REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 89
Offentligt

Afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de

mest udsatte borgere med stofmisbrug

1. Indledning ....................................................................................................... 2

2. Drøftelser i arbejdsgruppen – tiltag og løsninger ........................................... 3

Civilsamfundsorganisationernes skitsering af udfordringer ved det

eksisterende system ....................................................................................... 3

Civilsamfundsorganisationernes løsningsforslag ............................................ 4

3. Myndighedernes vurdering af de skitserede udfordringer og det videre

arbejde ................................................................................................................ 5

Om indførelse af et id-kort............................................................................... 5

Initiativer for myndighederne ........................................................................... 6

Opfølgning ....................................................................................................... 8

Bilag 1. Øvrige initiativer med relevans for udsatte borgere med stofmisbrug ... 9

Vedr. dobbeltdiagnosebehandling ............................................................... 9

Vedr. substitutions- og abstinensbehandling .............................................. 9

Vedr. behandling med lægeordineret heroin ............................................. 10

Vedr. dødelighed blandt personer med stofmisbrug ................................. 10

Vedr. midler til en styrket indsats til de mest udsatte borgere med

stofmisbrug ................................................................................................ 11

Vedr. rammer for social stofmisbrugsbehandling ...................................... 11

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren

1. Indledning

De mest udsatte borgere med stofmisbrug er en yderst sårbar målgruppe, der i

kombination med stofmisbrug ofte har komplekse sociale og sundhedsmæssige

udfordringer som f.eks. hjemløshed og psykisk sygdom. En stor del af målgrup-

pen har begrænset eller slet ingen tilknytning til de eksisterende tilbud om stof-

misbrugsbehandling.

Sundhedsstyrelsen skønner, at der ca. er 52.000 personer med et højrisiko-

forbrug af stoffer. I 2020 modtog ca. 19.200 personer stofmisbrugsbehandling.

Personer med et stofmisbrug har en stærkt forhøjet dødelighed på grund af bl.a.

forgiftninger og sygdomme. I 2020 blev der registreret 256 narkotikarelaterede

dødsfald.

I Danmark er besiddelse af euforiserende stoffer – også til eget forbrug – ulovligt

og udløser som udgangspunkt en strafferetlig sanktion. Der er dog i § 3, stk. 1,

3. pkt., i lov om euforiserende stoffer hjemmel til i visse tilfælde at meddele en

sigtet advarsel frem for bøde eller fængselsstraf for besiddelse af euforiserende

stoffer til eget forbrug. Advarselsreglen lyder som følger:

”Advarsel kan i almindelighed ikke meddeles, medmindre sociale for-

hold taler for at meddele en advarsel og besiddelsen af stoffet er ud-

slag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende

misbrug af euforiserende stoffer.”

Dertil kommer, at der i 2012 blev etableret hjemmel til, at besiddelse af euforise-

rende stoffer til eget forbrug i og i umiddelbar nærhed af et kommunalt stofindta-

gelsesrum eller et stofindtagelsesrum drevet af en selvejende institution i praksis

ikke skulle forfølges af politiet. Det gælder, hvis den pågældende er fyldt 18 år

og som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har

en stærk afhængighed af det pågældende stof. Det er desuden forudsat, at po-

litiet i de nævnte situationer i praksis ikke beslaglægger eller konfiskerer stoffer

fra persongruppen i eller i umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrummet.

For så vidt angår advarselsreglen i § 3 peger civilsamfundsorganisationer imid-

lertid på, at det i adskillige sager sker, at udsatte borgere med stofmisbrug tilde-

les bøder, selv om de som følge af deres sociale forhold og langvarige misbrug

burde have fået en advarsel i medfør af advarselsreglen. Det vurderes på den

baggrund, at der i visse tilfælde er udfordringer med anvendelsen af advarsels-

reglen i praksis.

Som svar på disse udfordringer har Folketingets Retsudvalg i forbindelse med

den politiske behandling af beslutningsforslag nr. B 32 om et id-kort til de mest

udsatte borgere med stofmisbrug d. 3. marts 2022 afgivet en beretning, hvoraf

fremgår, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe. Følgende fremgår af beretnin-

gen:

”Arbejdsgruppen skal se på løsninger, der skal sikre udsatte borgere

mere værdighed og bedre retssikkerhed gennem indførelse af et id-

kort eller anden lignende løsning, således at de mest udsatte borgere

med stofmisbrug ikke sanktioneres med bøder og konfiskering af nar-

kotika til eget forbrug. Løsningen skal sikre, at det eksisterende sy-

stem, hvor politiet giver advarsler, kommer til at fungere efter hensig-

ten, således at den enkelte betjent i alle tilfælde foretager og doku-

menterer den fornødne vurdering af, om borgeren er udsat og derfor

ikke skal sanktioneres.”

På den baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra Justitsmi-

nisteriet, Social- og Ældreministeriet, Sundhedsministeriet, Rigspolitiet, Rigsad-

vokaten, Københavns Politi, Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Stenbroens

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren

Jurister, Gadejuristen, Brugernes Akademi, BrugerForeningen for aktive stofbru-

gere, Mændenes Hjem, Rådet for Socialt Udsatte og SAND - De hjemløses

landsorganisation.

Arbejdsgruppen har til formål at se på løsninger, der kan sikre, at det eksiste-

rende system, hvor politiet kan give advarsler frem for bøde eller fængselsstraf,

kommer til at fungere efter hensigten. Det indebærer, at spørgsmålet om afkri-

minalisering ligger uden for arbejdsgruppens opdrag. Det vurderes endvidere, at

en generel mulighed for, at udsatte borgere med stofmisbrug skal kunne undgå

konfiskation, er at sidestille med spørgsmålet om afkriminalisering, hvorfor dette

spørgsmål heller ikke indgår som en del af arbejdsgruppens opdrag. Det er så-

ledes vigtigt at være opmærksom på, at euforiserende stoffer som udgangspunkt

vil blive konfiskeret, uanset om den pågældende i øvrigt meddeles en advarsel

efter § 3 i lov om euforiserende stoffer. Dette vil også gælde fremadrettet, idet

besiddelsen fortsat ikke generelt er afkriminaliseret. Kun når besiddelsen af de

euforiserende stoffer sker i eller i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum,

jf. ovenfor, forfølges forholdet ikke af politiet.

Der har været afholdt to møder i arbejdsgruppen i henholdsvis april og august

2022. I det følgende redegøres først for de drøftelser, der er foregået i regi af

arbejdsgruppen, herunder de tiltag og løsninger, som de deltagende civilsam-

fundsorganisationer har peget på. Herefter beskrives myndighedernes vurdering

af de skitserede udfordringer og det videre arbejde i forlængelse af afrapporte-

ringen. Afslutningsvis redegøres i bilag 1 for en række øvrige initiativer målrettet

udsatte borgere med stofmisbrug, som er iværksat de seneste år.

2. Drøftelser i arbejdsgruppen – tiltag og løsninger

Civilsamfundsorganisationernes skitsering af udfordringer ved det eksi-

sterende system

Organisationerne i arbejdsgruppen peger på, at der gives få advarsler set i lyset

af antallet af sager om stofbesiddelse, og at der er eksempler på, at sager afgø-

res med bødestraf, selv om den straffede er i målgruppen for advarselsreglen.

Advarselsreglen i § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov om euforiserende stoffer vurderes af

organisationerne slet ikke at blive brugt visse steder i landet, bl.a. på grund af

manglende kendskab til reglen blandt betjente og anklagere.

Stenbroens Jurister har – med støtte fra brugerorganisationerne og Rådet for

Socialt Udsatte – i regi af arbejdsgruppen bl.a. gjort gældende, at hverken poli-

tiet, anklagemyndigheden eller domstolene i tilstrækkeligt omfang sikrer, at der

sker den sagsoplysning, vurdering og dokumentation, som er nødvendig i sa-

gerne. Det betyder, at en korrekt afgørelse afhænger af, at sigtede selv gør ind-

sigelse, og som sådan forudsættes det i praksis, at persongruppen af socialt

udsatte med stærk stofafhængighed har et indgående kendskab til fortolkningen

af en strafbestemmelse i særlovgivningen. Det forudsætter også, at sigtede har

evnerne, funktionsniveauet og handlekraften til at gøre effektiv indsigelse mod

et forkert bødeforelæg.

Der er blandt civilsamfundsorganisationerne bred enighed om, at et id-kort ikke

er den bedst egnede løsning til at sikre, at det eksisterende system kommer til

at fungere efter hensigten. Der peges på det uhensigtsmæssige i, at ansvaret

for en korrekt afgørelse rykkes over på den enkelte udsatte borger. Herudover

er der udtrykt bekymring for, at et id-kort vil være endnu en registrering og stig-

matisering af udsatte borgere, at der vil være stor risiko for bortkomne kort, at id-

kortet kan blive en handelsvare, og at det vil være udfordrende at sikre, at alle i

målgruppen får et id-kort.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren

Det eksisterende gule kort fra Gadejuristen og Stenbroens Jurister eller lignende

løsninger vil kunne udgøre et supplement, men der er enighed blandt organisa-

tionerne om, at det afgørende navnlig er at få skabt bedre kendskab til reglerne

og opnå en praksisændring hos politiet.

Flere brugerorganisationer påpeger imidlertid, at et id-kort – på trods af ikke at

være den optimale løsning – er bedre end ingenting, og at stofbrugere hver især

vil kunne vælge, om de ønsker at få et id-kort eller ej. Det bør dog ikke være id-

kortet, der er afgørende for en korrekt afgørelse af sagerne.

Civilsamfundsorganisationernes løsningsforslag

I arbejdsgruppen har der i lyset af en række anbefalinger fra Stenbroens Jurister

været drøftet forskellige centrale løsningsmodeller. Organisationerne bakker op

om følgende:

1) Styrkelse af praksis

Det skal sikres, at politiet får undersøgt, vurderet og dokumenteret oplysninger

om sigtedes sociale forhold og stofbrugets karakter. Visse politikredse har efter

organisationernes opfattelse en bedre praksis end andre, men det er vigtigt, at

kendskabet til reglerne forbedres i alle dele af landet.

Også anklagemyndigheden skal blive bedre til at kontrollere, at sagerne ikke

forfølges med et bødeforelæg, hvis ikke det er dokumenteret på sagen, at sigte-

des sociale forhold og stofbrugets karakter er undersøgt. Anklagemyndigheden

må ved mangler sende sagen retur til yderligere oplysning. Stenbroens Jurister

vurderer, at de regionale statsadvokaters tilsyn med politikredsene bør have fo-

kus på denne problemstilling i de kommende år.

Styrkelsen af praksis bør understøttes af undervisning. Idet der sker sigtelser for

stofbesiddelse i alle dele af politiet, er det af afgørende betydning, at undervis-

ningen ikke begrænses til specialenheder på narkotikaområdet, nærpolitibe-

tjente og kriminalpræventive indsatser. Det er også vigtigt, at undervisningen fo-

regår i alle dele af landet.

2) Ændring af POLSAS

Der bør indføres en teknisk løsning i POLSAS ved oprettelsen af en sag om

besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug i politiets sagsbehandlingssy-

stem (POLSAS). Det skal sikre, at politiet ”vinger af”, at de har undersøgt og

vurderet forholdene, og at dette dokumenteres på sagen.

3) Klarhed i loven mv.

Skærpelser hos de enkelte myndigheder bør understøttes af tiltag, der skaber

klarhed, øger kendskabet til reglerne og styrker målgruppens forudsætninger for

at gøre indsigelse mod et bødeforelæg. I dag lyder undtagelsen i strafbestem-

melsen i lov om euforiserende stoffer således: ”Advarsel kan i almindelighed ikke

meddeles, medmindre sociale forhold taler for at meddele en advarsel og besid-

delsen af stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og

vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.”

Det vurderes ikke at være tilstrækkelig klart eller præcist. Først og fremmest fordi

ordet ”kan” giver indtryk af et frit myndighedsskøn, hvilket ifølge organisationerne

ikke er retvisende, og det foreslås på den baggrund at præcisere lovgivningen

samt Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om narkotika, og relevante instrukser i

politiet.

4) Vejledning

Når politiet udsender bødeforelæg, fremgår der ikke nogen oplysninger om den

særlige undtagelsesregel i den medfølgende skriftlige vejledning. Dette kan i sig

selv give sigtede det indtryk, at reglen ikke findes, eller at den ikke er relevant i

den pågældende sag.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren

Der bør derfor tilføjes en skriftlig vejledning om den særlige undtagelsesregel,

når der udsendes bødeforelæg for besiddelse af stoffer til eget brug. Henset til

det store antal bøder på området bør det også tilføjes i den generelle vejledning

på politiets hjemmeside.

3. Myndighedernes vurdering af de skitserede udfordrin-

ger og det videre arbejde

Der er i arbejdsgruppen enighed om, at udsatte borgere med stofmisbrug skal

sikres mere værdighed og bedre retssikkerhed.

Myndighederne i arbejdsgruppen anerkender således, at myndighederne kan

blive bedre til at anvende advarselsreglen i § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov om euforise-

rende stoffer, når betingelserne for at meddele advarsel efter reglen er opfyldt.

På den baggrund vil myndighederne iværksætte en række tiltag for at sikre, at

det eksisterende system, hvor politiet kan give advarsler frem for bøde eller

fængselsstraf for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, fungerer

efter hensigten.

Om indførelse af et id-kort

Det bemærkes indledningsvis, at myndighederne i arbejdsgruppen er enige med

civilsamfundsorganisationerne i, at et id-kort ikke er den bedst egnede løsning

til at sikre, at det eksisterende system kommer til at fungere efter hensigten. Det

er endvidere Rigspolitiets vurdering, at det vil være særligt uhensigtsmæssigt at

udstede et id-kort til udsatte borgere med stofmisbrug, hvis det skal have den

retsvirkning, at politiet ikke må visitere dem, og de dermed undtages for sankti-

oner, herunder bøde og konfiskation af narkotika til eget forbrug. Det vil efter

Rigspolitiets vurdering skabe en risiko for, at bagmænd i kriminelle miljøer ud-

nytter udsatte borgere med stofmisbrug til at opbevare narkotika for dem.

Indførelse af et id-kort vil således også kunne vanskeliggøre politiets kriminali-

tetsbekæmpende indsats mod bagmænd i narkotikamiljøet eller andre kriminelle

miljøer, ligesom det vil modarbejde den forebyggende myndighedsindsats, som

skal hindre, at særligt udsatte personer udnyttes som led i andres kriminalitets-

udøvelse. Derudover vil en ny ordning, hvor politiet ikke har mulighed for at be-

slaglægge narkotika hos udsatte borgere med et id-kort, gøre det vanskeligt for

anklagemyndigheden at føre bevis i straffesager, hvor salg af narkotika er ob-

serveret til en person med et id-kort.

Som det fremgår af indledningen, vil en generel mulighed for, at udsatte borgere

med stofmisbrug skal kunne undgå konfiskation, være at sidestille med spørgs-

målet om afkriminalisering. Så længe det er strafbart at besidde euforiserende

stoffer, vil udgangspunktet derfor være, at politiet beslaglægger og konfiskerer

stofferne, uanset om den pågældende meddeles en advarsel efter § 3 i lov om

euforiserende stoffer eller forholdet sanktioneres med straf. Kun når besiddelsen

af de euforiserende stoffer sker i eller i umiddelbar nærhed af et stofindtagelses-

rum, jf. ovenfor, forfølges forholdet ikke af politiet.

Såfremt det ønskes at gå videre med overvejelserne om indførelse af et id-kort,

er det myndighedernes vurdering, at et sådant id-kort – af de ovenfor anførte

grunde – ikke skal medføre automatisk straffrihed. En mulighed kunne i stedet

være en model, der indebærer, at fremvisning af et id-kort indgår i politiets vur-

dering af, om der skal meddeles advarsel henset til sociale forhold og stærk af-

hængighed.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren

Et væsentligt hensyn i den forbindelse er, at ordningen ikke må risikere at være

til skade for de personer i målgruppen for advarselsreglen, der

ikke

har fået ud-

stedt et kort. Dette skal ses i lyset af, at en del af de mest udsatte personer med

et stofmisbrug har begrænset eller slet ingen tilknytning til den kommunale stof-

misbrugsbehandling eller øvrige dele af systemet, og derfor eventuelt ikke vil

kende til muligheden for at få udstedt et sådant id-kort. Hertil kommer, at der

muligvis vil være en del af de mest udsatte personer, der ikke vil få udstedt et id-

kort, da selve processen kan opfattes som bureaukratisk og særdeles udfor-

drende for denne persongruppe. En ordning med et id-kort ses derfor ikke at

kunne træde i stedet for den konkrete vurdering, som politiet skal foretage i den

enkelte sag efter de gældende regler herom.

Herudover vil den beskrevne ordning kræve visitation til id-kortet, og der vil i en

eventuel model for indførelse af et id-kort skulle tages stilling til hvilken myndig-

hed, der mest hensigtsmæssigt vil skulle forestå visitationen til kortet. Det be-

mærkes i den forbindelse, at det ikke er en politimæssig opgave at udstede eller

verificere id-kort til særligt udsatte personer med stofmisbrug, ligesom det – som

nævnt ovenfor – bemærkes, at en del af de mest udsatte personer med et stof-

misbrug har begrænset eller slet ingen tilknytning til den kommunale stofmis-

brugsbehandling eller øvrige dele af systemet.

Initiativer for myndighederne

Det er Rigsadvokatens vurdering, at den nuværende formulering af § 3, stk. 1,

3. pkt., i lov om euforiserende stoffer er tilstrækkelig klar og ikke giver anledning

til tvivl ved fastsættelsen af sanktioner for overtrædelse af loven. Herudover vur-

derer Rigsadvokaten, at Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om narkotika, hvor

advarselsordningen er beskrevet – og som i øvrigt i december 2020 er blevet

præciseret – er i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd. Det er således

myndighedernes vurdering, at udfordringerne med anvendelsen af advarsels-

reglen i praksis ikke skyldes uklarhed i loven, men derimod i højere grad mang-

lende kendskab til reglen hos enkelte eller flere personer i de håndhævende

myndigheder.

For så vidt angår spørgsmålet om en såkaldt ”vinge-af-løsning” i POLSAS har

Rigspolitiet oplyst, at en sådan løsning forudsætter, at der oprettes en formregel

i POLSAS tilknyttet

en specifik gerningskode.

Det kan i den forbindelse oplyses,

at formregler i POLSAS udelukkende omhandler

generelle regler,

som flettes ind

i afhøringsrapporter, såsom at en sigtet er vejledt om retten til ikke at udtale sig,

gjort bekendt med muligheden for at få beskikket en forsvarer samt retten til at

gennemlæse og underskrive sin forklaring. En løsning baseret på formregler (en

”vinge-af-løsning”) vil på den baggrund stride mod retningslinjerne for anvendel-

sen af formregler i POLSAS. Det er således ikke muligt at indføre en løsning

som den foreslåede på baggrund af den måde, hvorpå POLSAS i dag er indret-

tet.

En anden løsning baseret på indførelse af en helt ny funktionalitet i POLSAS vil

efter Rigspolitiets vurdering ikke være et brugbart og nødvendigt redskab i poli-

tiets sagsbehandling af sager om stofbesiddelse. Der henvises i den forbindelse

også til, at den nugældende flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden

sætter den overordnede ramme for politiets arbejde frem mod 2024, og sammen

med de løbende krav, der følger af dansk og europæisk lovgivning, politiets egne

virksomhedskritiske projekter mv., er Rigspolitiets kapacitet til at gennemføre el-

ler bidrage til yderligere projekter eller initiativer særdeles begrænset i den re-

sterende del af flerårsaftaleperioden. Det er på den baggrund Rigspolitiets vur-

dering, at det ikke inden for den gældende flerårsaftaleperiode vil være muligt at

indføre en ny teknisk ændring af POLSAS.

I forhold til civilsamfundsorganisationernes øvrige forslag til initiativer for at sikre,

at det eksisterende system, hvor politiet giver advarsler, fungerer efter hensig-

ten, bemærkes det, at der i de seneste år er taget en række skridt for at sikre et

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren

bedre kendskab til de allerede gældende regler om brug af advarsel. Rigsadvo-

katen har således i december 2020 præciseret Rigsadvokatmeddelelsen, afsnit-

tet om narkotika, så det fremgår, at der skal meddeles advarsel (frem for bøde),

hvis en person sigtes for besiddelse til eget forbrug, når sociale hensyn taler

herfor, og besiddelsen er et udslag af en stærk afhængighed.

Samtidig har Københavns Politi, som håndterer hovedparten af sagerne, oplyst,

at kredsen løbende er i dialog med Mændenes Hjem, H17, Café Dugnad og lig-

nende aktører på Vesterbro gennem praktikernetværksmøder, hvor aktuelle pro-

blemstillinger blandt borgere med misbrug vendes, ligesom kredsen løbende er

i dialog med Gadejuristen. Københavns Politi har også fremsendt Gadejuristens

kampagnemateriale henvendt til udsatte borgere med misbrug til de relevante

politiafdelinger til orientering. Operativ Specialafdeling og Sagsbehandlingssek-

tionen i Københavns Politi er løbende i dialog vedrørende de allerede iværksatte

initiativer således, at der sikres en høj grad af vidensdeling, ligesom der hvert

kvartal afholdes et møde internt i politikredsen med henblik på at drøfte eventu-

elle udfordringer vedrørende initiativerne.

I lyset af organisationernes bemærkninger og forslag anerkender myndighe-

derne dog, at der kan være behov for at styrke indsatsen yderligere. Derfor vil

der i lyset af organisationernes anbefalinger blive igangsat et oplysningsarbejde

i politiet i henhold til advarselsreglen i § 3, stk. 1, 3. pkt.

Rigspolitiet vil således i forlængelse af afrapporteringen opfordre alle politikredse

til at sætte fokus på brugen af advarsler til den persongruppe, der opfylder be-

tingelserne i § 3, stk. 1, 3. pkt. Rigspolitiet vil udsende en skrivelse til samtlige

politikredse, hvori der henstilles til, at politikredsene over en passende periode i

relevante afdelinger øger opmærksomheden på brugen af advarsler til socialt

udsatte borgere med stofmisbrug. Rigspolitiet vil i løbet af efteråret 2022 udar-

bejde materiale til brug for orientering af relevante afdelinger mv. i politikredsene.

Materialet vil indeholde opmærksomhedspunkter i forhold til advarselsreglen, og

materialet vil blive udarbejdet med henblik på videreformidling til samtlige rele-

vante afdelinger i politikredsene. Det er hensigten, at materialet gennemgås over

en given periode med henblik på at sikre, at medarbejdere i de relevante afde-

linger er bekendte med materialets indhold. Dette vil eksempelvis ske ved brie-

finger på politikredsenes beredskabshold.

Rigspolitiet har også noteret sig, at der er udtrykt ønske om et stærkere uddan-

nelsesfokus på området, og på den baggrund vil Rigspolitiet endvidere sætte

yderligere fokus på advarselsreglen i forbindelse med undervisningen på Politi-

skolen. Undervisning i muligheden for at meddele advarsler til socialt udsatte

borgere med stofmisbrug efter § 3, stk. 1, 3. pkt., vil derfor blive styrket i politiets

basisuddannelse, således at alle nye politibetjente har modtaget undervisning i

advarselsreglen. Undervisningen vil indgå i den jurafaglige undervisning, der un-

derstøtter et forløb, hvor de studerende bliver undervist i håndtering af narkosa-

ger. Der er tale om en dobbeltlektion, hvor Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet

om narkotika, bliver behandlet. I den forbindelse vil der blive sat særligt fokus på

advarselsreglen i § 3. Den nærmere tilrettelæggelse af uddannelseselementet

bliver fastlagt på et faggruppemøde i slutningen af september 2022, og under-

visningen forventes indført umiddelbart herefter.

Herudover vil Politiskolen gerne sende en stående invitation til brugerorganisa-

tionerne til at afholde fyraftensmøder på Politiskolens uddannelsescentre både

på uddannelsescenter Øst i Brøndby og på Uddannelsescenter Vest i Vejle.

Ovenstående tiltag vil – ud over at sikre at det eksisterende system, hvor politiet

kan give advarsler, fungerer efter hensigten – kunne bidrage til generelt at styrke

oplysningen af sagerne gennem hele straffesagskæden, herunder hos anklage-

myndigheden.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren

Myndighederne står i øvrigt altid til rådighed for en yderligere drøftelse med or-

ganisationerne af udviklingen på området, når de nævnte tiltag er implementeret.

Rigsadvokaten vil også i den forbindelse eventuelt kunne tage stilling til, om der

på et senere tidspunkt kan være anledning til at lade advarselsreglen i § 3, stk.

1, 3. pkt., indgå som en særlig del af statsadvokaternes tilsyn.

Opfølgning

Der er enighed mellem civilsamfundsorganisationerne og myndighederne i ar-

bejdsgruppen om, at kendskabet til advarselsreglen i § 3 hurtigst muligt skal ud-

bredes. Dette vil ske ved styrkelse af undervisningen på politiets basisuddan-

nelse i muligheden for at meddele advarsler til socialt udsatte borgere med stof-

misbrug efter § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov om euforiserende stoffer. Herudover vil der

blive sat fokus på advarselsreglen i alle politikredsene ved udarbejdelse og ud-

sendelse af materiale til brug for orientering i de relevante afdelinger i politikred-

sene i løbet af efteråret 2022.

Der er endvidere enighed om, at det er vigtigt, at der bliver fulgt op på, om ud-

bredelsen af kendskabet til advarselsreglen i praksis kommer til at fungere efter

hensigten. Rigspolitiet bidrager i den forbindelse gerne til en dialog med (en)

repræsentant(er) fra civilsamfundsorganisationerne.

Organisationerne har herudover bemærket, at de fortsat mener, at der kan være

behov for iværksættelse af yderligere initiativer på området, herunder eventuelt

afkriminalisering eller legalisering af narkotika til eget forbrug. Det bemærkes i

den forbindelse, at et initiativ om afkriminalisering eller legalisering ligger uden

for arbejdsgruppens mandat.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren

Bilag 1. Øvrige initiativer med relevans for udsatte bor-

gere med stofmisbrug

Vedr. dobbeltdiagnosebehandling

Da der er brug for at sikre en mere sammenhængende og helhedsorienteret be-

handling for mennesker, der har brug for behandling af både psykisk lidelse og

misbrug (dobbeltdiagnose), er der med aftalerne om kommunernes og regioner-

nes økonomi for 2023 opnået enighed mellem regeringen, KL og Danske Regi-

oner om, at der fra 2024 skal påbegyndes en trinvis ibrugtagning af et regionalt

forankret samlet dobbeltdiagnosetilbud for patienter, der har en psykisk lidelse,

der kræver behandling i den regionale psykiatri, idet der dog vil blive taget hen-

syn til, at det for nogle patienter vil være mere hensigtsmæssigt at fortsætte i et

kommunalt misbrugstilbud. Den enkeltes behov vil blive vurderet i forbindelse

med visitationen til dobbeltdiagnosetilbuddet i samarbejde med patienten. Sund-

hedsstyrelsen og Socialstyrelsen vil inden udgangen af 1. kvartal 2023 på bag-

grund af en bred inddragelse af eksperter, som bl.a. udpeges efter indstilling fra

Danske Regioner og KL, udarbejde en faglig visitionsretningslinje, som skal in-

deholde en nærmere beskrivelse og afgrænsning af, hvilke patienter der bør om-

fattes af det nye tilbud, og som skal anvendes i forbindelse med den regionale

visitation til tilbuddet.

Vedr. substitutions- og abstinensbehandling

Sundheds- og Ældreministeriet (nu Sundhedsministeriet), Børne- og Socialmini-

steriet (nu Social- og Ældreministeriet) samt Justitsministeriet gennemførte un-

der inddragelse af brugerrepræsentanter en fælles undersøgelse af mulighe-

derne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug, som

– for så vidt angår substitutionsbehandling – var indført med virkning fra 1. januar

2015.

Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2019 en evaluering af den kommunale indsats

i forhold til to andre rettigheder, som også var indført med virkning fra 1. januar

2015; nemlig retten for personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehand-

ling, til en lægesamtale senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandlin-

gen, og retten for personer, som er visiteret til substitutionsbehandling, til frit at

vælge at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end

det, hvortil bopælskommunen har visiteret.

Som opfølgning på ovennævnte evaluering af mulighederne for at forkorte be-

handlingsgarantien for personer med et stofmisbrug blev autorisationsloven med

virkning fra 1. juli 2019 ændret, således at det er tydeliggjort, at patienter med

behandlingskrævende akutte abstinenser straks skal tilbydes abstinensbehand-

ling, indtil den egentlige lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes, og

at dette gælder, uanset om patienten henvender sig i det kommunale behand-

lingssystem, i almen praksis eller på skadestuen. Formålet hermed var at sikre,

at læger bliver bedre til at iværksætte og gennemføre relevant abstinensbehand-

ling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes.

Det bemærkes i tillæg hertil, at Sundhedsstyrelsen planlægger at revidere vej-

ledning nr. 10375 af 28. december 2016 til læger, der behandler opioidaf-

hængige patienter med substitutionsmedicin (Lovkrav og anbefalinger), efter ud-

arbejdelsen af den faglige visitationsretningslinje for det regionalt forankrede

samlede dobbeltdiagnosetilbud, jf. ovenfor om dobbeltdiagnosebehandling. Re-

visionen vil blive gennemført med støtte fra en faglig ekspertgruppe og under

inddragelse af brugergrupper, således at bekymringer og ønsker, som disse

grupper måtte have, kan blive taget i betragtning.

Med hensyn til abstinensbehandling planlægger Sundhedsstyrelsen ligeledes

efter udarbejdelsen af den faglige visitationsretningslinje for det regionalt foran-

krede samlede dobbeltdiagnosetilbud, at udarbejde en vejledning. Udarbejdel-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren

sen vil blive gennemført med støtte fra en faglig ekspertgruppe og under inddra-

gelse af brugergrupper, således at bekymringer og ønsker, som disse grupper

måtte have, kan blive taget i betragtning.

Vedr. behandling med lægeordineret heroin

Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2013 en evaluering, som belyste heroinordi-

nationsordningens første tre år. I 2020 gennemførte Sundhedsstyrelsen en ny

evaluering af ordningen, og som opfølgning på evalueringen nedsatte Sund-

hedsstyrelsen en tværgående følgegruppe.

Formålet med følgegruppen var dels at bidrage til, at der kunne skabes en mere

ensartet behandling for patienterne på tværs af landet, dels at danne rammen

om et fagligt sparringsforum, hvor sundhedspersoner, herunder i særdeleshed

de læger der tilrettelægger og udfører behandlingen med lægeordineret heroin,

kan sparre og vidensdele med hinanden på tværs. I forbindelse med, at følge-

gruppens arbejde er afsluttet i 2022, har de fem heroinklinikkers behandlingsan-

svarlige læger besluttet, at den sparring og vidensdeling, som har fundet sted i

regi af følgegruppen, skal fortsætte i kommunalt regi.

Det bemærkes i tillæg hertil, at Sundhedsstyrelsen som opfølgning på evalue-

ringen fra 2020 og det efterfølgende arbejde i den tværgående følgegruppe ak-

tuelt overvejer behovet for at revidere vejledningen om behandling med lægeor-

dineret heroin. Måtte overvejelserne munde ud i en beslutning om at revidere

vejledningen, vil de bekymringer og ønsker, som brugergrupper måtte have,

kunne tages i betragtning.

Vedr. dødelighed blandt personer med stofmisbrug

Med hensyn til indsats mod dødeligheden blandt personer med stofmisbrug er

der gennem årene indført en række skadesreducerende foranstaltninger. Ud

over de direkte behandlingsrelaterede foranstaltninger såsom ovennævnte sub-

stitutionsbehandling og behandling med lægeordineret heroin er der tale om

etablering af stofindtagelsesrum, ordninger med udlevering af modgiften naloxon

og ordninger med udlevering af sterilt injektionsudstyr, som alle kort beskrives

nedenfor.

Siden den 1. juli 2012 har det været muligt med Sundhedsministeriets tilladelse

at etablere og drive stofindtagelsesrum. Der drives i alt fem stofindtagelsesrum i

fire kommuner; nemlig Københavns, Aarhus, Odense og Vejle kommuner. Fra

stofindtagelsesrummenes etablering og indtil udgangen af 2021 var der på

landsplan registreret 16.127 brugere af stofindtagelsesrummene, og 2.410.218

stofindtagelser havde fundet sted i rummene. I samme periode blev der i rum-

mene foretaget 1.876 akutte behandlinger for overdosis/svær forgiftning, hvor-

med forstås, at brugeren ikke kan trække vejret ved egen hjælp. I ingen af tilfæl-

dene medførte overdosissen/den svære forgiftning døden.

Som opfølgning på ovennævnte evaluering af mulighederne for at forkorte be-

handlingsgarantien for personer med et stofmisbrug blev der i 2019 indført en

ordning, hvorefter alle, som er eller kommer i kommunal substitutionsbehandling,

skal have tilbud om et kursus i førstehjælp og brug af naloxon samt udlevering

af naloxon-kit. Den kommunale ordning er permanent. Ligeledes i 2019 blev der

for perioden 2019-2022 afsat statslige midler til Antidote Danmarks afholdelse af

kurser i førstehjælp og brug af naloxon samt udlevering af naloxon-kit til en bre-

dere kreds end den, der er omfattet af ovennævnte kommunale naloxon-ordning.

Ligeledes som opfølgning på evalueringen af mulighederne for at forkorte be-

handlingsgarantien for personer med et stofmisbrug udarbejdede Sundhedssty-

relsen i 2019 et inspirationskatalog om udlevering af sterilt injektionsudstyr. In-

spirationskataloget, som brugerrepræsentanter bidrog til at kvalificere, blev ud-

sendt til bl.a. samtlige kommuner.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren

Vedr. midler til en styrket indsats til de mest udsatte borgere med stofmisbrug

Med

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-

og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025

blev der afsat midler til en styrket indsats

for de mest udsatte borgere med stofmisbrug. Midlerne skal bl.a. gå til en an-

søgningspulje for kommuner og civilsamfundsaktører, der ønsker at samarbejde

om opsøgende og fremskudte indsatser i relation til stofmisbrugsbehandling for

udsatte borgere. Midlerne skal gå til, at fem kommuner og relevante, lokale civil-

samfundsaktører i et forpligtende samarbejde kan tilpasse og implementere en

allerede afprøvet model for opsøgende indsatser.

Modellen skal understøtte udgående medarbejderes synlighed og tilgængelig-

hed i miljøer, hvor de mest udsatte borgere med stofmisbrug færdes med henblik

på, at der igangsættes en indsats, så borgerne får den hjælp og støtte, de har

behov for med udgangspunkt i deres egne ønsker. Dette sker gennem en kon-

taktskabende, fleksibel og motiverende indsats i forhold til stofmisbrugsbehand-

ling. Samtidig skal kommunerne i samarbejde med civilsamfundsaktører afprøve

og opnå erfaringer med fremskudt stofmisbrugsbehandling, så udsatte borgere,

herunder hjemløse, kan få hurtig og tilgængelig misbrugsbehandling dér, hvor

de opholder sig, f.eks. på væresteder eller herberger.

Der afsættes midler til, at Socialstyrelsen understøtter det lokale implemente-

ringsarbejde og evaluerer indsatsen. Herudover blev der med initiativet afsat

midler til udviklingen af en fælles rusmiddelbehandleruddannelse med henblik

på at styrke kvaliteten og ensartetheden i den sociale stofmisbrugsbehandling i

hele landet. Endelig blev der afsat midler til Gadejuristen til oplysning af mål-

gruppen om gældende regler på narkotikaområdet, til Stenbroens Juristen samt

til en videreførelse af støtten til Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere.

Vedr. rammer for social stofmisbrugsbehandling

Den 1. januar 2020 trådte en ændring af servicelovens § 101 om social behand-

ling af stofmisbrug i kraft. Med ændringerne er det gjort tydeligere, at der altid

skal ske en helhedsorienteret afdækning af personens problemer og behov, in-

den kommunen træffer afgørelse om behandling. Det blev samtidig et krav, at

behandlingstilbuddet ved behandlingens start udarbejder en behandlingsplan,

og endelig fik kommunerne mulighed for at anvende gavekort i forbindelse med

behandlingen, da det har vist som et effektivt redskab til at fastholde borgere i

behandling.