REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 83: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 83
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. februar 2023

Internationalt kontor

Aida Sharzad

2023-60-0217

2745641

Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes be-

handlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9-10. marts

2023

Side:

2-4

5-17

Punkt 1 Ruslands aggression mod Ukraine

Meningsudveksling

Punkt 2 Direktiv om sanktioner mv. fsva.

Fremskridtsrapport

overtrædelse af Unionens

restriktive foranstaltninger

Fremskridtsrapport

18-28 Punkt 3 Direktiv om inddrivelse og

konfiskation af aktiver

29-32 Punkt 4 Retsstatsudvikling på justitsområ-

Meningsudveksling

det

33-35 Punkt 5

Rådskonklusioner om EU’s Charter

Godkendelse/

for grundlæggende rettigheder og

meningsudveksling

civilsamfundets råderum

36-39 Punkt 6 Kampen mod racisme og antisemi-

Meningsudveksling

tisme: nationale handlingsplaner og

strategier

40-45 Punkt 7 Retlige modsvar og kampen mod

Statusdrøftelse

straffrihed vedr. internationale for-

brydelser ifm. Ruslands aggression

mod Ukraine

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 83: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023

Punkt 1. Ruslands aggression mod Ukraine

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. marts 2023 med henblik på en meningsudveksling. Der er på nuvæ-

rende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere tema for meningsudvekslin-

gen. Der er dog forventeligt tale om en fortsættelse af tidligere drøftelser i

EU-regi på området for retlige og indre anliggender af Ruslands aggression

mod Ukraine, herunder de afledte konsekvenser for EU’s interne sikkerhed

og retshåndhævelse. Sagen er ikke i sig selv omfattet af retsforbeholdet.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man

overordnet positiv over for en meningsudveksling om implikationerne for

den interne sikkerhed af Ruslands aggression mod Ukraine.

2. Baggrund

Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022. Som følge af Ruslands

aggression mod Ukraine besluttede EU's justits- og indenrigsministre i ok-

tober 2022 at iværksætte en kontinuerlig og struktureret dialog med Ukraine

om EU’s og Ukraines indre sikkerhed. Dialogen med Ukraine om indre sik-

kerhed er baseret på følgende områder: 1) grænsesikkerhed, 2) våbensmug-

ling, 3) voldelige ekstremistiske udenlandske frivillige og 4) andre sikker-

hedsrisici.

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering inden for terrorbekæmpelses-

området for 2. halvår af 2022, at Ruslands uprovokerede og uberettigede

militære aggression mod Ukraine hidtil har haft begrænsede konsekvenser

for terrortruslen i EU, men at de mellemlange og langsigtede konsekvenser

kan være betydelige.

Center for Terroranalyse (CTA) i Politiets Efterretningstjeneste (PET) vur-

derer, at krigen på nuværende tidspunkt ikke har direkte indflydelse på ter-

rortruslen mod Danmark, men at krigen aktuelt udgør en destabiliserende

faktor, der har potentiale til at påvirke udviklingen i trusselsbilledet i Europa

via f.eks. økonomisk recession, energi- og forsyningsproblematikker, mis-

information samt fremmedkrigerproblematik.

På kort sigt kan immigrationsstrømme fra konfliktområder betyde, at perso-

ner, der også kan udgøre en trussel for Danmark, vil kunne indrejse i Europa

skjult i flygtningestrømme. På sigt kan terrortruslen i Europa, herunder i

Danmark, bl.a. blive påvirket via ekstremistiske aktørers erhvervelse af vå-

ben, der i dag finder anvendelse i krigen i Ukraine, med henblik på at ramme

mål i Europa.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 9.-10. marts 2023 med henblik på en meningsud-

veksling. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere ind-

hold af meningsudvekslingen. Der er dog forventeligt tale om en fortsæt-

telse af tidligere drøftelser i EU-regi på området for retlige og indre anlig-

gender af Ruslands aggression mod Ukraine, herunder de afledte konse-

kvenser for EU’s interne sikkerhed

og retshåndhævelse.

Det svenske EU-formandskab forventes således at videreføre arbejdet rela-

teret til de afledte sikkerhedsimplikationer for EU i lyset af Ruslands ag-

gression mod Ukraine, herunder i forhold til menneskesmugling, smugling

af stjålne kulturgenstande, flow af våben, narkotika, fremmedkrigere, vol-

delige ekstremister samt trusselsbilledet generelt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ikke i sig selv andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-med-

lemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for en meningsudveksling om

sikkerhedsimplikationerne af Ruslands aggression mod Ukraine.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med orien-

teringen forud for RIA-rådsmødet den 8.-9. december 2022.

Punkt 2. Direktiv om sanktioner mv. fsva. overtrædelse af Unio-

nens restriktive foranstaltninger

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 684

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. marts 2023 med henblik på en fremskridtsrapport. Kommissionen

fremsatte den 2. december 2022 et forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for så

vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, der har til

formål at fastsætte minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger

og sanktioner for overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og har derfor hverken lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Forslaget vurde-

res at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er

man umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

Det følger af artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF), at Europa-Parlamentet og Rådet ved direktiv kan fast-

sætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt

for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der

har en grænseoverskridende dimension. Der er tale om følgende kriminali-

tetsområder: Terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder

og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af

penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og or-

ganiseret kriminalitet.

Det følger imidlertid også af TEUF artikel 83, stk. 1, at Rådet på baggrund

af udviklingen i kriminaliteten ved enstemmighed kan vedtage en afgørelse

om at tilføje andre kriminalitetsområder.

Kommissionen fremsatte den 25. maj 2022 på baggrund af situationen i

Ukraine et forslag til Rådets afgørelse om at tilføje overtrædelse af Unionens

restriktive foranstaltninger som et kriminalitetsområde i henhold til TEUF

artikel 83, stk. 1.

Rådet vedtog enstemmigt den 28. november 2022 en afgørelse om at tilføje

overtrædelse af restriktive foranstaltninger til listen over kriminalitetsområ-

der (Rådets afgørelse (EU) 2022/2332). Rådsafgørelsen er omfattet af rets-

forbeholdet.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 2. december 2022 et forslag

til et direktiv om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for så

vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger. Forslaget

blev samme dag oversendt til Rådet i dansk sprogversion. Forslaget er frem-

sat med hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 1, og skal behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, hvorved Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er

knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og TEUF

(”retsforbeholdet”), deltager Danmark ikke i vedtagelsen af direktivet, som

ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

Restriktive foranstaltninger er EU-sanktioner, der kan indføres over for

lande, ikke-statslige enheder og juridiske og fysiske personer uden for EU

med det formål at ændre en bestemt adfærd eller politik. De er bindende for

medlemsstaterne og for enhver person eller enhed, der er omfattet af med-

lemsstaternes jurisdiktion. Det EU-retlige sanktionsregime kan betegnes

som tosporet, idet EU dels gennemfører restriktive foranstaltninger, som er

vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd, dels iværksætter selvstændige EU-sanktio-

ner.

Forslaget supplerer Kommissionens forslag til direktiv om inddrivelse og

konfiskation af aktiver fremsat den 25. maj 2022, idet der lægges op til, at

konfiskationsdirektivet også skal finde anvendelse på overtrædelse af re-

striktive foranstaltninger, når en sådan adfærd udgør en strafbar handling

efter nærværende direktivforslag. Det bemærkes, at konfiskationsdirektivet

ligeledes er omfattet af retsforbeholdet. Konfiskationsdirektivet er ligeledes

sat på som dagsordenspunkt i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) med henblik på en fremskridtsrapport. Der henvises i den

henseende til punkt 3 i nærværende notat.

Forslag til direktiv om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for

så vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger har været

drøftet i Gruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager (COPEN)

ad flere omgange. Det forventes, at direktivforslaget vil blive forsøgt fær-

digforhandlet og indstillet til vedtagelse under det svenske EU-formand-

skab.

3. Formål og indhold

Formål

Direktivforslaget har fire overordnede mål:

1. Tilnærme definitionerne af strafbare handlinger vedrørende overtræ-

delse af Unionens restriktive foranstaltninger.

2. Sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktionstyper

og sanktionsniveauer for strafbare overtrædelser af Unionens re-

striktive foranstaltninger.

3. Fremme grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning.

4. Forbedre den operationelle effektivitet af de nationale håndhævel-

seskæder med henblik på at fremme efterforskning, retsforfølgning

og sanktionering.

Anvendelsesområdet for direktivet er ifølge artikel 2, stk. 1, og stk. 2, litra

a, overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget af Unio-

nen på grundlag af artikel 29 TEU og artikel 215 TEUF, når der er tale om

følgende kategorier:

a) foranstaltninger vedrørende indefrysning af pengemidler og økono-

miske ressourcer,

b) forbud mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rå-

dighed,

c) forbud mod at indrejse i eller transit gennem en medlemsstats om-

råde,

d) økonomiske og finansielle sektorspecifikke foranstaltninger og

e) våbenembargoer.

Definition af strafbare handlinger

Direktivforslagets artikel 3, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at sikre, at

nærmere bestemte overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger

udgør strafbare handlinger, når de begås forsætligt. Artikel 3, stk. 2, litra a-

i, indeholder en oplistning af, hvilke typer af overtrædelser af Unionens re-

striktive foranstaltninger der, i medfør af direktivet, skal anses for strafbare

handlinger. De strafbare handlinger omfatter bl.a. overtrædelser af de forbud

og restriktioner, der er indeholdt i Unionens restriktive foranstaltninger (litra

a-g), adfærd, der har til formål at omgå Unionens restriktive foranstaltninger

(litra h), og overtrædelser af vilkår i tilladelser udstedt af kompetente myn-

digheder til at udføre visse aktiviteter, der ellers er forbudt i henhold til de

restriktive foranstaltninger (litra i). Eksempelvis skal det udgøre en strafbar

handling at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed eller

gøre dem til gunst for en udpeget person eller enhed eller et udpeget organ

i strid med et forbud i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger, jf.

artikel 3, stk. 2, litra a.

Det følger endvidere af direktivforslagets artikel 3, stk. 3, at overtrædelse af

de forbud og restriktioner, der er indeholdt i Unionens restriktive foranstalt-

ninger efter stk. 2, litra a-g, tillige udgør en strafbar handling, hvis den begås

ved grov uagtsomhed.

Det følger desuden af direktivforslagets artikel 3, stk. 4, at intet i stk. 2 skal

forstås således, at det pålægger fysiske personer forpligtelser, der er i strid

med retten til ikke at inkriminere sig selv og retten til ikke at udtale sig som

nedfældet i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder og direktiv (EU)

2016/343 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten

til at være til stede under retssagen i straffesager. Det følger endvidere af

artikel 3, stk. 5, at stk. 2 heller ikke berører de gældende regler om profes-

sionelle aktørers indberetning, fortrolighed og tavshedspligt, herunder f.eks.

tavshedspligt i forbindelse med juridisk rådgivning i forbindelse med en

voldgiftsprocedure.

Efter direktivforslagets artikel 4 skal medlemsstaterne sikre, at anstiftelse

af, medvirken og tilskyndelse til at begå de i artikel 3 nævnte overtrædelser

samt forsøg på at begå en række af overtrædelserne udgør strafbare handlin-

ger. Det må antages, at medvirken og forsøg kun omfatter de forsætlige

handlinger i artikel 3.

Direktivforslagets artikel 6 vedrører juridiske personers strafferetlige an-

svar. Efter artikel 6, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at juridiske personer

kan drages til ansvar for de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger,

som for at skaffe den juridiske person vinding begås af en fysisk person, der

handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske

person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person ved

f.eks. at have bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person. Efter

artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne tillige sikre, at juridiske personer kan

drages til ansvar, når manglende tilsyn eller kontrol fra den i stk. 1 omhand-

lede persons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den

juridiske persons myndighed, at begå en af de i artikel 3 og 4 omhandlede

strafbare handlinger til fordel for den juridiske person.

Sanktionstyper og -niveauer

Direktivforslagets artikel 5 indeholder krav til de strafferetlige sanktioner

over for fysiske personer. Efter stk. 1 pålægges medlemsstaterne at sikre, at

de i artikel 3 og 4 omhandlede lovovertrædelser kan straffes med strafferet-

lige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen

og har afskrækkende virkning.

Efter artikel 5, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstalt-

ninger til at sikre, at de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3, kan

straffes med en maksimumsstraf af fængsel. Overtrædelse af artikel 3, stk.

2, litra h, nr. iii-v, skal kunne straffes med en maksimumsstraf på mindst et

års fængsel, hvis den strafbare handling involverer pengemidler eller øko-

nomiske ressourcer af en værdi på mindst 100.000 euro, eller en række ind-

byrdes forbundne overtrædelser begået af samme gerningsperson udgør en

værdi på mindst 100.000 euro, jf. artikel 5, stk. 3. Overtrædelse af artikel 3,

stk. 2, litra a-g, litra h, nr. i-ii, og litra i, skal kunne straffes med en maksi-

mumsstraf på mindst fem års fængsel, hvis den strafbare handling involverer

pengemidler eller økonomiske ressourcer af en værdi på mindst 100.000

euro, jf. artikel 5, stk. 4. Den foreslåede kategorisering i artikel 5, stk. 2-4,

afspejler, ifølge bemærkningerne til direktivforslaget, overtrædelsernes

grovhed, samtidig med at beløbsgrænsen udskiller de mere alvorlige over-

trædelser.

Det følger af artikel 5, stk. 5, i direktivforslaget, at medlemsstaterne skal

træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fysiske personer, der har

begået en strafbar handling som omhandlet i artikel 3 og 4, kan pålægges

yderligere sanktioner i form af bøder. Det må antages, at yderligere sankti-

oner i form af bøder skal kunne pålægges sammen med en fængselsstraf.

Direktivforslagets artikel 7 vedrører strafferetlige sanktioner over for juri-

diske personer. Efter direktivforslagets artikel 7, stk. 1, træffer medlemssta-

terne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en juridisk person, der

drages til ansvar efter artikel 6, er genstand for sanktioner, der er effektive,

står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning,

herunder bl.a. strafferetlige og administrativt pålagte bøder, udelukkelse fra

offentlige ydelser eller tilskud, udelukkelse fra adgang til offentlig finansie-

ring, herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner, og andre sankti-

oner. Andre sanktioner kan ifølge bestemmelsen bl.a. være udelukkelse fra

udøvelse af forretningsaktiviteter og tvangsopløsning efter retskendelse.

Overtrædelse af artikel 3, stk. 2, litra h, nr. iii-v, skal kunne straffes med

bøder, hvis maksimumgrænse skal være mindst 1 pct. af den juridiske per-

sons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for

bødeafgørelsen, jf. artikel 7, stk. 2. Overtrædelse af artikel 3, stk. 2, litra a-

f, litra h, nr. i-ii, og litra i, skal kunne straffes med bøder, hvis maksimum-

grænse skal være mindst 5 pct. af den juridiske persons samlede omsætning

på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for bødeafgørelsen, jf. artikel

7, stk. 3.

Direktivforslagets artikel 8 og 9 oplister en række omstændigheder, der skal

anses som hhv. skærpende og formildende omstændigheder. Eksempelvis

skal det efter artikel 8, litra a, betragtes som en skærpende omstændighed,

at den strafbare handling blev begået inden for rammerne af en kriminel

organisation. Efter artikel 9 betragtes det som en formildende omstændig-

hed, at gerningspersonen giver de kompetente myndigheder oplysninger,

som de ellers ikke ville have været i stand til at opnå, og som hjælper dem

med at identificere eller retsforfølge andre lovovertrædere og/eller hjælper

dem med at fremskaffe sådant bevismateriale.

Sammenhæng med konfiskationsdirektivet, direktivet om strafferetlig be-

kæmpelse af hvidvask og whistleblowerdirektivet

Direktivforslagets artikel 10 pålægger medlemsstaterne at sikre, at penge-

midler eller økonomiske ressourcer, der er omfattet af Unionens restriktive

foranstaltninger, med hensyn til hvilke den udpegede person eller enhed el-

ler det udpegede organ begår eller deltager i en strafbar handling som om-

handlet i artikel 3, stk. 2, litra h, nr. i eller ii, skal betragtes som udbytte fra

et strafbart forhold i overensstemmelse med Kommissionens forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om inddrivelse og konfiskation af ak-

tiver (KOM (2022) 245). Det omfatter efter litra h, nr. i, at skjule pengemid-

ler eller økonomiske ressourcer, der ejes, besiddes eller kontrolleres af en

udpeget person eller enhed eller et udpeget organ, og som bør indefryses i

overensstemmelse med Unionens restriktive foranstaltninger, ved at over-

føre disse pengemidler eller økonomiske ressourcer til tredjepart, samt efter

nr. ii at hemmeligholde det forhold, at en person, en enhed eller et organ,

der er omfattet af restriktive foranstaltninger, er den endelige ejer eller be-

gunstigede af pengemidler eller økonomiske ressourcer, ved at afgive urig-

tige eller ufuldstændige oplysninger.

Det foreslås med direktivforslagets artikel 17, at artikel 2 i direktiv (EU)

2018/1673 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge ændres, såle-

des at en overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger udgør en

”kriminel handling” (førforbrydelse) i henhold til direktivet om strafferetlig

bekæmpelse af hvidvask. Herved vil hvidvask af penge, der involverer for-

muegoder hidrørende fra en overtrædelse af Unionens restriktive foranstalt-

ninger, udgøre en strafbar handling efter artikel 3 i direktivet om strafferetlig

bekæmpelse af hvidvask.

Der bemærkes, at både forslaget til konfiskationsdirektiv og direktivet om

strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge er omfattet af retsforbeholdet.

Direktivforslagets artikel 14 pålægger desuden medlemsstaterne at sikre, at

den beskyttelse, der ydes i henhold til direktiv (EU) 2019/1937 til whist-

leblowere, også finder anvendelse på personer, som indberetter en overtræ-

delse af Unionens restriktive foranstaltninger som omhandlet i artikel 3 og

Jurisdiktion og forældelsesfrister

Det følger af direktivforslagets artikel 11, stk. 1, at en medlemsstat skal

træffe de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge sin jurisdiktion med

hensyn til de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger i følgende

tilfælde: den strafbare handling er helt eller delvist begået på dens område

eller ombord på et luftfartøj eller et skib under dets jurisdiktion, gernings-

personen er statsborger eller har fast bopæl i medlemsstaten eller er embeds-

person i medlemsstaten og handler i embeds medfør, den strafbare handling

blev begået til fordel for en juridisk person, der har hjemsted på medlems-

statens område, eller i forbindelse med virksomhed, der helt eller delvis ud-

øves på medlemsstatens område.

Endvidere skal en gerningsperson, der er statsborger eller har fast bopæl i

medlemsstaten, kunne retsforfølges uafhængigt af, om den stat, på hvis om-

råde den strafbare handling blev begået, har indgivet en anmeldelse.

Direktivforslagets artikel 12 vedrører forældelsesfrister. Efter artikel 12, stk.

1, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at fastsætte en

forældelsesfrist, der sikrer, at de strafbare handlinger efter artikel 3 og 4 kan

efterforskes, retsforfølges og pådømmes i tilstrækkelig lang tid, efter at

handlingen blev begået, således at disse strafbare handlinger kan bekæmpes

effektivt. Efter artikel 12, stk. 2, skal strafbare handlinger, som kan straffes

med en maksimumstraf på mindst fem års fængsel, jf. artikel 5, stk. 4, kunne

efterforskes, retsforfølges og pådømmes i mindst fem år, efter at den straf-

bare handling blev begået. Det følger dog af forslagets artikel 12, stk. 3, at

medlemsstaterne kan fastsætte en forældelsesfrist, der er kortere end fem år,

men ikke kortere end tre år, forudsat at fristen kan afbrydes eller suspende-

res i tilfælde af nærmere bestemte handlinger.

Koordinering, samarbejde, rapportering og evaluering

Direktivforslagets artikel 13 pålægger medlemsstaterne at sikre koordine-

ring og samarbejde på strategisk og operationelt plan mellem alle deres

kompetente myndigheder, der er involveret i forebyggelse, efterforskning

og retsforfølgning af strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unio-

nens restriktive foranstaltninger. Til efterforskning og retsforfølgning skal

medlemsstaterne efter artikel 15 endvidere sikre, at der er adgang til effek-

tive efterforskningsredskaber.

Det følger af direktivforslagets artikel 16, at medlemsstaterne, Europol, Eu-

rojust, Den Europæiske Anklagemyndighed og Kommissionen skal samar-

bejde om at bekæmpe de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger.

Direktivforslagets artikel 18 pålægger medlemsstaterne at sætte de nødven-

dige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette

direktiv senest seks måneder efter direktivets ikrafttræden. Direktivforsla-

gets artikel 19 fastsætter endvidere forpligtelser for medlemsstaterne til at

rapportere statistiske data samt Kommissionens forpligtelse til at rapportere

og evaluere virkningen af direktivet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at direktivforslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet i TEU artikel 5, stk. 3. Kommissionen har i den forbin-

delse bl.a. anført, at overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger er

et særligt alvorligt kriminalitetsområde, da det kan fastholde trusler mod den

internationale fred og sikkerhed, underminere konsolideringen af og støtten

til demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne og medføre betydelig

økonomisk, social og samfunds- og miljømæssig skade. Medlemsstaterne

har for nuværende forskellige definitioner af og sanktioner for overtrædelse

af Unionens restriktive foranstaltninger, hvorfor den samme overtrædelse

kan straffes med forskellige sanktioner og på forskellige håndhævelsesni-

veauer. Det kan ifølge Kommissionen medføre, at foranstaltningerne kan

omgås ved ”forumshopping” og i sidste ende kvasi-straffrihed,

hvilket un-

dergraver effektiviteten og håndhævelsen af Unionens restriktive foranstalt-

ninger.

Kommissionen anfører endvidere, at overtrædelser af Unionens restriktive

foranstaltninger har en iboende, grænseoverskridende dimension, da over-

trædelserne normalt begås af fysiske eller juridiske personer, der opererer

på globalt plan.

På den baggrund finder Kommissionen, at formålet om at sikre fælles defi-

nitioner af strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens re-

striktive foranstaltninger og adgang til strafferetlige sanktioner herfor, der

er effektive, har en afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til

overtrædelsen, bedst kan nås på EU-plan.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Efter straffelovens § 110 c, stk. 3, straffes den, der overtræder bestemmelser

indeholdt i eller udstedt i medfør af forordninger, som er vedtaget med hjem-

mel i TEU artikel 60, 301 eller 308 eller TEUF artikel 215 eller 352, og som

tager sigte på helt eller delvist at afbryde eller indskrænke de finansielle eller

økonomiske forbindelser med et eller flere lande uden for Den Europæiske

Union eller på tilsvarende sanktioner over for enkeltpersoner, grupper af

personer eller juridiske personer, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder

eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år.

Uagtsomme overtrædelser kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.

stk. 4.

Hvidvaskloven indeholder regler om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask, mens straffeloven kriminaliserer hvidvask. Det følger af straffe-

lovens § 290 a, stk. 1, at den, der konverterer eller overfører penge, som

direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule

eller tilsløre den ulovlige oprindelse, straffes for hvidvask med bøde eller

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan efter § 290 a, stk. 2, stige til

fængsel i 8 år, når hvidvasken er af særlig grov beskaffenhed, eller som følge

af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser

er begået.

Det følger af straffelovens § 6, at handlinger hører under dansk straffemyn-

dighed, hvis de er foretaget i den danske stat, på dansk fartøj, som befinder

sig inden for et fremmed myndighedsområde, af en person, der hører til far-

tøjet eller som rejsende følger med dette, eller på dansk fartøj, som befinder

sig uden for et myndighedsområde. Handlinger, som er foretaget inden for

et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen

har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold

her i landet, hører under dansk straffemyndighed, bl.a. hvis handlingen også

er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), jf. §

7, stk. 1. Handlinger foretaget uden for et myndighedsområde hører ligele-

des under dansk straffemyndighed, når personen har den i § 7, stk. 1, nævnte

tilknytning, hvis handlingen kan medføre højere straf end fængsel i 4 måne-

der, jf. § 7, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 21, stk. 1 og 3, at handlinger, som sigter til at

fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, kan straffes for forsøg,

når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i

4 måneder. Det følger endvidere af § 23, stk. 1, at alle, der ved tilskyndelse,

råd eller dåd har medvirket til overtrædelse af en given straffebestemmelse,

kan straffes.

Straffelovens 5. kapitel indeholder regler om strafansvar for juridiske per-

soner. Efter § 25 kan juridiske personer straffes med bøde, når det er bestemt

ved eller i medfør af lov. Strafansvar for juridiske personer omfatter som

udgangspunkt enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andels-

selskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige

myndigheder samt enkeltmandsvirksomheder, hvis de under hensyn til de-

res størrelse og organisation kan sidestilles med et selskab, jf. straffelovens

§ 26. Efter straffelovens § 27 forudsætter strafansvar for en juridisk person,

at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes

en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske

person som sådan. Det følger af straffelovens § 306, at der kan pålægges

juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for

overtrædelse af straffeloven.

Det følger af straffelovens § 50, stk. 2, at en bøde kan idømmes som tillægs-

straf til anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller til-

sigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.

De almindelige regler om straffens fastsættelse findes i straffelovens §§ 80-

82. Straffelovens § 80 angiver de hovedhensyn, som i almindelighed skal

indgå ved straffastsættelsen. Eksempelvis følger det af straffelovens § 80,

stk. 1, at der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til ensartethed i

retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på op-

lysninger om gerningsmanden.

Straffelovens §§ 81 og 82 indeholder endvidere en ikke-udtømmende række

af hhv. skærpende og formildende omstændigheder, som i almindelighed

skal indgå ved straffens fastsættelse. Eksempelvis skal det efter § 81, nr. 3,

indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen er særligt planlagt el-

ler led i omfattende kriminalitet. Efter § 81, nr. 8, skal det indgå som en

skærpende omstændighed, at gerningen er begået i udførelsen af offentlig

tjeneste eller hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold

i øvrigt. Efter § 82, nr. 9, skal det indgå som en formildende omstændighed,

at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilstå-

else, og efter § 82, nr. 10, at gerningsmanden har givet oplysninger, som er

afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre.

Straffelovens regler om forældelse findes i lovens 11. kapitel. Efter straffe-

lovens § 93 er det maksimum i strafferammen for den pågældende overtræ-

delse, der er afgørende for forældelsesfristen. Det følger af straffelovens §

93, stk. 1, nr. 2, at forældelsesfristen er 5 år, når der ikke er hjemlet højere

straf end fængsel i 4 år for overtrædelsen. Forældelsesfristen er 10 år, når

der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år, jf. stk. 1, nr. 3. Foræl-

delsesfristen regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undla-

delse er ophørt, men afbrydes når den pågældende gøres bekendt med sig-

telsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvor-

ved den pågældende sigtes for overtrædelsen, jf. § 94, stk. 1 og 5.

Det følger af straffelovens § 110 f, at tiltale for en forbrydelse i straffelovens

kapitel 12, herunder § 110 c, stk. 3, i alle tilfælde er genstand for offentlig

påtale, der sker efter justitsministerens påbud.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget, da

forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke gælde i

eller være bindende for Danmark.

Såfremt man fra dansk side vælger at indføre regler svarende til direktivfor-

slaget, vil det medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder

en forhøjelse af eksisterende strafferammer.

Økonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget, da

forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ingen statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

Direktivforslaget vurderes at have begrænsede budgetmæssige virkninger

for de medlemsstater, der er bundet af direktivet. Såfremt man fra dansk side

vælger at indføre regler svarende til direktivet, vil det kunne have statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

Eventuelle udgifter kan bl.a. henføres til sikring af effektive efterforsknings-

redskaber til efterforskning af strafbare handlinger vedrørende overtrædelse

af Unionens restriktive foranstaltninger samt koordinering og samarbejde

mellem de kompetente myndigheder, der er involveret i forebyggelse, efter-

forskning og retsforfølgning af de strafbare handlinger i direktivet.

Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.1, at afledte nationale udgifter

som følge af EU-retsakter skal afholdes inden for de berørte ministeriers

eksisterende bevillingsrammer.

Det vurderes, at forslaget ikke medfører administrative konsekvenser for er-

hvervslivet i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til sagen.

Direktivforslaget har været drøftet ad flere omgange på møder i COPEN-

arbejdsgruppen, hvor de øvrige medlemsstater generelt har været positivt

indstillede og udtrykt opbakning til formålet med direktivet. Der udestår dog

fortsat endelig afklaring af flere elementer i direktivet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler ønsket om at styrke håndhævelsen af overtrædelser af

EU’s restriktive foranstaltninger

og er derfor umiddelbart positivt indstillet

over for forslaget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har den 20. januar 2023 været forelagt Folketingets Europaudvalg i

form af et grund- og nærhedsnotat.

Punkt 3. Direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 245 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. marts 2023 med henblik på en statusorientering om forhandlingerne

vedrørende forslag til et direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver.

Kommissionen fremsatte direktivforslaget den 25. maj 2022. Forslaget har

til formål at styrke EU-medlemsstaternes mulighed for at spore, identificere,

beslaglægge, konfiskere og forvalte aktiver, der hidrører fra kriminelle

handlinger. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og har derfor hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes at

være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man

umiddelbart positivt indstillet over for formålet med forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 14. april 2021 en strategi for bekæmpelse af

organiseret kriminalitet (KOM(2021) 170). Det fremgår bl.a. heraf, at det

vigtigste motiv til organiseret kriminalitet er økonomisk vinding, hvorfor

inddrivelse af aktiver er et meget effektivt middel til at afskrække kriminelle

fra deres ulovlige aktiviteter. Kommissionen fremhævede i den forbindelse,

at den havde til hensigt at foreslå en skærpelse af reglerne om inddrivelse

og konfiskation af aktiver.

Den 25. maj 2022 fremsatte Kommissionen forslag til et direktiv om inddri-

velse og konfiskation af aktiver, der har til formål at styrke reglerne herom.

Forslaget til direktiv er oversendt til Rådet den 20. juni 2022 i dansk sprog-

version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 2, artikel

83, stk. 1 og 2, samt artikel 87, stk. 2, og skal behandles efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er

knyttet

som bilag til TEU og TEUF (”retsforbeholdet”), deltager Danmark

ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke er bindende for og ikke finder

anvendelse i Danmark.

Samtidig med fremsættelsen af direktivforslaget, fremsatte Kommissionen

på baggrund af situationen i Ukraine den 25. maj 2022 et forslag til Rådets

afgørelse om at tilføje overtrædelse af EU-sanktioner som et kriminalitets-

område i henhold til TEUF artikel 83, stk. 1 (KOM(2022) 247). Formålet

hermed er at kriminalisere overtrædelse af EU-sanktioner og i et direktiv at

fastsætte minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og sank-

tioner. Rådet vedtog enstemmigt den 28. november 2022 en afgørelse om at

tilføje overtrædelse af restriktive foranstaltninger til listen over kriminali-

tetsområder (Rådets afgørelse (EU) 2022/2332). Rådsafgørelsen er omfattet

af retsforbeholdet. Kommissionen fremsatte tillige den 2. december 2022 et

forslag til et direktiv om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner

for så vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, der

også er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet er ligeledes på dagsordenen

for det kommende RIA-rådsmøde som gennemgået i punkt 2. Det bemær-

kes, at overtrædelse af EU-sanktioner er strafbart i Danmark i medfør af

straffelovens § 110 c, stk. 3.

Kommissionen lægger med forslaget til direktiv om inddrivelse og konfi-

skation af aktiver op til, at direktivet også skal finde anvendelse på tilside-

sættelse af EU-sanktioner, når en sådan adfærd udgør en strafbar handling.

Medlemsstaterne har dog generelt udtrykt uenighed med Kommissionen i

behovet for at fastsætte særlige regler i direktivforslaget relateret til over-

trædelser af EU-sanktioner, herunder med henblik på at forebygge strafbare

handlinger, idet de fleste medlemsstater gerne ser dette reguleret i direktiv-

forslaget om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for så vidt

angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

Direktivforslaget om inddrivelse og konfiskation af aktiver har været drøftet

i arbejdsgruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager (COPEN) og

i Koordinationsudvalget vedrørende Politisamarbejde og Retligt Samar-

bejde i Straffesager (CATS).

Det bemærkes, at Rigsadvokaten som led i aftalen om politiets og anklage-

myndighedens økonomi 2021-2023 har udarbejdet en rapport med forslag

til ændringer af de juridiske rammer for sporingsarbejdet i Danmark. For-

slagene vedrører overordnet forbedret sporingsarbejde, effektiv realisering,

hjemtagelse af opgaver fra ekstern bistand og anvendelse af konfiskerede

aktiver.

3. Formål og indhold

3.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at styrke reglerne om inddrivelse og konfi-

skation af aktiver ved at fastsætte minimumsregler for sporing og identifi-

kation samt beslaglæggelse og konfiskation i forbindelse med en række nær-

mere angivne strafbare handlinger.

Forslaget indeholder derudover en række bestemmelser, der skal lette gen-

nemførelse af EU-sanktioner, hvor det er nødvendigt for at forebygge, af-

sløre eller efterforske strafbare handlinger ved tilsidesættelse af EU-sankti-

oner.

3.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Sporing og identifikation af aktiver

Forslagets kapitel II indeholder en række bestemmelser, der bl.a. fastsætter,

at medlemsstaterne skal sikre, at der indledes en efterforskning for at spore

relevante aktiver straks, i) når der indledes en efterforskning, hvor den straf-

bare handling kan give betydelige økonomiske fordele, eller ii) hvor det er

nødvendigt for at forebygge, afsløre eller efterforske strafbare handlinger i

forbindelse med overtrædelse af EU-sanktioner.

Derudover indføres en forpligtelse om, at hver medlemsstat skal oprette

mindst ét kontor for inddrivelse af aktiver med henblik på at lette det græn-

seoverskridende samarbejde med efterforskning for at spore aktiver, og der

fastsættes en række regler om bl.a. kontorernes adgang til og udveksling af

oplysninger.

Beslaglæggelse og konfiskation af aktiver

Med forslagets kapitel III opstilles en række forpligtelser og regler for med-

lemsstaterne i forhold til at foretage beslaglæggelse og konfiskation af akti-

ver. Der lægges bl.a. op til, at medlemsstaterne skal sikre, at kontorer for

inddrivelse af aktiver forinden en egentlig beslaglæggelse skal kunne træffe

beslutning om en midlertidig hastebeslaglæggelsesforanstaltning i en peri-

ode på maksimalt syv dage, hvis det er nødvendigt for at bevare et formue-

gode.

Derudover foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at der efter

endelig dom kan foretages konfiskation af redskaber og udbytte, der stam-

mer fra en strafbar overtrædelse, og ligeledes at muliggøre konfiskation af

formuegoder, hvis værdi svarer til redskaber eller udbytte, der hidrører fra

en strafbar handling. Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at muliggøre

konfiskation af aktiver, som en mistænkt eller tiltalt direkte eller indirekte

har overført til en tredjemand, som vidste eller burde have vidst, at overførs-

len eller erhvervelsen skete med henblik på at undgå konfiskation. Konfi-

skation af formuegoder, der tilhører en person, der er dømt for en strafbar

handling, som direkte eller indirekte kan give anledning til økonomiske for-

dele, skal desuden være mulig i tilfælde, hvor det findes godtgjort, at for-

muegoderne hidrører fra kriminelle handlinger (”udvidet konfiskation”).

Endelig skal konfiskation være mulig, uden at der er faldet endelig dom,

hvis den mistænkte eller tiltalte eksempelvis bliver syg, forsvinder eller har

immunitet. Herudover skal der kunne foretages konfiskation, hvor formue-

goder beslaglægges på grundlag af en mistanke om deltagelse i organiseret

kriminalitet, og hvor konfiskation i henhold til andre bestemmelser i direk-

tivet ikke er mulig.

Forvaltning af aktiver

Forslagets kapitel IV fastsætter regler for forvaltningen af beslaglagte og

konfiskerede formuegoder. Det følger bl.a. heraf, at der inden en beslutning

om beslaglæggelse skal foretages en vurdering af omkostningerne forbundet

hermed. I visse tilfælde vil beslaglagte formuegoder desuden kunne overfø-

res eller sælges inden beslutningen om konfiskation, eksempelvis hvis for-

muegoderne er letfordærvelige eller hurtigt taber værdi (”mellemliggende

salg”).

Forslaget indeholder derudover et krav om, at hver medlemsstat skal oprette

eller udpege mindst ét kontor for forvaltning af aktiver, der skal forvalte

beslaglagte og konfiskerede formuegoder.

Øvrige elementer

Det følger af artikel 27, stk. 3, i forslaget til direktiv, at Kommissionen kan

vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte mere detaljerede

regler for de oplysninger, der skal indhentes, og metoden til udarbejdelse af

de statistikker, som medlemsstaterne skal udarbejde og ajourføre efter arti-

kel 27, stk. 1, og de nærmere bestemmelser for deres fremsendelse til Kom-

missionen.

Forslaget indeholder derudover en række bestemmelser om bl.a. retssikker-

hedsgarantier, pligt til udarbejdelse af nationale strategier for inddrivelse af

aktiver og samarbejde med EU-agenturer og tredjelande.

Endelig følger det af artikel 35 i forslaget til direktiv, at det erstatter føl-

gende retsakter for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af dette

direktiv: fælles aktion 98/699/RIA vedrørende hvidvaskning af penge, iden-

tifikation, opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af red-

skaber og udbytte fra strafbart forhold, rammeafgørelse 2001/500/RIA om

hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslag-

læggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold og

rammeafgørelse 2005/212/RIA om konfiskation af udbytte, redskaber og

formuegoder fra strafbart forhold, Rådets afgørelse 2007/845/RIA om sam-

arbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om op-

sporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formue-

goder forbundet med kriminalitet og direktiv 2014/42/EU om indefrysning

og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold. Fælles aktion

98/699/RIA, rammeafgørelse 2001/500/RIA samt 2005/212/RIA og Rådets

afgørelse 2007/845/RIA vil således fortsat være bindende for Danmark.

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 9.-10. marts 2023 med henblik på en statusoriente-

ring om forhandlingerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at det er afgørende for en effektiv inddrivelse af

redskaber og udbytte fra strafbart forhold, at der foretages en fornyet indsats

i hele EU over for kriminelle organisationers finansielle midler. Kommissi-

onen vurderer, at forslaget vil lette det grænseoverskridende samarbejde og

bidrage til en mere effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Kommissionen anfører til støtte herfor, at medlemsstaterne ikke alene kan

bekæmpe organiseret kriminalitet grundet den grænseoverskridende karak-

ter. Kommissionen anfører, at 70 pct. af de kriminelle grupper, der opererer

i EU, er aktive i mere end tre medlemsstater, og at kriminelle grupper an-

vender et komplekst net af bankkonti og skuffeselskaber på tværs af med-

lemsstater for at skjule revisionssporet samt kilden og ejendomsretten til

midler, idet de kriminelle tilsyneladende har fokus på medlemsstater med

svagere ordninger til brug for inddrivelse af aktiver (forum shopping).

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

6.1. Retsplejeloven

Efterforskning

Det følger af retsplejelovens § 743, at politiets efterforskning har til formål

at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden straf-

feretlig retsfølge er til stede, og at tilvejebringe oplysninger til brug for sa-

gens afgørelse samt forberede sagens behandling ved retten. Efterforsknin-

gens tilrettelæggelse og gennemførelse bygger på en række grundlæggende

principper i straffeprocessen, herunder princippet om objektivitet i § 96, stk.

Beslaglæggelse

Retsplejelovens kapitel 74 indeholder regler om beslaglæggelse. Det følger

af retsplejelovens § 802, stk. 1, at genstande, som en mistænkt har rådighed

over, kan beslaglægges, såfremt den pågældende med rimelig grund er mis-

tænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og der er

grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres,

eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.

Efter § 802, stk. 2, kan gods, som en mistænkt ejer, beslaglægges, såfremt

den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der

er undergivet offentlig påtale, og beslaglæggelse anses for nødvendig for at

sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation, bødekrav eller

forurettedes krav på erstatning i sagen eller krav, der er under inddrivelse af

restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset om gælden har tilknytning til den

sag, som mistanken angår.

Der kan ligeledes ske beslaglæggelse af genstande og formuegoder, herun-

der penge, hos personer, som ikke er mistænkt, såfremt dette sker som led i

efterforskningen af en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale,

og der er grund til at antage, at genstanden eller formuegodet kan tjene som

bevis, bør konfiskeres eller er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage,

jf. retsplejelovens § 803.

Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten ved kendelse, medmindre

den, som indgrebet retter sig imod, meddeler skriftligt samtykke til indgre-

bet, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2 og 11. Såfremt indgrebets øjemed ville

forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe afgørelse om

beslaglæggelse. Dette skal dog forelægges for retten inden 24 timer, såfremt

den, som indgrebet retter sig imod, anmoder herom, jf. retsplejelovens §

806, stk. 4. Inden retten træffer afgørelse, skal der være givet den, mod hvem

indgrebet retter sig, adgang til at udtale sig, jf. stk. 8. Politiet er efter § 807,

stk. 1, forpligtet til at vejlede den pågældende om adgangen til at få spørgs-

målet indbragt for retten, hvis beslaglæggelse sker efter bl.a. § 806, stk. 4.

Efter stk. 5 skal genstande, som kommer i politiets besiddelse som følge af

beslaglæggelse, snarest muligt optegnes og mærkes.

§§ 807 b-807 f indeholder regler om rådighedsberøvelse over og udeluk-

kelse af kreditorforfølgning i det beslaglagte.

6.2. Straffeloven

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder i §§ 75-77 a bestemmelser om konfiskation.

Det følger af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling

eller beløb svarende hertil helt eller delvist kan konfiskeres. Efter straffelo-

vens § 75, stk. 2, kan der endvidere ske konfiskation af genstande, der har

været brugt til en bestemt strafbar handling, er frembragt ved en strafbar

handling, eller med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar hand-

ling.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, kan der i stedet for genstande

nævnt i stk. 2 ske konfiskation af et beløb svarende til genstandens værdi

eller træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til

forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.

Konfiskation af udbytte efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, som udbyttet er

tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling, jf. straffelovens § 76, stk.

1, mens konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier

kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis

vegne den pågældende har handlet, jf. straffelovens § 76, stk. 2. Der kan ske

konfiskation af udbytte, værdier eller genstande, som er overdraget til tred-

jemand, såfremt denne var bekendt med det overdragnes forbindelse med

den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed i den forbindelse,

eller hvis overdragelsen er sket som gave, jf. straffelovens § 76, stk. 4. Dør

den person, der har konfiskationsansvar efter § 76, stk. 1-4, bortfalder den-

nes ansvar. Dette gælder dog ikke konfiskation efter § 75, stk. 1.

Straffelovens § 76 a, stk. 1, giver mulighed for hel eller delvis konfiskation

af formuegoder, der tilhører en person, der har begået en strafbar handling,

såfremt handlingen kan give betydeligt udbytte, og handlingen kan straffes

med fængsel i 6 år eller derover eller vedrører narkotikakriminalitet. Det er

ved konfiskation efter § 76 a ikke et krav, at anklagemyndigheden kan iden-

tificere den konkrete lovovertrædelse, som har gjort det muligt at erhverve

det pågældende formuegode. Efter straffelovens § 76 a, stk. 2, kan der under

de samme betingelser som efter stk. 1 foretages hel eller delvis konfiskation

af formuegoder, som domfældtes ægtefælle eller samlever har erhvervet,

medmindre formuegodet er erhvervet mere end 5 år før den strafbare hand-

ling, som danner grundlag for konfiskation, eller ægteskabet eller samlivs-

forholdet ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen.

Det følger endvidere af straffelovens § 76 a, stk. 3, at der under de samme

betingelser som efter stk. 1 kan foretages hel eller delvis konfiskation af

formuegoder overdraget til en juridisk person, som domfældte alene eller

sammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det samme

gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den juridiske

persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuegodet er over-

draget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbare handling, som

danner grundlag for konfiskation efter stk. 1. Efter straffelovens § 76 a, stk.

4, kan konfiskation efter stk. 1-3 ikke ske, hvis domfældte sandsynliggør, at

et formuegode er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede mid-

ler.

Efter straffelovens § 77 kan det konfiskerede anvendes til dækning af erstat-

ningskravet i anledning af det strafbare forhold, hvis der er sket konfiskation

efter § 75, stk. 1, eller § 76 a. Det samme gælder genstande og værdier kon-

fiskeret efter § 75, stk. 2 og 3, såfremt der ved dommen træffes bestemmelse

derom, jf. stk. 2.

Det følger af § 77 a, 1. pkt., at genstande, som på grund af deres beskaffen-

hed i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at

ville blive brugt ved en strafbar handling, kan konfiskeres, for så vidt det må

anses for påkrævet for at forebygge den strafbare handling. Der kan under

samme betingelser ske konfiskation af andre formuegoder, herunder penge,

jf. 2. pkt.

6.3. Cirkulære nr. 94 af 13. maj 1952 om politiets forvaltning af beslaglagte

eller deponerede pengebeløb eller værdipapirer

Det fremgår af cirkulæret, at penge eller værdipapirer, som er taget i beva-

ring af politiet, skal administreres under fornøden sikkerhed og således, at

de giver et passende udbytte.

Kontante pengebeløb på over 2.000 kr., som ikke skønnes at ville komme

til udbetaling i løbet af 4 uger, bør snarest muligt indsættes på særskilte

bank- eller sparekassebøger (konti). Obligationer, aktier og andre værdipa-

pirer, som ikke skønnes at kunne udleveres i løbet af 4 uger, bør anbringes

i et åbent depot i en bank eller et andet anerkendt pengeinstitut til sædvanlig

formueforvaltning.

Udbytte af værdier, der er taget i bevaring eller beslaglagt, tilfalder statskas-

sen, såfremt effekterne konfiskeres.

Det følger endvidere af cirkulæret, at såfremt der bliver spørgsmål om at

udnytte særlige til værdipapiret tilknyttede rettigheder, f.eks. stemmeret el-

ler nytegning af aktier, bør politiet give vedkommende berettigede person

fornøden adgang til at varetage sine interesser, for så vidt dette kan ske, uden

at den offentlige sikkerhed derved forringes.

Andre formuegoder end penge og værdipapirer forvaltes efter dansk rets al-

mindelige formueretlige principper, således at politiet sørger for opbevaring

af formuegodet på en måde, som ikke virker værdiforringende. Det bemær-

kes i den forbindelse, at politiet på almindeligt culpa-grundlag kan være er-

statningsansvarlig for tab eller værdiforringelser af beslaglagte formuego-

der.

6.4. Rådets afgørelse 2007/845/RIA om samarbejde mellem medlemsstater-

nes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af ud-

byttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med krimina-

litet

Rådets afgørelse indeholder et krav om, at hver medlemsstat skal oprette

eller udpege et nationalt kontor for inddrivelse af aktiver med henblik på at

lette opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold og andre

formuegoder forbundet med kriminalitet. I Danmark er National Enhed for

Særlig Kriminalitet (NSK) udpeget som nationalt kontor for inddrivelse af

aktiver.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget, da

forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke gælde i

eller være bindende for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget, da

forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ingen statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

Forslaget har ingen konsekvenser for

EU’s budget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige EU-med-

lemsstaters holdning til sagen, men medlemsstaterne ses at være generelt

positivt indstillet over for formålet med forslaget.

Direktivforslaget har været drøftet i regi af Rådet, herunder på møder i

COPEN-arbejdsgruppen, hvor der generelt har været opbakning til formålet

med direktivet. Der udestår dog fortsat afklaring af flere elementer, bl.a. ef-

fektiv implementering af EU-sanktioner, herunder beføjelser for nationale

kontorer for inddrivelse af aktiver, og konfiskation af formuegoder, hvis

herkomst der ikke kan redegøres for, og som er forbundet med kriminelle

aktiviteter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for formålet med forsla-

get.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022.

Punkt 4: Retsstatsudvikling på justitsområdet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. marts 2023 med henblik på meningsudveksling. Som led i styrkelse af

retsstatsprincippets overholdelse i EU besluttede Kommissionen i 2019 at

udarbejde en årlig rapport om udviklingen af retsstatsprincippet i medlems-

staterne. Den tredje retsstatsrapport blev offentliggjort den 13. juli 2022.

Den fjerde retsstatsrapport er under udarbejdelse og forventes offentlig-

gjort i juli 2023. Retsstatsrapporten forventes foreløbigt at være genstand

for en generel drøftelse på rådsmødet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet

er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. Fra dansk side støtter man generelt Kommissionens indsats

for at øge monitorering af retsstatsforholdene i medlemsstaterne.

2. Baggrund

Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet

i EU’s medlemsstater

lagde Kommissionen i en meddelelse fra juni 2019 op til, at Kommissionen

på årlig basis skulle udarbejde en retsstatsrapport. Formålet med rapporten

er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på tværs af EU’s med-

lemsstater for bedre rettidigt at kunne identificere problematiske tendenser

og dermed forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Forslaget

fik bred opbakning blandt medlemsstaterne.

Den tredje årlige retsstatsrapport blev offentliggjort den 13. juli 2022 og heri

redegøres for retsstatsforholdene på tværs af EU samt i de enkelte medlems-

stater. Rapporten baserer sig på skriftlige bidrag fra samtlige medlemsstater

samt på anerkendte kilder, herunder Venedig-Kommissionen og Europarå-

dets sammenslutning af stater mod korruption (Group of States against Cor-

ruption (GRECO)). Danmark fremsendte den 20. januar 2023 bidrag til rets-

statsrapporten for 2023, der pt. er under udarbejdelse af Kommissionen.

Retsstatsrapporten fra 2022 indeholdt som noget nyt landespecifikke anbe-

falinger adresseret til hver enkel medlemsstat. Landekapitlet om Danmark

indeholder fire anbefalinger adresseret til Danmark. Kommissionen anbefa-

lede på baggrund af rapporten, blandt andet at der sikres tilstrækkelige res-

sourcer til retssystemet, at der vedtages ny lovgivning om finansiering af

politiske partier, at der introduceres nye regler om bl.a. kontrol med ministre

og personer i ledende stillingers deklarationer af aktiver og at arbejdet med

at ændre offentlighedsloven, med henblik på at styrke adgangen til aktind-

sigt, fortsættes.

Drøftelser af rapporten er en del af den årlige dialog om retsstatsprincippet.

Der vil i regi af Rådet for almindelige anliggender (GAC) blive afholdt en

årlig horisontal drøftelse af retsstatssituationen på tværs af EU og landespe-

cifikke drøftelser med afsæt i de landespecifikke kapitler i rapporten. Dan-

mark var senest genstand for en sådan landespecifik drøftelse den 17. no-

vember 2020 i forbindelse med offentliggørelsen af retsstatsrapporten for

2020. Det er forventningen, at Danmark vil være genstand for den landespe-

cifikke drøftelse under spansk formandskab i andet halvår af 2023.

Drøftelsen på rådsmødet for retlige og indre anliggender (RIA), der supple-

rer drøftelserne i GAC-regi, forventes foreløbigt at have en generel karakter.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 9.- 10. marts 2023 som en

meningsudveksling. Det vides ikke på dette stadie, hvad dagsordenspunktet

konkret omhandler, men det er muligt, at drøftelsen kommer til at tage afsæt

i den senest offentliggjorte retsstatsrapport for 2022 og den kommende rets-

statsrapport for 2023, der forventes offentliggjort den i juli 2023.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af EU-medlemsstaterne, herunder Danmark, har løbende ud-

trykt støtte til Kommissionens øgede monitorering af retsstatsforholdene på

tværs af EU og i de enkelte medlemsstater.

Enkelte medlemsstater har modsat været mere kritiske over for Kommissi-

onens øgede monitorering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det afgørende, at alle medlemsstater

lever op til EU’s

grundlæggende værdier, herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterle-

velse af retsstatsprincippet er afgørende for både legitimiteten og effektivi-

teten af samarbejdet mellem EU’s medlemsstater.

Regeringen bakker derfor varmt op om Kommissionens initiativ om løbende

at monitorere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet. Retsstatsrappor-

ten anses for et nyttigt redskab til på tværs af EU-medlemsstaterne at iden-

tificere mulige, negative tendenser og til rettidigt at forebygge, at de udvik-

ler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er vanskeligt at rette

op på. Regeringen finder samtidig, at retsstatsrapporten er et nyttigt supple-

ment til artikel 7-procedurerne, EU-domstolens virke og retsstatsmekanis-

men, der muliggør tilbageholdelsen af EU-midler.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er for så vidt angår justitsområdet senest blevet forelagt Folketingets

Europaudvalg i forbindelse med RIA-rådsmødet den 13.- 14. oktober 2022,

hvor fokus var på uddannelse af dommere mv. og betydningen heraf for ad-

gangen til domstolene i regi af retsstatsprincippet. Folketingets Europaud-

valg blev derudover også forelagt sagen i forbindelse med afholdelsen af

den landespecifikke retsstatsdialog på GAC-rådsmødet den 13. december

2022, der tog udgangspunkt i retsstatsrapporten fra 2022.

Punkt 5.

Rådskonklusioner om EU’s Charter for grundlæggende

rettigheder og civilsamfundets råderum

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. marts 2023 med henblik på meningsudveksling og godkendelse af

rådskonklusioner om grundlæggende rettigheder og civilsamfundets råde-

rum. Rådskonklusionerne har overordnet til formål at sætte fokus på civil-

samfundets rolle i at beskytte og fremme grundlæggende rettigheder i EU.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincip-

pet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser. Det forventes, at man fra dansk side vil kunne tilslutte sig

rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede i december 2020 en ny strategi om anvendel-

sen af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Strategien er en opfølg-

ning på en strategi, der blev vedtaget i 2010 i forbindelse med, at charteret

blev juridisk bindende. Formålet med den nye strategi er bl.a. at styrke og

støtte civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere. I

overensstemmelse med denne strategi er der hvert år udarbejdet en rapport

om anvendelsen af charteret, der sætter fokus på et bestemt tema. Årsrap-

porten for 2022 fokuserer på civilsamfundets råderum og dets rolle i forhold

til at beskytte og fremme grundlæggende rettigheder i henhold til charteret.

Overordnet konkluderer rapporten, at civilsamfundsorganisationers og men-

neskerettighedsforkæmperes arbejde er afgørende for den praktiske anven-

delse af charteret, men at der er behov for at gøre en yderligere indsats i hele

EU for at støtte dem, bl.a. ved at forbedre det miljø, de arbejder i.

I forlængelse af EU’s arbejde med at

styrke og støtte civilsamfundsorgani-

sationer og menneskerettighedsforkæmpere har det svenske EU-formand-

skab udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om grundlæggende rettighe-

der og civilsamfundets råderum, der er sat på dagsordenen for rådsmødet for

retlige og indre anliggender (RIA) den 9.-10. marts 2023 med henblik på

meningsudveksling og godkendelse. Rådskonklusionerne er bl.a. baseret på

ovennævnte årsrapport for 2022.

Rådskonklusionerne har været forhandlet i arbejdsgruppen om Grundlæg-

gende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Perso-

ner (FREMP). Det bemærkes, at rådskonklusionerne ikke er bindende.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med rådskonklusionerne er at sætte fokus på vig-

tigheden af at beskytte, støtte og styrke civilsamfundsorganisationer og

menneskerettighedsforkæmpere.

I rådskonklusionerne opfordres EU-medlemsstaterne konkret til bl.a. at be-

skytte civilsamfundets aktører mod trusler og angreb, f.eks. etablere over-

vågningsmekanismer, sikre efterforskning og opfølgning på sådanne hæn-

delser samt oprette særlige støttetjenester.

Herudover opfordres Kommissionen i rådskonklusionerne til bl.a. at indlede

en målrettet dialog med civilsamfundets aktører om, hvordan EU kan vide-

reudvikle sin rolle på området, og hvordan EU kan bidrage til at imødegå de

udfordringer og muligheder, der er identificeret i årsrapporten om anvendel-

sen af charteret for 2022. Derudover opfordres Kommissionen til bl.a. at

fortsætte med at stille midler til rådighed gennem relevante finansierings-

programmer, f.eks. CERV (Citizens, Equality, Rights and Values Pro-

gramme).

Der forventes generelt at være bred opbakning til rådskonklusionerne blandt

medlemsstaterne. Det er dermed også forventningen, at medlemsstaterne vil

kunne tilslutte sig rådskonklusionerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være bred opbakning til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at beskytte og

styrke civilsamfundets aktører. Det forventes derfor, at man fra dansk side

vil kunne tilslutte sig rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 6. Kampen mod racisme og antisemitisme: nationale hand-

lingsplaner og strategier

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. marts 2023 med henblik på en meningsudveksling om kampen mod

racisme og antisemitisme. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til

det nærmere indhold af meningsudviklingen. Sagen er ikke omfattet af rets-

forbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Det forventes,

at man fra dansk side vil kunne udtrykke sin fortsatte støtte til kampen mod

racisme og antisemitisme.

2. Baggrund

Rådet vedtog den 6. december 2018 en fælles resolution og handlingsplan i

kampen mod antisemitisme. Resolutionen indeholder en fælles strategi for

EU’s medlemsstater for, hvordan man bekæmper antisemitisme og beskyt-

ter jødiske menigheder og institutioner i Europa.

Herudover vedtog Kommissionen i 2021 en EU-strategi for bekæmpelse af

antisemitisme og fremme af jødisk liv på baggrund af en bekymrende stig-

ning i antisemitismen i og uden for Europa. Strategien indeholder foranstalt-

ninger med fokus på: 1) forebyggelse og bekæmpelse af alle former for an-

tisemitisme, 2) beskyttelse og fremme af jødisk liv i EU og 3) uddannelse,

forskning og erindring om holocaust. Strategien gennemføres i perioden

2021-2030.

Det bemærkes, at den daværende danske regering i forlængelse af førnævnte

EU-initiativer i januar 2022 præsenterede en national handlingsplan mod

antisemitisme.

Kommissionen vedtog herudover i 2020 en EU-handlingsplan mod racisme

2020-2025, som indeholder en række foranstaltninger, der skal bidrage til at

intensivere indsatsen for at lade personer med racemæssig eller etnisk mi-

noritetsbaggrund komme til orde og for at samle aktører på alle niveauer i

en fælles bestræbelse på at bekæmpe racisme mere effektivt og skabe en

tilværelse for alle uden racisme og forskelsbehandling.

På rådsmødet for retlige og indre anliggender (RIA) den 3.-4. marts 2022

godkendte Rådet en række rådskonklusioner om kampen mod racisme og

antisemitisme, herunder om at:

•

Udarbejde nationale handlingsplaner og/eller strategier og bestræbe

sig på at gøre dette inden udgangen af 2022.

Videreudvikle Kommissionens europæiske strategi for bekæmpelse

af antisemitisme og fremme af jødisk liv på nationalt niveau.

Anvende arbejdsdefinitionen af antisemitisme udarbejdet af organi-

sationen International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA).

Øge opmærksomheden på bekæmpelse af antisemitisme blandt be-

folkningen.

Fremme undervisning og viden om antisemitisme, racisme mv.

Overveje at indsamle data på antisemitiske episoder.

Sikre koordination mellem relevante myndigheder og interessenter

på området.

Tilskynde medierne til at undgå diskrimination og fjerne hadtale fra

relevante platforme.

Styrke myndighedernes retsforfølgelse af hadtale, herunder ved at

gøre det muligt for befolkningen at rapportere hadtale til nationale

myndigheder.

Garantere sikkerheden omkring religiøse begivenheder og lokatio-

ner.

Fordømme alle former for diskrimination på baggrund af etnicitet og

religion og sikre adækvat retslig reaktion over for disse.

Fremme anmeldelser om antisemitiske handlinger.

3. Formål og indhold

Der er under dagsordenspunktet lagt op til en meningsudveksling om kam-

pen mod racisme og antisemitisme. Der er på nuværende tidspunkt ikke

kendskab til det nærmere tema formeningsudvekslingen.

Det er dog muligt, at meningsudvekslingen bl.a. vil følge op på de rådskon-

klusioner, der blev vedtaget på RIA-rådsmødet den 3.-4. marts 2022, herun-

der særligt konklusionen, der opfordrer EU-medlemsstaterne til at udarbejde

handlingsplaner og strategier inden udgangen af 2022. Herudover vil me-

ningsudvekslingen kunne følge op på EU-strategien for bekæmpelse af an-

tisemitisme fra 2021 og EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ikke i sig selv andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-medlemsstaterne forventes at være generelt positivt indstillede over for

at støtte op om kampen mod antisemitisme.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man op om bekæmpelsen af antisemitisme. Det be-

mærkes i den forbindelse, at den daværende regering i januar 2022 præsen-

terede en handlingsplan mod antisemitisme.

Handlingsplanen indeholder 15 initiativer, som skal sætte bredt ind mod an-

tisemitisme. Der afsættes bl.a. midler til obligatorisk undervisning i Holo-

caust i skolen, formidling af dansk-jødisk kulturhistorie, styrket undervis-

ning af politifolk i forebyggelse af radikalisering, mere målrettet forskning

i antisemitisme og øget fokus på miljøer, hvor antisemitisme er særligt ud-

bredt.

Der støttes endvidere fra dansk side op om bekæmpelse af racisme. Det be-

mærkes, at aftalepartierne bag finansloven for 2022 (Socialdemokratiet, So-

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kri-

stendemokraterne) i forbindelse med finansloven for 2022 besluttede at af-

sætte 8,2 mio. kr. i 2022 og 8,1 mio. kr. årligt i perioden 2023-2025 til en

styrket indsats mod hadforbrydelser. Efterfølgende blev aftalepartierne

enige om at anvende nogle af disse midler til en handlingsplan mod racisme.

Opfølgning på handlingsplanen er under afklaring i regeringen.

Det bemærkes herudover, at den tidligere regering har taget en række vigtige

skridt for at komme hadforbrydelser

–

herunder racistisk motiverede had-

forbrydelser

–

til livs. Blandt andet har politiet styrket efter- og videreud-

dannelsen på hadforbrydelsesområdet, ligesom politiet har haft et stort fokus

på bedre information og oplysning af ofre, der er særligt udsatte på grund af

deres handicap, seksuelle orientering, race, tro eller lignende.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne om kampen mod racisme og antisemitisme blev fore-

lagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med orienteringen forud for

RIA-rådsmødet den 3.-4. marts 2022.

Punkt 7. Retlige modsvar og kampen mod straffrihed vedr. inter-

nationale forbrydelser ifm. Ruslands aggression mod Ukraine

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. marts 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Det forventes, at der

vil blive gjort status og drøftet yderligere retlige modsvar og indsatser

blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for internationale for-

brydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Sa-

gen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet

er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at

styrke indsatsen for retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i

Ukraine.

2. Baggrund

Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar 2022,

har der på justitsområdet været afholdt en række møder vedrørende forskel-

lige koordinationstiltag samt relevante lovgivningsinitiativer i lyset af situ-

ationen i Ukraine, herunder indsamling af beviser for potentielt begåede in-

ternationale forbrydelser. På seneste rådsmøde for retlige og indre anliggen-

der (RIA) den 8.-9. december 2022 vedtog EU-medlemsstaterne rådskon-

klusioner om bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser begået i forbindelse

med Ruslands aggression mod Ukraine. Retsforfølgelse af internationale

forbrydelser var desuden på dagsordenen for det uformelle RIA-rådsmøde

den 27. januar 2023.

Som led i at sikre retsforfølgelse for internationale forbrydelser i Ukraine

har en gruppe på i alt 43 stater, herunder alle EU-lande inklusiv Danmark,

henvist sagen i Ukraine til Den Internationale Straffedomstol (ICC). ICC’s

chefanklager har på baggrund heraf iværksat efterforskning af situationen i

Ukraine. En særlig udfordring i arbejdet med retsforfølgelse af internatio-

nale forbrydelser i Ukraine vedrører den såkaldte

”aggressionsforbrydelse”,

der indebærer et strafferetligt ansvar for et lands øverste ledelse for en be-

slutning om ulovlig militær magtanvendelse mod en anden stat. ICC har

–

forhold til situationen i Ukraine

–

kun jurisdiktion over krigsforbrydelser,

forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab begået i Ukraine, men ikke

over aggressionsforbrydelsen. Ved forhandlingerne om ICC-statutten kunne

der ikke opnås enighed om en definition af aggressionsforbrydelser. Det

fremgår derfor af statuttens artikel 5, stk. 2, at domstolen har jurisdiktion

med hensyn til aggression, men at denne jurisdiktion først kan udøves, når

der er vedtaget en bestemmelse, der definerer aggressionsforbrydelser og

angiver de betingelser, under hvilke domstolen skal udøve jurisdiktion med

hensyn til aggression. Ved gennemgangskonferencen i Kampala i 2010 blev

der opnået enighed om FN-resolution RC/Res. 6 om aggressionsforbrydel-

ser. Med resolutionen indsættes artikel 8 bis om definitionen af aggressions-

forbrydelser og artikel 15 bis og 15 ter om betingelserne for domstolens ju-

risdiktion over aggressionsforbrydelser i statutten, og artikel 5, stk. 2, op-

hæves. Det er op til de enkelte stater, der har tilsluttet sig domstolen, om

man ønsker at ratificere resolutionen om aggressionsforbrydelser. Domsto-

lens jurisdiktion over aggressionsforbrydelser trådte i kraft den 17. juli

2018. Resolutionen om aggressionsforbrydelser er pr. februar 2023 ratifice-

ret af 44 ud af 123 medlemsstater til ICC.

ICC’s

jurisdiktion over aggressi-

onsforbrydelsen

–

i forhold til situationen i Ukraine

–

kræver, at Rusland

har ratificeret både domstolens statut og den senere tilføjelse af aggressions-

forbrydelsen til listen over forbrydelser, domstolen har jurisdiktion over.

Rusland har ikke ratificeret nogle af delene.

Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression mod

Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for retsforføl-

gelse af aggressionsforbrydelsen.

Kommissionen og EU’s Høje Repræsentant for udenrigsanliggender

og sik-

kerhedspolitik blev i konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER) i okto-

ber 2022 anmodet om at undersøge mulighederne for at sikre et strafferetligt

ansvar for forbrydelser begået i forbindelse med krigen i Ukraine. På den

baggrund præsenterede Kommissionen den 30. november 2022 forskellige

modeller for retsforfølgelse af internationale forbrydelser, herunder aggres-

sionsforbrydelsen samt forskellige modaliteter for et muligt særtribunal.

Støtten til at arbejde videre med konkrete modeller er ligeledes udtrykt i

DER-konklusionerne fra december 2022, hvori Kommissionen, Rådet og

EU’s Høje Repræsentant for

udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik op-

fordres til at fremme arbejdet med at sikre strafansvar for krigsforbrydelser

og andre internationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands in-

vasion, herunder måder at sikre strafansvar for aggressionsforbrydelser på.

Kommissionsformanden og EU’s Høje Repræsentant for udenrigsanliggen-

der og sikkerhedspolitik har offentligt udtalt støtte til forslaget om et særtri-

bunal.

Den danske regering besluttede i slutningen af januar 2023 at deltage i en

kernegruppe af lande, der skal undersøge mulighederne for retsforfølgelse

af aggressionsforbrydelsen, herunder evt. etablering af et særtribunal. Dan-

mark er inviteret med i gruppen af Ukraine.

Der findes endvidere yderligere indsatser hvad angår efterforskning og be-

visindsamling. De ukrainske myndigheder er bl.a. selv

–

med støtte fra et

antal lande

– i færd med at efterforske Ruslands handlinger, ligesom EU’s

civile rådgivermission i Ukraine (EUAM Ukraine) yder støtte til de ukrain-

ske myndigheder i forhold til efterforskning og retsforfølgelse af internati-

onale forbrydelser. Endvidere er Litauen, Polen, Estland, Letland, Slovakiet

og Ukraine gået sammen om at oprette et såkaldt ”fælles efterforsknings-

hold” (”Joint Investigation Team (JIT)”), som har til formål at efterforske

internationale forbrydelser i Ukraine. Efterforskningsholdet er støttet af

EU’s Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), der har en central

understøttende rolle på området.

Kommissionsformanden annoncerede den 2. februar 2023 i et fælles pres-

semøde med Ukraines præsident, at man arbejder på at nedsætte et interna-

tionalt center for retsforfølgning af aggressionsforbrydelsen i Ukraine (”In-

ternational Centre for the Prosecution of the Crime of Aggression”), der skal

koordinere bevisindsamlingen og geografisk placeres i Haag. Centeret vil

blive integreret i det allerede eksisterende fælles efterforskningshold (JIT).

Endvidere har Ukraines præsident offentligt fremsat en såkaldt ”fredsfor-

mel”, hvori retsforfølgelse af internationale forbrydelser

indgår, herunder

etablering af et særtribunal.

For at understøtte efterforskningen af internationale forbrydelser i Ukraine

har Danmark bl.a. støttet ICC med finansielle bidrag og sekunderet en nati-

onal ekspert. Danmark støtter desuden tiltag vedr. indsamling og opbevaring

af bevismateriale. Hertil kommer, at der på Justitsministeriets område aktu-

elt er sekunderet én dansk polititjenestemand til EUAM Ukraine.

Til sikring af relevant bevismateriale på dansk jord har politiet udarbejdet

interne retningslinjer for håndteringen af oplysninger om krigsforbrydelser

i Ukraine, ligesom der er udarbejdet oplysningsfoldere med vejledning til

personale og fagpersoner, der i deres daglige arbejde møder ukrainere, som

giver udtryk for at have været vidne til eller offer for en mulig forbrydelse.

Endvidere er der udarbejdet oplysningsfoldere til indrejsende i Danmark fra

Ukraine på engelsk, ukrainsk og russisk vedrørende anmeldelse af interna-

tionale forbrydelser.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 9.-10. marts 2023 med

henblik på en statusdrøftelse. Formandskabet har på nuværende tidspunkt

ikke offentliggjort yderligere om, hvad statusdrøftelsen nærmere skal ved-

røre.

Det forventes dog, at der vil blive gjort status og drøftet yderligere retlige

modsvar og indsatser blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed

for krigsforbrydelser begået i forbindelse med Ruslands invasion af Ukra-

ine.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale

Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik ICC mulighed for

at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden samt krigsfor-

brydelser. Det følger dog af komplementaritetsprincippet, at ICC kun har

jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv gennemfører en effektiv efterforskning

og retsforfølger de pågældende personer.

Danmark har ikke ratificeret den senere tilføjelse til Rom-statutten om ag-

gressionsforbrydelser.

Det følger af straffelovens § 8, nr. 5, at under dansk straffemyndighed hører

handlinger, som foretages uden for den danske stat, uden hensyn til hvor

gerningsmanden hører hjemme, når handlingen er omfattet af en internatio-

nal bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffe-

myndighed. Der er således universel jurisdiktion, hvis Danmark er forpligtet

til at have straffemyndighed efter bl.a. en traktat eller konvention som f.eks.

Genevekonventionen.

Det følger endvidere af straffelovens § 8 a, nr. 2, at under dansk straffemyn-

dighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når hand-

linger af den pågældende art er omfattet af statutten for ICC, hvis handlin-

gen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen befinder sig

her i landet. Det indebærer med andre ord, at der er jurisdiktion til at kunne

retsforfølge krigsforbrydelser i Danmark, som er begået i Ukraine

Krigsforbrydelser er desuden kriminaliseret i straffelovens almindelige be-

stemmelser om bl.a. drab, vold, voldtægt og frihedsberøvelse. Disse bestem-

melser finder ligeledes anvendelse på handlinger begået i udlandet. Perso-

ner, der begår krigsforbrydelser i udlandet, kan derfor også holdes straffe-

retligt ansvarlige i Danmark.

Den daværende justitsminister har tilkendegivet, at Justitsministeriet vil se

på fordele og ulemper ved en selvstændig kriminalisering af krigsforbrydel-

ser. Tidshorisonten for arbejdet er endnu ikke fastlagt.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige EU-med-

lemsstaters holdning til, at sagen skal drøftes på RIA-rådsmødet. Mere ge-

nerelt forventes der dog bred enighed på EU-plan om at støtte op om kampen

mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod Ukra-

ine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og den

ukrainske befolkning.

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen

for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine.

Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til indsamling

og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, herunder på EU-

plan.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i

Ukraine har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbin-

delse med RIA-rådsmødet den 8.-9. december 2022, hvor vedtagelse af råds-

konklusioner om bekæmpelse af straffrihed i Ukraine var på dagsordenen.

Emnet har også tidligere været genstand for drøftelser på RIA-rådsmøder

(bl.a. rådsmødet den 13.-14. oktober 2022), og det har også i den forbindelse

været forelagt for Folketingets Europaudvalg.