Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 78
Offentligt
2663633_0001.png
SAMLENOTAT
3. februar 2023
[…]
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring
af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle
tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv
2002/65/EF
Revideret notat. Notatet er en opdatering af samlenotat af 14. december
2022. Ændringer er markeret med en sort streg i margenen.
KOM (2022) 204.
1. 1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 et direktivforslag om ændring
af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle
tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv
2002/65/EF. Sagen er på rådsmødedagsordenen (konkurrenceevne) den 2.
marts 2023 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling. Regeringen
forventer at kunne støtte den generelle indstilling.
Med forslaget sigtes der mod at forenkle og modernisere den
lovgivningsmæssige ramme for finansielle tjenesteydelser ved at ophæve
det gældende direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og
samtidig indsætte relevante bestemmelser i direktiv 2011/83/EU om
forbrugerrettigheder (forbrugerrettighedsdirektivet). Det overordnede
formål med reguleringen er at fremme indgåelsen af fjernsalgsaftaler om
finansielle tjenesteydelser på det indre marked og samtidig sikre et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau.
Det tjekkiske formandskab fremlagde den 8. december 2022 et
kompromisforslag. Det foreslås bl.a. at udvide visse bestemmelser i
forbrugerrettighedsdirektivet til også at gælde for fjernsalgsaftaler om
finansielle tjenesteydelser, herunder bestemmelser om håndhævelse og
sanktioner. Endvidere foreslås det at indføre en række bestemmelser i
forbrugerrettighedsdirektivet, som kun gælder fjernsalgsaftaler om
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0002.png
2/20
finansielle tjenesteydelser. Dette gælder bl.a. bestemmelser om
oplysninger til forbrugerne, om forbrugernes fortrydelsesret og om
fyldestgørende redegørelser til forbrugerne. Endelig foreslås det, at der
indføres en ny bestemmelse i forbrugerrettighedsdirektivet om en
fortrydelsesknap, som skal finde anvendelse i alle fjernsalgsaftaler indgået
gennem online grænseflader.
Regeringen støtter forslaget. Regeringen er enig i behovet for at sikre en
effektiv og tidssvarende forbrugerbeskyttelse i fjernsalgsaftaler om
finansielle tjenesteydelser. Regeringen finder det vigtigt, at der ikke er tvivl
om direktivets anvendelsesområde. Regeringen finder det endvidere
vigtigt, at direktivet begrænser såkaldt information overload ved
aftaleindgåelsen, samt at forslaget ikke medfører økonomiske eller
administrative konsekvenser for de erhvervsdrivende, som ikke står mål
med gevinsten for forbrugeren. Regeringen støtter intentionen om mere
simpel adgang til at gøre brug af sin fortrydelsesret ved hjælp af en
fortrydelsesknap. Regeringen vil dog arbejde for, at der er en vis
fleksibilitet i anvendelsen af denne bestemmelse, således at det er valgfrit
for medlemsstaterne, om bestemmelsen skal finde anvendelse for aftaler,
som ikke omhandler finansielle tjenesteydelser. Det er vigtigt for
regeringen, at den nuværende undtagelse til fortrydelsesretten fsva.
realkredit kan opretholdes. Regeringen vil være opmærksom på, at
forslaget ikke pålægger medlemslandene unødige statsfinansielle
omkostninger, og at de administrative byrder skal afbalanceres i forhold
til fordelene ved forslaget.
Forslaget vil medføre behov for ændringer af forbrugeraftaleloven og
forsikringsaftaleloven. Forslaget vil kunne medføre begrænsede
statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med implementeringen i dansk
ret. Forslaget forventes endvidere at kunne medføre administrative byrder
navnlig for leverandører af finansielle tjenesteydelser.
2. Baggrund
Kommissionen gennemførte i 2019-2020
et ”fitness-check” (REFIT) af det
gældende direktiv nr. 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser til forbrugere (fjernsalgsdirektivet) fra 2002. Formålet var
at vurdere, om direktivet har opfyldt dets målsætninger og virker efter
hensigten. Evalueringen af direktivet blev offentliggjort den 5. november
2020.
Resultaterne af evalueringen kan overordnet sammenfattes i to
konklusioner.
For det første
viste evalueringen, at der efter
fjernsalgsdirektivets ikrafttræden er vedtaget en række sektorspecifikke
EU-retsakter (som f.eks. forbrugerkreditdirektivet og realboligdirektivet)
og horisontal EU-lovgivning (som f.eks. databeskyttelsesforordningen),
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0003.png
3/20
som dækker aspekter af forbrugernes forhold og rettigheder i forbindelse
med aftaler om finansielle tjenesteydelser. Det har medført, at direktivets
relevans og anvendelse er blevet reduceret.
For det andet
viste
evalueringen dog, at fjernsalgsdirektivet fortsat er relevant på en række
områder, og at direktivet udgør et sikkerhedsnet, som garanterer
forbrugerne et vist beskyttelsesniveau, hvis en fjernsalgsaftale ikke er
omfattet af anden EU-lovgivning.
Herudover har digitaliseringen betydet, at området for finansielle
tjenesteydelser har udviklet sig, således at der er kommet nye aktører til
(f.eks. fintechvirksomheder) samt nye forretningsmodeller og
distributionskanaler (f.eks. finansielle tjenesteydelser, der sælges online).
Den 13. november 2020 præsenterede Kommissionen meddelelsen om
”En
ny forbrugerdagsorden - om styrkelse af forbrugernes stilling med henblik
på at opnå bæredygtig genopretning”. Med meddelelsen fastlagde
Kommissionen en samlet tilgang til EU’s politikområder, der har særlig
relevans for forbrugerne.
Som opfølgning på Kommissionens meddelelse har Rådet i januar 2021
vedtaget rådskonklusioner. Af rådskonklusionerne fremgår, at Rådet støtter
Kommissionens planer om at revidere fjernsalgsdirektivet, især med
henblik på at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at gennemføre specifikke
foranstaltninger til forebyggelse af bl.a. misinformation af forbrugerne.
Rådet har i den forbindelse understreget behovet for, at forbrugere
prækontraktuelt modtager klare, nødvendige og passende oplysninger for
at kunne træffe informerede valg og samtidig undgå såkaldt information
overload. Rådet har desuden understreget, at den dynamiske og hurtige
transformation af finansielle detailtjenesteydelser, som gør nye digitale
kanaler og produkter tilgængelige for forbrugerne, kræver
lovgivningsmæssige og adfærdsmæssige tilgange for at beskytte
forbrugernes interesser.
Direktivforslaget, som blev fremsat af Kommissionen den 11. maj 2022, er
en opfølgning på evalueringen. Forslaget blev oversendt til Rådet i dansk
sprogversion den 12. maj 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF
artikel 114 og 169 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger
vedrørende det indre markeds funktion og målsætning og foranstaltninger
vedrørende forbrugerbeskyttelse, og skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Forslaget er på rådsmødedagsordenen (konkurrenceevne) den 2. marts
2023 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling. Regeringen
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0004.png
4/20
forventer at kunne støtte den generelle indstilling. Regeringen finder det
således bl.a. vigtigt, at forslaget bidrager til en modernisering af de
lovgivningsmæssige rammer for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, og
at fortrydelsesretten ikke finder anvendelse for aftaler om realkreditlån.
Regeringen ser dog gerne, at direktivets anvendelsesområde bliver
yderligere afgrænset i forhold til anden produktspecifik lovgivning, og at
det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om fortrydelsesknappen skal finde
anvendelse i andre aftaler end aftaler om finansielle tjenesteydelser.
Forslaget regulerer navnlig fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, dvs.
tjenester som har karakter af bank-, kredit-, forsikrings-, individuel
pensions-, investerings- eller betalingstjeneste, og som der er indgået aftale
om ved brug af fjernkommunikationsteknik, dvs. uden samtidig fysisk
tilstedeværelse af den erhvervsdrivende og forbrugeren.
Formålet med forslaget er at forenkle og modernisere den
lovgivningsmæssige ramme for finansielle tjenesteydelser ved at ophæve
det gældende fjernsalgsdirektiv og samtidig indsætte relevante
bestemmelser i direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder
(forbrugerrettighedsdirektivet), hvis anvendelsesområde udvides til også at
omfatte finansielle tjenesteydelser. Det overordnede formål, som forbliver
uændret, er at fremme indgåelsen af fjernsalgsaftaler om finansielle
tjenesteydelser på det indre marked og samtidig sikre et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau.
I det følgende gennemgås de centrale elementer i formandskabets
kompromisforslag af 8. december 2022. Det endelige kompromisforslag vil
kunne indeholde ændringer i forhold til dette kompromisforslag.
Forbrugerrettighedsdirektivets anvendelse på finansielle tjenesteydelser
Det gældende forbrugerrettighedsdirektiv finder ikke anvendelse på
finansielle tjenesteydelser. Det foreslås, at forbrugerrettighedsdirektivets
anvendelsesområde udvides, således at visse af direktivets bestemmelser
også skal omfatte aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Det
gælder for følgende bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet:
1. Direktivets bestemmelser om formål, definitioner, forrang,
harmoniseringsniveau og direktivets ufravigelige karakter.
2. Direktivets bestemmelse om, at medlemsstaterne kan fastsætte krav
om skriftlighed for fjernsalgsaftaler, som indgås telefonisk.
3. Direktivets bestemmelse, som skal sikre, at erhvervsdrivende ikke
må opkræve gebyrer i forbindelse med anvendelsen af et
betalingsmiddel, der overstiger de udgifter, der afholdes af den
erhvervsdrivende i forbindelse med anvendelsen af betalingsmidlet.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0005.png
5/20
4. Direktivets bestemmelse, som skal sikre, at forbrugeren ikke kan
blive forpligtet til at betale mere end basistelefontaksten, hvis
forbrugeren kontakter den erhvervsdrivende ved en telefontjeneste,
som den erhvervsdrivende har stillet til rådighed.
5. Direktivets krav om, at forbrugeren skal samtykke til eventuelle
ekstra betalinger ud over betalingen for den primære ydelse, inden
aftalen indgås.
6. Direktivets krav om håndhævelse og sanktioner.
7. Direktivets bestemmelse om information til forbrugere og
erhvervsdrivende om national lovgivning, der gennemfører
forbrugerrettighedsdirektivet.
8. Direktivets bestemmelse om, at forbrugere fritages for modydelse i
tilfælde af levering af visse varer og ydelser mv. uden forudgående
anmodning.
9. Direktivets bestemmelse om medlemsstaternes indberetning om
lovgivningsmæssige valg til Kommissionen.
Ved
at
udvide
anvendelsesområdet
for
visse
af
forbrugerrettighedsdirektivets bestemmelser sikres det, at aftaler om
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser underlægges lignende bestemmelser
som andre fjernsalgsaftaler. Med henblik på at opnå dette formål foreslås
det desuden at ændre forbrugerrettighedsdirektivets artikel 3, litra d, om, at
direktivet ikke finder anvendelse for finansielle tjenesteydelser, således at
det sikres, at visse af direktivets bestemmelser finder anvendelse for aftaler
om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.
Hvis der er tale om en aftale om finansielle tjenesteydelser, der bliver
efterfulgt af en række enkeltoperationer af samme karakter over en vis
periode, er det gældende fjernsalgsdirektiv afgrænset til den første aftale
om tjenesteydelser. Det betyder f.eks., at ved oprettelsen af en bankkonto
vil selve oprettelsen udgøre den første aftale, som vil være omfattet af
direktivet, hvorefter f.eks. indsættelse af penge på kontoen vil udgøre de
efterfølgende enkeltoperationer. Denne afgrænsning foreslås videreført i
forbrugerrettighedsdirektivet.
Nye bestemmelser vedrørende aftaler om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser i forbrugerrettighedsdirektivet
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel IIIa i forbrugerrettighedsdirektivet,
som skal finde anvendelse på aftaler om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser. De nye bestemmelser gennemgås i det følgende:
Oplysningspligter (artikel 16 a)
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0006.png
6/20
Der foreslås indsat en bestemmelse om krav til oplysninger, der skal gives
til forbrugeren, inden denne bindes af en aftale om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser.
De foreslåede oplysningspligter svarer i vid udstrækning til de
oplysningspligter, der i kraft af det gældende fjernsalgsdirektiv allerede
gælder ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Med bestemmelsen
foreslås dog en række ændringer, der har til formål at modernisere
bestemmelsen om retten til oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Der
fastsættes således bestemmelser om:
1. hvilke oplysninger der skal gives til forbrugeren (f.eks. oplysning
om den erhvervsdrivendes identitet, e-mailadresse og andre
kontaktoplysninger, den samlede pris, risiko og afkast,
fortrydelsesret samt oplysning om
–
hvis relevant
–
at en pris er
personaliseret),
2. hvordan oplysninger skal gives til forbrugeren (f.eks. muligheden
for at anvende lagdeling af oplysninger, dvs. at visse oplysninger
fremhæves og andre oplysninger gives via links eller lignende, samt
at oplysningerne skal gives på en letlæselig måde),
3. samt hvornår oplysningerne skal nå frem til forbrugeren, idet
oplysningerne som udgangspunkt skal gives til forbrugeren i god
tid, før forbrugeren bindes af en aftale om fjernsalg.
Fortrydelsesret (artikel 16 b og artikel 16 c)
Der foreslås indsat en bestemmelse om fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler
om finansielle tjenesteydelser i artikel 16 b. Fortrydelsesretten skal ikke
finde anvendelse på bl.a. finansielle tjenesteydelser, hvor prisen afhænger
af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har nogen
indflydelse på. Fortrydelsesretten skal endvidere ikke finde anvendelse for
aftaler eller produkter, som er omfattet af anden lovgivning, når
medlemsstaterne i medfør af denne anden lovgivning har adgang til at
vælge mellem en betænkningsperiode eller en fortrydelsesret.
Det foreslås, at forbrugeren som udgangspunkt har ret til at fortryde aftalen
inden for 14 dage efter aftalens indgåelse eller det tidspunkt, hvor
forbrugeren modtager aftalevilkårene og -betingelserne, hvis dette
tidspunkt ligger senere end tidspunktet for aftalens indgåelse. For visse
fjernsalgsaftaler
om
individuelle
pensionsordninger
gælder
fortrydelsesretten dog i 30 dage.
Det foreslås endvidere, at der fastsættes visse undtagelser til tidspunktet
for, hvornår fortrydelsesretten begynder at løbe i tilfælde af, at forbrugeren
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0007.png
7/20
ikke modtager aftalevilkårene og -betingelserne eller oplysninger om
fortrydelsesretten.
Den foreslåede bestemmelse svarer i vid udstrækning til den
fortrydelsesret, der i kraft af det gældende fjernsalgsdirektiv allerede
gælder ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Der lægges op til, at den
mulighed, som medlemsstaterne har haft til at undtage visse aftaler om
finansielle tjenesteydelser fra fortrydelsesretten, fjernes.
Der foreslås endvidere indsat en bestemmelse om betaling af ydelser
leveret inden udøvelsen af fortrydelsesretten i artikel 16 c. Den foreslåede
bestemmelse svarer i vid udstrækning til bestemmelsen om betaling af
ydelser leveret inden udøvelsen af fortrydelsesretten i det gældende
fjernsalgsdirektiv.
Fyldestgørende redegørelse
Der foreslås indsat en ny bestemmelse, som skal sikre, at de
erhvervsdrivende inden indgåelsen af en fjernsalgsaftale om finansielle
tjenesteydelser giver forbrugeren en fyldestgørende redegørelse for de
relevante oplysninger for aftalen. Redegørelsen skal gøre det muligt for
forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og de tilknyttede
tjenesteydelser er tilpasset forbrugerens behov og finansielle situation.
Redegørelsen skal omfatte de oplysninger, der skal gives forbrugeren forud
for aftaleindgåelsen, de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale,
og de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have for
forbrugeren. Det foreslås, at medlemsstaterne skal fastsætte nærmere
regler, som specificerer omfanget af den fyldestgørende redegørelse,
herunder at medlemsstaterne kan fastsætte strengere regler end dem, der er
fastsat i direktivet.
Det foreslås, at forbrugeren skal have ret til at få personlig betjening, hvis
den erhvervsdrivende anvender onlineværktøjer, som f.eks.
robotværktøjer, til at give en fyldestgørende redegørelse.
Indberetningskrav og Kommissionens rapportering samt evaluering
Det foreslås at ændre forbrugerrettighedsdirektivets artikel 29, stk. 1, med
henblik på at stille krav om, at medlemsstaterne skal underrette
Kommissionen om de lovgivningsmæssige valg, der er omhandlet i de
foreslåede bestemmelser om oplysningskrav og fyldestgørende
redegørelse.
Det foreslås endvidere, at Kommissionen senest 5 år efter ikrafttrædelsen
af reglerne om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser i
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0008.png
8/20
forbrugerrettighedsdirektivet skal udarbejde en rapport om
Kommissionens evaluering af direktivet.
Ny
generel
bestemmelse
om
fortrydelsesknap
i
forbrugerrettighedsdirektivet
Det foreslås, at der indsættes en ny artikel 11a om en fortrydelsesknap i
fjernsalgsaftaler indgået gennem online grænseflader. Som en væsentlig
ændring sammenlignet med Kommissionens forslag vil den foreslåede
bestemmelse finde anvendelse i alle fjernsalgsaftaler indgået gennem
online grænseflader, som er omfattet af direktivet, og bestemmelsen er
således ikke begrænset til aftaler om finansielle tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugere får adgang til at
udnytte fortrydelsesretten via en fortrydelsesknap. Såfremt forbrugeren
anvender fortrydelsesknappen, vil forbrugeren få adgang til en funktion,
hvori forbrugeren kan bekræfte, at denne ønsker at udnytte
fortrydelsesretten. Bestemmelsen ændrer eller udvider ikke
fortrydelsesretten, men har til formål at lette forbrugeres adgang til at
udnytte en eksisterende fortrydelsesret.
Det foreslås endvidere som konsekvensændring, at forbrugere i aftaler om
fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted skal oplyses om
eksistensen og placeringen af fortrydelsesknappen, såfremt den foreslåede
artikel 11a om en fortrydelsesknap finder anvendelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger et udkast til en udtalelse
fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse dateret den 21.
november 2022.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formålene
med direktivet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne
alene, da den grænseoverskridende levering af finansielle tjenesteydelser
forventes at stige som følge af digitaliseringen og nye digitale aktørers
potentielle indtræden på det finansielle marked.
Derfor er det nødvendigt med en indsats på EU-plan for at sikre et
velfungerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og fri
udveksling af tjenesteydelser.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger, herunder at forslaget er tiltænkt at
modernisere og erstatte det eksisterende fjernsalgsdirektiv, regeringens
holdning, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0009.png
9/20
6. Gældende dansk ret
Forbrugeraftaleloven
Det nuværende fjernsalgsdirektiv er hovedsageligt implementeret i
forbrugeraftaleloven. Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på
forbrugeraftaler og den erhvervsdrivendes henvendelser til forbrugeren
med henblik på at indgå en forbrugeraftale. Ved en forbrugeraftale forstås
en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den
anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Forbrugeraftaleloven finder ikke anvendelse på forsikringsaftaler, som er
omfattet af forsikringsaftaleloven (se nedenfor).
Oplysningspligter
Forbrugeraftaleloven indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger
forbrugeren skal have, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en
finansiel tjenesteydelse.
Det betyder, at den erhvervsdrivende bl.a. skal oplyse om tjenesteydelsens
vigtigste egenskaber, den erhvervsdrivendes identitet, tjenesteydelsens
samlede pris, vilkår om betaling og levering, fortrydelsesret, klageadgang,
særlige risici ved tjenesteydelsen mv. Det vil desuden kunne straffes med
bøde, såfremt den erhvervsdrivende ikke oplyser om eksistensen af en
fortrydelsesret.
Såfremt den erhvervsdrivende kontakter forbrugeren telefonisk med henblik
på at indgå en aftale om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse, skal den
erhvervsdrivende ved begyndelsen af samtalen blandt andet oplyse
forbrugeren om den erhvervsdrivendes identitet og formålet med
henvendelsen.
Forbrugeraftaleloven indeholder desuden bestemmelser om, hvordan
oplysningerne skal være meddelt forbrugeren. Det følger heraf, at
oplysningerne skal gives på papir eller et andet varigt medium. De skal
desuden gives i rimelig tid og være klare, tydelige og forståelige. Forbrugeren
har endvidere på ethvert tidspunkt under aftaleforholdet ret til at få udleveret
aftalevilkårene på papir.
Fortrydelsesret
Forbrugeraftaleloven indeholder en generel ret for forbrugeren til at træde
tilbage fra aftalen (fortrydelsesret) ved aftaler om fjernsalg og ved aftaler
indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.
Af relevans for finansielle tjenesteydelser gælder fortrydelsesretten ikke
for fjernsalgsaftaler om varer, værdipapirer eller tjenesteydelser, hvis
prisen afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0010.png
10/20
ikke har nogen indflydelse på. Fortrydelsesretten gælder desuden ikke for
finansielle tjenesteydelser omfattet af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
Forbrugeren har som udgangspunkt en frist på 14 dage til at benytte sin
fortrydelsesret. Ved aftaler om individuelle pensionsordninger gælder der
dog en frist på 30 dage. Der kan ikke stilles krav om, at forbrugeren skal
angive årsagen til fortrydelsen. Fristen løber fra den dag, hvor aftalen
indgås, eller fra den dag, hvor den erhvervsdrivende giver de lovpligtige
oplysninger til forbrugeren.
Der gælder desuden regler om den erhvervsdrivendes forpligtelser i
tilfælde af udøvelse af fortrydelsesretten. Det følger heraf, at den
erhvervsdrivende som udgangspunkt skal tilbagebetale et evt. modtaget
beløb til forbrugeren snarest muligt og senest 30 dage efter, forbrugeren
har udnyttet sin fortrydelsesret. Forbrugeren skal på tilsvarende vis
tilbagelevere ethvert beløb eller formuegode, som forbrugeren måtte have
modtaget af den erhvervsdrivende. Forbrugeren kan under visse betingelser
blive forpligtet til at betale for den del af tjenesteydelsen, der allerede er
leveret ved tidspunktet for forbrugerens udnyttelse af fortrydelsesretten.
Forsikringsaftaleloven
De dele af det gældende fjernsalgsdirektiv, der omhandler
forsikringsaftaler,
er
gennemført
i
forsikringsaftaleloven.
Forsikringsaftaleloven finder anvendelse på forsikringsaftaler, der indgås
med forsikringsaktieselskaber, gensidige forsikringsselskaber eller andre
selskaber og institutioner, der driver forsikringsvirksomhed.
Oplysningspligter
Forsikringsaftaleloven indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger
forsikringsselskabet skal give til forbrugeren ved forsikringsaftaler, der
indgås ved fjernsalg.
Forsikringsselskabet skal bl.a. oplyse om selskabets identitet, de
væsentligste egenskaber ved forsikringsydelsen, den samlede pris for
forsikringsydelsen, vilkår om betaling og levering, fortrydelsesret,
klageadgang, særlige risici ved forsikringsydelsen mv.
Såfremt forsikringsselskabet kontakter forbrugeren telefonisk med henblik på
at indgå en forsikringsaftale, skal forsikringsselskabet ved begyndelsen af
samtalen blandt andet oplyse forbrugeren om den erhvervsdrivendes identitet
og formålet med henvendelsen.
Forsikringsaftaleloven indeholder desuden bestemmelser om, hvordan
oplysningerne skal være meddelt forbrugeren. Det følger heraf, at
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0011.png
11/20
oplysningerne skal gives på papir eller et andet varigt medium. De skal
desuden gives i rimelig tid og være klare, tydelige og forståelige. Forbrugeren
har endvidere på ethvert tidspunkt under aftaleforholdet ret til at få udleveret
aftalevilkårene på papir.
Bekendtgørelse nr. 973/2004 vedrørende oplysning om fortrydelsesret i
henhold til lov om forsikringsaftaler indeholder desuden supplerende regler
om forsikringsselskabets oplysning om fortrydelsesretten.
Fortrydelsesret
Forsikringsaftaleloven indeholder en ret for forbrugeren til at træde tilbage
fra en forsikringsaftale (fortrydelsesret). Fortrydelsesretten gælder, uanset
om forsikringstiden er begyndt eller ej, men dog kun indtil aftalen efter
forbrugerens udtrykkelige ønske er blevet helt opfyldt af begge parter. Der
gælder ikke en fortrydelsesret ved aftaler om rejse- og
bagageforsikringspolicer eller tilsvarende forsikringspolicer med en
begrænset løbetid på højst 1 måned, eller ved aftaler om forsikringsydelser,
hvis pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som forsikringsselskabet
ikke har nogen indflydelse på.
Forbrugeren har som udgangspunkt en frist på 14 dage til at benytte sin
fortrydelsesret. Ved aftaler om livsforsikring og individuel
pensionsordning gælder der dog en frist på 30 dage. Fristen løber fra den
dag, hvor aftalen indgås, eller fra den dag, hvor den erhvervsdrivende giver
de lovpligtige oplysninger til forbrugeren.
Hvis forbrugeren har anvendt sin fortrydelsesret, kan forsikringsselskabet
som udgangspunkt ikke gøre krav vedrørende aftalen gældende mod
forbrugeren.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Direktivet vil, såfremt det vedtages i sin foreliggende form, medføre behov
for ændringer i forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven.
I forbrugeraftaleloven vil der blandt andet være behov for at indsætte nye
bestemmelser om, at den erhvervsdrivende skal give en fyldestgørende
redegørelse om den foreslåede aftale og stille en fortrydelsesknap til
rådighed for forbrugeren. Herudover vil der være behov for at tage stilling
til, om de nuværende bestemmelser om oplysningspligt og fortrydelsesret
opfylder kravene i det nye direktiv.
Direktiv nr. 2019/2161 om bedre håndhævelse og modernisering af EU-
reglerne om forbrugerbeskyttelse pålægger medlemsstaterne at sikre
effektive sanktioner for overtrædelsen af bestemmelser i
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0012.png
12/20
forbrugerrettighedsdirektivet. Det vil således være nødvendigt at overveje,
om forbrugeraftalelovens bestemmelser om straf i § 34 skal udvides til også
at gælde for overtrædelser af reglerne om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser.
På tilsvarende vis vil der være behov for at undersøge, om de nuværende
regler om oplysningspligt og fortrydelsesret i forsikringsaftaleloven lever
op til kravene i det nye direktiv.
Statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at forslaget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser i
forbindelse med implementeringen i dansk ret. Forslaget vil således kunne
medføre
statsfinansielle
engangsudgifter
i
forbindelse
med
implementeringen, ligesom der vil kunne være merudgifter forbundet med
tilsynet med og håndhævelsen af bestemmelserne.
Det vurderes, at de statsfinansielle konsekvenser vil være begrænsede.
Dette skyldes, at forslaget navnlig har til formål at forenkle og modernisere
den lovgivningsmæssige ramme ved at ophæve det eksisterende direktiv
om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og i stedet indføre de relevante
bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet.
De nærmere statsfinansielle omkostninger for myndighederne vil skulle
afdækkes i forbindelse med udarbejdelsen af national lovgivning. Der vil i
den forbindelse blandt andet skulle tages stilling til, om der er behov for
ændring af de eksisterende muligheder for sanktionering.
Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale
udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsramme.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det forventes, at forslaget vil medføre administrative byrder navnlig for
leverandører af finansielle tjenesteydelser.
De administrative konsekvenser vil bl.a. bestå i, at virksomhederne vil
skulle tilpasse sig til det opdaterede direktiv om forbrugerrettigheder. En
sådan tilpasning kan indebære opdatering af virksomhedernes IT-systemer,
uddannelse af personale, opdateringer af virksomhedernes websider og
ajourføre aftaler. En opdatering af virksomhedernes websider vil f.eks.
indebære omstillingsomkostninger i forbindelse med udvikling af den
foreslåede fortrydelsesknap, der skal stilles til rådighed for forbrugeren, når
denne indgår en fjernsalgsaftale på en online grænseflade.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0013.png
13/20
Derudover foreslås oplysningspligterne forud for aftaleindgåelsen
moderniseret, hvilket kan medføre en udvidelse af de oplysningskrav,
virksomhederne skal efterleve, samt indebære, at virksomhederne skal
levere yderligere oplysninger til forbrugerne. Virksomhederne vil bl.a.
skulle give en fyldestgørende redegørelse for den aftale, der indgås, hvilket
forventes at ville medføre administrative byrder for den erhvervsdrivende,
f.eks. som følge af forbrugerens ret til at få personlig betjening. Det
fastsættes samtidig at oplysningerne skal være forbrugeren i hænde mindst
i god tid før forbrugeren er bundet af aftalen.
Med forslaget er der lagt vægt på at sikre, at den erhvervsdrivende ikke
omfattes af flere forskellige regelsæt. Det følger således af direktivet, at
hvis en bestemmelse i direktivet er i konflikt med en bestemmelse i en
sektorspecifik EU-retsakt, vil bestemmelsen i den sektorspecifikke EU-
retsakt have forrang. Det forventes, at det vil skabe klarhed for den
erhvervsdrivende.
De administrative konsekvenser ved ovenstående kan dog ikke
kvantificeres på nuværende tidspunkt. Det skyldes blandet andet
manglende viden om, hvor mange virksomheder forslaget vil påvirke samt
manglende kendskab til omkostningerne ved efterlevelse af forslagets
artikler.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes at kunne bidrage til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau
i EU og Danmark og at fremme leveringen af finansielle tjenesteydelser på
det indre marked.
8. Høring
Forslaget har den 7.-8. juni 2022 og den 13. december 2022 været sendt i
høring i specialudvalgene for henholdsvis politimæssigt og retligt
samarbejde, for konkurrence, vækst og forbrugerspørgsmål samt for den
finansielle sektor. Der er modtaget høringssvar fra F&P, Finans Danmark,
Finans & Leasing og Forbrugerrådet Tænk.
Generelle bemærkninger
F&P støtter overordnet set forslaget om at ophæve fjernsalgsdirektivet og i
den forbindelse indsætte et særligt kapitel i forbrugerrettighedsdirektivet,
der gælder for aftaler om finansielle tjenesteydelser, der indgås ved
fjernsalg. Bestemmelserne i fjernsalgsdirektivet er i vidt omfang blevet
erstattet og overflødiggjort ved ikrafttrædelsen af efterfølgende
—
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0014.png
14/20
produktspecifikke og horisontale
—
EU-retsakter. Disse retsakter
specificerer, ligesom fjernsalgsdirektivet, bl.a. hvilke oplysninger, der skal
gives til forbrugerne, dels om produktet, dels om leverandøren. Dette
gælder, hvad enten produktet sælges online eller ej. F&P lægger vægt på,
at der med forslaget sikres overensstemmelse med de gældende regler for
finansielle tjenesteydelser. Det er således positivt, at det er et
gennemgående princip, at den produktspecifikke EU-regulering har
forrang i tilfælde af konflikt med bestemmelserne i de nye regler, navnlig
hvad angår retten til oplysninger forud for aftaleindgåelsen,
fortrydelsesretten og fyldestgørende redegørelser. F&P vurderer i den
forbindelse, at de foreslåede nye bestemmelser kun i begrænset omfang vil
finde anvendelse på forsikringsområdet; det gælder f.eks. i forhold til
fortrydelsesretten.
Finans Danmark er generelt positiv over for den gennemførte revision og
anfører, at det er hensigtsmæssigt at reglerne om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser inkluderes i forbrugerrettighedsdirektivet. Finans Danmark
finder dog, at direktivforslaget på visse områder indeholder unødig
detailregulering, og bemærker, at for en række af de mere komplicerede
finansielle produkter gælder der i dag særregulering, hvorfor det
nærværende direktivforslag de facto vil ramme de mere ”simple”
produkter, som f.eks. oprettelse af en bankkonto. På den baggrund vurderes
reglerne om oplysningspligt (særligt betænkningstiden på en dag),
fortrydelsesret og fyldestgørende redegørelse som voldsomme. Finans
Danmark bemærker endelig, at det mudrer billedet, at der i præamblen ikke
henvises til PSD2-direktivet (som omhandler betalingstjenester), idet det
forudsættes, at direktivforslaget også vil finde anvendelse på
tjenesteydelser omfattet af PSD2-direktivet.
Forbrugerrådet Tænk har bemærket, at eftersom der er tale om fuld
harmonisering, bør særegen dansk forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af
finansielle tjenesteydelser inddrages i direktivet. Der bør desuden fortsat
være mulighed for at forbedre forbrugerbeskyttelsen.
Finans og Leasing støtter, at det fremgår af de foreslåede artikel 16 a og 16
b, at reglerne ikke finder anvendelse, hvis aftalen omfattes af andre
produktspecifikke regler. Samtidig ønskes det, at en tilsvarende
bestemmelse indsættes i den foreslåede artikel 16 c om betaling af ydelser
leveret inden fortrydelsen.
Oplysningspligter
Forbrugerrådet Tænk anfører, at det er vigtigt, at de danske regler
vedrørende en forside på realkreditlån kan bestå under den foreslåede
lovgivning, og ønsker, at det skal være muligt at kunne udvide denne
ordning til andre finansielle produkter fremadrettet. Forbrugerrådet Tænk
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0015.png
15/20
anfører endvidere, at det til enhver tid bør påhvile sælgeren at formidle
nøgletal og præ-kontraktuelle informationer i et forståeligt sprog, samt at
aftalen bør anses for værende ugyldig, hvis sælgeren ikke har levet op til
dette.
Finans Danmark anfører, at det er uklart, om det gælder for hele den
foreslåede artikel 16, at produktspecifik lovgivning vil have forrang.
Derudover finder Finans Danmark, at det er afgørende, at aftaler om
kurssikring i forbindelse med udbetaling og indfrielse af realkreditlån
undtages fra reglen om, at forbrugeren skal modtage oplysningerne senest
et døgn inden aftaleindgåelsen, idet det ikke vil være muligt at tilbyde
kunderne en betænkningstid på en dag. Finans Danmark ønsker endvidere,
at det bliver muligt at sende oplysningerne senere end et døgn før
aftaleindgåelsen, forudsat at virksomheden i så fald bliver forpligtet til at
oplyse forbrugeren om fortrydelsesretten og processen herfor. Visse af
begreberne, såsom ”let læsbar”, findes endvidere uklare.
Finans og Leasing anfører at forslaget om, at forbrugeren skal modtage
oplysninger om aftalen senest et døgn før aftaleindgåelsen bør udgå. Hvis
det ikke er muligt at lade dette krav udgå, bør det fortsat være muligt at
indgå aftaler, selv om oplysningerne er givet under et døgn inden
aftaleindgåelse, på betingelse af at kunden informeres om
fortrydelsesretten.
Fortrydelsesret
Forbrugerrådet Tænk finder, at det er vigtigt, at der nemt og åbenlyst stilles
en fortrydelsesknap til rådighed. Såfremt dette ikke sker, bør forbrugeren
have mulighed for at fortryde aftalen efter fortrydelsesfristen.
Fortrydelsesretten bør desuden fremhæves, når forbrugeren får tilsendt den
endelig aftale, efter den er indgået. Endelig mener Forbrugerrådet Tænk, at
fortrydelsesperioden bør udvides til 31 dage frem for de nuværende 14
dage.
F&P bemærker, at den foreslåede fortrydelsesknap vil gøre det nemmere
for forbrugeren at udnytte fortrydelsesretten. Der gøres dog samtidig
opmærksom på, at det kan få negative konsekvenser for
forbrugerbeskyttelsen, idet risikoen for uforsikrede forbrugere øges,
hvilket kan få store økonomiske konsekvenser for den uforsikrede og være
af stor betydning for skadelidte. Det gælder særligt for de lovpligtige
forsikringer. Hvis der indføres et krav om en fortrydelsesknap, bør det
suppleres med muligheden for at opsige aftalen telefonisk og i den
forbindelse få rådgivning. Kravet om fortrydelsesknap forventes endvidere
at
medføre
betydelige
administrative
omkostninger.
Da
forsikringsbranchen ikke generelt har haft problemer med at imødekomme
forbrugerens fortrydelsesret, stiller F&P spørgsmålstegn ved merværdien
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0016.png
16/20
af et krav om fortrydelsesknap. Såfremt en sådan knap indføres, bør
selskaberne sikres maksimal fleksibilitet med hensyn til at placere knappen
et logisk sted for kunderne, herunder at knappen bør kunne lede til en side
bag log-in.
Finans Danmark finder, at det er uklart, om realkreditlån med det nye
forslag fortsat kan være undtaget fra fortrydelsesretten, som retsstillingen
er nu. Realkreditlån blev ved implementeringen af det gældende direktiv
undtaget, da lånene finansieres ved obligationsudstedelse. Finans Danmark
ønsker, at realkreditlån fortsat kan være undtaget fra reglerne om
fortrydelsesret. Finans Danmark finder desuden, at det er uklart, om artikel
16 c om betaling af ydelser inden fortrydelsen kan fraviges i tilfælde af, at
der gælder produktspecifik regulering.
Fyldestgørende redegørelse
Finans
Danmark
anfører,
at
boligkreditdirektivet
og
forbrugerkreditdirektivet anvender begrebet ”fyldestgørende forklaringer”,
og finder det afgørende, at der ikke er tvivl om, at forpligtelsen har samme
indhold og rækkevidde. Endvidere opfordrer Finans Danmark til en
præcisering af, at der i bestemmelsen ikke er krav om personlig, fysisk
betjening, således at personlig, telefonisk betjening, vil være tilstrækkeligt.
Sanktioner
F&P bemærker i forhold til, at fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
foreslås omfattet af forbrugerrettighedsdirektivets sanktionsbestemmelse,
herunder bestemmelsen om maksimale bødestørrelser på 4 % af
virksomhedens årlige omsætning, at bødestørrelsen ikke bør udmåles ved
at inddrage nettoomsætningen direkte i en matematisk model ved
indeksering. Det skyldes navnlig, at en sådan streng matematisk
beregningsmodel er i strid med dansk retstradition, bortset fra retsområder,
hvor der er tale om overtrædelse af ensartet grovhed, hvilket ikke er
tilfældet i den finansielle lovgivning.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses overordnet at være støtte til kompromisforslaget, og det er
forventningen, at der vil kunne opnås en generel indstilling.
Forslaget har været drøftet på møder i Rådets arbejdsgruppe om
forbrugerbeskyttelse og information. Forhandlingerne blev påbegyndt i
slutningen af juni 2022 under det franske formandskab og er fortsat under
det tjekkiske og det svenske formandskab. Der har samlet været afholdt 7
møder om forslaget.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0017.png
17/20
Der ses generelt at være opbakning fra medlemsstaterne til at modernisere
direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser samt at indføre de
relevante bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet.
Det er forventningen, at der vil være generel opbakning til en generel
indstilling.
Medlemsstaterne har generelt været enige om, at forbrugeren som
udgangspunkt skal have modtaget de prækontraktuelle informationer i god
tid før forbrugeren er bundet af aftalen.
Der har endvidere været generel enighed om bestemmelsen om
fortrydelsesret, idet der har været enkelte drøftelser af fortrydelsesrettens
anvendelsesområde. En række medlemsstater har bl.a. tilkendegivet, at
fortrydelsesretten ikke bør finde anvendelse for aftaler eller produkter, hvor
der i anden lovgivning er fastsat regler om, at medlemsstaterne kan vælge,
om der skal gælde en refleksionsperiode i stedet for en fortrydelsesret.
Kompromisforslaget indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at
fortrydelsesretten ikke finder anvendelse i disse tilfælde.
Det har løbende været drøftet, om fortrydelsesknappen kun skal finde
anvendelse for fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser, som det
oprindeligt blev foreslået af Kommissionen, eller om der skal indføres en
sådan fortrydelsesknap for alle fjernsalgsaftaler indgået gennem online
grænseflader, som er omfattet af forbrugerrettighedsdirektivets
anvendelsesområde. En række medlemsstater har givet udtryk for
opbakning til, at der i forbindelse med dette direktivforslag indføres en
sådan generel fortrydelsesknap. Enkelte andre medlemsstater har anført, at
der i stedet bør tages stilling til dette i forbindelse med en generel revision
af forbrugerrettighedsdirektivet. Endelig har nogle medlemsstater desuden
anført, at der bør udarbejdes yderligere konsekvensanalyser af en generel
fortrydelsesknap, inden der indføres en bestemmelse herom i
forbrugerrettighedsdirektivet.
Der ses under drøftelserne af fortrydelsesknappen dog at have været
generel enighed om, at forbrugerne skal have let adgang til at fortryde en
indgået aftale ved at udnytte fortrydelsesretten. Enkelte medlemsstater har
for så vidt angår udformningen af fortrydelsesknappen argumenteret for, at
den bør reguleres på en generel og teknologineutral måde med henblik på
at fremtidssikre lovgivningen ift. den teknologiske udvikling. Andre
medlemsstater har omvendt argumenteret for, at fortrydelsesknappen bør
udformes gennem en to-trins-proces.
Medlemsstaterne har generelt været enige om vigtigheden af at tydeliggøre
forholdet til og sammenhængen med anden produktspecifik EU-
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0018.png
18/20
lovgivning. Der har under forhandlingerne været delte meninger om
direktivets anvendelsesområde i forhold til anden produktspecifik EU-
lovgivning. En række medlemsstater har således argumenteret for
vigtigheden af, at direktivet ikke finder anvendelse for produkter, som er
omfattet af anden produktspecifik EU-lovgivning eller produkter, som
specifikt er undtaget anden produktspecifik EU-lovgivning. Andre
medlemsstater har omvendt anført, at direktivet bør fungere som et
sikkerhedsnet, der også finder anvendelse for produkter, som er undtaget
fra anden produktspecifik EU-lovgivning.
Der har i arbejdsgruppen desuden været diskussion af reglerne om
lagdeling af oplysninger. Medlemsstaterne ses overordnet at være positive
over for reglerne, idet en række medlemsstater samtidig har fremhævet
betydningen af, at forbrugerne i alle tilfælde kan se, gemme og printe
informationerne samlet.
Der har under forhandlingerne været mindre opmærksomhed på den
foreslåede bestemmelse om, at forbrugere i visse tilfælde skal have adgang
til personlig betjening, hvis den erhvervsdrivende anvender
onlineværktøjer, som f.eks. robotværktøjer, til at give visse informationer.
Det har bl.a. været anført, at der skal sikres proportionalitet i denne
bestemmelse, særligt for så vidt angår små virksomheder.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslaget. Regeringen er enig i behovet for at sikre en
effektiv og tidssvarende forbrugerbeskyttelse i fjernsalgsaftaler om
finansielle tjenesteydelser. Regeringen er således endvidere enig i
intentionerne om at modernisere lovgivningen, så den bl.a. er tilpasset
digitaliseringen, og så der tages højde for nye aktører og
forretningsmodeller på området, samt at reglerne samles i et direktiv,
hvilket i vidt omfang svarer til den danske implementering.
Regeringen finder det vigtigt, at der ikke er tvivl om direktivets
anvendelsesområde. Det er desuden vigtigt, at medlemsstaterne har adgang
til at fastsætte national lovgivning i medfør af produktspecifik EU-
lovgivning for produkter, som ellers i udgangspunktet er undtaget denne
anden lovgivning. Der kan for så vidt angår disse aftaler eller produkter
være nogle særlige hensyn, som begrunder, at de ikke bør være omfattet af
direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Det er derfor vigtigt,
at direktivet ikke finder anvendelse for produkter, som er omfattet af eller
specifikt undtaget fra anden produktspecifik EU-lovgivning. Det er vigtigt
for regeringen, at den nuværende undtagelse til fortrydelsesretten for så
vidt angår realkredit kan opretholdes. Dette skyldes, at prisen på disse
aftaler afhænger af udsving på det finansielle marked. Regeringen støtter
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
2663633_0019.png
19/20
derfor, at fortrydelsesretten ikke finder anvendelse for aftaler om kreditter
sikret ved pant i fast ejendom.
Regeringen finder det vigtigt, at direktivet begrænser såkaldt
information
overload
ved aftaleindgåelsen. På den baggrund støtter regeringen, at der
med forslaget lægges op til at simplificere og strømline direktivets
oplysningspligter, herunder i forhold til oplysningspligter i sektorspecifik
regulering. Oplysningspligterne må moderniseres og tilpasses den digitale
virkelighed for at forbedre forbrugernes forståelse af oplysningerne og
reducere byrderne for erhvervslivet. Regeringen støtter derfor også, at der
stilles krav om, at oplysningerne skal gives på en klar og tydelig måde samt
på en måde, som er let at læse.
Regeringen finder det endvidere vigtigt, at forslaget ikke medfører
økonomiske eller administrative konsekvenser for de erhvervsdrivende,
som ikke står mål med gevinsten for forbrugeren. Det er vigtigt, at der
opnås en balance i forslaget, så de erhvervsdrivende ikke pålægges
unødvendige byrder.
Regeringen støtter intentionen om mere simpel adgang til at gøre brug af
sin fortrydelsesret ved hjælp af en fortrydelsesknap. Konsekvenserne af, at
fortrydelsesknappens anvendelsesområde foreslås udvidet til at gælde alle
fjernsalgsaftaler indgået gennem onlinegrænseflader, er dog ikke undersøgt
nærmere. Regeringen vil derfor arbejde for, at der er en vis fleksibilitet i
anvendelsen af denne bestemmelse, således at det er valgfrit for
medlemsstaterne, om bestemmelsen skal finde anvendelse for aftaler, som
ikke omhandler finansielle tjenesteydelser. Regeringen vil desuden arbejde
for, at knappen bør findes der, hvor forbrugeren typisk orienterer sig efter
aftaleindgåelse; nemlig i de fremsendte oplysninger.
Regeringen vil være opmærksom på, at forslaget ikke pålægger
medlemslandene unødige statsfinansielle omkostninger, og at de
administrative byrder skal afbalanceres i forhold til fordelene ved forslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7.
oktober 2022. Der blev indhentet forhandlingsoplæg i Folketingets
Europaudvalg den 16. december 2022.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. juni 2022.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Uddrag af samlenotat om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg mv., fra justitsministeren
20/20
[…]