Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 76
Offentligt
Kære medlem af Retsudvalget
Jeg vil bede dig overveje, om der er tilstrækkeligt demokratisk kontrol med
Procesbevillingsnævnet, og om dette uafhængige nævn evt. kan være ude af trit med den
generelle befolknings retsopfattelse, og dermed kan have tabt sit opdrag af syne?
Procesbevillingsnævnet afgørelser kan ikke ankes. Så hvordan føres der tilsyn med det?
Hvem står det til regnskab over for? Borgerne har intet sted at henvende sig, hvis de mener
der er sket en fejl eller at nævnet ikke har fulgt loven.
Ifølge loven skal Procesbevillingsnævnet give en borger lov til at kære en sag til landsretten,
hvis sagen “rejser spørgsmål af principiel karakter”. På nævnets hjemmeside uddybes det, at
“En sag er principiel, hvis den kan tænkes at få betydning for andre. (…) Sager af principiel
karakter vil for eksempel være sager, der rejser hidtil uafklarede lovfortolkningsspørgsmål”.
I en ansøgning om appeltilladelse anførte jeg tre tydeligt principielle grunde til at min sag
burde prøves ved landsretten.
For det første havde byretten i den dom, jeg mente skulle ses efter i sømmene, ignoreret en
tidligere landsretsdom, som indgik i sagen. Med andre ord blokerede
Procesbevillingsnævnet med sit afslag for at Vestre landsret kunne tage stilling til om
byretten havde handlet rigtigt, da den sad en dom fra Vestre landsret overhørig.
Min anden grund var, at det var nødvendigt at få prøvet ved landsretten, om en myndighed
(Familieretshuset) virkelig har lovhjemmel til at skrive, at den ikke vil følge en
domstolsafgørelse, hvis den afviger fra myndighedens afgørelse. Det skrev Familieretshuset
nemlig til mig, da jeg ankede en afgørelse til byretten. Desværre stadfæstede byretten
afgørelsen, så det blev aldrig afprøvet, om Familieretshuset som myndighed ville gøre alvor
af sin erklæring om ikke at ville rette sig efter en omstødelse.
Jeg er sikker på at udvalgsmedlemmerne vil være enig i at det bør afklares ved højere
retsinstanser, hvad der faktisk er lov i Danmark på dette område. Som borger følte jeg mig
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 76: Henvendelse af 14/2-2023 fra Rolf Heitmann om kontrol med Procesbevillingsnævnet
nærmest til grin, da jeg læste, at det ville være uden konsekvens, hvis jeg fik medhold i min
anke. Hvorfor så have en ankeinstans? Forhåbentligt ikke bare for et syns skyld. Sådanne
divergenser er usunde for retssikkerheden og tilliden i samfundet.
Min tredje og sidste begrundelse omhandlede manglende prøvning af om der under
strafansvar var afgivet urigtige oplysinger til myndighederne. Jeg havde dokumenteret for
byretten, at min modpart i mine øjne havde opgivet urigtige oplysninger, men byretten
ignorerede denne dokumentation. Hvis den ene part i en sag uden konsekvenser kan afgive
urigtige oplysninger til myndighederne, så lider den anden parts retssikkerhed ubodelig
skade. Systemet honorerer i så fald den mest samvittighedsløse person og straffer den mest
lovlydige. Det kan under ingen omstændighede være hensigten med vores retssystem.
Jeg mener det er evident, at mine klagepunkter er både principielle, har betydning for andre
og rummer uafklarede lovfortolkningsspørgsmål.
Jeg mener da, at Retsudvalget bør undersøge, om Procesbevillingsnævnet generelt er
underlagt for lidt kontrol, om nævnet lever op til sit opdrag, om det i tilstrækkelig grad tager
vare på borgernes retssikkerhed og endeligt om borgerne skulle have andre muligheder end
at skrive til politikerne eller journalisterne, hvis de mener, nævnet har taget en indlysende
forkert beslutning.
Jeg fremsender gerne dokumentation for de her anførte klagepunkter.
Mvh
Rolf Heitmann, Ph.d.
Jernbanegade 33
7160 Tørring
20 84 34 70