REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 75
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - Bilag 75

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

(Styrket indsats mod hooligans)

§1

I lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1216 af 27. oktober 2015, som ændret ved lov nr. 1721 af 27. december

2018, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§ 119, stk. 1,«: »119 b, stk. 1,«, og

efter »§ 121,« indsættes: »133,«, og efter »134 b,« indsættes: »260, stk. 1,«,

og efter »266 b« indsættes: », 288«, og efter »eksplosivstoffer,« indsættes:

»lovgivningen om knive og blankvåben m.v.,«, og efter »foranstaltninger«

indsættes: »eller § 32, stk. 1, i lov om restaurationsvirksomhed og alkohol-

bevilling m.v.«

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »straffelovens § 119, stk. 1,«: »§ 119 b, stk.

1, § 133, § 134 a,«, og efter »134 b, stk. 1,« indsættes: »§ 260, stk. 1, §

288,«, og efter »eksplosivstoffer,« indsættes: »en overtrædelse af lovgivnin-

gen om knive og blankvåben m.v.,«.

§ 6

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Politiet kan til autoriserede kontrollører videregive oplysninger

om navn, adresse og fødselsdato, som politiet har indhentet efter retspleje-

lovens § 750, 2. pkt., hvis videregivelsen er nødvendig for at tildele eller

håndhæve private karantæner.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 6, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes efter

»håndhæve«: »generelle«.

§ 6

indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt stykke:

»Stk.

Autoriserede kontrollører kan behandle oplysninger modtaget i

medfør af stk. 2, i det omfang behandlingen er nødvendig for at tildele eller

håndhæve private karantæner.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

§ 6, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og

2«.

§ 6, stk. 4,

der bliver stk. 6, indsættes to steder efter »stk. 1«: »og 2«.

Efter

§ 8 c

indsættes i kapitel 5:

»§

8 d.

Politiet kan med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den

offentlige orden og fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed

meddele påbud til en person om at forlade og ikke tage ophold eller færdes

inden for et område på indtil 500 meter fra det sted, hvor en bestemt idræts-

begivenhed afholdes. Påbud efter 1. pkt. kan meddeles, når den adfærd, der

begrunder påbuddet, er udvist i forbindelse med idrætsbegivenheden.

Stk. 2.

Et påbud efter stk. 1 gælder fra tidspunktet for meddelelsen , dog

tidligst 6 timer inden afviklingen af idrætsbegivenheden, og indtil 6 timer

efter afviklingen af idrætsbegivenheden.

Stk. 3.

Påbud meddelt efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administra-

tiv myndighed.

§ 8 e.

Politiet kan forud for afviklingen af en bestemt idrætsbegivenhed

meddele påbud om tilbageholdelse af bestemte tilskuersektioner på det sted,

hvor idrætsbegivenheden afholdes, efter idrætsbegivenhedens afslutning,

hvis der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere

eller andre.

Stk. 2.

Tilbageholdelsen af bestemte tilskuersektioner på det sted, hvor

idrætsbegivenheden afholdes, i medfør af stk. 1 må ikke udstrækkes ud over

1 time efter afviklingen af den bestemte idrætsbegivenhed.

Stk. 3.

Påbud efter stk. 1 skal offentliggøres af arrangøren og politiet.«

§ 9, stk. 1, nr. 4,

affattes således:

»4) ikke efterkommer et påbud meddelt efter §§ 8 a, 8 b, 8 d eller 8 e.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidet adgang til generel karantæne

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Betingelser for meddelelse af generel karantæne

2.1.1.2. Generel karantæne ved visse grovere overtrædelser

2.1.1.3. Virkningen af generel karantæne

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Udvidet adgang til deling af oplysninger mellem politiet og idrætsklub-

berne

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

2.2.1.2. Databeskyttelsesforordningen

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Bortvisning af personer i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1 Politilovens § 5, stk. 2

2.3.1.2. Politilovens § 6 d (bortvisning af uromagere fra nattelivszoner)

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.3.3.1. Betingelser for meddelelse af et påbud

2.3.3.2. Geografisk og tidsmæssig afgrænsning samt administration

2.3.3.3. Straf for manglende efterkommelse af et påbud

2.4. Tilbageholdelse af bestemte tilskuersektioner på det sted, hvor idræts-

begivenheden afholdes

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

2.4.1.2. Politiloven

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.4.3.1. Betingelser for meddelelse af et påbud

2.4.3.2. Administration og straf for manglende efterkommelse af et påbud

3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

3.1. Bortvisning af personer i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed

3.2. Tilbageholdelse af bestemte tilskuersektioner på det sted, hvor idræts-

begivenheden afholdes

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den danske fodboldkultur er en vigtig del af foreningsfællesskabet og sam-

menholdet i vores samfund. Der skal være plads til højlydt engagement og

en levende fankultur.

Episoder med uro og vold både på og uden for stadion har dog gjort det

klart, at der er behov for at sætte målrettet og koordineret ind mod de få

hooligans, der ødelægger fodboldoplevelsen for de mange. Det skal være

trygt for alle, ung som gammel, at tage del i fodboldfællesskabet.

Derfor nedsatte den daværende justitsminister i august 2022 en ekspert-

gruppe med deltagere fra politiet, Divisionsforeningen, Dansk Boldspil-

Union, Danske Fodboldfans, superligaklubberne AGF, Brøndby IF og F.C.

København samt deres officielle fanklubber, som skulle drøfte nye tiltag,

der kan dæmme op for uroligheder og kriminalitet i forbindelse med visse

fodboldkampe.

Ekspertgruppen fremkom den 30. september 2022 med en række anbefalin-

ger til den daværende justitsminister. På baggrund af anbefalinger fra eks-

pertgruppen indgik den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,

Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konser-

vative Folkeparti, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti den 2.

oktober 2022 aftalen

Fælles om fodbold: Aftale om en styrket indsats mod

hooligans.

Med aftalen forpligtede partierne sig til så vidt muligt at gennem-

føre de forslag, der på tidspunktet for aftaleindgåelsen var enighed om i eks-

pertgruppen.

Dette lovforslag har til formål at implementere de initiativer i aftalen, der

kræver lovændring.

Med lovforslaget foreslås det at udvide listen over strafbare handlinger, der

kan føre til meddelelse af generel karantæne. Det foreslås desuden, at det

skal være nemmere at meddele generel karantæne ved visse grovere straf-

bare handlinger.

Det foreslås endvidere at give politiet hjemmel til at videregive oplysninger

om personer med henblik på identifikation til idrætsklubberne til brug for

tildeling eller håndhævelse af private karantæner (klubkarantæner).

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Derudover foreslås det, at politiet får hjemmel til at bortvise personer, der

udviser utryghedsskabende adfærd i forbindelse med bestemte idrætsbegi-

venheder, fra det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes.

Endelig foreslås det, at politiet forud for afviklingen af en bestemt idræts-

begivenhed skal kunne give påbud om, at bestemte tilskuersektioner på det

sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes, skal tilbageholdes efter idrætsbegi-

venhedens afslutning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidet adgang til generel karantæne

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Betingelser for meddelelse af generel karantæne

Politiet kan i medfør af § 2, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idræts-

begivenheder meddele en person generel karantæne, når det er nødvendigt

af hensyn til opretholdelse af ro og orden.

For at kunne meddele en generel karantæne i medfør af lovens § 2, stk. 1,

skal to betingelser være opfyldt. Der skal efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1, fore-

ligge begrundet mistanke om, at den pågældende i forbindelse med en be-

stemt idrætsbegivenhed har begået en overtrædelse af straffelovens § 119,

stk. 1 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste m.v.), § 121 (fornær-

melig tiltale m.v. af personer i offentlig tjeneste m.v.), § 134 a (deltagelse i

slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted), §

134 b (maskeringsforbuddet), § 264 (husfredskrænkelse), § 266 (trusler), §

266 b (racisme), § 291 (hærværk), en overtrædelse, der er omfattet af straf-

felovens 25. kapitel (forbrydelser mod liv og legeme, herunder vold), eller

en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om

våben og eksplosivstoffer, lovgivningen om fyrværkeri eller § 3 i bekendt-

gørelse om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkelt-

personers og den offentlige sikkerhed m.v., samt politiets adgang til at

iværksætte midlertidige foranstaltninger (slagsmål m.v.).

Derudover er det en betingelse, at der er bestemte grunde til at antage, at den

pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger inden for det om-

råde, som karantænen vil omfatte, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2. Det er således

efter de gældende regler en forudsætning, at politiet skal kunne pege på kon-

krete omstændigheder, der sandsynliggør, at den pågældende ellers på ny

vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med bestemte idrætsbegiven-

heder.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Foruden betingelserne i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, er det en betingelse

for, at der kan meddeles en generel karantæne, at det er nødvendigt af hen-

syn til opretholdelse af ro og orden ved de idrætsbegivenheder, der er om-

fattet af loven. Dette indebærer, at politiet skal foretage en konkret og indi-

viduel vurdering af, om hensynet til opretholdelse af ro og orden gør det

nødvendigt at meddele en generel karantæne, jf. Folketingstidende 2007-08

(2. samling), tillæg A, side 1729.

Herudover er det en forudsætning, at det strafbare forhold har haft en vis

tilknytning til en fodboldkamp omfattet af ordningen, jf. Folketingstidende

2007-08 (2. samling), tillæg A, side 1728. En sådan tilknytning vil kunne

bestå, hvis den pågældende har begået den strafbare handling på et fodbold-

stadion. Også strafbare handlinger begået andre steder vil kunne danne

grundlag for en karantæne, hvis forholdet på anden vis har været fodboldre-

lateret. Der vil f.eks. kunne meddeles karantæne til en person, som under

transporten til eller fra en kamp begår en strafbar handling – f.eks. i et S-tog

eller på en bus- eller togstation.

Tilsvarende vil der kunne meddeles karantæne til personer, som begår en

strafbar handling på værtshuse, pladser eller andre steder, hvor fodboldtil-

hængere samles før eller efter idrætsbegivenheden.

Der stilles ikke krav om, at det strafbare forhold er fastslået ved dom, førend

karantæne meddeles. Generel karantæne kan således meddeles, når den på-

gældende er sigtet for en strafbar handling i forbindelse med en bestemt

idrætsbegivenhed, hvis der foreligger begrundet mistanke om, at den pågæl-

dende har begået forholdet, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side

1739.

En generel karantæne bortfalder dog, hvis den straffesag, som ligger til

grund for karantænen, afgøres endeligt med frifindelse eller påtaleopgivelse,

jf. lovens § 2, stk. 6. Det forudsættes i den forbindelse, at politiet hurtigst

muligt meddeler den pågældende, at karantænen er bortfaldet, jf. Folketing-

stidende 2007-08, tillæg A, side 1740.

2.1.1.2. Generel karantæne ved visse grovere overtrædelser

Ud over muligheden for at meddele generel karantæne efter § 2, stk. 1, gæl-

der der efter § 2, stk. 2, en lettere adgang til at meddele generel karantæne i

visse tilfælde. Det fremgår således af lovens § 2, stk. 2, at der kan meddeles

en generel karantæne, uden at betingelsen i stk. 1, nr. 2, om gentagelsesri-

siko er opfyldt, hvis forholdets grovhed tilsiger det.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Undtagelsen gælder i de tilfælde, hvor den begrundede mistanke efter lovens

§ 2, stk. 1, nr. 1, vedrører en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 (vold

og trusler mod personer i offentlig tjeneste m.v.), § 134 b, stk. 1 (maske-

ringsforbuddet), § 291, stk. 2 (hærværk af betydeligt omfang eller af mere

systematisk eller organiseret karakter), en overtrædelse, der er omfattet af

straffelovens 25. kapitel (forbrydelser mod liv og legeme, herunder vold),

en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer eller lovgivningen

om våben og eksplosivstoffer.

Det er en forudsætning for meddelelse af generel karantæne efter lovens §

2, stk. 2, at forholdets grovhed tilsiger, at gentagelseskravet ikke skal gælde.

Ifølge bemærkningerne indebærer bestemmelsen ikke, at karantæneordnin-

gen bringes i anvendelse over for almindelige tilskuere, der i enkeltstående

tilfælde – i fuldskab eller kådhed – begår lovovertrædelser af mindre alvor-

lig karakter i forbindelse med en fodboldkamp, jf. Folketingstidende 2012-

13, A, L 208 som fremsat, side 10.

Endelig er det en forudsætning for meddelelse af generel karantæne efter

lovens § 2, stk. 2, at hensynet til opretholdelse af ro og orden gør det nød-

vendigt, jf. herved lovens § 2, stk. 1. Politiet skal derfor fortsat foretage en

konkret og individuel vurdering af, om hensynet til opretholdelse af ro og

orden gør det nødvendigt at meddele en generel karantæne. Det antages dog,

at dette krav – som følge af forholdets grovhed – i almindelighed vil være

opfyldt, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 208 som fremsat, side 10.

2.1.1.3. Virkningen af generel karantæne

En generel karantæne er et forbud mod at opholde sig ved bestemte idræts-

begivenheder og inden for et område på indtil 500 meter fra det sted, hvor

idrætsbegivenheden afholdes, jf. lovens § 2, stk. 4, 1. pkt. Forbuddet gælder

fra 6 timer før og indtil 6 timer efter idrætsbegivenheden, jf. lovens § 2, stk.

4, 2. pkt.

Når den klub, som en person, der er meddelt en generel karantæne, er til-

hænger af, deltager i bestemte idrætsbegivenheder, som afvikles på ude-

bane, er afstandskravet udvidet, således at den pågældende ikke må opholde

sig inden for et område på indtil 3.000 meter fra det sted, hvor idrætsbegi-

venheden afholdes i det angivne tidsrum, jf. lovens § 2, stk. 4, sidste punk-

tum.

Afstanden regnes fra stadionområdet (dvs. fra stadions perimeter).

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

At karantænen er generel indebærer, at der er tale om et landsdækkende for-

bud mod at opholde sig på og ved fodboldstadions, hvor der afvikles kampe

omfattet af karantænen.

En generel karantæne meddeles for et bestemt tidsrum på indtil 2 år. I alvor-

ligere tilfælde kan en generel karantæne meddeles for et bestemt tidsrum på

indtil 4 år, jf. lovens § 2, stk. 5.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Det er den politimæssige erfaring, at grupper af fans i forbindelse med op-

takten til en fodboldkamp som regel samles på bestemte restaurationer, hvil-

ket modstanderholdets fans ofte er bekendt med. Dette har i flere tilfælde

medført, at modstanderholdets fans har konfronteret fans på de respektive

restaurationer med vold og uorden til følge.

Det er desuden den politimæssige erfaring, at fans, der medvirker til at frem-

kalde opløb eller deltager i slagsmål i forbindelse med fodboldkampe, ofte

er relateret til en voldelig fanfraktion.

Der er på denne baggrund i ekspertgruppen enighed om, at listen over straf-

bare handlinger, der kan føre til meddelelse af en generel karantæne, skal

udvides. Ekspertgruppen har i den forbindelse anbefalet, at en begrundet

mistanke om, at den pågældende har overtrådt restaurationslovens § 32 (for-

styrrelse af den offentlige orden) i forbindelse med idrætsbegivenheder, skal

kunne medføre generel karantæne, hvis der er gentagelsesrisiko.

Ekspertgruppen vurderer endvidere, at straffelovens § 133 (fremkaldelse af

opløb m.v.) og § 134 a (deltagelse i slagsmål m.v.) skal kunne medføre ge-

nerel karantæne, selvom der ikke foreligger gentagelsesrisiko.

Justitsministeriet er enig i ekspertgruppens anbefalinger i forhold til udvi-

delse af listen over strafbare handlinger, der kan føre til meddelelse af en

generel karantæne. Justitsministeriet finder desuden, at straffelovens § 133

om fremkaldelse af opløb m.v. tillige bør tilføjes til stk. 1 som følge af til-

føjelsen i stk. 2. Dette vil endvidere sikre, at der i de få tilfælde, hvor betin-

gelsen om forholdets grovhed ikke er opfyldt, efter omstændighederne vil

kunne meddeles en generel karantæne efter stk. 1, hvis betingelserne herfor

vurderes opfyldt.

Justitsministeriet finder derudover, at listen over strafbare handlinger, der

kan medføre generel karantæne, også i det tilfælde, hvor der ikke foreligger

gentagelsesrisiko, skal udvides til at omfatte straffelovens § 119 b, stk. 1,

der omfatter angreb med genstande såsom fyrværkeri mod personer i offent-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

lig tjeneste. Det vil gøre det muligt at give en person en generel karantæne,

hvis der til en fodboldkamp affyres romerlys eller kastes sten mod autorise-

rede kontrollører eller politiet.

Ved lov nr. 1832 af 8. december 2020 om ændring af straffeloven og for-

skellige andre love, som trådte i kraft den 15. december 2020, blev straffe-

lovens § 119 b indført. Indførelse af bestemmelsen indebar ikke en nykri-

minalisering i forhold til det, der allerede er strafbart efter straffelovens

§119, stk. 1, men blev indsat for at muliggøre en strafforhøjelse. Reglerne

for angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste var derfor tidli-

gere omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, som er nævnt i lovens § 2, stk. 1

og 2. Sådanne overtrædelser kunne derfor, før indførelsen af straffelovens §

119 b, danne grundlag for tildeling af generel karantæne. Ved at tilføje over-

trædelser af § 119 b til lovens § 2, stk. 1 og 2, bliver den retstilstand, der

gjaldt indtil 15. december 2020, således genetableret.

Der har derudover igennem den seneste tid været eksempler på episoder,

hvor fans fra en klub fratager modstanderholdets fans beklædningsgen-

stande, der viser et tilhørsforhold til deres klub. Dette er f.eks. sket ved brug

af trusler om vold eller ved fysisk at fratage og afklæde personer trøje eller

bukser.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at listen over strafbare handlinger,

der kan medføre generel karantæne, også i det tilfælde, hvor der ikke fore-

ligger gentagelsesrisiko, skal udvides til at omfatte straffelovens §§ 260, stk.

1 (ulovlig tvang), og 288 (røveri).

Justitsministeriet finder desuden, at listen over strafbare handlinger, der kan

medføre generel karantæne, også i det tilfælde, hvor der ikke foreligger gen-

tagelsesrisiko, skal udvides til at omfatte overtrædelser af lov om knive og

blankvåben m.v. Reglerne om knive og blankvåben var tidligere omfattet af

lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, som er nævnt i lovens § 2, stk.

1 og 2, og sådanne overtrædelser kunne derfor tidligere danne grundlag for

tildeling af generel karantæne. Ved lov nr. 376 af 27. april 2016, som trådte

i kraft den 1. juli 2016, fik reglerne om knive og blankvåben en selvstændig

lov, dog uden at der blev tilføjet en henvisning hertil i lovens § 2, stk. 1 og

2. Det er således ikke på nuværende tidspunkt muligt at tildele generel ka-

rantæne ved overtrædelser af reglerne om knive og blankvåben. Ved at til-

føje overtrædelser af lov om knive og blankvåben m.v. til lovens § 2, stk. 1

og 2, bliver den retstilstand, der gjaldt indtil 1. juli 2016, således genetable-

ret.

2.1.3. Den foreslåede ordning

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Det foreslås på den baggrund, at restaurationslovens § 32 (forstyrrelse af

den offentlige orden), straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb med genstande

mod personer i offentlig tjeneste), 133 (fremkaldelse af opløb m.v.), 260,

stk. 1 (ulovlig tvang), og 288 (røveri) samt lov om knive og blankvåben m.v.

tilføjes til § 2, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede ændring indebærer, at der vil kunne meddeles generel ka-

rantæne, hvis der er begrundet mistanke om, at en person har begået en over-

trædelse af restaurationslovens § 32 (forstyrrelse af den offentlige orden),

straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb med genstande mod personer i offent-

lig tjeneste), 133 (fremkaldelse af opløb m.v.), 260, stk. 1 (ulovlig tvang),

288 (røveri) eller lov om knive og blankvåben m.v. i forbindelse med en

bestemt idrætsbegivenhed.

Det bemærkes, at meddelelse af generel karantæne som udgangspunkt for-

udsætter, at politiet kan pege på konkrete omstændigheder, der sandsynlig-

gør, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger i for-

bindelse med bestemte idrætsbegivenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 2.

Politiet skal endvidere foretage en konkret og individuel vurdering af, om

det af hensyn til opretholdelse af ro og orden er nødvendigt at meddele en

generel karantæne, jf. § 2, stk. 1.

Der er således ikke tilsigtet ændringer i forhold til, hvornår betingelserne for

at meddele generel karantæne er opfyldt.

Det foreslås endvidere, at straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb med gen-

stande mod personer i offentlig tjeneste), 133 (fremkaldelse af opløb m.v.),

134 a (deltagelse i slagsmål m.v.), 260, stk. 1 (ulovlig tvang), og 288 (røveri)

samt lov om knive og blankvåben m.v. tilføjes til § 2, stk. 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at der vil kunne meddeles generel ka-

rantæne, hvis der er begrundet mistanke om, at en person har begået en over-

trædelse af straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb med genstande mod per-

soner i offentlig tjeneste), 133 (fremkaldelse af opløb m.v.), 134 a (delta-

gelse i slagsmål m.v.), 260, stk. 1 (ulovlig tvang), eller 288 (røveri) eller lov

om knive og blankvåben m.v. i forbindelse med en bestemt idrætsbegiven-

hed, selvom der ikke er bestemte grunde til at antage, at den pågældende

ellers på ny vil foretage strafbare handlinger inden for det område, som ka-

rantænen vil omfatte.

Efter den foreslåede ændring stilles der således ikke krav om, at politiet skal

kunne pege på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at den pågæl-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

dende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med be-

stemte idrætsbegivenheder.

Det er dog en forudsætning, at forholdets grovhed tilsiger, at gentagelses-

kravet ikke skal gælde. Betingelsen vil i almindelighed være opfyldt, når der

er tale om begrundet mistanke om fremkaldelse af opløb og slagsmål på vej

til og fra stadion samt inde på stadion, hvor trygheden for almindelige til-

skuere er særligt udsat. Derudover vil betingelsen i almindelighed være op-

fyldt, hvis en person kaster fyrværkeri, sten eller lignende mod politiet eller

kontrollører.

Betingelsen vil i almindelighed også være opfyldt i de tilfælde, hvor hoo-

ligans i tilknytning til en bestemt idrætsbegivenhed mødes med det formål

at indlede slagsmål, eller f.eks. i de tilfælde, hvor en person ved trusler om

vold eller fysisk vold fratager andre fans deres beklædningsgenstande. Der-

udover vil grovhedskriteriet typisk være opfyldt ved overtrædelse af lov om

knive og blankvåben m.v.

Kravet om forholdets grovhed vil derimod som udgangspunkt ikke være op-

fyldt i det tilfælde, hvor den pågældende alene har haft en perifer rolle i

lovovertrædelsen.

I de tilfælde, hvor betingelsen om forholdets grovhed ikke er opfyldt, vil en

generel karantæne efter omstændighederne kunne meddeles efter § 2, stk. 1,

hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Der skal desuden foretages en konkret og individuel vurdering af, om det af

hensyn til opretholdelse af ro og orden er nødvendigt at meddele en generel

karantæne, jf. § 2, stk. 1.

Der er således ikke tilsigtet ændringer i forhold til, hvornår betingelserne for

at meddele generel karantæne er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1 og 2.

2.2. Udvidet adgang til deling af oplysninger mellem politiet og idræts-

klubberne

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenhe-

der, at politiet til autoriserede kontrollører kan videregive oplysninger om,

hvilke personer der af politiet er meddelt en generel karantæne efter lovens

§ 2, hvis videregivelsen er nødvendig for at håndhæve karantæner.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Bestemmelsen har til formål at sikre, at de autoriserede kontrollører, der fø-

rer kontrol med tilskuerne, herunder adgangskontrol, som udgangspunkt står

for at kontrollere overholdelsen af generelle karantæner, jf. Folketingsti-

dende 2007-2008, 2. samling, tillæg A, side 1741.

Bestemmelsen indebærer, at kontrollørerne – i nødvendigt omfang – mod-

tager oplysninger fra politiet om, hvem der er meddelt generel karantæne,

og hvordan den pågældende ser ud.

Ud over oplysningen om, at den pågældende er meddelt generel karantæne,

er der efter reglerne udstedt i medfør af lovens § 6, stk. 4, tale om videregi-

velse af oplysninger om den pågældendes navn, alder (fødselsdato og -år),

signalement, eventuelle særlige kendetegn, klubtilhørsforhold samt et foto

af vedkommende.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at de oplysninger, som po-

litiet typisk vil være i besiddelse af, hovedsageligt vil være oplysninger, der

findes i de eksisterende registre m.v. i politiets regi, herunder navnlig Kri-

minalregisteret og politiets sagsstyringssystem, POLSAS, jf. Folketingsti-

dende 2007-2008, 2. samling, tillæg A, side 1741.

Politiets praktiske videregivelse af oplysninger til autoriserede kontrollører

foregår i forbindelse med hver enkelte kamp, hvor politiet alene videregiver

oplysninger om navn, foto, alder (fødselsdato og -år), signalement, klubtil-

hørsforhold og eventuelle særlige kendetegn for de personer, som er meddelt

karantæne, og som konkret vurderes at være relevante i forhold til kampen.

De autoriserede kontrollører får ikke direkte adgang til politiets systemer

eller til nærmere oplysninger om de strafbare forhold, der ligger til grund

for generelle karantæner. I praksis sker videregivelsen ved, at politiet tidligst

72 timer før en kamp overdrager lister over hjemmebane- og udebanefans,

der har en generel karantæne, samt eventuelle andre personer med generel

karantæne, som skønnes at være relevante i forhold til den konkrete kamp.

Listerne overdrages til den sikkerhedsansvarlige autoriserede kontrollør i

den klub, der står for afviklingen af den konkrete kamp. Listerne er numme-

rerede og skal tilbageleveres til politiet snarest muligt efter kampen og se-

nest 24 timer efter kampafvikling. Politiet sikrer, at numrene på de returne-

rede lister matcher numrene på de udleverede lister.

Det er forudsat i bemærkningerne, at beslutningen om videregivelse træffes

på chargeret niveau, jf. Folketingstidende 2007-2008, 2. samling, tillæg A,

side 1741.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Autoriserede kontrollører kan behandle oplysninger modtaget af politiet, i

det omfang behandlingen er nødvendig for at håndhæve karantæner, jf. § 6,

stk. 2. Reglerne om autorisation af kontrollører fremgår af lovens kapitel 3.

Det følger af § 6, stk. 3, at autoriserede kontrollører har tavshedspligt med

hensyn til oplysninger modtaget i medfør af bestemmelsens stk. 1. Straffe-

lovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse på overtrædelse

af en sådan tavshedspligt, således at det vil være strafbart for kontrollørerne

uberettiget at videregive oplysningerne til andre.

Efter § 6, stk. 4, kan justitsministeren fastsætte regler om politiets videregi-

velse af oplysninger i medfør af stk. 1. Endvidere kan justitsministeren fast-

sætte regler om autoriserede kontrollørers behandling af oplysninger mod-

taget i medfør af stk. 1.

Der er i kapitel 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 650 af 26. juni 2008 om sikkerhed

ved bestemte idrætsbegivenheder med senere ændringer fastsat nærmere

regler for politiets videregivelse af oplysninger og om autoriserede kontrol-

lørers behandling af oplysningerne, herunder opbevaring og returnering af

oplysningerne til politiet.

Herudover følger det af § 6 a i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegi-

venheder, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at autoriserede kon-

trollører kan behandle oplysninger om, hvilke personer der er meddelt privat

karantæne, i det omfang behandlingen er nødvendig for at håndhæve så-

danne karantæner. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om behand-

lingen af sådanne oplysninger, herunder at oplysningerne skal anses for for-

trolige, og at straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anven-

delse, jf. § 6 a, 2. pkt.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at autoriserede kontrollører forud for

afholdelse af en bestemt idrætsbegivenhed kan udveksle oplysninger om

personer, der er meddelt klubkarantæne i de enkelte klubber. De nærmere

regler for udveksling af oplysninger om private karantæner er fastsat i be-

kendtgørelse nr. 93 af 7. februar 2018 om udveksling af oplysninger om

private karantæner (klubkarantæner).

2.2.1.2. Databeskyttelsesforordningen

Politiets videregivelse af oplysninger, som ikke er omfattet af anvendelses-

området for lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders

behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven), fordi videregi-

velsen ikke foretages med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller

retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, jf.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

retshåndhævelseslovens § 1, stk. 1, er reguleret af de generelle databeskyt-

telsesretlige regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordnin-

gen) og i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databe-

skyttelsesloven).

Behandling af de såkaldte almindelige personoplysninger er reguleret i da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 6. Heraf følger bl.a., at behandling kan

ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i

samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudø-

velse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra e.

På den baggrund har Justitsministeriet overvejet, om den anførte bestem-

melse kan anvendes som hjemmel til, at politiet kan videregive oplysninger

om navn, adresse og fødselsdato til autoriserede kontrollører til brug for

klubbernes tildeling og håndhævelse af private karantæner. Der kan på den

ene side henvises til, at idrætsklubberne i forbindelse med afvikling af større

fodboldkampe bidrager til opretholdelse af tryghed og sikkerhed på stadion,

og at opgaven i et vist omfang varetages i samarbejde med politiet.

Endvidere bemærkes, at databeskyttelsesforordningen ikke indebærer, at

der kræves en specifik lov til hver enkelt behandling, jf. databeskyttelses-

forordningens præambelbetragtning nr. 45.

Omvendt er det generelt antaget, at videregivelse af personoplysninger til

private kræver, at man i praksis udviser større forsigtighed. Endvidere kan

det anføres, at hvor videregivelsen er tænkt at skulle være en systematisk

ordning, er hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,

ikke tilstrækkelig, idet bestemmelsen forudsætter, at der i hvert enkelt vide-

regivelsestilfælde skal ske en konkret vurdering af, om betingelserne for vi-

deregivelse er opfyldt.

På den baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at der ikke er hjemmel

i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1, litra e, til, at politiet syste-

matisk videregiver oplysninger om navn, adresse og fødselsdato til autori-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

serede kontrollører til brug for klubbernes tildeling og håndhævelse af pri-

vate karantæner.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

De enkelte fodboldklubber har et internt ordensreglement, der indeholder

regler for opførsel og adfærd på stadionområdet, og hvordan overtrædelser

af reglerne kan sanktioneres. Klubberne kan bortvise tilskuere, der ikke

overholder ordensreglementet, fra fremtidige kampe ved at give dem en pri-

vat karantæne (klubkarantæne). Overtrædelser af det interne ordensregle-

ment kan både bestå i adfærd, som dækker over strafbare forhold, og i ad-

færd, som ikke dækker over strafbare forhold.

Derudover har Superligaen et fælles ordensreglement, som er tiltrådt af

samtlige klubber i Superligaen. Overtrædelser af det fælles ordensreglement

kan i visse tilfælde medføre en afgift, som klubberne via fodboldens regel-

sæt har forpligtet hinanden til at forfølge at udstede. Det kan bl.a. medføre

en afgift at overtræde forbuddet mod at opnå adgang til fodboldbanen, at

benytte pyroteknik på stadion samt at benytte maskering på stadion.

Det er i dag ikke muligt for klubberne at tildele personer en privat karan-

tæne, hvis de pågældende nægter at oplyse navn m.v. til klubbernes kontrol-

lører. Det udgør en hindring i klubbernes bestræbelser på at holde den

gruppe af personer, der forårsager uroligheder og begår kriminalitet i for-

bindelse med fodboldkampe (”riskfans”), ude af stadions ved brug af private

karantæner, ligesom muligheden for at undgå karantæne hurtigt spreder sig

blandt disse riskfans. Derudover forhindrer det klubberne i at udstede afgif-

ter til overtrædere af Superligaens Fælles Ordensreglement.

Det er på denne baggrund ekspertgruppens anbefaling, at der bør tilvejebrin-

ges mulighed for, at politiet kan bistå klubberne med at identificere perso-

ner, der ikke ønsker at opgive personoplysninger til klubbens kontrollører,

da dette er afgørende for klubbernes mulighed for at håndtere riskfans.

Justitsministeriet finder, at private karantæner er et vigtigt og effektivt red-

skab til at udelukke uromagere fra stadion og på den måde øge sikkerheden

ved bestemte idrætsbegivenheder. Det er derfor vigtigt, at klubberne får de

nødvendige oplysninger for at kunne håndhæve og tildele private karantæ-

ner.

Databeskyttelsesforordningens regler om behandling af personoplysninger

bygger på generelle og principielle overvejelser om afvejningen af de for-

skellige hensyn, der gør sig gældende på området. Det er derfor Justitsmini-

steriets opfattelse, at der skal foreligge væsentlige grunde for at gennemføre

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

særlige regler i lovgivningen, som fraviger databeskyttelsesforordningens

regler.

Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at klubberne i forbin-

delse med afvikling af større fodboldkampe bidrager til opretholdelse af

tryghed og sikkerhed på stadion, at opgaven i et vist omfang varetages i

samarbejde med politiet, og at meddelelse af klubkarantæner sker på bag-

grund af klubbernes interne ordensreglementer. De private karantæner og

håndhævelsen hermed anses i den forbindelse for at bidrage til, at større

idrætsbegivenheder, herunder fodboldkampe, kan afvikles på sikker vis, og

efter Justitsministeriets opfattelse udgør de private karantæner et vigtigt

supplement til de generelle karantæner, som politiet kan udstede. På den

baggrund finder Justitsministeriet, at der er tilstrækkeligt tungtvejende

grunde til at gennemføre de foreslåede regler, selvom de indebærer en fravi-

gelse af databeskyttelsesforordningens regler.

Det bemærkes, at forslaget ikke indebærer en fravigelse af de øvrige regler

i databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven, herunder vil be-

handlingsprincipperne i forordningens artikel 5 skulle iagttages.

Justitsministeriet er på den baggrund enig med ekspertgruppen i, at der bør

tilvejebringes en hjemmel i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegiven-

heder, hvorefter politiet kan foretage saglig og proportional deling af oplys-

ninger om navn, adresse og fødselsdato med de autoriserede kontrollører

med henblik på at tildele og håndhæve private karantæner.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund at indføre et nyt stykke i lovens § 6, hvorefter

politiet får hjemmel til at videregive oplysninger om navn, adresse og fød-

selsdato, som politiet har indhentet efter retsplejelovens § 750, 2. pkt., til

autoriserede kontrollører, hvis videregivelsen af oplysninger er nødvendig

for at tildele eller håndhæve private karantæner.

I praksis indebærer den foreslåede ordning, at politiet, i de tilfælde hvor en

person efter anmodning nægter at identificere sig over for den autoriserede

kontrollør, kan bistå kontrolløren ved på politiets forlangende at kræve

navn, adresse og fødselsdato fra den pågældende person, jf. retsplejelovens

§ 750, 2. pkt. Politiet vil derefter med hjemmel i den foreslåede bestemmelse

kunne videregive den pågældendes legitimationsoplysninger til den autori-

serede kontrollør, såfremt videregivelsen er nødvendig for, at kontrolløren

kan enten tildele eller håndhæve en privat karantæne.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Begrebet ”idrætsklubber” skal forstås i overensstemmelse med lovens § 1,

stk. 2. Det er derfor kun idrætsklubber, der udfører idrætsbegivenheder om-

fattet af loven, som vil være omfattet af den nye bestemmelse. Loven finder

på nuværende tidspunkt anvendelse i forbindelse med afvikling af fodbold-

landskampe samt alle fodboldkampe med deltagelse af hold fra Superligaen,

1. og 2. division – herunder træningskampe med deltagelse af sådanne hold

– samt internationale kampe i UEFA-regi, som afvikles i Danmark, jf. § 1 i

bekendtgørelse om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.

Det er en betingelse for politiets videregivelse af oplysninger til autoriserede

kontrollører, at videregivelsen sker med henblik på at tildele eller håndhæve

private karantæner. Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt i den situa-

tion, hvor en autoriseret kontrollør har konstateret eller har en konkret mi-

stanke om, at en uidentificeret person har overtrådt en eller flere bestemmel-

ser i idrætsklubbens interne ordensreglement, og at denne overtrædelse gi-

ver anledning til karantæne. Politiet vil i den forbindelse som udgangspunkt

kunne gå ud fra, at en anmodning fra en autoriseret kontrollør om politiets

bistand til at identificere en person er begrundet i kontrollørens formodning

om, at den pågældende person har overtrådt idrætsklubbens interne ordens-

reglement. Politiets videregivelse af oplysninger om navn, adresse og fød-

selsdato til den autoriserede kontrollør formodes dermed normalt at være

nødvendig og relevant.

Bestemmelsen vil endvidere kunne bruges med henblik på at håndhæve pri-

vate karantæner. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en autoriseret kontrollør

f.eks. i forbindelse med en kamp har en konkret mistanke om, at den pågæl-

dende har en privat karantæne, men hvor den pågældende ikke ønsker at

oplyse sit navn til kontrolløren, og den pågældende ikke på anden måde kan

identificeres. Også i det tilfælde vil politiet normalt kunne antage, at vide-

regivelsen af oplysninger om navn, adresse og fødselsdato til kontrolløren

vil være nødvendig og relevant.

Videregivelse af oplysninger efter bestemmelsen skal ske til en autoriseret

kontrollør. Det vil navnlig være relevant i det tilfælde, hvor en tilskuer

umiddelbart inden, under eller efter idrætsbegivenheden på stadion har over-

trådt idrætsklubbens interne ordensreglement, og en autoriseret kontrollør i

den forbindelse anmoder tilstedeværende politi – på baggrund af det tilste-

deværende politis udnyttelse af adgangen til at indhente oplysninger efter

retsplejelovens § 750, 2. pkt.– om den pågældende tilskuers personoplys-

ninger for at kunne tildele en privat karantæne. Det bemærkes i den forbin-

delse, at det er en betingelse herfor, at den autoriserede kontrollør forinden

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

forgæves har forsøgt at indhente oplysninger om navn, adresse og fødsels-

dato hos den pågældende person.

Der vil kunne ske videregivelse af oplysninger om den pågældendes navn,

adresse og fødselsdato, jf. retsplejelovens § 750, 2. pkt. Videregivelsen er

dermed begrænset til de oplysninger, som er strengt nødvendige til brug for

de autoriserede kontrollørers tildeling og håndhævelse af private karantæ-

ner, jf. princippet om dataminimering i databeskyttelsesforordningens arti-

kel 5, stk. 1, litra c.

Det foreslås, at de autoriserede kontrollører vil være underlagt tavshedspligt

med hensyn til oplysninger modtaget fra politiet i medfør af den foreslåede

§ 6, stk. 2. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse

på overtrædelse af en sådan tavshedspligt, således at det vil være strafbart

for autoriserede kontrollører uberettiget at videregive oplysningerne til an-

dre.

Endvidere foreslås det at indføre et nyt stykke i lovens § 6, hvorefter de

autoriserede kontrollører kan behandle oplysninger modtaget i medfør af

stk. 2, i det omfang behandlingen er nødvendig for at tildele eller håndhæve

private karantæner.

Bestemmelsen sikrer, at de autoriserede kontrollører får den fornødne hjem-

mel til at behandle de oplysninger, de autoriserede kontrollører modtager fra

politiet. Endvidere præciseres det i bestemmelsen, at kontrollørerne alene

kan behandle oplysningerne med det formål enten at tildele eller håndhæve

private karantæner. De autoriserede kontrollører vil således ikke kunne be-

handle oplysningerne til andre formål. Dermed sikres det, at princippet om

formålsbegrænsning i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b,

iagttages.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3 til 7.

2.3. Bortvisning af personer i forbindelse med en bestemt idrætsbegi-

venhed

2.3.1. Gældende ret

Lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. novem-

ber 2019, som senest ændret ved lov nr. 897 af 21. juni 2022 (herefter poli-

tiloven), og bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af

den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sik-

kerhed m.v., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstalt-

ninger med senere ændringer (herefter ordensbekendtgørelsen) indeholder

en række bestemmelser, der giver politiet mulighed for at udstede påbud

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

mod ophold i bestemte områder til personer på baggrund af de pågældendes

adfærd.

2.3.1.1. Politilovens § 5, stk. 2

Efter politilovens § 5, stk. 2, kan politiet med henblik på at afværge fare for

forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den of-

fentlige sikkerhed foretage indgreb over for den eller de personer, der giver

anledning til faren.

Politiet kan i medfør af denne bestemmelse bl.a. udstede påbud om at fore-

tage eller undlade en bestemt adfærd. Der kan efter omstændighederne f.eks.

meddeles påbud om at forlade et offentligt område eller påbud om ikke at

tage ophold i sit hjem, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 5918.

Udtrykket »fare for forstyrrelse af den offentlige orden« omfatter f.eks. ga-

deuorden, værtshusuorden, uanstændig adfærd, støjende adfærd og kræn-

kelse af fællesgoder som monumenter og lignende. Forstyrrelse af den of-

fentlige orden vil endvidere kunne være f.eks. slagsmål, bålafbrænding, uro-

ligheder i tilknytning til fodboldkampe, fysiske blokader, husbesættelser,

høj musik på offentligt sted eller fra en ejendom, skrigen og råben, tuden

med sirener m.v.

Politiet vil endvidere af hensyn til myndighedsudøvelse kunne påbyde til-

skuere at holde en vis afstand til politiforretninger, ulykkessteder og lig-

nende, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 5917.

Udtrykket »fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed« omfatter

fare for borgernes liv, helbred eller ejendom i forbindelse med ulykker, syg-

dom m.v. Det er i den forbindelse uden betydning, om faren er opstået som

følge af andre personers adfærd eller skyldes naturskabte begivenheder.

Politiet vil i den forbindelse kunne gribe ind over for potentielle ofre ved

f.eks. kortvarigt at frihedsberøve en person for at bringe den pågældende ud

af en faresituation, hvis mindre indgribende midler end frihedsberøvelse

ikke findes tilstrækkelige til at afværge faren.

Indgreb efter politilovens § 5, stk. 2, forudsætter, at der er konstateret en

konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller fare

for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Hvorvidt der foreligger

den til et indgreb fornødne fare, afhænger af en konkret vurdering af situa-

tionen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Det er ikke en betingelse, at der er realiseret en krænkelse af den offentlige

orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, men der skal være

en vis sandsynlighed for, at det vil ske. Et indgreb forudsætter ikke nødven-

digvis viden om, hvorledes en krænkelse i detaljer vil udmønte sig, eller

hvilke konkrete interesser der vil blive krænket. Endvidere forudsætter en

konkret og nærliggende fare ikke nødvendigvis, at faren i tidsmæssig sam-

menhæng er tæt på at blive realiseret. Det afgørende er sandsynligheden for,

at faren vil blive realiseret, hvis ikke politiet griber ind.

Det forhold, at en person er kendt som uromager, kan ikke i sig selv danne

grundlag for et indgreb. Tidligere erfaringer med en person – eller en gruppe

af personer – vil imidlertid sammen med de konkrete omstændigheder

kunne indgå i vurderingen af, om der er en konkret og nærliggende fare for

forstyrrelse af orden eller sikkerhed, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg

A, side 5917.

Et påbud efter politilovens § 5, stk. 2, om at forlade et bestemt område har

ikke retsvirkning ud over den aktuelle situation, som har givet anledning til

påbuddet. Bestemmelsen giver således politiet hjemmel til at påbyde en per-

son at fjerne sig, men ikke til at forbyde, at vedkommende inden for en vis

rum tid indfinder sig i området igen.

Overtrædelse af et påbud efter politilovens § 5, stk. 2, kan ikke straffes.

2.3.1.2. Politilovens § 6 d (Bortvisning af uromagere fra natte-

livszoner)

Efter politilovens § 6 d, stk. 1, 1. pkt., kan politiet med henblik på at afværge

fare for forstyrrelse af den offentlige orden og fare for enkeltpersoners og

den offentlige sikkerhed udstede påbud til en person om at forlade og ikke

at tage ophold eller færdes i en eller flere nattelivszoner.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 891 af 21. juni 2022 med det formål

at få potentielle uromagere væk fra nattelivet og på den måde undgå overfald

og anden voldelig adfærd i nattelivet.

Udtrykket »forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners

og den offentlige sikkerhed« samt »afværge fare« skal forstås i overens-

stemmelse med den tilsvarende formulering i politilovens § 5, stk. 2.

Det er ikke en betingelse, at der er realiseret en krænkelse af den offentlige

orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, men der skal være

en vis sandsynlighed for, at det vil ske. Det kræves ikke, at faren i tidsmæs-

sig sammenhæng er tæt på at blive realiseret, ligesom det ikke er påkrævet,

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

at faren vurderes at ville være til stede i hele det tidsrum, hvor påbuddet

gælder, dvs. indtil kl. 5, jf. § 6 d, stk. 2.

Det afgørende er sandsynligheden for, at faren vil blive realiseret, hvis ikke

politiet griber ind, og at faren er til stede på tidspunktet for påbuddets ud-

stedelse. Et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne være

relevant i situationer, hvor der er optræk til slagsmål foran et værtshus eller

lignende, når der er en vis sandsynlighed for, at der ellers vil blive slagsmål

og dermed fare for orden og sikkerhed.

Det forhold, at en person er kendt som uromager, kan – på samme måde som

efter politilovens § 5, stk. 2 – ikke i sig selv danne grundlag for et påbud,

men kan indgå i vurderingen af, om der er en konkret og nærliggende fare

for forstyrrelse af orden eller sikkerhed.

Det forudsættes efter § 6 d, at politiet i det enkelte tilfælde skal vurdere,

førend der udstedes et påbud, om der kan anvendes mindre indgribende mid-

ler til at afværge den foreliggende fare, herunder ved brug af politilovens §

5, stk. 2.

Hvis en eller flere personer udviser almindelig støjende adfærd, vil det som

udgangspunkt være relevant at anvende mindre indgribende midler end et

påbud efter § 6 d. Der kan dog undtagelsesvist være relevant i de tilfælde,

hvor den støjende adfærd, trods flere advarsler, gentager sig, og støjen er til

betydelig gene for omgivelserne, herunder beboere i området.

Et påbud efter politilovens § 6 d indebærer, at modtageren af påbuddet vil

skulle forlade og ikke må tage ophold eller færdes i en eller flere nattelivszo-

ner, i tidsrummet fra udstedelsen af påbuddet og indtil kl. 5.

Hvis en person, der bor i den pågældende nattelivszone, har fået udstedt et

påbud, kan den pågældende bevæge sig frit til og fra sin bopæl og ud i lo-

kalområdet uden for nattelivszonen, f.eks. med henblik på at foretage indkøb

uden for zonen.

Hvis helt ekstraordinære forhold gør sig gældende, f.eks. behov for at søge

akut sundhedsfaglig hjælp eller lignende inden for zonen, vil den pågæl-

dende kunne opholde sig i zonen, når det er påkrævet for at modtage den

fornødne hjælp. Dette gælder både for personer med og uden bopæl inden

for nattelivszonen.

Overtrædelse af påbuddet straffes med bøde, jf. politilovens § 24 f, stk. 2.

Det følger af bemærkningerne, at bøden som udgangspunkt skal fastsættes

til 3.000 kr., men at fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes kon-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

krete vurdering, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 162 som fremsat,

side 14.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Der har i den seneste tid været eksempler på vold og overfald både på og

uden for stadions, og det risikerer at ødelægge fodboldoplevelsen for mange

fans.

Hærværk og anden voldelig adfærd til fodboldkampe vil i visse tilfælde

kunne undgås, hvis det, inden urolighederne eskalerer, lykkes politiet at få

potentielle uromagere væk fra området, hvor kampen spilles, og hvor der er

risiko for vold, hærværk eller konfrontationer. Det er Rigspolitiets vurde-

ring, at det er en begrænset gruppe af personer, der forårsager uroligheder

og begår kriminalitet i forbindelse med fodboldkampe, og ved at sætte ind

over for de få, vil der kunne sikres en tryg fodboldoplevelse for de mange.

Det er på denne baggrund ekspertgruppens anbefaling, at der bør indføres

en mulighed for at bortvise personer, der udviser utryghedsskabende ad-

færd, fra en bestemt geografisk zone omkring stadion i et bestemt tidsrum i

forbindelse med højrisikokampe.

Politikredsene foretager forud for afviklingen af en bestemt idrætsbegiven-

hed en vurdering af, om den pågældende kamp er en højrisikokamp. Ved

vurderingen tages der udgangspunkt i Rigspolitiets Fodboldhåndbog, hvoraf

kriterierne for, hvornår der er tale om en højrisikokamp, fremgår. Politik-

redsene kan ved vurderingen bl.a. lægge vægt på, om der vil være en høj

tilskuerinteresse, om der deltager hold med mange riskfans, om kampen/re-

sultatet er meget vigtigt og konkrete efterretninger om uroligheder eller tra-

dition for uroligheder.

Justitsministeriet er enig i, at det kan være afgørende for at undgå fod-

boldoptøjer, at uromagerne sendes væk, inden urolighederne eskalerer. Det

skal sikre, at potentielle uromagere kan sendes væk fra stadionområdet, og

at de ikke kommer tilbage, før kampen er afholdt.

Det bemærkes i den sammenhæng, at muligheden for at bortvise uromagere

i nattelivszoner har vist sig at være et effektivt og brugbart værktøj for poli-

tiet, da det kan være en effektiv metode til hurtigt at få fjernet utryghedsska-

bende personer fra et område.

Det er den politimæssige vurdering, at muligheden for at bortvise personer

fra fodboldkampe i mindst lige så høj grad vil være et effektivt og brugbart

værktøj for politiet som bortvisning fra nattelivszonerne. Det skyldes, at der

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

i dette tilfælde foretages bortvisning af uønskede utryghedsskabende perso-

ner fra et bestemt sted/en bestemt begivenhed, som i udgangspunktet er

mere geografisk afgrænset end nattelivszonerne. Det vurderes at medvirke

til en bedre mulighed for håndhævelse af meddelte påbud og dermed i endnu

højere grad være indvirkende på effektiviteten af påbuddet som værktøj.

Justitsministeriet er på den baggrund enig i ekspertgruppens anbefaling om,

at der bør etableres en hjemmel til, at politiet kan bortvise personer, der udø-

ver utryghedsskabende adfærd i forbindelse med bestemte idrætsbegivenhe-

der, fra området omkring stadion.

Justitsministeriet finder imidlertid, at muligheden for bortvisning ikke kun

bør være til stede ved de såkaldte højrisikokampe, men ved alle fodbold-

kampe omfattet af lovens anvendelsesområde. Der lægges vægt på, at det

også ved fodboldkampe, der ikke er højrisikokampe, kan være afgørende for

at undgå fodboldoptøjer, at uromagere sendes væk, inden urolighederne

eskalerer. Det bemærkes dog, at tiltaget formodes at være mest aktuelt i for-

bindelse med højrisikokampe, hvor hensynet til at undgå eskalering vurde-

res at veje tungest.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund at indføre en ny bestemmelse § 8 d i lov om

sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, hvorefter politiet – med hen-

blik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for

enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed – kan meddele påbud i forbin-

delse med afviklingen af en bestemt idrætsbegivenhed til en person om at

forlade og ikke igen tage ophold eller færdes indtil 500 meter fra det sted,

hvor den bestemte idrætsbegivenhed afholdes. Det foreslås, at påbuddets

tidsmæssige udstrækning vil gælde fra tidspunktet for påbuddets meddel-

else, dog tidligt 6 timer inden afviklingen af idrætsbegivenheden og indtil 6

timer efter, at idrætsbegivenheden er afholdt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 8.

2.3.3.1. Betingelser for meddelelse af et påbud

Efter den foreslåede bestemmelse kan politiet meddele påbud med henblik

på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for en-

keltpersoners og den offentlige sikkerhed.

Udtrykket »forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners

og den offentlige sikkerhed« skal forstås som i politilovens § 5, stk. 2, og

omfatter således f.eks. gadeuorden, værtshusuorden, uanstændig adfærd,

støjende adfærd og krænkelse af fællesgoder som monumenter og lignende,

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

ligesom det endvidere vil kunne omfatte f.eks. maskeret ansigt, slagsmål,

fysiske blokader, høj musik på offentligt sted, skrigen og råben, tuden med

sirener m.v. Omfattet er også fare for borgernes liv, helbred eller ejendom.

Henset til, at der i forbindelse med fodboldkampe har udviklet sig en stærk

fankultur med bl.a. højlydt engagement og slagsange, vil det ikke være en-

hver form for støj og højlydt adfærd, der kan danne grundlag for bortvisning.

Bortvisning vil således kræve, at den udviste adfærd rækker ud over det, der

anses for normal og acceptabel fankultur ved fodboldkampe. Det vil eksem-

pelvis være tilfældet, hvis den pågældende har maskeret sit ansigt i strid med

straffelovens § 134 b, afbrænder pyroteknik (f.eks. romerlys) eller udøver

hærværk eller anden voldelig adfærd. Det kan endvidere være tilfældet, hvis

den pågældende lægger op til konfrontation med politiet, kontrollører eller

andre fans.

Et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil på samme måde som indgreb

efter politilovens § 5, stk. 2, kunne foretages med henblik på at »afværge

fare«. Hvorvidt der foreligger den til indgreb fornødne fare, vil afhænge af

en konkret vurdering af situationen, men det forudsættes, at der er konstate-

ret en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden

eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Det er således ikke en betingelse for meddelelsen af et påbud, at der er rea-

liseret en krænkelse af den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den

offentlige sikkerhed, men der skal være en vis sandsynlighed for, at det vil

ske. Meddelelsen af et påbud forudsætter ikke nødvendigvis viden om, hvor-

ledes en krænkelse i detaljer vil udmønte sig, eller hvilke konkrete interesser

der vil blive krænket. Endvidere forudsætter en konkret og nærliggende fare

ikke nødvendigvis, at faren i tidsmæssig sammenhæng er tæt på at blive

realiseret, ligesom det ikke er påkrævet, at faren vurderes at ville være til

stede i hele det tidsrum, hvor påbuddet gælder, dvs. tidligst 6 timer inden og

indtil 6 timer efter afviklingen af den bestemte idrætsbegivenhed.

Det afgørende er sandsynligheden for, at faren vil blive realiseret, hvis ikke

politiet griber ind, og at faren er til stede på tidspunktet for påbuddets med-

delelse. Et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne være

relevant i situationer, hvor der er fangrupperinger, som er maskerede, i be-

siddelse af maskering, pyroteknik (f.eks. romerlys) eller sikkerhedsudstyr,

som f.eks. stiksikreveste, tandbeskyttere, brynjer og benskinner, og hvor der

er en vis sandsynlighed for, at der ellers vil blive begået vold, hærværk eller

slagsmål og dermed fare for orden og sikkerhed i forbindelse med en be-

stemt idrætsbegivenhed.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Det forhold, at en person er kendt som uromager, kan ikke i sig selv danne

grundlag for et indgreb. Tidligere erfaringer med en person eller en gruppe

af personer vil – på samme måde som efter den gældende § 5, stk. 2, i poli-

tiloven – imidlertid sammen med de konkrete omstændigheder kunne indgå

i vurderingen af, om der er en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse

af orden eller sikkerhed.

Et påbud efter den foreslåede § 8 d, stk. 1, vil alene kunne meddeles, når

den adfærd, der begrunder påbuddet, er udvist i forbindelse med en bestemt

idrætsbegivenhed. Det er således en forudsætning, at den udviste adfærd har

en vis tilknytning til en bestemt idrætsbegivenhed.

Begrebet ”i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed” skal forstås i

overensstemmelse med begrebet i lovens § 2, stk. 1, hvorefter en person kan

blive meddelt karantæne, når en bestemt adfærd er udvist i forbindelse med

en bestemt idrætsbegivenhed. Det indebærer, at adfærd, der er udvist på et

fodboldstadion, under transporten til eller fra en kamp – f.eks. i et S-tog

eller på en bus- eller togstation eller på værtshuse, pladser eller andre steder,

hvor fodboldtilhængere samles før eller efter idrætsbegivenheden, vil kunne

danne grundlag for bortvisning.

Der vil endvidere kunne være tale om adfærd, der er begået før kampdagen,

men som har tæt tilknytning til en bestemt idrætsbegivenhed. Det vil navnlig

være tilfældet, hvor fangrupper i dagene op til kampdagen søger konfronta-

tion med andre fans, arrangerer slagsmål eller søger at forøve hærværk f.eks.

ved at overmale stadion. Dette vil kunne danne grundlag for bortvisning af

de pågældende fans, forudsat at der er tale om en arrangeret, planlagt og

udført aktion, som har relation til idrætsbegivenheden. Det kan således ikke

danne grundlag for bortvisning, at to fans ved en tilfældighed kommer op

og slås i dagene op til kampen, at to fangrupperinger ved en tilfældighed

støder ind i hinanden, hvorved der opstår uroligheder, eller hærværk, som

ikke har relation til idrætsbegivenheden. Det vil heller ikke være grundlag

for bortvisning, at der f.eks. er planlagt en slåskamp, som dog aldrig bliver

afholdt.

I overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige proportionali-

tetsprincip forudsættes det, at meddelelsen af et påbud efter § 8 d, stk. 1,

kræver, at politiet vurderer, at mindre indgribende midler ikke skønnes at

være tilstrækkelige til at afværge faren. Dette skal i øvrigt ses i sammen-

hæng med politiets almindelige indgrebsmuligheder efter politilovens § 5,

stk. 2, hvorefter politiet kan foretage en række forskellige indgreb af varie-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

rende intensitet. Der kan derfor tænkes situationer, hvor politiet vil kunne

afværge faren ved brug af et mindre indgribende middel efter § 5, stk. 2.

Det er dog ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at politiet forinden

afgørelsen om at meddele et påbud efter § 8 d, stk. 1, skal have meddelt

forudgående advarsel, påbud efter § 5, stk. 2, eller på lignende måde forsøgt

at afværge faren, men det vil kunne indgå som et moment i politiets vurde-

ring af, om der er andre og mindre indgribende midler, der vil være mere

egnede til at afværge faren.

Vurderingen af, hvilke indgreb der bør iværksættes, vil afhænge af en kon-

kret vurdering af situationen. Et påbud efter den foreslåede bestemmelse, vil

f.eks. være relevant at overveje ved optræk til vold, hærværk, slagsmål mel-

lem fangrupperinger, maskerede personer, personer i besiddelse af maske-

ring eller pyroteknik (f.eks. romerlys) i forbindelse med en bestemt idræts-

begivenhed, hvor et påbud efter § 5, stk. 2, om at bringe adfærden til ophør

eller om at forlade et område i en vis rum tid ikke vurderes at være tilstræk-

kelige midler til at afværge faren.

Det afgørende vil være, om der er grund til at tro, at faren fortsat vil være til

stede, hvis der ikke gribes ind med et påbud efter den foreslåede § 8 d, stk.

1, eller hvis der er grund til at tro, at den adfærd, der giver anledning til

faren, vil gentage sig i forbindelse med afviklingen af den bestemte idræts-

begivenhed. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende fremstår

særligt beruset eller påvirket, og pågældende af den grund har svært ved at

styre sine handlinger eller sit temperament, eller hvis pågældende i øvrigt

fremstår konfliktsøgende. Der vil endvidere kunne lægges vægt på, om på-

gældende udviser en truende eller intimiderende adfærd over for andre i om-

rådet. Det er dog ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at den ud-

viste adfærd skal have karakter af en strafbar handling.

Hvis en eller flere personer udviser almindelig støjende adfærd, vil det i al-

mindelighed være relevant at anvende mindre indgribende midler end et på-

bud efter den foreslåede § 8 d, stk. 1, i forsøg på at afværge faren.

2.3.3.2. Geografisk og tidsmæssig udstrækning samt administra-

tion

Et påbud efter den foreslåede bestemmelse, vil indebære, at modtageren af

påbuddet ikke må opholde sig eller færdes inden for et område på indtil 500

meter fra det sted – det være sig inden- eller udendørs –hvor idrætsbegiven-

heden afholdes. De 500 meter regnes fra stadionområdet (dvs. stadions pe-

rimeter). Hvis der ikke forefindes et egentligt stadion, regnes de 500 meter

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

fra det areal, hvor selve idrætsbegivenheden afvikles. Påbuddets tidsmæs-

sige udstrækning vil gælde fra tidspunktet for påbuddets meddelelse, dog

tidligt 6 timer inden, og indtil 6 timer efter afviklingen af idrætsbegivenhe-

den.

Den geografiske og tidsmæssige udstrækning svarer til reglerne om generel

karantæne i lovens § 2, stk. 4.

Det forudsættes, at politiet i forbindelse med påbuddets meddelelse vejleder

den pågældende om påbuddets indhold og udstrækning. Endvidere vil poli-

tiet, hvis der konkret skønnes at være behov herfor, f.eks. på grund af den

pågældendes tilstand, kunne vise den pågældende ud af området, hen til den

nærmeste togstation eller hjem, hvis den pågældende har bopæl i området.

Påbuddet omfatter »ophold eller færden« inden for et område på indtil 500

meter fra det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes, hvorved forstås alle

steder med almindelig adgang, jf. ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Ved

ophold forstås, at en person står stille eller bevæger sig omkring i det om-

fattede område. Det forhold, at den pågældende ikke må tage ophold eller

færdes i området, vil endvidere indebære, at den pågældende som det klare

udgangspunkt heller ikke må passere igennem området.

Hvis en person, der bor i det pågældende område, har fået meddelt et påbud,

vil den pågældende kunne bevæge sig frit til og fra sin bopæl og ud i lokal-

området uden for området. Den pågældende vil således kunne passere igen-

nem området, f.eks. med henblik på at foretage indkøb uden for området,

men vil ellers ikke kunne færdes frem og tilbage eller tage ophold i området.

Hvis helt ekstraordinære forhold gør sig gældende, f.eks. behov for at søge

akut sundhedsfaglig hjælp eller lignende inden for området, vil den pågæl-

dende kunne opholde sig i området, når det er påkrævet for at modtage den

fornødne hjælp. Dette gælder både for personer med og uden bopæl inden

for området.

Det forudsættes, at påbuddet i udgangspunktet alene vil omfatte det område,

hvor den påbudsbegrundende adfærd er udvist. Politiet kan dog efter en kon-

kret vurdering bestemme, at påbuddet skal gælde flere stadionområder i

samme tidsrum, det vil sige tidligst 6 timer inden, og indtil 6 timer efter, at

den bestemte idrætsbegivenhed er afviklet. Det afgørende for politiets vur-

dering vil være, om der er grund til at tro, at den adfærd, der giver anledning

til faren, vil gentage sig i andre områder i tidsrummet, således at et påbud i

det pågældende område ikke er tilstrækkeligt. Der vil navnlig skulle lægges

vægt på, om det område, hvor den påbudsbegrundende adfærd er udvist,

geografisk ligger tæt på et eller flere andre områder, hvor der i samme tids-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

rum afholdes en anden bestemt idrætsbegivenhed, og om den pågældende

således uden større besvær vil kunne indfinde sig i et nyt område.

Dette kunne være tilfældet i hovedstadsområdet, hvor der kan afvikles flere

idrætsbegivenheder på samme dag i forlængelse af hinanden, og hvor der

geografisk ikke er langt mellem områderne, hvor idrætsbegivenhederne af-

vikles.

Meddelelse af et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil udgøre en af-

gørelse i forvaltningslovens forstand. Dette indebærer, at adressaten for af-

gørelsen tildeles en række partsbeføjelser, f.eks. ret til partshøring.

Efter forvaltningsloven kan en række af partsbeføjelserne imidlertid fravi-

ges konkret, f.eks. hvis adressatens interesse i at kunne udnytte de pågæl-

dende partsbeføjelser findes at burde vige for væsentlige hensyn til offent-

lige interesser, jf. f.eks. forvaltningslovens § 8, stk. 2 (partsrepræsentation),

§ 19, stk. 2, nr. 3 (partshøring), og § 21, stk. 2, nr. 2 (udtaleret). Fravigelse

af partsbeføjelserne forudsætter, at myndigheden i hvert enkelt tilfælde fo-

retager en konkret afvejning af på den ene side adressatens interesse i at

opnå den pågældende partsbeføjelse og på den anden side de væsentlige

hensyn til offentlige interesser.

Hvad angår de konkrete afgørelser om bortvisning må det antages i almin-

delighed at udgøre et tungtvejende hensyn, at afgørelserne vil skulle træffes

hurtigt ”på stedet” med henblik på at afværge fare for den offentlige orden

eller for enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed. Det er på den baggrund

Justitsministeriets vurdering, at betingelserne for at fravige en række af

partsbeføjelserne i almindelighed vil være til stede ved en afgørelse om

meddelelse af et påbud efter den foreslåede bestemmelse.

En adressat for afgørelsen vil dog kunne udnytte sine beføjelser som part til

efterfølgende at anmode politiet om partsaktindsigt efter forvaltningslovens

§§ 9-18 i de dokumenter, der vedrører adressatens sag, ligesom adressaten

efterfølgende også vil kunne forlange en skriftlig begrundelse for afgørelsen

efter forvaltningslovens § 23.

Politiets meddelelse af påbud vil ikke kunne påklages til Rigspolitiet eller

Justitsministeriet. Påbud om bortvisning gælder kun for et mindre afgrænset

område og i et meget begrænset tidsrum. Når der henses til indgrebets be-

grænsede intensitet, og til at domstolene vil kunne prøve lovligheden af på-

buddet under en eventuel straffesag om overtrædelse af påbuddet, finder Ju-

stitsministeriet det ubetænkeligt at afskære adgangen til administrativ re-

kurs.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Afgørelsen vil kunne indbringes for domstolene i medfør af grundlovens §

63.

2.3.3.3. Straf for manglende efterkommelse af et påbud

Det foreslås, at en manglende efterkommelse af politiets påbud om at for-

lade området i medfør af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

§ 8 d, straffes med bøde jf. den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4.

Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for overtrædelse af et påbud

som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 3.000 kr.

Fastsættelse af straffen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det

enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-

veau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-

krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her-

ved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

2.4. Tilbageholdelse af bestemte tilskuersektioner på det sted, hvor

idrætsbegivenheden afholdes

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

Det følger af § 8 a i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, at

politiet kan meddele påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af be-

stemte idrætsbegivenheder, hvis afviklingen af begivenheden indebærer en

særlig risiko for, at der kan opstå uroligheder forårsaget af tilskuere eller

andre.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 636 af 12. juni 2013. Bestemmelsen

blev indsat på baggrund af en evaluering af de hidtidige erfaringer med lov

om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder foretaget af Rigspolitiet i

2012.

Rigspolitiet pegede i evalueringen på, at der var behov for at supplere de

gældende bestemmelser i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenhe-

der med en mulighed for, at politiet også at kunne meddele påbud om den

sikkerhedsmæssige afvikling af bestemte idrætsbegivenheder, jf. Folketing-

stidende 2012-2013, tillæg A, L 208 som fremsat, side 16. Det var i den

forbindelse Rigspolitiets erfaring, at der i relation til enkelte konkrete

kampe, hvor risikoen for sammenstød mellem fangrupperinger er særlig høj,

kan være behov for tillige at kunne meddele påbud om forhold, som ikke ud

fra en almindelig sproglig forståelse vedrører den sikkerhedsmæssige in-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

dretning af stadion, men som relaterer sig til den sikkerhedsmæssige afvik-

ling, herunder brug af videoovervågningsudstyr på stadionområdet og på-

bud om anvendelse af tilstrækkeligt antal kontrollører.

Justitsministeriet fandt på baggrund af Rigspolitiets evaluering, at der burde

indsættes en bestemmelse i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegiven-

heder, der giver politiet mulighed for at give arrangører påbud med hensyn

til den sikkerhedsmæssige afvikling af fodboldkampe.

Det er en forudsætning for, at politiet kan meddele et påbud efter bestem-

melsen, at politiet på baggrund af de foreliggende oplysninger vurderer, at

afviklingen af begivenheden indebærer en særlig risiko for, at der opstår

uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre, og at der kan peges på kon-

krete forhold i relation til den sikkerhedsmæssige afvikling af begivenhe-

den, som kan forbedres.

Der skal endvidere foretages en selvstændig, konkret vurdering af, om de

foranstaltninger, som påbuddet indebærer, vil bidrage til at mindske risikoen

for, at der opstår uroligheder. Der skal tillige foretages en proportionalitets-

vurdering, herunder i lyset af de omkostninger, som en efterkommelse af

påbuddet vil påføre den pågældende arrangør.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter desuden, at politiet forinden – ved

at gå i dialog med den pågældende arrangør m.v. – har forsøgt at nå til enig-

hed om iværksættelse af de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Der kan i medfør af bestemmelsen bl.a. meddeles påbud om antallet af kon-

trollører, kontrollørernes udførelse af deres opgaver, hvordan forskellige

fangrupperinger skal ankomme til og forlade stadion og om brug af tv-over-

vågningsudstyr, jf. Folketingstidende 2012-2013, tillæg A, L 208 som frem-

sat, side 17.

Bestemmelsen ses kun sjældent benyttet i praksis, idet politiets henstillinger

som regel efterkommes af arrangøren eller bliver afklaret gennem dialog.

Bestemmelsen kan dog benyttes ved, at politiet giver arrangøren påbud om,

hvilken rute fangrupperingerne skal benytte til og fra stadion.

Det følger af § 8 b, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegiven-

heder, at politiet kan meddele påbud om, at afviklingstidspunktet for be-

stemte idrætsbegivenheder flyttes, hvis det er nødvendigt for at beskytte væ-

sentlige samfundsmæssige interesser, herunder enkeltpersoners sikkerhed.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 636 af 12. juni 2013. Denne bestem-

melse blev tillige indsat på baggrund af Rigspolitiets evaluering af lov om

sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder fra 2012.

I evalueringen anførte Rigspolitiet, at erfaringerne viser, at visse af de så-

kaldte højrisikokampe er forbundet med en særlig risiko for mere omfat-

tende uroligheder, og at det politimæssige ressourceforbrug er meget bety-

deligt i forbindelse med denne slags kampe, ligesom der kan være store ge-

ner for omkringboende forbundet med optakten til og afviklingen af disse

kampe. Rigspolitiet vurderede i den forbindelse, at det kan have væsentlig

betydning for risikoen for mere omfattende uro, hvilket tidspunkt på dagen

kampen afvikles.

Rigspolitiet anbefalede på denne baggrund, at der burde indsættes en ud-

trykkelig hjemmel til, at politiet kan give påbud om at flytte afviklingstids-

punktet for fodboldkampe, der er omfattet af loven, hvis det er nødvendigt

for at beskytte væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder enkeltper-

soners sikkerhed, jf. Folketingstidende 2012-2013, tillæg A, L 208 som

fremsat, side 16.

Justitsministeriet fandt på baggrund af Rigspolitiets evaluering og henset til,

at et påbud om flytning af afviklingstidspunktet for bestemte idrætsbegiven-

heder efter omstændighederne vil kunne udgøre et ikke-ubetydeligt indgreb

for navnlig vedkommende arrangør m.v., at der burde indsættes en selvstæn-

dig bestemmelse i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, der

giver politiet mulighed for at give påbud om flytning af afviklingstidspunk-

tet for bestemte idrætsbegivenheder, jf. Folketingstidende 2012-2013, tillæg

A, L 208 som fremsat, side 17.

Muligheden for at flytte afviklingstidspunktet er forbeholdt helt særlige til-

fælde, hvor politiet på baggrund af alle foreliggende oplysninger – herunder

konkrete efterretninger om den forestående begivenhed og erfaringerne fra

afviklingen af tilsvarende begivenheder – vurderer, at der er en særligt nær-

liggende risiko for mere voldsomme uroligheder. Det er samtidig en forud-

sætning, at det politifagligt vurderes, at flytning af afviklingstidspunktet

konkret vil bidrage til at afværge faren, og at samme virkning ikke kan opnås

med mindre indgribende midler.

Det forudsættes, at der – inden der bliver tale om meddelelse af påbud om

flytning af afviklingstidspunktet – finder en dialog sted mellem politiet og

den pågældende arrangør m.v. med henblik på om muligt at nå til enighed

om foranstaltninger til at imødegå den foreliggende risiko.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Som led i den løbende dialog op til begivenheden vil det desuden være na-

turligt, at politiet – i muligt omfang – drøfter de foreliggende oplysninger,

som ligger til grund for politiets farevurdering, med arrangørerne.

Bestemmelsen berører ikke politiets mulighed for at gribe ind ud fra almin-

delige nødretlige betragtninger.

Påbud om flytning af afviklingstidspunkt meddeles af politidirektøren efter

forudgående forelæggelse for Rigspolitiet, og der er efter § 8 b, stk. 3, en

særlig adgang til domstolsprøvelse af et påbud efter § 8 b, stk. 1.

2.4.1.2. Politiloven

Lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. novem-

ber 2019 (politiloven), som senest ændret ved lov nr. 897 af 21. juni 2022,

regulerer mere generelt politiets indgrebsmuligheder, bl.a. i forbindelse med

fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt ved fare for enkeltpersoners

og den offentlige sikkerhed.

Det følger således af politilovens § 4, stk. 1, at politiet har til opgave at

forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkelt-

personers og den offentlige sikkerhed. Det følger af bestemmelsens stk. 2,

at det kan ske ved at rydde og afspærre områder samt etablere adgangskon-

trol til områder.

Det fremgår af bemærkningerne, at bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor

der ikke foreligger en konkret og nærliggende fare, men hvor omstændighe-

derne i øvrigt tilsiger, at der er behov for en politimæssig indsats i form af

forebyggende foranstaltninger med henblik på at regulere borgernes adfærd,

jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 5915. Det fremgår endvidere

af bemærkningerne, at forebyggelse af ”fare for forstyrrelse af den offentlige

orden” kan foreligge ved arrangementer, som indebærer risiko for voldelige

sammenstød mellem forskellige grupperinger. Det kan f.eks. være ved fod-

boldkampe, der indebærer risiko for sammenstød mellem tilhængere af de

forskellige fodboldhold. Politiet kan i sådanne tilfælde på forhånd afspærre

områder for at holde disse grupperinger adskilt eller foretage adgangskon-

trol ved indgangen til området for at finde kasteskyts eller lignende.

Bestemmelsen kan ikke bruges af politiet til på forhånd at give påbud til

arrangøren af en bestemt idrætsbegivenhed om, at bestemte tilskuere skal

tilbageholdes på stadion i forbindelse med idrætsbegivenheden.

Efter politilovens § 5, stk. 1, har politiet til opgave at afværge fare for for-

styrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offent-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

lige sikkerhed. Dette omfatter f.eks. uroligheder i tilknytning til fodbold-

kampe.

Politilovens § 5, stk. 2, angiver nogle af de indgreb, som politiet kan foretage

for at afværge fare for forstyrrelse af orden eller sikkerhed. Der henvises

endvidere til pkt. 2.3.1.1.

Det fremgår af bemærkningerne, at politiets indgreb forudsætter, at der er

konstateret en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige

orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Hvorvidt

der foreligger den til et indgreb fornødne fare, afhænger af en konkret vur-

dering af situationen, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 5917.

Det følger endvidere af bemærkninger, at forstyrrelse af den offentlige orden

f.eks. kan være uroligheder i tilknytning til fodboldkampe.

Vurderingen af, hvilke indgreb der bør iværksættes, vil afhænge af en kon-

kret vurdering af situationen. Politiet vil i en given situation, hvor der er

behov for foranstaltninger til at afværge fare, skulle anvende det mindst ind-

gribende middel.

Bestemmelsen indebærer, at politiet i praksis vil kunne give påbud om, at

tilskuere skal blive på stadion, såfremt der under kampen udvikler sig en

konkret og nærliggende fare for uroligheder.

Desuden følger det af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitets-

princip, at politiet alene må foretage indgreb, i det omfang indgrebet er pro-

portionalt i forhold til den fare, der truer de politiretlige beskyttelsesinteres-

ser (orden og sikkerhed).

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Når en fodboldkamp afsluttes, er der mange tilskuere, der på samme tid skal

hjem fra kampen, hvilket øger risikoen for uroligheder. I dele af Europa bli-

ver hjemme- og udebanetilskuere adskilt i forbindelse med afgang fra sta-

dion, og det vurderes at være et tiltag, som har en øjeblikkelig effekt i for-

hold til risikoen for uroligheder umiddelbart efter kampens afslutning.

Det er på den baggrund ekspertgruppens vurdering, at politiet skal kunne

beslutte at bestemte grupper og afsnit af tilskuere skal tilbageholdes efter

kampafslutning i forbindelse med højrisikokampe, og at denne afgørelse bør

kunne træffes på forhånd baseret på hidtidige erfaringer fra kampe mellem

de implicerede klubber eller på baggrund af konkrete efterretninger.

Som der er redegjort for under pkt. 2.4.1.1., kan politiet i medfør af § 8 a i

lov om bestemte idrætsbegivenheder meddele påbud om den sikkerheds-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

mæssige afvikling af bestemte idrætsbegivenheder. Det fremgår, at det bl.a.

vil kunne blive aktuelt at meddele påbud om, hvordan forskellige fangrup-

peringer skal ankomme til og forlade stadion. Bestemmelsen ses kun sjæl-

dent benyttet i praksis, men kan benyttes til påbud om, hvilken rute fangrup-

peringerne skal benytte til og fra stadion, og bruges derfor ikke til påbud om

tilbageholdelse af tilskuersektioner på det sted, hvor idrætsbegivenheden af-

holdes.

Som der er redegjort for under pkt. 2.4.1.2., kan politiet i medfør af politi-

loven bl.a. meddele påbud, hvis det er nødvendigt for at afværge en konkret

og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for

enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. De indgrebsmuligheder, som

politiloven giver, finder også anvendelse i relation til uroligheder i forbin-

delse med fodboldkampe, hvis betingelserne herfor konkret er opfyldt. Der

vil i den forbindelse efter omstændighederne kunne meddeles påbud vedrø-

rende afviklingen af fodboldkampe. Politilovens regler er generelle og tager

således ikke særligt sigte på afviklingen af fodboldkampe.

Justitsministeriet finder, at tilbageholdelse af bestemte grupper og/eller af-

snit efter kampen er et effektivt redskab til at mindske uroligheder i forbin-

delse med fodboldkampe. Politiet er ofte inden kampen bekendt med, om

der ved den pågældende kamp vil være optakt til uroligheder. Et forudgå-

ende påbud giver politiet mulighed for at gå i konstruktiv dialog med arran-

gøren om afviklingen af den pågældende kamp. Derudover kan klubbernes

fans indrette sig efter påbuddet, når det gives, inden kampen afvikles, såle-

des at de kan vælge ikke at møde op til kampen, såfremt de ikke ønsker at

blive tilbageholdt på stadion efter kampen. Justitsministeriet er derfor enig

med ekspertgruppen i, at politiet bør have mulighed for på forhånd at med-

dele et påbud om, at bestemte grupper og/eller afsnit vil blive tilbageholdt

efter kampen.

På baggrund af ovenstående og henset til, at et påbud vil udgøre et indgreb

af en vis intensitet over for både tilskuere og arrangører, finder Justitsmini-

steriet, at der bør indsættes en selvstændig bestemmelse i lov om sikkerhed

ved bestemte idrætsbegivenheder, der giver politiet mulighed for at meddele

påbud om, at arrangøren skal sikre, at bestemte tilskuersektioner skal blive

på stadion efter afvikling af den bestemte idrætsbegivenhed.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i lov om sikkerhed ved bestemte

idrætsbegivenheder § 8 e, hvorefter politiet får hjemmel til forud for afvik-

lingen af den bestemte idrætsbegivenhed at kunne give påbud om, at arran-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

gøren skal sikre at bestemte tilskuersektioner skal blive på det sted, hvor

idrætsbegivenheden afholdes efter afviklingen af en bestemt idrætsbegiven-

hed. Det kan efter en konkret vurdering være såvel udebane- som hjemme-

banetilskuere, der vil skulle blive på stadion efter afviklingen af en bestemt

idrætsbegivenhed.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 8.

2.4.3.1. Betingelser for at meddelelse af et påbud

Det er en betingelse for at meddele et påbud efter den foreslåede bestem-

melse, at der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilsku-

ere eller andre.

Hvorvidt der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilsku-

ere eller andre, vil bero på en konkret vurdering. Der vil i den forbindelse

kunne lægges vægt på politiets generelle viden om de implicerede klubber

og deres fangrupperinger samt hidtidige erfaringer fra kampe mellem de im-

plicerede klubber, herunder om der foreligger en rivalitet mellem fangrup-

peringerne til de pågældende klubber, der tidligere har givet anledning til

uroligheder. Der vil også kunne lægges vægt på eventuelle konkrete efter-

retninger, som politiet er i besiddelse af, der vedrører den konkrete kamp.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvor politiet op til en bestemt idrætsbegiven-

hed modtager konkrete efterretninger om, at fangrupperinger har planlagt en

voldelig konfrontation efter kampen, at der er tale om en bestemt idrætsbe-

givenhed, som erfaringsmæssigt giver anledning til uroligheder som følge

af fjendskabet mellem de to holds fangrupperinger, eller konkrete erfaringer

med, at tilskuere søger ud fra stadion i forbindelse med afslutningen af en

kamp for at søge at komme i slagsmål med tilskuere fra det andet hold.

I disse situationer vil der efter omstændighederne kunne foreligge en særlig

risiko for uroligheder fra tilskuere eller andre, der gøre det muligt at pålægge

arrangøren at tilbageholde bestemte tilskuersektioner på det sted, hvor

idrætsbegivenheden afholdes efter afvikling af den bestemte idrætsbegiven-

hed. Det er en forudsætning, at det politifagligt vurderes, at tilbageholdelsen

konkret vil bidrage til at afværge risikoen, og at samme virkning ikke kan

opnås med mindre indgribende midler.

Det forudsættes, at der – inden der bliver tale om meddelelse af påbuddet –

finder en dialog sted mellem politiet og den pågældende arrangør m.v. med

henblik på om muligt at nå til enighed om foranstaltninger til at imødegå

den foreliggende risiko. Det forudsættes endvidere, at det gennem dialog

besluttes, hvilke tilskuersektioner der skal blive på det sted, hvor idrætsbe-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

givenheden afholdes efter afvikling af begivenheden. Det kan efter en kon-

kret vurdering være såvel udebane- som hjemmebanetilskuere, der påbydes

at blive på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes efter afviklingen af

en bestemt idrætsbegivenhed. Det forudsættes dog, at der ved vurderingen

af, hvilke tilskuersektioner der skal tilbageholdes, lægges vægt på, at ikke

flere tilskuere end nødvendigt bliver omfattet af påbuddet.

Som led i den løbende dialog op til begivenheden vil det desuden være na-

turligt, at politiet – i muligt omfang – drøfter de foreliggende oplysninger,

som ligger til grund for politiets farevurdering, med arrangøren.

Tilbageholdelsen må ikke udtrækkes ud over 1 time efter afviklingen af den

bestemte idrætsbegivenhed. Tilbageholdelsens tidsmæssige udstrækning

må dog ikke være længere end påkrævet i forhold til at undgå uroligheder

forårsaget af tilskuere eller andre. Påbuddets udstrækning vil skulle med-

deles i forbindelse med meddelelse af påbuddet.

Den foreslåede bestemmelse berører ikke politiets muligheder for at gribe

ind ud fra de indgrebsmuligheder, politiet har efter anden lovgivning, her-

under politiloven, eller ud fra almindelige nødretlige betragtninger.

2.4.3.2. Administration og straf for manglende efterkommelse af

et påbud

Påbud om tilbageholdelse af bestemte tilskuersektioner på det sted, hvor

idrætsbegivenheden afholdes træffes af politidirektøren eller den, som ved-

kommende bemyndiger hertil. Påbuddet skal indeholde en begrundelse for

meddelelsen af påbuddet samt en beskrivelse af, hvilke tilskuersektioner der

skal tilbageholdes, og hvad den tidsmæssige udstrækning af tilbageholdel-

sen forventes at være.

Det forudsættes, at afgørelsen om påbud som udgangspunkt træffes senest i

forbindelse med, at billetsalget til den pågældende idrætsbegivenhed starter.

Et påbud kan dog meddeles på et senere tidspunkt, såfremt politiet først efter

igangsættelse af billetsalget er kommet i besiddelse af konkrete efterretnin-

ger om uroligheder. Henset til arrangørens mulighed for at overholde på-

buddet, forudsættes det, at påbuddet ikke meddeles samme dag, som kam-

pen afholdes.

Påbuddet meddeles til arrangøren af den bestemte idrætsbegivenhed, som

skal foretage de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de bestemte til-

skuersektioner bliver på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes efter

afviklingen af den bestemte idrætsbegivenhed.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Arrangøren, der har modtaget påbuddet, skal oplyse om påbuddet i forbin-

delse med billetsalget til den bestemte idrætsbegivenhed. Arrangøren skal

desuden oplyse om påbuddet til de personer, der allerede har købt billet eller

har sæsonkort til den bestemte sektion på det sted, hvor idrætsbegivenheden

afholdes. Politiet skal endvidere oplyse om påbuddet på politi.dk.

Meddelelse af et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil udgøre en af-

gørelse i forvaltningslovens forstand. Dette indebærer, at adressaten for af-

gørelsen, dvs. arrangøren, tildeles en række partsbeføjelser, f.eks. ret til

partshøring. Derimod må de personer, der har købt eller køber billet til til-

skuersektioner omfattet af påbuddet, antages ikke i almindelighed at opnå

partsstatus, idet de ikke vil være tilstrækkeligt individuelt berørt heraf.

Politiets meddelelse af påbud efter den foreslåede bestemmelse vil kunne

påklages til Rigspolitiet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1. Klagen vil som

udgangspunkt ikke have opsættende virkning. Rigspolitiets afgørelse vil

ikke kunne påklages til Justitsministeriet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 2.

Det foreslås, at en arrangør, der ikke efterkommer et påbud om at tilbage-

holde bestemte sektioner på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes i

medfør af den foreslåede bestemmelse § 8 e, vil kunne straffes i overens-

stemmelse med lovens straffebestemmelser, jf. den foreslåede § 9, stk. 1, nr.

3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

3.1. Bortvisning af personer i forbindelse med en bestemt idræts-

begivenhed

Efter artikel 2, stk. 1, i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention (EMRK) skal enhver, der lovligt befinder sig på en stats

område, have ret til inden for dette område at færdes frit og til frit at vælge

sit opholdssted.

Denne ret er imidlertid ikke absolut. Efter artikel 2, stk. 3, kan der gøres

indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med loven og er nød-

vendigt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til

den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed, for at opretholde den of-

fentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller

sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Den foreslåede hjemmel for politiet til at kunne meddele påbud om at for-

lade og ikke tage ophold eller færdes inden i et område, hvor en idrætsbegi-

venhed finder sted, efter den foreslåede bestemmelse i § 8 d i lov om sik-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

kerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, vil udgøre et indgreb i personers

ret til bevægelses- og opholdsfrihed efter artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til

EMRK.

Den foreslåede ordning indebærer, at politiet i forbindelse med afviklingen

af en bestemt idrætsbegivenhed vil få hjemmel til med henblik på at afværge

fare for forstyrrelse af den offentlige orden og fare for enkeltpersoners og

den offentlige sikkerhed at meddele påbud til en person om at forlade og

ikke igen tage ophold eller færdes indtil 500 meter fra det sted, hvor en be-

stemt idrætsbegivenhed afholdes. Påbuddet kan meddeles, når den adfærd,

der begrunder påbuddet, er udvist i forbindelse med idrætsbegivenheden.

Påbuddet gælder fra tidspunktet for meddelelsen, dog tidligst 6 timer inden

afviklingen af idrætsbegivenheden, og indtil 6 timer efter afviklingen af

idrætsbegivenheden.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2., er formålet med ordningen at

undgå vold, overfald og hærværk både på og uden for stadion i forbindelse

med bestemte idrætsbegivenheder. Hærværk og anden voldelig adfærd vil i

visse tilfælde kunne undgås, hvis det, inden urolighederne eskalerer, lykkes

politiet at få potentielle uromagere væk fra området, hvor kampen spilles,

og hvor der er risiko for vold, hærværk eller konfrontationer. Forslaget vil

således varetage hensynene til den offentlige tryghed, opretholdelse af den

offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse og hensynet til beskyttelse af

andres rettigheder og friheder.

Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke går videre, end hvad der er nød-

vendigt for at varetage de nævnte hensyn.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at et påbud om at forlade og ikke tage

ophold eller færdes i det område, hvor idrætsbegivenheden finder sted, vil

skulle meddeles af politiet på baggrund af en konkret vurdering af, om der

kan konstateres en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den of-

fentlige orden eller for enkeltpersoners sikkerhed. Der er herudover lagt

vægt på, at meddelelsen af et påbud efter den foreslåede § 8 d, stk. 1, i lov

om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder vil skulle udøves i overens-

stemmelse med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip,

hvilket betyder, at meddelelsen af et påbud kræver, at politiet vurderer, at

mindre indgribende midler ikke skønnes at være tilstrækkelige til at afværge

faren, jf. nærmere i lovforslagets pkt. 2.3.3.1. Endvidere har ministeriet lagt

vægt på, at der er en direkte sammenhæng mellem påbuddets geografiske

udstrækning og den idrætsbegivenhed, som adfærden, der begrunder påbud-

det, er udvist i forbindelse med. Ministeriet har desuden lagt vægt på, at

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

påbuddet ikke forhindrer almindelig færden i området, og at påbuddet der-

med ikke indskrænker personers muligheder for at gå i området i det om-

fang, tilstedeværelsen er nødvendig i forbindelse med et ærinde i området

eller for at nå frem til et bestemmelsessted i eller i nær tilknytning til områ-

det. Endelig har ministeriet lagt vægt på, at den tidsmæssige udstrækning af

påbuddet vil begrænse sig til tidligst 6 timer inden afviklingen af idrætsbe-

givenheden, og indtil 6 timer efter, at idrætsbegivenheden er afviklet.

Det forhold, at et påbud i praksis ofte må antages at blive meddelt over for

personer, der har købt billet til en idrætsbegivenhed – og som derved for-

hindres i at indløse billetten – kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke

føre til et andet resultat. Ministeriet har herved lagt vægt på, at påbuddet

alene vil kunne meddeles over for personer, hvis der på baggrund af de på-

gældendes egen adfærd kan konstateres konkret og nærliggende fare for for-

styrrelse af den offentlige orden eller for enkeltpersoners sikkerhed. Det er

på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning kan

gennemføres inden for rammerne af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK.

3.2. Tilbageholdelse af bestemte tilskuersektioner på det sted,

hvor idrætsbegivenheden afholdes

Efter artikel 5, stk. 1, i EMRK har enhver ret til frihed og personlig sikker-

hed. Ingen må berøves friheden undtagen i en række i bestemmelsen opli-

stede tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne frem-

gangsmåde.

Det fremgår af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

(Domstolen), at der ved vurderingen af, om en foranstaltning er en friheds-

berøvelse i artikel 5’s forstand, tages udgangspunkt i den konkrete situation,

og denne vurderes ud fra en flerhed af kriterier, herunder foranstaltningens

karakter, varighed og udførelsesmåde, jf. Domstolens dom af 14. oktober

1999 i

Riera Blume m.fl. mod Spanien,

pr. 28.

Metoder til at kontrollere en gruppe af personer, herunder politiafspærrin-

ger, vil efter omstændighederne kunne udgøre frihedsberøvelse, jf. Domsto-

lens dom af 15. marts 2012,

Austin mod Storbritannien.

Det vil efter om-

stændighederne kunne tale for, at der er tale om frihedsberøvelse, hvis en

restriktiv tvangsforanstaltning opretholdes, selvom den ikke længere er nød-

vendig, jf. pr. 68.

Den foreslåede ordning om tilbageholdelse af bestemte tilskuersektioner på

det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes efter den foreslåede § 8 e i lov

om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder vurderes herefter efter om-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

stændighederne at kunne udgøre et indgreb i retten til frihed efter EMRK

artikel 5.

Ordningen vil indebære, at politiet kan meddele påbud om at tilbageholde

bestemte tilskuersektioner på det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes ef-

ter afviklingen af en bestemt idrætsbegivenhed. Meddelelse af et sådant på-

bud forudsætter, at der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget

af tilskuere eller andre. Tilbageholdelsen må ikke udstrækkes ud over 1 time

efter afviklingen af idrætsbegivenheden.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.4.2., er formålet med bestemmelsen

at tilbageholde bestemte tilskuergrupper og/eller afsnit efter kampen i for-

bindelse med højrisikokampe, hvilket har til formål at mindske uroligheder

i forbindelse med bestemte idrætsbegivenheder. Forslaget giver endvidere

politiet mulighed for at gå i konstruktiv dialog med arrangøren om afviklin-

gen af den pågældende kamp i tilfælde, hvor politiet allerede inden kampen

er bekendt med, at der ved kampen vil være optakt til uroligheder. Bestem-

melsen vil således skulle benyttes med henblik på i forbindelse med be-

stemte idrætsbegivenheder at forhindre fangrupperinger i at deltage i volde-

lige uroligheder og vil således varetage et hensyn til at forhindre bestemte

personer i at begå en forbrydelse.

Det følger af Domstolens praksis, at administrativ frihedsberøvelse uden for

strafferetsplejen som præventiv foranstaltning, herunder i forbindelse med

uroligheder ved fodboldkampe, kan ske, hvis foranstaltningen opfylder en

række garantier for at være forenelig med EMRK. Der stilles bl.a. krav om

lovlighed, beskyttelse mod vilkårlighed, at foranstaltningen skal angå en

konkret og specifik forbrydelse, at der skal være tilstrækkelig grund til at

antage, at personen vil begå forbrydelsen, samt at foranstaltningen skal være

nødvendig, jf. Domstolens dom af 22. oktober 2018 i sagen

S., V. og A. mod

Danmark,

pr. 128-136, hvori EMRK artikel 5, stk. 1, litra c, blev fortolket.

Efter EMRK artikel 5, stk. 1, litra c, kan der ske lovlig anholdelse eller anden

frihedsberøvelse af en person med det formål at stille ham for den kompe-

tente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået

en forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre

ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning om tilbage-

holdelse af bestemte tilskuersektioner opfylder de nævnte garantier.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at et påbud om at tilbagehol-

delse af bestemte tilskuersektioner på det sted, hvor idrætsbegivenheden af-

holdes efter afviklingen af en idrætsbegivenhed vil skulle meddeles af poli-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

tiet på baggrund af en konkret vurdering af, om der foreligger en særlig ri-

siko for uroligheder forårsaget af tilskuere i forbindelse med idrætsbegiven-

heden, herunder hvis politiet har modtaget konkrete efterretninger om, at

fangrupperinger har planlagt en større voldelig konfrontation efter kampen.

Der er herudover lagt vægt på, at muligheden for at meddele påbud efter den

foreslåede § 8 e i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder alene

forudsættes anvendt efter en dialog med arrangøren af begivenheden med

henblik på om muligt at nå til enighed om foranstaltninger til at imødegå

den foreliggende risiko. Ministeriet har desuden lagt vægt på, at ordningen

alene vil skulle anvendes i det omfang, det er nødvendigt for at undgå risiko

for uroligheder. Ordningen vil således være forbeholdt helt særlige tilfælde,

hvor politiet på baggrund af alle foreliggende oplysninger vurderer, at der

er særligt risiko for uroligheder. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at

der ved vurderingen af, hvilke sektioner af tilskuere der skal tilbageholdes,

skal lægges vægt på, at ikke flere tilskuere end nødvendigt bliver omfattet

af påbuddet, jf. nærmere lovforslagets pkt. 2.4.3.1. Endelig har Justitsmini-

steriet lagt vægt på, at arrangøren forudsættes at informere tilskuerne om det

meddelte påbud i forbindelse med billetsalget eller – hvis afgørelsen om at

meddele påbud træffes senere end billetsalget starter – ved direkte henven-

delse til de personer, der har købt billet til idrætsbegivenheden. Det er på

den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning kan

gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 5.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser af et begræn-

set omfang på Justitsministeriets område. Udgifterne forventes afholdt in-

den for de relevante myndigheders eksisterende økonomiske ramme.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Eventuelle påbud, som meddeles af politiet i medfør af den foreslåede be-

stemmelse om tilbageholdelse af bestemte tilskuersektioner på det sted, hvor

idrætsbegivenheden afholdes, vil kunne medføre visse begrænsede udgifter

for arrangørerne af de omfattede begivenheder.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen, se ovenfor pkt. 2.2.1.2. Det

er Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget ligger inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningen.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. februar 2023 til den 14.

marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Det er Justitsministeriets vurdering,

at eventuelle påbud, som meddeles af

politiet i medfør af en den foreslåede

bestemmelse om tilbageholdelse af

bestemte tilskuersektioner på det

sted, hvor idrætsbegivenheden afhol-

des, vil kunne medføre visse begræn-

sede udgifter for arrangørerne af de

omfattede begivenheder.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Nej X

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Politiet kan i medfør af § 2 i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegiven-

heder meddele en person generel karantæne, når det er nødvendigt af hensyn

til opretholdelse af ro og orden. For at kunne meddele generel karantæne i

medfør af § 2, stk. 1, skal to betingelser være opfyldt. Der skal foreligge en

begrundet mistanke om, at den pågældende i forbindelse med en bestemt

idrætsbegivenhed har begået en af de i § 2, stk. 1, nr. 1, opregnede lovover-

trædelser. Derudover er det en betingelse, at der er bestemte grunde til at

antage, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger in-

den for det område, som karantænen vil omfatte, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Det er

således en betingelse, at der for så vidt angår de i § 2, stk. 1, nr. 1, opregnede

lovovertrædelser består en gentagelsesrisiko.

Ud over muligheden for at meddele karantæne efter § 2, stk. 1, gælder der

efter § 2, stk. 2, en lettere adgang til at meddele generel karantæne i visse

tilfælde. Det fremgår således af lovens § 2, stk. 2, at der kan meddeles en

generel karantæne, uden at betingelsen i stk. 1, nr. 2, om gentagelsesrisiko,

er opfyldt, hvis forholdets grovhed tilsiger det. Undtagelsen i § 2, stk. 2,

omfatter alene de opregnede lovovertrædelser i bestemmelsen.

Det foreslås at tilføje restaurationslovens § 32 (forstyrrelse af den offentlige

orden), straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb med genstande mod personer

i offentlig tjeneste), 133 (fremkaldelse af opløb m.v.), 260, stk. 1 (ulovlig

tvang), og 288 (røveri) samt lov om knive og blankvåben m.v. i

§ 2, stk. 1,

nr. 1.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, nr. 1, indebærer, at der som noget nyt

vil kunne meddeles generel karantæne, hvis der er begrundet mistanke om,

at en person har begået overtrædelse af restaurationslovens § 32 (forstyrrelse

af den offentlige orden), straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb med gen-

stande mod personer i offentlig tjeneste), 133 (fremkaldelse af opløb m.v.),

260, stk. 1 (ulovlig tvang), 288 (røveri) eller lov om knive og blankvåben

m.v. i forbindelse med en bestemt idrætsbegivenhed.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

For så vidt angår restaurationslovens § 32 (forstyrrelse af den offentlige or-

den) vil en begrundet mistanke ikke i sig selv kunne danne grundlag for en

generel karantæne, idet betingelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, om, at politiet

skal kunne pege på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at den på-

gældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med

bestemte idrætsbegivenheder, også skal være opfyldt.

I forhold til straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb med genstande mod per-

soner i offentlig tjeneste), 133 (fremkaldelse af opløb m.v.), 134 a (delta-

gelse i slagsmål m.v.), 260, stk. 1 (ulovlig tvang), 288 (røveri) og lov om

knive og blankvåben m.v. vil politiet som udgangspunkt også skulle pege

på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at den pågældende ellers

på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med en bestemt idræts-

begivenhed, idet det dog bemærkes, at bestemmelserne tillige foreslås indsat

i stk. 2, således at der – hvis forholdets grovhed tilsiger det – vil kunne med-

deles generel karantæne uanset gentagelsesrisiko, jf. også bemærkningerne

til nr. 2.

Endelig er det en forudsætning for meddelelse af generel karantæne, at op-

retholdelse af ro og orden gør det nødvendigt, jf. lovens § 2, stk. 1. Politiet

skal således foretage en konkret og individuel vurdering af, om det af hensyn

til opretholdelse af ro og orden er nødvendigt at meddele en generel karan-

tæne, jf. § 2, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Politiet kan i medfør af § 2, stk. 2, i lov om sikkerhed ved bestemte idræts-

begivenheder meddele en person generel karantæne, uden at betingelsen i

stk. 1, nr. 2, er opfyldt, hvis forholdets grovhed tilsiger det. Undtagelsen i §

2, stk. 2, omfatter alene de lovovertrædelser, der er opregnet i stk. 2, herun-

der vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste m.v., maskeringsfor-

buddet og hærværk.

Bestemmelsen fraviger således udgangspunktet i lovens § 2, stk. 1, om, at

det er en betingelse for meddelelse af generel karantæne, at der foreligger

en gentagelsesrisiko i det konkrete tilfælde.

Det foreslås at tilføje straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb med genstande

mod personer i offentlig tjeneste), 133 (fremkaldelse af opløb m.v.), 134 a

(deltagelse i slagsmål m.v.), 260, stk. 1 (ulovlig tvang), og 288 (røveri) samt

lov om knive og blankvåben m.v. i

§ 2, stk. 2.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, indebærer, at politiet i tilfælde, hvor

den begrundede mistanke vedrører straffelovens §§ 119 b, stk. 1 (angreb

med genstande mod personer i offentlig tjeneste), 133 (fremkaldelse af op-

løb m.v.), 134 a (deltagelse i slagsmål m.v.), 260, stk. 1 (ulovlig tvang), 288

(røveri) eller lov om knive og blankvåben m.v., kan meddele generel karan-

tæne, selvom betingelsen om gentagelsesrisiko ikke er opfyldt.

Efter den foreslåede ændring stilles der således ikke krav om, at politiet skal

kunne pege på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at den pågæl-

dende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med be-

stemte idrætsbegivenheder.

Det er dog en forudsætning, at forholdets grovhed tilsiger, at gentagelses-

kravet ikke skal gælde. Betingelsen vil i almindelighed være opfyldt, når der

er tale om begrundet mistanke om fremkaldelse af opløb og slagsmål på vej

til og fra stadion samt inde på stadion, hvor trygheden for almindelige til-

skuere er særligt udsat. Derudover vil betingelsen i almindelighed være op-

fyldt, hvis en person kaster fyrværkeri, sten eller lignende mod politiet eller

kontrollører.

Betingelsen vil i almindelighed også være opfyldt i de tilfælde, hvor hoo-

ligans i tilknytning til en bestemt idrætsbegivenhed mødes med det formål

at indlede slagsmål, eller f.eks. i de tilfælde, hvor en person ved trusler om

vold eller fysisk vold fratager andre fans deres beklædningsgenstande. Der-

udover vil grovhedskriteriet typisk være opfyldt ved overtrædelse af lov om

knive og blankvåben m.v.

Kravet om forholdets grovhed vil derimod som udgangspunkt ikke være op-

fyldt i det tilfælde, hvor den pågældende alene har haft en perifer rolle i

lovovertrædelsen.

Politiet skal endvidere foretage en konkret og individuel vurdering af, om

det af hensyn til opretholdelse af ro og orden er nødvendigt at meddele en

generel karantæne, jf. § 2, stk. 1.

Det må dog antages, at dette krav – som følge af forholdets grovhed – i

almindelighed vil være opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenhe-

der, at politiet til autoriserede kontrollører kan videregive oplysninger om,

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

hvilke personer der af politiet er meddelt en generel karantæne efter lovens

§ 2, hvis videregivelsen er nødvendig for at håndhæve karantæner.

Efter § 6, stk. 4, kan justitsministeren fastsætte regler om politiets videregi-

velse af oplysninger i medfør af stk. 1. Endvidere kan justitsministeren fast-

sætte regler om autoriserede kontrollørers behandling af oplysninger mod-

taget i medfør af stk. 1.

Herudover følger det af lovens § 6 a, at justitsministeren kan fastsætte regler

om, at autoriserede kontrollører kan behandle oplysninger om, hvilke per-

soner der er meddelt privat karantæne, i det omfang behandlingen er nød-

vendig for at håndhæve sådanne karantæner.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at per-

sonoplysninger lovligt kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig af

hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-

lagt.

Det foreslås at tilføje et nyt

stk. 2

i lovens § 6, hvorefter politiet får en sær-

skilt hjemmel til at videregive oplysninger om navn, adresse og fødselsdato,

som politiet har indhentet efter retsplejelovens § 750, 2. pkt., til autoriserede

kontrollører, hvis videregivelsen er nødvendig for at tildele eller håndhæve

private karantæner. Bestemmelsen indebærer, at idrætsklubbers autorise-

rede kontrollører – i det nødvendige omfang – modtager oplysninger fra po-

litiet, med henblik på at identificere en person, som har overtrådt klubbens

interne ordensreglement.

Det er en betingelse for politiets videregivelse af oplysninger til de autori-

serede kontrollører, at videregivelsen sker med henblik på at tildele eller

håndhæve private karantæner. Bestemmelsen forudsættes bl.a. anvendt i den

situation, hvor en autoriseret kontrollør har konstateret, at en uidentificeret

person har overtrådt en eller flere bestemmelser i idrætsklubbens interne or-

densreglement, og at denne overtrædelse giver anledning til karantæne. Po-

litiet vil normalt kunne gå ud fra, at en anmodning er velbegrundet fra den

autoriserede kontrollørs side, og at videregivelsen dermed er nødvendig og

relevant. Det forudsættes endvidere, at den autoriserede kontrollør forinden

forgæves har forsøgt at indhente de nødvendige oplysninger fra den pågæl-

dende person.

Bestemmelsen vil endvidere kunne bruges med henblik på at håndhæve pri-

vate karantæner. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en autoriseret kontrollør

f.eks. i forbindelse med en kamp har en konkret mistanke om, at den pågæl-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

dende har en privat karantæne, men hvor den pågældende ikke ønsker at

oplyse sit navn til den autoriserede kontrollør, og den pågældende ikke på

anden måde kan identificeres.

Der vil kunne ske videregivelse af oplysninger om den pågældendes navn,

adresse og fødselsdato, jf. retsplejelovens § 750, 2. pkt.

De autoriserede kontrollører har tavshedspligt med hensyn til oplysninger

modtaget fra politiet i medfør af den foreslåede § 6, stk. 2. Straffelovens §§

152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse på overtrædelse af en så-

dan tavshedspligt, således at det vil være strafbart for autoriserede kontrol-

lører uberettiget at videregive oplysningerne til andre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenhe-

der, at politiet til autoriserede kontrollører kan videregive oplysninger om,

hvilke personer der er meddelt generel karantæne efter lovens § 2, hvis vi-

deregivelsen er nødvendig for at håndhæve karantæner. Det følger endvi-

dere af lovens § 6, stk. 2, at autoriserede kontrollører kan behandle oplys-

ninger modtaget i medfør af stk. 1, i det omfang behandlingen er nødvendig

for at håndhæve karantæner.

Idet der med lovforslaget lægges op til at indføre hjemmel til, at autoriserede

kontrollører kan behandle oplysninger om navn, adresse og fødselsdag til

brug for tildeling eller håndhævelse af private karantæner, foreslås det at

præcisere, at behandlingshjemlen i lov om sikkerhed ved bestemte idræts-

begivenheder § 6, stk. 2, angår håndhævelse af generelle karantæner i mod-

sætning til private karantæner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at per-

sonoplysninger lovligt kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig af

hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-

lagt.

Det foreslås at tilføje et nyt

stk. 4

i lov om sikkerhed ved bestemte idræts-

begivenheder, hvorefter autoriserede kontrollører kan behandle oplysninger

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

modtaget i medfør af stk. 2, i det omfang behandlingen er nødvendig for at

tildele eller håndhæve private karantæner. De autoriserede kontrollører vil

således ikke kunne behandle oplysningerne til andre formål.

Til nr. 6

Det følger af § 6, stk. 3, at autoriserede kontrollører har tavshedspligt med

hensyn til oplysninger modtaget i medfør af stk. 1, og at straffelovens §§

152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at der indsættes henvisninger til stk. 2 i § 6, stk. 3, der bliver

stk. 5. Forslaget indebærer, at autoriserede kontrollører har tavshedspligt

med hensyn til oplysninger om navn, adresse og fødselsdato modtaget fra

politiet med henblik på tildeling eller håndhævelse af privat karantæne på

samme måde som de har tavshedspligt med hensyn til oplysninger om,

hvilke personer der er meddelt generel karantæne, som de autoriserede kon-

trollører har modtaget fra politiet i medfør af lovens § 6, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 6, stk. 4, at justitsministeren kan fastsætte regler om politiets

videregivelse af oplysninger i medfør af stk. 1, og at justitsministeren kan

fastsætte regler om autoriserede kontrollørers behandling af oplysninger

modtaget i medfør af stk. 1.

Det foreslås, at der i § 6, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes henvisninger til

stk. 2. Forslaget indebærer, at justitsministeren tillige kan fastsætte regler

om politiets videregivelse af oplysninger efter den foreslåede § 6, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Til § 8 d

Efter politilovens § 5, stk. 2, har politiet mulighed for at udstede påbud mod

ophold i bestemte områder til personer på baggrund af de pågældendes ad-

færd.

Efter politilovens § 6 d, 1. pkt., kan politiet med henblik på at afværge fare

for forstyrrelse af den offentlige orden og fare for enkeltpersoners og den

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (Styrket indsats mod hooligans), fra justitsministeren

UDKAST

offentlige sikkerhed udstede påbud til en person om at forlade og ikke at

tage ophold eller færdes i en eller flere nattelivszoner.

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse § 8 d i lov om sikkerhed ved

bestemte idrætsbegivenheder, hvorefter politiet – med henblik på at afværge

fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og

den offentlige sikkerhed – kan meddele påbud i forbindelse med afviklingen

af en bestemt idrætsbegivenhed til en person om at forlade og ikke igen tage

ophold eller færdes indtil 500 meter fra det sted, hvor den bestemte idræts-

begivenhed afholdes.

Udtrykket »forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners

og den offentlige sikkerhed« skal forstås som i politilovens § 5, stk. 2, og

omfatter således f.eks. gadeuorden, værtshusuorden, uanstændig adfærd,

støjende adfærd og krænkelse af fællesgoder som monumenter og lignende,

ligesom det endvidere vil kunne omfatte f.eks. tildækket ansigt, slagsmål,