REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Brev om Europol-redegørelsen, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 69
Offentligt

Redegørelse nr.

R 4

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Redegørelse afgivet af justitsministeren (Peter Hummelgaard) den 8. februar 2023

Redegørelse

status over dansk politis situation i forhold til Europol

(Skriftlig redegørelse)

1. Indledning

Folketinget vedtog den 27. april 2017 lov nr. 411 om Den

Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbej-

de (Europol). Den daværende regering indgik på den bag-

grund den 29. april 2017 en aftale med Europol om operativt

og strategisk samarbejde (Europol-aftalen).

Europol-aftalen trådte i kraft den 30. april 2017 og har til

formål at oprette samarbejdsrelationer mellem Danmark og

Europol for at støtte og styrke samarbejdet mellem de øv-

rige EU-medlemslande og Danmarks kompetente nationale

myndigheder og deres fælles indsats for at forebygge og

bekæmpe alvorlig og organiseret kriminalitet, der berører to

eller flere EU-medlemslande, terrorisme og andre former for

kriminalitet, der berører en fælles interesse, som er omfattet

af EU-samarbejdet.

Europol-aftalen svarer ikke til et medlemskab af Europol,

men Rigspolitiet vurderede i forbindelse med Europol-afta-

lens indgåelse, at aftalen på en række væsentlige punkter

er operativt tilfredsstillende for dansk politi, og at aftalen

på kort sigt sikrer dansk politi en tilfredsstillende adgang til

Europols databaser.

Det fremgår af den politiske aftale af 12. december 2016

mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Allian-

ce og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokrati-

et, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale

Venstre samt Socialistisk Folkeparti om Danmarks tilknyt-

ning til Europol efter den 1. maj 2017, at aftalepartierne

vil følge udviklingen nøje og årligt gøre status over dansk

politis situation i forhold til Europol med en årlig rapport ef-

terfulgt af et møde i aftalekredsen samt en redegørelsesdebat

i Folketinget.

Justitsministeriet har siden årligt afgivet en redegørelse om

status over dansk politis situation i forhold til Europol til

Folketinget.

Den seneste redegørelse blev afgivet den 9. november

2021. Det fremgår heraf, at det fortsat er Rigspolitiets vur-

dering, at samarbejdet med Europol har en operationel stor

nytteværdi for dansk politi, og at samarbejdet med Europol

fungerer godt inden for den ramme, som Europol-aftalen

giver. Samtidig er det fortsat Rigspolitiets vurdering, at Dan-

marks udtrædelse af Europol har operationelle konsekvenser

for dansk politi.

Siden seneste redegørelse har Europa-Parlamentet og Rådet

vedtaget en forordning om ændring af Europol-forordnin-

gen

. Den ændrede forordning, som trådte i kraft den 28.

juni 2022, har til formål at styrke Europols mandat til bedre

at støtte Europols medlemslande i bekæmpelsen af alvorlig

og organiseret kriminalitet og terrorisme og at tackle nye

sikkerhedstrusler.

Den foreliggende redegørelse indeholder flere overordnede

afsnit. Afsnit 2 vedrører dansk politis samarbejde med Euro-

pol og beskriver bl.a. politiets deltagelse i bestyrelsesmø-

der i Europol og politiets samarbejde med Europol under

bl.a.

European Multidisciplinary Platform Against Criminal

Threats (EMPACT)

samt

High Value Targets (HVT).

Afsnit 3

vedrører databaser og applikationer og indeholder en beskri-

velse af dansk politis adgang til oplysninger i de enkelte da-

tabaser og adgang til brug af de enkelte applikationer. Der-

udover findes der i redegørelsens afsnit 4 en beskrivelse

af Storbritanniens samarbejde med Europol efter Storbritan-

niens udtræden af Den Europæiske Union, og afsnit 5 inde-

holder en beskrivelse af den ændrede Europol-forordnings

betydning for Danmarks situation i forhold til Europol. I af-

AA013451

Justitsmin., j.nr. 2022-0049-0192

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Brev om Europol-redegørelsen, fra justitsministeren

snit 6 beskrives aftalens økonomiske konsekvenser, og afsnit

7 indeholder en sammenfatning af Rigspolitiets vurdering

af samarbejdet med Europol og betydningen af det danske

retsforbehold.

2. Dansk politis samarbejde med Europol

Europols bestyrelse

Danmark har i det forløbne år deltaget som observatør i

samtlige bestyrelsesmøder i Europols bestyrelse (Manage-

ment Board) og været inviteret til alle møder i undergrupper

til bestyrelsen, ligesom Danmark deltager som observatør

på møderne for lederne af de nationale Europol-enheder, de

såkaldte Heads of Europol National Units (HENU).

Danmark har som tredjeland og i medfør af Europol-aftalen

alene mulighed for at deltage som observatør ved møderne,

ligesom der kan være særlige dagsordenspunkter, som kun

medlemmer af Europol kan deltage i drøftelserne af. De

øvrige tredjelande, der har operationelle samarbejdsaftaler

med Europol, deltager ikke i møderne, medmindre de er

særligt inviteret af medlemslandene.

Det er Rigspolitiets erfaring, at Danmark i praksis har me-

get begrænset indflydelse på de beslutninger, der træffes i

Europol, hvilket bl.a. kan henføres til, at Danmark alene

deltager som observatør på møder i Europols bestyrelse og

på HENU-møder.

Forbindelsesofficerer

Alle medlemslande og tredjelande, der har indgået en opera-

tionel aftale med Europol, har udstationeret forbindelsesof-

ficerer til Europols hovedkvarter i Haag. Forbindelsesoffice-

rerne er tilknyttet Europol, men er ikke en del af organisatio-

nen Europol og er derfor undergivet national ret.

Det er fortsat Rigspolitiets opfattelse, at de danske forbin-

delsesofficerers daglige samarbejde med Europol og de øvri-

ge landes forbindelsesofficerer er godt og konstruktivt, og at

Europol-samarbejdet i denne sammenhæng er af operationel

stor betydning for Danmark.

Det følger af den nationale strategi for cyber- og informati-

onssikkerhed fra december 2021, at der skal opbygges et ak-

tivt cyberforsvar, der bl.a. skal sætte myndighederne i stand

til at forstyrre, vildlede eller standse en modstanders cybe-

roperationer mod Danmark, og at dette bl.a. indebærer, at

der udsendes en forbindelsesofficer til Europols Joint Cyber

Action Task Force (J-CAT). Nationalt Cyber Crime Center

(NC3) i National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ud-

stationerede derfor pr. 1. september 2022 en forbindelsesof-

ficer til den danske desk med den primære opgave at indgå

i samarbejdet i J-CAT under Europols Cyber Crime Centre

(EC3). EC3 leverer operationel, strategisk og analytisk støt-

te til medlemslandenes efterforskninger og er bl.a. vært og

facilitator for indsatsen i J-CAT vedrørende bekæmpelsen af

cyberkriminalitet.

J-CAT udgør et stående operationelt team af cyber-forbin-

delsesofficerer fra medlemslande og en række lande uden

for EU med understøttelse af EC3-ansatte. Forbindelsesoffi-

cererne er alle placeret i Europols hovedkvarter og opererer

fra samme kontor for at sikre smidig og effektiv kommuni-

kation. Herudover er en medarbejder fra Eurojust tilknyttet

EC3 for bl.a. løbende at drøfte sager og projekter af fælles

interesse for de deltagende lande. Når en sag om cyberkri-

minalitet eller seksuelt misbrug af børn viser sig at være

aktuel i flere lande, kan J-CAT understøtte opstarten af en

fælles europæisk efterforskning for dermed at bidrage til en

hurtigere og mere effektiv efterforskning og opklaring. Det

er vurderingen, at den viden og læring, der opnås ved at

være medlem af dette samarbejde, også gavner udviklingen

af nationale koncepter og indsatser.

European Multidisciplinary Platform Against Criminal

Threats

European Multidisciplinary Platform Against Criminal

Threats (EMPACT) er udmøntningen af EU’s prioriteter for

bekæmpelsen af organiseret og grov international kriminali-

tet under

EU´s Policy Cycle,

der udvikler aktiviteter med

henblik på at indfri EU’s strategiske mål om bekæmpelse af

organiseret og grov international kriminalitet.

EMPACT-prioriteterne fastlægges hvert fjerde år via

en rådskonklusion. De nuværende prioriteter beror på

rådskonklusion af 26. maj 2021 og dækker perioden

2022-2025. Samarbejdet om EMPACT-prioriteterne udmøn-

tes i årlige operationelle handlingsplaner, der udarbejdes in-

den for hver prioritet. Rigspolitiet har oplyst, at Danmark i

2022 deltog i samtlige 15 operationelle handlingsplaner.

Det er medlemslandene selv, der driver dette samarbej-

de. Europol understøtter samarbejdet via EMPACT Support

Team, ligesom den primære finansiering af aktiviteter under

EMPACT sker via Europols budget. Herudover kan Europol

deltage i udmøntningen af aktiviteter, der er indeholdt i de

operationelle handlingsplaner, ligesom Europol understøtter

de operationelle handlingsplaner analytisk.

Den danske deltagelse i EMPACT er overordnet forankret

i Rigspolitiet, som inddrager relevante politikredse i aktivi-

teter inden for de operationelle handlingsplaner. Andre of-

fentlige, ikke-retshåndhævende myndigheder kan ligeledes

inddrages i aktiviteter under relevante operationelle hand-

lingsplaner. Det drejer sig f.eks. om Toldstyrelsen og Skatte-

styrelsen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Brev om Europol-redegørelsen, fra justitsministeren

Som følge af Danmarks status som tredjeland kan Danmark

ikke selvstændigt ansøge Europol om finansiering fra de

midler, der er afsat under Europols budget til operationelle

aktiviteter under EMPACT. Dansk politi kan imidlertid –

i de tilfælde hvor dansk politi deltager i en grænseoverskri-

dende efterforskning – modtage finansiering via en indgiven

ansøgning fra et andet medlemsland med henblik på dæk-

ning af udgifter, som dansk politi måtte afholde i forbindelse

hermed. Sådanne udgifter vil f.eks. kunne omfatte udgifter

til tolk, oversættelse af dokumenter, deltagelse i møder mv.

Som eksempler på dansk politis deltagelse i aktiviteter i regi

af EMPACT kan nævnes deltagelsen i fælles aktionsdage

i maj 2022 under EMPACT-prioriteten ’berigelseskriminali-

tet’, der havde fokus på omrejsende kriminelle grupperinger

og bilateral

real-time

udveksling af oplysninger vedrørende

disse grupperinger. I forbindelse med aktionsdagene blev

der oprettet et midlertidigt operationscenter i Europol, hvor

nationale eksperter fra EU-medlemslandene deltog. De på-

gældende aktionsdage førte ikke til større sager med relation

til Danmark, men dansk politi kunne imidlertid understøtte

flere efterforskninger i andre medlemslande med efterret-

ninger samt data fra politiets automatiske nummerpladegen-

kendelsessystem. I løbet af aktionsdagene var dansk politi

således involveret i 377 forespørgsler på personer/køretøjer,

der enten udgjorde omrejsende kriminelle grupperinger eller

formodedes at kunne udgøre omrejsende kriminelle gruppe-

ringer. Data, der indgår i sådanne forespørgsler, kan desuden

understøtte dansk politis fremadrettede arbejde med indsat-

sen mod omrejsende kriminelle grupperinger.

Rigspolitiet har oplyst, at deltagelse i de fælles aktionsdage

bidrager positivt til både den nationale og internationale

indsats vedrørende bekæmpelsen af omrejsende kriminelle,

ligesom aktionsdagene styrker netværket mellem internatio-

nale aktører, der arbejder inden for området med omrejsende

kriminelle grupperinger.

Dansk politi (NSK) deltog derudover sammen med 13 andre

lande i maj 2022 i en såkaldt Joint Action Day (JAD) under

navnet ”Hackathon” i regi af EMPACT-prioriteten ’menne-

skehandel’. Aktionsdagen, der fandt sted som en online

aktionsdag, havde til formål at afsløre kriminelle netværk,

der – via onlineplatforme – rekrutterer ukrainske flygtnin-

ge med henblik på seksuel udnyttelse eller udnyttelse af

arbejdskraft. Aktionsdagen førte bl.a. til, at der blandt de

deltagende lande blev identificeret 9 formodede menneske-

handlere og 9 mulige ofre, mens 15 nye efterforskninger

blev indledt. En aktionsdag med samme fokus blev afholdt i

Holland i efteråret 2022, hvor dansk politi ved NSK og Syd-

og Sønderjyllands Politi deltog.

I juni 2022 deltog en række danske politikredse i en fælles

aktionsuge også under EMPACT-prioriteten ’menneskehan-

del’. Denne aktion havde fokus på udnyttelse af arbejdskraft

og relaterede lovovertrædelser ved gennemførelse af målret-

tede kontroller på udvalgte lokationer i de deltagende med-

lemslande. Aktionen ledte bl.a. til anholdelse af 59 personer,

identifikation af 487 potentielle ofre for forskellige former

for udnyttelse, afsløring af 34 forfalskede dokumenter samt

iværksættelse af omkring 80 nye efterforskninger. For så

vidt angik den danske del af aktionen har politikredsene

oplyst Rigspolitiet om, at politiet foretog kontrol af 38 lo-

kationer i Danmark, herunder massageklinikker, byggeplad-

ser mv., ligesom politiet foretog kontrol af 144 personer,

hvoraf to personer efterfølgende af Center for Menneske-

handel er blevet vurderet som potentielle ofre for mennes-

kehandel. Herudover har de deltagende politikredse oplyst

Rigspolitiet om, at aktionsugen har ført til sager om overtræ-

delse af udlændingeloven i form af ulovligt ophold og/eller

ulovligt arbejde samt sager om personelfalsk.

Herudover deltog en række danske politikredse i endnu en

aktionsdag med lignende fokus i oktober 2022. I alt blev

147 personer, køretøjer, lokationer og ID-dokumenter kon-

trolleret. Kontrollerne førte til anholdelse eller sigtelse af

13 personer for manglende opholds- og arbejdstilladelser,

mens én person blev identificeret som et potentielt offer for

menneskehandel.

High Value Targets /Operational Task Forces

I sommeren 2017 lancerede Europol et nyt koncept til mål-

udpegning og bekæmpelse af såkaldte High Value Targets

(HVT). HVT defineres som organiserede kriminelle person-

er, der udgør en stor kriminalitetstrussel for to eller flere

Europol-medlemslande, og som begår kriminalitet, der er

omfattet af Europols mandat.

Konceptet indebærer, at medlemslandene kan fremsætte for-

slag til, hvilke personer der på en liste skal fremgå som

HVT, hvorefter Europol understøtter udvælgelsen af person-

er til listen på baggrund af forskellige kriterier, der fremgår

af en fastlagt procedure, som betegnes Standard Operating

Procedure (SOP). Eksempler på kriterier kan f.eks. være ev-

nen og viljen til at beskadige private eller offentlige interes-

ser, adgang til ekspertise, adgang til økonomiske ressourcer

samt evnen og viljen til at bruge vold eller korruption.

Når medlemslandene sammen med Europol har udpeget per-

soner som HVT, kan disse blive genstand for en såkaldt

Operational Task Force (OTF). De deltagende medlems-

lande samt Europol allokerer hver især personale til en

OTF. Enhver information, der behandles med henblik på at

understøtte en OTF, skal finde sted inden for et eksisterende

analyseprojekt. For en beskrivelse af Europols analysepro-

jekter henvises til afsnit 3.

Danmark har på grund af sin status ikke mulighed for af

egen drift at foreslå eller udvælge HVT. Danmark og øvrige

tredjelande kan dog inviteres til deltagelse i processen ved-

rørende udvælgelse af HVT, såfremt det af de deltagende

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Brev om Europol-redegørelsen, fra justitsministeren

medlemslande vurderes nødvendigt ud fra et operationelt

synspunkt. Danmark vil i så fald alene kunne deltage som

observatør, der leverer information, som måtte være relevant

for processen. Danmark kan ligeledes inviteres til at deltage

i den efterfølgende OTF efter forudgående godkendelse fra

de involverede medlemslande. Deltagende aktører bør allo-

kere ressourcer til den pågældende OTF.

Rigspolitiet har oplyst, at det klart vil være en fordel med

stor operationel værdi, hvis Danmark kunne deltage på lige

fod med de øvrige medlemslande i hele processen vedrøren-

de evaluering af udvælgelseskriterier samt beslutning om

udpegelse af HVT.

Danmark har gennem længere tid deltaget og deltager fortsat

pr. 1. december 2022 i to forskellige operationelle task for-

ces (OTF EMMA og OTF LIMIT) vedrørende nedtagning

af krypterede netværk, som primært har været benyttet af

medlemmer af kriminelle organiserede netværk. Derudover

har Danmark også deltaget i OTF Greenlight, der tillige

vedrører nedtagning af et krypteret netværk.

For så vidt angår OTF EMMA har Danmark ved sin del-

tagelse fået adgang til store mængder data sikret fra den

krypterede kommunikationsplatform Encrochat. På samme

vis har Danmarks deltagelse i OTF LIMIT betydet, at dansk

politi har fået adgang til store mængder data – denne gang

fra den krypterede kommunikationsplatform SKY ECC, der

ligesom Encrochat primært blev benyttet af organiserede

kriminelle.

Danmarks deltagelse i OTF EMMA og LIMIT har medført,

at materiale fra de krypterede platforme har indgået og fort-

sat indgår i en række efterforskninger i Danmark vedrørende

alvorlig kriminalitet. Der er ligeledes afsagt domme i flere

store sager, hvor Encrochat- eller SKY ECC-data har indgå-

et som bevis i sagen.

3. Databaser og applikationer

Secure Information Exchange Network Application

Secure Information Exchange Network Application (SIE-

NA) er en krypteret kommunikationsplatform, hvor med-

lemslande og tredjelande med en operationel aftale med

Europol kan kommunikere bilateralt og med Europol. SIE-

NA kan også anvendes til at sende bidrag til Europols data-

baser samt til anmodning om søgning i samme.

Dansk politis kommunikation i Europol-regi foregår således

primært via SIENA. SIENA bruges til at udveksle oplysnin-

ger af følsom karakter i sager, som bl.a. omhandler efterret-

ning og efterforskning inden for mandatområderne, og som

foregår på tværs af grænserne inden for EU og de operatio-

nelle tredjelande.

SIENA benyttes for nuværende af NSK, den danske desk i

Europol og Rigspolitiet.

SIENA anvendes også af de myndigheder og enheder mv.

i politiet, hvis opgavevaretagelse forudsætter adgang til

at kommunikere og udveksle oplysninger via en krypteret

kommunikationskanal. Det drejer sig om passagerlisteoply-

sningsenheden (PNR-enheden) i Københavns Politi, udlæn-

dingekontrolafdelingerne i Syd- og Sønderjyllands Politi

og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt Midt- og

Vestsjællands Politi i forbindelse med kredsenes deltagelse

i EMPACT-samarbejdet. Desuden anvendes SIENA af Poli-

tiets Efterretningstjeneste (PET), herunder Politiets Aktions-

styrke via ATLAS-samarbejdet, samt politiets udstationere-

de forbindelsesofficerer i Ankara, Bangkok og Tirana.

Nedenstående tabel viser antallet af meddelelser, som Dan-

mark har udvekslet via SIENA. I statistikken indgår både

sendte og modtagne meddelelser. Statistikkerne indeholder

ikke de meddelelser, der måtte være udvekslet i den del af

SIENA, der angår terrorbekæmpelse.

2017

12.251

2018

14.467

2019

17.773

2020

19.647

2021

17.660

2022

16.088

Redegørelse af 10. november 2021 om status over dansk politis situa-

tion i forhold til Europol

fremgik, at tallet for 2020 var 20.722. Tallet

var imidlertid indhentet fra SIENA Annual Report 2020, der også

omfatter meddelelser i SIENA, der angår terrorbekæmpelse.

Europol Information System

Europol Information System (EIS) er Europols centrale in-

formations- og efterretningsdatabase, som indeholder ind-

beretninger om personer, kriminelle organisationer, lovover-

trædelser, objekter med mere. EIS adskiller sig fra Europols

øvrige databaser ved, at medlemslande selv opdaterer data

og foretager søgning i databasen. Tredjelande med opera-

tionelle samarbejdsaftaler, herunder Danmark, har ikke di-

rekte adgang til EIS, hvorfor søgninger samt opdateringer

i Danmarks tilfælde foretages af Europol. For Danmarks

vedkommende foretages søgninger og opdateringer af de

dansktalende sekunderede nationale eksperter (SNE), som er

ansat under Europol.

I praksis er det i sagens natur mere tidskrævende for dansk

politi at skulle anmode SNE’erne om at foretage sådanne

opslag i EIS, som politiet indtil den 1. november 2017 selv

havde mulighed for at foretage.

Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at Rigspolitiet ikke

med samme smidighed som politiet i de øvrige medlems-

lande vil kunne foretage opslag i EIS som led i det pa-

truljerende politis opgavevaretagelse. Dette indebærer bl.a.,

at den særlige ordning efter Europol-aftalen i forhold til

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Brev om Europol-redegørelsen, fra justitsministeren

dansk politis adgang til søgning i EIS i visse tilfælde vil

kunne forsinke og vanskeliggøre f.eks. grænsekontrolarbej-

det. Rigspolitiet er imidlertid ikke bekendt med, at en sådan

forsinkelse har haft betydning for udfaldet af konkrete sager

eller efterforskninger. Det er fortsat Rigspolitiets vurdering,

at ordningen generelt set er operativt tilfredsstillende. Rigs-

politiet har dog samtidig oplyst, at dette ikke er at sidestille

med en integreret løsning, hvor EIS-søgninger ville indgå

som datakilde i et centralt søgesystem.

Nedenstående tabel viser antallet af søgninger i EIS, som

Europol har foretaget på vegne af Danmark i 2021 og 2022.

Fra og med første kvartal til og med tredje

kvartal af 2022

61.227

2021

112.901

Det primære formål med databaserne er at understøtte de

analyseaktiviteter, der finder sted i de respektive analysepro-

jekter i Europol med henblik på at bekæmpe organiseret

kriminalitet og andre former for alvorlig kriminalitet, samt

at monitere den organiserede og alvorlige kriminalitet i Eu-

ropa på strategisk og operationelt niveau. Medlemslandene

og tredjelande med en operationel aftale bidrager til data-

baserne (SOC og CT) gennem indberetninger til Europol

via SIENA. Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at

dansk politi fortsat bidrager til databaserne på lige fod med

Europols medlemslande. På baggrund af indberetningerne

leverer Europol analyser til de involverede medlemslande

samt tredjelande med en operationel aftale. På baggrund af

sådanne analyser kan der initieres operationelle møder med

henblik på at koordinere indsatser mod et fælles mål, lige-

som analyserne kan medvirke til, at medlemslandene deler

viden om bestemte kriminelle personer eller organisationer.

For så vidt angår Europols videregivelse af oplysninger

fra SOC og CT til tredjelande, herunder Danmark, kræ-

ver videregivelsen som det klare udgangspunkt samtykke

fra det medlemsland, der har indberettet oplysningerne til

Europol. Foreligger der ikke et samtykke, følger det af

samarbejdsaftalen, at hvis det er absolut nødvendigt for at

afværge en overhængende livsfare, skal Europol videregive

oplysninger vedrørende Danmark til Danmark. I det tilfælde

skal Europol samtidig orientere det medlemsland, der har

videregivet oplysningerne til Europol, om videregivelsen og

begrunde sin analyse af situationen.

Et samtykke kan være generelt og givet på forhånd, men

hvis det ikke er tilfældet, skal Europol fra gang til gang kon-

takte det indberettende medlemsland med henblik på med-

lemslandets samtykke til videregivelse af oplysningerne til

tredjelandet eller med opfordring om, at medlemslandet selv

deler oplysningerne bilateralt. Det er Rigspolitiets opfattel-

se, at de fleste medlemslande har givet et generelt samtykke

til at videregive oplysninger til Danmark. Europol udleverer

dog – af fortrolighedshensyn – ikke en liste over, hvilke

medlemslande, der har meddelt et generelt samtykke.

Hvis et medlemsland ikke har meddelt et generelt samtyk-

ke, kan der forekomme en øget svartid for Danmark i

forhold til svartiden for medlemslande. Hvis data fra Dan-

mark udløser et hit i forbindelse med koblingen af et med-

lemslands oplysninger i SOC og CT, skal Europol således

have det pågældende medlemslands forudgående, konkrete

tilladelse til at dele oplysningerne med Danmark, medmin-

dre der foreligger en generel forhåndsgodkendelse fra det

pågældende medlemsland. I de tilfælde, hvor der ikke fore-

ligger en generel forhåndsgodkendelse, kan indhentelse af

forudgående, konkret tilladelse til at videregive oplysninger

således medføre forsinkelser og i nogle tilfælde manglende

svar. Oplysninger, som Europol har modtaget fra tredjelan-

de, herunder Danmark, kan videregives af Europol til med-

lemslandene. Europols videregivelse af oplysninger, der er

Som et eksempel på brugen af EIS-data kan nævnes dansk

politis monitering af omrejsende kriminelle, hvor Rigspoliti-

et for nuværende løbende fremsender modtagne relevante

EIS-hits til UKA Vest, med henblik på at oplysninger fra

hits kan indgå i det daglige situationsbillede.

Den manglende direkte søgeadgang indebærer desuden be-

grænsninger i form af, at dansk politi ikke får adgang til

applikationen QUEST, der er omtalt senere i redegørelsen,

ligesom dansk politis analyseplatform POL-INTEL – som

en konsekvens af Danmarks status – ikke har en integration

til EIS.

POL-INTEL understøtter sammenstillingen af data fra en

række af dansk politis kildesystemer, herunder internationa-

le systemer såsom Schengeninformationssystemet (SIS). Det

var i forbindelse med implementeringen af POL-INTEL

oprindeligt forudsat, at analyseplatformen skulle have en

direkte integration til EIS med henblik på at understøtte

politiets evne til at skabe et samlet efterretningsbillede til

brug for navnlig bekæmpelsen af grænseoverskridende kri-

minalitet.

Europol Analysis System og Analysis Projects

Europols Analysis System (EAS) er det andet af Europols

centrale systemer. I det væsentligste er EAS en platform,

der indeholder Europols store databaser kaldet Serious Or-

ganised Crime (SOC) og Counter Terrorism (CT). Disse to

databaser indeholder Europols analyseprojekter (AP) inden

for Europols mandatområder, f.eks. menneskesmugling og

cyberkriminalitet. EAS indeholder alle de operationelle da-

ta samt analyseværktøjer, der gør Europols analytikere og

specialister i stand til at levere analytiske produkter til med-

lemslandene inden for gældende rammer for fortrolighed og

databeskyttelse.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Brev om Europol-redegørelsen, fra justitsministeren

modtaget fra et tredjeland til øvrige tredjelande, kan kun ske

efter forudgående, konkret tilladelse.

Det er alene Europols medarbejdere, der har direkte adgang

til databaserne. Den reviderede Europol-forordning indfører

imidlertid en ordning om, at Europol – med henblik på

fælles operationel analyse i konkrete efterforskninger – kan

gøre visse data direkte tilgængelig for udvalgte medlemslan-

de. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til afsnit 5.

Det bemærkes, at EAS fremadrettet vil skulle understøtte

indirekte søgeadgange til oplysninger om organiseret krimi-

nalitet, der er indberettet til operationelle analyser som led

i udrulningen af QUEST+, der udgør en videreudvikling af

applikationen QUEST, jf. nærmere nedenfor.

I medfør af Europol-aftalens artikel 14 inviteres Danmark

fortsat af Europol til at deltage i nye eller eksisterende

analyseprojekter, som Danmark ikke deltog i ved aftalens

indgåelse den 1. maj 2017. Pr. december 2022 deltager Dan-

mark i samtlige 25 verserende analyseprojekter, herunder

analyseprojektet vedrørende organiserede kriminelle grup-

peringer og det nyoprettede analyseprojekt Drug Crime.

Under den nuværende ramme for analyseprojekter bliver

alle Europols medlemslande inviteret til at deltage i et ana-

lyseprojekt på det tidspunkt, hvor projektet etableres. EU-

agenturer, tredjelande og internationale organisationer kan

blive inviteret til at blive associeret til et analyseprojekt,

hvis formålet med projektet er relevant for dem, eller hvis

data, der behandles i projektet, vedrører dem og hvis de del-

tagende medlemslande giver samtykke til deltagelse. Private

aktører kan ikke deltage i et analyseprojekt.

Dansk politis deltagelse i analyseprojekter, som Danmark er

inviteret til at deltage i, besluttes af de relevante fagområder

i politiet, ligesom værdien af dansk deltagelse løbende vur-

deres. Det har generelt både operativ og strategisk værdi for

dansk politi at deltage i de operative analyseprojekter.

Som et eksempel på anvendelse af oplysninger fra EAS kan

nævnes, at dansk politi ved NSK – som led i den målrettede

bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende krimina-

litet – i februar 2022 afslørede en illegal cigaretfabrik i

Østjylland efter gennemførelsen af en længerevarende frem-

adrettet efterforskning. I forbindelse med sagen blev der

beslaglagt omkring 25 millioner illegale cigaretter samt ca.

13 tons forarbejdet tobak, svarende til produktion af yder-

ligere ca. 13 millioner cigaretter, en omfattende mængde

professionelt cigaretproduktionsudstyr, og betydelige værdi-

er hos de anholdte. Værdier, der alle mistænktes for at være

tilvejebragt for midler opnået ved kriminalitet.

Efterforskningen førte samlet set til, at der blev rejst sigtelse

for afgiftsunddragelse på mindst 15 millioner kroner.

Herudover kan nævnes, at Europol er europæisk kontakt-

punkt i forhold til amerikanske rapporter fra National Center

of Missing or Exploited Children (NCMEC), der viderefor-

midles af Department of Homeland Security på baggrund

af indberetninger til NCMEC. Rapporterne, der bl.a. beror

på modtagne oplysninger fra udbydere af sociale medier og

andre tjenester på internettet, angår mistanke om seksuel

udnyttelse af mindreårige og børnepornografi. De modtagne

rapporter indgår i Europols analysesystem EAS og videre-

formidles herfra til de relevante medlemslande og tredjelan-

de med henblik på undersøgelse af, om der er grundlag for

at iværksætte nationale efterforskninger vedrørende seksuelt

misbrug af børn. I 2021 modtog dansk politi ved NSK via

Europol 4.640 NCMEC-rapporter, hvoraf 1.363 sager blev

videreformidlet til politikredsene. I 2022

har NSK modta-

get 7.110 rapporter via Europol, hvoraf NSK har viderefor-

midlet 2.987 sager til politikredsene. I flere tilfælde har

NCMEC-rapporterne været nøglen til afdækning af forhold

vedrørende seksuelt misbrug af børn.

On the spot-support

En af Europols primære opgaver er at levere specialiseret

operationel og teknisk støtte til de kompetente retshåndhæ-

vende myndigheder i medlemslandene. Dette kan bl.a. faci-

literes gennem udsendelse af Europols analytikere og spe-

cialister på stedet (såkaldt ”on the spot” support).

Gennem de seneste år har antallet og typerne af on-the-spot

support udviklet sig markant. En af de mest anvendte for-

mer for on-the-spot support er de såkaldte mobile kontorer

(”mobile offices”), hvor Europol-ansatte opererer direkte

fra lokationen i det medlemsland, hvor operationen finder

sted. Via internetopkobling eller mobilt bredbånd kan Euro-

pols ansatte – under den konkrete operation – tilgå egne

databaser og analyseredskaber samt kommunikationsplatfor-

men SIENA. Europol kan dermed bl.a. bidrage til udarbej-

delse af efterforskningsoplæg med visuel analyse og sam-

menkædning af gerningsmandsprofiler, køretøjer, rejseruter,

medgerningsmænd, modus operandi mv. Europol kan desu-

den bidrage med udtræk og undersøgelse af data fra mobile

enheder, såsom smartphones, tablets mv., indhentning af da-

ta fra computere eller servere, billeddannelse fra computere,

telefonoplåsning mv.

De danske SNE’er har f.eks. assisteret Sydsjællands og Lol-

land-Falsters Politi med tilstedeværelse af mobile kontorer

i forbindelse med udvidede indrejsekontroller i januar og i

juni 2022

Querying Europol System

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Brev om Europol-redegørelsen, fra justitsministeren

Querying Europol System (QUEST) er en webbaseret ap-

plikation, der tillader medlemslandenes politimyndigheder

at foretage søgninger i EIS gennem egne nationale IT-syste-

mer.

QUEST giver en udvidet dataadgang for medlemslande,

idet oplysninger fra EIS via applikationen kan tilgås af det

operative personale via nationale søgeplatforme. Denne mu-

lighed stilles ikke til rådighed for Danmark som følge af,

at Danmark efter Europol-aftalen ikke har direkte adgang

til oplysninger i EIS. Det har den betydning, at dansk poli-

ti i modsætning til medlemslande, der har implementeret

QUEST, ikke i forbindelse med f.eks. kontrol af et uden-

landsk køretøj eller en udenlandsk person kan foretage di-

rekte opslag i EIS via QUEST for at fastslå, om den pågæl-

dende er registreret i EIS for kriminalitet i andre lande.

Dette kan bl.a. have betydning for det patruljerende politis

opgavevaretagelse i relation til udlændinge– og kriminali-

tetskontrol, herunder i forbindelse med grænsekontrol og

indsatsen over for udenlandske personer med relation til

bandemiljøet. I stedet vil politiet skulle henvende sig til

SNE’en i Ejby eller – uden for normal arbejdstid – Rigspo-

litiet med henblik på at få oplysninger om eventuel registre-

ring i EIS. Det er fortsat Rigspolitiets opfattelse, at det er

praktisk uhåndterbart for det patruljerende politi at foretage

systematiske opslag i EIS via Rigspolitiet i forbindelse med

den daglige opgavevaretagelse, og at anmodninger om op-

slag via Rigspolitiet derfor vil begrænses til de få tilfælde,

hvor det patruljerende politi har en konkret mistanke om,

at enkeltpersoner f.eks. begår grænseoverskridende krimina-

litet. Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet ikke registrerer,

hvor lang tid behandlingen af konkrete henvendelser ved-

rørende opslag og registrering af oplysninger i Europols

databaser tager, ligesom Rigspolitiet ikke registrerer, hvor

stor en del af henvendelserne der falder uden for almindelig

arbejdstid. Rigspolitiet har imidlertid oplyst, at der er tale

om meget få anmodninger uden for almindelig arbejdstid.

QUEST er pr. oktober 2022 implementeret i 13 medlems-

landes nationale systemer. Herudover arbejder enkelte med-

lemslande aktuelt på at blive tilkoblet, mens en række lande

har tilkendegivet interesse i at implementere QUEST i nati-

onale systemer. Statistik fra Europol viser, at 80 pct. af de

opkoblede medlemslandes søgninger i EIS i første og andet

kvartal af 2022 er foretaget via QUEST.

QUEST skal på sigt ligeledes søge i operationelle analy-

sedata fra EAS på hit/no hit basis (QUEST+). Søgninger

i EAS via QUEST+ vil dels kunne give oplysninger om,

hvorvidt der findes data om den søgte person eller genstand

i EAS, dels metadata der knytter sig til dataene, der er ind-

berettet, f.eks. oplysning om det indberettende medlemsland

eller tredjeland samt dato for indberetningen, SIENA-id, in-

formation om hvilket analyseprojekt indberetningen knytter

sig til mv. En søgning giver ikke adgang til selve indholdet

af de pågældende indberetninger i databasen. Yderligere op-

lysninger skal i givet fald rekvireres efterfølgende, f.eks. via

anmodning til det indberettende medlemsland via SIENA.

QUEST+-integrationsfasen blev indledt i andet kvartal af

2022 og involverer bl.a. de deltagende medlemslandes tests

af applikationen samt konsultation af Den Europæiske Til-

synsførende for Databeskyttelse (EDPS).

QUEST+ stilles ikke til rådighed for Danmark, som derfor

ikke har mulighed for at blive tildelt adgang til at foretage

hit/no-hit søgninger i EAS. Det er Rigspolitiets vurdering,

at den kommende hit/no-hit adgang til data i EAS ville

kunne have operationel værdi for dansk politi som efterret-

ningsværktøj, og at manglende adgang derfor generelt set vil

stille Danmark ringere end Europols medlemslande som led

i bekæmpelsen af alvorlig organiseret kriminalitet.

4. Storbritanniens samarbejde med Europol efter Brexit

Som følge af Storbritanniens (UK) udtræden af EU den 31.

januar 2020 betragtes UK som et tredjeland i relation til

Europol. Europol og UK underskrev i september 2021 en

samarbejdsaftale, der supplerer og implementerer afsnit V

om UKs samarbejde med Europol i handels- og samarbejds-

aftalen, der trådte i kraft den 1. maj 2021

. Samarbejdsaf-

talen fastsætter generelle regler for det operationelle samar-

bejde mellem Europol og UK.

UK har som tredjeland fortsat et forbindelseskontor i Euro-

pol, og medlemslande og tredjelande med operationelle af-

taler med Europol kan fortsat kommunikere med UK via

forbindelseskontoret, bl.a. gennem Europols kommunikati-

onssystem SIENA.

De nærmere detaljer og praktiske forhold vedrørende det

operationelle samarbejde mellem UK og Europol skal fast-

lægges i en række supplerende underordninger, som bl.a.

knytter sig til rammerne for udstationering af forbindelses-

officerer, informationssikkerhed og brug af sikker kommuni-

kationslinje. Dette arbejde pågår for nuværende i Europol

i samråd med EU-Kommissionen og UK. Når de endelige

udkast til ordningerne foreligger, vil disse blive forelagt

Europols bestyrelse med henblik på vedtagelse.

5. Forordning om ændring af Europol-forordningen

Den 28. juni 2022 trådte Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2022/991 af 8. juni 2022 om ændring af Europol-

forordningen i kraft.

Forordningen har til formål at styrke Europols mandat til

bedre at understøtte Europols medlemslande i bekæmpelsen

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Brev om Europol-redegørelsen, fra justitsministeren

af alvorlig og organiseret kriminalitet og terrorisme og at

tackle nye sikkerhedstrusler.

Forordningen indeholder bl.a. følgende ændringer, der på-

virker dansk politis situation i forhold til Europol:

Behandling af personoplysninger til støtte for en strafferet-

lig efterforskning

Den ændrede forordning indfører en udvidelse i Europols

adgang til at behandle personoplysninger som led i Europols

understøttelse af medlemslandenes konkrete strafferetlige

efterforskninger.

Hvis det er nødvendigt for at støtte en igangværende kon-

kret strafferetlig efterforskning, der er omfattet af Europols

målsætninger, må Europol – i en række nærmere angivne til-

fælde – behandle oplysninger om enkeltpersoner, som ikke

vedrører de kategorier af registrerede, der er opført i forord-

ningens bilag II (mistænkte, dømte, vidner, ofre mv.). Der

er således tale om enkeltpersoner, der ikke nødvendigvis

har forbindelse til den igangværende konkrete strafferetlige

efterforskning.

Dette vil navnlig være relevant når medlemslandene – som

led i en igangværende konkret strafferetlig efterforskning –

behandler store og komplekse datasæt, hvor kategorierne af

registrerede først kan fastslås, når den relevante information

er udtrukket og analyseret af Europol.

De nye regler finder anvendelse, hvis Europol vurderer, at

det ikke er muligt at understøtte den strafferetlige efterforsk-

ning uden at behandle sådanne personoplysninger.

Som tredjeland kan Europol alene behandle ovennævnte ef-

terforskningsoplysninger fra Danmark, hvis det sker med

henblik på en operationel analyse, der bidrager til den kon-

krete strafferetlige efterforskning i et eller flere

medlemslan-

de,

som Europol støtter. Europol kan således ikke behand-

le sådanne oplysninger efter anmodning fra Danmark med

henblik på at bidrage til en strafferetlig efterforskning i Dan-

mark.

Rigspolitiet har oplyst, at det ville have operationel stor nyt-

teværdi, hvis Europol inden for ordningen kunne understøtte

Danmark med at behandle store og komplekse datasæt inde-

holdende ikke-personkategoriserede oplysninger som led i

en igangværende strafferetlig efterforskning i Danmark. Det

vil eksempelvis være relevant i sager vedrørende økonomisk

kriminalitet, hvor sagerne ofte er komplekse og involverer

store datasæt, der kan omfatte enkeltpersoner, som ikke nød-

vendigvis har en forbindelse til den konkrete strafferetlige

efterforskning.

Adgang til data i Europols analysedatabaser

Som led i medlemslandenes samarbejde i efterforskninger

inden for grænseoverskridende kriminalitet stiller Europol

værktøjer til rådighed til støtte for medlemslandene, navnlig

gennem udveksling af oplysninger. For at styrke dette sam-

arbejde i konkrete strafferetlige efterforskninger i forbindel-

se med fælles operationelle analyser indfører forordningen

en udvidelse i medlemslandenes adgang til oplysninger. Det

drejer sig om oplysninger, som Europol opbevarer i EAS,

der er beskrevet i afsnit 3. Fremadrettet kan medlemslan-

dene inden for rammerne af operationelle analyseprojekter

beslutte, at Europol kan gøre visse oplysninger

direkte

til-

gængelige for andre udvalgte medlemslande med henblik

på fælles operationel analyse, når der er tale om konkrete

efterforskninger.

Det er Rigspolitiets forståelse, at Danmarks adgang til op-

lysninger i EAS ikke ændres med forordningen. Det vil sige,

at Danmark er afskåret fra en direkte adgang til oplysninger,

som et medlemsland har meddelt Europol med henblik på en

fælles operationel analyse i konkrete efterforskninger.

6. Økonomiske konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt ansat tre dansktalende nati-

onale eksperter til håndteringen af anmodninger fra dansk

politi og videregivelse af danske oplysninger til samt ind-

hentning af oplysninger fra Europols databaser.

I medfør af Europol-aftalen påhviler det som udgangspunkt

Danmark at afholde alle omkostninger forbundet med de

nationale eksperters ansættelser. Omkostningerne forbundet

med ansættelse af de tre nationale eksperter udgjorde i 2021

3,4 mio. kr.

Danmark bidrog forud for 1. maj 2017 til finansieringen af

Europol via Danmarks bidrag til EU-budgettet. Danmark er

efter Europol-aftalens artikel 22 tilsvarende forpligtet til at

bidrage direkte til Europols budget med et årligt beløb, som

svarer til Danmarks procentandel af EU-medlemslandenes

samlede BNI.

I 2021 udgjorde Danmarks bidrag til Europol 29,3 mio. kr.

Det forventes, at Danmarks bidrag til Europol i 2022 vil

udgøre 32,4 mio. kr.

Beløbet bliver justeret årligt, når der

foreligger opdaterede BNI-tal, som udgør beregningsgrund-

laget for bidragets størrelse.

7. Sammenfatning og afsluttende bemærkninger

Det er fortsat Rigspolitiets vurdering, at samarbejdet med

Europol har en operationel stor nytteværdi for dansk politi,

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Brev om Europol-redegørelsen, fra justitsministeren

og at samarbejdet med Europol fungerer godt inden for den

ramme, som Europol-aftalen giver.

Det danske forbindelseskontor i Europol i Haag oplever et

godt dagligt samarbejde med såvel medlemslandes og andre

tredjelandes forbindelseskontorer, ligesom almindelig søg-

ning i og danske bidrag til EIS går smidigt og uproblematisk

via de dansktalende nationale eksperter, om end søgeproces-

sen er mere tidskrævende grundet den manglende direkte

adgang til EIS.

Ikke desto mindre er det fortsat Rigspolitiets vurdering, at

Danmarks udtrædelse af Europol generelt set har operatio-

nelle konsekvenser for dansk politi.

Europol har gennem de seneste år bevæget sig fra at under-

støtte medlemslandene på et strategisk plan til i højere grad

at have fokus på operationel understøttelse af medlemslan-

denes konkrete efterforskninger.

Hertil kommer, at tempoet i udviklingen af den organiserede

kriminalitet, dens stigende kompleksitet og den øgede digi-

talisering indebærer, at Europol kontinuerligt udvikler nye

værktøjer og tiltag til bedst muligt at understøtte medlems-

landene i at bekæmpe alvorlig organiseret kriminalitet, hvil-

ket tydeliggøres ved ændringen af Europol-forordningen.

Det er Rigspolitiets umiddelbare vurdering, at den ændrede

Europol-forordning på enkelte punkter vil stille Danmark

ringere rent operativt end Europols medlemslande. Det gør

sig gældende i forhold til Danmarks manglende mulighed

for at få understøttelse fra Europol til at behandle store og

komplekse datasæt indeholdende ikke-personkategoriserede

oplysninger som led i Europols understøttelse af medlems-

landenes konkrete strafferetlige efterforskninger samt Dan-

marks manglende mulighed for en direkte adgang til visse

oplysninger inden for fælles operationelle analyser i konkre-

te efterforskninger.

Det er fortsat Rigspolitiets vurdering, at den manglende dan-

ske adgang til QUEST vil indebære en væsentlig begræns-

ning af dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseo-

verskridende kriminalitet, sammenlignet med politiet i de

øvrige EU-lande. Det samme vil efter Rigspolitiets vurde-

ring gøre sig gældende i forhold til den manglende danske

adgang til QUEST+.

Det er ligeledes fortsat Rigspolitiets vurdering, at en integra-

tion af EIS-data i POL-INTEL ville forøge den operative

værdi af efterforskningsværktøjet, da sammenstillingen af

EIS-data med politiets data i de nationale kildesystemer ville

kunne bidrage til opklaringen af grænseoverskridende krimi-

nalitet.

Desuden vurderes det fortsat, at det vil have stor operationel

værdi, hvis Danmark deltog i hele processen i forbindelse

med evaluering og udpegelse af HVT, ligesom Rigspolitiet

vurderer, at dansk politi med fordel ville kunne udnytte mu-

lighederne for finansiering af efterforskningsmæssige tiltag

via det budget, der er øremærket hertil under EMPACT, så-

fremt Danmark var sidestillet med de øvrige medlemslande

på dette område.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Brev om Europol-redegørelsen, fra justitsministeren

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/991 af 8. juni 2022 om ændring af forordning (EU) 2016/794 for så vidt angår Europols samarbejde

med private parter, Europols behandling af personoplysninger til støtte for strafferetlige efterforskninger og Europols rolle inden for forskning og

innovation.

Opgørelse pr. 1. december 2022.

Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland på den anden side.

Danmarks bidrag til Europol beregnes på baggrund af de deltagende landes bruttonationalindkomster (BNI) i henhold til de i Europol-aftalen fastsatte

regler, hvorfor det endelige bidrag fortsat kan blive justeret.