Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 61
Offentligt
Notat
Dato: 17-01-2023
J.nr.: 2022-103122
Dok.nr. 2543235
KONCERNØKONOMI-
OG SERVICE
Orientering om revision af retningslinjer på indkøbsområ-
det i Rigspolitiet
Rigspolitiet indførte i 2017 nye stramme retningslinjer på indkøbsområdet efter en
række sager om manglende overholdelse af udbudsreglerne. Politiets
complianceniveau og indkøbsorganisation er på et helt andet modenhedsniveau
end i 2017. Rigspolitiet har derfor besluttet at revidere dele af retningslinjerne fra
2017 med henblik på, at politiets indkøbsorganisation anvender ressourcerne, hvor
risikoen i indkøbsprocesserne vurderes størst. Der er et vedvarende stort fokus på
compliance i politiets indkøb.
Baggrund
I forlængelse af en række sager omhandlende manglende overholdelse af udbuds-
reglerne indførte Rigspolitiet i marts 2017 nye stramme retningslinjer på indkøbs-
området. Grundstammen i de nye retningslinjer var, at alle indkøb over 100.000
kr., der ikke kunne ske på en eksisterende aftale, skulle have en udbudsretlig vur-
dering fra Koncernindkøb i Rigspolitiet og underskrives på direktørniveau
1
. Ret-
ningslinjerne blev indført for at sikre ledelsesmæssigt fokus på indkøb og overhol-
delse af udbudsreglerne.
Grænsen på 100.000 kr. er fastfast af Rigspolitiet og genfindes ikke i eksterne krav
eller lovgivning på indkøbsområdet.
Den aktuelle situation
Politiets indkøbsorganisation - både i politikredsene og Rigspolitiet - har de sene-
ste fem år gennemgået en professionalisering, der dels har løftet kompetenceni-
veauet hos indkøberne og dels har skabt mere fokus på efterlevelse af indkøbs-
reglerne.
Rigspolitiet vurderer på den baggrund, at politiets indkøbsressourcer kunne skabe
mere værdi, hvis de blev anvendt anderledes end til en obligatorisk udbudsretlig
vurdering af alle indkøb over 100.000 kr. Det er en naturlig følge af den læring, der
har været i organisationen de seneste år, hvor der generelt er kommet større fokus
på, og viden om, hvilke regler, der gælder for offentlige indkøb. Det i kombination
med, at der er meget begrænset risiko forbundet med at købe ind under tærskel-
værdierne for udbud (ca. 1 mio. kr.) gør, at politiet kunne anvende både procestid
og ressourcer mere hensigtsmæssigt og uden nævneværdig risiko, hvis flere ind-
køb kunne foretages uden Koncernindkøbs involvering.
1
Indførelsen af en 100.000 kr. grænse fremgår som tiltag 5 i ”Tiltag til at sikre overholdelse af udbudsreglerne” af
7. marts 2017 (Retsudvalget 2016-17, Alm. del. Bilag 198)