Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2643160_0001.png
Til
Retsudvalget
Fra
Kenneth Fribert
Bøgehegnet 10
DK-2670 Greve
Danmark
Email:
[email protected]
Ang. Uklarheder i §10 i LBK nr 1018 af 19/09/2014
Kære Retsudvalg
Greve. 27/11-2022
Jeg skriver dette med et håb om ikke blot at blive betragtet som en kværulant. Jeg har gået og spekuleret
over dette i mange år, og føler mig krænket i min retsbevidsthed, og nu besluttede jeg mig for at skrive til
jer.
Min baggrund er at jeg for rigtigt mange år siden fik noget så simpelt som en parkeringsafgift.
Første gang jeg hørte om den, var da jeg fik en stævning til et retsmøde. Jeg havde ikke fået afgiften da den
efter sigende blev placeret på bilen, og jeg havde heller ikke modtaget de efterfølgende rykkere eller
inkasso skrivelser.
På det tidspunkt var der nogen der snuppede afgifterne fra forruderne og placerede dem i egen forrude, for
at snyde parkeringskontrollanterne, jeg aner ikke om det virkede, men det var sådan nogen gjorde i
København.
Da jeg allerede var stævnet, og inkasso selskabet ikke ville fremsende dokumentation for afsendelse af
breve og skrivelser, og heller ikke ville fremsende billeddokumentation (det ville jeg få til retsmødet), måtte
vi jo i byretten.
Her fik jeg en udskrift af billederne, og en liste over datoer hvor inkasso firmaet påstod at have sendt brev.
Ingen af disse breve var kommet retur, og derfor lagde dommeren til grund at jeg havde modtaget dem.
Dette var i sig selv rystende, udover dette var der i stævningen den forkerte dato for forseelsen og mange
andre fejl.
Jeg fik også udleveret billederne, hvor den rigtige dato fremgik, og ville derfor gerne betale afgiften, men
der var ikke noget at gøre ved renter, gebyrer og så videre, så jeg betalte det hele.
Dette gjorde jeg fordi dommeren ikke ville høre på at jeg aldrig havde modtaget disse breve. Problemet er
jo det er omvendt bevisførelse jeg bliver udsat for, jeg skal bevise noget der IKKE er sket, det er meget
sjældent det kan gøres.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 27/11-2022 fra Kenneth Fribert om uklarheder i §10 i LBK nr 1018 af 19/09/2014 - "Inkassoloven"
Da jeg fortalte dette, og at der ingen leveringsgaranti var fra postnord, blev inkasso selskabet spurgt om de
havde fået noget retur, hvilket de benægtede, og derfor afgjorde dommeren at jeg havde modtaget
brevene.
Der var i mange år store leveringsvanskeligheder i Greve, det er blevet bedre de senere år, men der er
stadig mange breve der bortkommer, eller bliver leveret forkert (heldigvis er mange borgere hernede rigtigt
søde til at omfordele posten selv, når Postnord har afleveret et brev i Lærkehegnet i stedet for Bøgehegnet
eller i nummer 10 i stedet for nummer 100).
Anden gang var under den første corona nedlukning, der var det helt samme forløb, og uanset at jeg
fremlagde postnord’s egne forretningsbetingelser, hvoraf det tydeligt fremgår at de ikke har nogen garanti
for levering af almindelig brevpost, eller at de bliver sendt retur. Der er ingen garanti eller erstatning hvis
man ikke har en indleveringskvittering (fra en rekommandering).
I §10 i
”Inkassoloven”
står der
”Før
der over for skyldneren må iværksættes andre foranstaltninger med
henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være sendt en påkravsskrivelse…”
Men der står ikke at modtageren skal have modtaget den, så man behøver ikke kunne bevise dette ifølge
inkassoloven, og dette smuthul benytter alle inkassoselskaber sig af rutinemæssigt.
Hvis man ændrede formuleringen at at
”…,
skal skyldneren have modtaget en påkravsskrivelse…” vil det
være mere korrekt. Det vil også sætte krav til at de skal tilsikre sig at folk reelt bliver orienterede om dette.
De kan ikke påstå at det vil øge deres udgifter, for de tager sig allerede utroligt godt betalt for rykkere og så
videre, så den udgift kan helt sikkert tages fra den indtægt uden de store konsekvenser for
dækningsbidraget.
Jeg håber et eller flere partier der deltager i retsudvalget vil overveje at foreslå denne mindre
justering af loven, jeg er sikker på at det vil have vidtrækkende konsekvenser for at genoprette
tiltroen til det danske retssystem for rigtigt mange almindelig borgere der har haft denne oplevelse.
Med venlig hilsen
Kenneth Fribert