REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. november 2022

Formueretskontoret

Lars Møller Haase

2022-72-0432

2532154

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

produktansvar

Nyt notat.

KOM (2022) 0495 endelig.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 28. september 2022 et forslag til et nyt direktiv

om produktansvar. Direktivforslaget skal erstatte det gældende produktan-

svarsdirektiv, hvorefter en producent bærer et objektivt ansvar for skader,

der forårsages af en defekt ved producentens produkt. Formålet med direk-

tivforslaget er at revidere det gældende produktansvarsdirektiv, så det til-

passes fremkomsten af nye produkter, markedsaktører og øget genbrug af

allerede omsatte produkter, og dermed tilpasse direktivet til den digitale

udvikling og den cirkulære økonomi. Dette skal sikre, at produktansvarsdi-

rektivet fortsat lever op til sit formål om at sikre et velfungerende indre mar-

ked, fri bevægelighed for varer, lige konkurrence mellem markedsaktører

og et højt niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og ejendom.

Med forslaget videreføres det objektive ansvar for skader forvoldt af defekte

produkter, som producenter er pålagt efter det gældende produktansvarsdi-

rektiv. Det foreslås at ændre en række af direktivets centrale definitioner,

herunder definitionen

af ”produkt”, så det

præciseres, at direktivet også

omfatter software. Derudover foreslås det at ændre i kredsen af ansvarlige

erhvervsdrivende med det formål at sikre, at der altid er ansvarlig erhvervs-

drivende i EU. Der foreslås desuden indført en række formodningsregler om

Side 1/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

et produkts defekt og årsagssammenhængen mellem produktets defekt og

den forvoldte skade.

Regeringen er positiv over for intentionerne om at revidere produktansvars-

direktivet, så det fortsat lever op til sit formål om at sikre et velfungerende

indre marked, fri bevægelighed for varer, lige konkurrence mellem mar-

kedsaktører og et højt niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og

ejendom. Regeringen ser positivt på intentionen om at sikre, at der altid er

en ansvarlig erhvervsdrivende i EU. Det er desuden hensigtsmæssigt med

en opdatering af de centrale definitioner i produktansvarsdirektivet for at

imødekomme usikkerheder om direktivets anvendelse på bl.a. nye teknolo-

gier. Der er dog visse af de foreslåede bestemmelser, som giver anledning

til forståelsesmæssig tvivl, og regeringen vil derfor arbejde for en afklaring

af de relevante bestemmelser, navnlig med henblik på at sikre et højt niveau

af forbrugerbeskyttelse på tværs af EU.

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der for-

ventes at være behov for ændringer i produktansvarsloven, ligesom forsla-

get forventes at ville kunne medføre begrænsede statsfinansielle konsekven-

ser, fordi forslaget kan føre til en øget sagstilgang ved domstolene. Forsla-

get forventes desuden at kunne medføre administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv.

2. Baggrund

Kommissionen har i 2016-2018 gennemført en evaluering af det gældende

direktiv nr. 85/374/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (produktansvarsdi-

rektivet).

Evalueringen viser, at produktansvarsdirektivet generelt er et effektivt og

relevant instrument. Der peges dog også på tre uhensigtsmæssigheder ved

det gældende direktiv som følge af samfundsudviklingen siden direktivets

vedtagelse i 1985.

For det første

er det uklart, hvordan direktivets definiti-

oner og begreber skal anvendes på produkter i den moderne digitale øko-

nomi og den cirkulære økonomi. Det er bl.a. uklart, hvordan direktivet an-

vendes på software og produkter, der har brug for software eller digitale

tjenester for at kunne fungere, såsom intelligente enheder og selvkørende

køretøjer.

For det andet

er bevisbyrden en udfordring for skadelidte i kom-

plekse sager, f.eks. sager, hvor skaden er forvoldt af lægemidler, intelligente

produkter eller produkter baseret på kunstig intelligens.

For det tredje

Side 2/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

begrænser reglerne i overdreven grad muligheden for at fremsætte erstat-

ningskrav, f.eks. som følge af selvrisikoen på 500 euro ved tingsskade.

Kommissionen har i 2020 offentliggjort en hvidbog om kunstig intelligens,

hvori bl.a. problemstillingen vedrørende direktivets anvendelse på digitale

teknologier er analyseret yderligere.

Europa-Parlamentet har desuden fremhævet behovet for ansvarsregler, der

er tilpasset den digitale verden, for at sikre et højt niveau af effektiv forbru-

gerbeskyttelse og lige vilkår med retssikkerhed for alle virksomheder, sam-

tidig med at høje omkostninger og risici for små og mellemstore virksom-

heder (SMV’er)

og nystartede virksomheder undgås.

På den baggrund har Kommissionen ved KOM (2022) 495 af 28. september

2022 fremsat forslag til et nyt produktansvarsdirektiv. Forslaget er over-

sendt til Rådet den 17. oktober 2022 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Efter det gældende produktansvarsdirektiv er producenten erstatningsan-

svarlig for skader, der forårsages af en defekt ved hans produkt. Reglerne

skal tilskynde, at der ikke sælges produkter, der ikke lever op til de sikker-

hedskrav, som er fastsat i produktsikkerhedsreglerne.

Siden produktansvarsdirektivets vedtagelse i 1985 er der dog fremkommet

nye produkter (f.eks. software), markedsaktører (f.eks. onlinemarkedsplad-

ser) og øget genbrug af allerede omsatte produkter, som giver anledning til

spørgsmål om anvendelsen af det gældende direktiv. Det er bl.a. uklart, om

software, herunder kunstig intelligens, anses for et produkt efter det gæl-

dende direktiv. Derudover indebærer fremkomsten af onlinemarkedsplad-

ser, at forbrugere i EU i større omfang køber produkter fra lande uden for

EU, uden at der er en ansvarlig erhvervsdrivende i EU efter produktansvars-

reglerne.

Kommissionens forslag har overordnet set to formål.

For det første

skal pro-

duktansvarsdirektivet tilpasses udviklingen, så der tages højde for fremkom-

sten af nye produkter, markedsaktører og værdikæder.

For det andet

skal

Side 3/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

skadelidtes bevisbyrde lettes i komplekse sager, f.eks. når skaden er forvoldt

af lægemidler, intelligente produkter eller produkter baseret på kunstig in-

telligens. Revisionen af produktansvarsdirektivet skal sikre, at direktivet

fortsat lever op til sit formål om at sikre et velfungerende indre marked, fri

bevægelighed for varer, lige konkurrence mellem markedsaktører og et højt

niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og ejendom.

Det foreslås at ophæve det gældende produktansvarsdirektiv og erstatte det

med et nyt direktiv. I forslaget videreføres det objektive ansvar for skader

forvoldt af defekte produkter, som producenter bærer efter det gældende

produktansvarsdirektiv. Direktivforslaget indebærer dog en række ændrin-

ger i forhold til det gældende produktansvarsdirektiv, herunder:

•

Opdatering af centrale definitioner, herunder produktdefinitionen, så

denne også omfatter software.

Udvidelse af kredsen af erhvervsdrivende, der bærer det objektive

ansvar, så bl.a. onlinemarkedspladser og erhvervsdrivende, der væ-

sentligt ændrer et allerede omsat produkt, omfattes.

Tilføjelse af adgang for skadelidte til bevismateriale.

Nye formodningsregler om et produkts defekt og årsagssammen-

hængen mellem produktets defekt og skaden i visse situationer.

•

Der lægges i direktivforslaget op til, at området totalharmoniseres, og med-

lemsstaterne må derfor ikke indføre strengere eller lempeligere bestemmel-

ser end fastsat i forslaget.

De centrale elementer i forslaget gennemgås nærmere i det følgende.

3.1. Genstand og anvendelsesområde (artikel 1 og 2)

Forslaget fastsætter fælles regler for erhvervsdrivendes ansvar for skader,

der påføres fysiske personer, som er forårsaget af defekte produkter.

Forslaget finder anvendelse på produkter, der bringes i omsætning eller ta-

ges i brug 12 måneder efter direktivets ikrafttrædelse.

Forslaget viderefører det gældende produktansvarsdirektivs anvendelses-

område. Direktivet berører således ikke nationale regler om ret til regres

mellem to eller flere erhvervsdrivende, der hæfter solidarisk for produktan-

svaret efter direktivet, ligesom det heller ikke berører eventuelle rettigheder,

som en skadelidt kan have i henhold til nationale regler om ansvar i

Side 4/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

kontraktforhold eller om ansvar uden for kontraktforhold af andre grunde

end et produkts defekt, f.eks. garantiansvar eller culpaansvar.

3.2. Definitioner (artikel 4)

Forslaget indeholder en række definitioner, der dels er en videreførelse og

opdatering af de centrale definitioner i det gældende produktansvarsdirek-

tiv, herunder ”skade”, ”produkt” og ”defekt”,

dels en tilføjelse af nye defi-

nitioner,

herunder ”onlineplatform”.

Definitionerne bygger hovedsageligt

på afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markeds-

føring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF, der

fastlægger fælles principper og referencebestemmelser, der skal anvendes i

den sektorspecifikke lovgivning vedrørende produkter. Afgørelsen indehol-

der bl.a. definitioner af

”fabrikant” og ”importør”.

Derudover er nogle af

definitionerne baseret på definitioner i anden EU-lovgivning, herunder for-

ordningen om digitale tjenester og forslaget til forordning om kunstig intel-

ligens.

Det foreslås, at der ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, selv om

genstanden er integreret i en anden løsøregenstand eller i en fast ejendom.

Definitionen omfatter tillige elektricitet, digitale produktionsfiler og soft-

ware, herunder AI-systemer.

Det foreslås desuden, at der ved skade forstås materielle tab som følge af

død eller personskade, herunder lægeligt anerkendt skade for den mentale

sundhed. Derudover omfattes skade på eller ødelæggelse af ejendom, und-

tagen selve det defekte produkt, et produkt, der er skadet af en defekt kom-

ponent af det pågældende produkt, eller ejendom, der udelukkende anven-

des til erhvervsmæssige formål. Tab eller beskadigelse af data, der ikke ude-

lukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, omfattes også.

3.3. Defekt (artikel 6)

Efter det gældende produktansvarsdirektiv lider et produkt af en defekt, når

det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes under hen-

syntagen til alle omstændigheder, herunder produktets præsentation og den

anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes.

Det foreslås at videreføre den gældende bestemmelse og tilføje en række

nye omstændigheder, som kan tillægges betydning ved vurderingen af, om

et produkt er defekt. Det tilføjes bl.a., at der kan tages hensyn til produkt-

sikkerhedskrav (f.eks. krav til produktets udformning og virkningen på

Side 5/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

produktet af enhver evne til fortsat at lære efter ibrugtagningen). Tilføjel-

serne afspejler produkternes skiftende karakter i den digitale tidsalder og

EU-Domstolens praksis.

3.4. Ansvarssubjekter (artikel 7)

Det foreslås at udvide kredsen af erhvervsdrivende, der er ansvarlige for

produktskader omfattet af direktivet for at sikre, at der altid er en virksom-

hed i EU, som kan holdes ansvarlig for defekte produkter, der købes direkte

fra fabrikanter uden for EU. Forslaget skal ses i lyset af den stigende tendens

til, at forbrugerne køber produkter direkte fra tredjelande, uden at der er en

fabrikant eller importør i EU.

Efter forslaget vil fabrikanten af et defekt produkt og evt. fabrikanten af en

defekt komponent, der er skyld i produktets defekt, først og fremmest være

ansvarlig for skader forårsaget af produktet. Hvis fabrikanten er etableret

uden for EU, er importøren og fabrikantens bemyndigede repræsentant an-

svarlige. Hvis både fabrikanten, importøren og fabrikantens bemyndigede

repræsentant er etableret uden for EU, er udbyderen af en distributionstje-

neste ansvarlig. Hvis ingen af de ovennævnte kan identificeres, eller de er

etableret uden for EU, er enhver distributør af produktet ansvarlig, hvis

denne ikke på anmodning identificerer den erhvervsdrivende eller person,

der har leveret produktet til distributøren. Udbyderen af en onlineplatform

kan ifalde ansvar under de samme betingelser som en distributør, hvis be-

tingelserne i artikel 6, stk. 3, i forordningen om digitale tjenester i øvrigt er

opfyldt.

Det foreslås desuden, at enhver, der uden for den oprindelige fabrikants kon-

trol væsentligt ændrer et produkt, der allerede er bragt i omsætning eller

taget i brug, betragtes som fabrikant. Væsentlighedsvurderingen foretages

efter de relevante produktsikkerhedsregler.

3.5. Adgang til bevismateriale og bevisbyrde (artikel 8 og 9)

Efter det gældende produktansvarsdirektiv skal skadelidte bevise skaden,

defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden. Dette udgangs-

punkt videreføres i direktivforslaget, dog med en række modifikationer.

Det foreslås således at indføre en række formodningsregler, der betyder, at

det vil skulle antages, at et produkt er defekt, eller at der er årsagssammen-

hæng mellem defekten og skaden, såfremt visse betingelser er opfyldt. Et

produkt antages f.eks. at være defekt, hvis skadelidte godtgør, at produktet

Side 6/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

ikke opfylder de obligatoriske sikkerhedskrav, som er fastsat i lovgivningen,

og som har til formål at beskytte mod den skade, der er sket. Det foreslås

desuden, at der i visse nærmere bestemte tilfælde skal antages at være år-

sagssammenhæng mellem produktets defekt og skaden, f.eks. når der er ført

bevis for produktets defekt, og den forvoldte skade er af en art, der typisk

stemmer overens med den pågældende defekt.

Sagsøgte skal ifølge direktivforslaget have adgang til at afkræfte formod-

ningerne.

Direktivforslaget indeholder derudover regler om edition. Det foreslås såle-

des, at skadelidte (eller den, der fremsætter et erstatningskrav på vegne af

skadelidte) skal kunne anmode retten om under nærmere bestemte omstæn-

digheder at pålægge sagsøgte at fremlægge bestemte oplysninger, når ska-

delidte har tilstrækkeligt underbygget erstatningskravets berettigelse. Ad-

gangen til bevismateriale er dog begrænset til, hvad der er nødvendigt og

forholdsmæssigt, ligesom de nationale domstole skal tage hensyn til, at for-

trolige oplysninger og forretningshemmeligheder beskyttes.

Bestemmelserne har ifølge præamblen om bevisbyrde og adgang til bevis-

materiale har til formål at sikre en rimelig risikofordeling, idet det anføres,

at skadelidte ofte er meget vanskeligt stillet i forhold til fabrikanter med

hensyn til adgang til og forståelse af oplysninger om, hvordan et produkt er

fremstillet, og hvordan det fungerer.

3.6. Ansvarsfritagelse (artikel 10)

Det foreslås at videreføre det gældende produktansvarsdirektivs bestem-

melse om, at fabrikanten (eller en anden ansvarlig erhvervsdrivende efter

forslagets artikel 7) er ansvarsfri, hvis denne kan bevise, at der foreligger en

ansvarsfrihedsgrund. Oplistningen af ansvarsfrihedsgrunde svarer hovedsa-

geligt til det gældende produktansvarsdirektiv.

Det foreslås dog, at det ikke længere fritager for ansvar, at produktet hver-

ken var fremstillet med henblik på salg eller anden form for distribution i et

for fabrikanten erhvervsmæssigt øjemed eller fremstillet eller distribueret

som led i fabrikantens erhvervsvirksomhed. Det foreslås desuden, at den,

der væsentligt ændrer et produkt, er fritaget for ansvar, hvis den defekt, der

forårsagede skaden, vedrører en del af produktet, som ikke er berørt af æn-

dringen.

Side 7/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

3.7. Reduktion af ansvar (artikel 12)

Det foreslås at videreføre det gældende produktansvarsdirektivs regler om,

hvornår der kan ske nedsættelse eller bortfald af en erhvervsdrivendes an-

svar efter direktivet.

3.8. Forældelse (artikel 14)

Det foreslås at videreføre det gældende produktansvarsdirektivs regler om

forældelse. Skadelidtes krav på erstatning forældes således 3 år efter den

dag, da skadelidte fik eller med rimelighed burde have fået kendskab til ska-

den, defekten og identiteten af den ansvarlige erhvervsdrivende (relativ for-

ældelsesfrist). Forslaget berører ikke nationale regler om suspension eller

afbrydelse af forældelsesfrister.

Skadelidtes krav forældes dog senest 10 år efter, at det faktiske defekte pro-

dukt, der forårsagede skaden, blev bragt i omsætning, taget i brug eller væ-

sentligt ændret (absolut forældelsesfrist). Den absolutte forældelsesfrist

gælder dog ikke, hvis en anden sagsøger i mellemtiden har anlagt sag ved

en national domstol mod en ansvarlig erhvervsdrivende.

Det foreslås, at den absolutte forældelsesfrist er 15 år, hvis skadelidte ikke

har kunnet anlægge sag inden for 10 år på grund af en personskades latens-

tid.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet om forslaget.

Europa-Parlamentet har dog tidligere fremhævet behovet for ansvarsregler,

der er tilpasset den digitale verden, for at sikre et højt niveau af effektiv

forbrugerbeskyttelse og lige vilkår med retssikkerhed for alle virksomheder,

samtidig med at høje omkostninger og risici for små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er) og nystartede

virksomheder undgås.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget anført, at evalueringen af det gældende pro-

duktansvarsdirektiv viser, at merværdien af at have produktansvarsregler på

EU-plan

i supplement til EU’s produktsikkerhedsregler er ubestridelig,

produktansvarsreglerne tilskynder overholdelsen af produktsikkerhedsreg-

lerne.

Side 8/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

Fælles EU-regler om produktansvar sikrer desuden et ensartet niveau af for-

brugerbeskyttelse og lige konkurrence mellem virksomheder fra forskellige

medlemsstater.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger, herunder at forslaget er tiltænkt at

modernisere og erstatte det eksisterende produktansvarsdirektiv, regerin-

gens holdning, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Produktansvarsdirektivet er implementeret i produktansvarsloven (jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 261 af 20. marts 2007 med senere ændring).

Produktansvarsloven fastsætter det ansvar, der påhviler en

producent

og en

mellemhandler

for

skade

forårsaget af en

defekt

ved et

produkt,

der er pro-

duceret eller leveret af denne. Ved skade forstås personskade og skade på

ting, hvis den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet til

ikke-erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig af skadelidte er anvendt i

overensstemmelse hermed (såkaldte forbrugertingsskader). Uden for loven

falder dermed såkaldte erhvervstingsskader, der alene er reguleret af det

ulovbestemte produktansvar.

Produktansvarsloven omfatter alene skade forårsaget af

produkter,

der er

defineret som enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller

er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel

af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom, herunder elektricitet.

Skade forvoldt af fast ejendom eller tjenesteydelser reguleres derimod ikke

af loven, men alene af det ulovbestemte produktansvar.

Ansvar efter loven kommer kun på tale, hvis det pågældende produkt er

de-

fekt.

Der er tale om en defekt, hvis et produkt ikke frembyder den sikkerhed,

der med rette kan forventes. Ved bedømmelsen heraf kan der tages hensyn

til alle omstændigheder, herunder produktets markedsføring, den anven-

delse af produktet, som med rimelighed kan forventes, og det tidspunkt da

produktet blev bragt i omsætning. Der er ikke tale om en defekt, alene fordi

der senere er bragt et bedre produkt i omsætning.

Efter produktansvarsloven påhviler produktansvaret i første række

produ-

centen.

Producenten er den, der fremstiller et færdigt produkt, den, der frem-

bringer eller indsamler et naturprodukt, og den, der ved at anbringe sit navn

Side 9/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

m.v. på produktet udgiver sig for at være dets producent. Som producent

anses desuden den, der som led i sin erhvervsvirksomhed indfører et produkt

i EU med henblik på videresalg, udlejning, leasing eller anden form for om-

sætning.

Kun under visse betingelser kan det ansvar, der påhviler producenten, over-

føres til en mellemhandler, hvorved forstås den, der erhvervsmæssigt brin-

ger et produkt i omsætning uden at anses som producent. Mellemhandleren

er således ansvarlig som producent, hvis det ikke kan konstateres, hvem der

i EU har produceret produktet, eller

–

ved produkter produceret uden for EU

–

hvem der har indført dette i unionen. Mellemhandleren kan dog ikke gøres

ansvarlig, hvis vedkommende inden rimelig tid giver skadelidte de fornødne

oplysninger om producenten eller importøren.

Ansvaret efter produktansvarsloven er som udgangspunkt

objektivt.

Produ-

centen skal således erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et pro-

dukt, som er produceret eller leveret af denne. Skadelidte skal ikke godtgøre,

at producenten har handlet forsætligt eller uagtsomt, men skal påvise, at der

er indtrådt en skade, at der foreligger en defekt, og at defekten er årsagen til

skaden. Producentens ansvar er dog ikke et ubetinget objektivt ansvar, idet

producenten ikke er ansvarlig, hvis denne beviser, at der foreligger en an-

svarsfrihedsgrund. Producenten er bl.a. ikke ansvarlig, hvis det på grundlag

af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev

bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten

–

dvs. hvis der fore-

ligger en udviklingsskade.

Mellemhandleren bærer et præsumptionsansvar. Mellemhandleren skal så-

ledes erstatte skader omfattet af loven, medmindre mellemhandleren kan

godtgøre, at skaden ikke skyldes dennes fejl eller forsømmelse.

Mellemhandleren bærer desuden et hæftelsesansvar. Mellemhandleren hæf-

ter således for skader omfattet af loven, i det omfang skaden skyldes fejl

eller forsømmelse begået af producenten eller tidligere mellemhandlere i

omsætningskæden.

Produktansvarsloven indeholder desuden bestemmelser om egen skyld,

flere ansvarlige og regres, loven ufravigelighed, forældelse m.v.

Side 10/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

7. Konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslaget vil

–

forudsat at det vedtages i sin foreliggende form

–

medføre behov for ændringer i produktansvarsloven.

Der vil være behov for at tilføje nye definitioner, ændre i de eksisterende

definitioner (f.eks. produkt) og ændre en række af lovens bestemmelser, her-

under bestemmelserne om den ansvarlige erhvervsdrivende, bevisbyrde, an-

svarsfrihed og forældelse. Derudover vil der være behov for at tilføje nye

regler om bl.a. parters og tredjepersoners fremlæggelse af oplysninger (edi-

tion) i sager omfattet af direktivet.

Det er uklart, om forslaget er til hinder for en opretholdelse af de danske

regler om mellemhandlerens hæftelses- og præsumptionsansvar.

7.2. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget vil

–

forudsat at det vedtages i sin foreliggende form

–

kunne medføre begrænsede statsfinansielle konsekvenser, fordi forslaget

kan føre til en øget sagstilgang ved domstolene. Disse vil blive afdækket

nærmere, når der er større klarhed over forslagets endelige udmøntning og

den danske implementering, og dermed om forslaget vil medføre en tilgang

af sager til domstolene.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale

udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers

eksisterende bevillingsramme.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv.

De administrative konsekvenser består i, at virksomheder muligvis vil ind-

hente og opbevare større mængder data på deres produkter med henblik på

at undgå fremtidige søgsmål. Det bemærkes, at den administrative byrde ved

direktivet i dag er meget lav, og at det ikke forventes, at den vil blive forøget.

De administrative konsekvenser ved ovenstående kan dog ikke kvantificeres

på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at de konkrete konsekvenser vil

Side 11/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

afhænge af den endelige udmøntning af direktivet og den danske implemen-

tering.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil føre til en bedre beskyttelse af danske forbru-

gere, bl.a. fordi forslaget bidrager til afklaring af en række uklarheder i pro-

duktansvarslovgivningen i lyset af samfundsudviklingen, herunder frem-

komsten af nye teknologier og nye led i distributionskæden. Forslaget med-

fører således, at bl.a. software er omfattet af produktansvarsreglerne, lige-

som det sigter mod at sikre, at der altid er en ansvarlig erhvervsdrivende i

EU.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at bidrage til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i EU og

Danmark og at fremme den cirkulære økonomi ved at regulere produktan-

svaret i situationer, hvor produkter, der allerede er bragt i omsætning, væ-

sentligt ændres.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i specialudvalgene for henholdsvis politi-

mæssigt og retligt samarbejde og for konkurrence, vækst og forbruger-

spørgsmål. Der er modtaget høringssvar fra Akademikerne, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pension.

Generelle bemærkninger

Akademikerne hilser forslaget velkomment, idet en bedre beskyttelse af bru-

gere

–

i takt med udbredelsen af anvendelse af AI-software og systemer

–

vil kunne bidrage til yderligt at fremme anvendelsen af AI, hvor der både

opnås tryghed ved anvendelse af AI-systemer og software, som er produce-

ret i og uden for EU.

Dansk Erhverv anerkender, at Kommissionen med forslaget har fremsat et

gennemarbejdet forslag, som på mange måder er af god lovteknisk kvalitet.

Det er endvidere det hidtil mest ambitiøse forsøg på at lukke det hul i an-

svarskæden, som er opstået som følge af introduktionen af nye forretnings-

modeller for salg og formidling af produkter fra sælgere i tredjelande til EU-

forbrugere.

Dansk Erhverv ser det dog som en hovedopgave for den danske regering at

gøre det klart under de kommende rådsforhandlinger, at såfremt der blandt

Side 12/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

medlemsstaterne kan findes politisk vilje til at ligestille importører og onli-

nemarkedspladser, der formidler salg af produkter mellem sælgere i tredje-

lande og europæiske forbrugere, så

kan

det faktisk ske i forbindelse med

revisionen af dette direktiv, da der ikke er en juridisk begrænsning.

Dansk Industri finder, at det gældende produktansvarsdirektiv som følge af

dets teknologineutrale bestemmelser i gennem mange år på et grundlag af

retssikkerhed har muliggjort teknologisk udvikling. Det gældende direktiv

lever op til sit formål og vil fortsat opfylde sit mål om at opstille fair og

afbalancerede ansvarsregler for skader forvoldt af defekte produkter. Det er

Dansk Industris opfattelse, at der ikke er et aktuelt behov for et nyt eller

revideret produktansvarsdirektiv. Balancen i det gældende direktiv, hvoref-

ter forbrugeren alene skal bevise den skete skade, at produktet er defekt og

årsagssammenhængen, bør opretholdes.

Forbrugerrådet Tænk er overordnet set positivt over for dele af forslaget.

Forbrugerrådet Tænk lægger væsentlig vægt på, at der ikke sælges defekte

produkter på det europæiske marked. Målet med lovgivning vedrørende de-

fekte produkter må derfor først og fremmest være at sikre, at produkter, der

sælges på det europæiske marked, er sikre, frem for at skulle håndtere virk-

ninger af defekte produkter i en efterfølgende produktansvarssag. Forbru-

gerrådet Tænk er dog positivt overfor, at der i det fremsatte forslag lægges

op til en udvidelse af den kreds, et produktansvarskrav kan rettes mod.

Forsikring & Pension er grundlæggende enig i ønsket om at tilpasse det nu-

værende direktiv til den digitale tidsalder. Forsikring & Pension er desuden

enige i, at immaterielle produkter som software mv. fremover omfattes af

reglerne, samt at den cirkulære økonomis fokus på genbrug også får en plads

i direktivet. Forsikring & Pension er endvidere enig i ønsket om, at der altid

er en virksomhed i EU, der kan holdes ansvarlig for defekte produkter, der

købes direkte fra fabrikanter uden for EU. En generel ændring af bevisbyr-

dereglerne, som synes at være en udfordring i dét, der defineres som kom-

plekse sager, afspejler dog ikke nødvendigvis proportionalitetsprincippet og

hensynet til både forbrugere og virksomheder.

Forsikring & Pension er bekymret over, at der er tale om totalharmonisering,

som ikke levner mulighed for national tilpasning trods store forskelle mel-

lem de enkelte EU-lande. Det er f.eks. uklart, om der med direktivet forven-

tes samme kompensationsniveau på tværs af EU.

Side 13/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

Definitioner (artikel 4)

Akademikerne

mener, at det bør tydeliggøres, at ”fysiske personer” omfatter

både arbejdstagere og forbrugere. Akademikerne finder det positivt, at det i

forslaget er fremhævet, at personskade også kan være psykiske skader

(”læ-

geligt anerkendt skade for den mentale sundhed”),

og støtter, at kompensa-

tionsniveauet fastsættes nationalt.

Dansk Erhverv opfordrer til at søge det afklaret, om der er overensstem-

melse mellem definitionen af et produkt i forslaget og definitionen i øvrige

retsakter, herunder produktsikkerhedslovgivningen.

Dansk Industri finder det af hensyn til klarhed hensigtsmæssigt, at indlejret

software foreslås omfattet af forslagets definition af et produkt. Producenter

af produkter med indlejret software kan dog være underlagt forskellig sek-

torspecifik regulering, der stiller krav til produkternes sikkerhed. Det er der-

for ikke fair og rimeligt, at producenterne skal holdes objektivt ansvarlige

for skader forårsaget af cyberangreb eller af forbrugeres misbrug af produk-

ter, der fremkalder sårbarhed over for cyberangreb.

Dansk Industri finder derimod ikke, at produktdefinitionen bør omfatte

stand-alone software. Det vil på uhensigtsmæssig måde udvide direktivets

anvendelsesområde og logik samt skabe praktiske problemer i forhold til

direktivets øvrige begreber, f.eks. hvad der anses for en defekt.

Dansk Industri mener desuden, at produktansvarsdirektivet alene bør gælde

for død, personskade og tingsskade. Tab eller ødelæggelse af data og psyki-

ske skader bør derfor ikke omfattes af ansvaret. Selvrisikoen på 500 euro

ved tingsskade bør opretholdes, da den effektivt begrænser antallet af rets-

sager om meget små beløb. Medlemsstaternes mulighed for at begrænse det

samlede ansvar for personskader og død som følge af serieskader bør desu-

den opretholdes, da et maksimumbeløb vil kunne bidrage til at begrænse

virksomhedernes forsikringspræmier.

Forsikring & Pension finder definitionen

”lægeligt anerkendt skade for den

mentale sundhed”

uklar, herunder om definitionen indebærer, at mental

skade i sig selv er omfattet, eller om det kun er tilfældet, når skaden er i

tilknytning til en fysisk personskade.

Ret til erstatning (artikel 5)

Side 14/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

Akademikerne finder,

at det bør præciseres, at der med ”en person, der hand-

ler på vegne af en eller flere skadelidte” også menes juridiske personer,

f.eks. arbejdstageres repræsentanter, faglige organisationer og øvrige inte-

resseorganisationer.

Ansvarssubjekter (artikel 7)

Dansk Erhverv mener, at onlinemarkedspladser skal kunne pålægges ansvar

for skader, der sker som følge af defekter ved produkter, som de mod beta-

ling formidler for sælgere i tredjelande til europæiske forbrugere. Dette på

linje med importører. Regeringen bør derfor fortsætte sit arbejde med at li-

gestille onlinemarkedspladser ansvarsmæssigt med importører, når online-

markedspladserne mod betaling formidler salg af produkter fra sælgere i

tredjelande til EU-forbrugere.

Dansk Erhverv bemærker desuden, at fabrikantens bemyndigede repræsen-

tant i forslaget ligestilles med importøren, selvom repræsentanten sjældent

har de samme pligter som importøren efter produktsikkerhedslovgivningen.

Dansk Erhverv anfører, at der i nogle tilfælde er angivet et tilfældigt navn

eller adresse på et produkt eller på den medfølgende dokumentation som

værende den bemyndigede repræsentant, hvorfor denne ofte ikke kan rets-

forfølges. En løsning kunne være at pålægge onlinemarkedspladsen at be-

kræfte oplysningen om den bemyndigede repræsentant og at sanktionere

manglende overholdelse af kontrolforpligtelsen med, at onlinemarkedsplad-

sen i så fald må bære repræsentantens ansvar.

Dansk Industri støtter samspillet mellem artikel 7, stk. 4, og artikel 10, stk.

1, litra g, hvorefter den, der modificerer et produkt, er objektivt ansvarlig

undtagen for skader, der relaterer sig til en del af produktet, der ikke er om-

fattet af den foretagne modifikation. Der bør dog udarbejdes et sæt retnings-

linjer, der

præciserer, hvad der udgør en ”væsentlig” modifikation.

Adgang til bevismateriale og bevisbyrde (artikel 8 og 9)

Akademikerne støtter, at det skal være væsentlig lettere for den enkelte at

føre en sag og bevis for skader som følge af AI-relaterede skader, f.eks. hvis

enkeltpersoner oplever sikkerhedsbrud eller forskelsbehandling i forbin-

delse med anvendelse af AI i en ansættelsesprocedure. Akademikerne finder

dog, at det vil være mere hensigtsmæssigt med en regel om omvendt bevis-

byrde. Den foreslåede formodningsregel, der er betinget af en række forud-

sætninger, gør det unødigt vanskeligt for skadelidte at anlægge en sag.

Side 15/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

Dansk Industri finder, at de foreslåede bestemmelser i artikel 8 og 9 om

editionspålæg og bevisbyrde medfører en meget klar forringelse af sagsøg-

tes retssikkerhed og en meget væsentlig forskydning af parternes retsstilling.

Forbrugerrådet Tænk finder ikke, at en ligefrem bevisbyrde er tidssvarende

med henvisning til den enorme hastighed, hvormed kompleksiteten af pro-

dukter udvikler sig. Derfor bør man i produktansvarsager, som minimum for

så vidt angår teknisk, komplicerede produkter, indføre en omvendt bevis-

byrde. På den måde sikres, at alle forbrugere, der i forhold til komplicerede

tekniske produkter, må anses for svage, ikke får forringet deres retstilling.

Forsikring & Pension mener, at bestemmelsen om bevisbyrde kan give an-

ledning til uklarhed om, i hvilke typer sager bevisbyrden lempes, og forstå-

elsen af bestemmelsen bør derfor afklares.

Forældelse (artikel 14)

Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at det er tilstrækkeligt at forlænge foræl-

delsesfristen for udviklingsskader til 15 år, da udviklingsskader må antages

at kunne vise sig på et langt senere tidspunkt end de 15 år. Krav som følge

af udviklingsskader bør således kunne fremsættes uanset, hvornår et produkt

er bragt på markedet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for intentionerne om at revidere produktansvars-

direktivet, så det det tilpasses fremkomsten af nye produkter, markedsaktø-

rer og øget genbrug af allerede omsatte produkter, og dermed tilpasse direk-

tivet den digitale udvikling og den cirkulære økonomi.

Regeringen ser positivt på intentionen om at sikre, at der altid er en ansvarlig

erhvervsdrivende i EU. Det er i den forbindelse positivt, at udbydere af on-

lineplatforme pålægges et vist ansvar for defekte produkter fra erhvervsdri-

vende i tredjeland, som den online markedsplads formidler og sælger til dan-

ske og europæiske forbrugere. Regeringen finder dog behov for at klarlægge

grænserne for dette ansvar. Regeringen har noteret sig, at forslaget i den

forbindelse følger den linje, der er lagt med forordningen om digitale tjene-

ster.

Side 16/17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat om nyt produktansvarsdirektiv, fra justitsministeren

Regeringen er enig i behovet for at opdatere de centrale definitioner i pro-

duktansvarsdirektivet for at imødekomme usikkerheder om direktivets an-

vendelse på bl.a. nye teknologier. Visse af de foreslåede definitioner og for-

slagets øvrige bestemmelser giver dog anledning til tvivl om forståelsen,

herunder om forslaget er til hinder for en opretholdelse af de danske regler

om bl.a. mellemhandlerens hæftelses- og præsumptionsansvar.

Regeringen vil arbejde for at afklare ovenstående tvivlsspørgsmål under de

kommende arbejdsgruppemøder, navnlig med henblik på at sikre et højt ni-

veau af forbrugerbeskyttelse på tværs af EU. Regeringen vil desuden være

opmærksom på afbalancering af fordelene ved forslaget, så myndigheder og

virksomheder ikke pålægges unødige byrder, og så der sikres det bedst mu-

lige samspil med de generelle produktsikkerhedsregler samt reglerne om ci-

vilretligt ansvar uden for kontraktforhold til kunstig intelligens.

En nærmere stillingtagen til forslaget må afvente denne afklaring. I den for-

bindelse vil synspunkter fra relevante interessenter blive inddraget.

Det bemærkes, at regeringen

–

henset til den nuværende parlamentariske

situation

–

alene har forholdt sig overordnet til forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 17/17