Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 36
Offentligt
Evaluering af Arbejdstilsynets
Brancherettede Indsats
En kvalitativ analyse af, hvordan den Brancherettede
Indsats påvirker det tværgående psykosociale
arbejdsmiljøarbejde i Kriminalforsorgen og på
skoleområdet
Afslutningsrapport 1 – virkninger og tematisk analyse
Jeppe Møller, Sofie Jaspers, Kristina Thomassen og Marc Erichsen
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2022
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
Forord
Der er i store offentlige organisationer potentiale for at sprede effektive
arbejdsmiljøtiltag på tværs af arbejdspladser, der oplever sammenlignelige
arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet har derfor afprøvet en ny tilsynstilgang, der
overordnet set handler om at motivere organisationen til at igangsætte psykosociale
arbejdsmiljøtiltag ved at forankre tilsynets indsats på flere niveauer i organisationen.
Forventningen er, at arbejdsmiljøtiltagene i højere grad systematiseres og spredes på
tværs af enheder, samtidig med at den udmøntes og forankres i den konkrete enhed, der
har oplevet en udfordring.
Denne rapport undersøger, hvordan denne nye Brancherettede Indsats påvirker
organisationernes forventninger til udbyttet, deres tilfredshed med forløbet og den
ønskede spredning af arbejdsmiljøtiltag mellem arbejdspladser, ligesom den diskuterer,
hvordan disse udfald bedst understøttes i den Brancherettede Indsats.
I rapporten præsenteres hovedkonklusioner på baggrund af fem dybdegående
casestudier i to brancher samt en workshop med tilsynsførende. På baggrund af både
casestudierne og workshops afsluttes rapporten med anbefalinger om, hvad man skal
være opmærksom på, når man som tilsynsmyndighed ønsker at gå i dialog med større
offentlige organisationer om spredning af viden om løsninger på
arbejdsmiljøudfordringer inden for det psykosociale område.
Rapporten er første af to forskningsrapporter om evalueringen af den Brancherettede
Indsats. Senere på året udgives en længere lektørbedømt rapport, der uddyber denne
med en analyse af, hvilke virksomhedsnære faktorer og interventionsfaktorer der har
størst betydning for virkningerne af den Brancherettede Indsats.
Nærværende evaluering er en del af flere evalueringer af nye tilsynsformer, som NFA
udfører med Arbejdstilsynet som bevillingsgiver.
Vi vil gerne takke de informanter i Kriminalforsorgen, i folkeskolerne og i
Arbejdstilsynet, som har bidraget med deres erfaringer i tilblivelsen af denne rapport,
ligesom vi takker for et godt samarbejde med Arbejdstilsynets projektgruppe.
God fornøjelse med rapporten.
På vegne af projektgruppen
Jeppe Lykke Møller og Sofie Østergaard Jaspers, NFA
2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
Indhold
Forord ........................................................................................................... 2
Sammenfatning (konklusioner) .................................................................... 4
Den Brancherettede Indsats giver værdi ......................................................... 4
Indsatsen virker – men på forskellige måder og af forskellige årsager ................ 4
De undersøgte virkninger og deres forudsætninger .......................................... 5
Høj tilfredshed med forløbet ...................................................................... 5
Forløbet vurderes at påvirke arbejdsmiljøarbejdet positivt ............................. 5
Forløbet kan påvirke det psykosociale arbejdsmiljø positivt ........................... 5
Spredning af løsninger er udfordrende men muligt ....................................... 5
Mulige tilpasninger af den Brancherettede Indsats ............................................ 6
Større fleksibilitet i den Brancherettede Indsats ........................................... 6
Ressourcer til tilsynsførende ...................................................................... 6
Fokus på virksomhedens forudsætninger .................................................... 6
Indledning .................................................................................................... 7
Beskrivelse af indsatsen ................................................................................ 7
Metoder ........................................................................................................ 9
Deltagere i evalueringen ............................................................................... 9
Rekruttering af cases ...................................................................................10
Dataindsamling ...........................................................................................11
Semistrukturerede interviews ...................................................................11
Observationer .........................................................................................12
Databearbejdning ...................................................................................12
Analysemetode 1: Kvalitativ analyse af virkninger ...........................................12
Analysemetode 2: Tematisk analyse ..............................................................13
Resultater ................................................................................................... 14
Forekomsten af virkninger og betydende betingelser .......................................14
Kvalitativ udfoldelse af de fire udfald .........................................................15
Tematisk analyse: Spredning, brancheforskelle og tilpasninger .........................17
Spredning og forankring af arbejdsmiljøtiltag .............................................18
Brancheforskelle: Udfordringer og forbedringsforslag ...................................21
Forslag til ændringer på tværs af brancher .................................................22
Bilag ........................................................................................................... 25
3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
Sammenfatning (konklusioner)
Denne rapport præsenterer en forskningsbaseret evaluering af Arbejdstilsynets
pilotudrulning af den Brancherettede Indsats i Kriminalforsorgen og på skoleområdet.
Indsatsen har til formål at motivere virksomheder til at igangsætte og sprede handlinger
eller tiltag inden for det psykosociale arbejdsmiljø, som imødekommer og forebygger
belastninger i arbejdet. I løbet af indsatsen udføres grundtilsyn som vanligt, og der
afholdes tre møder med deltagere fra forskellige organisatoriske niveauer i
virksomheden, samt en tovholder fra Arbejdstilsynet. Evalueringen er udført på fem
cases: to områdekontorer fra Kriminalforsorgen og tre kommunale forvaltninger på
folkeskoleområdet.
Den overordnede konklusion er, at deltagerne overvejende er tilfredse med den
Brancherettede Indsats, og flertallet vurderer, at den har positiv betydning for
arbejdsmiljøarbejdet, mens den kan have positiv betydning for arbejdsmiljøet og
spredning af løsninger på psykosociale arbejdsmiljøproblemer under de rette
betingelser. Endelig viser analysen en række forbedringspotentialer for tilgangen.
Den Brancherettede Indsats giver værdi
Det helt centrale element i den Brancherettede Indsats, som er målrettet konkrete
branchespecifikke arbejdsmiljøudfordringer, er møderne mellem Arbejdstilsyn,
arbejdspladserne, og den juridiske enhed i organisationen, der har et tværgående ansvar
for arbejdsmiljøarbejdet ude på arbejdspladserne. Alle aktører på tværs af både
Kriminalforsorgen og folkeskoleområdet er enige om, at de tværgående møder i sig selv
kan have en positiv værdi for arbejdsmiljøarbejdet, eksempelvis i form af styrket
samarbejde med Arbejdstilsynet, øget fokus på og prioritering af psykisk arbejdsmiljø i
organisationen, og større indblik i arbejdsmiljøproblemstillinger på tværs af p-enheder
og ledelseslag.
Indsatsen virker – men på forskellige måder og af
forskellige årsager
Vi ser i alle cases, at den Brancherettede Indsats gør en positiv forskel for
arbejdsmiljøarbejdet, dog kun mindre grad i den ene. Selvom virksomhederne sjældent
selv vurderede, at det var på grund af metoden, så udførte eller planlagde alle
medvirkende virksomheder arbejdsmiljøtiltag, som helt eller delvist kunne tilskrives
deltagelsen i den Brancherettede Indsats. Vi så eksempelvis i to cases, at jur-enheden
efter de tværgående møder udtrykte en intention om at etablere eller styrke fora for at
dele viden om arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø på tværs af p-enheder, fordi de i
højere grad kunne se værdi i det efter forløbet med den Brancherettede Indsats. Målet
om spredning af specifikke løsninger på problemer i det psykiske arbejdsmiljø viste sig
at være vanskeligt at opnå gennem metoden inden for den givne tidsramme, men vi
vurderer, at spredningen af løsninger, når de lykkes, vil have positiv betydning for
arbejdsmiljøet.
4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
De undersøgte virkninger og deres forudsætninger
Evalueringen undersøger forekomsten af fire virkninger ved den Brancherettede
Indsats’: virksomhedernes tilfredshed med forløbet, virksomhedernes vurdering af
forløbets effekt på henholdsvis arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejdet samt spredningen af
konkrete løsninger. I det følgende præsenteres og begrundes disse virkninger kort.
Høj tilfredshed med forløbet
Fire ud af fem virksomheder var overordnet tilfredse med forløbet. Det betyder, at der
overordnet set var tilfredshed med de tværgående møder fra både p-enheder og jur-
enheden. Deltagerne begrundede blandt andet tilfredsheden med, at de havde fået en
bedre forståelse for Arbejdstilsynets tilsynspraksis og dermed også bedre selv kunne
bidrage til konstruktive forløb i forbindelse med fremtidige tilsyn, ligesom de var
tilfredse med også at få tilbagemeldinger på nogle af de ting, der fungerede godt i deres
tværgående arbejdsmiljøarbejde.
Forløbet vurderes at påvirke arbejdsmiljøarbejdet positivt
I fire ud af fem cases blev der identificeret positive strukturelle forandringer i
organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, som vurderes at være forårsaget af den
Brancherettede Indsats. I fire cases vurderer virksomhederne selv, at indsatsen har en
positiv betydning for arbejdsmiljøarbejdet. Som eksempel begrundede to cases udbyttet
af forløbet med, at de tværgående møder og de pointer, Arbejdstilsynet bragte op på
møderne, gav legitimitet til jur-enhedens arbejde med at styrke prioriteringen af
arbejdsmiljøarbejdet i organisationen, både i forhold til igangværende og nye
arbejdsmiljøtiltag.
Forløbet kan påvirke det psykosociale arbejdsmiljø positivt
To ud af fem cases oplever i nogen grad, at indsatsen har en positiv betydning for deres
arbejdsmiljø – altså ikke kun for den konkrete arbejdsmiljøindsats. I én case refereres der
konkret til, at de tværgående møder har afstedkommet en forbedring af områdets
arbejdspladsvurderingsværktøj, mens man i en anden case oplever, at møderne har
bidraget til at understøtte en igangværende udvikling, hvor virksomheden er ved at
skabe et sprog for og dele viden om høje følelsesmæssige krav som arbejdsmiljøfaktor.
Kortlægningen af mulige betingelser og virkninger viser, at spredning af
arbejdsmiljøløsninger gennem indsatsen optræder de steder, hvor indsatsen også
vurderes at have en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet.
Spredning af løsninger er udfordrende men muligt
I en enkelt case identificerede vi spredning af psykosociale arbejdsmiljøløsninger, som
deltagerne i nogen grad tilskriver indsatsen. Løsningerne består i dette tilfælde af
konkrete værktøjer, der er udviklet på baggrund af påbud om at håndtere
følelsesmæssige krav (for eksempel gennem ventileringsmøder) og vold og trusler (for
eksempel med interne konfliktcoaches), som er blevet diskuteret og spredt gennem
møderne. Mens det kan være svært at pege på, hvilke forhold, der fremmer spredningen
af løsninger, så fremhævede flere informanter, at de oplevede, at løsninger på
psykosociale arbejdsmiljøproblemer ofte er afhængige af relationer mellem forskellige
grupper samt de systemer, arbejdsmiljøet håndteres, og i disse tilfælde giver det mening
5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
at se på spredningen som en processuel (og langsom) organisatorisk læringsproces frem
for en konkret overførsel af en idé fra én enhed til en anden.
Mulige tilpasninger af den Brancherettede Indsats
På baggrund af de tilsynsførendes erfaringer med metoden, de deltagende
virksomheders forslag til justeringer, og kortlægningen af de forskellige faktorer og
udfald, foreslås en række mulige tilpasninger af den Brancherettede Indsats.
Større fleksibilitet i den Brancherettede Indsats
Virksomhedernes behov og forudsætninger for at indgå i forløbet er vidt forskellige, og
der er behov for større fleksibilitet fra den ansvarlige tilsynsførende. For eksempel bør
indsatsen ikke have for stort fokus på opnåelse af spredning af løsninger. Formålet om at
motivere til at forbedre arbejdsmiljø gennem tiltag skal afhænge mere af de konkrete og
aktuelle behov i virksomheden og dennes forudsætninger for at tage imod viden. Der
skal kunne justeres på antal møder og på, hvem der deltager på hvilke møder, hvilket vil
bidrage til at de konkrete behov og de konkrete løsninger i højere grad tilpasses til den
enkelte virksomheds udfordringer.
Ressourcer til tilsynsførende
De tilsynsførende beskriver et behov for bedre understøttelse af Arbejdstilsynets
tovholder, der har det koordinerende ansvar for forløbet i en virksomhed, i forhold til
både logistik, prioritering af forløbene, gennemførelse af tilstrækkelige tilsyn, tid til
opgaven og udvikling af kompetencer til at facilitere forløbet. Erfaringerne fra
evalueringen viser, at gennemførelsen af den Brancherettede Indsats er en kompleks
opgave, hvor indsatsens virkning afhænger af, at en række rammebetingelser er tilstede
og fungerer. Dette understøtter, at et fremadrettet fokus på kompetencer og ressourcer
hos de tilsynsførende, der skal være tovholdere for indsatsen, kan bidrage til en
forbedring af indsatsen.
Fokus på virksomhedens forudsætninger
Det kan forventes, at der er en række betingelser, der har betydning for, om den
Brancherettede Indsats gør en positiv forskel på tværs af de undersøgte udfald:
Spredning af løsninger, forbedring af arbejdsmiljøarbejdet og forbedring af
arbejdsmiljøet mere generelt. Derfor giver det mening, at Arbejdstilsynets tovholdere
rustes til at kunne planlægge og gennemføre den Brancherettede Indsats, så den tager
hensyn til disse identificerede betingelser. Overordnet foreslår vi at inddele disse
betingelser i virksomhederne i to overordnede kategorier:
1.
Arbejdsmiljøkompetence,
som er arbejdsmiljøaktørernes evner til at identificere
arbejdsmiljøudfordringer samt planlægge og gennemføre relevante initiativer.
2.
Arbejdsmiljøkapacitet,
som er organisationens evne til at systematisere, forhandle
og prioritere arbejdsmiljøarbejdet.
En høj grad af arbejdsmiljøkompetence, men lav arbejdsmiljøkapacitet, i en organisation
kan eksempelvis betyde, at det ikke er ny viden og nye løsninger, der er brug for, men at
der i højere grad er behov for at understøtte, at virksomheden udvikler en infrastruktur,
der giver gode rammer for at bringe sin viden og løsninger i spil. Disse to overordnede
6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
2652690_0007.png
kategorier kan med fordel undersøges i fremtidige projekter, ligesom deres
underliggende betingelser kan videreudvikles.
Indledning
Denne rapport præsenterer en forskningsbaseret evaluering af Arbejdstilsynets
pilotudrulning af den Brancherettede Indsats i Kriminalforsorgen og på
folkeskoleområdet, hvor man drøfter udbredte psykosociale arbejdsmiljøudfordringer
på et overordnet organisatorisk niveau frem for på arbejdspladsniveau alene.
Evalueringen har til formål at undersøge, hvordan den Brancherettede Indsats styrker
samarbejdet mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne, motiverer virksomheder til at
igangsætte tværgående arbejdsmiljøtiltag samt styrker spredningen af viden om og
løsninger på psykosociale arbejdsmiljøudfordringer i de udvalgte brancher.
Vi beskriver i rapporten først baggrunden for evalueringen og indholdet af den
Brancherettede Indsats, hvorefter vi gennemgår de anvendte metoder, datagrundlaget
og analyseformen. Til sidst præsenterer og diskuterer vi resultaterne af de to analyser:
Den ene analyse er en kvalitativ sammenligning af virkningerne ved Brancherettet
Indsats, og den anden analyse er en tematisk analyse af spredning, brancheforskelle og
forbedringspotentialer i indsatsen.
Hovedkonklusionerne står i sammenfatningen ovenfor og er uddybet i resultatafsnittet.
I 2020-2022 gennemfører Arbejdstilsynet et antal forskellige brancherettede og
koordinerede indsatser for at styrke tilsynsindsatsen i udvalgte udsatte brancher og med
særlig fokus på problemer med psykisk, fysisk og kemisk arbejdsmiljø. Initiativet
udspringer af
den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede
forhold på arbejdsmarkedet,
der blev indgået i april 2019. Når den Brancherettede
Indsats nævnes som et koncept i det følgende, er det vigtigt at påpege, at det handler om
en indsats, som er målrettet typiske arbejdsmiljøudfordringer i forhold til det
psykosociale arbejdsmiljø i brancherne Kriminalforsorgen og folkeskoler. Den
Brancherettede Indsats kan således se anderledes ud i andre brancher.
Beskrivelse af indsatsen
Formålet med den Brancherettede Indsats er at motivere virksomheder til at iværksætte
tiltag, der kan forbedre det psykosociale arbejdsmiljø ved blandt andet at understøtte
spredning af løsninger på udfordringer i branchen og de konkrete arbejdspladser. Dette
sker gennem dialog, vejledning og tilsyn, der involverer alle niveauer af organisationen.
Tilsynet gennemføres som normalt grundtilsyn med særligt fokus på det psykosociale
arbejdsmiljø. Hvis virksomheden ikke lever op til sine pligter, kan Arbejdstilsynet afgive
reaktioner som ved almindelige grundtilsyn.
Forløbet består konkret af en løbende kontakt med den enhed, der har et tværgående
ansvar for arbejdsmiljøarbejdet (typisk jur-enheden), grundtilsyn på de enkelte
arbejdspladser (p-enheder) under jur-enheden samt tre møder undervejs med relevante
deltagere fra Arbejdstilsynet, jur-enheden og udvalgte p-enheder. Metoden er beskrevet i
en såkaldt drejebog for de to brancher, der er udvalgt til afprøvningen af den
7
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
Brancherettede Indsats. Beskrivelsen af den Brancherettede Indsats nedenfor er baseret
på hovedtrækkene i denne drejebog.
De virksomheder, der deltager fra de udvalgte brancher, findes gennem Arbejdstilsynets
system, hvor man kan se, hvor mange af en virksomheds underenheder (p-numre), der
sandsynligvis vil modtage tilstrækkelige tilsyn til at kunne danne et generelt overblik
over arbejdsmiljøudfordringer på tværs af den pågældende virksomhed.
Arbejdstilsynets tovholder kontakter de udvalgte jur-enheder via brev/telefon og aftaler,
om jur-enheden ønsker at deltage, samt hvem der kan være virksomhedens tovholder
for forløbet. De aftaler desuden, hvem der deltager på de tre møder i forløbet. Deltagerne
er typisk Arbejdstilsynets tovholder, jur-enhedens tovholder, en chef med HR- eller
personaleansvar for p-enhederne, samt ledere og
arbejdsmiljørepræsentanter/tillidsrepræsentanter fra de udvalgte p-enheder.
For de cases, der er omfattet af evalueringen, er personerne på
opstartsmødet
i alle de
ovennævnte roller typisk inviterede, og den Arbejdstilsynets tovholder præsenterer
deltagerne for formålet med den Brancherettede Indsats samt centrale data og erfaringer
fra tilsyn i branchen. Derpå fortæller deltagere, hvilke udfordringer de ser i deres
arbejdsmiljø inden for temaet, og til sidst rammesætter Arbejdstilsynets tovholder det
kommende statusmøde.
I perioden mellem opstartsmødet og statusmødet udføres grundtilsyn på et antal p-
enheder i jur-området. Disse udtrækkes via Arbejdstilsynets risikomodel, ligesom
grundtilsyn for andre p-enheder, så der kan være stor variation i antallet af grundtilsyn i
de forskellige Brancherettede Indsats-forløbene. I nogle tilfælde er det primært
tovholderen hos Arbejdstilsynet, der udfører tilsynene. I andre tilfælde er der flere
tilsynsførende involveret i tilsynene, mens tovholderen har en mere koordinerende
funktion. Som forberedelse til statusmødet har tovholderen ansvaret for at samle
erfaringerne fra tilsynsbesøgene via bilagsskabeloner i drejebogen for den
Brancherettede Indsats.
Forud for
statusmødet
aftaler tovholderen fra Arbejdstilsynet og tovholderen fra
virksomheden, hvem der bør deltage i mødet. På mødet præsenterer Arbejdstilsynets
tovholder, hvilke generelle mønstre i psykosociale arbejdsmiljøproblemer, man har
identificeret ved grundtilsynene, og man forsøger så vidt muligt at fremhæve tilsynets
observationer af vellykkede forebyggende tiltag, ligesom deltagerne inviteres til at
præsentere løsninger på arbejdsmiljøudfordringer og forebyggende tiltag, som, de har
oplevet, har god effekt af. Derpå faciliteres en dialog om, hvilke arbejdsmiljøtiltag, der
kan deles mellem p-enheder, og hvordan jur-enheden kan understøtte implementeringen
af nye tiltag på p-enheder. Virksomheden beslutter selv, hvad de ønsker at forpligte sig
på.
Ligesom inden statusmødet udføres der typisk grundtilsyn mellem statusmøde og
afslutningsmøde. Da grundtilsynene planlægges uafhængigt af den Brancherettede
Indsats, er der også her stor variation i antallet af besøg.
På
afslutningsmødet
præsenterer den/de tilsynsførende observationerne fra grundtilsyn
på p-enhederne og orienterer om eventuelle observationer i forhold til status for
8
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
udbredelse af relevante forebyggende tiltag. Derpå faciliteres en dialog om foreløbige
erfaringer med igangsættelse af tiltag samt, hvordan jur- og p-enhederne kan arbejde på
at fastholde fokus fremadrettet og skabe læring på tværs af p-enhederne. Ligesom ved
statusmødet, er det op til den ansvarlige ledelse at beslutte, om erfaringerne fra den
Brancherettede Indsats skal føre til forandringer i arbejdsmiljøarbejdet.
Metoder
Dette afsnit præsenterer kort de anvendte metoder til indsamling og analyse af data,
ligesom karakteristika ved de deltagende cases præsenteres. Der er udført to analyser på
datamaterialet: en kvalitativ analyse, der gennemgår og diskuterer virkningerne af den
Brancherettede Indsats’ samt en tematisk analyse af spredning, brancheforskelle og
respondenternes forbedringsforslag til den Brancherettede Indsats.
Deltagere i evalueringen
I rapporten er der inkluderet fem cases. Hver case er defineret ved at indeholde en jur-
enhed og en række tilknyttede arbejdspladser (p-enheder), der organisatorisk er placeret
under jur-enheden. Der indgår to cases fra kriminalforsorgen og tre cases fra
skoleområdet (kommunale skoleforvaltninger). Rekrutteringsprocessen beskrives i næste
afsnit.
Den Brancherettede Indsats blev udrullet i Kriminalforsorgen i perioden efteråret 2020-
sommeren 2021. Da evalueringen først blev startet i marts med dataindsamling fra maj
måned, har vi kun fulgt de to cases (områder) fra Kriminalforsorgen fra statusmødet og
frem. Juridisk set er styrelsen jur-enhed for Kriminalforsorgens områdekontorer, men
man har i den Brancherettede Indsats valgt at lægge møderne i områdekontorerne,
hvorfor de nævnes som jur-enheder uden formelt at være det.
I to skolecases var det muligt at følge forløbet fra statusmødet og frem. I den tredje fulgte
vi indsatsen fra start til slut. Indsatserne på skoleområdet blev alle forsinkede, og sidste
statusmøde blev afholdt i slutningen af marts 2022. Derfor blev evalueringen tilsvarende
forlænget fra ultimo 2021 til ultimo maj 2022.
Tabel 1 viser en oversigt over udrulningen af den Brancherettede Indsats i de fem cases
og evalueringen af forløbene. Den sorte linje angiver start-tidpunktet for
dataindsamlingen, og aktiviteter, der ligger forud for dette tidspunkt, er kun undersøgt
bagudrettet via interviewene. Vi har derfor været begrænset til kun at kunne beskrive
eventuelle tværgående betingelser for virkninger af den Brancherettede Indsats, hvis
omfanget af disse betingelser kunne identificeres i datamaterialet med tilstrækkelig
sikkerhed på tværs af alle cases.
De medvirkende cases er kendetegnede ved at være store organisationer med flere
ledelseslag, hvor det øverste lag, der medvirker i evalueringen, og som er målgruppen
for den Brancherettede Indsats, er de ansvarlige ledere for arbejdsmiljøet i henholdsvis
kommunernes skoleforvaltning og Krim-områdekontoret. Direktion, direktorat,
styrelser, centralforvaltninger og/eller et politisk udvalg er altså ikke involveret direkte i
analysen eller indsatsen.
9
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
2652690_0010.png
Cases
Krim 5
Krim 4
Kom 1
Kom 2
Kom 3
2021
Jan
Feb
Mar Apr Maj Jun
Jul
Aug Sep Okt
Nov
2022
Dec Jan Feb
Mar Apr
Aflyst
Opstartsmødet og første runde grundtilsyn
Afsluttende møde
Statusmødet og anden runde grundtilsyn
Interviewrunder
Tabel 1. Oversigt over udrulningen af den Brancherettede Indsats og evalueringen i de inkluderede cases.
Rekruttering af cases
Rekrutteringen af cases skete i samarbejde med tovholdere fra de forskellige
tilsynscentre i Arbejdstilsynet. Tovholderne fra Arbejdstilsynet leverede
kontaktoplysninger for relevant kontaktperson i de mulige cases, hvorefter evaluator
kontaktede disse telefonisk. Derefter blev der sendt en mail, som forklarede, hvad det
ville sige at deltage i evalueringen. Af de otte inviterede cases har to kommunale
skoleforvaltninger og et områdekontor i Kriminalforsorgen takket nej grundet travlhed.
De overordnede karakteristika ved casene er præsenteret i tabel 2.
Case
1
Type
Kommune
Beskrivelse
Har en HR-enhed i centralforvaltningen med flere ansatte, herunder med
arbejdsmiljøfaglig baggrund, ligesom skoleforvaltningen selv har
arbejdsmiljøfaglige medarbejdere, hvoraf den ene er tovholder. Kommunen har
ved den Brancherettede Indsats’ begyndelse en del strategiske initiativer
omkring arbejdsmiljø, som er besluttet og prioriteret i kommunens øverste
samarbejdsudvalg.
Har en HR- og arbejdsmiljøfunktionen, som er placeret i centralforvaltningen og
dækker flere områder ud over skoleområdet, mens der ikke er en
arbejdsmiljøfaglig ressource i skoleforvaltningen. Da den Brancherettede Indsats
påbegyndes, er der i jur-enheden næsten udelukkende fokus på faglige
initiativer og fora, mens arbejdsmiljøarbejdet sker lokalt på skolerne.
Har en central arbejdsmiljøansvarlig person i skoleforvaltningen, som også
bliver tovholder i den Brancherettede Indsats. Vedkommende varetager både det
tværgående primært forebyggende arbejde og det konsultative på hver skole.
Har en central HR-enhed på områdekontoret med en person, der udelukkende
beskæftiger sig med arbejdstilsynets tilsyn. Det er denne person, der er
tovholder. Der er fem medarbejdere i HR-afdelingen, som i mindre grad er ude
på institutionerne og lave konsultative opgaver, men i stedet varetager
tværgående og generelle initiativer.
Har en central HR-enhed på områdekontoret med en person, der primært
varetager konsultative opgaver, når problemerne opstår. Det er denne person,
der er tovholder. De er nu fem medarbejdere i HR-afdelingen, men den har først
for nylig fået ansat tre af disse medarbejdere gennem et midlertidigt offentlige
sygefraværsinitiativ (under ledelse af STAR). Disse medarbejdere arbejder med
den primære forebyggelse i et organisatorisk integreret perspektiv.
2
Kommune
3
Kommune
4
Krim
5
Krim
Tabel 2. Karakteristika ved cases
10
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
2652690_0011.png
Sammensætningen af interviewpersoner for hver case varierer afhængigt af, hvem der
har været med på opstarts-, status- og afslutningsmøderne. Det var oprindeligt planen at
interviewe arbejdspladser (p-enheder) ud fra, om de var omfattet af grundtilsyn eller ej,
men da dette mest giver mening ved afslutningen af indsatsen, hvor spredningen er
mest sandsynlig, er der i stedet fokuseret på mødedeltagerne. Vi har udvalgt
interviewpersoner med henblik på at opnå størst mulig variation i de relevante
funktioner og dermed i perspektiver på indsatsen. Det har derfor været målet, at der for
hver runde interview i hver case er interviewet følgende roller: Tilsynsførende,
tovholder i kommunen/området, FTR, AMR, leder i p-enhed og forvaltningschef/HR-
chef, såfremt disse har deltaget.
Dataindsamling
Rapporten bygger dels på interviews med tilsynsførende, som har gennemført
grundtilsyn og møderne i den Brancherettede Indsats. Dels bygger den på observationer
af møder og interviews med deltagere i forløbet.
Kriminalforsorgen
Antal rekrutterede cases
2
Observerede møder, herunder:
3
Opstartsmøder
0
Statusmøder
0
Afslutningsmøder
3
Antal interviews/personer, fordelt på:
22/17
Øverste ledelse (HR-chef/forvaltningschef)
4/2
Leder af flere enheder (institutionschef/områdeleder)
1/1
Afdelingsleder (enhedschef/skoleleder)
3/3
Virksomhedstovholder (typisk HR-/arbejdsmiljøkonsulent)
4/2
HR-/arbejdsmiljøkonsulent/koordinator
2/2
Arbejdsmiljørepræsentant
5/5
Tillidsrepræsentant
i/r
Tilsynsførende/Arbejdstilsynets tovholder
3/2
Tabel 3. Oversigt over gennemførte interviews og observationer
Skoleområdet
3
6
1
3
2
43/27
2/1
4/4
6/4
7/3
3/2
10/7
5/3
6/3
I alt
5
9
1
3
5
65/44
6/3
5/5
9/7
11/5
5/4
15/12
5/3
9/5
Semistrukturerede interviews
Interviewene har været semistrukturerede, hvilket betyder, at de blev foretaget ud fra
interviewguides, men med mulighed for at forfølge forklaringer på de forhold, der blev
spurgt til. Interviewguides blev udviklet på baggrund af den kortlægning over
betingelser og udfald, der blev udviklet gennem inddragelse af opdragsholdere og
tovholdere i tilsynscentrene i Arbejdstilsynet. Hver faktor og udfald blev formuleret som
et spørgsmål i en samlet interviewguide i et regneark, som derefter kunne filtreres, så de
anvendte spørgsmål var tilpasset til tidspunkt i forløbet og interviewpersonens rolle i
processen. Interviewguiden giver et indblik i, hvilke elementer der er fokus på i
evalueringen (se bilag 1).
Vi har løbende udviklet interviewguiden ud fra kortlægningen af den Brancherettede
Indsats’ virkninger og udfald. I bilag 2 ses et eksempel på en interviewguide tilpasset til
en HR-chef i et interview efter statusmødet. Efterhånden, som der er identificeret nye
11
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
mulige virksomme betingelser og udfald i evalueringen, er disse tilføjet
bruttointerviewguiden og indgår i de efterfølgende analyser efter løbende orientering af
bevillingsgiver.
Alle interviews er gennemført over Skype, da fysiske møder i 1. og 2. runde ikke var
mulige som følge af COVID19-restriktioner og i 3. runde som følge af tidsplanen for
projektet. Alle interviews er lyttet igennem, og der er skrevet udførlige noter til hvert
interview, som danner grundlag for analyseprocessen.
Observationer
Observationerne er udført enten ved fysisk tilstedeværelse eller over Skype/Zoom som
følge af COVID19-restriktioner. Nogle af møderne blev lyd- eller videooptaget, og der er
efterfølgende taget udførlige noter. Andre møder var ikke mulige teknisk at optage, de
blev alene dokumenteret ved feltnoter. Noterne fra møderne er brugt i det videre
analysearbejde.
Databearbejdning
Som forberedelse til analyserne blev hvert interviewreferat og noter fra møder mellem
casen og Arbejdstilsynet scoret ud fra, hvordan kilden beskrev tilstedeværelsen af de
udvalgte variable. Hver af disse scoringer er efterfølgende samlet i et regneark, hvorefter
alle forskere, der havde udført interviews, taget noter og scoret datakilder, sammen
diskuterede, hvordan de enkelte scoringer skulle vægtes i en samlet score for variablen
for casen. For hver betingelse og udfald var der én score for møderne og mindst én for
hver af de vigtigste roller i forløbet: Tilsynsførende, tovholder i kommunen/området,
FTR, AMR, leder i p-enheder og forvaltningschef/HR-chef.
Et eksempel kunne være vurderingen af den samlede score for en case på udfaldet
”Ændringer af strukturer for spredning”. Her har vi kigget på, om der er etableret nye
strukturer i form af eksempelvis faste møder eller rutiner, der understøtter spredning af
effektive arbejdsmiljøtiltag. Et særligt opmærksomhedspunkt for dette udfald er
tovholder i kommunen/området, forvaltningschef/HR-chef og tilsynsførende, der i dette
tilfælde er mest centrale informanter i forhold til viden om etablering af nye strukturer i
organisationen.
Vi valgte at score hver variabel i casene på en firetrins-skala; ikke til stede, til stede i
mindre grad, til stede i nogen grad eller til stede i høj grad. Resultatet af denne proces
kan ses i resultatafsnittets tabel 4.
Bearbejdningen af data på denne måde sikrer, at alle cases er vurderet ensartet, og at der
ikke sammenlignes på parametre, der ikke er vurderet for alle cases. Samtidig giver
processen mulighed for at diskutere de forskellige fund ved at kunne spore
begrundelserne for de enkelte scoringer tilbage til kildematerialet.
Analysemetode 1: Kvalitativ analyse af virkninger
Første del af analysen undersøger, i hvilken grad de forventede virkninger af den
Brancherettede Indsats optræder i de enkelte cases såvel som de forventede betingelser.
12
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
Dette giver mulighed for at give et indblik i virkningerne samt begrunde, hvilke forhold
der kan have betydning for de enkelte virkninger.
Data fra denne analyse anvendes desuden efterfølgende til at gennemføre en kvalitativ
komparativ analyse (forkortet QCA for
qualitative comparative analysis),
som er en
systematisk måde at anvende kvalitative data fra relativt få cases til at vise forskellige
veje til et givent udfald. Den kan desuden bruges til at identificere, hvilke betingelser og
ikke mindst kombinationer af betingelser (det man også kan kalde faktorer), der ser ud
til at være henholdsvis nødvendige og tilstrækkelige for at opnå et ønsket udfald i
studier af få cases. Denne analyse vil sammen med resultaterne fra denne rapport blive
foldet ud i en rapport nr. 2, som er under lektørbedømmelse, og som vil udkomme inden
for kort tid.
For at gennemføre virkningsanalysen i denne rapport (og QCA-analysen) er det
nødvendigt, dels at kortlægge de betingelser og udfald, man ønsker at undersøge, og
dels at planlægge dataindsamlingen på en måde, så man sikrer, at man kan opnå
tilstrækkelig viden om disse betydende betingelser og udfald. Kortlægningen i
evalueringen tager udgangspunkt i opdraget fra Arbejdstilsynet, der havde formuleret
nogle forventede betingelser og udfald baseret på formålet for den Brancherettede
Indsats, som man ønskede at få undersøgt i evalueringen. Denne kortlægning blev
yderligere udbygget gennem interview med nøglepersoner centralt i Arbejdstilsynet og
tovholdere i tilsynscentrene omkring, hvilke betydende betingelser og udfald, de
forventede at opnå med indsatsen.
Kortlægningen blev anvendt til at udarbejde interviewguides målrettet de forskellige
aktører i casenes jur-enhed og arbejdspladser samt Arbejdstilsynet for at sikre, at alle
betingelser og udfald blev dækket i data, ligesom den blev anvendt til at vælge de
endelige betingelser og udfald, der skulle indgå i denne analyse. Logikken er, at der i
interventioner er en risiko for, at de virker på andre måder end oprindeligt tiltænkt, og
at en bredere kortlægning, det vil sige et mere åbent projektdesign, gør det muligt at få
øje på virkninger af metoden, der ellers var blevet overset, hvis man kun havde øje for
de foruddefinerede potentielle udfald.
I forbindelse med gennemlæsning og scoring af data blev kortlægningen revideret ud
fra, om man meningsfuldt kunne vurdere de enkelte variabler, og om hver enkelt
variabel var dækket tilstrækkeligt i data for alle cases – og dermed muligt at
sammenligne. De endelige variabler, som er omfattet af analyserne, gennemgås i afsnittet
’Resultater’.
Analysemetode 2: Tematisk analyse
I den tematiske analyse er der fokuseret på tre tematikker: forståelsen af spredning,
brancheforskelle og forbedringspotentialer.
Først diskuteres ambitionen om spredning af løsninger på psykosociale
arbejdsmiljøproblemer i den Brancherettede Indsats, og hvordan man kan tale om
spredning på trods af, at vi kan se, at spredning i den oprindelige forståelse kun sker i
mindre omfang.
13
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
2652690_0014.png
Derefter beskrives, hvilke forhold der er særlige for branchernes udbytte af metoden,
ligesom der fremsættes henholdsvis branchespecifikke og generelle forbedringsforslag til
metoden for den Brancherettede Indsats. Forslagene bygger dels på forslag til
forbedringer af metoden baseret på uddrag fra alle interview og observationer.
Derudover bygger forbedringsforslagene på noter fra den udviklingsworkshop, der blev
afholdt med tilsynsførende i efteråret 2021. Forbedringsforslagene fra de forskellige
kilder er derpå blevet kategoriseret og syntetiseret. For hvert forbedringsforslag er der
også foretaget en vurdering af, hvor generaliserbart forslaget er, dette er gjort på
baggrund af, hvor mange og hvilke kilder forslaget kommer fra.
Resultater
Vi har i dette afsnit opdelt resultaterne i to.
Først præsenteres forekomsten af de mange betingelser og udfald, som der
systematisk er undersøgt på tværs af de fem cases, hvorefter de mest interessante
fund kort diskuteres
Derefter præsenterer vi resultaterne af den tematiske analyse, der fokuserer på
spredning, forskelle mellem brancherne og forslag til forbedringer af den
Brancherettede Indsats ud fra de tilsynsførende og virksomhedernes
tilbagemeldinger
Forekomsten af virkninger og betydende betingelser
Resultatet af scoringen, aggregeringen og tolkningen af data ses nedenfor i tabel 4.
Variabel
Betingelser
Organisatoriske forandringer, der kan have positiv
betydning for arbejdsmiljøet
Organisatoriske forandringer, der kan have negativ
betydning for arbejdsmiljøet
Der er arbejdsmiljøudfordringer, man ikke kan gøre
noget ved
Arbejdsmiljøkompetence
Høj grad af systematik i arbejdsmiljøarbejdet
Arbejdsmiljø ses som en central ledelsesopgave
Arbejdsmiljøarbejdet nedprioriteres af ledelsen i forhold
til andre opgaver
Arbejdstilsynet vurderes at have positiv betydning for
arbejdsmiljøet
Statusmødet blev afholdt fysisk
Tilstedeværelse i cases
1
2
3
4
5
I nogen
I høj
I mindre I nogen
Slet ikke
grad
grad
grad
grad
I mindre
I høj
I mindre I mindre
Slet ikke
grad
grad
grad
grad
I nogen
I høj
I høj
I mindre I nogen
grad
grad
grad
grad
grad
I høj
I høj
I nogen
I høj
I nogen
grad
grad
grad
grad
grad
I nogen I mindre I mindre
I høj
I mindre
grad
grad
grad
grad
grad
I nogen I nogen I mindre
I høj
I nogen
grad
grad
grad
grad
grad
I mindre
I høj
I mindre I nogen
Slet ikke
grad
grad
grad
grad
I nogen I mindre
I høj
I høj
I høj
grad
grad
grad
grad
grad
Ja
Nej
Ja
I høj
grad
I høj
grad
Nej
I høj
grad
I høj
grad
Nej
I høj
grad
I nogen
grad
Tilsynsførende har tilstrækkelig tid til at gennemføre den
Slet ikke Slet ikke
Brancherettede Indsats
I mindre
I høj
Relevante ledelseslag deltog i møderne
grad
grad
14
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
2652690_0015.png
Relevante tillidsrepræsentanter deltog i møderne
Relevante arbejdsmiljørepræsentanter deltog i møderne
Tilsynsførende lykkes med faciliteringen
Samarbejdet med Arbejdstilsynet er blevet bedre i løbet
af den Brancherettede Indsats
Der er sket positive strukturelle forandringer for
arbejdsmiljøarbejdet under den Brancherettede Indsats
Løsningerne på statusmødet vurderes som relevante
Udfald
Deltagerne er tilfredse med den Brancherettede Indsats
som helhed
Deltagerne vurderer, at den Brancherettede Indsats har
positiv indflydelse på arbejdsmiljøet
Deltagerne vurderer, at den Brancherettede Indsats har
positiv indflydelse på arbejdsmiljøarbejdet
Der er identificeret spredning af løsninger, som kan
tilskrives den Brancherettede Indsats
I høj
grad
I høj
grad
I nogen
grad
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
1
I nogen
grad
I høj
Slet ikke Slet ikke
grad
I høj
I høj
I høj
Slet ikke
grad
grad
grad
I høj
I nogen I nogen
Slet ikke
grad
grad
grad
I mindre
I høj
I høj
I høj
grad
grad
grad
grad
I nogen I mindre
I høj
I høj
grad
grad
grad
grad
I nogen
I høj
Slet ikke Slet ikke
grad
grad
2
3
4
5
I mindre
I høj
I nogen
I høj
grad
grad
grad
grad
I mindre I nogen I nogen
Slet ikke Slet ikke
grad
grad
grad
I nogen I mindre
I høj
I nogen I nogen
grad
grad
grad
grad
grad
I nogen I mindre
Slet ikke Slet ikke Slet ikke
grad
grad
Slet ikke
Tabel 4. Oversigt over variable og deres tilstedeværelse i casene. * angiver at spørgsmålet er negativt formuleret,
hvorfor farvekodningen er omvendt de andre besvarelser.
Tabellen giver et overblik over, hvordan de forventede betydende faktorer samt
virkningerne fordeler sig for de fem cases, og vi anvendte oversigten som inspiration til
vores diskussioner af, hvilke faktorer, der kan være med til at forklare virkningerne.
For hvert udfald, opstillede vi desuden en hypotese om, hvilke faktorer, der har
betydning for udfaldet. Disse sammenhænge mellem betingelser og udfald bliver
yderligere ekspliciteret i den anden rapport, der udkommer senere på året, og som
udfolder den videnskabelige metode, der er anvendt i projektet.
Kvalitativ udfoldelse af de fire udfald
Tilfredshed
Fire ud af fem cases er i nogen eller høj grad tilfredse med den Brancherettede Indsats.
Tilfredsheden er vurderet ved at spørge interviewpersonerne til deres overordnede
tilfredshed med at deltage i forløbet. Vi har derefter samlet alle disse individuelle svar og
vurderet, hvordan deltagerne alt i alt vurderede forløbet. Tilfredsheden kan tilskrives
mange forhold. Deltagere fra flere cases på tværs af brancher gav udtryk for, at de var
glade for at have fået en bedre forståelse for Arbejdstilsynets tilsynspraksis og dermed
også bedre selv kunne bidrage til konstruktive forløb i forbindelse med fremtidige tilsyn.
De var også glade for det perspektivskifte, der ligger i indsatsen, hvor de oplever, at
Arbejdstilsynet ikke kun kigger efter fejl og reagerer på disse, men at Arbejdstilsynet
også kan give tilbagemeldinger på nogle af de ting, der fungerer godt i det tværgående
arbejdsmiljøarbejde. En tovholder i en kommune siger følgende om Arbejdstilsynets
tilbagemelding på en metode, som forvaltningen bruger til forebyggelse af vold og
trusler:
15
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
”Når man har en dialog med en myndighed, som også er eksperter i arbejdsmiljø,
som siger – ’vi
kan se, at I har fat i gode tiltag’
– og vi ville jo også have lyttet, hvis
de havde sagt,
’måske skal I overveje at gøre noget mere’
– så det er en
opprioritering af en arbejdsmiljødagsorden, som er rigtig vigtig, så det har været
positivt fra min stol”
Interview, tovholder, efter afslutningsmødet, Case 1
Virksomhederne oplever altså, at Arbejdstilsynet kan legitimere virksomme tiltag, og det
skaber tilfredshed. Denne tilfredshed hænger sandsynligvis sammen med oplevelsen af,
at de tværgående møder kunne påvirke arbejdsmiljøarbejdet, som beskrevet nedenfor i
forhold til den Brancherettede Indsats’ betydning for arbejdsmiljøarbejdet.
Den Brancherettede Indsats’ betydning for arbejdsmiljøarbejdet
De samme fire ud af fem cases, som oplevede tilfredshed, oplevede i nogen eller høj
grad, at den Brancherettede Indsats havde en positiv betydning for arbejdsmiljøarbejdet i
virksomheden. Et eksempel på den positive indvirkning var, at de tværgående møder og
de pointer, Arbejdstilsynet bragte op på møderne, bidrog med legitimitet til jur-
enhedens arbejde med at styrke prioriteringen af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen,
både i forhold til igangværende og nye arbejdsmiljøtiltag. Dette beskriver
virksomhedens tovholder i en case – som svar på, om den Brancherettede Indsats har
haft positiv indvirkning på arbejdsmiljøarbejdet i forvaltningen:
”Jeg tænker, at jo! fordi det, der skete til en start, da vi fik at vide, at vi var udvalgt til
det her, og der er et øget fokus på skoler – det var rigtig godt for mig i forhold til at
lede opad til chefområdet og direktør – så kunne jeg sige, nu er der altså fokus på det
her, og jeg har brug for, at I ved, hvad det betyder, og arbejdsmiljøets betydning for
arbejdet – i den verden jeg arbejder i, der er det rigtig meget kerneopgaven –
børnene – så man tænker ikke så meget på medarbejderne – det gør man, bevares,
men ikke… altså arbejdsmiljø er oftest en sidevogn, så derfor gjorde [det] lige på det
tidspunkt, at der kom fokus på det (arbejdsmiljøet, red.), og direktøren sagde, så må
vi lige bidrage med det, vi kunne – der var lidt momentum.”
Interview, tovholder, efter afslutningsmødet, Case 3
Forløbet kan altså bruges til at lede opad og hjælpe med til at løfte en
arbejdsmiljødagsorden op fra et lokalt niveau.
Den Brancherettede Indsats’ betydning for arbejdsmiljøet
To ud af fem cases oplever, at indsatsen har en positiv betydning for deres arbejdsmiljø. I
case 3 lægger man vægt på, at de tværgående møder har afstedkommet en forbedring af
områdets APV-værktøj, hvilket man vurderer får positiv betydning, mens man i case 4
mere overordnet beskriver, at møderne i forløbet har bidraget til en eksisterende
bevægelse, hvor de allerede var i gang mod at få et bedre sprog for og dele viden om
følelsesmæssige krav i arbejdet.
Spredning
I en enkelt virksomhed (case 4) identificerer vi spredning af psykosociale
arbejdsmiljøløsninger som i nogen grad kan tilskrives indsatsen. De er godt i gang med
at styrke deres spredningsindsats, allerede inden den Brancherettede Indsats
igangsættes, blandt andet foranlediget af et længerevarende samarbejde med
16
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet. Løsningerne, der spredes, består af konkrete værktøjer, der er udviklet
på baggrund af et påbud om at håndtere følelsesmæssige krav samt vold og trusler. På
afslutningsmødet spørger Arbejdstilsynets tovholder ind til, om organisationen oplever,
at der sker spredning af viden mellem enhederne, og virksomhedens tovholder siger:
”Fængsel X har jo et påbud, som de skal imødekomme her snart, og jeg gør jo alt,
hvad jeg kan for at fodre dem med ideer fra fængsel Y, fængsel Z og så videre, for
eksempel fængsel Y’s rød, gul, grøn risikovurderingsmodel, som de skal til at
implementere og de her temamøder om følelsesmæssige krav, vi holder”
Noter fra afslutningsmøde, case 4
Virksomhedens tovholder sidder allerede inden den Brancherettede Indsats med viden
om alle påbud fra Arbejdstilsynet og hjælper p-enhederne, og vedkommende beskriver,
at møderne med Arbejdstilsynet forstærker den eksisterende indsats, blandt andet fordi
flere roller i organisationen bliver involveret omkring arbejdsmiljødagsordenen i de
tværgående møder. Der er for eksempel en arbejdsmiljørepræsentant (AMR) med på
afslutningsmødet, hvor virksomhedens tovholder bliver opmærksom på et potentiale for
højere grad af spredning til AMR-funktionen:
Tovholder:
AMR:
Kan det gavne, at vi sender nogle flere af løsninger på påbud ud til jer X
(AMR’er) og deler dem med jer?
Ja, meget gerne
Noter
fra afslutningsmøde, case 4
Vi ser her en virksomhed, der er begyndt at tænke i spredning og har udviklet løsninger,
som har et format, der
kan
spredes, og den Brancherettede Indsats fungerer som et
yderligere forum, hvor man kan mødes på tværs af organisationens niveauer og dele
disse tiltag med hinanden.
Det er værd at bemærke, at vi i case 5 identificere spredningstiltag, der dog i mindre
grad tilskrives den Brancherettede Indsats, og at de to ovennævnte cases (4 og 5) er de
eneste, der i nogen grad tilkendegiver forventninger om, at den Brancherettede Indsats
har en positiv betydning for deres arbejdsmiljø. Der lader altså til at være en
sammenhæng mellem spredning af løsninger og vurderingen af forløbets betydning for
arbejdsmiljøet, hvilket kan understøtte at fastholde en ambitionen om spredning i den
Brancherettede Indsats, selvom den kan være sværere at opnå.
Tematisk analyse: Spredning, brancheforskelle og
tilpasninger
I den tematiske analyse undersøger vi de tre temaer, der har særlig interesse i
evalueringen, nemlig 1) den Brancherettede Indsats’ mål om at sprede løsninger på
psykosociale arbejdsmiljøudfordringer, 2) branchespecifikke forskelle i
implementeringen og udbyttet af den Brancherettede Indsats samt 3) forslag til
forbedringer af metoden.
17
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
Spredning og forankring af arbejdsmiljøtiltag
Det har været centralt for den Brancherettede Indsats at motivere til tværgående
arbejdsmiljøtiltag gennem spredning af gode løsninger på psykosociale
arbejdsmiljøudfordringer, og vi har en forventning om, at spredning af løsninger har en
positiv betydning for arbejdsmiljøet, hvilket afdækkes yderligere i forskningsrapporten.
Spredning af løsninger, der af deltagerne tilskrives indsatsen, er dog et af de udfald, der i
mindre grad er blevet realiseret gennem pilotudrulningen, og derfor diskuterer vi i den
tematiske analyse spredning af arbejdsmiljøforbedringer mere bredt.
De tilsynsførende peger i de nedenstående forbedringsforslag på, at spredning af
løsninger ikke nødvendigvis skal være en central ambition for indsatsen. Vi har gennem
interviews med deltagere fra casene og de tilsynsførende spurgt ind til, hvad de mener
er udtryk for spredning, og hvordan man kan skabe spredning af problemforståelser og
løsninger på udfordringer i det psykosociale arbejdsmiljø.
Problemerne og problemerkendelsen varierer
En pointe, som flere tilsynsførende fremhæver, er, at selvom de overordnede kategorier
af udfordringer i det psykosociale arbejdsmiljø går på tværs (for eksempel høje
følelsesmæssige krav, stor arbejdsmængde og tidspres, rolleuklarhed samt vold og
trusler på skoleområdet), så ser problematikkerne meget forskellige ud på lokalt niveau.
For eksempel får høje følelsesmæssige krav et meget forskelligt udtryk alt efter, om
årsagen er krævende, ressourcestærke forældre eller mange udadreagerende børn.
Derfor er det ikke alle arbejdsmiljøproblematikker, der i praksis ligner hinanden, fordi
årsagerne til problemet er forskelligartede, og derfor også kræver forskellige løsninger.
En anden udfordring er, at der er en stor variation i problemerkendelsen p-enhederne
imellem, ligesom der er stor forskel på deres kompetencer i forhold til at arbejde
systematisk med arbejdsmiljøudfordringer og -indsatser. Et godt eksempel er igen de
høje følelsesmæssige krav, hvor der nogle steder findes en meget nuanceret forståelse og
forebyggelsespraksis, mens man andre steder næsten ikke kender begrebet – og slet ikke
har søgt efter eller anvendt værktøjer til at kortlægge og forebygge.
I forhold til, om problemerkendelsen kan spredes, har vi flere forskellige perspektiver i
undersøgelsen. Nogle tilsynsførende mener, at problemerkendelsen ikke kan overføres
fra én p-enhed til en anden, mens vi samtidig ser, at der i en case i Kriminalforsorgen
over en årrække er sket netop dét, at der gennem en massiv tilsynsindsats på
følelsesmæssige krav og prioritering fra organisationen er opstået en mere nuanceret
problemerkendelse. Her synes oversættelsesarbejdet fra generel kategori (’høje
følelsesmæssige krav’ eller ’krænkende handlinger’) til mere præcise begreber om,
hvordan det mere konkret kommer til udtryk i branchen eller på p-enheden at være
vigtigt, og der er flere, der fortæller, at eksterne arbejdsmiljøkonsulenter har spillet en
afgørende rolle i dette oversættelsesarbejde. Et andet eksempel på udbredelse af
problemerkendelse, som den Brancherettede Indsats i en eller anden udstrækning
påvirkede, var en skoleforvaltning, hvor den tilsynsførende på statusmødet tog fat på
den høje lederomsætning, som deltagerne havde påpeget på opstartsmødet, og som
efterfølgende blev drøftet på trods af forvaltningslederens skepsis. Ved
18
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
afslutningsmødet blev det fortalt, at der efterfølgende blev igangsat en mere systematisk
undersøgelse af hele ledelsesstrukturen på skolerne fra jur-enheden. Der er altså tale om
en forandring, der ikke decideret er spredning af den type løsninger, som den
Brancherettede Indsats var tiltænkt, men som må forventes at kunne have en betydning
for arbejdsmiljøarbejdet.
Løsninger er vanskelige at forudse
Udover, at løsningerne varierer, fordi de skal adressere meget forskelligartede årsager,
beskriver de tilsynsførende og virksomhedernes tovholdere en anden udfordring i
omkring muligheden for overføre ’løsninger’ på problemer i det psykosociale
arbejdsmiljø: Oftest er en ’løsning’ ikke en metode eller et værktøj til at håndtere et
specifikt problem, men i stedet noget, der er indlejret i relationerne kolleger imellem og
mellem ledere og medarbejdere, eller noget der ligger i de systemer, hvor betingelserne
for arbejdet forhandles. Disse relationer og samarbejder mellem mennesker i
organisationen er komplekse. Det er desuden nogle dynamikker, der udspiller sig hele
tiden, og som er svære at sætte på formel og sprede som læring mellem for eksempel
arbejdspladser. Dette udfordrer en forståelse af spredning som noget konkret, der
afleveres fra ét sted til et andet. Det egner sig måske bedst som en ambition for ’simple’
arbejdsmiljøløsninger som for eksempel etablering af udluftningssystemer i alle skoler,
men det er ikke et passende begreb for, hvad der er på spil i processer, hvor det
psykosociale arbejdsmiljø skal forbedres. Her er spredningen, eller forandringen, ofte en
processuel (og langsom) organisatorisk læringsproces frem for en konkret overførsel af
en idé fra én enhed til en anden. Det betyder ikke, at idéer og løsninger ikke kan spredes,
men det kræver, at der er en modtager, der er klar til at modtage disse forslag, og at der
er relationer, som gør, at parterne har tillid til andres løsninger, hvilket er vanskeligere at
sikre i en proces, der er iværksat udefra.
Der var alligevel nogle eksempler på en eller anden form for spredning af konkrete
løsninger i flere cases. I en case igangsatte jur-enheden en udarbejdelse af en ny central
metode til at lave arbejdspladsvurderinger og trivselsmålinger, da den tilsynsførende, til
stor glæde for deltagerne, havde bemærket, at den eksisterende metode var meget svær
at udarbejde handleplaner på baggrund af. Her var der dog ikke tale om en konkret
løsning i organisationen, men blot en tilsynsførende, der kunne pege på andre
vellykkede målemetoder, som man besluttede at undersøge nærmere, og derfor tæller
dette tiltag ikke som spredning direkte i vores analyse af virkninger. I en anden case
kunne en af p-enhederne bruge en politik for krænkende handlinger, som en anden
deltagende p-enhed havde udarbejdet efter et påbud, men deltagerne vurderede ikke
dette som et resultat af den Brancherettede Indsats.
Balancen mellem centrale og lokale tiltag
En tredje udfordring ved idéen om spredning er, at det udfordrer balancen mellem
lokale og centrale initiativer. I en case pointerer p-enhederne eksempelvis på
afslutningsmødet, at der skal være en god balance mellem på den ene side hjælpsomme
metoder, der kommer ’oppe’ fra jur-enheden og præsenteres som ’skal’-opgaver. Og på
den anden side er det vigtigt med tid og rum til, at der lokalt arbejdes med lokale
arbejdsmiljøtiltag, der også er nødvendige.
19
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
Man oplever flere steder, at der er mange initiativer fra jur-enheden, som skal
prioriteres, og man har selv i de p-enheder med høje arbejdsmiljøambitioner vanskeligt
ved at prioritere arbejdsmiljøarbejdet. Derfor risikerer spredning af
arbejdsmiljøløsninger at belaste p-enhederne, især hvis løsningerne ikke opleves som
relevante og er tilpasset arbejdspladsen.
En anden balanceudfordring i arbejdsmiljøarbejdet er infrastrukturen (eller kapaciteten,
se også nedenfor) . I nogle af de undersøgte organisationer har man en relativt høj eller
meget høj grad af systematik i jur-enheden i forhold til at arbejde med arbejdsmiljø og en
erfaring med at understøtte p-enhederne med løsninger og sparring. I andre, som case 2,
er arbejdsmiljøarbejdet noget, der alene sker lokalt, og hvis der er behov for ressourcer,
findes de uden for skoleforvaltningen – i en centralforvaltning eller hos eksterne
konsulenter. Man har således ikke en infrastruktur omkring arbejdsmiljø i
skoleforvaltningen, hvor der kunne skabes en naturlig løbende dialog om emnet mellem
enhederne og niveauerne, og dermed er målet om spredning af løsninger såvel som
deltagelse i indsatsen måske meget ambitiøst og vanskeligt at honorere.
Forudsætninger for spredning: Arbejdsmiljøkompetence og -kapacitet
I løbet af evalueringen identificerede vi en række betingelser, som vi forventede ville
have indflydelse på casenes udbytte af den Brancherettede Indsats. Her er det værd at
pege på to grupper af betingelser, som kan være værdifulde for det videre arbejde med
den Brancherettede Indsats såvel som arbejdsmiljøarbejde i almindelighed.
Den ene gruppe kalder vi ’arbejdsmiljøkompetence’, og den omfatter den enkeltes (og
gruppers) henholdsvis kompetencer til at udføre arbejdsmiljø og deres evne til at se
løsninger på arbejdsmiljøudfordringer, der ellers kunne fremstå som vilkår for arbejdet.
Den anden gruppe kalder vi ’arbejdsmiljøkapacitet’, som beskriver organisationens
samlede parathed til at arbejde med arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøkapacitet blev undersøgt
via betingelserne: grad af systematik i arbejdsmiljøarbejdet, ledelsens syn på
arbejdsmiljøarbejdet som central arbejdsopgave, samt ledelsens prioritering af
arbejdsmiljøarbejdet over for andre vigtige opgaver. Disse betingelser indgår i QCA-
analyserne i rapport nr. 2, hvor vi undersøger, om de har betydning for de fire udfald.
Arbejdsmiljøkompetence og arbejdsmiljøkapacitet er begreber, som ikke tidligere er
blevet defineret, og de har behov for at blive videreudviklet og afprøvet, men
erfaringerne med den Brancherettede Indsats tyder på, at både fravær og tilstedeværelse
af henholdsvis kompetencer og kapaciteter i arbejdsmiljøarbejdet både kan være
fordrende og en barriere for processer som indsatsen, afhængigt af de betingelser, de
kombineres med. Der er noget, der tyder på, at indsatser opnår større udbytte ved at
tilpasse den til modtagerens kompetencer og kapacitet, ligesom kompetencer og
kapacitet i sig selv kan være oplagte mål for indsatser som den Brancherettede Indsats:
Mange af de spredningseffekter, vi har beskrevet ovenfor, handler netop om at udfordre
antagelser om, at der er arbejdsmiljøproblemer, man ikke kan gøre noget ved, forbedre
systematikken og infrastrukturen, give idéer til nye praksisser samt gøre måden, man
taler om arbejdsmiljø på, mere præcis.
20
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
Brancheforskelle: Udfordringer og forbedringsforslag
De ovenstående analyser er lavet på tværs af de to brancher, men undervejs i
dataindsamlingen fik vi også viden om mindre forskelle i, hvordan den Brancherettede
Indsats blev taget imod, og hvilke potentialer der ligger i metoden de to brancher
imellem. Disse forskelle vil vi udfolde nedenfor.
Kriminalforsorgen
I Kriminalforsorgen oplevede flere, at de grundtilsyn, der blev udført i forbindelse med
den Brancherettede Indsats, var markant anderledes end tidligere grundtilsyn. Dels
oplevede de tilsynene som mere dialogprægede, dels oplevede de, at tilsynene var mere
fokuserede på det psykosociale arbejdsmiljø, end hvad de havde oplevet ved tidligere
tilsyn. Både blandt ledere og arbejdsmiljørepræsentanter var der udbredt tilfredshed
med denne forandring. Indholdet af grundtilsynene var som sådan ikke ændret, men
eftersom de tilsynsførende skulle levere viden om det psykosociale arbejdsmiljø til
tovholder, kan dette have bidraget med et større fokus på det psykosociale arbejdsmiljø.
Et andet punkt, som var særligt for Kriminalforsorgen, var en del af ledelsens ønske om
en mere centralt koordineret proces for den Brancherettede Indsats, der ligner den,
Kriminalforsorgen fortæller, de har i relation til sager ved Ombudsmanden. Ved at
melde ud fra direktoratet bredt, at grundtilsyn i perioden ville være en del af et større
ønske om spredning, kunne de i højere grad selv på institutionerne have bidraget til
spredning allerede undervejs i tilsynsindsatsen på tværs af landet. Dette, beskrev de,
ville passe godt ind i den ret hierarkiske struktur i organisationen, ligesom Direktoratet
for Kriminalforsorgen faktisk er den reelle jur-enhed for branchen og dermed har den
endelige beslutningskompetence omkring mange arbejdsforhold, hvorved en
koordinering med denne ville give mening.
Muligheder for spredning uafhængigt af den Brancherettede Indsats
Endeligt gav de interviewede personer udtryk for forskellige overvejelser i forhold til,
hvordan spredning af arbejdsmiljøtiltag kunne foregå i Kriminalforsorgen, uafhængigt af
den Brancherettede Indsats. Begge cases gav udtryk for, at områdekontorerne og
institutionsledere allerede sad med den viden fra tilsynene i området, som
Arbejdstilsynet kom med på status- og afslutningsmødet, og at de havde ugentlige
møder, hvor arbejdsmiljø og eventuelle tilsyn allerede var på dagsordenen. Til gengæld
oplevede hverken enhedsledere eller arbejdsmiljørepræsentanter, altså niveauet under
institutionslederne, at have et forum for deling af viden om arbejdsmiljø på tværs af
arbejdspladser ud over Brancherettet Indsats-forløbet.
Skoleområdet
Mens Kriminalforsorgens områdekontorer drives mere ensartet, er der meget stor
variation mellem skoleforvaltningerne i forhold til arbejdsmiljøarbejdet. To af
forvaltningerne ligner områdekontorerne i de ovenstående beskrivelser med en høj grad
af systematik og mulighed for arbejdsmiljøfaglig sparring fra forvaltningen, mens den
sidste adskiller sig ved at have meget lidt central styring af arbejdsmiljøarbejdet.
Klarere formålsbeskrivelse og kommunikation om indsatsen
21
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
I alle tre cases på skoleområdet gav forskellige aktører udtryk for, at de i større eller
mindre grad savnede en bedre formålsbeskrivelse og forventningsafstemning forud for
møderne. Dels så de bedre kunne forberede sig og byde ind/udnytte forummet, dels for
at vide hvad de kunne forvente at få med fra mødet. For at forbedre dette, blev det
foreslået at indlægge en telefonisk kontakt eller et kort online-møde mellem
Arbejdstilsynets og kommunens tovholdere mellem møderne i forløbet. Dette for at give
en bedre mulighed for at få en status på tilsyn og på, hvad Arbejdstilsynet forventer, at
forvaltningen skal gøre imellem møderne. Et andet forslag var, at Arbejdstilsynets
tovholder forud for statusmødet skulle sende en oversigt, der beskrev, hvad tovholder
ville præsentere af observationer på mødet, så jur-enheden og deltagerne fra
arbejdspladerne havde mulighed for at forberede sig. Vi så i den ene case (3), at
Arbejdstilsynets og kommunens tovholdere etablerede en regelmæssig kontakt, hvilket
de ved afslutningsmødet begge gav udtryk for havde været meget positivt for
samarbejdet.
Muligheder for spredning uafhængigt af den Brancherettede Indsats
På skoleområdet havde de fleste interviewdeltagere en oplevelse af, at statusmødet langt
fra var det bedste forum for spredning af viden om arbejdsmiljøproblematikker og –
løsninger. Flere havde forslag til, hvordan denne spredning kunne foregå mere optimalt.
Skolelederne kunne se et potentiale i at have arbejdsmiljø på dagsordenen mere specifikt
på tværgående skoleledermøder for derved løbende at dele udfordringer og erfaringer.
På samme måde fortalte arbejdsmiljørepræsentanterne, at de savnede direkte sparring
med arbejdsmiljørepræsentanter fra andre skoler, og de oplevede i ringe grad, at det var
en mulighed. Et konkret forslag til alternative spredningsmuligheder fra en
tilsynsførende var et handlings-/inspirationskatalog over, hvilke skoler der havde
arbejdet med hvilke problemstillinger og løsninger, som man kunne slå op i og kontakte,
hvis man stod med samme problem. Et sådan katalog var på tegnebrættet i flere cases,
der havde en arbejdsmiljøfaglig tovholder.
Forslag til ændringer på tværs af brancher
Der er i projektet afholdt en workshop for de tilsynsførende, der har været mest
involverede i pilotudrulningen af den Brancherettede Indsats, med det specifikke formål
at afdække styrker og udfordringer ved metoden samt udvikle visioner for, hvordan
metoden kunne blive styrket fremadrettet. Vi har ligeledes i alle interviewene med både
deltagere og tilsynsførende spurgt direkte ind til forbedringspotentialer ved den
Brancherettede Indsats, det gælder særligt i sidste runde interviews. Vi har i dette afsnit
samlet den viden fra kilderne og præsenterer herunder de mest udbredte forslag til
forbedringer. Det skal bemærkes, at forslagene fra workshoppen allerede er
afrapporteret til Arbejdstilsynet i et referat, og at Arbejdstilsynet sideløbende med
evalueringen har arbejdet med at udvikle en tilpasset drejebog for kommende
Brancherettede Indsatser, hvorfor dele af forslagene allerede kan være implementeret i
skrivende stund.
Udvælgelsen af virksomheder til den Brancherettede Indsats kan forbedres
En central pointe fra de tilsynsførende var, at indsatsen bør udrulles i store
virksomheder (jur-enheder), hvor der gennemføres tilstrækkeligt med tilsyn på
arbejdspladserne, hvor der er ressourcer til, at virksomhedens jur-enhed kan udvælge en
22
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
tovholder, og hvor der er størst potentiale for forbedringer. En mulighed kunne være at
lave færre Brancherettede Indsatser med lidt flere ressourcer til de involverede
tilsynsførende og bruge lidt mere tid på at finde virksomheder, hvor potentialet for
metoden er størst – det kunne være større jur-enheder med mange tilsyn planlagt i
perioden, hvor arbejdsmiljøarbejdet er mindre professionaliseret, eller hvor dialogen
med jur-enheden og/eller dens arbejdspladser kunne forbedres. Det kunne være det
enkelte tilsynscenter, der udvælger virksomheder og p-enheder ud fra de data, der
allerede eksisterer.
Formålet med den Brancherettede Indsats bør være bredere
De tilsynsførende mente, at man ikke skal fastlægge formålet med den brancherettede
indsats fra starten (som eksempelvis et fokus på spredning af arbejdsmiljøløsninger eller
opprioritering af arbejdsmiljøarbejdet). I stedet skal formålet afhænge af den enkelte
organisations behov ud fra et bredt fokus på et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det skal
samtidig være tydeligt for virksomhederne, at det kan være, at der ikke kommer nogle
gode løsninger frem på baggrund af grundtilsynene, eller kun viden om forhold, som de
vidste i forvejen, og det skal de være indforståede med fra starten. Som tidligere
beskrevet så vi i flere cases arbejdsmiljøtiltag og andre tiltag, som ikke lå i metodens
formål, men som blev mobiliseret af forløbet. Selv i casen, hvor forløbet på mange måder
mislykkedes, førte det til, at tovholder ville iværksætte et forløb, hvor de snakkede om
arbejdsmiljøudfordringer og –løsninger på tværs af enhederne, hvilket ikke tidligere var
sket på systematisk vis.
Fokus på virksomhedens forudsætninger
Som beskrevet ovenfor antager vi, at der er en række betingelser, der har betydning for,
om den Brancherettede Indsats gør en positiv forskel – både i forhold til spredning af
løsninger og for arbejdsmiljøarbejdet samt for arbejdsmiljøet mere generelt. For at sikre
størst muligt udbytte af indsatsen kunne Arbejdstilsynets tovholder, med det brede
arbejdsmiljøfokus og den fleksible tilrettelæggelse af indsatsen, anvende de to
grundlæggende organisatoriske forudsætninger, som vi har udfoldet ovenfor; nemlig
arbejdsmiljøkompetencerne og arbejdsmiljøkapacitet. Man kunne udvide repertoiret af
betingelser, som rapporten definerer (systematik, prioritering, vilkårsorientering) og
anvende dem til at lave en kortlægning af virksomhedens forudsætninger for derved at
målrette indsatsen, så man bedst opbygger forudsætningerne for at få viden om
arbejdsmiljø til at virke i praksis.
Større fleksibilitet i processen
Der var generelt forslag om at introducere større fleksibilitet i den Brancherettede
Indsats. Dette understøttes af de foregående diskussioner om spredning og anbefalingen
om at fokusere på virksomhedens organisatoriske forudsætninger for at få størst muligt
udbytte af indsatsen. Et forslag var, at de tilsynsførende for eksempel kunne starte med
et ’aftalemøde’ med jur-enheden, hvor man sammen aftaler formål samt indholdet af og
formen på møderne – herunder deltagerkredsen samt grundtilsynenes fokus. Deltagerne
pegede også på, at en længere tidsramme for forløbet på eksempelvis 1-2 år, hvor man
løbende har grundtilsyn i p-enhederne og ’samarbejdsmøder’ med deltagelse af øverste
ledelseslag kunne være en forbedring af metoden. Selvom en større fleksibilitet var
efterspurgt, var der udbredt enighed om, at det kræver nogle særlige kompetencer at
23
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
gennemføre forløbene, ligesom det kræver stort branchekendskab og erfaring. Ligeledes
så vi, at de tilsynsførende selv tilpassede den Brancherettede Indsats ud fra forholdene
på virksomheden ved for eksempel at afholde afslutningsmødet med jur-enhedens
tovholder alene for at skabe et mere fortroligt rum, hvor virksomhedens overvejelser
omkring beslutninger om arbejdsmiljøarbejdet i højere grad kunne drøftes frit.
Bedre formidling om indsatsen til virksomheder
Flere af virksomhedernes tovholdere og langt de fleste øvrige deltagere i
virksomhederne oplever, at kommunikationen om den Brancherettede Indsats er
mangelfuld. Dette skyldes sandsynligvis, at kommunikationen om indsatsen beror på
Arbejdstilsynets tovholderes formidling om indsatsens formål og proces til jur-enhedens
tovholder, som derefter har ansvaret for den videre kommunikation til deltagerne ved
møderne. I nogle cases tager Arbejdstilsynets tovholder et større ansvar for at udvælge
og forberede deltagerne end i andre, og det ser ud til at have betydning for deltagernes
udbytte. En løsning kunne være, at der udarbejdes kommunikationsmateriale, som
Arbejdstilsynets tovholder kan bruge i sin kontakt til virksomheden, og hvor der klart
står, hvad forløbet går ud på, og hvad de forskellige deltagere fra virksomheden skal
bidrage med i processen. Hvis formålet med og indholdet af den Brancherettede Indsats
gøres mere fleksibelt, er der også behov for, at kommunikationen om dette understøttes,
så det ikke overlades til den enkelte tovholder i Arbejdstilsynet. Virksomhedernes
tovholdere gav udtryk for, at værdien af indsatsen også kan formidles bredt via
hjemmeside og sociale medier. Endelig var det et ønske fra både virksomheder og
tilsynsførende, at Arbejdstilsynets skriftlige tilbagemeldinger efter møderne var mindre
formelle.
Øgede kompetencer og klarere roller
En Brancherettet Indsats er en kompliceret og tidskrævende proces at facilitere, og vores
vurdering er, at en vellykket facilitering er vigtig for udbyttet. De tilsynsførende
udtrykte, at der var behov for at klæde tilsynsførende bedre på til opgaven, da indsatsen
er grundlæggende anderledes end det at udføre grundtilsyn. En del tilsynsførende følte
sig usikre på rollen som ’proceskonsulent’ til at facilitere møderne, og flere mener, at det
bør være klarere, at det er virksomhedernes egen opgave at sikre udbytte af forløbet,
mens den tilsynsførende leverer generel viden om branchen og specifik viden fra
grundtilsynene, da de ønsker ikke at påtage sig et (uformelt) ansvar for at sikre en
udviklingsproces i organisationen. Den Brancherettede Indsats kræver desuden en klar
rollefordeling mellem Arbejdstilsynets tovholder og de øvrige tilsynsførende, hvor
tovholder ofte oplever at skulle påtage sig en uformel lederrolle over for kolleger for at
sikre, at der gennemføres grundtilsyn og indrapporteres viden. En anden udfordring for
de tilsynsførende var, at de ikke mente, at de havde mandat til at gå ind i succeshistorier
på p-enhederne ved tilsyn: de kom med arbejdsmiljøloven som udgangspunkt, og det at
skulle kommentere på, hvad der fungerede godt, oplevede de ikke var Arbejdstilsynets
rolle, ligesom deres grundlag for at vurdere, hvorvidt en løsning fungerede ikke levede
op til deres normale dokumentationskrav for afdækningen af, om arbejdsmiljøproblemer
var blevet løst tilfredsstillende. Løsningen på dette kan bl.a. være, at det er
virksomheden selv, der påtager sig ansvaret for at bringe de gode løsninger frem,
såfremt dette overhovedet skal være et fokus for den pågældende Brancherettede
Indsats.
24
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
Bedre organisatorisk understøttelse
For at få mest muligt ud af grundtilsynene både som vidensgrundlag og som arenaer for
spredning af løsninger, er det vigtigt, at de gennemføres på passende tidspunkter i
forhold til møderne i den Brancherettede Indsats. I praksis kræver det understøttelse fra
ruteplanlæggeren (som står for vagtplanlægningen i Arbejdstilsynet) samt opbakning fra
de kolleger, der skal gennemføre grundtilsynene, så de gennemføres forud for møderne
og dermed sikrer datagrundlaget. Nogle tilsynsførende beskriver, hvordan de
Brancherettede Indsatser kan være sårbare over for udskiftninger på flere niveauer i
organisationen. Her kunne en løsning være, at indsatsen, så vidt muligt, i en fremtidig
version integreres i systemerne, så man får mest muligt ud af metoden. Arbejdstilsynets
organisering af de tilsynsførendes arbejde gør det vanskeligt at samle de tilsynsførende,
der har gennemført grundtilsyn, og det stiller krav til, at man har en langsigtet
planlægning af den Brancherettede Indsats, ligesom det stiller krav til de skabeloner,
man anvender til at indsamle viden fra grundtilsynene, og som findes i drejebogens
bilag. Alle tilsynsførende oplevede, at disse skabeloner var vanskelige at anvende i
praksis i deres nuværende form, og især de spørgsmål, man skulle stille til p-enhederne,
fik megen kritik.
Endelig er det vigtigt, at der afsættes passende tid til opgaven for Arbejdstilsynets
tovholdere, hvis det skal skabe værdi for virksomhederne. Man skal have tid til
forberedelse, opsamling, til at uddybe arbejdsmiljøfaglige begreber for folk, såsom
følelsesmæssige krav, og til at svare på spørgsmål.
Bilag
Bilag 1. Interviewguide ved statusmøderne
Bilag 2. Interviewguide tilpasset til HR-chef efter statusmødet
25