Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 36
Offentligt
2652689_0001.png
Folketingets Retsudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 9437
Orientering om evaluering af Arbejdstilsynets brancherettede
indsats i Kriminalforsorgen og på folkeskoler
27. januar 2023
Kære medlemmer af Retsudvalget
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har foretaget en evaluering af Ar-
bejdstilsynets brancherettede indsats med særligt fokus på psykisk arbejdsmiljø på
folkeskoler og i Kriminalforsorgen.
Evalueringen fokuserer på en ny metode, som Arbejdstilsynet har afprøvet i deres
tilsyn med store offentlige organisationer med mange virksomheder/afdelinger un-
der sig (eksempelvis en kommunal forvaltning med skoler under sig). Indsatsen ad-
skiller sig fra den almindelige tilsynspraksis ved, at arbejdsmiljøindsatsen også for-
ankres på et højere organisatorisk niveau gennem tre møder med organisationens
ledelse, nøglepersoner og udvalgte virksomheder.
Evalueringen er en kvalitativ evaluering baseret på fem dybdegående casestudier i
de to brancher samt en workshop med de involverede tilsynsførende. Evalueringen
undersøger ikke om metoden har en statistisk effekt på arbejdsmiljøet, men NFA
vurderer, at erfaringerne kan overføres til lignende større virksomheder.
Evalueringen viser, at i fire ud af fem cases vurderer virksomhederne selv, at meto-
den kan forbedre deres arbejdsmiljøarbejde, og der blev i alle fem cases observeret
arbejdsmiljøtiltag, som helt eller delvist kan tilskrives indsatsen.
Evalueringen viser desuden, at fire ud af fem virksomheder var overordnede til-
fredse med forløbet, herunder møderne mellem organisation og virksomheder. Som
eksempel bliver det blandt andet fremhævet, at forløbet var med til at styrke priori-
teringen af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen både i forhold til igangværende og
nye arbejdsmiljøtiltag.
Man kan ikke på baggrund af evalueringen vurdere, om indsatsen har en blivende
positiv betydning for arbejdsmiljøet, da evalueringen ikke følger indsatsens effek-
ter i længere tid. Evalueringen viser, at to ud af fem cases i nogen grad oplever, at
indsatsen har en positiv betydning for deres arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet vil bruge de gode erfaringer med indsatsen, hvor de vurderes rele-
vante, i udviklingen af tilsynet.
Evalueringen offentliggøres snarest og er vedhæftet dette brev.
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Orientering om evaluering af brancherettede indsatser i kriminalforsorgen og folkeskolerne, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2