REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 317
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. september 2023

Strafferetskontoret

Rune Kistrup

2023-730-0574

2978386

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for

kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og

om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA

KOM(2023) 424 final

1. Resumé

Kommissionen har den 12. juli 2023 fremlagt forslag til direktiv om

ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for

kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om

erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA. Direktivforslaget

indeholder en række målrettede foranstaltninger til forbedring af

ofres mulighed for at påberåbe sig deres rettigheder i henhold til

direktiv 2012/29/EU

(direktivet

ofres

rettigheder).

Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forslaget er omfattet af

retsforbeholdet og har derfor hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser for Danmark. Fra dansk side er man

umiddelbart generelt positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. juli 2023 fremsat forslag til direktiv om

ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for

Side 1/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om

erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA. Forslaget er

oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 3. august 2023. Forslaget

har hjemmel i EUF-Traktatens artikel 82, stk. 2, litra c, og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i EUF-

Traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling

(forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender), der er knyttet

som bilag til EU-Traktaten og til EUF-Traktaten, deltager Danmark

ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke er bindende for og ikke

finder anvendelse i Danmark, jf. også præambelbetragtning nr. 21 i

Kommissionens forslag.

Direktivet om ofres rettigheder blev vedtaget den 25. oktober 2012

(som direktiv nr. 2012/29/EU), og det er ikke blevet ændret eller

revideret siden da. Danmark er ikke bundet af direktivet på grund af

retsforbeholdet.

Det gældende direktiv om ofres rettigheder har horisontal karakter, og

dets overordnede formål er at fastsætte rammerne for myndighedernes

behandling af ofre for kriminalitet. Direktivet skal endvidere sikre, at

ofre (forurettede) får information, støtte, beskyttelse og kan deltage i

straffesager. Direktivet indeholder i den forbindelse minimumsregler

om information og støtte til ofre, herunder om ofres rettigheder i

forbindelse med anmeldelse, om ofres ret til at få information om

sagen og om ofrets ret til tolkning og oversættelse. Direktivet

indeholder desuden regler om ofrets ret til at deltage i straffesager,

herunder om ret til at blive hørt under straffesagen og fremlægge

beviser, om rettigheder i forbindelse med afgørelser om ikke at rejse

tiltale og om ret til erstatning. Endelig indeholder direktivet nærmere

regler om beskyttelse af ofre og anerkendelse af ofre med særlige

beskyttelsesbehov.

Som opfølgning på EU’s strategi for ofres rettigheder (2020-2025)

offentliggjorde Kommissionen den 28. juni 2022 en evaluering af

offerdirektivet, som har til formål at afklare, i hvilket omfang

Side 2/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

direktivet har nået sit mål med hensyn til implementering og praktisk

anvendelse i medlemsstaterne. Evalueringen viser, at selvom

direktivet i det store hele har givet de forventede fordele og påvirket

ofres rettigheder positivt, er der fortsat specifikke problemer i

forbindelse med ofres rettigheder i henhold til direktivet. Evalueringen

adresserer også samspillet mellem offerdirektivet og anden relevant

EU-lovgivning på området og fremkommer med forslag til mulige

forbedringstiltag i forbindelse med en eventuel revision.

Det er på den baggrund, at Kommissionen har fremsat nærværende

ændringsdirektivforslag.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag har følgende overordnede mål:

1. At sikre en betydelig forbedring af ofrenes adgang til

information.

2. At

skabe

større

overensstemmelse

mellem

beskyttelsesforanstaltningerne og ofrenes behov med henblik

på at sikre sårbare ofres sikkerhed.

3. At sikre en forbedret adgang til specialiseret støtte for sårbare

ofre.

4. At sikre en mere effektiv deltagelse i straffesager for ofre.

5. At skabe lettere adgang til erstatning fra gerningspersonen i alle

sager, herunder nationale og grænseoverskridende sager.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 1, foreslås det at indsætte

en ny artikel 3a, som indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne

til at oprette gratis, let tilgængelige, brugervenlige og fortrolige

hjælpelinjer for ofre, som bl.a. skal give ofrene relevant information

og tilbyde følelsesmæssig støtte.

I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 2, foreslås det at indsætte en

ny artikel 5a, hvorefter medlemsstaterne bl.a. pålægges at sikre, at ofre

kan anmelde strafbare handlinger til de kompetente myndigheder ved

hjælp af let tilgængelig og brugervenlig informations- og

kommunikationsteknologi.

Side 3/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

Ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 3 og 4, indeholder bl.a. en

nyaffattelse af direktivets artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 1, litra c og

stk. 3, litra b. Efter forslaget til artikel 8, stk. 2, skal medlemsstaterne

sikre, at ofre kontaktes af de relevante generelle eller specialiserede

støttetjenester, hvis den individuelle vurdering viser, at der er behov

for støtte, og ofret giver sit samtykke til at blive kontaktet af

støttetjenester, eller hvis ofret anmoder om støtte. Med nyaffattelsen

af artikel 9, stk. 1, litra c, foreslås det, at støttetjenesterne som

minimum skal tilbyde følelsesmæssig og – så vidt muligt –

psykologisk støtte, når de får kendskab til en persons status som offer.

Med nyaffattelsen af artikel 9, stk. 3, litra b, foreslås det, at medmindre

andet er fastsat af andre offentlige eller private tjenester, skal de

specialiserede støttetjenester som minimum tilvejebringe og tilbyde

målrettet og integreret støtte, herunder traumestøtte og -rådgivning, til

ofre med særlige behov, såsom ofre for seksuel vold og ofre for

kønsbaseret vold, ofre for menneskehandel, ofre for organiseret

kriminalitet, ofre med handicap, ofre for udnyttelse, ofre for

hadforbrydelser, ofre for terrorisme og ofre for de alvorligste

internationale forbrydelser.

Ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 5, indeholder en ny artikel 9a.

Efter den foreslåede bestemmelse skal medlemsstaterne træffe de

nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der er børnevenlige

målrettede og integrerede specialiserede tjenester til rådighed for børn

med henblik på at kunne yde den alderssvarende støtte og beskyttelse,

der er nødvendig for fuldt ud at imødekomme børneofres mange

forskellige behov. Disse tjenester skal bl.a. tilbyde information,

lægeundersøgelser, følelsesmæssig og psykologisk støtte samt

videooptagelse af vidneudsagn.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 6, foreslås det at indsætte

to nye artikler i artikel 10a og 10b, som vedrører henholdsvis ret til

bistand ved retten og ret til prøvelse af afgørelser truffet under en

retssag. Efter forslaget til artikel 10a skal medlemsstaterne træffe de

nødvendige foranstaltninger for at sikre bistand i retslokaler med

henblik på at informere ofrene og yde dem følelsesmæssig støtte. Med

Side 4/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

forslaget til artikel 10b foreslås det at give ofre ret til at anfægte

afgørelser truffet under retssagen, som vedrører visse af deres

rettigheder i henhold til offerdirektivet, herunder retten til oversættelse

under retsmødet.

I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 7, foreslås det bl.a. at ændre

artikel 16, stk. 2, så det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at

udbetale erstatning til ofret på vegne af gerningspersonen umiddelbart

efter dommen for derefter at inddrive erstatningsbeløbet fra

gerningsmanden.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 8, foreslås det bl.a. at

indsætte et nyt stykke i artikel 17, stk. 4, hvorefter medlemsstaterne

skal sikre, at de kompetente myndigheder kan anmode Eurojust om

bistand og videregive oplysninger til Eurojust med henblik på at lette

samarbejde med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater i

grænseoverskridende sager.

I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 9, tilføjes der et nyt stykke i

artikel 21, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at personoplysninger

om et offer, der gør det muligt for gerningspersonen at identificere

ofrets bopæl eller på anden måde at kontakte ofret, hverken direkte

eller indirekte videregives til gerningspersonen.

Ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 10, indeholder en række

målrettede ændringer af vurderingen af ofrets individuelle behov (via

punktvise ændringer af artikel 22). Dette sker bl.a. ved at tilføje

følgende elementer:

•

Foretagelse af vurderingen ved den første kontakt med de

kompetente myndigheder.

•

Inddragelse af støttetjenester, retshåndhævelsesmyndigheder

og retsvæsnet.

•

Evaluering af de risici, som gerningspersonen udgør (f.eks.

alkoholmisbrug eller besiddelse af våben).

•

En vurdering af individuelle støttebehov.

Side 5/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 11, foreslås det at ændre

artikel 23, stk. 2, litra d, således at alle afhøringer af ofre for seksuel

vold, kønsbaseret vold, herunder ofre for vold mod kvinder og vold i

hjemmet, fremover skal foretages af en person af samme køn som

ofret, hvis ofret ønsker det, forudsat at det ikke griber ind i

straffesagens gang, medmindre afhøringen foretages af en anklager

eller en dommer.

I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 12, foreslås det at indsætte

et nyt stykke i artikel 23, stk. 4, der bl.a. giver ofre med særlige

beskyttelsesbehov ret til visse former for fysisk beskyttelse, herunder

permanent eller midlertidig tilstedeværelse af retshåndhævende

myndigheder.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 13, foreslås det at

indsætte et nyt stykke i artikel 24, stk. 3, som forpligter

medlemsstaterne til at tage hensyn til barnets tarv og sikre, at enhver

handling, der kræver samtykke, ikke er betinget af samtykke af

forældremyndighedsindehaveren, hvis lovovertrædelsen vedrører den

indehaveren af forældremyndigheden.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 14, foreslås det at

indsætte fire nye artikler (26a-d). Det følger af forslaget til artikel 26a,

at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at

de kompetente myndigheder og andre personer, der kommer i kontakt

med ofre, udarbejder og gennemfører særlige protokoller om

tilrettelæggelsen af tjenester og foranstaltninger i henhold til dette

direktiv. Med forslaget til artikel 26b forpligtes medlemsstaterne til at

sikre, at ofre for kriminalitet kan udøve visse af deres rettigheder i

henhold til direktivet om ofres rettigheder ved hjælp af elektroniske

kommunikationsmidler. Efter forslaget til artikel 26c skal

medlemsstaterne sikre, at ofre med handicap på lige fod med andre har

adgang til at anvende elektroniske kommunikationsmidler. Det følger

endelig af forslaget til artikel 26d, at medlemsstaterne skal sikre, at

ofre har adgang til effektive retsmidler i henhold til national ret i

tilfælde af, at deres rettigheder i henhold til dette direktiv krænkes.

Side 6/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 15, foreslås det at indsætte

en ny bestemmelse i artikel 27a, hvorefter medlemsstaterne, når de

vedtager foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv, skal sikre,

at det gøres uden at berøre forpligtelserne i henhold til

direktivforslaget om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i

hjemmet.

Efter ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 16, skal

medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at oprette

et system til indsamling, udarbejdelse og formidling af statistikker om

ofre for kriminalitet.

Endelig foreslås det i ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 17, at

Kommissionen fire år efter vedtagelsen af direktivet forelægger en

rapport om anvendelsen af direktivet for Europa-Parlamentet og

Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige

lovgivningsprocedure (EUF-Traktatens artikel 294) medlovgiver. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, jf. EU-Traktatens artikel 5, stk. 3. Kommissionen

har i den forbindelse bl.a. henvist til, at det anerkendes i EUF-

Traktaten, at fastsættelse af minimumsstandarder for mistænktes og

tiltaltes rettigheder og for ofres rettigheder er afgørende for at lette den

gensidige anerkendelse.

Kommissionen har endvidere henvist til, at traktaten kræver, at EU

handler på disse områder på forhånd for at styrke denne tillid.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens

Nærhedsprincippet anses således for at være overholdt.

6. Gældende dansk ret

vurdering.

Side 7/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

Ofre for kriminalitet kan telefonisk søge generel vejledning og støtte

hos bl.a. politiet, anklagemyndigheden, Erstatningsnævnet, Det

Kriminalpræventive Råd, Offerrådgivningen og Ulykkeslinjen.

Derudover findes der en række organisationer, som tilbyder særlig

hjælp til bestemte former for ofre.

Det er i dag muligt at anmelde forbrydelser telefonisk, skriftligt (også

via e-mail) eller evt. ved at møde personligt op på politistationen.

Derudover kan mange kriminalitetsformer anmeldes digitalt på

politiets hjemmeside.

Efter retsplejelovens § 741 e, stk. 1, vejleder politiet og

anklagemyndigheden i fornødent omfang den forurettede eller, hvis

den forurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende

om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb.

Politiet og anklagemyndigheden informerer endvidere vedkommende

om sagens gang. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at justitsministeren

eller den, som justitsministeren bemyndiger dertil, fastsætter nærmere

regler om vejlednings- og informationspligten efter stk. 1.

I medfør af retsplejelovens § 741 e, stk. 2, og efter bemyndigelse fra

justitsministeren har Rigsadvokaten udstedt bekendtgørelse nr. 1108

af 21. september 2007 om politiets og anklagemyndighedens pligt til

at vejlede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege en

kontaktperson for forurettede.

Som et supplement til den rådgivende og støttende funktion, som

politiet varetager i forhold til ofre, er der etableret offerrådgivninger i

alle landets politikredse. Offerrådgivningerne fungerer i samspil med

politiet, og politiet informerer om rådgivningens eksistens og hjælper

med at skabe kontakt mellem offer og offerrådgivning.

Offerrådgivningen har bl.a. til formål at give personlig støtte til ofre

for forbrydelser, ligesom de vejleder ofrene om muligheden for at søge

om erstatning, få psykologhjælp, advokatbistand, retshjælp mv.

Rådgivningen kan endvidere udpege en støtteperson, der eksempelvis

kan gå med offeret i retten, hvis der er behov herfor. Rådgivningen

Side 8/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

giver også støtte til personer, der kommer i kontakt med en forbrydelse

via deres nærmeste.

For så vidt angår specialiserede støttetjenester kan det oplyses, at det

følger af servicelovens § 109, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal

tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat

for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-

eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og

kvinderne og deres eventuelle børn skal under opholdet modtage

omsorg og støtte. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen

henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder, jf.

servicelovens § 109, stk. 2.

Derudover er kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 109, stk. 7,

1. pkt., forpligtet til at tilbyde indledende og koordinerende støtte og

vejledning til kvinder på boformer efter § 109, stk. 1. Dertil er

kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 109, stk. 8, forpligtet til at

tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under

dennes

ophold

på

kvindekrisecenter.

Endelig

kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 109, stk. 9, forpligtet til at

tilbyde 10 timers psykologbehandling til kvinder, der får ophold i

boformer efter § 109, stk. 1.

Det følger endvidere af servicelovens § 10, stk. 1, at

kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få

gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale

problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder.

Det følger af § 12 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at

personer over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede

konflikter, får mulighed for at få gratis rådgivning i henhold til § 10.

Endvidere er kommunerne ifølge serviceloven forpligtet til at sikre, at

børn og unge får den nødvendige hjælp og støtte, uanset årsagen til

behovet for særlig støtte. Kommunerne er således også ansvarlige for

at sikre, at barnet eller den unge tilbydes den nødvendige støtte efter

et overgreb, og kommunens vurdering af støttebehovet skal bero på en

konkret vurdering. Kommunens støtte kan være i form af behandling

Side 9/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

af barnets eller den unges problemer, herunder f.eks. psykologhjælp,

rådgivning samt praktisk og pædagogisk støtte, jf. servicelovens § 52,

stk. 3.

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at retten i sager om bl.a.

personfarlig kriminalitet og seksualforbrydelser beskikker en advokat

for den, der er forurettet ved en lovovertrædelse, når den pågældende

fremsætter begæring om det. Beskikkelsen skal dog ske i visse sager

om seksualforbrydelser, medmindre den pågældende efter at være

vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det, jf. § 741

a, stk. 2.

Retsplejeloven indeholder ikke regler om bistandsadvokaternes

opgave. I forarbejderne til retsplejelovens kapitel 66 a, jf.

Folketingstidende 1979-80, 2. samling, tillæg A, sp. 470, fremgår det

dog, at bistandsadvokatens opgave vil være af både juridisk og almen

karakter. Udøver at støtte forurettede under politiets efterforskning og

sagens behandling i retten skal advokaten vejlede og rådgive

forurettede om sagens forløb samt bistå forurettede ved opgørelsen af

et eventuelt erstatningskrav. Advokaten vil endvidere kunne rådgive

forurettede om særlige hjælpemuligheder samt vedkommendes

muligheder og rettigheder.

Det følger af retsplejelovens § 182, at vidner ikke må overvære

forklaringer af andre vidner, skønsmænd eller parter, medmindre

andet bestemmes af retten. Den forurettede kan således som

udgangspunkt overvære retsmødet fra det tidspunkt, hvor forurettede

har afgivet vidneforklaring. Er forurettede ikke indkaldt som vidne,

kan forurettede som udgangspunkt overvære hele retsmødet.

Den forurettede har ikke mulighed for selv at føre bevis i retten for så

vidt angår skyldsspørgsmålet. Det skyldes, at den forurettede i dansk

ret ikke anses som part i straffesagen. Hvis den forurettede (eller den

forurettedes nærmeste) har bevismateriale, som ønskes fremlagt, må

den forurettede rette henvendelse til anklagemyndigheden og anmode

om, at bevismaterialet medtages i bevisførelsen. Det er dog altid

Side 10/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

anklagemyndigheden, der vurderer, hvorvidt den forurettedes

bevismateriale skal anvendes.

For så vidt angår erstatningsspørgsmålet har den forurettede derimod

ret til selv at føre bevis i retten, herunder ved at fremlægge dokumenter

af betydning for erstatningsfastsættelsen. Denne bevisførelse og

afgørelse af erstatningsspørgsmålet kan ske i forbindelse med

straffesagen, jf. retsplejelovens kapitel 89, eller kan ske særskilt.

Efter dansk ret har ofre ret til at kræve erstatning fra gerningspersonen

for skade, som skyldes en strafbar handling. Kravet kan i visse tilfælde

behandles som et såkaldt adhæsionskrav under straffesagen

(retsplejelovens kapitel 89) og kan under alle omstændigheder om

nødvendigt behandles under en civil sag.

Endvidere yder staten i medfør af offererstatningsloven erstatning og

godtgørelse for personskade, der forvoldes ved overtrædelse af

straffeloven, hvis overtrædelsen er begået i den danske stat. Det er

uden betydning, om skadevolderen eller skadelidte er dansk

statsborger, og om de har bopæl i Danmark. Efter

offererstatningslovens § 7 yder staten dog ikke erstatning i det

omfang, skaden godtgøres af skadevolderen eller dækkes af

forsikringsydelser mv.

Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved

anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det findes

hensigtsmæssigt og forsvarligt, herunder hvis særlige hensyn til vidnet

taler derfor, jf. retsplejelovens § 174, stk. 2.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 192, stk. 6, at retten kan

tillade, at et vidne, der befinder sig i udlandet, afgiver forklaring ved

anvendelse af telekommunikation med billede, hvis forklaringen

skønnes at kunne afgives under lige så betryggende former som en

forklaring, der afgives efter reglerne i stk. 2. Af bestemmelsens stk. 2

fremgår bl.a., at et vidne kan indkaldes til at møde for en fysisk eller

juridisk person, der har autorisation til at stille kommunikationsmidler

til rådighed.

Side 11/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

Det følger af retsplejelovens § 837, stk. 2, at vidner på rettens

bevisfortegnelse skal angives med navne og adresser. Efter

retsplejelovens § 838, stk. 1, skal den kopi af bevisfortegnelsen, der

sendes til forsvareren, derimod ikke angive vidners adresser.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 838, stk. 2, at

anklagemyndigheden kan give forsvareren pålæg om ikke at

videregive oplysninger om bopæl og/eller navn på et vidne til tiltalte,

hvis anklagemyndigheden under straffesagen agter at anmode retten

om at bestemme, at disse oplysninger ikke videregives til tiltalte efter

reglerne om anonym vidneførsel, jf. retsplejelovens § 856, stk. 2.

Efter retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 1, kan retten bestemme, at et

vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte (delvis anonymitet), hvis

afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, og oplysningen

må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Ifølge retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 2, kan retten bestemme, at

tiltalte hverken må få oplyst vidnets navn, stilling eller bopæl

(fuldstændig anonymitet), hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed

gør det påkrævet, og oplysningerne må antages at være af betydning

for tiltaltes forsvar.

Det fremgår af cirkulæreskrivelse vedrørende politiets relationer til

ofre for forbrydelser og ulykker og deres pårørende, at politiet skal

være særlig opmærksomt på ofrets forhold til sit sociale netværk og

det behov for omsorg, såvel fysisk som psykisk, der er nødvendigt, for

at ofret kan bearbejde og gennemleve en traumatisk oplevelse. Det

fremgår endvidere, at det ved tilrettelæggelsen af afhøringen er

væsentligt at sikre sig, at afhøringen kan foregå under former og

forhold, der tager tilbørligt hensyn til den person, der har været udsat

for forbrydelsen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 12/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke

gælde i eller være bindende for Danmark og har således ikke

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Hvis man fra dansk side frivilligt vælger at indføre regler svarende til

direktivforslaget, vil det medføre behov for tilpasning af dansk

lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen virkninger på EU-budgettet.

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ikke

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Hvis Danmark frivilligt vælger at indføre regler svarende til

direktivforslaget, vurderes det, at det vil medføre merudgifter for det

offentlige. Disse vil skulle kvalificeres yderligere i forbindelse med en

eventuel stillingtagen til, om sådanne regler skal indføres. Det

bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at udgifter som følge

af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes

inden for eksisterende bevillinger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ikke

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Det vurderes umiddelbart, at forslaget ikke vil have negative

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ikke

erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Side 13/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder

Hvis man fra dansk side frivilligt vælger at indføre regler svarende til

direktivforslaget, vurderes det umiddelbart, at forslaget ikke medfører

konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Vælger Danmark frivillig at efterleve direktivet, skønnes det at have

en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark.

Bl.a. vil der i dansk ret skulle indføres en bestemmelse, hvorefter det

pålægges politiet at foretage en individuel vurdering af forurettede, jf.

artikel 22, stk. 1, og at vurderingen skal indeholde de momenter, der

fremgår af artikel 22, stk. 2-6, herunder muligheden for at tilpasse

vurderingen til forbrydelsens grovhed og den grad af skade, som ofret

har lidt, jf. stk. 5.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt

og Retligt Samarbejde i perioden fra den 26. september 2023 til den

28. september 2023.

9. Generelle forventninger og andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen.

10. Regeringens

foreløbige

generelle holdning

Regeringen deler ønsket om gode vilkår for ofre for kriminalitet og er

derfor umiddelbart generelt positivt indstillet over for forslaget, uanset

at Danmark ikke vil være bundet af direktivforslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 14/14