Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 317
Offentligt
2756826_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. september 2023
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2023-730-0574
2978386
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring
af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for
kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og
om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA
KOM(2023) 424 final
1. Resumé
Kommissionen har den 12. juli 2023 fremlagt forslag til direktiv om
ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for
kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om
erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA. Direktivforslaget
indeholder en række målrettede foranstaltninger til forbedring af
ofres mulighed for at påberåbe sig deres rettigheder i henhold til
direktiv 2012/29/EU
(direktivet
om
ofres
rettigheder).
Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forslaget er omfattet af
retsforbeholdet og har derfor hverken lovgivningsmæssige eller
økonomiske konsekvenser for Danmark. Fra dansk side er man
umiddelbart generelt positivt indstillet over for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har den 12. juli 2023 fremsat forslag til direktiv om
ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for
Side 1/14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder
kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om
erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA. Forslaget er
oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 3. august 2023. Forslaget
har hjemmel i EUF-Traktatens artikel 82, stk. 2, litra c, og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i EUF-
Traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling
(forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender), der er knyttet
som bilag til EU-Traktaten og til EUF-Traktaten, deltager Danmark
ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke er bindende for og ikke
finder anvendelse i Danmark, jf. også præambelbetragtning nr. 21 i
Kommissionens forslag.
Direktivet om ofres rettigheder blev vedtaget den 25. oktober 2012
(som direktiv nr. 2012/29/EU), og det er ikke blevet ændret eller
revideret siden da. Danmark er ikke bundet af direktivet på grund af
retsforbeholdet.
Det gældende direktiv om ofres rettigheder har horisontal karakter, og
dets overordnede formål er at fastsætte rammerne for myndighedernes
behandling af ofre for kriminalitet. Direktivet skal endvidere sikre, at
ofre (forurettede) får information, støtte, beskyttelse og kan deltage i
straffesager. Direktivet indeholder i den forbindelse minimumsregler
om information og støtte til ofre, herunder om ofres rettigheder i
forbindelse med anmeldelse, om ofres ret til at få information om
sagen og om ofrets ret til tolkning og oversættelse. Direktivet
indeholder desuden regler om ofrets ret til at deltage i straffesager,
herunder om ret til at blive hørt under straffesagen og fremlægge
beviser, om rettigheder i forbindelse med afgørelser om ikke at rejse
tiltale og om ret til erstatning. Endelig indeholder direktivet nærmere
regler om beskyttelse af ofre og anerkendelse af ofre med særlige
beskyttelsesbehov.
Som opfølgning på EU’s strategi for ofres rettigheder (2020-2025)
offentliggjorde Kommissionen den 28. juni 2022 en evaluering af
offerdirektivet, som har til formål at afklare, i hvilket omfang
Side 2/14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder
direktivet har nået sit mål med hensyn til implementering og praktisk
anvendelse i medlemsstaterne. Evalueringen viser, at selvom
direktivet i det store hele har givet de forventede fordele og påvirket
ofres rettigheder positivt, er der fortsat specifikke problemer i
forbindelse med ofres rettigheder i henhold til direktivet. Evalueringen
adresserer også samspillet mellem offerdirektivet og anden relevant
EU-lovgivning på området og fremkommer med forslag til mulige
forbedringstiltag i forbindelse med en eventuel revision.
Det er på den baggrund, at Kommissionen har fremsat nærværende
ændringsdirektivforslag.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag har følgende overordnede mål:
1. At sikre en betydelig forbedring af ofrenes adgang til
information.
2. At
skabe
større
overensstemmelse
mellem
beskyttelsesforanstaltningerne og ofrenes behov med henblik
på at sikre sårbare ofres sikkerhed.
3. At sikre en forbedret adgang til specialiseret støtte for sårbare
ofre.
4. At sikre en mere effektiv deltagelse i straffesager for ofre.
5. At skabe lettere adgang til erstatning fra gerningspersonen i alle
sager, herunder nationale og grænseoverskridende sager.
Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 1, foreslås det at indsætte
en ny artikel 3a, som indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne
til at oprette gratis, let tilgængelige, brugervenlige og fortrolige
hjælpelinjer for ofre, som bl.a. skal give ofrene relevant information
og tilbyde følelsesmæssig støtte.
I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 2, foreslås det at indsætte en
ny artikel 5a, hvorefter medlemsstaterne bl.a. pålægges at sikre, at ofre
kan anmelde strafbare handlinger til de kompetente myndigheder ved
hjælp af let tilgængelig og brugervenlig informations- og
kommunikationsteknologi.
Side 3/14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder
Ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 3 og 4, indeholder bl.a. en
nyaffattelse af direktivets artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 1, litra c og
stk. 3, litra b. Efter forslaget til artikel 8, stk. 2, skal medlemsstaterne
sikre, at ofre kontaktes af de relevante generelle eller specialiserede
støttetjenester, hvis den individuelle vurdering viser, at der er behov
for støtte, og ofret giver sit samtykke til at blive kontaktet af
støttetjenester, eller hvis ofret anmoder om støtte. Med nyaffattelsen
af artikel 9, stk. 1, litra c, foreslås det, at støttetjenesterne som
minimum skal tilbyde følelsesmæssig og – så vidt muligt –
psykologisk støtte, når de får kendskab til en persons status som offer.
Med nyaffattelsen af artikel 9, stk. 3, litra b, foreslås det, at medmindre
andet er fastsat af andre offentlige eller private tjenester, skal de
specialiserede støttetjenester som minimum tilvejebringe og tilbyde
målrettet og integreret støtte, herunder traumestøtte og -rådgivning, til
ofre med særlige behov, såsom ofre for seksuel vold og ofre for
kønsbaseret vold, ofre for menneskehandel, ofre for organiseret
kriminalitet, ofre med handicap, ofre for udnyttelse, ofre for
hadforbrydelser, ofre for terrorisme og ofre for de alvorligste
internationale forbrydelser.
Ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 5, indeholder en ny artikel 9a.
Efter den foreslåede bestemmelse skal medlemsstaterne træffe de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der er børnevenlige
målrettede og integrerede specialiserede tjenester til rådighed for børn
med henblik på at kunne yde den alderssvarende støtte og beskyttelse,
der er nødvendig for fuldt ud at imødekomme børneofres mange
forskellige behov. Disse tjenester skal bl.a. tilbyde information,
lægeundersøgelser, følelsesmæssig og psykologisk støtte samt
videooptagelse af vidneudsagn.
Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 6, foreslås det at indsætte
to nye artikler i artikel 10a og 10b, som vedrører henholdsvis ret til
bistand ved retten og ret til prøvelse af afgørelser truffet under en
retssag. Efter forslaget til artikel 10a skal medlemsstaterne træffe de
nødvendige foranstaltninger for at sikre bistand i retslokaler med
henblik på at informere ofrene og yde dem følelsesmæssig støtte. Med
Side 4/14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder
forslaget til artikel 10b foreslås det at give ofre ret til at anfægte
afgørelser truffet under retssagen, som vedrører visse af deres
rettigheder i henhold til offerdirektivet, herunder retten til oversættelse
under retsmødet.
I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 7, foreslås det bl.a. at ændre
artikel 16, stk. 2, så det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at
udbetale erstatning til ofret på vegne af gerningspersonen umiddelbart
efter dommen for derefter at inddrive erstatningsbeløbet fra
gerningsmanden.
Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 8, foreslås det bl.a. at
indsætte et nyt stykke i artikel 17, stk. 4, hvorefter medlemsstaterne
skal sikre, at de kompetente myndigheder kan anmode Eurojust om
bistand og videregive oplysninger til Eurojust med henblik på at lette
samarbejde med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater i
grænseoverskridende sager.
I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 9, tilføjes der et nyt stykke i
artikel 21, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at personoplysninger
om et offer, der gør det muligt for gerningspersonen at identificere
ofrets bopæl eller på anden måde at kontakte ofret, hverken direkte
eller indirekte videregives til gerningspersonen.
Ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 10, indeholder en række
målrettede ændringer af vurderingen af ofrets individuelle behov (via
punktvise ændringer af artikel 22). Dette sker bl.a. ved at tilføje
følgende elementer:
Foretagelse af vurderingen ved den første kontakt med de
kompetente myndigheder.
Inddragelse af støttetjenester, retshåndhævelsesmyndigheder
og retsvæsnet.
Evaluering af de risici, som gerningspersonen udgør (f.eks.
alkoholmisbrug eller besiddelse af våben).
En vurdering af individuelle støttebehov.
Side 5/14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder
Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 11, foreslås det at ændre
artikel 23, stk. 2, litra d, således at alle afhøringer af ofre for seksuel
vold, kønsbaseret vold, herunder ofre for vold mod kvinder og vold i
hjemmet, fremover skal foretages af en person af samme køn som
ofret, hvis ofret ønsker det, forudsat at det ikke griber ind i
straffesagens gang, medmindre afhøringen foretages af en anklager
eller en dommer.
I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 12, foreslås det at indsætte
et nyt stykke i artikel 23, stk. 4, der bl.a. giver ofre med særlige
beskyttelsesbehov ret til visse former for fysisk beskyttelse, herunder
permanent eller midlertidig tilstedeværelse af retshåndhævende
myndigheder.
Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 13, foreslås det at
indsætte et nyt stykke i artikel 24, stk. 3, som forpligter
medlemsstaterne til at tage hensyn til barnets tarv og sikre, at enhver
handling, der kræver samtykke, ikke er betinget af samtykke af
forældremyndighedsindehaveren, hvis lovovertrædelsen vedrører den
indehaveren af forældremyndigheden.
Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 14, foreslås det at
indsætte fire nye artikler (26a-d). Det følger af forslaget til artikel 26a,
at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at
de kompetente myndigheder og andre personer, der kommer i kontakt
med ofre, udarbejder og gennemfører særlige protokoller om
tilrettelæggelsen af tjenester og foranstaltninger i henhold til dette
direktiv. Med forslaget til artikel 26b forpligtes medlemsstaterne til at
sikre, at ofre for kriminalitet kan udøve visse af deres rettigheder i
henhold til direktivet om ofres rettigheder ved hjælp af elektroniske
kommunikationsmidler. Efter forslaget til artikel 26c skal
medlemsstaterne sikre, at ofre med handicap på lige fod med andre har
adgang til at anvende elektroniske kommunikationsmidler. Det følger
endelig af forslaget til artikel 26d, at medlemsstaterne skal sikre, at
ofre har adgang til effektive retsmidler i henhold til national ret i
tilfælde af, at deres rettigheder i henhold til dette direktiv krænkes.
Side 6/14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder
I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 15, foreslås det at indsætte
en ny bestemmelse i artikel 27a, hvorefter medlemsstaterne, når de
vedtager foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv, skal sikre,
at det gøres uden at berøre forpligtelserne i henhold til
direktivforslaget om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i
hjemmet.
Efter ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 16, skal
medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at oprette
et system til indsamling, udarbejdelse og formidling af statistikker om
ofre for kriminalitet.
Endelig foreslås det i ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 17, at
Kommissionen fire år efter vedtagelsen af direktivet forelægger en
rapport om anvendelsen af direktivet for Europa-Parlamentet og
Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige
lovgivningsprocedure (EUF-Traktatens artikel 294) medlovgiver. Der
foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. EU-Traktatens artikel 5, stk. 3. Kommissionen
har i den forbindelse bl.a. henvist til, at det anerkendes i EUF-
Traktaten, at fastsættelse af minimumsstandarder for mistænktes og
tiltaltes rettigheder og for ofres rettigheder er afgørende for at lette den
gensidige anerkendelse.
Kommissionen har endvidere henvist til, at traktaten kræver, at EU
handler på disse områder på forhånd for at styrke denne tillid.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens
Nærhedsprincippet anses således for at være overholdt.
6. Gældende dansk ret
vurdering.
Side 7/14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder
Ofre for kriminalitet kan telefonisk søge generel vejledning og støtte
hos bl.a. politiet, anklagemyndigheden, Erstatningsnævnet, Det
Kriminalpræventive Råd, Offerrådgivningen og Ulykkeslinjen.
Derudover findes der en række organisationer, som tilbyder særlig
hjælp til bestemte former for ofre.
Det er i dag muligt at anmelde forbrydelser telefonisk, skriftligt (også
via e-mail) eller evt. ved at møde personligt op på politistationen.
Derudover kan mange kriminalitetsformer anmeldes digitalt på
politiets hjemmeside.
Efter retsplejelovens § 741 e, stk. 1, vejleder politiet og
anklagemyndigheden i fornødent omfang den forurettede eller, hvis
den forurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende
om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb.
Politiet og anklagemyndigheden informerer endvidere vedkommende
om sagens gang. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at justitsministeren
eller den, som justitsministeren bemyndiger dertil, fastsætter nærmere
regler om vejlednings- og informationspligten efter stk. 1.
I medfør af retsplejelovens § 741 e, stk. 2, og efter bemyndigelse fra
justitsministeren har Rigsadvokaten udstedt bekendtgørelse nr. 1108
af 21. september 2007 om politiets og anklagemyndighedens pligt til
at vejlede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege en
kontaktperson for forurettede.
Som et supplement til den rådgivende og støttende funktion, som
politiet varetager i forhold til ofre, er der etableret offerrådgivninger i
alle landets politikredse. Offerrådgivningerne fungerer i samspil med
politiet, og politiet informerer om rådgivningens eksistens og hjælper
med at skabe kontakt mellem offer og offerrådgivning.
Offerrådgivningen har bl.a. til formål at give personlig støtte til ofre
for forbrydelser, ligesom de vejleder ofrene om muligheden for at søge
om erstatning, få psykologhjælp, advokatbistand, retshjælp mv.
Rådgivningen kan endvidere udpege en støtteperson, der eksempelvis
kan gå med offeret i retten, hvis der er behov herfor. Rådgivningen
Side 8/14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder
giver også støtte til personer, der kommer i kontakt med en forbrydelse
via deres nærmeste.
For så vidt angår specialiserede støttetjenester kan det oplyses, at det
følger af servicelovens § 109, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat
for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-
eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og
kvinderne og deres eventuelle børn skal under opholdet modtage
omsorg og støtte. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen
henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder, jf.
servicelovens § 109, stk. 2.
Derudover er kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 109, stk. 7,
1. pkt., forpligtet til at tilbyde indledende og koordinerende støtte og
vejledning til kvinder på boformer efter § 109, stk. 1. Dertil er
kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 109, stk. 8, forpligtet til at
tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under
dennes
ophold
et
kvindekrisecenter.
Endelig
er
kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 109, stk. 9, forpligtet til at
tilbyde 10 timers psykologbehandling til kvinder, der får ophold i
boformer efter § 109, stk. 1.
Det følger endvidere af servicelovens § 10, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få
gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale
problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder.
Det følger af § 12 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
personer over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede
konflikter, får mulighed for at få gratis rådgivning i henhold til § 10.
Endvidere er kommunerne ifølge serviceloven forpligtet til at sikre, at
børn og unge får den nødvendige hjælp og støtte, uanset årsagen til
behovet for særlig støtte. Kommunerne er således også ansvarlige for
at sikre, at barnet eller den unge tilbydes den nødvendige støtte efter
et overgreb, og kommunens vurdering af støttebehovet skal bero på en
konkret vurdering. Kommunens støtte kan være i form af behandling
Side 9/14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder
af barnets eller den unges problemer, herunder f.eks. psykologhjælp,
rådgivning samt praktisk og pædagogisk støtte, jf. servicelovens § 52,
stk. 3.
Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at retten i sager om bl.a.
personfarlig kriminalitet og seksualforbrydelser beskikker en advokat
for den, der er forurettet ved en lovovertrædelse, når den pågældende
fremsætter begæring om det. Beskikkelsen skal dog ske i visse sager
om seksualforbrydelser, medmindre den pågældende efter at være
vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det, jf. § 741
a, stk. 2.
Retsplejeloven indeholder ikke regler om bistandsadvokaternes
opgave. I forarbejderne til retsplejelovens kapitel 66 a, jf.
Folketingstidende 1979-80, 2. samling, tillæg A, sp. 470, fremgår det
dog, at bistandsadvokatens opgave vil være af både juridisk og almen
karakter. Udøver at støtte forurettede under politiets efterforskning og
sagens behandling i retten skal advokaten vejlede og rådgive
forurettede om sagens forløb samt bistå forurettede ved opgørelsen af
et eventuelt erstatningskrav. Advokaten vil endvidere kunne rådgive
forurettede om særlige hjælpemuligheder samt vedkommendes
muligheder og rettigheder.
Det følger af retsplejelovens § 182, at vidner ikke må overvære
forklaringer af andre vidner, skønsmænd eller parter, medmindre
andet bestemmes af retten. Den forurettede kan således som
udgangspunkt overvære retsmødet fra det tidspunkt, hvor forurettede
har afgivet vidneforklaring. Er forurettede ikke indkaldt som vidne,
kan forurettede som udgangspunkt overvære hele retsmødet.
Den forurettede har ikke mulighed for selv at føre bevis i retten for så
vidt angår skyldsspørgsmålet. Det skyldes, at den forurettede i dansk
ret ikke anses som part i straffesagen. Hvis den forurettede (eller den
forurettedes nærmeste) har bevismateriale, som ønskes fremlagt, må
den forurettede rette henvendelse til anklagemyndigheden og anmode
om, at bevismaterialet medtages i bevisførelsen. Det er dog altid
Side 10/14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder
anklagemyndigheden, der vurderer, hvorvidt den forurettedes
bevismateriale skal anvendes.
For så vidt angår erstatningsspørgsmålet har den forurettede derimod
ret til selv at føre bevis i retten, herunder ved at fremlægge dokumenter
af betydning for erstatningsfastsættelsen. Denne bevisførelse og
afgørelse af erstatningsspørgsmålet kan ske i forbindelse med
straffesagen, jf. retsplejelovens kapitel 89, eller kan ske særskilt.
Efter dansk ret har ofre ret til at kræve erstatning fra gerningspersonen
for skade, som skyldes en strafbar handling. Kravet kan i visse tilfælde
behandles som et såkaldt adhæsionskrav under straffesagen
(retsplejelovens kapitel 89) og kan under alle omstændigheder om
nødvendigt behandles under en civil sag.
Endvidere yder staten i medfør af offererstatningsloven erstatning og
godtgørelse for personskade, der forvoldes ved overtrædelse af
straffeloven, hvis overtrædelsen er begået i den danske stat. Det er
uden betydning, om skadevolderen eller skadelidte er dansk
statsborger, og om de har bopæl i Danmark. Efter
offererstatningslovens § 7 yder staten dog ikke erstatning i det
omfang, skaden godtgøres af skadevolderen eller dækkes af
forsikringsydelser mv.
Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved
anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det findes
hensigtsmæssigt og forsvarligt, herunder hvis særlige hensyn til vidnet
taler derfor, jf. retsplejelovens § 174, stk. 2.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 192, stk. 6, at retten kan
tillade, at et vidne, der befinder sig i udlandet, afgiver forklaring ved
anvendelse af telekommunikation med billede, hvis forklaringen
skønnes at kunne afgives under lige så betryggende former som en
forklaring, der afgives efter reglerne i stk. 2. Af bestemmelsens stk. 2
fremgår bl.a., at et vidne kan indkaldes til at møde for en fysisk eller
juridisk person, der har autorisation til at stille kommunikationsmidler
til rådighed.
Side 11/14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder
Det følger af retsplejelovens § 837, stk. 2, at vidner på rettens
bevisfortegnelse skal angives med navne og adresser. Efter
retsplejelovens § 838, stk. 1, skal den kopi af bevisfortegnelsen, der
sendes til forsvareren, derimod ikke angive vidners adresser.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 838, stk. 2, at
anklagemyndigheden kan give forsvareren pålæg om ikke at
videregive oplysninger om bopæl og/eller navn på et vidne til tiltalte,
hvis anklagemyndigheden under straffesagen agter at anmode retten
om at bestemme, at disse oplysninger ikke videregives til tiltalte efter
reglerne om anonym vidneførsel, jf. retsplejelovens § 856, stk. 2.
Efter retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 1, kan retten bestemme, at et
vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte (delvis anonymitet), hvis
afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, og oplysningen
må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.
Ifølge retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 2, kan retten bestemme, at
tiltalte hverken må få oplyst vidnets navn, stilling eller bopæl
(fuldstændig anonymitet), hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed
gør det påkrævet, og oplysningerne må antages at være af betydning
for tiltaltes forsvar.
Det fremgår af cirkulæreskrivelse vedrørende politiets relationer til
ofre for forbrydelser og ulykker og deres pårørende, at politiet skal
være særlig opmærksomt på ofrets forhold til sit sociale netværk og
det behov for omsorg, såvel fysisk som psykisk, der er nødvendigt, for
at ofret kan bearbejde og gennemleve en traumatisk oplevelse. Det
fremgår endvidere, at det ved tilrettelæggelsen af afhøringen er
væsentligt at sikre sig, at afhøringen kan foregå under former og
forhold, der tager tilbørligt hensyn til den person, der har været udsat
for forbrydelsen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Side 12/14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,
da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke
gælde i eller være bindende for Danmark og har således ikke
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Hvis man fra dansk side frivilligt vælger at indføre regler svarende til
direktivforslaget, vil det medføre behov for tilpasning af dansk
lovgivning.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen virkninger på EU-budgettet.
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,
da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ikke
statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Hvis Danmark frivilligt vælger at indføre regler svarende til
direktivforslaget, vurderes det, at det vil medføre merudgifter for det
offentlige. Disse vil skulle kvalificeres yderligere i forbindelse med en
eventuel stillingtagen til, om sådanne regler skal indføres. Det
bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at udgifter som følge
af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes
inden for eksisterende bevillinger.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,
da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ikke
samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Det vurderes umiddelbart, at forslaget ikke vil have negative
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,
da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ikke
erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Side 13/14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 317: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktivet om ofres rettigheder
Hvis man fra dansk side frivilligt vælger at indføre regler svarende til
direktivforslaget, vurderes det umiddelbart, at forslaget ikke medfører
konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Vælger Danmark frivillig at efterleve direktivet, skønnes det at have
en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark.
Bl.a. vil der i dansk ret skulle indføres en bestemmelse, hvorefter det
pålægges politiet at foretage en individuel vurdering af forurettede, jf.
artikel 22, stk. 1, og at vurderingen skal indeholde de momenter, der
fremgår af artikel 22, stk. 2-6, herunder muligheden for at tilpasse
vurderingen til forbrydelsens grovhed og den grad af skade, som ofret
har lidt, jf. stk. 5.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt
og Retligt Samarbejde i perioden fra den 26. september 2023 til den
28. september 2023.
9. Generelle forventninger og andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til sagen.
10. Regeringens
foreløbige
generelle holdning
Regeringen deler ønsket om gode vilkår for ofre for kriminalitet og er
derfor umiddelbart generelt positivt indstillet over for forslaget, uanset
at Danmark ikke vil være bundet af direktivforslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 14/14