Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 31
Offentligt
Folketinget
Christiansborg
Retsudvalget
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. januar 2023
Koncernstyringskontoret
Adam Pedersen
2022-001-0848
2691693
Orientering om midlertidig model for domstolenes prioritering af straf-
fesager for 2023
Det fremgår af den gældende flerårsaftale for politiets og anklagemyndig-
hedens økonomi 2021-2023, at der skal indføres en tværgående prioritering
af straffesager om personfarlig kriminalitet i straffesagskæden, så der sikres
ensartet prioritering på tværs af myndighederne i straffesagskæden. Priori-
teringen af sager om personfarlig kriminalitet skal erstatte VVV-målsætnin-
gerne. Det fremgår endvidere, at indfasningen af den nye tværgående prio-
ritering af sager om personfarlig kriminalitet for kriminalforsorgen og dom-
stolene vil skulle afklares nærmere, herunder i samarbejde med domstolene.
Folketingets Retsudvalg modtager hvert kvartal en status på politiets og an-
klagemyndighedens opfyldelse af flerårsaftalens målsætninger for straffe-
sagsbehandlingen.
Kriminalforsorgen overgik ligeledes til at prioritere sager om personfarlig
kriminalitet i forbindelse med indgåelse af aftalen om kriminalforsorgens
økonomi 2022-2025.
For så vidt angår domstolenes overgang til prioritering af sager om person-
farlig kriminalitet, har det været forventet, at dette skulle ske i forbindelse
med indgåelse af en ny flerårsaftale for domstolene gældende fra den 1. ja-
nuar 2023. I lyset af, at forhandlingerne om en ny flerårsaftale først forven-
tes afsluttet i løbet af 2023, har der været behov for at overveje en midlerti-
dig model for domstolenes prioritering af straffesager i 2023.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Side 1/3