Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 281
Offentligt
UDKAST
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - Bilag 281
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende
(Bemyndigelse til at fastsætte regler om alternativ offentliggørelse af
retsforskrifter)
§1
I lov om udgivelsen af en Lovtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10.
august 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, 1. pkt.,
indsættes efter »bekendtgørelsesform«: », jf. dog stk. 2«.
2.
I
§ 3
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at retsforskrifter omfattet
af § 2 ikke indføres i Lovtidende, når dette ikke er muligt, og det er
nødvendigt at kunne offentliggøre retsforskrifter. Justitsministeren
fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan retsforskrifterne skal
offentliggøres.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Alternativ kundgørelse af retsforskrifter i nødsituationer
2.1. Gældende ret
2.1.2. Grundlovens kundgørelseskrav
2.1.2. Lovtidendeloven
2.1.3. Alternativ kundgørelse
2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
1. Indledning
Efter grundlovens § 22 får et af Folketinget vedtaget lovforslag lovskraft,
når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen.
Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.
Det antages, at en lov først kan håndhæves, når den er vedtaget, stadfæstet
og kundgjort. I dag kundgøres alle retsforskrifter, dvs. love og
bekendtgørelser mv., ved indførelse i Lovtidende i elektronisk form på
lovtidende.dk, medmindre andet er bestemt ved lov. Kundgørelsen af
retsforskrifter er således i almindelighed afhængig af, at lovtidende.dk er
tilgængelig.
Civilstyrelsen er udgiver af Lovtidende. Civilstyrelsen har i den forbindelse
ansvaret for at drive det samfundskritiske system Lex Dania produktion,
som benyttes af regeringen og Folketinget i forbindelse med
regelproduktion og ved kundgørelse af lovgivning i Lovtidende på
lovtidende.dk.
I denne sammenhæng er det vigtigt at skabe hjemmel til, at der kan
fastsættes regler om en alternativ kundgørelsesordning, hvis det f.eks. af
tekniske årsager ikke er muligt at anvende Lovtidende.
Der findes i dag ikke bestemmelser i lov om udgivelsen af en Lovtidende,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016 (herefter lovtidendeloven)
om alternativ kundgørelse i situationer, hvor Lovtidende ikke kan udgives i
elektronisk form. Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at der i
lovtidendeloven indføres en hjemmel, der bemyndiger justitsministeren til
at fastsætte regler om alternativ kundgørelse af retsforskrifter i sådanne
situationer.
2. Alternativ kundgørelse af retsforskrifter i nødsituationer
2.1. Gældende ret
2.1.1. Grundlovens § 22
Efter grundlovens § 22 får et af Folketinget vedtaget lovforslag lovskraft,
når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen.
Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.
3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
Grundlovens § 22 stammer fra grundloven af 1849, og bortset fra en rent
sproglig ændring ved grundloven af 1915 er der ikke siden sket ændringer
af den del af bestemmelsen, som vedrører kundgørelse.
Bestemmelsen i grundlovens § 22, 2. pkt., indebærer, at regeringen har pligt
til at sikre, at stadfæstede love kundgøres. Borgerne får derved mulighed for
at sætte sig ind i og indrette sig efter de vedtagne love, som pålægger dem
pligter og giver dem rettigheder. Kravet om kundgørelse antages tillige at
omfatte anordninger (bekendtgørelser mv.), idet de informations- og
indrettelseshensyn, der knytter sig til kundgørelseskravet, med mindst
samme virkning også gør sig gældende for disse retsforskrifter.
Det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at grundloven ikke tager
stilling til kundgørelsesmåden. Kundgørelsen af love mv. vil derfor i
princippet kunne ske ved annoncering i f.eks. aviser, ved oplæsning i radio
eller fjernsyn eller på anden formålstjenlig måde. Inden for meget vide
rammer står lovgiver derfor frit med hensyn til valget af kundgørelsesmåden
og den nærmere ordning af kundgørelsesformen. I den forbindelse kan der
f.eks. peges på, at det tinglæsningssystem, som eksisterede inden
lovtidendeloven fra 1870, og som indebar, at forskrifterne blev læst op på
f.eks. herredstinget, blev anset for at være i overensstemmelse med
kundgørelsesbestemmelserne i grundlovene af 1849 og 1866.
Det fremhæves også i den juridiske litteratur, at der må lægges stor vægt på,
at love og bekendtgørelser skal kundgøres, idet det er af afgørende
betydning, at borgerne og virksomheder mv. ikke udsættes for håndhævelse
af retsregler, der ikke er kundgjorte. Endvidere er der peget på, at det er
praktisk og principielt vigtigt, at der ved en officiel kundgørelse etableres
en autoritativ kilde til information om retsreglernes nøjagtige ordlyd.
2.1.2. Lovtidendeloven
Lovtidende udgives efter reglerne i lovtidendeloven.
Lovtidendeloven stammer fra 1870, og loven gennemførte en generel
nyordning af kundgørelsesmåden for love og en række andre retsforskrifter,
således at det hidtidige tinglæsningssystem blev erstattet med kundgørelse i
de trykte publikationer Lovtidende og Ministerialtidende.
Offentliggørelse i Lovtidende er efter lovtidendelovens § 3, 1. pkt., den
bindende kundgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af
lovtidendelovens kundgørelsesordning, idet det blandt andet fremgår af
bestemmelsen, at den hidtil foreskrevne tinglysning af love og anordninger
4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
bortfalder, hvorimod disses offentliggørelse igennem Lovtidende bliver den
bindende bekendtgørelsesform.
De retsforskrifter, som er omfattet af loven, fremgår bl.a. af
lovtidendelovens § 2, stk. 1, hvorefter der i Lovtidende indføres såvel alle
love som alle kongelige anordninger, under hvilket navn de end måtte
udstedes (anordninger, åbne breve, kundgørelser osv.).
Lovtidendelovens § 2, stk. 1, omfatter således alle love i formel forstand og
alle retsforskrifter, som er udstedt af regenten, dvs. alle kgl. anordninger,
der er bindende for borgere og myndigheder. Bestemmelsen om
kundgørelse af love og kongelige anordninger i Lovtidende medfører, at
regeringen efter lovtidendeloven har pligt til at indføre de pågældende
retsforskrifter i Lovtidende.
Det fremgår af lovtidendelovens § 2, stk. 2, at alle ministerielle
bekendtgørelser endvidere indføres i Lovtidende. Bestemmelsen blev
nyaffattet ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen
af en Lovtidende og en Ministerialtidende, hvorved udtrykket »ministerielle
bekendtgørelser« blev indsat i stedet for »ministerielle anordninger, under
hvilket navn de end måtte udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater,
reglementer, instrukser vedtægter osv.)«
Det fremgår dog af
bemærkningerne til bestemmelsen, at der ikke med nyaffattelsen var tilsigtet
nogen indholdsmæssig ændring med hensyn til, hvilke forskrifter der efter
bestemmelsen skal optages i Lovtidende, jf. herved Folketingstidende 2005-
2006, tillæg A, side 3127.
Ved samme lov blev der til lovtidendeloven indført en ny § 1 a, hvorefter
justitsministeren forestår drift af Lovtidende i elektronisk form.
Lovændringen byggede på betænkning nr. 1464/2005 om Lovtidende i
elektronisk form, som blev afgivet i oktober 2005 af Udvalget om
Elektronisk Lovtidende med direktør hos Folketingets Ombudsmand Jens
Møller som formand.
I medfør af § 1 a, stk. 2, fastsætter justitsministeren regler om Lovtidende i
elektronisk form, herunder regler om Lovtidendes sikkerhed.
Lovtidendelovens § 1 a trådte i kraft den 1. januar 2008. Siden den 1. januar
2008 er Lovtidende således alene udkommet elektronisk, hvorved
Lovtidende i elektronisk form i dag udgør den autoritative
kundgørelsesordning for retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens
kundgørelsesordning, jf. lovens § 3, 1. pkt.
5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
Det bemærkes, at Justitsministeriet ikke ved indsættelsen af § 1 a fandt det
nødvendigt at indsætte en bestemmelse i lovtidendeloven, der udtrykkeligt
fastsætter, at retsvirkningerne af kundgørelse af retsforskrifter omfattet af
lovtidendelovens § 2 er knyttet til kundgørelsen i Lovtidende i elektronisk
form. Baggrunden herfor er, at Lovtidende efter justitsministerens
ikraftsættelse af det vedtagne lovforslag alene eksisterer i elektronisk form,
da der ikke længere herefter bliver udgivet en Lovtidende i trykt form, jf.
herved Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 3118.
Det betyder, at det er Lovtidende i elektronisk form, som lovtidendelovens
§ 3, 1. pkt., henviser til, når det bestemmes, at »offentliggørelse igennem
Lovtidende bliver den bindende bekendtgørelsesform«. Heraf følger, at
retsvirkningerne af kundgørelse af retsforskrifter omfattet af
lovtidendelovens § 2 er knyttet til kundgørelsen i Lovtidende i elektronisk
form. Det bemærkes, at retsforskrifter, der allerede er blevet kundgjort i
Lovtidende, fortsat vil kunne håndhæves, uanset om Lovtidende på et senere
tidspunkt bliver utilgængelig.
De nærmere regler om udgivelsen af Lovtidende er fastsat ved
bekendtgørelse nr. 1395 af 12. december 2007 om Lovtidende i elektronisk
form. Bekendtgørelsen fastsætter regler om udgiveransvar, redaktion og
publicering af Lovtidende på webstedet lovtidende.dk, ligesom den
indeholder bestemmelser om sikring af forskrifters autenticitet og integritet
samt bestemmelser om sikkerhed i Lex Dania produktion.
2.1.3. Alternativ kundgørelse
Efter § 3 i lovtidendeloven er Lovtidende den bindende kundgørelsesform
for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens
kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovtidende kan derfor kun
fraviges, hvis der ved lov er fastsat en alternativ kundgørelsesordning for
forskriften.
Lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, har tidligere indeholdt hjemmel til, at
det ved kgl. anordning kan bestemmes, at visse grupper af ministerielle
bekendtgørelser ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet kundgøres i
overensstemmelse med forskrifter, som meddeles af vedkommende
minister. Denne mulighed for alternativ kundgørelse blev imidlertid fjernet
ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en
Lovtidende og en Ministerialtidende
Om baggrunden herfor anføres det i betænkning nr. 1464/2005, at
fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning kun bør ske, hvis der
6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse. Hvis ikke
sådanne tungtvejende hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af
retssikkerheds- og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige
ordning, det vil sige kundgørelse i Lovtidende, jf. betænkningens s. 54.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 305 af 19. april 2006, at
Justitsministeriet tilsluttede sig udvalgets betragtninger. Det blev i den
forbindelse bemærket, at lovtidendelovens kundgørelsesordning vil kunne
fraviges, hvis der ved lov udtrykkeligt fastsættes en anden
kundgørelsesmåde enten for loven alene eller med fremtidig generel
virkning. Videre anføres det, at der hvis en helt ekstraordinær situation
skulle opstå, f.eks. på grund af længerevarende systemnedbrud i Lovtidende
i elektronisk form, ved lov kunne etableres en særlig kundgørelsesordning,
jf. herved Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3120.
Lovtidendelovens kundgørelsesordning er bl.a. blevet fraveget ved lov
under en typografstrejke i København i 1947, som betød, at Lovtidende ikke
kunne udkomme. Ved midlertidig lov nr. 59 af 17. marts 1947 om
kundgørelse af love og anordninger m.v. blev det i forbindelse med strejken
indført, at kundgørelse skulle ske ved oplæsning i radioen af lovens eller
anordningens titel, så længe kundgørelse i Lovtidende ikke kunne finde sted.
Derudover skulle loven sendes til amts-, dommer- og politikontorer samt
offentlige biblioteker.
Derudover ses flere eksempler på love, der undtager visse forskrifter fra
indførelse i Lovtidende, således at de bliver kundgjort andetsteds. Disse
undtagelser omfatter ofte tekniske specifikationer og internationale
standarder, der retter sig mod en snæver kreds af professionelle aktører. Som
eksempler på bestemmelser om alternativ kundgørelse kan nævnes § 31, stk.
1, i lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og
elektrisk materiel, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, § 59 i
epidemiloven, jf. lov nr. 285 af 27. februar 2021 samt § 92 a, stk. 1, i lov
om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021.
Udvalget om Elektronisk Lovtidende overvejede i forbindelse med
afgivelsen af betænkning nr. 1464/2005 om Lovtidende i elektronisk form i
oktober 2005, om der med etableringen af Lovtidende i elektronisk form
som den autoritative kundgørelsesordning blev skabt et behov for at sikre,
at lovgivningsmagtens og forvaltningens kompetence til at udstede
generelle retsakter ikke hindres, f.eks. som følge af systemnedbrud i
Lovtidende i elektronisk form. Udvalget vurderede imidlertid, at det
7
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
elektroniske kundgørelsessystem kunne etableres med et sikkerhedsniveau,
der lever op til det niveau, der må kræves for en kundgørelsesordning for
retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. På
den baggrund fandt udvalget, at der med etableringen af Lovtidende i
elektronisk form ikke i sig selv skabtes et behov for en
nødkundgørelsesordning i tilfælde af f.eks. et længerevarende
systemnedbrud. Udvalget undlod derfor at foreslå ændringer til
lovtidendeloven med henblik på etablering af en alternativ
kundgørelsesordning, jf. betænkningens s. 56.
Det bemærkes, at det følger af § 1 i cirkulære nr. 27 af 28. februar 1996 om
ministeriernes
pligtaflevering
til
Retsinformation
(pligtafleveringscirkulæret), at alle love, lovbekendtgørelser, anordninger,
bekendtgørelser, cirkulærer, cirkulæreskrivelser, vejledninger m.v. samt
administrative afgørelser af principiel karakter skal indlægges i
Retsinformation. Videre følger det af § 2, stk. 3, 1. pkt., i cirkulæret, at
forskrifter skal indlægges i Retsinformation, selv om de ikke offentliggøres
i Lov- eller Ministerialtidende.
2.2. Justitsministeriets overvejelser
Det følger af lovtidendelovens § 3, 1. pkt., at offentliggørelse i Lovtidende
i elektronisk form udgør den autoritative kundgørelsesordning for de
retsforskrifter, der efter lovtidendelovens § 2 skal indføres i Lovtidende.
Lovtidendelovens kundgørelsesordning kan kun fraviges, hvis der ved lov
fastsættes en anden kundgørelsesmåde.
Der kan opstå situationer, hvor et lovforslag er vedtaget og stadfæstet, men
hvor det inden datoen for lovens ikrafttræden ikke er muligt at indføre den
pågældende lov i Lovtidende, fordi lovtidende.dk ikke er tilgængelig. I en
sådan situation vil den pågældende lov ikke kunne håndhæves, idet loven
først kan håndhæves, når lovforslaget er vedtaget og stadfæstet, og loven er
kundgjort og trådt i kraft. Kundgørelse vil i en sådan situation skulle afvente,
at Lovtidende bliver tilgængelig eller afvente en genfremsættelse og ny
vedtagelse og stadfæstelse af lovforslaget med en ny bestemmelse om, at
loven eller lovene ikke skal indføres i Lovtidende.
Tilsvarende kan administrative forskrifter, som efter gældende ret ikke er
undtaget fra indførelse i Lovtidende, ikke kundgøres i situationer, hvor
lovtidende.dk ikke er tilgængelig. I en sådan situation vil kundgørelse også
skulle afvente, at Lovtidende bliver tilgængelig eller afvente, at der
gennemføres en lov, som hjemler en alternativ kundgørelsesmåde.
8
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
Ved en beredskabshændelse, som medfører, at lovtidende.dk ikke er
tilgængelig, vil der kunne være behov for at handle hurtigt. Det er i den
forbindelse Justitsministeriets vurdering, at der bør indføres hjemmel til at,
at justitsministeren bemyndiges til at udstede regler om alternativ
kundgørelse, hvis det ikke er muligt at offentliggøre i Lovtidende.
Ved at bemyndige justitsministeren til at fastsætte regler om alternativ
kundgørelse vil det sikres, at der hurtigt kan fastsættes regler om en
alternativ kundgørelsesordning i en konkret krisesituation. Samtidig tages
der højde for, at regler om alternative kundgørelsesmåder løbende skal
kunne tilpasses et ændret trusselsbillede og nye teknologier.
Justitsministeriet finder, at kundgørelse af hensyn til retssikkerheden og
ordensmæssige hensyn som det klare udgangspunkt skal ske efter
lovtidendelovens kundgørelsesordning, og at denne alene bør fraviges, hvis
meget tungtvejende hensyn taler herfor.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør opstilles betingelser for,
hvornår regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse kan finde
anvendelse. Det bør klart fremgå af loven, at lovtidendelovens
kundgørelsesordning efter den foreslåede ordning alene kan fraviges, når
det er nødvendigt at kunne offentliggøre retsforskrifter, og hvor kundgørelse
efter den almindelige kundgørelsesordning ved indførsel af retsforskriften i
Lovtidende ikke er mulig.
Ved beslutning om hvilken kundgørelsesordning, der skal benyttes i en
konkret krisesituation, skal der tages hensyn til borgeres og virksomheders
retssikkerhed samt det grundlæggende hensyn bag kundgørelseskravet,
nemlig at sikre adgang til en autoritativ kilde til information om
retsreglernes nøjagtige ordlyd.
Idet regler om en alternativ kundgørelsesordning, der fastsættes af
justitsministeren med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 2, også kan tænkes
fastsat i forbindelse med en opstået konkret krisesituation, hvor indførelse i
Lovtidende ikke er mulig, vil ordningen skulle indebære, at de regler om
alternativ kundgørelse, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen, også skal
kunne undtages fra at blive indført i Lovtidende i situationer, hvor dette ikke
er muligt.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lovtidendelovens § 3, stk. 2, indføres en hjemmel til, at
justitsministeren kan fastsætte regler om, at retsforskrifter omfattet af § 2
9
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
ikke indføres i Lovtidende, når dette ikke er muligt, og det er nødvendigt at
kunne offentliggøre retsforskrifter. Det foreslås derudover, at ministeren i
den forbindelse fastsætter regler om, hvordan retsforskrifterne skal
offentliggøres.
Den foreslåede bemyndigelse vil både kunne benyttes til på forhånd at
fastsætte regler om alternative kundgørelsesmåder, så hjemmelsgrundlaget
i form af en bekendtgørelse herom allerede er på plads, hvis en hændelse
måtte opstå, som gør, at indførelse i Lovtidende ikke er mulig. Det vil
endvidere være muligt at fastsætte sådanne regler på baggrund af, at en
konkret hændelse er indtrådt, således at indførelse i Lovtidende ikke er
mulig. Herved sikres det, at kundgørelsesordningen kan tilpasses den
konkrete situation. Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke
umiddelbart er forventningen, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
udnyttet i forbindelse med lovens ikrafttræden.
Det følger af den foreslåede § 3, stk. 2, at regler fastsat i medfør af
bestemmelsen alene vil finde anvendelse i tilfælde, hvor indførelse i
Lovtidende ikke er mulig. Dette vil gælde, uanset om reglerne er udstedt før
eller i forbindelse med, at en konkret hændelse er indtrådt. Den
bagvedliggende årsag til den manglende tilgængelighed af lovtidende.dk vil
efter bestemmelsen være underordnet. Såvel alvorlige beredskabshændelser
som hændelser, der alene påvirker driften af lovtidende.dk, vil være omfattet
af bestemmelsen.
Kravet vil sikre, at det alene vil være muligt at anvende alternative
kundgørelsesordninger i situationer, hvor det ikke er muligt at kundgøre
efter lovtidendelovens kundgørelsesordning.
Det følger derudover af den foreslåede bestemmelse, at det er et krav for at
anvende reglerne, at det skal være nødvendigt at kunne offentliggøre
retsforskrifter. Heri ligger, at der for at anvende regler om alternativ
kundgørelse udstedt med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 2, skal være et
presserende behov for at offentliggøre konkrete retsforskrifter omfattet af
lovtidendelovens § 2.
Det skal i den forbindelse vurderes, om tungtvejende hensyn taler for at
kundgøre den enkelte retsforskrift efter en alternativ kundgørelsesmåde. En
sådan vurdering vil skulle foretages af det ministerium, der har ansvaret for
den pågældende retsforskrift.
Vurderingen vil tage udgangspunkt i, om den enkelte retsforskrift efter sit
indhold, herunder forslagets ikrafttrædelsestidspunkt, er af presserende
10
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
karakter. Hermed vil det sikres, at alternativ kundgørelse alene anvendes i
de tilfælde, hvor retsforskriftens ikrafttræden ikke kan afvente at indførelse
i Lovtidende igen er mulig.
Det forudsættes, at Justitsministeriet inddrages i vurderingen af, om en
retsforskrift skal kundgøres efter en alternativ kundgørelsesordning.
Det foreslås derudover, at justitsministeren fastsætter regler om, hvordan
offentliggørelse skal ske i situationer, der er omfattet af bestemmelsen.
Det altovervejende hensyn i vurderingen af, hvilken alternativ
kundgørelsesmåde der bør vælges, vil være hensynet til retsforskrifternes
tilgængelighed, således at der så vidt muligt sikres en autoritativ kilde til
information om retsforskrifternes nøjagtige ordlyd. Det forudsættes i den
forbindelse, at kundgørelse skal ske på en sådan måde, at offentligheden i
videst muligt omfang og uden større omkostninger eller besvær kan få
kendskab til retsforskrifternes indhold.
Vurderingen af, hvilken alternativ kundgørelsesordning, der skal benyttes,
vil afhænge af karakteren af den pågældende situation og den
bagvedliggende årsag til, at den almindelige kundgørelsesordning med
indførelse af retsforskrifter i Lovtidende ikke kan følges. Skyldes
situationen, at der ikke er adgang til internettet i al almindelighed, vil det
kunne fastsættes, at retsforskrifter skal kundgøres f.eks. ved oplæsning i TV
eller radio. Skyldes situationen derimod et nedbrud i elforsyningen, vil det
f.eks. kunne fastsættes, at kundgørelse skal ske ved skiltning, ophæng af
plakater eller anden publicering på biblioteker og andre offentlige steder.
Det vil f.eks. derudover kunne fastsættes, at retsforskrifter skal kundgøres
gennem højtalere eller lignende, hvis borgerne på grund af situationens art
f.eks. er nødsaget til at blive inden døre.
Det forudsættes, at regler fastsat i medfør af stk. 2 vil kunne undtages fra
indførelse i Lovtidende. Regler om alternativ kundgørelse vil således også
selv kunne kundgøres efter en alternativ kundgørelsesordning, såfremt
betingelserne i den foreslåede § 3, stk. 2, er opfyldt.
Det forudsættes, at retsforskrifter, som er blevet kundgjort efter en alternativ
kundgørelsesordning, så snart det er muligt, skal offentliggøres på
lovtidende.dk samt indlægges i Retsinformationen i overensstemmelse med
pligtafleveringscirkulæret. Den efterfølgende optagelse i Lovtidende og
indlæggelse i Retsinformationen vil ikke have karakter af kundgørelse, og
vil derfor ikke have betydning for retsforskrifternes retsvirkning.
11
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslagets forventes hverken at have økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige af betydning.
Det vurderes, at lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Østre Landsret. Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Advokatnævnet, Advokatrådet , Advokatsamfundet, Amnesty International
Danmark, Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG), Berlingske Tidende,
Civilstyrelsen, Danmarks Jurist- og Økonomiforbund, Danmarks Radio,
Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk, Retspolitisk Forening, Danske
Advokater, Danske Medier, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Uafhængige
Politiklagemyndighed, Det Centrale Handicapråd, Det Kgl. Bibliotek, Det
Kriminalpræventive Råd , Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for
Kriminalforsorgen,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolenes
Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Folketingets Ombudsmand,
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af
12
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
Fængselsinspektører m.fl., Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen
af Offentlige Anklagere i Grønland, Foreningen af Statsadvokater,
Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsvarerforeningen i Grønland,
Fængselsforbundet, Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening,
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Grønlands Selvstyre, Grønlandske
Advokater, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK, Landsklubben for
Kriminalforsorgen, Information, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
Jyllands-Posten, Kalaallit Nunaata Radioa (KNR), Kommunernes
Landsforening, Kredsdommerforeningen, Kriminalforsorgsforeningen,
Kristeligt Dagblad, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet – Det
Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen
KRIM,
Landsforsvareren
for
Grønland,
Medienævnet,
Politidirektørforeningen,
Politiforbundet,
Politiken,
PostNord,
Procesbevillingsnævnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,
Rigsadvokaten,
Rigsarkivet,
Rigsombudsmanden
i
Grønland,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitichefen, Rigspolitiet,
Sermitsiaq.AG, Syddansk Universitet – Juridisk Institut, TV2, Vestre
Landsret, Weekendavisen, Østre Landsret, Aalborg Universitet – Juridisk
Institut og Aarhus Retshjælp.
13
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
2743337_0014.png
UDKAST
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen.
stat, kommuner og regioner
Eventuelle merudgifter på
Justitsministeriets
område
vurderes at kunne afholdes
inden
for
ministeriets
eksisterende
økonomiske
ramme.
Ingen.
Implementeringskonsekvenser Ingen.
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen.
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen.
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen.
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser Ingen.
Miljø-
og
konsekvenser
naturmæssige Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/ Går videre end
minimumskrav
i
EU-
regulering (sæt X)
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af lovtidendelovens § 1, at en Lovtidende fra den 1. januar 1871
udgives ved regeringens foranstaltning.
Det følger videre af lovtidendelovens § 3, 1. pkt., at den hidtil foreskrevne
tinglæsning af love og anordninger fra det nævnte tidspunkt af bortfalder,
hvorimod disses offentliggørelse igennem Lovtidende bliver den bindende
bekendtgørelsesform.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovtidendelovens § 1 a, stk. 1,
hvorefter justitsministeren forestår drift af Lovtidende i elektronisk form.
Lovtidende overgik til udelukkende at blive udgivet i elektronisk form den
1. januar 2008, jf. bekendtgørelse nr. 1394 af 12. december 2007.
Det betyder, at det er Lovtidende i elektronisk form, som lovtidendelovens
§ 3, 1. pkt., henviser til, når det bestemmes, at »offentliggørelse igennem
Lovtidende bliver den bindende bekendtgørelsesform«. Heraf følger, at
retsvirkningerne af kundgørelse af retsforskrifter er knyttet til kundgørelsen
i Lovtidende i elektronisk form.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at ændre
§ 3, 1. pkt.,
således at det vil fremgå, at der findes en
undtagelse i stk. 2 i bestemmelsen til offentliggørelse i Lovtidende i
elektronisk form som den autoritative kundgørelsesmåde.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det i §
3, stk. 2, i lovtidendeloven foreslås at indføre en undtagelse til
udgangspunktet om indførelse i Lovtidende.
Til nr. 2
Det følger af lovtidendelovens § 3, at offentliggørelse i Lovtidende er den
bindende kundgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af
lovtidendelovens kundgørelsesordning.
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
Kundgørelsesordningen efter lovtidendeloven indebærer, at offentliggørelse
på lovtidende.dk i dag er den bindende bekendtgørelsesform, jf. § 3, 1. pkt.,
idet retsvirkningen af en retsforskrift knytter sig til den elektroniske
kundgørelse. Det betyder, at en lov først kan håndhæves, når denne er
offentligt tilgængelig på lovtidende.dk.
Det er i dag alene muligt at undtage retsforskrifter omfattet af lovens § 2 fra
kundgørelse i Lovtidende efter lovens § 3, 1. pkt., såfremt der ved lov er
fastsat en alternativ kundgørelsesordning for forskriften.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 3, stk. 2, 1. pkt.,
at
justitsministeren kan fastsætte regler om, at retsforskrifter omfattet af § 2
ikke indføres i Lovtidende, når dette ikke er muligt, og det er nødvendigt at
kunne offentliggøre retsforskrifter.
Forslaget vil medføre, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om alternativ kundgørelse af retsforskrifter i situationer, hvor lovtidende.dk
er ude af drift, og hvor der findes et påtrængende behov for at kunne
offentliggøre konkrete retsforskrifter.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der vil kunne fastsættes regler
om, at retsforskrifter omfattet af § 2 vil kunne undtages fra indførelse i
Lovtidende. Dette medfører, at regler udstedt i medfør af bestemmelsen
alene vil finde anvendelse for de retsforskrifter, som er omfattet af
lovtidendelovens eksisterende kundgørelsesordning. Det forudsættes i den
forbindelse, at regler om alternativ kundgørelse, der fastsættes i medfør af
den foreslåede § 3, stk. 2, efter bestemmelsen ligeledes kan undtages fra
indførelse i Lovtidende, og at de således kan offentliggøres et andet sted, jf.
nærmere herom i bemærkningerne til § 3, stk. 2, 2. pkt.
Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte generelle regler om
alternativ kundgørelse af retsforskrifter. Disse generelle regler vil således
kunne udstedes, selv om betingelserne for reglernes anvendelse efter den
foreslåede bestemmelse ikke på tidspunktet for udstedelsen er opfyldt.
Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udmøntes til at fastsætte regler om
alternativ kundgørelse på baggrund af en konkret opstået situation, hvor
indførelse i Lovtidende ikke er mulig.
16
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at retsforskrifter alene vil kunne
undtages fra indførelse i Lovtidende, såfremt indførelse i Lovtidende ikke
er mulig.
Det forudsættes i den forbindelse, at betingelsen alene vil være opfyldt i
situationer, hvor lovtidende.dk ikke er tilgængelig, og hvor det derfor ikke
er muligt at kundgøre retsforskrifter efter lovtidendelovens gældende
kundgørelsesordning.
Betingelsen vil således i udgangspunktet være opfyldt i situationer, hvor et
systemnedbrud indebærer, at det ikke er muligt at kundgøre retsforskrifter
på lovtidende.dk. Det vil i den forbindelse være underordnet, om den
bagvedliggende årsag til nedbruddet f.eks. skyldes et cyberangreb,
terrorangreb, sabotage, krigshandlinger, en naturkatastrofe eller et uheld.
Det vil ligeledes være underordnet, om nedbruddet skyldes, at der ikke er
adgang til internettet i al almindelighed, eller om alene lovtidende.dk er ude
af drift på grund af f.eks. et cyberangreb.
Betingelsen vil ligeledes være opfyldt, hvis en væsentlig andel af
befolkningen ikke har adgang til lovtidende.dk og derfor ikke har mulighed
for at gøre sig bekendt med retsforskrifternes indhold.
Det forudsættes dog, at betingelsen ikke vil være opfyldt i situationer, hvor
befolkningen i enkelte landsdele, byer eller områder ikke har adgang til
lovtidende.dk, eksempelvis på grund af nedbrud i elforsyningen i de
pågældende områder. I sådanne situationer vil den elektroniske
offentliggørelse af retsforskriften på lovtidende.dk fortsat udgøre den
autoritative kundgørelsesordning, mens udbredelse af retsforskriften via
eksempelvis TV og radio i de ramte områder ikke vil have betydning for
retsforskriftens retsvirkninger. Retsforskrifterne vil således kunne
kundgøres elektronisk og samtidig udbredes til de ramte områder uden brug
af alternativ kundgørelse.
Det følger derudover af forslaget, at anvendelsen af alternative
kundgørelsesmåder betinges af, at det er nødvendigt at kunne offentliggøre
retsforskrifter. I denne betingelser ligger, at der skal være et presserende
behov for at offentliggøre konkrete retsforskrifter omfattet af
lovtidendelovens § 2.
Det skal i den forbindelse vurderes, om tungtvejende hensyn taler for at
kundgøre den enkelte retsforskrift efter en alternativ kundgørelsesmåde. En
sådan vurdering skal foretages af det ministerium, der har ansvaret for den
pågældende retsforskrift. De enkelte ministerier skal således vurdere, hvilke
17
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
retsforskrifter på ministeriets ressortområde, der i medfør af regler udstedt
efter den foreslåede bemyndigelse skal kundgøres efter en alternativ
kundgørelsesordning, og hvilke retsforskrifter der kan afvente, at indførelse
i Lovtidende igen er mulig.
Det enkelte ministerium skal således vurdere, om den pågældende
retsforskrift efter sit indhold, herunder forslagets ikrafttrædelsestidspunkt,
er af presserende karakter. Omfattet af dette kriterium vil f.eks. være
retsforskrifter af kritisk betydning for statens sikkerhed eller befolkningens
sundhed.
Det forudsættes, at Justitsministeriet inddrages i vurderingen af, om en
retsforskrift skal kundgøres efter en alternativ kundgørelsesordning i medfør
af den foreslåede bemyndigelse.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at ministeren, når denne fastsætter regler om
alternativ kundgørelse efter det foreslåede 1. pkt., fastsætter regler om,
hvordan retsforskrifterne skal offentliggøres.
Bestemmelsen vil medføre, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om, hvordan kundgørelse skal ske i situationer, der er omfattet af
forslaget til stk. 2, 1. pkt.
Vurderingen af, hvilken alternativ kundgørelsesordning, der skal benyttes,
vil afhænge af karakteren af den pågældende situation og den
bagvedliggende årsag til, at den almindelige kundgørelsesordning ikke kan
følges. Skyldes situationen, at der ikke er adgang til internettet i al
almindelighed, vil det kunne fastsættes, at retsforskrifter skal kundgøres
f.eks. ved oplæsning i TV eller radio. Skyldes situationen derimod et
nedbrud i elforsyningen, vil det f.eks. kunne fastsættes, at kundgørelse skal
ske ved skiltning, ophæng af plakater eller anden publicering på biblioteker
og andre offentlige steder. Det vil derudover f.eks. kunne fastsættes, at
retsforskrifter skal kundgøres gennem højtalere eller lignende, hvis
borgerne på grund af situationens art er nødsaget til at blive inden døre.
Det altovervejende hensyn i vurderingen af, hvilken alternativ
kundgørelsesmåde der bør anvendes i en given situation, vil være hensynet
til retsforskrifternes tilgængelighed. Dette indebærer, at retsforskrifter vil
skulle kundgøres på en sådan måde, at offentligheden uden større
omkostninger eller besvær i videst muligt omfang kan opnå kendskab til
retsforskrifternes indhold.
18
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
Hvornår en retsforskrift må anses for at være kundgjort vil afhænge af den
valgte kundgørelsesordning. Der vil i valget af den konkrete
kundgørelsesmåde skulle tages hensyn til, at offentligheden i videst muligt
omfang og uden større omkostninger eller besvær skal kunne få kendskab
til den pågældende retsforskrift. Uanset kundgørelsesmåde bør
kundgørelsen omfatte retsforskriften i sin helhed. Det bør i den forbindelse
tilstræbes, at der i en given situation, hvor betingelserne for alternativ
kundgørelse af retsforskrifter er opfyldt, alene benyttes én autoritativ
alternativ kundgørelsesordning.
Retsvirkningerne af kundgørelsen vil svare til den gældende regel herom i
lovtidendelovens § 3, 2. pkt. Det følger heraf, at den pågældende lov eller
bekendtgørelse træder i kraft ved begyndelsen af det døgn, der følger efter
det døgn, hvori den er indført i Lovtidende, medmindre den bestemmer
noget andet.
Alternativ kundgørelse af retsforskrifter vil således indebære, at den
pågældende retsforskrift vil træde i kraft dagen efter det døgn, hvorfra
retsforskriften er kundgjort efter de gældende regler herom, medmindre
andet fremgår af den pågældende retsforskrift. Det vil herunder være muligt
at fravige lovtidendelovens udgangspunkt ved at bestemme, at
retsforskriften skal træde i kraft umiddelbart efter dens kundgørelse.
Den valgte kundgørelsesordning bør dog i alle tilfælde suppleres med
yderligere information på en sådan måde, at offentligheden i videst muligt
omfang opnår kendskab til retsforskriftens eksistens og indhold. Dette vil
særligt gælde i forhold til de borgere og virksomheder, som umiddelbart
berøres af den pågældende regulering. Information om retsforskriften vil
eksempelvis kunne ske gennem medierne, og ved at eksemplarer af den
pågældende retsforskrift gøres offentligt tilgængelige på biblioteker og
lignende steder. Udbredelse og tilgængeliggørelse af retsforskriften gennem
sådanne kommunikationskanaler vil ikke udgøre kundgørelse med de dertil
tilhørende retsvirkninger.
Når betingelserne efter det foreslåede stk. 2 ikke længere er opfyldt, vil
indførelse i Lovtidende igen udgøre den autoritative kundgørelsesmåde.
Det forudsættes i den forbindelse, at retsforskrifter, som er blevet kundgjort
efter en alternativ kundgørelsesordning, så snart det er muligt, skal
offentliggøres på lovtidende.dk og indlægges i Retsinformationen. Den
efterfølgende optagelse i Lovtidende og indlæggelse i Retsinformationen vil
ikke have karakter af kundgørelse, og vil derfor ikke have betydning for
retsforskrifternes retsvirkning.
19
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven ikke gælder for Grønland, men ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Lovtidendeloven gælder direkte for Grønland. Det foreslås dog at indsætte
en anordningshjemmel, således at loven kan sættes i kraft for Grønland ved
kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Det bemærkes, at lovtidendeloven ikke gælder for Færøerne, jf.
lovtidendelovens § 8. Det skyldes, at love, anordninger og bekendtgørelser,
der gælder på Færøerne, skal kundgøres i landsstyrets kundgørelsestidende
for Færøerne, Kunngerðablaðið, for at disse får retsvirkning for Færøerne,
jf. § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1097 af 10. august 2016 om
kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne. Loven
skal derfor ikke gælde for Færøerne eller ved kongelig anordning kunne
sættes i kraft for Færøerne.
20
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
2743337_0021.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om udgivelsen af en
Lovtidende, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1098 af 10. august 2016,
foretages følgende ændringer:
§ 3.
Fra det nævnte tidspunkt af
1.
I
§ 3, 1. pkt.,
indsættes efter
bortfalder den hidtil foreskrevne »bekendtgørelsesform«: », jf. dog
tinglæsning af love og anordninger, stk. 2«.
hvorimod disses offentliggørelse
igennem Lovtidende bliver den
bindende
bekendtgørelsesform.
Den
pågældende
lov
eller
bekendtgørelse træder, medmindre
den bestemmer noget andet, i kraft
ved begyndelsen af det døgn, der
følger efter det døgn, hvori den er
indført i Lovtidende. Hver
indførelse i Lovtidende skal
indeholde oplysning om, hvilken
dag indførelsen er sket.
2.
I
§ 3
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Justitsministeren kan
fastsætte
regler
om,
at
retsforskrifter omfattet af § 2 ikke
indføres i Lovtidende, når dette
ikke er muligt, og det er nødvendigt
at
kunne
offentliggøre
retsforskrifter.
Justitsministeren
fastsætter i den forbindelse regler
om, hvordan retsforskrifterne skal
offentliggøres.«
21
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren
UDKAST
22