REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 281
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - Bilag 281

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende

(Bemyndigelse til at fastsætte regler om alternativ offentliggørelse af

retsforskrifter)

§1

I lov om udgivelsen af en Lovtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10.

august 2016, foretages følgende ændringer:

§ 3, 1. pkt.,

indsættes efter »bekendtgørelsesform«: », jf. dog stk. 2«.

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at retsforskrifter omfattet

af § 2 ikke indføres i Lovtidende, når dette ikke er muligt, og det er

nødvendigt at kunne offentliggøre retsforskrifter. Justitsministeren

fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan retsforskrifterne skal

offentliggøres.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 281: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende (Bemyndigelse til at fastsætteregler om alternativ offentliggørelse af retsforskrifter), fra justitsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Alternativ kundgørelse af retsforskrifter i nødsituationer

2.1. Gældende ret

2.1.2. Grundlovens kundgørelseskrav

2.1.2. Lovtidendeloven

2.1.3. Alternativ kundgørelse

2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Efter grundlovens § 22 får et af Folketinget vedtaget lovforslag lovskraft,

når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen.

Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.

Det antages, at en lov først kan håndhæves, når den er vedtaget, stadfæstet

og kundgjort. I dag kundgøres alle retsforskrifter, dvs. love og

bekendtgørelser mv., ved indførelse i Lovtidende i elektronisk form på

lovtidende.dk, medmindre andet er bestemt ved lov. Kundgørelsen af

retsforskrifter er således i almindelighed afhængig af, at lovtidende.dk er

tilgængelig.

Civilstyrelsen er udgiver af Lovtidende. Civilstyrelsen har i den forbindelse

ansvaret for at drive det samfundskritiske system Lex Dania produktion,

som benyttes af regeringen og Folketinget i forbindelse med

regelproduktion og ved kundgørelse af lovgivning i Lovtidende på

lovtidende.dk.

I denne sammenhæng er det vigtigt at skabe hjemmel til, at der kan

fastsættes regler om en alternativ kundgørelsesordning, hvis det f.eks. af

tekniske årsager ikke er muligt at anvende Lovtidende.

Der findes i dag ikke bestemmelser i lov om udgivelsen af en Lovtidende,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016 (herefter lovtidendeloven)

om alternativ kundgørelse i situationer, hvor Lovtidende ikke kan udgives i

elektronisk form. Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at der i

lovtidendeloven indføres en hjemmel, der bemyndiger justitsministeren til

at fastsætte regler om alternativ kundgørelse af retsforskrifter i sådanne

situationer.

2. Alternativ kundgørelse af retsforskrifter i nødsituationer

2.1. Gældende ret

2.1.1. Grundlovens § 22

Efter grundlovens § 22 får et af Folketinget vedtaget lovforslag lovskraft,

når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen.

Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.

UDKAST

Grundlovens § 22 stammer fra grundloven af 1849, og bortset fra en rent

sproglig ændring ved grundloven af 1915 er der ikke siden sket ændringer

af den del af bestemmelsen, som vedrører kundgørelse.

Bestemmelsen i grundlovens § 22, 2. pkt., indebærer, at regeringen har pligt

til at sikre, at stadfæstede love kundgøres. Borgerne får derved mulighed for

at sætte sig ind i og indrette sig efter de vedtagne love, som pålægger dem

pligter og giver dem rettigheder. Kravet om kundgørelse antages tillige at

omfatte anordninger (bekendtgørelser mv.), idet de informations- og

indrettelseshensyn, der knytter sig til kundgørelseskravet, med mindst

samme virkning også gør sig gældende for disse retsforskrifter.

Det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at grundloven ikke tager

stilling til kundgørelsesmåden. Kundgørelsen af love mv. vil derfor i

princippet kunne ske ved annoncering i f.eks. aviser, ved oplæsning i radio

eller fjernsyn eller på anden formålstjenlig måde. Inden for meget vide

rammer står lovgiver derfor frit med hensyn til valget af kundgørelsesmåden

og den nærmere ordning af kundgørelsesformen. I den forbindelse kan der

f.eks. peges på, at det tinglæsningssystem, som eksisterede inden

lovtidendeloven fra 1870, og som indebar, at forskrifterne blev læst op på

f.eks. herredstinget, blev anset for at være i overensstemmelse med

kundgørelsesbestemmelserne i grundlovene af 1849 og 1866.

Det fremhæves også i den juridiske litteratur, at der må lægges stor vægt på,

at love og bekendtgørelser skal kundgøres, idet det er af afgørende

betydning, at borgerne og virksomheder mv. ikke udsættes for håndhævelse

af retsregler, der ikke er kundgjorte. Endvidere er der peget på, at det er

praktisk og principielt vigtigt, at der ved en officiel kundgørelse etableres

en autoritativ kilde til information om retsreglernes nøjagtige ordlyd.

2.1.2. Lovtidendeloven

Lovtidende udgives efter reglerne i lovtidendeloven.

Lovtidendeloven stammer fra 1870, og loven gennemførte en generel

nyordning af kundgørelsesmåden for love og en række andre retsforskrifter,

således at det hidtidige tinglæsningssystem blev erstattet med kundgørelse i

de trykte publikationer Lovtidende og Ministerialtidende.

Offentliggørelse i Lovtidende er efter lovtidendelovens § 3, 1. pkt., den

bindende kundgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af

lovtidendelovens kundgørelsesordning, idet det blandt andet fremgår af

bestemmelsen, at den hidtil foreskrevne tinglysning af love og anordninger

UDKAST

bortfalder, hvorimod disses offentliggørelse igennem Lovtidende bliver den

bindende bekendtgørelsesform.

De retsforskrifter, som er omfattet af loven, fremgår bl.a. af

lovtidendelovens § 2, stk. 1, hvorefter der i Lovtidende indføres såvel alle

love som alle kongelige anordninger, under hvilket navn de end måtte

udstedes (anordninger, åbne breve, kundgørelser osv.).

Lovtidendelovens § 2, stk. 1, omfatter således alle love i formel forstand og

alle retsforskrifter, som er udstedt af regenten, dvs. alle kgl. anordninger,

der er bindende for borgere og myndigheder. Bestemmelsen om

kundgørelse af love og kongelige anordninger i Lovtidende medfører, at

regeringen efter lovtidendeloven har pligt til at indføre de pågældende

retsforskrifter i Lovtidende.

Det fremgår af lovtidendelovens § 2, stk. 2, at alle ministerielle

bekendtgørelser endvidere indføres i Lovtidende. Bestemmelsen blev

nyaffattet ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen

af en Lovtidende og en Ministerialtidende, hvorved udtrykket »ministerielle

bekendtgørelser« blev indsat i stedet for »ministerielle anordninger, under

hvilket navn de end måtte udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater,

reglementer, instrukser vedtægter osv.)«

Det fremgår dog af

bemærkningerne til bestemmelsen, at der ikke med nyaffattelsen var tilsigtet

nogen indholdsmæssig ændring med hensyn til, hvilke forskrifter der efter

bestemmelsen skal optages i Lovtidende, jf. herved Folketingstidende 2005-

2006, tillæg A, side 3127.

Ved samme lov blev der til lovtidendeloven indført en ny § 1 a, hvorefter

justitsministeren forestår drift af Lovtidende i elektronisk form.

Lovændringen byggede på betænkning nr. 1464/2005 om Lovtidende i

elektronisk form, som blev afgivet i oktober 2005 af Udvalget om

Elektronisk Lovtidende med direktør hos Folketingets Ombudsmand Jens

Møller som formand.

I medfør af § 1 a, stk. 2, fastsætter justitsministeren regler om Lovtidende i

elektronisk form, herunder regler om Lovtidendes sikkerhed.

Lovtidendelovens § 1 a trådte i kraft den 1. januar 2008. Siden den 1. januar

2008 er Lovtidende således alene udkommet elektronisk, hvorved

Lovtidende i elektronisk form i dag udgør den autoritative

kundgørelsesordning for retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens

kundgørelsesordning, jf. lovens § 3, 1. pkt.

UDKAST

Det bemærkes, at Justitsministeriet ikke ved indsættelsen af § 1 a fandt det

nødvendigt at indsætte en bestemmelse i lovtidendeloven, der udtrykkeligt

fastsætter, at retsvirkningerne af kundgørelse af retsforskrifter omfattet af

lovtidendelovens § 2 er knyttet til kundgørelsen i Lovtidende i elektronisk

form. Baggrunden herfor er, at Lovtidende efter justitsministerens

ikraftsættelse af det vedtagne lovforslag alene eksisterer i elektronisk form,

da der ikke længere herefter bliver udgivet en Lovtidende i trykt form, jf.

herved Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 3118.

Det betyder, at det er Lovtidende i elektronisk form, som lovtidendelovens

§ 3, 1. pkt., henviser til, når det bestemmes, at »offentliggørelse igennem

Lovtidende bliver den bindende bekendtgørelsesform«. Heraf følger, at

retsvirkningerne af kundgørelse af retsforskrifter omfattet af

lovtidendelovens § 2 er knyttet til kundgørelsen i Lovtidende i elektronisk

form. Det bemærkes, at retsforskrifter, der allerede er blevet kundgjort i

Lovtidende, fortsat vil kunne håndhæves, uanset om Lovtidende på et senere

tidspunkt bliver utilgængelig.

De nærmere regler om udgivelsen af Lovtidende er fastsat ved

bekendtgørelse nr. 1395 af 12. december 2007 om Lovtidende i elektronisk

form. Bekendtgørelsen fastsætter regler om udgiveransvar, redaktion og

publicering af Lovtidende på webstedet lovtidende.dk, ligesom den

indeholder bestemmelser om sikring af forskrifters autenticitet og integritet

samt bestemmelser om sikkerhed i Lex Dania produktion.

2.1.3. Alternativ kundgørelse

Efter § 3 i lovtidendeloven er Lovtidende den bindende kundgørelsesform

for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens

kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovtidende kan derfor kun

fraviges, hvis der ved lov er fastsat en alternativ kundgørelsesordning for

forskriften.

Lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, har tidligere indeholdt hjemmel til, at

det ved kgl. anordning kan bestemmes, at visse grupper af ministerielle

bekendtgørelser ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet kundgøres i

overensstemmelse med forskrifter, som meddeles af vedkommende

minister. Denne mulighed for alternativ kundgørelse blev imidlertid fjernet

ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en

Lovtidende og en Ministerialtidende

Om baggrunden herfor anføres det i betænkning nr. 1464/2005, at

fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning kun bør ske, hvis der

UDKAST

er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse. Hvis ikke

sådanne tungtvejende hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af

retssikkerheds- og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige

ordning, det vil sige kundgørelse i Lovtidende, jf. betænkningens s. 54.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 305 af 19. april 2006, at

Justitsministeriet tilsluttede sig udvalgets betragtninger. Det blev i den

forbindelse bemærket, at lovtidendelovens kundgørelsesordning vil kunne

fraviges, hvis der ved lov udtrykkeligt fastsættes en anden

kundgørelsesmåde enten for loven alene eller med fremtidig generel

virkning. Videre anføres det, at der hvis en helt ekstraordinær situation

skulle opstå, f.eks. på grund af længerevarende systemnedbrud i Lovtidende

i elektronisk form, ved lov kunne etableres en særlig kundgørelsesordning,

jf. herved Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3120.

Lovtidendelovens kundgørelsesordning er bl.a. blevet fraveget ved lov

under en typografstrejke i København i 1947, som betød, at Lovtidende ikke

kunne udkomme. Ved midlertidig lov nr. 59 af 17. marts 1947 om

kundgørelse af love og anordninger m.v. blev det i forbindelse med strejken

indført, at kundgørelse skulle ske ved oplæsning i radioen af lovens eller

anordningens titel, så længe kundgørelse i Lovtidende ikke kunne finde sted.

Derudover skulle loven sendes til amts-, dommer- og politikontorer samt

offentlige biblioteker.

Derudover ses flere eksempler på love, der undtager visse forskrifter fra

indførelse i Lovtidende, således at de bliver kundgjort andetsteds. Disse

undtagelser omfatter ofte tekniske specifikationer og internationale

standarder, der retter sig mod en snæver kreds af professionelle aktører. Som

eksempler på bestemmelser om alternativ kundgørelse kan nævnes § 31, stk.

1, i lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og

elektrisk materiel, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, § 59 i

epidemiloven, jf. lov nr. 285 af 27. februar 2021 samt § 92 a, stk. 1, i lov

om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021.

Udvalget om Elektronisk Lovtidende overvejede i forbindelse med

afgivelsen af betænkning nr. 1464/2005 om Lovtidende i elektronisk form i

oktober 2005, om der med etableringen af Lovtidende i elektronisk form

som den autoritative kundgørelsesordning blev skabt et behov for at sikre,

at lovgivningsmagtens og forvaltningens kompetence til at udstede

generelle retsakter ikke hindres, f.eks. som følge af systemnedbrud i

Lovtidende i elektronisk form. Udvalget vurderede imidlertid, at det

UDKAST

elektroniske kundgørelsessystem kunne etableres med et sikkerhedsniveau,

der lever op til det niveau, der må kræves for en kundgørelsesordning for

retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. På

den baggrund fandt udvalget, at der med etableringen af Lovtidende i

elektronisk form ikke i sig selv skabtes et behov for en

nødkundgørelsesordning i tilfælde af f.eks. et længerevarende

systemnedbrud. Udvalget undlod derfor at foreslå ændringer til

lovtidendeloven med henblik på etablering af en alternativ

kundgørelsesordning, jf. betænkningens s. 56.

Det bemærkes, at det følger af § 1 i cirkulære nr. 27 af 28. februar 1996 om

ministeriernes

pligtaflevering

til

Retsinformation

(pligtafleveringscirkulæret), at alle love, lovbekendtgørelser, anordninger,

bekendtgørelser, cirkulærer, cirkulæreskrivelser, vejledninger m.v. samt

administrative afgørelser af principiel karakter skal indlægges i

Retsinformation. Videre følger det af § 2, stk. 3, 1. pkt., i cirkulæret, at

forskrifter skal indlægges i Retsinformation, selv om de ikke offentliggøres

i Lov- eller Ministerialtidende.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

Det følger af lovtidendelovens § 3, 1. pkt., at offentliggørelse i Lovtidende

i elektronisk form udgør den autoritative kundgørelsesordning for de

retsforskrifter, der efter lovtidendelovens § 2 skal indføres i Lovtidende.

Lovtidendelovens kundgørelsesordning kan kun fraviges, hvis der ved lov

fastsættes en anden kundgørelsesmåde.

Der kan opstå situationer, hvor et lovforslag er vedtaget og stadfæstet, men

hvor det inden datoen for lovens ikrafttræden ikke er muligt at indføre den

pågældende lov i Lovtidende, fordi lovtidende.dk ikke er tilgængelig. I en

sådan situation vil den pågældende lov ikke kunne håndhæves, idet loven

først kan håndhæves, når lovforslaget er vedtaget og stadfæstet, og loven er

kundgjort og trådt i kraft. Kundgørelse vil i en sådan situation skulle afvente,

at Lovtidende bliver tilgængelig eller afvente en genfremsættelse og ny

vedtagelse og stadfæstelse af lovforslaget med en ny bestemmelse om, at

loven eller lovene ikke skal indføres i Lovtidende.

Tilsvarende kan administrative forskrifter, som efter gældende ret ikke er

undtaget fra indførelse i Lovtidende, ikke kundgøres i situationer, hvor

lovtidende.dk ikke er tilgængelig. I en sådan situation vil kundgørelse også

skulle afvente, at Lovtidende bliver tilgængelig eller afvente, at der

gennemføres en lov, som hjemler en alternativ kundgørelsesmåde.

UDKAST

Ved en beredskabshændelse, som medfører, at lovtidende.dk ikke er

tilgængelig, vil der kunne være behov for at handle hurtigt. Det er i den

forbindelse Justitsministeriets vurdering, at der bør indføres hjemmel til at,

at justitsministeren bemyndiges til at udstede regler om alternativ

kundgørelse, hvis det ikke er muligt at offentliggøre i Lovtidende.

Ved at bemyndige justitsministeren til at fastsætte regler om alternativ

kundgørelse vil det sikres, at der hurtigt kan fastsættes regler om en

alternativ kundgørelsesordning i en konkret krisesituation. Samtidig tages

der højde for, at regler om alternative kundgørelsesmåder løbende skal

kunne tilpasses et ændret trusselsbillede og nye teknologier.

Justitsministeriet finder, at kundgørelse af hensyn til retssikkerheden og

ordensmæssige hensyn som det klare udgangspunkt skal ske efter

lovtidendelovens kundgørelsesordning, og at denne alene bør fraviges, hvis

meget tungtvejende hensyn taler herfor.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør opstilles betingelser for,

hvornår regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse kan finde

anvendelse. Det bør klart fremgå af loven, at lovtidendelovens

kundgørelsesordning efter den foreslåede ordning alene kan fraviges, når

det er nødvendigt at kunne offentliggøre retsforskrifter, og hvor kundgørelse

efter den almindelige kundgørelsesordning ved indførsel af retsforskriften i

Lovtidende ikke er mulig.

Ved beslutning om hvilken kundgørelsesordning, der skal benyttes i en

konkret krisesituation, skal der tages hensyn til borgeres og virksomheders

retssikkerhed samt det grundlæggende hensyn bag kundgørelseskravet,

nemlig at sikre adgang til en autoritativ kilde til information om

retsreglernes nøjagtige ordlyd.

Idet regler om en alternativ kundgørelsesordning, der fastsættes af

justitsministeren med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 2, også kan tænkes

fastsat i forbindelse med en opstået konkret krisesituation, hvor indførelse i

Lovtidende ikke er mulig, vil ordningen skulle indebære, at de regler om

alternativ kundgørelse, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen, også skal

kunne undtages fra at blive indført i Lovtidende i situationer, hvor dette ikke

er muligt.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i lovtidendelovens § 3, stk. 2, indføres en hjemmel til, at

justitsministeren kan fastsætte regler om, at retsforskrifter omfattet af § 2

UDKAST

ikke indføres i Lovtidende, når dette ikke er muligt, og det er nødvendigt at

kunne offentliggøre retsforskrifter. Det foreslås derudover, at ministeren i

den forbindelse fastsætter regler om, hvordan retsforskrifterne skal

offentliggøres.

Den foreslåede bemyndigelse vil både kunne benyttes til på forhånd at

fastsætte regler om alternative kundgørelsesmåder, så hjemmelsgrundlaget

i form af en bekendtgørelse herom allerede er på plads, hvis en hændelse

måtte opstå, som gør, at indførelse i Lovtidende ikke er mulig. Det vil

endvidere være muligt at fastsætte sådanne regler på baggrund af, at en

konkret hændelse er indtrådt, således at indførelse i Lovtidende ikke er

mulig. Herved sikres det, at kundgørelsesordningen kan tilpasses den

konkrete situation. Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke

umiddelbart er forventningen, at den foreslåede bemyndigelse vil blive

udnyttet i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Det følger af den foreslåede § 3, stk. 2, at regler fastsat i medfør af

bestemmelsen alene vil finde anvendelse i tilfælde, hvor indførelse i

Lovtidende ikke er mulig. Dette vil gælde, uanset om reglerne er udstedt før

eller i forbindelse med, at en konkret hændelse er indtrådt. Den

bagvedliggende årsag til den manglende tilgængelighed af lovtidende.dk vil

efter bestemmelsen være underordnet. Såvel alvorlige beredskabshændelser

som hændelser, der alene påvirker driften af lovtidende.dk, vil være omfattet

af bestemmelsen.

Kravet vil sikre, at det alene vil være muligt at anvende alternative

kundgørelsesordninger i situationer, hvor det ikke er muligt at kundgøre

efter lovtidendelovens kundgørelsesordning.

Det følger derudover af den foreslåede bestemmelse, at det er et krav for at

anvende reglerne, at det skal være nødvendigt at kunne offentliggøre

retsforskrifter. Heri ligger, at der for at anvende regler om alternativ

kundgørelse udstedt med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 2, skal være et

presserende behov for at offentliggøre konkrete retsforskrifter omfattet af

lovtidendelovens § 2.

Det skal i den forbindelse vurderes, om tungtvejende hensyn taler for at

kundgøre den enkelte retsforskrift efter en alternativ kundgørelsesmåde. En

sådan vurdering vil skulle foretages af det ministerium, der har ansvaret for

den pågældende retsforskrift.

Vurderingen vil tage udgangspunkt i, om den enkelte retsforskrift efter sit

indhold, herunder forslagets ikrafttrædelsestidspunkt, er af presserende

UDKAST

karakter. Hermed vil det sikres, at alternativ kundgørelse alene anvendes i

de tilfælde, hvor retsforskriftens ikrafttræden ikke kan afvente at indførelse

i Lovtidende igen er mulig.

Det forudsættes, at Justitsministeriet inddrages i vurderingen af, om en

retsforskrift skal kundgøres efter en alternativ kundgørelsesordning.

Det foreslås derudover, at justitsministeren fastsætter regler om, hvordan

offentliggørelse skal ske i situationer, der er omfattet af bestemmelsen.

Det altovervejende hensyn i vurderingen af, hvilken alternativ

kundgørelsesmåde der bør vælges, vil være hensynet til retsforskrifternes

tilgængelighed, således at der så vidt muligt sikres en autoritativ kilde til

information om retsforskrifternes nøjagtige ordlyd. Det forudsættes i den

forbindelse, at kundgørelse skal ske på en sådan måde, at offentligheden i

videst muligt omfang og uden større omkostninger eller besvær kan få

kendskab til retsforskrifternes indhold.

Vurderingen af, hvilken alternativ kundgørelsesordning, der skal benyttes,

vil afhænge af karakteren af den pågældende situation og den

bagvedliggende årsag til, at den almindelige kundgørelsesordning med

indførelse af retsforskrifter i Lovtidende ikke kan følges. Skyldes

situationen, at der ikke er adgang til internettet i al almindelighed, vil det

kunne fastsættes, at retsforskrifter skal kundgøres f.eks. ved oplæsning i TV

eller radio. Skyldes situationen derimod et nedbrud i elforsyningen, vil det

f.eks. kunne fastsættes, at kundgørelse skal ske ved skiltning, ophæng af

plakater eller anden publicering på biblioteker og andre offentlige steder.

Det vil f.eks. derudover kunne fastsættes, at retsforskrifter skal kundgøres

gennem højtalere eller lignende, hvis borgerne på grund af situationens art

f.eks. er nødsaget til at blive inden døre.

Det forudsættes, at regler fastsat i medfør af stk. 2 vil kunne undtages fra

indførelse i Lovtidende. Regler om alternativ kundgørelse vil således også

selv kunne kundgøres efter en alternativ kundgørelsesordning, såfremt

betingelserne i den foreslåede § 3, stk. 2, er opfyldt.

Det forudsættes, at retsforskrifter, som er blevet kundgjort efter en alternativ

kundgørelsesordning, så snart det er muligt, skal offentliggøres på

lovtidende.dk samt indlægges i Retsinformationen i overensstemmelse med

pligtafleveringscirkulæret. Den efterfølgende optagelse i Lovtidende og

indlæggelse i Retsinformationen vil ikke have karakter af kundgørelse, og

vil derfor ikke have betydning for retsforskrifternes retsvirkning.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets forventes hverken at have økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for det offentlige af betydning.

Det vurderes, at lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre Landsret. Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatnævnet, Advokatrådet , Advokatsamfundet, Amnesty International

Danmark, Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG), Berlingske Tidende,

Civilstyrelsen, Danmarks Jurist- og Økonomiforbund, Danmarks Radio,

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk, Retspolitisk Forening, Danske

Advokater, Danske Medier, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Uafhængige

Politiklagemyndighed, Det Centrale Handicapråd, Det Kgl. Bibliotek, Det

Kriminalpræventive Råd , Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for

Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolenes

Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Folketingets Ombudsmand,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

UDKAST

Fængselsinspektører m.fl., Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen

af Offentlige Anklagere i Grønland, Foreningen af Statsadvokater,

Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsvarerforeningen i Grønland,

Fængselsforbundet, Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening,

Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Grønlands Selvstyre, Grønlandske

Advokater, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK, Landsklubben for

Kriminalforsorgen, Information, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,

Jyllands-Posten, Kalaallit Nunaata Radioa (KNR), Kommunernes

Landsforening, Kredsdommerforeningen, Kriminalforsorgsforeningen,

Kristeligt Dagblad, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet – Det

Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen

KRIM,

Landsforsvareren

for

Grønland,

Medienævnet,

Politidirektørforeningen,

Politiforbundet,

Politiken,

PostNord,

Procesbevillingsnævnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Rigsadvokaten,

Rigsarkivet,

Rigsombudsmanden

Grønland,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitichefen, Rigspolitiet,

Sermitsiaq.AG, Syddansk Universitet – Juridisk Institut, TV2, Vestre

Landsret, Weekendavisen, Østre Landsret, Aalborg Universitet – Juridisk

Institut og Aarhus Retshjælp.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

stat, kommuner og regioner

Eventuelle merudgifter på

Justitsministeriets

område

vurderes at kunne afholdes

inden

for

ministeriets

eksisterende

økonomiske

ramme.

Ingen.

Implementeringskonsekvenser Ingen.

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen.

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen.

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen.

Miljø-

konsekvenser

naturmæssige Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/ Går videre end

minimumskrav

EU-

regulering (sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af lovtidendelovens § 1, at en Lovtidende fra den 1. januar 1871

udgives ved regeringens foranstaltning.

Det følger videre af lovtidendelovens § 3, 1. pkt., at den hidtil foreskrevne

tinglæsning af love og anordninger fra det nævnte tidspunkt af bortfalder,

hvorimod disses offentliggørelse igennem Lovtidende bliver den bindende

bekendtgørelsesform.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovtidendelovens § 1 a, stk. 1,

hvorefter justitsministeren forestår drift af Lovtidende i elektronisk form.

Lovtidende overgik til udelukkende at blive udgivet i elektronisk form den

1. januar 2008, jf. bekendtgørelse nr. 1394 af 12. december 2007.

Det betyder, at det er Lovtidende i elektronisk form, som lovtidendelovens

§ 3, 1. pkt., henviser til, når det bestemmes, at »offentliggørelse igennem

Lovtidende bliver den bindende bekendtgørelsesform«. Heraf følger, at

retsvirkningerne af kundgørelse af retsforskrifter er knyttet til kundgørelsen

i Lovtidende i elektronisk form.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at ændre

§ 3, 1. pkt.,

således at det vil fremgå, at der findes en

undtagelse i stk. 2 i bestemmelsen til offentliggørelse i Lovtidende i

elektronisk form som den autoritative kundgørelsesmåde.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det i §

3, stk. 2, i lovtidendeloven foreslås at indføre en undtagelse til

udgangspunktet om indførelse i Lovtidende.

Til nr. 2

Det følger af lovtidendelovens § 3, at offentliggørelse i Lovtidende er den

bindende kundgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af

lovtidendelovens kundgørelsesordning.

UDKAST

Kundgørelsesordningen efter lovtidendeloven indebærer, at offentliggørelse

på lovtidende.dk i dag er den bindende bekendtgørelsesform, jf. § 3, 1. pkt.,

idet retsvirkningen af en retsforskrift knytter sig til den elektroniske

kundgørelse. Det betyder, at en lov først kan håndhæves, når denne er

offentligt tilgængelig på lovtidende.dk.

Det er i dag alene muligt at undtage retsforskrifter omfattet af lovens § 2 fra

kundgørelse i Lovtidende efter lovens § 3, 1. pkt., såfremt der ved lov er

fastsat en alternativ kundgørelsesordning for forskriften.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

justitsministeren kan fastsætte regler om, at retsforskrifter omfattet af § 2

ikke indføres i Lovtidende, når dette ikke er muligt, og det er nødvendigt at

kunne offentliggøre retsforskrifter.

Forslaget vil medføre, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om alternativ kundgørelse af retsforskrifter i situationer, hvor lovtidende.dk

er ude af drift, og hvor der findes et påtrængende behov for at kunne

offentliggøre konkrete retsforskrifter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der vil kunne fastsættes regler

om, at retsforskrifter omfattet af § 2 vil kunne undtages fra indførelse i

Lovtidende. Dette medfører, at regler udstedt i medfør af bestemmelsen

alene vil finde anvendelse for de retsforskrifter, som er omfattet af

lovtidendelovens eksisterende kundgørelsesordning. Det forudsættes i den

forbindelse, at regler om alternativ kundgørelse, der fastsættes i medfør af

den foreslåede § 3, stk. 2, efter bestemmelsen ligeledes kan undtages fra

indførelse i Lovtidende, og at de således kan offentliggøres et andet sted, jf.

nærmere herom i bemærkningerne til § 3, stk. 2, 2. pkt.

Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte generelle regler om

alternativ kundgørelse af retsforskrifter. Disse generelle regler vil således

kunne udstedes, selv om betingelserne for reglernes anvendelse efter den

foreslåede bestemmelse ikke på tidspunktet for udstedelsen er opfyldt.

Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udmøntes til at fastsætte regler om

alternativ kundgørelse på baggrund af en konkret opstået situation, hvor

indførelse i Lovtidende ikke er mulig.

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at retsforskrifter alene vil kunne

undtages fra indførelse i Lovtidende, såfremt indførelse i Lovtidende ikke

er mulig.

Det forudsættes i den forbindelse, at betingelsen alene vil være opfyldt i

situationer, hvor lovtidende.dk ikke er tilgængelig, og hvor det derfor ikke

er muligt at kundgøre retsforskrifter efter lovtidendelovens gældende

kundgørelsesordning.

Betingelsen vil således i udgangspunktet være opfyldt i situationer, hvor et

systemnedbrud indebærer, at det ikke er muligt at kundgøre retsforskrifter

på lovtidende.dk. Det vil i den forbindelse være underordnet, om den

bagvedliggende årsag til nedbruddet f.eks. skyldes et cyberangreb,

terrorangreb, sabotage, krigshandlinger, en naturkatastrofe eller et uheld.

Det vil ligeledes være underordnet, om nedbruddet skyldes, at der ikke er

adgang til internettet i al almindelighed, eller om alene lovtidende.dk er ude

af drift på grund af f.eks. et cyberangreb.

Betingelsen vil ligeledes være opfyldt, hvis en væsentlig andel af

befolkningen ikke har adgang til lovtidende.dk og derfor ikke har mulighed

for at gøre sig bekendt med retsforskrifternes indhold.

Det forudsættes dog, at betingelsen ikke vil være opfyldt i situationer, hvor

befolkningen i enkelte landsdele, byer eller områder ikke har adgang til

lovtidende.dk, eksempelvis på grund af nedbrud i elforsyningen i de

pågældende områder. I sådanne situationer vil den elektroniske

offentliggørelse af retsforskriften på lovtidende.dk fortsat udgøre den

autoritative kundgørelsesordning, mens udbredelse af retsforskriften via

eksempelvis TV og radio i de ramte områder ikke vil have betydning for

retsforskriftens retsvirkninger. Retsforskrifterne vil således kunne

kundgøres elektronisk og samtidig udbredes til de ramte områder uden brug

af alternativ kundgørelse.

Det følger derudover af forslaget, at anvendelsen af alternative

kundgørelsesmåder betinges af, at det er nødvendigt at kunne offentliggøre

retsforskrifter. I denne betingelser ligger, at der skal være et presserende

behov for at offentliggøre konkrete retsforskrifter omfattet af

lovtidendelovens § 2.

Det skal i den forbindelse vurderes, om tungtvejende hensyn taler for at

kundgøre den enkelte retsforskrift efter en alternativ kundgørelsesmåde. En

sådan vurdering skal foretages af det ministerium, der har ansvaret for den

pågældende retsforskrift. De enkelte ministerier skal således vurdere, hvilke

UDKAST

retsforskrifter på ministeriets ressortområde, der i medfør af regler udstedt

efter den foreslåede bemyndigelse skal kundgøres efter en alternativ

kundgørelsesordning, og hvilke retsforskrifter der kan afvente, at indførelse

i Lovtidende igen er mulig.

Det enkelte ministerium skal således vurdere, om den pågældende

retsforskrift efter sit indhold, herunder forslagets ikrafttrædelsestidspunkt,

er af presserende karakter. Omfattet af dette kriterium vil f.eks. være

retsforskrifter af kritisk betydning for statens sikkerhed eller befolkningens

sundhed.

Det forudsættes, at Justitsministeriet inddrages i vurderingen af, om en

retsforskrift skal kundgøres efter en alternativ kundgørelsesordning i medfør

af den foreslåede bemyndigelse.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at ministeren, når denne fastsætter regler om

alternativ kundgørelse efter det foreslåede 1. pkt., fastsætter regler om,

hvordan retsforskrifterne skal offentliggøres.

Bestemmelsen vil medføre, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om, hvordan kundgørelse skal ske i situationer, der er omfattet af

forslaget til stk. 2, 1. pkt.

Vurderingen af, hvilken alternativ kundgørelsesordning, der skal benyttes,

vil afhænge af karakteren af den pågældende situation og den

bagvedliggende årsag til, at den almindelige kundgørelsesordning ikke kan

følges. Skyldes situationen, at der ikke er adgang til internettet i al

almindelighed, vil det kunne fastsættes, at retsforskrifter skal kundgøres

f.eks. ved oplæsning i TV eller radio. Skyldes situationen derimod et

nedbrud i elforsyningen, vil det f.eks. kunne fastsættes, at kundgørelse skal

ske ved skiltning, ophæng af plakater eller anden publicering på biblioteker

og andre offentlige steder. Det vil derudover f.eks. kunne fastsættes, at

retsforskrifter skal kundgøres gennem højtalere eller lignende, hvis

borgerne på grund af situationens art er nødsaget til at blive inden døre.

Det altovervejende hensyn i vurderingen af, hvilken alternativ

kundgørelsesmåde der bør anvendes i en given situation, vil være hensynet

til retsforskrifternes tilgængelighed. Dette indebærer, at retsforskrifter vil

skulle kundgøres på en sådan måde, at offentligheden uden større

omkostninger eller besvær i videst muligt omfang kan opnå kendskab til

retsforskrifternes indhold.

UDKAST

Hvornår en retsforskrift må anses for at være kundgjort vil afhænge af den

valgte kundgørelsesordning. Der vil i valget af den konkrete

kundgørelsesmåde skulle tages hensyn til, at offentligheden i videst muligt

omfang og uden større omkostninger eller besvær skal kunne få kendskab

til den pågældende retsforskrift. Uanset kundgørelsesmåde bør

kundgørelsen omfatte retsforskriften i sin helhed. Det bør i den forbindelse

tilstræbes, at der i en given situation, hvor betingelserne for alternativ

kundgørelse af retsforskrifter er opfyldt, alene benyttes én autoritativ

alternativ kundgørelsesordning.

Retsvirkningerne af kundgørelsen vil svare til den gældende regel herom i

lovtidendelovens § 3, 2. pkt. Det følger heraf, at den pågældende lov eller

bekendtgørelse træder i kraft ved begyndelsen af det døgn, der følger efter

det døgn, hvori den er indført i Lovtidende, medmindre den bestemmer

noget andet.

Alternativ kundgørelse af retsforskrifter vil således indebære, at den

pågældende retsforskrift vil træde i kraft dagen efter det døgn, hvorfra

retsforskriften er kundgjort efter de gældende regler herom, medmindre

andet fremgår af den pågældende retsforskrift. Det vil herunder være muligt

at fravige lovtidendelovens udgangspunkt ved at bestemme, at

retsforskriften skal træde i kraft umiddelbart efter dens kundgørelse.

Den valgte kundgørelsesordning bør dog i alle tilfælde suppleres med

yderligere information på en sådan måde, at offentligheden i videst muligt

omfang opnår kendskab til retsforskriftens eksistens og indhold. Dette vil

særligt gælde i forhold til de borgere og virksomheder, som umiddelbart

berøres af den pågældende regulering. Information om retsforskriften vil

eksempelvis kunne ske gennem medierne, og ved at eksemplarer af den

pågældende retsforskrift gøres offentligt tilgængelige på biblioteker og

lignende steder. Udbredelse og tilgængeliggørelse af retsforskriften gennem

sådanne kommunikationskanaler vil ikke udgøre kundgørelse med de dertil

tilhørende retsvirkninger.

Når betingelserne efter det foreslåede stk. 2 ikke længere er opfyldt, vil

indførelse i Lovtidende igen udgøre den autoritative kundgørelsesmåde.

Det forudsættes i den forbindelse, at retsforskrifter, som er blevet kundgjort

efter en alternativ kundgørelsesordning, så snart det er muligt, skal

offentliggøres på lovtidende.dk og indlægges i Retsinformationen. Den

efterfølgende optagelse i Lovtidende og indlæggelse i Retsinformationen vil

ikke have karakter af kundgørelse, og vil derfor ikke have betydning for

retsforskrifternes retsvirkning.

UDKAST

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven ikke gælder for Grønland, men ved kongelig

anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer,

som de grønlandske forhold tilsiger.

Lovtidendeloven gælder direkte for Grønland. Det foreslås dog at indsætte

en anordningshjemmel, således at loven kan sættes i kraft for Grønland ved

kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det bemærkes, at lovtidendeloven ikke gælder for Færøerne, jf.

lovtidendelovens § 8. Det skyldes, at love, anordninger og bekendtgørelser,

der gælder på Færøerne, skal kundgøres i landsstyrets kundgørelsestidende

for Færøerne, Kunngerðablaðið, for at disse får retsvirkning for Færøerne,

jf. § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1097 af 10. august 2016 om

kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne. Loven

skal derfor ikke gælde for Færøerne eller ved kongelig anordning kunne

sættes i kraft for Færøerne.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om udgivelsen af en

Lovtidende, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1098 af 10. august 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 3.

Fra det nævnte tidspunkt af

§ 3, 1. pkt.,

indsættes efter

bortfalder den hidtil foreskrevne »bekendtgørelsesform«: », jf. dog

tinglæsning af love og anordninger, stk. 2«.

hvorimod disses offentliggørelse

igennem Lovtidende bliver den

bindende

bekendtgørelsesform.

Den

pågældende

lov

eller

bekendtgørelse træder, medmindre

den bestemmer noget andet, i kraft

ved begyndelsen af det døgn, der

følger efter det døgn, hvori den er

indført i Lovtidende. Hver

indførelse i Lovtidende skal

indeholde oplysning om, hvilken

dag indførelsen er sket.

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Justitsministeren kan

fastsætte

regler

om,

retsforskrifter omfattet af § 2 ikke

indføres i Lovtidende, når dette

ikke er muligt, og det er nødvendigt

kunne

offentliggøre

retsforskrifter.

Justitsministeren

fastsætter i den forbindelse regler

om, hvordan retsforskrifterne skal

offentliggøres.«

UDKAST