Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 277
Offentligt
23.05.2023 13.57
Organisationen | Grønlands Politi
Forside
/
Om politiet
/
Organisationen
Organisationen
Grønlands Politis arbejdsopgaver, organisering og personalegrupper.
Ledelse og organisering af politikredsen
Grønland er opdelt i fem store kommuner samt et område kaldet Nationalparken. Grønlands Politi er repræsenteret i hele Grønland
med i alt 18 politistationer fordelt i landet fra Qaanaaq i nord til Nanortalik i syd.
Grønlands politikreds er som rigsmyndighed organisatorisk placeret under Justitsministeriet. Overordnet ledes politikredsen af
politidirektøren, der er fysisk placeret i hovedstaden, Nuuk, sammen med politiets centrale administration.
Den centrale administration er opdelt i tre søjler: Anklagemyndigheden, stabssøjlen og politisøjlen. Herfra administreres politiet i de
enkelte politiregioner, anklagevirksomheden, politikutterne, økonomien, personalet, politiskolen og IT-opgaver.
I hver søjle er der en overordnet leder, og sammen med politidirektøren udgør de den øverste ledelse for hele politikredsen.
Politidirektøren er endvidere formand for Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd, ligesom rådets sekretariat organisatorisk er
placeret i politiet. Hertil er knyttet en medarbejder, som varetager de daglige opgaver i form af udarbejdelse af forslag og tiltag til
rådets medlemmer inden for Det Kriminalpræventive Råd.
ORGANISERING AF GRØNLANDS POLITI
Anklagemyndigheden
Lederen af anklagemyndigheden er chefanklageren, som derudover fungerer som Grønlands Politis vicepolitimester.
Anklagemyndigheden er en del af den centrale enhed. Søjlen er for tiden bemandet med syv jurister og en tolk, ligesom
der i søjlen ligeledes er tilknyttet jurastuderende på praktikophold.
Anklagemyndigheden i Grønlands Politi bistår og vejleder i et fornødent omfang politiregionernes anklagere med
tiltalerejsninger i sager, hvor der er grundlag for dette.
Når dette er sket, møder erfarne politifolk som anklagere i kredsretten i alle typer sager, herunder drabssager,
sædelighedssager og andre alvorlige overtrædelser af Kriminalloven.
I de sager, som skal behandles ved Retten i Grønland og ankesager i Grønlands Landsret, møder en juridisk medarbejder
som anklager.
Stabssøjlen
Lederen af stabssøjlen er stabschefen. Stabssøjlen er en del af den centrale enhed og varetager en række opgaver for
hele politikredsen.
Stabssøjlen er opdelt i fem sektioner, herunder hører HR-afdelingen, økonomisektionen, politiskolen i Grønland,
servicesektionen og ledelsessekretariatet. Herudover er IT-afdelingen placeret i stabssøjlen.
Servicesektionen er den eneste sektion i stabssøjlen, som i forbindelse med det daglige arbejde, har direkte kontakt med
borgerne.
https://politi.gl/organisationen
1/3