REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Henvendelse af 23. august 2023 fra Hans Jørgen Engbo, Nykøbing Sj. om indskrænket ytringsfrihed for fængselsindsatte

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 275
Offentligt

August 2023

Indskrænket ytringsfrihed i danske fængsler

I år kan indsatte i de danske fængsler fejre 50 året for en demokratisering af retsordenen bag mu-

rene. Ved en reform af straffeloven og en ny bekendtgørelse om fuldbyrdelse af frihedsstraf fik de

indsatte i 1973 status som borgere med rettigheder på lige fod med frie borgere. Tidligere havde

de som udgangspunkt kun få rettigheder, som dog i løbet af afsoningen kunne suppleres med så-

kaldte begunstigelser eller goder tildelt af fængselsledelsen. Nu blev udgangspunktet vendt om,

således at de indsatte allerede fra afsoningens begyndelse principielt havde fulde borgerrettighe-

der alene med de begrænsninger, som var nødvendige til gennemførelse af selve frihedsberøvel-

sen. Sagt med lovens ord fik de indsatte »adgang til at udøve deres almindelige borgerlige ret-

tigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke i sig selv afskærer dem herfra«.

Få år forinden var reformen blevet tyvstartet med flere administrative tiltag og med en lovæn-

dring, som i 1970 gav de indsatte adgang til at brevstemme ved valg til Folketinget.

I 2001 blev reglerne i straffeloven og bekendtgørelsen erstattet af en lov om fuldbyrdelse af straf

(straffuldbyrdelsesloven), som i store træk opretholdt retstilstanden

–

nu med formuleringen:

»Der må ikke under fuldbyrdelsen af straf pålægges en person andre begrænsninger i tilværelsen

end sådanne, der er fastsat ved lov eller er en følge af selve straffen«. Loven med tilhørende be-

kendtgørelser indeholdt imidlertid flere begrænsninger i de indsattes ytringsfrihed og dermed i et

af de mest centrale elementer i en demokratisk retsorden:

1) Loven fremhæver, at de indsatte har ret til at udgive af blade, men i samme paragraf hedder det,

at fængselsmyndighederne har adgang til på forhånd at gennemlæse de indsattes blade og forbyde

offentliggørelsen af bestemte artikler, som groft forulemper enkeltpersoner eller som krænker nogle

sikkerhedsmæssige hensyn. Det står uklart, hvilke sikkerhedsmæssige hensyn der er tænkt på. I for-

arbejderne til loven nævnes risikoen for, at de indsatte i et blad kan røbe sikkerhedssystemer, men

hemmelige sikkerhedssystemer vil de indsatte selvsagt ikke have kendskab til.

2) De indsatte har ret til at udtale sig til medierne, men denne ret kan begrænses af fængselsledel-

sen ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, beskyttelseshensyn i forhold til forbrydelsens

ofre eller hensynet til at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen. Denne adgang til indgreb i

de indsattes ytringsfrihed benyttes ganske hyppigt enten i form af ren nægtelse eller ved forbud

mod at omtale bestemte emner. I Direktoratet for Kriminalforsorgens retningslinjer nævnes som ek-

sempel, at interview i tilknytning til optagelse af et tv-program af mere underholdende karakter ef-

ter omstændighederne bør nægtes ud fra hensynet til retsfølelsen. Kriminalforsorgens censurbefø-

jelse i disse mediesager administreres ganske restriktivt med ikke helt få afslag og restriktioner til

følge. Det kan undre, at journalister i almindelighed affinder sig med sådanne begrænsninger i deres

arbejde. Retssager og ombudsmandssager finder medierne yderst sjældent anledning til at rejse.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Henvendelse af 23. august 2023 fra Hans Jørgen Engbo, Nykøbing Sj. om indskrænket ytringsfrihed for fængselsindsatte

3) De indsatte må ikke bære tøj eller lignende genstande, som kan virke som en magtdemonstra-

tion over for andre, eller som indeholder racistiske eller andre stærkt krænkende symboler eller

slogans. Ved en senere lovændring blev det tillige forbudt at bære tøj og andre genstande, der re-

klamerer for forsvarsadvokater.

4) Ifølge en mangeårig praksis bliver indsatte ikendt disciplinærstraf for ytringer, som af Kriminal-

forsorgen bedømmes som »upassende sprogbrug«. Hertil regnes ifølge Direktoratet for Kriminal-

forsorgens retningslinjer også nonverbale ytringer som »at give nogen fingeren, at rulle med øj-

nene og at slå hårdt i bordet for at understrege en pointe«. Sådanne »upassende« ytringer sankti-

oneres næsten dagligt og betragtes som ganske alvorlige forseelser. Sanktionen er som udgangs-

punkt ubetinget strafcelle (isolation) i 3-5 dage i førstegangstilfælde, medens straffen i gentagne

tilfælde kan gå op til 10 dages strafcelle.

5) Det seneste lovindgreb mod ytringsfriheden er rettet mod livstidsdømte og visse forvarings-

dømte. Som led i en begrænsning af flere rettigheder for disse indsatte blev der ved lov indført

forhåndscensur af offentlige tilkendegivelser om den eller de forbrydelser, som den livstids- eller

forvaringsdømte er dømt for, eller forbrydelser med tilknytning hertil. Begrebet »tilkendegivelse«

skal forstås bredt som et redskab eller værktøj, som den indsatte kan bruge til at offentliggøre

budskaber, herunder bøger, artikler, lydfiler eller lignende. Forhåndscensuren kan resultere i, at

Kriminalforsorgen nægter offentliggørelse, hvis dette findes nødvendigt »for at beskytte den foru-

rettede ved lovovertrædelsen eller dennes pårørende eller for at modvirke en åbenbar krænkelse

af retsfølelsen«.

Indgrebet mod de livstids- og forvaringsdømte strider mod det absolut formulerede censurforbud i

grundlovens § 77, som fastslår, at »censur og andre forebyggende forholdsregler ingensinde på ny

kan indføres«. Justitsministeriet har i forarbejderne til lovindgrebet ikke forholdt sig nærmere til

grundlovens censurforbud, men har blot lakonisk bemærket, at det er ministeriets vurdering, at

den foreslåede bestemmelse »ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 77 og artikel 10 i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«. Tilsvarende problemer i forhold til grundloven

gælder for forhåndscensur af fangeblade og for begrænsninger i de indsattes ret til at udtale sig til

medierne.

Ifølge konventionens artikel 10 skal indgreb i ytringsfriheden bedømmes som nødvendigt, dvs.

proportionalt i forhold til et eller flere nærmere bestemte formål. Formålet med indgrebet mod

livstids- og forvaringsdømte er ifølge lovbemærkningerne at gøre straffen mere mærkbar for de

dømte og at tilgodese et hensyn til den almene retsfølelse, og et sådant straforienteret (pønalt)

formål indgår ikke i konventionens angivelse af legitime formål med indskrænkninger i ytringsfri-

heden.

Det skal understreges, at alle de nævnte indgreb er højst levende i den daglige praksis i fængs-

lerne. Nogle indgreb kan måske være legitime ud fra saglige straffuldbyrdelseshensyn. Legitimite-

ten af andre indgreb, herunder forhåndscensur og forbud mod offentlige tilkendegivelser, fore-

kommer mere tvivlsom, men ses ikke at være sat afgørende på prøve ved domstolene, herunder

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD).

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 275: Henvendelse af 23. august 2023 fra Hans Jørgen Engbo, Nykøbing Sj. om indskrænket ytringsfrihed for fængselsindsatte

Det er blevet fremført, at de grundlovssikrede rettigheder må forstås med begrænsninger for visse

befolkningsgrupper, herunder indsatte i fængslerne. Sådan har myndighederne for mange år siden

ræsonneret i relation til censur af fangeblade. Men er dette fortsat et rimeligt synspunkt efter de-

mokratiseringen af de indsattes forhold i øvrigt og i lyset af de seneste årtiers skærpede forståelse

af ytringsfrihedens rækkevidde? EMD har tidligere anerkendt sådanne underforståede begræns-

ninger i konventionsrettighederne, men denne doktrin om »implied limitations« blev reelt forladt i

1975 (dommen Golder v. UK), og i 2005 bekræftede Domstolens Storkammer denne retstilstand

ved at fastslå, at de indsatte generelt fortsat kan nyde alle konventionsbeskyttede rettigheder,

bortset fra retten til frihed (Hirst v. UK).

Det er bemærkelsesværdigt, at lovindgrebet mod de livstids- og forvaringsdømtes ytringsfrihed

blev tiltrådt af samtlige partier til højre for Socialdemokratiet

–

dvs. partier (bortset fra Venstre),

som nu med SF’s og Enhedslistens støtte vender sig stærkt imod regeringens planer om indgreb

mod koranafbrændinger. Hvorfor har man uden videre accepteret dybtgående indgreb i flere tu-

sinde borgeres (indsattes) ytringsfrihed, medens man nu i stærke vendinger modsætter sig ind-

greb, som kun ser ud til skulle berøre nogle ganske få koranafbrænderes ytringsfrihed? Det er

svært at få øje på en konsekvent linje i Folketingets holdning til ytringsfrihed.

Spørgsmålet er, om vi ikke her i 50-året for det markante regimeskifte i fængslerne skulle fuldføre

den demokratiske udvikling ved

– i god harmoni med EMD’s praksis –

at slå fast, at indsatte i

fængslerne nyder godt af de i grundloven garanterede rettigheder, bortset fra retten til (bevægel-

ses)frihed, uden at være undergivet særlige begrænsninger alene som følge af deres status som

indsatte.

Hans Jørgen Engbo

Tidligere direktør for Kriminalforsorgen i Grønland og ekstern lektor i strafferet

Se kronikken i Dagbladet Information den 23. august 2023.