Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 266
Offentligt
2737706_0001.png
9. august 2023
Til justitsminister Peter Hummelgaard, rigsadvokat Jan Reckendorff og Folketingets retsudvalg
Koranafbrændinger og ytringsfrihed
Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Danmark var det første land, der indførte et forbud mod hadefuld hetz. Det blev vedtaget af
Rigsdagen i 1939 med henvisning til
”de i den nyeste Tid opdukkede Foreteelser som Forfølgelse af
Racer, Trossamfund m.v.”
Det er værd at huske. Formålet var at beskytte befolkningsgrupper mod
at blive gjort til syndebukke af nazisterne. På baggrund af de forfærdelige forfølgelser under 2.
verdenskrig blev det danske forbud efter krigen fulgt op med internationale konventioner mod
hadefuld hetz.
Straffeloven har fortsat et forbud i § 266 b, der ofte omtales som racismeparagraffen, selv om
reglen også omfatter en række andre former for hån mod befolkningsgrupper. Efter et par
udvidelser gælder forbuddet nu for: ”Den,
der offentligt eller med forsæt til udbredelse i videre
kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues,
forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller
tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering,
kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika.”
Det juridiske grundlag for blasfemiparagraffens afskaffelse
Et forbud mod blasfemi kom ind i straffeloven i 1866. Den gamle bestemmelse var rettet mod
”den,
der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet bestående religionssamfunds
troslærdomme og gudsdyrkelse”.
Blasfemiregler er nu afskaffet i de fleste vestlige demokratier, og
Folketinget fjernede reglen i 2017. Der blev kun rejst tiltale for blasfemi i tre tilfælde siden 1933 og
med frifindelse i den seneste sag i 1971. I stedet er § 266 b brugt ved grov hetz mod religiøse
overbevisninger.
Det juridiske grundlag for Folketingets beslutning om at fjerne blasfemiparagraffen findes i
Straffelovrådets betænkning
1548.2014. I betænkningen vurderer
Straffelovrådet bl.a., om
afskaffelse af blasfemiparagraffen gør det lovligt at afbrænde hellige skrifter. Ifølge Straffelovrådet
kan det principielt tænkes, at afbrænding kan ske uden at nogen bliver forhånet, men rådet tilføjer,
at det i praksis kan tolkes som hån eller nedværdigelse af mennesker, der tror på den pågældende
religion og dermed er omfattet af § 266 b (betænkningen side 18 - 20).
Straffelovrådet henviser til en række domme, hvor hadefulde ytringer mod en religion også er tolket
som hån eller nedværdigelse af de troende. Rådet gør opmærksom på, at straffelovens forbud mod
hadefulde ytringer kan anvendes over for symbolske handlinger og henviser til en landsretsdom, der
dømte for en Ku Klux Klanagtig afbrænding af kors foran et hus, hvor der boede folk fra Tyrkiet.
Offentlig afbrænding og tilsvining af hellige skrifter
Rasmus Paludan og nogle meningsfæller har i de senere år gang på gang arrangeret afbrændinger af
koranen bl.a. foran skoler, moskéer og ambassader. Afbrændinger er ledsaget af smædeord mod
islam og nogle gange med opfordringer om at tilsvine koranen med urin og afføring.
Videooptagelser er lagt på nettet med henblik på udbredelse i alle lande.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 266: Henvendelse af 9. august 2023 om koranafbrændinger og ytringsfrihed fra Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
På baggrund af Straffelovrådets overvejelser ville det være nærliggende at rejse tiltale for sådanne
koranafbrændinger efter § 266 b, men rigsadvokat Jan Reckendorff har tilsyneladende ikke fundet
grundlag. Det
er ikke blevet prøvet ved domstolene, om offentlige koranafbrændinger og
tilsvininger er strafbare, og politiet
har i en årrække måttet bruge mange ressourcer på at beskytte
Rasmus Paludans besynderlige arrangementer.
Den daværende rigsadvokat lavede i sin tid en grundig redegørelse for, at Muhammedtegningerne i
Jyllands-Posten ikke gav grundlag for tiltale hverken efter blasfemiparagraffen eller § 266 b.
Rigsadvokat Jan Reckendorff har – så vidt jeg ved - ikke offentliggjort en begrundelse for, at der
ikke er rejst tiltale for koranafbrændinger.
I et retssamfund har befolkningsgrupper naturligvis krav på samme beskyttelse mod forfølgelse.
Ved eventuel offentlig afbrænding og tilsvining af toraen uden for synagoger eller af biblen uden
for kirker må politiet derfor yde beskyttelse på samme måde som ved afbrænding af koranen uden
for moskeer og ambassader.
Ytringsfrihed som demokratisk værdi
Ytringsfriheden er blevet væsentligt styrket efter 2. verdenskrig bl.a. med FN’s Verdenserklæring
om Menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter om
grundlæggende rettigheder. I 1992 understregede Folketinget betydningen med vedtagelsen af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention som lov i Danmark.
Ytringsfriheden om samfundsmæssige forhold skal være meget vid. Den giver ret til at kritisere
religioner ligesom andre forhold, der har betydning i samfunds- og kulturlivet, og det
er lovligt at
sige sine mening om trosretninger - også i en stærk kritisk form.
Ytringsfriheden som demokratisk værdi er ikke absolut, og nogle begrænsninger er vigtige for at
styrke demokratiet. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 10 fastslår, at indgreb i
ytringsfriheden kræver lovgrundlag, og et indgreb er kun berettiget. når det er
”nødvendigt i et
demokratisk samfund”.
Alle regler, der har betydning for ytringsfriheden, skal fortolkes i lyset af
artikel 10. Det skulle den gamle blasfemiparagraf, og det skal gældende regler og eventuelle nye
regler. Der skal i den enkelte sag foretages en konkret vurdering af, om et indgreb i ytringsfriheden
er nødvendigt i et demokratisk samfund.
Straffeloven § 110 e omfatter
”den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat,
dens flag eller andet anerkendt nationalmærke…”.
Denne regel er placeret i straffelovens kapitel
om
”forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed”,
og ligesom blasfemiparagraffen har
den rødder langt tilbage. Ved konkrete forhold f.eks. afbrænding af flag skal det vurderes, om pres
fra andre nationer og organisationer eller frygt for reaktioner kan berettige tiltale og straf, eller
hensynet til ytringsfriheden vejer tungere. Det samme vil gælde, hvis denne regel får en tilføjelse
om afbrænding af hellige skrifter.
Indgreb efter § 110 e kan betyde, at Danmark giver efter for pres fra stærke magter, og kan minde
om de famøse fjernelser af tibetanske flag, da den kinesiske præsident var på besøg.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 266: Henvendelse af 9. august 2023 om koranafbrændinger og ytringsfrihed fra Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Indgreb efter § 266 b beskytter derimod befolkningsgrupper mod hadefulde ytringer og matcher
bedre med demokratiske værdier. Reglen er placeret i straffelovens kapitel om
”freds- og
ærekrænkelser”
og beskytter, uanset befolkningsgruppen er stor eller lille, stærk eller svag.
Indgreb efter § 266 b skal også vurderes i lyset af ytringsfriheden, og forbuddet
mod hadefulde
ytringer rammer kun meget grove og hadefulde ytringer.
Kommentar om hadefuld hetz og ytringsfrihed
For mennesker, der er stærkt troende, er det ydmygende og provokerende at se deres hellige bog
blive brændt og tilsvinet. Med videooptagelser og internettets udbredelse er det ikke afgørende, at
der er få tilskuere til afbrænding i Danmark.
Offentlig bogafbrænding signalerer nu som tidligere, at ytringer skal undertrykkes. Hån og
nedværdigelse af en befolkningsgruppe signalerer nu som før, at den ikke skal respekteres.
Det er meget vigtigt at kunne se forskellen mellem hadefuld hetz mod en befolkningsgruppe og
kritiske meninger om forhold i samfundet. Grænsen for ytringsfriheden er overskredet, når ytringer
har en hadefuld karakter, som det ikke giver mening at modsige i en fri debat.
Det er besynderligt, at hadefulde ytringer og handlinger mod en befolkningsgruppe bliver forsvaret
med henvisning til ytringsfrihed. Det skader i den grad bestræbelser for at fremme beskyttelsen af
religiøse mindretal og demokratiske værdier i andre lande. Hadefuld nedrakning blokerer for
demokratisk debat. I et demokrati skal meninger mødes og brydes, ikke brændes og dæmoniseres.
Bogafbrænding er vidt forskellig fra den satiriske tradition, de danske bladtegnere bygger på. Satire
udstiller og kritiserer forhold med overdrivelse og humor. Den finurlige teknik blev også brugt ved
Muhammedtegningerne, der dels viste komiske reaktioner på Muhammed, dels tåbelig eller
vanvittig adfærd i Muhammeds navn.
Præcisering af forbud mod hadefulde ytringer
Det er vigtigt, at ytringsfrihedens grænser i Danmark fastsættes ud fra demokratiske værdier, som
regeringen og et flertal i Folketinget støtter og ikke som eftergivenhed for stærke magter, truende
organisationer eller kommercielle interesser.
Når rigsadvokaten ikke finder grundlag for at rejse tiltale for afbrænding og tilsvining af hellige
skrifter, er det nødvendigt, at regeringen og Folketinget præciserer § 266 b. Det kan f.eks. ske ved
en lille ændring i lovteksten, hvor ordene
”udtalelse eller anden meddelelse”
erstattes med
”meddelelse eller handling”.
Bemærkninger til et præciserende lovforslag kan bl.a. henvise til den danske tradition for
beskyttelse af befolkningsgrupper, der blev grundlagt af Rigsdagen i 1939. Det kan understreges, at
forbuddet beskytter en række befolkningsgrupper bl.a. trossamfund, handicappede og LGBT+ mod
hadefuld hetz, uanset om den offentlige udbredelse sker via internet eller på anden måde, og uanset
om forbrydelsen begås uden for landets grænser.
Det kan præciseres i bemærkninger, at bestemmelsen bl.a. kan anvendes ved afbrænding og andre
former for hån og nedværdigende behandling af hellige skrifter og andre genstande med stor
symbolsk værdi for en befolkningsgruppe. Det kan overvejes, om afbrænding af flag skal nævnes i
bemærkningerne ved præcisering af § 266 b og eventuelt fjernes fra § 110 e.