Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 248
Offentligt
2732909_0001.png
UDKAST.
UDKAST
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - Bilag 248
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af udleveringsloven
1
(Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til
yderligere strafforfølgning)
§1
I udleveringsloven, lov nr. 117 af 11. februar 2020 om udlevering til og fra
Danmark, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 51, stk. 1,
ændres »rigsadvokaten« til: »retten«.
2.
I
§ 51
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3. En anmodning som nævnt i stk. 1 til stater uden for Norden og
Den Europæiske Union, udstedes af Rigsadvokaten.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
I ikke endeligt afgjorte straffesager, hvor Rigsadvokaten før lo-
vens ikrafttræden har anmodet om samtykke fra det udleverede land til, at
Danmark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark,
for andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket ud-
levering for, udsteder retten på anklagemyndighedens begæring en anmod-
ning om samtykke, når betingelserne herfor er opfyldt. Retten kan træffe
afgørelse herom uden afholdelse af retsmøde.
§3
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets rammeafgørelse
2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for
overgivelse mellem medlemsstaterne, EF-Tidende 2002, nr. L 190, side 1.
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Generelt om kompetencen til at udstede en europæisk arrestordre
2.1.1.2. Om specialitetsreglen
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Ved lov nr. 117 af 11. februar 2020 blev der udarbejdet en ny udleverings-
lov, der afløste den dagældende lov nr. 249 fra 1967 om udlevering af lov-
overtrædere.
I udleveringsloven blev den danske ordning for udlevering af lovovertræ-
dere ændret, således at afgørelse om udstedelse af en europæisk arrestordre
samt afgørelse om udlevering fra Danmark til udlandet fremover i alle til-
fælde træffes af domstolene. Kompetencen til at udstede og afsende udleve-
ringsanmodninger forblev ved anklagemyndigheden.
Rigsadvokaten er efter de gældende regler kompetent myndighed til at ud-
stede en anmodning om samtykke fra det udleverende land til, at Danmark
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren
UDKAST
kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark, for andre
lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket udlevering
for (”specialitetsreglen”).
Rådet for den Europæiske Unions rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni
2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse
mellem medlemsstaterne (herefter »rammeafgørelsen«) artikel 27, stk. 3,
litra g, og artikel 27, stk. 4, fastslår, at fravigelse af specialitetsreglen kan
finde sted, såfremt den judicielle myndighed i den anmodede stat samtykker
hertil.
Den 6. februar 2023 blev Folketinget orienteret om, at Justitsministeriet på
baggrund af en fornyet vurdering fandt, at udleveringslovens § 51, stk. 1,
ikke kan opretholdes i lyset af rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g,
jf. stk. 4.
Lovforslaget gennemfører en ændring af udleveringslovens § 51, stk. 1, så-
ledes at det fremover vil være domstolene, der udsteder en anmodning om
at samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til stater i Den Europæiske
Union.
Med lovforslaget foreslås indsat en bestemmelse om, at en anmodning om
samtykke fra stater uden for Norden og Den Europæiske Union til, at Dan-
mark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark, for
andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket udle-
vering for, udstedes af Rigsadvokaten. Bestemmelsen er en videreførelse af
gældende ret.
Det bemærkes i den forbindelse, at rammeafgørelsen anvender »den udste-
dende stat« i stedet for »den anmodende stat«, som er den terminologi, der
anvendes i udleveringsloven om den medlemsstat, der udsteder en europæ-
isk arrestordre. På tilsvarende vis anvender rammeafgørelsen »den fuldbyr-
dende stat« i stedet for »den anmodede stat«, som er den terminologi, der
anvendes i udleveringsloven om den medlemsstat, der skal gennemføre en
europæisk arrestordre. Da der ikke er nogen indholdsmæssig forskel på be-
greberne, anvendes udleveringslovens begreber i forbindelse med gennem-
gangen af rammeafgørelsen.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning
2.1.1. Gældende ret
3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren
UDKAST
2.1.1.1. Generelt om kompetencen til at udstede en europæisk ar-
restordre
Kompetencen til at udstede og fuldbyrde en europæisk arrestordre var tidli-
gere tillagt Rigsadvokaten med adgang til domstolsprøvelse. I 2020 blev
kompetencen til at udstede og fuldbyrde en europæisk arrestordre ændret i
forbindelse med en revision af udleveringsloven, der havde til formål at
sikre, at dansk ret er i overensstemmelse med rammeafgørelsen som fortol-
ket af EU-Domstolen i de forenede sager C-508/18 og C-82/19 PPU samt i
sag C-509/18, hvor EU-domstolen kom frem til, at en anklagemyndighed
ikke kan udgøre en judiciel myndighed i henhold til rammeafgørelsens arti-
kel 6, såfremt den direkte eller indirekte kan modtage instrukser i en konkret
sag om udstedelse af en europæisk arrestordre fra den udøvende magt, idet
en sådan anklagemyndighed ikke er tilstrækkelig uafhængig.
Da det følger af retsplejelovens § 98, stk. 3, at justitsministeren kan give
anklagemyndigheden pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager,
kan den danske anklagemyndighed ikke udgøre en judiciel myndighed i
overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 6.
Som følge af ovenstående fremgår det af udleveringslovens §§ 45 og 46, at
kompetencen til at
udstede
en europæisk arrestordre hører under domsto-
lene. Ligeledes fremgår det af udleveringslovens § 35, stk. 1, at kompeten-
cen til at
fuldbyrde
en europæisk arrestordre hører under domstolene.
Ved notifikation af 15. april 2020, har Danmark oplyst Rådet for den Euro-
pæiske Union om, at de danske domstole udgør den udstedende og fuldbyr-
dende judicielle myndighed for den europæiske arrestordre i Danmark.
2.1.1.2. Om specialitetsreglen
Specialitetsreglen fastsætter det grundlæggende princip om, at en person
ikke kan strafforfølges, dømmes eller tilbageholdes for andre lovovertræ-
delser begået inden udleveringen end den lovovertrædelse, som den pågæl-
dende er udleveret for. Udgangspunktet er således, at den udleverede ikke
må drages til ansvar for andre handlinger end den eller dem, der har begrun-
det udleveringen.
Det følger imidlertid af rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g, og artikel
27, stk. 4, at fravigelse af specialitetsreglen kan finde sted, såfremt den an-
modede judicielle myndighed samtykker hertil. Anmodningen om samtykke
skal indgives til den anmodede judicielle myndighed med de i artikel 8, stk.
4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren
UDKAST
1, omhandlede oplysninger og ledsaget af en oversættelse som anført i arti-
kel 8, stk. 2. Samtykke skal gives, når den lovovertrædelse, for hvilken der
er anmodet om samtykke, i sig selv giver anledning til overgivelse i henhold
til rammeafgørelsens bestemmelser. Samtykke skal nægtes af de årsager,
der er nævnt i artikel 3, og kan ellers kun nægtes af de årsager, der er nævnt
i artikel 4.
Udleveringslovens § 41 fastslår, at domstolene træffer afgørelse om fravi-
gelse af specialitetsreglen i sager, hvor en person er blevet udleveret
fra
Danmark til et andet land,
og der efterfølgende anmodes om tilladelse til
strafforfølgning eller fuldbyrdelse for en anden strafbar handling begået af
den pågældende før udleveringen.
I medfør af udleveringslovens § 51, stk. 1, er Rigsadvokaten tillagt kompe-
tencen til at
fremsætte en anmodning
om samtykke til fravigelse af speciali-
tetsreglen i sager, hvor en person er blevet udleveret
fra et andet land til
Danmark,
således at Danmark kan strafforfølge personen for andre lovover-
trædelser begået inden udleveringen end dem, for hvilken den pågældende
er udleveret.
Det fremgår af bemærkningerne til § 51, jf. Folketingstidende 2019-20, A,
side 99, at det er forudsat, at rammeafgørelsen
ikke
stiller krav om, at en
anmodning om samtykke fra det udleverende land til, at Danmark kan straf-
forfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark for andre lovover-
trædelser begået inden udleveringen end dem, for hvilken den pågældende
er udleveret, skal fremsættes af en judiciel myndighed.
Betingelserne og procedurerne for anmodning fra Danmark til en stat uden
for Den Europæiske Union om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen
vil afhænge af det internationale retsgrundlag, som regulerer udleverings-
spørgsmål mellem Danmark og det pågældende land, samt gennemførelses-
lovgivningen i det land, hvorfra der er sket udlevering.
Betingelserne for en anmodning fra Danmark til et andet nordisk land om
samtykke til fravigelse af specialitetsreglen er fastsat i den nordiske udleve-
ringskonvention.
Det bemærkes, at de internationale aftaler om udlevering, som Danmark har
indgået med stater uden for Norden og Den Europæiske Union, ikke inde-
holder et krav om, at en anmodning om fravigelse af specialitetsreglen skal
udstedes af domstolene.
5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren
2732909_0006.png
UDKAST
Den nordiske udleveringskonvention indeholder ligeledes ikke et krav om,
at en anmodning om fravigelse af specialitetsreglen skal udstedes af dom-
stolene.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er i bemærkningerne til udleveringslovens § 51, stk. 1, lagt til grund, at
rammeafgørelsen ikke stiller krav om, at en anmodning om samtykke til fra-
vigelse af specialitetsreglen skal fremsættes af en judiciel myndighed, som
fortolket i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 6.
Efter en fornyet vurdering er det imidlertid Justitsministeriets vurdering, at
rammeafgørelsens artikel 27, stk. 4, 2. pkt., må forstås således, at en anmod-
ning om fravigelse af specialitetsreglen vil skulle fremsættes af en judiciel
myndighed, som fortolket i overensstemmelse med rammeafgørelsens arti-
kel 6 og EU-domstolens praksis.
Justitsministeriet har lagt afgørende vægt på, at det fremgår af ordlyden til
artikel 27, stk. 4, 2. pkt., at
”samtykke skal gives, når den lovovertrædelse,
for hvilken der er anmodet om samtykke, i sig selv giver anledning til over-
givelse i henhold til rammeafgørelsens bestemmelser.”
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det udledes heraf, at den udvidelse af
tiltalen, der er den direkte følge af fravigelsen af specialitetsreglen, i sig selv
skal kunne begrunde udstedelse af en europæisk arrestordre.
Det følger heraf, at en anmodning om fravigelse af specialitetsreglen skal
fremsættes af en judiciel myndighed, som tillige ville kunne udstede en eu-
ropæisk arrestordre. En sådan fortolkning er endvidere i overensstemmelse
med Kommissionens meddelelse om den europæiske håndbog om udste-
delse af en europæisk arrestordre, hvor der i del I, afsnit 2.6, om speciali-
tetsreglen, er anført følgende om proceduren:
”Anmodningen om samtykke
skal afgives efter den samme procedure og skal omfatte de samme oplysnin-
ger, som gælder for en normal arrestordre. Den kompetente judicielle myn-
dighed sender således anmodningen om samtykke direkte til den fuldbyr-
dende judicielle myndighed, der overgav personen. Oplysningerne i anmod-
ningen skal, jf. EAO-rammeafgørelsens artikel 8, stk. 1, oversættes efter de
samme regler som dem, der gælder for arrestordren. Den fuldbyrdende ju-
dicielle myndighed skal træffe afgørelsen senest 30 dage efter modtagelsen
af anmodningen, jf. EAO-rammeafgørelsens
artikel 27, stk. 4.”
6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren
UDKAST
I Danmark er den kompetente judicielle myndighed ved udstedelse af en
europæisk arrestordre domstolene, hvorfor det ligeledes vil skulle være
domstolene, der fremsætter anmodning om fravigelse af specialitetsreglen i
medfør af rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g, jf. stk. 4.
Justitsministeriet finder, at den nuværende ordning i forhold til stater uden
for Norden og Den Europæiske Union bør videreføres, således at en anmod-
ning om samtykke fra stater uden for Norden og Den Europæiske Union til,
at Danmark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark,
for andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket ud-
levering for, fortsat udstedes af Rigsadvokaten.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at udleveringslovens § 51, stk. 1 ændres, således at anmodnin-
ger om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen vil skulle udstedes af
retten.
Den foreslåede ordning vil indebære, at kompetencen til at udstede en an-
modning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til en stat i Den
Europæiske Union vil overgå fra Rigsadvokaten til retten.
Det foreslås endvidere at indføre et nyt stk. 3, hvorved den nuværende ord-
ning i forhold til stater uden for Norden og Den Europæiske Union videre-
føres, således at en anmodning om samtykke fra stater uden for Norden og
Den Europæiske Union til, at Danmark kan strafforfølge en person, der er
blevet udleveret til Danmark, for andre lovovertrædelser begået før udleve-
ringen end dem, der er sket udlevering for, fortsat udstedes af Rigsadvoka-
ten.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ordning i lovforslagets § 2, stk. 2, medfører, at retten i straf-
fesager, der ikke er endeligt afgjorte, og hvor Rigsadvokaten før lovens
ikrafttræden har udstedt en anmodning om samtykke fra det udleverende
land til fravigelse af specialitetsreglen, kan udstede en ny anmodning om
samtykke på anklagemyndighedens begæring, når betingelserne herfor er
opfyldt. Retten kan træffe afgørelse herom uden afholdelse af retsmøde.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke straffesager, der er endeligt af-
gjorte. Der vil således kunne være sager, hvor Rigsadvokaten har udstedt en
anmodning om samtykke fra det udleverende land til fravigelse af speciali-
tetsreglen, og hvor den tiltalte i sagen er dømt skyldig for de forhold, som
indgik i anmodningen.
7
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren
UDKAST
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 7 inde-
bærer et forbud mod straf med tilbagevirkende kraft. Forbuddet vedrører
alene materielle straffebestemmelser, der definerer en forbrydelse eller fo-
reskriver en straf, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols,
dom af 17. september 2009 i sagen
Scoppola mod Italien (Nr. 2),
præmis-
serne 110-113, og finder således ikke anvendelse på processuelle regler som
den foreslåede ændring af udleveringslovens § 51, stk. 1. Den foreslåede
ordning vurderes af den grund ikke at rejse spørgsmål i forhold til forbuddet
mod straf med tilbagevirkende kraft i EMRK artikel 7.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det
offentlige af betydning. Eventuelle begrænsede merudgifter vil blive hånd-
teret inden for myndighedernes eksisterende økonomiske rammer.
Lovforslaget opfylder første princip om digitaliseringsklar lovgivning om
enkle og klare regler. De øvrige principper er ikke relevante for lovforslaget.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at ville have implementeringskonse-
kvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren
2732909_0009.png
UDKAST
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører en ændring i dansk lovgivning, der er nødvendig
for Danmarks opfyldelse af artikel 27, stk. 3, litra g, jf. stk. 4, i Rådets ram-
meafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre
og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XXX til den XXX været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Procesbe-
villingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen
af Statsadvokater, Rigspolitiet, Politidirektørforeningen, Politiforbundet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Fængselsforbundet, Advokatrådet,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder,
Retspolitisk Forening, Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen af Fæng-
selsinspektører m.fl., Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben Dan-
marks Domstole, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, Amnesty Inter-
national, Danske Advokater, Landsforeningen KRIM, Justitia, Rigsom-
budsmanden for Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen
Ja, de begrænsede merudgifter vil
blive håndteret inden for myndighe-
dernes eksisterende økonomiske
rammer.
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen
Ingen
9
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren
2732909_0010.png
UDKAST
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU- Med lovforslaget gennemføres de ændringer i dansk lovgivning, der er nød-
retten
vendige for Danmarks opfyldelse af artikel 27, stk. 3, litra g, jf. stk. 4, i
Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske
arrestordre.
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
10
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af udleveringslovens i § 51, stk. 1, at det er Rigsadvokaten, der
udsteder en anmodning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen, som
sendes til det land, hvorfra den pågældende er blevet udleveret.
Det fremgår af udleveringslovens § 51, stk. 2, at en anmodning som nævnt
i stk. 1 til et andet nordisk land, udstedes af anklagemyndigheden.
Det foreslås, at »rigsadvokaten« ændres til »retten« i udleveringslovens §
51, stk. 1.
Den foreslåede ordning indebærer, at kompetencen til at anmode om sam-
tykke til fravigelse af specialitetsreglen til en stat i Den Europæiske Union
vil blive overført fra Rigsadvokaten til retten.
Såfremt anklagemyndigheden ønsker at udvide tiltalen mod en udleveret
person for forhold, der er begået før udleveringen, og som ikke er omfattet
af udleveringsanmodningen, og den pågældende ikke selv samtykker hertil,
vil anklagemyndigheden fremover skulle anmode retten om at udstede en
anmodning til den pågældende stat i Den Europæiske Union om samtykke
til at fravige specialitetsreglen, således at der kan ske udvidelse af tiltale-
grundlaget for de pågældende forhold.
Anklagemyndigheden udarbejder til brug for rettens afgørelse et udkast med
de relevante oplysninger til en anmodning til det udleverende land. Retten
skal påse, at anmodningen indeholder alle nødvendige oplysninger.
Såfremt retten imødekommer udstedelse af anmodningen, vil Rigsadvoka-
ten forestå den praktiske fremsendelse af anmodningen til det udleverende
land.
Rigsadvokaten vil ved modtagelse af samtykke til fravigelse af specialitets-
reglen fra det udleverende land fremsende dette til den lokale anklagemyn-
dighed med henblik på, at samtykket kan fremlægges i retten i forbindelse
med behandlingen af straffesagen her i landet.
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af det foreslåede stk. 3, at »En anmodning som nævnt i stk. 1 til
stater uden for Norden og Den Europæiske Union, udstedes af Rigsadvoka-
ten.«
Med bestemmelsen foreslås den gældende retstilstand, for så vidt angår
lande uden for Den Europæiske Union, videreført uændret.
Det vil således fortsat være Rigsadvokaten, der udsteder en anmodning om
samtykke fra stater uden for Norden og Den Europæiske Union til, at Dan-
mark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark, for
andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket udle-
vering for.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Det vurderes påkrævet, at loven træder i kraft dagen efter kundgørelse i Lov-
tidende, idet lovændringen har til formål at rette op på en retstilstand, som
ikke er i overensstemmelse med forudsætningerne bag loven.
Det foreslås i
stk. 2,
at i straffesager, der ikke er endeligt afgjorte, hvor Rigs-
advokaten før lovens ikrafttræden har udstedt en anmodning om samtykke
fra det udleverende land til fravigelse af specialitetsreglen, kan retten, på
anklagemyndighedens begæring, udstede en ny anmodning om samtykke,
når betingelserne herfor er opfyldt. Retten kan træffe afgørelse herom uden
afholdelse af retsmøde.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kon-
gelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Færøerne har pr. 1.
marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område.
12
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren
UDKAST
Loven kan derfor ikke gælde eller ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne.
13
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren
2732909_0014.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om udlevering til og fra Dan-
mark (udleveringsloven), foretages
følgende ændringer:
§ 51.
En anmodning om samtykke
fra det udleverende land til, at Dan-
mark kan strafforfølge en person,
der er blevet udleveret til Danmark,
for andre lovovertrædelser begået
før udleveringen end den, der er
sket udlevering for, udstedes af
1.
I
§ 51, stk. 1,
ændres »Rigsadvo-
rigsadvokaten, jf. dog stk. 2.
katen« til »retten«.
Stk. 2
En anmodning som nævnt i
stk. 1 til et andet nordisk land ud-
stedes af anklagemyndigheden
2.
I
§ 51
indsættes som
stk. 3.
»En
anmodning som nævnt i stk. 1 til
stater uden for Norden og Den Eu-
ropæiske Union, udstedes af Rigs-
advokaten.«
14