REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 248
Offentligt

UDKAST.

UDKAST

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - Bilag 248

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udleveringsloven

(Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til

yderligere strafforfølgning)

§1

I udleveringsloven, lov nr. 117 af 11. februar 2020 om udlevering til og fra

Danmark, foretages følgende ændringer:

§ 51, stk. 1,

ændres »rigsadvokaten« til: »retten«.

§ 51

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3. En anmodning som nævnt i stk. 1 til stater uden for Norden og

Den Europæiske Union, udstedes af Rigsadvokaten.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

I ikke endeligt afgjorte straffesager, hvor Rigsadvokaten før lo-

vens ikrafttræden har anmodet om samtykke fra det udleverede land til, at

Danmark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark,

for andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket ud-

levering for, udsteder retten på anklagemyndighedens begæring en anmod-

ning om samtykke, når betingelserne herfor er opfyldt. Retten kan træffe

afgørelse herom uden afholdelse af retsmøde.

§3

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets rammeafgørelse

2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for

overgivelse mellem medlemsstaterne, EF-Tidende 2002, nr. L 190, side 1.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 248: Lovudkast til forslag til lov om ændring af udleveringsloven (Overførsel af kompetence i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning), fra justitsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Generelt om kompetencen til at udstede en europæisk arrestordre

2.1.1.2. Om specialitetsreglen

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ved lov nr. 117 af 11. februar 2020 blev der udarbejdet en ny udleverings-

lov, der afløste den dagældende lov nr. 249 fra 1967 om udlevering af lov-

overtrædere.

I udleveringsloven blev den danske ordning for udlevering af lovovertræ-

dere ændret, således at afgørelse om udstedelse af en europæisk arrestordre

samt afgørelse om udlevering fra Danmark til udlandet fremover i alle til-

fælde træffes af domstolene. Kompetencen til at udstede og afsende udleve-

ringsanmodninger forblev ved anklagemyndigheden.

Rigsadvokaten er efter de gældende regler kompetent myndighed til at ud-

stede en anmodning om samtykke fra det udleverende land til, at Danmark

UDKAST

kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark, for andre

lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket udlevering

for (”specialitetsreglen”).

Rådet for den Europæiske Unions rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni

2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse

mellem medlemsstaterne (herefter »rammeafgørelsen«) artikel 27, stk. 3,

litra g, og artikel 27, stk. 4, fastslår, at fravigelse af specialitetsreglen kan

finde sted, såfremt den judicielle myndighed i den anmodede stat samtykker

hertil.

Den 6. februar 2023 blev Folketinget orienteret om, at Justitsministeriet på

baggrund af en fornyet vurdering fandt, at udleveringslovens § 51, stk. 1,

ikke kan opretholdes i lyset af rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g,

jf. stk. 4.

Lovforslaget gennemfører en ændring af udleveringslovens § 51, stk. 1, så-

ledes at det fremover vil være domstolene, der udsteder en anmodning om

at samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til stater i Den Europæiske

Union.

Med lovforslaget foreslås indsat en bestemmelse om, at en anmodning om

samtykke fra stater uden for Norden og Den Europæiske Union til, at Dan-

mark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark, for

andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket udle-

vering for, udstedes af Rigsadvokaten. Bestemmelsen er en videreførelse af

gældende ret.

Det bemærkes i den forbindelse, at rammeafgørelsen anvender »den udste-

dende stat« i stedet for »den anmodende stat«, som er den terminologi, der

anvendes i udleveringsloven om den medlemsstat, der udsteder en europæ-

isk arrestordre. På tilsvarende vis anvender rammeafgørelsen »den fuldbyr-

dende stat« i stedet for »den anmodede stat«, som er den terminologi, der

anvendes i udleveringsloven om den medlemsstat, der skal gennemføre en

europæisk arrestordre. Da der ikke er nogen indholdsmæssig forskel på be-

greberne, anvendes udleveringslovens begreber i forbindelse med gennem-

gangen af rammeafgørelsen.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning

2.1.1. Gældende ret

UDKAST

2.1.1.1. Generelt om kompetencen til at udstede en europæisk ar-

restordre

Kompetencen til at udstede og fuldbyrde en europæisk arrestordre var tidli-

gere tillagt Rigsadvokaten med adgang til domstolsprøvelse. I 2020 blev

kompetencen til at udstede og fuldbyrde en europæisk arrestordre ændret i

forbindelse med en revision af udleveringsloven, der havde til formål at

sikre, at dansk ret er i overensstemmelse med rammeafgørelsen som fortol-

ket af EU-Domstolen i de forenede sager C-508/18 og C-82/19 PPU samt i

sag C-509/18, hvor EU-domstolen kom frem til, at en anklagemyndighed

ikke kan udgøre en judiciel myndighed i henhold til rammeafgørelsens arti-

kel 6, såfremt den direkte eller indirekte kan modtage instrukser i en konkret

sag om udstedelse af en europæisk arrestordre fra den udøvende magt, idet

en sådan anklagemyndighed ikke er tilstrækkelig uafhængig.

Da det følger af retsplejelovens § 98, stk. 3, at justitsministeren kan give

anklagemyndigheden pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager,

kan den danske anklagemyndighed ikke udgøre en judiciel myndighed i

overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 6.

Som følge af ovenstående fremgår det af udleveringslovens §§ 45 og 46, at

kompetencen til at

udstede

en europæisk arrestordre hører under domsto-

lene. Ligeledes fremgår det af udleveringslovens § 35, stk. 1, at kompeten-

cen til at

fuldbyrde

en europæisk arrestordre hører under domstolene.

Ved notifikation af 15. april 2020, har Danmark oplyst Rådet for den Euro-

pæiske Union om, at de danske domstole udgør den udstedende og fuldbyr-

dende judicielle myndighed for den europæiske arrestordre i Danmark.

2.1.1.2. Om specialitetsreglen

Specialitetsreglen fastsætter det grundlæggende princip om, at en person

ikke kan strafforfølges, dømmes eller tilbageholdes for andre lovovertræ-

delser begået inden udleveringen end den lovovertrædelse, som den pågæl-

dende er udleveret for. Udgangspunktet er således, at den udleverede ikke

må drages til ansvar for andre handlinger end den eller dem, der har begrun-

det udleveringen.

Det følger imidlertid af rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g, og artikel

27, stk. 4, at fravigelse af specialitetsreglen kan finde sted, såfremt den an-

modede judicielle myndighed samtykker hertil. Anmodningen om samtykke

skal indgives til den anmodede judicielle myndighed med de i artikel 8, stk.

UDKAST

1, omhandlede oplysninger og ledsaget af en oversættelse som anført i arti-

kel 8, stk. 2. Samtykke skal gives, når den lovovertrædelse, for hvilken der

er anmodet om samtykke, i sig selv giver anledning til overgivelse i henhold

til rammeafgørelsens bestemmelser. Samtykke skal nægtes af de årsager,

der er nævnt i artikel 3, og kan ellers kun nægtes af de årsager, der er nævnt

i artikel 4.

Udleveringslovens § 41 fastslår, at domstolene træffer afgørelse om fravi-

gelse af specialitetsreglen i sager, hvor en person er blevet udleveret

fra

Danmark til et andet land,

og der efterfølgende anmodes om tilladelse til

strafforfølgning eller fuldbyrdelse for en anden strafbar handling begået af

den pågældende før udleveringen.

I medfør af udleveringslovens § 51, stk. 1, er Rigsadvokaten tillagt kompe-

tencen til at

fremsætte en anmodning

om samtykke til fravigelse af speciali-

tetsreglen i sager, hvor en person er blevet udleveret

fra et andet land til

Danmark,

således at Danmark kan strafforfølge personen for andre lovover-

trædelser begået inden udleveringen end dem, for hvilken den pågældende

er udleveret.

Det fremgår af bemærkningerne til § 51, jf. Folketingstidende 2019-20, A,

side 99, at det er forudsat, at rammeafgørelsen

ikke

stiller krav om, at en

anmodning om samtykke fra det udleverende land til, at Danmark kan straf-

forfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark for andre lovover-

trædelser begået inden udleveringen end dem, for hvilken den pågældende

er udleveret, skal fremsættes af en judiciel myndighed.

Betingelserne og procedurerne for anmodning fra Danmark til en stat uden

for Den Europæiske Union om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen

vil afhænge af det internationale retsgrundlag, som regulerer udleverings-

spørgsmål mellem Danmark og det pågældende land, samt gennemførelses-

lovgivningen i det land, hvorfra der er sket udlevering.

Betingelserne for en anmodning fra Danmark til et andet nordisk land om

samtykke til fravigelse af specialitetsreglen er fastsat i den nordiske udleve-

ringskonvention.

Det bemærkes, at de internationale aftaler om udlevering, som Danmark har

indgået med stater uden for Norden og Den Europæiske Union, ikke inde-

holder et krav om, at en anmodning om fravigelse af specialitetsreglen skal

udstedes af domstolene.

UDKAST

Den nordiske udleveringskonvention indeholder ligeledes ikke et krav om,

at en anmodning om fravigelse af specialitetsreglen skal udstedes af dom-

stolene.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Det er i bemærkningerne til udleveringslovens § 51, stk. 1, lagt til grund, at

rammeafgørelsen ikke stiller krav om, at en anmodning om samtykke til fra-

vigelse af specialitetsreglen skal fremsættes af en judiciel myndighed, som

fortolket i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 6.

Efter en fornyet vurdering er det imidlertid Justitsministeriets vurdering, at

rammeafgørelsens artikel 27, stk. 4, 2. pkt., må forstås således, at en anmod-

ning om fravigelse af specialitetsreglen vil skulle fremsættes af en judiciel

myndighed, som fortolket i overensstemmelse med rammeafgørelsens arti-

kel 6 og EU-domstolens praksis.

Justitsministeriet har lagt afgørende vægt på, at det fremgår af ordlyden til

artikel 27, stk. 4, 2. pkt., at

”samtykke skal gives, når den lovovertrædelse,

for hvilken der er anmodet om samtykke, i sig selv giver anledning til over-

givelse i henhold til rammeafgørelsens bestemmelser.”

Efter Justitsministeriets opfattelse kan det udledes heraf, at den udvidelse af

tiltalen, der er den direkte følge af fravigelsen af specialitetsreglen, i sig selv

skal kunne begrunde udstedelse af en europæisk arrestordre.

Det følger heraf, at en anmodning om fravigelse af specialitetsreglen skal

fremsættes af en judiciel myndighed, som tillige ville kunne udstede en eu-

ropæisk arrestordre. En sådan fortolkning er endvidere i overensstemmelse

med Kommissionens meddelelse om den europæiske håndbog om udste-

delse af en europæisk arrestordre, hvor der i del I, afsnit 2.6, om speciali-

tetsreglen, er anført følgende om proceduren:

”Anmodningen om samtykke

skal afgives efter den samme procedure og skal omfatte de samme oplysnin-

ger, som gælder for en normal arrestordre. Den kompetente judicielle myn-

dighed sender således anmodningen om samtykke direkte til den fuldbyr-

dende judicielle myndighed, der overgav personen. Oplysningerne i anmod-

ningen skal, jf. EAO-rammeafgørelsens artikel 8, stk. 1, oversættes efter de

samme regler som dem, der gælder for arrestordren. Den fuldbyrdende ju-

dicielle myndighed skal træffe afgørelsen senest 30 dage efter modtagelsen

af anmodningen, jf. EAO-rammeafgørelsens

artikel 27, stk. 4.”

UDKAST

I Danmark er den kompetente judicielle myndighed ved udstedelse af en

europæisk arrestordre domstolene, hvorfor det ligeledes vil skulle være

domstolene, der fremsætter anmodning om fravigelse af specialitetsreglen i

medfør af rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g, jf. stk. 4.

Justitsministeriet finder, at den nuværende ordning i forhold til stater uden

for Norden og Den Europæiske Union bør videreføres, således at en anmod-

ning om samtykke fra stater uden for Norden og Den Europæiske Union til,

at Danmark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark,

for andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket ud-

levering for, fortsat udstedes af Rigsadvokaten.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udleveringslovens § 51, stk. 1 ændres, således at anmodnin-

ger om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen vil skulle udstedes af

retten.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kompetencen til at udstede en an-

modning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til en stat i Den

Europæiske Union vil overgå fra Rigsadvokaten til retten.

Det foreslås endvidere at indføre et nyt stk. 3, hvorved den nuværende ord-

ning i forhold til stater uden for Norden og Den Europæiske Union videre-

føres, således at en anmodning om samtykke fra stater uden for Norden og

Den Europæiske Union til, at Danmark kan strafforfølge en person, der er

blevet udleveret til Danmark, for andre lovovertrædelser begået før udleve-

ringen end dem, der er sket udlevering for, fortsat udstedes af Rigsadvoka-

ten.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ordning i lovforslagets § 2, stk. 2, medfører, at retten i straf-

fesager, der ikke er endeligt afgjorte, og hvor Rigsadvokaten før lovens

ikrafttræden har udstedt en anmodning om samtykke fra det udleverende

land til fravigelse af specialitetsreglen, kan udstede en ny anmodning om

samtykke på anklagemyndighedens begæring, når betingelserne herfor er

opfyldt. Retten kan træffe afgørelse herom uden afholdelse af retsmøde.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke straffesager, der er endeligt af-

gjorte. Der vil således kunne være sager, hvor Rigsadvokaten har udstedt en

anmodning om samtykke fra det udleverende land til fravigelse af speciali-

tetsreglen, og hvor den tiltalte i sagen er dømt skyldig for de forhold, som

indgik i anmodningen.

UDKAST

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 7 inde-

bærer et forbud mod straf med tilbagevirkende kraft. Forbuddet vedrører

alene materielle straffebestemmelser, der definerer en forbrydelse eller fo-

reskriver en straf, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols,

dom af 17. september 2009 i sagen

Scoppola mod Italien (Nr. 2),

præmis-

serne 110-113, og finder således ikke anvendelse på processuelle regler som

den foreslåede ændring af udleveringslovens § 51, stk. 1. Den foreslåede

ordning vurderes af den grund ikke at rejse spørgsmål i forhold til forbuddet

mod straf med tilbagevirkende kraft i EMRK artikel 7.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det

offentlige af betydning. Eventuelle begrænsede merudgifter vil blive hånd-

teret inden for myndighedernes eksisterende økonomiske rammer.

Lovforslaget opfylder første princip om digitaliseringsklar lovgivning om

enkle og klare regler. De øvrige principper er ikke relevante for lovforslaget.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at ville have implementeringskonse-

kvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

UDKAST

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører en ændring i dansk lovgivning, der er nødvendig

for Danmarks opfyldelse af artikel 27, stk. 3, litra g, jf. stk. 4, i Rådets ram-

meafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre

og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XXX til den XXX været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Procesbe-

villingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen

af Statsadvokater, Rigspolitiet, Politidirektørforeningen, Politiforbundet,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Fængselsforbundet, Advokatrådet,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder,

Retspolitisk Forening, Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen af Fæng-

selsinspektører m.fl., Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, Amnesty Inter-

national, Danske Advokater, Landsforeningen KRIM, Justitia, Rigsom-

budsmanden for Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ingen

Ja, de begrænsede merudgifter vil

blive håndteret inden for myndighe-

dernes eksisterende økonomiske

rammer.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

UDKAST

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Med lovforslaget gennemføres de ændringer i dansk lovgivning, der er nød-

retten

vendige for Danmarks opfyldelse af artikel 27, stk. 3, litra g, jf. stk. 4, i

Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske

arrestordre.

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af udleveringslovens i § 51, stk. 1, at det er Rigsadvokaten, der

udsteder en anmodning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen, som

sendes til det land, hvorfra den pågældende er blevet udleveret.

Det fremgår af udleveringslovens § 51, stk. 2, at en anmodning som nævnt

i stk. 1 til et andet nordisk land, udstedes af anklagemyndigheden.

Det foreslås, at »rigsadvokaten« ændres til »retten« i udleveringslovens §

51, stk. 1.

Den foreslåede ordning indebærer, at kompetencen til at anmode om sam-

tykke til fravigelse af specialitetsreglen til en stat i Den Europæiske Union

vil blive overført fra Rigsadvokaten til retten.

Såfremt anklagemyndigheden ønsker at udvide tiltalen mod en udleveret

person for forhold, der er begået før udleveringen, og som ikke er omfattet

af udleveringsanmodningen, og den pågældende ikke selv samtykker hertil,

vil anklagemyndigheden fremover skulle anmode retten om at udstede en

anmodning til den pågældende stat i Den Europæiske Union om samtykke

til at fravige specialitetsreglen, således at der kan ske udvidelse af tiltale-

grundlaget for de pågældende forhold.

Anklagemyndigheden udarbejder til brug for rettens afgørelse et udkast med

de relevante oplysninger til en anmodning til det udleverende land. Retten

skal påse, at anmodningen indeholder alle nødvendige oplysninger.

Såfremt retten imødekommer udstedelse af anmodningen, vil Rigsadvoka-

ten forestå den praktiske fremsendelse af anmodningen til det udleverende

land.

Rigsadvokaten vil ved modtagelse af samtykke til fravigelse af specialitets-

reglen fra det udleverende land fremsende dette til den lokale anklagemyn-

dighed med henblik på, at samtykket kan fremlægges i retten i forbindelse

med behandlingen af straffesagen her i landet.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af det foreslåede stk. 3, at »En anmodning som nævnt i stk. 1 til

stater uden for Norden og Den Europæiske Union, udstedes af Rigsadvoka-

ten.«

Med bestemmelsen foreslås den gældende retstilstand, for så vidt angår

lande uden for Den Europæiske Union, videreført uændret.

Det vil således fortsat være Rigsadvokaten, der udsteder en anmodning om

samtykke fra stater uden for Norden og Den Europæiske Union til, at Dan-

mark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark, for

andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket udle-

vering for.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Det vurderes påkrævet, at loven træder i kraft dagen efter kundgørelse i Lov-

tidende, idet lovændringen har til formål at rette op på en retstilstand, som

ikke er i overensstemmelse med forudsætningerne bag loven.

Det foreslås i

stk. 2,

at i straffesager, der ikke er endeligt afgjorte, hvor Rigs-

advokaten før lovens ikrafttræden har udstedt en anmodning om samtykke

fra det udleverende land til fravigelse af specialitetsreglen, kan retten, på

anklagemyndighedens begæring, udstede en ny anmodning om samtykke,

når betingelserne herfor er opfyldt. Retten kan træffe afgørelse herom uden

afholdelse af retsmøde.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kon-

gelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Færøerne har pr. 1.

marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område.

UDKAST

Loven kan derfor ikke gælde eller ved kongelig anordning sættes i kraft for

Færøerne.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om udlevering til og fra Dan-

mark (udleveringsloven), foretages

følgende ændringer:

§ 51.

En anmodning om samtykke

fra det udleverende land til, at Dan-

mark kan strafforfølge en person,

der er blevet udleveret til Danmark,

for andre lovovertrædelser begået

før udleveringen end den, der er

sket udlevering for, udstedes af

§ 51, stk. 1,

ændres »Rigsadvo-

rigsadvokaten, jf. dog stk. 2.

katen« til »retten«.

Stk. 2

En anmodning som nævnt i

stk. 1 til et andet nordisk land ud-

stedes af anklagemyndigheden

§ 51

indsættes som

stk. 3.

»En

anmodning som nævnt i stk. 1 til

stater uden for Norden og Den Eu-

ropæiske Union, udstedes af Rigs-

advokaten.«