Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 244
Offentligt
2731834_0001.png
Rigspolitiet Koncernledelsessekretariatet Center for Ministerbetjening – Rigspolitiet Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 33 14 88 88 Direkte: 45 15 20 01 Email: [email protected] .
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - Bilag 244
Offentligt
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Dato: 12-06-2023
J. nr.: 2021-071241
Dok.nr.: 2675810
Sagsbehandler: [email protected]
RIGSPOLITIET
Koncernledelsessekretariatet
Center for Ministerbetjening
Rigspolitiet
Polititorvet 14
1780 København V
Telefon: 33 14 88 88
Direkte: 45 15 20 01
Email: [email protected]
Rigspolitiets orientering af Justitsministeriet om politikredsenes gennem-
gang af sager, hvor der ved indhentning af teledata fejlagtigt tillige blev ud-
leveret modpartsoplysninger
Rigspolitiet har senest den 16. maj 2022 orienteret Justitsministeriet om afslutningen på
sagerne, hvor politiet ved indhentning af teledata fra enkelte teleselskaber tillige modtog
modpartsoplysninger. Rigspolitiet kan henvise til denne orientering for en nærmere beskri-
velse af forløbet, hvorved Rigspolitiet blev bekendt med den fejlagtige udlevering af mod-
partsoplysninger.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at da den fejlagtige udlevering af modpartsoplysninger
blev kendt, etablerede Rigspolitiet i samarbejde med Rigsadvokaten en proces for håndte-
ring af de identificerede straffesager, hvor de omhandlede modpartsoplysninger indgik.
På den baggrund har politikredsene gennemgået de identificerede sager under efterforsk-
ning med henblik på at klarlægge, om modpartsoplysningerne har været afgørende for
iværksættelsen af efterforskningsskridt, herunder indhentelse af kendelse om indgreb eller
begæring om varetægtsfængsling. Såfremt nye efterforskningsskridt baserede sig herpå,
skulle politikredsene foretage vurderingen af konsekvenserne for sagen i samarbejde med
anklagemyndigheden.
Endvidere har anklagemyndigheden i afgjorte sager samt verserende sager overdraget til
anklagemyndigheden med henblik på tiltalerejsning anmodet efterforskeren om at udar-
bejde en rapport om fejlens betydning for sagen, herunder om modpartsoplysningerne har
været afgørende for iværksættelsen af efterforskningsskridt så som indhentelse af ken-
delse om indgreb eller begæring om varetægtsfængsling. På baggrund af rapporten har
anklagemyndigheden vurderet, hvorvidt de pågældende oplysninger har haft betydning for
afgørelse om tiltalerejsning, henlæggelse, påtaleopgivelse mv. eller sagens afgørelse i ret-
ten.
Rigspolitiet har på forespørgsel fra Justitsministeriet anmodet de berørte politikredse mv.
om en orientering om udfaldet af gennemgangen af sagerne. Det drejer sig om Nordjyllands
Politi, Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi, Syd- og Sønder-
jyllands Politi, Fyns Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Midt- og Vestsjællands
Politi, Nordsjællands Politi, Københavns Vestegns Politi, Københavns Politi og National
Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) samt PET.
Politikredsene mv. har oplyst, at der ved gennemgangen af de berørte sager hverken har
været tilfælde, hvor fejlagtigt modtagne modpartsoplysninger har været afgørende for
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 244: Orientering om Rigspolitiets endelige status om fejl i aflytningsdata
2731834_0002.png
iværksættelsen af efterforskningsskridt, eller tilfælde, hvor sådanne oplysninger har haft
Dok.nr. 2675810
betydning for anklagemyndighedens afgørelse om tiltalerejsning, henlæggelse, påtaleop-
givelse mv. eller sagens afgørelse i retten.
Side 2