Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 244
Offentligt
2731833_0001.png
Rigspolitiet Polititorvet 14 1780 København V Tlf.: 33 14 88 88 Email: [email protected] .
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - Bilag 244
Offentligt
Dato: 16-05-2022
J. nr.: 2021-071241
Dok.nr.: 2150821
Rigspolitiet
Polititorvet 14
1780 København V
Tlf.: 33 14 88 88
Email: [email protected]
Rigspolitiets orientering af Justitsministeriet om afslutning på fejlsager ved-
rørende teledata
Ved notater af 24. og 29. juni 2021 orienterede Rigspolitiet Justitsministeriet om konstate-
rede fejl i teledata leveret fra to teleudbydere. Konkret bestod de konstaterede fejl i, at der
fra to teleudbydere i visse tilfælde blev leveret modpartsoplysninger, herunder masteoplys-
ninger og oplysninger om IMEI/IMSI-numre i de fremsendte aflytningsdata.
Den 5. september 2021 orienterede Rigspolitiet på ny Justitsministeriet om status på fejlen
hos de to teleudbydere og kunne samtidig orientere om endnu en konstateret fejl fra en
tredje teleudbyder. Den konkrete fejl bestod i, at der i forbindelse med levering af aflytning
forekom oplysninger om modpartens lokationsoplysninger.
Rigspolitiet skal hermed orientere Justitsministeriet om status på de konstaterede fejl. Rigs-
politiet har i den forbindelse indhentet bidrag fra National enhed for Særlig Kriminalitet
(NSK).
NSK har afsluttet håndteringen af de fejl, som Rigspolitiet orienterede Justitsministeriet om
i juni 2021. Alle berørte aktiviteter er identificeret, og de berørte politikredse er underrettet
om, hvilke konkrete sager/indgreb der har været berørt af fejlen.
NSK har tillige afsluttet håndteringen af den fejl, som Rigspolitiet orienterede Justitsmini-
steriet om den 5. september 2021. Den berørte tidsperiode er fastlagt til januar 2020 til den
2. september 2021, og det er konstateret, at det alene er lokationsoplysningerne, der kan
have været berørt af fejlen. Øvrige metadata og indhold af samtaler er ikke berørt af fejlen.
Politikredsene er oplyst om de journalnumre og aktiviteter, som fejlen vedrører. Samlet set
er fejlen identificeret i 150 sager.
I relation til de omhandlede tre typer fejl er politikredsene i forbindelse med underretning
om de sager, hvor fejlene er identificeret, anmodet om, at gennemgå de berørte aktiviteter.
NSK har i forbindelse med nærværende orientering meddelt Rigspolitiet, at NSK ikke er
bekendt med resultatet heraf.
Afslutningsvis skal Rigspolitiet bemærke, at NSK i fornødent omfang understøtter politi-
kredsene med råd og vejledning i forbindelse med de omtalte fejl, men at NSK herudover
betragter fejlsagerne for fuldt afdækkede og endeligt afsluttede.