REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Orientering om nedsættelse af udvalget om selvstændig kriminalisering af tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden samt ratifikation af ændringen til Rom-statutten om aggressionsforbrydelsen (krigsforbrydelsesudvalget), fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 239
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. juni 2023

Strafferetskontoret

Julie Heidi Sørensen

2023-730-0543

2902187

KOMMISSORIUM

for

Udvalget om selvstændig kriminalisering af tortur, krigsforbrydelser

og forbrydelser mod menneskeheden samt ratifikation af ændringen

til Rom-statutten om aggressionsforbrydelsen

Vi er i en særlig tid med krig på europæisk jord. Utænkelige og utilgive-

lige forbrydelser finder sted i Ukraine. Selvstændige straffebestemmelser

om tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden vil sende

et klart og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst krigens ofre og på-

rørende. Regeringen ønsker derfor at ændre dansk straffelovgivning, så der

indføres straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer tortur, krigs-

forbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Samtidig har den russiske militære aggression mod Ukraine givet fornyet

anledning til at overveje, om tiden er moden til dansk ratifikation af ændrin-

gen til Rom-statutten om aggressionsforbrydelsen. I den aktuelle situation

vil en dansk ratifikation sende et klart signal om den vigtighed, Danmark

tillægger den internationale retsorden, retsforfølgelse af aggressionsforbry-

delsen og i særdeleshed Den Internationale Straffedomstol.

Den Internationale Straffedomstol blev oprettet med Rom-statutten, som

bl.a. definerer forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Rom-

statutten giver Den Internationale Straffedomstol jurisdiktion til at retsfor-

følge bl.a. forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, hvis de

nationale myndigheder i det land, hvor forbrydelserne er blevet begået, ikke

selv har viljen eller evnen til at retsforfølge.

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Orientering om nedsættelse af udvalget om selvstændig kriminalisering af tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden samt ratifikation af ændringen til Rom-statutten om aggressionsforbrydelsen (krigsforbrydelsesudvalget), fra justitsministeren

Danmark er statspart til Rom-statutten, som er inkorporeret i dansk ret ved

lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol.

Rom-statuttens artikel 7 indeholder en definition af forbrydelser mod men-

neskeheden og omfatter generelt handlinger, der begås som led i et omfat-

tende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning.

Rom-statuttens artikel 8 indeholder en definition af krigsforbrydelser og

omfatter grove overtrædelser af den humanitære folkeret, herunder bl.a. Ge-

nève-konventionerne.

Forbuddet mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf udspringer af forskellige internationale forpligtelser,

herunder Genève-konventionerne,

FN’s

torturkonvention og Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention.

En torturhandling kan desuden være

omfattet af Rom-statuttens artikler om krigsforbrydelser og forbrydelser

mod menneskeheden.

Aggressionsforbrydelsen er defineret i Rom-statuttens artikel 8

bis,

som

blev tilføjet til statutten ved en ændring i 2010.

Aggressionsforbrydelsen

pålægger en stats ledelse, herunder personer, som kan træffe afgørende be-

slutninger af politisk eller militær karakter, et strafferetligt ansvar for be-

slutningen om at planlægge, forberede, iværksætte eller udføre ulovlig mi-

litær magtanvendelse mod en anden stat, som strider mod FN-pagten. Be-

stemmelsen trådte i kraft i 2017 og er kun bindende for stater, som har til-

trådt den. Aggressionsforbrydelsen er pr. februar 2023 ratificeret af 44 ud af

123 statsparter til Rom-statutten. Danmark er ét ud af seks EU-lande, som

ikke har ratificeret aggressionsforbrydelsen.

Tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden kan i al

væsentlighed straffes efter gældende dansk ret, herunder straffelovens al-

mindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold, voldtægt og frihedsberøvelse,

som finder anvendelse på handlinger begået i udlandet.

Genève-konventionerne af 1949

og deres tillægsprotokoller af 1977, FN’s Konvention

mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf af

1984, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions og FN’s Konvention om Borger-

lige og Politiske Rettigheder.

Rom-statuttens artikel 7, stk. 1, litra f (torturforbrydelse mod menneskeheden) og artikel

8, stk. 2, litra a, nr. ii, nr. 1, og artikel 8, stk. 2, litra c, nr. 1, nr. 4 (torturkrigsforbrydelse).

Ændring til Rom-statutten af 10. juni 2010, https://treaties.un.org/doc/Trea-

ties/2010/06/20100611%2005-56%20PM/CN.651.2010.pdf

De øvrige EU-lande er Bulgarien, Frankrig, Grækenland, Rumænien og Ungarn.

Side 2/5

Det følger desuden af straffelovens § 157 a, at det skal indgå som en skær-

pende omstændighed ved straffastsættelsen for en overtrædelse af straffelo-

ven, at overtrædelsen er begået ved tortur.

Der er imidlertid ikke materielle straffebestemmelser, som selvstændigt kri-

minaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Straffelovens 2. kapitel indeholder bl.a. bestemmelser om dansk straffemyn-

dighed. Det følger af straffelovens § 8, nr. 5, at der er dansk straffemyndig-

hed for handlinger, som foretages uden for den danske stat, uden hensyn til,

hvor gerningspersonen hører hjemme, når handlingen er omfattet af en in-

ternational bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have

straffemyndighed. Der er således dansk straffemyndighed, når Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed ifølge f.eks. en konvention. En sådan

forpligtelse følger bl.a. af

FN’s

torturkonvention.

Det fremgår endvidere af straffelovens § 8 a, at under dansk straffemyndig-

hed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlinger

af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straf-

fedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for

sigtelsen bl.a. befinder sig her i landet.

Personer, der udfører tortur eller begår krigsforbrydelser og forbrydelser

mod menneskeheden, kan således i al væsentlighed allerede efter de gæl-

dende regler holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark.

For at sende et klart og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst krigens

ofre og pårørende ønsker regeringen imidlertid at indføre straffebestemmel-

ser, som selvstændigt kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydel-

ser mod menneskeheden.

Der nedsættes derfor et udvalg, der for det første får til opgave at udar-

bejde forslag til, hvordan en selvstændig kriminalisering af tortur, krigsfor-

brydelser og forbrydelser mod menneskeheden kan indføres mest hensigts-

mæssigt i dansk straffelovgivning, herunder hvordan de nye straffebestem-

melser kan indpasses i den eksisterende systematik i straffelovgivningen, og

om bestemmelserne nødvendiggør øvrige ændringer af straffeloven, herun-

der af strafskærpelsesbestemmelsen i § 157 a om straffelovsovertrædelser

begået ved brug af tortur.

Side 3/5

Udvalget vil desuden kunne se på, om krigen i Ukraine i øvrigt giver anled-

ning til overvejelser om ændringer af bestemmelser i straffeloven.

Udvalget får for det andet til opgave at tilvejebringe et beslutningsgrundlag

for regeringens stillingtagen til, om Danmark skal ratificere ændringen til

Rom-statutten om aggressionsforbrydelsen.

Udvalget skal som led i sin udarbejdelse af dette beslutningsgrundlag belyse

juridiske aspekter ved dansk ratifikation, herunder de juridiske forudsætnin-

ger for ratifikation og behovet for lovændringer, konsekvenser ved ratifika-

tion, afgrænsningen af aggressionshandlinger i relation til dansk deltagelse

i internationale militære operationer.

Derudover skal udvalget belyse andre aspekter, som er relevante ved stil-

lingtagen til ratifikation, herunder betydningen for dansk indsats for fore-

byggelse og retsforfølgelse af internationale forbrydelser samt øvrige rele-

vante udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske hensyn.

Det forudsættes, at udvalget inddrager regler og erfaringer fra andre lande,

der selvstændigt har kriminaliseret tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser

mod menneskeheden samt ratificeret ændringen til Rom-statutten om ag-

gressionsforbrydelsen.

Udvalget skal på baggrund af sine overvejelser udarbejde et udkast til lov-

forslag, som indfører selvstændige straffebestemmelser om tortur, krigsfor-

brydelser og forbrydelser mod menneskeheden samt øvrige ændringer af

dansk lovgivning, som udvalgets overvejelser giver anledning til, herunder

eventuelle lovændringer, som en dansk ratifikation af aggressionsforbrydel-

sen vil indebære.

Udvalget skal bestå af en landsdommer (formand), en repræsentant fra

henholdsvis Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og

Rigsadvokaten, to universitetsjurister samt en repræsentant fra henholdsvis

Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International Danmark og DIG-

NITY. Udvalget vil herudover kunne inddrage andre relevante myndigheder

og organisationer efter behov.

Ændring til Rom-statutten af 10. juni 2010, https://treaties.un.org/doc/Trea-

ties/2010/06/20100611%2005-56%20PM/CN.651.2010.pdf

Side 4/5

Udvalget sekretariatsbetjenes af Justitsministeriet og Udenrigsministeriet.

Udvalget skal hurtigst muligt efter nedsættelsen igangsætte arbejdet, således

at udvalget så vidt muligt kan færdiggøre sit arbejde inden udgangen af

2023.

Side 5/5