REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 238: Lovudkast til forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 238
Offentligt

UDKAST.

UDKAST

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - Bilag 238

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer, værge-

målsloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, juridi-

ske eksamener fra Det Forenede Kongerige, terminaladgang til indkomst-

registeret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.)

§1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af 9. november 2022, som

ændret ved § 1 i lov nr. 243 af 7. marts 2023, foretages følgende ændringer:

§ 227, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Når skifteretten har udnævnt en eller flere likvidatorer, meddeler skifteret-

ten dette til Erhvervsstyrelsen, som registrerer udnævnelsen i Erhvervssty-

relsens it-system.«

Efter

§ 229

indsættes:

»§

229 a.

Sager om tvangsopløsning behandles ved anvendelse af domsto-

lenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om tvangsop-

løsningssager skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2.

En digital meddelelse efter stk. 1 anses for at være kommet frem,

når den er tilgængelig for skifteretten på domstolenes skifteportal.

Stk. 3.

Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende dom-

stolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at ved-

kommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Træffer

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 238: Lovudkast til forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

skifteretten beslutning efter 1. pkt., beslutter skifteretten samtidig, hvordan

meddelelser mv. skal gives.

Stk. 4.

Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at et

dokument eller en meddelelse ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse

af domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold. Træffer

skifteretten beslutning efter 1. pkt., beslutter skifteretten samtidig, hvordan

meddelelser mv. skal gives.

Stk. 5.

Vedkommende retspræsident kan, når der foreligger særlige for-

hold, beslutte, at skifterettens tvangsopløsningssager eller en del heraf i en

nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på domstolenes skifteportal.

Træffer skifteretten beslutning efter 1. pkt., beslutter skifteretten samtidig,

hvordan meddelelser mv. skal gives.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på tvangs-

opløsningssager, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Stk. 7.

Beslutninger efter stk. 3 kan ikke indbringes for højere ret uden

Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. stk. 8. Beslutninger efter stk. 4 og 5

kan ikke indbringes for højere ret.

Stk. 8.

Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære af beslut-

ninger truffet i medfør af stk. 3, hvis beslutningen er af afgørende betydning

for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade

afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives

til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at beslutningen i medfør af

stk. 3 er truffet.

Stk. 9.

Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af

domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på skifteportalen.

Stk. 10.

Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at personer, som skif-

teretten påtænker at antage som likvidator, skal oplyse personnummer og

give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnelsen som li-

kvidator og om skifteretterne registrering og behandling af disse oplysnin-

ger.«

§2

UDKAST

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 20. sep-

tember 2019, som ændret ved § 11 i lov nr. 2601 af 28. december 2021 og

§ 3 i lov nr. 568 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:

§ 116, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Når skifteretten har udnævnt en eller flere likvidatorer, meddeler skifteret-

ten dette til Erhvervsstyrelsen, som registrerer udnævnelsen i Erhvervssty-

relsens it-system.«

Efter § 117 indsættes:

»§

117 a.

Ved tvangsopløsning af en erhvervsdrivende fond finder selskabs-

lovens § 229 a tilsvarende anvendelse.«

§3

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 249

af 1. februar 2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 2601 af 28. december 2021

og § 2 i lov nr. 568 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:

Efter § 4 a indsættes:

»§

4 b.

Hvor beføjelser i henhold til denne lov er henlagt til skifteretten,

udøves de af skifteretten på virksomhedens hjemsted. Dog udøves beføjel-

serne af Sø- og Handelsretten i de områder, der er henlagt under Køben-

havns Byret, retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby, jf.

konkurslovens § 4.«

§ 20 a, stk. 3,

ændres »§§ 226-229« til: »§§ 226-229 a«.

§4

UDKAST

I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1807 af 3. september

2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 697 af 24. maj 2022 og § 44 i lov nr. 679

af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 8, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»§

10 a, stk. 5« til: »§ 10 a, stk. 5-7«.

§ 9, 2. pkt.,

ophæves.

§ 10 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»boet«

til: »afdøde«.

§ 10 a, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 2, 2. pkt.,

§ 10 a, stk. 4,

ændres

»dog

stk. 5« til: »dog stk. 5-7«.

§ 10 a, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Fordringer

og andre krav mod boet, som stiftes efter dødsfaldet, kan an-

meldes til skifteretten.«

§ 10 a, stk. 1, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., indsættes efter »Anmeldelse«:

»til skifteretten«.

§ 10 a, stk. 5,

affattes således:

»Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen,

hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes

ikke at kunne anvende skifteportalen. Træffer skifteretten beslutning efter

1. pkt., beslutter skifteretten samtidig, hvordan anmeldelse mv. skal ske.«

§ 10 a

indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk.

Skifteretten kan, når der foreligger særlige forhold, beslutte, at

anmeldelse mv., jf. stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 samt § 8, stk. 2, i

bestemte tilfælde ikke skal ske på domstolenes skifteportal. Træffer skifte-

retten beslutning efter 1. pkt., beslutter skifteretten samtidig, hvordan an-

meldelse mv. skal ske.

Stk. 7.

Vedkommende retspræsident kan, når der foreligger særlige for-

hold, beslutte, at anmeldelse mv., jf. stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 4

UDKAST

samt § 8, stk. 2, i alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset

periode ikke skal ske på domstolenes skifteportal. Træffer retspræsidenten

beslutning efter 1. pkt., beslutter retspræsidenten samtidig, hvordan anmel-

delse mv. skal ske.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

§ 82, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »være skriftlige« til: »indgives på domstole-

nes skifteportal, jf. § 10 a, stk. 1, 3. pkt.,«.

10.

§ 83, stk. 2, nr. 1,

ophæves.

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.

11.

§ 105, stk. 2,

indsættes efter »§ 7, stk. 3,«: »§ 10 a, stk. 6 og 7,«.

12.

§ 105, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »fritagelse for« til: »undtagelse fra«.

§5

I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021, som æn-

dret ved § 4 i lov nr. 569 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:

§ 18, stk. 4,

indsættes efter »personer«: »eller myndigheder«.

§ 18

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Familieretshuset eller retten har til brug for behandlingen af sager

om iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål efter denne lov ret til

terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregi-

stret, med henblik på at indhente de økonomiske oplysninger om en part,

der er nødvendige for sagernes behandling.«

§ 28

indsættes som

stk. 2:

UDKAST

»Stk.

Familieretshuset har til brug for førelse af tilsyn med værgerne

efter denne lov ret til terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen, her-

under i indkomstregistret, med henblik på at indhente de økonomiske oplys-

ninger om den, der er under værgemål, der er nødvendige for sagens be-

handling«.

§ 32

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren

fastsætte regler om, at Familieretshuset til brug for fastsættelse af vederlag

efter denne bestemmelse har ret til terminaladgang hos told- og skattefor-

valtningen, herunder i indkomstregistret, til de økonomiske oplysninger om

den, der er under værgemål, der er nødvendige for sagens behandling.«

§6

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022, som

ændret ved § 344 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, § 2 i lov nr. 741 af 13. juni

2023 og § 31 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 135 a, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»1.

og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, der har bestået

en juridisk bachelor- eller kandidateksamen i Det Forenede Kongerige efter

den 31. januar 2020, når uddannelsen er påbegyndt senest denne dato.«

§ 143 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt

finder anvendelse for« til: »Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder

tilsvarende anvendelse for«, og efter »Advokatrådets medlemmer,« indsæt-

tes: »medlemmer af Advokatrådets udvalg,«.

§ 143 b, stk. 1, 3.

4. pkt.,

ophæves.

§ 143 b, stk. 2

indsættes efter »Advokatrådets medlemmer,«:

»medlemmer af Advokatrådets udvalg,«.

§ 260, stk. 3, nr. 4,

udgår »personer, der er«.

UDKAST

§ 526, stk. 3,

stk. 4, 3. pkt.,

ændres »jf. § 3, nr. 34« til: »jf. § 3, nr.

32«.

§7

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1600 af 25. december 2022, fore-

tages følgende ændringer:

§ 9 f, stk. 2,

ændres »§ 13 g« til: »§ 13 g, stk. 1-5«.

§ 9 f, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Bestemmelserne i § 13 g, stk. 1-5, finder anvendelse indtil afholdelsen af

det i § 9 c, stk. 1, nævnte møde med fordringshaverne.«

§ 10 a, stk. 5, nr. 3,

indsættes efter »i det omfang«: »tvangsakkorden

omfatter de i stk. 3, nr. 1, angivne fordringer, og«.

§ 11 e, stk. 2, 3. pkt., stk. 5, 4. pkt.,

stk. 6, 2. pkt.,

ændres »§ 13 d, stk.

2 og 3« til: »§ 13 d, stk. 2-4«.

§ 14 c, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »løbende ydelse«: »eller successiv

ydelse«.

§8

I lov om forældelse af fordringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. no-

vember 2015, som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018, foretages

følgende ændring:

§ 21, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »Ombudsmandens udtalelse« til: »ombuds-

mandens afslutning af sagen«.

UDKAST

§9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsmini-

steren tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-3.

Stk. 3.

§§ 1-3 finder ikke anvendelse på sager, som Erhvervsstyrelsen før

bestemmelsernes ikrafttræden, jf. stk. 2, har oversendt til skifteretten, jf. §

225, stk. 1, i selskabsloven, § 115, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde,

og § 20 a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. For disse

sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at §§ 1-3 efter bestem-

melsernes ikrafttræden, jf. stk. 2, ikke finder anvendelse i bestemte rets-

kredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode. I det omfang det efter

1. pkt. er fastsat, at lovens §§ 1-3 ikke finder anvendelse, finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

§ 7 finder ikke anvendelse på forebyggende rekonstruktionsbe-

handlinger og rekonstruktionsbehandlinger, der er indledt før lovens ikraft-

træden. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf.

dog stk. 6.

Stk. 6.

§ 7, nr. 4, finder anvendelse på rekonstruktionsbehandlinger, der

behandles efter konkurslovens afsnit IB, og som er indledt før lovens ikraft-

træden, hvis det møde, der fremgår af konkurslovens § 11 a, stk. 2, 1. og 2.

pkt., endnu ikke er afholdt.

§ 10

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1-5 og §§ 7-8 kan ved kongelig anordning sættes helt eller del-

vist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold til-

siger.

Stk. 3.

§§ 4 og 7 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Digitalisering af tvangsopløsningssager

2.1.1.Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Ændring af reglerne om anvendelse af domstolenes skifteportal i

dødsboskiftesager

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Ændring af værgemålsloven

2.3.1. Indhentelse af oplysninger i visse sager om værgemål

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

2.3.2. Etablering af terminaladgang til økonomiske oplysninger

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.2.3. Den foreslåede ordning

2.4. Ændringer af retsplejeloven

2.4.1 Juridiske bachelor- eller kandidateksamener fra Det Forenede

Kongerige

UDKAST

2.4.1.1. Gældende ret

2.4.1.2 Justitsministeriets overvejelser

2.4.1.3. Den foreslåede ordning

2.4.2. Tavshedspligt for medlemmer af Advokatrådets udvalg og

videregivelse af oplysninger til Advokatnævnet

2.4.2.1. Gældende ret

2.4.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.2.3. Den foreslåede ordning

2.5. Præcisering af forældelseslovens § 21, stk. 2, om foreløbig

afbrydelse af forældelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Ændringer af konkursloven

2.6.1. Ændring af reglerne om tvungent skyldnerskifte ved

virksomhedsoverdragelse ved brug af ”fast track”-proceduren

forbindelse med en forebyggende rekonstruktion

2.6.1.1. Gældende ret

2.6.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.6.1.3. Den foreslåede ordning

2.6.2. Frist for virksomhedsoverdragelse i forbindelse med

forebyggende rekonstruktion,

hvis ”fast track”-proceduren

anvendes

2.6.2.1. Gældende ret

2.6.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.6.2.3. Den foreslåede ordning

2.6.3. Ændring om løbende ydelser i relation til en finansiel

leasingaftale i tilfælde af, at der anvendes en tvangsakkord under

rekonstruktion

UDKAST

2.6.3.1. Gældende ret

2.6.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.6.3.3. Den foreslåede ordning

2.6.4. Ændring af reglerne om nærtståendes stemmeret

2.6.4.1. Gældende ret

2.6.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.6.4.3. Den foreslåede ordning

2.6.5. Sidestilling af successive og løbende ydelser i forbindelse med

virksomhedsoverdragelse under rekonstruktion

2.6.5.1. Gældende ret

2.6.5.2. Justitsministeriets overvejelser

2.6.5.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning og baggrund

Domstolsstyrelsen står i de kommende år over for at skulle modernisere

store dele af domstolenes it-systemer.

I dag understøttes sagsbehandlingen af sager på skifteretsområdet af forskel-

lige DSI-systemer (it-systemer). Den tekniske platform er forældet og sup-

porteres snart ikke længere af producenten. Derudover er systemerne util-

strækkelige i forhold til at understøtte retternes nuværende og kommende

behov.

For at imødegå de udfordringer, der er forbundet med DSI-systemerne, har

Domstolsstyrelsen iværksat ”Straffe-

og skifteprogrammet”,

der udvikler og

udruller tidssvarende it-systemer til understøttelse af sagsbehandlingen på

straffe- og skifteretsområderne ved domstolene. Udviklingen og udrulnin-

gen af de nye it-løsninger til behandling af straffe- og skiftesager sker i en

række releases.

Første release er gennemført ved lov nr. 697 af 24. maj 2022 om ændring af

bl.a. lov om skifte af dødsboer, hvorefter anmeldelse af krav, tilgodehaven-

der mv. i dødsboskiftesager skal ske på domstolenes skifteportal. Anden re-

lease, som havde til formål at digitalisere behandlingen af forenklede bøde-

sager og dermed optimere understøttelsen af sagsbehandlingen, er blevet

gennemført ved en implementering af et særligt bødesagssystem uden, at

der var behov for at ændre i lovgivningen.

Den tredje og aktuelle release i

”Straffe-

og skifteprogrammet” består af ud-

rulningen af en ny it-løsning til understøttelse af skifterettens behandling af

tvangsopløsningssager

–

den såkaldte skifteportal. Fremover vil tvangsop-

løsningssager som udgangspunkt skulle behandles ved anvendelse af dom-

stolenes skifteportal, herunder vil al skriftlig kommunikation med skifteret-

terne, landsretterne eller Højesteret i tvangsopløsningssager skulle ske på

skifteportalen. Det er nødvendigt at fastsætte et krav om, at behandling af

tvangsopløsningssager som udgangspunkt skal ske på skifteportalen.

UDKAST

Den praktiske udrulning af skifteportalen til brug ved skifteretterne vil ske i

etaper, således at der i en pilotperiode alene vil blive stillet krav om og være

mulighed for anvendelse af skifteportalen i tvangsopløsningssager ved ud-

valgte skifteretter. Efter denne pilotperiode vil skifteportalen forventeligt i

løbet af nogle måneder blive udrullet til alle skifteretter. Det vil således kun

være muligt at indsende henvendelser i tvangsopløsningssager på skiftepor-

talen i sager, der behandles af skifteretter, som har taget skifteportalen i

brug.

Udrulning af en ny it-løsning til understøttelse af landsretternes og Højeste-

rets behandling af kæremål i forbindelse med en tvangsopløsningssag for-

ventes at ske i forbindelse med en senere release i

”Straffe-

og skiftepro-

grammet”. Den fornødne hjemmel til at stille krav om, at behandlingen af

sager om tvangsopløsning ved landsretterne og Højesteret, herunder skrift-

lig kommunikation med landsretterne og Højesteret, skal ske på skiftepor-

talen, tilvejebringes ved dette lovforslag, dog således at Domstolsstyrelsen

kan bestemme, hvornår bestemmelserne i lovforslaget skal have virkning

for landsretterne og Højesteret.

Lovforslaget indeholder på baggrund af ovenstående for det første en række

ændringer i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder, som er nødvendige for at indføre digital

behandling af tvangsopløsningssager (tredje release i Domstolsstyrelens

”Straffe- og skifteprogram”).

Der foreslås derfor en række ændringer i selskabsloven, lov om erhvervs-

drivende fonde og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som vil in-

debære, at tvangsopløsningssager fremover vil skulle behandles digitalt på

domstolenes skifteportal.

De foreslåede ændringer af selskabsloven vil bl.a. indebære, at al skriftlig

kommunikation med skifteretten, landsretterne og Højesteret i tvangsopløs-

ningssager skal ske på domstolenes skifteportal. Hvis kreditorer og debitorer

i tvangsopløsningssager vil anmelde krav og tilgodehavender til skifteretten,

UDKAST

skal anmeldelse således fremover ske på skifteportalen. Kreditorer og debi-

torer vil dog ligeledes fortsat kunne anmelde deres krav direkte til likvidator.

De forslåede ændringer af lov om erhvervsdrivende fonde og lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder vil medføre, at den foreslåede ændring af

selskabsloven tillige finder anvendelse ved tvangsopløsning af erhvervsdri-

vende fonde og virksomheder med begrænset ansvar.

Lovforslaget indeholder for det andet forslag til ændring af dødsboskiftelo-

ven, der vil gøre det muligt for skifteretterne og retspræsidenterne at be-

slutte, at domstolenes skifteportal, hvis særlige forhold foreligger, ikke skal

anvendes. Denne del af lovforslaget skal ses i sammenhæng med en tidligere

ændring af bl.a. dødsboskifteloven, hvorefter anmeldelse af krav, tilgodeha-

vender mv. i dødsboskiftesager skal ske på domstolenes skifteportal. Erfa-

ringerne med udrulningen af skifteportalen har derudover givet anledning

til forslag om enkelte andre ændringer af dødsboskifteloven.

For det tredje indeholder lovforslaget forslag til ændringer af en række be-

stemmelser i værgemålsloven. Til brug for behandlingen af sager om iværk-

sættelse, ændring og ophævelse af værgemål, førelse af tilsyn og godken-

delse af vederlag til værger indhenter Familieretshuset økonomiske oplys-

ninger om indkomst og formue fra Skattestyrelsen. De foreslåede ændringer

af værgemålsloven har til formål at lette adgangen til de oplysninger om

indkomst og formue, der fremgår af told- og skatteforvaltningens systemer.

Lovforslaget indeholder for det fjerde en ændring, der vil give justitsmini-

steren mulighed for at fastsætte en prøvetid som betingelse for autorisation

som advokatfuldmægtig for personer, der har bestået en juridisk bachelor-

eller kandidateksamen i Det Forenede Kongerige efter den 31. januar 2020,

når uddannelsen blev påbegyndt senest denne dato. Ændringen skal ses i

lyset af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands (Det For-

enede Kongerige) udtræden af Den Europæiske Union (EU) den 31. januar

2020.

UDKAST

Lovforslaget indeholder for det femte dels en sproglig justering af retsple-

jelovens § 143 b, stk. 1, dels en udvidelse af personkredsen, der har tavs-

hedspligt i forhold til oplysninger, de får kendskab til gennem tilsynsvirk-

somhed med advokater, til også at omfatte medlemmer af Advokatrådets

udvalg. Denne del af lovforslaget bygger bl.a. på et konkret forslag fra Ad-

vokatsamfundet.

Herudover indeholder lovforslaget for det sjette mindre ændringer i kon-

kursloven og retsplejeloven.

Endelig indeholder lovforslaget for det syvende en præcisering af forældel-

seslovens regler om foreløbig afbrydelse af forældelse, sådan at reglerne

kommer til at afspejle Folketingets Ombudsmands sagsgange. Det skal med-

virke til at undgå, at fordringshavere kan se sig nødsaget til at anlægge rets-

sag med det formål at afbryde forældelsesfristen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Digitalisering af tvangsopløsningssager

2.1.1.Gældende ret

Erhvervsstyrelsen kan efter selskabslovens § 225, stk. 1, anmode skifteret-

ten om at opløse et kapitalselskab, hvis der konstateres et eller flere objektivt

konstaterbare forhold, som ikke overholdes (såkaldt »tvangsopløsning«).

Efter selskabslovens § 227, stk. 1, offentliggøres Erhvervsstyrelsens beslut-

ning om at oversende et kapitalselskab til tvangsopløsning i skifteretten i

Erhvervsstyrelsens it-system. Enhver kan dermed orientere sig i Erhvervs-

styrelsens it-system og finde frem til, om et selskab er under tvangsopløs-

ning.

Tilsvarende regler gælder for erhvervsdrivende fonde i henhold til § 115,

stk. 1, og 116, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, samt for virksomhe-

der med begrænset ansvar i henhold til § 20 a, jf. § 20 i lov om visse er-

hvervsdrivende virksomheder.

UDKAST

Selskabsloven indeholder ikke regler om, hvordan Erhvervsstyrelsen anmo-

der skifteretten om tvangsopløsning efter selskabslovens § 225, stk. 1. I

praksis sender Erhvervsstyrelsen anmodninger om tvangsopløsning til skif-

teretten via e-mail.

Selskabsloven indeholder endvidere ikke regler om, til hvem og i hvilken

form meddelelse skal ske, hvis kreditor eller debitor eksempelvis ønsker at

oplyse skifteretten om et krav eller et tilgodehavende mod et selskab under

tvangsopløsning ved skifteretten efter selskabslovens § 221, jf. § 227, stk.

3, 2. pkt. Tilsvarende indeholder selskabsloven ikke regler om, hvordan

kommunikation mellem skifteretten og selskabets hidtidige direktør eller

mellem skifteretten og likvidator skal ske. I praksis sendes henvendelser og

krav mv. via e-mail eller fysisk post til skifteretten eller likvidator, som træf-

fer afgørelser i selskabets forhold, jf. selskabslovens § 227, stk. 3.

Lov om erhvervsdrivende fonde og lov om visse erhvervsdrivende virksom-

heder indeholder ligeledes ikke regler om, hvordan meddelelser og krav skal

sendes til skifteretten i forbindelse med skifterettens behandling af tvangs-

opløsningssager.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2019-2022, at

en stabil og fremtidssikret it-systemunderstøttelse er afgørende for, at dom-

stolene kan møde brugerne professionelt og tidssvarende, have kortere sags-

behandlingstider, skabe mere ensartethed og sikre kvalitet og effektivitet.

Værdier og mål fra strategien for 2019-2022 er fastholdt i Danmarks Dom-

stoles overordnede strategi for 2023-2027.

Domstolenes nuværende it-systemer til straffe- og skiftebehandling (DSI-

systemerne) er specialiserede fagsystemer, der har understøttet retternes

sagsbehandling siden 1990’erne. DSI-systemerne

er baseret på en platform,

der ikke lever op til kravene til tidssvarende og digital sagsbehandling, lige-

som supporten af systemerne forventeligt vil ophøre i 2025. Danmarks

UDKAST

Domstole står derfor i de kommende år over for at skulle modernisere store

dele af domstolenes it-systemer og sikre driftsstabiliteten i de eksisterende.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det er afgørende, at der etableres sta-

bile og fremtidssikrede it-løsninger på bl.a. skifteretsområdet for at sikre en

forsat sikker og tilfredsstillende drift på området.

Anvendelsen af domstolenes skifteportal til behandling af sager om tvangs-

opløsning er et led i digitaliseringen af skifteretsområdet, og nærværende

lovforslag skal ses i sammenhæng med lov nr. 697 af 24. maj 2022 om æn-

dring af bl.a. lov om skifte af dødsboer, hvorefter anmeldelse af krav, tilgo-

dehavender mv. i dødsboskiftesager skal ske på domstolenes skifteportal.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Der lægges med lovforslaget op til at indsætte en ny bestemmelse i selskabs-

lovens kapitel om tvangsopløsning af kapitalselskaber, som indeholder de

tilføjelser til selskabsloven, der er nødvendige for anvendelsen af domstole-

nes digitale skifteportal for så vidt angår tvangsopløsningssager.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at behandling af tvangsopløs-

ningssager i skifteretten, landsretten og Højesteret fremover skal ske digitalt

på domstolenes skifteportal, idet Domstolsstyrelsen dog vil skulle fastsætte

det nærmere tidspunkt for, hvornår skifteportalen udrulles til henholdsvis

skifteretterne, landsretterne og Højesteret. Det forudsættes, at udrulningen

vil skulle ske i etaper.

Når skifteportalen er blevet udrullet til skifteretterne, vil Erhvervsstyrelsens

anmodning om opløsning af et kapitalselskab blive modtaget digitalt via

skifteportalen, hvorefter sagerne oprettes automatisk. Skifteretten vil heref-

ter behandle og afslutte sagen digitalt på skifteportalen.

Henvendelser til skifteretten, landsretterne og Højesteret i tvangsopløs-

ningssager vil således skulle ske digitalt på skifteportalen, når de pågæl-

dende retter eller de pågældende retsinstanser har taget skifteportalen i brug.

UDKAST

Dermed vil al skriftlig kommunikation, bl.a. mellem skifteretten og den hid-

tidige direktør i det selskab, som Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten

om at tvangsopløse efter § 225, mellem skifteretten og likvidator samt mel-

lem skifteretten og eventuelle kreditorer, debitorer mv., fremover skulle ske

digitalt på skifteportalen.

Skifteportalen vil således med den foreslåede ændring af selskabsloven

blive en samlet indgang for alle aktører i forbindelse med enhver skriftlig

henvendelse til skifteretten i en tvangsopløsningssag.

Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at kære af skifterettens afgø-

relser i tvangsopløsningssager skal ske på skifteportalen. Dette ændrer dog

ikke på, at der fortsat kan ske kære mundtligt til retsbogen. Tilsvarende skal

kære af landsrettens afgørelser ske på skifteportalen. Skriftlig kommunika-

tion mellem kærende og landsretterne henholdsvis Højesteret vil tilsvarende

skulle ske digitalt på skifteportalen.

Skifterettens beføjelser vil skulle udøves af Sø- og Handelsretten i de områ-

der, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg og ret-

terne i Glostrup og Lyngby.

I det omfang skifterettens beføjelser udøves af Sø- og Handelsretten, jf. sel-

skabslovens § 8, gælder de foreslåede ændringer tillige al skriftlig kommu-

nikation med Sø- og Handelsretten samt behandling af tvangsopløsningssa-

ger.

Det foreslås, at en digital meddelelse, der sendes via domstolenes skiftepor-

tal, anses for at være kommet frem til skifteretten på det tidspunkt, hvor den

er tilgængelig for skifteretten på domstolenes skifteportal. Det vil sige på

det tidspunkt, hvor meddelelsen kan behandles eller læses af skifteretten.

Det er i den sammenhæng uden betydning, om skifteretten faktisk læser eller

behandler meddelelsen.

UDKAST

Domstolene kommunikerer i dag i en vis udstrækning digitalt med brugerne,

og henvendelser til domstolene sker ofte digitalt. Med lov nr. 737 af 25. juni

2014, der trådte i kraft den 1. januar 2015, blev der indsat en ny bestemmelse

i retsplejelovens § 148 b, hvorefter underskriftskravet blev ophævet i civile

sager og straffesager. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2013-14, A, L 178 som fremsat, side 112, at formålet med

bestemmelsen bl.a. er at muliggøre digital fremsendelse af processkrifter.

Med lov nr. 1867 af 29. december 2015, der trådte i kraft den 1. januar 2016,

blev der indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 148 a, der omhandler

behandling af borgerlige sager på domstolenes sagsportal. Af bemærknin-

gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 22 som fremsat,

side 13, fremgår, at rettens meddelelser, retsbøger og domme ikke længere

vil blive sendt til sagens deltagere, men i stedet vil blive publiceret på sags-

portalen. Retsbøger og domme vil endvidere ikke blive underskrevet frem-

over, men parterne kan efter behov rekvirere en underskrevet kopi af disse

hos retten.

Med forslaget om ændring af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde

og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder forudsættes det, at alle sa-

ger om tvangsopløsning behandles på skifteportalen, og at skifteretten,

landsretten og Højesteret på skifteportalen kommunikerer med brugerne af

skifteportalen. Ligesom det er tilfældet for borgerlige sager, der efter rets-

plejelovens bestemmelser behandles på domstolenes sagsportal, vil der ikke

være krav om underskrift af dokumenter i tvangsopløsningssager, ligesom

afgørelser, retsbøger mv. fremover ikke vil blive underskrevet af skifteret-

ten, landsretten eller Højesteret.

Skifteportalen vil kunne tilgås på to måder. Det kan ske enten via en visuel

brugergrænseflade på internettet, hvor kreditorer, debitorer mv., der ønsker

at henvende sig til skifteretten, landsretten eller Højesteret i en tvangsopløs-

ningssag, manuelt skal indtaste bestemte oplysninger i foruddefinerede fel-

ter eller via et API (en såkaldt

”system-til-system-løsning”).

UDKAST

Hvis f.eks. den hidtidige direktør i det selskab, som Erhvervsstyrelsen har

anmodet skifteretten om at tvangsopløse efter selskabslovens § 225, eller

andre, der i forbindelse med tvangsopløsningssagen skal anvende skiftepor-

talen, ikke ved skifterettens hjælp og vejledning kan bringes i stand til at

anvende skifteportalen, vil de pågældende kunne undtages fra pligten til at

anvende skifteportalen. Der skal foretages en konkret vurdering af, om de

pågældende ikke vil være i stand til at anvende skifteportalen og træffe be-

slutning om at undtage den pågældende. Det forventes, at alle professionelle

repræsentanter, såsom advokater, revisorer mv., som udgangspunkt vil være

i stand til at anvende skifteportalen.

Skifteretten, landsretten og Højesteret vil efter den foreslåede ordning kunne

beslutte, at en sag ikke skal behandles digitalt via skifteportalen, eller at

visse dokumenter eller meddelelser ikke skal indsendes til skifteretten via

skifteportalen, når særlige forhold gør sig gældende.

Hvis skifteportalen som følge af helt særlige tekniske vanskeligheder, her-

under systemnedbrud eller udefrakommende årsager, i en periode ikke kan

tilgås eller håndtere rettens sager eller visse af sagerne, kan retspræsidenten

beslutte, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller at sagerne ikke skal be-

handles på skifteportalen i en begrænset periode, indtil problemerne er af-

hjulpet.

I forbindelse med tvangsopløsningssager behandler skifteretten, landsretten

og Højesteret almindelige personoplysninger, herunder blandt andet navn

og adresse, samt oplysninger om personnummer. Behandling af almindelige

personoplysninger sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 1, litra e. Hjemmelsgrundelaget for behandling af oplysninger om

personnummer er databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

Skifteretten indsamler og behandler personoplysninger til brug for behand-

ling af tvangsopløsningssager. Der indsamles og behandles kun personop-

UDKAST

lysninger, der er nødvendige for behandling af tvangsopløsningssager. Skif-

teretten viderebehandler ikke personoplysningerne på en måde, der er ufor-

enelig med det oprindelige formål for indsamlingen.

Personoplysningerne opbevares kun så længe, det er nødvendigt i forhold til

behandling af en tvangsopløsningssag.

Lovforslaget indeholder etapevis udrulning af skifteportalen, således at der

i en pilotperiode alene vil blive stillet krav om anvendelse af skifteportalen

i tvangsopløsningssager ved udvalgte skifteretter. Det vil være Domstols-

styrelsen, der bemyndiges til at fastsætte, hvilke skifteretter der vil skulle

anvende skifteportalen i pilotperioden. Efter denne pilotperiode vil skifte-

portalen forventeligt i løbet af nogle måneder blive udrullet til alle skifteret-

ter, idet det vil bero på, hvad udkommet af pilotperioden har været, herunder

om der bl.a. som følge af de erfaringer, der måtte være gjort ved skifteret-

terne i pilotperioden, vil være behov for at ændre sagsgange mv. Det er

Domstolsstyrelsen, som bemyndiges til nærmere at fastsætte, hvornår ud-

rulningen til de skifteretter, der ikke har været omfattet af pilotperioden, vil

skulle ske. Udrulningen af skifteportalen til henholdsvis landsretterne og

Højesteret vil ske ved en senere release i ”Straffe- og skifteprogrammet”.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 9,

stk. 1-4, samt bemærkningerne hertil.

2.2. Ændring af reglerne om anvendelse af domstolenes skifteportal i døds-

boskiftesager

2.2.1. Gældende ret

Reglerne om anvendelse af domstolenes skifteportal i dødsboskiftesager fin-

des i dødsboskifteloven. Reglerne herom blev indført med § 3 i lov nr. 697

af 25. maj 2022, der bl.a. indsatte § 8, stk. 2, og § 10 a i dødsboskifteloven.

Det fremgår af § 10 a, stk. 1, i dødsboskifteloven, at fordringer og andre

krav mod boet anmeldes til skifteretten, og at anmeldelse skal ske på dom-

stolenes skifteportal.

UDKAST

Derudover fremgår det af dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, og § 10 a, stk. 2, at

oplysning om besiddelse af afdødes aktiver samt tilgodehavender, der tilfal-

der boet, anmeldes til skifteretten på domstolenes skifteportal eller til den

person, der varetager boets interesser.

Den person, der varetager boets interesser, vil i praksis være bobestyreren

eller boets kontaktperson. På samme måde som anmeldelse af krav og tilgo-

dehavender mv. skal ske på domstolenes skifteportal, skal også den person,

der varetager boets interesser, gøre sig bekendt med de krav og tilgodeha-

vender, der er anmeldt, ved at anvende domstolenes skifteportal, jf. dødsbo-

skiftelovens § 10 a, stk. 4.

Hvis en kreditor, kontaktperson eller anden person, der i forbindelse med

dødsboskiftet skal anvende skifteportalen, ikke ved skifterettens hjælp og

vejledning kan bringes i stand til at anvende skifteportalen, vil den pågæl-

dende kunne fritages fra pligten til at anvende portalen, jf. dødsboskiftelo-

vens § 10 a, stk. 5. Skifteretten skal foretage en vurdering af, om den pågæl-

dende vil være i stand til at anvende skifteportalen.

Dødsboskifteloven indeholder ingen regler

–

svarende til retsplejelovens §

148 a, stk. 5 og 6, som angår domstolenes sagsportal

–

der tager højde for

situationer, hvor det kan blive nødvendigt for skifteretten eller retspræsiden-

ten at beslutte, at domstolenes skifteportal undtagelsesvis ikke skal anven-

des til anmeldelse af krav og tilgodehavender m.v.

Dødsboskifteloven indeholder forskellige andre regler om anmeldelse af

fordringer og andre krav mod et dødsbo, herunder navnlig reglerne i lovens

§ 82 om krav til anmeldelsens indhold samt reglen i § 83, stk. 2, nr. 1, hvor-

efter krav, som efter dødsfaldet er fremsat skriftligt, og som inden anmel-

delsesfristens udløb er kommet frem til boet, er undtaget fra præklusion.

Ifølge bemærkningerne til dødsboskiftelovens § 83, jf. Folketingstidende

1995-96, tillæg A, side 2893, forhindrer reglen, at der sker præklusion i til-

fælde, hvor dette ville føles som åbenbart urimeligt, f.eks. fordi en regning,

uden at afsenderen på afsendelsestidspunktet havde kendskab til dødsfaldet,

er fremsendt til betaling og rent faktisk bliver boet bekendt. Det fremgår

UDKAST

derudover af bemærkningerne, at bestemmelsen medfører, at anmeldelser

fremsendt til visse andre adressater end den i bekendtgørelsen i Statstidende

angivne, det være sig til skifteretten, enhver af arvingerne eller en bobesty-

rer, vil være tilstrækkelig til at afbryde præklusion. Også regninger, som er

stilet til afdøde og fremsendt til afdødes adresse eller forretningsadresse ef-

ter dødsfaldet, vil herefter være undtaget fra præklusion, såfremt kravet rent

faktisk er kommet til boets kundskab.

Det bemærkes, at den tidligere bestemmelse i dødsboskiftelovens § 81, stk.

3, nr. 3, hvorefter en bekendtgørelse i Statstidende skal indeholde oplysnin-

ger om en person, til hvem anmeldelse skal ske, er ophævet ved § 3, nr. 5, i

lov nr. 697 af 24. maj 2022, fordi anmeldelse af fordringer og andre krav

efter ændringslovens ikrafttræden alene skal ske på domstolenes skiftepor-

tal, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1, 2. pkt.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af Danmarks Domstoles overordnede strategi, at en stabil og

fremtidssikret it-systemunderstøttelse er afgørende for, at domstolene kan

møde brugerne professionelt og tidssvarende, have korte sagsbehandlings-

tider, skabe mere ensartethed og sikre kvalitet og effektivitet. Danmarks

Domstole står i de kommende år over for at skulle modernisere store dele af

domstolenes it-systemer og sikre driftsstabiliteten i de eksisterende.

Skifteportalens anvendelse i dødsboskiftesager er første led i den kom-

mende digitalisering af hele skifteområdet. Denne første del af skifteporta-

lens funktionalitet blev sat i kraft i efteråret 2022, og omfattede digital an-

meldelse af krav og tilgodehavender mv. i dødsboskiftesager.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det er afgørende for at sikre en fortsat

sikker og tilfredsstillende drift af domstolenes skifteportal, at der etableres

hjemmel til, at skifteretten eller vedkommende retspræsident kan beslutte,

når der foreligger særlige forhold, at domstolenes skifteportal ikke skal an-

vendes i bestemte tilfælde eller i en afgrænset periode.

Det er også Justitsministeriets vurdering, at reglen i dødsboskiftelovens §

83, stk. 2, nr. 1, hvorefter krav, som efter dødsfaldet er fremsat skriftligt, og

UDKAST

som inden anmeldelsesfristens udløb er kommet frem til boet, er undtaget

fra præklusion, bør ophæves af hensyn til den effektive behandling af sager

om dødsboskifte, som nu foregår ved anvendelse af domstolenes skiftepor-

tal.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre dødsboskifteloven, så skifteretten, når der foreligger

særlige forhold, navnlig hvor hensynet til statens sikkerhed eller hensynet

til personers liv eller helbred tilsiger det, eller hvor skifteportalen ikke er

egnet til at håndtere en bestemt situation, kan træffe afgørelse om, at for-

dringer og andre krav, tilgodehavender, der tilfalder boet mv. i konkrete til-

fælde ikke skal anmeldes til skifteretten på domstolenes skifteportal. Hvis

domstolenes skifteportal som følge af helt særlige tekniske vanskeligheder,

herunder systemnedbrud eller udefrakommende årsager, i en periode ikke

kan tilgås eller håndtere skifterettens sager eller visse af sagerne, kan rets-

præsidenten beslutte, at skifteportalen ikke skal anvendes i en begrænset pe-

riode, indtil problemerne er løst.

Det foreslås endvidere i forlængelse af indførelsen af domstolenes skifte-

portal at ændre dødsboskifteloven således, at krav, som efter dødsfaldet er

fremsat skriftligt uden om skifteportalen, og som inden anmeldelsesfristens

udløb er kommet frem til boet, ikke længere vil være undtaget fra præklu-

sion. Krav, der er fremsat rettidigt uden om skifteportalen i overensstem-

melse med den fremgangsmåde, som fastsættes i tilfælde af systemnedbrud

mv., jf. de foreslåede bestemmelser i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 6 og 7

(lovforslagets § 4, nr. 8), prækluderes ikke.

Endelig foreslås enkelte ændringer af dødsboskifteloven, der har sammen-

hæng med indførelsen af domstolenes skifteportal. Det foreslås, at dødsbo-

skiftelovens § 9, 2. pkt., ophæves, og at dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1,

ændres, således at det udtrykkeligt fremgår, at fordringer og andre krav mod

afdøde

–

dvs. fordringer og andre krav, som afdøde har pådraget sig før

dødsfaldet

–

såfremt de anmeldes,

skal

anmeldes til skifteretten på skifte-

portalen, mens fordringer og andre krav, som stiftes af boet efter dødsfaldet,

UDKAST

kan

anmeldes til skifteretten. Hvis en fordring eller andet krav i sidstnævnte

tilfælde anmeldes til skifteretten,

skal

anmeldelse ske på skifteportalen.

2.3. Ændring af værgemålsloven

2.3.1. Indhentelse af oplysninger i visse sager om værgemål

2.3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af værgemålslovens § 13, stk. 1, at Familieretshuset eller retten

træffer afgørelse om værgemål efter §§ 5-10. Af § 18, stk. 1, fremgår det, at

Familieretshuset eller retten sørger for sagens oplysning.

Det fremgår af § 18, stk. 4, at Familieretshuset eller retten kan afkræve per-

soner, der har kendskab til den pågældende, de oplysninger, som anses for

nødvendige for behandling af sagen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 18, stk. 4, jf. Folketingstidende 1994-

95, tillæg A, side 2472, at bestemmelsen giver statsamtet (nu Familierets-

huset) og retten udtrykkelig hjemmel til bl.a. at indhente lægeerklæring og

institutionsudtalelse, jf. stk. 2 og 3, samt dokumentation eller udtalelser fra

f.eks. sagsbehandlere eller socialforvaltningen uden samtykke fra den, der

begæres sat under værgemål. Det fremgår videre, at sådanne oplysninger

med bestemmelsen kan videregives til statsamtet (nu Familieretshuset) eller

retten uden tilsidesættelse af tavshedspligtsbestemmelser, og at dokumenta-

tion eller udtalelser også vil kunne indhentes fra andre, der har kontakt med

den pågældende. Endelig er det i bemærkningerne antaget, at denne bestem-

melse om oplysninger fra andre ikke vil blive anvendt særligt hyppigt i prak-

sis.

I dag indhentes der ved behandling af sager om iværksættelse eller ændring

af værgemål med henvisning til bestemmelsen blandt andet oplysninger om

den pågældende borgers indkomstforhold ved fremsendelse af anmodning

herom til Skattestyrelsen. Oplysningerne anvendes blandt andet til at vur-

dere, hvorvidt et økonomisk værgemål vil være formålstjenstligt, og hvor-

vidt der bør ske indsættelse af formue i et forvaltningsinstitut.

2.3.1.2. Justitsministeriets overvejelser

UDKAST

Det er Justitsministeriets opfattelse, at den nugældende formulering af vær-

gemålslovens § 18, stk. 4, giver hjemmel til den nuværende praksis, hvoref-

ter der til brug for behandlingen af bestemte sager indhentes nødvendige

oplysninger om den pågældende borgers indkomstforhold fra Skattestyrel-

sen. Det er dog samtidig Justitsministeriets opfattelse, at det bør fremgå med

større klarhed af bestemmelsen, at det er tilfældet

Det foreslås på den baggrund, at der i bestemmelsen indsættes ordene ”eller

myndigheder”.

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i bestemmelsen efter ordet ”personer” indsættes ”eller

myndigheder”, således at det vil fremgå bestemmelsen, at den giver mulig-

hed for indhentelse af oplysninger fra andre myndigheder i de omhandlede

situationer.

Den foreslåede ændring af værgemålslovens § 18, stk. 4, vil medføre, at det

kommer til at fremgå klart af bestemmelsens ordlyd, at Familieretshuset el-

ler retten kan afkræve myndigheder, der har kendskab til den pågældende,

de oplysninger, som anses for nødvendige for behandling af sagen.

2.3.2. Etablering af terminaladgang til økonomiske oplysninger

2.3.2.1. Gældende ret

I sager om iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål, jf. værge-

målslovens §§ 5-10, samt nogle tilfælde af sager om førelse af tilsyn med

værger, som påhviler Familieretshuset, jf. § 28, indhenter Familieretshuset

oplysninger om indkomst, aktiver og passiver ved at rette henvendelse til

Skattestyrelsen om tilsendelse af henholdsvis seneste årsopgørelse og en så-

kaldt ”R75” for den relevante borger. En ”R75”

er et dokument, der inde-

holder bl.a. en liste over konti og indeståender på konti i banker og forvalt-

ningsafdelinger.

Indhentelsen af oplysningerne foregår i praksis typisk således, at en medar-

bejder i Familieretshuset sender en skriftlig henvendelse til Skattestyrelsen,

hvor en medarbejder herefter finder de nødvendige bilag og sender dem til

UDKAST

Familieretshuset, hvor de journaliseres og indgår i den efterfølgende sags-

behandling.

I nogle sagstyper, f.eks. om fastsættelse af vederlag til værgen, jf. værge-

målslovens § 32, påhviler det værgen at indsende det relevante materiale,

f.eks. dokumentation for indkomst- og formueforhold for den, der er under

værgemål.

2.3.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Sager om iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål samt sager om

tilsyn med værger indebærer årligt en betydelig mængde anmodninger om

oplysninger, der sendes mellem Familieretshuset og Skattestyrelsen.

Sagerne vil kunne behandles mere hensigtsmæssigt ved etablering af hjem-

mel til, at Familieretshuset kan indhente oplysninger om indkomst og for-

mue elektronisk ved etablering af terminaladgang til de relevante oplysnin-

ger hos Skattestyrelsen. En sådan adgang vil udgøre en administrativ lettelse

for Skattestyrelsen, der vil undgå et væsentligt antal henvendelser, ligesom

det vil betyde en enklere sagsgang i Familieretshuset og en serviceforbed-

ring for de borgere, der på nuværende tidspunkt selv indhenter og medsen-

der de oplysninger, der fremgår af Skattestyrelsens systemer.

Hertil kommer, at der i visse typer tilsynssager er behov for at indhente øko-

nomiske oplysninger så hurtigt som muligt. Det bemærkes også, at der i

nogle tilsynssager, herunder navnlig de tilsynssager der er udløst af en klage,

kan være tale om indhentelse af oplysninger, som værgerne selv kan mangle

interesse i at indsende, og som det således efter Justitsministeriets opfattelse

er hensigtsmæssigt, at Familieretshuset selv kan indhente.

Familieretshuset har over for Justitsministeriet oplyst, at etablering af ter-

minaladgang til indhentelse af økonomiske oplysninger vil muliggøre en

mere smidig sagsgang ved fastsættelse af vederlag til værger, der er fast an-

taget af Familieretshuset.

2.3.2.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at der skabes hjemmel til etablering af terminaladgang til ind-

hentelse af henholdsvis indkomstoplysninger og såkaldte ”R75”ere i hen-

holdsvis sager om iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål og i

sager om førelse af tilsyn, ligesom det foreslås, at der skabes hjemmel til, at

ministeren kan fastsætte regler om terminaladgang i sager om fastsættelse

af værgers vederlag. I sidstnævnte sagstype forventes det, at bemyndigelsen

vil blive udmøntet i en ændring af bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december

2003 om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og

værgens vederlag m.v. (sagsbehandlingsbekendtgørelsen).

2.4. Ændringer af retsplejeloven

2.4.1 Juridiske bachelor- eller kandidateksamener fra Det For-

enede Kongerige

2.4.1.1. Gældende ret

Det fremgår af retsplejelovens § 135, at enhver advokat kan have en eller to

autoriserede fuldmægtige, der skal have bestået dansk juridisk bachelor- og

kandidateksamen jf. dog § 135 a, stk. 1.

Efter retsplejelovens § 135 a, stk.1, kan justitsministeren for personer, der i

en af EU's medlemsstater eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået

aftale, har bestået en juridisk kandidateksamen, fastsætte en prøvetid som

betingelse for ansøgerens autorisation som advokatfuldmægtig med henblik

på at sikre, at ansøgeren har det fornødne kendskab til dansk procesret samt

behersker det danske sprog på et sådant niveau, at ansøgeren kan gennem-

føre en hovedforhandling på forsvarlig vis. Det samme gælder for personer,

der i en af EU’s medlemsstater eller i et land, hvormed Fællesskabet har

indgået aftale, har bestået en juridisk bacheloreksamen og i Danmark har

bestået en juridisk kandidateksamen.

Det fremgår af bemærkningerne til retsplejelovens § 135 a, stk. 1, at bestem-

melsen lovfæster Justitsministeriets praksis med at fastsætte en prøvetid for

juridiske kandidater fra andre EU- eller EØS-lande eller Schweiz med hen-

blik på, at disse kan autoriseres som advokatfuldmægtige i Danmark, jf. Fol-

ketingstidende 2006-2007, tillæg A, side 5468.

UDKAST

Efter cirkulæreskrivelse nr. 11201 af 8. december 2015 om overførelse til

Civilstyrelsen af kompetencen til at træffe afgørelse i konkrete sager på ad-

vokatområdet er det Civilstyrelsen, der behandler ansøgninger om fastsæt-

telse af prøvetid efter retsplejelovens § 135 a, stk. 1.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til retsplejelovens § 135 a, stk.

1, at ansøgeren indledningsvis skal have vurderet sin udenlandske juridiske

kandidateksamen ved et universitet i Danmark med henblik på at få fastslået,

at ansøgerens juridiske kandidateksamen svarer til niveauet for en dansk ju-

ridisk bachelor- og kandidateksamen. Det er ikke et krav, at den udenland-

ske juridiske kandidateksamen har samme indhold som den danske juridiske

bachelor- og kandidateksamen, blot niveauet er det samme, jf. Folketingsti-

dende 2006-2007, tillæg A, side 5468.

Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne til bestemmelsen samme sted som

ovenfor, at hvis ovennævnte er tilfældet, kan ansøgeren søge Justitsministe-

riet om at fastsætte en prøvetid for at blive autoriseret som advokatfuldmæg-

tig. Justitsministeriet vil typisk fastsætte en prøvetid på mellem et halvt til

to år. Denne prøvetid vil i et vist omfang kunne medregnes i den tid, der

efter retsplejelovens § 119, stk. 2, nr. 4, kræves for at få beskikkelse som

advokat.

Justitsministeren kan endvidere fastsætte en prøvetid for personer, der i et

andet EU- eller EØS-land eller Schweiz har bestået en juridisk bachelorek-

samen og i Danmark har bestået en juridisk kandidateksamen, med henblik

på at disse personer autoriseres som advokatfuldmægtige, jf. retsplejelovens

§ 135 a, stk. 1, 2. pkt.

Det Forenede Kongerige udtrådte den 31. januar 2020 af EU, hvilket har

rejst spørgsmål om, hvorvidt retsplejelovens § 135 a, stk. 1, finder anven-

delse på personer, der forud for Det Forenede Kongeriges udtræden har be-

stået deres juridiske bachelor- eller kandidateksamen i Det Forenede Kon-

gerige.

UDKAST

Civilstyrelsen har i sin praksis anset den ovennævnte personkreds for om-

fattet af retsplejelovens § 135 a, stk. 1. Det indebærer, at personer, der har

bestået en juridiske bachelor- og kandidateksamen i Det Forenede Konge-

rige senest den 31. januar 2020, er omfattet af retsplejelovens § 135 a, stk.

1, jf. retsplejelovens § 135 a, stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder for personer,

der har bestået deres juridiske bacheloreksamen i Det Forenede Kongerige

senest den 31. januar 2020 og efterfølgende har bestået en juridisk kandi-

dateksamen i Danmark, jf. retsplejelovens § 135 a, stk. 1, 2. pkt.

2.4.1.2 Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet finder, at der er et særligt hensyn at tage til personer, der

har bestået en juridisk bachelor- eller kandidateksamen i Det Forenede Kon-

gerige efter den 31. januar 2020, når uddannelsen blev påbegyndt senest

denne dato, idet disse personer kan have indrettet sig i tillid til at kunne

ansøge om at få fastsat en prøvetid i medfør af retsplejelovens § 135 a, stk.

2.4.1.3. Den foreslåede ordning

For at afbøde konsekvenserne af at den ovennævnte personkreds ikke læn-

gere kan støtte ret på retsplejelovens § 135 a, stk. 1, foreslås der med lov-

forslaget indsat en bestemmelse, hvorefter retsplejelovens § 135 a, stk. 1, 1.

og 2. pkt., tilsvarende finder anvendelse for personer, der har bestået en ju-

ridisk bachelor- eller kandidateksamen i Det Forenede Kongerige efter den

31. januar 2020, når uddannelsen blev påbegyndt senest den dato.

2.4.2. Tavshedspligt for medlemmer af Advokatrådets udvalg og

videregivelse af oplysninger til Advokatnævnet

2.4.2.1. Gældende ret

Det fremgår af retsplejelovens § 143 a, stk. 1, at Advokatrådet i forbindelse

med udøvelsen af sit tilsyn med advokater kan indhente og modtage oplys-

ninger om specifikke advokater fra

1) domstolene om en advokats anmodning om salær i en sag, hvor den

pågældende er beskikket af retten,

UDKAST

2) politiet om en aktuel strafferetlig efterforskning mod en sigtet advo-

kat, når den pågældende er eller har været sigtet i sagen, medmindre

den pågældende advokat ikke er underrettet om efterforskningen,

3) anklagemyndigheden om en verserende eller afsluttet straffesag mod

en advokat, når den pågældende er eller har været sigtet i sagen,

medmindre den pågældende advokat ikke er underrettet om efter-

forskningen, og

4) skattemyndighederne om specificerede skatteoplysninger vedrø-

rende en advokat og oplysninger om ansøgninger om omkostnings-

godtgørelse til bistand fra en advokat.

Det fremgår desuden af retsplejelovens § 143 a, stk. 2, at følgende offentlige

myndigheder kan videregive bestemte oplysninger til Advokatrådet, hvis

myndigheden vurderer, at oplysningerne er relevante for rådets tilsyn med

advokater:

1) Politiet om en strafferetlig efterforskning mod en advokat.

2) Anklagemyndigheden om en verserende eller afsluttet straffesag

mod en advokat.

3) Skattemyndighederne om en advokats skattesag og om oplysninger

om ansøgninger om omkostningsgodtgørelse til bistand fra en advo-

kat.

4) Advokatnævnet.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 143 a, stk. 3, at følgende offent-

lige myndigheder skal videregive bestemte oplysninger til Advokatrådet om

en advokat, som myndigheden er kommet i besiddelse af som led i løsningen

af sine opgaver:

1) Domstolene, når der mod en advokat indgives konkursbegæring, be-

gæring om rekonstruktion, fogedretsbegæring af betydning for ad-

vokaternes erhverv, begæring om konkurskarantæne eller tvangs-

auktionsbegæring.

2) Direktoratet for Kriminalforsorgen, når en af kriminalforsorgens in-

stitutioner foretager politianmeldelse af en advokat for forseelser be-

UDKAST

gået i forbindelse med udførelsen af hvervet som advokat. Videregi-

velsen af oplysninger efter 1. pkt. kan dog undtages, hvis udleverin-

gen af oplysninger vil kunne kompromittere en eventuel efterforsk-

ning mod den pågældende advokat.

3) Anklagemyndigheden, når der rejses tiltale mod en advokat med på-

stand om hel eller delvis frakendelse af retten til at drive advokat-

virksomhed, jf. § 138.

Det fremgår ydermere af retsplejelovens § 143 a, stk. 4, at stk. 1-3 finder

tilsvarende anvendelse for oplysninger om autoriserede fuldmægtige, advo-

katselskaber, jf. § 124, og personer omfattet af § 124 c, stk. 1, nr. 2.

Af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, fremgår det, at forvaltningslovens § 27

om tavshedspligt finder anvendelse for Advokatrådets medlemmer, Advo-

katsamfundets ansatte og kredsbestyrelsens medlemmer, for så vidt angår

oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det

samme gælder for personer, der udfører serviceopgaver for de organisatio-

ner, der er nævnt i 1. pkt. Det anførte i 1. og 2. pkt. gælder også efter ansæt-

telses- eller kontraktforholdets ophør eller efter udløbet af en valgperiode

eller udpegningsperiode. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder i den

forbindelse tilsvarende anvendelse på de personer, der er omtalt i 1. og 2.

pkt.

Det fremgår af retsplejelovens § 143 b, stk. 2, at fortrolige oplysninger, som

Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfundets ansatte eller kredsbestyrel-

sens medlemmer modtager i henhold til dette kapitel, kun må anvendes i

forbindelse med tilsynshvervet.

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 143 b, stk. 3, at Advokatrådets

medlemmer, Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsens medlemmer

udelukkende kan videregive oplysninger til Advokatnævnet til varetagelsen

af dets opgaver efter denne lov og til relevante offentlige myndigheder, her-

under anklagemyndigheden, politiet og justitsministeren, til varetagelse af

deres opgaver efter deres lovgivning.

UDKAST

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen i retsplejelovens § 143 b,

stk. 1, 1. pkt., at bestemmelsen fastslår Advokatrådets tavshedspligt sva-

rende til forvaltningslovens § 27, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f,

jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 18 som fremsat, side

40.

Det følger endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at hensynet bag

Advokatrådets tavshedspligt bl.a. er, at Advokatrådet er nedsat ved lov og

varetager opgaver i det offentliges interesse. Rådet udfører desuden en til-

synsopgave, der kan sammenlignes med den tilsynsopgave, der i forhold til

andre brancher udføres af en offentlig myndighed, f.eks. Erhvervsstyrelsen

i forhold til revisorerne, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg

A, L 18 som fremsat, side 20.

Det følger endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at hensynet bag

Advokatrådets tavshedspligt også er, at de oplysninger, som Advokatrådet i

medfør af retsplejelovens § 143 a, stk. 1-3, har ret til at modtage og indhente

fra de offentlige myndigheder, der er nævnt i bestemmelserne, ofte kan være

af fortrolig karakter, og at forvaltningslovens § 27 uden bestemmelsen ikke

ville finde anvendelse for Advokatrådet, jf. Folketingstidende 2018-19 (1.

samling), tillæg A, L 18 som fremsat, side 22. Det skyldes, at Advokatsam-

fundet, herunder Advokatrådet, efter gældende ret ikke er en del af den of-

fentlige forvaltning, hvorfor offentlighedsloven og forvaltningsloven ikke

gælder for Advokatsamfundet, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 18

som fremsat, side 13.

Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsernes medlemmer er tillige

omfattet af bestemmelsen, idet Advokatrådet udfører tilsynet, mens Advo-

katsamfundets ansatte og kredsbestyrelserne yder bistand til tilsynsvirksom-

heden, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 18 som frem-

sat, side 40.

UDKAST

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen i retsplejelovens § 143 b,

stk. 1, 2. pkt., at formålet med bestemmelsen er, at også f.eks. personer, der

arbejder med f.eks. rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af

elektronisk materiel, herunder IT-udstyr, og kantinedrift for Advokatrådet

mv. vil være omfattet af tavshedspligten, jf. Folketingstidende 2018-19 (1.

samling) tillæg A, L 18 som fremsat, side 40.

2.4.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Advokatsamfundet har over for Justitsministeriet oplyst, at visse af Advo-

katrådets udvalg bistår Advokatrådet i forhold til rådets tilsynsvirksomhed.

Det drejer sig bl.a. om Advokatrådets regel- og tilsynsudvalg, som på bag-

grund af en indstilling fra Advokatsamfundets sekretariat beslutter, om en

tilsynssag skal afsluttes, forelægges for Advokatrådet eller indbringes for

Advokatnævnet. Derudover bliver andre af Advokatrådets udvalg, f.eks.

Advokatrådets strafferetsudvalg, lejlighedsvis bedt om at komme med udta-

lelser om tilsynssager inden for deres specialområde. Medlemmer af Advo-

katrådets udvalg kan samtidig være medlemmer af Advokatrådet.

Efter Justitsministeriets opfattelse er medlemmer af Advokatrådets udvalg,

der også er medlemmer af Advokatrådet, omfattet af retsplejelovens § 143

b, hvormed tavshedspligten i forvaltningslovens § 27 finder anvendelse for

disse personer for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem

tilsynsvirksomheden. Efter ministeriets opfattelse er andre medlemmer af

Advokatrådets udvalg

–

dvs. medlemmer der ikke også er medlemmer af

Advokatrådet

–

derimod ikke omfattet af retsplejelovens § 143 b, hvorfor

tavshedspligten efter forvaltningslovens § 27 efter ministeriets opfattelse

ikke finder anvendelse for disse personer.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan medlemmer af Advokatrådets udvalg

ikke antages at være omfattet af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 2. pkt., om

”personer, der udfører serviceopgaver for de organisationer, der er nævnt i

1. pkt.”. Det fremgår således af

bemærkningerne til bestemmelsen, at f.eks.

personer, der arbejder med rengøring eller vagttjeneste, er omfattet af be-

stemmelsen.

UDKAST

Advokatsamfundet har over for Justitsministeriet peget på, at det er uhen-

sigtsmæssigt, at medlemmer af Advokatrådets udvalg, der ikke også er med-

lemmer af Advokatrådet, ikke er omfattet af retsplejelovens § 143 b. Justits-

ministeriet er enig med Advokatsamfundet heri.

2.4.2.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af ovenstående foreslås det, at medlemmer af Advokatrådets

udvalg fremover vil være omfattet af retsplejelovens § 143 b, stk. 1. Som

følge heraf foreslås det endvidere at ændre retsplejelovens § 143 b, stk. 2 og

3, således, at medlemmer af Advokatrådets udvalg fremover vil være om-

fattet af bestemmelserne. Med ændringerne vil medlemmer af Advokatrå-

dets udvalg blive sidestillet med Advokatrådets medlemmer, Advokatsam-

fundets ansatte og kredsbestyrelsernes medlemmer i relation til tavsheds-

pligt for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns-

virksomheden.

I øvrigt foreslås en sproglig justering af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, så

bestemmelsen kommer til at svare til andre tavshedspligtsbestemmelser i

særlovgivningen.

Retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 3. pkt., foreslås i den forbindelse samtidig

ophævet. Det skyldes, at det anførte i 3. pkt. allerede følger af straffelovens

§ 152, stk. 1.

Der er med den sproglige justering af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, ikke

tilsigtet ændringer i indholdet af bestemmelsen. F.eks. vil tavshedspligten

fortsat gælde efter udløbet af en valg- eller udpegningsperiode.

2.5. Præcisering af forældelseslovens § 21, stk. 2, om foreløbig afbrydelse

af forældelse

2.5.1. Gældende ret

Forældelse af fordringer er reguleret i forældelsesloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1238 af 9. november 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 140 af 28.

UDKAST

februar 2018. Forældelsesloven bygger på betænkning nr. 1460/2005 om

revision af forældelseslovgivningen, som er afgivet af Justitsministeriets

Forældelsesudvalg.

Efter forældelseslovens § 1 forældes fordringer på penge eller andre ydelser

efter lovens regler, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om for-

ældelse i anden lov. Loven bygger på det almindelige fordringsbegreb og

omfatter derfor alle tilfælde, hvor en person har ret til at kræve en ydelse

betalt, herunder krav på erstatning og godtgørelse uden for kontrakt fra en

forvaltningsmyndighed for tilsidesættelse af lovbestemte forpligtelser. Det

fremgår af bemærkningerne til forslag til lov nr. 522 af 6. juni 2007 om

forældelse af fordringer, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5577

ff., at det generelle formål med forældelsesreglerne er at tilskynde til, at for-

dringer afvikles eller bringes på det rene inden for rimelig tid.

I forældelsesloven sondres mellem »egentlig« og foreløbig afbrydelse af

forældelse. En »egentlig« afbrydelse, f.eks. ved skyldnerens erkendelse af

fordringen eller ved sagsanlæg, indebærer, at der løber en ny forældelses-

frist, mens en foreløbig afbrydelse medfører, at der udløses en tillægsfrist,

inden for hvilken »egentlig« afbrydelse vil kunne finde sted.

En foreløbig afbrydelse af forældelsen indebærer, at forældelse »tidligst«

indtræder 1 år efter en »foreløbig« foranstaltnings ophør. Hvis den almin-

delige forældelsesfrist fører til, at forældelse indtræder på et senere tids-

punkt, end hvad der ville følge af tillægsfristen, er det den almindelige frist,

der gælder.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget til lov nr. 522

af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer, jf. Folketingstidende 2006-07,

tillæg A, side 5602, er hensynet bag reglerne om foreløbig afbrydelse af

forældelse, at der kan forekomme en række situationer, hvor det på den ene

side ikke synes rimeligt over for skyldner at tillægge foranstaltningen virk-

ning som en »egentlig« afbrydelse, der medfører, at en helt ny forældelses-

frist begynder at løbe, men hvor det på den anden side heller ikke synes

UDKAST

rimeligt over for fordringshaver, at forældelse indtræder, mens foranstalt-

ningen pågår eller umiddelbart efter dens ophør.

Forældelsesloven § 21, stk. 2, er en regel om foreløbig afbrydelse af foræl-

delse.

Det fremgår af forældelseslovens § 21, stk. 2, 1. pkt., at foreløbig afbrydelse

af forældelse efter bestemmelsen grundlæggende er betinget af, at der er tale

om indbringelse af en sag om fordringens eksistens eller størrelse eller en

sag, som er afgørende herfor, for en administrativ myndighed inden foræl-

delsesfristens udløb. Forældelse indtræder tidligst 1 år efter, at myndighe-

den har givet meddelelse om sin afgørelse. Ifølge lovens § 21, stk. 2, 2. pkt.,

gælder dette, uanset om fordringen gøres gældende af den, der har indbragt

sagen, eller af den anden part, herunder det offentlige.

Såfremt en sådan sag inden for en i lov fastsat frist eller i øvrigt inden for

rimelig tid indbringes for en højere administrativ myndighed eller for Fol-

ketingets Ombudsmand, følger det af forældelseslovens § 21, stk. 2, 3. pkt.,

at tillægsfristen på 1 år regnes fra ”meddelelsen om denne myndigheds af-

gørelse, henholdsvis Ombudsmandens udtalelse”.

Det følger af bemærkningerne til forslaget til lov nr. 522 af 6. juni 2007 om

forældelse af fordringer, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5638,

at forældelseslovens § 21, stk. 2, 3. pkt., kun kan påberåbes i det omfang,

ombudsmandens udtalelse kan få betydning for fordringens eksistens eller

omfang, f.eks. fordi udtalelsen kan få betydning for bedømmelsen af gyl-

digheden af en administrativ afgørelse.

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Folketingets Ombudsmand træffer ikke afgørelser, men kan afgive en udta-

lelse, hvori ombudsmanden kan fremsætte kritik, afgive henstillinger samt i

øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag, jf. ombudsmandslovens § 22. Om-

budsmandens udtalelser er ikke bindende for myndighederne.

UDKAST

Ombudsmanden er ikke forpligtet til at undersøge og afgive en udtalelse i

sager, hvor betingelserne for at klage til ombudsmanden er opfyldt. Det føl-

ger således af ombudsmandslovens § 16, stk. 1, at ombudsmanden selv af-

gør, om en sag giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

I praksis bliver et betydeligt antal af de sager, hvor betingelserne for at klage

til ombudsmanden er opfyldt, afsluttet med henvisning til ombudsmandslo-

vens § 16, stk. 1. Det vil ofte skyldes, at ombudsmanden vurderer, at der

ikke er udsigt til, at en egentlig ombudsmandsundersøgelse vil kunne hjælpe

borgeren til et bedre resultat. Ombudsmanden har også mulighed for at af-

vise sager med henvisning til en prioritering af ombudsmandens ressourcer.

Forældelseslovens § 21, stk. 2, 3. pkt., omhandler efter sin ordlyd den situ-

ation, hvor ombudsmanden

afgiver en ”udtalelse”. Det kan på den baggrund

give anledning til tvivl, om bestemmelsen tillige omfatter de sager, hvor be-

tingelserne for at klage til ombudsmanden er opfyldt, men hvor ombuds-

manden afslutter sagen med henvisning til f.eks. ombudsmandslovens § 16,

stk. 1, og dermed ikke afgiver en ”udtalelse” i ombudsmandslovens for-

stand.

Denne usikkerhed om retstilstanden kan indebære, at en fordringshaver kan

se sig nødsaget til at indbringe en sag, der er under behandling ved ombuds-

manden, for domstolene med det formål at sikre sit krav. Hvis en fordrings-

haver indbringer en sag for domstolene, afslutter ombudsmanden efter fast

praksis sin behandling af sagen. Det sker i lyset af, at ombudsmandens virk-

somhed efter ombudsmandslovens § 7, stk. 2, ikke omfatter domstolene.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er muligt at kortlægge, i hvilket

omfang denne usikkerhed om fortolkningen af forældelseslovens § 21, stk.

2, har givet anledning til, at sager indbringes for domstolene, men at det ikke

kan afvises, at bestemmelsen i sin nuværende form vil kunne føre til, at sa-

ger indbringes for domstolene med det formål at afbryde forældelsesfristen,

uden forudgående indbringelse for eller afventning af sagens behandling

ved ombudsmanden.

UDKAST

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til lov nr. 522 af 6. juni 2007

om forældelse af fordringer, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side

5604, at baggrunden for, at 1-årsfristen skulle gælde i sager indbragt for

ombudsmanden, var, at kreditor i modsat fald uanset indbringelsen af det

pågældende spørgsmål for ombudsmanden ville kunne være nødt til at an-

lægge retssag alene med det formål at afbryde forældelsesfristen.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der behov for at gøre det klart, at sager

om fordringens eksistens eller størrelse eller sager, som er afgørende herfor,

omfattes af forældelseslovens § 21, stk. 2, når der er klaget til ombudsman-

den, hvor ombudsmandens behandling af sagen kan få betydning for for-

dringens eksistens eller omfang, og hvor betingelserne for at klage til om-

budsmanden er opfyldt.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre »Ombudsmandens udtalelse« til »ombudsmandens af-

slutning af sagen« i forældelseslovens

§ 21, stk. 2, 3. pkt.

Hermed tydelig-

gøres det, at bestemmelsen både omfatter situationer, hvor ombudsmanden

gennemfører en fuld realitetsbehandling af sagen og afgiver en udtalelse, og

situationer, hvor ombudsmanden afslutter sagen efter ombudsmandslovens

§ 16.

Bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor betingelserne for at klage

til ombudsmanden ikke er opfyldt. Det gælder bl.a., hvis klagen er indgivet

for sent, jf. ombudsmandslovens § 13, stk. 3, hvis ombudsmanden ikke er

kompetent til at behandle sagen efter ombudsmandslovens § 7, eller hvis

klageren ikke har udnyttet de administrative klagemuligheder, jf. ombuds-

mandslovens § 14.

Bestemmelsen omfatter således alene den situation, hvor der er klaget til

ombudsmanden, og betingelserne herfor er opfyldt. Det forhold, at ombuds-

manden behandler

–

eller kan behandle

–

en sag af egen drift, selvom den er

indgivet for sent, jf. § 13, stk. 3, eller de administrative klagemuligheder

UDKAST

ikke er udnyttet, jf. § 14, indebærer ikke, at sagen bliver omfattet af bestem-

melsen.

Tillægsfristen på 1 år regnes fra den dag, hvor ombudsmanden har givet

meddelelse om sin afslutning af sagen.

Der udløses ikke en ny tillægsfrist efter bestemmelsen i de tilfælde, hvor en

afsluttet sag på ny indbringes for ombudsmanden.

Bestemmelsen kan kun påberåbes i det omfang, ombudsmandens behand-

ling af sagen kan få betydning for fordringens eksistens eller omfang, f.eks.

fordi behandlingen kan få betydning for bedømmelsen af gyldigheden af en

administrativ afgørelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.6. Ændringer af konkursloven

2.6.1. Ændring af reglerne om tvungent skyldnerskifte ved virk-

somhedsoverdragelse

ved brug af ”fast track”-proceduren

i for-

bindelse med en forebyggende rekonstruktion

2.6.1.1. Gældende ret

Konkurslovens § 9 f regulerer gennemførelsen af en rekonstruktion under

en forebyggende rekonstruktion.

Konkursloven § 13 g, der finder anvendelse under en forebyggende rekon-

struktion, hvis der er nedlagt et fyldestgørelsesforbud efter konkurslovens §

9 b, jf. § 9 f, stk. 2, fastsætter, at rekonstruktion i form af en virksomheds-

overdragelse under visse betingelser kan ske med rekonstruktørens tilla-

delse, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Konkurslovens § 13 g fastsætter en ”fast track”-procedure

for virksomheds-

overdragelse. Forud for indsættelsen af bestemmelsen i konkurslovens § 13

g måtte en virksomhedsoverdragelse alene ske i overensstemmelse med et

rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten.

UDKAST

Det følger af konkurslovens § 13 g, stk. 6, der finder anvendelse under en

forebyggende rekonstruktion, hvis der er nedlagt fyldestgørelsesforbud, jf.

§ 9 f, stk. 2, at reglerne om tvungent skyldnerskifte i konkurslovens § 14 c,

stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved

gennemførelse af en ”fast

track”-virksomhedsoverdragelse

efter § 13 g. Ved tvungent skyldnerskifte

forstås, at rekonstruktionsboet kan overdrage en aftale til en køber eller tred-

jemand, uden at der skal indhentes samtykke fra medkontrahenten. Dette

indebærer, at hvis der i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse efter

§ 13 g overdrages en gensidigt bebyrdende aftale, der er videreført under

den forebyggende rekonstruktionsbehandling efter konkurslovens § 12 o, til

den nye virksomhedsejer, overgår skyldnerens rettigheder og forpligtelser

efter aftalen til erhververen, medmindre andet følger af retsforholdets be-

skaffenhed. I relation til løbende ydelser

–

f.eks. et lejeforhold

–

gælder dette

dog ikke medkontrahentens krav på vederlag

–

f.eks. husleje

–

for tiden in-

den rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. hertil konkurslovens § 14

c, stk. 2, 2. pkt., idet medkontrahentens eventuelle krav på depositum dog

skal opfyldes af erhververen. Arbejdsaftaler med ansatte er, jf. konkurslo-

vens § 14 c, stk. 3, ikke omfattet af det tvungne skyldnerskifte, idet lov om

lønmodtageres retsstilling regulerer sådanne aftaler.

Hvis virksomhedsoverdragelsen under en forebyggende rekonstruktion ikke

sker som led i en ”fast track”-procedure,

men derimod sker efter et vedtaget

og stadfæstet rekonstruktionsforslag, jf. konkurslovens § 9 g, stk. 1, er der

ikke hjemmel til at foretage et tvungent skyldnerskifte, idet det fremgår ek-

splicit af 9 g, stk. 1, at det alene er § 14 c, stk. 1, der finder anvendelse i

sådanne tilfælde. Hvis virksomhedsoverdragelsen under en forebyggende

rekonstruktion således sker som led i et vedtaget og stadfæstet rekonstruk-

tionsforslag, vil skyldnerskifte vedrørende aftaler, der overdrages til købe-

ren (dvs. tredjemand) som led i sådan virksomhedsoverdragelse, alene

kunne ske, i det omfang skyldneren forud for den forebyggende rekonstruk-

tion havde adgang hertil efter obligationsrettens regler. Retsstillingen efter

konkurslovens § 9 g, stk. 1, svarer dermed til retsstillingen under konkurs,

hvor et konkursbo heller ikke har en videregående adgang til skyldnerskifte

UDKAST

end den, som skyldneren havde inden konkursen. Det følger af bemærknin-

gerne til konkurslovens § 9 g, stk. 1, at det ville være for vidtgående, hvis

der var adgang til tvungent skyldnerkifte som led i en virksomhedsoverdra-

gelse under en forebyggende rekonstruktion, når det ikke vides, om skyld-

neren er insolvent eller kun har sandsynlighed herfor jf. Folketingstidende

2021-22, A, L 181 som fremsat, side 163.

2.6.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at som retstillingen er i dag, har

skyldneren under en forebyggende rekonstruktionsbehandling en mere vidt-

gående adgang til at foretage tvungent skyldnerskifte

ved en ”fast track”-

virksomhedsoverdragelse efter konkurslovens § 13 g, end hvis virksom-

hedsoverdragelsen under den forebyggende rekonstruktionsbehandling, jf.

konkurslovens § 9 g, stk. 1, sker efter et vedtaget og stadfæstet rekonstruk-

tionsforslag.

Ligesom det blev anset for vidtgående under en forebyggende rekonstruk-

tion at give skyldneren adgang til at foretage tvungent skyldnerskifte i rela-

tion til en virksomhedsoverdragelse, der sker efter et vedtaget og stadfæstet

rekonstruktionsforslag, jf. konkurslovens § 9 g, stk. 1, da det ikke vides, om

skyldneren er insolvent eller kun har sandsynlighed herfor, finder Justitsmi-

nisteriet, at det samme gør sig gældende i relation til en virksomhedsover-

dragelse, der sker efter ”fast track”-proceduren

i konkurslovens § 13 g.

2.6.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning indebærer, at reglerne om tvungent skyldnerskifte i

konkurslovens § 14 c, stk. 2-3, ikke vil finde anvendelse i forbindelse med

en ”fast track”-virksomhedsoverdragelse,

der efter konkurslovens § 13 g fo-

retages under en forebyggende rekonstruktion.

Hermed sidestilles retsstillingen for tvungent skyldnerkifte i forbindelse

med virksomhedsoverdragelse under en forebyggende rekonstruktion, hvor

”fast track”-proceduren

har været anvendt, med situationen hvor den ikke

har været anvendt.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.6.2. Frist for virksomhedsoverdragelse i forbindelse med en fo-

rebyggende rekonstruktion, hvis

”fast track”-proceduren

anven-

des

2.6.2.1. Gældende ret

Konkurslovens § 9 f regulerer gennemførelsen af en rekonstruktion under

en forebyggende rekonstruktion.

Konkurslovens § 13 g, der finder anvendelse under en forebyggende rekon-

struktion, hvis der er nedlagt et fyldestgørelsesforbud efter konkurslovens §

9 b, jf. § 9 f, stk. 2, fastsætter, at rekonstruktion i form af en virksomheds-

overdragelse under visse betingelser kan ske med rekonstruktørens tilla-

delse, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Under en rekonstruktion, der behandles efter reglerne i konkurslovens af-

snit IB, gælder adgangen til at foretage virksomhedsoverdragelse i medfør

af ”fast track”-proceduren

efter konkurslovens § 13 g alene, indtil der er

vedtaget en rekonstruktionsplan, jf. § 13 g, stk. 1. Rekonstruktionsplanen vil

under en rekonstruktion, der behandles efter konkurslovens afsnit IB blive

vedtaget efter afstemning blandt fordringshaverne, jf. konkurslovens § 11 e,

stk. 2, på det møde, der efter konkurslovens § 11 a, stk. 2, skal afholdes

senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, idet rekon-

struktøren dog kan anmode om at få udsat 4-ugersmødet, jf. konkurslovens

§ 11 e, stk. 5.

Under en forebyggende rekonstruktion, der behandles efter reglerne i kon-

kurslovens afsnit IA, skal rekonstruktionsplanen ikke vedtages ved afstem-

ning blandt fordringshaverne på det møde, der efter konkurslovens § 9 c,

stk. 1, skal afholdes senest fire uger efter, at der under en forebyggende re-

konstruktion er nedlagt fyldestgørelsesforbud.

2.6.2.2. Justitsministeriets overvejelser

UDKAST

Da der under en forebyggende rekonstruktion

–

i modsætning til under en

rekonstruktion, der behandles efter reglerne i konkurslovens afsnit IB

–

ikke

skal vedtages en rekonstruktionsplan, kan det give anledning til tvivl, hvor

længe en skyldner under en forebyggende rekonstruktion efter bestemmel-

sen i konkurslovens § 9 f, stk. 2, har adgang til at foretage en virksomheds-

overdragelse efter ”fast track”-proceduren

i konkurslovens § 13 g, som hen-

viser til, at virksomhedsoverdragelsen skal ske, inden der er vedtaget en re-

konstruktionsplan.

Det har ikke været hensigten, at en skyldner under en forebyggende rekon-

struktionsbehandling, når der er truffet bestemmelse om fyldestgørelsesfor-

bud, jf. § 9 c, stk. 1, skulle have en videre tidsmæssig adgang til at foretage

virksomhedsoverdragelse efter ”fast track”-proceduren

i konkurslovens §

13 g, end skyldneren ville have under en rekonstruktionsbehandling, der be-

handles efter konkurslovens afsnit IB,

hvor adgangen til at foretage ”fast

track”-virksomhedsoverdragelse

ophører ved vedtagelsen af rekonstrukti-

onsforslaget på 4-ugers mødet.

På den baggrund finder Justitsministeriet det rigtigst udtrykkeligt at regu-

lere, hvornår

en ”fast track”-virksomhedsoverdragelse

efter konkurslovens

§ 13 g, jf. § 9 f, stk. 1, senest skal være sket i relation til en forebyggende

rekonstruktionsbehandling.

2.6.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at fastsætte regler om en frist for en

”fast track”-virksomheds-

overdragelse i forbindelse med en forebyggende rekonstruktion.

Ændringen vil indebære, at en

”fast track”-virksomhedsoverdragelse

efter

konkurslovens § 13 g i relation til en forebyggende rekonstruktion vil skulle

foretages senest inden afholdelsen af mødet med fordringshaverne efter

konkurslovens § 9 c, stk. 1, der skal afholdes senest 4 uger efter, at der er

nedlagt fyldestgørelsesforbud, jf. § 9 c, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

2.6.3. Ændring om løbende ydelser i relation til en finansiel lea-

singaftale i tilfælde af, at der anvendes en tvangsakkord under

rekonstruktion

2.6.3.1. Gældende ret

Konkurslovens § 10 a regulerer indholdet af en tvangsakkord under en re-

konstruktionsbehandling, der behandles efter reglerne i konkurslovens af-

snit IB. Bestemmelsen finder tillige anvendelse under en forebyggende re-

konstruktion, jf. konkurslovens § 9 f, stk. 1.

Det følger af konkurslovens § 10 a, stk. 1, at en tvangsakkord kan gå ud på

procentvis nedsættelse eller bortfald af fordringer mod skyldneren eller på

betalingsudsættelse. Tvangsakkorden kan betinges af, at skyldnerens for-

mue eller en del heraf fordeles mellem fordringshaverne.

En tvangsakkord omfatter ikke de fordringer, der er nævnt i konkurslovens

§ 10 a, stk. 2, som derfor skal dækkes fuldt ud, ligesom det kan bestemmes

i akkorden, at småfordringer ikke omfattes af akkorden, hvorefter sådanne

fordringer ligeledes skal dækkes fuldt ud, jf. § 10 a, stk. 4, 2. pkt.

De fordringer, der er omfattet af konkurslovens § 10 a, stk. 3, vil blive om-

fattet af tvangsakkorden, idet skyldneren dog skal træffe et valg mellem tre

forskellige grupper af fordringer. En tvangsakkord kan således alene om-

fatte én af følgende grupper: 1) fordringer, der i tilfælde af konkurs omfattes

af konkurslovens § 97 eller § 98, nr. 2, bortset fra krav på konventionalbod,

i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab, 2) fordringer, der i hen-

hold til aftale står tilbage for de øvrige fordringshavere i tilfælde af skyld-

nerens konkurs, medmindre det fremgår af aftalen, at aftalen ikke gælder i

tilfælde af skyldnerens rekonstruktion, og 3) krav på konventionalbod, i det

omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab, jf. konkurslovens § 10 a, stk.

3. Når der er valgt en gruppe, bortfalder de lavere grupper, jf. konkurslovens

§ 10 a, stk. 5, nr. 4. Hvis skyldneren således f.eks. har valgt, at tvangsakkor-

den skal omfatte de fordringer, der er omfattet af konkurslovens § 10 a, stk.

UDKAST

3, nr. 1, vil de øvrige fordringer

–

dvs. fordringerne i konkurslovens § 10 a,

stk. 3, nr. 2-3

–

bortfalde ved tvangsakkorden.

Konkurslovens § 10 a, stk. 5, regulerer, hvilke fordringer der bortfalder ved

tvangsakkorden.

Efter konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3, medfører tvangsakkorden bortfald

af krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber

af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på løbende

ydelser, der angår perioden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning,

og som ikke omfattes af konkurslovens § 94, i det omfang fordringshaveren

ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag.

Det fremgår af bemærkningerne til konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3, at

ydelser, der udspringer af en leasingaftale, svarer til renter efter indlednin-

gen af rekonstruktionsbehandlingen, hvorfor ydelserne ikke skal kunne gø-

res gældende, i det omfang aftalen ikke er videreført, jf. Folketingstidende

2021-22, A, L 181 som fremsat, s. 170.

Det følger modsætningsvis af konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3, at andre

krav fra leasingselskabet, der udspringer af leasingaftalen

–

f.eks. ydelser,

der kan karakteriseres som afdrag og andre ikke-løbende ydelser som om-

kostninger ved tilbagetagelse og erstatningskrav for beskadigelse

–

derimod

ikke vil bortfalde ved tvangsakkorden efter bestemmelsen i konkurslovens

§ 10 a, stk. 5, nr. 3. Det er fordringshaveren, der skal godtgøre, at en ydelse

må sidestilles med et afdrag, hvis fordringshaverens krav ikke skal være

omfattet af konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3. Sådanne andre krav, vil dog

kunne være omfattet af akkorden, i det omfang skyldneren efter bestemmel-

sen i konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 1, vælger at lade fordringer, der i

tilfælde af konkurs omfattes af § 97 eller § 98, nr. 2, bortset fra krav på

konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab, være

omfattet af akkorden.

2.6.3.2. Justitsministeriets overvejelser

UDKAST

Justitsministeriet finder det rigtigst, at de krav, der er omfattet af § 10 a, stk.

5, nr. 3, alene bør bortfalde ved akkorden, hvis de øvrige dele af leasingaf-

talen omfattes af akkorden. Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt

på, at de krav, der er omfattet af konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3, kan

sidestilles med renter, og renter bortfalder alene efter § 10 a, stk. 5, nr. 2,

når der er tale om krav på renter for tiden efter rekonstruktionsbehandlin-

gens indledning af de fordringer, der er omfattet af tvangsakkorden.

2.6.3.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås en ændring i bestemmelsen i konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr.

3, således, at de krav, der er omfattet af konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3,

alene bortfalder, hvis de øvrige dele af leasingaftalen omfattes af tvangsak-

korden.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.6.4. Ændring af reglerne om nærtståendes stemmeret

2.6.4.1. Gældende ret

Konkurslovens § 11 e omhandler mødet med fordringshaverne, som i for-

bindelse med en rekonstruktionsbehandling skal afholdes senest fire uger

efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. hertil konkurslovens § 11

a, stk. 2. På mødet drøftes rekonstruktørens rekonstruktionsplan, og det vil

være muligt at fremsætte ændringsforslag til denne.

Konkurslovens § 11 e, stk. 2, omhandler afstemningen om rekonstruktions-

planen og eventuelle ændringsforslag, der skal finde sted på mødet. Det føl-

ger af § 11 e, stk. 2, 1. pkt., at rekonstruktionsplanen er vedtaget, medmindre

et flertal af fordringshavere stemmer imod, og dette flertal repræsenterer

mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give

stemmeret. Ændringsforslag til forslaget til rekonstruktionsplanen er vedta-

get, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer for, og dette flertal repræ-

senterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation

ville give stemmeret, jf. 2. pkt.

UDKAST

Konkurslovens § 11 e, stk. 5, omhandler muligheden for at udsætte mødet.

Det følger af § 11 e, stk. 5, 3. pkt., at udsættelse af mødet ikke kan ske, hvis

et flertal af fordringshavere stemmer imod, og dette flertal repræsenterer

mindst 25 pct. af de samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give

stemmeret.

Konkurslovens § 11 e, stk. 6, omhandler muligheden for på mødet at be-

stemme, at der skal ske beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i de

tilfælde, hvor en sådan ikke allerede er beskikket forud for mødet. Det følger

af § 11 e, stk. 6, 1. pkt., at rekonstruktøren eller fordringshavere, der repræ-

senterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation

ville give stemmeret, efter vedtagelsen af rekonstruktionsplanen kan an-

mode om, at skifteretten beskikker en regnskabskyndig tillidsmand, hvis der

ikke allerede er beskikket en sådan.

Det følger af bestemmelserne i konkurslovens § 11 e, stk. 2, 3. pkt., stk. 5,

4. pkt., og stk. 6, 2. pkt., at reglerne i konkurslovens § 13 d, stk. 2 og 3,

finder tilsvarende anvendelse ved afstemninger, der foretages på mødet efter

konkurslovens § 11 e. Konkurslovens § 13 d indeholder en række stemme-

regler, som bl.a. fastslår, hvornår en fordring har stemmeret, samt hvilke

fordringer, der ikke har stemmeret.

Ved lov nr. 896 af 21. juni 2022 om ændring af konkursloven (Indførelse af

regler om forebyggende rekonstruktion og revision af reglerne om rekon-

struktion og gældssanering, herunder implementering af rekonstruktions- og

insolvensdirektivet) blev bestemmelsen i konkurslovens § 13 d nyaffattet.

Bestemmelsen i den daværende § 13 d, stk. 3, som fastslog, at fordringer,

der tilhører skyldnerens nærtstående, ikke har stemmeret, blev som følge af

nyaffattelsen rykket til § 13 d, stk. 4, men der blev ved en fejl ikke foretaget

en konsekvensrettelse af henvisningen i § 11 e. Da den nugældende bestem-

melse i § 11 e ikke henviser til § 13 d, stk. 4, er dette blevet fortolket således

i praksis, at nærtstående i dag har stemmeret.

2.6.4.2. Justitsministeriets overvejelser

UDKAST

Den manglende henvisning til konkurslovens § 13 d, stk. 4, i § 11 e beror

på en fejl i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag nr. 181 som fremsat

den 27. april 2022 om ændring af konkursloven (Indførelse af regler om

forebyggende rekonstruktion, revision af reglerne om rekonstruktion og

gældssanering, herunder implementering af rekonstruktions- og insolvens-

direktivet).

Herefter, og da bestemmelsen i praksis er blevet fortolket således, at nært-

stående har stemmeret i forbindelse med afstemningen om rekonstruktions-

planen, hvilket ikke var hensigten i forbindelse med nyaffattelsen af § 13 d,

finder Justitsministeriet det rigtigst at udbedre fejlen.

2.6.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at rette henvisningerne i konkurslovens § 11 e, stk. 2, 3. pkt.,

stk. 5, 4. pkt., og stk. 6, 2. pkt., således at nærtstående fremadrettet ikke vil

have stemmeret i forbindelse med afstemningen om rekonstruktionsplanen.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.6.5. Sidestilling af successive og løbende ydelser i forbindelse

med virksomhedsoverdragelse under rekonstruktion

2.6.5.1. Gældende ret

Konkurslovens § 14 c omhandler retsvirkningerne af en virksomhedsover-

dragelse, der gennemføres på grundlag af et stadfæstet rekonstruktionsfor-

slag.

Konkurslovens § 14 c, stk. 2, angår skyldnerens gensidigt bebyrdende afta-

ler.

Efter konkurslovens § 14 c, stk. 2, 1. pkt., vil en gensidigt bebyrdende aftale,

der er videreført under rekonstruktionsbehandlingen efter bestemmelsen i

konkurslovens § 12 o, dvs. med rekonstruktørens samtykke, og som over-

drages som led i en virksomhedsoverdragelse, medføre et tvungent skyld-

UDKAST

nerskifte for skyldnerens medkontrahent. Ved tvungent skyldnerskifte for-

stås, at rekonstruktionsboet kan overdrage en gensidigt bebyrdende aftale til

en køber eller tredjemand, uden at der skal indhentes samtykke fra medkon-

trahenten, hvorved bestemmelsen fastsætter en lovbestemt undtagelse fra

det obligationsretlige udgangspunkt om, at skyldnerskifte kræver samtykke

fra kreditor. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at formålet med en rekonstruk-

tion i form af virksomhedsoverdragelse primært er at sikre virksomhedens

overlevelse til gavn for samfundet, der bevarer arbejdspladser og produk-

tion, hvorfor fordringshaverne som udgangspunkt må tåle et tvungent skyld-

nerskifte.

I relation til løbende ydelser

–

f.eks. et lejeforhold

–

gælder dette dog ikke

medkontrahentens krav på vederlag

–

f.eks. husleje

–

for tiden inden rekon-

struktionsbehandlingens indledning, jf. hertil konkurslovens § 14 c, stk. 2,

2. pkt., idet medkontrahentens eventuelle krav på depositum dog skal opfyl-

des af erhververen. Dette indebærer, at hvor medkontrahenten har et krav

mod skyldneren på et vederlag, der angår tiden før rekonstruktionsbehand-

lingens indledning, vil medkontrahentens krav mod skyldneren ikke blive

overført til den nye erhverver af virksomheden i forbindelse med en virk-

somhedsoverdragelse. Erhververen skal med andre ord f.eks. kun betale leje

af et lejemål for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, men

ikke eventuelle restancer for tiden før dette tidspunkt.

Bestemmelserne i konkurslovens § 14 c, stk. 2-3, finder tillige anvendelse i

forbindelse med en virksomhedsoverdragelse efter ”fast track”-proceduren

i konkurslovens § 13 g, jf. § 13 g, stk. 6.

Ved lov nr. 896 af 21. juni 2022 om ændring af konkursloven (Indførelse af

regler om forebyggende rekonstruktion og revision af reglerne om rekon-

struktion og gældssanering, herunder implementering af rekonstruktions- og

insolvensdirektivet) blev der indsat en ny bestemmelse i konkurslovens § 12

p, stk. 3, omhandlende successive ydelser. Det fremgår af bemærkningerne

til konkurslovens § 12 p, stk. 2, at en successiv ydelse er karakteriseret ved,

UDKAST

at ydelsen kan stå alene, i modsætning til delleverancer, som ikke kan stå

alene, jf. Folketingstidende 2021-22, Tillæg A, L 181 som fremsat, s. 158.

Det følger af konkurslovens § 12 p, stk. 3, at hvor en successiv ydelse er

videreført efter § 12 o, omfattes af § 94 i konkursordenen alene den del af

medkontrahentens krav, der vedrører ydelser præsteret under rekonstrukti-

onsbehandlingen efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. Konkurs-

lovens § 94 omfatter bl.a. anden gæld, som skyldneren efter fristdagen har

pådraget sig med samtykke af en rekonstruktør, der er beskikket af skifte-

retten, jf. § 94, nr. 2. Det vil således alene være den del af medkontrahentens

krav, der vedrører successive ydelser præsteret efter rekonstruktionsbehand-

lingens indledning, der opnår § 94-status, hvorimod krav før rekonstrukti-

onsbehandlingens indledning ikke omfattes af § 94.

2.6.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at gensidigt bebyrdende

aftaler, hvor den ydelse der leveres er successiv, bør behandles på samme

måde, som aftaler om løbende ydelser.

2.6.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre konkurslovens § 14 c, stk. 2, 2. pkt., således, at gensi-

digt bebyrdende aftaler, hvor den ydelse der leveres er successiv, fremad-

rettet behandles på samme måde, som aftaler om løbende ydelser.

Den foreslåede ændring vil medføre, at erhververen ved overtagelse af en

aftale om successive ydelser som led i en virksomhedsoverdragelse ikke

overtager skyldnerens forpligtelse til at betale eventuelle vederlagsrestancer

for tiden inden rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, nr. 5, og bemærkninger hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

[Den foreslåede ordning i lovforslagets § 1, nr. 2, indebærer behandling af

visse personoplysninger. Skifteportalen vil således blive etableret og drevet

UDKAST

mv. i overensstemmelse med og under iagttagelse af reglerne i databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Ved den foreslåede etablering af terminaladgang i lovforslagets § 5 er der

etableret de fornødne sikkerhedsforanstaltninger jf. databeskyttelseslovens

§ 11. Ligeledes sikres det, at der efter databeskyttelsesforordningens art. 32,

litra b (d), kun etableres adgang til de oplysninger, som er nødvendige for

Familieretshusets arbejde, og i form af politik, procedurer og test.

Ydermere kan det endvidere begrænses, hvilke medarbejdere hos Familie-

retshuset, der har terminaladgang, i form af adgangskontrol, som sikrer ef-

terlevelse af databeskyttelsesforordningens art. 25, og som er begrænset til

de medarbejdere hos Familieretshuset, der til daglig arbejder i værgemåls-

sager.]

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 2, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 2, om brug af domstolenes

digitale sagsportal til behandlingen af tvangsopløsningssager forudsætter af-

holdelse af udgifter for staten til etablering og drift af domstolenes skifte-

portal.

Skifteportalen er et delelement i indførelsen af nye it-løsninger til understøt-

telse af sagsbehandlingen i straffe- og skiftesager ved domstolene. Dom-

stolsstyrelsen har i 2021 igangsat udviklingen af et it-projekt til domstolenes

behandling af straffe- og skiftesager for i alt 604,6 mio. kr. ekskl. renter og

inkl. risikopulje (2021-pl), jf. Folketingstidende 2021-22, E, aktstykke nr.

26.

Etablering af skifteportalen vil endvidere have visse implementeringskon-

sekvenser for domstolene, idet overgangen til anvendelsen af skifteportalen

indebærer en omlægning af arbejdsgangene i tvangsopløsningssager og til-

pasning af skifteretternes, landsretternes og Højesterets betjening af og

kommunikation med borgere og virksomheder. Den foreslåede ordning

UDKAST

medfører således, at en række af de administrative opgaver, der i dag ligger

hos skifteretten, bortfalder som følge af digitaliseringen af processerne.

Samlet set vurderes forslaget at medføre en bedre og mere effektiv behand-

ling af tvangsopløsningssager ved domstolene, jf. ligeledes Folketingsti-

dende 2021-22, E, aktstykke nr. 26.

Der forventes derudover at være implementeringskonsekvenser for Er-

hvervsstyrelsen, der vil indebære udvikling og drift af det system, der via

API-tilslutning

(en såkaldt ”system-til-system-løsning”) kan sende anmod-

ninger om tvangsopløsning digitalt til skifteretten samt modtage meddelel-

ser fra skifteretten. Erhvervsministeriet har opgjort, at lovforslaget vil med-

føre økonomiske konsekvenser for staten på 1,8 mio. kr. i 2023, 0,6 mio. kr.

årligt i 2024 og 2025, og 0,5 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.

Skatteministeriet har opgjort implementeringskonsekvenser for skattefor-

valtningen, som vil indebære omkostninger, der varigt vil udgøre 2,2 mio.

kr. årligt fra 2024 og frem.

Der vil endvidere være implementerings- og driftsomkostninger hos øvrige

offentlige myndigheder, der måtte vælge at etablere en API-tilslutning.

De foreslåede ændringer af dødsboskifteloven (lovforslagets § 4) vurderes

at kunne få mindre negative administrative konsekvenser for skifteretterne i

tilfælde, hvor der f.eks. sker IT-nedbrud og sager eller anmeldelser skal

håndteres manuelt. Eventuelle udgifter i disse tilfælde afholdes inden for

Domstolsstyrelsens ramme

Lovforslagets § 5 om ændring af værgemålsloven vurderes at medføre po-

sitive implementeringskonsekvenser på grund af en hurtigere og smidigere

arbejdsgang for Familieretshuset som følge af etableringen af terminalad-

gang til økonomiske oplysninger i udvalgte sagstyper. Endvidere vil Skat-

testyrelsen modtage færre anmodninger om oplysninger fra Familieretshu-

set.

UDKAST

Lovforslagets § 5 forventes samtidig at have negative økonomiske konse-

kvenser for Familieretshuset i form af en udgift på 50.000 kr. til arbejdet

med at forberede terminaladgangen.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske konsekvenser el-

ler implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget er overvejet i forhold til de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning.

For så vidt angår lovforslagets §§ 1-3 er det i overensstemmelse med princip

2 om digital kommunikation, at der indføres en obligatorisk digital selvbe-

tjeningsløsning, og at der tilbydes et ikke-digitalt alternativ for de borgere,

som måtte have behov for dette. Denne del af lovforslaget vurderes også at

være i overensstemmelse med princip 3 om mulighed for automatisk sags-

behandling, da den nye skifteportal vil kunne lette sagsbehandlingen ved, at

henvendelser registreres efter samme digitale model. Denne del af lovforsla-

get vurderes endvidere at være i overensstemmelse med princip 6 om an-

vendelse af offentlig infrastruktur, herunder MitID.

For så vidt angår de foreslåede ændringer af dødsboskifteloven (lovforsla-

gets § 4) er det i overensstemmelse med princip nr. 1 om enkle og klare

regler, at det vil fremgå af loven, hvilke reaktionsmuligheder skifteretten har

i tilfælde af nedbrud på domstolenes egne eller tilknyttede it-systemer.

Denne del af lovforslaget vurderes på den måde at skabe klarhed om den

enkeltes ret. Det er i overensstemmelse med princip nr. 4 om bl.a. ensartede

begreber, at sprogbrugen i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5, bringes i over-

ensstemmelse med den almindelige formulering af undtagelsesmuligheder

fra digitale løsninger. De øvrige principper vurderes ikke at være relevante

i relation til de foreslåede ændringer af dødsboskifteloven.

UDKAST

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke i øvrigt at være

af relevans for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslagets §§ 1-3 vil have negative administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, idet lovforslaget indebærer en begrænsning i virksomheders,

herunder likvidators, mulighed for at vælge, hvordan de henvender sig til

skifteretten i tvangsopløsningssager.

Et stort antal virksomheder anvender allerede i dag digital selvbetjening.

Digital selvbetjening indebærer en lettere og mere fleksibel betjening for de

virksomheder, der allerede har digitale kompetencer. Den foreslåede skifte-

portal vil give virksomheder mulighed for at oplyse skifteretten om eventu-

elle krav i eller tilgodehavende hos et selskab under tvangsopløsning på to

måder. Det kan ske enten via en visuel brugergrænseflade, hvor kreditorer,

debitorer mv. manuelt skal indtaste oplysninger i foruddefinerede felter, el-

ler via en API-tilslutning

(en såkaldt ”system-til-system-løsning”). Tilsva-

rende vil likvidator kunne tilgå sagerne via en visuel brugergrænseflade eller

via API-tilslutning. Størstedelen af virksomhederne vurderes derfor at

kunne anvende skifteportalen uden nævneværdige udfordringer.

Det forudsættes, at retten i fornødent omfang vil bistå de virksomheder, der

ikke jævnligt anvender it. De vil således som hidtil kunne få den fornødne

vejledning og service fra retterne. Det må dog forventes, at visse virksom-

heder i en overgangsperiode vil skulle bruge tid og ressourcer på at indrette

sig på de nye sagsgange.

Erhvervsstyrelsen vurderer, at der også vil være administrative negative

konsekvenser bestående i, at Domstolsstyrelsen i medfør af forslaget i sel-

skabslovens § 229 a, stk. 8, (lovforslagets § 1, nr. 2) bemyndiges til at kunne

fastsætte nærmere regler om anvendelsen af skifteportalen, herunder hvil-

ken information henvendelser til skifteportalen skal indeholde samt på hvil-

UDKAST

ken måde disse informationer skal afgives. Det forventes, at en række virk-

somheder, herunder navnlig advokatvirksomheder, vil implementere en

API-integration til skifteportalen. Det forventes også, at der for erhvervsli-

vet vil være omstillingsomkostninger forbundet med anvendelsen af alter-

nativet til API-løsningen

–

brugergrænsefladen.

Erhvervsstyrelsen vurderer, at omstillingsomkostninger samt de løbende

omkostninger vil være af begrænset karakter henset til markedets størrelse,

implementeringsomkostninger og løbende omkostninger for anvendelse af

API-integration til skifteportalen. Erhvervsstyrelsen vurderer samlet, at lov-

forslagets bemyndigelsesbestemmelse vil medføre administrative konse-

kvenser af økonomisk værdi på under 4 mio. kr. De er derfor ikke kvantifi-

ceret yderligere.

Der vil være økonomiske konsekvenser i form af implementerings- og

driftsomkostninger for de dele af erhvervslivet, herunder likvidatorer, der

måtte vælge at etablere en system-til-system-løsning (et API).

De foreslåede ændringer af dødsboskifteloven (lovforslagets § 4) vurderes

at kunne få mindre administrative konsekvenser, idet en beslutning om ikke

at anvende domstolenes skifteportal indebærer, at der skal indarbejdes og

tilpasses andre digitale eller manuelle arbejdsgange hos skifteretternes bru-

gere, der kan håndtere og garantere skifteretternes betjening af og kommu-

nikation med brugerne i sager om skifte af dødsboer. Overordnet vurderes

denne del af lovforslaget dog at have positive økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v., da forslaget sikrer den fortsatte be-

handling af dødsboskiftesager i tilfælde, hvor domstolenes skifteportal

måtte være utilgængelig eller uhensigtsmæssig at bruge.

Lovforslagets § 6, nr. 1, om juridiske bachelor- eller kandidateksamener fra

Det Forenede Kongerige vurderes at have begrænsede positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, idet der alt andet lige vil være tale om, at flere kan

virke som advokatfuldmægtig i danske virksomheder.

UDKAST

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administrative eller økonomi-

ske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets §§ 1-3 vil have begrænsede negative administrative konse-

kvenser for borgerne, idet denne del af lovforslaget indebærer en begræns-

ning i borgernes mulighed for at vælge, hvordan de henvender sig til skifte-

retten i tvangsopløsningssager. En stor del af borgerne anvender allerede i

dag digital selvbetjening. Digital selvbetjening indebærer en lettere og mere

fleksibel borgerbetjening for de borgere, der har digitale kompetencer. De

borgere, der ikke jævnligt anvender it, vil få hjælp og vil således som hidtil

få den fornødne vejledning og service fra retterne.

Lovforslagets § 4 vurderes at have positive administrative konsekvenser for

borgerne, da den understøtter en bedre og mere effektiv behandling af sager

om skifte af dødsboer ved skifteretterne. Lovforslaget sikrer digital eller ma-

nuel behandling af sager om skifte af dødsboer i helt særlige situationer,

hvor digital behandling på domstolenes skifteportal ikke er mulig.

Lovforslagets § 5 om ændring af værgemålsloven vurderes at medføre po-

sitive administrative konsekvenser for borgerne, idet der vil være færre op-

lysninger, borgerne selv skal indsamle og indsende som følge af etablerin-

gen af terminaladgang til økonomiske oplysninger i udvalgte sagstyper

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administrative konsekvenser

for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

UDKAST

9. Forholdet til EU-retten

Det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at nationale regler ikke i

praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve ret-

tigheder, der følger af EU-retten. Det betyder, at EU-/EØS-borgere og -

virksomheder ikke kan pålægges obligatorisk selvbetjening, før den tekno-

logiske udvikling muliggør dette.

Der vil således ikke kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur som

eksempelvis MitID, hvis en EU-/EØS-borger ikke kan få MitID eller anden

relevant digital signatur. Der vil ligeledes ikke kunne stilles krav om anven-

delse af skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-

/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende skifteportalen.

Lovforslaget overholder det EU-retlige effektivitetsprincip, idet den fore-

slåede undtagelsesordning beskrevet i afsnit 2.1.3 sikrer, at der kan ske und-

tagelse fra anvendelsen af skifteportalen, hvis særlige forhold taler herfor.

[X].

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslagets § 8 har i perioden fra den 7. juli 2022 til den 18.

august 2022 tidligere været i høring hos en række myndigheder og organi-

sationer.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2023 til den 9. august

2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Grønlands Landsret, Sø- og Handelsretten,

samtlige byretter, Retten i Grønland, Advokatrådet, Advokatnævnet, Anke-

nævnet for Forsikring, Ankenævnet for Patienterstatningen, Ankestyrelsen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ASE Association of Danish Intellectual

Property Attorneys, ATP, Auktionslederforeningen, BDO Statsautoriseret

Revisionsaktieselskab, Beskæftigelsesrådet, BL

–

Danmarks Almene Boli-

UDKAST

ger, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Dan-

mark, Bygherreforeningen, Børsmæglerforening Danmark, Centralorgani-

sationernes Fællesudvalg, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business School

(CBS), Dansk Arbejdsgiverforening, Danish Venture Capital and Private

Equity Association, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks

Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks

Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Nationalbank, Danmarks Re-

deriforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Detail, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Gallerisammenslutning, Dansk Industri, Dansk InkassoBran-

cheforening, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd,

Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Trans-

port og Logistik, Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske

Bedemænd, Danske Dødsboadvokater, Danske FAMILIEadvokater, Dan-

ske Guldsmede og Urmagere, Danske Inkassoadvokater, Danske Insolvens-

advokater, Danske Patienter, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Seniorer, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Akkrediteringsfond,

Den Danske Aktuarforening, Den Danske, Dommerforening, Den Danske

Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Europæ-

iske Centralbank (ECB), Det Danske Advokatsamfund, Det Faglige Hus,

Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kri-

minalforsorgen, Djøf, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjene-

stemandsforening, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Eksportkredit-

fonden, Erhvervslejernes Landsorganisation, Erhvervsministeriet, Er-

hvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Fi-

nans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA

Society Denmark, Finansiel Stabilitet A/S, Finansrådet, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA

–

Fag og Arbejde, Folketingets

Ombudsmand, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet Tænk, Forenede

Danske Motorejere, Foreningen af Familieretsadvokater, Foreningen af

J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Statsadvokater, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Faste Værger

i Danmark, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark,

Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forsvarerforeningen i Grønland,

UDKAST

FRIE, FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd, Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation Grønlands

Politiforening, Grønlands Selvstyre, Grønlandske Advokater, Handelshøj-

skolen

–

Aarhus Universitet, HK Danmark, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, HORESTA, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,

International Transport Danmark, InvesteringsForeningsRådet, ISOBRO,

IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, KMD, Kraka, Kommunale

tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen

–

Den Kooperative

Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kredsdommerforenin-

gen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorfor-

eningen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fakul-

tet), Landbrug og Fødevarer, Landsdækkende Banker, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsforsvareren for Grøn-

land, Landsskatteretten, LD Fonde, Lederne, Lejernes Landsorganisation,

Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garanti-

fond, Mødrehjælpen, Nasdaq Copenhagen A/S, Patienterstatningen, Pati-

entforeningen, Pengeinstitutankenævnet, Pension Danmark, Politidirektør-

foreningen, Politiforbundet i Danmark, Politimesteren i Grønland, Proces-

bevillingsnævnet, PROSA, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på

Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Skatteankestyrelsen,

Skatteministeriet, SMVdanmark, Social- og Ældreministeriet, SRF Skatte-

faglig Forening, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tekniq Arbejdsgi-

verne, Udbetaling Danmark, Voldgiftinstituttet, Voldgiftsnævnet for

Bygge- og Anlægsvirksomhed, VP Securities A/S, Western Union, Ældre

Sagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus

Universitet (Juridisk Institut), 3F Fagligt Fælles Forbund.

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslagets §§ 1-3 forudsætter af-

holdelse af udgifter til etablering og

drift af skifteportalen. Der er afsat

midler til forslaget, jf. pkt. 4 ovenfor.

Forslaget forudsætter endvidere af-

holdelse af udviklings- og driftsom-

kostninger for Erhvervsstyrelsen,

skatteforvaltningen og eventuelt an-

dre offentlige myndigheder. Se pkt. 4

ovenfor.

De foreslåede ændringer af dødsbo-

skifteloven (lovforslagets § 4) vurde-

res at kunne få mindre negative kon-

sekvenser, som afholdes inden for

Domstolsstyrelsens ramme.

Lovforslagets § 5 forventes at med-

føre merudgifter for Familieretshuset

på 50.000 kr.

Implemente-

Lovforslagets §§ 1-3 vurderes at med- Lovforslagets §§ 1-3 vil have visse

ringskonsekven- føre en bedre og mere effektiv behand- implementeringskonsekvenser for

ser for stat, kom- ling af tvangsopløsningssager ved domstolene, idet overgangen til digi-

muner og regio- domstolene.

tal kommunikation indebærer en om-

ner

lægning af arbejdsgangene i tvangs-

opløsningssager og tilpasning af

UDKAST

Lovforslaget § 5 vurderes at medføre skifterettens betjening af og kommu-

positive implementeringskonsekven- nikation med borgere og virksomhe-

ser på grund af en hurtigere og smidi- der.

gere arbejdsgang for Familieretshuset

som følge af etableringen af terminal- De foreslåede ændringer af dødsbo-

adgang til økonomiske oplysninger i skifteloven (lovforslagets § 4) vurde-

udvalgte sagstyper. Endvidere vil res at kunne få mindre, negative ad-

Skattestyrelsen modtage færre anmod- ministrative konsekvenser.

ninger om oplysninger fra Familie-

retshuset.

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslagets §§ 1-3 forudsætter af-

holdelse af udviklings- og driftsom-

kostninger for de dele af erhvervsli-

vet, og herunder likvidatorer, der

måtte vælge at etablere en system-til-

system-løsning (en API-tilslutning).

Se pkt. 5 ovenfor.

Administrative Lovforslagets §§ 1-3 om en digital Lovforslagets §§ 1-3 indebærer en

konsekvenser for selvbetjening indebærer en lettere og begrænsning i virksomhedernes mu-

erhvervslivet

mere fleksibel betjening for de virk- lighed for at vælge, hvordan de hen-

somheder, der har digitale kompeten- vender sig til skifteretten. Det må

cer.

forventes, at visse virksomheder i en

overgangsperiode skal bruge tid på at

Lovforslagets § 6, nr. 1, om juridiske indrette sig på de nye sagsgange.

bachelor- eller kandidateksamener fra

Det Forenede Kongerige vurderes at De foreslåede ændringer af dødsbo-

have begrænsede positive erhvervs- skifteloven (lovforslagets § 4) vurde-

økonomiske konsekvenser, idet der alt res at kunne få mindre, negative ad-

andet lige vil være tale om, at flere kan ministrative konsekvenser for er-

virke som advokatfuldmægtig i dan- hvervslivet.

ske virksomheder.

UDKAST

Administrative Lovforslagets §§ 1-3 om en digital Lovforslagets §§ 1-3 indebærer en

konsekvenser for selvbetjening indebærer en lettere og begrænsning i borgernes mulighed

borgerne

mere fleksibel betjening for borgere, for at vælge, hvordan de henvender

der har digitale kompetencer.

sig til skifteretten.

Lovforslagets § 5 vurderes at medføre

positive administrative konsekvenser

for borgerne, idet der vil være færre

oplysninger, borgerne selv skal ind-

samle og indsende som følge af etab-

leringen af terminaladgang til økono-

miske oplysninger i udvalgte sagsty-

per.

Klimamæssige

konsekvenser

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej X

Ingen.

Ingen af betydning.

Ingen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

UDKAST

Til § 1 (selskabsloven)

Til nr. 1

Det følger af § 227, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsens beslutning

om at oversende et kapitalselskab til tvangsopløsning i skifteretten offent-

liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Ved oversendelse af sagen til skif-

teretten registreres og bekendtgøres det i Erhvervsstyrelsens it-system, at

styrelsen har anmodet skifteretten om at opløse selskabet, jf. selskabslovens

§ 227, stk. 2.

Det følger af selskabslovens § 227, stk. 3, at skifteretten kan udnævne en

eller flere likvidatorer til at foretage likvidation af et solvent selskab, der er

taget under tvangsopløsning, og at opløsningen af selskabet i givet fald skal

ske efter selskabslovens bestemmelser om likvidation.

Det foreslås i

§ 227, stk. 3,

at indsætte et nyt

3. pkt.

om, at når skifteretten

har udnævnt en eller flere likvidatorer, meddeler skifteretten dette til Er-

hvervsstyrelsen, som registrerer udnævnelsen i Erhvervsstyrelsens it-sy-

stem.

Forslaget vil indebære, at når skifteretten registrerer oplysningerne om skif-

terettens udnævnelse af likvidator til at varetage bobehandling i et selskab

under tvangsopløsning, vil oplysningen skulle meddeles til Erhvervsstyrel-

sen. Dette vil ske via domstolenes skifteportal via en automatiseret proces,

hvorefter Erhvervsstyrelsen registrerer likvidator i deres it-system.

Forslaget vil således indebære, at det fremadrettet ikke vil være likvidator,

der skal sørge for at registrere sig som likvidator i Erhvervsstyrelsens it-

system.

UDKAST

Forslaget skal ses i lyset af, at en del af arbejdet i skifteretten i forbindelse

med indførelsen af skifteportalen foreslås digitaliseret, jf. lovforslagets § 1,

nr. 2.

Til nr. 2

Selskabsloven indeholder ikke regler om, hvordan kommunikation mellem

skifteretten og Erhvervsstyrelsen skal ske, herunder til hvem og i hvilken

form henvendelse skal ske, hvis f.eks. en kreditor eller en debitor i tvangs-

opløsningssager ønsker at oplyse skifteretten om et krav eller et tilgodeha-

vende mod et selskab under tvangsopløsning. Tilsvarende indeholder sel-

skabsloven ikke regler om, hvordan kommunikation mellem skifteretten og

selskabets hidtidige direktør eller mellem skifteretten og likvidator skal ske

i tvangsopløsningssager. I praksis sendes henvendelser og krav mv. via e-

mail eller fysisk post til enten skifteretten eller likvidator, som træffer afgø-

relser i selskabets forhold, jf. selskabslovens § 227, stk. 3.

Det foreslås i selskabsloven at indsætte en ny bestemmelse som

§ 229 a,

der

vil gøre det obligatorisk for skifteretten som udgangspunkt at behandle sager

om tvangsopløsning på domstolenes digitale skifteportal.

Det foreslås med

stk. 1,

at sager om tvangsopløsning behandles ved anven-

delse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig henvendelse

til skifteretten om tvangsopløsningssager skal ske på skifteportalen, jf. dog

det foreslåede stk. 3-5.

Ved domstolenes »skifteportal« forstås en digital indgang på internettet,

som kan tilgås af brugerne i tvangsopløsningssager, det vil sige sager, hvor

Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse et selskab,

jf. selskabslovens §§ 225 eller 226.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sager om tvangsopløsning vil

skulle behandles på skifteportalen, herunder at al skriftlig kommunikation

–

UDKAST

dvs. henvendelser og meddelelser mv.

–

der f.eks. udveksles mellem skifte-

retten og den hidtidige direktør i det selskab, som Erhvervsstyrelsen har an-

modet skifteretten om at tvangsopløse efter selskabslovens § 225, mellem

skifteretten og likvidator samt mellem skifteretten og eventuelle kreditorer,

debitorer mv. vil skulle ske via skifteportalen. Skifteportalen vil således med

den foreslåede bestemmelse blive en samlet indgang til skifteretten for alle

aktørerne i forbindelse med behandlingen af tvangsopløsningssager.

Kreditorer, der ønsker at anmelde et krav mod et selskab under tvangsop-

løsning til skifteretten, eller debitorer, der ønsker at oplyse skifteretten om

et tilgodehavende, der tilfalder selskabet under tvangsopløsning, vil skulle

anvende skifteportalen.

Af hensyn til at gøre en bruger af skifteportalen opmærksom på, at pågæl-

dende er blevet tilknyttet og har adgang til en sag på skifteportalen, vil skif-

teportalen supplerende sende en notifikation til brugeren, hvoraf vejledning

til anvendelse af skifteportalen og vejledning til undtagelse af anvendelse af

skifteportalen vil fremgå. Notifikationen sendes som udgangspunkt via Di-

gital Post, eller alternativt med fysisk brev, såfremt vedkommende er frita-

get fra at anvende Digital Post. Det er muligt for brugeren at angive på skif-

teportalen, hvis vedkommende ønsker at modtage notifikationer om nyt i

sagen via e-mail eller sikker mail.

Skifteportalen understøtter ikke kommunikation mellem likvidator og kre-

ditor eller mellem likvidator og debitor. Det vil derfor fortsat være muligt

for kreditorer og debitorer at anmelde deres krav og tilgodehavender direkte

til likvidator uden anvendelse af skifteportalen, hvorefter likvidator har mu-

lighed for at oprette de krav og tilgodehavender, der er anmeldt direkte til

likvidator, på skifteportalen.

Kravet om at anvende skifteportalen til skriftlig kommunikation med skif-

teretten vil gælde, uanset hvornår i processen henvendelse i sagen sker, dvs.

fra Erhvervsstyrelsen anmoder skifteretten om at opløse selskabet, og sagen

UDKAST

derved oprettes på skifteportalen, til skifterettens behandling af tvangsop-

løsningssagen er afsluttet. Kære af skifterettens afgørelser vil skulle ske på

skifteportalen, medmindre kære sker mundtligt til retsbogen, og kæremålet

behandles på skifteportalen.

Hvis skifteretten modtager en henvendelse i en tvangsopløsningssag uden

om skifteportalen, vil skifteretten skulle returnere henvendelsen og vejlede

den pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for at søge

om at blive undtaget fra at anvende skifteportalen. Skifteretten vil ikke

skulle opbevare henvendelser, som skifteretten måtte modtage uden om

skifteportalen, medmindre skifteretten enten før eller samtidig med modta-

gelsen af henvendelsen beslutter at undtage pågældende fra at anvende skif-

teportalen.

Skifteportalen vil kunne tilgås på to måder. Det kan ske enten via en visuel

brugergrænseflade, hvor kreditorer, debitorer mv. manuelt skal indtaste op-

lysninger i foruddefinerede felter, eller via en API-tilslutning (en såkaldt

”system-til-system-løsning”). En API-tilslutning

gør det muligt for virk-

somheder at overføre eller hente data mellem deres eget system og skifte-

portalen. Det vil være samme data, der vil kunne overføres via API-tilslut-

ningen som via brugergrænsefladen. Det vil også være samme data, der via

API-tilslutningen vil kunne hentes fra skifteportalen, som der er adgang til

via brugergrænsefladen. Størstedelen af virksomhederne vurderes derfor at

ville kunne anvende skifteportalen uden nævneværdige udfordringer.

Skifteretten vil kunne tilgå alle indkomne henvendelser i en tvangsopløs-

ningssag på skifteportalen. Likvidator vil kunne se de dokumenter og hen-

vendelser på sagen, som er relevante for likvidators behandling af sagen.

Den hidtidige direktør for selskabet under tvangsopløsning vil kunne se sta-

tus på sagens behandling og lignende. En kreditor eller debitor vil kunne se

krav eller tilgodehavender, som den pågældende selv har oplyst til skifteret-

ten, samt oplysninger om eventuel likvidator og om sagens afslutning.

UDKAST

Skifteportalen vil kunne sende besked til likvidator og selskabets hidtidige

direktør mv., når der er relevant nyt i sagen for den pågældende, og skifte-

portalen sikrer, at afsenderen af en henvendelse på skifteportalen modtager

kvittering for sin henvendelse.

Der henvises til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger for så

vidt angår den foreslåede ordning.

Det foreslås med

stk. 2,

at en digital meddelelse efter stk. 1 skal anses for at

være kommet frem, når den er tilgængelig på domstolenes skifteportal.

Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse anses for at være kom-

met frem på det tidspunkt, hvor skifteretten er i stand til at behandle eller

læse meddelelsen. Det er således uden betydning, hvornår skifteretten fak-

tisk gør sig bekendt med meddelelsen.

En digital meddelelse, der er modtaget på skifteportalen eller på e-mail på

en given dato, vil være at anse for at være kommet frem denne dato, uanset

om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids

ophør den pågældende dag.

Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på skifte-

portalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med skif-

terettens it-system eller andre lignende problemer, må henvendelsen anses

for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor henvendelsen blev afsendt,

hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Det foreslås med

stk. 3,

at skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra

at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at

vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Træffer

skifteretten beslutning efter 1. pkt., beslutter skifteretten samtidig, hvordan

meddelelser mv. skal gives.

UDKAST

Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der er en del af

tvangsopløsningssagen, f.eks. likvidator, den hidtidige direktør i det sel-

skab, der er under tvangsopløsning samt eventuelle kreditorer og debitorer.

Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom likvidator, advo-

kater, revisorer mv., vil være i stand til at anvende skifteportalen. Det for-

ventes ligeledes, at virksomheder og myndigheder vil være i stand til at an-

vende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som kan anvende skif-

teportalen. Professionelle parter og aktører forventes derfor ikke at kunne

blive undtaget fra kravet om at anvende skifteportalen, medmindre de er

hjemmehørende i udlandet, eller andre særlige forhold gør sig gældende. En

aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at anvende skiftepor-

talen, vil ikke kunne undtages fra kravet om brug af skifteportalen.

Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at anvende skifteporta-

len, vil som udgangspunkt skulle ske på grundlag af den pågældende brugers

egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være situationer, hvor be-

slutningen kan træffes uden at høre brugeren eller uden at modtage anmod-

ning fra den pågældende om undtagelse, navnlig hvor den pågældende tid-

ligere har været undtaget.

Muligheden for at blive undtaget fra at anvende skifteportalen skal hoved-

sagelig imødekomme borgere med særlige behov. Der kan f.eks. være tale

om borgere med særlige handikap, herunder såvel kognitiv som fysisk funk-

tionsnedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge hos bor-

gere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-

gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv.

Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra

adgang til en computer, eksempelvis på grund af fængsling eller instituti-

onsanbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende

ikke har internetadgang eller adgang til en computer på sin bopæl. I sådanne

tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang til en computer i skif-

teretten.

UDKAST

Er en borger i forvejen undtaget fra kravet om digital post fra det offentlige,

vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggøre, at

borgeren ikke kan anvende skifteportalen. Det vil imidlertid fortsat være en

konkret vurdering, om borgeren kan anvende skifteportalen, og betingel-

serne for at undtage borgeren fra at avende digital post i kommunikationen

med offentlige myndigheder er ikke sammenfaldende med vurderingen af,

om borgeren kan henvende sig til skifteretten ved anvendelse af skiftepor-

talen.

Det foreslås at anvende begrebet »undtage«. Begrebet skal forstås i over-

ensstemmelse med den anvendelse af begrebet i lovgivningen vedrørende

Digital Post, der sondrer mellem henholdsvis

”fritagelse” som en generel og

tidsubegrænset fritagelse fra at bruge Digital Post og ”undtagelse” som en

konkret undtagelse fra at bruge en digital selvbetjening i det enkelte tilfælde.

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at nogen skal kunne fritages generelt

og tidsubegrænset fra at bruge skifteportalen. En bruger, der ikke forventes

at kunne anvende skifteportalen, kan således alene anmode skifteretten om

at blive undtaget fra at bruge skifteportalen i de enkelte aktuelle sager.

Der er ikke tilsigtet nogen forskel i anvendelsen af undtagelsesbestemmel-

sen eller vurderingen med brugen af ”undtagelse” frem for ”fritagelse”.

Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsvarende elektronisk

identifikationsordning for private og juridiske personer. Forudsætningerne

for at få udstedt MitID som privatperson fremgår af bekendtgørelse nr. 1778

af 1. september 2021 om MitID til privatpersoner. Hvis en borger ikke har

mulighed for at få MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig

repræsentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende skifteporta-

len. Der kan eksempelvis være tale om en EU-/EØS-borger, som ikke kan

anvende MitID eller anden relevant elektronisk identifikationsordning. Der

vil ikke kunne stilles krav om anvendelse af skifteportalen, hvis en borger

eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende

UDKAST

skifteportalen. Hvis borgeren derimod opfylder betingelserne for at få Mi-

tID, men ikke har fået det, kan dette ikke i sig selv begrunde undtagelse.

Skifteretten skal i så fald vejlede borgeren om at anskaffe sig MitID.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågældende ved vejledning

vil kunne bringes i stand til at anvende skifteportalen.

Hvis skifteretten træffer beslutning om at undtage en person fra at skulle

anvende skifteportalen, vil skifterettens beslutning som udgangspunkt have

retsvirkning for behandlingen af hele sagen, men beslutningen kan omgøres

efter retsplejelovens § 222, når omstændighederne taler for det, f.eks. hvis

beslutningen om ikke at anvende skifteportalen skyldes en hindring, som

senere forsvinder. Beslutningen har som udgangspunkt også retsvirkning

under en eventuel appel, men kan også omgøres af appelinstansen, hvis der

er grundlag for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslutning

kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Der henvises til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 4,

at skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behand-

les, eller at et dokument eller en meddelelse ikke skal fremsendes til skifte-

retten, ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis der foreligger sær-

lige forhold. Træffer skifteretten beslutning efter 1. pkt., beslutter skifteret-

ten samtidig, hvordan meddelelser mv. skal gives.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til, hvad der gælder efter bestemmel-

sen i retsplejelovens § 148 a, stk. 5, som foreskriver, at retten i øvrigt, når

der foreligger særlige forhold, kan beslutte, at en sag ikke skal anlægges og

behandles, eller et processkrift eller et andet dokument ikke skal fremsen-

des, ved anvendelsen af domstolenes sagsportal, og forudsættes anvendt i

ganske ekstraordinære situationer, navnlig hvor hensynet til statens sikker-

hed eller til personers liv eller helbred tilsiger det, eller hvor skifteportalen

i øvrigt ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation.

UDKAST

Hvis skifteretten efter det foreslåede stk. 4, træffer beslutning om, at en sag

ikke skal behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, eller at

visse dokumenter og henvendelse ikke skal indsendes via skifteportalen, be-

slutter skifteretten, hvordan sagen herefter skal behandles, eller hvordan do-

kumenterne eller henvendelserne skal gives til skifteretten.

Skifterettens beslutning efter stk. 4 om, at en sag ikke skal behandles på

skifteportalen, eller at visse dokumenter eller henvendelser ikke skal ind-

sendes til skifteretten via skifteportalen, har som udgangspunkt retsvirkning

for hele sagens behandling ved domstolene, herunder også under en even-

tuel appel. Beslutningen kan, når omstændighederne tilsiger det, omgøres

efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil

denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Der henvises til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 5,

at vedkommende retspræsident kan, når der foreligger

særlige forhold, beslutte, at skifterettens tvangsopløsningssager eller en del

heraf i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på domstolenes

skifteportal. Træffer skifteretten beslutning efter 1. pkt., beslutter skifteret-

ten samtidig, hvordan meddelelser mv. skal gives.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i retsplejelovens

§ 148 a, stk. 6, og vedrører bl.a. den situation, hvor kommunikation med el-

ler behandling af skifterettens sager eller visse af disse som følge af helt

særlige tekniske vanskeligheder, eksempelvis systemnedbrud eller nedbrud

i diverse eksterne systemløsninger, ikke kan ske på skifteportalen. Det kan

f.eks. være tale om tilfælde, hvor tekniske problemer med domstolenes it-

systemer eller problemer i andre it-systemer, som skifteportalen er afhængig

af, f.eks. MitID, i en periode gør skifteportalen utilgængelig for skifteretten

eller skifteportalens brugere. Retspræsidentens beslutning har alene rets-

virkning for den pågældende skifteret.

UDKAST

Hvis retspræsidenten efter det foreslåede stk. 5, beslutter, at alle eller visse

af skifterettens tvangsopløsningssager i en begrænset periode ikke skal be-

handles på skifteportalen, skal retspræsidenten tillige beslutte, hvordan sa-

gerne herefter skal behandles.

Når hindringen for at behandle sagerne på skifteportalen ikke længere be-

står, skal sagerne atter behandles på skifteportalen. Retspræsidenten træffer

beslutning om, hvornår dette er tilfældet.

Der henvises til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med

stk. 6,

at de foreslåede bestemmelser i stk. 1-5 finder til-

svarende anvendelse på tvangsopløsningssager, der behandles af landsret-

terne og Højesteret.

Dette indebærer blandt andet, at kæremål behandles ved anvendelse af dom-

stolenes skifteportal, og at enhver skriftlig henvendelse til landsretten og

Højesteret i en kæresag skal ske på skifteportalen. Hvis landsretten og Hø-

jesteret modtager en henvendelse i en tvangsopløsningssag uden om skifte-

portalen, vil landsretten og Højesteret skulle returnere henvendelsen og vej-

lede den pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for at

søge om at blive undtaget fra at anvende skifteportalen. I landsretten opstil-

les computere til brugerne, mens dette ikke er tilfældet i Højesteret.

Landsretten og Højesteret vil kunne undtage personer fra at bruge skiftepor-

talen, herunder i tilfælde hvor vedkommende fik afslag på undtagelse i skif-

teretten, hvis den overordnede ret vurderer, at der foreligger særlige om-

stændigheder, der nu gør, at vedkommende bør undtages. Endelig indebærer

bestemmelsen, at landsretten og Højesteret ligesom skifteretten kan beslutte,

at en sag ikke skal behandles digitalt, eller at visse dokumenter eller hen-

vendelser ikke skal indsendes til landsretten og Højesteret på skifteportalen

under kæresagen. Retspræsidenten for landsretten og Højesteret kan tilsva-

rende beslutte, at alle sager eller visse af sagerne i en begrænset periode ikke

skal behandles på skifteportalen.

UDKAST

Det foreslås med

stk. 7, 1. pkt.,

at beslutninger efter det foreslåede stk. 3

ikke kan indbringes for højere ret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse,

jf. stk. 8.

Bestemmelsen indebærer, at en bruger, der har fået afslag, ikke vil kunne

kære skifterettens beslutningen til landsretten uden, at Procesbevillingsnæv-

net har givet tilladelse hertil.

Det foreslås med

stk. 7, 2. pkt.,

at beslutninger efter de foreslåede stk. 4 og

5 kan ikke indbringes for højere ret.

Forslaget indebærer, at skifterettens beslutning efter stk. 4 om, at en sag ikke

skal behandles digitalt, eller at visse dokumenter eller henvendelser ikke

skal indsendes til skifteretten på skifteportalen, samt retspræsidentens be-

slutning efter stk. 5 om, at embedets sager eller visse af disse i en begrænset

periode ikke skal behandles på skifteportalen, ikke vil kunne kæres. Reglen

er begrundet i, at de omhandlede beslutninger navnlig forventes at blive truf-

fet i særlige situationer, hvor det på grund af uforudsete omstændigheder

ikke teknisk eller praktisk kan lade sig gøre at behandle sagerne på skifte-

portalen.

Det foreslås i

stk. 8,

at Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til

kære af beslutninger truffet i medfør af stk. 3, hvis beslutningen er af afgø-

rende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er

anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om kære-

tilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at be-

slutningen i medfør af stk. 3 er truffet.

Det forslås med

stk. 9,

at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler

om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data

på skifteportalen.

UDKAST

Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om,

hvilke oplysninger brugerne af skifteportalen får adgang til, og hvilke op-

lysninger brugerne af skifteportalen skal give i forbindelse med indsendelse

af en henvendelse på skifteportalen. Der vil endvidere kunne fastsættes reg-

ler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger nærmere skal gives og

indføres i systemet. En række af oplysningerne vil skulle indføres i bestemte

felter og på en bestemt måde. Domstolsstyrelsen bemyndiges til nærmere at

regulere, bl.a. hvordan oplysningerne skal udfyldes på skifteportalen, og til

at stille tekniske krav til de data, som skal gives på skifteportalen.

Det foreslås med

stk. 10,

at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at

personer, som skifteretten påtænker at antage som likvidator, skal oplyse

personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for ud-

nævnelsen som likvidator og om skifteretterne registrering og behandling af

disse oplysninger

Oplysningen om likvidators personnummer kan være nødvendig for at sikre

en entydig identifikation af likvidator, hvis skifteretten ikke på anden måde,

f.eks. fra MitID Erhverv-login, sikkert kan identificere likvidator.

Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen endvidere kunne regulere, hvor-

dan likvidators oplysninger vil kunne registreres og behandles af skifteret-

terne. For advokater, der har insolvensskifteret som speciale, og som derfor

jævnligt udnævnes til likvidatorer, kan det være hensigtsmæssigt, at skifte-

retterne har adgang til de pågældendes personoplysninger i en længere pe-

riode. Der kan derfor være behov for regler om registrering og behandling

af likvidators oplysninger.

Til § 2 (lov om erhvervsdrivende fonde)

Til nr. 1

UDKAST

Det følger af § 116, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at Erhvervssty-

relsens beslutning om at oversende et kapitalselskab til tvangsopløsning i

skifteretten offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Ved oversendelse

af sagen til skifteretten, registreres og bekendtgøres det i Erhvervsstyrelsens

it-system, at styrelsen har anmodet skifteretten om at opløse den erhvervs-

drivende fond.

Det følger af § 116, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde, at skifteretten

kan udnævne en eller flere likvidatorer til at foretage likvidation af en sol-

vent erhvervsdrivende fond, der er taget under tvangsopløsning, og at

tvangsopløsningen af den erhvervsdrivende fond skal ske efter lov om er-

hvervsdrivende fondes bestemmelser om likvidation, dog således at skifte-

retten eller den, som skifteretten har bemyndiget hertil, træffer afgørelse om

fondens forhold.

Det foreslås i

§ 116, stk. 3,

at indsætte som et nyt

3. pkt.,

at når skifteretten

har udnævnt en eller flere likvidatorer, skal skifteretten meddele dette til

Erhvervsstyrelsen, som registrerer udnævnelsen i Erhvervsstyrelsens it-sy-

stem.

Forslaget vil indebære, at når skifteretten registrerer oplysninger om skifte-

rettens udnævnelse af en eller flere likvidatorer til at varetage bobehandling

i en erhvervsdrivende fond under tvangsopløsning i domstolenes skiftepor-

tal, vil oplysningerne automatisk blive sendt til Erhvervsstyrelsen via syste-

met, hvorefter likvidator registreres og offentliggøres i Erhvervsstyrelsens

it-system. Forslaget vil medføre, at det fremadrettet ikke længere vil være

likvidator, der skal registrere sig som likvidator i Erhvervsstyrelsens it-sy-

stem.

Forslaget skal ses i lyset af den foreslåede ændring af henvisningen i lov-

forslagets § 2, nr. 2, til også at omfatte selskabslovens § 229 a, og at en del

af arbejdet i skifteretten i forbindelse med indførelsen af skifteportalen au-

tomatiseres. Om indførelsen af skifteportalen henvises i øvrigt til lovforsla-

gets § 1, nr. 2.

UDKAST

Til nr. 2

Det fremgår af § 115, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at Erhvervs-

styrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en erhvervsdrivende fond,

hvis der konstateres et eller flere objektivt konstaterbare forhold, som ikke

overholdes (såkaldt »tvangsopløsning«).

Efter § 116, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, offentliggøres Er-

hvervsstyrelsens beslutning om at oversende en erhvervsdrivende fond til

tvangsopløsning i skifteretten i Erhvervsstyrelsens it-system. Enhver kan

dermed orientere sig i Erhvervsstyrelsens it-system for at se, om en er-

hvervsdrivende fond er under tvangsopløsning.

Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder ingen regler om, hvordan kom-

munikationen mellem skifteretten og Erhvervsstyrelsen skal ske, samt til

hvem og i hvilken form kommunikationen skal ske, hvis man f.eks. ønsker

at oplyse skifteretten om et krav eller et tilgodehavende mod en erhvervs-

drivende fond under tvangsopløsning. Tilsvarende indeholder lov om er-

hvervsdrivende fonde ingen regler om, hvordan kommunikation mellem

skifteretten og selskabets hidtidige bestyrelse eller mellem skifteretten og

likvidator skal ske. I praksis sendes henvendelser og krav mv. via e-mail

eller fysisk post til enten skifteretten eller likvidator, som træffer afgørelser

i forhold til den erhvervsdrivende fonds forhold.

Det foreslås i lov om erhvervsdrivende fonde at indsætte en ny bestemmelse

som

§ 117 a,

som fastsætter, ved tvangsopløsning af en erhvervsdrivende

fond finder selskabslovens § 229 a tilsvarende anvendelse.«.

Bestemmelsen vil indebære, at skifterettens behandling af sager om tvangs-

opløsning og skriftlig kommunikationen med skifteretten for så vidt angår

tvangsopløsning af en erhvervsdrivende fond vil skulle ske på domstolenes

skifteportal.

UDKAST

Ligeledes vil kæremål skulle behandles ved anvendelse af domstolenes skif-

teportal, og enhver skriftlig henvendelse til landsretten og Højesteret i en

kæresag vil skulle ske på skifteportalen.

Der henvises til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til

lovforslaget bemærkninger til § 1, nr. 2, for så vidt angår den foreslåede

ordning.

Til § 3 (lov om visse erhvervsdrivende virksomheder)

Til nr. 1

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder indeholder ikke regler om

stedlig kompetence i relation til sager, som skifteretten behandler efter lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Det foreslås at indsætte

§ 4 b,

der fastsætter, at hvor beføjelser i henhold til

lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er henlagt til skifteretten, ud-

øves de af skifteretten på virksomhedens hjemsted. Dog udøves beføjelserne

af Sø- og Handelsretten i de områder, der er henlagt under Københavns By-

ret, retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby, jf. konkurslo-

vens § 4.

Den foreslåede bestemmelse svarer til selskabslovens § 8, og henvisningen

i 2. pkt. skyldes den særlige kompetencefordeling, der findes i konkurslo-

vens § 4 vedrørende de områder, der er henlagt under Københavns Byret,

retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby.

Til nr. 2

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheders § 20 a regulerer tvangsop-

løsning af virksomheder med begrænset ansvar.

UDKAST

Det fremgår af lovens § 20 a, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skif-

teretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar, hvis der kon-

stateres et eller flere objektivt konstaterbare forhold, som ikke overholdes

(såkaldt »tvangsopløsning«).

Efter § 20 a, stk. 3, gennemføres tvangsopløsning af en virksomhed med

begrænset ansvar efter bestemmelserne i selskabslovens §§ 226-229 med de

fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.

Det foreslås at ændre henvisningen i

§ 20 a, stk. 3,

så henvisningen til sel-

skabslovens §§ 226-229 ændres til §§ 226-229 a.

Med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås det, at indsætte selskabslovens

229 a,

der fastsætter, at skifterettens behandling af sager om tvangsopløs-

ning og henvendelser til skifteretten for så vidt angår tvangsopløsning af et

kapitalselskab vil skulle ske på domstolenes skifteportal.

Da det er hensigten, at domstolenes skifteportal også vil skulle anvendes i

relation til sager om tvangsopløsning af en virksomhed med begrænset an-

svar efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, vil det være nød-

vendigt at ændre henvisningen i lovens § 20 a, stk. 3, så bestemmelsen også

kommer til at henvise til den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 229

Ændringen indebærer, at skifterettens behandling af sager om tvangsopløs-

ning og skriftlig kommunikationen med skifteretten for så vidt angår tvangs-

opløsning af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar omfat-

tet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder vil skulle ske på dom-

stolenes skifteportal, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ligeledes vil kæremål skulle behandles ved anvendelse af domstolenes skif-

teportal, og enhver skriftlig henvendelse til landsretten og Højesteret i en

kæresag skal ske på skifteportalen.

UDKAST

Der henvises til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til

lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 4 (dødsboskifteloven)

Til nr. 1

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at oplysning om be-

siddelse af afdødes aktiver gives til skifteretten på domstolenes skifteportal

eller til den person, som varetager boets interesser. Det fremgår af bestem-

melsens 2. pkt., at § 10 a, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Efter lovens

§ 10 a, stk. 5, beslutter skifteretten, hvis skifteretten vurderer, at der forelig-

ger særlige forhold, som gør, at en kreditor, kontaktperson m.v. ikke må

forventes at kunne anvende domstolenes skifteportal, at den pågældende fri-

tages for at anvende skifteportalen.

Det foreslås i dødsboskifteloves

§ 8, stk. 2, 2. pkt.,

at ændre »§ 10 a, stk. 5«

til »§ 10 a, stk. 5-7«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysninger om besiddelse af afdø-

des aktiver ikke vil skulle gives på skifteportalen, hvis skifteretten eller rets-

præsidenten har besluttet, at skifteportalen ikke skal anvendes, jf. § 10 a,

stk. 6-7 (lovforslagets § 4, nr. 8). Oplysninger om besiddelse af afdødes ak-

tiver vil i så fald skulle gives på den måde, der besluttes af skifteretten eller

retspræsidenten.

På samme måde vil en person, der er undtaget fra at anvende skifteportalen,

jf. den foreslåede § 10 a, stk. 5 (lovforslagets § 4, nr. 7), og som ønsker at

oplyse om besiddelse af afdødes aktiver, vil skulle giver oplysningerne til

skifteretten på den måde, der besluttes af skifteretten.

I overensstemmelse med gældende ret vil oplysning om besiddelse af afdø-

des aktiver også kunne gives til den person, der varetager boets interesser.

Hvis skifteretten modtager oplysning om besiddelse af afdødes aktiver uden

om skifteportalen, og der ikke er truffet beslutninger efter de foreslåede be-

UDKAST

stemmelser i § 10 a, stk. 5-7, vil skifteretten ikke skulle videregive, regi-

strere eller behandle oplysningerne. Skifteretten vil skulle vejlede den på-

gældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om at

blive undtaget fra at anvende portalen efter § 10 a, stk. 5.

Til nr. 2

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 9, 1. pkt., at søgsmål ikke kan anlægges

mod boet fra dødsfaldet, og indtil bestemmelse om boets behandlingsmåde

er truffet. Af bestemmelsens 2. pkt. fremgår det, at fordringer og andre krav

mod boet kan anmeldes til skifteretten. 2. pkt. fortolkes sådan, at den alene

angår anmeldelse af fordringer og andre krav i perioden fra dødsfaldet og

indtil bestemmelse om boets behandlingsmåde er truffet.

Det foreslås at ophæve dødsboskiftelovens

§ 9, 2. pkt.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke i dødsboskiftelovens § 9

vil være en særskilt regulering af anmeldelse af fordringer og andre krav i

perioden fra dødsfaldet og indtil bestemmelse om boets behandlingsmåde er

truffet.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovens § 10 a, stk.

1, 1. pkt., der efter den foreslåede ændring (lovforslagets § 4, nr. 3), vil med-

føre, at fordringer og andre krav mod afdøde, der anmeldes,

skal

anmeldes

til skifteretten. Derudover skal den foreslåede ophævelse af § 9, 2. pkt., ses

i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 1, 2. pkt. (lov-

forslagets § 4, nr. 5), hvorefter fordringer og andre krav mod boet, som stif-

tes efter dødsfaldet, der anmeldes,

kan

anmeldes til skifteretten.

Det vil således fortsat være muligt at anmelde fordringer og andre krav til

skifteretten i perioden fra dødsfaldet og indtil bestemmelse om boets be-

handlingsmåde er truffet. Hvis der sker anmeldelse til skifteretten, skal an-

meldelsen ske på domstolenes skifteportal, jf. § 10 a, stk. 1, 2. pkt., som med

lovforslagets § 4, nr. 5, vil blive 3. pkt.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 10 a, stk. 1, 2. pkt.

(lovforslagets § 4, nr. 5).

UDKAST

Til nr. 3

Det fremgår af § 10 a, stk. 1, 1. pkt., at fordringer og andre krav mod boet

anmeldes til skifteretten. Af 2. pkt. fremgår det, at anmeldelse skal ske på

domstolenes skifteportal, jf. stk. 5. Efter stk. 5 beslutter skifteretten, hvis

skifteretten vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør, at en kredi-

tor, kontaktperson m.v. ikke må forventes at kunne anvende domstolenes

skifteportal, at den pågældende fritages for at anvende portalen.

Det foreslås i dødsboskiftelovens

§ 10 a, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre »boet« til

»afdøde«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at fordringer og andre krav

mod af-

døde

–

såfremt de anmeldes

–

skal

anmeldes til skifteretten på skifteporta-

len. Pligten til at anvende skifteportalen til at anmelde krav til skifteretten

omfatter således alle de fordringer og andre krav, som kreditorer efter be-

kendtgørelsen i Statstidende, jf. dødsboskiftelovens § 81, stk. 3, nr. 2, op-

fordres til at anmelde. Anmeldes en fordring eller et andet krav mod afdøde

ikke rettidigt til skifteretten på skifteportalen, bortfalder retten til dækning i

boet, jf. dog bestemmelsen i dødsboskiftelovens § 83, stk. 2.

Selvom et krav mod afdøde er undtaget fra præklusion i medfør af § 83, stk.

2, vil kravet stadig skulle anmeldes ved brug af skifteportalen og kan således

ikke anmeldes til f.eks. skifteretten eller bobestyreren ved brev eller e-mail.

Den foreslåede ændring af § 10 a, stk. 1, 1. pkt., vil derudover medføre, at

bestemmelsen ikke regulerer, hvordan der sker anmeldelse af fordringer og

andre krav

mod boet,

der stiftes efter dødsfaldet. Sådanne krav vil kunne

anmeldes til skifteretten på skifteportalen efter den nye bestemmelse i § 10

a, stk. 1, 2. pkt. (lovforslagets § 4, nr. 5).

Retsstillingen vil herefter være, at fordringer og andre krav mod

afdøde

an-

meldes til skifteretten, mens fordringer og andre krav mod

boet,

der stiftes

efter dødsfaldet,

kan

anmeldes til skifteretten. Anmeldes et krav eller en for-

dring til skifteretten,

skal

anmeldelse ske på domstolenes skifteportal, jf. §

10 a, stk. 1, 2. pkt., som bliver 3. pkt.

UDKAST

Fordringer og andre krav mod afdøde, f.eks. krav på betaling af husleje ved-

rørende en periode før dødsfaldet, vil således

–

såfremt der sker anmeldelse

–

skulle

anmeldes til skifteretten på skifteportalen.

Fordringer og andre krav mod boet, som er opstået efter dødsfaldet, f.eks.

udgifter forbundet med afdødes begravelse, vil således efter den foreslåede

bestemmelse i § 10 a, stk. 1, 2. pkt. (lovforslagets § 4, nr. 5) kunne anmeldes

til skifteretten på skifteportalen eller til f.eks. bobestyreren.

Til nr. 4

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., at fordringer og

andre krav mod boet anmeldes til skifteretten. Af stk. 2, 1. pkt. fremgår det,

at tilgodehavender, der tilfalder boet, anmeldes til skifteretten eller den per-

son, der varetager boets interesser. Det følger af 2. pkt. i henholdsvis § 10

a, stk. 1 og 2, at anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes skifte-

portal, jf. dog stk. 5.

Efter § 10 a, stk. 4, gør den person, der varetager boets interesser, sig be-

kendt med anmeldte fordringer og andre krav, jf. stk. 1, tilgodehavender, der

tilfalder boet, jf. stk. 2, og oplysninger om besiddelse af afdødes aktiver, jf.

§ 8, stk. 2, på domstolenes skifteportal, i det omfang anmeldelse eller oplys-

ning er givet på skifteportalen, jf. dog stk. 5.

Det fremgår af § 10 a, stk. 5, at hvis skifteretten vurderer, at der foreligger

særlige forhold, som gør, at en kreditor, kontaktperson m.v. ikke må forven-

tes at kunne anvende domstolenes skifteportal, beslutter skifteretten, at den

pågældende fritages for at anvende skifteportalen.

Det foreslås i dødsboskiftelovens

§ 10 a, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt.,

stk.

at ændre »dog stk. 5« til » dog 5-7«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der efter de foreslåede bestemmelser

i § 10 a, stk. 6-7 (lovforslagets § 4, nr. 8), ikke vil skulle ske anmeldelse af

krav og tilgodehavender mv. på skifteportalen, ligesom den, der varetager

boets interesser, heller ikke vil skulle gøre sig bekendt med anmeldte krav

og tilgodehavender mv. på skifteportalen.

UDKAST

Hvis personen, der ønsker at anmelde et krav eller tilgodehavende mv., er

undtaget fra at anvende skifteportalen, jf. det foreslåede stk. 5 (lovforslagets

§ 4, nr. 7), vil anmeldelse, der indgives til skifteretten, skulle indgives på

den måde, der besluttes af skifteretten.

På samme måde vil den, der varetager boet interesser, hvis vedkommende

er undtaget fra at anvende skifteportalen, jf. den foreslåede stk. 5, kunne

modtage de oplysninger, der fremgår af skifteportalen, på den måde, der

besluttes af skifteretten.

Skifteretten kan efter retsplejelovens § 222 omgøre sin beslutning efter de

foreslåede bestemmelser i § 10 a, stk. 5-6 (lovforslagets § 4, nr. 7-8), når

omstændighederne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anvende

skifteportalen skyldes en hindring, som senere forsvinder.

I overensstemmelse med gældende ret i medfør af § 10 a, stk. 2, vil anmel-

delse af tilgodehavender, der tilfalder boet, også kunne ske til den person,

der varetager boets interesser.

Hvis skifteretten modtager en anmeldelse af et krav eller tilgodehavende

mv. uden om skifteportalen, og der ikke er truffet beslutninger efter de fo-

reslåede bestemmelser i § 10 a, stk. 5-7, vil skifteretten ikke skulle videre-

give, registrere eller behandle oplysningerne, og kravet eller tilgodehaven-

det vil ikke blive anset som modtaget af skifteretten. Skifteretten vil skulle

vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for

at søge om at blive undtaget fra at anvende portalen efter § 10 a, stk. 5.

Til nr. 5

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 9, 2. pkt., at fordringer og andre krav

mod boet kan anmeldes til skifteretten. Bestemmelsen fortolkes sådan, at

den alene angår anmeldelse af fordringer og andre krav i perioden fra døds-

faldet og indtil bestemmelse om boets behandlingsmåde er truffet.

UDKAST

Det fremgår af § 10 a, stk. 1, 1. pkt., at fordringer og andre krav mod boet

anmeldes til skifteretten. Af 2. pkt. fremgår det, at anmeldelse skal ske på

domstolenes skifteportal.

Det foreslås at indsætte et nyt

2. pkt.

§ 10 a, stk. 1,

hvorefter fordringer og

andre krav mod boet, som stiftes efter dødsfaldet, kan anmeldes til skifteret-

ten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fordringer og andre krav mod

boet, som stiftes efter dødsfaldet, f.eks. efter omstændighederne krav ved-

rørende eller erstatningskrav mod boet,

kan

anmeldes til skifteretten. Hvis

der sker anmeldelse til skifteretten, skal dette ske på skifteportalen. Krav,

som er stiftet ved gensidigt bebyrdende aftaler, der er indgået efter dødsfal-

det, f.eks. om husforsikring, el, vand og varme eller husleje, vil også kunne

anmeldes til skifteretten på skifteportalen.

De omhandlede fordringer og andre krav

–

dvs. fordringer og andre krav,

der er stiftes af boet efter dødsfaldet

–

vil også efter omstændighederne

kunne anmeldes til f.eks. bobestyreren i et bo, der behandles ved bobestyrer,

eller til arvingerne i et bo, der behandles ved privat skifte.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophæ-

velse af lovens

§ 9, 2. pkt.,

(lovforslagets § 4, nr. 2) hvorefter fordringer og

andre krav mod boet kan anmeldes til skifteretten, og den foreslåede æn-

dring af lovens

§ 10 a, stk. 1, 1. pkt.,

(lovforslagets § 4, nr. 3), hvorefter

fordringer og andre krav mod afdøde skal anmeldes til skifteretten.

Den foreslåede bestemmelse vil i et vist omfang omfatte de anmeldelser,

som allerede efter den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 9, 2.

pkt., der foreslås ophævet, kan gives til skifteretten. Anvendelsen af den fo-

reslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 1, 2. pkt., er

–

i modsætning til § 9, 2.

pkt.

–

ikke betinget af, hvornår der sker anmeldelse, men om det anmeldte

krav er stiftet af boet efter dødsfaldet. Er der tale om en fordring eller andet

krav mod afdøde, vil en eventuel anmeldelse skulle ske til skifteretten på

skifteportalen, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1, 1. og 2. pkt. 2. pkt. vil

med lovforslagets § 4, nr. 5, blive 3. pkt.

UDKAST

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede ophævelse af lovens §

9, 2. pkt., (lovforslagets § 4, nr. 2) samt til bemærkningerne til den foreslå-

ede ændring af § 10 a, stk. 1, 1. pkt. (lovforslagets § 4, nr. 3).

Til nr. 6

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., at fordringer og

andre krav mod boet anmeldes til skifteretten. Af 2. pkt. fremgår det, at an-

meldelse skal ske på domstolenes skifteportal.

Det fremgår af § 10 a, stk. 2, 1. pkt., at tilgodehavender, der tilfalder boet,

anmeldes til skifteretten eller til den person, der varetager boets interesser.

Af 2. pkt. fremgår det, at anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes

skifteportal.

Det foreslås i

§ 10 a, stk. 1, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., at der efter »Anmel-

delse« indsættes »til skifteretten«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at fordringer og an-

dre krav, der anmeldes til skifteretten, skal anmeldes på domstolenes skifte-

portal. Bestemmelsens ordlyd vil med den foreslåede bestemmelse blive

bragt i overensstemmelse med den gældende tilsvarende bestemmelse i § 10

a, stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede §

10 a, stk. 1, 2. pkt. (lovforslagets § 4, nr. 5), hvorefter fordringer og andre

krav mod boet, som stiftes efter dødsfaldet, kan anmeldes til skifteretten.

Retsstillingen vil herefter være, at fordringer og andre krav mod afdøde, der

anmeldes,

skal

anmeldes til skifteretten, mens fordringer og andre krav mod

boet, der stiftes efter dødsfaldet,

kan

anmeldes til skifteretten. Anmeldes et

krav eller en fordring til skifteretten, skal anmeldelse ske på domstolenes

skifteportal.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 10 a, stk.

1, 1. pkt., og indsættelsen af nyt 2. pkt. (lovforslagets § 4, nr. 3 og 5).

UDKAST

Til nr. 7

Det fremgår af § 10 a, stk. 5, at hvis skifteretten vurderer, at der foreligger

særlige forhold, som gør, at en kreditor, kontaktperson m.v. ikke må forven-

tes at kunne anvende domstolenes skifteportal, beslutter skifteretten, at den

pågældende fritages for at anvende portalen.

Følgende fremgår af bemærkningerne til dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5,

jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 156 som fremsat, side 11-12:

”Hvis

en kreditor, kontaktperson m.v. mener sig ude af stand til

at foretage anmeldelse digitalt, må skifteretten afklare og vur-

dere, om der foreligger sådanne særlige forhold, at den pågæl-

dende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.

Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom ad-

vokater, inkassoselskaber m.v., vil være i stand til at anvende

skifteportalen. Det forventes ligeledes, at virksomheder, vil

være i stand til at anvende skifteportalen eller lade sig repræsen-

tere af en, som kan anvende portalen. Professionelle parter og

aktører forventes derfor ikke at kunne opfylde betingelserne for

at blive fritaget fra kravet om digitalisering, medmindre de er

hjemmehørende i udlandet, eller andre ganske særlige forhold

gør sig gældende.

En kreditor eller debitor, som har en partsrepræsentant, der er i

stand til at foretage digital anmeldelse, vil ikke kunne fritages

fra kravet om brug af skifteportalen.

Hvis en kreditor, kontaktperson eller anden person, der i forbin-

delse med dødsboskiftet skal anvende skifteportalen, ikke ved

skifterettens hjælp og vejledning kan bringes i stand til at an-

vende skifteportalen, vil den pågældende skulle fritages fra plig-

ten til at anvende portalen. Skifteretten skal foretage en vurde-

ring af, om den pågældende vil være i stand til at anvende skif-

teportalen. Denne vurdering vil som regel skulle ske ud fra den-

nes egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være situa-

tioner, hvor beslutningen om fritagelse fra at anvende skiftepor-

talen på baggrund af vurderingen af vedkommende kan træffes

uden at høre denne eller uden at modtage anmodning fra pågæl-

dende om fritagelse, navnlig hvor vedkommende tidligere har

været fritaget.

UDKAST

Muligheden for at blive fritaget fra at anvende skifteportalen

skal imødekomme borgere med særlige behov. Fritagelse fra at

anvende skifteportalen skal ske, hvis en kreditor, kontaktperson

m.v. ikke kan forventes at være i stand til at anmelde sit krav

eller tilgodehavende m.v. på skifteportalen. Der kan for eksem-

pel være tale om borgere med særlige handikap, herunder såvel

kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse eller demens. Særlige

behov kan også foreligge hos borgere, der mangler digitale kom-

petencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske li-

delser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.v.

Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er

afskåret fra adgang til en computer, eksempelvis på grund af

fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke

være tilstrækkeligt, at vedkommende ikke har adgang til en

computer på sin bopæl eller internetadgang. I sådanne tilfælde

vil den pågældende normalt kunne få adgang til en computer i

retten.

Er en borger i forvejen undtaget fra kravet om digital post fra

det offentlige, vil dette være en omstændighed, som kan være

med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan anvende skifte-

portalen. Det vil imidlertid fortsat være en konkret vurdering,

om borgeren kan anmelde krav m.v. på skifteportalen, og betin-

gelserne for fritagelse fra digital post er ikke sammenfaldende

med vurderingen af, om borgeren kan anmelde sit krav m.v. di-

gitalt.

Skifteportalen forudsætter anvendelse af personnummer og Mi-

tID eller tilsvarende løsning. Forudsætningerne for at få udstedt

MitID er, at borgeren er fyldt 15 år, at borgeren har et dansk

personnummer, og at borgeren kan legitimere sig fyldestgø-

rende. Hvis en borger ikke har mulighed for at få MitID, og den

pågældende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en anden,

bør borgeren fritages fra at anvende skifteportalen. Der kan ek-

sempelvis være tale om en EU-/EØS-borger, som ikke kan få

MitID eller anden relevant digital signatur. Der vil ikke kunne

stilles krav om anvendelse af skifteportalen, hvis en borger eller

virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i praksis ikke vil kunne

anvende skifteportalen. Hvis borgeren derimod opfylder betin-

gelserne for at få MitID, men aldrig har fået det, kan dette ikke

i sig selv begrunde fritagelse. Retten skal i så fald vejlede bor-

geren om at anskaffe sig MitID.

UDKAST

Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvilken hjælp den en-

kelte vurderes at have brug for, og om denne ved vejledning vil

kunne bringes i stand til at anvende skifteportalen.

Såfremt skifteretten træffer afgørelse om at fritage en person fra

at anvende skifteportalen, vil skifteretten foretage registreringen

på portalen på baggrund af den skriftlige anmeldelse.”

Det foreslås at nyaffatte

§ 10 a, stk. 5,

hvorefter skifteretten kan beslutte at

undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige

forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skif-

teportalen. Træffer skifteretten beslutning efter 1. pkt., beslutter skifteretten

samtidig, hvordan anmeldelse mv. skal ske.

Den foreslåede affattelse vil, bortset fra det der er omtalt nedenfor, ikke

medføre en ændring af gældende ret. Der er således hovedsagelig tale om,

at bestemmelsen vil blive sprogligt moderniseret, og at den herefter vil svare

til den tilsvarende foreslåede regel i selskabslovens § 229 a, stk. 3 (lovforsla-

gets § 1, nr. 2).

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at Digitaliseringssty-

relsen i lovgivningen vedrørende Digital Post henholdsvis digital selvbetje-

ning sondrer mellem ”fritagelse” som en generel og tidsubegrænset frita-

gelse fra at bruge Digital Post og ”undtagelse” som en konkret undtagelse

fra at bruge en digital selvbetjening i det enkelte tilfælde. Det har ikke med

bestemmelsen i § 10 a, stk. 5, været hensigten, at en person skal kunne fri-

tages generelt og tidsubegrænset fra at bruge skifteportalen, men at den på-

gældende kan anmode skifteretten om at blive undtaget fra at bruge skifte-

portalen i hver enkelt sag. Der er således på dette punkt alene tale om en

sproglig ændring, der ikke vil medføre nogen ændring af gældende ret.

Forslaget vil dog samtidig medføre den ændring af den nuværende retstil-

stand, at skifteretten, når den beslutter at undtage en person fra at anvende

skifteportalen, samtidig skal beslutte, hvordan anmeldelse mv. skal ske. Den

UDKAST

person, der undtages, vil herefter alene kunne foretage anmeldelse til skif-

teretten af krav og tilgodehavender mv., jf. dødsboskiftelovens § 8, stk. 2,

og § 10 a, stk. 1, 2 og 4, på den måde, der besluttes af skifteretten.

Til nr. 8

Den gældende dødsboskiftelov indeholder én mulighed for at fritage for an-

vendelsen af domstolenes skifteportal. Denne bestemmelse fremgår af § 10

a, stk. 5, hvorefter skifteretten, hvis den vurderer, at der foreligger særlige

forhold, som gør, at en kreditor, kontaktperson m.v. ikke må forventes at

kunne anvende domstolenes skifteportal, kan beslutte, at den pågældende

fritages for at anvende portalen. Med lovforslagets § 4, nr. 7, er det foreslået,

at ordlyden af denne bestemmelse ændres fra ”fritages for” til ”undtages

fra”.

Det foreslås at indføre to nye stykker i § 10 a svarende til bestemmelserne i

retsplejelovens §148 a, stk. 5 og 6.

Det foreslås i

§ 10 a, stk. 6,

at indføre en regel, hvorefter skifteretten, når

der foreligger særlige forhold, kan beslutte, at anmeldelse mv., jf. stk. 1, 3.

pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 samt § 8, stk. 2, i bestemte tilfælde ikke skal

ske på domstolenes skifteportal. Træffer skifteretten beslutning efter 1. pkt.,

beslutter skifteretten samtidig, hvordan anmeldelse mv. skal ske.

Den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 6, vil indebære, at skifteretten

efter anmodning eller af egen drift kan beslutte, at fordringer og andre krav,

tilgodehavender, der tilfalder boet mv., ikke skal anmeldes til skifteretten på

domstolenes skifteportal. Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent,

f.eks. i situationer hvor hensynet til statens sikkerhed eller til personers liv

eller helbred tilsiger det, eller hvor domstolenes skifteportal i øvrigt ikke er

egnet til at håndtere en bestemt situation.

Hvor de særlige forhold alene gør sig gældende for bestemte typer af oplys-

ninger, vil skifteretten i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne be-

stemme, at det f.eks. alene er anmeldelse af oplysning om besiddelse af af-

UDKAST

dødes aktiver, der ikke skal ske på skifteportalen, mens anmeldelse af for-

dringer eller andre krav fortsat skal ske på skifteportalen i overensstemmelse

med lovens § 10 a, stk. 1.

Bestemmelsen vil f.eks. kunne finde anvendelse i en situation, hvor det vil

være særligt uhensigtsmæssigt, at en kreditor, der ønsker at anmelde en for-

dring omfattet af den foreslåede § 10 stk. 1, 1. pkt.,

skal

anmelde fordringen

på skifteportalen efter § 10 a, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt. Skifteretten vil

i en sådan situation

–

forudsat at de ovenfor nævnte hensyn gør sig gældende

–

kunne bestemme, at anmeldelse ikke skal ske på skifteportalen, men at

anmeldelse skal ske på en anden måde, f.eks. ved indsendelse af kravet til

skifteretten på e-mail eller brev.

Skifteretten kan efter retsplejelovens § 222 omgøre sin beslutning efter den

foreslåede bestemmelse, når omstændighederne taler for det, f.eks. hvis be-

slutningen om ikke at anvende skifteportalen skyldes en hindring, som se-

nere forsvinder.

Det foreslås i § 10 a,

stk. 7,

at vedkommende retspræsident, når der forelig-

ger særlige forhold, kan beslutte, at anmeldelse mv., jf. stk. 1, 3. pkt., stk. 2,

2. pkt., og stk. 4 samt § 8, stk. 2, i alle eller visse af skifterettens sager i en

nærmere afgrænset periode ikke skal ske på domstolenes skifteportal. Træf-

fer retspræsidenten beslutning efter 1. pkt., beslutter retspræsidenten samti-

dig, hvordan anmeldelse mv. skal ske.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retspræsidenten for den ret, der

er tale om, får mulighed for at beslutte, at anmeldelse ikke skal på domsto-

lenes skifteportal i en nærmere afgrænset periode, når der foreligger særlige

forhold. Bestemmelsen vedrører bl.a. den situation, hvor anmeldelse af krav

og tilgodehavender mv. som følge af helt særlige tekniske vanskeligheder

ikke kan ske via domstolenes skifteportal. Bestemmelsen forudsættes an-

vendt i tilfælde, hvor f.eks. tekniske problemer med eller nedbrud på dom-

stolenes it-systemer eller problemer med andre eksterne it-systemer, som

domstolenes it-systemer er afhængige af (f.eks. MitID), i en periode gør

UDKAST

skifteportalen utilgængelig for skifteretten eller skifteportalens brugere.

Retspræsidentens beslutning har alene retsvirkning for den pågældende ret.

Hvor de særlige forhold alene vedrører bestemte typer af oplysninger, vil

retspræsidenten i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne bestemme,

at det f.eks. alene er anmeldelse af oplysning om besiddelse af afdødes ak-

tiver, der ikke kan ske på skifteportalen, mens anmeldelse af fordringer eller

andre krav fortsat skal ske på skifteportalen i overensstemmelse med lovens

§ 10 a, stk. 1.

Det forudsættes, at når den afgrænsede periode, hvor der er truffet beslut-

ning om, at anmeldelse skal ske på anden måde end på skifteportalen, ophø-

rer, vil skifteretten i relevant omfang indføre anmeldelser af krav og tilgo-

dehavender mv. samt oplysning om besiddelse af afdødes aktiver på skifte-

portalen.

Til nr. 9

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 81, stk. 3, nr. 2, at der ved proklama

indrykkes en bekendtgørelse i Statstidende, og at bekendtgørelsen skal in-

deholde opfordring til enhver, der har en fordring eller andet krav mod af-

døde, til at anmelde kravet inden 8 uger efter bekendtgørelsen.

Af § 82, stk. 1., 1. pkt., fremgår det, at anmeldelser skal være skriftlige og

angive kreditors krav samt eventuelle krav på renter og omkostninger.

Det fremgår af § 10 a, stk. 1, 2. pkt., at anmeldelse skal ske på domstolenes

skifteportal.

Af § 10 a, stk. 6 fremgår det, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere

regler om anvendelse af domstolenes skifteportal og om indførelse af data

på portalen. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1369 af 30.

september 2022 om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om døds-

boskifte, der indeholder regler om bl.a., hvordan fordringer og andre krav

anmeldes på skifteportalen.

UDKAST

Det foreslås i

§ 82, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre »være skriftlige« til »ske på dom-

stolenes skifteportal, jf. § 10 a, stk. 1, 3. pkt.,«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring

af § 10 a, stk. 1, 2. pkt., der med lovforslagets § 4, nr. 5, bliver 3. pkt., hvor-

efter anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes skifteportal.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at fordringer og an-

dre krav

mod afdøde,

som anmeldes til skifteretten, skal anmeldes på skif-

teportalen. Anmeldelse skal ske i overensstemmelse med de regler, der fast-

sættes af Domstolsstyrelsen i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 10

a, stk. 6.

Den foreslåede ændring vil ikke berøre bestemmelsen i den gældende § 82,

stk. 1, 1. pkt., om, at anmeldelser skal angive kreditors krav samt eventuelle

krav på renter og omkostninger.

Til nr. 10

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 83, stk. 1., 1. pkt., at anmeldes en for-

dring ikke rettidigt, jf. dødsboskiftelovens § 81, stk. 3, nr. 2, bortfalder retten

til dækning i boet (præklusion).

Efter § 81, stk. 3, nr. 2, indrykkes ved proklama en bekendtgørelse i Statsti-

dende, som skal indeholde opfordring til enhver, der har en fordring eller

andet krav mod afdøde, til at anmelde kravet inden 8 uger efter bekendtgø-

relsen, jf. § 10 a, stk. 1.

Det fremgår af § 10 a, stk. 1, at fordringer og andre krav mod boet anmeldes

til skifteretten og at anmeldelse skal ske på domstolenes skifteportal.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 83, stk. 2, nr. 1, at krav, som efter døds-

faldet er fremsat skriftligt, og som inden anmeldelsesfristens udløb er kom-

met frem til boet, er undtaget fra præklusion i medfør af stk. 1.

Ifølge bemærkningerne til dødsboskiftelovens § 83, jf. Folketingstidende

1995-96, tillæg A, side 2893, forhindrer reglen i § 83, stk. 2, nr. 1, at der

UDKAST

sker præklusion i tilfælde, hvor dette ville føles som åbenbart urimeligt,

f.eks. fordi en regning, uden at afsenderen på afsendelsestidspunktet havde

kendskab til dødsfaldet, er fremsendt til betaling og rent faktisk bliver boet

bekendt. Det fremgår derudover af forarbejderne, at bestemmelsen medfø-

rer, at anmeldelser fremsendt til en anden adressat end den i bekendtgørelsen

i Statstidende angivne, det være sig til skifteretten, enhver af arvingerne el-

ler en bobestyrer, vil være tilstrækkelig til at afbryde præklusion. Også reg-

ninger, som er stilet til afdøde og fremsendt til afdødes adresse eller forret-

ningsadresse efter dødsfaldet, vil herefter være undtaget fra præklusion, så-

fremt kravet rent faktisk er kommet til boets kundskab.

Det foreslås at ophæve dødsboskiftelovens

§ 83, stk. 2, nr. 1.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at det ikke længere vil være muligt

at undtage krav fra præklusion med den begrundelse, at kravet er fremsat

skriftligt efter dødsfaldet og er kommet frem til boet. Et krav mod afdøde

vil således prækluderes, hvis det ikke er anmeldt rettidigt til skifteretten på

domstolenes skifteportal, jf. den foreslåede § 10 a, stk. 1, 1. og 3. pkt.

Hvis anmelderen er undtaget fra at anvende skifteportalen, jf. den foreslåede

§ 10 a, stk. 5, eller skifteretten eller retspræsidenten har besluttet, at anmel-

delse ikke skal ske på skifteportalen, jf. de foreslåede bestemmelser i § 10

a, stk. 6 og 7 (lovforslagets § 4, nr. 8), vil der ikke ske præklusion, såfremt

kravet anmeldes rettidigt til skifteretten på de måder, der er besluttet af skif-

teretten eller retspræsidenten. Endelig kan situationen være omfattet af und-

tagelsesbestemmelserne i § 83, stk. 2, hvor der efter omstændighederne ikke

vil ske præklusion.

Til nr. 11

Adgang til anke og kære af skifterettens afgørelser er reguleret i dødsbo-

skiftelovens § 105. Det fremgår af § 105, stk. 1, at reglerne i retsplejeloven

om anke og kære finder tilsvarende anvendelse på skifterettens afgørelser,

jf. dog stk. 2 og 3. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at skifterettens af-

gørelser efter § 2, stk. 5, § 7, stk. 3, § 12, stk. 1, § 55, stk. 1, 2. pkt., og § 81,

UDKAST

stk. 6, ikke kan indbringes for højere ret og at tilsvarende gælder for afgø-

relser i medfør af § 80, stk. 1, efter udløbet af fristen i § 80, stk. 3. Af § 105,

stk. 3, 1. pkt., fremgår det at afslag på anmodning om fritagelse for anven-

delse af domstolenes skifteportal, jf. § 10 a, stk. 5, ikke uden Procesbevil-

lingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret.

Det foreslås i

§ 105, stk. 2,

at tilføje § 10 a, stk. 6 og 7.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil indebære, at bestemmelsens

anvendelsesområde udvides, således at kredsen af afgørelser, som ikke kan

indbringes for højere ret, bliver større. Der vil dermed heller ikke være ad-

gang til at kære skifterettens eller retspræsidentens beslutning efter § 10 a,

stk. 6 eller 7, om, at anmeldelse af krav og tilgodehavender m.v. samt op-

lysning om besiddelse af afdødes aktiver ikke skal ske på domstolenes skif-

teportal. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 8, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 12

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 105, stk. 3., 1. pkt., at afslag på anmod-

ning om fritagelse for anvendelse af domstolenes skifteportal, jf. § 10 a, stk.

5, ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere

ret. Procesbevillingsnævnet kan ifølge bestemmelsens 2. pkt. meddele tilla-

delse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for

sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretil-

ladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere

ret.

Det fremgår af lovens § 10 a, stk. 5, at hvis skifteretten vurderer, at der fo-

religger særlige forhold, som gør, at en kreditor, kontaktperson mv. ikke må

forventes at kunne anvende domstolenes skifteportal, beslutter skifteretten,

at den pågældende fritages for at anvende portalen. Med lovforslagets § 4,

nr. 7, er det foreslået, at ordlyden i denne bestemmelse ændres fra ”fritages

for” til ”undtages fra”.

Det foreslås i

§ 105, stk. 3, 1. pkt.,

at ændre »fritagelse for« til »undtagelse

fra«.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil ikke medføre nogen ændring af gældende ret

men vil medføre, at bestemmelsens ordlyd bringes i overensstemmelse med

ordlyden i § 10 a, stk. 5, som foreslås ændret tilsvarende.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Til § 5 (værgemålsloven)

Til nr. 1

Det fremgår af værgemålslovens § 13, stk. 1, at Familieretshuset eller retten

træffer afgørelse om værgemål efter §§ 5-10. Af § 18, stk. 1, fremgår det, at

Familieretshuset eller retten sørger for sagens oplysning.

Det fremgår af § 18, stk. 4, at Familieretshuset eller retten kan afkræve per-

soner, der har kendskab til den pågældende, de oplysninger, som anses for

nødvendige for behandling af sagen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises i øvrigt til pkt. [xx] i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 18, stk. 4,

efter »personer« indsættes »eller myndig-

heder«.

Den foreslåede ændring af § 18, stk. 4, vil medføre, at det vil fremgå ud-

trykkeligt af bestemmelsen, at den omfatter indhentelse af oplysninger fra

andre myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil således præcisere, at Familieretshuset kan

indhente de nødvendige oplysninger fra andre myndigheder, herunder nød-

vendige økonomiske oplysninger fra Skattestyrelsen.

Til nr. 2

Værgemålslovens § 18 indeholder regler om oplysning af sagen og indhen-

telse af oplysninger til behandling af sager om værgemål. For en nærmere

UDKAST

beskrivelse af gældende ret og for en beskrivelse af sagsgangen i dag, hen-

vises til pkt.

[…]

i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsætte

§ 18, stk. 6,

hvorefter Familieretshuset eller retten

til brug for behandlingen af sager om iværksættelse, ændring og ophævelse

af værgemål efter denne lov har ret til terminaladgang hos told- og skatte-

forvaltningen, herunder i indkomstregistret, med henblik på at indhente de

økonomiske oplysninger om en part, der er nødvendige for sagernes behand-

ling

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Familieretshuset får terminal-

adgang til de relevante indkomst- og formueoplysninger hos told- og skat-

teforvaltningen, herunder i Skattestyrelsens systemer. Det vil indebære, at

Familieretshuset kan indhente oplysninger til brug for behandlingen af sager

om iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål elektronisk i stedet

for ved at sende en anmodning til Skattestyrelsen, der skal ekspederes ma-

nuelt.

Til nr. 3

Det fremgår af værgemålslovens § 28, 1. pkt., at Familieretshuset og for-

valtningsafdelingerne, jf. § 35, stk. 1, fører tilsyn med værgerne. Det frem-

går af § 28, 2. pkt., at justitsministeren fastsætter regler herom. Bemyndi-

gelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1444 af 13. december 2013 om

værgemål. For en nærmere beskrivelse af gældende ret og for en beskrivelse

af sagsgangen i forbindelse med indhentelse af oplysninger, henvises til pkt.

[…]

i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsætte et

§ 28, stk. 2,

hvorefter Familieretshuset til brug for

førelse af tilsyn med værgerne efter denne lov har ret til terminaladgang hos

told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregistret, med henblik på

at indhente de økonomiske oplysninger om den, der er under værgemål, der

er nødvendige for sagens behandling.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Familieretshuset får terminal-

adgang til de relevante indkomst- og formueoplysninger i Skattestyrelsens

systemer. Det vil indebære, at Familieretshuset kan indhente oplysninger til

brug for behandlingen af sager om tilsyn med værger elektronisk i stedet for

ved at sende en anmodning til Skattestyrelsen, der skal ekspederes manuelt.

Til nr. 4

Det fremgår af værgemålslovens § 32, at værgen kan få nødvendige udlæg

dækket og i den udstrækning, det er rimeligt, tillægges vederlag for sit ar-

bejde. Det fremgår videre, at beløbene, der fastsættes af Familieretshuset,

betales af den, der er under værgemål, eller, hvis denne ikke har midler, af

Familieretshuset.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. [X.X] i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsættes et nyt

§ 32, stk. 4,

hvorefter Justitsministeren efter

forhandling med skatteministeren kan fastsætte regler om, at Familieretshu-

set til brug for fastsættelse af vederlag efter denne bestemmelse har ret til

terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregi-

stret, til de økonomiske oplysninger om den, der er under værgemål, der er

nødvendige for sagens behandling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at justitsministeren vil kunne fast-

sætte regler om etablering af terminaladgang til de relevante indkomst- og

formueoplysninger til brug for behandlingen af sager om værgers vederlag.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i en ændring af bekendt-

gørelse nr. 1075 af 11. december 2003 om behandling af værgemåls- og

værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (sagsbehand-

lingsbekendtgørelsen), hvori der til brug for behandlingen af sager om ve-

derlag til såkaldte faste værger vil blive fastsat regler om etablering af ter-

minaladgang til de relevante indkomst- og formueoplysninger i Skattesty-

relsens systemer.

UDKAST

Til § 6 (retsplejeloven)

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 135, at enhver advokat kan have en eller to

autoriserede fuldmægtige, der skal have bestået dansk juridisk bachelor- og

kandidateksamen, jf. dog § 135 a, stk. 1.

Det fremgår af retsplejelovens § 135 a, stk. 1, at justitsministeren for perso-

ner, der i en af EU's medlemsstater eller i et land, hvormed Fællesskabet har

indgået aftale, har bestået en juridisk kandidateksamen, kan fastsætte en prø-

vetid som betingelse for ansøgerens autorisation som advokatfuldmægtig

med henblik på at sikre, at ansøgeren har det fornødne kendskab til dansk

procesret samt behersker det danske sprog på et sådant niveau, at ansøgeren

kan gennemføre en hovedforhandling på forsvarlig vis. Det samme gælder

for personer, der i en af EU’s medlemsstater eller i et land, hvormed Fælles-

skabet har indgået aftale, har bestået en juridisk bacheloreksamen og i Dan-

mark har bestået en juridisk kandidateksamen.

Det foreslås at indsætte et

3. pkt.

i retsplejelovens

§ 135 a, stk. 1,

hvorefter

bestemmelsens 1. og 2. pkt. tilsvarende finder anvendelse for personer, der

har bestået en juridisk bachelor- eller kandidateksamen i Det Forenede Kon-

gerige efter den 31. januar 2020, når uddannelsen er påbegyndt senest denne

dato.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at justitsministeren vil kunne fast-

sætte en prøvetid som betingelse for autorisation som advokatfuldmægtig

for personer, der har bestået en juridisk bachelor- eller kandidateksamen i

Det Forenede Kongerige efter den 31. januar 2020, når uddannelsen blev

påbegyndt senest denne dato.

Bestemmelsen tager sigte på personer, der har bestået en juridisk bachelor-

eller kandidateksamen i Det Forenede Kongerige efter den 31. januar 2020,

når uddannelsen er påbegyndt senest denne dato. Det omfatter også perso-

ner, der har bestået en juridisk bacheloreksamen og er påbegyndt en juridisk

UDKAST

kandidateksamen i Det Forenede Kongerige senest den 31. januar 2020, når

den juridiske kandidateksamen er bestået efter denne dato. Personer, der har

påbegyndt og bestået en juridisk bachelor- eller kandidateksamen senest den

31. januar 2020, vil således fortsat være omfattet af retsplejelovens § 135 a,

stk. 1, 1. og 2. pkt.

Bestemmelsen vil medføre, at den omfattede personkreds, som har bestået

en juridisk bachelor- eller kandidateksamen i Det Forenede Kongerige efter

den 31. januar 2020, når uddannelsen er påbegyndt senest denne dato, vil

skulle behandles efter de samme regler som personer, der er omfattet af rets-

plejelovens § 135 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., dvs. personer, der i et andet EU-

eller EØS-land eller Schweiz har bestået en juridisk kandidateksamen, samt

personer, der har i et andet EU- eller EØS-land eller Schweiz har bestået en

juridisk bacheloreksamen og efterfølgende har bestået en juridisk kandidat-

eksamen i Danmark.

Til nr. 2

Det fremgår af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 1. pkt., at forvaltningslovens

§ 27 om tavshedspligt finder anvendelse for Advokatrådets medlemmer,

Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsens medlemmer, for så vidt

angår oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 2. pkt., at det samme

gælder for personer, der udfører serviceopgaver for de organisationer, der

er nævnt i 1. pkt.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen i retsplejelovens § 143 b,

stk. 1, 1. pkt., at Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsernes er med-

lemmer omfattet af bestemmelsen, idet Advokatrådet udfører tilsynet, mens

Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelserne yder bistand til tilsyns-

virksomheden, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 18

som fremsat, side 40.

Endvidere følger det af bemærkningerne til bestemmelsen i retsplejelovens

§ 143 b, stk. 1, 2. pkt., at formålet med bestemmelsen er, at personer, der

100

UDKAST

arbejder med f.eks. rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af

elektronisk materiel, herunder IT-udstyr, og kantinedrift for Advokatrådet

mv., er omfattet af tavshedspligten, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. sam-

ling), tillæg A, L 18 som fremsat, side 40.

Der henvises vedrørende gældende ret på området til pkt. 2.4.2.1 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Medlemmer af Advokatrådets udvalg, som ikke også er medlemmer af Ad-

vokatrådet, er efter gældende ret ikke omfattet af retsplejelovens § 143 b,

stk. 1-3.

Det foreslås at ændre retsplejelovens

§ 143 b, stk. 1, 1. pkt.,

således, at »For-

valtningslovens § 27 om tavshedspligt finder anvendelse for« ændres til

»Straffelovens § 152 og §§ 152 c- 152 f finder tilsvarende anvendelse for«

og »medlemmer af Advokatrådets udvalg» indsættes efter »Advokatrådets

udvalg».

Det foreslåede vil medføre, at tavshedspligten fremover tillige vil gælde for

medlemmer af Advokatrådets udvalg, der ikke også er medlemmer af Ad-

vokatrådet. Tavshedspligten vil også gælde efter udløbet af udvalgsmedlem-

mets udpegningsperiode. Der henvises i den forbindelse i øvrigt til bemærk-

ningerne til lovforslagets § 6, nr. 3.

Formålet med

indsættelsen af ”medlemmer af Advokatrådets udvalg” i be-

stemmelsen er at sidestille medlemmer af Advokatrådets udvalg med Advo-

katrådets medlemmer, Advokatsamfundets ansatte og medlemmer af kreds-

bestyrelserne i relation til tavshedspligt for så vidt angår oplysninger, som

de får kendskab til gennem deres tilsynsvirksomhed.

Det foreslåede vil samtidig indebære, at bestemmelsen sprogligt justeres så-

ledes, at den kommer til at svare til andre tavshedspligtsbestemmeler i sær-

lovgivningen.

101

UDKAST

Den foreslåede sproglige justering vil ikke indebære ændringer i indholdet

af bestemmelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 6, nr. 3.

Til nr. 3

Det fremgår af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 3. pkt., at det anførte i be-

stemmelsens 1. og 2. pkt. også gælder efter ansættelses- eller kontraktfor-

holdets ophør eller efter udløbet af en valgperiode eller udpegningsperiode.

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 4. pkt., at straffelo-

vens §§ 152 og 152 c-152 f i den forbindelse finder tilsvarende anvendelse

på de personer, der er omtalt i 1. og 2. pkt.

Det foreslås, at retsplejelovens

§ 143 b, stk. 1, 3.

4. pkt.,

ophæves.

Den foreslåede ændring skyldes, at det anførte i retsplejelovens § 143 b, stk.

1, 3., må lægges til grund allerede at følge af straffelovens § 152, stk. 1, og

4. pkt. må lægges til grund at være indeholdt i den foreslåede sproglige ju-

stering af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 1. pkt.

Der er med det foreslåede ikke tilsigtet ændringer af indholdet af gældende

ret. Tavshedspligten vil således fortsat gælde efter udløbet af en valg- eller

udpegningsperiode.

Til nr. 4

Det fremgår af retsplejelovens § 143 b, stk. 2, at fortrolige oplysninger, som

Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfundets ansatte eller kredsbestyrel-

sens medlemmer modtager i henhold til dette kapitel, kun må anvendes i

forbindelse med tilsynshvervet.

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 143 b, stk. 3, at Advokatrådets

medlemmer, Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsens medlemmer

udelukkende kan videregive oplysninger til Advokatnævnet til varetagelsen

102

UDKAST

af dets opgaver efter denne lov og til relevante offentlige myndigheder, her-

under anklagemyndigheden, politiet og justitsministeren, til varetagelse af

deres opgaver efter deres lovgivning.

Det foreslås at indsætte »medlemmer af Advokatrådets udvalg,« efter »Ad-

vokatrådets medlemmer« i retsplejelovens

§ 143 b, stk. 2

Det forslåede skal ses i sammenhæng med ændringen af retsplejelovens §

143 b, stk. 1.

Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 143 b, stk. 2, vil medføre, at

fortrolige oplysninger, som medlemmer af Advokatrådets udvalg, der ikke

også er medlemmer af Advokatrådet, fremover modtager i henhold til rets-

plejelovens kapitel 15, kun må anvendes i forbindelse med tilsynshvervet.

Oplysningerne er givet til medlemmer af Advokatrådets udvalg med henblik

på at indgå i deres tilsyn, og medlemmerne af udvalgene skal således ikke

kunne anvende oplysningerne på anden vis.

Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 143 b, stk. 3, vil medføre, at

Advokatrådets udvalg fremover vil kunne videregive oplysninger til Advo-

katnævnet til varetagelsen af dets opgaver efter denne lov og til relevante

offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden, politiet og justits-

ministeren til varetagelse af deres opgaver efter deres lovgivning. Det vil

således efter det foreslåede være berettiget for Advokatrådets udvalg at vi-

deregive oplysninger til Advokatnævnet, hvis Advokatrådets udvalg i for-

bindelse med udøvelsen af tilsynet bliver bekendt med oplysninger, der kan

medføre en disciplinærsag ved Advokatnævnet. Det betyder, at Advokatrå-

dets udvalg vil kunne videregive disse oplysninger til Advokatnævnet til

brug for nævnets behandling af sagen. Tilsvarende vil Advokatrådets udvalg

i medfør af bestemmelsen være berettiget til at videregive oplysninger til

relevante offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden, politiet

og justitsministeren, til varetagelse af deres opgaver efter deres lovgivning.

Det beror på en konkret vurdering, om en videregivelse af oplysninger fra

Advokatrådets udvalg til en offentlig myndighed vil være berettiget. I den

103

UDKAST

forbindelse vil Advokatrådets udvalg skulle iagttage de databeskyttelsesret-

lige regler, herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven.

Til nr. 5

Det fremgår af retsplejelovens § 260, stk. 2, at advokater er eneberettigede

til at møde i retten som fuldmægtige for parterne, medmindre andet følger

af bestemmelserne i stk. 3, 5, 6, 7, 9 og 10. Af stk. 3, nr. 4, fremgår det, at

der dog kan mødes for en part i retten ved personer, der er personer, der er

ansat hos parten for et tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, og

–

når

parten ikke selv er advokat

–

ikke med det særlige formål at møde i retten.

Det forslås, at ordene »personer, der er« udgår af

§ 260, stk. 3, nr. 4.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre gældende ret. Der er alene tale om

en sproglig justering.

Til nr. 6

Retsplejelovens § 526, stk. 1 og 2, vedrører forskellige retsvirkninger af ud-

læg i løsøre, herunder prioritetsstillingen mellem flere udlæg.

Efter retsplejelovens § 526, stk. 3, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved

udlæg i fast ejendom, registrerede skibe eller luftfartøjer samt fondsaktiver,

jf. § 3, nr. 34, i lov om kapitalmarkeder.

Efter retsplejelovens § 526, stk. 4, 1. pkt., bortfalder udlæg i løsøre bortset

fra registrerede skibe og luftfartøjer et år efter foretagelsen, medmindre ud-

lægshaveren forinden har forlangt tvangsauktion afholdt eller har været hin-

dret heri ved anke, kære eller tredjemands ret. Udlægget bortfalder i så fald

8 uger efter hindringens ophør, jf. 2. pkt. Det samme gælder efter 3. pkt.

bl.a. udlæg i fondsaktiver, jf. § 3, nr. 34, i lov om kapitalmarkeder.

104

UDKAST

Definitionen af et fondsaktiv blev ved § 4, nr. 3, i lov nr. 2382 af 14. decem-

ber 2021 rykket fra § 3, nr. 34, i lov om kapitalmarkeder til § 3, nr. 32, i lov

om kapitalmarkeder.

Det foreslås derfor at ændre henvisningen til lov om kapitalmarkeder i rets-

plejelovens

§ 526, stk. 3

stk. 4, 3. pkt.,

så der henvises til § 3, nr. 32, i lov

om kapitalmarkeder.

Der er tale om konsekvensændring, som ikke blev foretaget i forbindelse

med lov nr. 2382 af 14. december 2021.

Til §

(konkursloven)

Til nr. 1

Konkurslovens § 9 f regulerer gennemførelsen af en rekonstruktion under

en forebyggende rekonstruktion.

Konkursloven § 13 g, der, jf. § 9 f, stk. 2, finder anvendelse under en fore-

byggende rekonstruktion, hvis der er nedlagt et fyldestgørelsesforbud efter

konkurslovens § 9 b, fastsætter, at rekonstruktion i form af en virksomheds-

overdragelse under visse betingelser kan ske med rekonstruktørens tilla-

delse, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Konkurslovens § 13 g fastsætter en ”fast track”-procedure

for virksomheds-

overdragelse. Forud for indsættelsen af bestemmelsen i konkurslovens § 13

g måtte virksomhedsoverdragelse alene ske i overensstemmelse med et re-

konstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten.

Det følger af konkurslovens § 13 g, stk. 6, der finder anvendelse under en

forebyggende rekonstruktion, hvis der er nedlagt fyldestgørelsesforbud, jf.

§ 9 f, stk. 2, at reglerne om tvungent skyldnerskifte i konkurslovens § 14 c,

stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved gennemførelse af en ”fast

track”-virksomhedsoverdragelse

efter § 13 g. Ved tvungent skyldnerskifte

105

UDKAST

forstås, at rekonstruktionsboet kan overdrage en aftale til en køber/tredje-

mand, uden at der skal indhentes samtykke fra medkontrahenten. Dette in-

debærer, at hvis der i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse efter §

13 g overdrages en gensidigt bebyrdende aftale, der er videreført under den

forebyggende rekonstruktionsbehandling efter konkurslovens § 12 o, til den

nye virksomhedsejer, overgår skyldnerens rettigheder og forpligtelser efter

aftalen til erhververen, medmindre andet følger af retsforholdets beskaffen-

hed. Hvis der er tale om en løbende ydelse, gælder dette dog ikke medkon-

trahentens krav på vederlag for tiden inden den forebyggende rekonstrukti-

ons indledning, idet medkontrahentens eventuelle krav på depositum skal

opfyldes af erhververen. Arbejdsaftaler med ansatte er, jf. konkurslovens §

14 c, stk. 3, ikke omfattet af det tvungne skyldnerskifte, idet lov om løn-

modtageres retsstilling regulerer sådanne aftaler.

Hvis virksomhedsoverdragelsen under en forebyggende rekonstruktion ikke

sker som led i en ”fast

track”-procedure, men derimod sker efter et vedtaget

og stadfæstet rekonstruktionsforslag, jf. konkurslovens § 9 g, stk. 1, er der

ikke hjemmel til at foretage et tvungent skyldnerskifte, idet det fremgår ek-

splicit af konkurslovens § 9 c, stk. 1, at det alene er § 14 c, stk. 1, der finder

anvendelse i sådanne tilfælde. Hvis virksomhedsoverdragelsen under en fo-

rebyggende rekonstruktion således sker som led i et vedtaget og stadfæstet

rekonstruktionsforslag, vil skyldnerskifte vedrørende aftaler, der overdrages

til køberen (dvs. tredjemand) som led i sådan virksomhedsoverdragelse,

alene kunne ske, i det omfang skyldneren forud for den forebyggende re-

konstruktion havde adgang hertil efter obligationsrettens regler. Retsstillin-

gen efter konkurslovens § 9 g, stk. 1, svarer dermed til retsstillingen under

konkurs, hvor et konkursbo heller ikke har en videregående adgang til skyld-

nerskifte end den, som skyldneren havde inden konkursen. Det følger af be-

mærkningerne til konkurslovens § 9 g, stk. 1, jf. Folketingstidende 2021-22,

A, L 181 som fremsat, side 163, at det ville være for vidtgående, hvis der

var adgang til tvungent skyldnerskifte som led i en virksomhedsoverdra-

gelse under en forebyggende rekonstruktion, når det ikke vides, om skyld-

neren er insolvent eller kun har sandsynlighed herfor.

106

UDKAST

Som retstillingen er i dag, har skyldneren under en forebyggende rekon-

struktionsbehandling derfor en mere vidtgående adgang til at foretage tvun-

gent skyldnerskifte

ved en ”fast track”-virksomhedsoverdragelse

efter kon-

kurslovens § 13 g, end hvor virksomhedsoverdragelsen under den forebyg-

gende rekonstruktionsbehandling, jf. konkurslovens § 9 g, stk. 1, sker efter

et vedtaget og stadfæstet rekonstruktionsforslag.

Det foreslås at ændre henvisningen i

§ 9 f, stk. 2,

så henvisningen til § 13 g

ændres til § 13 g, stk. 1-5.

Den foreslåede ændring af konkurslovens § 9 f, stk. 2, vil medføre, at reg-

lerne om tvungent skydnerskifte i konkurslovens § 14 c, stk. 2-3, ikke vil

finde anvendelse i forbindelse

med en ”fast track”-virksomhedsoverdra-

gelse, der efter konkurslovens § 13 g foretages under en forebyggende re-

konstruktion. Når der herefter i medfør af konkurslovens § 9 f, stk. 2, fore-

tages en virksomhedsoverdragelse under en forebyggende rekonstruktion

efter bestemmelsen i konkurslovens § 13 g, vil skyldnerskifte vedrørende

aftaler, der overdrages til køber/tredjemand som led i sådan virksomheds-

overdragelse, alene kunne ske, i det omfang skyldneren forud for den fore-

byggende rekonstruktion havde adgang hertil efter obligationsrettens regler.

Ændringen er begrundet i, at den nuværende retstilstand indebærer, at skyld-

neren under en forebyggende rekonstruktion som følge af henvisningen til

§ 13 g, stk. 6, har en udvidet og utilsigtet adgang til at foretage et tvungent

skyldnerskifte,

hvis virksomhedsoverdragelse foretages efter ”fast track”-

proceduren i konkurslovens § 13 g. Ligesom det blev anset for vidtgående

under en forebyggende rekonstruktion at give skyldneren adgang til at fore-

tage tvungent skyldnerskifte i relation til en virksomhedsoverdragelse, der

sker efter et vedtaget og stadfæstet rekonstruktionsforslag, da det ikke vides,

om skyldneren er insolvent eller kun har sandsynlighed herfor, vurderes det

samme at gøre sig gældende i relation til en virksomhedsoverdragelse, der

sker efter ”fast track”-proceduren

i konkurslovens § 13 g.

Til nr. 2

107

UDKAST

Konkurslovens § 9 f regulerer gennemførelsen af en rekonstruktion under

en forebyggende rekonstruktion.

Konkurslovens § 13 g, der finder anvendelse under en forebyggende rekon-

struktion, hvis der er nedlagt et fyldestgørelsesforbud efter konkurslovens §

9 b, jf. § 9 f, stk. 2, fastsætter, at rekonstruktion i form af en virksomheds-

overdragelse under visse betingelser kan ske med rekonstruktørens tilla-

delse, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Under en rekonstruktion, der behandles efter reglerne i konkurslovens afsnit

IB, gælder adgangen til at foretage virksomhedsoverdragelse i medfør af

”fast track”-proceduren

efter konkurslovens § 13 g alene, indtil der er ved-

taget en rekonstruktionsplan, jf. § 13 g, stk. 1. Rekonstruktionsplanen vil

under rekonstruktionen blive vedtaget efter afstemning blandt fordringsha-

verne, jf. konkurslovens § 11 e, stk. 2, på det møde, der efter konkurslovens

§ 11 a, stk. 2, skal afholdes senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlings

indledning, idet rekonstruktøren dog kan anmode om at få udsat 4-ugersmø-

det, jf. konkurslovens § 11 e, stk. 5.

Under en forebyggende rekonstruktion, der behandles efter reglerne i kon-

kurslovens afsnit IA, skal rekonstruktionsplanen ikke vedtages ved afstem-

ning blandt fordringshaverne på det møde, der efter konkurslovens § 9 c,

stk. 1, skal afholdes senest fire uger efter, at der under en forebyggende re-

konstruktion er nedlagt fyldestgørelsesforbud. Den forebyggende rekon-

struktion fortsætter således, selv om et flertal blandt de fremmødte for-

dringshavere tilkendegiver, at de er imod planen, idet skifteretten dog skal

bringe den forebyggende rekonstruktionsbehandling til ophør, jf. konkurs-

lovens § 9 h, stk. 1, nr. 4, hvis behandlingen anses for udsigtsløs.

Da der under en forebyggende rekonstruktion

–

i modsætning til under en

rekonstruktion, der behandles efter reglerne i konkurslovens afsnit IB

–

ikke

skal vedtages en rekonstruktionsplan, kan det give anledning til tvivl, hvor

108

UDKAST

længe en skyldner under en forebyggende rekonstruktion efter bestemmel-

sen i konkurslovens § 9 f, stk. 2, har adgang til at foretage en virksomheds-

overdragelse efter ”fast track”-proceduren

i konkurslovens § 13 g, som hen-

viser til, at virksomhedsoverdragelsen skal ske, inden der er vedtaget en re-

konstruktionsplan.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt

§ 9 f, stk. 2, 2. pkt.,

hvoraf følger, at

konkurslovens § 13 g, stk. 1-5, finder anvendelse indtil afholdelsen af det i

§ 9 c, stk. 1, nævnte møde med fordringshaverne.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en virksomhedsoverdragelse

efter konkurslovens § 13 g i relation til en forebyggende rekonstruktion vil

skulle foretages senest inden afholdelsen af mødet med fordringshaverne

efter konkurslovens § 9 c, stk. 1, der, jf. § 9 c, stk. 1, 2. pkt., skal afholdes

senest 4 uger efter, at der er nedlagt fyldestgørelsesforbud.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at den nugældende retstilstand ikke

eksplicit regulerer, hvornår virksomhedsoverdragelsen efter konkurslovens

§ 13 g, jf. § 9 f, stk. 1, skal være sket i relation til en forebyggende rekon-

struktionsbehandling. Det har ikke været hensigten, at en skyldner under en

forebyggende rekonstruktionsbehandling, når der er truffet bestemmelse om

fyldestgørelsesforbud, jf. § 9 c, stk. 1, skulle have en videre tidsmæssig ad-

gang til at foretage virksomhedsoverdragelse efter ”fast track”-proceduren

konkurslovens § 13 g, end skyldneren ville have under en rekonstruktion

efter konkurslovens afsnit IB,

hvor adgangen til at foretage ”fast track”-

virksomhedsoverdragelse ophører ved vedtagelsen af rekonstruktionsforsla-

get på 4-ugers mødet.

Til nr. 3

Konkurslovens § 10 a regulerer indholdet af en tvangsakkord under en re-

konstruktionsbehandling, der behandles efter reglerne i konkurslovens af-

snit IB. Bestemmelsen finder tillige anvendelse under en forebyggende re-

konstruktion, jf. konkurslovens § 9 f, stk. 1.

109

UDKAST

Det følger af konkurslovens § 10 a, stk. 1, at en tvangsakkord kan gå ud på

procentvis nedsættelse eller bortfald af fordringer mod skyldneren eller på

betalingsudsættelse. Tvangsakkorden kan betinges af, at skyldnerens for-

mue eller en del heraf fordeles mellem fordringshaverne.

En tvangsakkord omfatter ikke de fordringer, der er nævnt i konkurslovens

§ 10 a, stk. 2, som derfor skal dækkes fuldt ud, ligesom det kan bestemmes

i akkorden, at småfordringer, jf. § 10 a, stk. 4, 2. pkt., ikke omfattes af ak-

korden, hvorefter sådanne fordringer ligeledes skal dækkes fuldt ud.