REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 230: Tryghedsundersøgelse 2022 – En måling af trygheden og tilliden til politiet i hele Danmark, i politikredsene, i de 98 kommuner og i de særligt udsatte boligområder.

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 230
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Tryghedsundersøgelse

2022

En måling af trygheden og tilliden til politiet i hele Danmark, i politi-

kredsene, i de 98 kommuner og i de særligt udsatte boligområder

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 230: Tryghedsundersøgelse 2022 – En måling af trygheden og tilliden til politiet i hele Danmark, i politikredsene, i de 98 kommuner og i de særligt udsatte boligområder.

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Tryghedsundersøgelse 2022

En måling af trygheden og tilliden til politiet i hele

Danmark, i politikredsene, i de 98 kommuner og i

de særligt udsatte boligområder

Tryghedsundersøgelse 2022

Resumé

Justitsministeriet har i 2022 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om tryghed og tillid til

politiet blandt borgerne i Danmark. Undersøgelsen er en videreførelse af Politiets Trygheds-

undersøgelse, som Rigspolitiet gennemførte syv gange i perioden fra 2013 til 2019, og som

Justitsministeriet har gennemført siden 2021. Spørgeskemaundersøgelsen er i 2022 besvaret

af 25.796 personer og er baseret på de samme spørgsmål, som er stillet i alle tidligere år om

borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag og deres tillid til, at politiet vil hjælpe dem,

hvis de har brug for det. Undersøgelsen er derudover siden 2021 udvidet med en række

spørgsmål vedrørende typer af steder og adfærd, som de adspurgte kan føle sig utrygge ved.

Undersøgelsen viser blandt andet følgende om borgernes tryghed i deres nabolag:

•

88,6 pct. af borgerne i hele Danmark angiver i 2022, at de grundlæggende føler sig

trygge i deres nabolag. 7,3 pct. angiver, at de føler sig utrygge i deres nabolag,

mens 4,0 pct. angiver, at de hverken føler sig trygge eller utrygge.

•

Andelen af borgere i hele Danmark, der føler sig trygge i deres nabolag, adskiller

sig i 2022 ikke fra den tilsvarende andel i 2021, men er større end i perioden 2017-

2019 samlet set. Andelen i 2022 adskiller sig ikke fra andelen i de fire første år i

undersøgelsesperioden (2013-2016 samlet set).

•

Andelen af borgere, der føler sig trygge i deres nabolag, er større i Bornholms

politikreds, Midt- og Vestjyllands politikreds og Syd- og Sønderjyllands end i re-

sten af Danmark, mens den er mindre i Københavns Vestegns politikreds end i

resten af Danmark.

•

Andelen af borgere, der føler sig trygge i deres nabolag, er større i 2022 end i 2021

i Københavns Vestegns politikreds, mens der ikke ses nogen statistisk signifikant

udvikling i de øvrige politikredse.

•

71,9 pct. af borgerne i de særligt udsatte boligområder (SUB-områder) angiver i

2022, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, hvilket er mindre end

blandt borgere i resten af Danmark. Blandt de øvrige borgere i SUB-områderne

angiver 16,9 pct., at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, mens 10,7

pct. angiver, at de hverken føler sig trygge eller utrygge i deres nabolag.

•

Andelen af borgere i SUB-områderne i 2022, der føler sig trygge, adskiller sig

ikke fra den tilsvarende andel i 2021.

Det bemærkes, at der er en vis grad af forskel på andelen af borgere i de enkelte

SUB-områder, der føler sig trygge i deres nabolag.

Undersøgelsen indeholder også opgørelser over andelen af borgere i hele Danmark,

der er utrygge på bestemte typer af steder. Borgere, der har angivet, at de givne

typer af steder ikke findes i deres nabolag, indgår ikke i disse opgørelser.

Blandt de typer af steder, der spørges til, er flest utrygge på stationer og ved

stoppesteder, hvor 22,1 pct. af borgerne angiver at føle sig utrygge, samt på

stier, hvor 17,8 pct. af borgerne angiver at føle sig utrygge.

•

Nogle typer af potentielt utryghedsskabende adfærd opleves af mange borgere,

mens andre opleves af få, og de leder ikke alle til samme grad af utryghed.

Over halvdelen af borgerne i hele Danmark angiver, at de i deres nabolag har

oplevet hensynsløs kørsel, mens knap halvdelen har oplevet kriminalitet, der

Tryghedsundersøgelse 2022

ikke er personfarlig. Omtrent to tredjedele af dem, der har oplevet disse typer

adfærd, angiver, at det gjorde dem

lidt

utrygge.

Omtrent en tiendedel af borgerne i hele Danmark angiver, at de i deres nabolag

har oplevet rocker/bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet. Godt fire ud

af ti af dem, der har oplevet rocker/bandeaktiviteter, og omtrent halvdelen af

dem, der har oplevet personfarlig kriminalitet, angiver, at det gjorde dem

me-

get

utrygge.

For de fleste typer af potentielt utryghedsskabende adfærd gælder det, at de

opleves af en større andel af borgerne i SUB-områderne end af borgere i resten

af Danmark. Blandt andet opleves rocker/bandeaktiviteter i nabolaget af en tre

gange så stor andel af borgere i SUB-områder som af borgere i resten af Dan-

mark. Andelen af dem, der her oplevet potentielt utryghedsskabende adfærd,

som føler sig meget utrygge derved, er for samtlige typer af adfærd større

blandt borgerne i SUB-områderne end borgerne i resten af Danmark.

•

Undersøgelsen belyser også, om der er forskel i omfanget af tryghed set ud fra

karakteristika ved borgerne.

Det er en tendens til, at en lidt mindre andel af kvinder end af mænd angiver

at føle sig trygge i deres nabolag. Forskellene mellem mænd og kvinder er

mere udtalte, når der spørges til utryghed på bestemte typer af steder, herunder

særligt på stier, i opgange og i grønne områder m.v., samt utryghed ved be-

stemte typer af adfærd.

Andelen af borgere, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er

mindst blandt de unge. Andelen af borgere i aldersgruppen 15-29 år, som føler

sig trygge, er mindre end den tilsvarende andel blandt borgere i alderen 30-64

år og borgere, der er 65 år eller ældre.

Undersøgelsen indeholder også analyser af andelen, der føler sig trygge i deres

nabolag, opdelt ud fra de adspurgtes beskæftigelse og uddannelse.

Undersøgelsen viser blandt andet følgende om borgernes tillid til, at politiet vil hjælpe dem,

hvis de har brug for det.

•

86,7 pct. af borgerne i hele Danmark angiver i 2022, at de har tillid til, at politiet

vil hjælpe dem, hvis de har brug for det.

Andelen af borgere, der i 2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem,

hvis de har brug for det, er statistisk signifikant større end ved målingen i 2021,

samt i forhold til perioden 2017-2019 samlet set og perioden 2013-2016 samlet set.

•

Andelen af borgere, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for

det, er større i Midt- og Vestjyllands politikreds, Sydøstjyllands politikreds og Syd-

og Sønderjyllands end i resten af Danmark. Omvendt er denne andel mindre i Syd-

sjællands og Lolland-Falsters politikreds, Nordsjællands politikreds og i Køben-

havns Vestegns politikreds end i resten af Danmark, mens der også er en tendens

til det samme blandt borgere i Midt- og Vestsjællands politikreds.

•

Andelen af borgere, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for

det, er større i 2022 end i 2021 i Midt- og Vestsjællands politikreds og Københavns

Vestegns politikreds, mens der er en tendens til det samme i Syd- og Sønderjyl-

lands politikreds. Der ses ikke nogen statistisk signifikant udvikling i de øvrige

kredse.

Tryghedsundersøgelse 2022

•

83,3 pct. af borgerne i SUB-områderne angiver, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, hvilket er en lidt mindre andel end blandt

borgerne i resten af Danmark.

Andelen i 2022 adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i SUB-områderne i

2021. I 2021 var det også en lidt mindre andel af borgerne i SUB-områderne

end borgerne i resten af landet, der angav, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det.

Det bemærkes, at der er en vis grad af forskel på andelen af borgere i de enkelte

SUB-områder, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for

det.

•

Undersøgelsen belyser også, om der er forskel i omfanget af tillid til politiet set ud

fra karakteristika ved borgerne.

Det er en større andel af kvinder end af mænd, der har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det.

Det er en større andel af de borgere, der er 65 år eller ældre, end af borgere i

de yngre aldersgrupper, som har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har

brug for det. Det er desuden en større andel af de 15-29-årige end af de 30-64-

årige, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det.

Undersøgelsen indeholder også analyser vedrørende andelen, der har tillid til,

at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, opdelt ud fra de adspurgtes

beskæftigelse og uddannelse.

Tryghedsundersøgelse 2022

Indhold

Indledning

Måling og afgrænsning

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Spørgeskema

Stikprøve

Indsamling af besvarelser

Beregninger og statistiske tests

Særligt udsatte boligområder (SUB-områder)

Borgernes tryghed i deres nabolag

3.1

3.2

Hele Danmark

Karakteristika ved borgere og tryghed

3.2.1 Køn

3.2.2 Alder

3.2.3 Beskæftigelse

3.2.4 Uddannelse

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

3.10

3.11

3.12

3.13

3.14

3.15

3.16

SUB-områderne samlet set

Grundlæggende tryghed på tværs af politikredse og SUB-områder

Nordjyllands politikreds

Østjyllands politikreds

Midt- og Vestjyllands politikreds

Sydøstjyllands politikreds

Syd- og Sønderjyllands politikreds

Fyns politikreds

Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds

Midt- og Vestsjællands politikreds

Nordsjællands politikreds

Københavns Vestegns politikreds

Københavns politikreds

Bornholms politikreds

100

107

115

122

130

Borgernes tillid til politiet

4.1

4.2

Hele Danmark

Karakteristika ved borgere og tillid til politiet

4.2.1 Køn

4.2.2 Alder

4.2.3 Beskæftigelse

4.2.4 Uddannelse

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

SUB-områderne samlet set

Tillid på tværs af politikredse og SUB-områder

Nordjyllands politikreds

Østjyllands politikreds

Midt- og Vestjyllands politikreds

Sydøstjyllands politikreds

135

136

137

138

139

140

141

142

144

146

148

150

Tryghedsundersøgelse 2022

4.9

4.10

4.11

4.12

4.13

4.14

4.15

4.16

Syd- og Sønderjyllands politikreds

Fyns politikreds

Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds

Midt- og Vestsjællands politikreds

Nordsjællands politikreds

Københavns Vestegns politikreds

Københavns politikreds

Bornholms politikreds

152

154

156

158

160

162

164

166

Litteratur

Bilag

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

Bilag 1: Følgebrev i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen

Bilag 2: Spørgeskema

Bilag 3: Stikprøve og svar

Bilag 4: Vægte

Bilag 5: SUB-områder

167

168

169

176

178

179

Tryghedsundersøgelse 2022

Indledning

Justitsministeriet har siden 2021 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om tryghed og til-

lid til politiet blandt borgerne i Danmark. Undersøgelsen er en videreførelse af Politiets Tryg-

hedsundersøgelse, som Rigspolitiet gennemførte syv gange i perioden fra 2013 til 2019.

Spørgeskemaundersøgelsen indeholder spørgsmål om borgernes grundlæggende tryghed i de-

res nabolag og deres tillid til politiet, som svarer til de spørgsmål, der indgik i Politiets Tryg-

hedsundersøgelser i perioden 2013-2019. Undersøgelsen er derudover udvidet med en række

spørgsmål vedrørende typer af steder og adfærd, som de adspurgte kan føle sig utrygge ved.

Selve spørgeskemaundersøgelsen, der er gennemført af Danmarks Statistik i perioden fra d.

17. august til 30. november 2022, er blevet udsendt til 62.716 personer og har modtaget

25.796 besvarelser.

I udgangspunktet er det muligt at føle sig tryg eller utryg ved en lang række forskellige for-

hold, herunder eksempelvis ved sin økonomi eller sit helbred (Andersen et al. 2021). I denne

undersøgelse fokuseres på, om borgerne føler sig trygge eller utrygge i deres nabolag. For så

vidt angår denne form for tryghed er det igen muligt at skelne mellem tre former for utryghed,

der særligt varierer med hensyn til, hvor konkrete de er (Scherg 2016):

1. en grundlæggende utryghed, der er en underliggende følelse, som kan være diffus og ikke

nødvendigvis knytter sig til konkrete områder, steder eller hændelser,

2. en områdespecifik utryghed relateret til bestemte (by-)områder, der eksempelvis omtales

eller opfattes som værende præget af kriminalitet, værende ukendte eller fremmedartede,

eller værende opholdssted for bestemte (typer af) mennesker,

3. en situationel utryghed, der knytter sig til konkrete oplevelser, og som typisk kan forbin-

des til specifikke steder eller hændelser.

Denne undersøgelse indeholder et spørgsmål, der belyser den første, grundlæggende form for

(u)tryghed. De efterfølgende spørgsmål vedrørende typer af steder og adfærd i borgerens

nabolag, som de adspurgte kan føle sig utrygge ved, belyser i stedet forskellige aspekter af

den situationelle (u)tryghed. Det bemærkes dog, at det ikke kan udelukkes, at en borgers

oplevelse af én type utryghed kan være påvirket af borgerens oplevelser af andre typer af

utryghed. Eksempelvis er det muligt, at en borgers grundlæggende utryghed påvirker, hvor-

dan borgeren oplever situationel utryghed relateret til konkrete steder eller hændelser.

Internationale undersøgelser tyder på, at det i sammenligning med andre europæiske lande er

en ganske stor del af danskerne, der er trygge, og at det ligeledes er en stor andel af borgerne,

der har tillid til politiet (Ribe 2021, Eurobarometer 2022). Samtidig viser Rigspolitiets og

Justitsministeriets tidligere undersøgelser, at en høj grad af tillid og tryghed ikke er lige ud-

Det bemærkes, at Rigspolitiet fortsat finansierer undersøgelsen.

Tryghedsundersøgelse 2022

bredt i alle dele af landet. Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse fra 2021 viser blandt an-

det, at andelen af borgere, der angiver grundlæggende at føle sig trygge i deres nabolag, er

statistisk signifikant mindre i de særligt udsatte boligområder (SUB-områder) samlet set end

i resten af Danmark (Ribe 2022). Lignende er vist for udsatte boligområder, der har en bolig-

social helhedsplan, set i forhold til hele Danmark, samt for visse bydele i København set i

forhold til kommunen som helhed (Christensen et al. 2022, Epinion 2022). Det er også påvist,

at der er forskelle i tryghed, når analyserne opdeles efter borgernes køn (særligt i aften- og

nattetimerne), alder og uddannelse (Andersen et al. 2021, Epinion 2021, Ribe 2021, Pedersen

et al. 2022). Lignende analyser fremgår af denne undersøgelse.

Spørgeskemaundersøgelsens resultater vedrørende tryghed og tillid præsenteres med ud-

gangspunkt i fire typer af geografiske områder: hele Danmark, politikredsene, de 98 kommu-

ner samt SUB-områderne. På baggrund af besvarelserne fra hele Danmark foretages der også

analyser af forskelle i tryghed og tillid på baggrund af borgernes køn, alder, beskæftigelse og

uddannelse.

Tryghedsundersøgelse 2022

Måling og afgrænsning

Borgernes tryghed og tillid er målt ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, som er gen-

nemført af Danmarks Statistik på vegne af Justitsministeriet fra d. 17. august til d. 30. no-

vember 2022.

2.1

Spørgeskema

Borgernes tryghed og tillid måles med udgangspunkt i de samme spørgsmål, som Rigspolitiet

i Rigspolitiet undersøgelser fra 2013 til 2019 stillede borgerne. Disse er formuleret på føl-

gende måde:

•

Grundlæggende tryghed i nabolag:

”På

en skala fra 1-7,

hvor 1 er ’jeg føler mig

grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler

mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område,

der umiddelbart omgiver din bopæl.”

Spørgsmålet besvares som indikeret på en skala fra 1-7, og svarene grupperes

i rapporten, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at

borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5 -7 angiver, at

borgerne er utrygge i deres nabolag.

•

Tillid til hjælp fra politiet:

”Er

du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at

politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”

Spørgsmålet kan besvares med et ja eller et nej.

Det bemærkes, at besvarelserne af spørgsmålet om tillid i undersøgelserne frem til og med

2018 ikke kan anses for at være fuldt sammenlignelige med besvarelserne af samme spørgs-

mål i de efterfølgende år. Dette skyldes, at den undersøgelse, der blev gennemført i 2019,

anvendte en forkortet version af spørgeskemaet. En række spørgsmål om forekomsten af spe-

cifikke former for kriminalitet, utryghedsskabende adfærd og borgernes egen udsathed for

kriminalitet indgik i undersøgelserne til og med 2018 i spørgeskemaet

efter

spørgsmålet om

tryghed og

før

spørgsmålet om tillid til politiet. Idet disse spørgsmål udgik fra og med under-

søgelsen i 2019, ændres den kontekst, som borgerne besvarer spørgsmålet om tillid til politiet

ud fra, hvilket kan have betydning for de svar, borgerne afgiver (Olsen 1998).

Spørgeskemaet er igen ændret i 2021, idet der er tilføjet en række spørgsmål, som skal belyse

mulige årsager til eventuel utryghed. Spørgsmålene er stillet

efter

de allerede nævnte hoved-

spørgsmål og påvirker således ikke tolkningen af disse. Spørgsmålene omhandler typer af

steder, hvor de adspurgte kan angive, om de føler sig trygge eller utrygge, samt typer af

adfærd, som de adspurgte kan angive, om de har oplevet i deres nabolag, og i så fald om det

er noget, der gør dem utrygge. Visse af disse spørgsmål har kunnet besvares uden brug af

faste svarkategorier, men ved hjælp af åbne tekstfelter/svarmuligheder. Danmarks Statistik

har sløret personhenførbare oplysninger i disse besvarelser. Medarbejdere fra Justitsministe-

riet har læst og kodet indholdet, så det fremgår, hvilke temaer og forhold der nævnes i de

Tryghedsundersøgelse 2022

enkelte besvarelser.

Kodningerne af foretaget under hensyn til, at den enkelte besvarelse kan

indeholde flere temaer og forhold. Det er forsøgt at opnå stringens i kodningen af besvarel-

serne, men idet der er tale om fritekstbesvarelser, som varierer meget i forhold til, hvor (lidt)

udfoldede og (u)tydelige de er, vil kodningen i nogle tilfælde være forbundet med usikkerhed.

Dette betyder, at omfanget af disse kodede temaer ikke kan betragtes som en nøjagtig angi-

velse, men en omtrentlig størrelse.

Det har været muligt at deltage i spørgeskemaundersøgelsen via internettet eller telefon på

enten dansk, engelsk, arabisk, tyrkisk, urdu, farsi eller somali.

Se i øvrigt Bilag 2, hvoraf undersøgelsens dansksprogede spørgeskema fremgår.

2.2

Stikprøve

Undersøgelsen indeholder resultater for alle landets kommuner og SUB-områder. For at opnå

tilstrækkeligt mange svar i alle disse områder til, at der kan foretages meningsfuld, statistisk

analyse af besvarelserne, er deltagerne i undersøgelsen udtrukket på baggrund af en stratifi-

ceret stikprøve, der indeholder et givent antal borgere i hvert område.

I hvert område er det tilstræbt, at der opnås mindst 200 besvarelser. For at opnå dette antal

svar er der udtrukket godt 500 respondenter i hver kommune. I SUB -områderne er svarpro-

centen erfaringsmæssigt lavere, hvorfor der er udtrukket flere respondenter i hver af disse.

Der blev i alt udtrukket 62.716 borgere i hele Danmark. Stikprøvestørrelserne fremgår af

Bilag 3.

Anvendelsen af en stratificeret stikprøve medfører, at borgere fra områder med få indbyggere

har en relativt stor sandsynlighed for at blive udtrukket til undersøgelsen, mens det omvendte

gør sig gældende for borgere i områder med mange indbyggere. Resultaterne vægtes for at

kompensere for denne skævhed.

2.3

Indsamling af besvarelser

Selve gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget af Danmarks Statistik og

Danmarks Statistiks underleverandør Norstat på vegne af Justitsministeriet. Borgere i stik-

prøven blev først kontaktet via en besked i e-Boks med en invitation til at deltage i undersø-

gelsen, inklusive et link til webbesvarelse. Udfyldte borgerne ikke spørgeskemaet, modtog

de i udgangspunktet op til tre breve med påmindelser og blev kontaktet telefonisk adskillige

gange. Borgere uden telefonnumre, borgere med delvise besvarelser og borgere i områder

Det bemærkes, at det i en del af besvarelserne er uklart, hvilken type af sted eller adfærd borgeren

refererer til. Disse besvarelser indgår ikke i analyserne.

Det er dog ikke lykkedes at opnå 200 besvarelser i alle indsamlingsområder.

Tryghedsundersøgelse 2022

med få besvarelser modtog yderligere breve. Mod slutningen af indsamlingsperioden blev

der ligeledes udsendt NemSMS til borgerne, der endnu ikke havde svaret.

Svarprocenten for undersøgelsen i 2022 ligger på 41,1 pct. I SUB-områderne lå svarprocenten

på 27,3, mens den i resten af Danmark lå på 44,9. Bortfaldet, der er forbundet med, at godt

halvdelen af borgerne i stikprøven ikke har besvaret undersøgelsen, er imidlertid ikke tilfæl-

digt, jf. Bilag 3. Dette påvirker undersøgelsens repræsentativitet for den samlede befolkning.

Danmarks Statistik har udarbejdet vægte, der tager højde for skævheden i bortfaldet. For

besvarelserne fra de 98 kommuner er vægtene udarbejdet på baggrund af oplysninger om

kommune, herkomst, uddannelse, alder, familietype og familieindkomst. For besvarelserne

fra de 17 SUB-områder er vægtene udarbejdet på baggrund af oplysninger om køn, alder,

uddannelse og herkomst. Danmarks Statistik oplyser, at anvendelse af vægtene bidrager til at

genskabe repræsentativiteten, så det er muligt at udtale sig om befolkningen generelt. Yder-

ligere analyse af bortfaldet og betydningen af at anvende vægte til at tage højde for skævhe-

den i bortfaldet fremgår af Bilag 3 og 4.

Svarprocenten i 2022 er imidlertid noget mindre end i Rigspolitiets tidligere undersøgelser,

hvor den ligger mellem 48,8 og 58,5 pct., samt i Justitsministeriets tryghedsundersøgelse fra

2021, hvor den var på 43,4. Dette kan være med til at påvirke sammenligneligheden mellem

undersøgelsen i 2022 og undersøgelserne i de tidligere år. Det bemærkes, at faldende svar-

procenter i spørgeskemaundersøgelser er en generel tendens, der er iagttaget over en del år

(se eksempelvis Savage og Burrows 2007, Massey og Tourangeau 2013, Koen et al. 2018,

Stedman et al. 2019).

Sammenligneligheden mellem undersøgelsen i 2022 og de tidligere tryghedsundersøgelser

kan også være påvirket af det tidspunkt, hvor undersøgelsen er gennemført. Det kan både

være begivenheder, der finder sted på indsamlingstidspunktet, eller blot årstiden, der kan

have betydning. Indsamlingen af besvarelserne af Rigspolitiets tryghedsundersøgelser i 2014

til 2019 foregik fra juni måned og frem til september/oktober i de pågældende år.

Spørge-

skemaundersøgelsen i 2021 blev gennemført i perioden 7. oktober til 31. december, mens

undersøgelsen i 2022 som nævnt blev gennemført fra d. 17. august til d. 30. november. Det

er muligt, at blandt andet mængden af dagslys i indsamlingsperioden påvirker borgernes be-

svarelser.

2.4

Beregninger og statistiske tests

I rapporten foretages opgørelser for flere typer af geografiske områder: hele Danmark, poli-

tikredsene, kommunerne og SUB-områderne. Opgørelserne for hele Danmark er baseret på

Besvarelserne for Politiets Tryghedsundersøgelse fra 2013 blev dog indsamlet fra november 2012 til

februar 2013.

Tryghedsundersøgelse 2022

alle besvarelserne. Opgørelserne for politikredsene er baseret på besvarelser fra alle kommu-

ner og eventuelle SUB-områder i kredsen. Opgørelserne for kommuner er baseret på svar for

kommunen selv og eventuelle SUB-områder i kommunen.

Resultaterne af undersøgelser baseret på stikprøver er forbundet med statistisk usikkerhed.

Der anvendes statistiske t-test til at afgøre, om observerede forskelle er udtryk for reelle for-

skelle over tid eller mellem områder, eller hvorvidt de kan være udtryk for statistiske tilfæl-

digheder. I de statistiske tests tages der højde for, at der er anvendt en stratificeret stikprøve,

jf. afsnit 2.2. Der foretages dog ikke statistiske tests i analyserne af de spørgsmål, som bor-

gerne har kunnet besvare frit.

Hvis sandsynligheden for, at forskellen mellem to resultater er en tilfældighed, er mindre end

5 pct., så betragtes forskellen som statistisk signifikant. Hvis sandsynligheden for, at forskel-

len mellem to resultater er en tilfældighed, er mindst 5 pct. og mindre end 10 pct., så omtales

forskellen som en tendens.

Det bemærkes, at rapporten indeholder et stort antal statistiske test. Ved et stort antal signi-

fikanstest er der en øget risiko for, at nogle af de resultater, der anses for statistisk signifikante

og udtryk for reelle forskelle, i virkeligheden blot skyldes stikprøveusikkerhed. Dette omtales

som massesignifikans, og der er ikke foretaget korrektion for dette.

Muligheden for at påvise, at en given forskel er statistisk signifikant, afhænger af forskellens

størrelse og af antallet af besvarelser, idet små forskelle kan påvises at være statistisk signi-

fikante, hvis de er baseret på mange besvarelser. Ved undersøgelserne i 2013-2018 blev der

indsamlet ca. 11.000-12.300 besvarelser pr. år. Ved undersøgelsen i 2019 blev der indsamlet

ca. 41.700 svar, i 2021 blev der indsamlet 27.510 svar, og i 2022 blev der som nævnt ind-

samlet 25.796 svar. Det større antal svar i de senere år vil dermed have betydning for, om

forskelle kan betragtes som statistisk signifikante, når der sammenlignes resultater over tid.

Ligeledes gælder for forskelle mellem kommuner og SUB-områder i politikredse med hen-

holdsvis mange og få kommuner og/eller SUB-områder, da førstnævnte grundet stikprøvede-

signet vil have fået flere besvarelser.

ndersøgelsesdesignet spiller desuden en rolle for mu-

ligheden for at påvise statistisk signifikans, idet stratificeret udvælgelse gør det sværere at

påvise statistisk signifikans end simpel tilfældig udvælgelse (Sturgis 2004).

2.5

Særligt udsatte boligområder (SUB-områder)

Politikredsene har hvert år siden 2012 udpeget særligt udsatte boligområder. Rigspolitiet har

oplyst, at

”baggrunden

for at udpege et boligområde som SUB-område typisk vil være et

ønske om at sætte et særligt fokus på et boligområde, som har udfordringer med kriminalitet

og utryghedsskabende hændelser. Områderne er udpeget på baggrund af en politifaglig vur-

dering.”

Rigspolitiet har fremsendt oplysninger om de 17 SUB-områder, som politikredsene udpegede

i 2022, og som alle indgår i undersøgelsen. Af Bilag 5 fremgår en oversigt over de boligom-

råder, der har indgået i mindst en af undersøgelserne i 2013-2019 og 2021-2022.

Tryghedsundersøgelse 2022

De enkelte områder kan have ændret deres geografiske afgrænsning i perioderne mellem de

enkelte runder af undersøgelsen.

Den årlige udskiftning af SUB-områder og deres ændrede geografiske afgrænsning har be-

tydning for tolkningen af forskelle over tid. Sådanne forskelle kan ikke udelukkende tolkes

som udviklinger, idet de også kan afspejle den ændrede sammensætning af SUB -områder.

Tryghedsundersøgelse 2022

Borgernes tryghed i deres nabolag

I dette kapitel foretages der analyser af borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag , af

borgernes utryghed på bestemte typer af steder og af borgernes utryghed ved bestemte typer

af adfærd.

Borgernes grundlæggende tryghed er belyst på baggrund af et spørgsmål, der lyder som føl-

ger:

”På

en skala fra 1-7,

hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er

’jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med

nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

analyserne grupperes sva-

rene, så 1-3 angiver, at borgerne grundlæggende er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at bor-

gerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge

i deres nabolag.

Borgernes tryghed på bestemte steder belyses med følgende spørgsmål:

”Hvor tryg eller

utryg føler du dig de følgende steder i dit nabolag?”.

Borgerne har kunnet besvare spørgs-

målet for følgende typer af steder: 1) borgerens bolig, 2) på gaden, 3) på stier, 4) på pladser

og torve, 5) i opgange, 6) i grønne områder, parker, legepladser, 7) på stationer og ved stop-

pesteder. Spørgsmålet har kunnet besvares med

”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget

utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Analyserne angår ande-

len, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Borgerne er desuden spurgt til, om der er

andre steder i deres nabolag, hvor de føler sig utrygge. Borgere, der har svaret, at de er

utrygge

andre steder,

er blevet spurgt til, hvilke steder der er tale om. Opfølgende er de m,

der har svaret, at de føler sig utrygge ét eller flere typer af steder, blevet spurgt, hvad der er

de væsentligste årsager til, at de føler sig utrygge.

For at belyse borgernes utryghed ved bestemte typer af adfærd er borgerne først blevet spurgt

til, om de har oplevet bestemte typer af adfærd i deres nabolag. Hvis borgerne bekræfter, at

de har oplevet disse typer adfærd i deres nabolag, er de efterfølgende blevet spurgt, i hvilken

grad det gør dem utrygge.

Der er spurgt til: 1) hensynsløs kørsel i bil eller på scooter, knallert

m.v., 2) grupper af børn og unge, der hænger ud, 3) rocker- og bandeaktiviteter, 4) tilstede-

værelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge, 5) personfarlig kriminalitet (f.eks.

vold, trusler, seksualforbrydelser), 6) anden kriminalitet (f.eks. indbrud, tyveri, hærværk, salg

af euforiserende stoffer). Borgerne er desuden spurgt til, om der er

andre typer af adfærd

borgerens nabolag, der gør dem utrygge. Borgere, der har svaret, at de er utrygge ved

andre

typer af adfærd,

er blevet spurgt til, hvilke typer af adfærd der er tale om.

Spørgsmålet kan besvares med kategorierne ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (grupperes sammen i

kategorien ”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (grupperes sammen i kategorien ”Lidt utryg”)

og ”Slet ikke”.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.1

Hele Danmark

Figur 3.1.1 viser, hvor stor en andel af borgerne i hele Danmark der ved målingerne i 2013 -

2019 og 2021-2022 svarer, at de grundlæggende føler sig trygge eller utrygge i deres nabolag.

Figuren viser, at 88,6 pct. af de adspurgte i 2022 angiver grundlæggende at være trygge i

deres nabolag.

Andelen, der i 2022 angiver, at de er grundlæggende trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke

statistisk signifikant fra 2021. Dog er andelen statistisk signifikant større end i de tre år for-

inden (2017-2019 samlet set). Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem 2022 og pe-

riodens første fire målinger (2013-2016 samlet set).

Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af

borgere, der i 2022 angiver, at de grundlæggende er utrygge i deres nabolag, ikke adskiller

sig signifikant fra 2021.

Figur 3.1.1

Borgerens grundlæggende tryghed i deres nabolag, hele Danmark, 2013-2019 og 2021-2022, procent.

100

89,3

88,4

86,5

89,1

85,7

85,6

86,8

88,6

88,1

4,3

4,5

4,9

4,4

4,9

4,4

5,4

8,5

8,8

5,6

4,3

4,0

7,1

6,4

9,2

9,0

7,4

7,3

Tryg

2013

2014

2015

2016

Hverken/eller

2017

2018

2019

2021

Utryg

2022

Spørgsmål:

”På en

skala fra 1-7,

hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg

i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I fi

guren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

De adspurgte borgere er også blevet spurgt, om de føler sig trygge eller utrygge på bestemte

typer af steder i deres nabolag.

Figur 3.1.2 viser, at de adspurgte både i 2021 og 2022 hyp-

pigst angiver at føle sig utrygge på stationer og ved stoppesteder samt på stier i deres nabolag.

Omvendt er det relativt få, der angiver, at de er utrygge i deres egen bolig.

Der er forskel mellem 2021 og 2022, idet andelen, der angiver at føle sig utrygge i egen bolig,

på stier, pladser og torve, samt i grønne områder, parker og legepladser, er statistisk signifi-

kant mindre i 2022 end i 2021. Der er også en tendens til, at andelen, der føler sig utrygge i

opgange og på

andre steder

i deres nabolag, er mindsket i samme periode. Samlet set er det

knap en tredjedel af borgerne, der i 2022 angiver, at de føler sig utrygge på mindst én type af

sted, og denne andel er også mindre i 2022 end i 2021.

Figur 3.1.2

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, hele Danmark, 2021-2022, procent

7,4 6,7

2,0

1,5

I din bolig

På gaden

På stier

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

8,4

7,4

20,7

17,8

11,6

10,5

11,7

10,2

21,222,1

9,3

8,3

På stationer Andre steder i

og ved

dit nabolag

stoppesteder

2021

2022

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med

et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

Det har i denne sammenhæng været muligt for respondenten at angive, om det er relevant eller ej at

svare på

–

ud fra om den pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har an givet,

at typen af sted ikke findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne af utryghed for den pågældende

type af sted.

Det kan ikke afvises, at niveauet af utryghed på bestemte steder er påvirket af undersøgelsens data-

indsamlingstidspunkt, herunder mængden af dagslys, jf. afsnit 2.3, og at udviklingen i utryghed på de

nævnte typer af steder er et resultat af, at datamaterialet til undersøgelserne i 2022 og 2021 ikke er

indsamlet på samme tid på året. Undersøgelsens datamateriale blev i 2022 indsamlet fra august til okto-

ber, mens det i 2021 blev indsamlet fra oktober til december.

Tryghedsundersøgelse 2022

De adspurgte, der angiver, at de finder

andre typer af steder

i deres nabolag utrygge, er blevet

spurgt, hvilke typer af steder der er tale om. Respondenterne har kunnet besvare dette spørgs-

mål via åbne tekstfelter/svarmuligheder, hvor det har været muligt at nævne flere typer af

steder, se også afsnit 2.1. Der er relativ stor spredning i besvarelserne. En del af disse respon-

denter nævner typer af steder, der falder under én af de i forvejen eksisterende kategorier,

som også fremgår af figur 3.1.2, herunder grønne områder m.v., gader, stationer og stoppe-

steder samt stier. Derudover nævnes en række typer af steder, der har det til fælles, at der kan

være få mennesker og en ringe grad af naturlig overvågning eller dårlige oversigtsforhold

(hyppigst parkeringspladser- og kældre, men også baggårde og gyder, tunneler og viadukter

samt kældre, herunder fælles kældre og vaskerum). Der nævnes omvendt også typer af steder,

hvor der ofte kan være mange mennesker (hyppigst butikker og centre, men også midtbyer

og hovedgader samt områder i forbindelse med natteliv). Desuden nævner visse borgere også

belastede boligområder, områder i relation til skoler, biblioteker, klubber eller øvrige insti-

tutioner, hvor unge ofte færdes samt andre offentlige steder som strande, havne og sports-

pladser. Endeligt forekommer det også, at borgere angiver, at deres utryghed er generel og

ikke er stedsspecifik.

De af borgerne, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad der er de væsentligste årsager til, at de føler sig utrygge. Også dette spørgsmål

kunne besvares via åbent tekstfelt/svarmulighed med mulighed for angivelse af flere årsager.

Borgerne har her oplyst om blandt andet karakteristika ved stederne, forekomsten af krimi-

nalitet eller anden adfærd, utryghed relateret til visse typer af personer/persongrupper, for-

hold ved borgerne selv eller samfundsforhold. Det bemærkes, at der også er relativ stor spred-

ning i disse besvarelser.

Boks 3.1 viser en oversigt over, hvilke typer af årsager borgerne har angivet for, at de føler

sig utrygge på bestemte steder.

Tryghedsundersøgelse 2022

Boks 3.1.

Borgernes årsager til, at de føler sig utrygge

Mange borgere besvarer spørgsmålet om årsager til utryghed ved at

beskrive karakteristika ved stederne.

Bor-

gerne nævner hyppigst, at mørke eller dårlig belysning spiller en rolle for, at de føler sig utrygge på de givne

steder, ligesom en del borgere også fremhæver steder, der forekommer øde, eller hvor man færdes alene. En

mindre gruppe af borgere fremhæver også karakteristika ved sted erne såsom en ringe grad af naturlig overvåg-

ning, eller at der ikke findes flugtveje.

Borgerne nævner også

forekomsten af kriminalitet.

En del af disse borgere omtaler personfarlig kriminalitet som

vold, trusler, røveri, knivstikkeri og skyderier. Nogle borgere nævner personlige erfaringer med at være udsat for

eller være vidne til personfarlig kriminalitet. Andre borgere nævner, at personfarlig kriminalitet er forekommet

i deres nabolag, uden at de personligt har været udsat eller vidne, mens atter andre angiver at være utrygge ved

kriminalitet uden at henvise til konkrete hændelser. Forekomsten af sådan kriminalitet kan i sig selv lede til

utryghed, men flere borgere angiver også, at de frygter, at det i fremtiden vil ramme dem selv eller deres nærme-

ste. En mindre andel af de personer, der omtaler personfarlig kriminalitet, omtaler specifikt risikoen for seksua l-

forbrydelser såsom voldtægt m.v. Der er også en del af de borgere, der nævner, at de er utrygge ved kriminalitet,

som beskriver kriminalitet, der ikke er personfarlig. Her nævnes eksempelvis risikoen for eller forekomsten af

indbrud, salg af euforiserende stoffer i nabolaget, våbenbesiddelse og hærværk.

Borgerne nævner derudover

typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede,

men som kan være det i

visse tilfælde. Hyppigt nævnes adfærden fra personer, der

–

typisk ved festlige lejligheder og lignende

–

er på-

virkede af enten alkohol eller narkotika, herunder i nogle tilfælde også disses utilregnelige, hensynsløse eller

larmende adfærd. Næsten ligeså mange nævner hensynsløs eller farlig kørsel. En del borgere nævner også fore-

komsten af larm fra eksempelvis fester, skænderier eller ukendte lyde, eksempelvis brag der kunne tænkes at

være skud. Nogle borgere nævner chikanerende adfærd, som tilråb og provokationer, mens andre også nævner

decideret aggressiv eller truende adfærd, som i nogle tilfælde stammer fra grupper af personer. En mindre andel

nævner at blive antastet, at blive fulgt efter, eller at der efterlades affald i deres nabolag.

Det er ikke muligt at knytte de oven for nævnte årsager til utryghed til de enkelte typer af steder, jf. figur

3.1.2. Det skyldes, at de enkelte personer kan have angivet utryghed på mere end én type af sted. Der

er alene stillet ét åbent spørgsmål om årsager til utryghed, og besvarelsen af dette kan derfor vedrøre

flere forskellige typer af steder.

Tryghedsundersøgelse 2022

Boks 3.2. - fortsat

Borgernes årsager til, at de føler sig utrygge

Mange borgere nævner også

utryghed relateret til visse typer af personer/persongrupper.

Ofte omtaler borgerne

yngre mennesker og deres adfærd i forskellige sammenhænge. Borgerne omtaler ofte grupper af personer, som

netop består af typisk yngre mænd, der mødes i det offentlige rum. Grupperne beskrives i visse tilfælde som, at

de blot hænger ud, men nogle borgere fremhæver også, at visse grupper har aggressiv eller chikanerende adfærd,

eller at de har kendskab til/en antagelse om, at grupperne begår kriminalitet. Det kan også angå enkeltpersoner,

der antages at være kriminelle. Samtidig fremhæver en andel af borgerne rocker- og bandegrupperinger. En del

af borgerne fremhæver også utryghed ved udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk eller ud-

satte borgere såsom misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge. Visse borgere fremhæver bestemte naboer m.v.

og konflikter med disse, mens andre nævner tilstedeværelsen af ukendte personer i nabolaget.

En mindre andel af

borgerne har fremhævet egne personkarakteristika

som forklaring på deres utryghed, idet de

ofte angiver, at det er forhold, der gør dem sårbare eller udsatte. Hyppigt fremhæver borgerne forhold relateret

til køn, idet nogle borgere angiver, at de føler sig udsatte i kraft af, at de er kvinder, eller at de føler sig utrygge

ved mænd/mænds adfærd.

Andre borgere fremhæver, at de føler sig udsatte i kraft af eksempelvis deres alder,

et handikap eller en sygdom, eller fordi de føler sig udsat for diskrimination. En andel af borgerne nævner også,

at de har psykiske lidelser som eksempelvis angst og posttraumatisk stress, der i sig selv bidrager til deres utryg-

hed.

Desuden angiver nogle borgere en række

forhold relateret til samfundet og samfundsinstitutioner.

Nogle borgere

nævner, at de ikke har tillid til, at politiet kan eller vil løse de problemer med kriminalitet m.v., som borgerne

oplever.

En gruppe af borgere angiver også, at de er utrygge grundet historier, som de hører om i medierne.

Endelig nævner en mindre gruppe af borgere, at de ikke føler, at de har kendskab til, sammenhold med eller tillid

til mennesker omkring dem, mens nogle også nævner, at man ikke kan have tillid til, at fremmede vil gribe ind,

hvis de er vidner til kriminalitet.

Der er også spurgt til, om respondenterne har oplevet bestemte typer af adfærd i deres nabo-

lag, og

–

hvis de har

–

i hvilken grad den givne type af adfærd gør dem utrygge.

Det kan i tillæg til dette bemærkes, at det i næsten alle tilfælde er kvinder, der angiver nogle af de

forhold, som tolkes relevante for denne kategori. Desuden er det helt overvejende kvinder, der, jf. det

ovenstående, angiver risikoen for seksualforbrydelser såsom voldtægt, og disse forbrydelser nævnes

ofte i en kontekst af køn.

Nogle borgere forklarer deres manglende tillid til politiet med egne eller andres erfaringer, mens andre

på mere generel vis tilkendegiver, at deres utryghed skyldes politiets manglende evne eller vilje til at

håndtere problemer med kriminalitet m.v. Borgerne nævner eksempelvis, at politiet ikke er synligt, at

politiet er for langt væk/for lang tid om at komme, at politiet mangler ressourcer, ikke vil prioritere de

pågældende problematikker, eller at politiets indsats ikke har den ønskede virkning.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.1.3 viser andelen af de adspurgte, der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd

i deres nabolag i perioden 2021-2022. Overordnet set er fordelingen ens i forhold til, hvilke

typer adfærd borgerne angiver at have oplevet i deres nabolag. Der er en tendens til, at ande-

len, der angiver at have oplevet hensynsløs kørsel i bil eller på scooter, knallert m.v., er min-

dre i 2022 end i 2021. Andelen af de adspurgte, der angiver at have oplevet personfarlig

kriminalitet, anden, ikke-personfarlig kriminalitet, rocker- og bandeaktiviteter eller

andre ty-

per af adfærd,

der gør dem utrygge i nabolaget, er statistisk signifikant mindre i 2022 end i

2021. Der er ingen øvrige forskelle årene imellem.

Figur 3.1.3

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, hele Danmark, 2021-2022, procent

100

60,1

58,7

41,7

42,0

52,3

49,0

29,5

11,3

9,9

29,1

12,5

10,5

Anden

kriminalitet

7,9

6,9

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

2021

2022

Spørgsmål:

”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål til typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

De borgere, der angiver, at de havde oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har

haft mulighed for i åbne tekstfelter/svarmuligheder at angive, hvilke typer af adfærd det dre-

jer sig om. Borgerne kan her angive flere typer af adfærd.

Forholdsvis ofte nævner respon-

denterne typer af adfærd, der falder under én af de i forvejen eksisterende kategorier i figur

3.1.3, herunder såvel personfarlig som anden kriminalitet, hensynsløs kørsel, grupper af børn

og unge

, der hænger ud, samt tilstedeværelsen af misbrugere, hjemløse og psykisk syge.

Kodningen af disse besvarelser svarer i store træk til kodningen af det allerede belyste spørgsmål om,

hvad der var årsagen til, at borgerne følte sig utrygge, jf. også Boks 3.1.

Det fremgår ikke i alle tilfælde klart, hvor gamle de personer, der hænger ud, m enes at være. I en del

tilfælde angives, at der er tale om unge. Det antages, at størsteparten af personerne vil kunne karakteri-

seres som grupper af børn og unge.

Tryghedsundersøgelse 2022

Respondenterne nævner også i flere tilfælde typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er krimi-

naliserede, men som kan være det i visse tilfælde. Dette er hyppigt larm og adfærden fra

personer, der

–

typisk ved festlige lejligheder og lignende

–

er påvirkede af alkohol eller

narkotika. Også uvedkommende biler i nærheden af borgerens bolig (evt. med udenlandsk

indregistrering) nævnes, hvilket typisk sker i en kontekst af risiko for indbrud. Ligeledes

angives chikanerende og aggressiv adfærd. Det hænder også, at der i besvarelserne nævnes

utryghed relateret til visse typer af personer/persongrupper. Ofte nævnes i disse besvarelser

udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk eller unge mennesker. Visse bor-

gere fremhæver bestemte naboer m.v. og konflikter med disse, mens andre nævner tilstede-

værelsen af ukendte personer i nabolaget.

Figur 3.1.4 viser, i hvilket omfang borgere i 2022, der, jf. figur 3.1.3, angiver at have oplevet

visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af adfærd. Figuren

viser, at de typer af adfærd, som mange oplever som

meget utrygt,

er personfarlig kriminalitet

og rocker- og bandeaktiviteter.

Figur 3.1.4 viser også, at borgerne typisk angiver, at det gør dem

lidt utrygge,

hvis de har

oplevet hensynsløs kørsel, anden kriminalitet, tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse, og/el-

ler psykisk eller grupper af børn og unge, der hænger ud i deres nabolag.

Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som angiver, at

det

slet ikke gør dem utrygge,

er denne andel relativt stor, for så vidt angår dem, der har

oplevet grupper af børn og unge, der hænger ud og tilsvarende gælder

–

dog i knap så udtalt

grad

–

for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.

Når 2022 sammenlignes med 2021, jf. figur 3.1.5, ses der et statistisk signifi kant fald i ande-

len, der angiver, at de er meget utrygge ved grupper af børn og unge samt rocker/bande-

aktivitet. Der er desuden en tendens til det samme vedrørende anden kriminalitet. Der har

samtidig været en statistisk signifikant stigning i andelen, der angiver slet ikke at være

utrygge ved hensynsløs kørsel, grupper af børn og unge, der hænger ud, samt anden, ikke-

personfarlig kriminalitet.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.1.4

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, hele Danmark, 2022, procent

100

66,3

57,1

47,2

42,3

24,9

8,7

12,4

30,5

61,9

49,4

44,8

19,7

10,4

18,2

65,3

24,2

5,8

Personfarlig

kriminalitet

10,4

Anden kriminalitet

Hensynsløs kørsel Grupper af børn og

Rocker- og

Tilstedeværelse af

i bil eller på

unge, der hænger bandeaktiviteter

misbrugere,

scooter, knallert

hjemløse og/eller

mv.

psykisk syge

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.1.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, hele Danmark, 2021, pro-

cent

100

67,0

56,8

48,8

42,0

25,9

15,8

7,0

59,9

64,9

51,7

43,2

21,1

9,2

18,9

5,1

Personfarlig

kriminalitet

25,9

27,4

9,0

Anden kriminalitet

Hensynsløs kørsel Grupper af børn og

Rocker- og

Tilstedeværelse af

i bil eller på

unge, der hænger bandeaktiviteter

misbrugere,

scooter, knallert

hjemløse og/eller

mv.

psykisk syge

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”

I meget høj grad”,

”I

høj grad”

(i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I

nogen grad”,

”I

mindre grad”

(i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet

ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.2

Karakteristika ved borgere og tryghed

I dette afsnit belyses, om der er nogle borgere

–

ud fra opdeling efter køn, alder, efter be-

skæftigelse eller uddannelse

–

som i større omfang end andre er trygge eller utrygge.

3.2.1

Køn

Figur 3.2.1 viser andelen af mænd og kvinder i hele Danmark, der har angivet, at de grund-

læggende føler sig trygge eller utrygge i deres nabolag i 2022. Figuren viser, at det er 89,5

pct. af mænd, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, mens der er

tendens til, at andelen for kvinder, 87,9 pct., er statistisk signifikant mindre. Med hensyn til

andelen, der hverken føler sig grundlæggende trygge eller utrygge samt andelen, der angiver,

at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, er forskellen mellem mænd og kvinder

ikke statistisk signifikant.

Den målte andel af kvinder, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er i alle

undersøgelsens år mindre end den tilsvarende andel blandt mænd, men det varierer fra år til

år, om denne forskel er statistisk signifikant eller ej, eller om der er en tendens dertil.

Figur 3.2.1

Borgerens grundlæggende tryghed i deres nabolag, fordelt efter køn, hele Danmark, 202 2, procent

100

89,5

87,9

Tryg

3,7

4,3

6,8

Utryg

7,7

Hverken eller

Mænd

Kvinder

Spørgsmål:

”På en

skala fra 1-7,

hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figu

ren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

76 respondenter har i 2021 og 2022 samlet set angivet, at deres køn er et andet end mand eller kvinde.

Der er en tendens til, at flere blandt disse borgere angiver at være utrygge til sammenligning med mænd

og kvinder. Dette resultat er dog baseret på et meget lille antal respondenter, og er derfor behæftet med

stor usikkerhed.

Tryghedsundersøgelse 2022

Den målte forskel mellem mænd og kvinders grundlæggende tryghed i deres nabolag er for-

holdsvis lille sammenlignet med de forskelle i mænd og kvinders tryghed, der findes i andre

undersøgelser, hvor forskellene typisk er større og statistisk signifikante (Andersen et al.

2021, Ribe 2021, Pedersen et al. 2022). Forskellen mellem resultater i de enkelte spørgeske-

maundersøgelser er antageligvis i et vist omfang påvirket af, at der anvendes spørgsmålsfor-

muleringer, som vedrører forskellige former for utryghed, jf. denne undersøgelses kapitel 1.

Visse undersøgelser belyser en mere konkret og situationel utryghed ved at spørge borgerne

til, om de er trygge eller utrygge ved at færdes alene efter mørkets frembrud . Andre under-

søgelser belyser, om borgerne bekymrer sig om deres personlige risiko for at blive udsat for

kriminalitet. I Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse spørges borgerne til, hvor

trygge eller utrygge de er i deres nabolag, og her ses ikke en forskel mellem mænd og kvin-

ders utryghed, mens der modsat ses en forskel mellem mænd og kvinders utryghed, når

spørgsmålet gøres mere konkret og situationelt ved at angå tryghed og utryghed ved at færdes

i nabolagets udendørsarealer i aften- og nattetimerne (Epinion 2021).

Forskellene mellem mænd og kvinder er da også større i denne undersøgelse, når de spørges

til den mere situationelle utryghed, som er knyttet til bestemte steder, se også figur 3.2.2.

Figuren viser, at andelen af kvinder, der føler sig utrygge, er statistisk signifikant større end

andelen af mænd på alle de nævnte typer af steder med undtagelse af borgerens egen bolig.

For nogle typer af steder er denne forskel meget markant. Det gælder blandt andet for stier,

opgange og grønne områder m.v., hvor andelen af kvinder, der føler sig utrygge, er mindst

dobbelt så stor som andelen af mænd, der føler sig utrygge.

Det har været muligt for respondenten at angive, om spørgsmålet er relevant eller ej at svare på, ud

fra om den pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der ha r angivet, at typen af

sted ikke findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.2.2

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder fordelt efter køn, hele Danmark, 2022, procent

25,9

14,1

5,7

1,5 1,5

I din bolig

På gaden

På stier

7,6

9,6

5,4

9,3

7,0

6,1

14,2

28,3

15,8

6,7

9,8

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

På stationer Andre steder i

og ved

dit nabolag

stoppesteder

Mænd

Kvinder

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet

”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

Borgere, der, jf. figur 3.2.2, angiver, at der er

andre steder

i deres nabolag, hvor de er utrygge,

har haft mulighed for at beskrive, hvilke typer af steder det drejer sig om. Både mænd og

kvinder nævner her forholdsvis ofte typer af steder, der er omfattet af de i forvejen eksiste-

rende kategorier i figur 3.2.2, herunder utryghed på gaden, i grønne områder m.v., ved stati-

oner og stoppesteder og på stier. Derudover nævner både kvinder og mænd hyppigt utryghed

ved parkeringspladser og -kældre, samt utryghed i butikker og centre. Kvinder nævner desu-

den utryghed på andre offentlige steder som strande, havne eller sportspladser. De mænd, der

angiver, at de er utrygge på

andre steder,

nævner hyppigt utryghed i belastede boligområder.

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er ble vet

spurgt, hvad der er årsagen til, at de føler sig utrygge. Mænd og kvinder nævner her overord-

net set typisk de samme typer af forhold, men i noget forskelligt omfang. Kvinder nævner

hyppigt, at de er utrygge på steder, der er mørke eller dårligt belyste , mens dette nævnes

noget sjældnere af mænd. Både mænd og kvinder nævner utryghed ved kriminalitet. Kvinder

nævner personfarlig kriminalitet lidt oftere end anden kriminalitet, mens det forholder sig

omvendt for mænd. Både mænd og kvinder nævner også utryghed relateret til visse typer af

personer/persongrupper, herunder unge, grupper af personer, der hænger ud, samt

–

særligt

for mænd

–

udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk. Endeligt nævner

både mænd og kvinder forekomsten af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliseret, her-

under eksempelvis hensynsløs kørsel og adfærden fra personer, som

–

typisk ved festlige

lejligheder og lignende

–

er påvirkede af alkohol eller narkotika.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.2.3 viser andelen af mænd og kvinder, der i 2022 angiver, at de har oplevet visse

typer af adfærd i deres nabolag. I store træk er fordelingen ens i forhold til, hvilke typer af

adfærd mænd og kvinder angiver at have oplevet i deres nabolag. Det er dog en større andel

af kvinder end af mænd, der angiver at have oplevet tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge i deres nabolag samt

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge. Der

er også en tendens til, at en større andel af kvinder end af mænd angiver at have oplevet

personfarlig eller anden kriminalitet, mens der omvendt er en tendens til, at en større andel

af mænd end af kvinder angiver at have oplevet rocker- og bandeaktiviteter.

Figur 3.2.3

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag fordelt efter køn, hele Danmark, 2022, procent

100

58,0

59,3

42,2

41,5

47,9

31,4

26,4

10,7

9,1

9,7

11,0

49,9

5,5

Anden

kriminalitet

8,1

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

Mænd

Kvinder

Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål ti

l typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

Blandt både de kvinder og mænd, der har angivet, at de har oplevet

andre typer af adfærd

deres nabolag, der gør dem utrygge, nævnes hyppigt, at der er tale om typer af adfærd, der

hører under én af de i forvejen eksisterende kategorier, jf. figur 3.2.3, herunde r personfarlig

og anden kriminalitet, hensynsløs kørsel og grupper af børn og unge, der hænger ud. Derud-

over angiver både mænd og kvinder forholdsvist hyppigt typer af adfærd, der ikke nødven-

digvis er kriminaliserede, men som kan være det, herunder larm fra eksempelvis fester, skæn-

derier eller ukendte lyde. Både mænd og kvinder nævner også adfærden fra personer, der

–

typisk ved festlige lejligheder og lignende

–

er påvirkede af alkohol eller narkotika. Dette

forhold angives særligt ofte af kvinder. Kvinder angiver også forholdsvis ofte chikanerende

adfærd. Utryghed relateret til visse typer af personer/persongrupper nævnes også af både

kvinder og mænd, hvilket typisk angår udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end

dansk samt unge.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.2.4 viser, i hvilket omfang mænd, der, jf. figur 3.2.3, angiver at have oplevet visse

typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af adfærd i 2022. Figur 3.2.5

viser tilsvarende for kvinder.

Figur 3.2.4

Andel af mænd, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, hele Danmark, 2022, pro-

cent

100

67,0

53,1

42,744,3

59,5

66,9

51,3

40,7

19,0

7,9

Personfarlig

kriminalitet

14,0

36,8

20,9

12,1

10,0

13,0

17,2

23,4

Hensynsløs kørsel Grupper af børn og

Rocker- og

Tilstedeværelse af

i bil eller på

unge, der hænger bandeaktiviteter

misbrugere,

scooter, knallert

hjemløse og/eller

mv.

psykisk syge

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Anden kriminalitet

Figur 3.2.5

Andel af kvinder, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, hele Danmark, 2022,

procent

100

66,0

60,9

50,3

42,1

63,9

57,1

38,9

63,7

28,6

14,8

5,4

24,3

7,6

21,9

13,8

4,0

Personfarlig

kriminalitet

29,2

7,1

Anden kriminalitet

Hensynsløs kørsel Grupper af børn og

Rocker- og

Tilstedeværelse af

i bil eller på

unge, der hænger bandeaktiviteter

misbrugere,

scooter, knallert

hjemløse og/eller

mv.

psykisk syge

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.2.4 og 3.2.5 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende

med hensyn til, hvilke typer af adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at mænd

og kvinder føler sig meget utrygge, lidt utrygge eller slet ikke utrygge derved.

Mænd og kvinder, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig dog blandt andet

fra hinanden ved, at:

•

flere kvinder end mænd angiver at være meget utrygge ved

hensynsløs kørsel,

mens

færre kvinder end mænd angiver slet ikke at være utrygge derved.

flere kvinder end mænd angiver at være meget utrygge ved

grupper af børn og

unge, der hænger ud.

Omvendt angiver færre kvinder end mænd, at de slet ikke er

utrygge derved.

•

flere kvinder end mænd angiver at være meget utrygge ved tilstedeværelsen af

mis-

brugere, hjemløse og/eller psykisk syge,

mens færre kvinder end mænd angiver slet

ikke at være utrygge derved.

•

flere kvinder end mænd angiver at være meget utrygge ved

personfarlig krimina-

litet,

mens færre kvinder end mænd angiver slet ikke at være utrygge derved.

flere kvinder end mænd angiver at være meget utrygge ved

anden kriminalitet,

mens færre kvinder end mænd angiver slet ikke utrygge derved.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.2.2

Alder

Figur 3.2.6 viser andelen af borgere i hele Danmark, der i 2022 har angivet, at de grundlæg-

gende føler sig trygge eller utrygge i deres nabolag, fordelt efter alder. Figuren viser, at det

er en større andel af de ældre end de yngste, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge

i deres nabolag, idet det gælder 85,0 pct. af de 15-29-årige, 89,2 pct. af de 30-49-årige og

90,6 pct. af de borgere, der er 65 år eller ældre. Forskellene mellem de 15-29-årige og de to

øvrige aldersgrupper er statistisk signifikante, mens der er tale om en tendens til forskel mel-

lem de 30-64-årige og de borgere, som er 65 år eller ældre.

Betragtes i stedet utrygheden, er der alene en tendens til, at de 15-29-årige i sammenligning

med de 30-64-årige oftere angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge.

Det bemærkes, at der i hovedparten af undersøgelsesårene ikke ses signifikante forskelle mel-

lem aldersgrupperne. I 2014 var det en statistisk signifikant større andel af de 15 -29-årige

end af borgere, der var 65 år eller ældre, der grundlæggende følte sig trygge, mens det for-

holder sig omvendt i målingerne siden 2021.

Figur 3.2.6

Borgerens grundlæggende tryghed i deres nabolag fordelt efter alder, hele Danmark, 202 2, procent.

100

85,0

89,2

90,6

6,2

Tryg

15-29 år

3,9

Hverken/eller

8,8

2,2

6,8

Utryg

6,9

30-64 år

65 år eller ældre

Spørgsmål:

”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg

i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

I figuren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.2.7 angår andelen af borgere i de enkelte aldersgrupper, der angiver, at de føler sig

utrygge på bestemte typer af steder. Figuren viser samlet set følgende:

•

Det er en større andel af de 15-29-årige end borgerne i de øvrige aldersgrupper, der

angiver, at de føler sig utrygge

på gaden.

Derudover er det også en større andel af

de 30-64-årige end af dem, der er 65 år eller ældre, der føler sig utrygge

på gaden.

•

Det er en større andel af de 15-29-årige end borgere i de øvrige aldersgrupper, der

angiver, at de føler sig utrygge

på stier, på pladser og torve

samt

på stationer og

ved stoppesteder.

•

Det er en mindre andel af de borgere, der er 65 år eller ældre, som er utrygge på

andre steder

i deres nabolag, end det er tilfældet for de 15-29-årige og de 30-64-

årige.

Figur 3.2.7

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder fordelt efter alder, hele Danmark, 2022, procent

26,6

20,3

17,3

16,9

9,8

1,2

1,6

6,3

1,5

4,7

10,3

6,8

6,0

21,2

19,6

10,4

10,5

10,4

10,3

10,1

9,6

8,8

6,1

I din bolig

På gaden

På stier

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

På stationer Andre steder i

og ved

dit nabolag

stoppesteder

15-29 år

30-64 år

65 år eller ældre

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

Borgere, der jf. figur 3.2.7 angiver, at der er

andre steder

i deres nabolag, hvor de er utrygge,

har haft mulighed for at beskrive, hvilke typer af steder det drejer sig om. Uanset aldersgruppe

nævnes her forholdsvis ofte typer af steder, der er omfattet af de i forvejen eksisterende ka-

tegorier, jf. figur 3.2.7, herunder utryghed på gaden, i grønne områder m.v., på stationer og

stoppesteder samt stier. De 15-29-årige nævner derudover hyppigt, at det angår parkerings-

pladser og -kældre, samt at deres utryghed er generel og ikke er stedsspecifik. De 30-64-

årige, der angiver, at de er utrygge på

andre steder,

nævner hyppigst utryghed i butikker og

centre samt ved parkeringspladser og -kældre. De borgere, der er 65 år eller ældre, nævner

Tryghedsundersøgelse 2022

typisk, at utrygheden er generel og ikke er stedsspecifik, samt utryghed i butikker og centre

og i midtbyer og på hovedgader.

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en af de nævnte typer af steder

utrygt, er blevet spurgt, hvad der er årsagen til, at de føler sig utrygge. De 15 -29-årige nævner

hyppigt, at de er utrygge på steder, der er mørke eller dårligt belyste. Derudover nævnes

forekomsten af kriminalitet, hvorunder personfarlig kriminalitet og anden kriminalitet næv-

nes omtrent lige ofte. De 15-29-årige nævner ofte også utryghed relateret til visse typer af

personer/persongrupper, her typisk grupper af personer, der hænger ud. De 30-64-årige og de

borgere, der er 65 år eller ældre, nævner hyppigt utryghed relateret til visse typer af perso-

ner/persongrupper, herunder særligt unge og grupper af personer, der hænger ud, men også

udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk. Dernæst nævner borgere i de to

ældste aldersgrupper også forholdsvis ofte forekomsten af kriminalitet, hvor personfarlig kri-

minalitet og anden kriminalitet angives omtrent lige ofte. Endeligt nævner borg erne i disse

aldersgrupper også utryghed på steder, der er mørke eller dårligt belyste.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.2.8 angår andelen af borgere i de enkelte aldersgrupper, der har oplevet visse typer

af adfærd i deres nabolag. Figuren viser følgende:

•

Andelen af borgere, der har oplevet

grupper af børn og unge, som hænger ud i

deres nabolag, tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge

samt

personfarlig kriminalitet,

er størst blandt de 15-29-årige, mindre blandt de 30-64-

årige og mindst blandt borgere, der er 65 år eller ældre. Forskellene er i alle tilfælde

statistisk signifikante.

•

Det er en mindre andel af borgere, som er 65 år eller ældre, end af borgere i de

øvrige aldersgrupper, der har oplevet

rocker- og bandeaktiviteter

hensynsløs

kørsel

i deres nabolag. Der er også tendens til, at andelen, der har oplevet

hensyn-

sløs kørsel,

er mindre blandt 15-29-årige end blandt 30-64-årige.

•

Det er en større andel af 30-64-årige end af borgere i de øvrige aldersgrupper, der

har oplevet

anden, ikke-personfarlig kriminalitet

andre typer af adfærd, der gør

dem utrygge,

i deres nabolag.

Figur 3.2.8

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, fordelt efter alder, hele Danmark, 2022, procent

100

59,8

63,2

49,2

59,2

44,7

36,9

31,1

22,3

18,7

42,9

53,5

45,4

12,7

11,0

14,6

11,5

5,1

5,6

6,2 8,1 5,1

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Anden

kriminalitet

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

15-29 år

30-64 år

65 år eller ældre

Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for

kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål til typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

De borgere, der har angivet, at

andre typer af adfærd

gør dem utrygge, angiver uanset alders-

gruppe oftest, at der er tale om typer af adfærd, der hører under én af de i forvejen eksiste-

rende kategorier, jf. figur 3.2.8, herunder personfarlig og anden kriminalitet, hensynsløs kør-

sel og grupper af børn og unge, der hænger ud. Derudover angiver borgere i alle tre alders-

grupper forholdsvist hyppigt typer af adfærd, som ikke nødvendigvis er kriminaliserede, men

som kan være det. Borgere i alle aldersgrupper angiver, at dette kan være larm fra fester,

skænderier eller ukendte lyde. De 15-29-årige nævner i modsætning til de øvrige aldersgrup-

per også forholdsvis ofte udsathed for chikanerende adfærd. Omvendt nævner de 30 -64-årige,

og dem, der er 65 år eller ældre, forholdsvis ofte adfærden fra personer, som

–

typisk ved

Tryghedsundersøgelse 2022

festlige lejligheder og lignende

–

er påvirkede af alkohol eller narkotika, samt forekomsten

af uvedkommende biler i nærheden af deres bolig, typisk i en kontekst af risiko for indbrud.

Endelig nævner borgerne uanset aldersgruppe ofte utryghed relateret til visse typer af perso-

ner/persongrupper, herunder udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk. De

borgere, der er 65 år eller ældre, nævner også relativt ofte utryghed ved unge.

Figur 3.2.9 viser, i hvilket omfang borgere i alderen 15-29 år, der, jf. figur 3.2.8, angiver at

have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af adfærd

i 2022. Figur 3.2.10 og 3.2.11 viser tilsvarende for de 30-64-årige og dem, der er 65 år eller

ældre.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.2.9

Andel af 15-29-årige, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, hele Danmark, 2022,

procent

100

69,7

18,1

12,2

7,3

52,0

40,7

45,9

42,0

12,2

58,1

23,5

18,4

56,4

35,0

8,6

Personfarlig

kriminalitet

62,0

26,2

11,8

Hensynsløs kørsel Grupper af børn og

Rocker- og

Tilstedeværelse af

i bil eller på

unge, der hænger bandeaktiviteter

misbrugere,

scooter, knallert

hjemløse og/eller

mv.

psykisk syge

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Anden kriminalitet

Figur 3.2.10

Andel af 30-64-årige, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, hele Danmark,

2022, procent

100

65,7

26,9

7,4

59,6

13,8

26,6

47,3

42,8

9,9

63,6

19,1

17,3

49,0

47,0

4,0

Personfarlig

kriminalitet

65,7

25,1

9,1

Hensynsløs kørsel Grupper af børn og

Rocker- og

Tilstedeværelse af

i bil eller på

unge, der hænger bandeaktiviteter

misbrugere,

scooter, knallert

hjemløse og/eller

mv.

psykisk syge

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Anden kriminalitet

Figur 3.2.11

Andel af borgere, der er 65 år eller ældre, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved,

hele Danmark, 2022, procent

100

64,7

26,9

8,3

58,9

18,3

22,7

49,5

41,5

9,0

62,6

15,1

21,0

49,8

43,1

7,1

Personfarlig

kriminalitet

67,5

20,2

12,1

Hensynsløs kørsel Grupper af børn og

Rocker- og

Tilstedeværelse af

i bil eller på

unge, der hænger bandeaktiviteter

misbrugere,

scooter, knallert

hjemløse og/eller

mv.

psykisk syge

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Anden kriminalitet

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.2.9, 3.2.10 og 3.2.11 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig

gældende med hensyn til, hvilke typer af adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent le der

til, at borgerne i de enkelte aldersgrupper føler sig meget utrygge, lidt utrygge eller slet ikke

utrygge.

Borgerne i de enkelte aldersgrupper, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig

dog blandt andet fra hinanden ved, at:

•

Andelen af de 15-29-årige, der er meget utrygge ved

hensynsløs kørsel,

er mindre

end den tilsvarende andel blandt de øvrige aldersgrupper. Omvendt er det en større

andel af de 15-29-årige end de øvrige aldersgrupper, der slet ikke er utrygge der-

ved. Forskellene er statistisk signifikante. For de øvrige aldersgrupper ses ikke for-

skelle i disse andele.

•

Andelen af de 15-29-årige, der er meget utrygge ved

grupper af børn og unge, der

hænger ud,

er mindre end den tilsvarende andel blandt de øvrige aldersgrupper.

Omvendt er det en større andel af de 15-29-årige end de øvrige aldersgrupper, der

slet ikke utrygge derved. Andelen af de 30-64-årige, der er meget utrygge ved

grupper af børn og unge, er mindre end den tilsvarende andel for borgere, der er

65 år eller ældre, mens der er en tendens til, at det er en større andel af de 30-64-

årige end af dem, der er 65 år eller ældre, som slet ikke er utrygge derved.

•

Andelen af dem, der er 65 år eller ældre, der er meget utrygge ved

tilstedeværelsen

af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge,

er mindre end den tilsvarende andel

blandt de øvrige aldersgrupper. Der er også en tendens til, at en større andel af

dem, der er 65 år eller ældre, end af de 30-64-årige, slet ikke er utrygge derved.

Der er ikke forskel på de 15-29-årige og de 30-64-årige.

•

Andelen af de 15-29-årige, der er meget utrygge ved

personfarlig kriminalitet,

større end den tilsvarende andel for dem, der er 65 år eller ældre, og tenderer til

det samme vedrørende de 30-64-årige. Andelen, der slet ikke er utryg ved person-

farlig kriminalitet, er mindst blandt de 30-64-årige, men forskellen tenderer alene

til at være statistisk signifikant i sammenligning med 15-29-årige.

•

Andelen af dem, der er 65 år eller ældre, der angiver at være meget utrygge ved

anden kriminalitet,

er mindre end blandt de øvrige aldersgrupper. Andelen af dem,

der er 65 år eller ældre, der slet ikke er utrygge derved, er større end den tilsvarende

andel for de 30-64-årige.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.2.3

Beskæftigelse

Figur 3.2.12 viser andelen af borgere med forskellig beskæftigelsesstatus, der i 2022 angiver,

at de grundlæggende føler sig trygge eller utrygge i deres nabolag i 2022. Der kan konstateres

forskelle i den oplevede grundlæggende tryghed ud fra de adspurgtes beskæftigelsesstatus,

opdelt i henholdsvis borgere i beskæftigelse, arbejdsløse m.v., studerende m.v. og pensioni-

ster m.v. For studerende og pensionister er variationen dog i høj grad aldersbetinget og sam-

menfaldende med resultaterne i det ovenstående afsnit, idet 89 pct. af de studerende m.v. er

15-29 år, mens 82 pct. af pensionister m.v. er 65 år eller ældre. Hovedparten af både borgere

i beskæftigelse og af de arbejdsløse m.v. er i aldersgruppen 30-64 år.

Figuren viser, at andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres

nabolag, er størst blandt beskæftigede og pensionister m.v., idet de udgør henholdsvis 90,1

pct. og 89,5 pct. af de to grupper. Dette er i begge tilfælde statistisk signifikant flere end

blandt arbejdsløse m.v. og studerende m.v., hvoraf henholdsvis 85,4 pct. og 82,2 pct. angiver

grundlæggende at føle sig trygge i deres nabolag.

Betragtes i stedet andelen, der grundlæggende føler sig utrygge, så er der en tendens til, at

denne er mindre blandt beskæftigede end blandt de øvrige grupper.

Figur 3.2.12

Borgerens grundlæggende tryghed i deres nabolag, fordelt efter beskæftigelsesstatus, hele Danmark, 2022, procent.

100

90,1

85,4

89,5

82,2

3,5

Tryg

Beskæftiget

4,9

8,2

2,8

6,4

9,4

9,6

7,5

Hverken eller

Arbejdsløs m.v.

Studerende m.v.

Utryg

Pensionist m.v.

Spørgsmål:

”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler

mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figu

ren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

I næsten alle undersøgelsesår er andelen, der grundlæggende føler sig trygge, større blandt

borgere i beskæftigelse end blandt arbejdsløse m.v. Sammenlignes andelen af grundlæggende

trygge blandt pensionister med den tilsvarende blandt borgere i beskæftigelse, var først-

Tryghedsundersøgelse 2022

nævnte andel i de tidligste undersøgelsesår relativt set mindre, hvilket ikke længere er tilfæl-

det. Modsat gælder for andel grundlæggende trygge blandt studerende, som i de første un-

dersøgelsesår ikke adskilte sig fra den tilsvarende andel blandt beskæftigede, men i de senere

år har været forholdsvis mindre.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.2.4

Uddannelse

Der kan også konstateres forskelle i grundlæggende tryghed på baggrund af, om borgerne har

en videregående uddannelse, en erhvervsuddannelse

, eller om de ikke har en kompetence-

givende uddannelse. Det bemærkes, at knap halvdelen af de borgere, der ikke har en kompe-

tencegivende uddannelse, er i aldersgruppen 15-29 år. Blandt dem, der har en videregående

uddannelse eller en erhvervsuddannelse, er hovedparten i aldersgruppen 30-64 år. Resulta-

terne kan således i et vist omfang også afspejle forskelle i gruppernes aldersfordelinger.

Figur 3.2.13 viser, at 85,4 pct. af de borgere, der ikke har en kompetencegivende uddannelse,

angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, hvilket er en statistisk signifi-

kant mindre andel end blandt borgere med erhvervsuddannelse eller videregående uddan-

nelse, hvor det gælder henholdsvis 89,6 pct. og 90,4 pct.

Betragtes i stedet andelen, der grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, så er denne

statistisk signifikant større blandt borgere uden kompetencegivende uddannelse end blandt

borgere med erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse.

Figur 3.2.13

Borgerens grundlæggende tryghed i deres nabolag, fordelt efter uddannelse, hele Danmark, 2022, procent.

100

85,4

89,6

90,4

5,1

Tryg

Ingen kompetencegivende udd.

3,9

Hverken/eller

3,3

9,3

6,6

Utryg

6,2

Erhvervsuddannelse og anden udd.

Videregående uddannelse

Spørgsmål:

”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figu

ren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Kategorien omfatter i denne analyse også borgere med andre kompetencegivende uddannelser end

erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Det omfatter f.eks. uddannelser i forsvaret, politi,

kørelærer, lokomotivfører mm.

Tryghedsundersøgelse 2022

Siden 2015 har andelen, der grundlæggende føler sig trygge, været statistisk signifikant større

blandt borgere med videregående uddannelse end blandt borgere uden kompetencegivende

uddannelse. Den tilsvarende andel blandt erhvervsuddannede har i de seneste år ligget på

niveau med det, der ses blandt borgere med videregående uddannelse, mens andelen tidligere

lå mere på niveau med den tilsvarende andel blandt borgere uden kompetencegivende uddan-

nelse.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.3

SUB-områderne samlet set

Figur 3.3.1 viser, hvor stor en andel af borgerne i SUB-områderne samlet set der ved målin-

gerne i 2013-2019 og 2021-2022 har svaret, at de grundlæggende føler sig trygge eller

utrygge i deres nabolag. Figuren viser, at det i 2022 er 71,9 pct. af borgerne i SUB-områderne,

der angiver, at de grundlæggende er trygge i deres nabolag. Denne andel er statistisk signifi-

kant mindre end blandt borgere i resten af Danmark, hvor det er 88,8 pct. af befolkningen,

der angiver, at de grundlæggende er trygge i deres nabolag.

Andelen af borgere i SUB-områderne, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag,

ligger på samme niveau i 2022 som ved målingen i 2021. Sammenlignes 2022 med perioden

2017-2019 samlet set, er andelen, der grundlæggende føler sig trygge, statistisk signifikant

større i 2022. Der er dog ingen forskel, når 2022 sammenlignes med resultaterne fra årene

2013-2016 samlet set.

Betragtes i stedet utrygheden viser en sammenligning mellem de seneste år, at der er tendens

til, at andelen, der i 2022 angiver, at de grundlæggende er utrygge i deres nabolag, er mindre

end den tilsvarende andel i 2021.

Figur 3.3.1

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, SUB-områderne, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

72,7

70,9

69,9

72,4

68,4

69,5

64,3

71,9

70,0

Tryg

2013

2014

2015

2016

Hverken/eller

2017

2018

2019

2021

Utryg

2022

11,1

11,6

10,6

12,1

11,4

11,0

10,8

10,7

10,3

23,2

18,5

19,1

16,5

18,8

16,0

17,9

19,0

16,9

Spørgsmål:

”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler

mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figu

ren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Det bemærkes, at det ikke uden forbehold kan tolkes som en udvikling, når der observeres

forskelle over tid i andelen af borgere i SUB-områderne samlet set, der angiver grundlæg-

gende at være trygge eller utrygge i deres nabolag. Det skyldes, at det varierer fra år til år,

hvilke områder der udgør SUB-områder, ligesom den geografiske afgrænsning af de enkelte

Tryghedsundersøgelse 2022

SUB-områder i visse tilfælde ændrer sig. Forskelle over tid kan således også skyldes en æn-

dret sammensætning af SUB-områderne.

Figur 3.3.2 viser, hvor stor en del af borgerne i SUB-områderne og i resten af Danmark der

føler sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag i 2022.

For alle typer af steder

–

med undtagelse af stationer og stoppesteder, hvor det forholder sig omvendt

–

gælder det,

at der er en statistisk signifikant større andel af borgerne i SUB -områderne end borgerne i

resten af Danmark, som angiver, at de er utrygge.

Figur 3.3.2

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, SUB-områderne samlet set og resten af Danmark, 2022, procent

1,5

4,4

6,6

7,3

18,3

17,7

17,2

10,4

12,7

10,2

15,6

8,2

27,0

22,2

19,8

14,7

I din bolig

På gaden

På stier

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

På stationer Andre steder i

og ved

dit nabolag

stoppesteder

Resten af Danmark

SUB-områderne

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

De borgere i SUB-områderne, der har angivet, at de er utrygge på

andre steder,

nævner over-

ordnet set de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, men i noget forskelligt

Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på, ud fra om den

pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har angivet at typen af sted ikke findes

i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne af utryghed for den pågældende type af sted.

Tryghedsundersøgelse 2022

omfang. Borgerne i SUB-områderne angiver hyppigt, at de føler sig utrygge i butikker og

centre, i kældre, herunder fælles kældre og vaskerum, og ved parkeringspladser og -kældre.

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Svarene på dette fra borgerne i SUB-områderne

adskiller sig ikke markant fra svarene fra borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Bor-

gerne i SUB-områderne nævner utryghed relateret til visse typer af personer/persongrupper,

herunder oftest unge og grupper af personer, der hænger ud. Derudover nævnes også ofte

forekomsten af kriminalitet, herunder såvel personfarlig som anden kriminalitet. Endeligt

nævnes typer af adfærd, som ikke nødvendigvis er kriminaliserede, men som kan være det,

herunder forholdsvis ofte adfærden fra personer, som

–

typisk ved festlige lejligheder og

lignende

–

er påvirkede af alkohol eller narkotika samt larm fra eksempelvis fester, skænde-

rier eller ukendte lyde.

Figur 3.3.3 viser andelen af borgere i SUB-områderne og i resten af Danmark, der angiver,

at de har oplevet visse typer af adfærd i 2022. Det er en større andel af borgere i SUB-områ-

derne end i resten af Danmark, der har oplevet grupper af børn og unge, der hænger ud,

rocker- og bandeaktiviteter, tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge,

personfarlig kriminalitet og

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge. Forskellene er i alle

disse tilfælde statistisk signifikante. Omvendt er det en statistisk signifikant mindre andel af

borgerne i SUB-områderne end i resten af Danmark, der angiver, at de har oplevet andre

former for kriminalitet end personfarlig kriminalitet i deres nabolag.

Figur 3.3.3

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, SUB-områderne samlet set og resten af Danmark, 2022, procent

100

71,9

58,7

60,2

41,8

30,7

9,8

29,0

10,4

42,8

24,2

6,9

Anden

kriminalitet

49,0

43,3

12,7

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

Resten af Danmark

SUB-områderne

Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål ti

l typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nab

olag?”

Tryghedsundersøgelse 2022

De borgere, der angiver, at de har oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har i

åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer

sig om. Borgerne i SUB-områderne angiver her hyppigt typer af adfærd, der hører under én

af de i forvejen eksisterende kategorier, jf. figur 3.3.3, herunder personfarlig og anden krimi-

nalitet samt grupper af børn og unge, der hænger ud. Derudover angiver borgerne i SUB-

områderne forholdsvis hyppigt typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede,

men som kan være det, herunder utryghed ved larm fra eksempelvis fester, skænderier eller

ukendte lyde, samt utryghed ved adfærden fra personer, der

–

typisk ved festlige lejligheder

og lignende

–

er påvirkede af alkohol eller narkotika samt chikanerende adfærd, som tilråb

og provokationer. Desuden nævnes utryghed relateret til visse typer af personer/persongrup-

per, herunder unge og udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.3.4 viser, i hvilket omfang borgere i SUB-områder, der, jf. figur 3.3.3 angiver at have

oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af adfærd i

2022. Figur 3.3.5 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.

Figur 3.3.4

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, SUB-områderne samlet set,

2022, procent

100

58,2

32,5

52,6

25,3

52,6

41,1

52,2

57,5

37,2

44,446,7

33,6

6,2

13,7

22,0

9,1

5,1

Personfarlig

kriminalitet

8,9

Anden kriminalitet

Hensynsløs kørsel Grupper af børn og

Rocker- og

Tilstedeværelse af

i bil eller på

unge, der hænger bandeaktiviteter

misbrugere,

scooter, knallert

hjemløse og/eller

mv.

psykisk syge

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.3.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2022,

procent

100

66,4

57,2

47,4

42,1

24,9

8,7

12,2

30,6

62,0

49,2

44,9

19,5

10,5

65,5

18,3

5,8

Personfarlig

kriminalitet

24,1

10,4

Anden kriminalitet

Hensynsløs kørsel Grupper af børn og

Rocker- og

Tilstedeværelse af

i bil eller på

unge, der hænger bandeaktiviteter

misbrugere,

scooter, knallert

hjemløse og/eller

mv.

psykisk syge

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.3.4 og 3.3.5 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende

i SUB-områderne og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd der hen-

holdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt utrygge eller

slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel blandt borgere i

både SUB-områder og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer adfærd i deres

nabolag, som angiver, at det gør dem

lidt utrygge.

En forholdsvis stor del af de borgere i både

SUB-områder og resten af Danmark, der har oplevet rocker- og bandeaktiviteter eller person-

farlig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem

meget utrygge.

Betragtes de forskellige

typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som angiver, at det

slet ikke gør dem

utrygge,

er denne andel både i SUB-områderne og i resten af Danmark relativt stor, for så

vidt angår grupper af børn og unge, der hænger ud og tilsvarende gælder

–

dog i knap så

udtalt grad, særligt i SUB-områderne

–

for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller

psykisk syge.

Borgerne i SUB-områderne, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig blandt

andet fra borgerne i resten af Danmark ved at:

•

det for alle typer af adfærd gælder, at flere angiver at være meget utrygge derved

færre angiver slet ikke at være utrygge ved henholdsvis

grupper af børn og unge,

der hænger ud, rocker- og bandeaktiviteter

samt

tilstedeværelse af misbrugere,

hjemløse, og/eller psykisk syge.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.4

Grundlæggende tryghed på tværs af politikredse og SUB-områ-

der

I afsnit 3.1 og 3.3 blev trygheden behandlet samlet for hele landet og for alle SUB-områderne

samlet set. Der er imidlertid forskel på, hvor stor en andel af borgerne i de enkelte politikredse

og SUB-områder der grundlæggende føler sig trygge.

Figur 3.4.1 viser, hvor stor en del af borgerne i de enkelte politikredse der angiver, at de

grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag i 2022.

I Bornholms politikreds, Midt- og Vestjyllands politikreds og Syd- og Sønderjyllands politi-

kreds er andelen, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag statistisk signifikant

større end i resten af Danmark. Omvendt er andelen af borgere, der grundlæggende er trygge

i deres nabolag, på 84,6 pct. i Københavns Vestegns politikreds, hvilket er signifikant mindre

end i resten af Danmark.

Figur 3.4.1

Andel, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, de 12 politikredse i Danmark, 2022, procent

100

90,2

87,6

92,4

88,6

91,2

87,9

88,0

89,4

89,3

84,6

85,9

92,9

Spørgsmål:

”På en skala fra 1-7,

hvor

1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figu

ren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.4.2 viser, hvor stor en del af borgerne i de enkelte SUB-områder der angiver, at de

grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag i 2022. Når andelen, der grundlæggende er

trygge i de enkelte SUB-områder, sammenlignes med den tilsvarende andel i alle øvrige SUB-

områder, så fremkommer det, at:

•

andelen af borgere, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk

signifikant større i Korskærparken og Høje Gladsaxe end i de øvrige SUB-områder.

Der er også en tendens til, at andelen af borgere, der grundlæggende er trygge i

deres nabolag, er større Mjølnerparken inklusive Hothers Plads end i de øvrige

SUB-områder.

•

andelen af borgere, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk

signifikant mindre i Herredsvang end i de øvrige SUB-områder.

Figur 3.4.2

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, de enkelte SUB-områder, 2022, procent

Korskærparken

Høje Gladsaxe

Mjølnerparken inkl. Hothers plads

Sydbyen

Skovparken

Motalavej

Stengårdsvej

Finlandsparken

Remisevænget og Hørgården

Sundparken

Bispehaven

Gellerupparken/Toveshøj

Vollsmose

Ringparken

Hedelundgårdparken

Holmbladsgade/Støberigården

Herredsvang

80,3

80,2

77,1

76,8

76,0

74,8

74,0

73,5

73,2

72,5

68,9

68,6

67,9

67,4

65,9

64,1

100

Spørgsmål:

”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.5

Nordjyllands politikreds

Figur 3.5.1 viser, at det i Nordjyllands politikreds er 90,2 pct. af borgerne, der i 2022 angiver,

at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grundlæggende

er trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i

resten af Danmark.

Andelen af borgere i Nordjyllands politikreds, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler

sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i

2021. Andelen er dog større end i perioden 2017-2019 samlet set, mens der ikke er nogen

statistisk signifikant forskel mellem 2022 og de første fire år i perioden (2013-2016 samlet

set).

Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af

borgere, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-

skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2021.

Figur 3.5.1

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Nordjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

90,0

87,8

90,0

86,2

85,9

85,7

83,7

89,1

90,2

5,4

4,1

5,0

5,9

4,1

5,4

5,6

3,9

9,7

3,9

6,8

5,0

5,9

8,2

10,6

8,1

6,5

5,8

Tryg

Hverken/eller

Utryg

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Figur 3.5.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres

nabolag i 2022, opdelt efter de enkelte kommuner i Nordjyllands politikreds. Andelen af bor-

gere i Læsø Kommune, Brønderslev Kommune og Rebild Kommune, der grundlæggende

føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større end i resten af Nordjyllands

politikreds.

Tryghedsundersøgelse 2022

Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabo-

lag, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Nordjyllands politikreds.

Figur 3.5.2

Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne i Nordjyllands politikreds, 2022, pro-

cent

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

Figuren viser

andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.5.1 angiver, at borgeren er tryg.

Tryghedsundersøgelse 2022

De adspurgte borgere er også blevet spurgt, om de føler sig trygge eller utrygge på bestemte

typer af steder i deres nabolag.

Figur 3.5.3 viser andelen af borgere i Nordjyllands politikreds og resten af Danmark, der

angiver, at de føler sig utrygge på bestemte steder i 2022. Der er statistisk signifikant færre

borgere i Nordjyllands politikreds end i resten af Danmark, der angiver, at de føler sig utrygge

på stationer og ved stoppesteder. Der er en tendens til, at flere angiver at føle sig utrygge i

opgange, samt en tendens til, at færre føler sig utrygge

andre steder

i deres nabolag.

Figur 3.5.3

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Nordjyllands politikreds og resten af Danmark, 202 2, procent

I din bolig

På gaden

På stier

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

7,2

8,8

10,2

17,8 17,2

13,0

10,3 9,7

22,5

18,9

6,8

1,5 1,6

8,4

6,7

5,8

På stationer Andre steder i

og ved

dit nabolag

stoppesteder

Resten af Danmark

Nordjylland

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

Det er forholdsvis få borgere i Nordjyllands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på

andre steder

i deres nabolag. Svarene er fordelt relativt jævnt mellem forholdsvis mange

kategorier, hvilket gør, at det ikke er muligt at fremhæve nogle typer af steder, der nævnes

særligt ofte.

Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på, ud fra om den

pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har angivet at typen af sted ikke findes

i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.

Tryghedsundersøgelse 2022

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Nordjyllands politikreds nævner her ty-

pisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i

Nordjyllands politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge ved kriminalitet, og nævner

her lidt oftere personfarlig kriminalitet end anden kriminalitet. Derudover nævnes utryghed,

når stederne er mørke eller dårligt belyste. Endeligt nævnes utryghed relateret til visse typer

af personer/persongrupper, herunder særligt unge og grupper, der hænger ud.

Figur 3.5.4 viser andelen af de adspurgte i Nordjyllands politikreds og resten af Danmark,

der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag i 2022. I store træk er

fordelingen ens i forhold til, hvilke typer af adfærd der opleves at forekomme henholdsvis

hyppigt og sjældent i Nordjyllands politikreds og i resten af Danmark.

Der er dog forskel i omfanget, idet det er en statistisk signifikant mindre andel af borgere i

Nordjyllands politikreds end i resten af Danmark, der i deres nabolag har oplevet grupper af

børn og unge, der hænger ud, rocker- og bandeaktiviteter, tilstedeværelse af misbrugere,

hjemløse og/eller psykisk syge, anden kriminalitet end personfarlig kriminalitet og

andre ty-

per af adfærd,

der gør dem utrygge. Der ikke er forskel mellem Nordjyllands politikreds og

resten af Danmark vedrørende andelen af borgere, der har oplevet hensynsløs kørsel eller

personfarlig kriminalitet i deres nabolag.

Figur 3.5.4

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Nordjyllands politikreds og resten af Danmark, 2022, procent

100

58,7

58,8

42,4

49,7

38,0

29,6

10,5

23,6

10,5 10,6

7,1 5,3

Anden

kriminalitet

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

42,0

4,3

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Resten af Danmark

Nordjylland

Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål ti

l typer

af adfærd, der

kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

De borgere, der angiver, at de har oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har i

åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer

sig om. Borgerne i Nordjyllands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om typer af

Tryghedsundersøgelse 2022

adfærd, der hører under én af de i forvejen eksisterende kategorier, der fremgår af figur 3.5.4,

herunder kriminalitet. Derudover angiver borgerne i Nordjylland forholdsvist ofte typer af

adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede, men som kan være det, hvilket i nogle

tilfælde kan være relateret til chikanerende adfærd, som tilråb og provokationer. Desuden

nævnes også utryghed relateret til visse typer af personer/persongrupper.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.5.5 viser, i hvilket omfang borgere i Nordjyllands politikreds, der, jf. figur 3.5.4 an-

giver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag i 2022, føler sig utrygge ved disse

typer af adfærd. Figur 3.5.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.

Figur 3.5.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Nordjyllands politikreds,

2022, procent

100

31,6

21,2

9,6

11,0

11,6

69,2

57,3

50,5

37,9

18,1

70,0

70,1

47,0

45,4

21,0

11,9

7,6

Personfarlig

kriminalitet

9,0

Anden kriminalitet

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.5.6

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2022,

procent

100

66,1

57,1

47,1

42,5

25,3

8,6

30,4

19,8

18,7

5,6

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

61,2

49,8

44,6

64,9

24,5

10,5

12,5

10,4

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.5.5 og 3.5.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende

i Nordjyllands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd der

henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt utrygge

eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de borgere

i både Nordjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer

adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem

lidt utrygge.

En relativ stor del af de

borgere i både Nordjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet rocker - og

bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem

meget

utrygge.

Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som an-

giver, at det

slet ikke gør dem utrygge,

er denne andel både i Nordjyllands politikreds og i

resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår grupper af børn og unge, der hænger ud.

Borgerne i Nordjyllands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig

blandt andet fra borgerne i resten af Danmark ved at:

•

færre angiver at være meget utrygge ved

hensynsløs kørsel.

færre angiver slet ikke at være utrygge ved

tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.6

Østjyllands politikreds

Figur 3.6.1 viser, at det i Østjyllands politikreds er 87,6 pct. af borgerne, der i 2022 angiver,

at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grundlæggende

føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende

andel i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Østjyllands politikreds, der angiver, at de grundlæggende føler sig

trygge i deres nabolag i 2022, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel

i 2021. Det samme gælder, når 2022 sammenlignes med resultaterne fra de tidligere målinger

inddelt i intervaller (årene 2017-2019 samlet set samt årene 2013-2016 samlet set).

Betragtes i stedet utrygheden viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af

borgere, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-

skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2021.

Figur 3.6.1

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Østjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

92,0

87,5

88,5

88,3

86,5

85,9

85,1

88,6

87,6

5,1

5,5

4,8

2,2

6,4

4,3

4,4

3,3

5,6

6,7

9,0

6,2 5,8

8,5

9,0

8,0

8,1

6,6

Tryg

Hverken/eller

Utryg

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg

i mit nabolag’,

hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Figur 3.6.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres

nabolag, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB-områder i Østjyllands politikreds. Ande-

len af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk

signifikant større i Syddjurs Kommune og Samsø Kommune end i resten af Østjyllands poli-

tikreds, mens der også er en tendens til det samme for borgerne i Odder Kommune.

Tryghedsundersøgelse 2022

Omvendt er andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres

nabolag, statistisk signifikant mindre i de tre SUB-områder

–

Bispehaven, Gelleruppar-

ken/Toveshøj og Herredsvang

–

end det er tilfældet i resten af Østjyllands politikreds. Ande-

len af borgere i de øvrige kommuner, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag,

adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Østjyllands politikreds.

I Favrskov Kommune er der tendens til at andelen, der angiver grundlæggende at føle sig

trygge, er faldet fra 2021 til 2022.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.6.2

Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-områderne i Østjyllands poli-

tikreds, 2022, procent

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

Figuren viser

andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.6.1 angiver, at borgeren er tryg.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.6.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Østjyllands politikreds der i 2022 føler sig

utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.

Andelen af borgere i Østjyllands politikreds, der angiver at føle sig utrygge på stationer og

ved stoppesteder, er statistisk signifikant mindre end blandt borgere i resten af Danmark,

mens der er tendens til, at en større andel af borgerne i Østjyllands politikreds end i resten af

Danmark er utrygge

andre steder

i deres nabolag.

Figur 3.6.3

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Østjyllands politikreds og resten af Danmark, 202 2, procent

10,5

10,0

6,7 7,3

1,5

På gaden

På stier

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

22,8

18,0

17,7

17,0

10,4

10,7

9,0

8,0

7,5

6,4

I din bolig

På stationer og Andre steder i

ved

dit nabolag

stoppesteder

Resten af Danmark

Østjylland

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

De borgere i Østjyllands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på

andre steder,

angiver

typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i

Østjyllands politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her hyppigt typer af steder, der

er omfattet af de i forvejen eksisterende kategorier i figur 3.6.3, herunder grønne områder

m.v., på gaden og på stier. Derudover nævner borgerne i Østjyllands politikreds typisk, at der

er tale om utryghed ved parkeringspladser og -kældre og i butikker og centre. I nogle tilfælde

Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den

pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har angivet at typen af sted ikke findes

i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.

Tryghedsundersøgelse 2022

nævner borgerne i Østjyllands politikreds også, at deres utryghed er generel og ikke er steds-

specifik.

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Østjyllands politikred s nævner her typisk

de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i Øst-

jyllands politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge, når stederne er mørke eller dårligt

belyste. Derudover nævnes ofte utryghed relateret til visse typer af personer/persongrupper,

herunder særligt unge og udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk. Fore-

komsten af kriminalitet nævnes også, og i denne sammenhæng nævnes anden kriminalitet lidt

oftere end personfarlig kriminalitet. Endeligt nævnes også forholdsvis ofte typer af adfærd,

der ikke nødvendigvis er kriminaliserede, herunder hensynsløs kørsel.

Figur 3.6.4 viser andelen af de adspurgte i Østjyllands politikreds og resten af Danmark, der

i 2022 angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. Der er ingen statistisk

signifikante forskelle mellem Østjyllands politikreds og resten af Danmark i forhold til,

hvilke typer af adfærd der opleves at forekomme henholdsvis hyppigt og sjældent i Østjyl-

lands politikreds og i resten af Danmark.

Figur 3.6.4

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Østjyllands politikreds og resten af Danmark, 2022, procent

100

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

58,6 59,4

41,9 42,8

29,3 27,5

9,9 10,4

10,5 10,8

6,9 6,9

Anden

kriminalitet

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

48,8 50,2

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Resten af Danmark

Østjylland

Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af

adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål til typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

De borgere, der angiver, at de har oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har i

åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer

sig om. Borgerne i Østjyllands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om typer af

adfærd, der hører under én af de i forvejen eksisterende kategorier, der fremgår af figur 3.6.4,

herunder anden, ikke-personfarlig kriminalitet og grupper af børn og unge, der hænger ud.

Derudover nævnes også utryghed relateret til visse typer af personer/persongrupper, hvilket

Tryghedsundersøgelse 2022

i nogle tilfælde kan være udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk. Ende-

ligt angiver borgerne i Østjylland forholdsvis ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er

kriminaliserede, men som kan være det, hvilket i nogle tilfælde kan angå utryghed ved ad-

færden fra personer, der

–

typisk ved festlige lejligheder og lignende

–

er påvirkede af alkohol

eller narkotika.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.6.5 viser andelen af de borgere i Østjyllands politikreds, der, jf. figur 3.6.4 angiver

at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af

adfærd. Figur 3.6.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.

Figur 3.6.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Østjyllands politikreds,

2022, procent

100

64,0

62,3

47,5

41,9

27,7

8,2

8,1

29,6

21,8

10,6

14,1

2,7

Rocker- og

bandeaktiviteter

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Anden kriminalitet

64,1

54,4

42,9

61,0

28,0

10,9

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.6.6

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2022,

procent

100

24,6

8,8

12,9

30,6

20,3

10,4

17,8

23,8

10,3

66,6

56,5

47,9

41,7

61,6

48,8

45,0

65,9

6,2

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren g

rupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.6.5 og 3.6.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende

i Østjyllands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd der

henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt utrygge

eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de borgere

i både Østjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer

adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem

lidt utrygge.

En forholdsvis stor del af

de borgere i både Østjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet rocker - og

bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem

meget

utrygge.

Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som an-

giver, at det

slet ikke gør dem utrygge,

er denne andel både i Østjyllands politikreds og i

resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår grupper af børn og unge, der hænger ud og

tilsvarende gælder

–

dog i knap så udtalt grad

–

for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge.

Borgerne i Østjyllands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig

blandt andet fra borgerne i resten af Danmark ved at:

•

færre angiver at være meget utrygge ved

grupper af børn og unge, der hænger ud.

der er en tendens til, at færre angiver at være meget utrygge ved

tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.

færre angiver slet ikke at føle sig utrygge ved

personfarlig kriminalitet.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.7

Midt- og Vestjyllands politikreds

Figur 3.7.1 viser, at det i Midt og Vestjyllands politikreds er 92,4 pct. af borgerne, der i 2022

angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grund-

læggende er trygge i deres nabolag, er større end i resten af Danmark, og forskellen er stati-

stisk signifikant.

Andelen af borgere i Midt- og Vestjyllands politikreds, der i 2022 angiver, at de grundlæg-

gende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i 2021.

Andelen i 2022 er dog statistisk signifikant større end for perioden 2017 -2019 samlet set og

perioden 2013-2016 samlet set.

Betragtes utrygheden viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af borgere,

der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke adskiller sig

fra 2021.

Figur 3.7.1

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Midt- og Vestjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

92,7

92,0

91,2

88,5

89,8

87,9

86,4

92,4

91,4

Tryg

1,6 3,3

4,0

5,0

2,2 3,9

4,2

3,3

5,7

2,6

9,6

5,0

8,0

6,6

4,0

7,2

5,2 4,9

Hverken/eller

Utryg

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

Spørgsmål: ”På en

skala fra 1-7,

hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg

i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I fi

guren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Figur 3.7.2 viser andelen af borgere, der angiver at de grundlæggende føler sig trygge i deres

nabolag, opdelt efter de enkelte kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds. Andelen af

borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk sig-

nifikant større i Morsø Kommune end i resten af Midt- og Vestjyllands politikreds.

Omvendt er andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres

nabolag, statistisk signifikant mindre i Ikast-Brande Kommune, end det er tilfældet i resten

Tryghedsundersøgelse 2022

af Midt- og Vestjyllands politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der grund-

læggende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten

af Midt- og Vestjyllands politikreds.

For Silkeborg Kommune er der tendens til, at andelen, der angiver at føle sig trygge, er faldet

fra 2021 til 2022, mens det modsatte gør sig gældende for Skive Kommune, hvor der er ten-

dens til, at en større andel grundlæggende føler sig trygge i 2022 end i 2021.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.7.2

Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne i Midt- og Vestjyllands politikreds,

2022, procent

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit

nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

Figuren viser

andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.7.1 angiver, at borgeren er tryg.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.7.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Midt- og Vestjyllands politikreds der i 2022

føler sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.

Andelen af borgere i Midt- og Vestjyllands politikreds, der er utrygge på gaden, på stier, på

pladser og torve, i grønne områder m.v., på stationer og ved stoppesteder og

andre steder

deres nabolag, er statistisk signifikant mindre end blandt borgere i resten af Danmark.

Figur 3.7.3

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Midt- og Vestjyllands politikreds og resten af Danmark, 2022, pro-

cent

1,5 1,1

I din bolig

På gaden

På stier

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

22,8

18,2

16,4

13,7

11,8

10,3

6,9

4,9

7,6

5,6

10,5

8,0

8,6

4,9

På stationer og Andre steder i

ved

dit nabolag

stoppesteder

Resten af Danmark

Midt- og Vestjylland

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

De borgere i Midt- og Vestjyllands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på

andre

steder,

angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit

3.1. Borgerne i Midt- og Vestjyllands politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her

hyppigt, at der er tale om typer af steder, der er omfattet af kategorierne i figur 3.7.3, herunder

utryghed i grønne områder m.v. og på gaden. Derudover nævner borgerne i Midt- og Vestjyl-

lands politikreds i nogle tilfælde, at deres utryghed er generel og ikke er stedsspecifik, samt

at de er utrygge i midtbyer og på hovedgader.

Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten af svare på ud fra, om den

pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har angivet at typen af sted ikke findes

i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.

Tryghedsundersøgelse 2022

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Midt- og Vestjyllands politikreds nævner

her typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Bor-

gerne i Midt- og Vestjyllands politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge på steder,

der er mørke eller dårligt belyste. Borgerne nævner også utryghed relateret til visse typer af

personer/persongrupper, herunder særligt udlændinge/personer med anden etnisk herkomst

end dansk og unge. Borgerne nævner også forekomsten af såvel personfarlig som anden kri-

minalitet.

Figur 3.7.4 viser andelen af de adspurgte i Midt- og Vestjyllands politikreds og resten af

Danmark, der i 2022 angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. I store

træk er fordelingen ens i forhold til, hvilke typer af adfærd der opleves at forekomme hen-

holdsvis hyppigt og sjældent i Midt- og Vestjyllands politikreds og i resten af Danmark.

Der er dog forskel i omfanget, idet det for alle typerne af adfærd gælder, at det er en statistisk

signifikant mindre andel af borgere i Midt- og Vestjyllands politikreds end i resten af Dan-

mark, der angiver, at de har oplevet dem i deres nabolag.

Figur 3.7.4

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Midt- og Vestjyllands politikreds og resten af Danmark, 2022, pro-

cent

100

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

59,6

50,9

43,0

49,6

43,1

32,9

10,6

30,1

20,0

4,1

11,0

6,4

Anden

kriminalitet

7,1 5,2

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Resten af Danmark

Midt- og Vestjylland

Spørgsmål:

”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål til typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

De borgere, der angiver, at de har oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har i

åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer

sig om. Borgerne i Midt- og Vestjyllands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om

typer af adfærd, der hører under én af de i forvejen eksisterende kategorier, som fremgår af

Tryghedsundersøgelse 2022

figur 3.7.4, herunder kriminalitet. Derudover angiver borgerne i Midt- og Vestjylland for-

holdsvis ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede, men som kan være

det, hvilket i nogle tilfælde vedrører utryghed ved larm fra eksempelvis fester, skænderier

eller ukendte lyde, samt utryghed ved uvedkommende biler i nærheden af deres bolig, typisk

i en kontekst af risiko for indbrud. Endelig nævnes også utryghed relateret til visse typer af

personer/persongrupper, herunder udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end

dansk. Dette kan i nogle tilfælde også vedrøre unge.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.7.5 viser andelen af de borgere i Midt- og Vestjyllands politikreds, der, jf. figur 3.7.4

angiver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer

af adfærd., mens figur 3.7.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.

Figur 3.7.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Midt- og Vestjyllands politi-

kreds, 2022, procent

100

53,9

37,4

18,7

10,2

8,7

44,4

41,3

45,046,9

71,1

62,2

66,6

14,3

19,1

18,7

8,0

19,6

13,7

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.7.6

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2022,

procent

100

65,9

57,4

47,4

42,4

25,5

8,6

12,7

29,9

19,7

10,2

18,2

61,9

49,7

44,7

24,7

65,2

5,7

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

10,1

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.7.5 og 3.7.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende

i Midt- og Vestjyllands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af

adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt

utrygge eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de

borgere i både Midt- og Vestjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de

pågældende typer adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem

lidt utrygge.

En relativ

stor del af de borgere i både Midt- og Vestjyllands politikreds og resten af Danmark, der har

oplevet rocker- og bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det

gør dem

meget utrygge.

Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af

borgere, som angiver, at det

slet ikke gør dem utrygge,

er denne andel både i Midt- og Vestjyl-

lands politikreds og i resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår grupper af børn og

unge, der hænger ud og tilsvarende gælder

–

dog i knap så udtalt grad

–

for tilstedeværelse

af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.

Borgerne i Midt- og Vestjyllands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, ad-

skiller sig blandt andet fra borgerne i resten af Danmark ved, at:

•

færre angiver at være meget utrygge ved

hensynsløs kørsel.

færre angiver at være meget utrygge ved

grupper af børn og unge, der hænger ud,

og flere angiver slet ikke at være utrygge derved.

færre angiver at være meget utrygge ved

anden kriminalitet,

og flere angiver slet

ikke at være utrygge derved.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.8

Sydøstjyllands politikreds

Figur 3.8.1 viser, at det i Sydøstjyllands politikreds er 88,6 pct. af borgerne, der i 2022 angi-

ver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grundlæg-

gende føler sig trygge i deres nabolag adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel for resten

af Danmark.

Andelen af borgere i Sydøstjyllands politikreds, der i 2022 angiver, at de grundlæggende

føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i hverken 2021,

perioden 2017-2019 samlet set eller perioden 2013-2016 samlet set.

Betragtes i stedet utrygheden viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af

borgere, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-

skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2021.

Figur 3.8.1

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Sydøstjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

91,6

90,3

91,4

91,0

90,0

87,7

87,2

89,7

88,6

4,2

3,2

4,0

2,4

2,1

2,6

4,3

3,7

4,2

8,1

5,5

5,2

5,8

7,7

5,4

8,0

6,5

6,9

Tryg

Hverken/eller

Utryg

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Figur 3.8.2 viser andelen af borgere, der angiver at de grundlæggende føler sig trygge i deres

nabolag, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB-områder i Sydøstjyllands politikreds.

Andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er

statistisk signifikant større i Skanderborg Kommune end i resten af Sydøstjyllands politi-

kreds.

Omvendt er andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres

nabolag, statistisk signifikant mindre i SUB-områderne

–

Korskærparken, Sundparken, Skov-

parken og Finlandsparken - end det er tilfældet i resten af Sydøstjyllands politikreds. Andelen

Tryghedsundersøgelse 2022

af borgere i de øvrige kommuner, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, adskil-

ler sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Sydøstjyllands politikreds.

Figur 3.8.2

Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-områderne i Sydøstjyllands

politikreds, 2022, procent

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

Figuren viser

andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.8.1 angiver, at borgeren er tryg.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.8.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Sydøstjyllands politikreds der i 2022 føler sig

utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.

Andelen af borgere i Sydøstjyllands politikreds, der angiver at føle sig utrygge på stationer

og ved stoppesteder, er statistisk signifikant mindre end den tilsvarende andel blandt borgere

i resten af Danmark, mens andelen, der føler sig utrygge i opgange, er statistisk signifikant

større i Sydøstjyllands politikreds end blandt borgere i resten af Danmark.

Figur 3.8.3

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Sydøstjyllands politikreds og resten af Danmark, 2022, procent

6,7 7,5

1,5 1,5

7,4

17,9

16,7

13,0

10,3

7,0

10,4

10,2

22,5

17,9

8,4

7,3

I din bolig

På gaden

På stier

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

På stationer Andre steder i

og ved

dit nabolag

stoppesteder

Resten af Danmark

Sydøstjylland

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

De borgere i Sydøstjyllands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på

andre steder,

angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1.

Borgerne i Sydøstjyllands politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her hyppigt, at

der er tale om typer af steder, der er omfattet af de i forvejen eksisterende kategorier i figur

Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den

pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har angivet at typen af sted ikke findes

i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.8.3, herunder utryghed på gaden, i borgerens egen bolig eller i områder i umiddelbar for-

bindelse dermed samt i grønne områder m.v. Derudover nævner borgerne i Sydøstjyllands

politikreds i nogle tilfælde, at deres utryghed er generel og ikke er stedsspecifik.

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Sydøstjyllands politikreds nævner her

typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne

i Sydøstjyllands politikreds angiver her ofte forekomsten af kriminalitet, herunder hyppigt

personfarlig kriminalitet og lidt sjældnere anden kriminalitet. Borgerne angiver desuden, at

de føler sig utrygge, når stederne er mørke eller dårligt belyste. Derudover nævnes utryghed

relateret til visse typer af personer/persongrupper, herunder særligt udlændinge/personer med

anden etnisk herkomst end dansk samt unge.

Figur 3.8.4 viser andelen af de adspurgte i Sydøstjyllands politikreds og resten af Danmark,

der i 2022 angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. I store træk er

fordelingen ens i forhold til, hvilke typer af adfærd, der opleves at forekomme henholds vis

hyppigt og sjældent i Sydøstjyllands politikreds og i resten af Danmark.

Der er dog forskel i omfanget, idet det for de fleste typer af adfærd gælder, at det er en

statistisk signifikant mindre andel af borgere i Sydøstjyllands politikreds end i reste n af Dan-

mark, der angiver, at de har oplevet dem i deres nabolag. Vedrørende anden, ikke-personfar-

lig kriminalitet er der dog alene en tendens til, at dette opleves af færre borgere i Sydøstjyl-

lands politikreds end i resten af Danmark, og for så vidt angår

andre typer af adfærd,

er der

ikke statistisk signifikant forskel.

Figur 3.8.4

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Sydøstjyllands politikreds og resten af Danmark, 2022, procent

100

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

59,2

53,5

42,4

37,4

29,9

20,3

10,5

3,7

10,7 8,5

Personfarlig

kriminalitet

49,2 46,4

7,0 6,3

Anden

kriminalitet

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Resten af Danmark

Sydøstjylland

Spørgsmål:

”Utryghed og frygt for kriminalitet

kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål til typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

Tryghedsundersøgelse 2022

De borgere, der angiver, at de har oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har i

åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer

sig om. Borgerne i Sydøstjyllands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om typer af

adfærd, der hører under én af de i forvejen eksisterende kategorier, der fremgår af figur 3.8.4,

herunder blandt andet personfarlig og anden kriminalitet samt hensynsløs kørsel. Derudover

angiver borgerne i Sydøstjylland forholdsvis ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er

kriminaliserede, men som kan være det. Dette kan i nogle tilfælde angå utryghed ved adfær-

den fra personer, der

–

typisk ved festlige lejligheder og lignende

–

er påvirkede af alkohol

eller narkotika. Endelig nævnes også utryghed relateret til visse typer af personer/person-

grupper, hvilket i nogle tilfælde kan vedrøre udlændinge/personer med anden etnisk herkomst

end dansk samt unge.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.8.5 viser andelen af de borgere i Sydøstjyllands politikreds, der, jf. figur 3.8.4 angiver

at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af

adfærd., mens figur 3.8.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.

Figur 3.8.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Sydøstjyllands politikreds,

2022, procent

100

68,6

55,4

59,6

59,0

53,8

42,8

33,0

23,2

11,6

33,4

22,7

18,3

21,3

10,9

67,9

8,2

6,9

Rocker- og

bandeaktiviteter

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

3,3

Personfarlig

kriminalitet

Anden kriminalitet

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.8.6

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2022,

procent

100

66,2

65,1

49,1

44,9

24,5

6,0

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

57,2

47,7

41,8

25,1

30,3

62,1

12,4

19,5

18,2

8,7

10,5

10,3

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.8.5 og 3.8.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende

i Sydøstjyllands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd der

henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig me get utrygge, lidt utrygge

eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de borgere

i både Sydøstjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer

adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem

lidt utrygge.

En relativ stor del af de

borgere i både Sydøstjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet rocker - og

bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem

meget

utrygge.

Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som an-

giver, at det

slet ikke gør dem utrygge,

er denne andel både i Sydøstjyllands politikreds og i

resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår grupper af børn og unge, der hænger ud og

tilsvarende gælder

–

dog i knap så udtalt grad

–

for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge.

Borgerne i Sydøstjyllands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller

sig blandt andet fra borgerne i resten af Danmark ved, at:

•

flere angiver at være meget utrygge ved

rocker- og bandeaktivitet.

der er en tendens til, at færre angiver at være meget utrygge ved

anden kriminalitet.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.9

Syd- og Sønderjyllands politikreds

Figur 3.9.1 viser, at det i Syd- og Sønderjyllands politikreds er 91,2 pct. af borgerne, der i

2022 angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der

grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større end i resten af

Danmark.

Andelen af borgere i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der i 2022 angiver, at de grundlæg-

gende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsva-

rende andel i 2021. Andelen er dog større end i perioden 2017-2019 samlet set og perioden

2013-2016 samlet set.

Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af

borgere, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-

skiller sig fra 2021.

Figur 3.9.1

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Syd- og Sønderjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

89,9

89,0

86,1

85,7

85,6

85,3

85,2

91,2

89,7

2,8

4,8

7,1

3,9

6,5

5,0 5,1

4,0

6,8

2,7

8,3

7,6

7,1

8,0 8,4

9,2

6,3

6,1

Tryg

Hverken/eller

Utryg

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg

i mit nabolag’,

hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Figur 3.9.2 viser andelen af borgere, der i 2022 angiver at de grundlæggende føler sig trygge

i deres nabolag, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB-områder i Syd- og Sønderjyllands

politikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres

nabolag, er statistisk signifikant større i Fanø Kommune, end det er tilfældet i resten af Syd-

og Sønderjyllands politikreds.

Omvendt er andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres

nabolag, statistisk signifikant mindre i SUB-områderne

–

Stengårdsvej og Hedelundgårdpar-

ken - end det er tilfældet i resten af Syd- og Sønderjyllands politikreds. Andelen af borgere i

Tryghedsundersøgelse 2022

de øvrige kommuner, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke

fra den tilsvarende andel i resten af Syd- og Sønderjyllands politikreds.

I Vejen Kommune er andelen, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge, statistisk

signifikant større i 2022 end i 2021.

Figur 3.9.2

Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-områderne i Syd- og Sønder-

jyllands politikreds, 2022, procent

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

Figuren viser

andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.9.1 angiver, at borgeren er tryg.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.9.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds der i 2022

føler sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.

Andelen af borgere i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der angiver at føle sig utrygge i

opgange, er statistisk signifikant større end blandt borgere i resten af Danmark. Omvendt er

andelen af borgere i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der angiver at føle sig utrygge på

stier, på stationer og ved stoppesteder og

andre steder

i deres nabolag, statistisk signifikant

mindre end blandt borgere i resten af Danmark.

Figur 3.9.3

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Syd- og Sønderjyllands politikreds og resten af Danmark, 2022,

procent

1,5 1,6

I din bolig

På gaden

På stier

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

22,6

18,0

15,4

13,6

10,2

6,7

6,9

7,4

6,9

10,3

9,4

8,5

5,6

16,8

På stationer og Andre steder i

ved

dit nabolag

stoppesteder

Resten af Danmark

Syd- og Sønderjylland

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

De borgere i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på

andre

steder,

angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit

3.1. Borgerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her

hyppigt, at der er tale om typer af steder, der er omfattet af kategorierne i figur 3.9.3, herunder

Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den

pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har angivet at typen af sted ikke findes

i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.

Tryghedsundersøgelse 2022

utryghed i grønne områder m.v. og på gaden. Derudover nævner borgerne i Syd- og Sønder-

jyllands politikreds i nogle tilfælde utryghed i midtbyer og på hovedgader, i butikker og cen-

tre samt på andre offentlige steder som strande, havne og sportspladser.

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds næv-

ner her typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1.

Borgerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds angiver ofte her utryghed relateret til visse

typer af personer/persongrupper, herunder særligt unge, udlændinge/personer med anden et-

nisk herkomst end dansk samt grupper, der hænger ud. Borgerne nævner også, at de føler sig

utrygge, når stederne er mørke eller dårligt belyste. Derudover nævnes forekomsten af kri-

minalitet, herunder både personfarlig kriminalitet og anden kriminalitet.

Figur 3.9.4 viser andelen af de adspurgte i Syd- og Sønderjyllands politikreds og resten af

Danmark, der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. I store træk er

fordelingen ens i forhold til, hvilke typer af adfærd, der opleves at forekomme henholdsvis

hyppigt og sjældent i Syd- og Sønderjyllands politikreds og i resten af Danmark.

Der er dog forskel i omfanget, idet det for alle typerne af adfærd udover anden, ikke-person-

farlig kriminalitet gælder, at det er en statistisk signifikant mindre andel af borgere i Syd- og

Sønderjyllands politikreds end i resten af Danmark, der angiver, at de har oplevet dem i deres

nabolag.

Figur 3.9.4

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Syd- og Sønderjyllands politikreds og resten af Danmark, 2022,

procent

100

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

59,0

55,2

42,8

31,5

10,4

29,5

23,3

10,7 8,4

Personfarlig

kriminalitet

48,9 49,6

3,8

7,1 4,9

Anden

kriminalitet

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Resten af Danmark

Syd- og Sønderjylland

Spørgsmål:

”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål til typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

De borgere, der angiver, at de har oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har i

åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer

Tryghedsundersøgelse 2022

sig om. Borgerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om

typer af adfærd, der hører under én af de i forvejen eksisterende kategorier, der fremgår af

figur 3.9.4, herunder personfarlig og anden kriminalitet samt grupper, der hænger ud. Derud-

over angiver borgerne i Syd- og Sønderjylland forholdsvist ofte utryghed relateret til visse

typer af personer/persongrupper, herunder i nogle tilfælde unge. Endeligt nævnes også utryg-

hed ved typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede, men som kan være det,

herunder utryghed ved larm fra eksempelvis fester, skænderier eller ukendte lyde.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.9.5 viser andelen af de borgere i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der, jf. figur

3.9.4 angiver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved

disse typer af adfærd., mens figur 3.9.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.

Figur 3.9.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Syd- og Sønderjyllands politi-

kreds, 2022, procent

100

66,8

55,8

34,5

22,3

10,8

9,7

38,038,1

23,9

17,7

67,6

50,5

36,6

21,8

14,7

12,9

11,9

66,2

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.9.6

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2022,

procent

100

66,3

57,2

47,5

42,5

25,1

8,5

12,5

30,3

19,8

10,0

18,4

5,4

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

61,5

50,2

44,4

65,3

24,4

10,3

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategor

ien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.9.5 og 3.9.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende

i Syd- og Sønderjyllands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af

adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt

utrygge eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de

borgere i både Syd- og Sønderjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de

pågældende typer adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem

lidt utrygge.

En relativ

stor del af de borgere i både Syd- og Sønderjyllands politikreds og resten af Danmark, der

har oplevet rocker- og bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at

det gør dem

meget utrygge.

Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen

af borgere, som angiver, at det

slet ikke gør dem utrygge,

er denne andel både i Syd- og

Sønderjyllands politikreds og i resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår grupper af

børn og unge, der hænger ud.

Borgerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd,

adskiller sig blandt andet fra borgerne i resten af Danmark ved, at:

•

der er tendens til, at færre angiver at være meget utrygge ved

grupper af børn og

unge, der hænger ud.

der er en tendens til, at flere angiver slet ikke at være utrygge ved

rocker- og ban-

deaktiviteter.

færre angiver at være meget utrygge ved

personfarlig kriminalitet,

mens flere slet

ikke er utrygge derved.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.10

Fyns politikreds

Figur 3.10.1 viser, at det i Fyns politikreds er 87,9 pct. af borgerne, der i 2022 angiver, at de

grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grundlæggende føler

sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i

resten af Danmark.

Andelen af borgere i Fyns politikreds, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i

deres nabolag i 2022, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i 20 21.

Det samme gælder, når 2022 sammenlignes med resultaterne fra de tidligere målinger inddelt

i perioden 2017-2019 samlet set samt perioden 2013-2016 samlet set.

Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af

borgere, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-

skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2021.

Figur 3.10.1

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Fyns politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

91,2

90,2

88,2

89,3

88,6

85,3

83,8

87,9

87,6

Tryg

4,7

1,9

4,8

4,1

4,3

4,6

5,4

4,1

4,8

6,0

6,8 6,6

11,1

5,6

6,9

9,3

7,9

7,2

Hverken/eller

Utryg

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg

i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

I figuren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Figur 3.10.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i

deres nabolag, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB-området i Fyns politikreds. Ande-

len af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk

signifikant større i Ærø Kommune, Nordfyns Kommune, Kerteminde Kommune og Lange-

land Kommune end i resten af Fyns politikreds.

Omvendt er andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres

nabolag, statistisk signifikant mindre i Odense Kommune samt specifikt i kommunens SUB -

område Vollsmose, end det er tilfældet i resten af Fyns politikreds. Andelen af borgere i de

Tryghedsundersøgelse 2022

øvrige kommuner, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke fra

den tilsvarende andel i resten af Fyns politikreds.

I Kerteminde Kommune er andelen, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge, stati-

stisk signifikant større i 2022 end i 2021

Figur 3.10.2

Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-området i Fyns politikreds,

2022, procent

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’,

hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

Figuren viser

andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.10.1 angiver, at borgeren er tryg.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.10.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Fyns politikreds der føler sig utrygge på

bestemte typer af steder i deres nabolag.

Andelen af borgere i Fyns politikreds, der føler sig utrygge i opgange, er statistisk signifikant

større end blandt borgere i resten af Danmark, mens andelen, der føler sig utrygge på stationer

og ved stoppesteder, er statistisk signifikant mindre end blandt borgere i resten af Danmark.

Figur 3.10.3

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Fyns politikreds og resten af Danmark, 2022, procent

19,3

17,6

14,2

8,6

10,2

10,9

10,2

22,4

19,4

I din bolig

På gaden

På stier

På pladser og

torve

6,7 7,2

1,5 1,9

7,3

8,2

8,7

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

På stationer Andre steder i

og ved

dit nabolag

stoppesteder

Resten af Danmark

Fyn

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

De borgere i Fyns politikreds, der har angivet, at de er utrygge på

andre steder,

angiver typisk

de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i Fyns

politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her hyppigt, at der er tale om typer af ste-

Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den

pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har angivet at typen af sted ikke findes

i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.

Tryghedsundersøgelse 2022

der, der er omfattet af kategorierne i figur 3.10.3, herunder utryghed på gaden, i grønne om-

råder m.v. samt på stier. Derudover nævner borgerne i Fyns politikreds i nogle tilfælde, at

der er tale om utryghed ved parkeringspladser og -kældre samt i butikker og centre.

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Fyns politikreds nævner her typisk de

samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i Fyns

politikreds angiver ofte her, at deres utryghed er relateret til visse typer af personer/person-

grupper, herunder unge og grupper, der hænger ud, samt udlændinge/personer med anden

etnisk herkomst end dansk. Derudover nævnes ofte forekomsten af kriminalitet, herunder

både personfarlig kriminalitet og anden kriminalitet. Endeligt nævnes også utryghed på ste-

der, der er mørke eller dårligt belyste.

Figur 3.10.4 viser andelen af de adspurgte i Fyns politikreds og resten af Danmark, der i 2022

angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. I store træk er fordelingen

ens i forhold til, hvilke typer af adfærd der opleves at forekomme henholdsvis hyppigt og

sjældent i Fyns politikreds og i resten af Danmark.

Der er dog forskel i omfanget, idet det er en statistisk signifikant større andel af borgere i

Fyns politikreds end i resten af Danmark, der har oplevet hensynsløs kørsel i deres nabolag.

Omvendt er det en statistisk signifikant mindre andel, der har oplevet henholdsvis rocker- og

bandeaktiviteter og personfarlig kriminalitet i deres nabolag. Med hensyn til de øvrige typer

af adfærd er der hverken statistisk signifikante forskelle eller tendenser dertil mellem Fyns

politikreds og resten af Danmark.

Figur 3.10.4

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Fyns politikreds og resten af Danmark, 2022, procent

100

58,2

64,1

42,0

48,9

41,9

29,2

10,2

28,2

49,4

7,5

10,7

8,6

Personfarlig

kriminalitet

Anden

kriminalitet

6,8

7,6

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

Resten af Danmark

Fyn

Spørgsmål:

”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd.

Nu kommer der nogle spørgsmål til typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

Tryghedsundersøgelse 2022

De borgere, der angiver, at de har oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har i

åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer

sig om. Borgerne i Fyns politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om typer af adfærd, der

hører under én af de i forvejen eksisterende kategorier, der fremgår af figur 3.10.4, herunder

hensynsløs kørsel samt personfarlig og anden kriminalitet. Derudover angiver borgerne i

Fyns politikreds forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede,

men som kan være det. Dette kan i nogle tilfælde vedrøre utryghed ved larm fra eksempelvis

fester, skænderier eller ukendte lyde. Desuden nævnes også utryghed relateret til visse typer

af personer/persongrupper. Dette kan i nogle tilfælde vedrøre unge.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.10.5 viser andelen af de borgere i Fyns politikreds, der, jf. figur 3.10.4 angiver at

have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af ad-

færd., mens figur 3.10.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.

Figur 3.10.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Fyns politikreds, 2022, pro-

cent

100

66,6

55,2

34,0

20,5

3,7

Rocker- og

bandeaktiviteter

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

62,3

59,7

51,8

45,1

62,7

6,7

26,7

14,5

30,3

19,7

3,1

Personfarlig

kriminalitet

26,1

11,2

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.10.6

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2022,

procent

100

66,3

65,6

57,3

48,2

41,0

24,7

8,9

12,2

30,5

62,1

49,2

44,8

24,1

6,0

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

19,6

10,9

18,1

10,3

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.10.5 og 3.10.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-

dende i Fyns politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd der

henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt utrygge

eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de borgere

i både Fyns politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer adfærd i

deres nabolag, som angiver, at det gør dem

lidt utrygge.

En relativ stor del af de borgere i

både Fyns politikreds og resten af Danmark, der har oplevet rocker - og bandeaktiviteter eller

personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem

meget utrygge.

Betragtes de for-

skellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som angiver, at det

slet ikke gør

dem utrygge,

er denne andel både i Fyns politikreds og i resten af Danmark relativt stor, for

så vidt angår grupper af børn og unge, der hænger ud og tilsvarende gælder

–

dog i knap så

udtalt grad

–

for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.

Borgerne i Fyns politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig blandt

andet fra borgerne i resten af Danmark ved, at:

•

der er en tendens til, at færre angiver slet ikke at være utrygge ved

hensynsløs

kørsel.

der er flere, der angiver at være meget utrygge ved

rocker- og bandeaktiviteter,

mens færre angiver slet ikke at være utrygge derved. Denne relativt set store andel

af borgere, der er meget utrygge derved, kan ses i kontekst af, at der på tidspunktet

for dataindsamlingen til denne undersøgelse pågik en konflikt mellem to bander i

Odense (National Enhed for Særlig Kriminalitet 2022).

•

færre angiver slet ikke at være utrygge ved

personfarlig kriminalitet

i deres nabo-

lag.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.11

Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds

Figur 3.11.1 viser, at det i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er 88,0 pct. af bor-

gerne, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af

borgere, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk sig-

nifikant fra andelen blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der i 2022 angiver, at de

grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra

den tilsvarende andel i 2021. Andelen er dog større end for perioden 2017-2019 samlet set,

men adskiller sig ikke fra perioden 2013-2016 samlet set.

Betragtes i stedet utrygheden viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af

borgere, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-

skiller sig fra den tilsvarende andel i 2021.

Figur 3.11.1

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, 2013-2019 og 2021-2022,

procent

100

89,4

91,1

88,6

88,1

84,2

83,7

83,1

88,9

88,0

3,4

5,1

5,4

2,6

6,4

5,9

5,6

3,2 3,2

5,5

6,5

5,2

8,8

9,5

10,9

10,0

7,9

8,5

Tryg

Hverken/eller

Utryg

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg

i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Figur 3.11.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i

deres nabolag, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB-områder i Sydsjællands og Lolland-

Falsters politikreds. Andelen af borgere i Sorø Kommune, der grundlæggende føler sig trygge

i deres nabolag, er statistisk signifikant større end i resten af Sydsjællands og Lolland-Falsters

politikreds.

Omvendt er andelen, der er trygge i deres nabolag, statistisk signifikant mindre i SUB-områ-

derne Ringparken, Motalavej og Sydbyen, end det er tilfældet i resten af Sydsjællands og

Tryghedsundersøgelse 2022

Lolland-Falsters politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der grundlæggende

føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke fra den tilsvare nde andel i resten af Syd-

sjællands og Lolland-Falsters politikreds.

I Guldborgsund Kommune er der en tendens til, at andelen, der angiver, at de grundlæggende

føler sig trygge, er faldet fra 2021 til 2022.

Figur 3.11.2

Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-områderne i Sydsjællands og

Lolland-Falsters politikreds, 2022, procent

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

Figuren viser

andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.11.1 angiver, at borgeren er tryg.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.11.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds

der føler sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.

Andelen af borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der angiver at føle sig

utrygge i opgange, er statistisk signifikant større end blandt borgere i resten af Danmark. Der

er desuden en tendens til, at andelen af borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds,

der føler sig utrygge i egen bolig, er større end blandt borgere i resten af Danmark.

Figur 3.11.3

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og resten af Danmark,

2022, procent

7,6

7,8

17,7

18,2

13,5

10,3

6,7

7,4

10,2

22,2

21,5

8,2

8,7

1,4

2,3

I din bolig

På gaden

På stier

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

På stationer og Andre steder i

ved

dit nabolag

stoppesteder

Resten af Danmark

Sydsjælland og Lolland-Falster

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

De borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der har angivet, at de føler sig

utrygge på

andre steder,

angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af

Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der har be-

svaret spørgsmålet, angiver her hyppigt, at der er tale om typer af steder, der er omfattet af

kategorierne i figur 3.11.3, herunder utryghed på gaden og i grønne områder m.v. Derudover

nævner borgerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds utryghed i butikker og centre.

Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den

pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har angivet at typen af sted ikke findes

i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.

Tryghedsundersøgelse 2022

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Sydsjællands og Lolland -Falsters politi-

kreds nævner her typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf.

afsnit 3.1. Borgerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds angiver ofte her, at de

føler sig utrygge på grund af forekomsten af kriminalitet, herunder oftere personfarlig krimi-

nalitet end anden kriminalitet. Derudover nævnes ofte også utryghed på steder, der er mørke

eller dårligt belyste. Endeligt nævnes utryghed relateret til visse typer af personer/person-

grupper, herunder unge og grupper, der hænger ud, samt udlændinge/personer med anden

etnisk herkomst end dansk.

Figur 3.11.4 viser andelen af de adspurgte borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi-

kreds og i resten af Danmark, der i 2022 angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i

deres nabolag. Overordnet set er det de samme typer af adfærd, der forekommer henholdsvis

hyppigt og sjældent i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og i resten af Danmark.

Der er dog forskel i omfanget, idet det er en statistisk signifikant mindre andel af borgere i

Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds end i resten af Danmark, der har oplevet grupper

af børn og unge, der hænger ud i deres nabolag. Der er desuden en tendens til at en større

andel af borgerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds end i resten af Danmark har

oplevet hensynsløs kørsel. Med hensyn til de øvrige typer af adfærd er der hverken statistisk

signifikante forskelle eller tendenser dertil mellem Sydsjællands og Lolland-Falsters politi-

kreds og resten af Danmark.

Figur 3.11.4

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og resten af Danmark,

2022, procent

100

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

58,5

61,4

42,5

34,4

10,0

29,1

28,9

10,4

11,7

6,9 7,7

Anden

kriminalitet

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

48,9

49,5

9,7

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Resten af Danmark

Sydsjælland og Lolland-Falster

Spørgsmål:

”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nog

le spørgsmål til typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

Tryghedsundersøgelse 2022

De borgere, der angiver, at de har oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har i

åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer

sig om. Borgerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds nævner her hyppigt, at der

er tale om typer af adfærd, der hører under én af de i forvejen eksisterende kategorier, der

fremgår af figur 3.11.4, herunder anden, ikke-personfarlig kriminalitet, hensynsløs kørsel

samt tilstedeværelsen af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge. Derudover angiver bor-

gerne i Sydsjælland og på Lolland-Falster forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nødven-

digvis er kriminaliserede, men som kan være det, herunder utryghed ved larm fra eksempelvis

fester, skænderier eller ukendte lyde. Dette kan i nogle tilfælde også angå utryghed ved ag-

gressiv eller truende adfærd. Desuden nævnes også utryghed relateret til visse typer af per-

soner/persongrupper, herunder udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk

samt i nogle tilfælde utryghed ved unge eller naboer m.v. og konflikter med disse.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.11.5 viser andelen af de borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der,

jf. figur 3.11.4 angiver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge

ved disse typer af adfærd., mens figur 3.11.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Dan-

mark.

Figur 3.11.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Sydsjællands og Lolland-

Falsters politikreds, 2022, procent

100

26,8

8,9

14,4

32,1

20,8

12,6

22,5

7,3

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

64,2

53,6

56,7

48,0

39,4

48,5

44,2

63,5

23,5

12,8

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.11.6.

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2022,

procent

100

24,8

8,7

12,3

30,4

19,6

10,3

17,9

5,7

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

66,5

57,3

47,2

42,5

62,2

49,5

44,9

65,5

24,3

10,2

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lid t utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.11.5 og 3.11.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-

dende i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og i resten af Danmark med hensyn til,

hvilke typer af adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at b orgerne føler sig

meget utrygge, lidt utrygge eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholds-

vis stor andel af de borgere i både Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og resten af

Danmark, der har oplevet de pågældende typer adfærd i deres nabolag, som angiver, at det

gør dem

lidt utrygge.

En relativ stor del af de borgere i både Sydsjællands og Lolland-Falsters

politikreds og resten af Danmark, der har oplevet rocker- og bandeaktiviteter eller personfar-

lig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem

meget utrygge.

Betragtes de forskellige

typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som angiver, at det

slet ikke gør dem

utrygge,

er denne andel både i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og i resten af

Danmark relativt stor, for så vidt angår grupper af børn og unge, der hænger ud og tilsvarende

gælder

–

dog i knap så udtalt grad

–

for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller

psykisk syge.

Borgerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der har oplevet de nævnte typer af

adfærd, adskiller sig blandt andet fra borgerne i resten af Danmark ved, at:

•

der er tendens til, at flere angiver slet ikke at være utrygge ved

tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.

der er tendens til, at flere angiver slet ikke at være utrygge ved

anden kriminalitet.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

Tryghedsundersøgelse 2022

3.12

Midt- og Vestsjællands politikreds

Figur 3.12.1 viser, at det i Midt- og Vestsjællands politikreds er 89,4 pct. af borgerne, der i

2022 angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der

grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra

andelen blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Midt- og Vestsjællands politikreds, der i 2022 angiver, at de grundlæg-

gende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsva-

rende andel i 2021. Andelen i 2022 er dog statistisk signifikant større end den tilsvarende

andel for perioden 2017-2019 samlet set, mens den ikke adskiller sig fra andelen for perioden

2013-2016 samlet set.

Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af

borgere, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-

skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2021.

Figur 3.12.1

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Midt- og Vestsjællands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

89,889,9

89,0

88,6

87,5

85,4

85,6

88,1 89,4

4,0

5,3

3,9

4,8

2,9

5,4 5,3

3,8

7,4 7,2

3,5

11,7

5,9 5,3

9,0

5,6

8,0

7,0

Tryg

Hverken/eller

Utryg

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg

i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I fi

guren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Figur 3.12.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i

deres nabolag, opdelt efter de enkelte kommuner i Midt- og Vestsjællands politikreds. Ande-

len af borgere i Lejre Kommune, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er sta-

tistisk signifikant større end i resten af Midt- og Vestsjællands politikreds.

Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabo-

lag, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Midt- og Vestsjællands politikreds.

100

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.12.2

Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne i Midt- og Vestsjællands politikreds,

2022, procent

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

Figuren viser

andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.12.1 angiver, at borgeren er tryg.

101

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.12.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds der i 2022

føler sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.

Andelen af borgere i Midt- og Vestsjællands politikreds, der føler sig utrygge i opgange samt

på stationer og ved stoppesteder, er statistisk signifikant større end blandt borgere i resten af

Danmark.

Figur 3.12.3

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Midt- og Vestsjællands politikreds og resten af Danmark, 2022, pro-

cent

1,5 1,8

I din bolig

28,8

21,6

17,9

16,4

6,8

5,9

7,4

6,9

12,5

10,3

10,111,5

8,3

7,6

På gaden

På stier

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

På stationer og Andre steder i

ved

dit nabolag

stoppesteder

Resten af Danmark

Midt- og Vestsjælland

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

De borgere i Midt- og Vestsjællands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på

andre

steder,

angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit

3.1. Borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her

hyppigt, at der er tale om typer af steder, der er omfattet af kategorierne i figur 3.12.3, her-

under utryghed på stationer og ved stoppesteder, på gaden og i grønne områder m.v. Derud-

over angiver borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds i nogle tilfælde, at der er tale om

utryghed i butikker og centre samt ved parkeringspladser og -kældre.

Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for res pondenten at svare på ud fra, om den

pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har angivet at typen af sted ikke findes

i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne

102

Tryghedsundersøgelse 2022

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds næv-

ner her typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1.

Borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds angiver ofte her, at deres utryghed er relateret

til visse typer af personer/persongrupper, herunder særligt unge, grupper, der hænger ud, samt

udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk. Derudover nævnes også fore-

komsten af kriminalitet, herunder både personfarlig kriminalitet og anden kriminalitet. En-

deligt nævnes også utryghed på steder, der er mørke eller dårligt belyste.

103

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.12.4 viser andelen af de adspurgte i Midt- og Vestsjællands politikreds og resten af

Danmark, der i 2022 angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. Over-

ordnet set er det de samme typer af adfærd, der forekommer henholdsvis hyppigt og sjældent

i Midt- og Vestsjællands politikreds og i resten af Danmark.

Der er dog forskel i omfanget, idet det er en statistisk signifikant større andel af borgere i

Midt- og Vestsjællands politikreds end i resten af Danmark, der har oplevet hensynsløs kørsel

samt anden, ikke-personfarlig kriminalitet i deres nabolag. Omvendt er det en statistisk sig-

nifikant mindre andel, der har oplevet tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psy-

kisk syge i deres nabolag. Med hensyn til de øvrige typer af adfærd er der hverken statistisk

signifikante forskelle eller tendenser dertil mellem Midt- og Vestsjællands politikreds og re-

sten af Danmark.

Figur 3.12.4

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Midt- og Vestsjællands politikreds og resten af Danmark, 2022,

procent

100

58,4 61,7

42,1

48,8

40,8

29,3 26,0

10,0 8,9

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

51,5

10,6

9,9

Anden

kriminalitet

6,9 6,4

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

Personfarlig

kriminalitet

Resten af Danmark

Midt- og Vestsjælland

Spørgsmål:

”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål til typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af

adfærd] i dit nabolag?”

De borgere, der angiver, at de har oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har i

åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer

sig om. Borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om

typer af adfærd, der hører under én af de i forvejen eksisterende kategorier, der fremgår af

figur 3.12.4, herunder personfarlig og anden kriminalitet samt hensynsløs kørsel. Derudover

angiver borgerne i Midt- og Vestsjælland forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nødven-

digvis er kriminaliserede, men som kan være det. Dette kan i nogle tilfælde være utryghed

ved larm fra eksempelvis fester, skænderier eller ukendte lyde. Desuden nævnes også utryg-

hed relateret til visse typer af personer/persongrupper, hvilket i nogle tilfælde kan angå unge

og udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk.

104

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.12.5 viser andelen af de borgere i Midt- og Vestsjællands politikreds, der i 2022, jf.

figur 3.12.4 angiver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge

ved disse typer af adfærd., mens figur 3.12.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Dan-

mark.

Figur 3.12.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Midt- og Vestsjællands politi-

kreds, 2022, procent

100

25,3

17,4

8,9

9,7

28,8

20,1

18,4

7,7

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

65,7

53,8

50,0

40,3

61,5

47,544,9

65,2

26,1

8,7

Anden kriminalitet

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.12.6.

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2022,

procent

100

24,9

8,7

12,0

66,4

57,4

47,8

41,8

61,9

49,5

44,8

24,1

5,7

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

65,4

30,6

19,6

10,5

18,2

10,5

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

105

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.12.5 og 3.12.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-

dende i Midt- og Vestsjællands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke

typer af adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne fø ler sig meget

utrygge, lidt utrygge eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor

andel af de borgere i både Midt- og Vestsjællands politikreds og resten af Danmark, der har

oplevet de pågældende typer adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem

lidt utrygge.

En relativ stor del af de borgere i både Midt- og Vestsjællands politikreds og resten af Dan-

mark, der har oplevet rocker- og bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog

også, at det gør dem

meget utrygge.

Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra

andelen af borgere, som angiver, at det

slet ikke gør dem utrygge,

er denne andel både i Midt-

og Vestsjællands politikreds og i resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår grupper af

børn og unge, der hænger ud og tilsvarende gælder

–

dog i knap så udtalt grad

–

for tilstede-

værelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.

Borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd,

adskiller sig blandt andet fra borgerne i resten af Danmark ved, at:

•

flere angiver at være meget utrygge ved

grupper af børn og unge, der hænger ud.

der er en tendens til, at flere angiver at være meget utrygge ved

rocker- og bande-

aktiviteter.

der er en tendens til, at færre angiver slet ikke at være utrygge ved

anden krimina-

litet.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

106

Tryghedsundersøgelse 2022

3.13

Nordsjællands politikreds

Figur 3.13.1 viser, at det i Nordsjællands politikreds er 89,3 pct. af borgerne, der i 2022

angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grund-

læggende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen

blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Nordsjællands politikreds, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler

sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i

2021. Andelen, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag i 2022, er dog større end

den tilsvarende andel i perioden 2017-2019 samlet set, men adskiller sig ikke statistisk sig-

nifikant fra perioden 2013-2016 samlet set.

Betragtes i stedet utrygheden viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af

borgere, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-

skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2021.

Figur 3.13.1

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Nordsjællands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

90,1

89,0

86,0

88,0

85,5

87,1

84,4

89,3

88,5

Tryg

5,9

5,6

6,4

4,1 4,3

2,7

3,6

3,8 2,8

7,1

8,4

6,3

5,6

8,4

11,8

9,1

7,6 7,8

Hverken/eller

Utryg

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg

i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I fi

guren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Figur 3.13.2 viser andelen af borgere, der angiver grundlæggende at føle sig trygge i deres

nabolag, opdelt efter de enkelte kommuner i Nordsjællands politikreds. Der er tendens til, at

andelen, der grundlæggende føler sig trygge, er større i Gribskov Kommune end i resten af

Nordsjællands politikreds.

Omvendt er der tendens til, at andelen, der grundlæggende føler sig trygge, er mindre i Hel-

singør Kommune, end det er tilfældet i resten af Nordsjællands politikreds.

107

Tryghedsundersøgelse 2022

Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabo-

lag, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Nordsjællands politikreds.

I Rudersdal Kommune er der tendens til, at andelen, der angiver grundlæggende at føle sig

trygge, er steget fra 2021 til 2022.

Figur 3.13.2

Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne i Nordsjællands politikreds, 2022,

procent

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

Figuren viser

andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.13.1 angiver, at borgeren er tryg.

108

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.13.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Nordsjællands politikreds der i 2022 føler

sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.

Andelen af borgere i Nordsjællands politikreds, der føler sig utrygge på stationer og stoppe-

steder, er statistisk signifikant større end blandt borgere i resten af Danmark. Omvendt er

andelen af borgere i Nordsjællands politikreds, der føler sig utrygge i grønne områder m.v.,

mindre end blandt borgere i resten af Danmark, og der er tendens til det samme vedrørende

utryghed på gaden samt på

andre steder

i borgerens nabolag.

Figur 3.13.3

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Nordsjællands politikreds og resten af Danmark, 202 2, procent

1,4

1,9

6,9

7,4

5,7

7,2

17,8

17,4

10,6

9,6

10,4

26,4

21,6

8,5

8,2

9,3

I din bolig

På gaden

På stier

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

På stationer og Andre steder i

ved

dit nabolag

stoppesteder

Resten af Danmark

Nordsjælland

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund

af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

De borgere i Nordsjællands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på

andre steder,

angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1.

Borgerne i Nordsjællands politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her hyppigt, at

Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den

pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har angivet at typen af sted ikke findes

i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.

109

Tryghedsundersøgelse 2022

der er tale om typer af steder, der er omfattet af kategorierne i figur 3.13.3, herunder utryghed

i grønne områder m.v., på stationer og ved stoppesteder og på gaden. Derudover nævner bor-

gerne i Nordsjællands politikreds, at der er tale om utryghed i butikker og centre samt ved

parkeringspladser og -kældre. Borgerne i Nordsjællands politikreds nævner i nogle tilfælde

også, at deres utryghed er generel og ikke stedsspecifik.

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Nordsjællands politikreds nævner her

typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne

i Nordsjællands politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge ved forekomsten af kri-

minalitet, herunder både personfarlig kriminalitet og anden kriminalitet. Derudover nævnes

også utryghed relateret til visse typer af personer/persongrupper, herunder særligt unge, grup-

per, der hænger ud, samt udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk. Ende-

ligt nævnes også utryghed på steder, der er mørke eller dårligt belyste.

110

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.13.4 viser andelen af de adspurgte i Nordsjællands politikreds og resten a f Danmark,

der i 2022 angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. Overordnet set er

det de samme typer af adfærd, der forekommer henholdsvis hyppigt og sjældent i Nordsjæl-

lands politikreds og i resten af Danmark.

Der er dog forskel i omfanget, idet det er en statistisk signifikant større andel af borgere i

Nordsjællands politikreds end i resten af Danmark, der har oplevet anden kriminalitet end

personfarlig kriminalitet i deres nabolag. Der er også en tendens til, at der er en større andel

af borgerne i Nordsjællands politikreds, der i deres nabolag har oplevet grupper af børn og

unge, der hænger ud, sammenlignet med resten af Danmark. Med hensyn til de øvrige typer

af adfærd er der hverken statistisk signifikante forskelle eller tendenser dertil mellem Nord-

sjællands politikreds og resten af Danmark.

Figur 3.13.4

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Nordsjællands politikreds og resten af Danmark, 2022, procent

100

58,7

58,9

41,8

43,9

29,1

9,8 10,8

28,8

10,6

10,0

48,0

57,7

7,0

Anden

kriminalitet

6,4

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

Resten af Danmark

Nordsjælland

Spørgsmål:

”Utryghed og frygt for kriminalitet

kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål til typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

De borgere, der angiver, at de har oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har i

åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer

sig om. Borgerne i Nordsjællands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om typer af

adfærd, der hører under én af de i forvejen eksisterende kategorier, der fremgår af figur

3.13.4, herunder personfarlig og anden kriminalitet samt hensynsløs kørsel. Derudover angi-

ver borgerne i Nordsjælland forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kri-

minaliserede, men som kan være det. Dette kan i nogle tilfælde vedrøre utryghed ved larm

fra eksempelvis fester, skænderier eller ukendte lyde, utryghed ved adfærden fra personer,

der

–

typisk ved festlige lejligheder og lignende

–

er påvirkede af alkohol eller narkotika samt

aggressiv eller truende adfærd. Desuden nævnes også utryghed relateret til visse typer af

111

Tryghedsundersøgelse 2022

personer/persongrupper, herunder særligt grupper, der hænger ud, og unge. I nogle tilfælde

kan det også vedrøre udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk.

112

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.13.5 viser andelen af de borgere i Nordsjællands politikreds, der, jf. figur 3.13.4 an-

giver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer

af adfærd, mens figur 3.13.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Da nmark.

Figur 3.13.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Nordsjællands politikreds,

2022, procent

100

67,8

54,2

44,346,8

31,7

23,9

8,3

14,1

21,7

18,6

5,7

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

59,7

50,1

44,2

64,0

25,2

10,8

8,8

Rocker- og

bandeaktiviteter

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.13.6

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2022,

procent

100

66,2

57,5

47,3

42,1

25,0

8,8

12,2

30,4

19,4

10,6

18,2

5,8

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

62,1

49,3

44,9

65,5

24,1

10,3

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

113

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.13.5 og 3.13.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-

dende i Nordsjællands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af

adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt

utrygge eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de

borgere i både Nordsjællands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågæl-

dende typer adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem

lidt utrygge.

En relativ stor

del af de borgere i både Nordsjællands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet

rocker- og bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem

meget utrygge.

Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere,

som angiver, at det

slet ikke gør dem utrygge,

er denne andel både i Nordsjællands politikreds

og i resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår grupper af børn og unge, der hænger ud

og tilsvarende gælder

–

dog i knap så udtalt grad

–

for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge.

Borgerne i Nordsjællands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig

ikke fra borgerne i resten af Danmark med hensyn til, hvor mange der følte sig meget utrygge

eller slet ikke var utrygge derved.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

114

Tryghedsundersøgelse 2022

3.14

Københavns Vestegns politikreds

Figur 3.14.1 viser, at det i Københavns Vestegns politikreds er 84,6 pct. af borgerne, der i

2022 angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der

grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant mindre end den til-

svarende andel blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Københavns Vestegns politikreds, der angiver, at de grundlæggende

føler sig trygge i deres nabolag i 2022, er statistisk signifikant større end den tilsvarende

andel i 2021. Sammenlignes derimod med perioderne 2017-2019 samlet set og 2013-2016

samlet set er der ikke signifikant forskel.

Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af

borgere, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, er stati-

stisk signifikant mindre end den tilsvarende andel i 2021.

Figur 3.14.1

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Københavns Vestegns politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

Tryg

8,3 7,5 8,6

6,0

5,0

7,6

6,4

8,9

5,3

13,1

6,2

13,8

9,2

9,1

86,1

86,2

84,9

81,8

80,6

78,3

81,2

84,6

81,2

11,7

12,2

10,0

Hverken/eller

Utryg

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figu

ren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller ut rygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Figur 3.14.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i

deres nabolag, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB-området i Københavns Vestegns

politikreds.

Andelen af borgere, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, tenderer til at være

mindre i Ishøj Kommune, end det er tilfældet i resten af Københavns Vestegns politikreds.

115

Tryghedsundersøgelse 2022

Andelen af borgere i de øvrige kommuner samt i politikredsens SUB-område, der grundlæg-

gende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af

Københavns Vestegns politikreds.

I Albertslund Kommune er der tendens til, at andelen, der angiver grundlæggende at føle sig

trygge, er steget fra 2021 til 2022.

Figur 3.14.2

Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-området i Københavns Vest-

egns politikreds, 2022, procent

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

Figuren viser

andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.14.1 angiver, at borgeren er tryg.

116

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.14.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Københavns Vestegns politikreds der i 2022

føler sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.

Andelen af borgere i Københavns Vestegns politikreds, der føler sig utrygge på gaden, på

stier, på pladser og torve, i grønne områder m.v., på stationer og ved stoppesteder samt på

andre typer af steder

i deres nabolag, er statistisk signifikant større end blandt borgere i resten

af Danmark.

Figur 3.14.3

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Københavns Vestegns politikreds og resten af Danmark, 202 2, pro-

cent

1,5 1,5

I din bolig

På gaden

På stier

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

På stationer og Andre steder i

ved

dit nabolag

stoppesteder

33,0

23,3

17,3

9,3

11,3

7,1

14,2

9,9

8,0

21,3

6,5

11,2

10,4

12,3

Resten af Danmark

Københavns Vestegn

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares

med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

De borgere i Københavns Vestegns politikreds, der har angivet, at de er utrygge på

andre

steder,

angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit

3.1. Borgerne i Københavns Vestegns politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her

hyppigt, at der er tale om typer af steder, der er omfattet af kategorierne i figur 3.14.3, her-

Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den

pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har angivet at typen af sted ikke findes

i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.

117

Tryghedsundersøgelse 2022

under utryghed på stationer og ved stoppesteder, i grønne områder m.v. og på gaden. Derud-

over nævner borgerne i Københavns Vestegns politikreds, at der er tale om utryghed i bu tik-

ker og centre, i tunneler samt ved parkeringspladser og -kældre.

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Københavns Vestegns politikreds nævner

her typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Bor-

gerne i Københavns Vestegns politikreds angiver ofte her, at deres utryghed er relateret til

visse typer af personer/persongrupper, herunder særligt unge, grupper, der hænger ud, samt

udlændinge/personer med anden etnisk herkomst end dansk. Derudover nævnes også fore-

komsten af kriminalitet, herunder både personfarlig kriminalitet og anden kriminalitet. En-

deligt nævnes også utryghed på steder, der er mørke eller dårligt belyste.

118

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.14.4 viser andelen af de adspurgte i Københavns Vestegns politikreds og resten af

Danmark, der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. Overordnet set

er det de samme typer af adfærd, der forekommer henholdsvis hyppigt og sjældent i Køben-

havns Vestegns politikreds og i resten af Danmark.

Der er dog forskel i omfanget, idet det for alle de typer af adfærd, der spørges til, gælder, at

det er en statistisk signifikant større andel af borgere i Københavns Vestegns politikreds end

i resten af Danmark, der har oplevet dem i deres nabolag.

Figur 3.14.4

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Københavns Vestegns politikreds og resten af Danmark, 2022,

procent

100

58,3

63,7

55,9

48,4

40,9

28,7

20,5

34,5

56,1

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

9,2

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

10,1

15,5

6,7

Anden

kriminalitet

10,2

Personfarlig

kriminalitet

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

Resten af Danmark

Københavns Vestegn

Spørgsmål:

”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes

forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål til typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

De borgere, der angiver, at de har oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har i

åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer

sig om. Borgerne i Københavns Vestegns politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om

typer af adfærd, der hører under én af de i forvejen eksisterende kategorier, der fremgår af

figur 3.14.4, herunder personfarlig og anden kriminalitet, grupper af børn og unge, der hæn-

ger ud samt hensynsløs kørsel. Derudover angiver borgerne på Københavns Vestegn for-

holdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede, men som kan være

det, herunder utryghed ved larm fra eksempelvis fester, skænderier eller ukendte lyde. Det

kan i nogle tilfælde også angå utryghed ved adfærden fra personer, der

–

typisk ved festlige

lejligheder og lignende

–

er påvirkede af alkohol eller narkotika. Desuden nævnes også utryg-

hed relateret til visse typer af personer/persongrupper, herunder særligt udlændinge/personer

med anden etnisk herkomst end dansk og unge. I nogle tilfælde kan denne utryghed også angå

naboer m.v. og konflikter med disse.

119

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.14.5 viser andelen af de borgere i Københavns Vestegns politikreds, der i 2022, jf.

figur 3.14.4 angiver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge

ved disse typer af adfærd., mens figur 3.14.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Dan-

mark.

Figur 3.14.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Københavns Vestegns politi-

kreds, 2022, procent

100

28,9

20,2

7,3

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

63,6

55,8

49,8

44,8

61,5

52,6

42,8

60,9

31,8

24,0

5,4

Rocker- og

bandeaktiviteter

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

22,9

15,4

4,5

Personfarlig

kriminalitet

7,3

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.14.6

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2022,

procent

100

24,6

8,8

11,6

31,2

19,4

11,2

18,5

6,0

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

66,6

57,2

47,7

41,1

61,9

49,0

45,0

65,7

23,6

10,7

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

120

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.14.5 og 3.14.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-

dende i Københavns Vestegns politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer

af adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge,

lidt utrygge eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af

de borgere i både Københavns Vestegns politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de

pågældende typer adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem

lidt utrygge.

En relativ

stor del af de borgere i både Københavns Vestegns politikreds og resten af Danmark, der har

oplevet rocker- og bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det

gør dem

meget utrygge.

Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af

borgere, som angiver, at det

slet ikke gør dem utrygge,

er denne andel både i Københavns

Vestegns politikreds og i resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår grupper af børn og

unge, der hænger ud og tilsvarende gælder

–

dog i knap så udtalt grad

–

for tilstedeværelse

af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.

Borgerne i Københavns Vestegns politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, ad-

skiller sig blandt andet fra borgerne i resten af Danmark ved, at:

•

flere angiver at være meget utrygge ved

hensynsløs kørsel.

flere angiver at være meget utrygge ved

grupper af børn og unge, der hænger ud,

og færre angiver slet ikke at være utrygge derved.

flere angiver at være meget utrygge ved

rocker- og bandeaktiviteter,

og færre an-

giver slet ikke at være utrygge derved.

der er tendens til, at flere angiver at være meget utrygge ved

tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse, og/eller psykisk syge

samt tendens til, at færre slet ikke er

utrygge derved.

•

flere angiver at være meget utrygge ved

anden, ikke-personfarlig kriminalitet,

færre angiver slet ikke at være utrygge derved.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

121

Tryghedsundersøgelse 2022

3.15

Københavns politikreds

Figur 3.15.1 viser, at det i Københavns politikreds er 85,9 pct. af borgerne, der i 2022 angiver,

at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grundlæggende

føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen blandt

borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Københavns politikreds, der angiver, at de grundlæggende føler sig

trygge i deres nabolag i 2022, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel

i 2021. Det samme gælder, når 2022 sammenlignes med resultaterne fra de tidligere målinger

inddelt i to perioder (årene 2017-2019 samlet set samt årene 2013-2016 samlet set).

Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af

borgere, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-

skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2021.

Figur 3.15.1

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Københavns politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

89,8

85,3

86,8

85,5

84,9

84,1

83,5

86,0

85,9

5,3

5,5

5,4

6,8

4,5

5,9

6,9

4,8

9,3

9,0

4,7

7,8

9,7

9,8

10,0

6,7

9,3

Tryg

Hverken/eller

Utryg

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7,

hvor 1 er

’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg

i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I fi

guren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Figur 3.15.2 viser andelen af borgere, der angiver at være trygge i deres nabolag, opdelt efter

de enkelte kommuner og SUB-områder i Københavns politikreds. Andelen, der grundlæg-

gende føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større i Dragør Kommune end

i resten af Københavns politikreds.

Andelen af borgere, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er

statistisk signifikant mindre i Københavns politikreds’ tre SUB-områder, Mjølnerparken in-

klusive Hothers Plads, Holmsbladsgade/Støberigården samt Remisevænget og Hørgården,

122

Tryghedsundersøgelse 2022

end det er tilfældet i resten af Københavns politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kom-

muner, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke fra den tilsva-

rende andel i resten af Københavns politikreds.

Andelen af borgere i Dragør Kommune, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag,

er i 2022 statistisk signifikant større end i 2021. Det modsatte gør sig gældende for Mjølner-

parken inklusive Hothers Plads, hvor andelen, der grundlæggende føler sig trygge, i 2022 er

statistisk signifikant mindre end den tilsvarende andel i 2021.

123

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.15.2

Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-områderne i Københavns

politikreds, 2022, procent

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i

mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”

Figuren viser

andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.15.1 angiver, at borgeren er tryg.

124

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.15.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Københavns politikreds der føler sig utrygge

på bestemte typer af steder i deres nabolag.

Der er en tendens til, at andelen af borgere i Københavns politikreds, der føler sig utrygge på

stationer og ved stoppesteder, er større end blandt borgere i resten af Danmark. Omvendt er

andelen af borgere i Københavns politikreds, der føler sig utrygge i egen bolig og i opgange,

mindre end blandt borgere i resten af Danmark.

Figur 3.15.3

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Københavns politikreds og resten af Danmark, 202 2, procent

1,7 0,4

I din bolig

På gaden

På stier

På pladser og

torve

26,7

20,3

17,4

12,0

6,7 7,0

21,4

11,7

10,0

3,5

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

På stationer og Andre steder i

ved

dit nabolag

stoppesteder

7,5

6,5

8,1

9,3

Resten af Danmark

København

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

De borgere i Københavns politikreds, der har angivet, at de er utrygge på

andre steder,

angi-

ver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne

i Københavns politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her hyppigt, at der er tale om

typer af steder, der er omfattet af de i forvejen eksisterende kategorier i figur 3.15.3, herunder

Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den

pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har angivet at typen af sted ikke findes

i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.

125

Tryghedsundersøgelse 2022

utryghed i grønne områder m.v. samt på gaden. Borgerne i Københavns politikreds angiver

også i nogle tilfælde utryghed ved parkeringspladser og -kældre.

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Københavns politikreds nævner her typisk

de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i Kø-

benhavns politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge på steder, der er mørke eller

dårligt belyste. Derudover nævnes også kriminalitet, herunder lidt oftere anden kriminalitet

end personfarlig kriminalitet. Desuden nævnes forekomsten af adfærd, der ikke nødvendigvis

er kriminaliseret, men som kan være det, herunder utryghed ved adfærden fra personer, der

–

typisk ved festlige lejligheder og lignende

–

er påvirkede af alkohol eller narkotika samt

utryghed ved larm fra eksempelvis fester, skænderier eller ukendte lyde.

126

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.15.4 viser andelen af de adspurgte i Københavns politikreds og resten af Danmark,

der i 2022 angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. Overordnet set er

det de samme typer af adfærd, der forekommer henholdsvis hyppigt og sjældent i Københavns

politikreds og i resten af Danmark.

Der er dog forskel i omfanget, idet det er en statistisk signifikant større andel af borgere i

Københavns politikreds end i resten af Danmark, der angiver at have oplevet grupper af børn

og unge, der hænger ud, rocker- og bandeaktiviteter, tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge samt personfarlig kriminalitet.

Figur 3.15.4

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Københavns politikreds og resten af Danmark, 2022, procent

100

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

58,4

60,6

39,8

55,8

49,1

49,2

47,7

21,2

8,1

25,9

9,9

14,5

6,6

Anden

kriminalitet

9,0

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

Resten af Danmark

København

Spørgsmål:

”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle

spørgsmål til typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

De borgere, der angiver, at de har oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har i

åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer

sig om. Borgerne i Københavns politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om typer af

adfærd, der hører under én af de i forvejen eksisterende kategorier, der fremgår af figur

3.15.4, herunder personfarlig og anden kriminalitet. Derudover angiver borgerne i Køben-

havn forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede, men som

kan være det, herunder utryghed ved larm fra eksempelvis fester, skænderier eller ukendte

lyde. Dette kan i nogle tilfælde også vedrøre adfærden fra personer der

–

typisk ved festlige

lejligheder og lignende

–

er påvirkede af alkohol eller narkotika. Derudover nævnes ofte

utryghed relateret til visse typer af personer/persongrupper.

127

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.15.5 viser andelen af de borgere i Københavns politikreds, der, jf. figur 3.15.4 angiver

at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af

adfærd, mens figur 3.15.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.

Figur 3.15.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Københavns politikreds,

2022, procent

100

63,5

62,5

57,3

61,2

69,9

50,9

44,1

27,6

8,9

9,5

28,0

29,9

19,7

12,8

18,1

5,1

Rocker- og

bandeaktiviteter

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

21,9

8,2

Anden kriminalitet

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.15.6

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2022,

procent

100

66,8

55,9

47,6

43,0

31,1

24,5

8,7

13,0

9,4

19,6

18,3

6,0

Tilstedeværelse af

misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

62,1

49,0

45,0

64,6

24,6

10,7

Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og

bil eller på scooter, unge, der hænger ud

knallert mv.

Rocker- og

bandeaktiviteter

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

128

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.15.5 og 3.15.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-

dende i Københavns politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd

der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt utrygge

eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de borgere

i både Københavns politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer

adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem

lidt utrygge.

En relativ stor del af de

borgere i både Københavns politikreds og resten af Danmark, der har oplevet personfarlig

kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem

meget utrygge.

Betragtes de forskellige typer

af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som angiver, at det

slet ikke gør dem utrygge,

denne andel både i Københavns politikreds og i resten af Danmark relativt stor, for så vidt

angår grupper af børn og unge, der hænger ud og tilsvarende gælder

–

dog i knap så udtalt

grad

–

for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.

Borgerne i Københavns politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig

blandt andet fra borgerne i resten af Danmark ved, at:

•

færre angiver at være meget utrygge ved

rocker- og bandeaktiviteter.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

129

Tryghedsundersøgelse 2022

3.16

Bornholms politikreds

Figur 3.16.1 viser, at det i Bornholms politikreds er 92,9 pct. af borgerne, der i 2022 angiver,

at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grundlæggende

føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større end i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Bornholms politikreds, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge

i deres nabolag i 2022, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i 2021.

Det samme gælder, når 2022 sammenlignes med resultaterne fra de tidligere målinger inddelt

i to intervaller (årene 2017-2019 samlet set samt årene 2013-2016 samlet set).

Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af

borgere, der i 2022 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-

skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2021.

Figur 3.16.1

Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Bornholms politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

97,0

95,6

96,2

96,7

94,9

93,9

93,5

93,2

92,9

1,5 1,2 1,5 1,0 1,2

1,4

1,2

2,4 2,7

2,5

1,5

3,9

2,3 2,3

4,7 5,3

4,4

Tryg

Hverken/eller

Utryg

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg

i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag men es det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er

svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres

nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.

Da Bornholms politikreds alene indeholder én kommune

, udarbejdes der ikke opgørelser

over den grundlæggende tryghed fordelt efter geografisk område.

Beboere på Ertholmene (Christiansø og Frederiksø) kan indgå i stikprøven for Bornholms kommune.

130

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.16.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Bornholms politikreds der føler sig utrygge

på bestemte typer af steder i deres nabolag.

Andelen af borgere i Bornholms politikreds, der føler sig utrygge på stier, på stationer og ved

stoppesteder samt på

andre steder

i deres nabolag, er mindre end blandt borgere i resten af

Danmark. Derudover er der også en tendens til, at andelen af borgere i Bornholms politikreds,

der føler sig utrygge i opgange, er mindre end blandt borgere i resten af Danmark.

Figur 3.16.3

Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Bornholms politikreds og resten af Danmark, 2022, procent

1,5

3,0

6,8

4,4

17,8

10,1

22,2

7,4

10,5

5,5

6,1

10,2

7,8

9,8

8,3

4,4

I din bolig

På gaden

På stier

På pladser og

torve

I opgange

I grønne

områder,

parker,

legepladser

På stationer og Andre steder i

ved

dit nabolag

stoppesteder

Resten af Danmark

Bornholm

Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet

”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit

nabolag?”. Dette

spørgsmål har været

muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke

relevant (findes ikke i mit nabolag)”.

Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.

Den sidste kategori er belyst på

baggrund af spørgsmålet ”Er

der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”

og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et

nej.

Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de borgere, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er

relevant.

Det er ganske få borgere i Bornholms politikreds, der har angivet, at de er utrygge på

andre

steder

i deres nabolag. Derfor er det ikke muligt at foretage analyser af, hvilke typer af steder

der nævnes særligt ofte.

Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den

pågældende type af sted findes i borgerens nabolag. Borgere, der har angivet at typen af sted ikke findes

i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.

131

Tryghedsundersøgelse 2022

De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet

spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Her er det ligeledes forholdsvis få borgere i Born-

holms politikreds, der har besvaret spørgsmålet, hvorfor der heller ikke er foretaget yderligere

analyser af dette.

Figur 3.16.4 viser andelen af de adspurgte i Bornholms politikreds og i resten af Danmark,

der i 2022 angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. Overordnet set er

det de samme typer af adfærd, der forekommer henholdsvis hyppigt og sjældent i Bornholms

politikreds og i resten af Danmark.

Der er dog forskel i omfanget, idet det for alle typerne af adfærd udover personfarlig krimi-

nalitet gælder, at det er en statistisk signifikant mindre andel af borgere i Bornholms politi-

kreds end i resten af Danmark, der angiver, at de har oplevet dem i deres nabolag.

Figur 3.16.4

Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Bornholms politikreds og resten af Danmark, 2022, procent

100

Hensynsløs kørsel Grupper af børn

i bil eller på

og unge, der

scooter, knallert

hænger ud

mv.

58,8

49,2

41,4

42,1

24,2

10,0

3,8

29,1

19,4

10,5

8,8

Anden

kriminalitet

16,0

6,9

3,2

Rocker- og

Tilstedeværelse af

bandeaktiviteter

misbrugere,

hjemløse og/eller

psykisk syge

Personfarlig

kriminalitet

Andre typer af

adfærd , der gør

dig utryg

Resten af Danmark

Bornholm

Spørgsmål:

”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål til typer

af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”

De borgere, der angiver, at de har oplevet

andre typer af adfærd,

der gør dem utrygge, har i

åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer

sig om. Det er dog ikke muligt at foretage analyser heraf, da der er ganske få besvarelser af

dette spørgsmål i Bornholms politikreds.

132

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.16.5 viser andelen af de borgere i Bornholms politikreds, der, jf. figur 3.16.4 angiver

at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af

adfærd, mens figur 3.16.6 viser det samme for borgere i resten af Danmark. Det bemærkes,

at andelene for Bornholms politikreds vedrørende rocker- og bandeaktiviteter og personfarlig

kriminalitet ikke afrapporteres, da de er baseret på ganske få svar og derfor er behæftet med

stor usikkerhed. Det bemærkes videre, at resultaterne for de øvrige typer af adfærd også er

baseret på forholdsvis få besvarelser og derfor bør anses for forholdsvist usikre.

Figur 3.16.5

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Bornholms politikreds,

2022, procent

100

19,9

10,4

10,3

39,6

69,7

59,4

50,1

46,1

40,1

24,9

13,9

15,7

Hensynsløs kørsel i bil eller på

scooter, knallert mv.

Grupper af børn og unge, der

hænger ud

Tilstedeværelse af misbrugere,

hjemløse og/eller psykisk syge

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Figur 3.16.6

Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2022,

procent

100

24,9

8,7

Hensynsløs kørsel i bil eller på

scooter, knallert mv.

66,3

57,2

62,0

65,4

30,4

19,7

12,4

18,1

24,2

10,4

Grupper af børn og unge, der

hænger ud

Tilstedeværelse af misbrugere,

hjemløse og/eller psykisk syge

Anden kriminalitet

Meget utryg

Lidt utryg

Slet ikke

Spørgsmål:

”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien

”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.

Note: Spørgsmålene er alene stillet til de borgere, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.

133

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 3.16.5 og 3.16.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-

dende i Bornholms politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd

der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt utrygge

eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de borgere

i både Bornholms politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer

adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem

lidt utrygge.

Betragtes de forskellige

typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som angiver, at det

slet ikke gør dem

utrygge,

er denne andel både i Bornholms politikreds og i resten af Danmark relativt stor, for

så vidt angår grupper af børn og unge, der hænger ud og tilsvarende gælder

–

dog i knap så

udtalt grad

–

for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.

Borgerne i Bornholms politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig

blandt andet fra borgerne i resten af Danmark ved, at:

•

flere angiver slet ikke at være utrygge ved

grupper af børn og unge, der hænger

ud.

flere angiver slet ikke at være utrygge ved

tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse

og/eller psykisk syge.

Her fokuseres på forskelle i andelen, der føler sig meget utrygge, samt andelen, der slet ikke føler sig

utrygge. Der kommenteres ikke på eventuelle forskelle i andelen, der føler sig lidt utrygge.

134

Tryghedsundersøgelse 2022

Borgernes tillid til politiet

I dette kapitel foretages der analyser af borgernes tillid til politiet.

Borgernes tillid til politiet er belyst på baggrund af et spørgsmål, der lyder som følger:

”Er

du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for

det.”

Det bemærkes, at besvarelserne af spørgsmålet om tillid til politiet i undersøgelserne i 2018

og tidligere ikke kan anses for fuldt sammenlignelige med besvarelserne af samme spørgsmål

i 2019 og 2021-2022, idet en række spørgsmål, der i spørgeskemaet blev stillet før spørgs-

målet om tillid til politiet, udgik i 2019, hvilket kan have påvirket konteksten for borgernes

besvarelser. Se evt. afsnit 2.1 for yderligere.

Det bemærkes videre, at der i dette kapitel ikke kommenteres på andelen, der

ikke

har tillid

til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Dette skyldes, at disse resultater i det

væsentlige blot er det omvendte af resultaterne vedrørende andelen, der

har

tillid til, at poli-

tiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, idet andelen af borgere, der ikke har ønsket at

svare eller har svaret ”ved ikke”,

er ganske lille.

135

Tryghedsundersøgelse 2022

4.1

Hele Danmark

Figur 4.1.1 viser, hvorvidt borgerne i hele Danmark angiver, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, i årene 2013-2019 og i 2021-2022. Figuren viser, at

86,7 pct. af de adspurgte borgere i 2022 angiver at have tillid til, at politiet vil hjælpe dem,

hvis de har brug for det.

Andelen, der i 2022 har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er stati-

stisk signifikant større end ved målingen i 2021, samt i forhold til henholdsvis de tre år for-

inden (årene 2017-2019 samlet set) og de første fire år i perioden (årene 2013-2016 samlet

set).

Figur 4.1.1

Borgernes tillid til politiet i hele Danmark, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

82,6

84,3

82,0

81,1

79,2

83,5 82,6

86,7

84,7

19,3

15,1

17,6

16,2

14,7

15,1

15,6

14,7

13,0

1,0

2,9

1,9

1,3

1,5

1,4

1,2

0,6

0,4

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

Ved ikke/ønsker ikke at svare

2021

2022

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1

136

Tryghedsundersøgelse 2022

4.2

Karakteristika ved borgere og tillid til politiet

I dette afsnit belyses, om der er en større andel blandt nogle borgere end blandt andre

–

fra opdeling efter køn, alder, beskæftigelse og uddannelse

–

der har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det.

4.2.1

Køn

Figur 4.2.1 viser andelen af mænd og kvinder, der i 2022 angiver, at de har tillid til, at politiet

vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, samt andelen, der ikke har tillid til dette. Figuren

viser, at det er en større andel af kvinder end mænd, der angiver, at de har tillid til, at politiet

vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, idet det gælder 88,9 pct. af kvinder og 84,8 pct. af

mænd.

Denne forskel er statistisk signifikant.

Figur 4.2.1

Borgerens tillid til politiet fordelt efter køn, hele Danmark, 2022, procent.

100

84,8

88,9

Tillid til politiet

Ikke tillid til politiet

Mand

Kvinde

14,8

10,8

0,4

0,3

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

I alle tidligere undersøgelsesår ses tilsvarende forskelle mellem mænd og kvinder.

76 respondenter har i 2021 og 2022 samlet set angivet, at deres køn er et andet end mand eller kvinde.

Det er en væsentligt mindre andel af disse borgere end af henholdsvis mænd og kvinder, der angiver, at

de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Dette resultat er dog baseret på et meget

lille antal respondenter og er derfor behæftet med stor usikkerhed.

137

Tryghedsundersøgelse 2022

4.2.2

Alder

Figur 4.2.2 viser andelen af borgere i aldersgrupperne 15-29 år, 30-64 år og 65 år eller ældre,

der i 2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, samt

andelen, der ikke har tillid til dette. Figuren viser, at det er 90,9 pct. af borgere, der er 65 år

eller ældre, som har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, hvilket er en

statistisk signifikant større andel end blandt borgere i aldersgrupperne 15 -29 år og 30-64 år,

hvor det gælder henholdsvis 87,2 og 84,4 pct. Det er desuden en statistisk signifikant større

andel af de 15-29-årige end af de 30-64-årige, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis

de har brug for det.

Figur 4.2.2

Borgerens tillid til politiet fordelt efter alder, hele Danmark, 2022, procent.

100

87,2

84,4

90,9

12,7

15,3

8,7

0,1

0,4

0,5

Tillid til politiet

Ikke tillid til politiet

15-29 år

30-64 år

65+ år

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

I alle undersøgelsesår er andelen, der har tillid til politiet, større blandt borgere, der er 65 år

eller ældre end blandt 30-64-årige. Andelen af 15-29-årige, der angiver, at de har tillid til, at

politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, ligger i alle årene enten på niveau med eller

imellem de tilsvarende andele for de to øvrige aldersgrupper.

138

Tryghedsundersøgelse 2022

4.2.3

Beskæftigelse

Figur 4.2.3 viser andelen af borgere med forskellig beskæftigelsesstatus, der i 2022 angiver,

at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, samt andelen, der ikke

har tillid til dette. Det bemærkes, at resultaterne for studerende og pensionister i høj grad er

aldersbetingede og sammenfaldende med resultaterne i det ovenstående afsnit 4.2.2, idet 89

pct. af de studerende m.v. er 15-29 år, mens 82 pct. af pensionister m.v. er 65 år eller ældre.

Figuren viser, at det er 81,6 pct. af de arbejdsløse m.v., som angiver, at de har tillid til, at

politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, hvilket er en statistisk signifikant mindre

andel end blandt studerende m.v. (89,1 pct.) og pensionister m.v. (88,6 pct.), mens der ses en

tendens til forskel til sammenligning med borgere i beskæftigelse (85,6 pct.). Forskellen mel-

lem borgere i beskæftigelse og henholdsvis studerende m.v. og pensionister m.v. er også sta-

tistisk signifikant.

Figur 4.2.3

Borgerens tillid til politiet fordelt efter beskæftigelsesstatus, hele Danmark, 2022, procent.

100

85,6

81,6

89,1

88,6

14,1

18,3

10,7

10,8

0,3

0,2

0,3

0,5

Tillid til politiet

Beskæftiget

Ikke tillid til politiet

Arbejdsløs m.v.

Studerende m.v.

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Pensionist m.v.

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Også i tidligere år er tilliden til politiet generelt set mere udbredt blandt pensionister m.v. og

studerende m.v. end blandt beskæftigede og arbejdsløse m.v. Selvom andelen, der har tillid

til politiet, generelt set er mindst blandt arbejdsløse m.v., så er det værd at bemærke, at for-

skellen er svundet ind over tid, særligt i perioden fra 2013 til 2016, hvor andelen, der havde

tillid til politiet, steg for arbejdsløse m.v. og faldt for borgere med de øvrige typer beskæfti-

gelsesstatus.

139

Tryghedsundersøgelse 2022

4.2.4

Uddannelse

Figur 4.2.4 viser andelen af borgere med forskellige uddannelser, der i 2022 angiver, at de

har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, samt andelen, der ikke har

tillid til dette. 86,3 pct. af de borgere, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, angi-

ver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, mens det gælder

85,6 pct. af de borgere, der har en erhvervsuddannelse

, og 87,6 pct. af dem, der har en

videregående uddannelse. Forskellen mellem borgere med en videregående uddannelse og

borgere med en erhvervsuddannelse er statistisk signifikant.

Figur 4.2.4

Borgerens tillid til politiet fordelt efter uddannelse, hele Danmark, 2022, procent.

100

Tillid til politiet

Ingen kompetencegivende udd.

Ikke tillid til politiet

Erhvervsuddannelse og anden udd.

13,3

14,0

12,1

0,5

86,3

85,6

87,6

0,3

0,2

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Videregående uddannelse

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

I de tidligere undersøgelsesår er der som hovedregel også begrænsede forskelle mellem bor-

gere med forskellig uddannelsesbaggrund i forhold til andelen, der har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det.

Kategorien omfatter også borgere med andre kompetencegivende uddannelser end erhvervsuddannel-

ser og videregående uddannelser. Det omfatter f.eks. uddannelser i forsvaret, politi, kørelærer, lokomo-

tivfører m.v.

140

Tryghedsundersøgelse 2022

4.3

SUB-områderne samlet set

Figur 4.3.1 viser, hvor stor en andel af borgerne i SUB-områderne der ved undersøgelserne i

2013-2019 samt 2021-2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har

brug for det. Figuren viser, at det i 2022 er 83,3 pct. af borgerne i SUB-områderne, der angi-

ver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Denne andel er

statistisk signifikant mindre end blandt borgerne i resten af Danmark, hvor det er 8 6,7 pct. af

befolkningen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for

det.

Andelen af borgere i SUB-områderne, der i 2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i 2021.

Andelen er dog statistisk signifikant større end i perioden 2017-2019 samlet set og perioden

2013-2016 samlet set.

Figur 4.3.1

Borgernes tillid til politiet i SUB-områderne, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

20,0

20,8

19,2

20,6

17,8

18,8

14,3

17,1

16,4

1,3

4,0

2,1

2,0 2,2 2,7

1,1

0,9 0,3

84,6

77,9

79,9

79,5

77,4

76,7

77,0

83,3

82,1

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

Ved ikke/ønsker ikke at svare

2021

2022

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”.

Til brug for figuren er

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1

Det bemærkes, at det ikke uden forbehold kan tolkes som en udvikling, når der observeres

forskelle over tid i andelen af borgere i SUB-områderne samlet set, der angiver, at de har

tillid eller ikke har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Det skyldes,

at det varierer fra år til år, hvilke områder der udgør SUB -områder, ligesom den geografiske

afgrænsning af de enkelte SUB-områder i visse tilfælde ændrer sig. Forskelle over tid kan

således også skyldes en ændret sammensætning af SUB-områderne.

141

Tryghedsundersøgelse 2022

4.4

Tillid på tværs af politikredse og SUB-områder

I afsnit 4.1 og 4.3 behandles borgernes tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug

for det, samlet for hele landet og for alle SUB-områderne samlet set. Der er imidlertid forskel

på, hvor stor en andel af borgerne i de enkelte politikredse og SUB -områder der angiver, at

de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det.

Figur 4.4.1 viser, hvor stor en del af borgerne i de enkelte politikredse der i 2022 angiver, at

de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det.

I Midt- og Vestjyllands politikreds, Sydøstjyllands politikreds og Syd- og Sønderjyllands

politikreds er andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har

brug for det, statistisk signifikant større end i resten af Danmark.

Omvendt er andelen af

borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det,

signifikant mindre i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, Nordsjællands politikreds

og i Københavns Vestegns politikreds end i resten af Danmark, mens der også er en tendens

til det samme blandt borgere i Midt- og Vestsjællands politikreds.

Figur 4.4.1

Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, de 12 politikredse i Danmark, 2022,

procent

100

87,4

88,6

89,0

86,6

83,1

84,9

83,7

84,3

87,7

90,3

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Det bemærkes, at sandsynligheden for at påvise statistisk signifikans er begrænset i Bornholms politi-

kreds, som kun består af én kommune og derfor er baseret på en mindre stikprøve.

142

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 4.4.2 viser andelen af borgere i de enkelte SUB-områder, der i 2022 angiver, at de har

tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Når andelen af borgere i de

enkelte SUB-områder, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har

brug for det, sammenlignes med den tilsvarende andel i alle øvrige SUB-områder, så frem-

kommer det, at:

•

andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug

for det, er statistisk signifikant større i Korskærparken end i de øvrige SUB -områ-

der.

•

der er en tendens til, at andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe

dem, hvis de har brug for det, er mindre i Ringparken, Sydbyen og Holmsblads-

gade/Støberigården end i de øvrige SUB-områder.

Figur 4.4.2

Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, de enkelte SUB-områder, 2022, pro-

cent

Korskærparken

Finlandsparken

Hedelundgårdparken

Vollsmose

Skovparken

Bispehaven

Høje Gladsaxe

Sundparken

Remisevænget og Hørgården

Gellerupparken/Toveshøj

Motalavej

Stengårdsvej

Mjølnerparken inkl. Hothers plads

Herredsvang

Ringparken

Sydbyen

Holmbladsgade/Støberigården

88,3

86,6

85,3

85,2

84,6

84,3

83,8

83,4

83,0

82,7

82,1

80,5

79,9

78,0

77,9

76,5

100

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

143

Tryghedsundersøgelse 2022

4.5

Nordjyllands politikreds

Figur 4.5.1 viser, at det i Nordjyllands politikreds er 87,4 pct. af borgerne, der i 2022 angiver,

at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af borgere, der

angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig

ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Nordjyllands politikreds, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, er i 2022 på niveau med den tilsvarende andel i 2021.

Andelen i 2022 er dog statistisk signifikant større end i perioden 2017-2019 samlet set, mens

der er en tendens til det samme, når 2022 sammenlignes med perioden 2013-2016 samlet set.

Figur 4.5.1

Borgernes tillid til politiet i Nordjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

2021

2022

18,8

14,0

15,3

16,9

13,6

15,2

12,7

86,5

83,5

85,9

83,1

82,3

84,0

80,1

87,4

85,5

14,2

12,1

0,5

2,1

0,8

1,1

1,6

1,3

0,3 0,4

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.

Figur 4.5.2 viser andelen af borgere, der i 2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner i Nordjyllands poli-

tikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de

har brug for det, er statistisk signifikant større i Læsø Kommune end i resten af Nordjyllands

politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der har tillid til, at politiet vil hjælpe

dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i reste n af Nordjyl-

lands politikreds.

Der er en tendens til, at andelen af borgere i Hjørring Kommune, der angiver, at de har tillid

til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er større i 2022 end i 2021.

144

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 4.5.2

Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, i hver af kommunerne i Nordjyllands

politikreds, 2022, procent

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig,

hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren er

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

145

Tryghedsundersøgelse 2022

4.6

Østjyllands politikreds

Figur 4.6.1 viser, at det i Østjyllands politikreds er 87,4 pct. af borgerne, der i 2022 angiver,

at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af borgere, der

angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig

ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Østjyllands politikreds, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, er i 2022 på samme niveau som i 2021 og de tre år

forinden (2017-2019 samlet set). Der er dog en tendens til, at andelen er større i 2022 end i

de første fire år (2013-2016 samlet set).

Figur 4.6.1

Borgernes tillid til politiet i Østjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

2021

2022

17,5

16,1

13,3

12,9

13,3

12,5

10,9

86,1

88,0

85,1

86,0

83,0

83,1

80,6

87,4

86,4

13,5

12,3

1,1

4,1

1,9

1,6

0,7

1,4

0,6

0,1

0,3

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret,

så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.

Figur 4.6.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem,

hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB -områder i Østjyllands

politikreds. Der er en tendens til, at andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at

politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er statistisk signifikant større i Samsø Kom-

mune end i resten af Østjyllands politikreds.

Omvendt er andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har

brug for det, statistisk signifikant mindre i Norddjurs Kommune samt i SUB-området Her-

redsvang, end det er tilfældet i resten af Østjyllands politikreds. Andelen af borgere i de

øvrige kommuner og SUB-områder, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har

brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Østjyllands politikreds.

146

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 4.6.2

Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, i hver af kommunerne og SUB-områ-

derne i Østjyllands politikreds, 2022, procent

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

147

Tryghedsundersøgelse 2022

4.7

Midt- og Vestjyllands politikreds

Figur 4.7.1 viser, at det i Midt- og Vestjyllands politikreds er 88,6 pct. af borgerne, der i 2022

angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af

borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er

statistisk signifikant større end den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Midt- og Vestjyllands politikreds, der angiver, at de har tillid til, at

politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er i 2022 på samme niveau som i 2021. Hvis

der derimod sammenlignes med 2017-2019 samlet set, er andelen af borgere med tillid til

politiet større i 2022, mens der er tendens til, at det samme gør sig gældende, når 2022 sam-

menlignes med 2013-2016 samlet set.

Figur 4.7.1

Borgernes tillid til politiet i Midt- og Vestjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

86,8

87,1

87,3

85,1

86,2

85,5

84,7

88,6

86,9

13,4

13,3

12,2

13,7

12,0

12,2

11,7

12,8

11,1

1,0

1,6

1,2

1,4

1,6

0,7

1,1

0,3

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

Ved ikke/ønsker ikke at svare

2021

2022

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har

brug for

det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.

Figur 4.7.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem,

hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds.

Der er tendens til, at andelen af borgere, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de

har brug for det, er større i Herning Kommune end i resten af Midt- og Vestjyllands politi-

kreds.

Omvendt er der tendens til, at andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet

vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er mindre i Thisted Kommune, end det er tilfældet i

resten af Midt- og Vestjyllands politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der

angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskil ler sig

ikke fra den tilsvarende andel i resten af Midt- og Vestjyllands politikreds.

148

Tryghedsundersøgelse 2022

Andelen af borgere i Holstebro Kommune, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis

de har brug for det, er større i 2022 end i 2021. Omvendt er andelen af borgere i Skive Kom-

mune, der har tillid til politiet, at politiet vil hjælpe dem, faldet fra 2021 til 2022.

Figur 4.7.2

Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, i hver af kommunerne i Midt- og

Vestjyllands politikreds, 2022, procent

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

149

Tryghedsundersøgelse 2022

4.8

Sydøstjyllands politikreds

Figur 4.8.1 viser, at det i Sydøstjyllands politikreds er 88,6 pct. af borgerne, der i 2022 angi-

ver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af borgere,

der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er statistisk

signifikant større end den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Sydøstjyllands politikreds, der i 2022 angiver, at de har tillid til, at

politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i

2021, men er statistisk signifikant større end i perioden 2017-2019 samlet set og i 2013-2016

samlet set.

Figur 4.8.1

Borgernes tillid til politiet i Sydøstjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

87,6

89,0

84,6

84,5

85,3

81,2

76,4

88,6

87,6

21,0

17,8

14,5

14,2

10,7

10,5

12,1

11,0

0,5

1,7 1,3

0,9

2,6

0,4

1,0

0,3

0,4

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

Ved ikke/ønsker ikke at svare

2021

2022

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.

Figur 4.8.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem,

hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB -områder i Sydøstjyllands

politikreds.

Der er tendens til, at andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis

de har brug for det, er mindre i SUB-området Sundparken, end det er tilfældet i resten af

Sydøstjyllands politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner og SUB-områder, der

angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig

ikke fra den tilsvarende andel i resten af Sydøstjyllands politikreds.

150

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 4.8.2

Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, i hver af kommunerne og SUB-områ-

derne i Sydøstjyllands politikreds, 2022, procent

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

151

Tryghedsundersøgelse 2022

4.9

Syd- og Sønderjyllands politikreds

Figur 4.9.1 viser, at det i Syd- og Sønderjyllands politikreds er 89,0 pct. af borgerne, der i

2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen

af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det,

er statistisk signifikant større end den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der angiver, at de har tillid til, at

politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, tenderer til at være større i 2022 end i 2021.

Andelen i 2022 er desuden statistisk signifikant større end i perioden 2017-2019 samlet set

og i perioden 2013-2016 samlet set.

Figur 4.9.1

Borgernes tillid til politiet i Syd- og Sønderjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

2021

2022

17,2

17,0

17,3

15,1

14,4

13,2

11,9

86,6

84,7

81,6

82,0

83,2

81,5

81,6

89,0

86,4

13,4

10,7

1,5

3,6

1,4

1,2

2,2

1,2

1,7

0,2

0,3

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.

Figur 4.9.2 viser andelen af borgere, der i 2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB -områder i

Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug

for det, er statistisk signifikant mindre i SUB-området Stengårdsvej, end det er tilfældet i

resten af Syd- og Sønderjyllands politikreds. For Aabenraa Kommune og Sønderborg Kom-

mune er der en tendens til, at andelen af borgere, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem,

hvis de har brug for det, er mindre end i resten af Syd- og Sønderjyllands politikreds. Andelen

af borgere i de øvrige kommuner og i SUB-området Hedelundgårdparken, der angiver, at de

har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den

tilsvarende andel i resten af Syd- og Sønderjyllands politikreds.

152

Tryghedsundersøgelse 2022

Der er tendens til, at andelen af borgere i Hedelundgårdparken, der angiver at have tillid til,

at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for, er større i 2022 end i 2021.

Figur 4.9.2

Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, i hver af kommunerne og SUB-områ-

derne i Syd- og Sønderjyllands politikreds, 2022, procent

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ik ke tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

153

Tryghedsundersøgelse 2022

4.10

Fyns politikreds

Figur 4.10.1 viser, at det i Fyns politikreds er 86,6 pct. af borgerne, der i 2022 angiver, at de

har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af borgere, der

angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig

ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Fyns politikreds, der i 2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i 2021. Dog

er den statistisk signifikant større end i perioden 2017-2019 samlet set og i perioden 2013-

2016 samlet set.

Figur 4.10.1

Borgernes tillid til politiet i Fyns politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

19,1

16,1

18,3

18,2

15,6

15,9

15,7

14,5

13,0

0,9

1,6

2,7

1,6

3,3

0,9 1,1

0,5

83,5

82,7

80,6

82,5

80,1

81,2

78,5

86,6

85,0

0,3

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

Ved ikke/ønsker ikke at svare

2021

2022

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.

Figur 4.10.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe

dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB -området i Fyns

politikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis

de har brug for det, er statistisk signifikant større i Odense Kommune, end det er tilfældet i

resten af Fyns politikreds. Der er tendens til, at det samme gør sig gældende for Ærø Kom-

mune.

Det bemærkes, at kategorien ”resten af Fyns politikreds” har forskelligt indhold alt afhængig af, hvilken

kommune eller hvilket SUB-område sammenligningen vedrører. Det bemærkes desuden, at sandsynlig-

heden for at påvise statistisk signifikans er større i Odense Kommune end i de øvrige kommuner i politi-

kredsen, idet beregningerne for Odense Kommune omfatter et SUB-område og derfor er baseret på en

større stikprøve, jf. afsnit 2.2.

154

Tryghedsundersøgelse 2022

Omvendt er andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis

de har brug for det, statistisk signifikant mindre i Faaborg-Midtfyns Kommune, end det er

tilfældet i resten af Fyns politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner og i SUB -

området Vollsmose, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug

for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Fyns politikreds.

Figur 4.10.2

Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, i hver af kommunerne og SUB-områ-

det i Fyns politikreds, 2022, procent

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

155

Tryghedsundersøgelse 2022

4.11

Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds

Figur 4.11.1 viser, at det i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er 83,1 pct. af bor-

gerne, der i 2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for

det. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har

brug for det, er statistisk signifikant mindre end den tilsvarende andel blandt borgere i resten

af Danmark.

Andelen af borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der angiver, at de har tillid

til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig i 2022 ikke fra den tilsva-

rende andel i 2021. Andelen er dog statistisk signifikant større end i perioden 2017-2019

samlet set, men adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel periodens første fire år (2013-

2016 samlet set).

Figur 4.11.1

Borgernes tillid til politiet i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

23,6

20,4

20,3

16,8

19,2

14,7

16,0

15,3

0,2

3,2

0,8 0,3 0,02 0,9

1,4

0,5

0,9

84,5

79,4

80,0

79,4

78,8

79,4

76,4

84,2

83,1

Ved ikke/ønsker ikke at svare

2021

2022

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.

Figur 4.11.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe

dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB -områder i Sydsjæl-

lands og Lolland-Falsters politikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at

politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er statistisk signifikant større i Næstved

Kommune end i resten af Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds.

Andelen af borgere i de øvrige kommuner og SUB-områder, der har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af

Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds.

156

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 4.11.2

Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, i hver af kommunerne og SUB-områ-

derne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, 2022, procent

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug

for figuren er

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

157

Tryghedsundersøgelse 2022

4.12

Midt- og Vestsjællands politikreds

Figur 4.12.1 viser, at det i Midt- og Vestsjællands politikreds er 84,9 pct. af borgerne, der i

2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen

af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det,

tenderer til at være statistisk signifikant mindre end den tilsvarende andel blandt borgere i

resten af Danmark.

Andelen af borgere i Midt- og Vestsjællands politikreds, der angiver, at de har tillid til, at

politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er i 2022 statistisk signifikant større end den

tilsvarende andel i både 2021, i perioden 2017-2019 samlet set og perioden 2013-2016 samlet

set.

Figur 4.12.1

Borgernes tillid til politiet i Midt- og Vestsjællands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

83,3

81,9

79,2

81,1

75,3

78,5

74,0

84,9

81,8

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

2021

2022

24,5

20,6

23,6

17,7

16,6

15,2

17,8

14,9

0,9 3,1 1,6 1,2 1,5 1,5 1,2

0,4 0,1

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.

Figur 4.12.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe

dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner i Midt - og Vestsjællands

politikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis

de har brug for det, er statistisk signifikant større i Holbæk Kommune end i resten af Midt-

og Vestsjællands politikreds.

Omvendt er der tendens til, at andelen af borgere i Greve Kommune, der angiver, at de har

tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er mindre end i resten af Midt-

og Vestsjællands politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der har tillid til, at

politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra d en tilsvarende andel i

resten af Midt- og Vestsjællands politikreds.

158

Tryghedsundersøgelse 2022

I både Kalundborg Kommune og Holbæk Kommune er andelen, der angiver, at de har tillid

til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, statistisk signifikant større i 2022 end

i 2021.

Figur 4.12.2

Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, i hver af kommunerne i Midt- og Vest-

sjællands politikreds, 2022, procent

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

159

Tryghedsundersøgelse 2022

4.13

Nordsjællands politikreds

Figur 4.13.1 viser, at det i Nordsjællands politikreds er 83,7 pct. af borgerne, der i 2022

angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af

borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er

statistisk signifikant mindre end den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Nordsjællands politikreds, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig i 2022 ikke statistisk signifikant fra den

tilsvarende andel i 2021. Andelen er dog større end de tilsvarende andele for perioderne 2017-

2019 samlet set og 2013-2016 samlet set.

Figur 4.13.1

Borgernes tillid til politiet i Nordsjællands politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

2021

2022

13,3

20,4

19,7

19,3

18,9

19,1

17,1

15,9

15,4

1,3

4,3 3,2 2,1

2,4

1,4

1,0

0,7

0,5

85,4

79,9

78,2

78,6

78,3

78,2

77,9

83,9

83,7

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.

Figur 4.13.2 viser andelen af borgere, der i 2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner i Nordsjællands po-

litikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis

de har brug for det, tenderer til at være statistisk signifikant større i Allerød Kommune og

Lyngby-Taarbæk Kommune end i resten af Nordsjællands politikreds.

Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de

har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Nordsjællands politi-

kreds.

Andelen af borgere i Furesø Kommune, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de

har brug for det, er statistisk signifikant mindre i 2022 end i 2021, me ns der er tendens til, at

det samme gør sig gældende for Helsingør Kommune.

160

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 4.13.2

Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, i hver af kommunerne i Nordsjællands

politikreds, 2022, procent

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ik ke tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

161

Tryghedsundersøgelse 2022

4.14

Københavns Vestegns politikreds

Figur 4.14.1 viser, at det i Københavns Vestegns politikreds er 84,3 pct. af borgerne, der i

2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen

af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det,

er statistisk signifikant mindre end den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Københavns Vestegns politikreds, der angiver, at de har tillid til, at

politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er i 2022 statistisk signifikant større end den

tilsvarende andel i både 2021 og perioderne 2017-2019 samlet set og 2013-2016 samlet set.

Figur 4.14.1

Borgernes tillid til politiet i Københavns Vestegns politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

2021

18,5

21,4

19,6

18,3

18,0

15,9

15,0

18,4

15,2

1,6

4,2 2,1

0,9

2,1

1,4

0,8

0,3

0,5

83,5

79,4

82,5

79,4

80,9

77,9

76,5

84,3

81,3

Ved ikke/ønsker ikke at svare

2022

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.

Figur 4.14.2 viser andelen af borgere, der i 2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB -området i

Københavns Vestegns politikreds.

For alle kredsens kommuner og for SUB-området gælder det, at andelen af borgerne, der har

tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, ikke adskiller sig fra den tilsva-

rende andel i resten af Københavns Vestegns politikreds.

Andelen af borgere i Høje-Taastrup Kommune og Hvidovre Kommune, der angiver, at de har

tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er statistisk signifikant større i

2022 end i 2021.

162

Tryghedsundersøgelse 2022

Figur 4.14.2

Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, i hver af kommunerne og SUB-områ-

det i Københavns Vestegns politikreds, 2022, procent

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

163

Tryghedsundersøgelse 2022

4.15

Københavns politikreds

Figur 4.15.1 viser, at det i Københavns politikreds er 87,7 pct. af borgerne, der i 2022 angiver,

at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af borgere, der

angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig

ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Københavns politikreds, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, er i 2022 ikke statistisk signifikant forskellig fra 2021

men er statistisk signifikant større end den tilsvarende andel for både perioden 201 7-2019

samlet set og 2013-2016 samlet set.

Figur 4.15.1

Borgernes tillid til politiet i Københavns politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

Ved ikke/ønsker ikke at svare

2021

2022

16,7

17,1

20,2

16,5

18,4

15,1

14,7

15,5

12,1

1,3

82,9

82,7

82,0

81,9

79,8

78,3

87,7

82,4

3,1

2,6

1,8 1,5 2,0 1,6

2,0

0,1

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja ” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid til politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.

Figur 4.15.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe

dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB-områderne i Køben-

havns politikreds.

Andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det,

er statistisk signifikant mindre i SUB-områderne Mjølnerparken inklusive Hothers Plads og

Holmbladsgade/Støberigården, end det er tilfældet i resten af Københavns politikreds. Ande-

len af borgere i de øvrige kommuner og SUB-områder, der har tillid til, at politiet vil hjælpe

Det bemærkes, at sandsynligheden for at påvise statistisk signifikans er begrænset i Københavns po-

litikreds, hvilket skyldes forhold i stikprøveudvælgelsen.

164

Tryghedsundersøgelse 2022

dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Køben-

havns politikreds.

Der er tendens til, at andelen af borgere i Københavns Kommune og Dragør Kommune, der

i 2022 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, er større

end den tilsvarende andel i 2021.

Figur 4.15.2

Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, i hver af kommunerne og SUB-områ-

derne i Københavns politikreds, 2022, procent

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer

til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

165

Tryghedsundersøgelse 2022

4.16

Bornholms politikreds

Figur 4.16.1 viser, at det i Bornholms politikreds er 90,3 pct. af borgerne, der i 2022 angiver,

at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af borgere, der

angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig

ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.

Andelen af borgere i Bornholms politikreds, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil

hjælpe dem, hvis de har brug for det, er i 2022 på samme niveau som i 2021, de tre år forinden

(2017-2019 samlet set) og som i periodens fire første år (2013-2016 samlet set).

Figur 4.16.1

Borgernes tillid til politiet i Bornholms politikreds, 2013-2019 og 2021-2022, procent

100

92,8

93,4

91,4

90,8

89,9

89,5

88,3

90,3

90,2

10,3

8,8

6,0

7,0

9,2

8,6

9,5

6,1

8,8

0,7

1,3 1,3

2,2

1,3 0,0 1,0

0,3 0,9

Tillid til politiet

2013

2014

2015

Ikke tillid til politiet

2016

2017

2018

2019

Ved ikke/ønsker ikke at svare

2021

2022

Spørgsmål:

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren

svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer til

de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.

Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.

Da Bornholms politikreds alene indeholder én kommune

, udarbejdes der ikke opgørelser

over borgernes tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, fordelt efter

geografisk område.

Det bemærkes, at sandsynligheden for at påvise statistisk signifikans er begrænset i Bornholms politi-

kreds, som kun består af én kommune og derfor er baseret på en mindre stikprøve.

Beboere på Ertholmene (Christiansø og Frederiksø) kan indgå i stikprøven for Bornholms kommune.

166

Tryghedsundersøgelse 2022

Litteratur

Andersen, J., J. G. Andersen og A. Hede (2021). "Tryghed og utryghed i Danmark 2021: TrygF ondens

Tryghedsmåling 2021."

Christensen, G., M. L. Christensen, A. Winkler og M. H. Enemark (2022). Tryghed og trivsel i udsatte

boligområder. København, VIVE

Epinion (2021). Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse 21: De dybdegående analyser.

København, Københavns Kommune

Epinion (2022). Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse 22. København, Københavns

Kommune

Eurobarometer (2022). Public opinion in the European Union: Standard Eurobarometer 97

Koen, B., G. Loosveldt, C. Vandenplas og I. Stoop (2018). "Response rates in the European Social

Survey: Increasing, decreasing, or a matter of fieldwork efforts?" Survey methods: Insights from the

field: 1-12.

Massey, D. S. og R. Tourangeau (2013). "Where do we go from here? Nonresponse and social

measurement." The ANNALS of the American Academy of Political and Social Science

645(1):

222-

236.

National Enhed for Særlig Kriminalitet (2022). Rocker- og bandesituationen i Danmark: Nøgletal for

2022. København, National Enhed for Særlig Kriminalitet

Olsen, H. (1998). Tallenes talende tavshed: måleproblemer i surveyundersøgelser. København,

Akademisk Forlag.

Pedersen, M. L., M. M. Okholm og F. Balvig (2022). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2021. København, Justitsministeriet

Ribe, M. Ø. (2021). Tryghed og tillid til politi og retssystem - Danmark i forhold til andre europæiske

lande. København, Justitsministeriet

Ribe, M. Ø. (2022). Tryghedsundersøgelse 2021: en måling af trygheden og tilliden i hele Danmark, de

12 politikredse, de 98 kommuner og de særligt udsatte boligområder. København, Justitsministeriet

Rigspolitiet (2020). Politiets Tryghedsundersøgelse 2019. København, Rigspolitiet

Savage, M. og R. Burrows (2007). "The coming crisis of empirical sociology." Sociology

41(5):

885-899.

Scherg, R. H. (2016). Utrygheden finder sted: En undersøgelse af utryghed ved kriminalitet med særlig

fokus på udforskningen af

utryghedens rumlige dimensioner og miljømæssige årsager. Aalborg, Aalborg Universitet.

Stedman, R. C., N. A. Connelly, T. A. Heberlein, D. J. Decker og S. B. Allred (2019). "The end of the

(research) world as we know it? Understanding and coping with declining response rates to mail

surveys." Society & Natural Resources

32(10):

1139-1154.

Sturgis, P. (2004). "Analysing complex survey data: Clustering, stratification and weights." Social

research UPDATE

43.

167

Tryghedsundersøgelse 2022

6.1

Bilag

Bilag 1: Følgebrev i forbindelse med spørgeskemaundersøgel-

sen

168

Tryghedsundersøgelse 2022

6.2

Bilag 2: Spørgeskema

Spørgeskemaet er opdelt i blokke, der vedrører forskellige temaer. Når der i spørgeskemaet

er angivet CAWI, henviser det til, at det er en tekst, der fremgår af det webbaserede spørge-

skema. Når der står CATI, henviser det til, at det er en tekst, der læses op ved telefoninter-

views.

Svarmulighederne ”Ønsker ikke at svare” og ”Ved ikke” har i det webbaserede spørgeskema

ikke været umiddelbart tilgængelige for respondenterne, hvorfor de i spørgeskemaet neden

for er markeret med parenteser. Disse svarmuligheder er blevet tilgængelige, hvis responden-

ten har forsøgt at klikke sig videre fra spørgsmålet uden at besvare det.

Bilagstabel 6.2.1

Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2022

Blok A

Sprog

Baggrundsspørgsmål

Ønsker du at svare på dansk, engelsk eller på ara-

bisk?

Svarmuligheder

1 Dansk

2 English [Engelsk]

ةيبرعلا

[Arabisk]

4 Af-Soomali [Somali]

ودرا

[Urdu]

یسراف

[Farsi]

7 Türkçe [Tyrkisk]

Intro

CAWI

Først nogle spørgsmål om dig selv.

Kon

CATI

Jeg skal lige høre:

1 Mand

2 Kvinde

3 Andet

CATI/CAWI

Er du en mand eller en kvinde?

Alder

Hvor gammel er du?

Angiv venligst din alder i år:

8 (Ønsker ikke at svare)

9 (Ved ikke)

1 [Åbent svar]

8 (Ønsker ikke at svare)

9 (Ved ikke)

Hvem bor du sammen med?

1 Jeg bor alene

2 Ægtefælle/samlever

3 Ægtefælle/samlever samt barn/børn

4 Barn/børn

5 Forældre

6 Hos søn eller datter med dennes familie

7 Hos venner

8 Andre

98 (Ønsker ikke at svare)

99 (Ved ikke)

169

Tryghedsundersøgelse 2022

Bilagstabel 6.2.1

–

fortsat

Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2022

Hvad er din nuværende hovedbeskæftigelse?

1 Lønmodtager

2 Selvstændig erhvervsdrivende

3 Medarbejdende ægtefælle

4 Værnepligtig

5 Arbejdsløs

6 Hjemmegående uden erhvervsarbejde

7 Pensionist (pga. alder)

8 Førtidspensionist

9 Efterløns- eller fleksydelsesmodtager

10 Langtidssyg

11 Skoleelev, studerende, kursist

12 Ude af erhverv i øvrigt

98 (Ønsker ikke at svare)

99 (Ved ikke)

Hvad er din højeste gennemførte uddannelse?

1 Folkeskole

2 Gymnasial uddannelse

3 Erhvervsuddannelse (fx håndværker, gartner,

kontor- og butiksuddannelse, SOSU mm.)

4 Kort videregående uddannelse, 2-2�½ år (fx da-

tamatiker, akademi-uddannelse, tandplejer, byg-

getekniker mm.)

5 Mellemlang videregående uddannelse, 3-4�½ år

(fx bachelor, diplomuddannelse, HA, HD, lærer,

pædagog, sygeplejerske, bygningskonstruktør

mm.)

6 Lang videregående uddannelse eller forskerud-

dannelse, 5-8 år (fx kandidat, master, ph.d.,

læge mm.)

7 Anden uddannelse (fx uddannelser i forsvaret,

politi, kørelærer, lokomotivfører mm.)

8 Ingen uddannelse

98 (Ønsker ikke at svare)

99 (Ved ikke)

Hvor længe har du boet på din nuværende

adresse?

1 Mindre end �½ år

2 �½-1 år

3 1-2 år

4 2-3 år

5 3-5 år

6 Mere end 5 år

8 (Ønsker ikke at svare)

170

Tryghedsundersøgelse 2022

Bilagstabel 6.2.1

–

fortsat

Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2022

9 (Ved ikke)

Blok B

Intro_B

Frygt for kriminalitet

CATI

Nu kommer der et spørgsmål om frygt for krimi-

nalitet.

Svarmuligheder

CAWI

Frygt for kriminalitet

På en skala fra 1-7,

hvor 1 er ’jeg føler mig

grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg fø-

ler mig grundlæggende utryg i mit nabolag’,

hvor

tryg eller utryg føler du dig så?

Med nabolag menes det område, der umiddelbart

omgiver din bopæl

1 Jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag

7 Jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabo-

lag

8 (Ønsker ikke at svare)

9 (Ved ikke)

Blok F

Intro_F

Tillid til politiet

CATI

Nu kommer der et spørgsmål om tillid til politiet.

Svarmuligheder

CAWI

Tillid til politiet

Er du enig i følgende udsagn?

1 Ja

2 Nej

Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg

har brug for det.

8 (Ønsker ikke at svare)

9 (Ved ikke)

171

Tryghedsundersøgelse 2022

Bilagstabel 6.2.1

–

fortsat

Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2022

Blok G

Intro_G

Årsager til utryghed

Utryghed og frygt for kriminalitet kan forekomme

forskellige steder.

Svarmuligheder

Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende ste-

der i dit nabolag?

G1_1

I din bolig

1 Meget tryg

2 Tryg

3 Utryg

4 Meget utryg

5 Ikke relevant

6 (Ved ikke)

G1_2

På gaden

1 Meget tryg

2 Tryg

3 Utryg

4 Meget utryg

5 Ikke relevant (findes ikke i mit nabolag)

6 (Ved ikke)

G1_3

På stier

1 Meget tryg

2 Tryg

3 Utryg

4 Meget utryg

5 Ikke relevant (findes ikke i mit nabolag)

6 (Ved ikke)

G1_4

På pladser og torve

1 Meget tryg

2 Tryg

3 Utryg

4 Meget utryg

5 Ikke relevant (findes ikke i mit nabolag)

6 (Ved ikke)

G1_5

I opgange

1 Meget tryg

2 Tryg

3 Utryg

4 Meget utryg

5 Ikke relevant (findes ikke i mit nabolag)

6 (Ved ikke)

G1_6

I grønne områder, parker, legepladser

1 Meget tryg

2 Tryg

3 Utryg

172

Tryghedsundersøgelse 2022

Bilagstabel 6.2.1

–

fortsat

Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2022

4 Meget utryg

5 Ikke relevant (findes ikke i mit nabolag)

6 (Ved ikke)

G1_7

På stationer og ved stoppesteder

1 Meget tryg

2 Tryg

3 Utryg

4 Meget utryg

5 Ikke relevant (findes ikke i mit nabolag)

6 (Ved ikke)

G1_8_1

Er der andre steder i dit nabolag, hvor du føler

dig utryg?

1 Ja

2 Nej

3 (Ved ikke)

G1_8_2

Hvis ja: Hvilke andre steder føler du dig utryg?

Hvis respondenten har svaret 3 Utryg eller 4 Me-

get utryg til mindst et af spørgsmålene G1_1-

G1_7 eller 1 Ja til G1_8_1:

Hvad er de væsentligste årsager til, at du føler

dig utryg?

Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyl-

des forskellige typer af adfærd.

Nu kommer der nogle spørgsmål til typer af ad-

færd, der kan forekomme i dit nabolag.

G3_1_1

Har du oplevet hensynsløs kørsel i bil eller på

scooter, knallert mv. i dit nabolag?

1 Ja

2 Nej

3 (Ved ikke)

G3_1_2

Hvis ja: I hvilken grad gør det dig utryg?

1 I meget høj grad

2 I høj grad

3 I nogen grad

4 I mindre grad

5 Slet ikke

6 (Ved ikke)

G3_2_1

Har du oplevet grupper af børn og unge, der

hænger ud i dit nabolag?

1 Ja

2 Nej

3 (Ved ikke)

Åbent tekstfelt

173

Tryghedsundersøgelse 2022

Bilagstabel 6.2.1

–

fortsat

Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2022

G3_2_2

Hvis ja: I hvilken grad gør det dig utryg?

1 I meget høj grad

2 I høj grad

3 I nogen grad

4 I mindre grad

5 Slet ikke

6 (Ved ikke)

G3_3_1

Har du oplevet rocker- og bandeaktiviteter i dit

nabolag?

1 Ja

2 Nej

3 (Ved ikke)

G3_3_2

Hvis ja: I hvilken grad gør det dig utryg?

1 I meget høj grad

2 I høj grad

3 I nogen grad

4 I mindre grad

5 Slet ikke

6 (Ved ikke)

G3_4_1

Har du oplevet tilstedeværelse af misbrugere,

hjemløse og/eller psykisk syge i dit nabolag?

1 Ja

2 Nej

3 (Ved ikke)

G3_4_2

Hvis ja: I hvilken grad gør det dig utryg?

1 I meget høj grad

2 I høj grad

3 I nogen grad

4 I mindre grad

5 Slet ikke

6 (Ved ikke)

G3_5_1

Har du oplevet personfarlig kriminalitet i dit na-

bolag? (f.eks. vold, trusler, seksualforbrydelser)

1 Ja

2 Nej

3 (Ved ikke)

G3_5_2

Hvis ja: I hvilken grad gør det dig utryg?

1 I meget høj grad

2 I høj grad

3 I nogen grad

4 I mindre grad

5 Slet ikke

6 (Ved ikke)

G3_6_1

Har du oplevet anden kriminalitet i dit nabolag?

(f.eks. indbrud, tyveri, hærværk, salg af euforise-

rende stoffer)

1 Ja

2 Nej

3 (Ved ikke)

174

Tryghedsundersøgelse 2022

Bilagstabel 6.2.1

–

fortsat

Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2022

G3_6_2

Hvis ja: I hvilken grad gør det dig utryg?

1 I meget høj grad

2 I høj grad

3 I nogen grad

4 I mindre grad

5 Slet ikke

6 (Ved ikke)

G3_7_1

Har du oplevet andre typer af adfærd i dit nabo-

lag, der gør dig utryg?

1 Ja

2 Nej

3 (Ved ikke)

G3_7_2

Hvis ja: Hvilke andre typer af adfærd gør dig

utryg?

Åbent tekstfelt

175

Tryghedsundersøgelse 2022

6.3

Bilag 3: Stikprøve og svar

Bilagstabel 6.3.1 viser antallet af besvarelser, netto- og bruttostikprøvestørrelsen og befolk-

ningsstørrelsen i de 12 geografiske politikredse, der indgår i undersøgelsen.

Befolkningen i hvert område er opgjort af Danmarks Statistik på baggrund af CPR-registeret.

En borger skal have dansk CPR-nummer, og være fyldt 15 år pr. 1. oktober 2022 for at indgå

i populationen. Populationen opdeles efter bopælsadresse.

For populationen i hver kommune og hvert SUB-område i de enkelte politikredse er der ud-

trukket en bruttostikprøve. Bruttostikprøven rettes til kort før undersøgelsens start, og der

dannes en nettostikprøve, hvor borgere frasorteres, hvis de i mellemtiden er døde eller ud-

vandrede, hvis de har adressebeskyttelse, eller hvis de ikke har en fast adresse.

Antallet af besvarelser vedrører alene komplette besvarelser og omfatter således ikke respon-

denter, der alene har færdiggjort dele af spørgeskemaet.

Bilagstabel 6.3.1

Antal besvarelser, netto- og bruttostikprøvestørrelse og befolkningsstørrelse for politikredse i undersøgelsen, 2022

Område

Nordjyllands politikreds

Østjyllands politikreds

Midt- og Vestjyllands politikreds

Sydøstjyllands politikreds

Syd- og Sønderjyllands politikreds

Fyns politikreds

Sydsjælland- og Lolland-Falsters politikreds

Midt- og Vestsjællands politikreds

Nordsjællands politikreds

Københavns Vestegns politikreds

Københavns politikreds

Bornholms politikreds

I alt

Antal besvarel-

ser

1.984

2.294

2.454

2.436

2.305

2.588

2.199

2.245

3.080

2.577

1.422

212

25.796

Nettostikprøve

4.542

5.901

5.543

6.603

5.610

6.240

5.950

5.044

6.543

6.218

4.018

504

62.716

Bruttostik-

prøve

4.545

5.910

5.555

6.610

5.615

6.250

5.960

5.050

6.565

6.230

4.025

505

62.820

Befolkning

449.350

518.585

495.379

414.036

369.308

427.452

323.396

394.535

502.908

347.943

688.580

34.528

4.966.000

176

Tryghedsundersøgelse 2022

Bilagstabel 6.3.2 viser bortfaldet fordelt på baggrund af karakteristika ved borgerne i stik-

prøven. Tabellen viser, at bortfaldets størrelse varierer i forhold til karakteristika ved bor-

gerne i stikprøven.

Bilagstabel 6.3.2

Oversigt over bortfald, 2022

Kategori

Køn

Udfald

Mænd

Kvinder

Dansk oprindelse

Svaret

39,2 %

42,8 %

46,1 %

24,7 %

30,6 %

42,7 %

52,9 %

51,2 %

27,9 %

36,9 %

47,5 %

55,1 %

58,5 %

43,4 %

40,8 %

39,9 %

40,4 %

42,1 %

44,4 %

33,8 %

31,4 %

46,3 %

28,4 %

Bortfald

60,8 %

57,2 %

53,9 %

75,3 %

69,4 %

57,3 %

47,1 %

48,8 %

72,1 %

63,1 %

52,5 %

44,9 %

41,5 %

55,6 %

59,2 %

60,1 %

59,6 %

57,9 %

55,6 %

66,2 %

68,6 %

53,7 %

71,6 %

I alt

100 %

Herkomst

Indvandrere/efterkommere

Grundskole

Gymnasial, erhvervsfaglig

Uddannelse

KVU, MVU

Bachelor, LVU, PH.D.

1.000-150.000

150.000-250.000

Indkomst

250.000-350.000

350.000-500.000

500.000+

Nordjylland

Midtjylland

Region

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Selvstændige

Lønmodtagere

Arbejdsløse

Beskæftigelse

Studerende

Pensionister/efterlønsmodtagere

Øvrige uden for arbejdsstyrken

177

Tryghedsundersøgelse 2022

6.4

Bilag 4: Vægte

Bilagstabel 6.4.1 illustrerer betydningen af at anvende vægte til at korrigere for undersøgel-

sesdesignet og for bortfaldet. Tabellen viser flere af undersøgelsens overordnede resultater

fra afsnit 3.1 og 4.1 om hele Danmark med og uden anvendelse af vægte.

Bilagstabel 6.4.1

Betydningen af at anvende vægte, hele Danmark, 2022

Uvægtet

Andel, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag

Andel, der er utrygge

i deres egen bolig

på gaden

på stier

på pladser og torve

i opgange

i grønne områder, parker, legepladser

på stationer og ved stoppesteder

andre steder i deres nabolag

Andel, der har oplevet

hensynsløs kørsel

heraf meget utryg derved

grupper af børn og unge, der hænger ud

heraf meget utryg derved

rocker- og bandeaktiviteter

heraf meget utryg derved

tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge

heraf meget utryg derved

personfarlig kriminalitet

heraf meget utryg derved

anden kriminalitet

heraf meget utryg derved

andre typer af adfærd, der gør dem utrygge

Andel, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det

88,3 %

1,8 %

6,9 %

17,2 %

8,0 %

11,4 %

10,0 %

20,7 %

8,1 %

58,7 %

24,9 %

41,3 %

15,4 %

10,6 %

46,9 %

25,9 %

21,0 %

10,7 %

48,5 %

49,8 %

25,0 %

6,9 %

86,5 %

Vægtet

88,6 %

1,5 %

6,7 %

17,8 %

7,4 %

10,5 %

10,2 %

22,1 %

8,3 %

58,7 %

24,9 %

42,0 %

12,4 %

9,9 %

42,3 %

29,1 %

19,7 %

10,5 %

49,4 %

49,0 %

24,2 %

6,9 %

86,7 %

178

Tryghedsundersøgelse 2022

6.5

Bilag 5: SUB-områder

Af Bilagstabel 6.5.1 fremgår alle de boligområder, hvorfra der igennem årene har været

indsamlet data til undersøgelsen.

Hvis boligområdet er markeret med et X, så har det været et SUB -område i det givne år, og

der har været indsamlet data i boligområdet.

Hvis boligområdet er markeret med en -, så var boligområdet ikke et SUB-område i det

givne år, men der har alligevel været indsamlet data for området i dette år.

Bilagstabel 6.5.1

Boligområder, hvorfra der har været indsamlet data til undersøgelsen

Område

Politikreds

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2022

Sebbersund-

vej/Aggersund-

vej/Feggesundvej

Sallingsundvej

Saltumvej

Kildeparken

Løvvangen

Bispehaven

Gelleruppar-

ken/Toveshøj

Herredsvang

Havrevej

Houlkærvænget

Gullestrup

Resedavej/Nørre-

vang II

Munkebo

Skovparken

Korskærparken

Søndermarks-

vej/Sønderparken

Sundparken

Løget By

Nordjyllands poli-

tikreds

Nordjyllands poli-

tikreds

Nordjyllands poli-

tikreds

Nordjyllands poli-

tikreds

Nordjyllands poli-

tikreds

Østjyllands politi-

kreds

Østjyllands politi-

kreds

Østjyllands politi-

kreds

Midt- og Vestjyl-

lands politikreds

Midt- og Vestjyl-

lands politikreds

Midt- og Vestjyl-

lands politikreds

Midt- og Vestjyl-

lands politikreds

Sydøstjyllands

politikreds

Sydøstjyllands

politikreds

Sydøstjyllands

politikreds

Sydøstjyllands

politikreds

Sydøstjyllands

politikreds

Sydøstjyllands

politikreds

179

Tryghedsundersøgelse 2022

Bilagstabel 6.5.1

Boligområder, hvorfra der har været indsamlet data til undersøgelsen

Finlandsparken

Stengårdsvej

Sydøstjyllands

politikreds

Syd- og Sønder-

jyllands politi-

kreds

Syd- og Sønder-

jyllands politi-

kreds

Syd- og Sønder-

jyllands politi-

kreds

Fyns politikreds

Sydsjællands og

Lolland-Falsters

politikreds

Sydsjællands og

Lolland-Falsters

politikreds

Sydsjællands og

Lolland-Falsters

politikreds

Sydsjællands og

Lolland-Falsters

politikreds

Sydsjællands og

Lolland-Falsters

politikreds

Midt- og Vest-

sjællands politi-

kreds

Midt- og Vest-

sjællands politi-

kreds

Midt- og Vest-

sjællands politi-

kreds

Midt- og Vest-

sjællands politi-

kreds

Midt- og Vest-

sjællands politi-

kreds

Midt- og Vest-

sjællands politi-

kreds

Nordsjællands

politikreds

Nordsjællands

politikreds

Nordsjællands

politikreds

Nordsjællands

politikreds

Hedelundgårdpar-

ken

Kærhaven og Nø-

rager

Vollsmose

Solbakken

Ringparken

Motalavej

Sydbyen

Parkvej

Lindholm

Askerød

Ellemarken

Karlemosen

Æblehaven/Røn-

nebærparken

Agervang

Ladegårdsparken

Farum Midt-

punkt****

Egedalsvænge og

engene

Nivåhøj/Islands-

højparken

Østervang

180

Tryghedsundersøgelse 2022

Bilagstabel 6.5.1

Boligområder, hvorfra der har været indsamlet data til undersøgelsen

Nøjsomhed

Vapnagaard

Heimdalsvej

Gadehavegård

Nordsjællands

politikreds

Nordsjællands

politikreds

Nordsjællands

politikreds

Københavns

Vestegns politi-

kreds

Københavns

Vestegns politi-

kreds

Københavns

Vestegns politi-

kreds

Københavns

Vestegns politi-

kreds

Københavns

Vestegns politi-

kreds

Københavns

Vestegns politi-

kreds

Københavns

Vestegns politi-

kreds

Københavns

Vestegns politi-

kreds

Københavns

Vestegns politi-

kreds

Københavns poli-

tikreds

Københavns poli-

tikreds

Avedøre Stati-

onsby

Friheden

Værebroparken

Høje Gladsaxe

Hjortegården

Hedeparken/Mag-

leparken

Kærene

Vildtbanegård 1 og

Indre Nørre-

bro/Blågården*

Ydre Nørre-

bro/Mjølnerpar-

ken inkl. Hothers

plads*

Tingbjerg - Husum

Nord

Folehaven

Remisevæn-

get/Remisevænget

og Hørgården*

Holmblads-

gade/Støberigår-

den

Københavns poli-

tikreds

Københavns poli-

tikreds

Københavns poli-

tikreds

Københavns poli-

tikreds

Note: De områder, der er markeret med asterisker, fik ændret deres geografiske afgrænsning betydeligt i 2017. Der er meget stor forskel

på områdernes geografi og indbyggertal før og efter denne ændring. Det bemærkes, at der også derudover kan forekomme ændringer af

den geografiske afgrænsning af de enkelte områder fra år til år.

181

Tryghedsundersøgelse 2022

En måling af trygheden og tilliden til politiet i hele Danmark, i politikredsene, i de 98 kommuner og i de

særligt udsatte boligområder

Forfatter

Malthe Øland Ribe

Dato

Maj 2023

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-94425-06-3

182

Tryghedsundersøgelse 2022