REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 225
Offentligt

Retssikkerhed, regelforenkling

og ressourcer

54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig

Forslagskatalog fra HK Stat om

genopretning af straffesagskæden

i et administrativt og sagsbehandlende

perspektiv

Afrapportering fra arbejdsgruppe

nedsat af HK Stat i samarbejde med

HK Politiet og anklagemyndigheden,

HK Danmarks Domstole og HK-netværk i Kriminalforsorgen

Maj 2023

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Indholdsfortegnelse

Introduktion

–

54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig .................................... 3

Arbejdsgruppens opdrag og sammensætning .......................................................................... 7

Afsnit 1. Generelle og tværgående forslag mv.: .........................................................................8

Afsnit 2. Forslag vedrørende politiets og anklagemyndighedens område ......................... 19

Afsnit 3. Forslag vedrørende domstolenes område ............................................................... 22

Afsnit 4. Forslag fra Kriminalforsorgens område ..................................................................... 25

Bilag 1: Oversigt over forslag ....................................................................................................... 28

Bilag 2: Uddybning af forslag 14 om § 808 mv. .......................................................................... 31

Bilag 3: Uddybning af arbejdsgange vedr. forslag 15 om behandlingsdomme mv. .......... 32

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Introduktion

–

54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig

Lange sagsbehandlingstider, mangel på personale og utilstrækkelige ressourcer

udfordrer hele straffesagskæden og andre dele af justitsområdet.

HK Stat ønsker at være med til at løse de aktuelle og akutte problemer. Fordi et velfungerende

retsvæsen og fængselsvæsen er grundpiller i retsstaten og i velfærdssamfundet. Og fordi

vores medlemmer i politi og anklagemyndighed, ved domstolene og i Kriminalforsorgen har

konstruktive løsningsforslag på baggrund af praktisk erfaring med arbejdsgange og flaskehalse

i opgaveløsningen.

Derfor præsenterer vi 54 forslag, der kan være en del af løsningen og bidrage til at:

nedbringe domstolenes lange sagsbehandlingstider

afbøde Kriminalforsorgens akutte mangel på fængselsbetjente og presset på

fængselsvæsenet generelt

sikre et endnu mere velfungerende politi og anklagemyndighed.

Forslagene er blevet til i samarbejde mellem HK Stat, fagforeningens landsklubber, tillidsfolk og

medlemmer på området. En arbejdsgruppe har siden september 2022 udarbejdet både

spørgsmål og forslag til, hvordan den pressede straffesagskæde kan gøres mere smidig for at

nedbringe sagsbehandlingstiderne og personalemanglen, samtidig med at retssikkerheden

bevares. Forslagene skal ses som et konstruktivt supplement til den helt nødvendige tilførsel af

økonomiske ressourcer til området.

Politiet, anklagemyndigheden, domstolene og Kriminalforsorgen er andet og mere end jurister,

politibetjente og fængselsbetjente. Alle faggrupper bidrager til løsningen af de aktuelle

udfordringer. HK Stats medlemmer står for en central del af opgavevaretagelsen og

sagsproduktionen på hele ministerieområdet.

Kataloget rummer forslag direkte rettet mod henholdsvis politiet og anklagemyndigheden,

domstolene og Kriminalforsorgen. Desuden præsenterer vi forslag til løsning af problemerne på

tværs af straffesagskæden. Blandt rækken af 54 forslag fremhæver vi kort:

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Sæt gang i opgaveglidning i hele straffesagskæden

Frigør arbejdstid til blandt andre dommere, politifolk og anklagere ved at lade andre faggrupper

administrere og sagsbehandle.

’Rette

kompetencer til rette opgaver’ kalder vi den måde at

fordele arbejdet på. Og det er et vigtigt princip, som kan medvirke til at optimere

straffesagskæden og nedbringe domstolenes og politiets lange sagsbehandlingstider inden

for visse sagskategorier og lette presset på fængselsvæsenet generelt og den akutte mangel

på fængselsbetjente i særdeleshed.

HK’ere vil kunne løfte en

række opgaver på tværs af straffesagskæden, som faggruppen i dag

allerede varetager helt eller delvist. HK’erne vil også kunne efteruddannes til at løfte øvrige

opgaver. Vi foreslår at styre økonomien, så de givne ressourcer ikke er øremærket en bestemt

faggruppe. Overvej eksempelvis at droppe normtallet for politibetjente. Eller indfør alternativt

en minimumsnorm for antallet af administrativt ansatte. Målet skal være at undgå, at

politibetjente og andre faggrupper unødigt udfører administrative opgaver. Skal sådan en

opgave lykkes, er det naturligvis en forudsætning at tilføre flere ressourcer til de

personalegrupper, der overtager opgaver fra andre. Arbejdstempoet er i forvejen højt i alle dele

af straffesagskæden.

Indgå robuste og langsigtede flerårsaftaler

Fremtidige politiske flerårsaftaler bør være langsigtede og helhedsorienterede. Og glem ikke

fokus på de administrative og sagsbehandlende processer

–

uden nye grønthøsterbesparelser i

form af fx omprioriteringsbidrag. At løse problemerne i straffesagskæden kræver både ro om de

nødvendige bevillinger, langtidsplanlægning og blik for sammenhængene mellem opgaverne i

alle kædens led. Det viser erfaringerne.

Der er tæt sammenhæng mellem at opfylde de politiske ambitioner på et givent område og de

tilhørende administrative og sagsbehandlende processer. Hvis der fx er et politisk ønske om

mere politi, kortere sagsbehandlingstider og hårdere straffe, kræver det, at det administrative

og sagsbehandlende setup kan matche disse prioriteringer. Det er fx ikke tilstrækkeligt at

tilføre flere dommere eller politibetjente uden at indtænke behovet for mere administrativ og

sagsbehandlende understøttelse.

Gør det lettere at beramme sager med en digital kalender

Retterne bruger mange ressourcer på at koordinere i forhold til advokaternes muligheder for at

møde i retten

–

særligt i sager med mange tiltalte og mange advokater. Overvej derfor i

samarbejde med advokaterne at etablere en sikkerhedsmæssig forsvarlig adgang til dele af

advokaternes kalendere for at få indblik i deres mulighed for at kunne møde i retten. Eller udvikl

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

en anden digital model, som kan lette koordineringsopgaven for retterne. Det kan også

overvejes, om en sådan digital berammelsesmodel også kan bruges til berammelse med politi

og anklagemyndighed.

Lad HK’ere varetage de administrative funktioner i

politiet og anklagemyndigheden

Politiuddannede medarbejdere skal løse de politiopgaver, de er uddannet til, mens HK’erne

løser de administrative opgaver, som de har den rette baggrund for at udføre. Borgerne

forventer, at politiet håndterer deres anmeldelser og henvendelser hurtigt og professionelt.

Her byder HK’erne allerede ind, men fx registrering og indledende behandling af sager om

internetsvindel kræver flere ressourcer. Der er stadig politibetjente, der beskæftiger sig med

administrativt arbejde i forskellige funktioner. Det er ikke nogen hensigtsmæssig udnyttelse af

ressourcerne, hverken de faglige eller de økonomiske. Det handler ikke kun om politifaglighed,

men om faglighed i politiet.

Også på anklagemyndighedens område kan der med fordel flyttes opgaver fra anklagere til

administrative medarbejdere

Brug af civile anklagere

Brug af civile anklagere vil kunne gøre en forskel. Aktuelt drøfter HK Politiet og

anklagemyndigheden med Rigsadvokaten,

hvordan HK’ere kan kompetenceudvikles til at møde

i retten i mindre, ukomplicerede sager. Det vil frigøre ressourcer fra de juridiske medarbejdere

til at løse større og mere komplicerede sager. Tilsvarende bør mulighederne for at bruge civile

efterforskere, fx i sager om økonomisk kriminalitet, udnyttes i højere grad.

Lad kontorpersonale klare udvalgte dele af sagernes behandling ved domstolene

På domstolenes område stiller vi en række forslag, som er blevet til i et fælles analysearbejde

mellem HK Danmarks Domstole og Domstolsstyrelsen. Blandt mange forslag foreslår den fælles

rapport fra analysearbejdet at lade kontorpersonale ved retterne forestå disse opgaver:

Selvstændig protokollering i sager, hvor der vurderes at være behov herfor

Telefonmøder med henblik på berammelse af civile sager og straffesager

Udkast til fortegnelse i småsager

Sagsforberedelse frem til afsigelse af udeblivelsesdom i civile sager.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Før aftalen om at frigøre tid til fængselsbetjentes kerneopgaver ud i livet

Også på Kriminalforsorgens område foreslår vi at efterleve princippet om rette kompetencer til

rette opgaver. Politikerne har allerede med flerårsaftalen på området fastslået, at den store

mangel på fængselsbetjente på kort sigt ikke kan løses alene ved at ansætte flere betjente. I

stedet skal det sikres, at fængselsbetjentene får mere tid til at udføre deres kerneopgave frem

for at bruge tiden på fx administrativt arbejde. Dette tiltag bør implementeres snarest muligt i

en tid med voldsom mangel på fængselsbetjente. For at gennemføre tiltaget skal der ansættes

flere HK’ere. Arbejdspresset for de ansatte er allerede højt.

Digitale forbedringsmuligheder og øget samarbejde

Kataloget indeholder også en række forslag til digitale forbedringsmuligheder. Det vil fx lette

både Kriminalforsorgens og politiets arbejde, hvis der kan etableres en mere digital model for

høringer i forbindelse med udgang fra fængsler, prøveløsladelse mv. Kataloget indeholder også

forslag om øget samarbejde på tværs med henblik på at lette sagsgangene, fx i form af øget

vidensdeling.

Disse og katalogets øvrige konkrete forslag er uddybet og begrundet på de følgende sider.

Først

generelle og tværgående forslag

, så forslag omkring

digitale forbedringsmuligheder på

tværs

såsom datafølgeseddel-udveksling, øvrig udveksling, samarbejde mv. Derefter følger

forslag vedrørende

politiets og anklagemyndighedens område

. Så

forslag på domstolens

område

og til sidst forslag, der vedrører

Kriminalforsorgen

. Indholdsfortegnelsen bagerst giver

overblik over samtlige forslag.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved analysechef i HK Stat Thomas Lynge Madsen på

[email protected]

eller mobil 61 55 44 65.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Arbejdsgruppens opdrag og sammensætning

HK Stats arbejdsgruppe består af ressourcepersoner på tværs af straffesagskæden i

samarbejde med landsklubberne HK Politiet og anklagemyndigheden og HK Danmarks Domstole

samt HK-netværk på Kriminalforsorgens område. Arbejdsgruppen havde det første møde

fredag den 30. september 2022.

Arbejdsgruppen skal supplere og kvalificere det igangværende arbejde med straffesagskæden

hos myndighederne og på politisk plan i forhold til flerårsaftaler mv. samt i forhold til Thomas

Rørdam-udvalgets arbejde. Arbejdsgruppen er også nedsat som opfølgning på et møde med

justitsministeren medio 2022, hvor ministeren efterspurgte input til straffesagskæden.

Deltagerne har stor viden om de administrative og sagsbehandlende processer på tværs af

straffesagskæden og kender HK’ernes opgaver og faglighed.

Fra domstolsområdet deltager formanden for HK Danmarks Domstole Kate Kengen

samt Marianne Kjølbye og Anne-Mette Kvist Simonsen.

Fra politiet og anklagemyndighedens område deltager formand for HK Politiet og

anklagemyndigheden Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen, Michael Erhardsen, nuværende

formand for HK MidtVest og indtil for nylig næstformand for HK Politiet og

anklagemyndigheden, og Helle Holm Nørregaard fra lederområdet.

Fra Kriminalforsorgens område deltager Susan Elling Ridderstrøm og Jane Kirstine

Christiansen.

Fra HK Stats sekretariat deltager HK Stats næstformand, Ulla Moth-Lund Christensen,

som politisk ansvarlig, mens analysechef Thomas Lynge Madsen bistår arbejdet.

Katalogets temaer, forslag, overvejelser og spørgsmål fra arbejdsgruppen skal naturligvis

behandles i ministeriet og de relevante myndigheder mv. med henblik på yderligere

kvalitetssikring. Det er i den forbindelse ikke i fuldt omfang vurderet, om de nye systemer, som

er på vej på nogle af områderne, tager højde for katalogets forslag

–

herunder fx forslagene

omkring datafølgeseddel mv. Det skal også vurderes, i hvilket omfang forslagene allerede

indgår i det aktuelle arbejde med at genoprette straffesagskæden.

Som nævnt i introduktionen er det vigtigt at pointere, at nogle af tiltagene

–

særligt i

opstartsfasen

–

vil kræve tilførsel af økonomiske ressourcer, og at myndighederne giver tid og

rum til, at relevante medarbejdere kan deltage i udviklingstiltagene.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Afsnit 1. Generelle og tværgående forslag mv.:

Generelle forslag om optimering af opgaveløsning mv.

1. Nedsættelse af formel arbejdsgruppe på tværs af straffesagskæden

–

med særligt fokus

på de administrative og sagsbehandlende processer, arbejdstilrettelæggelse mv.

HK Stats arbejdsgruppe har jf. dette katalog undersøgt diverse processer mv. i forhold til

straffesagskæden med henblik på Justitsministeriets videre vurdering. Der er dog behov for

yderligere tiltag. HK Stats arbejdsgruppe foreslår derfor, at Justitsministeriet nedsætter en

formel arbejdsgruppe på tværs af straffesagskæden med særligt fokus på de administrative og

sagsbehandlende processer. I arbejdsgruppen bør der indgå medarbejdere og

ressourcepersoner fra de relevante myndigheder med konkret kendskab til de administrative

og sagsbehandlende processer ud over øvrige deltagere. Det bør også overvejes, om der kan

indgå eller inddrages

ressourcepersoner fra straffesagskædens ”eksterne”

aktører, fx

advokaterne (se senere). HK Stat, landsklubberne og tillidsfolk bidrager gerne i et sådant

arbejde. En sådan arbejdsgruppe kan fx se på følgende emner i samarbejde med ministeriet (se

uddybning nedenfor):

•

Kortlægning og gennemgang af allerede igangsatte analyser og initiativer i et

administrativt og sagsbehandlende perspektiv med henblik på vurdering af potentiale.

Sagsgange og processer

på tværs

af myndighederne i straffesagskæden mv. i et

administrativt og sagsbehandlende perspektiv.

Sagsgange og processer

internt

på de enkelte områder.

Kontakt- og samarbejdsflader uden for Justitsministeriets område og forbedringstiltag i

den forbindelse.

Den mest hensigtsmæssige arbejdstilrettelæggelse og opgavefordeling.

Administrative og sagsbehandlende tiltag i forbindelse med udarbejdelse og/eller

implementering af flerårsaftaler.

På domstolsområdet vil arbejdsgruppen kunne supplere Rørdam-udvalgets arbejde, som

særligt fokuserer på tiltag, der kræver et særligt juridisk og retssikkerhedsmæssigt

analysearbejde, og indgå i arbejdet med udarbejdelsen af flerårsaftaler eller i forbindelse med

implementering heraf. Det samme gælder i forhold til politiets og anklagemyndighedens og

Kriminalforsorgens flerårsaftaler.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

2. Kortlægning og gennemgang af allerede igangsatte analyser og initiativer

–

i et

administrativt og sagsbehandlende perspektiv

HK Stats arbejdsgruppe har bemærket, at der igennem en længere årrække har været igangsat

en række initiativer i forhold til straffesagskæden i ministeriet, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

domstolene, Kriminalforsorgen mv. Arbejdsgruppen finder, at der kan være behov for en

kortlægning og gennemgang af disse initiativer med særligt fokus på de administrative og

sagsbehandlende processer mv. Det kan ske med henblik på at vurdere, om der fortsat kan

være forbedringspotentialer i initiativerne

–

også på tværs

–

i forbindelse med udarbejdelse

eller implementering af flerårsaftalerne og generelt. Dette arbejde kunne med fordel ske

gennem inddragelse af den foreslåede arbejdsgruppe under Justitsministeriet, såfremt en

sådan arbejdsgruppe nedsættes.

3. Yderligere undersøgelse af sagsgange og processer på tværs af myndighederne

–

i et

administrativt og sagsbehandlende perspektiv

HK Stats arbejdsgruppe finder endvidere, at Justitsministeriet bør have et endnu større fokus

på sagsgange og processer på tværs af myndighederne i straffesagskæden i et administrativt

og sagsbehandlende perspektiv

– herunder overgange, ”tilbageløb” af sager,

hvor sager går i

ring mv.,

og et særligt blik for, hvornår myndighederne ”støder

sammen”, og hvordan vi gøre det

bedre på tværs af straffesagskædens myndigheder. I den forbindelse kunne der fx iværksættes

nogle projekter, hvor de enkelte processer blev belyst mv. Arbejdsgruppen har identificeret

nogle mulige forbedringstiltag i den forbindelse, som fremgår af kataloget, men emnet kan også

med fordel adresseres af den foreslåede arbejdsgruppe under Justitsministeriet, såfremt en

sådan gruppe nedsættes.

4. Fornyet vurdering af sagsgange og processer internt på de enkelte områder

–

i et

administrativt og sagsbehandlende perspektiv

Ud over fokus på det tværgående arbejde foreslår arbejdsgruppen, at ministeriet i samarbejde

med de underlagte myndigheder sætter endnu mere fokus på, hvordan processer, sagsgange

mv. kan gøres smidigere internt på de enkelte områder gennem inddragelse af medarbejdere og

øvrige ressourcepersoner på områderne. Herunder hvordan de administrative og

sagsbehandlende processer kan være mere smidige. Arbejdsgruppen har identificeret nogle

mulige forbedringstiltag i den forbindelse, som fremgår af kataloget, men emnet kan med fordel

italesættes generelt over for myndighederne, og den foreslåede arbejdsgruppe under

Justitsministeriet vil også kunne anvendes til dette formål, såfremt en sådan gruppe

nedsættes.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

5. Undersøgelse af kontakt- og samarbejdsflader uden for Justitsministeriets område

Arbejdsgruppen foreslår også, at der skal være et endnu større fokus på de eksterne

kontaktflader, som der findes i straffesagskæden. Fx indgår aktører såsom advokathuse,

Færdselsstyrelsen og mange andre aktører også i straffesagskædens processer og

kontaktflader, og der bør således fokuseres på, hvordan samarbejdet med disse aktører kan

smidiggøre straffesagskæden. Arbejdsgruppen har identificeret nogle mulige forbedringstiltag

i den forbindelse, som fremgår af kataloget, men der kan med fordel ske en større inddragelse

af aktørerne samt inddragelse af den foreslåede arbejdsgruppe under Justitsministeriet.

6. Opgaveglidning i hele straffesagskæden

Arbejdsgruppen foreslår, at der på tværs af hele straffesagskæden (og de øvrige sagskæder)

igangsættes et forstærket fokus på områder, hvor administrative, sagsbehandlende opgaver

mv. i straffesagskæden kan overdrages fra andre faggrupper. Det skal ske med henblik på at

frigøre fx dommertid, politifaglig tid, anklagertid mv. og dermed nedbringe

sagsbehandlingstiderne mv. Der kan i den forbindelse tages udgangspunkt i allerede

eksisterende materiale, der identificerer relevante opgaver i form af egentlige opgavekataloger

på områderne (se senere) for hhv. politiets og anklagemyndighedens område, domstolenes

område samt materiale fra Kriminalforsorgen i forbindelse med flerårsaftale-forhandlingerne.

Dette materiale bør implementeres samt opdateres løbende.

Rette kompetencer til rette opgaver er et vigtigt princip, som kan medvirke til at optimere

straffesagskæden og nedbringe domstolenes og politiets lange sagsbehandlingstider inden

for visse sagskategorier og Kriminalforsorgens akutte mangel på fængselsbetjente og et

presset fængselsvæsen i det hele taget. Politiet, anklagemyndigheden, domstolene og

Kriminalforsorgen er andet og mere end jurister, politibetjente og fængselsbetjente.

HK’ere vil

således kunne løfte en række opgaver på tværs af straffesagskæden,

som HK’erne i dag

allerede varetager helt eller delvist, og vil også kunne efteruddannes til at løfte øvrige opgaver.

Der bør i den forbindelse være et særligt fokus på økonomistyringen på området, hvor de givne

ressourcer ikke bør være ”låste”

til bestemte faggrupper. Det bør også overvejes, om der enten

ikke længere skal være et normtal for antal politibetjente, der låser ressourcerne, eller

alternativt opstilles et minimums-normtal for administrativt ansatte, så politibetjente ikke

udfører administrative opgaver i stedet for politifaglige. En vigtig forudsætning for

opgaveglidning er som udgangspunkt, at der er tilføres flere ressourcer til de

personalegrupper, der overtager opgaverne, da der i forvejen er et højt arbejdstempo på

områderne.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

7. Nye opgaver bør vurderes i et administrativt og sagsbehandlende perspektiv mv.

Der sker løbende interne opgaveforandringer på Justitsministeriets område, og der tilføres

også opgaver fra andre ministerier. Arbejdsgruppen finder, at der i endnu højere grad skal være

fokus på den mest hensigtsmæssige opgaveløsning i forhold til nye opgaver på det

administrative og sagsbehandlende område, som tilføres og/eller opstår i forbindelse med

straffesagskædens processer. Der bør også være et stort fokus på, om de nødvendige

ressourcer, der skal til for at løfte opgaven, rent faktisk følger med. Dette bliver særligt relevant

i forhold til flerårsaftaler og/eller i forbindelse med ressortomlægninger og/eller omlægninger i

forbindelse med optimering af straffesagskæden. Rette kompetencer til rette opgaver er også

her et vigtigt princip med henblik på at sikre, at ressourcerne anvendes mest fornuftigt og

ansvarligt.

8. Nye systemer på Justitsministeriets område

Arbejdsgruppen foreslår, at der skal være et endnu stærkere fokus på nye og/eller allerede

eksisterende systemer på tværs af straffesagskæden, og hvordan de fungerer sammen på

tværs med henblik på at finde forbedringer på områderne og/eller tilstrækkelig finansiering i

den forbindelse. Tiltagene skal naturligvis ske inden for rammerne af magtens tredeling

–

fx i

forhold til adskillelse af efterforsknings- og anklagedelen samt på tværs. Der bør også være et

stort fokus på at undgå, at it-systemerne er ude af drift i kortere og længere perioder, da det

hæmmer produktiviteten og effektiviteten og har negative konsekvenser på tværs af kæden.

9. Effektiv arbejdstilrettelæggelse og opgaveløsning

–

gennem anvendelsen af princippet

om rette kompetencer til rette opgaver

HK Stats arbejdsgruppe finder, at der på tværs af straffesagskæden kan arbejdes endnu mere

fokuseret på den mest effektive arbejdstilrettelæggelse og opgaveløsning. HK har i den

forbindelse fået en økonomistyringsprofessor til at belyse, hvordan driftsøkonomiske modeller

kan anvendes i arbejdstilrettelæggelsen. Denne tænkning vil givetvis kunne bidrage til en mere

smidig straffesagskæde internt og på tværs. Den pågældende professor har efterfølgende

udgivet en artikel om emnet jf. link

10. Langsigtede, helhedsorienterede og robuste flerårsaftaler i fremtiden

–

med fokus på

de administrative og sagsbehandlende processer uden nye grønthøstere

I lyset af erfaringerne gennem årene på de respektive områder foreslår arbejdsgruppen, at de

kommende politiske flerårsaftaler (og fornyelsen heraf) skal være langsigtede,

helhedsorienterede og robuste samt have et stærkt fokus på de administrative og

Effektiv opgaveløsning med de rette kompetencer til de rette opgaver (pnbukh.com)

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

sagsbehandlende processer. Derudover bør nye grønthøstere såsom omprioriteringsbidrag

undgås:

Behovet for langsigtede flerårsaftaler skyldes, at alle områderne har et stort behov for

langsigtet planlægning, da udfordringerne på områderne kræver et langt, sejt træk, hvis de skal

løses.

Der er også behov for, at flerårsaftalerne på de respektive områder anlægger et

helhedsorienteret perspektiv på tværs af straffesagskæden, således at der er et endnu større

blik for, at de elementer, der aftales på fx politiets område, alt andet lige vil påvirke de øvrige

områder

–

og omvendt. Straffesagskæden har således en tæt sammenhæng på tværs.

Det er også vigtigt, at flerårsaftalerne har et stærkt fokus på det administrative og

sagsbehandlende setup, da der er en tæt sammenhæng mellem opfyldelsen af de politiske

ambitioner på et givent område og de tilhørende administrative og sagsbehandlende

processer: Hvis der fx er et politisk ønske om mere politi, kortere sagsbehandlingstider og

hårdere straffe mv., kræver det, at det administrative og sagsbehandlende setup kan matche

disse prioriteringer, hvis ambitionerne skal indfris. Det er fx ikke tilstrækkeligt at tilføre flere

dommere eller politibetjente til et givent område uden at indtænke, at dette medfører et behov

for mere administrativ og sagsbehandlende understøttelse. Det medfører også, at der fx bør

være fokus på optaget af elever på det administrative område med henblik på at sikre

rekrutteringen til området.

Endelig bør justitsområdet på tværs af straffesagskæden friholdes for nye grønthøstere og

omprioriteringsbidrag i de kommende aftaler og fornyelsen heraf. Det skyldes bl.a., at

justitsområdet er præget af, at særlige faggrupper enten er bestemt ved lov (dommerne) eller

mere eller mindre faste normative eller politiske forventninger/krav om et givent antal

politibetjente, fængselsbetjente mv., som i øvrigt typisk er ansat som tjenestemænd med høj

ansættelsessikkerhed. Det medfører typisk, at besparelser i langt overvejende grad kun kan

påvirke administrative medarbejdere og ikke dommere og uniformeret personale. Vi har derfor

historisk set, at besparelserne har ramt administrativt personale, hvilket har overbebyrdet

andre faggrupper såsom dommere med administrative opgaver til stor skade for ventetiderne

mv. Derfor bør der fremadrettet ikke være sådanne besparelser i flerårsaftalerne.

Personalegrupperne bidrager nu og i fremtiden i høj grad til at finde mere effektive måder at

løse opgaverne på

–

men grønthøstere er ikke vejen frem, viser de historiske erfaringer.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Forslag om digitale forbedringsmuligheder på tværs såsom datafølgeseddel-

udveksling, øvrig udveksling, samarbejde mv.

11. Indarbejd Kriminalregisteret i politiets og Kriminalforsorgens datafølgeseddel-

udveksling (eller anden digital forbedringsmulighed)

Det foreslås at overveje, om Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) kan indgå i

politiets og Kriminalforsorgens datafølgeseddel-udveksling, eller at der tilvejebringes anden,

digital forbedringsmulighed. Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) sender således i dag meddelelse

pr. mail til Kriminalregisteret om fx længstetids udløb i betingede samfundstjenestedomme

samt administrativ forlængelse af længstetid i samfundstjenestedomme. I stedet for at

informationerne som i dag sendes pr. mail, bør det undersøges, om det vil være

hensigtsmæssigt at sende beskederne elektronisk via datafølgeseddel, eller om der kan findes

en anden, mere hensigtsmæssig løsning. Det Centrale Kriminalregister administreres i dag af

12. KiF, Færdselsstyrelsen og mini-pus-anmodninger: Overvej et styrket samarbejde

mellem Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) og Færdselsstyrelsen om mini-pus-anmodninger

(overtrædelse af færdselsloven) gennem brug af datafølgeseddel (eller anden digital

forbedringsmulighed)

Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) modtager såkaldte mini-pus-anmodninger

(personundersøgelser jf. retsplejelovens § 808) fra Færdselsstyrelsen (overtrædelse af

færdselsloven) pr. mail. Sagen skal således oprettes manuelt i KiF. Samtidig skal det sikres, at

den færdige undersøgelse skal returneres pr. mail til Færdselsstyrelsen. En øget brug af

datafølgeseddel ville givetvis frigøre tid og styrke processen, og det bør således undersøges,

om der kan ske en øget brug af datafølgeseddel, eller om der kan findes en anden, mere

hensigtsmæssig løsning.

13. Betingede domme fra politiet til KIF: Anvend erfaringerne med elektronisk overførsel af

betingede domme fra politiet til Klientsystemet i Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) via

datafølgeseddel generelt

Udrulningen af betingede domme fra politiet til KiF via datafølgeseddel til Klientsystemet i KiF

testes og udrulles efter det oplyste den 28. juni 2023. Erfaringerne herfra kan anvendes i

arbejdet med de øvrige tiltag i dette katalog omkring datafølgesedler.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

14. Statsadvokaten, KiF og § 808-undersøgelser i ankesager: optimering af samarbejdet

mellem statsadvokaten og Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) om § 808-undersøgelser i

ankesager

Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) har en stor samarbejdsflade med statsadvokaten, idet

statsadvokaturen beder om de såkaldte § 808-undersøgelser til deres ankesager om den

sigtedes/tiltaltes personlige forhold (retsplejeloven

–

se senere). Disse dokumenter bliver i dag

sendt pr. mail, hvorved det administrative personale hos KiF skal oprette sagen manuelt. Det

bør undersøges, om disse processer kan optimeres i dialog mellem statsadvokaten og KiF i

samarbejde med medarbejdere med administrativ viden på området. Det ville mindske

tidsforbruget og gøre arbejdsprocesserne mere smidige (se bilag 2 for uddybning).

15. Statsadvokaten, KiF og behandlingsdomme/foranstaltninger: Overvej et mere optimalt

samarbejde mellem statsadvokaten og Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) om

behandlingsdomme/foranstaltninger gennem brug af datafølgeseddel (eller anden digital

forbedringsmulighed)

Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) har et ganske omfangsrigt samarbejde med statsadvokaten i

forhold til de sager, hvor en tiltalt har fået en behandlingsdom/foranstaltning. Statsadvokaten

skal i den forbindelse hvert år spørge KiF/det retspsykiatriske hospital, hvorvidt dommen skal

ændres/ophæves eller fortsættes (”statsadvokat-høringer”). Det foreslås, at disse høringer

baseres på brug af datafølgeseddel (eller om der kan findes en anden, mere hensigtsmæssig

løsning), hvilket vil kunne være tidsbesparende.

I dag forholder det sig således, at statsadvokaten indledningsvis sender en anmodning om

udtalelse til KiF. KiF videresender derefter anmodningen til det retspsykiatriske hospital, som

efterfølgende skal svare KiF. Herefter skal KiF slutteligt svare statsadvokaten. Eftersom der ofte

er meget lang sagsbehandlingstid fra retspsykiatrisk side, er det ofte tilfældet, at

statsadvokaten sender både første og anden rykker, før retspsykiatrien får svaret KiF, hvilket

giver en del administrativt arbejde hos KiF. Dette arbejde kunne mindskes og gøres mere

smidigt, hvis der var mulighed for, at statsadvokaten kunne sende deres skrivelser på

datafølgeseddel (se bilag 3 for uddybning).

16. KiF og politiet ved udgang fra fængsler mv.: Overvej øget brug af datafølgesedler ved

høringer i forhold til Kriminalforsorgen og politiet om bl.a. udgang fra fængsler mv. (eller

anden digital forbedringsmulighed)

Det bør overvejes, om der kan ske en øget brug af datafølgesedler ved høringer i forhold til

Kriminalforsorgen og politiet om bl.a. udgang fra fængsler, udslusning, prøveløsladelse mv.

(eller anden digital forbedringsmulighed). I dag anvendes mail mv., når der foretages en høring

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

for en indsat omkring bl.a. udgang fra fængsler, udslusning mv. Det bør undersøges, om disse

høringer i videre omfang vil kunne ske via datafølgeseddel eller en anden, mere

hensigtsmæssig digital løsning

–

herunder også når høringsanmodningen er sendt forkert.

17. Orientering af KiF om berammelser af retsmøder i forhold til § 808: Overvej systematisk,

enkel og gerne automatisk orientering af Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) om berammelse

af retsmøder i straffesager, hvor §808-undersøgelser er relevante

Retterne berammer i disse år straffesager ganske langt ud i fremtiden. Det er givtigt for KiF at

kende til disse berammelsestider i de straffesager, hvor Kriminalforsorgen af politiet er blevet

bedt om at udarbejde en § 808-undersøgelse. Det skyldes, at det er mest hensigtsmæssigt, at

§ 808-undersøgelsen bliver udarbejdet kort tid før det berammede retsmøde, idet

oplysningerne i undersøgelsen ellers hurtigt kan blive forældet, og der kan blive brug for en

supplerende undersøgelse til retsmødet.

Det bør derfor undersøges, om retterne i forbindelse med udviklingen af det nye straffesystem

kan give besked til Kriminalforsorgen i form af den konkrete KiF-afdeling om berammelser i de

straffesager, hvor politiet har bedt om § 808-undersøgelse. Anklagemyndigheden har således i

anklageskriftet/retsmødebegæringen til retten noteret, at der er anmodet om § 808-

undersøgelse ved Kriminalforsorgen.

Indtil det nye straffesystem er udviklet og implementeret, bør anklagemyndigheden overveje

mulighederne for en mere optimal orientering af KiF om berammelserne. Derudover kan der

overvejes bilaterale lokale aftaler om emnet. Som eksempel har Kriminalforsorgen i Kolding (KiF

Kolding) lavet en aftale med Retten i Kolding om ovenstående, hvilket fungerer

hensigtsmæssigt, idet § 808-undersøgelserne således bliver udarbejdet et par måneder før de

berammede retsmøder.

18. Digital kalendermodel/berammelsesmodel mv.: Overvej en digital

kalendermodel/berammelsesmodel mv., hvor retterne har digital mulighed for adgang til

dele af advokaternes kalendere (og evt. også andre aktører)

Retterne bruger ganske mange ressourcer på at koordinere i forhold til advokaternes

muligheder for at møde i retten

–

særligt i sager med mange tiltalte og mange advokater. Det

bør i samråd med advokaterne overvejes, om der kan etableres en sikkerhedsmæssig forsvarlig

mulighed for adgang til dele af advokaternes kalendere i forhold til mulighed for at kunne møde i

retten eller om der kan etableres en anden digital model, hvor koordineringsopgaven lettes for

retterne. Det vil givetvis også lette tidsforbruget på de pågældende advokatkontorer. Det kan

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

også overvejes, om en sådan digital berammelsesmodel også kan bruges til berammelse med

politi og anklagemyndighed.

19. Prioriteringstiltag i et helhedsperspektiv: Overvej, hvordan diverse prioriteringstiltag i

forhold til gennemførelse af sager kan gennemtænkes i et helhedsperspektiv på tværs af

straffesagskæden og i et borgerperspektiv

Diverse prioriteringstiltag i forhold til gennemførelse af sager påvirker de interne processer ved

de enkelte myndigheder samt på tværs af hele straffesagskæden. Der bør være et større fokus

på dette i et helhedsperspektiv

–

herunder i forhold til ressourcer ved særlig prioritering samt i

forhold til, hvordan prioriteringerne påvirker øvrige sagsområder og processer. Der bør også i

højere grad anlægges et borgerperspektiv på prioriteringerne.

20. Gennemgang af

reglerne for bandehøringer/høringer ved udgang samt ”hotline”

politiet

Det bør overvejes, om reglerne for bandehøringer/høringer skal gennemgås. Det kan ske med

henblik på at overveje, om der laves en samlet høring, således at man ikke først skal

sende ”trin

1” og efterfølgende ”trin 2”,

samt i forhold til at lade høringsreglerne følge registreringerne.

Derudover bør der overvejes en ”hørings-hotline” ved politiet.

I forhold til

trin og trin 2-høringer

skal der sendes to høringer forinden udgang, når den indsatte

er anmeldt med såkaldt banderegistrering: Der sendes en høring med indstilling om, hvad

klienten skal og hvorfor (trin1), og efterfølgende sendes der en afskæringsskrivelse om de så

rent faktisk må foretage denne udgang (trin 2). Denne model fungerer hensigtsmæssigt i

forhold til de udgange, hvor der er længe til, at klienten skal på udgang. I et sådant tilfælde kan

man sende trin 1-høringen i god tid, og når man så nærmer sig udgangen, kan man sende trin 2-

høringen (dette dog henset til, om der fx i mellemtiden skulle være noget bandemæssigt, der

gør, at man alligevel ikke vil have klienten ud). Men oftest når der skal ske udgang, er tidsfristen

fra, at man ved, at de skal på udgang, til de skal gå, så relativt kort, at det ikke er

hensigtsmæssigt, at der skal sendes to høringer.

I forhold til

høringsregler og registreringer

er reglerne i dag således, at der skal bandehøres

under hele afsoningen, såfremt man er banderegistreret i anmeldelsen

–

også selvom

registreringen bliver fjernet under afsoning. Det kunne derfor overvejes, om man kunne lade

høringsreglerne følge registreringerne, således at hvis man fjerner banderegistreringen, skal

man ikke bandehøre mere. Det er således en tung sagsgang, som kan forekomme mere

bureaukratisk end hensigtsmæssig.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Som et eksempel kan nævnes en indsat, der har fået seks års fængsel og starter i lukket

fængsel og oprindeligt anmeldt med banderegistrering. Den indsatte er så nået langt i

afsoningen og er under afsoningen blevet afmeldt banderegistreringen og er overført til åbent

fængsel. Denne person kan så have regelmæssig udgang og evt. frigang. Hvis den indsatte fx

skal i retten, til fysioterapi, tandlæge, Café Exit, med fangekor osv., skal der bandehøres ved alle

”nye” udgange. Det er omstændigt for både

Kriminalforsorgen og politiet. Ofte er

sagsbehandlingstiden heller ikke så lang ved alle disse pludseligt opstået udgange, så de skal

oprettes som hastesager. Det skal således overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at der skal

sendes en dobbelt bandehøring på en person, der skal i retten en given dag, samtidig med

personen er på teknisk skole hver dag.

Reglerne for bandehøringer forekommer således meget hensigtsmæssige for dem, der er

medlem af bander, men måske skulle man overveje at se på, om bandehøringerne skulle følge

med registreringerne i sikkerhedsfeltet og ikke alene anmeldelsen, der således definerer

sagsbehandlingen de næste fx otte år på en klient.

Derudover kunne der foreslås en form for telefonisk ”høring-hotline” til politiet til hastesager.

Tiltag, der kan styrke de administrative og sagsbehandlende processer på tværs af

straffesagskæden gennem vidensdeling, netværk, udvikling mv.

21. Videns- og erfaringsdeling og udviklingsprojekter på HK-området

–

på tværs af

straffesagskæden i et administrativt og sagsbehandlende perspektiv

Det foreslås, at der indføres systematisk videns- og erfaringsdeling

for HK’ere på tværs af

straffesagskæden fysisk og digitalt (erfa-netværk) i et administrativt perspektiv, og at der

indføres fælles faglige udviklingsprojekter på tværs af straffesagskæden på HK-området:

Forslaget om systematisk videns- og erfaringsdeling

for HK’erne på tværs af

straffesagskædens enheder skal ske med henblik på at vidensdele og erfaringsudveksle på

tværs og dermed optimere de administrative processer og samarbejdet på tværs. Det bør ske

gennem fysiske møder (erfa-møder) suppleret med digitale løsninger. Det bør overvejes, om

Kriminalregisteret også skal indgå i indsatsen.

Der bør endvidere igangsættes fælles faglige udviklingsprojekter for HK’ere på tværs af

straffesagskæden med henblik på at tilvejebringe bedre processer mv. samt drage nytte af

hinandens erfaringer. Det kunne eksempelvis tage form af netværksmøder med temaer på

tværs. Der kan drages nytte af lokale erfaringer med sådanne tiltag i opstartsfasen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

22.

Fælles uddannelse/kurser for HK’ere på tværs af straffesagskæden

Der bør igangsættes fælles uddannelse/kurser for HK’ere på tværs af straffesagskæden med

henblik på at tilvejebringe bedre processer mv., og der kan i den forbindelse trækkes på

tidligere gode erfaringer på området, fx i det sydjyske område.

23. Jobrotation/føl-ordning

(forståelse for hinandens hverdag) for HK’ere på tværs af

straffesagskæden

Der bør igangsættes frivillige jobrotations-/føl-ordninger på tværs af straffesagskæden med

henblik på at tilvejebringe bedre processer mv. gennem en større forståelse for hinandens

hverdag.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Afsnit 2. Forslag vedrørende politiets og anklagemyndighedens

område

24. Fordelingsnøgler på politiets og anklagemyndighedens område: Overvej

fordelingsnøgler mellem uniformeret, juridisk og administrativt personale på politiets og

anklagemyndighedens område

Når antallet af politibetjente øges, er der en række andre opgaver, som automatisk følger med.

Det er HK’ere, der sikrer, at der blandt andet er uniformsgenstande til politibetjentene,

og at der

er planlagt tjeneste og ferie for dem. Og når en betjent i beredskabet har færdiggjort en sag,

kvalitetssikrer en HK’er i sekretariatet den pågældende sag og sikrer, at den er tilstrækkeligt

oplyst. Og når der bliver opklaret en sag,

sikrer en HK’er i anklagemyndigheden, at sagen er

tilstrækkeligt oplyst, og holder styr på de sagsbehandlingsfrister, der er fastsat, når en sag skal

videresendes til retten

–

bare for at nævne et par eksempler. Hvis politiet skal styrkes, kan en

forøgelse af antallet af politibetjente derfor ikke stå alene, men må og skal følges af en

tilsvarende tilførsel af administrative årsværk. Alt andet giver ikke rigtigt mening.

Tilsvarende gælder i forhold til antallet af anklagere: Flere anklagere medfører tilsvarende mere

administrativt og sagsbehandlende arbejde, som bør varetages af administrative

medarbejdere, såfremt anklagerne ikke skal udføre uforholdsmæssigt meget administrativt og

sagsbehandlende arbejde.

25. Øremærket tilførsel af administrative årsværk til anklagemyndigheden

Ved det seneste forlig om politiets og anklagemyndighedens økonomi blev der tilført et

beskedent antal administrative årsværk til anklagemyndigheden, efter at HK Politiet og

anklagemyndigheden havde gjort opmærksom på behovet for at styrke og stramme

straffesagskæden. Det behov er ikke blevet mindre i den forløbne periode, hvor opgavernes

kompleksitet er forøget betydeligt. Der er derfor behov for en øremærket tilførsel af

administrative årsværk.

26. HK-varetagelse af administrative funktioner: Administrative funktioner bør varetages

af HK’ere på

politiets og anklagemyndighedens område

–

rette kompetencer til rette

opgaver

Borgerne har en forventning om, at politiet håndterer deres anmeldelser og henvendelser

hurtigt og professionelt. Her byder HK’erne allerede ind, men fx et område

som registrering og

indledende behandling af sager om internetsvindel kræver flere ressourcer. Der er stadig

politibetjente, der beskæftiger sig med administrativt arbejde i forskellige funktioner, og det er

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

ikke hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, hverken de faglige eller de økonomiske. Det

handler ikke kun om politifaglighed, men om faglighed i politiet. Politiuddannede medarbejdere

skal løse de politiopgaver, de er uddannet til, mens HK’erne løser de administrative opgaver,

som de har den rette baggrund for at udføre. Det handler om rette kompetencer til opgaven, så

politiuddannede kolleger skal løse de politifaglige opgaver, de har kompetencerne til, mens

administrativt uddannede skal løse de administrative opgaver. Tilsvarende gælder på

anklagemyndighedens område, hvor der med fordel kan flyttes opgaver fra anklagere til

administrative medarbejdere.

27. Hold straffesagskæden stram på politiets og anklagemyndighedens område ved hjælp

af HK’erne

Borgernes retsopfattelse bliver udfordret, når der går uforholdsmæssig lang tid, fra de bliver

udsat for en forbrydelse, til sagen afsluttes i retten. Derfor gjorde HK Politiet og

anklagemyndigheden allerede op til forhandlingerne om politiets økonomi i 2020 opmærksom

på vigtigheden af at holde straffesagskæden

stram. HK’ere deltager allerede nu i arbejdet i

efterforskningsafdelinger og -centre, i sekretariater og i anklagemyndigheden, men en

forøgelse af antallet af HK-ansatte sikrer ressourcer til at oplyse sagerne og kvalitetssikre dem,

nedbringe sagsbunkerne og dermed til formindske sagsbehandlingstiden.

28. Brug af civile anklagere

Brug af civile anklagere vil kunne gøre en forskel på området. Helt aktuelt drøfter HK Politiet og

anklagemyndigheden i øjeblikket med Rigsadvokaten,

hvordan HK’ere kan kompetenceudvikles

til at møde i retten i mindre, ukomplicerede sager. Det vil frigøre ressourcer fra de juridiske

medarbejdere til at løse større og mere komplicerede sager, og det er et projekt, der vil kunne

gøre en forskel og bør prioriteres.

29. Øget brug af civile efterforskere, fx i forbindelse med økonomisk kriminalitet

Der bør ske en forøget brug af mulighederne for brug af civile efterforskere med henblik på at få

ekspederet sagerne, fx i forbindelse med økonomisk kriminalitet, hvis antal i disse år er steget

voldsomt.

30. Ændret kriminalitetsbillede øger behov for HK-faglighed: Ændret kriminalitets billede,

internetsvindel mv. på politiets og anklagemyndighedens område øger behovet for

HK’ernes faglighed

Kriminalitetsbilledet ændrer sig i disse år. Nu er det oftere fup og svindel på nettet, borgerne

risikerer at blive udsat for, snarere end den lokale indbrudstyv, der laver et bræk

–

omend det

fortsat forekommer. Sager om internetsvindel fylder rigtig meget, både antalsmæssigt og

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

tidsmæssigt. HK’ere kan med deres forvaltningsmæssige kompetencer strukturere sagerne og

sikre, at de er forsvarligt oplyst i forhold til modus, bankoplysninger, personkreds osv., så de kan

videresendes til anklagemyndigheden til tiltalerejsning.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Afsnit 3. Forslag vedrørende domstolenes område

Nedbringelse af sagsbehandlingstider ved retterne gennem frigørelse af tid fra

dommere og øvrige jurister ved retterne

–

en række løsningsforslag baseret på

fælles analysearbejde med Domstolsstyrelsen

Et meget væsentligt problem i forhold til straffesagskæden og generelt i forhold til de lange

ventetider på domstolenes område er, at dommere og andre jurister i alt for høj grad varetager

sagsforberedende, færdiggørende, administrative, logistiske og it-mæssige opgaver ved

domstolene. Det vil kunne frigøre meget tid, såfremt disse opgaver i endnu højere grad vil

kunne varetages af kontorpersonale.

Det kræver dog en tilførsel af flere HK’ere, da de allerede

ansatte har et højt arbejdspres.

En tidligere nedsat arbejdsgruppe under Domstolsstyrelsen har behandlet denne problematik i

den såkaldte

”Rapport om kontorpersonalets roller og opgaver ved retterne”

fra august 2016

afgivet af Arbejdsgruppen om kontorpersonalets roller og opgaver ved retterne. Rapporten er

fortsat særdeles relevant. Her pointerer arbejdsgruppen, at kontorpersonalet ved retterne

allerede i dag varetager kvalificerede og selvstændige opgaver. Mange kontoransatte har

således en rolle/funktion som fagspecialist på deres sagsområde. Det vil bl.a. sige, at de har et

både bredt og indgående kendskab til sagsområdet på et højt fagligt niveau og selvstændigt

kan behandle fagligt krævende sager. Der er dog ifølge arbejdsgruppen i dag en række

opgaver/sagsskridt, hvor dygtige kontormedarbejdere vil kunne udføre endnu flere opgaver,

end man generelt gør i dag. Det kræver dog, at der afsættes ressourcer til yderligere

kontorpersonale, da kontorpersonalet ved domstolene allerede i dag har rigtig mange opgaver.

Arbejdsgruppen under Domstolsstyrelsen nåede således frem til, at en række opgaver med

fordel ville kunne varetages af kvalificeret kontorpersonale. Arbejdsgruppen fandt, at der bør

sigtes imod, at kontorpersonalet varetager så stor en del af sagernes forberedelse, som det er

muligt og hensigtsmæssigt, før sagen overgår til afgørelse hos en jurist.

Arbejdsgruppen fandt bl.a., at dygtige kontoransatte i endnu højere grad, end det generelt er

tilfældet i dag, vil kunne varetage en række opgaver, som er oplistet nedenfor.

rapportomkontorpersonaletsfremtid.ashx (hk.dk)

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

I nogle tilfælde vil opgaverne med en kort introduktion kunne varetages af en kvalificeret

kontorfunktionær. I andre tilfælde vil det forudsætte, at der iværksættes sidemandsoplæring

eller på anden måde gennemføres oplæring/kompetenceudvikling i forhold til opgaven.

Flere af forslagene er iværksat ved visse retter, men grundet manglende ressourcer på

kontorpersonalets område har det ikke været muligt at implementere forslagene yderligere.

Dommerforeningen har endvidere udarbejdet en rapport i 2020, som belyser emnet yderligere

31. Sagsforberedelse frem til afsigelse af udeblivelsesdom i civile sager kan forestås af

kontorpersonalet

32. Sagsforberedelse ved begæring om genoptagelse inden for fireugers fristen i sager,

hvor der er afsat udeblivelsesdom, jf. retsplejeloven § 367, stk. 1, 1. pkt., kan forestås af

kontorpersonalet

33. Sagsforberedelse frem til meddelelse af første påtegning i betalingspåkrav kan

forestås af kontorpersonalet

34. Sagsforberedende skridt i sager om syn og skøn kan forestås af kontorpersonalet

35. Oplæg/udkast til dommeren i sager om afslag på fritagelse fra anvendelsen af

sagsportalen i civile sager kan forestås af kontorpersonalet

36. Sagsforberedelse frem til udeblivelsesdom i straffesager, hvor påstanden er bøde

(bødekrav) kan forestås af kontorpersonalet

37. Berammelser kan forestås af kontorpersonalet (varetages allerede i vidt omfang af

kontoransatte, men der er efter det oplyste forskel retterne imellem)

38. Telefonmøder med henblik på berammelse af civile sager og straffesager kan forestås

af kontorpersonalet

Dommernes arbejdsforhold - Rapport fra Arbejdsgruppen om dommernes arbejdsforhold, juni 2020 -

Dommerforeningen.dk

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

39. Selvstændig protokollering i sager, hvor der vurderes at være behov herfor (fx i civile

hovedforhandlinger, i straffesager eller ved afskrift af lydoptagelser ved anke), kan

forestås af kontorpersonalet

40. Udkast til fortegnelser i småsager kan forestås af kontorpersonalet

41. Udkast til afgørelser i mortifikationssager kan forestås af kontorpersonalet

42. Ukomplicerede tvangsopløsningssager fra Erhvervsstyrelsen (på grund af manglende

indsendelse af regnskaber) kan forestås af kontorpersonalet

43. Udkast til retsbøger vedrørende afsluttende skiftesamlinger i bobestyrerboer og

konkursboer kan forestås af kontorpersonalet

44. Godkendelse af sikkerheder (fx kautionsforsikringspolicer eller bankgarantier) i boer

kan forestås af kontorpersonalet

45. Udarbejdelse af retsbog, hvor der sker frigivelse af sikkerhed i konkursboer (fx

kautionsforsikringspolice eller bankgaranti), når der er sket udlodning, kan forestås af

kontorpersonalet

46. Screening af redegørelser som led i skifterettens tilsyn med bobehandlingens fremme,

således at sagen kun lægges til en jurist, hvor der er noget usædvanligt i redegørelsen,

kan forestås af kontorpersonalet

Yderligere forslag på domstolsområdet:

Ud over de nævnte tiltag fra den fælles rapport kan der også peges på følgende områder:

47. Overvej yderligere bemyndigelse til kontorpersonale i skiftesager (ikke-dødsboer)

Det bør overvejes, om der skal ske en yderligere bemyndigelse til kontorpersonale i skiftesager

(ikke-dødsboer) med henblik på at lette sagsbehandlingen heraf.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

48.

Tilførsel af flere HK’ere til domstolene

Det vil kræve en tilførsel af flere HK’ere til domstolene

at implementere de anførte forslag

ovenfor med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne gennem en mere

omkostningseffektiv opgaveløsning, der frigør tid til dommere og øvrige jurister. Ud over flere

dommere og dommerfuldmægtige vil det således være nødvendigt at tilføre et større antal

HK’ere til retterne.

Afsnit 4. Forslag fra Kriminalforsorgens område

49. Opgaveflytning og mere administrativt personale vil give mere tid til

fængselsbetjentene

–

mere tid til kerneopgaven og mindre administrativt arbejde til

fængselsbetjentene

Flerårsaftalen

med et undertema om ”mere tid til kerneopgaven –

mindre administrativt

arbejde”. Her har politikerne bl.a. besluttet, at der skal ske en opgaveflytning fra

fængselsbetjente til andre faggrupper ud over arbejdet med afbureaukratisering, tillid mv.

Politikerne har således fastslået, at den store mangel på fængselsbetjente på kort sigt ikke kan

løses alene ved at ansætte flere fængselsbetjente. I stedet skal det sikres, at

fængselsbetjentene får mere tid til at udføre deres kerneopgave frem for at bruge tiden på fx

administrativt arbejde. Flerårsaftalen indebærer således, at fængselsbetjentene skal aflastes

ved at flytte en del af deres opgaver til andre faggrupper. Det omhandler særligt administrativt

arbejde mv. og vil også medføre, at fængselsbetjente får mere tid til det relationelle arbejde.

Dette tiltag bør implementeres snarest muligt i en tid med voldsom mangel på

fængselsbetjente,

hvilket kræver en tilførsel af flere HK’ere, da de ansatte

allerede har et højt

arbejdspres.

Flerårsaftalen indeholder forskellige formuleringer om emnet:

På kort sigt er det ikke muligt at løse udfordringen alene ved at ansætte flere

fængselsbetjente. I stedet skal det sikres, at fængselsbetjentene får mere tid til at udføre

deres kerneopgave frem for at bruge tiden på f.eks. administrativt arbejde.

Aftalepartierne ønsker at aflaste fængselsbetjentene ved, at en del af deres opgaver flyttes

til andre faggrupper.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Opgaveflytning fra fængselsbetjente til andre faggrupper: Fængselsbetjentene uddannes

bl.a. til at kunne arbejde relationelt med de indsatte og motivere og støtte dem til et liv uden

kriminalitet. Det relationelle arbejde udfordres aktuelt af mangel på tid og ressourcer.

Aftalepartierne ønsker at aflaste fængselsbetjentene ved, at en del af deres opgaver flyttes

til andre faggrupper, herunder ca. 75 transportbetjente og logistikmedarbejdere og ca. 40

socialrådgivere, administrative medarbejdere eller sundhedspersoner, der skal aflaste i de

kommende år, hvor manglen på fængselsbetjente forventes at være størst. Opgaverne, der

vil blive flyttet, omfatter overvejende administrativt arbejde, såsom besøgsbooking,

bestilling af kørsler samt transport- og bevogtningsopgaver. Det er aftalepartiernes

forventning, at opgaveflytningen vil frigøre fængselsbetjente til at varetage andre opgaver,

samt medføre færre overarbejdstimer blandt fængselsbetjentene og bidrage til færre

tilfælde af underbemanding. Med opgaveflytningen ønsker aftalepartierne samtidig at

forbedre arbejdsmiljøet i landets fængsler og arrester samt give fængselsbetjentene mere

tid til det relationelle arbejde med de indsatte, der både er vigtigt for sikkerheden i

fængslerne og for kriminalitetsforebyggelsen.

50.

Tilførsel af flere HK’ere på

Kriminalforsorgens område

Såfremt ambitionen om at frigøre tid til fængselsbetjentene skal indfris, kræver det en

øremærket tilførsel af midler til flere administrative,

eftersom HK’erne på området allerede i dag

er præget af et højt tidspres.

51. Fokus på rette kompetencer til rette opgaver på Kriminalforsorgens område

–

altså at

administrative medarbejdere løser administrative opgaver i stedet for fængselsbetjente

I dag udføres der ganske mange administrative opgaver af andre end administrative

medarbejdere. Der bør derfor i forlængelse af ovenstående arbejdes med princippet om rette

kompetencer til rette opgaver, således at andre faggrupper ikke løser opgaver uden for deres

faglighed.

52. Fokus på arbejdsmiljø inkl. supervision på Kriminalforsorgens område

Kriminalforsorgens arbejdsmiljø er udfordret, og der er igangsat forskellige tiltag på området,

inkl. Supervision, jf. flerårsaftalens fokus herpå, samt i forhold til det daglige

arbejdsmiljøarbejde. Det er vigtigt, at dette arbejde fortsættes, og at alle faggrupper indgår i

dette arbejde.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

53. Fokus på systematisk og strategisk kompetenceudvikling på HK-området

–

på

Kriminalforsorgens område

Der bør fortsat være et stort fokus på systematisk og strategisk kompetenceudvikling på HK-

området på Kriminalforsorgens område for alle faggrupper, jf. flerårsaftalen og generelt.

54. Anmeldelser, strafberegning og offerunderretning i Kriminalforsorgen

Det er ofte således, at de angivne tidspunkter for frihedsberøvelse i henholdsvis

dom/Kriminalregisteret og anmeldelse ikke stemmer overens. Det er et tidskrævende arbejde i

Kriminalforsorgen at gennemgå en sag og finde de korrekte tider for frihedsberøvelsesperioder,

som er altafgørende for en korrekt strafberegning for klienten. Det fremgår sjældent i en

anmeldelse fra politiet, hvis en klient fx er ferietyv, eller der er offerunderretning. Det er oftest

noget, som bliver eftersendt under afsoningen. Det er klart nemmest for alle parter, hvis

anmeldelsesblanketten bliver udfyldt korrekt i første omgang, så man ikke senere skal sidde

med dette.

Oftest bliver offerunderretningen ej heller oplyst korrekt, når politiet selv efterfølgende skriver,

at der skal offerunderrettes, og ikke udfylder anmeldelsesblanketten. Så skal man

efterfølgende bruge tid på at få afklaret, i hvilket omfang offerunderretningen skal foretages

osv.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Bilag 1: Oversigt over forslag

Afsnit 1. Generelle og tværgående forslag mv.: ........................................................ 8

Generelle forslag om optimering af opgaveløsning mv. ......................................................................... 8

1. Nedsættelse af formel arbejdsgruppe på tværs af straffesagskæden

–

med særligt fokus på de administrative

og sagsbehandlende processer, arbejdstilrettelæggelse mv. ........................................................................................ 8

2. Kortlægning og gennemgang af allerede igangsatte analyser og initiativer

–

i et administrativt og

sagsbehandlende perspektiv ................................................................................................................................................. 9

3. Yderligere undersøgelse af sagsgange og processer på tværs af myndighederne

–

i et administrativt og

sagsbehandlende perspektiv ................................................................................................................................................. 9

4. Fornyet vurdering af sagsgange og processer internt på de enkelte områder

–

i et administrativt og

sagsbehandlende perspektiv ................................................................................................................................................. 9

5. Undersøgelse af kontakt- og samarbejdsflader uden for Justitsministeriets område ...........................................10

6. Opgaveglidning i hele straffesagskæden .......................................................................................................................10

7. Nye opgaver bør vurderes i et administrativt og sagsbehandlende perspektiv mv. ................................................ 11

8. Nye systemer på Justitsministeriets område ................................................................................................................. 11

9. Effektiv arbejdstilrettelæggelse og opgaveløsning

–

gennem anvendelsen af princippet om rette

kompetencer til rette opgaver ............................................................................................................................................... 11

10. Langsigtede, helhedsorienterede og robuste flerårsaftaler i fremtiden

–

med fokus på de administrative og

sagsbehandlende processer uden nye grønthøstere ...................................................................................................... 11

Forslag om digitale forbedringsmuligheder på tværs såsom datafølgeseddel-udveksling, øvrig

udveksling, samarbejde mv. ....................................................................................................................... 13

11. Indarbejd Kriminalregisteret i politiets og Kriminalforsorgens datafølgeseddel-udveksling (eller anden digital

forbedringsmulighed) ............................................................................................................................................................. 13

12. KiF, Færdselsstyrelsen og mini-pus-anmodninger: Overvej et styrket samarbejde mellem Kriminalforsorgen i

Frihed (KiF) og Færdselsstyrelsen om mini-pus-anmodninger (overtrædelse af færdselsloven) gennem brug af

datafølgeseddel (eller anden digital forbedringsmulighed) ............................................................................................ 13

13. Betingede domme fra politiet til KIF: Anvend erfaringerne med elektronisk overførsel af betingede domme fra

politiet til Klientsystemet i Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) via datafølgeseddel generelt ........................................ 13

14. Statsadvokaten, KiF og § 808-undersøgelser i ankesager: optimering af samarbejdet mellem statsadvokaten

og Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) om § 808-undersøgelser i ankesager ..................................................................... 14

15. Statsadvokaten, KiF og behandlingsdomme/foranstaltninger: Overvej et mere optimalt samarbejde mellem

statsadvokaten og Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) om behandlingsdomme/foranstaltninger gennem brug af

datafølgeseddel (eller anden digital forbedringsmulighed) ............................................................................................ 14

16. KiF og politiet ved udgang fra fængsler mv.: Overvej øget brug af datafølgesedler ved høringer i forhold til

Kriminalforsorgen og politiet om bl.a. udgang fra fængsler mv. (eller anden digital forbedringsmulighed) ........... 14

17. Orientering af KiF om berammelser af retsmøder i forhold til § 808: Overvej systematisk, enkel og gerne

automatisk orientering af Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) om berammelse af retsmøder i straffesager, hvor

§808-undersøgelser er relevante ......................................................................................................................................... 15

18. Digital kalendermodel/berammelsesmodel mv.: Overvej en digital kalendermodel/berammelsesmodel mv.,

hvor retterne har digital mulighed for adgang til dele af advokaternes kalendere (og evt. også andre aktører) .. 15

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

19. Prioriteringstiltag i et helhedsperspektiv: Overvej, hvordan diverse prioriteringstiltag i forhold til

gennemførelse af sager kan gennemtænkes i et helhedsperspektiv på tværs af straffesagskæden og i et

borgerperspektiv ......................................................................................................................................................................16

20. Gennemgang af reglerne for bandehøringer/høringer ved udgang samt ”hotline” i politiet

...............................16

Tiltag, der kan styrke de administrative og sagsbehandlende processer på tværs af

straffesagskæden gennem vidensdeling, netværk, udvikling mv. ..................................................... 17

21. Videns- og erfaringsdeling og udviklingsprojekter på HK-området

–

på tværs af straffesagskæden i et

administrativt og sagsbehandlende perspektiv................................................................................................................. 17

22. Fælles uddannelse/kurser for HK’ere på tværs af straffesagskæden

..................................................................... 18

23. Jobrotation/føl-ordning

(forståelse for hinandens hverdag) for HK’ere på tværs af straffesagskæden

......... 18

Afsnit 2. Forslag vedrørende politiets og anklagemyndighedens område .............. 19

24. Fordelingsnøgler på politiets og anklagemyndighedens område: Overvej fordelingsnøgler mellem

uniformeret, juridisk og administrativt personale på politiets og anklagemyndighedens område ..........................19

25. Øremærket tilførsel af administrative årsværk til anklagemyndigheden ................................................................19

26. HK-varetagelse

af administrative funktioner: Administrative funktioner bør varetages af HK’ere på politiets

og anklagemyndighedens område

–

rette kompetencer til rette opgaver ...................................................................19

27. Hold straffesagskæden stram på politiets og anklagemyndighedens område ved hjælp af HK’erne

.............. 20

28. Brug af civile anklagere .................................................................................................................................................... 20

29. Øget brug af civile efterforskere, fx i forbindelse med økonomisk kriminalitet ..................................................... 20

30. Ændret kriminalitetsbillede øger behov for HK-faglighed: Ændret kriminalitets billede, internetsvindel mv. på

politiets og anklagemyndighedens område øger

behovet for HK’ernes faglighed.....................................................

Afsnit 3. Forslag vedrørende domstolenes område ................................................ 22

Nedbringelse af sagsbehandlingstider ved retterne gennem frigørelse af tid fra dommere og

øvrige jurister ved retterne

–

en række løsningsforslag baseret på fælles analysearbejde med

Domstolsstyrelsen ...................................................................................................................................... 22

31. Sagsforberedelse frem til afsigelse af udeblivelsesdom i civile sager kan forestås af kontorpersonalet ........ 23

32. Sagsforberedelse ved begæring om genoptagelse inden for fireugers fristen i sager, hvor der er afsat

udeblivelsesdom, jf. retsplejeloven § 367, stk. 1, 1. pkt., kan forestås af kontorpersonalet ...................................... 23

33. Sagsforberedelse frem til meddelelse af første påtegning i betalingspåkrav kan forestås af

kontorpersonalet .................................................................................................................................................................... 23

34. Sagsforberedende skridt i sager om syn og skøn kan forestås af kontorpersonalet .......................................... 23

35. Oplæg/udkast til dommeren i sager om afslag på fritagelse fra anvendelsen af sagsportalen i civile sager kan

forestås af kontorpersonalet ................................................................................................................................................ 23

36. Sagsforberedelse frem til udeblivelsesdom i straffesager, hvor påstanden er bøde (bødekrav) kan forestås

af kontorpersonalet ................................................................................................................................................................ 23

37. Berammelser kan forestås af kontorpersonalet (varetages allerede i vidt omfang af kontoransatte, men der

er efter det oplyste forskel retterne imellem) ................................................................................................................... 23

38. Telefonmøder med henblik på berammelse af civile sager og straffesager kan forestås af kontorpersonalet

.................................................................................................................................................................................................... 23

39. Selvstændig protokollering i sager, hvor der vurderes at være behov herfor (fx i civile hovedforhandlinger, i

straffesager eller ved afskrift af lydoptagelser ved anke), kan forestås af kontorpersonalet ................................. 24

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

40. Udkast til fortegnelser i småsager kan forestås af kontorpersonalet .................................................................... 24

41. Udkast til afgørelser i mortifikationssager kan forestås af kontorpersonalet ....................................................... 24

42. Ukomplicerede tvangsopløsningssager fra Erhvervsstyrelsen (på grund af manglende indsendelse af

regnskaber) kan forestås af kontorpersonalet ................................................................................................................. 24

43. Udkast til retsbøger vedrørende afsluttende skiftesamlinger i bobestyrerboer og konkursboer kan forestås

af kontorpersonalet ................................................................................................................................................................ 24

44. Godkendelse af sikkerheder (fx kautionsforsikringspolicer eller bankgarantier) i boer kan forestås af

kontorpersonalet .................................................................................................................................................................... 24

45. Udarbejdelse af retsbog, hvor der sker frigivelse af sikkerhed i konkursboer (fx kautionsforsikringspolice

eller bankgaranti), når der er sket udlodning, kan forestås af kontorpersonalet........................................................ 24

46. Screening af redegørelser som led i skifterettens tilsyn med bobehandlingens fremme, således at sagen

kun lægges til en jurist, hvor der er noget usædvanligt i redegørelsen, kan forestås af kontorpersonalet .......... 24

Yderligere forslag på domstolsområdet:................................................................................................. 24

47. Overvej yderligere bemyndigelse til kontorpersonale i skiftesager (ikke-dødsboer) .......................................... 24

48. Tilførsel af flere HK’ere til domstolene

.......................................................................................................................... 25

Afsnit 4. Forslag fra Kriminalforsorgens område ..................................................... 25

49. Opgaveflytning og mere administrativt personale vil give mere tid til fængselsbetjentene

–

mere tid til

kerneopgaven og mindre administrativt arbejde til fængselsbetjentene ................................................................... 25

50. Tilførsel af flere HK’ere på

Kriminalforsorgens område ............................................................................................. 26

51. Fokus på rette kompetencer til rette opgaver på Kriminalforsorgens område

–

altså at administrative

medarbejdere løser administrative opgaver i stedet for fængselsbetjente................................................................ 26

52. Fokus på arbejdsmiljø inkl. supervision på Kriminalforsorgens område .................................................................. 26

53. Fokus på systematisk og strategisk kompetenceudvikling på HK-området

–

på Kriminalforsorgens område 27

54. Anmeldelser, strafberegning og offerunderretning i Kriminalforsorgen ................................................................ 27

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Bilag 2: Uddybning af forslag 14 om § 808 mv.

Baggrunden er følgende:

Retsplejeloven § 808 omhandler personundersøgelse i form af oplysninger om den

sigtedes/tiltaltes personlige forhold. Ifølge § 808, stk. 1, skal der således tilvejebringes

oplysninger herom, som må antages at være af betydning for straffesagens afgørelse

vedrørende straffastsættelse eller anvendelse af anden retsfølge end straf.

Det er jf. rigsadvokatmeddelelse politiets/anklagemyndighedens opgave at indhente alle

oplysninger, der er nødvendige for, at retten kan foretage det rette sanktionsvalg i den enkelte

straffesag, herunder anmode Kriminalforsorgen om udarbejdelse af personundersøgelse i

medfør af retsplejeloven § 808.

Ifølge § 808, stk. 2, skal der i almindelighed foretages en nærmere undersøgelse af den

sigtedes/tiltaltes personlige forhold, herunder navnlig personens tidligere og nuværende

forhold i hjem, skole og arbejde samt personens legemlige og åndelige tilstand, når der kan

være spørgsmål om anvendelse af betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste,

tiltalefrafald på andre vilkår end vedtagelse af bøde og betaling af erstatning eller retsfølge, der

træder i stedet for straf.

Politiet/anklagemyndigheden anmoder således om en § 808-

undersøgelse/personundersøgelse ved Kriminalforsorgen pr. mail. Anmodningen bliver så via

datafølgeseddel sendt til den KiF-afdeling, hvor personen opholder sig. Kriminalforsorgen

indkalder personen via e-Boks til samtale, hvor en socialrådgiver via spørgsmål til personen får

svar på ovennævnte forhold, som er nævnt under stk. 2. Hvis der er brug for yderligere

oplysninger, får socialrådgiveren samtykke fra personen til at indhente relevant information.

Socialrådgiveren laver en samlet konklusion i forhold til, hvad politiet/anklagemyndigheden har

spurgt om, og den færdige personundersøgelse bliver returneret til den

politikreds/anklagemyndighed, som har bestilt undersøgelsen. Hvis der er berammet retsmøde

i sagen, bestræber Kriminalforsorgen sig på at få undersøgelsen færdig til retsmødet.

Undersøgelsen bliver af politiet/anklagemyndigheden videresendt til evt. forsvarer til

orientering samt til retten til brug for straffesagens afgørelse.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat

Bilag 3: Uddybning af arbejdsgange vedr. forslag 15 om

behandlingsdomme mv.

Arbejdsgangen er som følger:

•

KiF-afdelingen modtager en foranstaltningsdom fra anklagemyndigheden.

•

Efter et år sender Statsadvokaten en anmodning om udtalelse til KiF (årlig høring) med

tre måneders svarfrist.

•

KiF videresender anmodningen til den behandlende overlæge på den psykiatriske

afdeling, hvor dømte er tilknyttet.

•

Statsadvokaten sender ofte første rykker, som KiF videresender til den psykiatriske

afdeling.

•

Statsadvokaten sender ofte også anden rykker, som KiF videresender til den

psykiatriske afdeling.

•

I nogle tilfælde modtager KiF en udtalelse fra psykiatrisk afdeling og sender KiF’s svar

samt psyks.’s svar retur til Statsadvokaten.

•

Hvis KiF ikke har modtaget udtalelse fra psyk., svarer KiF selv Statsadvokaten, og

Statsadvokaten overtager rykkerproceduren over for psyk.

Hele denne proces iværksættes, for at Statsadvokaten kan vurdere, om foranstaltningen skal

søges ændret, ophævet eller fortsættes over for politiet/retten. Det er tidligere også

beskrevet, at KiF-afdelingerne modtager anmodninger om § 808-undersøgelser fra

Statsadvokaten i ankesager, og dette sammenholdt med de mange høringssager på

foranstaltningsdømte gør, at det foreslås, at Statsadvokaten får mulighed for at sende

dokumenter via datafølgeseddel på samme måde som politiet.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 225: Forslagskatalog med 54 forslag til at gøre straffesagskæden mere smidig, fra HK stat