REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 212
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

12. juni 2023

Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz

Dok.:

2710782

2.4 Omkostningsgodtgørelse i skattesager

Baggrund

I civile retssager skal sagsøgeren eller appellanten som udgangspunkt betale

en retsafgift, og en part, der er repræsenteret af advokat under retssagen,

skal som udgangspunkt betale advokatens vederlag. Endvidere skal udgifter

til bevisførelse, i praksis navnlig syn og skøn, som udgangspunkt betales af

den part, der fører beviset. Endelig skal den part, der taber retssagen, som

udgangspunkt betale modpartens sagsomkostninger.

En part kan i visse tilfælde få dækket sine udgifter i forbindelse med en

retssag efter reglerne om fri proces. Fri proces er den almindelige ordning

for støtte fra det offentlige til at føre en retssag. Formålet med ordningen er

at opnå en højere grad af reel lighed i de muligheder, som personer med

forskellige økonomiske forhold har for at føre retssag. Fri proces bør ikke

fremme retssager, der ikke er rimelig anledning til at føre.

Reglerne om fri

proces omfatter både sager mellem to private parter og sager mellem en pri-

vat part og en offentlig myndighed.

Fysiske personer med lav indkomst

kan bevilges fri proces, hvis de har ri-

melig grund til at føre proces.

I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig

grund til at føre proces, indgår bl.a. sagens betydning for ansøgeren og ud-

sigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen. Fri proces kan kun

Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 5538 og 5542.

Indkomstgrænsen for 2023 er 358.000 kr. for enlige og 455.000 kr. for samlevende, i

begge tilfælde med tillæg af 62.000 kr. pr. barn under 18 år.

Retsplejelovens § 328, jf. § 325.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

undtagelsesvis gives til sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsmæs-

sige virksomhed.

Fysiske personer, der ikke har lav indkomst, og juridiske personer kan be-

vilges fri proces, når særlige grunde taler for det.

Dette gælder navnlig i

sager, som er af principiel karakter eller almindelig offentlig interesse, eller

som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige

situation. Der gives kun meget sjældent fri proces til juridiske personer.

Det er Civilstyrelsen, der afgør, om en ansøgning om fri proces skal imøde-

kommes. Hvis Civilstyrelsen afslår at bevilge fri proces, kan afslaget påkla-

ges til Procesbevillingsnævnet.

Retssager om skatter og afgifter er omfattet af ordningen med omkostnings-

godtgørelse i skattesager.

Det fremgår af forarbejderne til en ændring af

ordningen i 2016, at ordningen med omkostningsgodtgørelse er med til at

skabe større retssikkerhed på skatteområdet, idet den bidrager til, at en skat-

tepligtig ikke af økonomiske grunde afholder sig fra at gå videre med sin

skattesag, hvis den pågældende mener, at skattemyndighedernes afgørelse

er forkert.

Det fremgår endvidere, at det imidlertid er vigtigt, at der er en balance og

rimelighed i ordningen, så ordningen ikke tilskynder til, at der klages i unø-

digt omfang, eller ordningen ligefrem misbruges. Dette blev med lovforsla-

get sikret ved en række initiativer, herunder at der ikke ydes godtgørelse i

sager om påklage af afgørelse om omkostningsgodtgørelse og indførelse af

en ny kontrolbestemmelse.

Det bemærkes, at juridiske personer og erhvervsdrivende fysiske personer

kan fradrage udgifter til skattesager i indkomstopgørelsen, hvis udgiften

ikke omfattes af ordningen med omkostningsgodtgørelse.

Hvis reglerne om

omkostningsgodtgørelse ikke gjaldt for juridiske personer og erhvervsdri-

vende fysiske personer, ville de således kunne fradrage udgiften i den skat-

tepligtige indkomst, hvilket afhængig af den pågældendes skattemæssige si-

tuation kunne have en skatteværdi på 22 pct. for selskaber og på typisk

Retsplejelovens § 329.

Ordningen omfatter også administrative klagesager om skatter og afgifter.

Folketingstidende 2016-17, A, L 28 som fremsat, side 4.

Ligningslovens § 7 Q, stk. 3.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

mellem 37 pct. og 56 pct. for erhvervsdrivende fysiske personer.

Ikke-er-

hvervsdrivende fysiske personer vil ikke kunne fradrage udgiften.

Ordningen indebærer, at staten uanset den skattepligtiges økonomiske for-

hold, og uden at det skal vurderes, om den skattepligtige har udsigt til at få

medhold, yder en godtgørelse på 50 pct. af den skattepligtiges udgifter til en

retssag om prøvelse af den administrative skatteafgørelse.

Godtgørelsen er

dog 100 pct., hvis den skattepligtige har fået fuldt medhold eller medhold i

overvejende grad. Hvis skattemyndighederne er sagsøger eller appellant, er

godtgørelsen i den pågældende instans 100 pct. uanset sagens udfald. Det er

en betingelse for adgangen til omkostningsgodtgørelse, at den skattepligtige

reelt hæfter for betaling af regningen fra den sagkyndige (f.eks. en advokat

eller en rådgiver).

Anvendelse i praksis

I 2019 blev der ifølge Skatteministeriets opgørelser udbetalt omkostnings-

godtgørelse i skattesager for i alt ca. 35,2 mio. kr. fordelt på i alt 569 afslut-

tede sager om omkostningsgodtgørelse ved byretterne, landsretterne og hø-

jesteret

–

svarende til i gennemsnit ca. 62.000 kr. pr. sag.

Tallene dækker over, at der i 2019 blev udbetalt ca. 7,0 mio. kr. i 32 sager,

hvor den pågældende fik fuldt medhold, imens at der tilsvarende blev udbe-

talt ca. 25,3 mio. kr. i 521 sager, hvor den pågældende ikke fik medhold,

jf.

tabel 1.

Tabel 1

Omkostningsgodtgørelse i afsluttede retssager ved byretterne, landsretterne og højesteret i 2019-2021

2019

Antal

sager

Udbetalt

Gennemsnit

godtgørelse

pr. sag (kr.)

(kr.)

Antal

sager

2020

Udbetalt

Gennemsnit

godtgørelse

pr. sag (kr.)

(kr.)

Antal

sager

2021

Udbetalt

Gennemsnit

godtgørelse

pr. sag (kr.)

(kr.)

I alt

Fuldt medhold

Medhold i overvejende grad

Medhold i mindre grad

Ikke medhold

569 35.196.931

6.991.431

1.993.311

865.724

61.858

218.482

332.219

86.572

48.650

415 45.727.354

41 10.684.725

3.172.175

898.133

110.186

260.603

288.380

112.267

87.246

401 48.008.255

33 10.601.310

2.562.710

4.398.464

119.721

321.252

256.271

244.359

89.546

521 25.346.465

355 30.972.321

340 30.445.771

Kilde: Skatteministeriet

Marginalskatteprocenter for 2023 (afrundet), jf. skm.dk/skattetal/satser/tidsserier/margi-

nalskatteprocenter-1993-2023.

Skatteforvaltningslovens §§ 52-55.

SKM 2015.479 H. Når godtgørelsen er 50 pct., er det således en betingelse, at den skat-

tepligtige er forpligtet til at betale de resterende 50 pct. til den sagkyndige.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Domstolsstyrelsen har på baggrund af en høring af udvalgte byretter oplyst,

at der ikke er nogen opgørelse over, hvor ofte den skattepligtige får med-

hold. På baggrund af 9 dommeres erfaringer gennem flere år med ca. 80

skattesager årligt er det indtrykket, at sagens behandling i retten kun sjæl-

dent giver anledning til at ændre skattemyndighedernes afgørelse.

Landsretterne har ikke grundlag for at vurdere, om ordningen med omkost-

ningsgodtgørelse i skattesager generelt skulle medføre, at skatteydere anker

skattesager til landsretten, hvor der klart ikke er grundlag for at anfægte by-

rettens afgørelse. Der ses ikke at være sket afvisning af skattesager på grund

af manglende udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, bortset

fra i et enkelt tilfælde.

Der foreligger ikke en empirisk undersøgelse af, om ordningen med om-

kostningsgodtgørelse fører til, at det føres udsigtsløse skattesager i videre

omfang end på andre områder. På samme måde er der ikke gennemført un-

dersøgelser af, om sagsanlæg i skattesager også kan være motiveret af et

ønske om at udsætte betalingen af skattekravet.

Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet et forslag om at nedsætte procenten for omkost-

ningsgodtgørelse i retssager, som den skattepligtige har anlagt og tabt,

til

en lavere procentsats end 50 pct. Godtgørelsesprocenten kunne f.eks. ned-

sættes til 40 eller 25 pct. Alternativt kunne ordningen med omkostnings-

godtgørelse afskaffes i retssager, som den skattepligtige har anlagt og tabt.

En reduktion i procentsatsen for omkostningsgodtgørelse fra 50 pct. til 40

pct., 25 pct. eller en afskaffelse skønnes at medføre en reduktion i udbetalt

godtgørelse på henholdsvis 2,6 mio. kr., 10,2 mio. kr. eller 22,8 mio. kr.

årligt fuldt indfaset. Det indgår ikke i beregningen, at en afskaffelse af om-

kostningsgodtgørelse vil kunne medføre merudgifter til fri proces, hvis en

skatteyder i stedet søger og opnår fri proces.

Det bemærkes desuden, at

hvis ordningen afskaffes, vil spørgsmålet om fradragsret for udgifter til skat-

tesager endvidere kunne opstå.

UfR 2019.344 Ø.

Henholdsvis ankesager, som er anket og tabt af den skattepligtige.

Der er ikke noget til hinder for, at en part i dag søger og opnår fri proces og dermed 100

pct. dækning af omkostninger, hvis sagen tabes, om end vederlaget til partens advokat nor-

malt er lavere med fri proces end med omkostningsgodtgørelse uden fri proces. En advokat

er forpligtet til af egen drift at oplyse klienten om eksisterende muligheder for fri proces,

jf. artikel 22 i de advokatetiske regler.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at en nedsættelse af procentsatsen for

omkostningsgodtgørelsen med f.eks. 10-20 pct. næppe i væsentligt omfang

vil påvirke en juridisk persons eller en skatteborgers likviditets- og kredit-

overvejelser, når sagen angår større skatte- og momskrav.

Domstolsstyrelsen har endvidere vurderet, at en reduktion af omkostnings-

godtgørelsen muligvis kan reducere antallet af skattesager med 15-45 sager

årligt. Det er på den baggrund styrelsens vurderingen, at det vil kunne fri-

gøre 0,9-2,7 mio. kr. årligt fuldt indfaset i domstolene.

Den samlede base af sager er opgjort til ca. 530 sager,

jf. tabel 1.

Det er dog

vurderingen, at det alene vil være sager med en sagsværdi på under 0,5 mio.

kr. svarende til ca. 300 sager, hvor en reduktion af omkostningsgodtgørelsen

kan reducere antallet af skattesager. Den skønnede reduktion svarer dermed

til 3-8 pct. af den samlede base på ca. 530 sager eller 5-15 pct. af de ca. 300

sager med en sagsværdi under 0,5 mio. kr., hvor der ikke gives medhold.

Skønnet over de økonomiske konsekvenser er behæftet med betydelig usik-

kerhed, idet tiltagets effekt beror på adfærdsmæssige ændringer hos perso-

ner, der fører skattesager ved domstolene.

Udvalget konstaterer, at ordningen med omkostningsgodtgørelse er politisk

bestemt og også tidligere har været genstand for politisk debat. I 2009 blev

ordningen afskaffet for selskaber mv.,

og i 2016 blev ordningen i forbin-

delse med gennemførelse af Retssikkerhedspakke II ændret til igen at om-

fatte selskaber mv.

Det beror således på en politisk beslutning, om ordnin-

gen helt eller delvist skal afskaffes eller begrænses i visse tilfælde. Udval-

gets overvejelser har peget i forskellige retninger.

På den ene side har det i udvalgets drøftelser været anført, at en begrænsning

eller afskaffelse af ordningen ved domstolene vil være retssikkerhedsmæs-

sig betænkelig, idet ordningen understøtter, at skatteydere kan få prøvet

Baggrunden for lovforslaget var ifølge forarbejderne, at der efter de dagældende regler

var en vis risiko for udnyttelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse, jf. Folketingsti-

dende 2008-09, tillæg A, side 7294. Der fandtes ikke at være retssikkerhedsmæssige be-

tænkeligheder ved at afskaffe adgangen til omkostningsgodtgørelse for selskaber mv., når

omkostningerne i stedet gjordes fradragsberettigede, og når der hensås til, at der i sager,

som tabes af Skatteministeriet, tilkendes den skattepligtige sagsomkostninger efter de al-

mindelige regler herom. Lovforslaget udmøntede en politisk aftale mellem VK-regeringen

og DF.

Baggrunden for lovforslaget, der indeholdt forskellige initiativer, herunder genindførelse

af omkostningsgodtgørelse til selskaberne, så de ikke blev forskelsbehandlet i forhold til

andre virksomheder, var ifølge forarbejderne og politiske tilkendegivelser at styrke retssik-

kerheden på skatteområdet bl.a. for at genoprette tilliden til SKAT. Forslaget udmøntede

en politisk aftale mellem V-regeringen og S, DF, LA, RV og KF.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

rimelige krav ved domstolene, hvor officialprincippet

–

i modsætning til sa-

gerne ved de administrative klageinstanser

–

ikke gælder. Samtidig har

Skatteministeriet i modsætning til borgere og virksomheder i princippet

ubegrænsede ressourcer til at føre retssager på skatteområdet med bistand

fra et højt specialiseret advokatkontor på området (Kammeradvokaten). Det

har også været anført, at hvis godtgørelsesprocenten nedsættes væsentlig,

kan det føre til, at nogle skatteydere opgiver berettigede krav. Det forhold,

at skatteyderen taber retssagen, er desuden ikke ensbetydende med, at det

var urimeligt at føre retssagen.

Det har også været anført, at ordningen muliggør, at en skatteyder fører en

prøvesag, som på samfundsplan har stor økonomisk betydning, fordi den

forventes at blive retningsgivende i et stort antal andre sager, hvilket er ofte

forekommende på Skatteministeriets område. I sådanne prøvesager vil Skat-

teministeriet og Kammeradvokaten på grund af sagens store samlede øko-

nomiske betydning investere betydelige ressourcer i førelsen af retssagen,

og den private part, for hvem sagen ikke har samme betydning, ville uden

ordningen med omkostningsgodtgørelse ikke kunne investere nok ressour-

cer i retssagen.

På den anden side har det været anført, at skattesager ikke kan siges at være

unikke sammenlignet med de mange andre sager ved domstolene af særde-

les indgribende betydning for borgerne, hvorfor det kan virke vilkårligt, at

staten i retssager om skat eller afgifter

–

og kun i retssager om skat eller

afgifter

–

yder omkostningsgodtgørelse. Dette gælder ikke mindst, når sagen

tabes, hvor staten betaler 50 pct. af udgifterne uanset partens økonomiske

forhold, og uden at der som ved fri proces foretages en vurdering af, om

parten har rimelig grund til at føre proces.

I modsætning til borgere og virksomheder er Skatteministeriet underlagt et

saglighedskrav, når ministeriet er part i en retssag. Det er således et grund-

læggende princip for ministeriet, at borgere og virksomheder ikke unødigt

trækkes gennem retssager, ligesom sagerne skal afsluttes med det rigtige

resultat på det tidligst mulige tidspunkt. Endvidere indbringer eller anker

Skatteministeriet kun, hvis sagen er principiel eller særlige grunde taler her-

for.

På denne baggrund finder et

flertal

(Thomas Rørdam, Birgitte Grønborg

Juul, Christian Lundblad, Mette Søgaard Vammen, Mikael Sjöberg, Nina

Retningslinjer for Skatteministeriets retssagsbehandling,

pkt. 1.1.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Palesa Bonde, Kristian Hertz, Anne-Mette Lyhne Jensen, Lene Steen, Jan

Reckendorff, Kristoffer Krohn Nordmark Schaldemose og Kate Kengen), at

det beror på en politisk vurdering, om der fortsat skal være en særlig ordning

med omkostningsgodtgørelse i retssager om skat eller afgifter, som en skat-

teyder har anlagt og tabt. Ved afvejningen vil der helt overordnet skulle ta-

ges stilling til, om den gældende ordning rammer den rigtige balance mel-

lem på den ene side at muliggøre prøvelse af berettigede krav og på den

anden side ikke at fremme retssager, som der ikke er rimelig anledning til at

føre.

Flertallet tilføjer, at ordningen med omkostningsgodtgørelse generelt spiller

en rolle i forhold til at bidrage til retssikkerheden på skatteområdet, men at

der navnlig kan være anledning til at overveje spørgsmålet om omkostnings-

godtgørelse i den mere afgrænsede situation, hvor der har været adgang til

godtgørelse i forbindelse med en administrativ klagebehandling, og den ne-

gative afgørelse indbringes for domstolene, der herefter følger klageinstan-

sens afgørelse. I forlængelse heraf bemærkes, at ordningen med omkost-

ningsgodtgørelse potentielt kan være egnet til, at en skatteyder anlægger en

udsigtsløs skattesag.

mindretal

(Nikolaj Linneballe, Anette Høyrup og Kim Haggren) finder,

at den nuværende ordning med omkostningsgodtgørelse også ved tabte skat-

tesager har vist sig at være et meget vigtigt retssikkerhedsmæssigt værktøj

for både borgere og virksomheder, der derved har en mere ligeværdig mu-

lighed for at få prøvet skattemyndighedernes afgørelser på et område, som

kan være særdeles indgribende for de enkelte borgere og virksomheder. Det

er mindretallets opfattelse, at der er tale om en helt grundlæggende retssik-

kerhedsmæssig ordning, der sikrer, at specielt små og mellemstore skattesa-

ger bliver ført. En ændring vil derfor betyde, at den præjudikatsværdi, der

opnås ved førelsen af disse sager, og som har vidtrækkende betydning på

skatteområdet, derved mistes. Det er således ikke blot en politisk afvejning.

Der er i mindretallets optik intet retssikkerhedsmæssigt, der taler for en æn-

dring af ordningen som diskuteret. Det er ligeledes mindretallets opfattelse,

at der ingen reel effektivitetsgevinst for domstolene er at hente ved en æn-

dring af ordningen som drøftet. En sådan ændring vil udelukkende medføre,

at borgere og virksomheder bliver afskåret fra at få prøvet helt berettigede

sager, hvilket vil få væsentlige negative retssikkerhedsmæssige konsekven-

ser samt have konsekvenser for tilliden til skattesystemet. Endelig står an-

tallet af sager ført under ordningen på ingen måde i misforhold til de mange

afgørelser, der træffes af Skatteforvaltningen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Udvalget har overvejet et forslag om at nedsætte procenten for omkost-

ningsgodtgørelse i retssager, hvor den pågældende har fået medhold i over-

vejende grad, men ikke har fået fuldt medhold, til en lavere procent end 100

pct. Godtgørelsesprocenten kunne f.eks. fastsættes til 75 pct. eller 50 pct.

Procenten for omkostningsgodtgørelse på 100 pct. i retssager, hvor den på-

gældende har fået fuldt medhold, giver ikke anledning til særlige retspleje-

mæssige overvejelser. Den pågældende tilkendes i disse tilfælde som alt-

overvejende hovedregel sagsomkostninger efter retsplejelovens regler, som

betales af Skatteministeriet.

Omkostningsgodtgørelsen angår derfor i praksis navnlig forskellen mellem

de tilkendte sagsomkostninger til dækning af advokatbistand og partens fak-

tiske udgifter til advokatbistand. Der er ikke retsplejemæssige hensyn, som

taler imod, at en part, der får fuldt medhold i en retssag, holdes skadesløs

for sine omkostninger til retssagen.

Procenten for omkostningsgodtgørelse på 100 pct. i retssager, som er ind-

bragt eller anket af skattemyndighederne, giver heller ikke anledning til sær-

lige retsplejemæssige overvejelser. Eftersom retssagen er indbragt eller an-

ket af skattemyndighederne, er der ikke noget spørgsmål om at påvirke bor-

gerens eller virksomhedens incitament til at starte retssagen.

Omkostningsgodtgørelsen på 100 pct. medfører dog, at borgeren eller virk-

somheden ikke kan påvirkes af de omkostninger, der er forbundet med at

forsvare sig under retssagen, til at overveje helt eller delvis at imødekomme

skattemyndighedernes påstand i sagen.

Der er imidlertid i sagens natur tale om tilfælde, hvor borgeren eller virk-

somheden på de omtvistede punkter har fået medhold i den foregående in-

stans, og retsplejemæssige hensyn kan ikke siges at tale imod, at en part får

økonomisk støtte til at forsvare resultatet i den foregående instans. Samme

princip kendes fra retsplejen, når en part har haft fri proces i en given in-

stans, og sagen indbringes for en ankeinstans af modparten.

Der blev i 2019 udbetalt omkostningsgodtgørelse for ca. 2 mio. kr. i samlet

6 retssager ved domstolene, hvor den pågældende havde fået medhold i

overvejende grad, men ikke fuldt medhold. En reduktion i procentsatsen for

Der er således stadig tale om en udgift for statskassen, men på en anden konto end kon-

toen for omkostningsgodtgørelse.

Retsplejelovens § 331, stk. 5.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

omkostningsgodtgørelse i disse sager fra 100 pct. til f.eks. 75 pct. eller 50

pct. skønnes at medføre en reduktion i udbetalt godtgørelse på henholdsvis

0,5 mio. kr. eller 1,0 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

Domstolsstyrelsen vurderer, at en nedsættelse af omkostningsgodtgørelsen,

hvor den pågældende har fået medhold i overvejende grad, men ikke fuldt

medhold, har en begrænset effekt på antallet af sager ved domstolene, idet

der i 2019 alene blev sluttet 6 retssager ved domstolene, hvor den pågæl-

dende har fået medhold i overvejende grad, men ikke fuldt medhold. Hertil

kommer, at en eventuel økonomisk effekt på antallet af sager vurderes at

være lavere end 0,1 mio. kr. årligt.

Flertallet

finder, at det må bero på en politisk afvejning, om der i sager, hvor

den pågældende ikke har fået fuldt medhold, men dog har fået medhold i

overvejende grad, skal fastsættes en lavere godtgørelsesprocent end 100.

Flertallet har ikke identificeret retsplejemæssige hensyn, som afgørende ta-

ler for eller imod en forskellig godtgørelsesprocent i henholdsvis sager med

fuldt medhold og sager med medhold i overvejende grad.

Flertallet tilføjer, at det forslag, der er genstand for overvejelse i dette afsnit,

alene angår retssager, hvor skatteyderen i den pågældende instans har fået

medhold i overvejende grad, men ikke har fået fuldt medhold. Som det frem-

går, var der i 2019 seks retssager af denne karakter. Flertallet må fastholde,

at det også for disse sager beror på en politisk vurdering, hvad der skal gælde

om omkostningsgodtgørelse, uanset der ikke i samme grad kan siges at være

anledning til at overveje ordningen på dette punkt, hvor skatteyderen har

fået medhold i overvejende grad.

Mindretallet

finder i lighed med bemærkningerne om de sager, der er ført

og tabt af skatteyderen, at den nuværende ordning med omkostningsgodtgø-

relse også ved sager, hvor skatteyderen har fået helt eller delvist medhold,

er et meget vigtigt retssikkerhedsmæssigt værktøj og ikke blot en politisk

afvejning. Det er mindretallets opfattelse, at der er tale om en helt grund-

læggende retssikkerhedsmæssig ordning, der sikrer, at specielt små og mel-

lemstore skattesager bliver ført. En ændring vil derfor betyde, at den præju-

dikatsværdi, der opnås ved førelsen af disse sager, og som har vidtrækkende

betydning på skatteområdet, derved mistes.

Der er ligeledes i mindretallets optik intet retssikkerhedsmæssigt, der taler

for en ændring af ordningen som diskuteret. Det er ligeledes mindretallets

opfattelse, at der ingen reel effektivitetsgevinst for domstolene er at hente

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

ved ændring af ordningen, som drøftet. En sådan ændring vil udelukkende

medføre, at borgere og virksomheder bliver afskåret fra at få prøvet helt be-

rettigede sager, hvilket vil få væsentlige negative retssikkerhedsmæssige

konsekvenser samt have konsekvenser for tilliden til skattesystemet. Ende-

lig står antallet af sager ført under ordningen på ingen måde i misforhold til

de mange afgørelser, der træffes af skatteforvaltningen.

Det er Skatteministeriets vurdering, at ændringer i tilskudsordningen med

omkostningsgodtgørelse vil medføre administrative konsekvenser i Skatte-

forvaltningen. I en periode vil der være behov for yderligere ressourcer i

Skattestyrelsen til bistand i forbindelse med systemudviklingen og til sags-

behandlingen under indfasning af et nyt regelsæt, herunder vejledning, be-

svarelse af henvendelser, medholdsvurderinger, efterreguleringer, opdate-

ring af Den Juridiske Vejledning, afrapportering mv.

De økonomiske konsekvenser i Skattestyrelsen anslås til 0,5-1,0 mio. kr.

årligt i tre år og 0,3 mio. kr. i de følgende ca. 7 år, indtil den eventuelle

lovændring er fuldt implementeret. Der forventes derudover ikke varige ud-

gifter. Vurderingen er forbundet med stor usikkerhed.

Det er endvidere Skatteministeriets vurdering, at de forslåede ændringer vil

medføre udgifter til systemudvikling. Digitale ansøgningsblanketter, sags-

behandlingssystemer samt tilhørende datasystem, skal videreudvikles til at

kunne håndtere forskellige godtgørelsessatser med en overgangsperiode i et

10-årigt perspektiv.

Det anslås, at tilretning af den digitale ansøgningsblanket og sagsbehand-

lingssystem vil medføre et engangsbeløb på 0,5 mio. kr. Endvidere anslås

det, at tilretning af datasystem med nye datafelter, rapporter mv. vil medføre

engangsudgifter på ca. 0,2 mio. kr. Udgifterne til systemudvikling afholdes

inden for Skatteministeriets eksisterende rammer. Vurderingen er forbundet

med stor usikkerhed.

De økonomiske konsekvenser af tiltagene er opsummeret nedenfor,

jf. tabel

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Tabel 2

Potentiale ved implementering af tiltag

Mio. kr.

I alt

1. Procentsats for omkostningsgodtgørelse sæn-

kes fra 50 pct.

1.1 Ordningen med omkostningsgodtgørelse af-

skaffes i retssager, som den skattepligtige har an-

lagt og tabt

1.2 Procentsats sænkes til 25 pct.

1.3 Procentsats sænkes til 40 pct.

1.4 Reduktion i skattesager i domstolene

2. Procentsats for omkostningsgodtgørelse sæn-

kes fra 100 pct. til 75 pct.

2.1 Procentsats sænkes til 50 pct.

2.2 Procentsats sænkes til 75 pct.

3. Økonomiske konsekvenser på Skatteministe-

riets område

Årligt potentiale,

Implementeringsomkostninger

fuldt indfaset

3,7-26,2

3,5-25,2

22,8

10,2

2,6

0,9-2,7

-0,7

0,5-1,0

1,0

0,5

-0,3

-0,7

Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser fra 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af

sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket af covid-19. Der er i potentialet taget højde for, at omkostnings-

godtgørelsen i den pågældende instans er 100 pct. uanset sagens udfald, hvis skattemyndighederne er sagsøger eller ap-

pellant.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen. Det bemærkes, at der følger en konsolidering af tilta-

gets indfasningsprofil.