REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 212
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

12. juni 2023

Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz

Dok.:

2641855

3.3 Dommeres medvirken i råd, nævn og udvalg

Baggrund

Dommere er først og fremmest ansat til at behandle sager ved den domstol,

hvor dommeren er ansat. På børne- og ungeområdet er der dog et nævn og

et udvalg, hvor der ifølge lovgivningen skal deltage dommere, og hvor hver-

vet er en del af dommerens ansættelse som dommer, nemlig Ungdomskri-

minalitetsnævnet og børn og unge-udvalg.

Dommere har herudover mulighed for ved siden af deres ansættelse som

dommer at have bibeskæftigelse. Bibeskæftigelsen ligger i dommerens fritid

og må ikke påvirke dommerens arbejde i hovedstillingen negativt. Retsple-

jeloven bestemmer, i hvilket omfang en dommer må have fast indtægtsgi-

vende bibeskæftigelse, og retspræsidenterne og Bibeskæftigelsesnævnet på-

ser, at dommerne overholder reglerne.

Eksempelvis fastsætter retsplejeloven, at en række råd og nævn med tilknyt-

ning til retsvæsenet bl.a. skal have et bestemt antal dommere som medlem-

mer:

Procesbevillingsnævnet er tredelt. I hovednævnet er der en højeste-

retsdommer, en landsdommer og en byretsdommer, mens der i afde-

lingerne for familiesager og for fri proces er en landsdommer og en

byretsdommer.

Dommerudnævnelsesrådet. I rådet sidder en højesteretsdommer, en

landsdommer og en byretsdommer.

Politiklagerådet. I rådet sidder en landsdommer.

Advokatnævnet. I nævnet sidder tre dommere.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Det samme gælder Den Særlige Klageret, hvor der sidder en højesterets-

dommer, en landsdommer og en byretsdommer.

Dommeres varetagelse af disse hverv er ikke en del af deres ansættelse som

dommer, og de modtager særskilt vederlag herfor. Selv om det er bestemt

ved lov, at en dommer skal varetage det pågældende hverv, har hvervet så-

ledes for den konkrete dommer karakter af bibeskæftigelse ud over hoved-

stillingen som dommer. Som en undtagelse hertil varetages hvervet som for-

mand for Procesbevillingsnævnet dog som hovedbeskæftigelse af en høje-

steretsdommer som et led i dennes ansættelse som højesteretsdommer. Der

er i Højesterets normering taget højde herfor, idet antallet af højesteretsdom-

mere blev forhøjet med én, da Procesbevillingsnævnet blev oprettet i 1996.

Dommernes varetagelse af de nævnte hverv med tilknytning til retsvæsenet

påvirker således ikke domstolenes kapacitet til at behandle sager, og det

samme gælder for de øvrige hverv, som dommere varetager som bibeskæf-

tigelse, eksempelvis i særlige domstole som Arbejdsretten og tjeneste-

mandsretterne, i offentlige eller private klage- eller ankenævn eller i private

voldgiftsretter.

Derimod er dommernes arbejde i Ungdomskriminalitetsnævnet og børn og

unge-udvalg en del af dommeransættelsen, og den tid, dommerne bruger på

dette arbejde, medfører, at dommerne har tilsvarende mindre tid til at be-

handle sager i den ret, hvor dommeren er ansat.

Børn og unge-udvalg

I hver kommune nedsættes et børn og unge-udvalg. Børn og unge-udvalget

har navnlig kompetence til at træffe afgørelse om tvangsanbringelse af et

barn uden for hjemmet. Børn og unge-udvalget består af to medlemmer

valgt af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, en byretsdommer

udpeget af retspræsidenten i retskredsen og to pædagogisk-psykologisk sag-

kyndige udpeget af Familieretshuset.

Udvalget vælger selv sin formand blandt de medlemmer, der er valgt af

kommunalbestyrelsen, og formanden fastsætter tid og sted for udvalgets

møder. Dommeren leder møderne i børn og unge-udvalget og skal påse, at

sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at indehaveren af forældremyndigheden og

Endvidere modtager medlemmerne af Bibeskæftigelsesnævnet (som består af Højesterets

præsident, landsretspræsidenterne, en præsident valgt af de øvrige retspræsidenter og en

dommer valgt af Dommerforeningen) ikke særskilt vederlag for dette hverv, der således må

anses som et led i medlemmernes ansættelse som dommer.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

den unge, der er fyldt 12 år, samt deres advokat har fået tilbud om at se

sagens akter samt er gjort bekendt med retten til at udtale sig.

Dommeren

kan beslutte at give andre end de personer, hvor det er obligatorisk, lejlighed

til at udtale sig. Dommeren kan ligeledes beslutte, at der skal indhentes yder-

ligere oplysninger eller foretages yderligere undersøgelser, herunder at der

optages retsligt forhør.

Den historiske baggrund for ordningen er, at der i 1905 blev oprettet lokale

værgeråd, der var valgt af kommunalbestyrelsen, og som havde kompetence

til at træffe afgørelse om tvangsanbringelse af et barn uden for hjemmet. I

København og bykommuner med 10.000 indbyggere og derover skulle for-

manden være jurist, mens der ikke var krav herom i landkommuner og by-

kommuner med færre end 10.000 indbyggere (da der ikke nødvendigvis

ville være nogen jurister i små kommuner).

I landkommunerne og de små

bykommuner skulle værgerådet tilkalde dommeren i retskredsen til at lede

værgerådets undersøgelse og deltage i dets afgørelse.

Ordningen blev ændret i 1922, sådan at i værgeråd i København skulle for-

manden og i købstæder et medlem være jurist, mens værgeråd i landkom-

muner stadig skulle tilkalde dommeren i retskredsen til at lede værgerådets

undersøgelse og deltage i sagens behandling, men nu uden stemmeret.

Ordningen blev på ny ændret i 1933 ved Steinckes socialreform i forlæn-

gelse af Kanslergadeforliget.

Værgerådene blev nedlagt, og kompetencen

blev uden for København i stedet henlagt til kommunalbestyrelsens sociale

udvalg, idet kommunalbestyrelsen dog kunne bestemme, at opgaven skulle

varetages af et underudvalg til det sociale udvalg med eksterne medlemmer

med indsigt i børneforsorg, men hvor flertallet var medlemmer af kommu-

nalbestyrelsen. Endvidere skulle den lokale dommer eller, hvis socialmini-

steren bestemte det, en anden dommer eller en jurist ansat i kommunen del-

tage uden stemmeret.

Formålet med denne valgfrihed var at give adgang til i tilfælde, hvor de

stedlige forhold muliggjorde det, at benytte en dommer, der var særlig kyn-

dig og interesseret i børneforsorg, ligesom det kunne være praktisk, at en

I sager om nægtelse af hjemgivelse fra familiepleje gælder det også plejeforældrene, og i

sager om kontakt til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, gælder det også

denne forælder.

Lov nr. 72 af 14. april 1905 om behandling af forbryderske og forsømte børn og unge

personer m.m.

Lov nr. 237 af 12. juni 1922 om værgerådsforsorg.

Lov nr. 181 af 20. maj 1933 om offentlig forsorg.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

dommer varetog et større eller andet område end dommerens egen retskreds.

Endvidere burde en kommune ikke være afskåret fra i stedet for dommeren

at benytte en af kommunens embedsmænd, når der indenfor kommunens

administration fandtes en embedsmand med den fornødne juridiske uddan-

nelse.

I København blev kompetencen henlagt til et børnenævn, hvor næst-

formanden skulle være jurist.

Ordningen blev ændret igen i 1958, sådan at kommunalbestyrelsen i kom-

muner uden for København skulle nedsætte et børneværnsudvalg bestående

af borgere i kommunen, som måtte antages at have indsigt i børne- og ung-

domsforsorg, idet dog formanden for kommunens sociale udvalg obligato-

risk skulle være medlem.

Dommeren i retskredsen skulle tilkaldes for at

lede udvalgets forhandlinger og deltage uden stemmeret, idet adgangen til

at tilkalde en anden dommer eller en kommunalt ansat jurist blev afskaffet.

I København videreførtes ordningen med et børnenævn, hvor næstforman-

den var jurist.

I 1965 blev ordningen videreført med den ændring, at børneværnsudvalget

skiftede navn til børne- og ungeværnet.

Med bistandsloven blev kompeten-

cen i 1976 henlagt til det sociale udvalg, mens ordningen med tilkaldelse af

den lokale dommer blev videreført.

I København blev kompetencen henlagt

til et børne- og ungdomsnævn, i hvis møder der deltog en juridisk sagkyndig

uden stemmeret.

I forbindelse med, at det sociale udvalgs selvstændige kompetence i 1990

blev ophævet, blev kompetencen henlagt til et særligt udvalg, som kommu-

nalbestyrelsen nedsatte blandt sine medlemmer.

Ordningen med tilkal-

delse af den lokale dommer blev ikke ændret. Den særlige ordning i Køben-

havn blev heller ikke ændret.

I 1993 blev børn og unge-udvalget indført med tre medlemmer valgt af kom-

munalbestyrelsen blandt dens medlemmer, den lokale dommer og en pæda-

gogisk-psykologisk sagkyndig udpeget af amtsrådet.

Dette blev i 2011

Rigsdagstidende 1930-31, tillæg B, spalte 3284.

Lov nr. 192 af 7. juni 1958 om ændring af lov om offentlig forsorg.

Lov nr. 193 af 4. juni 1964 om børne og ungeforsorg, som trådte i kraft den 1. april 1965.

Lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand, det trådte i kraft den 1. april 1976.

Folketingstidende 1983-84, tillæg A, spalte 1436-1437.

Lov nr. 389 af 7. juni 1989 om ændring af den sociale styrelseslov samt forskellige lov-

bestemmelser om det sociale udvalg, der trådte i kraft den 1. januar 1990.

Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 4905.

Lov nr. 501 af 24. juni 1992 om ændring af lov om social bistand og lov om styrelse af

sociale og visse sundhedsmæssige anliggender samt lov om påligningen af indkomst- og

formueskat til staten (ligningsloven) m.m., der trådte i kraft den 1. januar 1993.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

ændret til den nuværende sammensætning med to medlemmer valgt af kom-

munalbestyrelsen, dommeren og to pædagogisk-psykologisk sagkyndige.

Udpegningen af den/de pædagogisk-psykologisk sagkyndige overgik ved

kommunalreformen i 2007 til statsforvaltningen

og i 2019 til Familierets-

huset.

Siden 1993 har ordningen været den samme i hele landet, idet den

særlige ordning for København ikke blev videreført.

Lovændringen i 1993 byggede på en betænkning fra et sagkyndigt udvalg.

Udvalget anførte, at tvangsfjernelse af børn er en beslutning af særdeles ind-

gribende karakter, og at kravene til retssikkerheden må være tilsvarende

store, herunder fordi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i flere

sager havde foretaget en dybtgående efterprøvelse af tvangsfjernelser.

Ud-

valget fandt det afgørende, at kommunen havde ansvaret for den samlede

indsats over for børn og unge.

Udvalget opstillede to modeller for valg af

det organ, der skal træffe beslutning om tvangsfjernelse, uden at lægge sig

fast på den ene model fremfor den anden.

Den første model var at oprette selvstændige børne- og ungdomsnævn på

amtsplan sammensat af en byretsdommer, en pædagogisk-psykologisk kon-

sulent og en person udpeget af amtsrådet. Modellen var båret af det syns-

punkt, at den retlige efterprøvelse af beslutningsgrundlaget for en tvangs-

fjernelse ikke burde henlægges til kommunen, som har tilvejebragt grund-

laget. For at kunne opfattes som neutralt burde det kompetente organ være

uafhængigt af kommunen.

Under den indtil 1993 gældende ordning kunne det for forældrene og barnet

se ud, som om det væsentligst var kommunen, der både foretog undersøgelse

og traf afgørelse i sagen. Forældre og børn kunne også føle sig usikre på,

om der i kommunalbestyrelsesmedlemmernes vurdering indgik oplysnin-

ger, som de havde fået i andre egenskaber end som medlemmer af tvangs-

fjernelsesudvalget, og som ikke fremgik af det skriftlige grundlag for be-

slutningen om tvangsfjernelse.

Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område og forældreansvarsloven, der trådte i kraft den 1.

januar 2011.

Lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning, der trådte i kraft den 1. januar

2007.

Lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægte-

skabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love, der trådte i kraft den 1. april 2019.

Betænkning nr. 1212/1990 side 112-113.

Betænkning nr. 1212/1990 side 115.

Betænkning nr. 1212/1990 side 115-123.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Den anden model var at videreføre ordningen med et udvalg nedsat af kom-

munalbestyrelsen, men med den ændring, at byretsdommeren samt en pæ-

dagogisk-psykologisk konsulent udpeget af amtsrådet indgik i udvalget som

egentlige medlemmer med stemmeret for at imødekomme et ønske om øget

retssikkerhed. Modellen var båret af det synspunkt, at bevarelsen af famili-

ens helhed indgik som et overordnet mål for alle foranstaltninger, og at man

derfor burde undgå en for kraftig retsliggørelse af beslutningsprocessen.

Den retlige efterprøvelse af beslutningsgrundlaget for en tvangsfjernelse

ville i denne model især blive varetaget gennem den efterfølgende adgang

til at få prøvet afgørelser om tvangsfjernelse ved Ankestyrelsen og domsto-

lene. Modellen fastholdt samtidig princippet om, at der i afgørelser om

tvangsfjernelse bør lægges afgørende vægt på lægmandselementet som

modvægt mod en høj grad af ekspertindflydelse. En høj grad af lægmands-

indflydelse på disse beslutninger kunne medføre forskelle i praksis i de for-

skellige dele af landet. I den udstrækning disse forskelle var begrundet i lo-

kale kulturer, normer og menneskesyn, ville dette ikke i sig selv være en

negativ konsekvens.

Lovændringen i 1993 var baseret på model 2, da der fortsat burde være en

væsentlig lægmandsindflydelse på beslutningerne. Kompetencen til at

træffe foreløbige beslutninger blev som hidtil tillagt den kommunalt valgte

formand, idet disse beslutningers akutte karakter krævede, at der kunne

handles hurtigt.

Ændringen i 2011, hvor lægmandsindflydelsen som nævnt blev reduceret i

forhold til ekspertindflydelsen, var et led i gennemførelsen af en politisk

aftale om Barnets Reform, hvor et af de overordnede formål var at sikre en

større børnesagkyndig ekspertise i sager om særlig støtte til børn og unge.

Da børn og unge-udvalgene træffer nogle af de mest indgribende afgørelser

over for børn, unge og deres familier, var der behov for at sikre, at den for-

nødne ekspertise var til stede i udvalget, så det sikredes, at de afgørelser,

som udvalget træffer, i fornødent omfang tager hensyn til barnets bedste i

overensstemmelse med formålet med at yde særlig støtte til børn og unge.

Antallet af børnesagkyndige i udvalget blev derfor forhøjet fra 1 til 2 med-

lemmer. Det vurderedes ikke hensigtsmæssigt at udvide udvalget til 6 med-

lemmer, under hensyntagen til mulighederne for at planlægge og afholde

møder i udvalget med det beslutningsdygtige antal medlemmer til stede,

Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 4850.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

men det vurderedes stadig hensigtsmæssigt, at der var lægmænd i udvalget.

Antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i udvalget blev på den bag-

grund nedsat fra 3 til 2 medlemmer.

Ungdomskriminalitetsnævnet

Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager vedrørende børn i alderen 10-

14 år, som er mistænkt, og børn i alderen 15-17 år, som er idømt fængsel,

for visse former for alvorlig kriminalitet. Ungdomskriminalitetsnævnet kan

pålægge straksreaktioner og fastsætte forbedringsforløb. Forbedringsforløb

kan bl.a. omfatte anbringelse uden for hjemmet uden samtykke.

I den konkrete sag sammensættes Ungdomskriminalitetsnævnet af en for-

mand eller næstformand, der er dommer, et medlem indstillet af Rigspolitiet

og et medlem indstillet af KL. Der er i alt beskikket ca. 80 dommere som

formand og næstformænd i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet i 2019. Det fremgår af forarbej-

derne, at nævnet skulle sammensættes på en sådan måde, at det besidder den

nødvendige sagkundskab for at sikre barnet eller den unge en grundig og

retfærdig behandling af sagen og de bedst mulige betingelser for at blive

bragt ud af kriminalitet. Nævnet skulle derfor besidde såvel generel juridisk

ekspertise som social- og politifaglig ekspertise inden for kriminalitetsfore-

byggelse.

Ungdomskriminalitetsnævnet skulle på den baggrund ledes af en dommer.

Dommeren skulle bidrage til at sikre en høj juridisk faglighed i nævnet, her-

under at sikre sig, at de retsgarantier, som skal tilbydes barnet eller den unge

og forældremyndighedsindehaverne, er iagttaget. Det drejer sig navnlig om

retten til forud for mødet at gøre sig bekendt med sagens akter, retten til at

udtale sig under mødet, retten til en bisidder, retten til partsrepræsentation

–

afhængig af sagens karakter

–

retten til gratis advokatbistand.

De øvrige medlemmer skulle være henholdsvis ansatte i politiet med indsigt

i kriminalitetsforebyggende arbejde og kommunalt ansatte med indsigt i sa-

ger om social støtte til udsatte unge. Det var i den forbindelse ikke afgø-

rende, hvilken stillings- og uddannelsesmæssig baggrund de enkelte med-

lemmer havde, så længe medlemmerne besad de fornødne faglige kompe-

tencer til at behandle sager om kriminalitetstruede unge.

Folketingstidende 2009-10, A, L 178 som fremsat, side 36.

Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 84 som fremsat, side 26.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Klageadgang og domstolsprøvelse

Børn og unge-udvalgets og Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser om

tvangsfjernelse af børn kan påklages til Ankestyrelsen af en indehaver af

forældremyndigheden og af et barn, der er fyldt 12 år.

Ankestyrelsen sam-

mensættes af to ankechefer og to medlemmer.

Ankecheferne er ansat i An-

kestyrelsen og skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økono-

misk eksamen.

Medlemmerne er indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening,

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening og Dan-

ske Handicaporganiationer.

Ankestyrelsens afgørelse i klagesagen kan forlanges indbragt for domsto-

lene til prøvelse efter reglerne om prøvelse af administrativt bestemt friheds-

berøvelse.

Ved byrettens behandling af sagen tiltrædes retten af et rets-

medlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyn-

dig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Byrettens afgørelse

kan ankes til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Anvendelse i praksis

Dommerens opgave som mødeleder i børn og unge-udvalg indebærer i prak-

sis, at dommeren tager ansvar for den skriftlige udformning af udvalgets

afgørelser. I nogle tilfælde udarbejder udvalgets sekretariat på grundlag af

udvalgets drøftelser et udkast til formulering af udvalgets afgørelse, som

dommeren bruger begrænset tid på at bearbejde, mens der i andre tilfælde

kan være behov for en mere tidkrævende gennemskrivning af sekretariatets

udkast. Dommeren varetager derudover visse andre opgaver, herunder påser

om sagen er tilstrækkeligt oplyst, og kan bl.a. at beslutte, at der skal indhen-

tes yderligere oplysninger eller foretages yderligere undersøgelser.

For at belyse omfanget af dommernes arbejde i regi af børn og unge-udvalg

samt Ungdomskriminalitetsnævnet har alle byretsdommere over en 3 måne-

ders periode i 2022 foretaget tidsregistrering af opgaverne.

Lov om social service § 167, stk. 1, og § 168, stk. 2, og lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet § 55, stk. 2 og 3.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 55, stk. 1, jf. stk. 2, nr.

2 og 3.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 51, stk. 3.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 52.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 73 og retsplejelovens

kapitel 43 a.

Lov om social service § 170, stk. 1, og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 56,

stk. 3.

Lov om social service § 171 og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 56, stk. 3.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Analysen af tidsregistreringerne viser, at der er sket en markant stigning i

dommernes tidsforbrug anvendt på børn og unge-udvalgsmøder, siden den

seneste tidsregistrering heraf blev gennemført i 2017-2018. På tværs af by-

retterne estimeres, at der i dag anvendes 10,9 dommerårsværk på aktiviteten

svarende til en stigning på 66 pct. i forhold til 2017-2018. Der er tale om det

samlede tidsforbrug inklusive mødeforberedelse og efterbehandling.

Det er første gang, der er foretaget tidsregistrering af tid anvendt på møder

i Ungdomskriminalitetsnævnet. Tidsregistreringen viser her et tidsforbrug

på 4,9 dommerårsværk på tværs af byretterne. Tal fra Ungdomskriminali-

tetsnævnets årsberetninger viser, at antallet af behandlede sager er steget

siden rådets oprettelse i 2019, hvorfor tidsforbruget også antages at være

steget siden 2019.

Det bemærkes, at analysens dataindsamling er foretaget over en begrænset

periode, hvorfor der ikke foreligger fuld årsstatistik, ligesom det heller ikke

er muligt at belyse mængden af sager behandlet på det enkelte børn og unge-

udvalgs- eller Ungdomskriminalitetsnævnsmøde. Tidsregistreringerne bely-

ser ligeledes ikke, hvor mange børn og/eller unge, der træffes afgørelser

omkring ved et givent møde, eller hvor stor en del af tidsforbruget der kan

henføres til forberedelsesopgaven.

Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet et forslag om, at dommere ikke længere skal va-

retage hvervet som mødeleder og juridisk garant i børn og unge-udvalg som

et led i deres ansættelse som dommer.

Udvalget konstaterer, at der er tale om en opgave i vækst, som byretsdom-

merne bruger mere tid på end tidligere. På landsplan drejede det sig i 2022

om knap 11 dommerårsværk til børn og unge-udvalg. Til sammenligning er

byretterne normeret med i alt 252 byretsdommere, hvilket har været tilfæl-

det siden 2009.

Social- og boligministeren fremsatte i marts 2023 et forslag til Barnets lov,

som lægger op til en øget anvendelse af anbringelse af børn uden for hjem-

met, hvilket kan forventes at føre til en øget aktivitet i børn og unge-udval-

gene. Den tid, som byretsdommerne bruger på denne opgave, kan derfor

forventes at stige yderligere i de kommende år.

Det kan desuden anføres, at den gældende ordning for så vidt er en underlig

hybrid, hvor en byretsdommer er med til at træffe en administrativ afgørelse,

som kan påklages til en anden administrativ myndighed, hvor der ikke er

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

dommermedvirken og efter loven ikke nødvendigvis juristmedvirken i det

hele taget. Klageinstansens afgørelse kan igen indbringes for byretten, hvor

en (anden) byretsdommer sammen med sagkyndige i børneforsorg og i

børne- eller ungdomspsykiatri eller psykologi træffer en normalt endelig af-

gørelse, da anke til landsretten kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Udvalget er opmærksom på, at dommerne har haft denne opgave i hele lan-

det siden 1993 og i størstedelen af landet også længere tilbage. Udvalget

finder imidlertid, at der med det omfang, som opgaven nu har fået, og den

alvorlige situation, som domstolene står i, er grund til at genoverveje ord-

ningen.

Selv om ordningen senest blev overvejet mere grundlæggende i begyndel-

sen af 1990’erne, er den historiske baggrund også, at der oprindelig

ikke var

de fornødne juridiske kompetencer i alle landkommuner,

og den oprinde-

lige regel om tilkaldelse af den lokale dommer havde til formål at gøre sam-

mensætningen af børn og unge-udvalgets

forgænger, værgerådet, ”fuldt be-

tryggende”.

Efter den seneste kommunalreform i 2007 er kommunerne af

en helt anden størrelse end i 1905 eller for den sags skyld i 1993, og alle

kommuner bør i dag have økonomi og administrativ kapacitet til at kunne

sikre, at det juridiske grundlag for indgribende beslutninger er til stede.

Udvalget er opmærksom på, at de afgørelser, som børn og unge-udvalget

træffer, har meget indgribende betydning over for de berørte familier, da

børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse af et barn uden

for hjemmet uden forældremyndighedsindehavers samtykke, hvilket udgør

en administrativ frihedsberøvelse, og at det derfor er helt afgørende, at bar-

nets og forældrenes retssikkerhed ikke forringes.

Udvalget finder, at der efter omstændighederne vil kunne sammensættes en

retssikkerhedsmæssig forsvarlig model, hvor en anden jurist end en dommer

varetager funktionen som juridisk garant i børn og unge-udvalg. Udvalget

lægger vægt på, at mødelederens opgave bl.a. er at påse, at sagen er tilstræk-

keligt oplyst, og at de involverede personer har fået tilbud om at se sagens

akter samt er gjort bekendt med retten til at udtale sig. Der er således bl.a.

tale om opgaver relateret til sikring af korrekt sagsbehandling.

Før kommunalreformen i 1970 var Danmark inddelt i over 1.000 kommuner, heraf langt

størstedelen landkommuner.

Folketingstidende 1904-05, tillæg B, spalte 636. Ifølge det fremsatte lovforslag skulle

politimesteren være medlem af værgerådene uden for København, men dette blev ændret

for at give værgerådets almindelige virksomhed et ”langt

mindre saarende Præg overfor de

Hjem, hvor der maa skrides ind med Advarsler og Formaninger o.s.v.” (spalte 635).

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Mødelederen skal også påse, at den påtænkte afgørelse har fornøden hjem-

mel, hvilket en jurist med de fornødne kvalifikationer fuldt forsvarligt vil

kunne gøre. Udvalget mener, at der vil være tilstrækkeligt mange andre ju-

rister, som i kraft af tidligere beskæftigelse, efteruddannelse mv. vil være

kvalificerede til at varetage opgaven på betryggende vis.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har deltaget i drøftelsen af emnet og be-

mærker, at en erstatning af dommermedlemmet med en anden jurist end en

dommer vil øge risikoen for uens juridiske kvalifikationer i børn- og unge-

udvalgene på landsplan, da disse jurister vil have vidt forskellig baggrund i

form af beskæftigelse og efteruddannelse, uanset at de alle vurderes at have

de fornødne juridiske kvalifikationer.

Ministeriet bemærker derudover, at en erstatning af dommermedlemmet,

uanset at den anden jurist har fornødne kvalifikationer, vil udgøre en forrin-

gelse af retssikkerheden for forældre og børn i sager, der skal for børn og

unge-udvalget, da andre kvalificerede jurister i sagens natur ikke er uddan-

net hos domstolene.

Udvalget bemærker, at inden for de rammer, som hjemmelsgrundlaget sæt-

ter, beror det i vidt omfang på et skøn med inddragelse bl.a. af pædagogisk-

psykologisk fagkundskab, hvilken afgørelse der bør træffes. Udvalget læg-

ger endvidere vægt på, at børn og unge-udvalgets afgørelse kan påklages

administrativt og dernæst kan forlanges indbragt for domstolene til prøvelse

efter reglerne om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. Ud-

valget lægger endvidere vægt på, at såvel forældremyndighedens indehaver

som barnet, hvis det er fyldt 12 år, har ret til gratis advokatbistand allerede

i forbindelse med børn og unge-udvalgets behandling af sagen.

Isoleret set vurderes det at kunne frigøre 8,1 mio. kr. årligt fuldt indfaset i

domstolene, hvis dommere i fremtiden ikke vil skulle varetage hvervet som

mødeleder og juridisk garant i børn og unge-udvalg. De samlede økonomi-

ske konsekvenser vil dog afhænge af størrelsen af vederlaget til juristerne

som følge af hvervet. Udgifter til vederlag af øvrige jurister som følge af

deres eventuelle deltagelse i børn og unge-udvalg vil således skulle afklares

nærmere.

Lov om social service § 72. I det forslag til barnets lov, som blev fremsat i marts 2023,

foreslås aldersgrænsen for barnets ret til advokatbistand nedsat til 10 år, jf. lovforslag nr. L

93, forslag til § 140.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Udvalget anerkender, at det er et politisk spørgsmål, om andre jurister end

dommere skal kunne varetage hvervet som mødeleder og juridisk garant i

børn og unge-udvalg. Udvalget kan anbefale, at der, hvis der er et politisk

ønske herom, arbejdes videre med forslaget om, at dommerne i børn og

unge-udvalg erstattes af andre jurister med henblik på at etablere en ressour-

cefrigørende og udgiftsneutral model for tiltaget. De nærmere økonomiske

konsekvenser vil i den forbindelse skulle afklares, herunder udgiftsniveauet

for øvrige jurister.

Udvalget har overvejet et forslag om, at dommere og andre domstolsjuri-

ster samt pensionerede dommere og domstolsjurister kan varetage hvervet

som medlem af børn og unge-udvalg som bibeskæftigelse.

Udvalget konstaterer, at der er lang tradition for, at dommere som bibeskæf-

tigelse varetager hverv i administrative råd og nævn. Bibeskæftigelsen sker

i fritiden og påvirker ikke domstolenes kapacitet til at behandle sager.

Hvervet som medlem af børn og unge-udvalg varetager byretsdommere

imidlertid som led i ansættelsen som byretsdommer, sådan at den tid, som

en byretsdommer bruger på denne opgave, medfører, at dommeren har til-

svarende mindre tid til at behandle sager i den byret, hvor dommeren er an-

sat.

Udvalget finder, at en erfaren dommerfuldmægtig eller retsassessor fuldt

forsvarligt vil kunne varetage de opgaver som mødeleder og juridisk garant

i børn og unge-udvalg, som i dag varetages af en dommer. Udvalget lægger

bl.a. vægt på, at andre domstolsjurister ligesom dommere behandler og af-

gør civile sager og straffesager i byretterne. Ligesom det i dag er byretsrets-

præsidenten, der udpeger dommere til børn og unge-udvalg i kommunerne

i retskredsen, vil byretspræsidenten kunne udpege andre domstolsjurister

hertil. Byretspræsidenten vil i den forbindelse kunne sikre sig, at den pågæl-

dende domstolsjurist har den fornødne erfaring og kvalifikationer til at

kunne varetage hvervet.

Udvalget finder endvidere, at en tilkaldedommer

eller en tilkaldt anden

domstolsjurist

ligeledes fuldt forsvarligt vil kunne varetage de opgaver

Retsplejeloven indeholder detaljerede regler, der skal sikre, at bibeskæftigelse ikke på-

virker dommerens varetagelse af hovedstillingen.

Dvs. en pensioneret dommer, som er tilkaldt for at virke som dommer ved et embede, jf.

retsplejelovens § 51 e. Udvalget har fået oplyst, at der er forekommet i praksis, at en tilkal-

dedommer har været medlem af et børn og unge-udvalg, selv om muligheden herfor så vidt

ses ikke fremgår udtrykkeligt af retsplejelovens § 51 e eller forarbejderne hertil.

Dvs. en pensioneret anden domstolsjurist, som er tilkaldt for at virke som domstolsjurist

ved et embede, jf. retsplejelovens § 54, stk. 3, jf. § 51 e.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

som mødeleder og juridisk garant i børn og unge-udvalg, som i dag vareta-

ges af en dommer. Det er retspræsidenten, der har kompetencen til at tilkalde

pensionerede dommere og andre domstolsjurister til at virke ved embedet,

og retspræsidenten vil i givet fald kunne udpege den tilkaldte dommer eller

anden domstolsjurist til hvervet som medlem af børn og unge-udvalget, hvis

den pågældende har de fornødne kvalifikationer hertil.

Udvalget finder endelig, at det vil være en fordel, at dommerens hverv som

medlem af børn og unge-udvalg kan varetages som bibeskæftigelse fremfor

som et led i hovedbeskæftigelsen, og at hvervet desuden kan varetages af

andre domsjurister og af tilkaldedommere og tilkaldte andre domstolsjuri-

ster.

I det omfang dommere, andre domstolsjurister, tilkaldedommere eller til-

kaldte andre domstolsjurister bliver medlem af et børn og unge-udvalg som

bibeskæftigelse, vil det frigive arbejdstid for det hidtidige dommermedlem,

som vil kunne anvendes på at behandle sager i den ret, hvor dommeren er

ansat.

Med en udvidelse af den kreds af personer, som kan udpeges som medlem

af børn og unge-udvalg, er der desuden en væsentlig større sandsynlighed

for, at der kan rekrutteres nok til, at opgaven kan varetages som bibeskæfti-

gelse i hele landet. Udvalget er opmærksom på, at det dog ikke er sikkert, at

der på helt kort sigt vil kunne rekrutteres nok, som er interesseret i at vare-

tage hvervet som medlem af børn og unge-udvalg som bibeskæftigelse, til

at den samlede opgave i landets 98 kommuner kan løftes på denne måde.

En sådan ordning bør derfor i givet fald indføres med en overgangsordning,

som i en periode bevarer muligheden for, at et konkret hverv som medlem

af et børn og unge-udvalg kan besættes som en del af en dommers hovedbe-

skæftigelse som dommer.

Såfremt det politisk besluttes, at dommere fortsat skal være medlem af børn

og unge-udvalg, kan udvalget på denne baggrund anbefale, at der gives mu-

lighed for, at hvervet som medlem af børn og unge-udvalg kan varetages af

en dommer eller anden domstolsjurist eller af en tilkaldedommer eller til-

kaldt anden domstolsjurist som bibeskæftigelse.

Det vurderes at kunne frigøre op til 1,3 mio. kr. årligt fuldt indfaset i dom-

stolene, hvis dommere og øvrige domstolsjurister i fremtiden skal varetage

hvervet som medlem af børn og unge-udvalg som bibeskæftigelse. Det

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

bemærkes, at der i beregningen af de økonomiske konsekvenser er taget

højde for udgifter til vederlag til dommere og øvrige domstolsjurister som

følge af deres bibeskæftigelse. Det er endvidere lagt til grund, at det i 2/3 af

møderne vil være en dommer, der varetager hvervet som bibeskæftigelse,

mens det i 1/3 af møderne vil være en dommerfuldmægtig. Herudover be-

mærkes det, at udgifter til transport, der i dag afholdes af domstolene som

led i dommernes hovedbeskæftigelse, forventes indeholdt i dommernes og

øvrige domstolsjuristers løn for bibeskæftigelse. Beregningen af de økono-

miske konsekvenser er behæftet med usikkerhed og vil skulle konsolideres

frem mod den skriftlige behandling.

Alternativt kan udvalget anbefale, at hvervet bevares som en del af hoved-

beskæftigelsen for dommere, men således at hvervet endvidere kan vareta-

ges af andre domstolsjurister som led i deres ansættelse ved domstolene

samt af tilkaldedommere og tilkaldte andre domstolsjurister.

En sådan alternativ ordning vurderes at kunne frigøre 1,3 mio. kr. årligt fuldt

indfaset i domstolene. De økonomiske konsekvenser kan henføres til en res-

sourcefrigørelse af dommerårsværk, der modsvares af et ressourceforbrug

af øvrige domstolsjurister. Det er i beregningerne af de økonomiske konse-

kvenser lagt til grund, at det i 2/3 af møderne vil være en dommer, der va-

retager hvervet som hovedbeskæftigelse, mens det i 1/3 af møderne vil være

en dommerfuldmægtig. Beregningen af de økonomiske konsekvenser er be-

hæftet med usikkerhed.

Udvalget anser det således for uhensigtsmæssigt, hvis dommere og andre

domstolsjurister for nogles vedkommende varetager hvervet som et led i an-

sættelsen ved domstolene og for nogles vedkommende varetager hvervet

som bibeskæftigelse. Bortset fra en overgangsperiode i forbindelse med en

eventuel overgang fra den nuværende ordning til en bibeskæftigelsesord-

ning finder udvalget således, at hvervet bør være enten hovedbeskæftigelse

eller bibeskæftigelse for alle ikkepensionerede.

Udvalget kan under alle omstændigheder anbefale, at der, såfremt det poli-

tisk besluttes, at dommere fortsat skal være medlem af børn og unge-udvalg,

gives mulighed for, at hvervet som medlem af børn og unge-udvalg også

kan varetages af en anden domstolsjurist eller af en tilkaldedommer eller

tilkaldt anden domstolsjurist. For tilkaldedommere og tilkaldte andre dom-

stolsjurister må det forventes, at hvervet under alle omstændigheder og uan-

set model i øvrigt i praksis vil være en deltidsbeskæftigelse.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Det bemærkes dog, at forslaget forudsætter en model, hvor det juridiske

medlem, uanset bibeskæftigelse eller hovedbeskæftigelse, forpligtes til at

deltage på møderne i børn og unge-udvalget, der løbende berammes, da

visse afgørelser, herunder foreløbige afgørelser om anbringelse uden for

hjemmet uden samtykke, skal genbehandles af et beslutningsdygtigt børn-

og ungeudvalg inden for ufravigelige lovfastsatte frister.

Da udvalgets beslutningsdygtighed afhænger af dommermedlemmets delta-

gelse er det afgørende, at det juridiske medlem, uanset at der er tale om bi-

beskæftigelse, er forpligtet til at deltage på møderne i børn og unge-udval-

get, der sommetider må berammes med kort varsel, af hensyn til de lovfast-

satte frister.

Udvalget har overvejet et forslag om at etablere et landsdækkende sekre-

tariat for børn og unge-udvalgene, sådan som det kendes fra Ungdomskri-

minalitetsnævnet. Sekretariatet kunne eventuelt være fælles med Ungdoms-

kriminalitetsnævnets sekretariat.

Det bemærkes herved, at børn og unge-udvalg og Ungdomskriminalitets-

nævnet inden for deres respektive ansvarsområder har kompetence til at

træffe afgørelse om anbringelse af børn uden for hjemmet uden samtykke,

og at betingelserne for de respektive myndigheders afgørelser herom er

identiske. Det gælder også for begge organer, at afgørelsen træffes efter ind-

stilling fra kommunen. Dog adskiller de to organer sig ved, at børn- og un-

geudvalgene er forankret i kommunerne, og at udvalget bl.a. består af ud-

valgsmedlemmer fra kommunalbestyrelserne, herunder udvalgets formand,

mens dette ikke er gældende for Ungdomskriminalitetsnævnet.

En større grad af ensartethed og generel styrkelse af sekretariatsbetjeningen

af børn og unge-udvalg vil alt andet lige mindske dommerens tidsforbrug

og dermed den tid, dommeren bruger på hvervet som medlem af børn og

unge-udvalg fremfor på at behandle sager i den ret, hvor dommeren er ansat.

Det bemærkes, at en ændring af de nuværende børn- og ungeudvalg, der er

lokalforankret til kommunalbestyrelserne, til et samlet landsdækkende se-

kretariat vil være en helt grundlæggende ændring af børn- og ungeudvalge-

nes konstruktion, hvorfor det vil kræve et større afdækningsarbejde, som vil

skulle foregå i et egnet forum.

Det er vanskeligt at skønne over de økonomiske konsekvenser som følge af

en opkvalificering af sekretariatsbistanden, da dette bl.a. vil afhænge af, i

hvilket omfang det lykkes at mindske dommernes tidsforbrug i relation til

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

udvalgsarbejdet. Det er dog Domstolsstyrelsens vurdering, at der vil kunne

frigøres op til 0,7-1,4 mio. kr. årligt fuldt indfaset i domstolene, hvis sekre-

tariatsbistanden for børn og unge-udvalgene højnes til niveauet for sekreta-

riatsbistanden for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at et eventuelt potentiale vil skulle ses i

lyset af, at der i beregningen ikke er taget højde for udgifter til etableringen

og drift af et sådant landsdækkende sekretariat, men at der omvendt heller

ikke er taget højde for besparelsen i landets 98 kommuner, som ikke længere

vil skulle sekretariatsbetjene børn og unge-udvalget. De nærmere økonomi-

ske konsekvenser af tiltaget udestår, herunder en undersøgelse af eventuelle

effektiviseringsgevinster ved en samling af de 98 eksisterende sekretariats-

funktioner i ét sekretariat, der potentielt kan blive en del af Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets eksisterende sekretariat.

Der er på den baggrund behov for nærmere undersøgelser bl.a. af de økono-

miske konsekvenser, før der kan tages stilling til forslaget. Udvalget finder,

at det vil være ønskeligt at forbedre sekretariatsbistanden til børn og unge-

udvalget, og at dette vil kunne frigøre dommertid. Udvalget anbefaler, at

overvejelser om forslaget fortsætter i et egnet forum.

De økonomiske konsekvenser af tiltaget er opsummeret nedenfor,

jf. tabel

Tabel 1

Potentiale ved implementering af tiltag

Mio. kr.

I alt

1. Dommere skal ikke længere varetage hvervet

som mødeleder og juridisk garant i børn og unge-

udvalg

2. Dommere og andre domstolsjurister mv. kan va-

retage hvervet som medlem af børn og unge-ud-

valg som bibeskæftigelse

2.1 Dommere og andre domstolsjurister kan vare-

tage hvervet som bibeskæftigelse

2.2 Hvervet bevares som del af hovedbeskæfti-

gelse, men andre domstolsjurister kan ligeledes

varetage hvervet som led i deres ansættelse ved

domstolene

3. Etablering af landsdækkende sekretariat for børn

og unge-udvalg

Årligt potentiale,

Implementeringsomkostninger

fuldt indfaset

1,3

Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser fra 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af

sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket af covid-19.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen. Det bemærkes, at der følger en konsolidering af tilta-

gets indfasningsprofil.