Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 212
Offentligt
2725144_0001.png
Udvalg for forberedelse af ny flerårs-
aftale for domstolene
Dato:
12. juni 2023
Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz
Dok.:
2622234
3.6 Omfordeling af sager mellem byretterne
Baggrund
Der er betydelige forskelle i sagsbehandlingstiderne ved forskellige byret-
ter.
Retsplejeloven bestemmer, hvor mange dommere der mindst skal være ved
hver af de 24 byretter, i alt 227 dommere, hvortil kommer yderligere 25
dommere, som udnævnes ved de byretter, som Domstolsstyrelsen bestem-
mer ud fra en vurdering af de løbende ressourcebehov.
1
En byretsdommer-
stilling kan kun flyttes fra en byret til en anden byret i tilfælde af ledighed i
en dommerstilling ved den byret, hvorfra stillingen skal flyttes.
Grundlovens regel om, at udøvelsen af den dømmende magt skal ordnes ved
lov,
2
fandtes ikke at være til hinder for ordningen med 25 flytbare stillinger.
3
Der blev lagt vægt på, at det samlede antal byretsdommerstillinger er nor-
meret direkte i retsplejeloven, at fleksibiliteten med hensyn til placering af
dommere ved de enkelte byretter kun omfatter et meget begrænset antal
dommerstillinger, at der i retsplejeloven er fastsat et mindste og højeste antal
dommerstillinger for hver enkelt byretskreds, samt at beslutningen om an-
vendelse af de fleksible dommerstillinger træffes af Domstolsstyrelsen.
Justitsministeren kan meddele midlertidig beskikkelse som byretsdommer
ud over det antal på 227 byretsdommere, der er fastsat i retsplejeloven.
4
1
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Retsplejelovens § 9 og Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5256.
2
Grundlovens § 61, 1. pkt.
3
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5256.
4
Retsplejelovens § 44 b.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren
2725144_0002.png
Beskikkelsen meddeles for en periode på indtil 1 år. Dette kan bl.a. ske med
henblik på at nedbringe sagsbunker ved en byret.
Landsrettens præsident kan meddele midlertidig beskikkelse som yderligere
dommer ved en byret, når byrettens forhold tilsiger det.
5
Baggrunden for
ordningen er, at det ikke kunne udelukkes, at der kunne opstå ekstraordinære
situationer, hvor en byret må have hjælp udefra.
6
Dommere, dommerfuld-
mægtige og retsassessorer kan uden ansøgning meddeles beskikkelse i en
tilstødende retskreds i højst 3 måneder. Beskikkelse ved en bestemt byret
kan højst ske for 2 år. Den midlertidige beskikkelse kan kun opretholdes, så
længe den pågældende byrets forhold tilsiger det, og det er forudsat, at der
ved afgørelsen om beskikkelse også tages hensyn til behovet ved den på-
gældendes faste tjenestested. Beskikkelse i mere end 1 måned kan derfor
kun ske efter drøftelse med Domstolsstyrelsen.
Retssager behandles generelt ved byretten i den retskreds, som parterne eller
sagen stedligt er knyttet til. Civile sager anlægges som udgangspunkt ved
sagsøgtes hjemting, men sagsøger har i nogle tilfælde mulighed for at vælge
et andet værneting, eksempelvis det sted, hvor en retskrænkelse er foregået,
eller hvor en kontrakt skal opfyldes.
7
Straffesager indbringes som udgangs-
punkt for retten på gerningsstedet.
8
Hvis det samlede sagsantal og sagsbehandlingstiden ved en byret taler for
det, kan byretten efter aftale med retspræsidenten i en tilstødende retskreds
henvise en
civil retssag
til afgørelse i den tilstødende retskreds, hvis en af-
gørelse ved denne ret kan forventes væsentligt hurtigere.
9
Henvisningsmuligheden har til formål at give fleksibilitet ved byretterne i
perioder med spidsbelastning.
10
Det er forudsat, at en civil sag skal kunne
henvises, hvor en ret har meget lange sagsbehandlingstider, og hvor parterne
derfor vil få deres sag behandlet væsentligt hurtigere ved, at sagen flyttes til
en anden ret med en kortere berammelsestid.
11
Af hensyn til sagstilrettelæg-
gelsen ved den modtagende ret skal der træffes aftale med retspræsidenten
ved den modtagende ret om henvisning enten i form af en generel aftale om
5
6
Retsplejelovens § 45.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5341.
7
Retsplejelovens §§ 235, 242 og 243.
8
Retsplejelovens § 696.
9
Retsplejelovens § 245 a.
10
Folketingstidende 2013-14, A, L 178 som fremsat, side 16.
11
Folketingstidende 2013-14, A, L 178 som fremsat, side 117.
2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren
2725144_0003.png
henvisning af civile sager eller en aftale om henvisning af en konkret civil
sag.
Når byrettens forhold tilsiger det, kan landsrettens præsident beslutte, at en
straffesag
skal behandles ved en anden byret i landsretskredsen.
12
Den ret,
hvortil sagen påtænkes overført, skal have lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet. En beslutning om at overføre sagen kan kæres til Højesteret af
tiltalte og anklagemyndigheden.
Muligheden for at flytte en straffesag til en anden byret, hvis der er behov
for det for at opnå en hurtigere sagsbehandling, har til formål at give en
fleksibel udnyttelse af domstolenes ressourcer.
13
Det er forudsat, at en straf-
fesag skal kunne henvises, når væsentlige hensyn til hurtig behandling af de
sager, som verserer ved retten, taler for det. I denne forbindelse bør der også
lægges vægt på hensynet til behandlingen af civile sager. Hvis et ressource-
mæssigt problem opstår på grund af én eller flere særligt store sager ved en
byret, skal landsretspræsidenten vurdere, om det bør være disse sager eller
nogle mindre sager, der verserer ved den pågældende byret, som bør over-
flyttes til en anden byret.
Anvendelse i praksis
Adgangen til at overflytte en straffesag fra en byret til en anden stammer fra
1996 og var således baseret på den daværende byretsstruktur med 82 byret-
ter, hvoraf ca. halvdelen havde én udnævnt dommer.
Som et eksempel på en anvendelse af denne mulighed kan nævnes, at efter
at sagsbehandlingstiden i straffesager under covid 19-pandemien var steget
væsentligt mere ved Retten i Aarhus end ved de fleste andre byretter, indgik
retspræsidenterne ved retterne i Aarhus, Herning og Holstebro en aftale om,
at retterne i Herning og Holstebro hver kunne overtage 100 domsmandssa-
ger fra retten i Aarhus. Byretspræsidenten forelagde planen for landsrettens
præsident, som tilsluttede sig.
Retten i Aarhus udvalgte herefter et antal domsmandssager, som umiddel-
bart fandtes egnede til at kunne flyttes. Efter høring af parterne blev der
overført 50 sager til Retten i Herning og 30 sager til Retten i Holstebro.
Adgangen til at overflytte en civil retssag fra en byret til en anden blev ind-
ført i 2014 og er således baseret på den nuværende byretsstruktur med 24
12
13
Retsplejelovens § 702, stk. 2.
Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 1770.
3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren
2725144_0004.png
byretter med mindst 6 udnævnte dommere ved hver byret (dog 2 udnævnte
dommere ved Retten på Bornholm).
Domstolsstyrelsen har oplyst, at det ikke er muligt at trække specifikke op-
lysninger om anvendelsen af overflytningsreglerne hos landsretterne. Vestre
Landsret har oplyst, at der siden henvisningen i 2022 af straffesager fra Ret-
ten i Aarhus til henholdsvis Retten i Herning og Retten i Holstebro ikke ses
at være tilfælde, hvor straffesager er henvist fra en byret til en anden. Østre
Landsret har oplyst, at retten ikke erindrer at have anvendt bestemmelsen i
de senere år.
En høring blandt udvalgte byretter viser, at retterne ikke har modtaget eller
afgivet civile sager efter retsplejelovens regler om henvisning af ressource-
mæssige grunde. Flere retter bemærker, at de har modtaget sager, hvor par-
terne på baggrund af en værnetingsaftale har valgt værneting i den pågæl-
dende retskreds.
Udvalgets overvejelser
1.
Parterne i en civil retssag kan frit aftale, ved hvilken byret sagen skal
behandles,
14
og da en sådan aftale også kan indgås efter sagens anlæg, kan
parterne i enighed frit flytte en civil retssag fra en retskreds til en anden.
Udvalget har på den baggrund overvejet et forslag om, at Domstolsstyrelsen
på Danmarks Domstoles hjemmeside skal offentliggøre og løbende opdatere
en liste over den forventede ventetid på en hovedforhandling i almindelige
civile retssager ved de enkelte byretter.
Formålet med forslaget er at give parterne i en verserende civil retssag mu-
lighed for på en nem måde at undersøge, om de vil kunne forvente en hurti-
gere afgørelse ved at indgå en værnetingsaftale om at flytte sagen til en an-
den byret. Parterne vil med en sådan liste kunne afveje fordelen ved en hur-
tigere afgørelse op imod længere rejsetid og på det grundlag i givet fald
indgå en værnetingsaftale.
Domstolsstyrelsen offentliggør i dag hvert halve år oplysninger om sagsbe-
handlingstiden i afsluttede sager ved de enkelte byretter, men den historiske
sagsbehandlingstid i afsluttede sager giver ikke parterne noget godt grund-
lag for at beslutte, om de vil aftale at flytte en verserende retssag for at opnå
14
Retsplejelovens § 245.
4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren
2725144_0005.png
en hurtigere afgørelse. Den historiske sagsbehandlingstid kan sagtens ad-
skille sig fra den aktuelle berammelsestid.
De enkelte byretter offentliggør desuden i dag under hovedoverskriften
”Sagsbehandlingstider” som udgangspunkt oplysninger om den aktuelle be-
rammelsestid i forskellige sagstyper,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Berammelsestid i almindelige civile sager
Byret
Københavns Byret
Retten i Glostrup
1
Retten i Aarhus
Retten i Odense
Retten i Aalborg
Retten på Frederiksberg
Retten i Roskilde
2
Retten i Kolding
3
Hovedforhandling Hovedforhandling
�½ dag
1 dag
12-18 mdr.
-
10 mdr.
2-3 mdr.
4-5 mdr.
6 mdr.
-
9-18 mdr.
2-3 mdr.
3 mdr.
6-12 mdr.
3 mdr.
5-6 mdr.
3-4 mdr.
7 mdr.
4 mdr.
2 mdr.
12 mdr.
5 mdr.
4 mdr.
14-18 mdr.
-
10 mdr.
1 md.
12-18 mdr.
-
15 mdr.
5-6 mdr.
7-8 mdr.
6 mdr.
-
9-18 mdr.
6-8 mdr.
4 mdr.
10-14 mdr.
5 mdr.
9-10 mdr.
5-6 mdr.
9 mdr.
4 mdr.
4-5 mdr.
12 mdr.
5 mdr.
6 mdr.
14-18 mdr.
-
10 mdr.
1 md.
Retten i Sønderborg
Retten i Randers
Retten i Næstved
Retten i Hillerød
Retten i Lyngby
Retten i Hjørring
Retten i Esbjerg
Retten i Nykøbing Falster
Retten i Helsingør
Retten i Viborg
Retten i Holstebro
Retten i Herning
Retten i Horsens
Retten i Svendborg
4
Retten i Holbæk
Retten på Bornholm
Anm.: Oplyst berammelsestid i almindelige civile sager. Berammelsestid oplyst i dage eller uger er omregnet til måneder.
Har retten ikke oplyst en berammelsestid for en hovedforhandling på �½ dag, er berammelsestiden for en hovedforhandling
på 1 dag anvendt som berammelsestid for en hovedforhandling på �½ dag. Oplysninger som offentliggjort den 3. marts
2023.
1) Retten i Glostrup har ikke angivet den aktuelle berammelsestid i almindelige civile sager.
2) Retten i Roskilde
har ikke punktet ”Sagsbehandlingstider” på
sin hjemmeside.
3) Retten i Kolding angiver tiden mellem indlevering af svarskrift og hovedforhandlingen. Sager med en hovedforhandling
på 1 dag må forventes behandlet efter snarere 18 mdr. end 9 mdr.
4) Retten i Svendborg har ikke angivet aktuelle berammelsestider.
Kilde: domstol.dk
Udvalget finder, at det vil være en stor fordel for parterne, hvis de har ad-
gang til en samlet oversigt over berammelsestiden i almindelige civile sager
fremfor selv at skulle finde oplysningerne på de enkelte byretters hjemme-
sider.
5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren
2725144_0006.png
Udvalget kan på den baggrund anbefale, at det undersøges, om der med en
begrænset indsats af administrative ressourcer fra Domstolsstyrelsen og by-
retterne kan bygges videre på de eksisterende oplysninger om berammelses-
tiderne ved byretterne, sådan at alle byretter oplyser aktuel berammelsestid
i almindelige civile sager, sådan at oplysningerne opdateres regelmæssigt
og samtidig ved alle byretter, og sådan at der er adgang til en samlet over-
sigt.
Udvalget ser ikke et tilsvarende behov for en landsdækkende oversigt for
familiesager og småsager, da berammelsestiden i disse sager er forholdsvis
kort ved alle byretter.
Udvalget har i forlængelse heraf overvejet et forslag om at etablere et
bookingsystem for civile hovedforhandlinger på tværs af retskredse, sådan
at parterne i en almindelig civil sag selv kan reservere en tid til en hoved-
forhandling ved en anden byret end den, hvor der ellers er værneting, hvis
de er enige om at flytte sagen til den anden byret.
Bookingsystemet kunne være en del af sagsportalen minretssag.dk og kunne
fungere på den måde, at parterne anmoder den ret, som sagen verserer ved,
om at godkende, at sagen kan berammes til en hovedforhandling af en vis
længde, og at retten, hvis anmodningen imødekommes, åbner for adgangen
til at booke en hovedforhandling af den pågældende længde i bookingsyste-
met. Parterne kunne herefter selv i bookingsystemet
–
der forudsættes at
kunne vise et passende antal ledige tider ved forskellige byretter
–
booke en
tid til hovedforhandlingen. Parternes godkendelse af en tid ved en anden
byret ville juridisk udgøre en værnetingsaftale,
15
og sagen ville samtidig
skulle overføres til den modtagende ret i Civilsystemet.
Den beskrevne ordning indebærer således, at parterne skal være enige om,
at sagen er klar til berammelse, og at dette skal godkendes af retten. Den ret,
hvor sagen verserer, skal endvidere fastsætte tidsrammen for hovedforhand-
lingen, før parterne får adgang til at booke en hovedforhandling. Retten har
dermed samme muligheder for at styre domstolenes tidsforbrug til hoved-
forhandlinger som i dag, herunder for ud fra sagens karakter at bestemme,
at der skal sættes kortere tid af til hovedforhandlingen end ønsket af par-
terne. Det bemærkes, at den byret, som sagen i givet fald flyttes til efter
15
Jf. retsplejelovens § 245.
6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren
2725144_0007.png
aftale mellem parterne, vil være stillet på samme måde, som hvis byretten
selv havde foretaget berammelsen.
16
Hvis ordningen skal fungere efter formålet, forudsætter det, at bookingsy-
stemet til enhver tid indeholder de tider, som ved byretterne er reserveret til
almindelige civile retssager, og at bookingsystemet således opdateres i real-
tid, både når en tid bookes i bookingsystemet, når der i øvrigt berammes en
sag i den ledige tid, og når en byret omdisponerer tider i sit kalendersystem
mellem forskellige kategorier af sager.
Udvalget er opmærksom på, at bookingsystemet dermed set fra parternes
side potentielt kan være mere stift end en berammelse ved den ret, hvor sa-
gen verserer, og hvor den forberedende dommer i dialog med parterne i visse
tilfælde konkret vil kunne omdisponere tider i rettens kalendersystem ud fra,
hvornår begge parter har mulighed for at møde. Dette er imidlertid en natur-
lig og rimelig konsekvens af, at hver byretspræsident efter forhandling med
rettens øvrige dommere træffer bestemmelse om sagernes fordeling mellem
dommerne og om sagernes administrative behandling.
17
Der bør bl.a. derfor
ikke åbnes for, at der ved én byret kan disponeres mere generelt over ledige
tider hos en anden byret, og det vil selvsagt fortsat være muligt at få beram-
met en sag på samme vis som i dag uden at benytte et eventuelt bookingsy-
stem.
Fordelen ved et egentligt bookingsystem fremfor blot at have oplysninger
om den aktuelle berammelsestid ved forskellige byretter vil navnlig være, at
parterne samtidig med, at de indgår værnetingsaftalen om at flytte sagen til
en anden byret, får fastlagt tidspunktet for hovedforhandlingen. Hvis par-
terne ud fra en offentliggjort oversigt over aktuelle berammelsestider ved de
enkelte byretter indgår en værnetingsaftale om at flytte sagen til en bestemt
byret, kan de ikke være sikre på, hvornår sagen kan blive hovedforhandlet.
Berammelsestiden kan være steget, siden oplysningerne sidst blev opdate-
ret, og det kan også ske, at der kun er få ledige tider inden for den oplyste
tidshorisont, og at parterne ikke begge har mulighed for at møde på en af de
ledige tider. Det forekommer aktuelt, at parter, der overvejer at indgå en
værnetingsaftale for at opnå en hurtigere afgørelse af sagen, kontakter en
16
Den modtagende ret vil dermed også kunne omberamme sagen, hvis der opstår en situa-
tion, hvor byretten ville have omberammet en tilsvarende sag, som byrettens selv havde
berammet.
17
Retsplejelovens § 12, stk. 1, 2. pkt.
7
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren
2725144_0008.png
byret og beder om en forhåndsberammelse af sagen, så de kan være sikre på
at opnå den tilsigtede forkortelse af sagsbehandlingstiden.
18
Udvalget er opmærksom på, at etableringen af et sådant bookingsystem vil
kræve, at der etableres en it-løsning formentlig som en del af eller i tilknyt-
ning til sagsportalen/Civilsystemet. Det vil i den forbindelse skulle afdæk-
kes, om det er muligt at implementere en sådan løsning i Civilsystemet, eller
om der på kan arbejdes med løsninger i straffe- og skifteprojektet, som kan
danne grundlag for en bedre it-understøttelse af bookninger. De økonomiske
konsekvenser vil skulle afdækkes, herunder betydningen af at flere retter har
berøring med den samme sag. Konsekvenserne for en effektiv og fleksibel
berammelse af byretternes sager vil ligeledes skulle undersøges, herunder i
lyset af at retterne i forvejen har reserveret tider til bl.a. arrestantsager, pri-
oriterede sager og familieretlige sager.
Udvalget er opmærksom på, at udgifterne til en it-løsning potentielt kan
være så store, at de vil stå i misforhold til de fordele, der vil være forbundet
med et bookingsystem. Udvalget er endvidere opmærksom på, at et
bookingsystem til brug for værnetingsaftaler om at flytte en verserende sag
til en anden byret potentielt kan føre til en forventning hos parterne om også
at kunne booke en hovedforhandling ved den ret, hvor sagen verserer. Det
vil i givet fald skulle overvejes, om dette vil være hensigtsmæssigt.
Hvis der er et politisk ønske om at undersøge muligheden for at etablere et
bookingsystem, foreslår udvalget, at dette sker i andet regi.
2.
I nogle tilfælde vil det kun være én af parterne, der ønsker en hurtig af-
gørelse af sagen, mens den anden part ikke vil have noget incitament til at
indgå en værnetingsaftale med det formål at opnå en hurtigere afgørelse af
sagen.
Udvalget har derfor overvejet et forslag om at indføre en ny regel om, at
retten efter anmodning fra en part kan henvise en almindelig civil sag til en
anden byret, hvis sagen kan afgøres væsentligt hurtigere ved en anden byret,
og henvisningen ikke vil påføre modparten en urimelig byrde.
18
Der er ikke hjemmel til at forhåndsberamme en civil sag, men en byret vil godt kunne
reservere en tid i sit kalendersystem kortvarigt i afventen af, at parterne i en civil sag, der
verserer ved en anden byret, indgår en værnetingsaftale om at flytte sagen til den pågæl-
dende byret.
8
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren
2725144_0009.png
Reglen vil ikke være begrænset til naboretskredse, og derfor bør hensynet
til modparten indgå i rettens samlede afvejning af, om henvisning skal ske.
Hvis modparten ikke er repræsenteret af advokat, eller hvis modparten skal
afgive forklaring under hovedforhandlingen og på grund af sine økonomiske
eller familiemæssige forhold vil blive påført en stor byrde ved at skulle
møde ved en anden byret, vil henvisning ikke skulle ske. I relevante tilfælde
kan retten tage initiativ til at drøfte spørgsmålet om henvisning på det for-
beredende møde.
Udvalget finder, at en sådan regel vil være hensigtsmæssig i tilfælde, hvor
en part har et stærkt behov for en hurtig afgørelse af tvisten, mens den anden
part uden rimelig grund afviser at indgå en værnetingsaftale om at flytte
tvisten til en anden retskreds for at opnå en væsentlig hurtigere afgørelse.
Udvalget lægger vægt på, at der skal være tale om en væsentlig hurtigere
afgørelse. Udvalget lægger også vægt på, at retten kan afvise en anmodning
om at henvise sagen til en anden retskreds, hvis modparten har relevante
indvendinger. Udvalget lægger desuden vægt på, at forslaget er begrænset
til almindelige civile sager og dermed ikke omfatter f.eks. småsager eller
familiesager.
Udvalget finder endvidere, at præsidenten for den byret, som sagen ønskes
henvist til, skal give samtykke, før henvisning sker.
19
Parterne i civile sager kan have forskellige ønsker til en sags fremme, og
retten vil i så fald skulle træffe afgørelse efter høring af parterne. Byrettens
afgørelse om at henvise eller om ikke at henvise vil kun kunne appelleres til
landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse, og reglen vil således
forventeligt medføre yderligere procesførelse i også disse instanser.
20
Med disse bemærkninger kan udvalget pege på, at der kan indføres en regel
om henvisning efter anmodning fra én part med henblik på i visse sager at
opnå en hurtigere afgørelse i den konkrete sag. Udvalget skal dog bemærke,
at en sådan regel vil medføre yderligere procesførelse ved byretterne og for-
venteligt også ved Procesbevillingsnævnet og landsretterne, som kan på-
virke sagsbehandlingstiderne negativt samlet set.
19
Henvisning til en naboretskreds efter retsplejelovens § 245 a kræver samtykke fra den
modtagende byrets præsident.
20
Retsplejelovens § 389 a.
9
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren
3.
Den gældende regel om flytning af en straffesag til en anden byret på
grund af lang sagsbehandlingstid anvendes meget sjældent i praksis.
Udvalget har overvejet et forslag om at lovfæste, at tiltalte og anklagemyn-
digheden har adgang til via byretten at anmode landsretspræsidenten om at
flytte en straffesag til en anden byret, hvis den afgivende byret har en lang
sagsbehandlingstid, og sagen kan behandles væsentligt hurtigere ved den
anden byret. Det vil tydeliggøre, at parterne kan tage initiativ til at få en
straffesag flyttet fra en byret til en anden af hensyn til sagsbehandlingstiden.
Det vil kunne øge anvendelsen i praksis af adgangen hertil.
Udvalget har endvidere overvejet et forslag om, at reglen om flytning af en
straffesag af hensyn til sagsbehandlingstiden ændres, sådan at en byret efter
høring af parterne og med samtykke fra den modtagende byret kan træffe
afgørelse om henvisning. Forslaget indebærer, at det fremover kun vil være
nødvendigt at involvere landsretten, hvis de pågældende byretter ikke er
enige om en henvisning, eller hvis en af parterne kærer en afgørelse vedrø-
rende henvisning til landsretten.
Udvalget finder, at disse forslag vil give en hensigtsmæssig fleksibilitet og
kan medvirke til at begrænse midlertidige forskelle i sagsbehandlingstider
på tværs af retskredse.
Udvalget forudsætter, at der stadig ved anvendelsen af ordningen vil kunne
tages hensyn til, om der er mange lokale vidner, som vil få længere rejsetid,
hvis sagen flyttes til en anden retskreds, og til sagens lokale forankring i
bredere forstand og den deraf følgende betydning af, at sagen behandles med
lægdommere fra den pågældende retskreds.
Udvalget forudsætter endvidere, at en flytning af en straffesag mod tiltaltes
vilje ikke sker, hvis flytningen vil have væsentlige negative virkninger for
tiltaltes forsvar. Udvalget finder imidlertid, at en flytning ikke bør kræve
tiltaltes samtykke, bl.a. fordi det forekommer, at tiltalte ikke ønsker en hur-
tig afgørelse af sagen.
Tiltaltes interesse i en lang sagsbehandlingstid for at begrænse bevisværdien
af vidneforklaringer afgivet under en hovedforhandling lang tid efter ger-
ningstidspunktet eller i, at fuldbyrdelsen en eventuel straf udskydes så længe
som muligt, er ikke beskyttelsesværdig. Hensynet til andre involverede, her-
under eventuelle medtiltalte, forurettede og andre vidner, samt hensynet til
en effektiv straffesagsbehandling og retshåndhævelse kan begrunde en
10
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren
flytning af sagen for at opnå en væsentlig hurtigere afgørelse af sagen, så
længe flytningen ikke har væsentlige negative virkninger for tiltaltes for-
svar.
Udvalget bemærker, at sagen vil skulle berammes ved den byret, som den
flyttes til, i overensstemmelse med denne byrets berammelsesaftale med den
lokale anklagemyndighed. Flytningen af en konkret sag har derfor ikke di-
rekte betydning for anklagemyndighedens kapacitet, men anklagemyndig-
heden har naturligvis mulighed for at udtale sig imod en flytning af en sag
til en ret i en anden politikreds
Dette kan f.eks. være relevant, hvis sagen indgår i et kompleks af sager, som
anklagemyndigheden finder bør behandles af samme anklagere, eller hvis
sagen er så omfattende eller speciel, at det vil være uhensigtsmæssigt, at en
ny anklager i en anden politikreds skal overtage sagen. Hertil kommer, at
hvis de generelle forhold ved en byret over en længere periode medfører, at
et antal sager flyttes til andre byretter, vil det kunne nødvendiggøre overve-
jelser om håndteringen af situationen også hos anklagemyndigheden.
Udvalget understreger, at ordningen med flytning af konkrete sager af hen-
syn til sagsbehandlingstiden giver en hensigtsmæssig fleksibilitet med hen-
blik på at afbøde de største udsving i sagsbehandlingstiden på tværs af rets-
kredse. Ordningen hverken kan eller skal imidlertid løse en eventuel varig
ubalance mellem opgavemængden og personaleressourcerne ved en given
byret. Ordningen forudsætter således en hensigtsmæssig udformning af
Domstolsstyrelsens praksis for fordeling af budgetmidler mellem byret-
terne.
Med disse bemærkninger kan udvalget anbefale, at der indføres regler om
tiltaltes og anklagemyndighedens adgang til at anmode om henvisning af en
straffesag til en anden byret af hensyn til sagsbehandlingstiden og om, at
henvisning kan ske uden at involvere landsretspræsidenten, hvis de invol-
verede byretter er enige om, at sagen kan henvises.
4.
Udvalget har overvejet et forslag om at indføre en vejledende grænse for,
hvornår en byrets sagsbehandlingstider er så lange, at retten bør kunne få
hjælp fra andre byretter.
Grænsetallet skal ifølge forslaget være et tal, som inden for hvert område
udtrykker en absolut længste sagsbehandlingstid. Hvis en byret overskrider
grænsetallet og ikke inden for rimelig tid kan rette op herpå ved egen hjælp,
11
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren
2725144_0012.png
kan relevante fora ved domstolene indlede dialog med andre byretter om
hjælp.
Hjælpen kan ifølge forslaget ud over henvisning af verserende civile sager
eller straffesager til en anden byret også bestå i udlån af dommere eller andre
domstolsjurister eller i hjælp til administrativ behandling.
Forslaget indebærer ikke ændringer i de gældende regler om henvisning af
sager eller om dommeres og domstolsjuristers midlertidige tjeneste ved en
anden byret. For så vidt angår hjælp til administrativ behandling er det lige-
ledes forudsat, at sådan hjælp kan ydes uden lovændringer.
Udvalget finder, at det bør være overladt til Domstolsstyrelsen, om det vil
være hensigtsmæssigt at fastsætte en vejledende grænse for, hvornår sags-
behandlingstiden ved en byret er så lang, at byretten må anses for ”nødli-
dende”.
Udvalget har ingen bemærkninger til, at overskridelsen af en sådan vejle-
dende grænse i givet kan indgå i den samlede afvejning ved konkrete afgø-
relser om henvisning af sager eller om dommeres eller andre domstolsjuri-
sters midlertidige tjeneste ved en anden byret.
Udvalget kan derimod ikke anbefale, at en overskridelse af bestemte græn-
ser for sagsbehandlingstiden i sig selv bliver afgørende for anvendelsen af
regler om henvisning af sager eller om dommeres eller andre domstolsjuri-
sters midlertidige tjeneste ved en anden byret.
5.
Udvalget har overvejet et forslag om at forhøje den gældende alders-
grænse for at tilkalde en pensioneret dommer til f.eks. 74 år.
21
15 byretter og begge landsretter anvendte i 2022 ordningen med tilkaldelse
af pensionerede dommere, og der blev i 2022 tilkaldt i alt 34 pensionerede
dommere, hvoraf 5 fyldte 72 år i løbet af året.
Udvalget finder, at ordningen med tilkaldelse af pensionerede dommere er
et godt supplement, som giver den enkelte retspræsident en hensigtsmæssig
fleksibilitet med hensyn til ansættelse af dommere og andre domstolsjurister
til at behandle rettens sager.
21
I dag kan tilkaldeperioden kun under særlige omstændigheder forlænges ud over dom-
merens fyldte 72. år, jf. retsplejelovens § 51 e.
12
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren
Udvalget finder, at ordningen vil kunne få endnu større betydning i fremti-
den, såfremt der træffes politisk beslutning om en væsentlig forøgelse af
antallet af udnævnte dommere. Den nuværende aldersprofil blandt dom-
merne medfører, at der i årene fremover vil fratræde et ikke uvæsentligt an-
tal dommere på grund af alder. Det vil kræve en betydelig uddannelsesind-
sats over adskillige år at opbygge en tilstrækkeligt stor pulje af personer, der
er kvalificeret til en dommerstilling, sådan at både de dommerstillinger, der
bliver ledige på grund af pensionering, og i givet fald de nye dommerstillin-
ger kan besættes med fuldt kvalificerede personer.
Udvalget finder, at ordningen med tilkaldelse af pensionerede dommere på
den baggrund i en længere årrække vil kunne være et kærkomment supple-
ment med henblik på at opnå en så hurtig stigning i antallet af beskæftigede
domstolsjurister, som der ressourcemæssigt måtte blive fundet grundlag for
i lyset af domstolenes aktuelle udfordringer. Dette supplement giver mulig-
hed for at indfase en stigning i antallet af beskæftigede domstolsjurister hur-
tigere end den indfasning af en forøgelse af antallet af udnævnte dommere,
som i givet fald måtte blive fastsat bl.a. ud fra hensynet til at kunne besætte
dommerstillingerne med fuldt kvalificerede personer.
Udvalget kan på den baggrund anbefale, at det overvejes at forhøje alders-
grænsen for tilkaldelse af pensionerede dommere til f.eks. 74 år med henblik
på at forøge antallet af mulige tilkaldedommere.
Ud fra tallene for 2022 vil en forhøjelse af aldersgrænsen med 2 år potentielt
kunne forøge antallet af mulige tilkaldedommere med op til 10 personer år-
ligt. Forøgelsen vil dog i praksis være mindre end 10 personer, da ikke alle
tilkaldedommere, der fylder 72 år, vil ønske eller være egnede til at fortsætte
som tilkaldedommere i 2 år mere.
Tilkaldedommere aflønnes efter det faktiske antal timer, de har arbejdet, og
lønnen afhænger bl.a. af, hvilken instans den pågældende er tilkaldt til, og
hvilken funktion tilkaldedommeren har. Der er derfor stor variation i udgif-
terne til tilkaldedommere. På baggrund af en opgørelse af domstolenes ud-
gifter til tilkaldedommere i 2022 kan den gennemsnitlige udgift pr. tilkalde-
dommer dog opgøres til ca. 0,2 mio. kr. Domstolene vil kunne anvende ord-
ningen med tilkaldedommere som supplement til de faste dommerstillinger
efter behov under forudsætning af, at der er midler til det.
Udvalget bemærker, at retspræsidenten kan undlade at tilkalde en given pen-
sioneret dommer, hvis der er tvivl om dommerens fortsatte egnethed, og at
13
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren
2725144_0014.png
en tilkaldedommer i yderste konsekvens, hvis det helt undtagelsesvis skulle
vise sig nødvendigt i løbet af en normalt forholdsvis kort tilkaldeperiode af
højst 6 måneders varighed, kan suspenderes eller afsættes af Den Særlige
Klageret på grund af uegnethed.
6.
Det bemærkes, at tiltag 2-4 på det foreliggende grundlag forventes at bi-
drage til at begrænse forskelle i sagsbehandlingstider mellem de enkelte by-
retter. De vil på den baggrund bidrage til en ressourcefrigørelse, da behand-
lingen bliver dyrere, jo længere liggetid den har. Der vil dog samtidig være
en øget ressourceanvendelse i forbindelse med behandling af anmodninger
om at flytte sager samt ny sagsforberedelse ved den modtagende ret. Hertil
kommer eventuelle øgede udgifter transport for vidner mv.
Det bemærkes i øvrigt, at en øget anvendelse af omfordeling kan medføre
øgede udgifter til beskikkede forsvarere som følge af, at rejsetiden gennem-
snitligt forlænges. Det kan i den forbindelse overvejes at fastsætte, at når en
sag flyttes på anklagemyndighedens anmodning eller af retten på embeds
vegne, skal statskassen uanset sagens udfald endeligt betale merudgifter til
den beskikkede forsvarer som følge af forlænget rejsetid.
De økonomiske konsekvenser af tiltagene er opsummeret nedenfor,
jf. tabel
2.
Tabel 2
Potentiale ved implementering af tiltag
Mio. kr.
Årligt potentiale, Implementerings-
fuldt indfaset
omkostninger
-
-
I alt
2. Efter anmodning fra en part kan retten henvise en sag til en anden byret,
hvis sagen kan afgøres væsentligt hurtigere
3. Tiltalte og anklagemyndigheden kan gives adgang til via byretten at anmode
landsretspræsidenten om at flytte en straffesag til en anden byret, hvis den af-
givende byret har en lang sagsbehandlingstid, og sagen kan behandles væsent-
ligt hurtigere ved den anden byret
4. Der kan indføres en vejledende grænse for, hvornår en byrets sagsbehand-
lingstider er så lange, at retten bør overveje at tage initiativ til at overføre sa-
ger til en anden byret efter de beskrevne regler
5. Aldersgrænse for tilkaldeordning hæves til 74 år
-
-
-
-
-
-
-
-
Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser for 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af
sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket covid-19.
Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen.
14