REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 212
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

12. juni 2023

Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz

Dok.:

2611633

3.2 Klagenævnsbehandling i flykompensationssager

Baggrund

EU har i en forordning fastsat regler om, at flypassagerer har ret til kompen-

sation fra luftfartsselskabet for boardingafvisning, aflysning og forsinkelse

på 3 timer og derover.

Kompensationen udgør op til 600 euro (ca. 4.475

kr.) pr. passager afhængig af flyrejsens og forsinkelsens længde og skal be-

tales kontant. Kompensationen er ikke afhængig af, om passageren har lidt

et økonomisk tab og tilkommer passageren, uanset hvem der har betalt bil-

letten.

I nogle tilfælde af aflysning kan passageren rejse krav om refusion.

Luftfartsselskabet skal dog ikke betale kompensation, hvis en aflysning eller

forsinkelse skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have væ-

ret undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes,

faktisk var blevet truffet. Der er tale om en snæver undtagelse, og luftfarts-

selskabet skal eksempelvis som udgangspunkt også betale kompensation,

når en aflysning eller forsinkelse skyldes tekniske fejl eller strejke hos luft-

fartsselskabets personale.

Forordningen omfatter flyrejser med afrejse eller ankomst i en lufthavn i

EU. Hvis alene ankomstlufthavnen ligger i EU, gælder forordningen dog

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fæl-

les bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning

og ved aflysning eller lange forsinkelser. Se om forsinkelse EU-Domstolens dom af 19.

november 2009 i de forenede sager C-402/07 og C-321/07 (Sturgeon) og af 23. oktober

2012 i de forenede sager C-581/10 og C-629/10 (Nelson, afsagt af Store Afdeling).

Forordningen indeholder også regler om refusion af billetten, omlægning af rejsen, ret til

forplejning og indkvartering samt opgradering og nedgradering.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

kun for luftfartsselskaber hjemmehørende i EU. I kraft af EØS-aftalen om-

fatter reglerne også EØS-landene.

Hvert EU/EØS-land skal udpege et organ, der har ansvaret for at håndhæve

forordningen for så vidt angår afgange fra det pågældende land og for så

vidt angår ankomster til det pågældende land fra tredjelande.

Danmark har

udpeget Trafikstyrelsen som det organ, der har ansvaret for at håndhæve

forordningen for så vidt angår afgange fra Danmark og for så vidt angår

ankomster til Danmark fra tredjelande.

Håndhævelsen kan ske i forbindelse

med konkrete klagesager og i forbindelse med generelt tilsyn.

Den enkelte passager kan indbringe en klage for det organ, der er udpeget,

eller ethvert andet kompetent organ, som medlemsstaterne måtte udpege.

I Danmark kan Trafikstyrelsen træffe afgørelse i klagesager, hvor styrelsen

er udpeget som kompetent organ, dvs. sager om flyrejser

fra

Danmark (uan-

set flyselskab og destination) og sager om EU/EØS-luftfartsselskabers fly-

rejser

fra tredjelande til

Danmark.

Trafikstyrelsen er medtaget på Er-

hvervsministeriets liste over alternative tvistløsningsorganer, som skal an-

meldes til Europa-Kommissionen.

Trafikstyrelsen træffer bindende afgørelser om, hvorvidt et luftfartsselskab

har overtrådt forordningen, og kan pålægge luftfartsselskabet at betale kom-

pensation samt refusion til berørte passagerer.

Luftfartsselskaber kan straf-

fes med bøde for overtrædelse af forordningen og for at undlade at efter-

komme Trafikstyrelsens pålæg om at betale kompensation til berørte passa-

gerer.

En flypassagers krav på kompensation mv. er samtidig et civilt krav, som

kan gøres gældende under en civil retssag mod luftfartsselskabet. En sådan

retssag vil bl.a. kunne anlægges i Danmark, hvis

enten

afgangslufthavnen

Forordningens artikel 16, stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 1549 af 16. december 2013 om bestemmelser for anvendelse af EU-

forordning nr. 261/2004 om passagerrettigheder på luftfartsområdet.

Trafikstyrelsen kan bl.a. håndhæve forordningen gennem påbud til et flyselskab, som kan

straffes med bøde for manglende efterkommelse af påbuddet.

Forordningens artikel 16, stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1549 af 16. december 2013 om bestemmelser for anvendelse af EU-

forordning nr. 261/2004 om passagerrettigheder på luftfartsområdet.

Forbrugerklagelovens § 4, stk. 3, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU

af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet

artikel 20.

Bekendtgørelsens § 3.

Luftfartslovens § 149, stk. 7, og bekendtgørelsens § 4.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

eller

ankomstlufthavnen ligger i Danmark,

og i modsætning til Trafiksty-

relsen kan domstolene således også behandle sager vedrørende flyrejser

fra

et andet EU/EØS-land

til

Danmark. Flykompensationssager om beløb på

højst 50.000 kr. behandles som udgangspunkt efter de særlige regler om

småsager.

Det offentlige forbrugerklagesystem, der består af Mæglingsteamet for For-

brugerklager som første, obligatoriske del, og Forbrugerklagenævnet, be-

handler ligeledes klager vedrørende obligationsretlige krav fra flypassagerer

(forbrugere) mod luftfartsselskaber (erhvervsdrivende). En klage i det of-

fentlige forbrugerklagesystem kan efter forbrugerklageloven omfatte alle

dele af retsforholdet imellem forbrugeren og den erhvervsdrivende, hvorfor

der principielt ikke er en begrænsning i de retlige spørgsmål, som det of-

fentlige forbrugerklagesystem kan behandle.

Det eksisterende offentlige

forbrugerklagesystem har dog ikke kompetence til at behandle sager, hvor

passageren rejser i forbindelse med deres erhverv.

Det offentlige forbrugerklagesystem kan således behandle kontraktuelle ob-

ligationsretlige krav, der udspringer af forbrugerens og den erhvervsdriven-

des aftale. Disse omfatter

–

men er ikke begrænset til

–

krav på tilbagebeta-

ling af vederlag for flybilletter som følge af boardingafvisning, aflysning

eller erstatning som følge af forsinkelse. Modsat Trafikstyrelsen kan det of-

fentlige forbrugerklagesystem i lighed med domstolene behandle en sag,

hvad enten afgangslufthavnen eller ankomstlufthavnen er i Danmark.

Anvendelse i praksis

Trafikstyrelsen behandler årligt ca. 2.000-3.000 klager i sager, hvor passa-

gerer og flyselskaber ikke kan blive enige om kompensations- og/eller refu-

sionsspørgsmål.

Tabel 1

Antal modtagne klagesager i Trafikstyrelsen 2019-2022

Antal modtagne sager

Antal modtagne klagesager i Trafikstyrelsen, i alt

Antal afsluttede klagesager i Trafikstyrelsen, i alt

2019

3.232

4.008

2020

6.097

5.289

2021

2.190

3.950

2022

2.063

2.049

Kilde: Trafikstyrelsen

Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1, litra b, og EU-Domstolens dom af 9. juli 2009

i sag C-204/08 (Rehder).

Forbrugerklageloven, § 2, stk. 1.

Forbrugerklageloven, § 14, stk. 1.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i 2022 har haft følgende ressourcer til-

knyttet området vedrørende flypassagerrettigheder: tre juridiske fuldmæg-

tigårsværk, en specialkonsulent, seks kontorfunktionærer samt en teamleder

og to studentermedhjælpere. En andel af disse årsværk anvendes dog til an-

det end den konkrete sagsbehandling, eksempelvis opgaver inden for ledelse

og styring, besvarelse af generelle henvendelser, behandling af sager efter

afgørelse er truffet, herunder klager over afgørelser og politianmeldelser,

ministerbetjening samt den mere generelle håndhævelseskompetence, her-

under tilsyn med luftfartsselskabernes overholdelse af forordningen, samar-

bejde med andre nationale håndhævelsesorganer og deltagelse i de EU-rela-

terede opgaver på området.

Af den konkrete sagsbehandling behandles ca. 80 pct. af sager af teamet af

kontorfunktionærer. Den del af sagsbehandlingen omfatter screening af sa-

ger, indhentning af manglende dokumentation, dialog med passagerer om

sagsforløb, oversendelse af sager til andre myndigheder i Danmark eller

EU/EØS, fremsendelse af høringer til luftfartsselskaberne og afgørelse af

sager, der ikke kræver en juridisk vurdering. Det kan f.eks. være sager, hvor

luftfartsselskabet indgår forlig, eller hvor sagen skal afvises, fordi den ikke

er omfattet af forordningens anvendelsesområde.

De resterende ca. 20 pct. behandles af juristteamet, der også bistås af styrel-

sens interne teknisk faglige ekspertise (luftfartsinspektører og piloter) i ca.

halvdelen af disse sager. Den juridiske og tekniske behandling omfatter sa-

ger, hvor det er nødvendigt med en dyberegående fortolkning af forordnin-

gens bestemmelser og afklaring af f.eks. operationelle eller vejrmæssige for-

hold relateret til de enkelte flyvninger.

Trafikstyrelsen har gennem flere år anvendt en digital klageformular, der

sikrer en lettere sagsbehandling, og at styrelsen i videst muligt omfang mod-

tager de nødvendige oplysninger og dokumenter for at kunne træffe afgø-

relse i sagerne. Der er dog fortsat et vist tilbageløb til særligt retshjælpsvirk-

somhederne i forbindelse med sagsbehandlingen.

Modtager Trafikstyrelsen flere klager over den samme flyafgang, foretager

Trafikstyrelsen sambehandling, således at der én gang for alle tages stilling

til, hvorvidt en hændelse er en ekstraordinær omstændighed, der kan beret-

tige til kompensation. Derudover foretager Trafikstyrelsen konkrete og in-

dividuelle vurderinger af de enkelte refusionskrav, som en passager kan

have gjort gældende over for luftfartsselskabet.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Som udgangspunkt forventes det, at en sag ved styrelsen vil være afsluttet

inden for 3-6 måneder i gennemsnit. Nogle sager kan afsluttes umiddelbart

efter modtagelse eller efter en relativ kort sagsbehandling, men bl.a. grundet

fokus på afvikling af ældre sager i 2022 har sagsbehandlingstiden for sager

afsluttet i 2022 været op til 8 måneder i gennemsnit. Sagsbehandlingstiden

forventes dog at ligge noget lavere i 2023.

I praksis vælger mange passagerer at anlægge sag direkte ved domstolene,

som oftest med bistand fra private virksomheder, der som betaling for bi-

standen modtager mellem 25 og 50 pct. af en udbetalt kompensation (fly-

kompensationsvirksomheder).

Bistanden er typisk gratis for passageren,

hvis passageren ikke opnår nogen kompensation, og flykompensationsvirk-

somheden betaler således også retsafgiften (750 kr.) og eventuelle sagsom-

kostninger til modparten, hvis retssagen tabes (op til 1.875 kr.).

Nogle af flykompensationsvirksomhederne har over for Trafikstyrelsen op-

lyst, at brugen af domstolene bl.a. skyldes, at domstolene i modsætning til

Trafikstyrelsen kan behandle sager om flyrejser til Danmark uanset afgangs-

land. Endvidere har virksomhederne henvist til sagsbehandlingstiden, der i

nogle tilfælde er så kort som 14 dage, fordi nogle flyselskaber vælger at

betale, så snart de modtager en stævning. Nogle af virksomhederne har også

tilkendegivet, at de anvender domstolene, da disses afgørelser kan tvangs-

fuldbyrdes. Nogle virksomheder har dog også oplyst, at de anvender Trafik-

styrelsen som kompetent myndighed på området, især når de har svært ved

at få luftfartsselskaberne i tale, da Trafikstyrelsen i kraft af officialmaksi-

men skal oplyse sagerne af egen drift.

Før covid-19-pandemien modtog domstolene over 10.000 sager årligt om

flykompensation. Som følge af den kraftige nedgang i flytrafikken under

pandemien modtog domstolene i denne periode væsentligt færre sager. Sa-

gerne anlægges særligt i Københavns Byret, Retten i Kolding og Retten i

Aalborg, som er retskredse med større lufthavne,

jf. tabel 2.

Det bemærkes,

at Retten i Esbjerg, Retten i Sønderborg, Retten i Odense, Retten i Svend-

borg og Retten på Bornholm har oplyst, at de alene har haft få sager om året.

Andre byretter, uden offentlig lufthavn i retskredsen, kan ligeledes have

Fire flykompensationsvirksomheder er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden

for overtrædelse af lov om juridisk rådgivning grundet deres vederlagsmodel og modtagelse

af betaling fra flyselskabet på forbrugerens vegne, jf. Forbrugerombudsmandens presse-

meddelelse af 30. maj 2022. De pågældende virksomheder mener, at de ikke er omfattet af

lov om juridisk rådgivning.

Hvis retssagen vindes, tilfalder de sagsomkostninger, som passageren tilkendes, flykom-

pensationsvirksomheden i tillæg til det aftalte vederlag, der betales af selve kompensatio-

nen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

behandlet få af disse sager. Domstolsstyrelsen har oplyst, at en nærmere af-

klaring vil bero på en manuel optælling af sagerne ved retterne.

Tabel 2

Antal modtagne, afsluttede og verserende flykompensationssager ved udvalgte byretter i 2019-2022

Antal sager

Modtagne flykompensationssager, i alt

Københavns Byret

Retten i Kolding

Retten i Aalborg

Afsluttede flykompensationssager, i alt

Københavns Byret

Retten i Kolding

Retten i Aalborg

Verserende flykompensationssager, i alt

Københavns Byret

Retten i Kolding

Retten i Aalborg

2019

11.980

9.147

2.222

584

9.301

7.165

1.594

542

7.450

5.673

1.258

519

2020

5.800

4.591

909

300

8.905

6.868

1.599

438

4.177

3.397

553

227

2021

4.739

4.235

416

3.730

2.881

662

187

5.117

4.753

311

2022

8.653

6.843

1.568

242

3.944

3.152

635

157

13.487

12.026

1.245

216

Kilde: Domstolsstyrelsen

Københavns Byret anslår, at der ved et sagsantal som i 2019 årligt anvendes

4-5 kontorfunktionærårsværk, 1,7 dommerårsværk, 0,7 assessorårsværk og

1,5 øvrige juristårsværk til behandling af sagerne. Retten i Kolding anslår,

at der ved et sagsantal som i 2019 årligt anvendes 2 juristårsværk samt 2

sekretærårsværk til behandling af sagerne. Retten i Aalborg anslår, at der

anvendes ca. 0,3-0,4 jurist- og kontorårsværk,

jf. tabel 3.

Ressourceanven-

delsen på behandling af flykompensationssager er svarende til udgifter på

ca. 8,6 mio. kr. årligt.

Tabel 3

Estimeret ressourceforbrug på behandling af flykompensationssager

Årsværk

Dommerårsværk

Assessorårsværk

Øvrige juristårsværk

Kontorårsværk

Københavns Byret

1,7

0,7

1,5

4-5

Retten i Kolding Retten i Aalborg

0,5

1,5

0,3-0,4

Anm.: Skønnet over ressourceanvendelse er forbundet med usikkerhed.

Kilde: Domstolsstyrelsen

De tre byretter har oplyst, at en betydelig del af sagerne afsluttes ved ude-

blivelsesdom, erkenderdom eller forlig (70-80 pct.), og at langt de fleste af

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

de øvrige sager også afsluttes på skriftligt grundlag.

Tabel 4

viser andelen

af flykompensationssager ved Københavns Byret, Retten i Kolding og Ret-

ten i Aalborg, der er sluttet ved proceduredom. Tabellen dækker perioden

2019 til 2022, hvor 2022 er opgjort til og med den 10. november 2022.

Tabel 4

Andel flykompensationssager afsluttet ved proceduredom

Antal modtagne sager

Andel flykompensationssager afsluttet ved proceduredom

2019

12 pct.

2020

27 pct.

2021

33 pct.

2022*

33 pct.

Anm.: Data dækker afgørelsestyperne: Proceduredom, Dom i øvrigt samt Forligt efter hovedforhandling., *) Data til og

med 10. november 2022.

Kilde: Domstolsstyrelsen

Tabellen viser, at de tre embeder i gennemsnit afsluttede henholdsvis 12

pct., 27 pct. og 33 pct. af flykompensationssagerne ved proceduredom i

årene 2019-2022. Den resterende andel af de sluttede flysager afgøres pri-

mært ved udeblivelsesdom, erkenderdom, forlig eller ved, at sagsøger hæver

sagen.

Trafikstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke systematisk får oplysning om

domme om flykompensation. Trafikstyrelsen følger den retspraksis, som

styrelsen får kendskab til. Hvis en dom angår samme flyafgang, som Tra-

fikstyrelsen har truffet afgørelse om vedrørende en anden passager, vil sty-

relsen således som udgangspunkt genoptage sagen og træffe en ny afgørelse

i overensstemmelse med resultatet i dommen. Det forekommer dog, at sty-

relsen får oplysning om, at to byretter er kommet frem til forskellige resul-

tater vedrørende den samme flyafgang, og hvor der dermed ikke er en enty-

dig retspraksis, som styrelsen kan følge.

Nævnenes Hus har oplyst, at Mæglingsteamet for Forbrugerklager i perio-

den 2019 til 2022 har modtaget og afsluttet 776 klager inden for flytrans-

portområdet. Af disse 776 klager er 178, svarende til 23 procent, gået videre

og afsluttet i Forbrugerklagenævnet. 77 procent af klagerne er således løst i

Mæglingsteamet for Forbrugerklager. I 66 af de klager, der er gået videre til

Forbrugerklagenævnet, har forbrugerne fået helt eller delvist medhold. 1 sag

har været indbragt for domstolene.

Nævnenes Hus har hertil oplyst, at over de seneste 10 år har alene ét flysel-

skab været angivet på den elektroniske liste, Firmatjek, hvor Nævnenes Hus

Retsplejelovens § 366.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

noterer erhvervsdrivende, der ikke har efterlevet en afgørelse fra Forbruger-

klagenævnet.

Det er således Nævnenes Hus opfattelse, at luftfartsselska-

ber, der taber en sag i Forbrugerklagenævnet, helt generelt efterlever For-

brugerklagenævnets afgørelser.

Nævnenes Hus har oplyst, at det offentlige

forbrugerklagesystem følger retspraksis på flytransportområdet, der har be-

tydning for de obligationsretlige spørgsmål, som det offentlige forbruger-

klagesystem behandler.

Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet et forslag om ved lov at afskære passagerens mu-

lighed for at anlægge retssag om flykompensation,

før passageren har fået

behandlet kravet hos et alternativt tvistløsningsorgan, som får generel kom-

petence til at behandle disse sager.

Det kompetente alternative tvistløsningsorgan er efter de gældende regler

Trafikstyrelsen for så vidt angår flyvninger fra Danmark og flyvninger fra

et tredjeland til Danmark. For så vidt angår flyvninger fra et andet EU/EØS-

land er der ikke efter de gældende regler noget kompetent alternativt tvist-

løsningsorgan i Danmark. Forslaget indebærer således, at Trafikstyrelsen får

udvidet sin kompetence, eller at kompetencen placeres ved et nyt alternativt

tvistløsningsorgan med generel kompetence.

Forslaget indebærer, at en passager, der forgæves har rettet krav mod et luft-

fartsselskab om betaling af flykompensation, skal indbringe kravet for det

kompetente alternative tvistløsningsorgan, før kravet kan gøres gældende

ved domstolene. Det betyder, at hvis en passager anlægger retssag uden først

at indbringe kravet for det kompetente alternative tvistløsningsorgan, skal

retssagen afvises, hvis det sagsøgte luftfartsselskab nedlægger påstand

herom.

De gældende regler om pligt til at benytte et alternativt tvistløsningsorgan

før et eventuelt sagsanlæg ved domstolene fastsætter bl.a., at den præsump-

tivt svagere part

–

forbrugeren

–

kan forlange, at en tvist skal behandles af

det kompetente alternative tvistløsningsorgan, før tvisten behandles ved

Flyselskabet efterlevede af for flyselskabet principielle årsager ikke en konkret afgørelse,

og flyselskabet har siden efterlevet andre afgørelser fra Forbrugerklagenævnet.

I 2021 og 2022 er samlet 13 sager gået videre til domstolene, efter at Forbrugerklage-

nævnet har truffet afgørelse i en sag.

19 Se f.eks. Østre Landsrets dom af 18. november 2015 i sagen mellem Forbrugerombuds-

manden som mandatar og Den Danske Rejsegruppe filial af Svenska Resegruppen AB

20 Krav i medfør af forordning nr. 261/2004.

Der lægges med forslaget ikke op til, at retten af egen drift skal afvise en retssag, hvis

kravet ikke forinden har været behandlet ved det kompetente alternative tvistløsningsorgan.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

domstolene.

Forbrugeren har altså i modsætning til den erhvervsdrivende

valgfrihed mellem at benytte et alternativt tvistløsningsorgan eller domsto-

lene. Ved nogle alternative tvistløsningsorganer kan hver af parterne kræve,

at sagen behandles ved det alternative tvistløsningsorgan, og parterne skal

være enige, hvis sagen skal indbringes direkte for domstolene.

Udvalget konstaterer, at der anlægges mange retssager om flykompensation.

Sagerne er karakteriseret ved, at den enkelte sag angår et begrænset beløb,

ofte mindre end 5.000 kr., sådan at incitamentet for den enkelte passager til

at investere tid og penge i at føre sagen er begrænset. Luftfartsselskabet,

som potentielt kan blive pålagt at betale kompensation til alle passagerer på

den pågældende flyafgang, kan derimod have en større interesse heri.

Størsteparten af sagerne er enkle, idet det let kan konstateres, om passage-

rens krav på kompensation er berettiget. Nogle sager er dog mere kompli-

cerede, fordi der er mere vanskelige bevisspørgsmål i sagen, eller fordi sa-

gen rejser et juridisk spørgsmål, som endnu ikke er afklaret i retspraksis.

flertallet af de sager, der aktuelt anlægges ved domstolene, får passageren

medhold, uden at retten foretager en realitetsprøvelse af kravet, idet luft-

fartsselskabet udebliver eller anerkender kravet.

Det har i udvalgets drøftelser været anført, at den nuværende situation, hvor

der anlægges et stort antal retssager uden forudgående behandling i det kom-

petente alternative tvistløsningsorgan, er uhensigtsmæssig både fra et for-

brugersynspunkt og ud fra samfundsmæssige ressourcebetragtninger. Langt

de fleste retssager anlægges i dag på passagerens vegne af en flykompensa-

tionsvirksomhed, som vederlægges med en betydelig andel af den kompen-

sation, som passageren har krav på.

Det ville alt andet lige være billigere for passagererne, hvis sagerne kunne

afgøres, uden at passageren skulle afgive en del af kompensationen til en

mellemmand. Det ville også give mulighed for en mere ensartet behandling

af sagerne, hvis de blev samlet ét sted. I dag forekommer det, at forskellige

passagerers sager vedrørende samme flyforsinkelse behandles hos forskel-

lige instanser med deraf følgende risiko for modstridende afgørelser.

Retsplejelovens § 361.

Det gælder huslejenævn og beboerklagenævn.

EU-Domstolen havde ved udgangen af 2022 afsagt 69 domme og kendelser om fortolk-

ningen af forordning nr. 261/2004, heraf 41 i perioden 2019-2022.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Det har på den anden side været anført, at der af principielle grunde ikke bør

etableres lovbestemte barrierer for en borgers adgang til at få sit krav afgjort

ved en domstol. Passageren får ikke noget ud af en behandling ved et alter-

nativt tvistløsningsorgan, hvis luftfartsselskabet ikke vil rette sig efter det

alternative tvistløsningsorgans afgørelse, da passageren så alligevel vil

skulle anlægge retssag for at få gennemført sit krav.

Flykompensationsvirksomheder er et internationalt fænomen,

og fordelen

for passageren er navnlig, at berettigede krav kan gennemføres, uden at pas-

sageren skal betale gebyr eller afgift for klagen og uden risiko for at blive

pålagt omkostninger, hvis kravet viser sig at være uberettiget. Hvis en obli-

gatorisk alternativ tvistløsning måtte blive gebyrbelagt for passageren, vil

der formentlig stadig være en efterspørgsmål fra passagerside på bistand fra

flykompensationsvirksomhederne, og mange passagerer vil stadig vælge at

afgive en del af kompensationen til denne mellemmand. Det er ikke nød-

vendigt at gøre alternativ tvistbilæggelse obligatorisk for at opnå en større

grad af udveksling af oplysninger mellem Trafikstyrelsen og domstolene

med henblik på en hensigtsmæssig håndtering af ensartede sager.

Det anslås, at en forudgående obligatorisk behandling af flykompensations-

sagerne ved et alternativt tvistløsningsorgan vil frigøre op til ca. 4,2 mio. kr.

årligt i domstolene. De økonomiske konsekvenser kan henføres til, at Kø-

benhavns Byret anslår, at en forudgående obligatorisk behandling af sagerne

ved et alternativt tvistløsningsorgan vil frigøre ca. 3 kontorfunktionærsårs-

værk og ca. 2 øvrige juristårsværk, mens Retten i Kolding anslår, at en sådan

nævnsbehandling vil frigøre 1-2 kontorårsværk og 1-1,5 juristårsværk. Det

bemærkes, at en forudgående obligatorisk behandling ved et alternativt

tvistløsningsorgan skønnes at have begrænset betydning for ressourcefor-

bruget i Retten i Aalborg. Det bemærkes, at beregningen af ressourcefrigø-

relsen har en anden karakter end for flere af de øvrige tiltag i udvalgsarbejdet

og vil skulle afklares nærmere.

Overordnet finder udvalget, at det med den eksisterende adfærd på flykom-

pensationsområdet, herunder den rolle flykompensationsvirksomhederne

spiller, vil være nødvendigt, at det alternative tvistløsningsorgan er obliga-

torisk, for at der kan opnås en ressourcefrigørelse i domstolene. Hvis det

gøres frivilligt at benytte det nye alternative tvistløsningsorgan, vil der være

en risiko for, at mange sager, som ville kunne være løst mere

Blandt EU-Domstolens afgørelser i 2019-2022 var der 5 sager fra Tyskland og 1 sag fra

Sverige, hvor en flykompensationsvirksomhed var part i sagen. Hertil kommer tilfælde,

hvor en flykompensationsvirksomhed har bistået en passager uden at være part i sagen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

hensigtsmæssigt i det alternative tvistløsningsorgan, fortsat vil blive ind-

bragt direkte for domstolene. Udvalgets opfattelse er således baseret på de

særlige forhold på flykompensationsområdet.

Udvalget forudsætter, at sagsbehandlingstiden ved det alternative tvistløs-

ningsorgan vedvarende holdes så kort, at adgangen til domstolene fortsat

sikres i de tilfælde, hvor der er behov for en tvistløsning ved domstolene.

Udvalget forudsætter endvidere, at det alternative tvistløsningsorgan ikke

vil kunne behandle tvister, hvor en afgørelse kræver mundtlig bevisførelse

om et omtvistet faktisk forhold. Hvis parterne efter mæglingen i tvistløs-

ningsorganet stadig er uenige om en faktisk omstændighed, som vil være

udslagsgivende for resultatet, og spørgsmålet ikke kan afgøres på grundlag

af sagens skriftlige materiale, vil tvistløsningsorganet således skulle afvise

videre behandling af sagen.

Udvalget har overvejet forskellige modeller for et alternativt tvistløsnings-

organ til behandling af sager om flykompensation, hvis forslaget om at af-

skære passagerens mulighed for at anlægge retssag om flykompensation, før

passageren har fået behandlet kravet hos et alternativt tvistløsningsorgan,

gennemføres.

Trafikstyrelsen

Fordelen ved Trafikstyrelsen som alternativt tvistløsningsorgan er navnlig,

at styrelsen er det eksisterende kompetente alternative tvistløsningsorgan og

dermed allerede besidder sagkundskab på området. Styrelsen kan endvidere

trække på tilknyttede sagkyndige, eksempelvis piloter, i sagsbehandlingen.

Desuden har styrelsen som det kompetente håndhævelsesorgan kontakt til

håndhævelsesorganerne i de andre EU/EØS-lande og til Europa-Kommissi-

onen om relevante spørgsmål om anvendelsen af EU-reglerne på området.

Det er en ulempe ved Trafikstyrelsen som alternativt tvistløsningsorgan, at

styrelsen efter de gældende regler ikke har kompetence til at behandle klager

over flyvninger fra et EU/EØS-land til Danmark. Dette forhold er således

oplyst som en af grundene til, at flykompensationsvirksomhederne vælger

at anlægge retssag ved domstolene.

Til sammenligning kan nævnes, at hvis en klage ikke skønnes egnet til behandling ved et

godkendt privat tvisløsningsorgan eller i Nævnenes Hus, kan klagen afvises, jf. forbruger-

klagelovens § 16, stk. 2, nr. 4. Bestemmelsen kan f.eks. anvendes i de sager, hvor en afgø-

relse af sagen forudsætter en egentlig bevisførelse f.eks. i form af afhøring af parterne eller

vidner under strafansvar, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 118 som fremsat,

side 26.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Trafikstyrelsens internationale kompetence som håndhævelsesorgan følger

af EU-reglerne, men det er så vidt ses et nationalt dansk valg, at styrelsens

internationale kompetence som alternativt tvistløsningsorgan er fastlagt på

samme måde. Der vil således ikke være noget til hinder for ved lov at udvide

Trafikstyrelsens kompetence til at træffe afgørelser om passagers krav på

flykompensation vedrørende flyvninger fra et EU/EØS-land til Danmark.

Hvis det som følge af et lovgivningsmæssigt krav pålægges at anvende Tra-

fikstyrelsen som tvistløsningsorgan, så alle flykompensationssager som ud-

gangspunkt behandles af styrelsen, vil der kunne fastsættes et gebyr sva-

rende til et gebyr for nævnsbehandling af lignende sagstyper, som tilbage-

betales, hvis passageren får medhold i klagen. Der vil endvidere kunne fast-

sættes et sagsbehandlingsgebyr, som luftfartsselskabet skal betale, hvis pas-

sageren får medhold i klagen.

I forhold til kompensationskrav vil Trafikstyrelsen, som det sker på nuvæ-

rende tidspunkt, foretage sambehandling, således at der én gang for alle ta-

ges stilling til, hvorvidt en hændelse er en ekstraordinær omstændighed, der

kan berettige til kompensation. Derudover vil Trafikstyrelsen og andre or-

ganer også som nu skulle foretage en konkret og individuel vurdering af de

enkelte refusionskrav, som en passager kan have gjort gældende over for

luftfartsselskabet.

Det er Trafikstyrelsens vurdering, at såfremt styrelsen skal kunne behandle

ca. 8.500 sager årligt, vil det umiddelbart kræve en tilførsel på henholdsvis

16,5 kontorfunktionærer, ni jurister og seks studentermedhjælpere, i alt ca.

28 årsværk (studentermedhjælpere leverer ikke fulde årsværk).

Baseret på indholdet af den nuværende sagsportefølje hos Trafikstyrelsen,

sammenholdt med erfaringer vedrørende styrelsens ressourcetræk i 2022, er

det således styrelsens umiddelbare vurdering, at en indførelse af obligatorisk

behandling af en årlig sagsmængde på ca. 8.500 sager om refusion og kom-

pensation efter passagerrettighedsforordningen i Trafikstyrelsen, vil med-

føre omkostninger for ca. 24,5 mio. kr. årligt. Det bemærkes i forlængelse

heraf, at der i en eventuel opstartsperiode vil være tale om yderlige omkost-

ninger i forbindelse med etablering af sagsgange, it-understøttelse mv.

Til sammenligning har det østrigske alternative tvistløsningsorgan i flykompensations-

sager kompetence vedrørende flyvninger både til og fra en lufthavn i Østrig.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Det bemærkes, at klagesagsbehandlingen i Trafikstyrelsen på nuværende

tidspunkt er fuldt ud finansieret via afgifter, som luftfartsselskaberne

–

dermed i sidste ende også passagererne

–

betaler.

En fremtidig overtagelse af alle sager på området vil dog kunne finansieres

efter forskellige andre modeller, der mere direkte vil kunne pålægge hen-

holdsvis passagerer eller luftfartsselskaber med en klagesag i styrelsen den

økonomiske finansieringsbyrde. Dette kunne eksempelvis være ved indfø-

relse af et klagesagsgebyr, der

–

afhængigt af sagens udfald til enten passa-

gerens eller luftfartsselskabets fordel

–

skal finansieres af enten luftfartssel-

skabet eller passageren

–

eventuelt med en fordelt finansieringsbyrde. Et

sådant klagesagsgebyr kan være enten fuldt eller delvist omkostningsdæk-

kende for styrelsens sagsbehandling.

Hvis klager gebyrbelægges på niveau med retsafgiften på 750 kr., er det

usikkert, om flypassagerer vil klage selv eller stadig vil foretrække at indgå

aftale med en flykompensationsvirksomhed, som tilbyder bistand efter et

”no-cure-no-pay”-princip.

Det er også usikkert, i hvilket omfang luftfarts-

selskaber vil rette sig efter styrelsens afgørelser, og i hvilket omfang de fo-

retrækker at afvente, om passageren bringer kravet videre til domstolene ef-

ter afslutningen af den obligatoriske alternative tvistløsning.

Endvidere

bør der tages højde for, at statens indtægter fra retsafgifter vil falde markant,

hvis der anlægges færre retssager om flykompensation. Retsafgiften er 750

kr. pr. sag, så en nedgang i antallet af retssager med f.eks. 6.000 sager årligt

medfører en mindreindtægt på 4,5 mio. kr. årligt.

Hvis der er et politisk ønske herom, kan udvalget samlet set anbefale, at en

model for at gøre Trafikstyrelsen til obligatorisk alternativt tvistløsningsor-

gan for flykompensationssager, der enten er ressourcefrigørende eller ud-

giftsneutral for staten, analyseres nærmere. De økonomiske konsekvenser,

herunder ressourceanvendelse og -frigørelse, vil i den forbindelse skulle af-

dækkes nærmere. Endvidere vil konsekvenserne for passagererne af even-

tuelt at indføre et klagegebyr skulle vurderes.

Nyt offentligt klagenævn

Danmark har en langvarig tradition for konfliktløsning ved uafhængige

domstolslignende klagenævn, og Retsplejerådet har også tidligere anført, at

Til sammenligning efterlever parterne anbefalingen fra det tyske alternative tvistløs-

ningsorgan for trafik og rejser i over 80 pct. af sagerne, hvilket imidlertid må antages også

at have sammenhæng med, at organet er oprettet af virksomhederne i branchen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

erfaringerne med sådanne nævn generelt er positive.

Retsplejerådet har

endvidere anført, at nævnsbehandlingen opleves som enklere, billigere og

mere effektiv end domstolsbehandling, men samtidig som grundig og af høj

kvalitet. I den forbindelse fremhæves, at de enkelte nævn har en høj grad af

ekspertise på deres respektive områder. Tilliden til nævnene afspejler sig

også i den relativt høje grad af efterlevelse af afgørelserne. Nævnenes Hus

blev etableret i 2017 med henblik på at etablere en samlet, professionaliseret

og mere effektiv sekretariatsbetjening af uafhængige domstolslignende

nævn.

Fordelen ved et nyt offentligt klagenævn er navnlig, at dets kompetence i

saglig, processuel og geografisk henseende kan tilpasses den særlige sags-

type, som flykompensationssager er. Der vil samtidig kunne fokuseres på at

skabe en enstrenget og lettilgængelig løsning for passagererne med denne i

centrum (”one-stop-shop”), hvor der ikke er behov for bistand fra partsre-

præsentanter, samt på realisering af effektiviseringspotentialer. Nævnet vil

kunne tillægges kompetence for alle passagerer og for flyvninger både til og

fra Danmark.

Nævnet vil mest hensigtsmæssigt kunne få sekretariat i Nævnenes Hus. Sty-

relsens kerneopgave er at sekretariatsbetjene uafhængige nævn for derved

at sikre korrekte afgørelser i rette tid til fordel for borgere og virksomheder.

Nævnenes Hus betjener 19 forskellige klagenævn samt en byggeklageenhed

og en mæglingsenhed. Styrelsen har stor erfaring med klagesagsbehandling

og med at etablere og integrere nævns- og klageenheder. Styrelsen driver

hertil i forvejen det offentlige forbrugerklagesystem, der har et erfarent og

stærkt fagligt og specialiseret juridisk miljø også inden for klager vedrø-

rende flytransportområdet, og hvor det er muligt at tilpasse ressourcer mv.

afhængigt af det til enhver tid eksisterende sagsinflow.

Et nyt offentligt klagenævn vil henset til sagstypen endvidere kunne opbyg-

ges med et mæglingsteam, som allerede kendes fra forbrugerklager i det of-

fentlige forbrugerklagesystem, hvor både passagerer og luftfartsselskaber

med assistance fra en uddannet, juridisk mægler kan få en smidig og hurtig

afklaring af juridiske spørgsmål samt afslutning af en konflikt, der ellers kan

trække i langdrag til gene for såvel passagerer, luftfartsselskaber og klage-

eller domstolssystemet. Erfaringsmæssigt er sagsbehandlingstiden kort

–

til 4 uger fra modtagelse af klage til afslutning af sag

–

og i ca. 75 procent

af sagerne vil det være muligt for parterne at få afsluttet konflikten ved den

Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001 om reform af den civile retspleje I

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

rette juridiske vejledning eller en frivillig fælles løsning på sagen, der såle-

des ikke vil skulle behandles at et nævn, med færrest mulige omkostninger

for såvel passagerer, flyselskaber som det offentlige og med en effektiv ud-

nyttelse af nævnets dommerressourcer.

Et nyt offentligt klagenævn vil ligeledes kunne reguleres, så der i størst mu-

lig udstrækning skabes mulighed for sambehandling af sager på baggrund

af de enkelte flyafgange, bl.a. i forhold til partshøringer og nævnsmøder,

samt adgang til delegation af afgørelseskompetence til nævnsformanden el-

ler nævnssekretariatet. En sådan sambehandling må også antages at være en

lettelse for flyselskaberne. Herudover vil der kunne gives mulighed for ind-

dragelse af sagkyndig bistand, hvilket også allerede kendes fra Forbruger-

klagenævnet. Et sådant nævn ville ligeledes kunne arbejde med et princip

om modelsager, hvor alene en eller enkelte typesager fra en omtvistet flyaf-

gang bliver forelagt for nævnet til afgørelse, hvorefter luftfartsselskabet vil

blive tilbudt mulighed for at forlige øvrige sammenlignelige sager vedrø-

rende en flyafgang, såfremt nævnet i en eller enkelte sager har vurderet, at

betingelserne for kompensation eller refusion er til stede.

Erfaringsmæssigt indbringes kun meget få af de sager, der behandles af For-

brugerklagenævnet, efterfølgende for domstolene. Således er alene samlet

13 sager ud af ca. 8.000 sager i 2021 og 2022 indbragt for domstolene, efter

at Forbrugerklagenævnet har truffet afgørelse i sagerne. Nævnenes Hus for-

venter ikke, at flykompensationssager vil adskille sig herfra, idet erfarin-

gerne vedrørende klager på flytransportområdet i det offentlige forbruger-

klagesystem ligeledes er, at sagerne ikke går videre til behandling ved dom-

stolene.

Endelig er der allerede et gennemprøvet og lettilgængeligt digitalt setup for

indgivelse og behandling af forbrugerklager, som også vil kunne anvendes

ved flykompensationssager. Tilgængeligheden og den umiddelbare adgang

til et offentligt nævn er ligeledes understøttet af, at offentlige klagenævn,

der er underlagt forvaltningsloven og forvaltningsretlige grundprincipper,

følger officialmaksimen. Heraf følger, at et offentligt nævn vil være forplig-

tet til at sikre, at en sag er korrekt og tilstrækkeligt oplyst, for at nævnet kan

afgøre sagen. Passagerer, der klager til et offentligt nævn, vil derfor ikke

have brug for at lade sig repræsentere ved advokat eller anden aktør for at

få behandlet sit krav. Ligeledes vil luftfartsselskaber heller ikke være nød-

sagede til at søge bistand hos en advokat.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Ulempen ved et nyt offentligt klagenævn er navnlig selve udgiften hertil for

statskassen.

Der vil imidlertid kunne fastsættes et gebyr svarende til et ge-

byr for nævnsbehandling af lignende sagstyper, som tilbagebetales, hvis

passageren får medhold i klagen. Der vil endvidere kunne fastsættes et sags-

behandlingsgebyr, som luftfartsselskabet skal betale, hvis passageren får

medhold i klagen. Etableres en obligatorisk mæglingsfase, som i det offent-

lige forbrugerklagesystem, vil udgifterne til klagesagsbehandling reduceres,

idet størstedelen af klagerne vil kunne afsluttes, uden at der vil være behov

for nævnsbehandling. Arbejdes der ligeledes med mulighed for administra-

tiv afgørelse i et nævnssekretariat i sager, hvor udfaldet er åbenbart, vil ud-

gifterne til et offentligt nævn ligeledes kunne reduceres. Andre udgiftsbe-

sparende tiltag er ligeledes muligheden for sambehandling af sager vedrø-

rende samme flyafgang.

Udvalget bemærker, at det er vanskeligt at forudse, hvordan henholdsvis

flypassagerer og luftfartsselskaber vil reagere på oprettelsen af et nyt offent-

ligt nævn som obligatorisk alternativt tvistløsningsorgan for flykompensa-

tionssager. Hvis klager gebyrbelægges på niveau med retsafgiften på 750

kr., vil det være forholdsvis højt sammenlignet med gebyret for forbruger-

klager på andre områder.

Det er desuden usikkert, om flypassagerer vil

klage selv eller stadig vil foretrække at indgå aftale med en flykompensati-

onsvirksomhed, som tilbyder bistand efter et ”no-cure-no-pay”-princip.

Det

er også usikkert, i hvilket omfang luftfartsselskaber vil rette sig efter næv-

nets afgørelser, og i hvilket omfang de foretrækker at afvente, om passage-

ren bringer kravet videre til domstolene efter afslutningen af den obligato-

riske alternative tvistløsning.

Udvalget bemærker endvidere, at der i vurderingen af de samlede økonomi-

ske konsekvenser af at oprette et nyt alternativt tvistløsningsorgan for fly-

kompensationssager indgår de forventede udgifter til nævnets drift, de for-

ventede gebyrindtægter og det beløb, som sammen med opgaven overføres

fra domstolenes bevilling. Endvidere bør der tages højde for, at statens ind-

tægter fra retsafgifter vil falde markant, hvis der anlægges færre retssager

om flykompensation. Retsafgiften er 750 kr. pr. sag, så en nedgang i antallet

Til sammenligning finansieres det norske Transportklagenævn, hvorunder flykompensa-

tion hører, af afgifter pålagt transportvirksomhederne.

F.eks. er gebyret for at klage til Pakkerejseankenævnet 275 kr., 100 kr. for at indbringe

en sag for Mæglingsteamet for Forbrugerklager og 400 kr. for at klage til Forbrugerklage-

nævnet (forudsætter, at sagen har været behandlet ved Mæglingsteamet for Forbrugerkla-

ger).

Til sammenligning efterlever parterne anbefalingen fra det tyske alternative tvistløs-

ningsorgan for trafik og rejser i over 80 pct. af sagerne, hvilket imidlertid må antages også

at have sammenhæng med, at organet er oprettet af virksomhederne i branchen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

af retssager med f.eks. 6.000 sager årligt medfører en mindreindtægt på 4,5

mio. kr. årligt.

Hvis der er et politisk ønske herom, kan udvalget samlet set anbefale, at en

model for at oprette et nyt offentligt nævn som obligatorisk alternativt tvist-

løsningsorgan for flykompensationssager, der enten er ressourcefrigørende

eller udgiftsneutral for staten, analyseres nærmere. De økonomiske konse-

kvenser, herunder ressourceanvendelse og -frigørelse, vil i den forbindelse

skulle afdækkes nærmere. Endvidere vil konsekvenserne for passagererne

af et eventuelt klagegebyr skulle vurderes.

Øvrige mulige modeller

Fordelen ved et godkendt privat tvistløsningsorgan er navnlig, at når et luft-

fartsselskab har tilsluttet sig et godkendt privat tvistløsningsorgan, er der en

høj grad af sandsynlighed for, at luftfartsselskabet i en konkret klagesag vil

efterkomme tvistløsningsorganets afgørelse, sådan at passageren ikke er

nødt til efterfølgende at anlægge retssag for at gennemføre kravet.

Udval-

get har imidlertid ikke undersøgt denne mulighed nærmere, da det anses for

usandsynligt, at et tilstrækkeligt antal luftfartsselskaber er indstillet på at

bidrage til finansieringen af tvistløsningsorganet.

På samme måde er udvalget ikke gået videre med overvejelser om at an-

vende Forbrugerklagenævnet som alternativt tvistløsningsorgan for flykom-

pensation, da nævnet kun har kompetence til at behandle klager fra forbru-

gere, og erhvervspassagerer således ikke vil kunne benytte Forbrugerklage-

nævnet som tvistløsningsorgan.

Udvalget har som alternativ til en obligatorisk alternativ tvistløsning

overvejet forskellige tiltag med det formål at forbedre og smidiggøre dom-

stolenes behandling af flykompensationssager.

Krav om standardiserede oplysninger i stævning og svarskrift

Udvalget har overvejet forslag om, at Domstolsstyrelsen skal kunne fast-

sætte regler om krav til standardiserede oplysninger i stævning og svarskrift

i bestemte sagstyper, når domstolene modtager et stort antal ensartede sager.

Til sammenligning har 41 luftfartsselskaber tilsluttet sig det tyske alternative tvistløs-

ningsorgan for trafik og rejser, hvorunder flykompensation hører. Mere end 80 pct. af tvist-

løsningsorganets sager afsluttes forligsmæssigt. Blandt de tilsluttede luftfartsselskaber er

bl.a. store luftfartsselskaber i Canada, Frankrig, Japan, Østrig, Belgien, Kina, Nederlan-

dene, Australien, Irland, Skandinavien, Schweiz og Portugal samt naturligvis Tyskland. For

ikke-tilsluttede luftfartsselskaber fungerer det tyske forbundsjustitsministerium som alter-

nativt tvistløsningsorgan.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Formålet med forslaget er at give mulighed for i sager om flykompensation

at kræve, at passageren i stævningen og luftfartsselskabet i svarskriftet i et

standardiseret format angiver de faktuelle oplysninger, som i almindelig er

afgørende for vurderingen af, om kravet er berettiget. Københavns Byret har

udarbejdet oplysningsskemaer til parterne til brug for behandlingen af fly-

kompensationssager, men parterne er ikke forpligtet til at benytte oplys-

ningsskemaerne.

Udvalget finder, at forslaget vil kunne lette sagsbehandlingen ved de byret-

ter, der har mange flykompensationssager.

Efter udvalgets opfattelse er der ikke retssikkerhedsmæssige betænkelighe-

der ved forslaget, tværtimod. Der er i forhold til passageren tale om oplys-

ninger, som passageren normalt let vil kunne give, og som er nødvendige

for at kunne vurdere kravets berettigelse.

Et veldesignet oplysningsskema

vil endda kunne gøre det nemmere for passageren med det samme at give

alle relevante oplysninger.

Det er på det foreliggende grundlag vanskeligt at fremkomme med et esti-

meret skøn for de økonomiske konsekvenser. Dette skyldes, at Københavns

Byret tidligere har forsøgt at indføre det nævnte skema i behandlingen af

flykompensationssager, men at det i realiteten ikke har været muligt at få

parterne

–

navnlig flykompensationsvirksomhederne

–

til at udfylde dette.

Der er derfor ikke reelle erfaringer med anvendelsen heraf. Til illustration

vil det anslået frigøre ca. 0,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset i domstolene, hvis

det antages, at tiltaget kan medvirke til en effektivisering svarende til 2 pct.

af domstolenes estimerede nuværende ressourceanvendelse. Udgiftsestima-

tet er behæftet med betydelig usikkerhed.

På denne baggrund kan udvalget anbefale, at der gives mulighed for, at

Domstolsstyrelsen fastsætter regler om krav til standardiserede oplysninger

i stævning og svarskrift i flykompensationssager. Udvalget bemærker, at er-

faringerne med en ordning med krav til standardiserede oplysninger i givet

fald kan indgå i en nærmere analyse af en model med et obligatorisk alter-

nativt tvistløsningsorgan.

Henvisning til almindelig proces

Udvalget har overvejet et forslag om, at retten i tilfælde, hvor begge parter

er repræsenteret af en professionel part (for passagerens vedkommende

F.eks. om kravet begrundes i aflysning, forsinkelse eller boardingafvisning, planlagt og

faktisk afgangs- og ankomstlufthavn og -tid, flyvningens længde mv.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

typisk en flykompensationsvirksomhed), skal kunne bestemme, at sagen

ikke skal behandles i småsagsprocessen.

Formålet med forslaget er at fritage retten for ansvaret for sagens forbere-

delse, idet der ikke er behov for at give retten ansvaret for forberedelsen, når

begge parter er repræsenteret af en professionel part.

Udvalget bemærker, at småsagsprocessen er en samlet pakke, som indehol-

der en række elementer, hvoraf rettens ansvar for sagsforberedelsen ganske

vist er et væsentligt element, men langt fra det eneste. Der gælder også sær-

lige regler om bevisførelsen, hovedforhandlingen, frist for domsafsigelse,

sagsomkostninger og anke.

Parterne kan frit aftale, at en sag ikke skal behandles i småsagsprocessen.

En ny regel om, at retten efter anmodning fra én part eller af egen drift skal

kunne bestemme, at en flykompensationssag ikke skal behandles i småsags-

processen, vil dermed indebære, at en part mod sin vilje kan tvinges til at få

sin sag om normalt højst 5.000 kr. behandlet som en almindelig civil sag

med de konsekvenser for sagens omkostninger, det har.

Efter udvalgets opfattelse bør overvejelser om behandlingen af småsager,

hvor begge parter er repræsenteret af en professionel part, i givet fald ske i

sammenhæng med mere generelle overvejelser om småsagsprocessen. Ud-

valget kan anbefale, at der arbejdes videre hermed i et egnet regi. De øko-

nomiske konsekvenser, herunder eventuel ressourcefrigørelse, vil i den for-

bindelse skulle afdækkes nærmere.

Samling af flykompensationssager ved en bestemt byret

Udvalget har overvejet at forslag om, at flykompensationssager, der afgøres

uden mundtlig hovedforhandling, kan henvises til en bestemt byret, som an-

gives i loven.

Formålet med forslaget er at samle alle skriftligt behandlede flykompensa-

tionssager ved én byret for at opnå en lettere og ensartet behandling af disse

standardiserede sager.

Forslaget har sammenhæng med forslaget om mulighed for at kræve, at par-

terne giver standardiserede oplysninger. I Københavns Byrets

Når en sag efter parternes aftale ikke behandles i småsagsprocessen, vil adgangen til fri

proces og retshjælpsforsikringsdækning fortsat være begrænset til den dækning, som sagen

ville have kunnet få i småsagsprocessen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

oplysningsskema for flykompensationssager spørges bl.a., om parten giver

samtykke til, at sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling. Forudsat at

dette spørgsmål medtages i de standardiserede oplysninger, som parterne

skal afgive, vil byretten umiddelbart efter modtagelsen af svarskriftet kunne

konstatere, om sagen kan afgøres uden mundtlig hovedforhandling, og vil i

bekræftende fald straks kunne henvise sagen som foreslået.

Forslaget udelukker ikke, at sagen kan henvises til fortsat behandling ved

en anden byret på et senere tidspunkt under sagen, f.eks. hvis parterne under

et forberedende møde bliver enige om, at sagen skal afgøres uden mundtlig

hovedforhandling, men forslagets hovedsigte er henvisning af sager umid-

delbart efter indleveringen af svarskriftet.

Ordningen kunne suppleres af en regel om, at retten efter høring af parterne

kan bestemme, at en flykompensationssag skal afgøres uden mundtlig ho-

vedforhandling. Dermed ville henvisningsmuligheden ikke være afhængig

af parternes enighed om skriftlig behandling. Retten ville i givet fald kunne

træffe afgørelse om afgørelse på skriftligt grundlag, når det skriftlige grund-

lag vurderes at være tilstrækkeligt til en forsvarlig afgørelse af sagen. Der

ville stadig skulle holdes mundtlig forhandling i tilfælde, hvor retten efter

høring af parterne finder, at der er behov for mundtlig forhandling, fordi der

er behov for mundtlig bevisførelse ved parts- eller vidneforklaring om en

omtvistet faktisk omstændighed i sagen.

Udvalget er opmærksom på, at hvis luftfartsselskabet har hjemsted i et andet

EU-land, bestemmes værnetinget af Bruxelles I-forordningen, som navnlig

giver passageren mulighed for at anlægge en retssag om flykompensation i

den retskreds, hvor afgangs- eller ankomstlufthavnen ligger,

eller hvor

luftfartsselskabet har en filial.

Der ses imidlertid ikke at være noget til hin-

der for at give mulighed for, at en sag, som er anlagt ved et EU-bestemt

værneting, kan henvises til fortsat behandling ved en anden byret for at opnå

en mere effektiv behandling af sagen.

Domstolsstyrelsen har vurderet, at en samling af alle flykompensationssager

ved én byret ikke vil medføre yderligere stordriftsfordele i forhold til de

stordriftsfordele, som allerede er opnået i kraft af, at flykompensationssa-

gerne allerede er koncentreret i de retskredse, hvor de mest befærdede luft-

havne ligger. Det drejer sig navnlig om Københavns Byret (Kastrup

Artikel 7, nr. 1.

Artikel 7, nr. 5. De særlige værnetingsregler i sager om forbrugeraftaler gælder ikke for

transportaftaler, jf. artikel 17, stk. 3.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 212: 3. afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdamudvalget), fra justitsministeren

Lufthavn) og Retten i Kolding (Billund Lufthavn) samt til dels Retten i Aal-

borg (Aalborg Lufthavn).

Udvalget kan på denne baggrund ikke anbefale, at der indføres nye regler

om henvisning af en flykompensationssag fra en byret til en anden.

De økonomiske konsekvenser af tiltagene er opsummeret nedenfor,

jf.

tabel 5.

Tabel 5

Potentiale ved implementering af tiltag

Mio. kr.

Årligt potentiale, Implementerings-

fuldt indfaset

omkostninger

0,2

I alt

1. Afskære passagerens mulighed for at anlægge retssag om flykompensation,

før passageren har fået behandlet krav hos et alternativt tvistløsningsorgan

1.1 Trafikstyrelsen som alternativt tvistløsningsorgan

1.2 Nyt offentligt klagenævn

2. Forbedring og smidiggørelse af domstolenes behandling af flykompensati-

onssager

0,2

Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser for 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af

sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket covid-19.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen.