Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 209
Offentligt
2723171_0001.png
Justitsministeriets Forskningskontor
Rigspolitiet
•
Københavns Universitet
•
Det Kriminalpræventive Råd
Udsathed for vold og andre
former for kriminalitet
Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
Indhold
1
Indledning
1.1
1.2
Undersøgelsens data og metode
Ændringer i spørgeskemaet
3
3
5
2
3
4
5
Tyveri
Indbrud i private hjem
Hærværk
Vold
5.1
Partnervold
7
9
12
14
15
6
7
8
9
10
11
Psykisk vold
Voldtægt
Øvrige seksuelle krænkelser
Kriminalitet begået på internettet
Bekymring for kriminalitet
Litteratur
17
19
22
24
26
28
2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
1
Indledning
I denne rapport opsummeres resultater vedrørende de seneste 18 års undersøgelser af befolk-
ningens udsathed for vold og andre former for kriminalitet (offerundersøgelser), og der gives
en beskrivelse af de overordnede udviklingstendenser. Analyserne er foreløbige og vil i en
senere rapport blive uddybet og kommenteret yderligere.
I rapporten belyses befolkningens udsathed for tyveri, indbrud
,
hærværk, vold, herunder part-
nervold, psykisk vold, voldtægt, øvrige seksuelle krænkelser samt kriminalitet begået på in-
ternettet. Det skal understreges, at det er befolkningens oplevelser, der aflæses. Disse ople-
velser er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminali-
tet. I rapportens sidste afsnit belyses befolkningens bekymring for personligt at blive udsat
for kriminalitet samt den generelle bekymring for kriminalitet i samfundet.
Langt de fleste spørgsmål i undersøgelsen omhandler befolkningens udsathed for kriminalitet
inden for de seneste 12 måneder forud for besvarelsestidspunktet. Spørgeskemabesvarelserne
er indhentet løbende gennem året. Undersøgelsen i 2020, 2021 og 2022 omfatter dermed pe-
rioder med nedlukning af samfundet grundet COVID-19, dog dækker undersøgelsen i 2022
en kortere periode med nedlukning i sammenligning med 2021. Det vides fra andre undersø-
gelser, at kriminalitetsbilledet ændrede sig i Danmark i perioder med nedlukninger grundet
pandemien (se bl.a. Balvig & Holmberg 2021; Ejrnæs et al. 2021; Kyvsgaard & Kruize 2021;
Mannov et al. 2020).
Offerunderundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet
og Rigspolitiet og gennemført i samarbejde med Københavns Universitet.
1.1
Undersøgelsens data og metode
Offerundersøgelsen er gennemført som et led i Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse,
der samler flere emner i ét spørgeskema. De personer, der er omfattet af omnibusundersøgel-
sen, udvælges tilfældigt via Danmarks Statistiks CPR-register, således at de udgør et tilsigtet
repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. I hvert af årene i perioden 2005-
2015 er cirka 18.000 personer anmodet om at deltage i undersøgelsen, mens nettostikprøven
i årene 2016-2021 er lidt større. I 2022 udgør nettostikprøven 27.867 personer, hvoraf 11.332
personer indgår i undersøgelsen ved at have besvaret spørgeskemaet, jf. tabel 1. Dette giver
en svarprocent på 41, hvilket er den laveste svarprocent i undersøgelsesperioden. Den lave
svarprocent i 2022 betyder, at 2022-tallene er forbundet med særlig stor usikkerhed
–
også i
sammenligning med tidligere år.
Faldende svarprocenter er en generel udfordring i store befolkningsundersøgelser verden
over. På den baggrund har parterne bag offerundersøgelsen truffet beslutning om at flytte
offerundersøgelsen ud af Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse fra og med 2023 for i
stedet at gennemføre offerundersøgelsen som en selvstændig undersøgelse. Dette giver blandt
andet mulighed for bedre at kunne præsentere formålet med undersøgelsen og derved i højere
grad motivere de inviterede til at deltage. Det betyder også, at spørgeskemaet bliver væsent-
ligt kortere, i og med at det ikke indeholder spørgsmål fra andre kunder som i omnibusunder-
søgelsen.
3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0004.png
Danmarks Statistik har udarbejdet en personvægt for hver af respondenterne i undersøgelsen
for hermed at forsøge at tage højde for eventuelle skævheder i datamaterialet. Frem til juli
2007 var vægten baseret på oplysninger om personernes køn, alder, husstandstype, region
(tre områder) og boligens art. Denne vægtning blev derefter ændret, blandt andet foranlediget
af indførslen af forskerbeskyttelsesordningen. De aktuelle personvægte er baseret på oplys-
ninger om personernes køn, alder, familietype, indkomst (familiens), socioøkonomisk klas-
sificering, region (fem områder), herkomst og uddannelse.
1
Tabel 1
Stikprøvestørrelse, antal gennemførte besvarelser og svarprocent fordelt efter år, 2005-2022.
Nettostikprøve
2005
2006
2007
2008
2009
2010*
2011
2012
2013*
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2005-2022
18.238
17.996
17.796
17.947
18.268
18.389
18.185
18.251
18.314
18.910
18.845
20.441
21.169
21.412
22.894
25.122
25.687
27.867
365.731
Antal besvarelser
11.668
11.588
11.653
11.716
11.521
11.635
11.745
11.568
11.415
11.441
11.492
12.162
11.710
11.295
11.385
13.254
12.397
11.332
210.977
Svarprocent
64 %
64 %
65 %
65 %
63 %
63 %
65 %
63 %
62 %
61 %
61 %
59 %
55 %
53 %
50 %
53 %
48 %
41 %
58 %
* Tallene for 2010 og 2013 er opdaterede i denne rapport i forhold til de tidligere.
1
For en mere detaljeret gennemgang af undersøgelsens data og metode frem til og med 2021, herunder
årsager til bortfald og vægtning af data, se Pedersen et al. 2022.
4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0005.png
1.2
Ændringer i spørgeskemaet
Fra og med 2005 har spørgeskemaet til offerundersøgelsen indeholdt spørgsmål om udsathed
for vold, tyveri og hærværk samt spørgsmål om bekymring for kriminalitet. I årene derefter
er der tilføjet nye spørgsmål og ændret i de eksisterende.
Tabel 2 giver et overblik over de forskellige tilføjelser og ændringer, der er foretaget i spørgs-
målene i offerundersøgelsen gennem tiden.
Tabel 2
Årlige tilføjelser/ændringer angående kriminalitetens art i offerundersøgelserne
Tilføjet i
år
Vold som hadforbrydelse på baggrund af racisme og
offerets seksuelle orientering tilføjet i 2008.
Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets
2005
Vold
kønsidentitet tilføjet i 2019.
Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets re-
ligion tilføjet i 2020.
Vold som hadforbrydelse på baggrund af et handi-
cap hos offeret tilføjet i 2022.
2005
Tyveri
Hærværk som hadforbrydelse på baggrund af ra-
cisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet
2005
Hærværk
samt religion tilføjet i 2020.
Hærværk som hadforbrydelse på baggrund af et
handicap hos offeret tilføjet i 2022.
Kriminalitetens art og bekymring for kriminalitet
Senere ændringer
2005
Bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet
Som følge af den samtykkebaserede voldtægtslov-
2008
Voldtægt (oprindeligt
’tvangssamleje’)
givning er spørgsmålsformulering vedrørende udsat-
hed for voldtægt ændret i 2021.
2008
Røveri
Udgået i 2015.
Spørgsmål om indbrud tilføjet som underspørgsmål
2012
Indbrud
til spørgsmålet om tyveri i 2012.
Spørgsmålene om indbrud separeret fra spørgsmå-
lene om tyveri i 2021.
2015
2018
2019
2020
Bekymring for kriminalitet og vold i samfundet
Kriminalitet begået på internettet
Øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt
Psykisk vold
Hadefulde ytringer på internettet tilføjet i 2020.
Sextortion/sexafpresning tilføjet i 2020.
5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
Den 1. maj 2021 trådte en ændring af straffeloven i kraft, hvor ordet ’handicap’ blev tilføjet
straffelovens § 81 nr. 6, om strafskærpelse i tilfælde, hvor gerningen helt eller delvist har
baggrund i et hadmotiv. På den baggrund blev svarkategorierne til spørgsmålet om had-
motiveret vold og hærværk udvidet i spørgeskemaet til offerundersøgelsen i 2022, så det
er muligt at angive et handicap hos offeret som formodet årsag til hændelsen.
6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0007.png
2
Tyveri
I offerundersøgelsen i 2021 blev tyveri og indbrud for første gang forsøgt adskilt for at give
et billede af tyveritallene alene, og der blev inkluderet nye, separate spørgsmål om indbrud i
privat beboelse, jf. kapitel 3. Adskillelsen af tyveri- og indbrudstallene er bibeholdt i offer-
undersøgelsen i 2022, men er dog kun mulig fra og med 2012.
2
Tabel 3
Ofre for tyveri (ekskl. indbrudstyveri), 2012-2022.
Andel ofre
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
10,3 %
9,4 %
8,8 %
8,1 %
8,9 %
8,1 %
7,9 %
8,2 %
7,1 %
4,8 %
5,6 %
95 % sikkerheds-
interval
(9,8 % - 10,9 %)
(8,9 % - 9,9 %)
(8,1 % - 9,5 %)
(7,4 % - 8.8 %)
(8,2 % - 9,6 %)
(7,4 % - 8,8 %)
(7,2 % - 8,6 %)
7,5 % - 8,9 %)
(6,5 % - 7,7 %)
(4,3 % - 5,4 %)
(5,0 % - 6,2 %)
Antal ofre
426.000
390.000
365.000
342.000
375.000
344.000
338.000
352.000
306.000
209.000
240.000
95 % sikkerheds-
interval
(403.000 - 449.000)
(368.000 - 413.000)
(335.000 - 395.000)
(311.000 - 370.000)
(346.000 - 407.000)
(314.000 - 374.000)
(307.000 - 368.000)
(320.000 - 381.000)
(278.000 - 331.000)
(184.000 - 230.000)
(215.000 - 267.000)
Uvægtede
antal
3
1093
982
470
443
479
438
415
426
443
256
266
I 2022 angiver 5,6 pct. af respondenterne i offerundersøgelsen, at de har været udsat for tyveri
inden for det seneste år, hvilket svarer til 215.000-267.000 ofre i befolkningen i alderen 16-
74 år.
4
Andelen af udsatte adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen i 2021, men den
2
Dette skyldes, at der i årene før 2012 blev spurgt til tyveri og indbrud samlet. Se Pedersen et al. 2021
for opgørelser over tyveri i perioden 2005-2011.
3
Det uvægtede antal tyveriofre i stikprøven varierer ganske betydeligt. Forskellene i antallet skyldes ikke
kun, at andelen af ofre er faldet i undersøgelsesperioden, men også at der i nogle år er spurgt til tyveri i
flere måneder af undersøgelsen end i andre år.
4
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Er der
- så vidt du ved - inden for de sidste 12 måneder nogen, der
har stjålet eller forsøgt
at stjæle penge eller ting, som tilhørte dig?”
7
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0008.png
er statistisk signifikant mindre end i perioden 2012-2021 samlet set og end i 2019, som er det
sidste hele år at sammenligne med inden COVID-19. Idet der spørges ind til udsathed for
tyveri det seneste år, skal det bemærkes, at dele af undersøgelsen i 2022 stadig omfatter pe-
rioder med COVID-19.
Det er uvist, om
–
og i hvilken udstrækning
–
ændringerne af spørgeskemaet i 2021 har på-
virket andelen af respondenter, der i 2021 og 2022 angiver at have været udsat for tyveri, se
Pedersen et al. 2022 for mere herom. Udviklingen i befolkningens udsathed for tyveri er dog
i overensstemmelse med udviklingen i antallet af politiregistrerede tyverier de seneste år.
5
Blandt de adspurgte i 2022 angiver knap halvdelen
–
49 pct.
–
af ofrene for tyveri, at de har
anmeldt tyveriet til politiet, eller at politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis. Der
er dermed en tendens til en højere anmeldelsestilbøjelighed i 2022 end i 2021, men forskellen
er ikke statistisk signifikant
–
heller ikke i sammenligning med perioden 2012-2021 samlet
set.
Figur 1
Pct. af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, 2012-2022,
med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
58%
54%
53%
55%
51%
48%
51%
51%
47%
41%
49%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
5
Antallet af politiregistrerede tyverier afgrænses her til anmeldelser af brugstyveri, tyveri fra bil, båd m.v.
og tyverier i kategorien ’andre tyverier’, jf. Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk).
8
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0009.png
3
Indbrud i private hjem
Fra og med 2012 er de 16-74-åriges udsathed for indbrud undersøgt særskilt, og fra og med
2021 er der stillet nye, separate spørgsmål om indbrud.
6
Andelen af respondenter, der angiver
at have været udsat for indbrud, er anført i tabel 4. I 2022 er det 2,2 pct. af respondenterne,
der har oplevet at være udsat for indbrud inden for det seneste år, hvilket svarer til 76.000-
109.000 ofre i befolkningen. Denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen
i 2021, men den er statistisk signifikant mindre end i perioden 2012-2021 samlet set.
7
Tabel 4
Ofre for indbrud, 2012-2022.
Andel ofre
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
3,6 %
3,6 %
3,5 %
3,0 %
3,6 %
2,9 %
2,8 %
3,2 %
2,4 %
1,9 %
2,2 %
95 % sikkerheds-
interval
(3,3 % - 4,0 %)
(3,2 % - 3,9 %)
(3,1 % - 4,0 %)
(2,5 % - 3,4 %)
(3,1 % - 4,0 %)
(2,5 % - 3,4 %)
(2,4 % - 3,2 %)
(2,7 % - 3,6 %)
(2,0 % - 2,7 %)
(1,6 % - 2,3 %)
(1,8 % - 2,5 %)
Antal ofre
149.000
148.000
147.000
128.000
149.000
125.000
119.000
138.000
102.000
82.000
93.000
95 % sikkerheds-
interval
(135.000 - 163.000)
(134.000 - 162.000)
(127.000 - 166.000)
(107.000 - 144.000)
(130.000 - 170.000)
(106.000 - 143.000)
(101.000 - 139.000)
(118.000 - 156.000)
(86.000
–
117.000)
(68.000
–
97.000)
(76.000 - 109.000)
Uvægtede
antal
423
425
212
182
204
177
158
181
157
119
109
Det er uvist, om
–
og i hvilken udstrækning
–
de nye indbrudsspørgsmål har påvirket andelen
af respondenter, der i 2021 og 2022 angiver at have været udsat for indbrud. Antallet af an-
meldelser for indbrud og en anden dansk undersøgelse tyder dog på, at antallet af indbrud er
6
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Er der –
så vidt du ved
–
inden for de sidste 12 måneder nogen, der
har begået indbrud eller forsøgt at begå indbrud i dit hjem? Med indbrud menes, at en person uberettiget
har skaffet sig adgang til dit hjem. Her tænkes kun på dine stuer og ikke udhus, garage, loft og kælder.”
7
Det uvægtede antal indbrudsofre i stikprøven varierer i undersøgelsesperioden, hvilket ikke kun skyldes,
at andelen af ofre er faldet men også, at der i nogle år er spurgt til indbrud i flere måneder end andre år.
9
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0010.png
faldet støt efter 2009 (Kruize & Kyvsgaard 2021), og at antallet i 2021-2022 er på det laveste
niveau målt i en lang årrække, jf. Danmarks Statistik (
www.statistikbanken.dk).
Andelen, der i 2022 oplyser at have været udsat for indbrud inden for det seneste år, er også
statistisk signifikant mindre end i 2019, som er det sidste hele år at sammenligne med inden
COVID-19. Dog skal der tages forbehold for, at der spørges ind til udsathed det seneste år,
hvorfor dele af undersøgelsen i 2022 stadig omfatter perioder med COVID-19. Under CO-
VID-19 var udsatheden ikke overraskende på et lavt niveau grundet nedlukninger og restrik-
tioner i samfundet, som betød, at befolkningen opholdt sig meget hjemme.
Blandt de adspurgte i 2022 angiver tre fjerdedele af ofrene for fuldbyrdet indbrud, at de har
anmeldt det til politiet, eller at politiet havde fået kendskab til forholdet på anden vis, jf. tabel
5. Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for fuldbyrdede indbrud er således på niveau med året
forinden, men statistisk signifikant mindre end for perioden 2014-2021 samlet set.
8
Denne
udvikling kan hænge sammen med, at værdien af det stjålne generelt er faldet i perioden. I
2022 er det ganske vist en mindre andel af indbrudsofrene (78 pct.), der angiver at have mistet
mindre end 5.000 kr. ved indbruddet sammenlignet med 2021 (88 pct.), men andelen, der har
mistet mindre end 5.000 kr., er større end i 2020 (71 pct.), 2019 (62 pct.), og 2018 (54 pct.).
Tabel 5
Pct. af ofre for fuldbyrdet indbrud og indbrudsforsøg der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til
forholdet på anden vis, 2014-2021.
Andel fuldbyrdede indbrud
anmeldt til politiet
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
91 %
90 %
90 %
89 %
93 %
90 %
84 %
73 %
75 %
Andel indbrudsforsøg
anmeldt til politiet
65 %
57 %
49 %
57 %
62 %
60 %
58 %
76 %
52 %
Andel indbrud og indbruds-
forsøg anmeldt til politiet
83 %
81 %
78 %
80 %
83 %
79 %
73 %
74 %
65 %
8
Det er ikke muligt at inkludere data fra 2012-2013 i opgørelsen, da det ikke er muligt at skelne mellem
fuldbyrdet indbrud og indbrudsforsøg i materialet fra disse år.
10
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
Med hensyn til indbrudsforsøg er der sket et fald i anmeldelsestilbøjeligheden fra 2021 til
2022, hvor henholdsvis 76 pct. og 52 pct. af ofrene angiver, at forholdet er anmeldt til politiet.
Det skal i den forbindelse nævnes, at anmeldelsestilbøjeligheden i 2021 var usædvanlig stor
sammenlignet med tidligere år, samt at faldet i anmeldelsestilbøjeligheden i 2022 er baseret
på relativt få observationer og derfor forbundet med betydelig statistisk usikkerhed.
Samlet set synes anmeldelsestilbøjeligheden for fuldbyrdet indbrud og indbrud sforsøg min-
dre i 2022 end i 2021, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Betragtes hele undersø-
gelsesperioden er anmeldelsestilbøjeligheden imidlertid statistisk signifikant mindre i 2022
end i perioden 2014-2021 samlet set.
11
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0012.png
4
Hærværk
Tabel 6 viser udviklingen i andelen af 16-74-årige i befolkningen, der har oplevet at være
udsat for hærværk inden for det seneste år.
Tabel 6
Ofre for hærværk, 2005-2022.
Andel ofre
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
8,1 %
7,0 %
6,6 %
8,8 %
5,2 %
5,7 %
6,1 %
4,8 %
4,7 %
4,6 %
4,4 %
4,5 %
4,3 %
3,8 %
4,0 %
4,2 %
3,7 %
3,6 %
95 % sikkerheds-
interval
(6,9 % - 9,3 %)
(6,1 % - 8,0 %)
(5,5 % - 7,7 %)
(7,6 % - 10,1 %)
(4,5 % - 5,9 %)
(5,2 % - 6,2 %)
(5,6 % - 6,5 %)
(4,4 % - 5,2 %)
(4,3 % - 5,0 %)
(4,1 % - 5,1 %)
(3,9 % - 5,0 %)
(3,9 % - 5,0 %)
(3,8 % - 4,9 %)
(3,3 % - 4,4 %)
(3,5 % - 4,6 %)
(3,7 % - 4,7 %)
(3,2 % - 4,1 %)
(3,2 %
–
4,1 %)
Antal ofre
318.000
279.000
265.000
355.000
211.000
234.000
249.000
199.000
194.000
191.000
187.000
189.000
186.000
165.000
174.000
180.000
158.000
155.000
95 % sikkerheds-
interval
(270.000 - 366.000)
(242.000 - 316.000)
(221.000 - 308.000)
(304.000 - 405.000)
(182.000 - 240.000)
(213.000 - 255.000)
(232.000 - 267.000)
(184.000 - 216.000)
(178.000 - 210.000)
(168.000 - 213.000)
(164.000 - 209.000)
(168.000 - 212.000)
(163.000 - 208.000)
(143.000 - 187.000)
(151.000 - 195.000)
(159.000 - 200.000)
(137.000 - 177.000)
(135.000 - 178.000)
Uvægtede
antal
9
149
186
124
152
188
435
662
513
506
251
243
244
225
207
219
251
201
177
9
Den store variation i det uvægtede antal udsatte skyldes, at der i nogle år er spurgt til hærværk i flere
måneder af undersøgelsen end i andre år.
12
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0013.png
I 2022 angiver 3,6 pct. af respondenterne i offerundersøgelsen svarende til 135.000-178.000
ofre i befolkningen, at de har været udsat for hærværk, f.eks. rudeknusning, at den pågælden-
des bildæk er blevet skåret op, eller at andre ting er blevet ødelagt.
10
Andelen af udsatte
adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen i 2021, men den er statistisk signifikant
mindre end i de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.
Figur 2 viser anmeldelsestilbøjeligheden for hærværk. I 2022 angiver 36 pct. af ofrene for
hærværk, at de har anmeldt det til politiet, eller at politiet havde fået kendskab til forholdet
på anden vis. Anmeldelsestilbøjeligheden for hærværk varierer i undersøgelsesperioden uden
en entydig udviklingstendens set over hele perioden. Der ses dog en tendens til faldende an-
meldelsestilbøjelighed de seneste fire år, og i 2022 er anmeldelsestilbøjeligheden på det la-
veste niveau, der er målt. Anmeldelsestilbøjeligheden i 2022 adskiller sig dog ikke statistisk
signifikant fra 2021 eller fra de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.
Figur 2
Pct. af ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, 2005-
2022, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
47%
51%
51%
46%
42%
47% 46%
42% 40%
47%
42% 41%
44%
47%
44% 43%
38%
36%
10
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du været udsat for hærværk f.eks.
rudeknusning, at dine bildæk
er blevet skåret op, eller at andre ting er blevet ødelagt inden for de seneste 12 måneder?”
13
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0014.png
5
Vold
I 2022 angiver 1,5 pct. af respondenterne, at de har været udsat for vold inden for det seneste
år, jf. tabel 7.
11
Dette svarer til 57.000-76.000 ofre i alderen 16-74 år. Andelen af udsatte er
statistisk signifikant større i 2022 end i 2021, men den adskiller sig ikke fra de forudgående
10 år (2012-2021) samlet set og er på niveau med årene op til COVID-19.
Tabel 7
Ofre for vold, 2005-2022.
Andel ofre
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
1,8 %
1,6 %
1,8 %
2,0 %
1,4 %
1,4 %
1,6 %
1,5 %
1,4 %
1,3 %
1,3 %
1,7 %
1,5 %
1,5 %
1,5 %
1,3 %
1,1 %
1,5 %
95 % sikkerheds-
interval
(1,5 % - 2,0 %)
(1,4 % - 1,9 %)
(1,6 % - 2,1 %)
(1,8 % - 2,3 %)
(1,2 % - 1,6 %)
(1,2 % - 1,6 %)
(1,4 % - 1,9 %)
(1,3 % - 1,8 %)
(1,2 % - 1,6 %)
(1,1 % - 1,5 %)
(1,1 % - 1,5 %)
(1,4 % - 1,9 %)
(1,3 % - 1,8 %)
(1,3 % - 1,7 %)
(1,3 % - 1,7 %)
(1,1 % - 1,5 %)
(1,0 % - 1,3 %)
(1,3 % - 1,8 %)
Antal ofre
69.000
65.000
73.000
82.000
55.000
58.000
67.000
64.000
59.000
55.000
56.000
71.000
66.000
65.000
65.000
56.000
49.000
67.000
95 % sikkerheds-
interval
(60.000 - 79.000)
(56.000 - 74.000)
(64.000 - 83.000)
(71.000 - 92.000)
(46.000 - 64.000)
(50.000 - 67.000)
(58.000 - 76.000)
(55.000 - 73.000)
(50.000 - 68.000)
(46.000 - 63.000)
(47.000 - 65.000)
(60.000 - 79.000)
(57.000 - 76.000)
(55.000 - 75.000)
(55.000 - 74.000)
(47.000 - 64.000)
(41.000 - 57.000)
(57.000 - 76.000)
Uvægtede
antal
177
166
174
191
129
152
157
145
142
117
133
166
139
141
134
135
103
130
11
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Forekomsten af vold diskuteres meget for tiden. Har du inden for de
sidste 12 måneder været udsat for
vold eller trusler, som var så alvorlige, at du blev bange?”
14
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0015.png
Figur 3 viser udviklingen i anmeldelsestilbøjeligheden for vold. I 2022 angiver 45 pct. af
ofrene for vold, at de har anmeldt volden til politiet, eller at politiet har fået kendskab til
forholdet på anden vis. Der ses nogen variation i anmeldelsestilbøjeligheden for vold over
årene, men sammenlignes andelen i 2022 med andelen i henholdsvis 2021 og de forudgående
10 år (2012-2021) samlet set er der ingen statistisk signifikante forskelle.
Figur 3
Pct. af ofre for vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, 2005-2022,
med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
43%
47% 46%
47% 47% 46%
40%
39%
49%
48%
42%
39%
42%
49%
42%
41%
45%
45%
5.1
Partnervold
Tabel 8 angiver, hvor stor en andel af respondenterne som har svaret bekræftende på spørgs-
målet om udsathed for vold inden for det seneste år (se ovenfor), og som samtidig har angivet,
at gerningspersonen ved det seneste voldstilfælde var en nuværende eller tidligere partner.
Det ses af tabellen, at 7 pct. af voldsofrene har været udsat for partnervold ved det seneste
voldstilfælde. Tallet svarer til, at 0,1 pct. af befolkningen
–
svarende til 4.000-5.000 personer
i alderen 16-74 år
–
årligt udsættes for partnervold. I undersøgelsesmaterialet er det i perioden
2005-2022 i alt 161 personer, der angiver at have været udsat for partnervold inden for det
15
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0016.png
seneste år.
12
Beregninger vedrørende partnervold er således baseret på et yderst spinkelt tal-
materiale og derfor behæftet med stor usikkerhed.
Tabel 8
Omfanget af partnervold, 2005-2022.
Andel
Andel af voldsofre udsat for partnervold
Andel af befolkningen udsat for partnervold
Estimeret antal årligt udsatte (afrundet til nærmeste tusinde)
95 % - sikkerhedsintervaller
7%
0,1 %
4.000
(4.000-5.000)
Fokuseres der alene på 2022, angiver 7 pct. af voldsofrene ligeledes, at de har været udsat for
partnervold ved det seneste voldstilfælde inden for det seneste år,
13
men som følge af at da-
tagrundlaget er meget lille, er resultaterne yderst usikre. Det er derfor heller ikke muligt at
foretage en udviklingsanalyse af udsatheden for partnervold år for år.
En analyse af materialet i samtlige offerundersøgelser viser, at det oftest er kvinder, der ud-
sættes for partnervold. I 2005-2022 er det således 86 pct. af ofrene for partnervold, der er
kvinder, mens 14 pct. af ofrene er mænd. Set i forhold til andelen i befolkningen svarer det
til, at cirka 0,2 pct. af alle kvinder og 0,03 pct. af alle mænd i alderen 16-74 år har været
udsat for partnervold ved det seneste voldstilfælde inden for det seneste år.
Der er en tendens til en lavere anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for partnervold end blandt
øvrige voldsofre i perioden 2005-2022. Betragtes alene dem, der selv har anmeldt hændelsen
til politiet, er andelen statistisk signifikant mindre for ofre for partnervold.
12
13
Det uvægtede antal ofre i stikprøven.
Det uvægtede antal voldsofre, der i 2022 angiver at have være udsat for partnervold som den seneste
voldsepisode inden for det seneste år, er 8 personer.
16
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0017.png
6
Psykisk vold
Fra og med 2020 er der i offerundersøgelserne spurgt til udsathed for psykisk vold.
14
I 2022
angiver 6,5 pct. af respondenterne at have været udsat for psykisk vold inden for de seneste
5 år fra besvarelsestidspunktet, mens 2,6 pct. angiver at have været udsat for psykisk vold
inden for det seneste år. Dette svarer til, at 101.000-126.000 af de 16-74-årige i befolkningen
har oplevet at blive udsat for psykisk vold inden for det seneste år. Andelen af udsatte inden
for det seneste år adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen i 2021.
Tabel 9
Ofre for psykisk vold, 2020-2022.
Andel ofre
95 % sikkerheds-
interval
Antal ofre
95 % sikkerheds-
interval
Uvægtede
antal
294
264
266
2020
2021
2022
2,5 %
2,5 %
2,6 %
(2,3 % - 2,8 %)
(2,2 % - 2,8 %)
(2,3 % - 2,9 %)
109.000
108.000
113.000
(97.000 - 120.000)
(95.000 - 119.000)
(101.000 - 126.000)
14
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du inden for de seneste 5 år været udsat for psykisk vold? Det
vil sige, at en person nært knyttet til din husstand gentagne gange over en periode har udsat dig for groft
nedværdigende, forulempende eller krænkende
adfærd med henblik på at styre dig.”
Baggrunden for
spørgsmålet er, at der den 1. april 2019 trådte en ny straffelovsbestemmelse i kraft, der kriminaliserer
psykisk vold, jf. straffelovens § 243.
17
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0018.png
I alt 5,4 pct. af de ofre, som i 2022 angiver at have været udsat for psykisk vold inden for det
seneste år, har selv anmeldt volden til politiet, mens politiet har fået kendskab til volden på
anden vis i yderligere 5,4 pct. af tilfældene. Den samlede anmeldelsestilbøjelighed for psy-
kisk vold er lavere i 2022 end i 2021, jf. figur 4, men forskellen er ikke statistisk signifikant
og kan dermed blot være udtryk for en tilfældighed.
Ifølge oplysningerne i offerundersøgelsen skulle der være registreret langt flere anmeldelser
af psykisk vold hos politiet, end det er tilfældet. Forskellen mellem tallene kan blandt andet
skyldes, at psykisk vold ofte rapporteres/anmeldes til politiet sammen med andre forbrydel-
ser. Nogle anmeldelser kan derfor vise sig også at handle om noget andet o g kan derfor være
registreret som eksempelvis vold, trusler om vold, ulovlig tvang, stalking eller seksuelle over-
greb.
Figur 4
Pct. af ofre for psykisk vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, 2020-
2022, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
20%
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2020
10%
15%
11%
2021
2022
18
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0019.png
7
Voldtægt
I offerundersøgelsen er der fra og med 2008 spurgt ind til tvangssamleje/voldtægt. I 2019
blev der ændret i spørgsmålsformuleringen, således at spørgsmålet, der tidligere blev formu-
leret som udsathed for
’tvangssamleje’,
nu formuleres som udsathed for
’voldtægt’.
Denne
ændring i spørgsmålsformuleringen synes ikke at have haft betydning for besvarelserne. På
den baggrund og for at øge læsevenligheden anvendes betegnelsen voldtægt i indeværende
afsnit for hele undersøgelsesperioden. Fra og med 2019 er spørgsmålet om voldtægt desuden
også stillet til mænd, mens det førhen alene blev stillet til kvinder.
Fra og med 2021 er spørgsmålet om voldtægt igen ændret, så spørgsmålsformuleringen passer
med den samtykkebaserede voldtægtslovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2021, se
Pedersen et al. 2022 for mere herom.
15
I 2022 svarer 3,3 pct. af de kvindelige respondenter bekræftende på spørgsmålet om udsathed
for voldtægt eller forsøg herpå
inden for de seneste 5 år,
jf. tabel 10. Dette svarer til 62.000-
82.000
16
kvinder i befolkningen i alderen 16-74 år. Denne andel adskiller sig ikke statistisk
signifikant fra andelen i 2021, men andelen i 2021-2022 er statistisk signifikant større end i
perioden 2012-2020. Den relativt store andel i 2021-2022 kan hænge sammen med ændringen
i spørgsmålsformuleringen, som følger af den samtykkebaserede voldtægtslovgivning. Der
er dog også indikationer på en stigning i andelen af udsatte kvinder i årene op til ændringen,
men idet spørgsmålet dækker en periode på 5 år, er det ikke muligt at komme tidspunktet for
stigningen nærmere. Det skal i den forbindelse understreges, at udregningerne af udviklingen
i kvinders udsathed for voldtægt eller forsøg herpå er baseret på et spinkelt talmateriale, og
at betydelige tilfældige udsving derfor let kan forekomme.
I alt 70 mandlige respondenter i stikprøven i 2019-2022 angiver, at de har været udsat for
voldtægt eller forsøg herpå
inden for de seneste 5 år.
Udregningerne for mændene er således
baseret på endnu færre observationer end for kvinderne. I 2022 er det 0,5 pct. af de mandlige
respondenter, der svarer bekræftende på spørgsmålet om udsathed for voldtægt
inden for de
seneste 5 år.
Dette svarer til 7.000-15.000
17
mænd i alderen 16-74 år, men udregningen er
som nævnt baseret på meget få observationer og er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.
15
Den nye spørgsmålsformulering
lyder: ”Har du inden for de seneste 5 år været udsat for voldtægt eller
forsøg herpå, dvs. at en person har haft eller har forsøgt at have samleje med dig, uden at du samtykkede
heri?”
16
17
Det estimerede antal kvindelige ofre i et 5-årsperspektiv er 72.000.
Det estimerede antal mandlige ofre i et 5-årsperspektiv er 11.000.
19
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0020.png
Tabel 10
Ofre for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste 5 år, 2008-2022, pct.
Andel ofre
(kvinder)
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
I alt
Uvægtede antal
0,7 %
1,0 %
0,9 %
1,3 %
0,9 %
1,2 %
1,4 %
1,9 %
2,0 %
1,8 %
2,2 %
2,2 %
2,4 %
3,4 %
3,3 %
1,8 %
1.175
Andel ofre
(mænd)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0,4 %
0,4 %
0,4 %
0,5 %
0,4 %
70
Andel ofre (mænd
og kvinder)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1,3 %
1,4 %
1,9 %
1,9 %
1,6 %
580
I 2008-2020 angiver 0,3 pct. af de kvindelige respondenter at have været udsat for voldtægt
eller forsøg herpå
inden for det seneste år.
Den tilsvarende andel i perioden 2021-2022 er 0,6
pct., hvilket som nævnt kan hænge sammen med ændringen af spørgsmålsformuleringen. An-
delen i 2021-2022 svarer til, at i gennemsnit 11.000-17.000
18
kvinder i befolkningen i alderen
16-74 år årligt oplever at blive udsat for voldtægt eller forsøg herpå. Det estimerede antal
ofre for voldtægt er baseret på få observationer og derfor forbundet med stor usikkerhed,
hvilket også betyder, at det ikke er muligt at beregne ændringer fra år til år, når det angår
udsathed for voldtægt eller forsøg herpå inden for det seneste år.
I 2019-2022 angiver 0,1 pct. af de mandlige respondenter at have været udsat for voldtægt
eller forsøg herpå
inden for det seneste år.
I 2021-2022 er andelen præcis den samme. På
18
Det estimerede antal kvindelige ofre i et 1-årsperspektiv er 14.000 (afrundet til nærmeste tusinde).
20
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
grund af de meget få observationer er det ikke meningsfuldt at estimere, hvor mange mand-
lige ofre for voldtægt dette svarer til i befolkningen.
Det er knap hver fjerde i hele undersøgelsesperioden, der har været udsat for voldtægt eller
forsøg herpå
inden for de seneste 5 år,
som har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har
fået kendskab til hændelsen på anden vis. Dette gør sig gældende for både mænd og kvinder.
Grundet få observationer er det ikke muligt at undersøge udviklingen i anmeldelsestilbøje-
ligheden for voldtægt fra år til år.
21
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0022.png
8
Øvrige seksuelle krænkelser
Tabel 11 viser, hvor stor en andel af respondenterne i offerundersøgelserne der angiver at
have været udsat for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt inden for det seneste
år. Dette spørgsmål indgik for første gang i offerundersøgelsen i 2019.
19
Det ses af tabellen, at 1,3 pct. af respondenterne i 2022 angiver at have været udsat for andre
former for seksuelle krænkelser end voldtægt inden for det seneste år. Dette svarer til 48.000-
66.000 ofre i alderen 16-74 år. Andelen i 2022 adskiller sig ikke statistisk signifikant fra
andelen i 2021 eller perioden 2019-2021 samlet set. Det bemærkes, at beregningerne er ba-
seret på et relativt spinkelt talmateriale og derfor behæftet med stor usikkerhed.
Tabel 11
Ofre for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt, 2019-2022.
Andel ofre
95 % sikkerheds-
intervaller
Antal ofre
95 % sikkerheds-
intervaller
Uvægtede
antal
117
135
119
116
2019
2020
2021
2022
1,2 %
1,2 %
1,1 %
1,3 %
(1,0 % - 1,4 %)
(1,0 % - 1,4 %)
(0,9 % - 1,3 %)
(1,1 % - 1,5 %)
53.000
52.000
47.000
57.000
(44.000
–
62.000)
(44.000
–
60.000)
(39.000
–
55.000)
(48.000
–
66.000)
Seksuelle krænkelser begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder. I 2022 er tre fjerdedele af
ofrene for øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt således kvinder.
I perioden 2020-2022
20
gør følgende sig gældende: 54 pct. af de seksuelle krænkelser drejer
sig om berøring intime steder på kroppen, 18 pct. vedrører blottelse, 21 pct. drejer sig om
uberettiget videredeling af billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter, 10 pct. dre-
jer sig om tvang til at sende billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter under
19
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for andre former
for seksuelle krænkelser end voldtægt? Dette kan f.eks. være blottelse, at du er blevet tvunget til berøring
intime steder på egen eller andres kroppe, oralsex, at nogen har videregivet eller truet med at videregive
meddelelser, videoer eller billeder af seksuel karakter, at du selv har oplevet dig tvunget til at dele så-
danne billeder m.v., eller lignende seksuel krænkelse, hvor det var imod din vilje?”
20
Andelene, der angiver at have været udsat for de forskellige typer af seksuelle krænkelser, kan ikke
sammenlignes med tallene fra offerundersøgelsen i 2019, da der var fejl i dataleverancen det år.
22
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
trussel om videredeling af andre private oplysninger/informationer, mens den seksuelle kræn-
kelse har været af typen tvungen oralsex i 9 pct. af tilfældene. Det bemærkes, at responden-
terne har mulighed for at vælge flere typer af seksuelle krænkelser i besvarelsen af spørgs-
målet.
Fra og med august 2020 er der stillet spørgsmål om sextortion. Sextortion dækker over de
tilfælde af uberettiget videredeling af billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter,
samt tvang til at sende billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter under trussel
om videredeling af andre private oplysninger/informationer, hvor gerningspersonens motiv
har været at afpresse offeret. Gerningspersonen kan f.eks. afpresse offeret til at overføre
penge, sende billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter, optræde i grænseover-
skridende og ydmygende situationer eller mødes for at have seksuel omgang. I alt 23 personer
har svaret bekræftende på disse spørgsmål i perioden fra og med august 2020 til og med 2022,
og det er derfor ikke muligt at foretage nærmere analyser af denne type af kriminalitet i rap-
porten.
I 2019-2022 angiver 7 pct. af ofrene for øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt, at de har
anmeldt det til politiet, eller at politiet har fået kendskab til hændelsen på anden vis. På grund
af få observationer er det ikke muligt at undersøge udviklingen i anmeldelsestilbøjeli gheden
for øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt.
23
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0024.png
9
Kriminalitet begået på internettet
I 2022 angiver 3,6 pct. af respondenterne i offerundersøgelsen, at de inden for det seneste år
har været udsat for kriminalitet begået på internettet, herunder misbrug af betalingskortop-
lysninger, bedrageri ved samhandel på internettet, kontaktbedrageri, misbrug af personoplys-
ninger og hadefulde ytringer,
21
jf. tabel 12. Andelen adskiller sig ikke statistisk signifikant
fra 2021 eller 2020-2021 samlet set og svarer til, at 140.000-169.000 personer i befolkningen
i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for kriminalitet begået på internettet.
Det bemærkes, at oplysningerne i 2020-2022 ikke er direkte sammenlignelige med oplysnin-
gerne i tidligere år. Dette skyldes, at hadefulde ytringer på internettet først blev inkluderet i
denne undersøgelses afgrænsning af kriminalitet begået på internettet i 2020.
Tabel 12
Ofre for kriminalitet begået på internettet (ekskl. forsøg), 2018-2022.
Andel ofre
95 % sikkerheds-
interval
(3,1 % - 3,8 %)
(4,2 % - 4,9 %)
(4,2 % - 4,9 %)
(3,3 % - 4,0 %)
(3,2 % - 3,9 %)
Antal ofre
95 % sikkerheds-
interval
(135.000
–
164.000)
(178.000
–
211.000)
(178.000
–
208.000)
(142.000
–
171.000)
(140.000
–
169.000)
Uvægtede
antal
392
502
569
432
378
2018
22
2019
2020
2021
2022
3,5 %
4,5 %
4,5 %
3,7 %
3,6 %
150.000
195.000
194.000
157.000
153.000
Hvis
forsøg
på kriminalitet begået på internettet også medregnes i analyserne, svarer 11 pct.
af respondenterne bekræftende på spørgsmålet i 2022. Dette svarer til, at 452.000-501.000
21
Hadtale er kriminaliseret i straffelovens § 266 b. Andre typer af truende og nedværdigende ytringer er
kriminaliseret i straffelovens § 266 (trusler), § 267 (ærekrænkelser) og § 268 (bagvaskelser).
22
I 2018 indeholdt spørgsmålet vedrørende udsathed for kriminalitet begået på internettet også udsathed
for uberettiget videredeling af private billeder, videoer eller meddelelser. Fra og med 2019 er denne type
af kriminalitet ikke længere inkluderet i afgrænsningen af kriminalitet begået på internettet, men indgår
derimod i afsnittet om seksuelle krænkelser. Andelen af udsatte for uberettiget videredeling af private
billeder, videoer eller meddelelser er relativt set så lille, at den ikke har nævneværdig betydning for den
samlede andel udsatte for kriminalitet begået på internettet. Endvidere skal det bemærkes, at uberettiget
videredeling ikke nødvendigvis foregår digitalt eller over internettet.
24
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0025.png
personer i befolkningen i alderen 16-74 år har oplevet at blive udsat for kriminalitet begået
på internettet eller forsøg herpå inden for det seneste år. Her er det værd at bemærke, at flere
blandt de adspurgte kan have været udsat for forsøg på kriminalitet begået på internettet uden
at være vidende om det eller uden at have vurderet forsøget som en kriminel handling. Dette
kan eksempelvis angå modtagelse af en mail med forsøg på kontaktbedrageri.
Blandt ofrene for kriminalitet begået på internettet har størstedelen været udsat for bedrageri
ved samhandel på internettet
–
svarende til at 1,5 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år har
været udsat for dette inden for det seneste år, jf. tabel 13. Samtidig har 1,3 pct. været udsat
for misbrug af betalingskortoplysninger. Dette er en relativt lille andel sammenlignet med
årene inden 2021, hvor det blev et krav, at betalinger på nettet skal ske ved anvendelse af
tofaktor-godkendelse, der fungerer som en stærk kundeautentifikation. Indførelsen af denne
autentifikationsform har sandsynligvis gjort det sværere at misbruge betalingskortoplysnin-
ger til nethandel.
Tabel 13
Ofre for kriminalitet begået på internettet (ekskl. forsøg) fordelt efter kriminalitetens art, 2022.
Andel
95 % sikker-
hedsinterval
Antal ofre
95 % sikker-
hedsinterval
Misbrug af betalingskortoplysninger
Samhandel på internettet
Kontaktbedrageri (dvs. overført penge til en
person, som viste sig at være en bedrager)
Misbrug af personoplysninger
Hadefulde ytringer
1,3 %
1,5 %
0,3 %
0,4 %
0,4 %
(1,1 % - 1,5 %)
(1,3 % - 1,7 %)
(0,2 % - 0,4 %)
(0,3 % - 0,5 %)
(0,3 % - 0,5 %)
57.000
64.000
13.000
17.000
18.000
(48.000 - 66.000)
(54.000 - 74.000)
(9.000 - 17.000)
(12.000 - 22.000)
(13.000 - 23.000)
25
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0026.png
10
Bekymring for kriminalitet
I offerundersøgelsen er respondenterne endvidere blevet spurgt til deres bekymring for per-
sonligt at blive udsat for kriminalitet samt til deres bekymring for kriminalitet i samfundet.
Tabel 14 viser udviklingen i bekymringen for personligt at blive udsat for kriminalitet.
Tabel 14
Respondenter fordelt efter hvor ofte de tænker på risikoen for personligt at blive udsat for kriminalitet, 2005-2022, pct.
Næsten
hele tiden
Ofte
Af og til
Sjældent
Aldrig
Alle
Uvægtede
antal
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2%
1%
2%
3%
3%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
1%
2%
1%
11 %
11 %
10 %
16 %
10 %
9%
8%
8%
11 %
10 %
9%
11 %
12 %
10 %
10 %
9%
8%
8%
26 %
21 %
20 %
24 %
18 %
17 %
18 %
18 %
24 %
24 %
25 %
29 %
29 %
28 %
28 %
26 %
24 %
23 %
40 %
40 %
39 %
35 %
34 %
34 %
35 %
35 %
39 %
40 %
42 %
40 %
41 %
42 %
42 %
46 %
47 %
47 %
22 %
27 %
29 %
22 %
36 %
37 %
37 %
37 %
25 %
24 %
22 %
17 %
16 %
19 %
17 %
18 %
19 %
22 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
1.943
2.842
1.990
1.940
7.554
11.614
11.735
11.554
11.397
11.417
11.471
12.147
11.680
11.254
11.334
13.212
12.377
11.311
Blandt de adspurgte i 2022 svarer 9 pct., at de ’næsten hele tiden’ eller ’ofte’
tænker på
risikoen for personligt at blive udsat for kriminalitet, jf. tabel 14. Denne andel adskiller sig
ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i 2021, men den er statistisk signifikant
mindre end i de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.
26
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
2723171_0027.png
I 2022 angiver 68 pct. af respondenterne omvendt,
at de ’sjældent’ eller ’aldrig’
tænker på
risikoen for personligt at blive udsat for kriminalitet. Andelen er statistisk signifikant større
end i 2021 og i de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.
23
Der ses en tendens i retning af mindre bekymring for at blive udsat for krimi nalitet fra og
med 2017 og frem. Perioden før er præget af fluktuationer.
Fra og med oktober 2015 er der i offerundersøgelsen stillet et spørgsmål om bekymring for
vold og anden kriminalitet i samfundet. Stikprøven i 2015 var derfor væsentligt mindre end
stikprøverne i 2016-2022. Af tabel 15 fremgår det, at det i 2022 er 35 pct. af respondenterne,
der er
’meget
bekymret’
eller ’en del bekymret’
for vold og anden kriminalitet i samfundet,
mens 65 pct.
24
’kun
(er) lidt
bekymret’
eller
’slet
ikke bekymret’ herfor. Andelen, der i 2022
er
’meget
bekymret’
eller ’en del bekymret’
for vold og anden kriminalitet i samfundet, er
statistisk signifikant mindre end i 2021 og i perioden 2015-2021 samlet set. På samme måde
er andelen i 2022, der er
’kun lidt bekymret’ eller ’slet ikke bekymret’
for vold og anden
kriminalitet i samfundet, omvendt statistisk signifikant større end i 2021 og i perioden 2015-
2021 samlet set.
Tabel 15
Respondenter fordelt efter i hvilken grad de er bekymret for vold og anden kriminalitet i samfundet, 2015-2022, pct.
Meget
bekymret
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
18 %
21 %
20 %
18 %
18 %
14 %
13 %
11 %
En del
bekymret
26 %
30 %
30 %
29 %
30 %
27 %
26 %
24 %
Kun lidt
bekymret
41 %
37 %
38 %
40 %
40 %
44 %
46 %
46 %
Slet ikke
bekymret
15 %
12 %
11 %
13 %
12 %
16 %
15 %
18 %
Alle
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Uvægtede
antal
2.649
12.146
11.688
11.253
11.336
13.220
12.375
11.309
23
Grundet afrunding af decimaler er andelen, der bekymrer sig ’sjældent’ eller ’aldrig’ 68 pct. og ikke 69
pct., som en sammenlægning af tallene i tabellen ellers indikerer.
24
Grundet afrunding af decimaler
er andelen, der er ’kun lidt bekymret’ eller ’slet ikke bekymret’ 65 pct.
og ikke 64 pct., som en sammenlægning af tallene i tabellen ellers indikerer.
27
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
11
Litteratur
Balvig, Flemming, & Holmberg, Lars. (2021).
Hvad er der dog sket med børns og unges
risikoadfærd?
København: AFFORD.
Ejrnæs Anders, Scherg, Rune Holst, Cold, Adam Elias Effersøe, & Staunstrup, Jan. (2021).
Natteliv og vold: En geografisk analyse af udviklingen i nattelivsrelateret vold unde r
coronapandemien
(8773492116). Roskilde Universitet
Kruize, Peter, & Kyvsgaard, Britta. (2021).
Effekter af COVID-19 pandemien på indbrud i
privat beboelse.
København: Det Kriminalpræventive Råd
Mannov, Jonas, Østergård, Christian, & Minke, Linda Kjær. (2020).
Kriminalitetsudviklingen
i Danmark under Covid-19 pandemien.
Det Kriminalpræventive Råd.
Pedersen, Anne-Julie Boesen, Okholm, Mikkel Møller, & Balvig, Flemming. (2021).
Udsat-
hed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2020.
Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspoli-
tiet.
Pedersen, Maria Libak, Okholm, Mikkel Møller, & Balvig, Flemming. (2022).
Udsathed for
vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2021.
Justitsmini-
steriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet.
28
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Rapporten Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal, fra justitsministeren
Udsathed for vold og andre former for
kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022.
Hovedtal.
Forfattere
Maria Libak Pedersen
Cecilie Fjeldberg Hjarsen
Flemming Balvig
Dato
Marts 2023
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon
72 26 84 00
E-mail
[email protected]
ISBN
978-87-94425-08-7
29