Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 208
Offentligt
KBH., d. 12. juni 2023.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde,
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil,
Justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen,
Folketingets Retsudvalg,
Kopi til Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, til Københavns
politi og til journalist ved Berlingske Tidende Lars Nørgaard Pedersen.
Anledningen til vores henvendelse er, at der skal bygges almene boliger på
Christiania i nærheden af det såkaldte Green Light District, der bl.a. rummer det
kriminelle hashmarked i Pusher Street, hvor der iflg. politiet i løbet af 11 måneder i
2022 blev anholdt 875 personer. Iflg. BT er der i perioden 1977 til 2022 i og
omkring Pusher Street blevet begået 21 drab.
Vi spørger jer derfor, hvad der er jeres opfattelse af Christiania og Pusher Street, og
om I opfatter det som et kriminelt miljø? Og hvis I gør det, spørger vi jer, om man
så bør bygge almene boliger i et sådant udsat område? For i så fald er der jo nogle
særlige vedtægter, der gælder for almene boliger.
Vi i foreningen Christianias Naboer, der repræsenterer Christianshavns
Gymnasium, Christianshavns Idrætsklub og 10 boligforeninger i Christianias
umiddelbare nærhed, vi opfatter den del af Christiania, man kalder Green Light
District som et bandemiljø.
Vi sendte d. 2. februar i år et brev til Folketingets Retsudvalg, hvori vi opfordrede
til, at Retsudvalget tog initiativ til at sikre, at politiet lukker Pusher Street
permanent, med eller uden Christianias medvirken. Ingen af Retsudvalgets
medlemmer har reageret på vores henvendelse.
Vi undrer os over, at politiet oplyser, at det kun er, hvis hele Christiania bakker op
om det, at politiet vil fjerne det kriminelle marked, for vi må formode, at alle
myndigheder godt ved, at Christianias såkaldte konsensusdemokrati betyder, at
alle christianitter skal være enige om en sådan beslutning. Og det hjælper ikke, at
et flertal af christianitter går ind for det, når et kriminelt mindretal iflg. politiet ejer
ca. halvdelen af staderne i Pusher Street, som de tjener rigtig mange penge på. For