REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 206: Orienterende lovudkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af samleje religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 206
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. juni 2023

Nordatlantkontoret

Julie Kjærulf Skjellerup

2021-490-0325

2871753

Forslag

til

Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for

Grønland

(Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, si-

destilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af samleje, religi-

øse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig

samleje m.v.)

§1

I kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. […], foretages føl-

gende ændringer:

§ 77, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder den, der tilsniger sig samleje med eller andet seksu-

elt forhold til en person, der forveksler gerningsmanden med en anden.«

§ 77, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder den, som er fyldt 22 år og har samleje med eller

andet seksuelt forhold til et barn under 15 år.«

§ 78, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilsvarende gælder en religiøs leder, som groft misbruger et mellem den

religiøse leder og et medlem af dennes menighed bestående afhængigheds-

forhold til at skaffe sig samleje eller andet seksuelt forhold.«

§ 80, stk. 2,

indsættes efter »andet seksuelt forhold til«: »eller ved

uanstændigt forhold krænker blufærdigheden hos«.

Efter

§ 81

indsættes:

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 206: Orienterende lovudkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af samleje religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

»§ 81 a.

Bestemmelserne i §§ 77-81 finder tilsvarende anvendelse, hvor

gerningsmanden formår forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig

selv.«

§ 82, stk. 1,

ændres »pornografisk« til: »seksuel«.

Efter

§ 82

indsættes:

»§ 82 a.

For grooming dømmes den, som systematisk eller ved manipu-

lation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed

opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til at udsætte den

pågældende for en seksualforbrydelse, når gerningsmanden kendte den på-

gældendes alder eller i så henseende har handlet uagtsomt.«

§ 85, stk. 1,

ændres »børnepornografi« til: »udbredelse af seksuelt ma-

teriale af en ung person«, og »pornografiske fotografier eller film, andre po-

rnografiske visuelle gengivelser« ændres til: »seksuelt materiale såsom fo-

tografier, film, andre visuelle gengivelser«.

§ 85, stk. 2,

ændres »Det samme gælder« til: »For besiddelse af seksuelt

materiale af en ung person dømmes«, og »pornografiske fotografier eller

film, andre pornografiske visuelle gengivelser« ændres til: »seksuelt mate-

riale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser«.

10.

§ 85, stk. 3,

ændres »fotografier, film el.lign.« til: »seksuelt materiale«.

11.

§ 85, stk. 4,

ændres »pornografiske fotografier, film eller lignende« til:

»seksuelt materiale såsom fotografier, film el.lign.«.

12.

§ 93, stk. 1

ændres »pornografiske« til: »seksuelt materiale så-

som«, og »pornografisk« ændres til: »seksuel«.

§2

I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. […], foretages føl-

gende ændring:

§ 333, stk. 1,

indsættes i

1. pkt.

efter »77-81,«: »§ 81 a, jf. §§ 77-81,

§ 82 a,«, og i

2. pkt.

ændres »§§ 74 og 77-81« til: »§ 74, §§ 77-81, § 81 a,

jf. §§ 77-81, og § 82 a«.

§3

UDKAST

Loven træder i kraft den [1. juli 2024].

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Grooming

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser

2.1.3. Justitsministeriets overvejelser

2.1.4. Den foreslåede ordning

2.2. Ufrivillige seksuelle handlinger på sig selv

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser

2.2.3. Justitsministeriets overvejelser

2.2.4. Den foreslåede ordning

2.3. Beskikkelse af bisiddere til ofre for grooming og for ufrivillige seksu-

elle handlinger på sig selv

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Blufærdighedskrænkelse af personer under 18 år, som gerningsman-

den er betroet til undervisning, opdragelse mv.

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser

2.4.3. Justitsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Modernisering af kriminallovens § 82, stk. 1, § 85, stk. 1, 2 og 4, og

§ 93, stk. 1 og 2

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser

2.5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Sidestilling af tilsnigelse af samleje eller andet seksuelt forhold med

voldtægt

UDKAST

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Ændring af kriminallovens § 77, stk. 2, om samleje med barn

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.2. Kriminallovens § 77 om voldtægt

2.7.1.3. Betinget dom med vilkår om behandling

2.7.1.4. Tiltalefrafald i sager om seksuelt forhold til et barn under 15 år

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Groft misbrug af religiøs afhængighed

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Justitsministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

5 Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen ønsker et tæt og løsningsorienteret samarbejde med Grønland.

Derfor arbejder regeringen for, at standarden på bl.a. danske ansvarsområ-

der i Grønland følger standarden i Danmark – med respekt for de særlige

forhold og forskelle, der er mellem landene.

UDKAST

Som led i dette arbejde har Justitsministeriet efter ønske fra Naalakkersuisut

udarbejdet dette lovforslag, som indeholder en række ændringer af krimi-

nallovens kapitel 18 om seksualforbrydelser, herunder forbud mod groom-

ing, sidestilling af samleje med barn med voldtægt, kriminalisering af tils-

nigelse af samleje som voldtægt og kriminalisering af religiøse lederes ud-

nyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje eller

andet seksuelt forhold.

Digitale overgreb som f.eks. deling af seksuelt eller andet krænkende mate-

riale er i takt med den digitale udvikling blevet et stigende problem og noget,

som alt for mange, særligt børn og unge, udsættes for. Samtidig har inter-

nettet skabt platforme, der har gjort det meget nemmere for voksne at

komme i kontakt med sårbare børn og unge med det formål at krænke dem

seksuelt. Herudover ses der eksempler på, at især børn og unge udsættes for

såkaldt sextortion, hvor de afpresses gennem trusler om deling af nøgenbil-

leder eller lignende.

Lovforslaget bygger på to ændringer af den danske straffelov, der blev fo-

retaget dels ved lov nr. 226 af 15. februar 2022 om ændring af straffeloven

mv. (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn og styrket rådgivning

til ofre for seksuelle overgreb), dels ved lov nr. […] om ændring af straffe-

loven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelse, herunder forbud

mod grooming, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt, religiøse

lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig sam-

leje mv.). Sidstnævnte ændring byggede på anbefalinger udarbejdet af en

arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Justitsministeriet, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, universiteterne, Dommerforeningen, Advokatsam-

fundet og Danske Advokater, Red Barnet, Digitalt Ansvar og Børns Vilkår.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den digitale udvikling skaber tilsva-

rende udfordringer i Grønland som i Danmark, ligesom der også herudover

vurderes at være behov for at styrke indsatsen mod seksuelle overgreb i

Grønland. På den baggrund foreslås følgende ændringer af kriminalloven:

Der indføres en særskilt bestemmelse om såkaldt grooming. Ved groo-

ming forstås den situation, at en person opbygger et tillidsforhold til et

barn eller en ung med det formål at begå seksuelle overgreb mod den

pågældende eller at lokke barnet eller den unge til at sende nøgenbille-

der eller billeder af seksuel karakter. I forlængelse af forslaget om ind-

førelse af en ny groomingbestemmelse foreslås det endvidere, at foru-

rettede i sager om grooming skal have mulighed for at få beskikket en

bisidder på samme måde som ved andre seksualforbrydelser.

UDKAST

Kriminallovens forbud mod seksuelle relationer med personer under 18

år, som er gerningsmandens stedbarn eller plejebarn eller betroet ger-

ningsmanden til undervisning, opdragelse eller lignende, udvides, så det

fremover også kommer til at omfatte blufærdighedskrænkelse. Ændrin-

gen vil indebære, at f.eks. en elev fremover ikke med diskulperende virk-

ning vil kunne samtykke til, at vedkommendes lærer udsætter eleven for

en blufærdighedskrænkende handling.

Kriminallovens bestemmelser om samleje og andet seksuelt forhold end

samleje udvides, så de fremover også kommer til at omfatte seksuelle

handlinger, som gerningsmanden formår den forurettede til at udføre på

sig selv, herunder såkaldt sextortion. Udvidelsen vil bl.a. indebære, at

tilfælde, hvor gerningsmanden – f.eks. under trussel om deling af nøgen-

billeder eller andet seksuelt materiale – får den forurettede til at foretage

seksuelle handlinger på sig selv, fremover vil være omfattet af kriminal-

lovens bestemmelser om voldtægt, seksuel udnyttelse, seksuelt forhold

til børn og forførelse. Sådanne handlinger er i dag i almindelighed krimi-

naliseret som ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse. Det foreslås i

forlængelse heraf, at forurettede i sådanne sager skal have tilsvarende

mulighed som forurettede i andre sager om voldtægt mv. få beskikket en

bisidder.

Terminologien i kriminalloven ændres, så »børnepornografi« og »porno-

grafisk« materiale med børn fremover betegnes som »seksuelt« materiale

med børn.

Ud over disse forslag til ændringer, som gennemfører eller på anden måde

relaterer sig til anbefalingerne fra arbejdsgruppen om digitale krænkelser,

har lovforslaget til formål at foretage tre øvrige ændringer i kriminallovens

kapitel om seksualforbrydelser:

- Det foreslås at kriminalisere samleje og andet seksuelt forhold med et barn

i alderen 12-14 år som voldtægt, når gerningsmanden er fyldt 22 år. Samleje

og andet seksuelt forhold med et barn under 12 år vil uændret være krimi-

naliseret som voldtægt uanset gerningsmandens alder.

- Det foreslås at kriminalisere tilsnigelse af samleje eller andet seksuelt for-

hold med en person, der forveksler gerningsmanden med en anden, som

voldtægt.

- Det foreslås at udvide kriminallovens forbud mod groft misbrug af en per-

sons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige af-

hængighed til at skaffe sig samleje eller andet seksuelt forhold, således at

det skal være kriminaliseret, hvis en religiøs leder groft misbruger det af-

UDKAST

hængighedsforhold, som kan bestå mellem den religiøse leder og et medlem

af dennes menighed, til at skaffe sig samleje eller andet sekuelt forhold.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Grooming

2.1.1. Gældende ret

Ved grooming forstås den situation, at en person opbygger et tillidsforhold

til et barn eller en ung med det formål at begå seksuelle overgreb mod den

pågældende eller at lokke barnet eller den unge til at sende nøgenbilleder

eller billeder af seksuel karakter.

Kriminalloven indeholder ikke i dag en særskilt bestemmelse om grooming.

Grooming vil dog efter omstændighederne være en overtrædelse af andre

bestemmelser i kriminalloven, f.eks. som forsøg på seksuelle overgreb, blu-

færdighedskrænkelse eller optagelse, besiddelse eller udbredelse af seksuelt

materiale med en person under 18 år.

Grooming vil således eksempelvis efter omstændighederne kunne dømmes

som forsøg på overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 2, eller § 79, som

kriminaliserer samleje med eller andet seksuelt forhold til et barn under 15

år.

En person, der aftaler at mødes med et barn under 15 år for at opnå samleje

med eller andet seksuelt forhold til barnet, vil således efter omstændighe-

derne kunne dømmes efter reglerne om forsøg på overtrædelse af de nævnte

bestemmelser, jf. kriminallovens § 12. Har gerningsmanden kommunikeret

med et barn under 15 år med den hensigt at begå et seksuelt overgreb, vil

der således allerede tidligt i groomingprocessen kunne være tale om forsøg

på seksuel omgang med en mindreårig, som der vil kunne dømmes for, hvis

der kan føres bevis for gerningsmandens forsæt til efterfølgende at begå en

seksualforbrydelse mod barnet.

Herudover vil grooming efter omstændighederne f.eks. også kunne være

kriminaliseret som blufærdighedskrænkelse, jf. kriminallovens § 84, stk. 1.

Efter denne bestemmelse kan en gerningsmand dømmes for ved uanstæn-

digt forhold at krænke blufærdigheden.

Hvis gerningsmanden f.eks. i forbindelse med kommunikationen med bar-

net eller den unge formår denne til at sende nøgenbilleder eller andet mate-

riale af seksuel karakter, vil der efter omstændighederne kunne dømmes ef-

ter kriminallovens § 85, stk. 2. Efter denne bestemmelse dømmes den, som

besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system

UDKAST

til spredning af information gør sig bekendt med pornografiske fotografier

eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af perso-

ner under 18 år.

Idømmelse af foranstaltning for overtrædelse af kriminallovens bestemmel-

ser, herunder bestemmelserne i kriminallovens kapitel om seksualforbrydel-

ser, kræver som udgangspunkt forsæt. Hvis den forurettedes alder er en be-

tingelse for, at gerningsindholdet er opfyldt, hvilket bl.a. er tilfældet for kri-

minallovens § 77, stk. 2, skal gerningsmanden således også have forsæt med

hensyn til, at den forurettede var under en given alder.

Det følger imidlertid af kriminallovens § 79, at det forhold, at gerningsman-

den alene måtte have handlet uagtsomt i forhold til sit kendskab til barnets

alder, også er omfattet af denne bestemmelses forbudsområde.

2.1.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser

Ved lov nr. […] om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer

mod digitale krænkelse, herunder forbud mod grooming, sidestilling af tils-

nigelse af samleje med voldtægt, religiøse lederes udnyttelse af religiøs af-

hængighed med henblik på at skaffe sig samleje mv.) er der i den danske

straffelov blevet indsat en bestemmelse (§ 231) om grooming. Bestemmel-

sen er blevet indført efter anbefaling fra Arbejdsgruppen om digitale kræn-

kelser.

Det fremgår af arbejdsgruppens rapport om digitale krænkelser fra 2022,

side 56 ff., at internettet i dag er en integreret del af børns og unges sociale

verden, og at det bruges både til at holde kontakten med personer, man alle-

rede kender, og til at møde nye mennesker.

Arbejdsgruppen fandt i den forbindelse, at den teknologiske udvikling og

den udbredte anvendelse af internettet imidlertid også havde givet flere mu-

ligheder for, at personer, som vil begå seksuelle overgreb mod børn, kan

komme i kontakt med dem bl.a. under dække af falske identiteter. Et barn

eller en ung, der udsættes for et overgreb af en person, som det tilsynela-

dende allerede har en nær relation til, vil således sjældent opdage, at der er

tale om et overgreb, før sent i forløbet. Det kan skyldes, at barnet eller den

unge kan have været udsat for en forførelsesproces, hvor gerningsmanden

har forsøgt at etablere en nær relation gennem løgne, anerkendelse og ro-

sende ord. Dermed manipuleres barnet eller den unge til at tro, at vedkom-

mende selv frivilligt er gået med til den seksuelle aktivitet.

UDKAST

Det fremgår endvidere af arbejdsgruppens rapport, at en sådan manipula-

tionsproces typisk vil foregå i faser, hvoraf en række af de enkelte skridt

ikke isoleret set virker problematiske. Processen kan således starte med, at

gerningsmanden tager kontakt til barnet eller den unge, uden at henvendel-

sen har seksuel karakter. Gerningsmanden vil så herefter typisk forsøge at

udvikle relationen, så barnet eller den unge anser gerningsmanden som en

fortrolig og nær ven. Det er således karakteristisk for grooming, at fænome-

net foregår over en periode, hvor barnet eller den unge ikke er klar over, at

der foregår en krænkelse. Barnet eller den unge vil derfor ofte bagefter føle

skam over sig selv og situationen samt føle, at den tillid, der var opbygget

mellem parterne, er blevet brudt.

Krænkelsen vil dermed ikke alene bestå i det fysiske eller digitale seksuelle

overgreb, som er gerningsmandens ultimative mål. Krænkelsen vil ifølge

arbejdsgruppen også kunne bestå i, at barnet eller den unge narres til at tro,

at vedkommende selv var indforstået med overgrebet, og i at der er sket en

grov udnyttelse af den tillid, som barnet eller den unge har vist gernings-

manden.

Et flertal i arbejdsgruppen anbefalede på den baggrund, at der burde indføres

en selvstændig bestemmelse i den danske straffelov, der kriminaliserer den

proces, hvor en person opbygger en relation til et barn eller en ung med

henblik på at begå digitale eller fysiske seksuelle overgreb mod barnet eller

den unge, jf. Arbejdsgruppens rapport om digitale krænkelser, side 62 ff. Et

mindretal i arbejdsgruppen fandt ikke, at der ikke burde indføres en særskilt

groomingbestemmelse i den danske straffelov jf. Arbejdsgruppens rapport

om digitale krænkelser, side 63 ff.

Det fremgår af arbejdsgruppens rapport, at flertallet var opmærksomt på, at

det ved udformningen af en bestemmelse om grooming ville skulle sikres,

at bestemmelsen alene omfatter utilbørlig kontakt mellem et barn eller en

ung og en person, der er ældre end barnet eller den unge, og ikke hindrer

helt legitime relationer.

Flertallet fandt samtidig, at der var behov for i den danske straffelov særskilt

at kriminalisere den selvstændige krænkelse, der består i, at gerningsperso-

nen udnytter et barns eller en ung persons tillid til at opbygge en relation,

som barnet eller den unge opfatter som venskabelig og loyal, men som ger-

ningspersonen indgår i med det formål at krænke barnet eller den unge

seksuelt.

UDKAST

I den forbindelse lagde arbejdsgruppens flertal vægt på, at en sådan krimi-

nalisering, som sender et klart signal om, at groomingforløbet i sig selv er

strafværdigt, ville kunne bidrage til at fjerne den følelse af skyld og skam,

som børn eller unge, der har været udsat for grooming, ofte efterfølgende

oplever, fordi de føler sig medansvarlige for, at relationen har udviklet sig.

Derfor fandt flertallet, at det ikke var tilstrækkeligt, at en groomingproces

efter omstændighederne kunne straffes som forsøg på et seksuelt overgreb.

Hertil kom, at det – selv om et seksuelt tema var introduceret i relationen –

ifølge arbejdsgruppen i praksis ofte ville kunne være vanskeligt at fastlægge

forsæt, herunder fordi det ikke var klart, hvilken konkret forbrydelse ger-

ningspersonen havde forsæt til at begå.

Det fremgår endvidere af arbejdsgruppens rapport, at flertallet var opmærk-

som på, at det vil kunne gøres gældende, at risikoen for, at gerningsperso-

nens incitament til at træde tilbage fra den fuldbyrdede forbrydelse, ville

kunne svækkes ved at indføre en selvstændig groomingbestemmelse med et

fremrykket fuldbyrdelsesmoment. Flertallet fandt dog, at gerningspersonen

fortsat vil have et incitament til ikke at begå et fuldbyrdet seksuelt overgreb,

herunder henset til, at straffen for grooming ville skulle være betydeligt la-

vere end straffen for et fuldbyrdet seksuelt overgreb.

Flertallet bemærkede i øvrigt, at domstolene i forbindelse med strafudmå-

lingen ville kunne tage hensyn til, om gerningspersonen af egen drift har

afstået fra at begå grovere forbrydelser end grooming. Endvidere vil ankla-

gemyndigheden kunne gøre brug af muligheden for at meddele tiltalefrafald

i groomingtilfælde, hvis en samlet vurdering af sagens konkrete omstændig-

heder måtte tale derfor, herunder hvis gerningspersonen af egen drift har

stoppet groomingen, og der er sikre holdepunkter for at antage, at gernings-

personen ikke igen vil begå lignende handlinger, f.eks. fordi gerningsperso-

nen har opsøgt og modtager relevant medicinsk eller terapeutisk behandling.

Herudover var arbejdsgruppens flertal opmærksom på, at der ved indførel-

sen af en groomingbestemmelse i den danske straffelov med en lavere straf-

feramme end f.eks. den danske straffelovs § 222 om samleje med et barn

under 15 år ville kunne opstå en risiko for, at sagerne ville blive ført efter

den nye bestemmelse som følge af, at bevisbyrden for overtrædelse af groo-

mingbestemmelsen måtte være lettere at løfte end bevisbyrden for forsøg på

et seksuelt overgreb.

UDKAST

Flertallet lagde dog i den forbindelse vægt på, at en særskilt bestemmelse

om grooming i den danske straffelov ville skulle omfatte de sager, hvor der

ikke vurderes at være tilstrækkeligt bevis til at kunne dømme for forsøg på

en nærmere konkretiseret forbrydelse. Hvis anklagemyndigheden ud fra det

almindelige objektivitetsprincip måtte vurdere, at der vil kunne ske domfæl-

delse for forsøg på et seksuelt overgreb, vil anklagemyndigheden således

fortsat skulle nedlægge påstand herom, eventuelt med en subsidiær påstand

om, at der dømmes for overtrædelse af groomingbestemmelsen.

Det flertal i arbejdsgruppen, som anbefalede en særskilt kriminalisering af

grooming, var delt på spørgsmålet om aldersgrænsen for, hvornår groom-

ingbestemmelsen skal kunne finde anvendelse. Et flertal heraf anbefalede

således en aldersgrænse på 15 år svarende til den seksuelle lavalder, mens

et mindretal anbefalede en aldersgrænse på 18 år svarende til den alminde-

lige myndighedsalder.

Det flertal, som anbefalede en aldersgrænse på 15 år, anførte bl.a., at det

med en sådan aldersgrænse, som svarer til den seksuelle lavalder, anerken-

des, at det er almindeligt forekommende, at unge mellem 15 og 17 år op-

bygger relationer til andre med henblik på ligeværdige og gensidigt ønskede

seksuelle forhold – også undertiden med personer, der er væsentligt ældre

end den unge. Flertallet pegede endvidere på, at der også i de groomingbe-

stemmelser, som findes i henholdsvis norsk, svensk og nederlandsk ret, er

fastsat en aldersgrænse, som svarer til den seksuelle lavalder i det respektive

land.

Det mindretal, som anbefalede en aldersgrænse på 18 år, anførte, at der er

et væsentligt hensyn til også at beskytte 15-17-årige, som fortsat er under

udvikling, uagtet at disse er seksuelt myndige, og at en groomingbestem-

melse derfor også bør omfatte situationer, hvor en gerningsperson udnytter

sin modenhed over for en person, som er under den alder, hvor man i øvrigt

anses for at være voksen.

2.1.3. Justitsministeriets overvejelser

Eftersom tilsvarende hensyn, som ligger til grund for den danske ordning,

også gør sig gældende for Grønland, finder Justitsministeriet på, at der bør

indføres en selvstændig bestemmelse i kriminalloven, der kriminaliserer den

proces, hvor en person opbygger en relation til et barn eller en ung med

henblik på at begå digitale eller fysiske seksuelle overgreb mod barnet eller

den unge.

UDKAST

Justitsministeriet kan på den baggrund tilslutte sig de overvejelser, som fler-

tallet i Arbejdsgruppen om digitale krænkelser har gjort sig om behovet for

en selvstændig kriminalisering af grooming.

I Danmark blev aldersgrænsen fastsat til 18 år på grundlag af en politisk

aftale mellem den daværende regering (S) og RV, SF, EL, KF og NB.

Det foreslås på den baggrund, at aldersgrænsen i den foreslåede bestem-

melse i kriminalloven fastsættes til 18 år, hvilket således svarer til alders-

grænsen i den danske straffelovs § 231.

Justitsministeriet bemærker samtidig, at bestemmelsen ikke kriminaliserer

almindelig kontakt med unge over den seksuelle lavalder. Det indebærer

bl.a., at der i sager, hvor forurettede er over den seksuelle lavalder, i almin-

delighed vil skulle lægges større vægt på det manipulerende element end i

sager, hvor den forurettede er under 15 år. Tilsvarende vil der også skulle

stilles større krav til forskellen mellem gerningsmanden og den forurettede

i forhold til alder, erfaring og udvikling.

Det bemærkes i øvrigt, at det i almindelighed vil være meget vanskeligt at

bevise, at en person, der indgår i en flirtende eller seksuelt ladet kommuni-

kation med en person over den seksuelle lavalder, gør det med den hensigt

at udsætte modparten for en seksualforbrydelse.

2.1.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i kriminalloven § 84 a,

hvorefter den, som systematisk eller ved manipulation og under udnyttelse

af en på alder og erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation til en

person under 18 år med forsæt til at udsætte den pågældende for en seksuel

krænkelse, dømmes for grooming, når gerningsmanden kendte den pågæl-

dendes alder eller i så henseende har handlet uagtsomt.

Den foreslåede groomingbestemmelse tilsigter at ramme tilfælde, hvor der

ikke kan føres bevis for forsøg på et konkret seksuelt overgreb. Tilfælde,

hvor der i dag kan dømmes for forsøg på overtrædelse af kriminallovens

§ 77, stk. 2 eller § 79, vil også fremover være kriminaliseret efter de pågæl-

dende bestemmelser, eventuelt i sammenstød med den foreslåede groom-

ingbestemmelse.

Det ligger i groomingens natur, at der sker en manipulation af den foruret-

tede, hvorfor barnet eller den unge ikke nødvendigvis selv vil være klar

UDKAST

over, at den pågældende udsættes for en krænkelse, før potentielt længe efter

den har stået på. Der vil således kunne være tilfælde, hvor barnet eller den

unge ikke selv oplever, at vedkommende har været udsat for en krænkelse.

Dette vil imidlertid ikke være til hinder for dom efter den foreslåede bestem-

melse.

2.2. Ufrivillige seksuelle handlinger på sig selv

2.2.1. Gældende ret

Det følger af kriminallovens § 77, stk. 1, at den, der har samleje eller andet

seksuelt forhold med en person, der ikke har samtykket heri, dømmes for

voldtægt.

Efter § 77, stk. 2, dømmes for voldtægt endvidere den, der har samleje eller

andet seksuelt forhold til et barn under 12 år.

En gerningsmand, der har tiltvunget sig samleje eller andet seksuelt forhold

med den forurettede, kan dømmes for overtrædelse af kriminallovens § 77,

stk. 1. Det er ikke afgørende, hvordan gerningsmanden har tiltvunget sig

samlejet, hvis forurettede ikke har afgivet gyldigt samtykke hertil. Dermed

vil bestemmelsen efter omstændighederne kunne finde anvendelse, hvis ger-

ningsmanden får forurettede til at deltage i samleje eller andet seksuelt for-

hold under trussel om udbredelse eller videredeling af billeder.

Gerningsmanden kan tillige, allerede før forurettede eventuelt har haft sam-

leje med eller andet seksuelt forhold til gerningsmanden for at undgå deling

af billederne, efter omstændighederne dømmes for forsøg på overtrædelse

af kriminallovens 77, stk. 1, jf. § 12.

Efter kriminallovens § 78, stk. 1, dømmes for seksuel udnyttelse, den, der

ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer

sig samleje med eller andet seksuelt forhold til den pågældende. Efter § 78,

stk. 2, gælder det samme den, der ved groft misbrug af en persons arbejds-

mæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed

skaffer sig samleje eller andet seksuelt forhold.

Endvidere dømmes efter § 78, stk. 3, den, der 1) som ansat ved kriminal-

forsorgen har samleje med eller andet seksuelt forhold til en person, der er

optaget i en af kriminalforsorgens institutioner, og som er undergivet den

pågældendes myndighed, 2) som ansat ved politiet har samleje med eller

andet seksuelt forhold til en person, der er frihedsberøvet og i politiets va-

retægt, eller 3) som ansat ved eller tilsynsførende med en døgninstitution

UDKAST

eller et opholdssted for børn og unge, en psykiatrisk afdeling, en døgninsti-

tution for personer med vidtgående psykiske handicap eller en lignende in-

stitution har samleje med eller andet seksuelt forhold til nogen, der er opta-

get i institutionen.

For seksuelt forhold til børn dømmes efter kriminallovens § 79 den, der har

samleje med eller andet seksuelt forhold til et barn under 15 år, når gernings-

manden kendte barnets alder eller i så henseende har handlet uagtsomt, med-

mindre forholdet er omfattet af § 77, stk. 2.

Den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overle-

genhed har samleje med eller andet seksuelt forhold til en person under 18

år, når gerningsmanden kendte den pågældendes alder eller i så henseende

har handlet uagtsomt, kan efter kriminallovens § 80, stk. 1, dømmes for for-

førelse. Efter bestemmelsens stk. 2 gælder det samme den, der har samleje

med eller andet seksuelt forhold til en person under 18 år, der er gernings-

mandens stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-

visning eller opdragelse, når gerningsmanden kendte den pågældendes alder

eller i så henseende har handlet uagtsomt.

Det følger af kriminallovens § 81, stk. 1, at den, der som kunde mod betaling

eller løfte om betaling har samleje med eller andet seksuelt forhold til en

person under 18 år, når gerningsmanden kendte den pågældendes alder eller

i så henseende har handlet uagtsomt, dømmes for seksuelt forhold til en ung

person mod betaling. Efter § 81, stk. 2, dømmes ligeledes den, der medvirker

til, at en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje

med eller andet seksuelt forhold til en kunde.

Bestemmelserne i kriminallovens §§ 77-81 finder således ikke alene anven-

delse, når der er tale om samleje (analt eller vaginalt), men omfatter også

andet seksuelt forhold end samleje.

Begrebet ”andet seksuelt forhold end samleje” fik sin nuværende affattelse

ved lov nr. 168 af 27. februar 2019 om ændring af kriminallov for Grønland

og retsplejelov for Grønland (seksualforbrydelser m.v.). Ændringen af be-

stemmelsens ordlyd fra ”kønslig omgængelse” til ”andet seksuelt forhold”

var alene udtryk for en sproglig modernisering, jf. Folketingstidende 2018-

19 (1. samling), A, L 123 som fremsat, side 20. Begrebsmoderniseringen i

kriminalloven bygger på den tilsvarende affattelse af den danske straffelovs

§ 225 ved lov nr. 633 af 12. juni 2013, herunder på Straffelovrådets betænk-

ning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser.

UDKAST

Det lægges på den baggrund til grund, at ”seksuelt forhold” er en viderefø-

relse af ”kønslig omgængelse”. Andet seksuelt forhold end samleje omfatter

dermed handlinger, der har en samlejelignende karakter, fungerer som sur-

rogat for samleje eller i øvrigt i forhold til den krænkede eller misbrugte part

rummer et seksualovergreb, der nærmer sig til samleje. Der skal normalt

være tale om direkte berøring mellem i hvert fald den enes kønsdel og den

andens legeme.

Som eksempler på andet seksuelt forhold end samleje kan nævnes oralt sam-

leje, kys mv. på kønsdele, indføring af fingre eller genstande i skede eller

anus og manipulation af kønsdele.

Berøring af nøgne kønsdele med hånden uden manipulation eller indtræn-

gen antages i almindelighed at ligge under grænsen for seksuelt forhold, jf.

Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, side

757 ff. Det er i Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualfor-

brydelser, side 438, forudsat, at indføring af genstande i eller stimulering af

egne kønsdele under tvang ikke er omfattet af udtrykket ”andet seksuelt for-

hold”, og at sådanne forhold derfor i stedet er at anse for blufærdigheds-

krænkelse.

Efter kriminallovens § 84, stk. 1, dømmes den, som ved uanstændigt forhold

krænker blufærdigheden, for blufærdighedskrænkelse.

Der vil efter omstændighederne kunne dømmes for overtrædelse af krimi-

nallovens § 91 om ulovlig tvang sammen med kriminallovens § 84, stk. 1,

om blufærdighedskrænkelse i tilfælde, hvor gerningsmanden har tvunget

forurettede til at foretage seksuelle handlinger på sig selv.

2.2.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser

Ved lov nr. […] om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer

mod digitale krænkelse, herunder forbud mod grooming, sidestilling af tils-

nigelse af samleje med voldtægt, religiøse lederes udnyttelse af religiøs af-

hængighed med henblik på at skaffe sig samleje mv.) er den danske straffe-

lovs § 225 blevet udvidet til at omfatte tilfælde, hvor gerningsmanden for-

mår forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv. Udvidelsen

skete efter anbefaling fra Arbejdsgruppen om digitale krænkelser.

Det fremgår af arbejdsgruppens rapport om digitale krænkelser fra 2022,

side 56 ff., at der med den teknologiske udvikling er sket en væsentlig æn-

UDKAST

dring i, hvordan bl.a. børn og unge opbygger og udvikler relationer. Det

betyder samtidig, at seksuelle krænkelser har ændret karakter. Det er således

et relativt nyt problem, at særligt unge mennesker tvinges til at udføre seksu-

elle handlinger på sig selv, undertiden under trussel om, at gerningspersonen

ellers vil offentliggøre billeder mv. af privat karakter, såkaldt »sextortion«.

Som nævnt i pkt. 2.2.1 om gældende ret vil en gerningsmand, der har tilt-

vunget sig samleje eller andet seksuelt forhold med den forurettede, efter

omstændighederne kunne dømmes for overtrædelse af kriminallovens § 77,

stk. 1 2, når gerningsmanden får forurettede til at deltage i samleje eller an-

det seksuelt forhold under trussel om udbredelse eller videredeling af bille-

der. Gerningsmanden vil desuden, allerede før forurettede eventuelt har haft

samleje eller andet seksuelt forhold med gerningsmanden for at undgå de-

ling af billederne, efter omstændighederne kunne dømmes for forsøg på

overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1, jf. § 12.

Det fremgår bl.a. af arbejdsgruppens rapport, at der i visse danske straffesa-

ger, hvor en person var blevet tvunget til at udføre seksuelle handlinger på

sig selv, f.eks. ved at gerningspersonen har instrueret forurettede heri gen-

nem videochat, var sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 216

om voldtægt eller § 222 om samleje med et barn under 15 år, jf. § 225, mens

der i andre sager var sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens §

232 om blufærdighedskrænkelse og § 260 om ulovlig tvang.

Som nævnt i pkt. 2.2.1 om gældende ret er det imidlertid forudsat i forarbej-

derne til den tidligere gældende bestemmelse i straffelovens § 225, at ind-

føring af genstande i eller stimulering af egne kønsdele under tvang ikke var

omfattet af § 225, der forudsætter fysisk kontakt mellem to personer, og at

sådanne forhold derfor i stedet måtte være at anse for blufærdighedskræn-

kelse, jf. straffelovens § 232.

Arbejdsgruppen noterede sig endvidere, at det i Straffelovrådets betænkning

nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse, side 164-

165, var anført, at den teknologiske udvikling måtte give anledning til over-

vejelser om, hvorvidt straffelovens § 225 burde ændres, således at tilfælde,

hvor en person tvinger en anden til at udføre seksuelle handlinger på sig

selv, straffes efter denne bestemmelse. Straffelovrådet henviste i den forbin-

delse til, at det kunne synes som en urimelig forskel, hvis de samme seksu-

elle handlinger, som en forurettet ufrivilligt udsættes for f.eks. gennem ulov-

lig tvang, bedømmes som medvirken til voldtægt, hvis det foregår mellem

to forurettede, der begge tvinges til at deltage, mens det alene bedømmes

UDKAST

som blufærdighedskrænkelse, hvis én forurettet tvinges til at udføre hand-

lingerne mod sig selv.

Arbejdsgruppen anbefalede på den baggrund, at et forhold, hvor en person

tvinges til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, fremover skulle henfø-

res under straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold end samleje, frem

for under straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Arbejdsgruppen lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at det i højere grad vil

sende et signal om overgrebets alvor, hvis det henføres under bestemmel-

serne om andet seksuelt forhold end samleje. Bl.a. i lyset af den teknologiske

udvikling var der således efter arbejdsgruppens vurdering behov for at æn-

dre straffelovens § 225, så tilfælde, hvor gerningspersonen formår foruret-

tede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, fremover ville skulle be-

dømmes som et seksuelt overgreb på samme måde som overgreb, der udfø-

res fysisk af en anden person.

2.2.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet finder, at arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvej-

elser om behovet for selvstændigt at kriminalisere et forhold, hvor en person

tvinges til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, som andet seksuelt

forhold end samleje tilsvarende gør sig gældende for Grønland.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at der bør indføres en

bestemmelse i kriminalloven, som udvider kriminallovens bestemmelser om

andet seksuelt forhold end samleje, jf. §§ 77-81, således at de finder tilsva-

rende anvendelse på seksuelle handlinger, som gerningsmanden formår den

forurettede til at udføre på sig selv, herunder såkaldt sextortion.

Dette vil bl.a. omfatte tilfælde af sextortion, hvor gerningsmanden under

trussel om at dele nøgenbilleder eller materiale af seksuel karakter af foru-

rettede får den forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv.

2.2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i krimi-

nallovens § 81 a, hvoraf det fremgår, at kriminallovens §§ 77-81 finder til-

svarende anvendelse, hvor gerningsmanden formår forurettede til at udføre

seksuelle handlinger på sig selv.

Forslaget indebærer, at de handlinger, der efter gældende praksis er omfattet

af §§ 77-81, hvis gerningsmanden eller andre udfører dem på den foruret-

UDKAST

tede, under visse omstændigheder også vil være omfattet af bestemmel-

serne, hvis forurettede udfører handlingerne på sig selv. Der er ikke i øvrigt

tilsigtet ændringer af anvendelsesområdet for kriminallovens §§ 77-81.

2.3. Beskikkelse af bisiddere til ofre for grooming og for ufrivillige

seksuelle handlinger på sig selv

2.3.1. Gældende ret

Ordningen med beskikkelse af bisiddere i kriminalsager til at yde støtte og

vejledning til den forurettede blev indført med vedtagelsen af retsplejeloven

for Grønland i 2010. Formålet med indførelsen af ordningen var at styrke

den forurettedes retsstilling, jf. Retsvæsenskommissionens betænkning nr.

1442/2004 om det grønlandske retsvæsen, afsnit X, kapitel 5.3.1.

Bisidderen har til opgave at yde den forurettede personlig støtte og vejled-

ning samt hjælp af mere almen karakter i forbindelse med kriminalsagen.

Bisidderen har ikke beføjelser og opgaver af retlig karakter.

I sager, der vedrører overtrædelse af kriminallovens § 37 (vold og trusler

mod personer i offentlig tjeneste eller hverv), § 74 (blodskam), § 77

(voldtægt), § 78 (seksuel udnyttelse), § 79 (seksuelt forhold til børn), § 80

(forførelse), § 81 (seksuelt forhold til ung person mod betaling), § 84, stk. 1

(blufærdighedskrænkelse), § 86, stk. 1, jf. § 12 (forsøg på manddrab), § 88

(vold), § 89 (prisgivelse af menneskeliv), § 90, stk. 3 (uretmæssig afskyd-

ning af visse håndvåben), §§ 91-93 (ulovlig tvang, frihedsberøvelse og men-

neskehandel) og § 112 (røveri) beskikker retten efter retsplejelovens § 333,

stk. 1, efter anmodning fra forurettede en bisidder til at støtte og vejlede

forurettede, medmindre lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter el-

ler bisidderbistand må anses for åbenbart unødvendig. Er forurettede under

15 år, har forurettede krav på beskikkelse af bisidder, hvis sagen vedrører

en overtrædelse af kriminallovens § 74 (blodskam), § 77 (voldtægt), § 78

(seksuel udnyttelse), § 79 (seksuelt forhold til børn), § 80 (forførelse) eller

§ 81 (seksuelt forhold til ung person mod betaling).

Når særlige omstændigheder taler for det, kan retten efter anmodning be-

skikke en bisidder for forurettede ved andre lovovertrædelser, jf. § 333, stk.

Efter retsplejelovens § 333, stk. 3, kan retten, når særlige hensyn taler for

det og betingelserne efter § 333, stk. 1 og 2, er opfyldt, efter anmodning

beskikke en bisidder for forurettedes nære pårørende, hvis forurettede er af-

gået ved døden som følge af forbrydelsen.

UDKAST

Politiet vejleder efter retsplejelovens § 333, stk. 4, forurettede eller, hvis

forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, forurettedes nære

pårørende om adgangen til bisidderbeskikkelse. Det skal fremgå af sagen,

at der er givet sådan vejledning.

Efter retsplejelovens § 333, stk. 5, indbringer politiet forurettedes eller, hvis

forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, forurettedes nære

pårørendes anmodning om beskikkelse for retten.

Retsplejelovens § 333, stk. 6, indeholder regler om vederlag og eventuel

godtgørelse til bisiddere.

Det følger af retsplejelovens § 333, stk. 6, at bisidderen krav på et passende

vederlag og godtgørelse for udlæg. Udgifter til transport og overnatning mv.

afholdes kun, hvis udgifterne er godkendt af retten som nødvendige. Veder-

laget fastsættes af retten ved sagens afslutning og afholdes af det offentlige.

Justitsministeren kan efter retsplejelovens § 333, stk. 7, fastsætte nærmere

regler om bisidderes opgaver og beføjelser.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Som det fremgår af pkt. 2.1.4 og 2.2.4 ovenfor, foreslås det med lovforsla-

get, at der indsættes en ny bestemmelse om grooming (82 a) en ny bestem-

melse om ufrivillige seksuelle handlinger på sig selv (§ 81 a) i kriminal-

loven.

Justitsministeriet finder, at de nye bestemmelser bør omfattes af retspleje-

lovens § 333, stk. 1, hvorefter retten beskikker en bisidder for den, der er

forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende anmoder om det. Be-

skikkelse af en bisidder kan dog afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre

alvorlig karakter, eller bistand fra en bisidder må anses for åbenbart unød-

vendig, jf. retsplejelov for Grønland § 333, stk. 1. Hermed sidestilles sager

om grooming og om ufrivillige seksuelle handlinger på sig selv med eksem-

pelvis sager om seksuelt forhold til børn, når det kommer til forurettedes

adgang til at få beskikket en bisidder.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i retsplejelovens § 333, stk. 1, indsættes en henvisning

til de foreslåede bestemmelser i kriminallovens § 84 a om grooming og

§ 81 a om ufrivillige seksuelle handlinger på sig selv.

UDKAST

Den foreslåede udvidelse af retsplejelov for Grønland § 333, stk. 1, vil in-

debære, at der efter anmodning fra forurettede som udgangspunkt skal be-

skikkes en bisidder i sager, som er omfattet af de foreslåede bestemmelser.

Retten vil dog kunne afslå at beskikke en bisidder, hvis lovovertrædelsen er

af mindre alvorlig karakter, eller bistand fra en bisidder må anses for åben-

bart unødvendig.

Den foreslåede udvidelse vil endvidere indebære, at forurettede i de pågæl-

dende sager dog vil have krav på beskikkelse af en bisidder, hvis forurettede

er under 15 år.

2.4. Blufærdighedskrænkelse af personer under 18 år, som gernings-

manden er betroet til undervisning, opdragelse mv.

2.4.1. Gældende ret

Efter kriminallovens § 80, stk. 2, dømmes den, som har samleje med eller

andet seksuelt forhold til en person under 18 år, der er gerningsmandens

stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning el-

ler opdragelse, når gerningsmanden kendte den pågældendes alder eller i så

henseende har handlet uagtsomt.

Bestemmelsen i kriminallovens § 80, stk. 2, finder således ikke anvendelse

ved blufærdighedskrænkelse.

For blufærdighedskrænkelse dømmes den, som ved uanstændigt forhold

krænker blufærdigheden, jf. kriminallovens § 84, stk. 1.

Bestemmelsen om blufærdighedskrænkelse fungerer i realiteten som en ge-

neralklausul, der kan bringes i anvendelse på seksuelle handlinger, som ikke

er omfattet af de øvrige bestemmelser i kriminallovens kapitel 18, men som

dog af domstolene findes at burde kunne mødes med kriminalretlige foran-

staltninger.

Videregivelse af oplysninger af seksuel karakter om nogen til andre kan ud-

gøre en blufærdighedskrænkelse, forudsat at forholdet har den grovhed, som

kræves for anvendelsen af kriminallovens § 84, stk. 1.

Fremsendelse af beskeder eller billeder med seksuelt indhold til nogen kan

ligeledes udgøre en blufærdighedskrænkelse.

Som anført ovenfor under pkt. 2.2.1 er det antaget, at berøring af nøgne

kønsdele med hånden uden manipulation eller indtrængen i almindelighed

vil ligge under grænsen for seksuelt forhold, jf. bl.a. Straffelovrådets be-

UDKAST

tænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, side 757 ff. Disse forhold

vil således i stedet efter omstændighederne være omfattet af kriminallovens

§ 84, stk. 1, om blufærdighedskrænkelse.

2.4.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser

Ved lov nr. […] om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer

mod digitale krænkelse, herunder forbud mod grooming, sidestilling af tils-

nigelse af samleje med voldtægt, religiøse lederes udnyttelse af religiøs af-

hængighed med henblik på at skaffe sig samleje mv.) er den danske straffe-

lovens § 223, stk. 1, blevet udvidet til også at omfatte blufærdighedskræn-

kelse. Udvidelsen er sket efter anbefaling fra Arbejdsgruppen om digitale

krænkelser.

Det fremgår af arbejdsgruppens rapport om digitale krænkelser fra 2022,

side 70 ff., at der efter den danske straffelovs § 223, stk. 1, gjaldt en særlig

beskyttelse af personer under 18 år mod seksuelle overgreb begået af bl.a.

sted- eller plejeforældre, skolelærere mv. Efter bestemmelsen, herunder jf.

den danske straffelovs § 225, gjaldt der således et absolut forbud mod at

have samleje eller andet seksuelt forhold med en person under 18 år, som

man er betroet til undervisning, opdragelse m.v., uanset om den unge

samtykker i forholdet. Det skyldes bl.a., at den unge kan være særligt sårbar

over for personer, der har en sådan opdragende funktion for dem, og derfor

kan den voksne have en særlig adgang til at påvirke den unge i seksuel ret-

ning.

Det var arbejdsgruppens opfattelse, at risikoen for, at den unge udsættes for

handlinger, som er omfattet af den danske straffelovs § 232 om blufærdig-

hedskrænkelse, var den samme som risikoen for, at gerningspersonen ud-

nytter sin position til samleje eller andet seksuelt forhold end samleje med

den unge.

På den baggrund anbefalede arbejdsgruppen, at den danske straffelovs §

223, stk. 1, skulle udvides til også at omfatte blufærdighedskrænkelse.

Arbejdsgruppen bemærkede, at man var opmærksom på, at den danske straf-

felovs § 232 om blufærdighedskrænkelse fungerer som en form for general-

klausul, som har til formål at omfatte tilfælde af seksuelle krænkelser, som

ikke er omfattet af andre bestemmelser i den danske straffelovs 24. kapitel.

En henvisning til blufærdighedskrænkelse i straffelovens § 223, stk. 1, ville

derfor efter arbejdsgruppens opfattelse indebære, at barren for, hvad der er

strafbar adfærd efter bestemmelsen, ville blive sat relativt lavt.

UDKAST

Det var imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at straffelovens § 223, stk. 1,

er udtryk for, at der i relationer mellem f.eks. plejeforældre og -børn, skole-

lærere og elever og lignende per definition er ulighed i magtforholdet. Det

betød efter arbejdsgruppens opfattelse også, at en person under 18 år, som

er i en sådan ulige relation til en anden, ikke bør kunne samtykke til hand-

linger omfattet af straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse med

diskulperende virkning.

2.4.3. Justitsministeriets overvejelser

Det er Justitsministeriets opfattelse, at tilsvarende hensyn gør sig gældende

for så vidt angår kriminallovens § 80, stk. 2, og § 84, stk. 1. Eftersom kri-

minallovens § 80, stk. 2, således er udtryk for, at der i relationer mellem

f.eks. plejeforældre og -børn, skolelærere og elever og lignende per defini-

tion er ulighed i magtforholdet, bør en person under 18 år, som er i en sådan

ulige relation til en anden, efter Justitsministeriets opfattelse, ikke kunne

samtykke til handlinger omfattet af kriminallovens § 84, stk. 1, om blufær-

dighedskrænkelse.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at blufærdighedskrænkelse tilføjes til krimi-

nallovens § 80, stk. 2.

Den foreslåede ændring vil indebære, at anvendelsesområdet for bestem-

melsen udvides til også at omfatte blufærdighedskrænkelse. Adfærd, der ud-

gør en overtrædelse af kriminallovens § 84, stk. 1, vil dermed fremover

skulle henføres under kriminallovens § 80, stk. 2, hvis gerningsmandens og

forurettedes relation er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring indebærer, at en person under 18 år ikke vil kunne

give diskulperende samtykke til adfærden, hvis gerningspersonen er den på-

gældendes sted- eller plejeforælder, eller hvis forurettede er betroet ger-

ningspersonen til undervisning eller opdragelse. Det kriminalretlige vil der-

med være uafhængigt af, hvordan forurettede forholder sig til de pågæl-

dende handlinger, og det vil således f.eks. ikke have betydning for det kri-

minalretlige ansvar, om den blufærdighedskrænkende adfærd sker på den

unges opfordring.

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændringer i den personkreds,

som i dag er omfattet af kriminallovens § 80, stk. 2.

UDKAST

Det betyder, at en plejeforælder, skolelærer, håndboldtræner mv., som sen-

der sms-beskeder med seksuelt indhold til en elev, der ikke er fyldt 18 år,

vil kunne ifalde kriminalretligt ansvar efter § 80, stk. 2. Det samme vil gøre

sig gældende for andre handlinger omfattet af § 84, stk. 1, f.eks. berøringer,

der ikke er omfattet af begrebet ”andet seksuelt forhold”, blottelse af kønsor-

ganer mv., når handlingen har en seksuel karakter. Anvendelse af bestem-

melsen i § 80, stk. 2, vil være betinget af, at handlingen har relation til seksu-

elle forhold og er af en vis grovhed.

2.5. Modernisering af kriminallovens § 82, stk. 1, § 85, stk. 1, 2 og 4, og

§ 93, stk. 1 og 2

2.5.1. Gældende ret

Efter kriminallovens § 82, stk. 1, dømmes for udnyttelse af en ung person

den, der medvirker til, at en person under 18 år deltager i en forestilling med

pornografisk optræden, når gerningsmanden kendte den pågældendes alder

eller i så henseende har handlet uagtsomt.

Bestemmelsen blev indsat i kriminalloven ved lov nr. 168 af 27. februar

2019 om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

(seksualforbrydelser m.v.).

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der for så vidt angår

udtrykket ”pornografisk optræden” bl.a. vil skulle lægges vægt på, om der

er tale om et samleje, et andet seksuelt forhold end samleje eller anden groft

krænkende handling som f.eks. fremvisning af kønsdele eller seksuelt præ-

gede berøringer. En forestilling omfattet af bestemmelsen vil som udgangs-

punkt være en ”live-optræden”, der sker direkte over for de tilstedeværende

tilskuere. En optræden af seksuel karakter direkte over for et publikum må

normalt anses for i sig selv at være så krænkende over for en person under

18 år, hvis der åbenlyst f.eks. fremvises kønsdele, at der dermed er tale om

en pornografisk optræden. Endvidere fremgår det, at bestemmelsen i praksis

således omfatter en række forskellige former for optræden af seksuel karak-

ter, herunder tilfælde hvor den pågældende optræder med striptease eller

andre former for nøgendans, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A,

L 123 som fremsat, side 25.

For børnepornografi dømmes efter kriminallovens § 85, stk. 1, den, som ud-

breder pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle

gengivelser el.lign. af personer under 18 år.

UDKAST

Det samme gælder efter § 85, stk. 2, den, som besidder eller mod vederlag

eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information

gør sig bekendt med pornografiske fotografier eller film, andre pornografi-

ske visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år.

Efter § 85, stk. 4, dømmes endvidere den, der optager pornografiske foto-

grafier, film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge

eller på anden måde udbrede materialet, når gerningsmanden kendte den på-

gældendes alder eller i så henseende har handlet uagtsomt.

Bestemmelsernes ordlyd blev senest ændret ved lov nr. 168 af 27. februar

2019 om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

(seksualforbrydelser m.v.), hvor »pornografiske« erstattede »utugtige« som

led i en sproglig modernisering af bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2018-19 (1. samling), A, L 123 som fremsat, side 17. Begrebsmoderniserin-

gen byggede på en tilsvarende modernisering, som blev foretaget af den

danske straffelovs kapitel 24 i 2013, jf. lov nr. 633 af 12. juni 2013, og der

var således ikke dermed tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsernes ger-

ningsindhold.

For menneskehandel dømmes efter kriminallovens § 93, stk. 1, den, der re-

krutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en

person, hvor der anvendes eller har været anvendt 1) ulovlig tvang efter §

91, 2) frihedsberøvelse efter § 92, 1. pkt., 3) trusler efter § 98, 4) retsstridig

fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller 5) anden

utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den pågældende ved

prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller film, forestilling

med pornografisk optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende for-

hold eller fjernelse af organer.

Efter § 93, stk. 2, dømmes på samme måde den, der med henblik på udnyt-

telse af den pågældende ved prostitution, optagelse af pornografiske foto-

grafier eller film, forestilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde,

slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer 1) rekrutterer,

transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person under

18 år eller 2) yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til ud-

nyttelsen fra en person, som har myndighed over forurettede, og den, der

modtager sådan betaling eller anden fordel.

Ved lov nr. 168 af 27. februar 2019 om ændring af kriminallov for Grønland

og retsplejelov for Grønland (seksualforbrydelser m.v.) blev bestemmelsen

UDKAST

sproglig moderniseret, således at ”kønslig usædelighed” blev ændret til

”prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller film, forestilling

med pornografisk optræden”.

”Optagelse af pornografiske fotografier eller film” skal forstås i overens-

stemmelse med § 85, stk. 4, om optagelse af pornografiske fotografier, film

el.lign. af en person under 18 år, og ”forestilling med pornografisk optræ-

den” skal forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk i § 82 om med-

virken til, at en person under 18 år deltager i en forestilling med pornogra-

fisk optræden og overværelse heraf, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. sam-

ling), A, L 123 som fremsat, side 31.

2.5.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvejelser

Arbejdsgruppen om digitale krænkelser pegede i sin afrapportering på, at

der de senere år internationalt har været stigende fokus på anvendelsen af

begrebet »børnepornografi«.

Det fremgår således af arbejdsgruppens afrapportering, at betegnelsen »po-

rnografisk« anvendes om film, billeder eller andre fremstillinger, der har til

formål at virke seksuelt ophidsende på tilskueren. Arbejdsgruppen fandt dog

også, at der i betegnelsen herudover synes at ligge en forudsætning om, at

der i almindelighed er tale om materiale med voksne, der frivilligt medvirker

i seksuelle fotografier, film eller lignende for at udbrede dette til offentlig-

heden.

Ved at anvende betegnelsen »pornografisk« i den danske straffelov var der

efter arbejdsgruppens opfattelse derfor en risiko for at bagatellisere alvoren

af det pågældende materiale, der kan være bevis på seksuelle overgreb mod

børn og/eller seksualisering af børn. Arbejdsgruppen fandt endvidere, at be-

tegnelsen »pornografisk« desuden kan være med til at insinuere, at de seksu-

elle overgreb er sket efter barnets samtykke, og at der dermed er tale om

legitimt seksuelt materiale.

Arbejdsgruppen bemærkede herudover, at betegnelsen »seksuelt overgrebs-

materiale med børn« i stigende grad anvendes til at beskrive seksuelle re-

præsentationer af børn.

En ændring af terminologien i lovgivningen ville efter arbejdsgruppens op-

fattelse desuden kunne have en effekt på, hvordan fænomenet betegnes i

andre sammenhænge. Arbejdsgruppen bemærkede i den forbindelse, at hvis

der er tale om billeder, film mv., der forestiller et barn under 15 år, vil der

UDKAST

per definition være tale om overgrebsmateriale, da barnet ikke gyldigt kan

samtykke til den seksuelle handling.

Arbejdsgruppen var dog opmærksom på, at bestemmelserne i den danske

straffelov også omfatter udbredelse, besiddelse mv. af materiale, der fore-

stiller personer, som er fyldt 15 år, men er under 18 år. Er der f.eks. tale om

billeder af en person, der er fyldt 15 år, og som frivilligt deltager i samleje,

fandt arbejdsgruppen således, at betegnelsen »overgrebsmateriale« kan

være misvisende, da materialet ikke nødvendigvis i sig selv forestiller et

overgreb.

Det var i den forbindelse arbejdsgruppens opfattelse, at terminologien i den

danske straffelov burde illustrere, at bestemmelserne i den danske straffe-

lovs §§ 226, 227 og 235 både omfatter seksuelt overgrebsmateriale og andet

seksuelt materiale, der forestiller en person, der er under 18 år, men over

den seksuelle lavalder. På den baggrund anbefalede arbejdsgruppen, at straf-

felovens §§ 226, 227 og 235 skulle ændres, så ordet »pornografiske« skulle

udgå, og at det i stedet skulle fremgå af bestemmelsernes ordlyd, at der er

tale om materiale med seksuelt indhold.

2.5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet finder, at arbejdsgruppen om digitale krænkelsers overvej-

elser om at ændre terminologien i loven fra børnepornografi til seksuelt ma-

teriale tilsvarende gør sig gældende for Grønland.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at de bestemmelser i

kriminalloven, der anvender betegnelserne børnepornografi, pornografiske

fotografier og film af personer under 18 år mv., bør ændres sprogligt, sådan

at børnepornografi og pornografisk erstattes af seksuelt materiale.

Det foreslås derfor, at kriminallovens § 82, stk. 1, § 85, stk. 1, 2, og 4, og §

93 a ændres, således, at ”børnepornografi” og ”pornografiske” udgår og det

i stedet fremgår af bestemmelsernes ordlyd, at der er tale om materiale med

seksuelt indhold.

De foreslåede ændringer af ordlyden af bestemmelserne skal understrege, at

materiale, der er omfattet af bestemmelserne, ikke er at forveksle med por-

nografiske film, billeder mv., der forestiller voksne, der har samtykket i del-

tagelsen.

UDKAST

Det bemærkes i den forbindelse, at seksuelt billedmateriale med et barn un-

der 15 år vil vise et seksuelt overgreb, da barnet ikke gyldigt kan samtykke

i den seksuelle handling eller optagelse. Sådant materiale kan derfor beteg-

nes seksuelt overgrebsmateriale med børn. Det bemærkes dog, at visse visu-

elle gengivelser af et ikkeeksisterende barn også er kriminaliseret, og at så-

danne visuelle gengivelser alene vil vise et fiktivt seksuelt overgreb. Det

bemærkes endvidere, at et barn principielt på egen hånd – uden at nogen

anden person har medvirket til det – vil kunne fremstille seksuelt materiale

med sig selv. Sådant materiale vil i sagens natur heller ikke vise et seksuelt

overgreb.

Sondringen mellem seksuelt overgrebsmateriale og materiale med seksuelt

indhold vil tilsvarende skulle anvendes i forbindelse med §§ 82, stk. 1, og §

93, stk. 1 og 2.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsernes ger-

ningsindhold.

2.6. Sidestilling af tilsnigelse af samleje eller andet seksuelt forhold med

voldtægt

2.6.1. Gældende ret

Efter kriminallovens § 77, stk. 1, dømmes for voldtægt den, som har samleje

eller andet seksuelt forhold med en person, der ikke har samtykket heri.

Kriminallovens § 77, stk. 1, fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 414 af

25. april 2023, der bl.a. bygger Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020

om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse i den danske straffelov.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at et samtykke skal

gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje bedømt ud fra

omstændighederne ved den konkrete situation. Samtykke kan komme til ud-

tryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke krav om, at samtykke skal

være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke efter

voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes uformaliseret og ud fra en

konkret og samlet vurdering. Det afgørende er, om personen har haft mulig-

hed for at tage stilling til, om vedkommende vil deltage i den seksuelle ak-

tivitet, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), A, L 49 som fremsat, side

31 og 32.

Desuden fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at et samtykke

– navnlig ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn – må vurderes objektivt ud

UDKAST

fra oplysningerne om personens deltagelse i den seksuelle handling, herun-

der personens ord og handlinger, og ikke ud fra personens indre overbevis-

ning.

Dette indebærer efter bemærkningerne, at det forhold, at en person ikke har

haft fuld viden om eller indsigt i en række forhold, der kan have haft betyd-

ning for, at vedkommende valgte at deltage i den seksuelle aktivitet, ikke

udelukker, at der er samtykket i samlejet eller det seksuelle forhold i øvrigt.

Det fremgår i den forbindelse, at i de tilfælde, hvor en person f.eks. er blevet

»snydt« til samleje eller andet seksuelt forhold gennem usande påstande om,

at den anden person var en berømthed eller havde en særlig alder, status,

beskæftigelse eller lignende, må den seksuelle handling anses for gennem-

ført med samtykke, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), A, L 49 som

fremsat, side 32.

Kriminalloven indeholder i dag ikke en specifik bestemmelse om tilsnigelse

af samleje eller andet seksuelt forhold ved udnyttelse af en forveksling, men

et sådant forhold vil dog efter omstændighederne kunne være omfattet af

kriminallovens § 84, stk. 1, om blufærdighedskrænkelse.

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

Tilsnigelse af samleje eller andet seksuelt forhold ved, at gerningsmanden

udnytter forurettedes vildfarelse i den konkrete situation om, at gernings-

manden er en anden, kan opfattes som at være i modstrid med hensigten

med den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, hvorefter en person skal

have mulighed for at tage stilling til, om vedkommende vil deltage i samleje

eller andet seksuelt forhold, idet gerningsmanden ved tilsnigelse fratager

forurettede muligheden for selv at bestemme, hvem vedkommende vil have

samleje med. Tilsnigelse af samleje udgør efter Justitsministeriets vurdering

dermed en grov krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret, der kan

sidestilles med visse typer af voldtægt efter den samtykkebaserede bestem-

melse. Udover samtykke til selve samlejet eller det andet seksuelle forhold

bør der således også stilles krav om samtykke til samleje eller andet seksuelt

forhold med den person, det foregår med, hvis der ikke skal dømmes for

voldtægt.

På den baggrund finder Justitsministeriet, at tilsnigelse af samleje eller andet

seksuelt forhold ved udnyttelse af en vildfarelse fremover bør sidestilles

med voldtægt.

2.6.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at der tilføjes et nyt punktum i kriminallovens § 77, stk. 1,

hvorefter den, der tilsniger sig samleje med eller andet seksuelt forhold til,

en person, der forveksler gerningsmanden med en anden, på samme måde

som efter den samtykkebaserede bestemmelse dømmes for voldtægt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilsnigelse af samleje med eller

andet seksuelt forhold til en person, der forveksler gerningsmanden med en

anden, sidestilles med voldtægt efter den samtykkebaserede bestemmelse,

således at tilsnigelse af samleje eller andet seksuelt forhold ved udnyttelse

af en vildfarelse fremover karakteriseres som voldtægt.

Anvendelse af anden form for svig vil derimod ikke være omfattet. Det for-

hold, at gerningsmanden f.eks. opnår samleje ved at lyve om sin identitet

eller ved at foregive at være velhavende eller kendt, vil dermed ikke være

kriminaliseret efter bestemmelsen, jf. Straffelovrådets betænkning nr.

1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse, side 43.

Subjektivt kræves det, at gerningsmanden har handlet med forsæt til at ud-

nytte den bestemmende vildfarelse hos forurettede om, at gerningsmanden

er en anden.

Ændringen vil ikke berøre den nugældende samtykkebaserede voldtægtsbe-

stemmelse i kriminallovens § 77, stk. 1, og det allerede fastlagte samtykke-

begreb.

2.7. Ændring af kriminallovens § 77, stk. 2, om samleje med barn

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.2. Kriminallovens § 77 om voldtægt

Efter kriminallovens § 77, stk. 1, dømmes for voldtægt den, der har samleje

eller andet seksuelt forhold med en person, der ikke har samtykket heri.

Efter § 77, stk. 2, dømmes for voldtægt endvidere den, der har samleje eller

andet seksuelt forhold til et barn under 12 år.

Kriminallovens § 77, stk. 2, omfatter ethvert samleje eller andet seksuelt

forhold til et barn under 12 år, hvor gerningsmanden har forsæt med hensyn

til, at barnet var under 12 år. Har gerningsmanden alene handlet uagtsomt i

forhold til barnets alder, er forholdet i stedet omfattet af kriminallovens §

79 om samleje med et barn under 15 år. Der kan dømmes i sammenstød

mellem § 77, stk. 2, og § 77, stk. 1 (samtykkebaseret voldtægt).

UDKAST

2.7.1.2. Kriminallovens § 79 om samleje med eller andet seksuelt forhold til

et barn under 15 år

For seksuelt forhold til børn dømmes efter kriminallovens § 79 den, som har

samleje med eller andet seksuelt forhold til et barn under 15 år, når gernings-

manden kendte barnets alder eller i så henseende har handlet uagtsomt, med-

mindre forholdet er omfattet af § 77, stk. 2.

Kriminallovens § 79 indeholder således et absolut forbud mod samleje med

eller andet seksuelt forhold til et barn under 15 år. Det er ikke afgørende,

om barnet har samtykket, og det er også uden betydning for ansvarsbedøm-

melsen, om det er den ene eller den anden part, der har taget initiativet, eller

om der har været tale om udnyttelse.

Kriminalretligt ansvar efter § 79 er ikke betinget af, at der er handlet med

forsæt med hensyn til barnets alder. Kriminalretligt ansvar efter bestemmel-

sen kan således også ifaldes, hvis gerningsmanden har handlet uagtsomt

med hensyn til barnets alder. Bestemmelsen i § 79 er subsidiær i forhold til

kriminallovens § 77, stk. 2, om samleje eller andet seksuelt forhold til et

barn under 12 år, og der skal således ikke tillige dømmes for overtrædelse

af § 79, hvis barnet er under 12 år, og gerningsmanden har forsæt med hen-

syn hertil. Hvis et samleje eller andet seksuelt forhold til et barn under 12 år

som følge af manglende forsæt med hensyn til barnets alder ikke er krimi-

naliseret efter § 77, stk. 2, vil § 79, derimod kunne anvendes.

2.7.1.3. Betinget dom med vilkår om behandling

I sager mod personer, der har begået seksualforbrydelser, kan der i nogle

tilfælde fastsættes vilkår om behandling, jf. kriminallovens § 135, stk. 1, nr.

3, og stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2007-08 (2. samling), tillæg A, side 1671, at bestemmelsen giver mulighed

for at fastsætte vilkår om forskellige former for behandling, herunder af-

vænning fra alkoholmisbrug, lægelig behandling eller psykiatrisk/sexolo-

gisk behandling. Efter lægelig vurdering vil den sexologiske behandling

f.eks. kunne ske med kønsdriftsdæmpende medicin. Der vil også kunne fast-

sættes vilkår om, at den dømte undergiver sig psykologbehandling.

Ved lov nr. 572 af 10. maj 2022 om ændring af retsplejelov for Grønland,

kriminallov for Grønland og forskellige andre love (Gennemførelse af poli-

tireform og etablering af ny politiklageordning, indførelse af motivations-

behandlingspladser for seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk, forhøjelse af

UDKAST

foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige, styrkelse af retsstillin-

gen for ofre for forbrydelser m.v.), blev der indsat en ny bestemmelse i kri-

minallovens § 196, stk. 2, nr. 4. Bestemmelsen indebærer, at nærhedsprin-

cippet kan fraviges for at yde den dømte pædagogisk, lægelig eller anden

særlig bistand. Bestemmelsen vil således f.eks. kunne bruges til at anbringe

seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk, hvor der er etableret særlige behand-

lingspladser.

2.7.1.4. Tiltalefrafald i sager om seksuelt forhold til et barn under

15 år

Efter de gældende regler om tiltalefrafald kan der i sager om samleje med

og andre seksuelle forhold til børn under 15 år meddeles tiltalefrafald, hvis

forurettede er over 12 år, og sigtede ikke er fyldt 22 år, jf. § 1, stk. 1, nr. 3,

i bekendtgørelse nr. 266 af 6. april 2018 om Politidirektøren i Grønlands

adgang til at frafalde tiltale. Dette er betinget af, at der på baggrund af op-

lysningerne om sigtedes og forurettedes udvikling og alder samt deres ind-

byrdes aldersforskel må antages, at der har været tale om et fuldt ud frivilligt

seksuelt forhold, og forholdet mellem parterne i øvrigt må anses for tilstræk-

keligt jævnbyrdigt.

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser

Der er tale om voldtægt, hvis en af parterne ikke af egen fri vilje samtykker

til en seksuel aktivitet. Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse,

at et barn under 15 år ikke er i stand til frivilligt at samtykke til et seksuelt

forhold med en voksen person, der er betydeligt ældre end barnet.

Justitsministeriet finder derfor, at et sådant seksuelt forhold bør kriminali-

seres som voldtægt, ligesom tilfældet på nuværende tidspunkt er for ethvert

samleje eller andet seksuelt forhold til et barn under 12 år. Det er i den for-

bindelse afgørende, at en sådan ændring tager højde for, at der ikke sker en

uhensigtsmæssig skærpelse eller terminologisk ændring i mindre alvorlige

sager som ved f.eks. frivilligt samleje mellem et jævnaldrende kærestepar

på f.eks. henholdsvis 13-14 år og 15-16 år.

Justitsministeriet finder, at en aldersgrænse på 22 år, som også gælder efter

reglerne om tiltalefrafald, er en hensigtsmæssig aldersgrænse i forhold til,

hvornår et forhold mellem et barn og en voksen pr. definition er så ulige-

værdigt, at der aldrig kan siges at foreligge et frivilligt samtykke fra barnet

til et seksuelt forhold.

2.7.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at kriminallovens § 77, stk. 2, udvides til at omfatte tilfælde,

hvor en person, der er fyldt 22 år, har samleje med eller andet seksuelt for-

hold til et barn under 15 år.

Forslaget indebærer, at de tilfælde, hvor en person, der er fyldt 22 år, har

samleje med eller andet seksuelt forhold til et barn under 15 år og har forsæt

med hensyn hertil, fremover kriminaliseres som voldtægt. Sådanne tilfælde

vil altså fremover ikke skulle henføres under bestemmelsen i kriminallovens

§ 79.

I tilfælde, hvor gerningsmanden alene har handlet uagtsomt med hensyn til

barnets alder, vil der ikke kunne dømmes for voldtægt efter den foreslåede

bestemmelse. I stedet vil der fortsat kunne dømmes for samleje med eller

andet seksuelt forhold til et barn under 15 år efter kriminallovens § 79.

Der vil kunne dømmes i sammenstød for overtrædelse af § 77, stk. 1

(samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), og den foreslåede bestemmelse i

kriminallovens § 77, stk. 2, 2. pkt.

2.8. Groft misbrug af religiøs afhængighed

2.8.1. Gældende ret

Efter kriminallovens § 78, stk. 2, dømmes den, som ved groft misbrug af en

persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings eller plejemæssige

afhængighed skaffer sig samleje eller andet seksuelt forhold.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der består et afhængighedsfor-

hold af den i bestemmelsen anførte karakter mellem gerningsmanden og

forurettede, og at dette forhold groft misbruges til at opnå samleje eller andet

seksuelt forhold.

Groft misbrug af behandlingsmæssig afhængighed omfatter personer, der er

i længerevarende behandling med afhængighedsskabende lægemidler, hvis

der foreligger et stærkt afhængighedsforhold mellem den behandlende læge

og den pågældende, og lægen groft har misbrugt denne afhængighed til at

opnå samleje med eller andet seksuelt forhold til patienten. Groft misbrug

af behandlingsmæssig afhængighed omfatter endvidere andre tilfælde af til-

svarende stærk afhængighed mellem en læge eller en anden behandler og en

patient samt tilsvarende groft misbrug fra lægens eller behandlerens side.

Groft misbrug af plejemæssig afhængighed omfatter personer, der modtager

(omfattende) plejemæssig bistand i eget hjem eller på en behandlingsinsti-

UDKAST

tution eller et botilbud mv., hvis der foreligger et stærkt afhængighedsfor-

hold mellem plejepersonalet og den pågældende, og denne afhængighed er

blevet groft misbrugt til at opnå samleje med eller andet seksuelt forhold til

den pågældende.

Udnyttelse af en økonomisk afhængighed, som følger af et ægteskab eller

samlivsforhold, som pressionsmiddel til at opnå samleje eller andet seksuelt

forhold anses som udgangspunkt ikke som et ”groft misbrug” i bestemmel-

sens forstand. Opnåelse af samleje eller andet seksuelt forhold ved hjælp af

en trussel om skilsmisse eller samlivsophævelse anses således ikke som

groft misbrug, hvilket gælder, selv om en ægtefælle eventuelt yderligere

truer med at ville trække en bodeling i langdrag eller med en øjeblikkelig

udsættelse af den fælles bolig ved fogedrettens bistand, og den anden ægte-

fælle vil være meget vanskeligt stillet, hvis der gøres alvor af sådanne trus-

ler.

Opnåelse af samleje eller andet seksuelt forhold ved hjælp af en specifik

trussel om ikke at ville betale pligtige underholdsbidrag til forfaldstid eller

om udsættelse af den fælles bolig ved ulovlig selvtægt, udgør imidlertid i

almindelighed et ”groft misbrug” i bestemmelsens forstand, og ægtefællen

vil kunne dømmes, hvis den anden ægtefælle er stærkt afhængig af at mod-

tage bidragene fra ægtefællen til forfaldstid, henholdsvis at blive boende i

det fælles hjem, og ægtefællen har forsæt med hensyn til, at den anden æg-

tefælle indvilger i samleje eller andet seksuelt forhold som følge heraf.

Det beror på en konkret vurdering, om opnåelse af samleje med eller andet

seksuelt forhold til en ægtefælle eller ugift samlever, som behandlings- eller

plejemæssigt er stærkt afhængig af sin ægtefælle eller samlever, udgør et

”groft misbrug” af behandlings- og plejemæssig afhængighed i kriminal-

lovens § 78, stk. 2,’s forstand.

Subjektivt er det en forudsætning for kriminalretligt ansvar efter kriminal-

lovens § 78, stk. 2, at der er handlet med forsæt i relation til alle led i ger-

ningsindholdet.

For voldtægt dømmes efter kriminallovens § 77, stk. 1, den, der har samleje

eller andet seksuelt forhold med en person, som ikke har samtykket heri.

Om der er samtykket i et samleje eller andet seksuelt forhold, beror på, om

personen deltager i samlejet eller det andet seksuelle forhold af egen fri vilje.

UDKAST

Det afgørende er, at personen har haft mulighed for at tage stilling til, om

vedkommende vil deltage i samlejet eller det andet seksuelle forhold.

Et samtykke må – navnlig ud fra retssikkerhedshensyn – vurderes objektivt

ud fra oplysningerne om personens deltagelse i samlejet mv., herunder per-

sonens ord og handlinger, og ikke ud fra personens indre overbevisning.

Dette indebærer f.eks., at en person, som efter sin indre overbevisning ikke

ønsker et samleje eller et andet seksuelt forhold, men som alligevel vælger

at gå med hertil, vil skulle anses for at have samtykket i heri.

For forførelse dømmes efter kriminallovens § 80, stk. 1, den, som under

groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed har samleje

med eller andet seksuelt forhold til en person under 18 år, når gerningsman-

den kendte den pågældendes alder eller i så henseende har handlet uagtsomt.

Det samme gælder efter kriminallovens § 80, stk. 2, den, som har samleje

med eller andet seksuelt forhold til en person under 18 år, der er gernings-

mandens stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-

visning eller opdragelse, når gerningsmanden kendte den pågældendes alder

eller i så henseende har handlet uagtsomt.

De eksisterende bestemmelser i kriminalloven kriminaliserer således ikke

forhold, hvor en religiøs leder groft misbruger det afhængighedsforhold,

som kan bestå mellem den religiøse leder og et medlem af dennes menighed,

til at skaffe si samleje med eller andet seksuelt forhold til medlemmet, hvis

begge parter af egen fri vilje har samtykket heri.

2.8.2. Justitsministeriets overvejelser

Præster og andre religiøse ledere besidder i nogle tilfælde en helt central

rolle og autoritet i deres menighed. I kraft af den rolle kan de opnå en særlig

tillid og loyalitet fra medlemmer af menigheden. Det kan i nogle tilfælde

medføre, at der opstår et egentligt afhængighedsforhold.

Et sådant tillids- og afhængighedsforhold kan være særlig udtalt i sjæ-

lesorgssituationer, idet det pågældende medlem da befinder sig i en meget

sårbar situation og derfor kan være mere modtagelig for manipulation. Der-

udover kan medlemmer af en menighed i visse miljøer frygte for at blive

udstødt af såvel det religiøse som det sociale fællesskab, hvis ikke de føjer

den religiøse leder. I bl.a. disse situationer kan der forekomme tilfælde, hvor

et medlem – som følge af den religiøse leders grove misbrug af afhængig-

hedsforholdet – samtykker i samleje eller andet seksuelt forhold.

UDKAST

Det er efter Justitsministeriets opfattelse uacceptabelt, hvis en religiøs leder

groft misbruger sin særlige rolle og autoritet i menigheden til at skaffe sig

samleje med eller andet seksuelt forhold til personer, som er afhængige af

relationen. Der bør kunne fæstnes den samme tillid til en religiøs leder som

til en behandler eller psykolog.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for en bestem-

melse, som særskilt kriminaliserer forhold, hvor en religiøs leder groft mis-

bruger det afhængighedsforhold, som kan bestå mellem den religiøse leder

og et medlem af dennes menighed, til at opnå samleje med eller andet seksu-

elt forhold til medlemmet.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide kriminallovens § 78, stk. 2, til også at omfatte en

religiøs leders grove misbrug af et mellem den religiøse leder og et medlem

af dennes menighed bestående afhængighedsforhold til at skaffe sig samleje

eller andet seksuelt forhold.

Udvidelsen vil omfatte medlemmer af menigheden, der modtager sjælesorg

eller på anden vis har opbygget et særligt tillids- og fortrolighedsforhold

med den religiøse leder, hvis der foreligger et stærkt afhængighedsforhold

mellem den religiøse leder og det pågældende medlem af menigheden, og

den religiøse leder groft misbruger afhængigheden til at opnå samleje med

eller andet seksuelt forhold til det pågældende medlem. En religiøs leders

grove misbrug af et mellem den religiøse leder og et medlem af dennes me-

nighed bestående afhængighedsforhold vil endvidere omfatte andre tilfælde

af tilsvarende stærk afhængighed mellem en religiøs leder og et medlem af

dennes menighed, hvor denne afhængighed groft misbruges af den religiøse

leder. Det kan f.eks. være situationer, hvor det pågældende medlem – af

frygt for at blive ekskluderet fra det religiøse fællesskab – føjer den religiøse

leder.

Forslaget vil ikke ændre på, at det fortsat skal være muligt for en religiøs

leder at indgå i et forhold med en partner, også selvom denne måtte være

medlem af den pågældendes menighed. Det vil således i disse situationer

bero på en konkret vurdering, om opnåelsen af samleje eller andet seksuelt

forhold er begrundet i, at den religiøse leder groft har misbrugt medlemmets

afhængighedsforholdet.

UDKAST

Hvorvidt en person kan karakteriseres som en ”religiøs leder”, vil bero på,

om den pågældende har en forkyndende rolle eller på anden måde besidder

en særlig religiøs autoritet. Det vil derimod ikke være en betingelse, at den

pågældende er en del af et anerkendt trossamfund eller menighed. Begrebet

menighed skal forstås bredt og dækker over ethvert religiøst fællesskab, som

er centreret om en religiøs leder eller en fælles religiøs overbevisning. Den

foreslåede udvidelse vil således omfatte både præster, imamer, rabbinere og

andre åndelige ledere, mens f.eks. et menighedsrådsmedlem eller en kor-

degn vil falde udenfor. Ved vurderingen af, om en person udgør et medlem

af menigheden, kan der f.eks. lægges vægt på, hvor ofte den pågældende

deltager i menighedens religiøse eller sociale arrangementer, om der betales

kontingent, om den pågældende er en del af menighedens ledelse, eller om

den pågældende deltager i menighedens sociale arbejde.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

De foreslåede ændringer af kriminalloven vurderes at understøtte delmål

16.2, hvorefter mishandling, udnyttelse, menneskehandel og alle former for

vold og tortur mod børn skal stoppes. Forslagene vurderes ligeledes at un-

derstøtte opfyldelsen af verdensmålet om »ligestilling mellem kønnene«,

herunder navnlig delmål 5.2 om elimination af alle former for vold mod alle

kvinder og piger i de offentlige og private rum, herunder seksuel og andre

former for udnyttelse.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget er kønsneutralt og de foreslåede ændringer af kriminalloven

omfatter alle køn. Der er imidlertid flere mænd end kvinder, der begår

seksuelle overgreb, og flere piger end drenge, der udsættes for seksuelle

overgreb. Lovforslaget vurderes på den baggrund at indeholde ligestillings-

mæssige aspekter.

5 Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for politiet og den lokale an-

klagemyndighed på 3,3 mio. kr. (2023-pl) i 2024 og 6,6 mio. kr. årligt i 2025

(2023-pl) og frem. Det bemærkes, at de forventede merudgifter for Justits-

ministeriets øvrige myndigheder er under konsolidering.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

UDKAST

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget forventes at medføre

merudgifter for politiet og den lokale

anklagemyndighed på 3,3 mio. kr.

(2023-pl) i 2024 og 6,6 mio. kr. årligt

i 2025 (2023-pl) og frem. Det be-

mærkes, at de forventede merudgif-

ter for Justitsministeriets øvrige

myndigheder er under konsolidering.

Ingen

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter kriminallovens § 77, stk. 1, dømmes for voldtægt den, som har samleje

eller andet seksuelt forhold med en person, der ikke har samtykket heri.

Med lovforslaget indsættes et nyt

2. pkt.

i kriminallovens § 77, stk. 1, hvor-

efter det samme gælder den, der tilsniger sig samleje med eller andet seksu-

elt forhold til en person, der forveksler gerningsmanden med en anden.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tilsnigelse af samleje eller andet

seksuelt forhold ved udnyttelse af en forveksling sidestilles med voldtægt

ved samleje eller andet seksuelt forhold uden samtykke, således at tilsni-

gelse af samleje eller andet seksuelt forhold ved udnyttelse af en forveksling

fremover karakteriseres som voldtægt.

Kriminalloven indeholder i dag ikke en specifik bestemmelse om tilsnigelse

af samleje eller andet seksuelt forhold ved udnyttelse af en forveksling, men

et sådant forhold vil dog efter omstændighederne kunne være omfattet af

kriminallovens § 84, stk. 1, om blufærdighedskrænkelse.

Den foreslåede bestemmelse omfatter tilfælde, hvor gerningsmanden udnyt-

ter, at forurettede som følge af en vildfarelse i den konkrete situation for-

veksler gerningsmanden med en anden. Forhold, hvor gerningsmanden

f.eks. opnår samleje eller andet seksuelt forhold ved at lyve om sin identitet

eller foregiver at være velhavende eller kendt, vil fortsat ikke vil være kri-

minaliseret.

Side 40/65

UDKAST

Bestemmelsen vil ikke berøre den nugældende samtykkebaserede

voldtægtsbestemmelse i kriminallovens § 77, stk. 1, og det allerede fastlagte

samtykkebegreb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af kriminallovens § 77, stk. 2, at den, der har samleje eller andet

seksuelt forhold til et barn under 12 år, dømmes for voldtægt.

For seksuelt forhold til børn dømmes efter kriminallovens § 79 endvidere

den, som har samleje med eller andet seksuelt forhold til et barn under 15

år, når gerningsmanden kendte barnets alder eller i så henseende har handlet

uagtsomt, medmindre forholdet er omfattet af § 77, stk. 2.