REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Straffelovsrådets kommission om sanktioner i dansk ret, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 196
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. maj 2023

Strafferetskontoret

Søren Rams Rasmussen

2022-730-0460

2866846

STRAFFELOVRÅDETS

KOMMISSORIUM

om sanktionsformer i dansk ret

Det er afgørende for samfundets evne til at imødegå kriminalitet, at dom-

stolene har de rette sanktionsmuligheder til rådighed, og at kriminelle kan

idømmes straffe, der afspejler forbrydelsens grovhed.

Fængselsstraf er samfundets hårdeste reaktion over for personer, der har be-

gået strafbare forhold, og udgør et både nødvendigt og vigtigt redskab til

imødegåelse af kriminalitet. Anvendelse af fængselsstraf er imidlertid sær-

deles ressource- og omkostningstungt. Fængselsstraf udgør samtidig det

mest indgribende indgreb i den dømtes liv. Fængselsstraf er dermed den

straf, der tydeligst markerer samfundets afstandtagen til alvorlig kriminali-

tet, men også en straf, der

–

hvis den anvendes uhensigtsmæssigt

–

indebæ-

rer en risiko for, at den dømte kommer længere væk fra at deltage lovlydigt

i det danske samfund. Det er således vigtigt, at fængselsstraf anvendes klogt,

i et passende omfang og over for de rette personer.

Det har længe været erkendt, at det i en række tilfælde ikke er tilstrækkeligt

i sig selv, at domstolene kan idømme f.eks. fængsel eller bøde. Domstolene

har således, afhængig af sagens omstændigheder, mulighed for at fastsætte

en række frihedsbegrænsende vilkår for og følger af straffedommen, herun-

der indskrænkninger af den dømtes erhvervsmuligheder, bevægelsesfrihed,

kontakt med bestemte personer og rådighed over indtægter og formue. De

senere år er muligheden herfor på specifikke områder, herunder navnlig ter-

ror- og bandeområdet, styrket betydeligt.

Side 1/7

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Straffelovsrådets kommission om sanktioner i dansk ret, fra justitsministeren

Samtidig kan det nuværende anvendelsesområde for reglerne om forvaring

og antallet af domfældelser for terrorrelaterede forbrydelser give anledning

til at overveje, om der er behov for, at domstolene kan idømme en anden

form for sanktion over for personer, som frembyder en særlig fare for det

omgivende samfund.

På den baggrund bør der

–

under inddragelse af relevante erfaringer fra

fremmed ret

–

foretages et gennemsyn af straffelovens regler om straf og

andre retsfølger af strafbare forhold med henblik på at vurdere, om reglerne

fortsat udgør en passende ramme for domstolenes fastsættelse af sanktioner

mv., herunder hvordan hensyn til forebyggelse og tilkendegivelse af sam-

fundets afstandtagen til kriminalitet af hensyn til ofrene tilgodeses på en

måde, som også udgør en hensigtsmæssig udnyttelse af samfundets samlede

ressourcer.

Straffelovens 6.-8. kapitel regulerer anvendelsen af straf. Det fremgår af

straffelovens § 31, at de almindelige straffe er bøde og fængsel. Fængsel

idømmes på livstid eller på tid, ikke under 7 dage og som udgangspunkt ikke

over 16 år, jf. nærmere § 33. Den, der er idømt ubetinget fængsel i indtil 6

måneder, kan efter ansøgning og under visse betingelser meddeles tilladelse

til, at straffen fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv overvågning

og kontrol efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a (afsoning i

fodlænke).

Hvis retten finder det upåkrævet, at fængselsstraf kommer til fuldbyrdelse,

kan fuldbyrdelsen udsættes, og fængselsstraffen dermed gøres betinget, ind-

til udløbet af en prøvetid, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Udsættelsen er i så

fald betinget af, at den dømte ikke begår strafbare forhold i prøvetiden, jf. §

56, stk. 2, ligesom retten kan betinge udsættelsen af, at den dømte undergi-

ves tilsyn og overholder øvrige af retten fastsatte vilkår, jf. nærmere §§ 57-

57 a. Bl.a. kan retten fastsætte vilkår om, at den dømte underkaster sig for-

skellige former for behandling eller retter sig efter bestemmelser om ind-

skrænkninger i rådigheden over indtægter og formue.

Hvis betinget dom efter reglerne i §§ 56 og 57 ikke findes tilstrækkelig, kan

retten

–

hvis den tiltalte findes egnet hertil

–

tillige fastsætte vilkår om sam-

fundstjeneste, jf. § 62. En fængselsstraf kan endvidere gøres delvis betinget,

ligesom der kan idømmes bøder i forbindelse med betinget straf, jf. nærmere

§ 58.

Side 2/7

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Straffelovsrådets kommission om sanktioner i dansk ret, fra justitsministeren

Det fremgår af § 50, stk. 2, at bøde kan idømmes som tillægsstraf til anden

strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at opnå

økonomisk vinding for sig selv eller andre.

Straffelovens 9. kapitel indeholder en række forskelligartede øvrige retsføl-

ger af den strafbare handling.

Det følger af straffelovens § 70, at særligt farlige kriminelle efter omstæn-

dighederne kan idømmes forvaring, hvis anvendelse heraf i stedet for fæng-

sel er påkrævet for at forebygge nærliggende fare for andres liv, legeme,

helbred eller frihed.

Straffelovens §§ 75-77 a indeholder de almindelige regler om konfiskation.

Der kan bl.a. foretages konfiskation af udbyttet ved en strafbar handling el-

ler et hertil svarende beløb, jf. § 75, stk. 1, og af genstande mv., der har

forbindelse til en begået strafbar handling, jf. § 75, stk. 2, eller som må be-

frygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, jf. § 77 a. Det følger

endvidere af § 76 a om udvidet udbyttekonfiskation, at der kan foretages hel

eller delvis konfiskation af formuegoder tilhørende en person, som findes

skyldig i en strafbar handling, der kan give et betydeligt udbytte, og som

kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller udgør en overtrædelse af

lovgivningen om euforiserende stoffer.

Straffelovens §§ 78 og 79 indeholder regler om rettighedsfrakendelse i for-

bindelse med dom for strafbart forhold. Efter bestemmelserne kan personer,

der dømmes for strafbare forhold, efter omstændighederne udelukkes fra el-

ler frakendes retten til fortsat at udøve visse former for virksomhed, hvis det

udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller

hvervet.

Straffelovens §§ 79 a, 79 b og 79 c indeholder forskellige muligheder for at

idømme kontakt- og opholdsforbud i forbindelse med dom for visse over-

trædelser af straffeloven og våbenlovgivningen. Straffelovens § 236 inde-

holder endvidere regler om opholdsforbud, boligforbud, besøgsforbud, kon-

taktforbud og udrejseforbud for personer, der dømmes for visse seksualfor-

brydelser.

Idømmelse af andre retsfølger af den strafbare handling kan efter omstæn-

dighederne have betydning for strafudmålingen. Det følger således af straf-

felovens § 82, nr. 12, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal

Side 3/7

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Straffelovsrådets kommission om sanktioner i dansk ret, fra justitsministeren

indgå som en formildende omstændighed, hvis gerningspersonen på grund

af den strafbare handling frakendes en af de i § 79 omhandlede rettigheder

eller påføres andre følger, der kan sidestilles med straf.

Andre retsfølger af den strafbare handling har typisk et mere konkret formål

end straf, eksempelvis at afværge eller forebygge en mere konkret fare for

ligeartet kriminalitet. Ved anvendelsen af andre retsfølger, herunder op-

holds-, kontakt- og udrejseforbud, indgår det i almindelighed i videre om-

fang end ved straf, om de pågældende retsfølger i relation til den konkrete

gerningsperson er egnede og proportionale for at opnå det konkrete formål.

En hensigtsmæssig brug af straf bør respektere befolkningens retsfølelse

og kunne forebygge og forhindre fremtidig kriminalitet. Straffen bør virke

afskrækkende på potentielle lovovertrædere med henblik på i almindelighed

at forebygge kriminalitet i befolkningen (generalprævention). Straffen bør

endvidere bidrage til at afholde dømte personer fra at begå yderligere straf-

bare forhold (individualprævention). Efter omstændighederne skal brugen

af straf også beskytte samfundet og ofre fra en særlig fare, som den dømte

udgør.

Det er på den baggrund vigtigt, at en straffedom indebærer en passende, klar

og mærkbar konsekvens for den dømte, samtidig med at de samlede følger

af dommen kan tilpasses, så dommen udgør en passende reaktion i lyset af

den enkelte sags omstændigheder og den dømtes personlige forhold.

Som det fremgår ovenfor, har domstolene i dag en række forskellige reakti-

onsmuligheder til rådighed ved pådømmelsen af strafbare forhold. Reakti-

onsmulighederne har forskelligt sigte og varetager i forskelligt omfang

navnlig pønale, forebyggende, resocialiserende og fareafværgende hensyn.

Som anført ovenfor har andre retsfølger af den strafbare handling typisk et

mere konkret formål end straf, eksempelvis at afværge eller forebygge en

mere konkret fare for ligeartet kriminalitet. Straffelovens sondring mellem

straf og andre retsfølger af strafbare forhold er bl.a. begrundet i disse for-

skelligartede hovedhensyn.

Hensynene bag de enkelte reaktionsmuligheder kan imidlertid være over-

lappende, og det er et fællestræk for reaktionerne over for den dømte, at de

i forskellig form og grad griber ind i og begrænser dennes frihed og rettighe-

der. En straf er dermed heller ikke nødvendigvis en mere indgribende sank-

tion end en anden retsfølge. Efter omstændighederne vil f.eks. et

Side 4/7

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Straffelovsrådets kommission om sanktioner i dansk ret, fra justitsministeren

opholdsforbud eller en frakendelse af retten til at udføre sit erhverv for den

enkelte kunne opleves som mere indgribende end en kortere eller betinget

frihedsstraf.

Disse forhold rejser flere principielle spørgsmål om rammerne for domsto-

lenes fastsættelse af straf og andre retsfølger af strafbare forhold. Det rejser

bl.a. spørgsmål om, hvorvidt den nuværende sondring mellem straf og andre

retsfølger i tilstrækkelig grad tilgodeser de ofte overlappende hensyn, som

samfundets reaktionsmuligheder over for kriminalitet skal varetage, herun-

der navnlig pønale, forebyggende, resocialiserende og fareafværgende hen-

syn, og om de nuværende regler sikrer, at samfundets ressourcer anvendes

mest hensigtsmæssigt.

Det kan bl.a. overvejes, hvorvidt det kan være hensigtsmæssigt i højere grad

end i dag at anvende frihedsbegrænsende tiltag, dvs. mærkbare begrænsnin-

ger i den dømtes frihed og rettigheder, der dog ikke udgør frihedsberøvelse,

som hele eller en del af straffen. Det kan også overvejes, hvorvidt domsto-

lene i videre omfang end i dag som straf skal kunne fastsætte en samlet

pakke af forskellige tiltag over for den dømte, ligesom det kan overvejes,

om der som alternativ eller supplement til forvaring kan indføres en ny sank-

tion, der på anden vis kan forebygge og afværge en særlig fare, som en ger-

ningsperson udgør.

På den baggrund anmodes Straffelovrådet om at foretage en vurdering af,

om der er behov for at revidere straffelovens regler om straf og andre rets-

følger af strafbare forhold, herunder forholde sig til:

om domstolene med de eksisterende regler har et passende udvalg af

straffe og retsfølger til rådighed,

om der er grundlag for indførelse eller øget anvendelse af sanktions-

former af frihedsbegrænsende karakter, dvs. mærkbare begrænsnin-

ger af den dømtes frihed og rettigheder, som dog ikke udgør friheds-

berøvelse,

om den eksisterende sondring mellem straf og andre retsfølger er

hensigtsmæssig, herunder om det vil kunne være relevant at anvende

foranstaltninger, der i dag rubriceres som anden retsfølge, som hele

eller en del af straffen,

om domstolene i tilstrækkelig grad har mulighed for at kombinere

forskellige sanktionsformer med henblik på at fastsætte en passende

samlet reaktion over for den dømte (f.eks. fængselsstraf kombineret

Side 5/7

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Straffelovsrådets kommission om sanktioner i dansk ret, fra justitsministeren

med bøde, bøde- eller fængselsstraf kombineret med rettighedsfra-

kendelse eller bøde kombineret med opholdsforbud),

om domstolene i højere grad bør kunne tilpasse sanktionsvalget til

gerningspersonen, eksempelvis hvor en stor mængde forstraffe vi-

ser, at det normale sanktionsvalg for den pågældende kriminalitet

ikke har haft den ønskede præventive effekt,

om og hvordan det vil være hensigtsmæssigt at ændre straffelovens

regler om rettighedsfrakendelse, således at reglerne kan anvendes

oftere, mere effektivt og evt. som en del af straffen,

om det kan være hensigtsmæssigt at udvide rammerne for og anven-

delsen af samfundstjeneste,

om der kan være grundlag for, som en del af dommen, at lade den

dømte være undergivet skærpet tilsyn og andre frihedsbegrænsnin-

ger efter udstået fængselsstraf,

om det kan være hensigtsmæssigt at indføre mulighed for at fastsætte

en mindstetid for forvaringsdømte,

om der som alternativ eller supplement til forvaring kan indføres en

ny sanktion, som har et bredere anvendelsesområde end forvaring,

og som på anden vis kan forebygge og afværge en særlig fare, som

en gerningsperson udgør, og

om der i øvrigt og i lyset af erfaringer fra andre lande bør indføres

nye sanktioner, som ikke i dag er tilgængelige.

Med henblik på belysning af disse spørgsmål bedes rådet indhente relevante

erfaringer med anvendelse af alternative strafformer, navnlig af frihedsbe-

grænsende karakter, samt med kombination af forskellige sanktionsformer

ved fastsættelsen af straf fra lande, der er sammenlignelige med Danmark,

herunder Holland.

Rådet bedes i relevant omfang overveje og på overordnet niveau beskrive, i

hvilken udstrækning rådets anbefalinger vurderes at ville have konsekvenser

for ressourceanvendelsen i det strafferetlige system, herunder i forbindelse

med behandlingen af straffesager.

Rådet bedes i sit arbejde inddrage straffuldbyrdelseslovens regler om an-

vendelse af fodlænke. Rådet bedes ikke vurdere behovet for ændringer i reg-

lerne om foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69 over for psykisk

afvigende og utilregnelige lovovertrædere samt reglerne om ungdomssank-

tioner.

Side 6/7

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Straffelovsrådets kommission om sanktioner i dansk ret, fra justitsministeren

I det omfang rådet finder det relevant og hensigtsmæssigt for den videre

drøftelse af rådets konklusioner, bedes rådet udarbejde konkrete forslag til

lovændringer.

Med henblik på behandling af dette kommissoriums dele om forvaring be-

skikkes et ad hoc-medlem af Straffelovrådet efter indstilling fra Retspsyki-

atrisk Klinik.

Side 7/7