REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 195
Offentligt

SAMLENOTAT

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2023

Internationalt kontor

Line Herbæk Larsen

2023-60-0258

2860202

Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes be-

handlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023

Side:

3-5

Punkt 1

Forhindring af sikkerhedsud-

fordringer: vurdering af Intelli-

gence Advisory Board

Bekæmpelse af voldelig højre-

ekstremisme og terrorisme

Adgang til data for effektiv

retshåndhævelse ”going dark”

Direktiv om strategiske retssa-

ger mod offentlig deltagelse

(anti-SLAPP-direktivet)

Forslag til ændring af direktiv

om forebyggelse og bekæm-

pelse af menneskehandel og

beskyttelse af ofrene herfor

Direktiv om bekæmpelse af

vold mod kvinder og vold i

hjemmet

Direktiv om sanktioner mv.

fsva. overtrædelse af Unionens

restriktive foranstaltninger

Direktiv om inddrivelse og

konfiskation af aktiver

Præsentation og

statusdrøftelse

Meningsudveksling

Statusdrøftelse

Generel indstilling

6-9

10-12

13-19

Punkt 2

Punkt 3

Punkt 4

20-29

Punkt 5

Generel indstilling

30-44

Punkt 6

Generel indstilling

45-59

Punkt 7

Generel indstilling

60-71

Punkt 8

Generel indstilling

Side 1/93

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023, fra justitsministeren

72-75

Punkt 9

Punkt 10

76-78

Punkt 11

79-81

Punkt 12

82-93

Punkt 13

Den Europæiske Anklagemyn-

dighed (EPPO)

Ruslands aggression mod

Ukraine: efterforskning og rets-

forfølgning af overtrædelser af

EU’s restriktive foranstaltnin-

ger

Retlige aspekter af kampen

mod organiseret kriminalitet:

effektive efterforskninger og

fundamentale rettigheder

Rådskonklusioner om sikker-

heden for LGBTIQ-personer i

Europa

EU’s tiltrædelse til Den

Euro-

pæiske Menneskerettigheds-

konvention

Statusdrøftelse

Afventer

Meningsudveksling

Godkendelse

Statusdrøftelse

Side 2/93

Punkt 1. Forhindring af sikkerhedsudfordringer: vurdering af In-

telligence Advisory Board

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2023 med henblik på dels en præsentation og dels en

statusdrøftelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det

nærmere indhold af drøftelsen. Der er dog forventeligt tale om en fort-

sættelse af tidligere drøftelse i TWP-regi (Terrorism Working Pary)

vedrørende konsekvenserne og betydningen af krigen i Ukraine for

terrortruslen mod Europa. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hver-

ken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk

side er man overordnet positiv over for en drøftelse af implikationerne

af krigen i Ukraine, herunder for terrortruslen mod Europa.

2. Baggrund

Intelligence Advisory Board Point of Contact (IAB PC) briefede på et

møde i Rådets arbejdsgruppe for terrorbekæmpelse, Terrorism Wor-

king Party (TWP), den 15. februar 2023 om et projekt vedrørende kon-

sekvenserne og betydningen af krigen i Ukraine for terrortruslen mod

Europa. Intelligence Advisory Board (IAB) repræsenterer sikkerheds-

og indenrigsefterretningstjenesterne fra EU-medlemsstaterne samt

Norge, Schweiz og Storbritannien.

IAB anvendes til at kommunikere tjenesternes perspektiver, erfaringer

og rådgivning mv. på en række bredere sikkerheds- og efterretnings-

relaterede emner, herunder også terrorbekæmpelse, som dog primært

henhører under forummet Counter Terrorism Group (CTG).

Side 3/93

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering inden for terrorbekæm-

pelsesområdet for 1. halvår af 2023, at Ruslands uprovokerede og ube-

rettigede militære aggression mod Ukraine hidtil har haft begrænsede

konsekvenser for terrortruslen i EU, men at de mellemlange og lang-

sigtede konsekvenser kan være betydelige.

Center for Terroranalyse (CTA) i Politiets Efterretningstjeneste (PET)

vurderer, at krigen i Ukraine på nuværende tidspunkt ikke har direkte

indflydelse på terrortruslen i Danmark, men krigen udgør aktuelt en

destabiliserende faktor, der har potentiale til at påvirke udviklingen i

trusselsbilledet i Europa via f.eks. økonomisk recession, energi- og

forsyningsproblematikker, misinformation samt fremmedkrigerpro-

blematik.

På sigt kan terrortruslen i Europa, herunder i Danmark, bl.a. blive på-

virket via ekstremistiske aktørers erhvervelse af våben, der i dag finder

anvendelse i krigen i Ukraine, med henblik på at ramme mål i Europa.

Vurderingen er baseret på efterretninger, der er blevet behandlet før

den 1. marts 2023.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og

indre anliggender den 8.-9. juni 2023 med henblik på dels en præsen-

tation og dels en statusdrøftelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke

kendskab til det nærmere indhold af statusdrøftelsen. Der er dog for-

venteligt tale om en fortsættelse af tidligere drøftelse i TWP-regi af

konsekvenserne og betydningen af krigen i Ukraine for terrortruslen

mod Europa.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Side 4/93

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-

medlemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for en drøftelse af im-

plikationerne af krigen i Ukraine, herunder for terrortruslen mod Eu-

ropa.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 5/93

Punkt 2. Bekæmpelse af voldelig højreekstremisme og terrorisme

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2023 med henblik på en meningsudveksling. Der er på

nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af me-

ningsudvekslingen. Der er dog forventeligt tale om en fortsættelse af

tidligere drøftelser vedrørende bekæmpelse af voldelig højreekstre-

misme og terrorisme. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hver-

ken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk

side er man overordnet positiv over for en meningsudveksling vedrø-

rende bekæmpelse af voldelig højreekstremisme og terrorisme.

2. Baggrund

Truslen fra voldelig højreekstremisme og terrorisme blev oprindeligt

sat på dagsorden i Rådets arbejdsgruppe for terrorbekæmpelse, Terro-

rism Working Party (TWP), under det daværende finske EU-formand-

skab i 2019. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. okto-

ber 2019 besluttede EU’s justits-

og indenrigsministre at fortsætte ar-

bejdet med at bekæmpe truslen fra voldelig højreekstremisme. Arbej-

det er baseret på følgende fire arbejdsområder: 1) at skabe et bedre

situationsbestemt overblik over voldelig højreekstremisme og terro-

risme, 2) at udvikle og dele god praksis for, hvordan man kan styrke

forebyggelse, opdagelse og italesættelse af alle former for voldelig

ekstremisme og terrorisme, 3) at italesætte spredningen af ulovligt

højreekstremistisk indhold online og offline, samt 4) at samarbejde

med centrale tredjelande, herunder ved at behandle emnet i terrorbe-

kæmpelsesfora. Truslen fra voldelig højreekstremisme og terrorisme

Side 6/93

har senest været på dagsordenen i TWP-regi under det svenske for-

mandskab, hvor en opdatering af de fire arbejdsområder er under ud-

arbejdelse.

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering inden for terrorbekæm-

pelsesområdet for 1. halvår af 2023, at truslen fra voldelig højreeks-

tremisme er stigende i flere EU-medlemsstater. Den voldelige højre-

ekstremistiske scene i Europa er ikke ensartet, men er fragmenteret,

lederløs og omfatter flere mindre grupperinger, som adskiller sig fra

hinanden med hensyn til medlemskab, struktur og ideologi.

Center for Terroranalyse (CTA) i Politiets Efterretningstjeneste (PET)

vurderer, at terrortruslen fra højreekstremister i Danmark er i niveauet

”generel”.

Trusselsbilledet er præget af udviklingen i den virtuelle

verden, hvor der kontinuerligt opstår nye grupper og mødesteder, som

formidler stadigt mere ekstreme, voldsfremmende narrativer, der i sti-

gende grad inspireres af konspirationsteorier.

CTA vurderer, at der er et stigende antal danske mindreårige i virtuelle

højreekstremistiske internationale miljøer, herunder unge med psyki-

ske lidelser eller andre sårbarhedsproblematikker.

CTA vurderer, at det mest sandsynlige højreekstremistiske terroran-

greb i Danmark er et angreb, der udføres af en soloterrorist eller en

mindre gruppe af personer, der er radikaliseret online og/eller befinder

sig i periferien af et højreekstremistisk fysisk miljø. CTA vurderer på

den baggrund, at der udgår en særlig trussel fra personer, der er sårbare

over for radikalisering, og som kan finde identitet, inspiration og fæl-

lesskabsfølelse i højreekstremistiske virtuelle miljøer

CTA vurderer, at truslen fra højreekstremisme i Vesten fortsat er be-

tydelig. Antallet af højreekstremistiske angreb i Vesten har generelt

fluktueret over tid, men der har i det seneste år ikke været større an-

greb, som har inspireret til efterfølgende copycat-angreb. Alle gen-

nemførte højreekstremistiske terrorangreb i 2021 og 2022 blev udført

af soloterrorister. I sager om afværgede terrorangreb var der ligeledes

primært tale om soloaktører.

Side 7/93

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og

indre anliggender den 8.-9. juni 2023 med henblik på en meningsud-

veksling. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nær-

mere indhold af meningsudvekslingen. Der er dog forventeligt tale om

en fortsættelse af tidligere drøftelser i TWP-regi af truslen fra voldelig

højreekstremisme og terrorisme.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-

medlemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Side 8/93

Fra dansk side er man overordnet positiv over for en meningsudveks-

ling vedrørende bekæmpelse af den voldelige højreekstremisme og

terrorisme.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 9/93

Punkt 3. Adgang til data for effektiv

retshåndhævelse ”going

dark”

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2023 med henblik på en meningsudveksling. Der er på

nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af me-

ningsudviklingen. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgs-

målet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er

man positiv i forhold til at sikre myndighederne adgang til data med

henblik på effektiv retshåndhævelse i en digital æra.

2. Baggrund

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet i lyset af den tiltagende digi-

talisering har været en tilbagevendende drøftelse under det svenske

formandskab i det første halvår af 2023. Sagen har tidligere været

drøftet på det uformelle rådsmøde for retlige og indre anliggender den

26.-27. januar 2023, ligesom sagen efterfølgende har været på dagsor-

denen ved møder i Koordinationsudvalget vedrørende Politisamar-

bejde og Retligt Samarbejde i Straffesager (CATS) og i Den Stående

Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed

(COSI).

Drøftelserne har bl.a. fokuseret på bekæmpelse af organiseret krimi-

nalitet i den digitale æra, herunder at sikre effektiv adgang til data for

retshåndhævende myndigheder, hvilket udgør en stadig større udfor-

dring.

Side 10/93

Herudover er der iværksat et arbejde med at etablere en højniveau-

ekspertgruppe om adgang til data for effektiv retshåndhævelse. Grup-

pen har til formål 1) at etablere en platform bestående af myndigheder,

akademikere og relevante organisationer, som kan løse udfordringerne

med at få adgang til data til retshåndhævelsesformål, 2) at formulere

en strategisk vision om, hvordan de nuværende og fremtidige udfor-

dringer relateret til de teknologiske udviklinger kan adresseres, og 3)

at foreslå anbefalinger til, hvordan EU’s politik og lovgivning kan

imødegå behovet for at tilgå data til retshåndhævelsesformål.

3. Formål og indhold

Der er under dagsordenspunktet lagt op til en meningsudveksling om

adgang til data for effektiv retshåndhævelse. Der er på nuværende tids-

punkt ikke kendskab til det nærmere indhold af meningsudvekslingen.

Det er dog muligt, at meningsudvekslingen bl.a. vil følge op på drøf-

telserne under det uformelle rådsmøde for retlige og indre anliggender

den 26.-27. januar 2023, hvor der bl.a. var fokus på adgang til elektro-

niske beviser og til krypteret kommunikation mv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, da

der alene er tale om en meningsudveksling.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, da der alene

er tale om en meningsudveksling.

Side 11/93

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meningsudvekslingen i sig selv giver ikke anledning til at fremhæve

andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at være generelt positivt indstillede i for-

hold til at sikre myndighederne adgang til data med henblik på effektiv

retshåndhævelse i en digital æra.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet

over for EU’s fokus på kam-

pen mod organiseret kriminalitet i lyset af den tiltagende digitalise-

ring.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 12/93

Punkt 4. Direktiv om strategiske retssager mod offentlig delta-

gelse (anti-SLAPP)

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

KOM (2022) 177

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. december 2022 med henblik på vedtagelse af en generel ind-

stilling. Kommissionen har den 27. april 2022 fremsat ovennævnte di-

rektivforslag, som har til formål at beskytte personer, der engagerer

sig offentligt, herunder særligt journalister og rettighedsforkæmpere,

imod åbenbart grundløse eller urimelige retssager, der ikke tjener et

egentlig retligt formål, men som alene indledes for at chikanere eller

”lukke munden” på personerne.

Forslaget er omfattet af det danske

retsforbehold og har derfor hverken lovgivningsmæssige eller direkte

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Fra dansk side er man

umiddelbart positivt indstillet over for forslaget. Det problem, som

forslaget sigter mod at løse, ses dog ikke at være en udfordring i Dan-

mark.

2. Baggrund

Åbenbart grundløse eller urimelige (strategiske) retssager mod offent-

ligt engagement (på engelsk forkortet ”SLAPP”) er ifølge forslaget et

nyt og stigende problem i EU. Kommissionen fremsatte på den bag-

grund ovennævnte direktivforslag den 27. april 2022. Direktivforsla-

get er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2, litra f, og er

derfor omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er omfattet af den almin-

delige lovgivningsprocedure og kan vedtages med kvalificeret flertal.

Ved ”personer der engagerer sig offentligt” skal forstås personer, som

er involveret i beskyttelsen af offentlighedens interesser på den ene

eller anden måde, eksempelvis gennem journalistik eller politisk akti-

visme.

Side 13/93

Åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod sådanne personer er

en særligt skadelig form for chikane og intimidering, da der typisk er

tale om overdrevne retssager indledt af magtfulde enkeltpersoner, lob-

bygrupper, selskaber eller statslige organer mod parter, der giver ud-

tryk for kritik eller kommunikerer budskaber, som er ubehagelige for

sagsøgerne, om et emne af offentlig interesse. Retssagerne er kende-

tegnet ved, at der ikke er tale om udøvelse af retten til klage eller dom-

stolsprøvelse, men derimod intimidering af de sagsøgte og dræn af de-

res ressourcer med det endelige mål at opnå en afskrækkende virkning

fra at fortsætte arbejdet og bringe den sagsøgte til tavshed nu og i

fremtiden.

Forslaget bygger på princippet om, at et sundt demokrati kræver, at

borgerne kan deltage aktivt i den offentlige debat uden utilbørlig ind-

blanding fra offentlige myndigheder eller andre magtfulde interesser.

Journalister, menneskerettighedsforkæmpere, akademikere og for-

skere er med til at fremme den offentlige debat og spiller en afgørende

rolle som vagthunde i forhold til spørgsmål af legitim offentlig inte-

resse og skal derfor være i stand til at udføre deres aktiviteter effektivt

og uden bekymring for grundløse repressalier.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2023 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.

Forslaget har til formål at beskytte personer, der engagerer sig offent-

ligt, mod SLAPP og forhindre, at denne type sager spreder sig yderli-

gere i EU. Forslaget er et tiltag under handlingsplanen for europæisk

demokrati, som har til formål at styrke mediepluralisme og mediefri-

hed i EU.

Der findes ifølge forslaget i øjeblikket ikke specifikke beskyttelses-

foranstaltninger mod strategiske retssager mod offentligt engagement

(SLAPP) i nogen medlemsstater, ligesom der ikke findes EU-regler

vedrørende fænomenet. Forslaget har på den baggrund til formål at

Side 14/93

indføre en fælles EU-forståelse af fænomenet SLAPP, indføre retssik-

kerhedsgarantier og give domstolene effektive midler til at håndtere

SLAPP-sager og de potentielle mål for sådanne retssager værktøjer til

at forsvare sig. Forslaget har endvidere til formål at beskytte EU-bor-

gere mod SLAPP-sager, der indledes i tredjelande.

Der lægges op til, at de i forslaget indeholdte retssikkerhedsgarantier

mv. skal finde anvendelse i sager med grænseoverskridende virknin-

ger.

Direktivforslaget indeholder i kapitel II fælles regler om retssikker-

hedsgarantier. Med forslaget lægges der i den forbindelse bl.a. op til,

at medlemsstaterne skal sikre, at en domstol, der behandler retssager

mod offentligt engagement, kan acceptere, at ikke-statslige organisa-

tioner, der beskytter eller fremmer rettighederne for personer, der en-

gagerer sig offentligt, kan deltage i sagen enten til støtte for sagsøgte

eller for at give oplysninger (såkaldt biintervention).

Der lægges med direktivforslagets kapitel III op til at indføre regler

om tidlig afvisning af åbenbart grundløse retssager mod offentligt en-

gagement. Direktivforslaget indeholder således regler om, at der kan

ske afvisning af sagen, hvis kravet mod sagsøgte er helt eller delvist

åbenbart grundløst, at hovedsagen skal udsættes på sagsøgtes anmod-

ning om tidlig afvisning, og at anmodninger om tidlig afvisning skal

behandles efter en fremskyndet procedure. Endvidere indføres der

med forslaget omvendt bevisbyrde, således at hvis sagsøgte anmoder

om tidlig afvisning på grund af, at sagen er åbenbart grundløs, påhviler

det sagsøger at løfte bevisbyrden for, at dette ikke er tilfældet. Med-

lemsstaterne skal endelig sikre, at en afgørelse om afslag på eller til-

kendelse af tidlig afvisning kan påklages.

Direktivforslagets kapitel IV omhandler retsmidler mod urimelige

retssager. Forslaget indeholder i den forbindelse regler om, at en sag-

søger, der har anlagt en urimelig retssag mod offentligt engagement,

skal betale alle sagsomkostninger, herunder advokatbistand til sag-

søgte, og regler om, at enhver fysisk eller juridisk person, der lider

skade som følge af urimelige retssager mod offentligt engagement,

Side 15/93

kan kræve og opnå fuld erstatning for skaden. Forslaget forpligter

samtidig medlemsstaterne til at fastsætte bestemmelser om, at dom-

stole, som behandler urimelige retssager mod offentligt engagement,

har mulighed for at pålægge den sagsøgende part sanktioner, som er

effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-

kende virkning.

Med direktivforslagets kapitel V lægges der op til at indføre regler om

beskyttelse mod retsafgørelser fra tredjelande. Medlemsstaterne skal

efter forslaget sikre, at anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgø-

relse i et tredjeland i en sag mod offentligt engagement foretaget af

fysiske eller juridiske personer med bopæl i en medlemsstat afslås som

åbenbart i strid med grundlæggende retsprincipper (ordre public), hvis

sagen ville være blevet anset for åbenbart grundløs eller urimelig, hvis

den var blevet anlagt ved retterne i den medlemsstat, hvor der anmo-

des om anerkendelse eller fuldbyrdelse, og disse retter havde anvendt

deres egen lovgivning. Forslaget forpligter endvidere medlemssta-

terne til at sikre, at en person, som er sagsøgt i en urimelig retssag mod

offentligt engagement i et tredjeland, kan søge erstatning for skaderne

og de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med sagen, ved ret-

terne på det sted, hvor vedkommende har bopæl.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 11. november 2021 en initiativbe-

tænkning om SLAPP

, hvori Kommissionen opfordres til at frem-

lægge en omfattende pakke af foranstaltninger mod SLAPP, herunder

lovgivning.

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningspro-

cedure (TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en

udtalelse fra Europa-Parlamentet, og det er endnu ikke fastlagt, hvor-

når parlamentet skal behandle sagen.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2021 om styrkelse af demokrati og me-

diefrihed og -pluralisme i EU: uberettiget brug af civil- og strafferetlige foranstaltninger til

at bringe journalister, NGO'er og civilsamfundet til tavshed" 2021/2036(INI).

Side 16/93

Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincip-

pet, da der ikke på nuværende tidspunkt findes specifikke sikkerheds-

foranstaltninger mod SLAPP i nogen medlemsstater, og idet der sam-

tidig er tale om et stigende problem. Endvidere vurderer Kommissio-

nen, at de nationale civile retsplejeregler ikke altid er velegnede til at

håndtere de yderligere komplikationer, der kan opstå i forbindelse

med grænseoverskridende SLAPP-sager, og at forskellene i de natio-

nale lovgivninger gør det usandsynligt, at medlemsstaterne hver for

sig kan tackle fænomenet eller være i stand til at sikre en overordnet

sammenhæng mellem sådanne regler på tværs af medlemsstaterne. Af

hensyn til ensartethed og effektiv behandling af SLAPP-sager, finder

Kommissionen det nødvendigt at fastsætte minimumsstandarder på

området.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af, at nærheds-

princippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Der er ikke dansk lovgivning, der specifikt regulerer SLAPP som fæ-

nomen. Der findes dog regler, der har indirekte betydning for emnet.

Efter grundlovens § 77, 1. pkt., er enhver berettiget til på tryk, i skrift

og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.

Det følger endvidere af Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tions (EMRK) artikel 10, at enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret

omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser

eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn

til grænser.

For at en sag kan anlægges ved en dansk domstol, skal sagsøgeren

have retlig interesse. Ved retlig interesse forstås en parts anerkendel-

sesværdige interesse i at få en given påstand prøvet af domstolene.

Såfremt der ikke foreligger retlig interesse, afvises sagen.

Efter retsplejeloven kan en tredjemand, der har retlig interesse i udfal-

det af en sag, indtræde til støtte for en af parterne (biintervention). Det

Side 17/93

er overladt til domstolens skøn at vurdere, om det findes rimeligt og

velbegrundet, at der sker biintervention.

Bliver man i Danmark sagsøgt i en civil retssag, kan man ansøge om

fri proces til sagens førelse, hvis man opfylder de økonomiske betin-

gelser herfor og har rimelig grund til at føre proces. Fri proces er ud-

tryk for, at staten yder økonomisk bistand med henblik på at sikre den

enkelte borgers adgang til domstolene. Formålet med fri proces er så-

ledes at give personer med mindre gode økonomiske forhold mulighed

for at føre retssag på linje med personer med bedre økonomiske for-

hold.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da sagen er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke

gælde i eller være bindende for Danmark, og der er dermed ikke lov-

givningsmæssige konsekvenser forbundet med forslaget.

Økonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da sagen er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ingen di-

rekte statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Forslaget forventes

heller ikke i øvrigt at have økonomiske konsekvenser.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at udgifter som

følge af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afhol-

des inden for eksisterende bevillinger.

Kommissionen har vurderet, at forslaget ikke vil få virkninger på EU’s

budget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forsla-

get.

8. Høring

Side 18/93

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt

og Retligt samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget. Det forventes, at der er generel op-

bakning til vedtagelse af den generelle indstilling samt til forslaget

som helhed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for initiativer, der

sigter mod at beskytte adgangen til at ytre sig for personer, der enga-

gerer sig offentligt, og som er med til at sikre den offentlige debat og

derigennem værne om demokratiets grundsten.

Det bemærkes, at fænomenet ikke ses at være en udfordring i Dan-

mark, og at forslaget er omfattet af retsforbeholdet, hvorfor det ikke

vil gælde i eller være bindende for Danmark.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik den 2. juni 2022 tilsendt et grund- og

nærhedsnotat om forslaget.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. de-

cember 2022, hvor sagen var sat på dagsordenen til en politisk drøf-

telse.

Side 19/93

Punkt 5. Forslag til ændring af direktiv om forebyggelse og be-

kæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

KOM (2022) 732

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2023 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.

Kommissionen har den 19. december 2022 fremsat forslag til ændring

af direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneske-

handel og beskyttelse af ofrene herfor. Forslaget indeholder en række

foranstaltninger for i højere grad at forebygge og bekæmpe menne-

skehandel og beskytte ofrene herfor. Forslaget er omfattet af retsfor-

beholdet og har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark. Fra dansk side er man umiddelbart

positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 19. december 2022 forslag til ændring

af direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menne-

skehandel og beskyttelse af ofrene herfor. Forslaget er oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 24. januar 2023. Forslaget har hjem-

mel i artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, hvor Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der

er knyttet som bilag til Traktaten om Den Europæiske Union (TEU)

og TEUF (”retsforbeholdet”), deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

direktivet, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Dan-

mark.

Side 20/93

Den nuværende EU-lovgivning, der fastsætter fælles minimumsregler

for forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, er direktiv

2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og

beskyttelse af ofrene herfor. Direktivet indeholder regler om:

•

Kriminalisering, efterforskning og retsforfølgelse af men-

neskehandel, herunder definition af, hvad der udgør straf-

bare handlinger, samt straffe og sanktioner,

bistand og støtte til samt beskyttelse af ofre for menneske-

handel og

forebyggelse af menneskehandel.

•

Kommissionen har foretaget en evaluering af direktivet om bekæm-

pelse af menneskehandel. Evalueringen viste, at direktivet om bekæm-

pelse af menneskehandel har været effektivt med hensyn til at fore-

bygge og bekæmpe menneskehandel og forbedre beskyttelsen af of-

rene for denne forbrydelse. Det bemærkes dog i evalueringen, at det

er nødvendigt at tage yderligere fat på en række udfordringer.

I evalueringen blev det bemærket, at den udvikling, der er sket på flere

områder siden vedtagelsen af direktivet, har betydelige konsekvenser

for situationen med hensyn til menneskehandel. Teknologiske frem-

skridt og udbredelsen af de sociale medier har skabt nye muligheder

for menneskehandlere til at rekruttere ofre online, udøve fjernkontrol

over dem og nå ud til en bred vifte af brugere gennem udbredt deling

af materiale om udnyttelse af mennesker. Den økonomiske afmatning

som følge af covid-19-pandemien og energikrisen kan øge efter-

spørgslen efter billig arbejdskraft og seksuelle tjenester, hvilket frem-

mer udnyttelsen af personer som arbejdskraft og seksuel udnyttelse.

Krige, navnlig Ruslands militære aggression mod Ukraine, øger men-

neskehandlernes muligheder for at udnytte mennesker i en sårbar si-

tuation, navnlig kvinder og børn, der flygter fra deres land.

På grund af den nye udvikling er der under evalueringen identificeret

områder, hvor den retlige ramme kan forbedres, bl.a. ved at bekæmpe

de former for udnyttelse, der ikke udtrykkeligt er nævnt i direktivet

Side 21/93

om bekæmpelse af menneskehandel, at bekæmpe forbrydelsens onli-

nedimension, at styrke den strafferetlige reaktion på strafbare handlin-

ger, der begås af juridiske personer, i højere grad at mindske efter-

spørgslen, tidlig identifikation af ofre og indsamling af oplysninger.

Forslag til direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehan-

del og beskyttelse af ofrene herfor har været drøftet i Gruppen vedrø-

rende Retligt Samarbejde i Straffesager (COPEN) ad flere omgange.

3. Formål og indhold

Ændringerne af direktivet om bekæmpelse af menneskehandel angår

følgende:

•

At medtage tvangsægteskaber som en særlig form for vold mod

kvinder og piger og ulovlig adoption på listen over de former

for udnyttelse, der som minimum er omfattet.

•

Udtrykkeligt at nævne onlinedimensionen i direktivet.

•

At indføre to obligatoriske sanktionsordninger for juridiske

personer, hvor der sondres mellem standardovertrædelser og

grove overtrædelser.

•

At henvise til den retlige ramme for indefrysning og konfiska-

tion.

•

Formelt at oprette nationale henvisningsmekanismer og natio-

nale kontaktpunkter for henvisning af ofre.

•

At indføre nye strafbare handlinger vedrørende bevidst brug af

tjenester, der leveres ved udnyttelse af personer, der er ofre for

menneskehandel, og indberetninger herom.

•

Krav om årlig indsamling af oplysninger og rapportering ved-

rørende indikatorer på området menneskehandel.

Det foreslås med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 1, at tvangs-

ægteskaber og ulovlig adoption medtages på listen over de former for

udnyttelse, der er omfattet af artikel 2, stk. 3, om forsætlige handlin-

ger, der som minimum skal være strafbare. På nuværende tidspunkt

omfatter listen udnyttelse af andre til prostitution og andre former for

seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller tvangstjenester, herunder tig-

geri, slaveri og slaverilignende forhold, trældom samt udnyttelse af

strafbare handlinger og fjernelse af organer.

Side 22/93

Ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 2, indeholder en tilføjelse af

en ny artikel 2a, hvori det udtrykkeligt nævnes, at forsætlige handlin-

ger og midler (som beskrevet i direktivets artikel 2, stk. 1) og udnyt-

telse (som beskrevet i artikel 2, stk. 3), omfatter handlinger, der begås

ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi.

Ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 3, indeholder en nyaffattelse

af direktivets artikel 6 og 7 om henholdsvis sanktioner over for juridi-

ske personer og regler for beslaglæggelse og konfiskation. Med nyaf-

fattelsen af artikel 6 foreslås det at gøre sanktionsordningerne over for

juridiske personer obligatoriske med henblik på at styrke den straffe-

retlige reaktion over for juridiske personer, der er involveret i menne-

skehandel, fremfor den nuværende tilgang, hvor medlemsstaterne fri-

villigt kan vælge at gennemføre en række sanktioner fra en fakultativ

liste i artikel 6. Artikel 7 foreslås nyaffattet for at ajourføre direktivets

nuværende bestemmelse om indefrysning og konfiskation. Dette sker

ved at indsætte en udtrykkelig henvisning til Kommissionens forslag

til direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver fremsat den 25.

maj 2022. Det forventes, at sidstnævnte direktivforslag vil blive ved-

taget, forud for vedtagelsen af nærværende ændringsdirektiv om men-

neskehandel. Det bemærkes, at konfiskationsdirektivet også vil være

omfattet af retsforbeholdet.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 4, foreslås en nyaffat-

telse af direktivets artikel 11, stk. 4. Der stilles med den nye affattelse

krav om, at medlemsstaterne formaliserer oprettelsen af deres natio-

nale henvisningsmekanismer ved love og administrative bestemmel-

ser, og at de udpeger et nationalt kontaktpunkt for henvisning af ofre.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 6, indsættes en ny artikel

18a, hvorefter medlemsstaterne pålægges at træffe de nødvendige for-

anstaltninger til at strafbelægge bevidst brug af tjenester, der leveres

ved udnyttelse af personer, der er ofre for menneskehandel. I det nu-

værende direktivs artikel 18, stk. 4, der foreslås ophævet, er der alene

krav om, at medlemsstaterne overvejer at træffe foranstaltninger for at

Side 23/93

gøre det strafbart bevidst at bruge tjenester, der leveres ved hjælp af

udnyttelse af personer, der er ofre for menneskehandel.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 7, foreslås det at indsætte

en ny artikel 19a, som indfører et krav til medlemsstaterne om at ind-

samle og indberette oplysninger om menneskehandel til Kommissio-

nen hvert år.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningspro-

cedure (TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en

udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at ændringsforslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5, stk. 3.

Kommissionen har i den forbindelse bemærket, at den eksisterende

retlige ramme for forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og

beskyttelse af ofrene blev fastlagt på EU-plan, først ved Rådets ram-

meafgørelse 2002/629/RIA og derefter ved direktivet om bekæmpelse

af menneskehandel, og at medlemsstaterne ikke, når de handler hver

for sig, kan opnå en forbedring af den nuværende ramme. Kommissi-

onen har bl.a. henvist til, at den grænseoverskridende dimension af

menneskehandel vedrører ofrenes nationalitet og den fremgangsmåde,

de kriminelle netværk, der begår forbrydelsen, anvender.

Kommissionen har desuden henvist til, at der for at forbedre reaktio-

nen på kriminelle aktiviteter, den grænseoverskridende retshåndhæ-

velse og det retlige samarbejde kræves en harmonisering af relevant

national lovgivning og en systematisk udveksling af god praksis. Det

tværnationale samarbejde er derfor i stigende grad baseret på fælles

EU-regler på forskellige kriminalitetsområder, hvilket fortsat bør om-

fatte menneskehandel.

Side 24/93

Endvidere har Kommissionen henvist til, at den øgede relevans af for-

brydelsens onlinedimension også kræver en indsats fra EU's side. In-

ternettet, de sociale medier og onlineplatformene giver menneske-

handlerne mulighed for at rekruttere, kontrollere, transportere og ud-

nytte ofre, at flytte overskud og at nå ud til brugere overalt uden at

krydse nogen grænser og samtidig være beskyttet bag en skærm. En

indsats på EU-plan gør det muligt for medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheder at efterforske og retsforfølge teknologistøttede

strafbare handlinger mere effektivt ved hjælp af udveksling af oplys-

ninger og bedste praksis, herunder om indsamling af digitalt bevisma-

teriale og finansiel efterforskning.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincip-

pet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

I det gældende direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse

af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor er der fastsat mini-

mumsregler for at kriminalisere menneskehandel.

Direktivet er omfattet af retsforbeholdet, men Danmark har valgt at

gennemføre det i dansk ret, herunder i straffeloven. Straffelovens §

262 a kriminaliserer således menneskehandel og blev indsat i straffe-

loven ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 med henblik på at sikre, at Dan-

mark opfyldte sine forpligtelser efter protokollen til FN-konventionen

om grænseoverskridende kriminalitet vedrørende bekæmpelse af han-

del med mennesker, herunder særlig kvinder og børn, og den davæ-

rende EU-rammeafgørelse af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menne-

skehandel (2002/629/RIA). Gerningsindholdets angivelse af udnyttel-

sens karakter og strafmaksimum for menneskehandel efter bestem-

melsen blev ændret ved lov nr. 275 af 27. marts 2012 med henblik på

at bringe dansk straffelovgivning i overensstemmelse med direktiv

2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og

beskyttelse af ofrene herfor.

Efter straffelovens § 262 a straffes for menneskehandel den, der re-

krutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager

Side 25/93

en person, hvor der anvendes eller har været anvendt ulovlig tvang

efter § 260, frihedsberøvelse efter § 261, trusler efter § 266, retsstridig

fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden

utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den pågæl-

dende ved prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller

film, forestilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde, slaveri

eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af or-

ganer. Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen er fængsel

indtil 10 år.

Efter straffelovens § 262 a, stk. 2, straffes på samme måde den, der

med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, opta-

gelse af pornografiske fotografier eller film, forestilling med porno-

grafisk optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold,

strafbare handlinger eller fjernelse af organer rekrutterer, transporte-

rer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person under 18

år eller yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyt-

telsen fra en person, som har myndighed over den forurettede, og den,

der modtager sådan betaling eller anden fordel.

Anvendelse af § 262 a forudsætter således, at handlingen finder sted

med henblik på udnyttelse af den pågældende på nærmere opregnet

vis. Det betyder, at menneskehandlen skal være foretaget med henblik

på, at gerningsmanden opnår økonomisk vinding, eller med henblik

på gerningsmandens egen udnyttelse af den pågældende. Udnyttelse

til tvangsægteskab eller ulovlig adoption er ikke omfattet af bestem-

melsen.

Efter straffelovens § 260 er straffen for ulovlig tvang ved bl.a. vold,

trussel om vold eller trussel om frihedsberøvelse bøde eller fængsel

indtil 2 år. Det følger endvidere af § 260, stk. 2, at såfremt nogen tvin-

ges til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyl-

dighed eller til at indgå i et andet ægteskabslignende forhold, eller hvis

nogen fastholdes ved tvang i et sådant ægteskab eller forhold, kan

straffen stige til fængsel indtil 4 år.

Side 26/93

Det følger af adoptionslovens § 31, at bistand til at skaffe forbindelse

mellem personer, der ønsker at adoptere, og et barn med henblik på

adoption og til at gennemføre en adoption (adoptionshjælp) kun må

ydes af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, et adoptionsråd, Adopti-

onsnævnet og en godkendt adoptionsformidlende organisation. Over-

trædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder, jf. adoptionslovens § 34. På samme måde straffes den, der

som mellemmand yder vederlag for at opnå samtykke til adoption, jf.

§ 34, stk. 2.

Af udlændingelovens § 59, stk. 5, fremgår det, at den, som beskæftiger

en udlænding uden den fornødne arbejdstilladelse, kan straffes med

bøde eller fængsel indtil 2 år. Endvidere følger det af § 59, stk. 6, 2.

pkt., at det ved straffens udmåling betragtes som særligt skærpende

omstændigheder, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved

grov uagtsomhed, hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet

en økonomisk fordel, eller hvis udlændingen ikke har ret til at opholde

sig i landet. Efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-6, straffes med

bøde eller fængsel indtil 2 år den, der bl.a. bistår en udlænding med

bl.a. ulovlig indrejse, ulovligt ophold eller ved at stille beboelse eller

transportmidler til rådighed til brug for at bistå den pågældende med

at arbejde her i landet uden tilladelse.

Bevidst brug af tjenester, der leveres ved udnyttelse af personer, der

er ofre for menneskehandel, er til en vis grad kriminaliseret i dansk

ret. Det fremgår af Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om sek-

sualforbrydelser, side 69, at hvis en prostitutionskunde er bekendt med

eller bestemt formoder, at nogen tvinger den prostituerede til at pro-

stituere sig og dermed til at have et seksuelt forhold til kunden, vil

kunden ved at have sex med den prostituerede afhængig af tvangens

art gøre sig skyldig i voldtægt efter straffelovens § 216. Der eksisterer

dog ikke et generelt forbud mod køb af seksuelle ydelser eller tjene-

ster, der leveres ved udnyttelse af personer, der er ofre for menneske-

handel, i dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 27/93

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke

gælde i eller være bindende for Danmark og har således ikke lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Hvis man fra dansk side vælger at indføre regler svarende til direktiv-

forslaget, vil det medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen budgetmæssige virkninger for Unionen.

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ikke

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Hvis Danmark vælger at indføre regler svarende til ændringsdirekti-

vet, vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser. Konsekvenserne

vil afhænge af, i hvilket omfang Danmark måtte vælge at indføre reg-

ler tilsvarende ændringsdirektivets elementer.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at udgifter som

følge af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afhol-

des inden for eksisterende bevillinger.

Det vurderes, at ændringsforslaget ikke medfører administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Hvis Danmark vælger at indføre regler svarende til ændringsforsla-

gets, skønnes det til en vis grad at have positiv virkning for beskyttel-

sesniveauet for personer udsat for menneskehandel i Danmark.

8. Høring

Ændringsdirektivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget

for Politimæssigt og Retligt Samarbejde samt ved Center mod Men-

neskehandel.

Side 28/93

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Direktivforslaget har været drøftet af flere omgange på møder i

COPEN-arbejdsgruppen, hvor de øvrige EU-medlemsstater generelt

har været positivt indstillede over for forslaget og udtrykt opbakning

til ændringerne i direktivet. Der udestår dog fortsat endelig afklaring

af flere elementer i direktivet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler ønsket om at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen

af menneskehandel i medlemsstaterne og er derfor umiddelbart posi-

tivt indstillet over for ændringsdirektivforslaget. Det bemærkes, at for-

slaget er omfattet af retsforbeholdet og derfor ikke er bindende for

Danmark, og at Danmark af den grund ikke deltager i vedtagelsen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik den 21. februar 2023 tilsendt et grund-

og nærhedsnotat om direktivforslaget.

Side 29/93

Punkt 6. Direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i

hjemmet

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 105

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2023 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.

Kommissionen har den 8. marts 2022 fremlagt forslag til Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og

vold i hjemmet. Direktivet har til formål at forebygge og bekæmpe

vold mod kvinder og vold i hjemmet, samt at sikre et højt beskyttelses-

niveau og fuld udnyttelse af de grundlæggende rettigheder i Unionen,

herunder retten til ligebehandling af kvinder og mænd. Forslaget er

omfattet af det danske retsforbehold og har ikke lovgivningsmæssige

konsekvenser og forventeligt alene indirekte begrænsede statsfinan-

sielle konsekvenser. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man positivt indstillet over

for forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag nr. 2022/0066 ((KOM (2022)

105) af 8. marts 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Forslaget er

oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 24. marts 2022.

Retsgrundlaget for direktivforslaget er en kombination af EUF-Trak-

tatens artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (”rets-

forbeholdet”), deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af

Side 30/93

det foreliggende direktivforslag, der således ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark, jf. også betragtning nr. 70 i præ-

amblen til Kommissionens forslag.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt en specifik EU-retsakt, der på

omfattende vis behandler vold mod kvinder og vold i hjemmet. Der

findes dog flere EU-retsakter, herunder direktiv 2012/29/EU (direkti-

vet om ofres rettigheder), som er relevante for kvindelige ofre for vold

og ofre for vold i hjemmet. Heri fastsættes der enten generelle regler,

der også gælder for disse kategorier af ofre, eller der fastsættes særlige

regler for visse former for sådan vold.

I kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer

fremhæves behovet for at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder,

beskytte ofrene og straffe gerningsmændene som en central prioritet

for Kommissionen. I strategien for ligestilling mellem mænd og kvin-

der 2020-2025 er der blevet varslet EU-foranstaltninger om bl.a. fore-

byggelse af disse former for vold. Endvidere er der i handlingsplanen

for den europæiske søjle for sociale rettigheder lagt op til at bekæmpe

kønsbaseret vold.

I de senere år har Europa-Parlamentet desuden gentagne gange opfor-

dret Kommissionen til at fremsætte forslag til lovgivning om vold mod

kvinder og vold i hjemmet samt om kønsbestemt cybervold.

Derudover har Kommissionen siden 2016 arbejdet på, at EU skal til-

træde Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af

vold mod kvinder og vold

i hjemmet (Istanbulkonventionen). EU’s

tiltrædelsesproces er dog ikke blevet afsluttet endnu, da Rådet ikke har

vedtaget den endelige afgørelse om indgåelse.

Forslaget har siden fremsættelsen været forhandlet i rådsarbejdsgrup-

pen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager (COPEN).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2023 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling

til forslaget.

Side 31/93

3. Formål og indhold

Direktivforslaget har tre overordnede mål:

1. Gøre de nuværende EU-retsakter, der er relevante for bekæm-

pelsen af vold mod kvinder og vold i hjemmet, mere effektive.

2. Skabe større ensartethed og udfylde huller i forbindelse med

beskyttelse, adgang til domstolsprøvelse, forebyggelse og ko-

ordinering og samarbejde.

3. Tilpasse EU-retten til etablerede internationale standarder.

Direktivforslagets artikel 6-10 pålægger medlemsstaterne at sikre, at

en række nærmere angivne handlinger udgør en strafbar handling, når

de begås forsætligt. Det drejer sig om kvindelig kønslemlæstelse (ar-

tikel 6), deling af intimt eller manipuleret materiale uden samtykke

(artikel 7), cyberstalking (artikel 8), cyberchikane (artikel 9) og til-

skyndelse til had eller vold på nettet (artikel 10).

Efter direktivforslagets artikel 11 skal medlemsstaterne sikre, at an-

stiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg på en række af de i

artikel 6-9b nævnte overtrædelser udgør strafbare handlinger.

Det følger af direktivforslagets artikel 12, stk. 1, at medlemsstaterne

skal sikre, at de i artikel 6-11 omhandlede strafbare handlinger kan

straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt

forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Efter artikel 12, stk. 4, i direktivforslaget skal medlemsstaterne sikre,

at den strafbare handling efter artikel 6 (kvindelig kønslemlæstelse) i

de mest alvorlige sager kan straffes med mindst 5 års fængsel. Efter

artikel 12, stk. 5, skal medlemsstaterne sikre, at de strafbare handlin-

ger efter artikel 7-10 kan straffes mindst 1 års fængsel.

Direktivforslagets artikel 13 oplister en række omstændigheder, der

skal anses som skærpende omstændigheder. Eksempelvis skal det ef-

ter artikel 13, litra a, betragtes som en skærpende omstændighed, at

den strafbare handling blev begået af et familiemedlem eller en per-

son, der boede sammen med ofret.

Side 32/93

Efter artikel 14, stk. 1, i direktivforslaget skal medlemsstaterne træffe

de foranstaltninger, der er nødvendige, for at fastslå deres straffemyn-

dighed over de i artikel 6-11 omhandlede strafbare handlinger.

Direktivforslagets artikel 15 vedrører forældelsesfrister for lovover-

trædelser. Efter artikel 15, stk. 1, træffer medlemsstaterne de nødven-

dige foranstaltninger for at fastsætte en forældelsesfrist, der muliggør

efterforskning, retsforfølgning og prøvelse af de i forslagets artikel 6-

11 omhandlede strafbare handlinger, og for at kunne træffe afgørelse

herom i tilstrækkelig lang tid efter, at disse strafbare handlinger blev

begået. Forældelsesfristen skal stå i et rimeligt forhold til den strafbare

handlings grovhed. Forslagets artikel 15, stk. 6, fastsætter krav til, at

forældelsesfristen for strafbare handlinger efter artikel 6 tidligst skal

begynde, når offeret er blevet 18 år.

Det følger af direktivforslagets artikel 16, at medlemsstaterne skal

sikre, at ofre har let adgang til at anmelde vold mod kvinder eller vold

i hjemmet til de kompetente myndigheder.

Medlemsstaterne skal efter forslagets artikel 17, stk. 1, sikre, at de per-

soner, enheder og tjenester, der efterforsker og retsforfølger sager om

vold mod kvinder eller vold i hjemmet, har tilstrækkelig ekspertise og

effektive efterforskningsredskaber til effektivt at efterforske og rets-

forfølge sådanne handlinger.

Efter forslagets artikel 18 skal medlemsstaterne, ud over kravene til

den individuelle vurdering der skal foretages i henhold til artikel 22 i

direktiv 2012/29/EU (om minimumsstandarder for ofre for kriminali-

tet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse), sikre, at kravene

efter artiklen, i hvert fald for så vidt angår ofre for seksuel vold og

vold i hjemmet, opfyldes.

Efter direktivforslagets artikel 19 skal medlemsstaterne om nødven-

digt under hensyntagen til den individuelle vurdering sikre, at de kom-

petente myndigheder vurderer de individuelle behov for støtte, som

offeret og de personer, som offeret har forsørgelsespligt over for, har.

Side 33/93

Artikel 20 i direktivforslaget fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at

støttetjenesterne, i samarbejde med relevante myndigheder, kontakter

offeret med henblik på at tilbyde støtte, hvis der i de vurderinger, der

er omhandlet i forslagets artikel 18 og 19, er konstateret særlige støtte-

eller beskyttelsesbehov, eller hvis offeret anmoder om støtte.

Det følger af forslagets artikel 21, at medlemsstaterne skal sikre, at de

kompetente myndigheder, i tilfælde hvor offerets eller offerets forsør-

gelsesberettigede personers helbred eller sikkerhed er i overhængende

fare, kan træffe afgørelser rettet til en gerningsperson eller en mis-

tænkt for vold, som er omfattet af direktivforslaget, om, at vedkom-

mende skal forlade offerets eller ofrets forsørgelsesberettigede perso-

ners bopæl i en tilstrækkelig lang periode og om, at gerningspersonen

eller den mistænkte forbydes adgang til ofrets bopæl eller arbejdsplads

eller på nogen måde at kontakte ofret eller de personer, over for hvem

ofret har forsørgelsespligt. Sådanne afgørelser skal have øjeblikkelig

virkning og er ikke afhængige af, at et offer har anmeldt den strafbare

handling.

Efter forslagets artikel 22 skal medlemsstaterne sikre, at bevismateri-

ale vedrørende offerets tidligere seksuelle adfærd eller andre aspekter

af offerets privatliv i relation hertil kun er tilladte i straffesager, hvis

det er relevant og nødvendigt.

Artikel 23 i direktivforslaget fastslår, at medlemsstaterne kan udstede

ikke-bindende retningslinjer for de kompetente myndigheder, der er

involveret i straffesager, herunder retningslinjer for anklagemyndig-

heden, vedrørende sager om vold mod kvinder eller vold i hjemmet.

Disse retningslinjer kan f.eks. omfatte vejledning om, hvordan det sik-

res, at alle former for vold af denne art identificeres korrekt.

Efter direktivforslagets artikel 24 skal medlemsstaterne udpege et eller

flere organer og træffe de nødvendige foranstaltninger til, at orga-

net/organerne bl.a. har til opgave at udgive rapporter og udarbejde an-

befalinger om spørgsmål vedrørende vold mod kvinder og vold i

hjemmet.

Side 34/93

Efter forslagets artikel 25 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige

foranstaltninger til at sikre, at det online offentligt tilgængelige mate-

riale, der er omhandlet i forslagets artikel 7, stk. 1, litra a og b, og

artikel 9 og 10 omgående fjernes eller adgangen hertil hindres.

Artikel 26 i direktivforslaget fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at

ofre har ret til at kræve fuld erstatning fra gerningsmændene for skader

som følge af enhver strafbar handling vedrørende vold mod kvinder

eller vold i hjemmet.

I forslagets artikel 27 fastsættes de særlige tjenester, ordninger og sær-

lige ressourcer i relation til de støttetjenester, der yder specialiserede

tjenester til ofre for vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Efter forslagets artikel 28 skal medlemsstaterne sørge for, at der er

passende udstyrede og lettilgængelige krisecentre for voldtægtsofre

eller centre, som der kan henvises til i tilfælde af seksuel vold, herun-

der bistand til opbevaring og underbygning af bevismateriale. Disse

centre skal sørge for traume-sensitiv støtte og, om nødvendigt, henvise

til traumestøtte og rådgivning, efter at den strafbare handling er be-

gået. Herudover skal medlemsstaterne sikre, at ofre for seksuel vold

har adgang til medicinske og retsmedicinske undersøgelser.

Det følger af direktivforslagets artikel 29, at medlemsstaterne skal

sikre effektiv, alderssvarende støtte til ofre for kvindelig kønslemlæ-

stelse, herunder ved at tilbyde gynækologisk, sexologisk og psykolo-

gisk behandling og rådgivning.

Det følger af artikel 30 i direktivforslaget, at medlemsstaterne skal

sikre, at ofre for seksuel chikane på arbejdspladsen, når denne udgør

en strafbar handling efter national ret, kan gøre brug af rådgivnings-

tjenester, herunder information til arbejdsgivere om, hvordan sådanne

strafbare handlinger skal håndteres på passende vis.

Efter direktivforslagets artikel 31 skal medlemsstaterne oprette gratis

nationale hjælpetjenester for ofre.

Side 35/93

Efter artikel 32 i direktivforslaget skal der stilles specialiserede krise-

centre eller anden midlertidig indkvartering til rådighed for ofre uden

forskel for at sikre, at de får bistand til at vende tilbage til en selvstæn-

dig tilværelse, efter at de har været udsat for vold.

Derudover skal medlemsstaterne efter forslagets artikel 33 sikre, at der

ydes passende beskyttelse og støtte til ofre, der er børn. Støtten til børn

skal være specialiseret, alderssvarende, tilrettet barnets individuelle

situation og skal respektere barnets tarv.

Efter direktivforslagets artikel 34 skal medlemsstaterne etablere og

opretholde sikre steder, hvor børn og forældre, som er gerningsmænd,

og som har samværsret, kan mødes.

Efter artikel 35 i direktivforslaget skal medlemsstaterne sikre, at der

ydes særlig støtte til kvinder, som har en øget risiko for at blive udsat

for vold, fordi de er udsat for diskrimination på grund af køn og enhver

anden grund eller grunde.

Det følger af artikel 36 i direktivforslaget, at medlemsstaterne skal

træffe passende foranstaltninger til at forebygge vold mod kvinder og

vold i hjemmet, herunder en pligt til at gennemføre oplysningskam-

pagner og forsknings- og uddannelsesprogrammer og til at formidle

relevante oplysninger bredt.

Efter direktivforslagets artikel 37 skal medlemsstaterne sikre, at de

fagfolk, som sandsynligvis vil komme i kontakt med ofre, modtager

både generel og specialiseret uddannelse og målrettet information.

Dette har til formål at sikre, at disse fagfolk kan reagere på en passende

måde og finde frem til tilfælde af vold, og at de ansvarlige organisati-

oner effektivt kan koordinere deres indsats.

Det følger af forslagets artikel 38, at medlemsstaterne skal træffe de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der indføres målrettede be-

handlingsprogrammer for at forebygge og minimere risikoen for, at

Side 36/93

der begås vold mod kvinder eller vold i hjemmet, eller at disse straf-

bare handlinger gentager sig. Behandlingsprogrammerne skal også

være tilgængelige for personer, der frygter, at de vil begå vold mod

kvinder eller vold i hjemmet.

Det følger af direktivforslagets artikel 39, stk. 2, at medlemsstaterne

udpeger eller opretter et eller flere officielle organer, der skal koordi-

nere og føre tilsyn med politikkerne på dette område.

Dette suppleres af forpligtelsen i forslagets artikel 40 til at sikre en

effektiv koordinering og et effektivt samarbejde mellem alle de myn-

digheder, der er involveret i at støtte ofre.

I henhold til direktivforslagets artikel 41 skal medlemsstaterne samar-

bejde med civilsamfundsorganisationer, herunder ikke-statslige orga-

nisationer, og høre dem om relevante politikker.

For at sikre, at cybervold håndteres hensigtsmæssigt, skal medlems-

staterne efter direktivforslagets artikel 42 gøre det lettere for udbydere

af formidlingstjeneste at træffe selvregulerende foranstaltninger.

Efter direktivforslagets artikel 43 skal medlemsstaterne træffe pas-

sende foranstaltninger til at fremme deres indbyrdes samarbejde, her-

under sikre udvekslingen af bedste praksis, med henblik på, at direk-

tivforslaget gennemføres så effektivt som muligt.

For at sikre, at der på EU-plan er sammenlignelige data tilgængelige

om vold mod kvinder og vold i hjemmet, fastsættes der i forslagets

artikel 44 regler for dataindsamling i alle medlemsstaterne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningspro-

cedure (TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en

udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Side 37/93

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, jf. EU-Traktatens artikel 5, stk. 3. Kommissionen

har i den forbindelse bl.a. henvist til, at vold mod kvinder og vold i

hjemmet er et udbredt problem i EU, der fører til overtrædelser af

grundlæggende rettigheder og medfører betydelige omkostninger,

hvilket skaber et særligt behov for at bekæmpe volden på et fælles

grundlag på EU-plan.

Kommissionen har endvidere henvist til, at problemet med cybervold

mod kvinder

–

som følge af voldens iboende grænseoverskridende ka-

rakter

–

ikke kan løses af de enkelte medlemsstater selv.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprin-

cippet anses således for at være overholdt.

6. Gældende dansk ret

Det følger af straffelovens § 242, at den, der på en måde, som er egnet

til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kon-

takter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende,

straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Efter straffelovens § 245 a, straffes med fængsel indtil 6 år den, der

ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på an-

den måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis.

Efter straffelovens § 260, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil

2 år for ulovlig tvang den, som f.eks. ved vold eller ved trussel om

vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at

fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at

åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle

eller undlade noget.

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes efter straffelovens §

264 d, stk. 1, den, som uberettiget videregiver meddelelser eller bille-

der vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den

pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges und-

draget en bredere offentlighed. Efter bestemmelsens stk. 2 kan straffen

Side 38/93

stige til fængsel indtil 3 år, hvis der under hensyn til oplysningernes

eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte per-

soner foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Herudover følger det af straffelovens § 264 e, at for identitetsmisbrug

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der berettiget

anvender oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer,

navn og billede, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne

person, eller videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysnin-

ger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på

utilbørligvis at manipulere denne persons fremtræden.

Det fremgår af straffelovens § 136, stk. 1, at den, som uden derved at

have forskyldt højere straf offentligt tilskynder til forbrydelse, straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 år. Det fremgår endvidere af straffelo-

vens § 266 a, at med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der,

uden at forholdet omfattes af §§ 136 og 266, offentligt fremsætter ud-

talelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærværk.

Efter straffelovens § 21 straffes for forsøg handlinger, som sigter til at

fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, når denne ikke

fuldbyrdes. Efter § 23 straffes for medvirken den, der medvirker til

gerningen ved tilskyndelse, råd eller dåd.

De generelle regler om straffens fastsættelse findes i straffelovens §§

80-82. Straffelovens § 80 angiver de hovedhensyn, som i almindelig-

hed skal indgå ved straffastsættelsen. Bestemmelsen suppleres af §§

81 og 82, som opregner en række forhold, som i almindelighed skal

indgå som henholdsvis skærpende eller formildende omstændigheder

ved strafudmålingen.

Straffelovens regler om forældelse findes i lovens 11. kapitel. Efter

straffelovens § 93 er det maksimum i strafferammen for den pågæl-

dende overtrædelse, der er afgørende for forældelsesfristen. Der gæl-

der en særlig forældelsesfrist for overtrædelse af bl.a. straffelovens §

216 (voldtægt), jf. § 93 b, stk. 2, hvorefter forældelse ikke indtræder,

hvis overtrædelsen er begået over for en person under 18 år.

Side 39/93

Reglerne om tilhold, herunder strakstilhold, opholdsforbud og bort-

visning er reguleret i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Det er politiet, der afgør, om betingelserne for at give et tilhold eller

et opholdsforbud er opfyldt. Det er også politiet, der afgør, om betin-

gelserne for at bortvise en person fra den fælles bopæl er opfyldt.

Reglerne om støtte og vejledning til ofre og vidner fremgår af flere

love og bekendtgørelser.

Bl.a. fremgår det af retsplejelovens § 741 b, stk. 1, at politiet skal vej-

lede den forurettede om reglerne om beskikkelse af en bistandsadvo-

kat. En bistandsadvokat kan f.eks. give den forurettede råd og vejled-

ning under hele sagens forløb, herunder også hvis sagen skal for retten,

samt hjælpe den forurettede med at opgøre et erstatningskrav og at

fremsætte kravet under en eventuel straffesag og over for erstatnings-

nævnet. Reglerne om beskikkelse af bistandsadvokater findes i rets-

plejelovens §§ 741 b og 741 c.

I bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og an-

klagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-

fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede findes der

desuden regler om vejledningspligt og orientering af forurettede og

om udpegning af kontaktpersoner forurettede.

Der er i alle politikredse etableret en offerrådgivning, der tilbyder en

personlig samtale og støtte til den, der henvender sig. Offerrådgivnin-

gen vejleder også om de hjælpeforanstaltninger, der findes af lægelig,

psykologisk, social og juridisk karakter, ligesom offerrådgivningen er

behjælpelig med udfyldelse af skemaer, skadesanmeldelser og lig-

nende.

Reglerne om påtale af borgerlige krav under straffesager findes i rets-

plejelovens kapitel 89.

Det følger bl.a. af retsplejelovens § 991, stk. 1, at der i sager, som

behandles efter kapitel 80 uden medvirken af domsmænd, kan tilken-

Side 40/93

des den forurettede erstatning hos tiltalte for den ved forbrydelsen for-

voldte skade, når den pågældende har fremsat begæring herom for ret-

ten. Der skal gives den forurettede lejlighed til at fremsætte erstat-

ningskrav, for så vidt sagen efter sin beskaffenhed giver anledning

hertil. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at det i andre of-

fentlige sager påhviler anklagemyndigheden efter den forurettedes be-

gæring at forfølge borgerlige krav, såfremt dette kan ske uden væsent-

lig ulempe.

Hvis forurettede er blevet udsat for personskade, for eksempel som

følge af vold, kan vedkommende i nogle tilfælde få erstatning fra sta-

ten efter reglerne i offererstatningsloven. Det er en betingelse for at få

erstatning efter offererstatningsloven, at forurettede har anmeldt for-

brydelsen til politiet inden for 72 timer efter, at forbrydelsen er blevet

begået. Kravet om anmeldelse inden for 72 timer gælder ikke i sager

om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn, der er begået efter

den 1. april 2016.

Der findes forskellige regler i serviceloven, som er relevante i relation

til vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Bl.a. fremgår det af servicelovens § 109, stk. 1, at kommunalbestyrel-

sen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har

været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation

til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn,

og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Det følger desuden af servicelovens § 10, at kommunalbestyrelsen

skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. For-

målet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at

hjælpe borgeren med øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er

formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved

egen hjælp.

For så vidt angår børn eller unge under 18 år følger det af servicelo-

vens § 154, at enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung under

18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt

Side 41/93

eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer

dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommu-

nen, og det følger af § 153, at personer, der udøver offentlig tjeneste

eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udø-

velsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at an-

tage, at et barn eller en ung udsættes for f.eks. vanrøgt, vold, mishand-

ling, seksuelle overgreb eller lever under forhold, der bringer barnets

eller den unges sundhed eller udvikling i fare.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke

gælde i eller være bindende for Danmark og har således ikke lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Såfremt man fra dansk side vælger at indføre regler tilsvarende direk-

tivet, kan det medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget til direktiv forventes at medføre omkostninger for EU-

budgettet til udvikling og anvendelse af et dataindsamlingsværktøj,

teknisk vedligeholdelse og drift af dataindsamlingsværktøjet, udvik-

ling og anvendelse af fælles dataopdelinger og -metoder i samarbejde

med medlemsstaterne samt udvikling af retningslinjer med henblik på

at harmonisere og standardisere kriminalitetsstatistikker. Udgifter til

EU-budgettet forventes at være i alt 2,45 mio. EUR fra 2025/2026 (af-

hængigt af datoen for direktivets ikrafttræden) og tre år frem. Dan-

mark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter,

hvorfor Danmark grundet rets-

forbeholdet skønnes at skulle modtage refusion af det danske EU-bi-

drag svarende til en forholdsmæssig andel af EU-udgifterne til direk-

tivforslaget.

Direktivforslagets statsfinansielle konsekvenser for Danmark vil i øv-

rigt afhænge af, om Danmark vælger at indføre nationale regler sva-

rende til direktivet, og i hvilket omfang. Såfremt det vælges at indføre

Side 42/93

nationale regler svarende til direktivet i Danmark, skønnes det, at der

vil være merudgifter for det offentlige.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte udgif-

ter som følge af EU-retsakter skal afholdes inden for de berørte mini-

steriets eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens be-

stemmelser herom.

Det vurderes umiddelbart, at forslaget ikke medfører administrative

konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Hvis Danmark vælger at indføre regler svarende til direktivet, skønnes

det at have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt

og Retligt Samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Direktivforslaget har været drøftet af flere omgange, herunder i ar-

bejdsgrupperegi. Det er forventningen at øvrige EU-medlemsstater vil

være positivt stemt over for forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler ønsket om at styrke bekæmpelsen af vold mod kvin-

der og vold i hjemmet i medlemsstaterne og er derfor umiddelbart po-

sitivt indstillet over for forslaget.

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke

gælde i eller være bindende for Danmark.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Side 43/93

Folketingets Europaudvalg fik den 21. april 2022 tilsendt et grund- og

nærhedsnotat om direktivforslaget.

Side 44/93

Punkt 7. Direktiv om sanktioner mv. fsva. overtrædelse af Unio-

nens restriktive foranstaltninger

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 684

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2023 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.

Kommissionen fremsatte den 2. december 2022 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om definitionen af strafbare handlin-

ger og sanktioner for så vidt angår overtrædelse af Unionens restrik-

tive foranstaltninger, der har til formål at fastsætte minimumsregler

for definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for overtrædel-

ser af Unionens restriktive foranstaltninger. Forslaget er omfattet af

retsforbeholdet og har derfor hverken lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser for Danmark. Forslaget vurderes at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man

umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

Det følger af artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), at Europa-Parlamentet og Rådet ved direktiv

kan fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare

handlinger, samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af

særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension. Der

er tale om følgende kriminalitetsområder: Terrorisme, menneskehan-

del og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel,

ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning

af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.

Det følger imidlertid også af TEUF artikel 83, stk. 1, at Rådet på bag-

grund af udviklingen i kriminaliteten ved enstemmighed kan vedtage

en afgørelse om at tilføje andre kriminalitetsområder.

Side 45/93

Kommissionen fremsatte den 25. maj 2022 på baggrund af situationen

i Ukraine et forslag til Rådets afgørelse om at tilføje overtrædelse af

Unionens restriktive foranstaltninger som et kriminalitetsområde i

henhold til TEUF artikel 83, stk. 1.

Rådet vedtog enstemmigt den 28. november 2022 en afgørelse om at

tilføje overtrædelse af restriktive foranstaltninger til listen over krimi-

nalitetsområder (Rådets afgørelse (EU) 2022/2332). Rådsafgørelsen

er omfattet af retsforbeholdet.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 2. december 2022 et

forslag til et direktiv om definitionen af strafbare handlinger og sank-

tioner for så vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstalt-

ninger. Forslaget blev samme dag oversendt til Rådet i dansk sprog-

version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 1,

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294, hvorved Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der

er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

(”rets-

forbeholdet”), deltager Danmark ikke i vedtagelsen af direktivet, som

ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

Restriktive foranstaltninger er EU-sanktioner, der kan indføres over

for lande, ikke-statslige enheder og juridiske og fysiske personer uden

for EU med det formål at ændre en bestemt adfærd eller politik. De er

bindende for medlemsstaterne og for enhver person eller enhed, der er

omfattet af medlemsstaternes jurisdiktion. Det EU-retlige sanktions-

regime kan betegnes som tosporet, idet EU dels gennemfører restrik-

tive foranstaltninger, som er vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd, dels

iværksætter selvstændige EU-sanktioner.

Side 46/93

Forslag til direktiv om definitionen af strafbare handlinger og sankti-

oner for så vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstalt-

ninger har været drøftet i Gruppen vedrørende Retligt Samarbejde i

Straffesager (COPEN) ad flere omgange.

3. Formål og indhold

Formål

Direktivforslaget har fire overordnede mål:

1. Tilnærme definitionerne af strafbare handlinger vedrørende

overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

2. Sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktions-

typer og sanktionsniveauer for strafbare overtrædelser af Uni-

onens restriktive foranstaltninger.

3. Fremme grænseoverskridende efterforskning og retsforfølg-

ning.

4. Forbedre den operationelle effektivitet af de nationale håndhæ-

velseskæder med henblik på at fremme efterforskning, retsfor-

følgning og sanktionering.

Anvendelsesområdet for direktivet er ifølge artikel 2 og artikel 2a

overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget af Uni-

onen på grundlag af artikel 29 TEU og artikel 215 TEUF.

Definition af strafbare handlinger

Direktivforslagets artikel 3, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at sikre,

at nærmere bestemte overtrædelser af Unionens restriktive foranstalt-

ninger udgør strafbare handlinger, når de begås forsætligt. Artikel 3,

stk. 1, litra a-i, indeholder en oplistning af, hvilke typer af overtrædel-

ser af Unionens restriktive foranstaltninger der, i medfør af direktivet,

skal anses for strafbare handlinger. De strafbare handlinger omfatter

bl.a. overtrædelser af de forbud og restriktioner, der er indeholdt i Uni-

onens restriktive foranstaltninger (litra a-g), adfærd, der har til formål

at omgå Unionens restriktive foranstaltninger (litra h), og overtrædel-

ser af vilkår i tilladelser udstedt af kompetente myndigheder til at ud-

føre visse aktiviteter, der ellers er forbudt i henhold til de restriktive

foranstaltninger (litra i). Eksempelvis skal det udgøre en strafbar

Side 47/93

handling at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed

eller gøre dem til gunst for en udpeget person eller enhed eller et ud-

peget organ i strid med et forbud i henhold til Unionens restriktive

foranstaltninger, jf. artikel 3, stk. 2, litra a.

Det følger af direktivforslagets artikel 3, stk. 2a og stk. 2b, at med-

lemsstaterne kan indføre en tærskelværdi på 10.000 euro for, at en

handling defineret i artikel 3, stk. 1, litra a, b, d, g og i, skal anses for

at være en strafbar handling. Det følger desuden af artikel 3, stk. 2c,

at medlemsstaterne kan beslutte, at mindre sager ikke omfattes af ar-

tikel 3, stk. 1, litra c, om indrejse i eller transit gennem en medlems-

stats område.

Det følger endvidere af artikel 3, stk. 5, at stk. 1 ikke berører de gæl-

dende regler om professionelle aktørers indberetning, fortrolighed og

tavshedspligt, herunder f.eks. tavshedspligt i forbindelse med juridisk

rådgivning i forbindelse med en voldgiftsprocedure.

Efter direktivforslagets artikel 4 skal medlemsstaterne sikre, at anstif-

telse af, medvirken og tilskyndelse til at begå de i artikel 3 nævnte

overtrædelser samt forsøg på at begå en række af overtrædelserne ud-

gør strafbare handlinger.

Direktivforslagets artikel 6 vedrører juridiske personers strafferetlige

ansvar. Efter artikel 6, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at juridiske

personer kan drages til ansvar for de i artikel 3 og 4 omhandlede straf-

bare handlinger, som for at skaffe den juridiske person vinding begås

af en fysisk person, der handler enten individuelt eller som medlem af

et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling

inden for den juridiske person ved f.eks. at have bemyndigelse til at

repræsentere den juridiske person. Efter artikel 6, stk. 2, skal med-

lemsstaterne tillige sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar,

når manglende tilsyn eller kontrol fra den i stk. 1 omhandlede persons

side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske

persons myndighed, at begå en af de i artikel 3 og 4 omhandlede straf-

bare handlinger til fordel for den juridiske person.

Side 48/93

Sanktionstyper og -niveauer

Direktivforslagets artikel 5 indeholder krav til de strafferetlige sankti-

oner over for fysiske personer. Efter stk. 1 pålægges medlemsstaterne

at sikre, at de i artikel 3 og 4 omhandlede lovovertrædelser kan straffes

med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold

til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Efter artikel 5, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige for-

anstaltninger til at sikre, at de lovovertrædelser, der er omhandlet i

artikel 3, kan straffes med en maksimumsstraf af fængsel. Overtræ-

delse af artikel 3, stk. 1, litra h, nr. iii og iv, skal kunne straffes med

en maksimumsstraf på mindst et års fængsel, hvis den strafbare hand-

ling involverer pengemidler eller økonomiske ressourcer af en værdi

på mindst 100.000 euro, jf. artikel 5, stk. 3. Overtrædelse af artikel 3,

stk. 1, litra a, b, d-g, litra h, nr. i og ii, og litra i, skal kunne straffes

med en maksimumsstraf på mindst fem års fængsel, hvis den strafbare

handling involverer pengemidler eller økonomiske ressourcer af en

værdi på mindst 100.000 euro på den dag, hvor handlingen blev be-

gået, jf. artikel 5, stk. 4, og stk. 4a. Strafbare handlinger omfattet af

artikel 3, stk. 1, litra e, om bl.a. import og eksport af varer i strid med

Unionens restriktive foranstaltninger, hvor varen er omfattet af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/821 af 20. maj 2021 om

en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk

bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt

anvendelse, skal kunne straffes med en maksimumsstraf på mindst

fem års fængsel uafhængigt af varens værdi, jf. artikel 4a. Det følger

desuden af artikel 5, stk. 4b, at den økonomiske tærskel på 100.000

euro kan nås ved en række indbyrdes forbundne overtrædelser begået

af samme gerningsperson. Den foreslåede kategorisering i artikel 5,

stk. 2-4, afspejler, ifølge bemærkningerne til direktivforslaget, over-

trædelsernes grovhed, samtidig med at beløbsgrænsen udskiller de

mere alvorlige overtrædelser.

Det følger af artikel 5, stk. 5, i direktivforslaget, at medlemsstaterne

skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fysiske per-

soner, der har begået en strafbar handling som omhandlet i artikel 3

og 4, kan pålægges yderligere sanktioner i form af bøder. Yderligere

Side 49/93

sanktioner i form af bøder skal dermed kunne pålægges sammen med

en fængselsstraf.

Direktivforslagets artikel 7 vedrører strafferetlige sanktioner over for

juridiske personer. Efter direktivforslagets artikel 7, stk. 1, skal med-

lemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en

juridisk person, der drages til ansvar efter artikel 6, er genstand for

sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen

og har en afskrækkende virkning, herunder også strafferetlige eller ad-

ministrativt pålagte bøder. Andre sanktioner kan ifølge bestemmelsen

bl.a. være udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud, udelukkelse

fra adgang til offentlig finansiering, herunder udbudsprocedurer, til-

skud og koncessioner, udelukkelse fra udøvelse af forretningsaktivi-

teter og tvangsopløsning efter retskendelse.

Overtrædelse af artikel 3, stk. 1, litra h, nr. iii og iv, skal kunne straffes

med bøder, hvis maksimumgrænse skal være mindst 1 pct. af den ju-

ridiske persons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår,

der går forud for enten den strafbare handling eller bødeafgørelsen, jf.

artikel 7, stk. 2, litra a. Overtrædelse af artikel 3, stk. 1, litra a-g, litra

h, nr. i og ii, og litra i, skal kunne straffes med bøder, hvis maksimum-

grænse skal være mindst 5 pct. af den juridiske persons samlede om-

sætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for enten den

strafbare handling eller bødeafgørelsen, jf. artikel 7, stk. 3, litra a. Al-

ternativt kan bødeniveauet fastsættes til henholdsvis 8 mio. eller 40

mio. euro, jf. artikel 7, stk. 2, litra b.

Direktivforslagets artikel 8 og 9 oplister en række omstændigheder,

der skal anses som hhv. skærpende og formildende omstændigheder.

Eksempelvis skal det efter artikel 8, litra a, betragtes som en skær-

pende omstændighed, at den strafbare handling blev begået inden for

rammerne af en kriminel organisation. Efter artikel 9 kan det betragtes

som en formildende omstændighed, at gerningspersonen giver de

kompetente myndigheder oplysninger, som de ellers ikke ville have

været i stand til at opnå, og som hjælper dem med at identificere eller

retsforfølge andre lovovertrædere eller hjælper dem med at fremskaffe

sådant bevismateriale.

Side 50/93

Sammenhæng med konfiskationsdirektivet, direktivet om strafferetlig

bekæmpelse af hvidvask og whistleblowerdirektivet

Direktivforslagets artikel 10, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at

sikre, at beslaglæggelse og konfiskation kan ske af midler eller udbytte

fra strafbare handlinger omfattet af artikel 3 og 4. Direktivforslagets

artikel 10, stk. 2, pålægger endvidere medlemsstaterne at sikre, at pen-

gemidler eller økonomiske ressourcer, der er omfattet af Unionens re-

striktive foranstaltninger, med hensyn til hvilke den udpegede person

eller repræsentanten for en enhed eller det udpegede organ begår eller

deltager i en strafbar handling som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra

h, nr. i eller ii, kan beslaglægges og konfiskeres. Medlemsstaterne skal

gøre det i overensstemmelse med direktiv 2014/42/EU om indefrys-

ning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i

Den Europæiske Union. Det omfatter efter litra h, nr. i, at skjule pen-

gemidler eller økonomiske ressourcer, der ejes, besiddes eller kontrol-

leres af en udpeget person eller enhed eller et udpeget organ, og som

bør indefryses i overensstemmelse med Unionens restriktive foran-

staltninger, ved at overføre disse pengemidler eller økonomiske res-

sourcer til tredjepart, samt efter nr. ii at hemmeligholde det forhold, at

en person, en enhed eller et organ, der er omfattet af restriktive foran-

staltninger, er den endelige ejer eller begunstigede af pengemidler el-

ler økonomiske ressourcer, ved at afgive urigtige eller ufuldstændige

oplysninger.

Det foreslås med direktivforslagets artikel 17, at artikel 2 i direktiv

(EU) 2018/1673 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge

ændres, således at en overtrædelse af Unionens restriktive foranstalt-

ninger udgør en ”kriminel handling” (førforbrydelse) i henhold til di-

rektivet om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask. Herved vil hvidvask

af penge, der involverer formuegoder hidrørende fra en overtrædelse

af Unionens restriktive foranstaltninger, udgøre en strafbar handling

efter artikel 3 i direktivet om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask.

Der bemærkes, at både forslaget til konfiskationsdirektiv og direktivet

om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge er omfattet af rets-

forbeholdet.

Side 51/93

Direktivforslagets artikel 14 pålægger desuden medlemsstaterne at

sikre, at direktiv (EU) 2019/1937 om whistleblowere, finder anven-

delse på anmeldelser af overtrædelser af Unionens restriktive foran-

staltninger som omhandlet i artikel 3 og 4, samt beskyttelse af perso-

ner, der anmeldelser sådanne overtrædelser, under betingelserne fast-

lagt i direktivet.

Jurisdiktion og forældelsesfrister

Det følger af direktivforslagets artikel 11, stk. 1, at en medlemsstat

skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge sin juris-

diktion med hensyn til de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare hand-

linger i følgende tilfælde: den strafbare handling er helt eller delvist

begået på dens territorium eller ombord på et luftfartøj eller et skib

under dens jurisdiktion eller gerningspersonen er statsborger i med-

lemsstaten. En medlemsstat kan efter artikel 11, stk. 1a, fastlægge sin

jurisdiktion over handlinger omfattet af artikel 3 og 4, som er begået

uden for dens territorium.

Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at deres jurisdiktion ikke af-

hænger af en anmeldelse fra den stat, på hvis område den strafbare

handling blev begået.

Direktivforslagets artikel 12 vedrører forældelsesfrister. Efter artikel

12, stk. 1, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til

at fastsætte en forældelsesfrist, der sikrer, at de strafbare handlinger

efter artikel 3 og 4 kan efterforskes, retsforfølges og pådømmes i til-

strækkelig lang tid, efter at handlingen blev begået, således at disse

strafbare handlinger kan bekæmpes effektivt. Efter artikel 12, stk. 2,

skal strafbare handlinger, som kan straffes med en maksimumstraf på

mindst fem års fængsel, jf. artikel 5, stk. 4, kunne efterforskes, rets-

forfølges og pådømmes i mindst fem år, efter at den strafbare handling

blev begået. Det følger dog af forslagets artikel 12, stk. 4, at medlems-

staterne kan fastsætte en forældelsesfrist, der er kortere end fem år,

men ikke kortere end tre år, forudsat at fristen kan afbrydes eller su-

spenderes i tilfælde af nærmere bestemte handlinger.

Side 52/93

Koordinering, samarbejde, rapportering og evaluering

Direktivforslagets artikel 13 pålægger medlemsstaterne at sikre koor-

dinering og samarbejde mellem alle deres kompetente myndigheder,

der er involveret i forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af

strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive

foranstaltninger. Til efterforskning og retsforfølgning skal medlems-

staterne efter artikel 15 endvidere sikre, at der er adgang til effektive

og proportionale efterforskningsredskaber.

Det følger af direktivforslagets artikel 16, at medlemsstaterne, Euro-

pol, Eurojust, Den Europæiske Anklagemyndighed og Kommissionen

skal samarbejde om at bekæmpe de i artikel 3 og 4 omhandlede straf-

bare handlinger.

Direktivforslagets artikel 18 pålægger medlemsstaterne at sætte de

nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efter-

komme dette direktiv senest 12 måneder efter direktivets ikrafttræden.

Direktivforslagets artikel 19 fastsætter endvidere forpligtelser for

medlemsstaterne til at rapportere statistiske data samt Kommissionens

forpligtelse til at rapportere og evaluere virkningen af direktivet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningspro-

cedure (TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en

udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at direktivforslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet i TEU artikel 5, stk. 3. Kommissionen har i

den forbindelse bl.a. anført, at overtrædelse af Unionens restriktive

foranstaltninger er et særligt alvorligt kriminalitetsområde, da det kan

fastholde trusler mod den internationale fred og sikkerhed, undermi-

nere konsolideringen af og støtten til demokratiet, retsstaten og men-

neskerettighederne og medføre betydelig økonomisk, social og sam-

funds- og miljømæssig skade. Medlemsstaterne har for nuværende

forskellige definitioner af og sanktioner for overtrædelse af Unionens

restriktive foranstaltninger, hvorfor den samme overtrædelse kan

Side 53/93

straffes med forskellige sanktioner og på forskellige håndhævelsesni-

veauer. Det kan ifølge Kommissionen medføre, at foranstaltningerne

kan omgås ved ”forumshopping” og i sidste ende kvasi-straffrihed,

hvilket undergraver effektiviteten og håndhævelsen af Unionens re-

striktive foranstaltninger.

Kommissionen anfører endvidere, at overtrædelser af Unionens re-

striktive foranstaltninger har en iboende, grænseoverskridende dimen-

sion, da overtrædelserne normalt begås af fysiske eller juridiske per-

soner, der opererer på globalt plan.

På den baggrund finder Kommissionen, at formålet om at sikre fælles

definitioner af strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unio-

nens restriktive foranstaltninger og adgang til strafferetlige sanktioner

herfor, der er effektive, har en afskrækkende virkning og står i et ri-

meligt forhold til overtrædelsen, bedst kan nås på EU-plan.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincip-

pet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Efter straffelovens § 110 c, stk. 3, straffes den, der overtræder bestem-

melser indeholdt i eller udstedt i medfør af forordninger, som er ved-

taget med hjemmel i TEU artikel 60, 301 eller 308 eller TEUF artikel

215 eller 352, og som tager sigte på helt eller delvist at afbryde eller

indskrænke de finansielle eller økonomiske forbindelser med et eller

flere lande uden for Den Europæiske Union eller på tilsvarende sank-

tioner over for enkeltpersoner, grupper af personer eller juridiske per-

soner, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år. Uagtsomme

overtrædelser kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. stk. 4.

Hvidvaskloven indeholder regler om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask, mens straffeloven kriminaliserer hvidvask. Det følger

af straffelovens § 290 a, stk. 1, at den, der konverterer eller overfører

penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertræ-

delse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, straffes for

Side 54/93

hvidvask med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen

kan efter § 290 a, stk. 2, stige til fængsel i 8 år, når hvidvasken er af

særlig grov beskaffenhed, eller som følge af den opnåede eller tilsig-

tede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.

Det følger af straffelovens § 6, at handlinger hører under dansk straf-

femyndighed, hvis de er foretaget i den danske stat, på dansk fartøj,

som befinder sig inden for et fremmed myndighedsområde, af en per-

son, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med dette, eller på

dansk fartøj, som befinder sig uden for et myndighedsområde. Hand-

linger, som er foretaget inden for et fremmed myndighedsområde af

en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bo-

sat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hører

under dansk straffemyndighed, bl.a. hvis handlingen også er strafbar

efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), jf. § 7, stk.

1. Handlinger foretaget uden for et myndighedsområde hører ligeledes

under dansk straffemyndighed, når personen har den i § 7, stk. 1,

nævnte tilknytning, hvis handlingen kan medføre højere straf end

fængsel i 4 måneder, jf. § 7, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 21, stk. 1 og 3, at handlinger, som sigter

til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, kan straffes

for forsøg, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der

overstiger fængsel i 4 måneder. Det følger endvidere af § 23, stk. 1, at

alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til overtrædelse

af en given straffebestemmelse, kan straffes.

Straffelovens 5. kapitel indeholder regler om strafansvar for juridiske

personer. Efter § 25 kan juridiske personer straffes med bøde, når det

er bestemt ved eller i medfør af lov. Strafansvar for juridiske personer

omfatter som udgangspunkt enhver juridisk person, herunder aktie-,

anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde,

boer, kommuner og statslige myndigheder samt enkeltmandsvirksom-

heder, hvis de under hensyn til deres størrelse og organisation kan

sidestilles med et selskab, jf. straffelovens § 26. Efter straffelovens §

27 forudsætter strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens

virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere

Side 55/93

til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person

som sådan. Det følger af straffelovens § 306, at der kan pålægges ju-

ridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for

overtrædelse af straffeloven.

Det følger af straffelovens § 50, stk. 2, at en bøde kan idømmes som

tillægsstraf til anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har op-

nået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.

De almindelige regler om straffens fastsættelse findes i straffelovens

§§ 80-82. Straffelovens § 80 angiver de hovedhensyn, som i alminde-

lighed skal indgå ved straffastsættelsen. Eksempelvis følger det af

straffelovens § 80, stk. 1, at der ved straffens fastsættelse under hen-

syntagen til ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på lov-

overtrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.

Straffelovens §§ 81 og 82 indeholder endvidere en ikke-udtømmende

række af hhv. skærpende og formildende omstændigheder, som i al-

mindelighed skal indgå ved straffens fastsættelse. Eksempelvis skal

det efter § 81, nr. 3, indgå som en skærpende omstændighed, at ger-

ningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. Efter §

81, nr. 8, skal det indgå som en skærpende omstændighed, at gernin-

gen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under

misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt. Efter § 82, nr. 9,

skal det indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden

frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse, og efter

§ 82, nr. 10, at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgø-

rende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre.

Straffelovens regler om forældelse findes i lovens 11. kapitel. Efter

straffelovens § 93 er det maksimum i strafferammen for den pågæl-

dende overtrædelse, der er afgørende for forældelsesfristen. Det følger

af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2, at forældelsesfristen er 5 år, når der

ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for overtrædelsen. For-

ældelsesfristen er 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fæng-

sel i 10 år, jf. stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristen regnes fra den dag, da

den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt, men afbrydes når

Side 56/93

den pågældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyn-

digheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sig-

tes for overtrædelsen, jf. § 94, stk. 1 og 5.

Det følger af straffelovens § 110 f, at tiltale for en forbrydelse i straf-

felovens kapitel 12, herunder § 110 c, stk. 3, i alle tilfælde er genstand

for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke

gælde i eller være bindende for Danmark.

Såfremt man fra dansk side vælger at indføre regler svarende til direk-

tivforslaget, vil det medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning,

herunder en forhøjelse af eksisterende strafferammer.

Økonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ingen

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Direktivforslaget vurderes at have begrænsede budgetmæssige virk-

ninger for de medlemsstater, der er bundet af direktivet. Såfremt man

fra dansk side vælger at indføre regler svarende til direktivet, vil det

kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Eventuelle udgifter kan bl.a. henføres til sikring af effektive efter-

forskningsredskaber til efterforskning af strafbare handlinger vedrø-

rende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger samt ko-

ordinering og samarbejde mellem de kompetente myndigheder, der er

involveret i forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af de straf-

bare handlinger i direktivet.

Side 57/93

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.1, at af-

ledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal afholdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer.

Det vurderes, at forslaget ikke medfører administrative konsekvenser

for erhvervslivet i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forsla-

get.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt

og Retligt Samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke umiddelbart at foreligge offentlige tilkendegivelser om

de øvrige EU-medlemsstaters holdninger til sagen.

Direktivforslaget har været drøftet ad flere omgange på møder i

COPEN-arbejdsgruppen, hvor de øvrige medlemsstater generelt har

været positivt indstillede og udtrykt opbakning til formålet med direk-

tivet. Der blev opnået foreløbig enighed om indholdet af direktivfor-

slaget på et arbejdsgruppemøde ultimo april 2023.

Der forventes bred opbakning til vedtagelse af generel indstilling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler ønsket om at styrke håndhævelsen af overtrædelser

af EU’s restriktive foranstaltninger

og er derfor umiddelbart positivt

indstillet over for forslaget. Det bemærkes, at forslaget er omfattet af

retsforbeholdet og derfor ikke er bindende for Danmark, og at Dan-

mark af den grund ikke deltager i vedtagelsen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik den 20. januar 2023 tilsendt et grund-

og nærhedsnotat om direktivforslaget.

Side 58/93

Sagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre anliggender den

9.-10. marts 2023, hvor sagen var sat på dagsordenen til en frem-

skridtsrapport.

Side 59/93

Punkt 8. Direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 245

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2023 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.

Direktivforslaget har til formål at styrke EU-medlemsstaternes mulig-

hed for at spore, identificere, beslaglægge, konfiskere og forvalte ak-

tiver, der hidrører fra kriminelle handlinger. Forslaget er omfattet af

retsforbeholdet og har derfor hverken lovgivningsmæssige eller øko-

nomiske konsekvenser. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man umiddelbart positivt

indstillet over for formålet med forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 14. april 2021 en strategi for bekæm-

pelse af organiseret kriminalitet (KOM (2021) 170). Det fremgår bl.a.

heraf, at det vigtigste motiv til organiseret kriminalitet er økonomisk

vinding, hvorfor inddrivelse af aktiver er et meget effektivt middel til

at afskrække kriminelle fra deres ulovlige aktiviteter. Kommissionen

fremhævede i den forbindelse, at den havde til hensigt at foreslå en

skærpelse af reglerne om inddrivelse og konfiskation af aktiver.

Den 25. maj 2022 fremsatte Kommissionen forslag til et direktiv om

inddrivelse og konfiskation af aktiver, der har til formål at styrke reg-

lerne herom.

Forslaget til direktiv er oversendt til Rådet den 20. juni 2022 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82,

stk. 2, artikel 83, stk. 1 og 2, samt artikel 87, stk. 2, og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Side 60/93

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (”rets-

forbeholdet”), deltager Danmark ikke i vedtagelsen af direktivet, som

ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

Samtidig med fremsættelsen af direktivforslaget, fremsatte Kommis-

sionen på baggrund af situationen i Ukraine den 25. maj 2022 et for-

slag til Rådets afgørelse om at tilføje overtrædelse af EU-sanktioner

som et kriminalitetsområde i henhold til TEUF artikel 83, stk. 1 (KOM

(2022) 247). Formålet hermed er at kriminalisere overtrædelse af EU-

sanktioner og i et direktiv at fastsætte minimumsregler for definitio-

nen af strafbare handlinger og sanktioner. Rådet vedtog enstemmigt

den 28. november 2022 en afgørelse om at tilføje overtrædelse af re-

striktive foranstaltninger til listen over kriminalitetsområder (Rådets

afgørelse (EU) 2022/2332). Rådsafgørelsen er omfattet af retsforbe-

holdet. Kommissionen fremsatte tillige den 2. december 2022 et for-

slag til et direktiv om definitionen af strafbare handlinger og sanktio-

ner for så vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstalt-

ninger, der også er omfattet af retsforbeholdet. Dette direktiv er lige-

ledes på dagsordenen for det kommende rådsmøde for retlige og indre

anliggender som gennemgået i punkt 7. Det bemærkes, at overtrædelse

af EU-sanktioner er strafbart i Danmark i medfør af straffelovens §

110 c, stk. 3.

Kommissionen lægger med forslaget til direktiv om inddrivelse og

konfiskation af aktiver op til, at direktivet skal finde anvendelse på

kriminelle handlinger omfattet af det kommende direktiv om definiti-

onen af strafbare handlinger og sanktioner (KOM (2022) 684).

Direktivforslaget om inddrivelse og konfiskation af aktiver har været

drøftet i arbejdsgruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager

(COPEN) og i Koordinationsudvalget vedrørende Politisamarbejde og

Retligt Samarbejde i Straffesager (CATS).

Det bemærkes, at Rigsadvokaten som led i aftalen om politiets og an-

klagemyndighedens økonomi 2021-2023 har udarbejdet en rapport

med forslag til ændringer af de juridiske rammer for sporingsarbejdet

Side 61/93

i Danmark. Forslagene vedrører overordnet forbedret sporingsarbejde,

effektiv realisering, hjemtagelse af opgaver fra ekstern bistand og an-

vendelse af konfiskerede aktiver.

3. Formål og indhold

3.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at styrke reglerne om inddrivelse og

konfiskation af aktiver ved at fastsætte minimumsregler for sporing og

identifikation samt beslaglæggelse og konfiskation i forbindelse med

en række nærmere angivne strafbare handlinger.

Forslaget indeholder derudover en række bestemmelser, der skal lette

gennemførelse af EU-sanktioner, hvor det er nødvendigt for at fore-

bygge, afsløre eller efterforske strafbare handlinger ved tilsidesættelse

af EU-sanktioner.

3.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Sporing og identifikation af aktiver

Forslagets kapitel II indeholder en række bestemmelser, der bl.a. fast-

sætter, at medlemsstaterne skal sikre, at der indledes en efterforskning

for at spore relevante aktiver straks, i) når der indledes en efterforsk-

ning, hvor den strafbare handling kan give betydelige økonomiske for-

dele, eller ii) hvor det er nødvendigt for at forebygge, afsløre eller ef-

terforske strafbare handlinger i forbindelse med overtrædelse af EU-

sanktioner.

Derudover indføres en forpligtelse om, at hver medlemsstat skal op-

rette mindst ét kontor for inddrivelse af aktiver med henblik på at lette

det grænseoverskridende samarbejde med efterforskning for at spore

aktiver, og der fastsættes en række regler om bl.a. kontorernes adgang

til og udveksling af oplysninger.

Beslaglæggelse og konfiskation af aktiver

Med forslagets kapitel III opstilles en række forpligtelser og regler for

medlemsstaterne i forhold til at foretage beslaglæggelse og konfiska-

tion af aktiver. Der lægges bl.a. op til, at medlemsstaterne skal sikre,

Side 62/93

at kontorer for inddrivelse af aktiver forinden en egentlig beslaglæg-

gelse skal kunne træffe beslutning om en midlertidig hastebeslaglæg-

gelsesforanstaltning i en periode på maksimalt syv dage, hvis det er

nødvendigt for at bevare et formuegode.

Derudover foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at

der efter endelig dom kan foretages konfiskation af redskaber og ud-

bytte, der stammer fra en strafbar overtrædelse, og ligeledes at mulig-

gøre konfiskation af formuegoder, hvis værdi svarer til redskaber eller

udbytte, der hidrører fra en strafbar handling. Endvidere forpligtes

medlemsstaterne til at muliggøre konfiskation af aktiver, som en mis-

tænkt eller tiltalt direkte eller indirekte har overført til en tredjemand,

som vidste eller burde have vidst, at overførslen eller erhvervelsen

skete med henblik på at undgå konfiskation. Konfiskation af formue-

goder, der tilhører en person, der er dømt for en strafbar handling, som

direkte eller indirekte kan give anledning til økonomiske fordele, skal

desuden være mulig i tilfælde, hvor det findes godtgjort, at formuego-

derne hidrører fra kriminelle handlinger (”udvidet konfiskation”). En-

delig skal konfiskation være mulig, uden at der er faldet endelig dom,

hvis den mistænkte eller tiltalte eksempelvis bliver syg, forsvinder el-

ler har immunitet. Herudover skal der kunne foretages konfiskation,

hvor formuegoder beslaglægges på grundlag af en mistanke om delta-

gelse i organiseret kriminalitet, og hvor konfiskation i henhold til an-

dre bestemmelser i direktivet ikke er mulig.

Forvaltning af aktiver

Forslagets kapitel IV fastsætter regler for forvaltningen af beslaglagte

og konfiskerede formuegoder. Det følger bl.a. heraf, at der inden en

beslutning om beslaglæggelse skal foretages en vurdering af omkost-

ningerne forbundet hermed. I visse tilfælde vil beslaglagte formuego-

der desuden kunne overføres eller sælges inden beslutningen om kon-

fiskation, eksempelvis hvis formuegoderne er letfordærvelige eller

hurtigt taber værdi (”mellemliggende salg”).

Forslaget indeholder derudover et krav om, at hver medlemsstat skal

oprette eller udpege mindst ét kontor for forvaltning af aktiver, der

skal forvalte beslaglagte og konfiskerede formuegoder.

Side 63/93

Øvrige elementer

Det følger af artikel 27, stk. 3, i forslaget til direktiv, at Kommissionen

kan vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte mere de-

taljerede regler for de oplysninger, der skal indhentes, og metoden til

udarbejdelse af de statistikker, som medlemsstaterne skal udarbejde

og ajourføre efter artikel 27, stk. 1, og de nærmere bestemmelser for

deres fremsendelse til Kommissionen.

Forslaget indeholder derudover en række bestemmelser om bl.a. rets-

sikkerhedsgarantier, pligt til udarbejdelse af nationale strategier for

inddrivelse af aktiver og samarbejde med EU-agenturer og tredje-

lande.

Endelig følger det af artikel 35 i forslaget til direktiv, at det erstatter

følgende retsakter for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af

dette direktiv: fælles aktion 98/699/RIA vedrørende hvidvaskning af

penge, identifikation, opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og

konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold, rammeaf-

gørelse 2001/500/RIA om hvidvaskning af penge, identifikation, op-

sporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redska-

ber og udbytte fra strafbart forhold og rammeafgørelse 2005/212/RIA

om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart

forhold, Rådets afgørelse 2007/845/RIA om samarbejde mellem med-

lemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og

identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder

forbundet med kriminalitet og direktiv 2014/42/EU om indefrysning

og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold. Fælles

aktion

98/699/RIA,

rammeafgørelse

2001/500/RIA

samt

2005/212/RIA og Rådets afgørelse 2007/845/RIA vil således fortsat

være bindende for Danmark.

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og

indre anliggender den 8.-9. juni 2023 med henblik på vedtagelse af en

generel indstilling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Side 64/93

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningspro-

cedure (TEUF artikel 294) medlovgiver.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at det er afgørende for en effektiv inddrivelse

af redskaber og udbytte fra strafbart forhold, at der foretages en for-

nyet indsats i hele EU over for kriminelle organisationers finansielle

midler. Kommissionen vurderer, at forslaget vil lette det grænseover-

skridende samarbejde og bidrage til en mere effektiv bekæmpelse af

organiseret kriminalitet.

Kommissionen anfører til støtte herfor, at medlemsstaterne ikke alene

kan bekæmpe organiseret kriminalitet grundet den grænseoverskri-

dende karakter. Kommissionen anfører, at 70 pct. af de kriminelle

grupper, der opererer i EU, er aktive i mere end tre medlemsstater, og

at kriminelle grupper anvender et komplekst net af bankkonti og skuf-

feselskaber på tværs af medlemsstater for at skjule revisionssporet

samt kilden og ejendomsretten til midler, idet de kriminelle tilsynela-

dende har fokus på medlemsstater med svagere ordninger til brug for

inddrivelse af aktiver (forum shopping).

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincip-

pet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

6.1. Retsplejeloven

Efterforskning

Det følger af retsplejelovens § 743, at politiets efterforskning har til

formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller

anden strafferetlig retsfølge er til stede, og at tilvejebringe oplysninger

til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens behandling ved

retten. Efterforskningens tilrettelæggelse og gennemførelse bygger på

en række grundlæggende principper i straffeprocessen, herunder prin-

cippet om objektivitet i § 96, stk. 2.

Side 65/93

Beslaglæggelse

Retsplejelovens kapitel 74 indeholder regler om beslaglæggelse. Det

følger af retsplejelovens § 802, stk. 1, at genstande, som en mistænkt

har rådighed over, kan beslaglægges, såfremt den pågældende med ri-

melig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet of-

fentlig påtale, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene

som bevis eller bør konfiskeres, eller ved lovovertrædelsen er fravendt

nogen, som kan kræve den tilbage.

Efter § 802, stk. 2, kan gods, som en mistænkt ejer, beslaglægges, så-

fremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovover-

trædelse, der er undergivet offentlig påtale, og beslaglæggelse anses

for nødvendig for at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger,

konfiskation, bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen el-

ler krav, der er under inddrivelse af restanceinddrivelsesmyndigheden,

uanset om gælden har tilknytning til den sag, som mistanken angår.

Der kan ligeledes ske beslaglæggelse af genstande og formuegoder,

herunder penge, hos personer, som ikke er mistænkt, såfremt dette

sker som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, som er under-

givet offentlig påtale, og der er grund til at antage, at genstanden eller

formuegodet kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller er fravendt no-

gen, som kan kræve den tilbage, jf. retsplejelovens § 803.

Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten ved kendelse, medmin-

dre den, som indgrebet retter sig imod, meddeler skriftligt samtykke

til indgrebet, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2 og 11. Såfremt indgrebets

øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan politiet

træffe afgørelse om beslaglæggelse. Dette skal dog forelægges for ret-

ten inden 24 timer, såfremt den, som indgrebet retter sig imod, anmo-

der herom, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4. Inden retten træffer afgø-

relse, skal der være givet den, mod hvem indgrebet retter sig, adgang

til at udtale sig, jf. stk. 8. Politiet er efter § 807, stk. 1, forpligtet til at

vejlede den pågældende om adgangen til at få spørgsmålet indbragt

for retten, hvis beslaglæggelse sker efter bl.a. § 806, stk. 4. Efter stk.

Side 66/93

5 skal genstande, som kommer i politiets besiddelse som følge af be-

slaglæggelse, snarest muligt optegnes og mærkes.

§§ 807 b-807 f indeholder regler om rådighedsberøvelse over og ude-

lukkelse af kreditorforfølgning i det beslaglagte.

6.2. Straffeloven

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling

indeholder i §§ 75-77 a bestemmelser om konfiskation.

Det følger af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar

handling eller beløb svarende hertil helt eller delvist kan konfiskeres.

Efter straffelovens § 75, stk. 2, kan der endvidere ske konfiskation af

genstande, der har været brugt til en bestemt strafbar handling, er

frembragt ved en strafbar handling, eller med hensyn til hvilke der i

øvrigt er begået en strafbar handling.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, kan der i stedet for gen-

stande nævnt i stk. 2 ske konfiskation af et beløb svarende til genstan-

dens værdi eller træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende

genstandene til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.

Konfiskation af udbytte efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, som udbyt-

tet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling, jf. straffelovens

§ 76, stk. 1, mens konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte gen-

stande og værdier kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædel-

sen, og hos den, på hvis vegne den pågældende har handlet, jf. straf-

felovens § 76, stk. 2. Der kan ske konfiskation af udbytte, værdier eller

genstande, som er overdraget til tredjemand, såfremt denne var be-

kendt med det overdragnes forbindelse med den strafbare handling el-

ler har udvist grov uagtsomhed i den forbindelse, eller hvis overdra-

gelsen er sket som gave, jf. straffelovens § 76, stk. 4. Dør den person,

der har konfiskationsansvar efter § 76, stk. 1-4, bortfalder dennes an-

svar. Dette gælder dog ikke konfiskation efter § 75, stk. 1.

Side 67/93

Straffelovens § 76 a, stk. 1, giver mulighed for hel eller delvis konfi-

skation af formuegoder, der tilhører en person, der har begået en straf-

bar handling, såfremt handlingen kan give betydeligt udbytte, og

handlingen kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller vedrører

narkotikakriminalitet. Det er ved konfiskation efter § 76 a ikke et krav,

at anklagemyndigheden kan identificere den konkrete lovovertræ-

delse, som har gjort det muligt at erhverve det pågældende formue-

gode. Efter straffelovens § 76 a, stk. 2, kan der under de samme betin-

gelser som efter stk. 1 foretages hel eller delvis konfiskation af for-

muegoder, som domfældtes ægtefælle eller samlever har erhvervet,

medmindre formuegodet er erhvervet mere end 5 år før den strafbare

handling, som danner grundlag for konfiskation, eller ægteskabet eller

samlivsforholdet ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen.

Det følger endvidere af straffelovens § 76 a, stk. 3, at der under de

samme betingelser som efter stk. 1 kan foretages hel eller delvis kon-

fiskation af formuegoder overdraget til en juridisk person, som dom-

fældte alene eller sammen med sine nærmeste har en bestemmende

indflydelse på. Det samme gælder, hvis den pågældende oppebærer en

betydelig del af den juridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog

ikke ske, hvis formuegodet er overdraget til den juridiske person mere

end 5 år før den strafbare handling, som danner grundlag for konfiska-

tion efter stk. 1. Efter straffelovens § 76 a, stk. 4, kan konfiskation

efter stk. 1-3 ikke ske, hvis domfældte sandsynliggør, at et formue-

gode er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler.

Efter straffelovens § 77 kan det konfiskerede anvendes til dækning af

erstatningskravet i anledning af det strafbare forhold, hvis der er sket

konfiskation efter § 75, stk. 1, eller § 76 a. Det samme gælder gen-

stande og værdier konfiskeret efter § 75, stk. 2 og 3, såfremt der ved

dommen træffes bestemmelse derom, jf. stk. 2.

Det følger af § 77 a, 1. pkt., at genstande, som på grund af deres be-

skaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må

befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, kan konfiskeres,

for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge den strafbare

Side 68/93

handling. Der kan under samme betingelser ske konfiskation af andre

formuegoder, herunder penge, jf. 2. pkt.

6.3. Cirkulære nr. 94 af 13. maj 1952 om politiets forvaltning af be-

slaglagte eller deponerede pengebeløb eller værdipapirer

Det fremgår af cirkulæret, at penge eller værdipapirer, som er taget i

bevaring af politiet, skal administreres under fornøden sikkerhed og

således, at de giver et passende udbytte.

Kontante pengebeløb på over 2.000 kr., som ikke skønnes at ville

komme til udbetaling i løbet af 4 uger, bør snarest muligt indsættes på

særskilte bank- eller sparekassebøger (konti). Obligationer, aktier og

andre værdipapirer, som ikke skønnes at kunne udleveres i løbet af 4

uger, bør anbringes i et åbent depot i en bank eller et andet anerkendt

pengeinstitut til sædvanlig formueforvaltning.

Udbytte af værdier, der er taget i bevaring eller beslaglagt, tilfalder

statskassen, såfremt effekterne konfiskeres.

Det følger endvidere af cirkulæret, at såfremt der bliver spørgsmål om

at udnytte særlige til værdipapiret tilknyttede rettigheder, f.eks. stem-

meret eller nytegning af aktier, bør politiet give vedkommende beret-

tigede person fornøden adgang til at varetage sine interesser, for så

vidt dette kan ske, uden at den offentlige sikkerhed derved forringes.

Andre formuegoder end penge og værdipapirer forvaltes efter dansk

rets almindelige formueretlige principper, således at politiet sørger for

opbevaring af formuegodet på en måde, som ikke virker værdiforrin-

gende. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet på almindeligt

culpa-grundlag kan være erstatningsansvarlig for tab eller værdifor-

ringelser af beslaglagte formuegoder.

6.4. Rådets afgørelse 2007/845/RIA om samarbejde mellem medlems-

staternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identifi-

cering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder for-

bundet med kriminalitet

Side 69/93

Rådets afgørelse indeholder et krav om, at hver medlemsstat skal op-

rette eller udpege et nationalt kontor for inddrivelse af aktiver med

henblik på at lette opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart

forhold og andre formuegoder forbundet med kriminalitet. I Danmark

er National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) udpeget som natio-

nalt kontor for inddrivelse af aktiver.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke

gælde i eller være bindende for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ingen

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at udgifter som

følge af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afhol-

des inden for eksisterende bevillinger.

Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forsla-

get.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos Specialudvalget for Politimæs-

sigt og Retligt Samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige EU-

medlemsstaters holdning til sagen, men medlemsstaterne ses at være

generelt positivt indstillet over for formålet med forslaget.

Side 70/93

Direktivforslaget har været drøftet i regi af Rådet, herunder på møder

i COPEN-arbejdsgruppen, hvor der generelt har været opbakning til

formålet med direktivet. Der er foreløbig enighed om bestemmelserne

i direktivet.

Der forventes at være den fornødne opbakning til vedtagelse af en ge-

nerel indstilling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for formålet med

forslaget. Direktivet er omfattet af retsforbeholdet, hvorfor Danmark

ikke deltager i vedtagelsen af direktivet, som ikke er bindende for og

ikke finder anvendelse i Danmark.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik den 4. juli 2022 tilsendt et grund- og

nærhedsnotat om direktivforslaget.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december

2022, hvor sagen var på dagsordenen til en politisk drøftelse.

Sagen blev endvidere forelagt for Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10.

marts 2023, hvor sagen var på dagsordenen til en fremskridtsrapport.

Side 71/93

Punkt 9. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.

–

9. juni 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Sagen er om-

fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke

relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusori-

enteringen til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i TEUF artikel 86

et forordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyn-

dighed (EPPO). Forordningen blev vedtaget på rådsmødet for retlige

og indre anliggende den 12.-13. oktober 2017. Der er på nuværende

tidspunkt 22 medlemsstater, som deltager i samarbejdet om EPPO

som led i et såkaldt forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den

ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på RIA-

rådsmøderne, hvor spørgsmålet om fremdrift i implementeringen og

udpegelsen af en europæisk chefanklager har været tilbagevendende

punkter. På rådsmødet den 7.-8. oktober 2019 blev den nye europæi-

ske chefanklager,

Laura Codruţa Kövesi (Rumænien),

udpeget. EPPO

indledte den 1. juni 2021 sit arbejde.

Ved rådsmødet den 13.-14. oktober 2022 blev medlemsstaterne orien-

teret om status på etableringen af EPPO, herunder i forhold til samar-

bejdet med tredjelande og ikke-deltagende medlemsstater. Af de 5

Side 72/93

ikke deltagende EU-medlemsstater, er der indgået samarbejdsaftale

(Working Arrangement) med Ungarn i 2021, mens der for Danmark,

Irland, Polen og Sverige er igangværende forhandlinger om en samar-

bejdsaftale. EPPO har for nuværende indgået samarbejdsaftaler med

7 lande udenfor EU (Ukraine, Albanien, Moldova, Montenegro, Ge-

orgien, Nordmakedonien og USA).

Det følger af EPPO-forordningens artikel 119, at Kommissionen se-

nest 5 år efter forordningens ikrafttræden, og herefter hvert 5 år, be-

stiller en evaluering over forordningens gennemførelse og virkning,

samt om EPPO’s effektivitet, produktivitet og arbejdsmetoder. Det

forventes, at evaluering af EPPO-forordningen vil foreligge inden ud-

gangen af 2023.

Forinden rådsmødet den 13.-14. oktober 2022 havde den europæiske

chefanklager sendt et brev til Kommissionen om en mulig udvidelse

af EPPO’s mandat til at omfatte overtrædelse af EU-sanktioner.

Der

foreligger ikke på nuværende tidspunkt yderligere oplysninger om

indholdet af en sådan eventuel udvidelse af EPPO’s mandat. En udvi-

delse af EPPO’s mandat vil

kræve enstemmighed i Rådet.

Det er umiddelbart forventningen, at statusorienteringen ved rådsmø-

det den 8.

–

9. juni 2023 bl.a. vil kunne følge bredt op på oprettelses-

og gennemførelsesarbejdet.

Fra dansk side arbejdes der aktuelt på snarest muligt at indgå en sam-

arbejdsaftale med EPPO. Aftalen vil være af teknisk/operationel ka-

rakter og har til formål at sikre klare rammer for det danske samar-

bejde med EPPO. I forbindelse med indgåelsen af en aftale blev der i

sommeren 2022 indsat en bestemmelse i retsplejeloven, der præciserer

retsgrundlaget for danske myndigheders og domstoles samarbejde

med EPPO (lov nr. 897 af 21. juni 2022).

Forhandlingerne om samarbejdsaftalen med EPPO er i sin afsluttende

fase.

Side 73/93

Det er på denne baggrund forventningen, at samarbejdsaftalen med

EPPO kan indgås snarest.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og

indre anliggender den 8.-9. juni 2023 med henblik på en statusdrøf-

telse. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere

indhold af statusdrøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 86 og er såle-

des omfattet af retsforbeholdet. Punktet på dagsordenen har derfor

ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring hos Specialudvalget for Politimæssigt

og Retligt Samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side 74/93

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-

medlemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af

EU’s finansielle midler. Derfor er man fra dansk side opmærksom på

at sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske an-

klagemyndighed og EPPO.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 13.-

14. oktober 2022.

Side 75/93

Punkt 11. Retlige aspekter af kampen mod organiseret kriminali-

tet: effektive efterforskninger og fundamentale rettigheder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2023 med henblik på en meningsudveksling. Der er på

nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere tema for menings-

udvekslingen. Der er dog forventeligt tale om en fortsættelse af tidli-

gere drøftelser i EU-regi af de retlige aspekter af kampen mod orga-

niseret kriminalitet med fokus på effektive efterforskninger og funda-

mentale rettigheder, herunder effektivisering af samarbejdet via digi-

tal informationsudveksling og styrket samarbejde med tredjelande.

Sagen er ikke i sig selv omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man over-

ordnet positiv over for en meningsudveksling om retlige aspekter af

kampen mod organiseret kriminalitet.

2. Baggrund

Bekæmpelse af international organiseret kriminalitet har været en pri-

oritet for det svenske EU-formandskab, og har blandt andet været på

dagsordenen ved seneste uformelle rådsmøde (retlige og indre anlig-

gender) den 26.-27. januar 2023 og ved rådets møder i Den Stående

Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed

(COSI) samt Koordinationsudvalget vedrørende Politisamarbejde og

Retligt Samarbejde i Straffesager (CATS).

Arbejdet baserer sig blandt andet på kampen mod organiseret krimi-

nalitet i lyset af den tiltagende digitalisering, med fokus på retshånd-

hævende myndigheders adgang til kommunikationsdata, herunder

Side 76/93

elektroniske beviser samt kryptering, jf. dagsordenspunktet om ad-

gang til data for effektiv retshåndhævelse.

Endvidere har der været fokus på styrkelse af

EU’s Agentur for Straf-

feretligt Samarbejde (Eurojust), herunder hvordan agenturet i praksis

kan bistå medlemsstaterne i grænseoverskridende sager.

Kommissionen har desuden den 5. april 2023 fremsat et forslag til for-

ordning om overførsel af retsforfølgning i straffesager. Forslaget har

overordnet til formål at skabe fælles regler for overførsel af retsfor-

følgning i straffesager fra en medlemsstat til en anden for effektivt at

kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og for at sikre, at

den bedst egnede medlemsstat efterforsker eller retsforfølger en straf-

bar handling. Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold. Grund-

og Nærhedsnotat er oversendt til Folketinget den 22. maj 2023.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og

indre anliggender den 8.-9. juni 2023 med henblik på en meningsud-

veksling. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nær-

mere indhold af meningsudvekslingen. Der er dog forventeligt tale om

en fortsættelse af tidligere drøftelser i EU-regi af kampen mod orga-

niseret kriminalitet med fokus på effektive efterforskninger og funda-

mentale rettigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Side 77/93

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-

medlemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for en meningsudveks-

ling vedrørende retlige aspekter af kampen mod organiseret krimina-

litet

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 78/93

Punkt 12. Rådskonklusioner om sikkerheden for LGBTIQ-perso-

ner i Den Europæiske Union

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2023 med henblik på at godkende udkast til rådskonklu-

sioner om LGBTIQ-personers sikkerhed i den Europæiske Union. Sa-

gen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprin-

cippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser. Fra dansk side bakker man op om Rådets

fokus på LGBTIQ-personers sikkerhed i den Europæiske Union.

2. Baggrund

Et udkast til Rådets konklusioner om sikkerheden for LGBTIQ-perso-

ner i Den Europæiske Union er blevet fremlagt af formandskabet efter

en drøftelse under mødet i Working Party on Fundamental Rights, Ci-

tizens Rights and Free Movement of Persons (FREMP) den 25. april

2023 og på baggrund af modtagne skriftlige forslag til revidering.

I udkastet fremhæves bl.a., at Rådet forpligter sig til at fremme og

støtte LGBTIQ-personers grundlæggende ret til at være fri fra vold,

chikane og diskrimination, løbende at håndtere overtrædelser af

grundlæggende rettigheder, herunder ved at reagere på sådanne over-

trædelser mod LGBTIQ-personer og fastholde LGBTIQ-personers

sikkerhed på den politiske dagsorden. Endvidere fremhæves bl.a., at

Rådet opfordrer medlemslandene til at forebygge alle former for vold,

chikane og diskrimination og sikre, at myndigheder er tilstrækkeligt

udstyret til at beskytte og, hvor det er relevant, fremme grundlæg-

gende rettigheder for LGBTIQ-personer. Rådet opfordrer samtidig

Kommissionen til bl.a. at opretholde og intensivere bestræbelserne på

Side 79/93

at sikre beskyttelsen af LGBTIQ-personer mod vold, chikane og dis-

krimination, herunder hadtale og hadforbrydelser, som en prioritet for

den Europæiske Union.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og

indre anliggender den 8.-9. juni 2023 med henblik på at godkende ud-

kast til rådskonklusioner om LGBTIQ-personers sikkerhed i den Eu-

ropæiske Union.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige med-

lemslandes holdninger til dagsordenspunktet. Der er dog generelt op-

bakning blandt medlemsstaterne til Rådets fokus på LGBTIQ-perso-

ners sikkerhed i EU.

Side 80/93

10. Regeringens generelle holdning

Den danske regering kan støtte op om Rådets fokus på LGBTIQ-per-

soners sikkerhed i den Europæiske Union.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 81/93

Punkt 13.

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positivt stillet over

for til sin tid at ratificere en traktat om EU’s tiltrædelse af

Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Danmark har alle-

rede tiltrådt og ratificeret EMRK.

2. Baggrund

Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMRK) er på dagsordenen for rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 med henblik på en sta-

tusdrøftelse.

Med Lissabontraktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle

tiltræde EMRK, jf. artikel 6, stk. 2 i Traktaten om den Europæiske

Union (TEU). Tiltrædelsen af EMRK er dermed en del af implemen-

teringen af Lissabontraktaten. Med tiltrædelsen vil Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag kunne behandle

klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer imidlertid

ikke Unionens beføjelser som fastsat i TEU og Traktaten om den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Alle Europarådets 46 med-

lemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke er medlem af EU, bl.a.

Tyrkiet og Storbritannien, skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU

kan tiltræde EMRK.

Side 82/93

Der er endvidere knyttet en protokol til Lissabontraktaten vedrørende

TEU artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten om

EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Uni-

onens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser og

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt

af ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres kor-

rekt til medlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det en-

kelte tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen

hverken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjel-

ser. Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i

forhold til EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstalt-

ninger truffet af medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstem-

melse med dennes artikel 15, og forbehold med hensyn til konventio-

nen, som medlemsstater har taget i overensstemmelse med dennes ar-

tikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltræ-

delse af EMRK ikke berører TEUF artikel 344, hvorefter medlemssta-

terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen

eller anvendelsen af TEU og TEUF afgjort på anden måde end fastsat

i TEUF.

Sagen blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.

juni 2010 forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsop-

læg for så vidt angår vedtagelsen af mandat til Kommissionen til at

indlede forhandlinger med Europarådets medlemsstater om vilkårene

for EU’s tiltrædelse af EMRK.

Side 83/93

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.

juni 2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Eu-

roparådets

medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK.

Forhandlingerne indledtes i juli måned 2010.

Kommissionen gennemførte de nævnte forhandlinger på baggrund af

sit mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende

rettigheder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om til-

trædelsestraktaten er der desuden arbejdet på at udarbejde EU-interne

regler af betydning for tiltrædelsen, som skal være på plads inden un-

dertegnelsen af tiltrædelsestraktaten. Dette arbejde er stadig pågående.

På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lykkedes det Kommissi-

onen og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til

en tiltrædelsestraktat. Kommissionen anmodede i august 2013 EU-

Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt udkastet var foreneligt med

TEU og TEUF. I EU-Domstolens udtalelse af 18. december 2014 til-

kendegav Domstolen, at det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat

hverken var foreneligt med TEU artikel 6, stk. 2, eller den tilknyttede

protokol. Domstolen pegede i den forbindelse bl.a. på, at traktatudka-

stet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt omfang fastlagde forholdet

mellem EU-retten og EMRK.

Den 4. oktober 2019 gav Folketingets Europaudvalget et mandat, der

supplerede udvalgets mandat fra maj 2010, til at støtte, at Kommissi-

onen blev givet supplerende forhandlingsdirektiver med det formål at

løse de udfordringer, som EU-Domstolen pegede på i sin udtalelse. De

supplerende forhandlingsdirektiver blev vedtaget på rådsmødet den

7.-8. oktober 2019, hvorefter forhandlingerne med Europarådets med-

lemsstater om tiltrædelsestraktaten blev genoptaget i januar 2020. Der

blev nedsat en ad hoc forhandlingsgruppe bestående af alle medlems-

stater af Europarådet (på daværende tidspunkt 47 medlemsstater, nu

46 medlemsstater efter Ruslands eksklusion af Europarådet den 16.

marts 2022) og en repræsentant fra Kommissionen (omtalt som

”46+1”-gruppen),

som på baggrund af det allerede udførte arbejde

skal udforme et juridisk instrument, der sætter linjen for de nærmere

Side 84/93

omstændigheder for EU’s tiltrædelse

af EMRK, herunder EU's delta-

gelse i konventionssystemet, og i den sammenhæng undersøge even-

tuelle relaterede problemstillinger.

”46+1”-gruppen

afholdt et indledende møde den 22. juni 2020 og har

herefter ca. kvartalsvist afholdt møder. På det sidste møde i 46+1 grup-

pen den 14.-17. marts 2023, lykkedes det Kommissionen og Europa-

rådets medlemsstater at opnå foreløbig enighed om et udkast til tiltræ-

delsestraktat, idet det dog er aftalt, at forhandlingernes fjerde del ved-

rørende EU’s handlinger på området

for fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik (FUSP), som falder uden for EU-Domstolens jurisdiktion,

jf. punkt 3.4 nedenfor, skal håndteres internt i EU. Der afholdes derfor

for nuværende ikke yderligere møder i 46+1 gruppen.

Kommissionen deltager i forhandlingerne

i ”46+1”-gruppen

på bag-

grund af sit mandat og i samråd med FREMP og RELEX (Working

Party of Foreign Relations Counsellors).

Der udestår en håndtering af forhandlingernes fjerde del, en senere

vedtagelse (med enstemmighed) af de interne EU-regler til gennem-

førelse af tiltrædelsestraktaten, vedtagelse (med enstemmighed) af den

rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde traktaten, samt

efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige af Europa-

rådets medlemsstater.

3. Formål og indhold

3.1. Nærmere om hovedelementerne i det foreliggende traktatudkast

Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK fra

2013, som arbejdet i ”46+1”-gruppen

byggede videre på, indeholdt

bl.a. følgende hovedelementer:

3.1.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager

mod medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivning, og vice

versa

Udkastet til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde

skal kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en

Side 85/93

medlemsstat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne ind-

træde i en klagesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter

part i sagen og kan afgive indlæg.

EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlems-

stat i tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen

vedrører, ikke kunne have været undgået, uden at den indklagede med-

lemsstat derved ville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-

lovgivningen.

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt

i en klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller

undladelse, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved

ville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatni-

veau, som alene kan ændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager be-

slutte, at parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse

af konventionen.

3.1.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klage-

sag, hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have

mulighed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings

overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, hvis en sådan

afgørelse ikke allerede måtte være truffet.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, skal EU-Domstolen i disse sager træffe

afgørelse efter en hasteprocedure.

3.1.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

og EU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Minister-

komité, når komitéen udøver sine funktioner i forhold til EMRK. Dog

vil EU alene skulle høres, når der er tale om vedtagelse af rekomman-

dationer og lignende, der berører EMRK-retlige aspekter. Udkastet til

Side 86/93

tiltrædelsestraktat indeholder endvidere særlige afstemningsregler i

Ministerkomitéen i de klagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne

er indstævnte.

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i

møderne i Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE), når for-

samlingen udøver sine funktioner i forhold til valg af dommere.

3.2. Nærmere om hovedelementerne i EU-Domstolens udtalelse af 18.

december 2014

EU-Domstolens udtalelse om,

hvorvidt udkastet til aftale om EU’s til-

trædelse af EMRK fra 2013 er foreneligt med traktaterne, indeholder

bl.a. følgende hovedelementer:

Aftaleudkastet griber ifølge EU-Domstolen

ind i EU’s retsordens au-

tonomi, idet det for det første ikke indeholder bestemmelser, der sikrer

en koordination mellem EMRK’s artikel 53, hvorefter medlemssta-

terne kan fastsætte et højere beskyttelsesniveau end det i konventionen

sikrede, og artikel 53 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder,

hvorefter EU-Domstolen har fastslået, at nationale niveauer af beskyt-

telse hverken må stride mod chartret eller mod EU-rettens forrang, en-

hed og effektivitet.

For det andet sikrer aftaleudkastet efter EU-Domstolens opfattelse

ikke, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols krav om, at

medlemsstater i visse situationer kontrollerer, hvorvidt EMRK over-

holdes i en anden medlemsstat, ikke vil gribe ind i princippet om gen-

sidig tillid mellem medlemsstaterne.

For det tredje påpeger EU-Domstolen, at aftaleudkastet ikke indehol-

der bestemmelser, der sikrer, at EMRK’s mekanisme (indført ved pro-

tokol nr. 16 til EMRK), hvorefter en national ret, der er sidste retsin-

stans, kan anmode om en rådgivende udtalelse fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, ikke kan medføre omgåelse af EU’s pro-

cedure med præjudicielle forelæggelser, der ifølge EU-Domstolen ud-

gør kernen i det ved traktaterne indførte domstolssystem.

Side 87/93

EU-Domstolen anfører for det fjerde, at det følger af TEUF artikel

344, at medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrø-

rende fortolkningen eller anvendelsen af traktaterne afgjort på anden

måde end fastsat i traktaten, og at afgørelser herom således skal træf-

fes af EU-Domstolen. Idet aftaleudkastet ikke indeholder bestemmel-

ser, der sikrer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke

vil kunne træffe afgørelse i sager, hvor der rejses sådanne spørgsmål,

strider dette mod TEUF artikel 344.

For så vidt angår aftaleudkastets mekanisme for medindklagede, der

skal sikre, at der ikke opstår ”huller” for så vidt angår deltagelse, til-

regnelse og håndhævelse i EMRK-systemet, bemærker EU-Domsto-

len for det femte, at mekanismen ikke sikrer, at EU’s og EU-rettens

særlige karakteristika bevares, bl.a. fordi Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol i visse situationer har kompetence til at vurdere, om

betingelserne for at være medindklaget er opfyldt, og således bliver

tillagt kompetence til at vurdere kompetencefordelingen mellem EU

og EU’s medlemsstater.

For det sjette bemærker EU-Domstolen i relation til aftaleudkastets

mekanisme for forudgående inddragelse af EU-Domstolen i sager ved

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor der ved behand-

lingen af sagen skal tages stilling til EU-ret, at fremgangsmåden ikke

gør det muligt at bevare EU’s og EU-rettens

særlige karakteristika,

idet vurderingen af behovet for forudgående inddragelse af EU-Dom-

stolen ligger hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, idet

EU-Domstolen ikke har kompetence til at fortolke den afledte EU-ret,

men alene gyldigheden i forbindelse med den forudgående inddra-

gelse, og idet aftaleudkastet ikke sikrer, at EU fuldt ud og systematisk

informeres om sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol.

For det syvende bemærker EU-Domstolen, at den inden for FUSP-

området alene har kompetence til at kontrollere overholdelsen af

TEUF artikel 40 og prøve lovligheden af visse afgørelser som om-

handlet i TEUF artikel 275, stk. 2. Det nærmere omfang af EU-Dom-

stolens kompetence på området er endnu ikke fastlagt i praksis, men

Side 88/93

på EU-rettens nuværende udviklingstrin er visse vedtagelser på områ-

det ikke omfattet af EU-Domstolens kompetence. Idet aftalen tillæg-

ger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kompetence på om-

rådet, hvor EU-Domstolen ikke har kompetence, overdrages dele af

domstolsprøvelsen eksklusivt til et for EU eksternt organ, og aftalen

griber dermed ind i EU-rettens særlige karakteristika.

3.3. Supplerende forhandlingsdirektiver

Rådets afgørelse af 4. juni 2010 om Kommissionens mandat til på

vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets medlemsstater

om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK og de dertil knyttede for-

handlingsdirektiver er stadig gældende. Som følge af EU-Domstolens

udtalelse var der imidlertid et behov for at give Kommissionen sup-

plerende forhandlingsdirektiver. Rådet blev på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019 forelagt supplerende for-

handlingsdirektiver med det formål at tage højde for de elementer i

EU-Domstolens udtalelse, der fremgår af punkt 3.2 ovenfor.

Rådet gav på rådsmødet den 7.-8. oktober 2019 opbakning til, at for-

handlingerne om et nyt udkast til en tiltrædelsestraktat blev genopta-

get.

3.4. Status for de pågående forhandlinger

De nu afsluttede forhandlinger i ”46+1”-gruppen

var inddelt i fire

overordnede dele.

Den første del

vedrørte EU’s specifikke mekanismer for klageproce-

duren ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder

EU’s mulighed for at tage forbehold efter

EMRK artikel 57 i forhold

til bestemmelser i EMRK eller tillægsprotokollerne, adgangen for EU

til at indtræde som medindstævnt i klagesager og adgang til inddra-

gelse af EU-Domstolen. Der er gennem forhandlingerne i 46+1-grup-

pen opnået enighed om en bestemmelse til tiltrædelsestraktaten om

EU’s mulighed for at tage forbehold efter EMRK artikel 57. Der er

ligeledes opnået enighed om konkrete bestemmelser til tiltrædelses-

traktaten vedrørende bl.a. orientering af EU om sager, hvor EU poten-

tielt kan blive medindstævnt,

og hvordan processen for, at EU og EU’s

Side 89/93

medlemsstater indtræder som medindstævnte startes og afsluttes. En-

delig er der opnået enighed om en konkret bestemmelse til tiltrædel-

sestraktaten om muligheden for at inddrage EU-Domstolen i sager,

hvor EU er medindestævnt.

Den anden del vedrørte drøftelse af klageproceduren for så vidt angår

mellemstatslige sager efter EMRK artikel 33, hvorefter medlemsstater

kan indbringe påståede brud på EMRK foretaget af en anden med-

lemsstat for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Denne del

omfatter desuden EU-medlemsstaters mulighed for at anmode Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol om at afgive rådgivende ud-

talelser om principielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af EMRK

efter tillægsprotokol nr. 16 til EMRK. Ved denne del af forhandlin-

gerne er der opnået enighed om en bestemmelse til tiltrædelsestrakta-

ten vedrørende begrænsningen for EU og EU’s medlemsstater til at

anvende muligheden for at indbringe påståede brud på EMRK i sager

mellem EU og EU’s medlemsstater og i sager mellem EU’s medlems-

stater, herunder proceduren for EU’s vurdering af, om sagen falder

inden for EU-retten. Der er ligeledes opnået enighed om en bestem-

melse til tiltrædelsestraktaten, der sikrer, at en EU-medlemsstats mu-

lighed for at anmode Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

om at afgive en rådgivende udtalelse ikke fører til en omgåelse af kra-

vet om, at der i visse sager skal forelægges præjudicielle spørgsmål

for EU-Domstolen efter TEUF artikel 267.

Den tredje del vedrørte det EU-retlige princip om gensidig tillid (mu-

tual trust) mellem EU-medlemsstaterne.

Kommissionen og ”46+1”-

sekretariatet har på tidligere møder i ”46+1”-gruppen

fremlagt revide-

rede forslag til en bestemmelse i tiltrædelsestraktaten og den dertilhø-

rende forklarende rapport vedrørende samspillet mellem overholdelse

af princippet om gensidig tillid og EU’s tiltrædelse af EMRK. Forsla-

gene har løbende mødt kritik fra flere ikke-EU-medlemsstater, der

ikke ønsker et EU-princip indført i tiltrædelsestraktaten. Der er dog nu

opnået enighed om en bestemmelse i tiltrædelsestraktaten, der sikrer

overholdelsen af princippet om gensidig tillid.

Side 90/93

Den fjerde del

vedrørte EU’s handlinger på FUSP-området,

som falder

uden for EU-Domstolens jurisdiktion. Kommissionen præsenterede

ved et tidligere

møde i ”46+1”-gruppen

konkrete forslag til bestem-

melser, der vil kunne indgå i en tiltrædelsestraktat og den tilhørende

forklarende rapport, vedrørende muligheden for at tillægge EU-med-

lemsstaterne jurisdiktion, hvor EU-Domstolen ikke har domsmyndig-

hed (en såkaldt ”re-attributionsmekanisme”). Kommissionens forslag

blev mødt med en lang række uddybende spørgsmål og skepsis særligt

fra ikke-EU-medlemsstaterne. I regi af FREMP har der derfor pågået

drøftelser mellem EU-medlemsstaterne om alternativer til den foreslå-

ede ”re-attributionsmekanisme”, herunder en mellemstatslig fortol-

kende deklaration. Formålet med deklarationen er at sikre EU-Dom-

stolens jurisdiktion ift. klager over krænkelser af EMRK på FUSP-

området, hvor EU-Domstolen, som følge af TEU artikel 24(1) og

TEUF artikel 275, ikke har jurisdiktion. Herudover er der i regi af

FREMP blevet fremlagt to alternative forslag vedrørende dels en me-

kanisme indenfor EU’s institutionelle og juridiske rammeværk, hvor-

efter enten en national domstol (rotationsordning) eller en fælles dom-

stol i EU skal sikre en retlig prøvelse af klager over krænkelser af

EMRK på FUSP-området, og dels en mekanisme, hvor Rådet i første

omgang behandler klagen og EU-Domstolen på dette grundlag heref-

ter vil have jurisdiktion over klagen.

Der er i 46+1-gruppen enighed om, at denne del af forhandlingerne

ikke skal håndteres i tiltrædelsestraktaten, men i stedet skal løses in-

ternt i EU. Der er dog ikke enighed i EU, og der pågår derfor fortsat

drøftelser herom i regi af FREMP.

Udover de fire overordnede dele af forhandlingerne har forhandlin-

gerne navnlig drejet sig om

stemmereglerne for EU’s deltagelse i Mi-

nisterkomitéen, Europa-Parlamentets delegations mulighed for at

stemme til valg af dommerkandidater til EMD og fortolkning af

EMRK Artikel 53, hvor der nu er opnået enighed om bestemmelser

herom til tiltrædelsestraktaten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Side 91/93

Efter TEUF artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Unionens

tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse. Der forelig-

ger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret,

men EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Dan-

mark.

Økonomiske konsekvenser

Efter det foreliggende traktatudkast skal EU

–

ligesom Europarådets

medlemsstater

–

bidrage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være for-

bundet med visse omkostninger, der afholdes over

EU’s budget.

Dan-

mark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget.

Sagen har ikke samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det følger af Lissabontraktaten, som alle medlemsstater har ratificeret,

at EU skal tiltræde EMRK, jf. TEU artikel 6, stk. 2.

Side 92/93

Den generelle forventning er herudover, at alle EU-medlemsstater vil

være positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om

EU’s tiltrædelse af EMRK.

Det bemærkes, at Europarådets medlemsstater i København-erklærin-

gen fra april 2018, pkt. 63, har understreget betydningen af EU’s til-

trædelse til EMRK som et middel til at understøtte en sammenhæn-

gende menneskerettighedsbeskyttelse i Europa. Medlemsstaterne op-

fordrer i den forbindelse EU-institutionerne til at tage de nødvendige

skridt med henblik på tiltrædelsen, jf. TEU artikel 6, stk. 2, således at

processen kan afsluttes snarest muligt.

Medlemsstaterne har på møder i Rådets arbejdsgruppe om grundlæg-

gende rettigheder mv. (FREMP) generelt udtrykt opbakning til, at for-

handlingerne er blevet genoptaget. Der udestår afklaring af en række

elementer, som der ikke er enighed om.

10. Regeringens generelle holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere

traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til

på vegne af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK

med Europarådets medlemsstater.

Sagen blev ligeledes forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse

med vedtagelse af supplerende forhandlingsmandat den 4. oktober

2019 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. ok-

tober 2019.

Sagen har herudover flere gange været forelagt Folketinget Europa-

udvalg til orientering, senest forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. december 2022.

Side 93/93