Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 193
Offentligt
2713350_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. maj 2023
Nordatlantkontoret
Frederik Fog Samuelsen
2021-491-0110
2487791
Forslag
til
Lov om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne)
§1
I lov nr. xx af xx for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. foretages føl-
gende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »pensioner« til: »udslusningspladser«.
2.
I
§ 8
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
For dømte, der efter reglerne i kapitel 13 a er meddelt tilladelse
til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, iværk-
sættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den pågæl-
dende herom.«
3.
I
overskriften til kapitel 7
indsættes efter »afsoningsinstitution«: »m.v.«.
4.
I
§ 20
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
I særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere fuldbyrdes på den
dømtes bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78
a-78 f.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4
5.
I § 21, stk. 1, indsættes efter »fuldbyrdelse«: »normalt«.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
6.
I
§ 48, stk. 2,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på bopælen, jf. stk.
3,«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
7.
I
§ 48
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Ved vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan der træffes bestemmelse
om, at reglerne i §§ 78 b-78 f eller regler udstedt i medfør heraf helt eller
delvis skal finde tilsvarende anvendelse.«
8.
Efter § 50 indsættes:
Ȥ
50 a.
Kriminalforsorgen bestemmer, om indsatte, der er idømt tidsbe-
stemt fængselsstraf i mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen bopæl
under intensiv overvågning og kontrol eller til udslusningspladser etableret
i eller uden for kriminalforsorgen, når
1) en tredjedel af straffen er udstået,
2) der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen og
3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstatione-
ring.
Stk. 2.
Udstationering efter stk. 1 kan tidligst ske 8 måneder før forventet
prøveløsladelse.
Stk. 3.
Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kon-
trol efter stk. 1 forudsætter, at der er sikret den indsatte passende beskæfti-
gelse og underhold.
Stk. 4.
Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kon-
trol efter stk. 1 forudsætter desuden, at den indsattes boligforhold er af en
sådan beskaffenhed, at udstationeringen kan gennemføres, og at personer
over 18 år, der har samme bopæl som den indsatte, meddeler samtykke der-
til.
§ 50 b.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om udstationering til
egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol og til udslusningspladser
etableret i eller uden for kriminalforsorgen, herunder om behandling af sager
om udstationering, om vilkår, om kontrol og tilsyn m.v. og om tilbagekal-
delse af tilladelser til udstationering.«
§ 50 a bliver herefter til § 50 c.
9.
Efter § 78 indsættes som
nyt kapitel 13 a:
»Kapitel 13 a
2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol
Anvendelsesområde
§ 78 a.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan efter an-
søgning fra personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 6 måneder, meddele
tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol efter reglerne i lovens §§ 78 b-78 f.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om den administrative behand-
ling af ansøgninger om strafudståelse på bopælen under intensiv overvåg-
ning og kontrol. Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der
kun tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsæt-
tende virkning, således at straffuldbyrdelsen udsættes.
Betingelser for meddelelse af tilladelse
§ 78 b.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning
og kontrol kan meddeles, hvis
1) den dømtes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyr-
delse på bopælen kan gennemføres under intensiv overvågning og
kontrol,
2) den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse eller
lignende er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gen-
nemføres under intensiv overvågning og kontrol, og
3) personer, som har samme bopæl som den dømte, og som er over 18
år, meddeler samtykke til, at straffen kan fuldbyrdes på den fælles
bopæl.
Stk. 2.
Betingelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for personer, der er idømt
fængselsstraf i 30 dage eller derunder. Der kan endvidere dispenseres fra
betingelsen i særlige tilfælde, hvor den dømtes beskæftigelsessituation taler
for det.
Stk. 3.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes meddelt, hvis sæ-
regne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette, eller hvis
denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes hen-
sigtsmæssig.
Stk. 4.
Kriminalforsorgen foretager til brug for afgørelsen af, om den
dømte opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, en nærmere undersøgelse af
den dømtes personlige forhold, herunder vedkommendes boligforhold, be-
skæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand. Hvis kriminalforsor-
gen finder det fornødent, kan denne i forbindelse med undersøgelsens fore-
3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
tagelse bestemme, at den dømte skal aflægge udåndingsprøver og urinprø-
ver.
Stk. 5.
Hvis den dømte ikke medvirker til den i stk. 4 nævnte undersø-
gelse, kan tilladelse til strafudståelse på bopælen ikke meddeles.
Vilkår
§ 78 c.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning
og kontrol meddeles på vilkår af, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
1) ikke begår strafbart forhold,
2) kun forlader sin bopæl inden for de af kriminalforsorgsområdet fast-
satte tidsrum,
3) kun forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som kriminal-
forsorgsområdet har godkendt,
4) ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er
forbudt efter den almindelige lovgivning,
5) ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lig-
nende,
6) efterkommer pålæg fra kriminalforsorgsområdet om deltagelse i et
program, der skønnes egnet til at forbedre den dømtes muligheder for
fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse,
7) undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektro-
nisk kontrol m.v., og overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen
fastsætter til gennemførelsen af tilsynet, samt
8) holder kriminalforsorgsområdet underrettet om forhold af betydning
for straffuldbyrdelsen på bopælen og møder op hos kriminalforsorgs-
området efter dennes nærmere bestemmelse.
Stk. 2.
Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, der findes hensigtsmæs-
sige, herunder vilkår om, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster
sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.
Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.
§ 78 d.
Under fuldbyrdelsen fører kriminalforsorgen tilsyn med den
dømte, herunder med overholdelsen af de i § 78 c nævnte vilkår for tilladel-
sen. Inden fuldbyrdelsen iværksættes, skal kriminalforsorgsområdet vejlede
den dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdelsen
fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelser.
4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om tilsynets gennemførelse, her-
under om tilsynets iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvåg-
ning, kontrolbesøg, foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v.
Tilbagekaldelse af tilladelse
§ 78 e.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning
og kontrol kan tilbagekaldes af justitsministeren eller den, der bemyndiges
dertil, hvis
1) den dømte anmoder derom,
2) den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart
forhold,
3) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under
denne frihedsberøves af anden grund end til fuldbyrdelse af den
fængselsstraf, tilladelsen vedrører, eller
4) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under
denne ikke længere opfylder de i § 78 b, stk. 1, nr. 1-3, nævnte betin-
gelser.
Stk. 2.
En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte under
fuldbyrdelsen overtræder et eller flere af de i § 78 c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte
vilkår. Det samme gælder, hvis den dømte overtræder et vilkår fastsat i med-
før af § 78 c, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den
dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd.
Stk. 3.
Den dømte underrettes snarest muligt om tilbagekaldelsen af tilladel-
sen.
§ 78 f.
Tilbagekaldes en tilladelse til strafudståelse på bopælen under in-
tensiv overvågning og kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse, skal den
dømte overføres til fængsel eller arresthus til afsoning af reststraffen.
Stk. 2.
Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at den dømte midlertidigt
skal overføres til arresthus på Færøerne, mens spørgsmålet om tilbagekal-
delse behandles.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler om overførsel af dømte til
fængsel eller arresthus.«
10.
I
§ 106
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
En dømt, der har udstået straf på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol, jf. kapitel 13 a, har ret til erstatning efter reglerne i rets-
plejelovens § 1049, hvis den dømte uforskyldt har udstået straf i for lang
tid.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
§2
1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ...............................................................................................8
2. Etablering af fodlænkeordning på Færøerne ......................................8
2.1. Gældende ret .....................................................................................9
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .............10
2.2.2. Ordningens anvendelsesområde...............................................11
2.2.3. Iværksættelsen af straffuldbyrdelse på bopælen ......................12
2.2.4. Betingelser for afsoning med fodlænke ...................................13
2.2.5. Egnethedsundersøgelse af den dømte ......................................15
2.2.6. Vilkår under afsoning med fodlænke .......................................17
2.2.7. Tilbagekaldelse af tilladelse .....................................................23
2.2.8. Erstatning .................................................................................27
3. Etablering af udslusningsordning på Færøerne................................28
3.1. Gældende ret ...................................................................................28
3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .............29
3.2.1. Udstationering til egen bopæl eller udslusningsplads ..............29
4. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det
offentlige....................................................................................................34
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet .....34
6. Administrative konsekvenser for borgerne .......................................34
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser. .....34
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser...............................................34
8. Forholdet til EU-retten ........................................................................34
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .......................................34
10. Sammenfattende skema .....................................................................35
7
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker i fælles-
skab med Færøernes landsstyre at udvikle danske ansvarsområder på Færø-
erne. Regeringen vil sammen med Færøerne arbejde for, at de danske an-
svarsområder på Færøerne følger standarden i Danmark med respekt for de
forhold og forskelle, der er mellem Danmark og Færøerne. Regeringen vil i
den forbindelse arbejde for, at der igangsættes initiativer inden for kriminal-
forsorgen på Færøerne, og løbende prioritere, at lovgivningen på danske an-
svarsområder opdateres.
Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder regler om, at personer, der er
idømt fængselsstraf i indtil 6 måneder, efter omstændighederne kan med-
deles tilladelse til, at straffen udstås på bopælen med elektronisk fodlænke
under intensiv overvågning og kontrol fra kriminalforsorgen.
Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder desuden regler om udgang i
form af udslusning, hvorefter kriminalforsorgen kan bestemme, at indsatte,
der er idømt en tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder, i den sidste
del af en længevarende afsoning, kan udstationeres til egen bopæl med elek-
tronisk fodlænke under intensiv overvågning og kontrol eller til udslus-
ningsfængsel.
Tilsvarende ordninger findes ikke i lovgivningen for Færøerne.
Det er vurderingen, at indførelse af sådanne ordninger på Færøerne vil give
kriminalforsorgen mere fleksible rammer for tilrettelæggelsen af afsoningen
og dermed understøtte kriminalforsorgens muligheder for at varetage opga-
ven med fuldbyrdelse af straf på Færøerne, ligesom det vil kunne frigøre
afsoningspladser og lette kapacitetspresset hos kriminalforsorgens på Færø-
erne. Desuden kan udslusningsordningen bidrage til, at færinger, som afso-
ner længerevarende straffe i Danmark, på et tidligere tidspunkt i afsoningen
vil kunne blive overført til afsoning på Færøerne.
På denne baggrund og efter ønske fra Færøernes landsstyre har Justitsmini-
steriet udarbejdet dette lovforslag, som skal indføre en fodlænke- og udslus-
ningsordning på Færøerne, som svarer til ordningen i Danmark med de æn-
dringer, som de færøske forhold tilsiger.
2. Etablering af fodlænkeordning på Færøerne
8
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
2.1. Gældende ret
Reglerne om fuldbyrdelse af fængselsstraf, bødestraffe, betingede domme,
samfundstjeneste og forvaring på Færøerne findes i lov nr. xx af xx for
Færøerne om fuldbyrdelse af straf mv. (straffuldbyrdelsesloven)
Lovens afsnit II indeholder bestemmelser, der særligt tager sigte på fuldbyr-
delse af fængselsstraffe.
Efter lovens § 8, stk. 1, skal fuldbyrdelsen af fængselsstraf iværksættes sna-
rest muligt. For dømte, der er på fri fod efter dommen, iværksættes fuldbyr-
delsen ved den dømtes modtagelse i en institution under kriminalforsorgen,
mens fuldbyrdelsen for dømte, der er varetægtsfængslet efter dommen eller
allerede udstår fængselsstraf, iværksættes ved kriminalforsorgens meddel-
else herom til den dømte, jf. lovens § 8, stk. 2 og 3.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 1, fuldbyrdes fængselsstraf som alt-
overvejende hovedregel i fængsel eller arresthus. Fængselsstraf kan dog i
særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner
mv. uden for kriminalforsorgen, f.eks. hvis den dømte er under 18 år, eller
den dømte har behov for særlig behandling eller pleje mv., jf. lovens § 78.
Fængselsstraffe på op til 1 år og 6 måneder fuldbyrdes som udgangspunkt i
arresthus på Færøerne, jf. § 21, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven. Fængsels-
straffe på op til 1 og 6 måneder kan dog fuldbyrdes i fængsel eller arresthus
i Danmark, herunder bl.a. hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge
overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen eller som led
i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme.
Fængselsstraffe på over 1 år og 6 måneder fuldbyrdes i fængsel eller arrest-
hus i Danmark, medmindre den dømte ønsker at udstå straffen på Færøerne,
og særlige personlige forhold afgørende taler herfor, jf. lovens § 22.
Straffuldbyrdelsesloven indeholder ikke regler, der gør det muligt at afsone
en fængselsstraf på Færøerne med elektronisk fodlænke på bopælen.
Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder i lovens kapitel 13 a regler om,
at personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 6 måneder, efter omstændig-
hederne kan meddeles tilladelse til, at straffen udstås på bopælen med elek-
tronisk fodlænke under intensiv overvågning og kontrol fra kriminalforsor-
gen. Ordningen blev indført i Danmark ved lov nr. 367 af 24. maj 2005 om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og er siden blevet udvidet flere
9
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
gange bl.a. med henblik på at frigøre fængselspladser og lette kapacitets-
presset på kriminalforsorgens institutioner i Danmark. Der henvises bl.a. til
Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 184, som fremsat, og Folketingsti-
dende 2012-2013, tillæg A, L 133, som fremsat, side 11 ff.
I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget til straffuldbyrdelsesloven
for Færøerne, jf. Folketingstidende 2022-23, tillæg A, L 29, som fremsat,
blev det besluttet ikke at medtage en fodlænkeordning svarende til den, der
gælder i Danmark.
Det fremgår af pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at
indførelse af fodlænkeordningen på Færøerne bl.a. vil forudsætte, at det er
muligt at etablere og vedligeholde den nødvendige tekniske infrastruktur til
ordningens drift samt de tilsynsforanstaltninger, som ordningen vil kræve.
Endvidere fremgår det, at disse spørgsmål skulle afklares ved en forunder-
søgelse, som kriminalforsorgen havde igangsat i begyndelsen af 2021 med
henblik på at afklare om, og i givet fald i hvilket omfang ordningen vil kunne
indføres på Færøerne.
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1. Indledning
Kriminalforsorgen har på baggrund af undersøgelser og analyser foretaget i
2021 og 2022 vurderet, at der ikke er noget til hinder for at indføre en fod-
lænkeordning på Færøerne svarende til den ordning, der gælder i Danmark.
Det er vurderingen, at ordningen vil kunne frigøre afsoningspladser og lette
kapacitetspresset på kriminalforsorgens institutioner på Færøerne.
På baggrund heraf er det Justitsministeriets vurdering, at der bør indføres en
fodlænkeordning på Færøerne svarende til den ordning, der gælder i Dan-
mark, med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det bemærkes, at nogle af de lovændringer, der er gennemført i den danske
fodlænkeordning siden dens ikrafttræden, har en nær sammenhæng med
samtidige ændringer i anden dansk lovgivning, herunder navnlig den danske
straffelov, som er overtaget af de færøske myndigheder. Ligesom med for-
slag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf mv., er de pågældende
bestemmelser i den danske straffuldbyrdelseslov ikke foreslået medtaget i
nærværende lovforslag, i det omfang tilsvarende ændringer ikke er gennem-
ført i lagtingslovgivning, herunder straffeloven som gældende for Færøerne.
10
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
Det gælder § 78 a, stk. 2, i den danske straffuldbyrdelseslov, hvorefter tilla-
delse fuldbyrdelse af straf med elektronisk fodlænke efter § 78 a, stk. 1, ikke
kan meddeles personer, der er idømt en fængselsstraf i indtil 14 dage for
overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, medmindre
straffen tillige er idømt for overtrædelser af anden lovgivning og den eller
de skete overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ikke
har været af væsentlig betydning for straffens længde. Denne ændring blev
indført ved lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven, retsplej-
eloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Dette gælder desuden § 78 a, stk. 3, 3. pkt. i den danske straffuldbyrdelses-
lov, hvorefter en ansøgning om fuldbyrdelse af straf på bopælen med elek-
tronisk fodlænke ikke kan tillægges opsættende virkning, hvis politidirektø-
ren har underrettet kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyg-
gende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder straffuldbyr-
delsen uden af afvente behandlingen af ansøgningen. Derudover gælder det
den del af § 78 b, stk. 3, i den danske straffuldbyrdelseslov, der vedrører
betingelser for tilladelse til ansøgning om fuldbyrdelse af straf på bopælen
med elektronisk fodlænke, der lyder: ”herunder
hvis der er grund til at an-
tage, at den dømte ikke vil overholde de vilkår, som gælder for fuldbyrdelse
af straf på bopælen”.
Begge disse ændringer blev indført ved lov nr. 501 af
12. juni 2009 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov
om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltnings-
loven (styrket indsats mod bandekriminalitet mv.).
2.2.2. Ordningens anvendelsesområde
Det foreslås, at der i et nyt kapitel 13 a i straffuldbyrdelsesloven indføres
regler om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol (med elektronisk fodlænke).
Efter den foreslåede § 78 a, stk. 1, vil justitsministeren eller den, der bemyn-
diges dertil, efter ansøgning fra personer, der er idømt fængselsstraf i indtil
6 måneder, kunne meddele tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i de foreslåede §§ 78 b-78 f.
Adgang til afsoning med fodlænke vil ikke være betinget af, at den fængsels-
straf, som den dømtes ansøgning vedrører, er idømt ved én dom, når blot
den samlede fængselsstraf, som den pågældende skal afsone, ikke overstiger
6 måneder. Det vil endvidere være muligt at give tilladelse til, at en person,
der idømmes en såkaldt kombinationsdom, jf. straffelovens § 58, afsoner
den ubetingede del af straffen på bopælen med elektronisk fodlænke i det
omfang, den ubetingede del ikke overstiger 6 måneder.
11
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
Da fodlænkeordningen vedrører fuldbyrdelse af fængselsstraf, vil en bøde
vedtaget eller idømt før, samtidig med eller efter den dom, som ansøgningen
om afsoning på bopælen vedrører, ikke afskære den dømte fra at få tilladelse
til at afsone den idømte fængselsstraf i fodlænke. Tilladelse til afsoning på
bopælen vil ikke kunne meddeles personer på 15-17 år, der som et alternativ
til fængselsstraf er idømt en såkaldt ungdomssanktion efter straffelovens §
74 a. Heller ikke personer, som skal afsone forvandlingsstraf, jf. straffe-
lovens § 53, vil kunne meddeles tilladelse til afsoning i fodlænke.
Regler om den administrative behandling af ansøgninger om strafudståelse
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol foreslås nærmere regule-
ret i forskrifter udstedt af justitsministeren, jf. den foreslåede § 78 a, stk. 2,
1. pkt. De administrative forskrifter vil i vidt omfang skulle svare til de ad-
ministrative forskrifter, som er udstedt i medfør af §§ 11 og 12 om udsæt-
telse af straffuldbyrdelsen i straffuldbyrdelsesloven. Justitsministeren vil i
forbindelse hermed kunne bestemme, at der kun tillægges ansøgninger ind-
givet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning, således at straf-
fuldbyrdelsen udsættes, jf. § 78 a, stk. 2, 2. pkt. Det forudsættes i øvrigt med
lovforslaget, at kriminalforsorgsområdet i et vist omfang kan tillægge en for
sent indgivet ansøgning opsættende virkning, hvis fristoverskridelsen er
undskyldelig, og det skønnes hensigtsmæssigt, at den dømte i givet fald kan
afsone straffen i fodlænke frem for i en afsoningsinstitution.
Der vil i øvrigt være mulighed for i ganske særlige tilfælde at overføre en
person fra en afsoningsinstitution til fortsat afsoning med fodlænke. Det vil
gøre sig gældende i de tilfælde, hvor ganske særlige omstændigheder af
f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig karakter eller
særligt tungtvejende hensyn til den dømtes resocialisering taler for fodlæn-
keafsoning, og der i øvrigt ikke er andre hindringer for fodlænkeafsoning
end den manglende rettidige ansøgning. Det vil samtidig være en forudsæt-
ning, at det er undskyldeligt, at den dømte ikke har ansøgt rettidigt om tilla-
delse til fodlænkeafsoning. Ved spørgsmål om, hvorvidt der kan ske over-
førsel til fortsat afsoning med fodlænke, vil det efter omstændighederne
være relevant at overveje, om den indsatte bør meddeles tilladelse til stra-
fafbrydelse, mens spørgsmålet behandles.
2.2.3. Iværksættelsen af straffuldbyrdelse på bopælen
Kompetencen til at meddele tilladelser til strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol foreslås henlagt til kriminalforsorgen. Når
kriminalforsorgen i overensstemmelse med reglerne om iværksættelse af
12
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
fængselsstraf har modtaget meddelelse om, at en person skal udstå fængsels-
straf, sendes et brev til den pågældende, hvis denne opfylder betingelserne i
straffuldbyrdelsesloven § 78 a, stk. 1. I brevet orienteres den pågældende
om muligheden for at ansøge om tilladelse til at udstå straffen på bopælen,
betingelserne og vilkårene for, at der kan meddeles tilladelse til at udstå
straffen på bopælen, jf. de foreslåede §§ 78 a – 78 f, samt betingelserne for
at en ansøgning tillægges opsættende virkning. Sidstnævnte betingelser skal
fastsættes ved bekendtgørelse efter den foreslåede § 78 a, stk. 2 , jf. herved
pkt. 2.2.2. Efter konstatering af, at den dømte opfylder betingelserne efter
den foreslåede § 78 a, og den dømte har indgivet ansøgning om tilladelse til
at udstå straffen på bopælen, foretager kriminalforsorgen en undersøgelse
af den dømtes egnethed til at udstå straffen på bopælen, jf. den foreslåede §
78 b, stk. 4.
Når egnethedsundersøgelsen er foretaget, vil kriminalforsorgsområdet
træffe afgørelse om, hvorvidt tilladelse til strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol kan meddeles, herunder om der i tilladelsen
skal fastsættes vilkår i medfør af forslagets § 78 c, stk. 2, om, at den dømte
f.eks. skal underkaste sig en kontrolleret, struktureret alkoholistbehandling
eller undergive sig psykiatrisk behandling.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 4, iværksættes straffuldbyrdel-
sen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol på det tidspunkt, hvor
kriminalforsorgen giver meddelelse herom til den pågældende. Kriminal-
forsorgen vil herefter skulle foretage en beregning af straffetiden efter den
almindelige regel i § 14 i straffuldbyrdelsesloven.
I praksis vil straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol blive iværksat ved, at tilsynsmyndigheden på en forud fastsat dato
møder op på den dømtes bopæl og installerer modtageren i den dømtes hjem
samt monterer den sender på den dømtes ankel (den elektroniske fodlænke),
som den pågældende skal bære i fuldbyrdelsesperioden. Herefter vil afprøv-
ning af det elektroniske overvågningssystem finde sted. Efter afprøvning af
det elektroniske overvågningssystem meddeles den dømte, at fuldbyrdelsen
iværksættes.
2.2.4. Betingelser for afsoning med fodlænke
I den foreslåede § 78 b fastsættes, hvilke betingelser en person skal opfylde
for at kunne meddeles tilladelse til at afsone på bopælen med fodlænke.
Boligforhold
13
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
Det er efter forslaget en betingelse, at den dømtes boligforhold er af en sådan
beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen rent praktisk kan finde sted under inten-
siv overvågning og kontrol, jf. den foreslåede § 78 b, stk. 1, nr. 1. Bor den
dømte f.eks. på hotel, herberg, i campingvogn eller lignende boligforhold af
midlertidig karakter, vil denne betingelse som udgangspunkt ikke være op-
fyldt. Der må imidlertid i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurde-
ring af den dømtes boligforhold med henblik på at afklare, om straffuldbyr-
delsen kan finde sted under den fornødne intensive overvågning og kontrol.
Den modtager, der som led i den elektroniske overvågning og kontrol med
den dømte skal placeres i dennes hjem, skal tilsluttes strømforsyningen,
hvorfor det er et krav, at der i den dømtes bolig er indlagt strøm. Er dette
ikke tilfældet, må den dømte meddeles afslag på sin ansøgning.
Beskæftigelseskrav og -forhold
Fuldbyrdelse af straf på bopælen med elektronisk fodlænke mv. er efter for-
slaget endvidere betinget af, at den dømte har beskæftigelse i form af ar-
bejde, uddannelse eller lignende, og at dette foregår under sådanne forhold,
at straffuldbyrdelsen rent praktisk kan gennemføres under intensiv overvåg-
ning og kontrol, jf. den foreslåede § 78 b, stk. 1, nr. 2. Beskæftigelseskravet
er bl.a. begrundet i resocialiseringshensyn samt hensynet til, at den dømte
ikke i fuldbyrdelsesperioden isoleres på bopælen. Kravet indebærer, at den
dømtes arbejde, uddannelse eller lignende som udgangspunkt bør have et
tidsmæssigt omfang af minimum 20 timer og maksimalt 37 timer ugentligt.
Er den dømte arbejdsløs, vil den pågældende som udgangspunkt ikke kunne
meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke.
Kriminalforsorgen bør dog i sådanne tilfælde i relevant omfang formidle
kontakt til myndigheder, institutioner eller personer, der efter anden lovgiv-
ning kan være den dømte behjælpelig med at finde et arbejde eller lignende.
Efter den foreslåede § 78 b, stk. 2, vil personer, der er idømt fængselsstraf i
30 dage eller derunder, blive undtaget fra reglen i straffuldbyrdelseslovens
§ 78 b, stk. 1, nr. 2, om, at tilladelse til afsoning i fodlænke kun kan med-
deles, hvis den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse
eller lignende er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen
kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol. Der vil dog ikke
være noget til hinder for, at den dømte er i beskæftigelse under fodlænkeaf-
soning af en straf på 30 dages fængsel eller derunder.
14
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse, at der vil kunne dis-
penseres fra betingelsen i § 78 b, stk. 1, nr. 2, i særlige tilfælde, hvor den
dømtes beskæftigelsessituation taler for det. Der tænkes i den forbindelse
særligt på pensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere mv., som
varigt er uden for arbejdsmarkedet. Der tænkes endvidere på eksempelvis
langtidssygemeldte, hvis sygemeldingen forventes at række ud over afso-
ningen.
Herudover vil dispensationsadgangen kunne anvendes i tilfælde, hvor den
dømte under afsoningen i fodlænke ufrivilligt bliver arbejdsløs (uforskyldt
ledighed), og det ikke er muligt at skaffe nogen form for alternativ beskæf-
tigelse. Endelig vil der kunne dispenseres fra beskæftigelseskravet, herunder
navnlig kravet 20-37 timers ugentlig beskæftigelse, i tilfælde, hvor den
dømte skal afsone op til og med 6 ugers fængselsstraf, og man ved at lægge
afsoningen i en ferieperiode, under afspadsering, under orlov eller lignende
kan forhindre, at den dømte mister sin beskæftigelse på grund af afsoningen.
Hensyn til andre myndige personer på bopælen
Det er efter forslaget endvidere en betingelse, at personer, der har samme
bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straf-
fuldbyrdelsen kan finde sted på den fælles bopæl, jf. den foreslåede § 78 b,
stk. 1, nr. 3. Samtykke fra f.eks. den dømtes ægtefælle, samlever, hjemme-
boende børn over 18 år m.fl., der er direkte berørt af den dømtes strafud-
ståelse på bopælen, vil således skulle indhentes. Dette skyldes bl.a., at der i
boligen skal installeres elektronisk overvågningsudstyr, ligesom den over-
vågning og kontrol, der vil finde sted i fuldbyrdelsesperioden, består i uan-
meldte kontrolbesøg på bopælen. Disse fuldbyrdelsesforanstaltninger nød-
vendiggør, at kriminalforsorgen har adgang til den dømtes bopæl.
2.2.5. Egnethedsundersøgelse af den dømte
Efter den foreslåede § 78 b, stk. 3, vil en tilladelse til afsoning af fængsels-
straf på bopælen med elektronisk fodlænke kunne nægtes, hvis fuldbyrdel-
sesformen efter en konkret vurdering af den dømtes forhold i det enkelte
tilfælde ikke findes hensigtsmæssig.
Om tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv.
skal nægtes meddelt efter denne bestemmelse vil bero på en konkret vurde-
ring af den dømtes forhold i hvert enkelt tilfælde samt mulighederne for
gennemførelse af den intensive overvågning og kontrol med den dømte.
15
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
Det forudsættes, at tilladelse f.eks. nægtes meddelt, hvis der konkret er
grund til at antage, at den dømte ikke vil overholde de vilkår, der gælder for
fuldbyrdelse på bopælen, jf. nedenfor under pkt. 2.2.6, herunder fordi dette
tidligere er sket, eller hvis den dømte adskillige gange tidligere har udstået
straf på bopælen med elektronisk fodlænke
.
Eventuelle forstraffe vil ligele-
des skulle tillægges vægt ved vurderingen af, om den dømte må antages at
overholde vilkårene, ligesom oplysninger om verserende sager også vil
kunne tillægges betydning ved vurderingen af, om der skal meddeles tilla-
delse til afsoning i fodlænke. Verserende sager kan dog ikke automatisk af-
skære den dømte fra at afsone i fodlænke. Det bemærkes hertil, at hvis der
er meddelt tilladelse til fodlænkeafsoning, og den pågældende efterfølgende
får en ny dom, som indebærer, at den samlede straflængde overstiger 6 må-
neders fængsel, vil tilladelsen således som udgangspunkt blive tilbagekaldt.
Tilladelse bør herudover nægtes meddelt, hvis den dømte f.eks. på grund af
et massivt alkoholmisbrug eller misbrug af euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, må antages at være
ude af stand til at overholde de vilkår, der gælder for denne afsoningsform.
Endvidere bør tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes meddelt i til-
fælde, hvor den dømte forud for dommen direkte har erklæret sig uvillig til
at udføre samfundstjeneste eller underkaste sig en struktureret, kontrolleret
behandling mod misbrug af alkohol, og dette må antages at have haft betyd-
ning for sanktionsvalget. Baggrunden herfor er, at det ikke skal være muligt
at spekulere i at blive idømt en ubetinget dom frem for en betinget dom med
vilkår i forventning om, at den ubetingede dom vil kunne afsones med fod-
lænke.
Tilladelse til afsoning af fængselsstraf på bopælen med elektronisk fod-
lænke vil endvidere kunne nægtes i helt enkeltstående konkrete tilfælde,
hvis særegne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette. Det
vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pådømte kriminalitet er af en sådan
karakter, at afsoning af dommen i fodlænke vil være uforeneligt med hen-
synet til retshåndhævelsen, selvom den idømte straf ikke overstiger 6 måne-
der. Der vil være tale om en yderst snæver mulighed for afvisning, som ikke
tænkes anvendt, medmindre der er tale om, at særegne retshåndhævelses-
hensyn kræver, at straffen ikke afsones i fodlænke.
Til brug for afgørelsen af, om den dømte opfylder betingelserne i de fore-
slåede § 78 b, stk. 1, nr. 1-3, vil kriminalforsorgen skulle foretage en nær-
mere undersøgelse af den dømtes forhold, herunder vedkommendes bolig-
16
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
forhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand, jf. den fo-
reslåede § 78 b, stk. 4. Opfylder den dømte ikke samtlige de betingelser, der
er nævnt i de foreslåede § 78 b, stk. 1, nr. 1-3, vil den pågældende skulle
modtage afslag på sin ansøgning.
Ud over at afdække, om den dømte opfylder de betingelser, der gælder for
meddelelse af tilladelse til strafudståelse på bopælen, har egnethedsunder-
søgelsen til formål at afdække, om den dømte har et behandlingskrævende
alkoholmisbrug eller andet misbrug, f.eks. misbrug af euforiserende stoffer
eller lignende. Hvis kriminalforsorgen finder det fornødent, vil denne i for-
bindelse med undersøgelsens foretagelse kunne bestemme, at den dømte
skal aflægge udåndingsprøver og urinprøver. Om der er grundlag for at
træffe bestemmelse om aflæggelse af udåndingsprøver og urinprøver i for-
bindelse med egnethedsundersøgelsens foretagelse må bero på en konkret
vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Det følger af den foreslåede § 78 b, stk. 5, at den dømtes nægtelse af at
deltage i den i § 78 b, stk. 4, nævnte undersøgelse vil medføre, at den på-
gældende meddeles afslag på sin ansøgning om tilladelse til at udstå den
idømte fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke mv. Dette vil
ikke kun gælde i tilfælde, hvor den dømte inden undersøgelsens iværksæt-
telse tilkendegiver, at den pågældende ikke ønsker at medvirke ved under-
søgelsens foretagelse, eller hvor den dømte udebliver herfra, men ligeledes
i tilfælde, hvor den dømte ikke samarbejder ved undersøgelsens foretagelse.
Ud over at opfylde betingelserne nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 78
b er det en forudsætning for at kunne afsone på bopælen med elektronisk
fodlænke mv., at der er ledig kapacitet til fuldbyrdelsens iværksættelse. En
person har således ikke, uanset at den pågældende opfylder betingelserne i
§ 78 b, et retskrav på at kunne udstå den idømte fængselsstraf på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol, hvis der ikke er ledig kapacitet i ord-
ningen. Det betyder bl.a., at i tilfælde, hvor straffen er tæt på at bortfalde
pga. ventetidsbenådning, vil den pågældende ikke kunne kræve, at fuldbyr-
delsen sker på bopælen med elektronisk fodlænke mv. Overstiger antallet af
dømte, der opfylder betingelserne for strafudståelse på bopælen med elek-
tronisk fodlænke mv., den ledige kapacitet i ordningen, vil det afgørende
kriterium være datoen for ansøgningens indgivelse.
2.2.6. Vilkår under afsoning med fodlænke
Straffuldbyrdelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv. er et alternativ
til straffuldbyrdelse i fængsel. Afsoningsformen bør derfor efter Justitsmi-
17
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
nisteriets opfattelse indrettes på en sådan måde, at den dømtes bevægelses-
frihed mv. i fuldbyrdelsesperioden stort set indskrænkes i samme omfang
som ved strafafsoning i fængsel. Bl.a. med henblik herpå foreslås en række
vilkår for straffuldbyrdelse på bopælen.
Efter den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 1, er det et vilkår, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden ikke begår strafbart forhold. Dette vilkår svarer til,
hvad der f.eks. gælder for dømte, der prøveløslades, jf. straffuldbyrdelses-
lovens § 79 b, stk. 1, dømte, der meddeles tilladelse til udsættelse af straf-
fuldbyrdelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 13, stk. 1, og dømte, der med-
deles tilladelse til midlertidigt, eller for hele eller resten af straffetiden an-
bringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, jf. straffuld-
byrdelseslovens § 78, stk. 3.
Efter forslaget er det endvidere et vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperio-
den kun forlader sin bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tids-
rum, jf. den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 2. Tilsynsmyndigheden vil inden
fuldbyrdelsens iværksættelse i samarbejde med den dømte udarbejde et ak-
tivitetsskema for den dømte. Af skemaet vil det bl.a. fremgå, inden for
hvilke tidsrum den dømte har pligt til at opholde sig på bopælen, inden for
hvilke tidsrum den dømte skal befinde sig på sit arbejde, uddannelsesinsti-
tution eller lignende, samt inden for hvilke tidsrum den dømte skal deltage
i programvirksomhed, behandling, kontrolbesøg hos tilsynsmyndigheden
mv.
I den dømtes aktivitetsskema vil det endvidere blive fastsat, inden for hvilke
tidsrum den dømte kan forlade sin bopæl med henblik på foretagelse af per-
sonlige indkøb, tøjvask mv. (2-4 timer ugentlig), ligesom det i aktivitetsske-
maet vil blive fastsat, at den dømte på dage, hvor den pågældende ikke har
aktiviteter uden for sin bopæl (f.eks. i weekender og på helligdage), har til-
ladelse til 2 timers dagligt ophold uden for boligen i den første måned af
afsoningen, 3 timers dagligt ophold uden for boligen i den 2. måned, 6 ti-
mers dagligt ophold uden for boligen i den 3. og 4. måned og 8 timers dagligt
ophold uden for boligen i den 5. og 6. måned.
Der vil endvidere være mulighed for at opholde sig uden for bopælen i nær-
mere afgrænsede tidsrum på dage, hvor den pågældende ikke i øvrigt har
aktiviteter uden for sin bopæl. Der vil i den forbindelse kunne meddeles
tilladelse til, at den dømte i op til to dage hver anden uge kan få adgang til
at opholde sig uden for bopælen i en række sammenhængende timer, således
18
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
at den pågældende f.eks. kan tilbringe en hel dag i en weekend uden for
bopælen eller i øvrigt fejre juleaften eller andre højtider uden for eget hjem.
Dagligt ophold uden for boligen på aktivitetsfrie dage vil – efter tilladelse –
i givet fald kunne finde sted i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00 og højst
i 2 dage om ugen. Hvis den dømte har mere end 2 aktivitetsfrie dage om
ugen, kan timerne dog fordeles på mere end 2 dage, men således at det sam-
lede antal timer, hvor den dømte har tilladelse til ophold uden for boligen,
forbliver uændret. Tilladelsen vil ikke kunne lægges sammen med den tilla-
delse, der gives til at foretage personlige indkøb, tøjvask mv., jf. ovenfor.
Der vil endvidere efter den foreslåede ordning kunne gives tilladelse til
yderligere 4 timers ugentligt ophold uden for bopælen med et resocialise-
rende formål, som i givet fald ville skulle fremgå af aktivitetsskemaet. Der
bør som udgangspunkt være tale om aktiviteter, som den dømte i forvejen
deltog i forud for afsoningen. Som eksempler kan nævnes deltagelse i reli-
giøse handlinger (gudstjenester, fredagsbøn mv.), visse aktiviteter med egne
børn (som f.eks. at deltage i skole-hjem-samtaler, følge børnene til bibliotek,
sportsaktiviteter, børnefødselsdage mv.) samt fortsat deltagelse i sports- el-
ler fritidsaktiviteter eller lignende med et resocialiserende formål. Herud-
over vil der være mulighed for at give tilladelse til at tilbringe minimum to
timer uden for bopælen på samtlige aktivitetsfrie dage.
I fuldbyrdelsesperioden vil tilsynsmyndigheden desuden kunne meddele
den dømte tilladelse til, at vedkommende forlader sin bopæl af dels huma-
nitære grunde (f.eks. med henblik på at besøge en nærtstående person, som
er alvorligt syg, eller deltagelse i en nærtstående persons begravelse) og dels
i tilfælde, hvor den dømtes tilstedeværelse er påkrævet, f.eks. med henblik
på at møde i retten som vidne. For dømte, som afsoner en fængselsstraf på
30 dage eller derover vil der i øvrigt være mulighed for at for opnå tilladelse
til at forlade sin bopæl i fuldbyrdelsesperioden med henblik på at deltage i
andre store og væsentlige familiebegivenheder, som f.eks. en nærtstående
persons 50-års fødselsdag, bryllup eller konfirmation. En tilsvarende mulig-
hed for tilladelse til udgang til at besøge nærtstående personer ved vigtige
familiebegivenheder eksisterer for indsatte i fængsler og arresthuse, der af-
soner en fængselsstraf på 30 dage eller derover.
Efter forslaget er det et vilkår, at den dømte kun forlader sin bopæl for at
deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt, jf. den foreslå-
ede § 78 c, stk. 1, nr. 3. Som anført ovenfor vil det af den dømtes aktivitets-
19
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
skema bl.a. fremgå, hvornår den dømte har tilladelse til at forlade bopælen
og med hvilket formål.
Det er efter forslaget yderligere et vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperi-
oden ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er
forbudt efter den almindelige lovgivning, herunder f.eks. dopingmidler, jf.
den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 4.
Efter den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 5, er det herudover et vilkår, at den
dømte ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lig-
nende i fuldbyrdelsesperioden.
Det er tillige et vilkår, at den dømte efterkommer eventuelle pålæg fra kri-
minalforsorgsområdet om deltagelse i et program, der skønnes egnet til at
forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri til-
værelse, jf. den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 6. Hvilken programvirksomhed,
den dømte skal pålægges at deltage i, vil blive afgjort af tilsynsmyndigheden
efter en konkret vurdering af den dømtes behov for bistand, støtte og vejled-
ning. Der kan være tale om deltagelse i et egentligt kursusprogram, hvor
elementer som f.eks. holdninger til kriminalitet, kommunikation, evne til
problemløsning og forebyggelse af tilbagefald til kriminalitet mv. indgår.
Programvirksomheden vil også kunne bestå i f.eks. deltagelse i en særlig
foredragsrække eller lignende. Programvirksomhedens tidsmæssige omfang
vil ligeledes afhænge af en konkret vurdering af den dømtes behov. Der vil
dog som udgangspunkt være tale om 8 timers programundervisning pr. af-
soning. Tilsynsmyndigheden kan også undlade at pålægge et sådant vilkår,
hvis det efter tilsynsmyndighedens skøn må antages, at den dømte ikke vil
have udbytte af at deltage i et program. Det bemærkes i den forbindelse, at
der fortsat vil kunne fastsættes andre vilkår, som findes hensigtsmæssige,
f.eks. vilkår om at den dømte undergiver sig misbrugsbehandling i afso-
ningsperioden.
Efter den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 7, er det ydermere et vilkår, at den
dømte i fuldbyrdelsesperioden undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol, herunder elektronisk kontrol mv., samt overholder de forskrifter,
som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet med den
dømte. Tilsynet med den dømte i fuldbyrdelsesperioden vil blive gennem-
ført af kriminalforsorgen, jf. den foreslåede § 78 d, stk. 1. Tilsynsarbejdet
har generelt to funktioner, dels at støtte og vejlede den dømte med henblik
på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri
tilværelse, dels at udøve kontrol med at den dømte overholder de vilkår, som
20
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
gælder for straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kon-
trol.
Kontrollen med den dømtes overholdelse af vilkåret om at opholde sig på
bopælen i de tidsrum, hvor den pågældende har pligt hertil, vil foregå døgnet
rundt og bl.a. finde sted elektronisk. Teknikken med den elektroniske over-
vågning vil komme til at bestå af tre enheder: En batteridrevet sender, som
den dømte skal bære i hele fuldbyrdelsesperioden (elektronisk fodlænke),
en modtager med indbygget modem, der tilsluttes elforsyningen i den døm-
tes bolig, samt et centralt elektronisk overvågningssystem placeret i en
døgnbemandet overvågningscentral hos kriminalforsorgen. Det er ikke en
forudsætning, at den dømte har fastnettelefon.
Senderen monteres om den dømtes ankel i forbindelse med fuldbyrdelsens
iværksættelse. Senderen vil kontinuerligt afgive kodede signaler, som kan
opfanges af den modtager, der forud for fuldbyrdelsens iværksættelse er ble-
vet installeret på den dømtes bopæl. I modtageren vil den dømtes aktivitets-
skema, som tilsynsmyndigheden forud for fuldbyrdelsens iværksættelse har
udarbejdet i samarbejde med den dømte, være indkodet. Er den dømte ikke
i de tidsrum, hvor den pågældende har pligt til at opholde sig på sin bopæl,
inden for modtagerens rækkevidde, dvs. inden for en afstand af typisk 25-
40 meter fra modtageren, vil der straks gå en alarm til centralcomputeren.
Tilsvarende vil der gå en alarm til centralcomputeren, hvis den dømte for-
søger at fjerne eller manipulere med enten senderen eller modtageren. I cen-
tralcomputeren registreres samtlige indgående alarmer fra modtagerne pla-
ceret i de dømtes hjem. Overvågningscentralens medarbejdere vil ved mod-
tagelse af en alarm underrette den kriminalforsorgsafdeling, der fører tilsyn
med den dømte, således at tilsynsmyndigheden kan tage kontakt til den
dømte med henblik på indgriben over for eventuelle vilkårsovertrædelser.
Tilsynet med den dømte i fuldbyrdelsesperioden vil ikke blot bestå i elek-
tronisk overvågning, men ligeledes i bl.a. uanmeldte kontrolbesøg på bopæ-
len og kontrolopkald pr. telefon. Uanmeldte kontrolbesøg på bopælen har
flere formål. Dels vil tilsynsmyndigheden være i tæt kontakt med den dømte
med henblik på at yde den pågældende støtte og vejledning i fuldbyrdelses-
perioden, dels vil tilsynsmyndigheden løbende kontrollere, at det elektroni-
ske overvågningssystem fungerer, som det skal, og dels vil tilsynsmyndig-
heden kontrollere, at den dømte overholder vilkårene for fuldbyrdelsen. Der
vil således under uanmeldte kontrolbesøg kunne foretages udåndingsprøver
på den dømte, ligesom den dømte vil kunne pålægges at aflægge urinprøver
21
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
til kontrol af, at den dømte ikke indtager alkohol eller bruger euforiserende
stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning.
Hyppigheden af uanmeldte kontrolbesøg afgøres af tilsynsmyndigheden ef-
ter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det forudsættes imidlertid,
at der foretages 1-3 ugentlige uanmeldte kontrolbesøg på den dømtes bopæl
eller flere, hvis forholdene tilsiger det. I uger, hvor det færøske vejrlig eller
fremkommeligheden på Færøerne vanskeliggør foretagelsen af kontrolbe-
søg, kan dette antal dog fraviges.
Kontrolbesøg vil ligeledes kunne finde sted på den dømtes arbejdsplads, ud-
dannelsesinstitution eller lignende. Arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitu-
tionen vil som altovervejende hovedregel, inden fuldbyrdelsen iværksættes,
blive gjort bekendt med den dømtes beskæftigelsesforpligtelse i fuldbyrdel-
sesperioden. Der vil på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen blive
udpeget en kontaktperson, som kan underrette tilsynsmyndigheden, hvis den
dømte helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignende.
Underretning af arbejdsgiveren vil dog efter omstændighederne kunne und-
lades, hvis den fornødne overvågning og kontrol med, at den dømte over-
holder sin beskæftigelsesforpligtelse, i øvrigt kan finde sted på fuldt betryg-
gende vis uden underretning af arbejdsgiveren.
Efter den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 8, er det desuden et vilkår, at den
dømte holder tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for
straffuldbyrdelsen på bopælen samt møder hos tilsynsmyndigheden efter
dennes nærmere bestemmelse. Ligesom det er tilfældet med antallet af uan-
meldte besøg, udtagelse af udåndingsprøver og urinprøver mv., overlades
det til tilsynsmyndigheden at bestemme konkret i hvert enkelt tilfælde, hvor
ofte den dømte skal møde op hos tilsynsmyndigheden.
Det følger af den foreslåede § 78 c, stk. 2, at der endvidere vil kunne fast-
sættes andre vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den
dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster sig struktureret, kontrolleret al-
koholistbehandling. Der vil som hovedregel skulle fastsættes vilkår om
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling, hvis det i forbindelse med
egnethedsundersøgelsen af den dømte er blevet afdækket, at den dømte har
et behandlingskrævende alkoholmisbrug. Kriminalforsorgen vil herudover
f.eks. kunne fastsætte vilkår om, at en dømt, der har psykiske problemer,
underkaster sig behandling. Fastsættelse af et vilkår om behandling vil af-
hænge af, at der på det pågældende tidspunkt er relevante tilbud tilgænge-
lige. Er den idømte straf så kort, at det ikke har noget formål at fastsætte de
22
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
nævnte vilkår, vil det kunne undlades. Tilladelse til strafudståelse på bopæ-
len bør imidlertid nægtes meddelt, hvis den dømte f.eks. på grund af et mas-
sivt alkoholmisbrug eller misbrug af euforiserende stoffer eller andre stof-
fer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, vurderes at være ude af
stand til at overholde de vilkår, der gælder for denne afsoningsform.
Det følger af den foreslåede § 78 d, stk. 1, at kriminalforsorgen under fuld-
byrdelsen vil skulle føre tilsyn med den dømte, herunder med overholdelsen
af de i § 78 c nævnte vilkår for tilladelsen. Inden fuldbyrdelsen iværksættes,
vil kriminalforsorgsområdet skulle vejlede den dømte om de rettigheder og
pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, her-
under om virkninger af vilkårsovertrædelser.
Det følger endvidere af den foreslåede § 78 d, stk. 2, at justitsministeren
fastsætter regler om tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets iværk-
sættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foreta-
gelse af udåndingsprøver og urinprøver mv. Der vil i forbindelse med fast-
sættelsen af reglerne skulle tages højde for de færøske forhold. Der vil bl.a.
kunne fastsættes regler om, at et ugentligt minimumskrav af uanmeldte til-
syns- og kontrolbesøg hos dømte, som i Danmark f.eks. er fastsat til mini-
mum 1-3 ugentlige uanmeldte tilsyns- og kontrolbesøg, vil kunne fraviges i
særlige tilfælde, hvor det færøske vejrlig eller fremkommeligheden på
Færøerne nødvendiggør det. Der vil også kunne fastsættes lempeligere krav
til, hvor hurtigt kriminalforsorgen skal kunne reagere i tilfælde af alarmer
fra overvågningssystemet. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at
de ordinære tilsyns- og kontrolbesøg kan erstattes af telefon- eller vi-
deoopkald i de særlige tilfælde, hvor vejrlig, fremkommelighed eller lig-
nende gør det umuligt at foretage kontrol- og tilsynsbesøg hos den dømte.
Henset til den begrænsede kapacitet på Færøerne, vil der også kunne fast-
sættes særlige regler for overførsel til fængsel eller arresthus i Danmark i de
tilfælde, hvor tilladelse til afsoning med fodlænke tilbagekaldes, og hvor det
ikke er muligt straks at overføre den dømte til fortsat afsoning i arresthus på
Færøerne.
2.2.7. Tilbagekaldelse af tilladelse
Det følger af den foreslåede § 78 e, stk. 1, at tilladelse til strafudståelse på
bopælen med fodlænke vil kunne tilbagekaldes i en række tilfælde.
En tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol vil for det første blive tilbagekaldt, hvis den dømte — enten inden
23
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne — anmoder tilsynsmyndig-
heden herom, jf. den foreslåede § 78 e, stk. 1, nr. 1.
En tilladelse kan efter den foreslåede § 78 e, stk. 1, nr. 2, endvidere tilbage-
kaldes, hvis den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået et
strafbart forhold. Tilbagekaldelse vil ikke alene kunne finde sted i tilfælde,
hvor det strafbare forhold er begået i tidsrummet mellem, at tilladelsen blev
givet og fuldbyrdelsen iværksættes, men ligeledes i tilfælde, hvor det straf-
bare forhold er begået forud for tilladelsen, herunder i tilfælde, hvor det
strafbare forhold er begået forud for den dom, som tilladelsen til strafud-
ståelse på bopælen med elektronisk fodlænke vedrører.
Bestemmelsen gælder, selv om den pågældende endnu ikke er dømt for det
strafbare forhold. Om tilbagekaldelse bør finde sted, vil afhænge af en kon-
kret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Er den begåede lovovertrædelse af ba-
gatelagtig karakter — f.eks. en bøde for kørsel på cykel uden lys eller lig-
nende — bør tilbagekaldelse ikke finde sted. Tilbagekaldelse bør ikke ske i
tilfælde, hvor straffen for den konkrete lovovertrædelse ikke overstiger eller
vil overstige bøde. Der bør heller ikke ske tilbagekaldelse, hvis der er tale
om en overtrædelse, hvor den pågældende idømmes eller må antages at ville
blive idømt en fængselsstraf, der — sammenlagt med den fængselsstraf,
som den allerede meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen vedrører
— ikke overstiger 6 måneder.
En tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv. kan
endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens
iværksættelse eller under denne frihedsberøves af anden grund end til ud-
ståelse af den fængselsstraf, som den meddelte tilladelse vedrører, jf. den
foreslåede § 78 e, stk. 1, nr. 3.
En tilladelse kan desuden tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for
straffuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke længere opfylder
de i den foreslåede § 78 b, stk. 1, nr. 1-3, nævnte betingelser for straffuld-
byrdelse på bopælen, jf. den foreslåede § 78 e, stk. 1, nr. 4. Også her vil det
afhænge af et konkret skøn, om den skete ændring i den pågældendes for-
hold medfører, at det ikke længere er muligt at fortsætte straffuldbyrdelsen
på bopælen med elektronisk fodlænke mv.
F.eks. kan tilladelsen tilbagekaldes, hvis den pågældendes boligforhold ikke
længere af en sådan beskaffenhed, at fuldbyrdelse på bopælen kan finde sted
under intensiv overvågning og kontrol, hvis en person, der har samme bopæl
24
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
som den dømte, og som er over 18 år, tilbagekalder sit samtykke til straf-
fuldbyrdelse på den fælles bopæl, eller hvis den dømte ikke længere har
beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse eller lignende.
Tilbagekaldelse vil ikke være nødvendig i tilfælde, hvor den dømte indlæg-
ges på hospital eller lignende. Den dømte vil i et sådant tilfælde kunne fort-
sætte fuldbyrdelsen under indlæggelsen, uanset at det ikke i indlæggelses-
perioden er muligt at overvåge den pågældende elektronisk. Dette svarer til,
hvad der i øvrigt gælder for udståelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens
institutioner, hvor der heller ikke sker afbrydelse i straffuldbyrdelsen, hvis
den dømte indlægges på hospital.
Efter forslaget kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektro-
nisk fodlænke herudover tilbagekaldes, hvis den dømte overtræder de i § 78
c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår, jf. den foreslåede § 78 e, stk. 2, 1. pkt. Det
samme gælder, hvis den dømte overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78
c, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke
kan gennemføres på grund af dennes adfærd, jf. den foreslåede § 78 e, stk.
2, 2. pkt. Det afhænger af et konkret skøn, om der er sket en vilkårsovertræ-
delse, der skal medføre tilbagekaldelse, men det forudsættes, at tolerancen
over for vilkårsovertrædelser skal være meget lav. Tilladelsen til strafud-
ståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv. skal som altovervejende
hovedregel tilbagekaldes, hvis den dømte f.eks. ikke opholder sig på sin
bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum, eller hvis den
dømte udebliver helt eller delvist fra sit arbejde, uddannelse eller lignende.
Det gælder endvidere, hvis den dømte ikke møder op til den programvirk-
somhed eller det behandlingsprogram, som det er blevet pålagt den pågæl-
dende at deltage i, eller hvis den dømte ikke overholder vilkåret om ikke at
indtage alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter
den almindelige lovgivning. Er den dømtes overtrædelse af vilkårene en-
keltstående og helt bagatelagtig, eller foreligger der i øvrigt særlige omstæn-
digheder, kan tilbagekaldelse af den meddelte tilladelse til strafudståelse på
bopælen dog undlades.
Der kan desuden efter et konkret skøn anlægges en vis, forhøjet tolerance
over for vilkårsovertrædelser. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor det konsta-
teres, at den dømte har overtrådt afsoningsvilkårene ved at indtage en min-
dre mængde alkohol. I sådanne tilfælde bør det således være muligt at und-
lade at tilbagekalde tilladelsen til fodlænkeafsoningen, hvis afsoningsforlø-
bet i øvrigt vurderes som velfungerende, eller hvis tilbagekaldelsen konkret
må anses for et uproportionalt indgreb sammenholdt med vilkårsovertrædel-
25
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
sen. Det vil være en forudsætning, at hensynet til det resocialiserende eller
behandlingsmæssige arbejde med den dømte taler afgørende imod tilbage-
kaldelse.
Det indebærer, at tilbagekaldelse i sådanne tilfælde vil kunne undlades, også
selv om vilkårsovertrædelsen ikke er helt enkeltstående og bagatelagtig. I
stedet vil der som alternativ reaktion være mulighed for at indskærpe vilkå-
rene for fodlænkeafsoning og reglerne om tilbagekaldelse, ligesom der vil
være mulighed for at fastsætte yderligere vilkår for afsoningen i medfør af
den foreslåede§ 78 c, stk. 2.
Kompetencen til at tilbagekalde en tilladelse vil blive henlagt til kriminal-
forsorgsområdet. Det forudsættes, at kriminalforsorgsområdet kort tid efter
modtagelsen af en indberetning om f.eks. en vilkårsovertrædelse vil træffe
afgørelse om, hvorvidt den meddelte tilladelse skal tilbagekaldes. Inden der
træffes afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelse, vil den dømte efter de al-
mindelige forvaltningsretlige regler skulle have lejlighed til at udtale sig.
Det følger af den foreslåede § 78 e, stk. 3, at den dømte snarest muligt vil
skulle underrettes om tilladelsens tilbagekaldelse. Det forudsættes, at den
dømte underrettes om tilbagekaldelsen samme dag, som afgørelsen er truf-
fet.
Tilbagekaldes en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk
fodlænke mv., skal den dømte afsone resten af fængselsstraffen på normal
vis, dvs. i arresthus. I overensstemmelse hermed foreslås det i § 78 f, stk. 1,
at den dømte skal overføres til arresthus til afsoning af reststraffen, hvis en
tilladelse til udståelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse tilbagekaldes. Det forudsættes, at
der hurtigt gribes ind over for dømte, hvis tilladelse til strafudståelse på
bopælen tilbagekaldes som følge af, at den pågældende ikke længere opfyl-
der betingelserne for denne afsoningsform, eller at den dømte har overtrådt
de vilkår, som gælder for denne afsoningsform.
Tilbagekaldelse af tilladelse inden fuldbyrdelsen er iværksat
I tilfælde, hvor en afgørelse om tilbagekaldelse træffes inden straffuldbyr-
delsens iværksættelse, bør den dømte indsættes til afsoning i arresthus sna-
rest muligt efter den almindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 1.
Tilbagekaldelse af tilladelse efter fuldbyrdelsen er iværksat
26
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
I tilfælde, hvor straffuldbyrdelsen på bopælen med elektronisk fodlænke
mv. allerede er iværksat, bør overførsel til arresthus finde sted i umiddelbar
forbindelse med, at den dømte underrettes om afgørelsen. Der vil dog i for-
bindelse med overførsel til arresthus skulle tages højde for de færøske for-
hold.
Midlertidig overførsel ved forventet tilbagekaldelse af tilladelse
I nogle tilfælde vil det allerede på indberetningstidspunktet stå klart for til-
synsmyndigheden, at den meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol skal tilbagekaldes. Dette vil f.eks.
være tilfældet, hvis tilsynsmyndigheden under et kontrolbesøg kan konsta-
tere, at den dømte er påvirket af alkohol, euforiserende stoffer eller lignende,
eller f.eks. nægter at få foretaget en udåndingsprøve eller aflægge en urin-
prøve til kontrol af, at den pågældende ikke er påvirket af alkohol, euforise-
rende stoffer eller lignende. Det samme gælder, hvis den dømte ikke længere
har et sted at bo, eller hvis den dømte uden begrundelse kommer hjem længe
efter det tidspunkt, hvor den pågældende i henhold til sit aktivitetsskema
skulle have indfundet sig på bopælen.
Med henblik på at hindre, at den dømte i sådanne tilfælde kan fortsætte stra-
fudståelsen på bopælen, indtil afgørelse om tilbagekaldelse er truffet og
overførsel til arresthus kan finde sted, foreslås det i § 78 f, stk. 2, at tilsyns-
myndigheden skal kunne bestemme, at den dømte midlertidigt skal overfø-
res til arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles. Der vil
dog skulle tages højde for de færøske forhold, herunder til kapaciteten i ar-
resten på Færøerne, hvorfor en sådan midlertidig overførsel ikke nødven-
digvis vil kunne foranstaltes inden for samme tidsrum som i Danmark. Er
der derimod tale om en vilkårsovertrædelse, hvor det ikke er åbenbart, at
den meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen skal tilbagekaldes, bør
tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse om midlertidig overførsel til
fængsel eller arresthus efter § 78 f, stk. 2.
I tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har besluttet midlertidigt at overføre
den dømte til fængsel eller arresthus, og kriminalforsorgsområdet efterføl-
gende træffer afgørelse om, at den dømtes tilladelse til strafudståelse på
bopælen skal tilbagekaldes, fortsætter den dømte strafafsoningen i fængsel
eller arresthus, indtil hele straffen er udstået. Træffer kriminalforsorgsom-
rådet omvendt afgørelse om, at den dømtes tilladelse til strafudståelse på
bopælen ikke skal tilbagekaldes, kan den dømte straks genoptage strafud-
ståelsen på bopælen med elektronisk fodlænke.
2.2.8. Erstatning
27
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
Efter straffuldbyrdelseslovens § 106 har en indsat ret til erstatning efter reg-
lerne i retsplejelovens § 1049, hvis den indsatte uforskyldt har udstået
fængselsstraf i for lang tid, uforskyldt har været anbragt i forhørscelle, straf-
celle eller sikringscelle, eller uforskyldt har været udelukket fra fællesskab.
Der er tale om en obligatorisk erstatning på objektivt grundlag.
En dømt, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol,
vil uforskyldt kunne komme til at udstå frihedsstraf i for lang tid, f.eks. i
tilfælde hvor kriminalforsorgen har foretaget en fejlagtig straffetidsbereg-
ning. Det foreslås, at også dømte, der har udstået straf på bopælen med elek-
tronisk fodlænke, skal være berettiget til erstatning på objektivt grundlag i
tilfælde af, at den pågældende uforskyldt har udstået straf i for lang tid, jf.
herved den foreslåede § 106, stk. 3, (forslagets § 1, nr. 10).
Det bemærkes, at der efter straffuldbyrdelseslovens § 107 er mulighed for
at tillægge erstatning på objektivt grundlag i anledning af andre uforskyldte
indgreb under fuldbyrdelsen af straf mv. end de i § 106 nævnte. Denne be-
stemmelse vil ligeledes finde anvendelse på dømte, der udstår straf på bopæ-
len under intensiv overvågning og kontrol.
3. Etablering af udslusningsordning på Færøerne
3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3 i straffuldbyrdelsesloven at fuldbyrdelse af en straf skal
ske med fornøden hensyntagen såvel til straffens gennemførelse som til be-
hovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri
tilværelse.
En gradvis forøgelse af frihedsgraderne under straffuldbyrdelsen betragtes i
den forbindelse som et almindeligt led i resocialiseringen, idet den dømte
derved kan vænnes til en tilværelse i frihed uden for kriminalitet. Denne
gradvise forøgelse af frihedsgraderne omtales i det følgende som udslus-
ning.
Reglerne om indsattes ret til udgang findes i §§ 46 – 50 a i straffuldbyrdel-
sesloven. Af § 46 fremgår det, hvilke betingelser som skal være opfyldt, for
at der kan meddeles tilladelse til udgang. Det fremgår bl.a., at tilladelse til
udgang kan gives, når udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelses-
mæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre personlige hen-
syn, ligesom der skal lægges vægt på en række nærmere angivne kriterier,
som er oplistet i § 46, stk. 2. Af § 48 fremgår, hvilke vilkår der fastsættes
for udgangen. Det fremgår bl.a., at der skal fastsættes vilkår om, at den
28
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
dømte ikke begår nyt strafbart forhold, ligesom der kan fastsættes vilkår,
som findes formålstjenlige for at undgå misbrug, herunder vilkår om at over-
natte i arresthus, fængsel eller en af kriminalforsorgens pensioner. Der er
ikke i straffuldbyrdelsesloven givet mulighed for, at der som vilkår for ud-
gang, herunder i forbindelse frigang, kan stilles krav om, at pågældende un-
dergives intensiv overvågning og kontrol på bopælen som led i en udstatio-
nering.
Efter § 50 a kan justitsministen iværksætte forsøgsordninger med udgang i
form af frigang eller udstationering til en institution mv. på Færøerne uden
for kriminalforsorgen. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2022-23, tillæg A, L 29 som fremsat, side 79 ff., at for-
målet med bestemmelsen bl.a. er at imødekomme de udfordringer, der er
forbundet med den geografiske placering af Færøerne Arrest, hvor udgang i
form af frigang til uddannelse eller beskæftigelse vanskeligt kan gennemfø-
res. Endvidere er formålet at tage højde for, at de indsatte udstår straf i et
arresthus og dermed ikke har adgang til fjernundervisning fra arresthuset,
hvor de ikke har internetadgang, og at der ikke findes et udslusningsfængsel
på Færøerne.
3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.1. Udstationering til egen bopæl eller udslusningsplads
Med lovforslag L 893 af 21. juni 2022 om ændring af lov om fuldbyrdelse
af straf mv., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølg-
ning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder
leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet,
udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel mv.),
blev der indført en ny udslusningsmodel i Danmark, hvormed udstationering
skulle udgøre et normalt led i afsoningen af en fængselsstraf.
Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2021-
2022, tillæg A, L 180 som fremsat, side 98, at baggrunden for ordningen er,
at udstationering til egen bopæl med fodlænke eller til kriminalforsorgens
udslusningsfængsler skal bidrage til at lette overgangen til et liv uden for
murene. Kriminalforsorgen vurderer, at langt de fleste indsatte har gavn af
udslusning, samt at udstationering bidrager til at forebygge ny kriminalitet,
idet det f.eks. er muligt under faste rammer og løbende kontrol fra kriminal-
forsorgen at fastholde afsoneren i bl.a. arbejde og uddannelse og understøtte
kontakt til familie. Under udstationering vil kriminalforsorgen kunne rea-
gere, hvis afsoneren ikke møder i beskæftigelse eller forsømmer sin mis-
29
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
brugsbehandling, hvilket kan være afgørende for at undgå tilbagefald til ny
kriminalitet.
Kriminalforsorgen vurderer desuden, at udstationering til udslusningsplad-
ser eller til egen bopæl med fodlænke vil forbedre mulighederne for at fast-
holde og støtte dømte i at etablere positive sociale kontakter til f.eks. sport-
sforeninger og andre prosociale aktiviteter, der bidrager til at undgå ny kri-
minalitet. Herudover kan øget mulighed for udstationering afhjælpe på ka-
pacitetsmangler i forhold til fængselspladser mv. Kriminalforsorgen vurde-
rer derfor, at man med fordel kan forskyde belægget fra fængsler til andre
afsoningsformer, både for at sikre en bedre løsladelsesproces for de indsatte
og for at mindske belægget i fængsler og arrester.
Med lovforslaget lægges der op til, at ordningen på Færøerne hjemmels-
mæssigt indrettes på samme måde som i Danmark.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ny § 50 a, hvor det af stk.
1 fremgår, at kriminalforsorgen bestemmer, om indsatte, der er idømt tids-
bestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen
bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller til udslusningspladser
etableret i eller uden for kriminalforsorgen, når en tredjedel af straffen er
udstået, der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen og
når hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstationering.
Af den foreslåede § 50 a, stk. 2, fremgår det, at udstationering tidligst kan
ske 8 måneder før forventet prøveløsladelse. Det gælder alle former for prø-
veløsladelse efter afsoning af tidsbestemt straf, jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 79 a, stk. 1, § 79 a, stk. 2, eller § 79 d, stk. 1. Indsatte, som forventes
løsladt på endt straf, fordi prøveløsladelse skønnes utilrådelig, vil ikke
kunne udstationeres efter den foreslåede bestemmelse. Det forudsættes, at
kriminalforsorgen yder støtte til boligsøgning mv. på et tidligt tidspunkt un-
der afsoningen for at øge chancerne for, at der kan være en bolig til rådighed,
når der resterer 8 måneder af afsoningen.
Af den foreslåede § 50 b, stk. 3, fremgår, at udstationering til egen bopæl
under intensiv overvågning og kontrol forudsætter, at der er sikret den ind-
satte passende beskæftigelse og underhold. Der foretages ikke med ordnin-
gen ændringer i de indsattes ret til at være i beskæftigelse efter § 38 i straf-
fuldbyrdelsesloven under en udstationering til en institution med udslus-
ningsplads. Udgangspunktet for beskæftigelse under udstationering til en in-
stitution med udslusningsplads vil således være, at den dømte har ret til at
30
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
være beskæftiget enten udenfor institutionen eller i institutionen, for eksem-
pel som led i arbejdstræning eller træning i sociale færdigheder. En sådan
beskæftigelse under udstationering til en institution med udslusningsplads
kan efter bestemmelsen både omfatte arbejde, uddannelse, misbrugsbehand-
ling, programvirksomhed og anden godkendt aktivitet.
Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol vil des-
uden forudsætte, at den indsattes boligforhold er af en sådan beskaffenhed,
at udstationeringen kan gennemføres, og at personer over 18 år, der har
samme bopæl som den indsatte, meddeler samtykke dertil.
I den foreslåede § 50 b lægges der op til at give justitsministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om udstationering til egen bopæl under
intensiv overvågning og kontrol og til udslusningspladser etableret i eller
uden for kriminalforsorgen, herunder om behandling af sager om udstatio-
nering og om vilkår, kontrol og tilsyn samt tilbagekaldelse af tilladelser til
udstationering. Der vil i forbindelse med udstedelsen af disse regler skulle
tages højde for de færøske forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at det
estimeres, at den foreslåede udstationeringsordning forudsætter etablering
af ca. 2-3 udslusningspladser i eller uden for kriminalforsorgen på Færøerne,
jf. nedenfor under pkt. 4.
De foreslåede bestemmelser forudsættes anvendt i lyset af de kapacitets-
mæssige forhold i kriminalforsorgen. Udstationering til en institution, hvor
der er etableret udslusningspladser forudsætter således, at der er den for-
nødne kapacitet. Det vil således kunne forekomme, at dømte – af kapacitets-
mæssige årsager – ikke vil kunne udstationeres til en institution, hvor der er
etableret udslusningspladser, og dermed forsat, såfremt den pågældende
ikke kan udstationeres med fodlænke, vil skulle afsone i Færøerne Arrest
eller fængsel eller arrest i Danmark på trods af, at de opfylder de retlige
betingelser for udstationering efter de foreslåede ordninger.
3.2.2. Udstationering på bopælen ved udgang
Det er foruden ovennævnte ordning Justitsministeriets vurdering, at der bør
etableres tilsvarende ordning som i Danmark, hvor tilladelse til udgang kan
betinges af, at den indsatte undergiver sig intensiv overvågning og kontrol
på bopælen med elektronisk fodlænke.
Det følger således af den foreslåede § 48, stk. 2, nr. 3, at tilladelse til udgang
kan betinges af, at den indsatte under udgangen undergiver sig intensiv over-
vågning og kontrol på bopælen. Af den foreslåede § 48, stk. 3, fremgår, at
31
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
der ved vilkår om at undergive sig intensiv overvågning og kontrol på bopæ-
len kan træffes bestemmelse om, at reglerne i de foreslåede §§ 78 b-78 f
eller regler udstedt i medfør heraf helt eller delvist skal finde anvendelse.
Der skabes hermed mulighed for, at indsatte kan få udgang med vilkår om,
at den pågældende undergiver sig intensiv overvågning og kontrol ved at
bære en fodlænke.
Baggrunden for at lade personer udstationere til bopælen med fodlænke i
den sidste del af afsoningen er, at det vil kunne være et formålstjenligt led i
udslusningsforløbet, hvis den pågældende har ophold på sin bopæl med fod-
lænke. Det vil bl.a. kunne være tilfældet for langtidsdømte, som har behov
for særlig støtte under udslusningen. Dette hænger sammen med, at afsoning
med fodlænke sker under intensiv overvågning og kontrol. For denne kate-
gori af dømte, som i en længere periode ikke har deltaget i det almindelige
samfundsliv, vil det således kunne være gavnligt, at prøveløsladelse ikke
sker direkte fra en institution til eget hjem under almindeligt tilsyn, men at
den dømte i en mellemliggende periode forud herfor har et ophold i eget
hjem, hvor den pågældende er undergivet intensiv overvågning og kontrol.
Også for andre end langtidsdømte vil det imidlertid kunne være formålstjen-
ligt at lette overgangen til en tilværelse i frihed ved at tillade den dømte at
opholde sig i eget hjem med fodlænke i en periode frem til løsladelsen. Mu-
ligheden efter denne bestemmelse vil kun helt undtagelsesvis kunne komme
på tale for dømte, der afsoner domme på mindre end 1 års fængsel.
Endvidere vil muligheden for ophold i eget hjem med fodlænke kunne være
relevant for indsatte, som opfylder betingelserne for frigang, men som af
geografiske årsager ikke vil kunne gennemføre frigang, fordi det ikke er mu-
ligt at tilbringe fritiden, herunder natten, i en institution tæt ved arbejds-
eller kursusstedet mv. Endelig vil det kunne være tilfældet, hvis vægtige
hensyn til den indsattes familie eller resocialisering taler for det. I den slags
tilfælde vil det være nærliggende at åbne mulighed for, at den indsatte kan
få tilladelse til at tage ophold på sin bopæl med fodlænke i den sidste del af
afsoningen. På den baggrund skabes der mulighed for at tillade udgang på
betingelse af, at den indsatte undergiver sig intensiv overvågning og kontrol
på bopælen (afsoning med fodlænke).
Det forudsættes med ordningen, at udgang skal ske i form af udstationering,
og at udstationering til fodlænkeafsoning på egen bopæl kan finde sted i et
tidsrum af maksimalt 6 måneder op til løsladelsestidspunktet. Udstatione-
ring til egen bopæl med fodlænke forudsættes således i givet fald at være
det sidste led i udslusningsfasen med forbehold for tilfælde, hvor den ind-
32
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
satte efterfølgende får tilbagekaldt tilladelsen til udstationering på egen
bopæl med fodlænke.
I en række tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt, at den indsatte har
gennemført et udstationeringsforløb ved eksempelvis en udslusningsplads
etableret i eller uden for kriminalforsorgen, inden der kan ske udstationering
til egen bopæl med fodlænke. Ordningen er imidlertid ikke til hinder for, at
udstationeringen til eget hjem med fodlænke sker direkte fra et fængsel eller
arresthus.
Det er endvidere forudsat med den foreslåede ordning i nærværende lovfor-
slag, at tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke kun kan ske
i sådanne særlige tilfælde som nævnt ovenfor, hvor den indsattes familie-
forhold, afsoningsforløb eller hensynet til den pågældendes resocialisering
taler for det. Tilladelser til udstationering til egen bopæl med fodlænke vil
kunne tilbagekaldes efter de almindelige regler om tilbagekaldelse af ud-
gangstilladelser, dvs. hvis den indsatte ikke overholder de vilkår, der er fast-
sat for udgangstilladelsen, eller hvis nye oplysninger om den indsattes for-
hold giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den
meddelte udgangstilladelse. Under samme betingelser vil vilkårene for ud-
gangstilladelsen kunne ændres.
Den foreslåede § 48, stk. 3, giver mulighed for at bestemme, at betingelser
og vilkår for fodlænkeafsoning samt reglerne om gennemførelse af tilsyn og
kontrol mv. og om tilbagekaldelse af tilladelsen helt eller delvis skal kunne
finde tilsvarende anvendelse for indsatte, der som led i udslusningen bliver
udstationeret til egen bopæl med fodlænke. Det bemærkes i den forbindelse,
at ikke alle de gældende regler om fodlænkeafsoning nødvendigvis vil have
relevans for personer, der allerede har gennemført et afsoningsforløb, og
som befinder sig i den sidste del af udslusningsfasen op til løsladelsen. Der
er i straffuldbyrdelseslovens § 50 og i den foreslåede § 78 d, stk. 3, givet
bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte administrative regler om
henholdsvis tilladelse til udgang og om gennemførelsen af tilsynet med fod-
lænkeafsonere, herunder kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kon-
trolbesøg mv. Det forudsættes med udslusningsordningen, at der admini-
strativt fastsættes nærmere bestemmelser om graduering af overvågningen
og kontrollen med dømte ved udstationering til eget hjem med fodlænke,
således at ordningen vil kunne tilpasses både tilfælde, hvor der er behov for
intensiv overvågning og kontrol, og tilfælde, hvor en mindre intensiv over-
vågning og kontrol er tilstrækkelig, f.eks. overvågning af om den pågæl-
dende er hjemme om natten (natfodlænke). Der vil i øvrigt kunne fastsættes
33
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
nærmere regler om ordningens indretning, således at ordningen vil kunne
tilpasses de færøske forhold. Der henvises i den forbindelse til bemærknin-
gerne ovenfor under pkt. 2.2.
Det forudsættes, at der ved beslutningen om at meddele tilladelse til udsta-
tionering til eget hjem med fodlænke samtidig træffes bestemmelse om in-
tensiteten af overvågningen og kontrollen i det enkelte tilfælde.
Det foreslås derudover, at pensioner overalt i straffuldbyrdelsesloven æn-
dres til udslusningspladser. Baggrunden for den foreslåede navneændring er
at tydeliggøre, at den dømtes ophold på en institution med udslusningsplad-
ser er en normal del af afsoningen. Navneændringen skal desuden tydelig-
gøre, at udslusning kan finde sted i pladser etableret både i og uden for kri-
minalforsorgen. Der er i den forbindelse ikke tiltænkt nogle indholdsmæs-
sige ændringer.
4. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for kriminalforsorgen ved
etableringen af fodlænke- og udslusningsordningen på i alt 6,1 mio. kr. i
2024, 6,7 mio. kr. i 2025 og frem (2023-pl). Det bemærkes, at der heri indgår
udgifter forbundet med etablering af 2-3 udslusningspladser på en institu-
tion i eller uden for kriminalforsorgen svarende til i alt 1,5 mio. kr. årligt fra
2025 og frem samt 0,8 mio. kr. i halvårseffekt i 2024.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
34
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
2713350_0035.png
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven- Negative
konse-
ser/mindreudgifter
kvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser Ingen
6,1 mio. kr. i 2024,
for stat, kommuner og regio-
6,7 mio. kr. i 2025 og
ner
frem (2023-pl)
Implementeringskonse-
Ingen
Lovforslaget forven-
kvenser for stat, kommuner
tes at indebærer im-
og regioner
plementeringskonse-
kvenser.
Økonomiske konsekvenser Ingen
Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekven- Ingen
Ingen
ser for erhvervslivet
Administrative konsekven-
Ingen
Ingen
ser for borgerne
Klima- og miljømæssige Ingen
Ingen
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
Ja
Nej
implementering af
X
erhvervsrettet EU-regule-
ring
35
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at pensioner overalt i straffuldbyrdelsesloven ændres til ud-
slusningspladser. Baggrunden for den foreslåede navneændring er at tyde-
liggøre, at den dømtes ophold på en institution med udslusningspladser er
en normal del af afsoningen. Med forslaget vil straffuldbyrdelseslovens ter-
minologi på dette område adskille sig fra den danske straffuldbyrdelseslov,
hvor begrebet udslusningsfængsel anvendes. Denne forskel skal alene tyde-
liggøre, at udslusning kan finde sted i pladser etableret både i og uden for
kriminalforsorgen. Der er i den forbindelse ikke tiltænkt øvrige indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 2 (§ 8, stk. 4)
Det følger af bestemmelsen, at straffuldbyrdelse for dømte, der efter reg-
lerne i kapitel 13 a er meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol, iværksættes, når kriminalforsorgen giver
meddelelse til den pågældende herom.
Som anført under pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
iværksættes den dømtes strafudståelse på bopælen i praksis ved, at krimi-
nalforsorgen efter montering af senderen (den elektroniske fodlænke) på
den dømtes ankel og efterprøvning af det elektroniske overvågningssystem
meddeler den dømte, at straffuldbyrdelsen er iværksat. Fra dette tidspunkt
skal den pågældende overholde de vilkår, der gælder for straffuldbyrdelsen
på bopælen, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 78 c.
Kriminalforsorgen skal umiddelbart herefter foretage en beregning af straf-
fetiden efter straffuldbyrdelseslovens § 14.
Til nr. 3
Ændringen af overskriften til straffuldbyrdelseslovens kapitel 7 er en kon-
sekvens af lovforslagets § 1, nr. 8 (§§ 78 a-78 f), hvorefter fængselsstraf skal
kunne fuldbyrdes ikke alene i en af kriminalforsorgens afsoningsinstitutio-
ner, men ligeledes på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
Til nr. 4 (§ 20, stk. 4)
36
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
Straffuldbyrdelseslovens § 20 indeholder en angivelse af de institutioner
mv., hvori fængselsstraf kan fuldbyrdes. Det følger af § 20, at fængselsstraf
normalt fuldbyrdes i fængsel eller arresthus. Fuldbyrdelse af fængselsstraf
kan efter lovens § 78 dog i visse særlige tilfælde ligeledes finde sted i kri-
minalforsorgens udslusningsfængsler og i institutioner mv. udenfor krimi-
nalforsorgen, ligesom fængselsstraf efter § 50 c som led i forsøgsordninger
kan fuldbyrdes i institutioner mv. på Færøerne uden for kriminalforsorgen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at fængselsstraf i særlige
tilfælde herudover kan fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv over-
vågning og kontrol efter de foreslåede regler i §§ 78 a- 78 f.
Vedrørende de nærmere betingelser for adgangen til at udstå straf på bopæ-
len under intensiv overvågning og kontrol henvises til bemærkningerne til
§§ 78 a- 78 f.
Til nr. 5 (§ 21, stk. 1)
Det fremgår af § 21, stk. 1, at fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder
fuldbyrdes i arresthus på Færøerne.
Med indførelsen af muligheden for at fuldbyrdelsen af fængselsstraf på ind-
til 6 måneders ubetinget fængsel kan ske på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol, er der behov for at tage forbehold for udgangspunktet i
§ 21, stk. 1. Ændringen har ikke i øvrigt noget selvstændigt indhold.
Vedrørende de nærmere betingelser for adgangen til at udstå straf på bopæ-
len under intensiv overvågning og kontrol henvises til bemærkningerne til
nr. 9.
Til nr. 6 og 7 (§ 48, stk. 2, nr. 3 og § 48, stk. 3)
Formålet med forslaget er at skabe mulighed for at tillade udgang på betin-
gelse af, at den indsatte undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på
bopælen (udstationering til egen bopæl med fodlænke). Med forslaget bliver
der i den forbindelse mulighed for at bestemme, at de foreslåede betingelser
og vilkår for fodlænkeafsoning samt reglerne om gennemførelse af tilsyn og
kontrol mv. og om tilbagekaldelse af tilladelsen helt eller delvist skal kunne
finde tilsvarende anvendelse for indsatte, der som led i udslusningen måtte
blive udstationeret til egen bopæl med fodlænke.
For nogle indsatte vil det kunne være et formålstjenligt led i udslusningsfor-
løbet, hvis den pågældende i tiden op til løsladelsen har ophold på sin bopæl
37
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
med fodlænke. Det vil bl.a. kunne være tilfældet for langtidsdømte, som har
behov for særlig støtte under udslusningen. Dette hænger sammen med, at
afsoning i fodlænke sker under intensiv overvågning og kontrol. Også for
andre end langtidsdømte vil det imidlertid kunne være formålstjenligt at
lette overgangen til en tilværelse i frihed ved at tillade den dømte at opholde
sig i eget hjem med fodlænke i en periode op til løsladelsen. Muligheden
bør dog kun helt undtagelsesvis kunne komme på tale for dømte, der afsoner
domme på mindre end 1 års fængsel.
Endvidere vil muligheden for ophold i eget hjem med fodlænke kunne være
relevant for indsatte, som opfylder betingelserne for frigang, men som af
geografiske årsager ikke vil kunne gennemføre frigang, fordi det ikke er mu-
ligt at tilbringe fritiden, herunder natten, i en institution tæt ved arbejds-
eller kursusstedet mv. Endelig vil det kunne være tilfældet, hvis vægtige
hensyn til den indsattes familie eller resocialisering taler for det.
Det forudsættes med forslaget, at udgangen i givet fald skal ske i form af
udstationering, og at udstationering til fodlænkeafsoning på egen bopæl ef-
ter bestemmelsen kan finde sted i et tidsrum af maksimalt 6 måneder op til
løsladelsestidspunktet.
I en række tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt, at den indsatte har
gennemført et udstationeringsforløb på eksempelvis en af kriminalforsor-
gens udslusningspladser etableret i eller uden for kriminalforsorgen, inden
der kan ske udstationering til egen bopæl med fodlænke. Forslaget er imid-
lertid ikke til hinder for, at udstationeringen til eget bopæl med fodlænke
sker direkte fra et fængsel eller arresthus.
Det forudsættes med forslaget, at tilladelse til udstationering til egen bopæl
med fodlænke efter bestemmelsen kun vil kunne ske i sådanne særlige til-
fælde som nævnt ovenfor, hvor den indsattes familieforhold, afsoningsfor-
løb eller hensynet til den pågældendes resocialisering taler for det.
Tilladelser til udstationering til egen bopæl med fodlænke vil kunne tilba-
gekaldes efter de almindelige regler om tilbagekaldelse af udgangstilladel-
ser, dvs. hvis den indsatte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for ud-
gangstilladelsen, eller hvis nye oplysninger om den indsattes forhold giver
bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte ud-
gangstilladelse. Under samme betingelser vil vilkårene for udgangstilladel-
sen som hidtil kunne ændres.
38
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
Det foreslås endvidere, at der i § 48 i straffuldbyrdelsesloven indsættes en
ny bestemmelse, som giver mulighed for at bestemme, at de foreslåede be-
tingelser og vilkår for fodlænkeafsoning samt reglerne om gennemførelse af
tilsyn og kontrol mv. og om tilbagekaldelse af tilladelsen helt eller delvis
skal kunne finde tilsvarende anvendelse for indsatte, der som led i udslus-
ningen måtte blive udstationeret til egen bopæl med fodlænke. Det forud-
sættes i den forbindelse, at der administrativt vil kunne fastsættes nærmere
bestemmelser om graduering af overvågningen og kontrollen med dømte
ved udstationering til eget hjem i fodlænke, således at ordningen vil kunne
tilpasses både tilfælde, hvor der er behov for intensiv overvågning og kon-
trol, og tilfælde, hvor en mindre intensiv overvågning og kontrol er tilstræk-
kelig, f.eks. overvågning af, om den pågældende er hjemme om natten (nat-
fodlænke). Der vil i øvrigt kunne fastsættes nærmere regler om ordningens
indretning, således at ordningen vil kunne tilpasses de færøske forhold. Der
henvises i den forbindelse til pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelserne i § 50 i straffuldbyrdel-
sesloven og i den foreslåede § 78 d, stk. 3, bemyndiger justitsministeren til
at fastsætte administrative regler om henholdsvis tilladelse til udgang og om
gennemførelsen af tilsynet med fodlænkeafsonere, herunder kontakthyppig-
hed, elektronisk overvågning og kontrolbesøg mv.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget.
Til nr. 8 (§ 50 a og 50 b)
Det følger af den foreslåede § 50 a,
stk. 1,
at kriminalforsorgen bestemmer,
om indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder,
kan udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller
til en udslusningsplads etableret i eller uden for kriminalforsorgen, når en
tredjedel af straffen er udstået, der ikke skønnes at være risiko for misbrug
af udstationeringen, og hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler
imod udstationering.
Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller
til udslusningspladser etableret i eller uden for kriminalforsorgen er en ud-
gangsform. Ved udgang forstås et under straffuldbyrdelsen tilladt fravær fra
fængsel eller arresthus i et bestemt tidsrum, der medregnes i straffetiden.
Der vil udelukkende kunne træffes afgørelse om udstationering for personer,
der er idømt ubetinget fængselsstraf. Det er ikke et krav, at den ubetingede
39
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
fængselsstraf er idømt ved samme dom, når blot den samlede fængselsstraf
er mere end 6 måneder.
Der indføres med den foreslåede bestemmelse en pligt for kriminalforsorgen
til af egen drift at behandle spørgsmålet om udstationering i alle relevante
sager, dvs. sager, hvor de tidsmæssige betingelser er opfyldt, jf. ovenfor.
Udgangspunktet efter den foreslåede bestemmelse er, at udstationering skal
ske til egen bopæl med fodlænke, medmindre det vurderes mere formål-
stjenligt, at udstationering sker til udslusningspladser i eller uden for krimi-
nalforsorgen. Det kan eksempelvis være sager, hvor den indsatte ikke har
egnet bopæl, eller hvor personer i indsattes husstand ikke vil give samtykke
til, at der sker udstationering til egen bopæl med fodlænke. Der kan også
være tale om sager, hvor den indsatte har behov for pædagogisk støtte, som
personalet i en institution hvor der er etableret udslusningspladser kan give
den pågældende under udstationering.
Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvis afsoneren undtagelsesvis skal ud-
stationeres direkte fra et lukket fængsel, eller hvor den indsatte har afsonet
i lang tid, og hvor det vurderes, at den indsatte har brug for en mere gradvis
overgang fra fængsel til egen bopæl med fodlænke, og det derfor findes mest
formålstjenligt, hvis den pågældende indledningsvis udstationeres til en in-
stitution, hvor der er etableret udslusningspladser.
Selvom det på det tidspunkt, hvor der resterer otte måneder til forventet prø-
veløsladelse, vurderes mere formålstjenligt, at den indsatte udstationeres til
en institution, hvor der er etableret udslusningspladser, kan forholdene æn-
dre sig i løbet af udstationeringen, således at det på et senere tidspunkt vur-
deres, at den pågældende bør udstationeres til egen bopæl med fodlænke.
Det er for det første en betingelse for udstationering, at en tredjedel af straf-
fen er udstået. Det har i den forbindelse ikke betydning, hvor straffen er
udstået. Den tid, som den indsatte har været placeret i arresthus, herunder
som varetægtsarrestant, samt den tid, som den pågældende har været anbragt
i anden institution efter § 78 i straffuldbyrdelsesloven indgår i beregningen.
Det er for det andet en betingelse for udstationering, at der ikke skønnes at
være risiko for misbrug af udstationeringen. Der bør således f.eks. ikke træf-
fes afgørelse om udstationering, hvis den dømte, f.eks. på grund af et mas-
sivt alkoholmisbrug eller misbrug af euforiserende stoffer eller andre stof-
fer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, vurderes at være ude af
stand til at overholde de vilkår, der gælder for udstationering. Et yderligere
40
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
eksempel på en sag, hvor der vil kunne foreligge misbrugsrisiko, kan være,
hvis en indsat er dømt for vold mod sin nabo og ikke har været på fri fod
mellem dom og afsoning. I en sådan sag vil det helt klare udgangspunkt
være, at den indsatte ikke vil kunne udstationeres til samme bopæl med fod-
lænke. Tilsvarende vil en indsat, som har fået udgangskarantæne eksempel-
vis pga. ny kriminalitet begået under udgang, eller som i øvrigt har begået
kriminalitet under afsoningen, som det helt klare udgangspunkt heller ikke
kunne udstationeres på grund af risikoen for misbrug af udstationeringen.
Det er for det tredje en betingelse for udstationering, at hensynet til rets-
håndhævelsen ikke i øvrigt – dvs. ud over misbrugsrisikoen – taler imod
udstationering. I vurderingen af misbrugsrisikoen og hensynet til retshånd-
hævelsen vil bl.a. skulle indgå kriminalitetens art og straffens længde og
eventuelle tidligere straffe, disciplinærsager under afsoning, udelukkelser
fra fællesskab, overførsler fra åbent til lukket fængsel, sager om stofmisbrug
samt udgangsmisbrug med deraf følgende udgangskarantæne.
Efter den foreslåede ordning vil det ikke være et krav, at den indsatte lever
op til de almindelige betingelser for udgang efter straffuldbyrdelseslovens §
46.
Det følger af den foreslåede § 50 a,
stk. 2,
at udstationering efter stk. 1 tid-
ligst kan ske 8 måneder før forventet prøveløsladelse. Der ligger heri for det
første en tidsmæssig betingelse om, at der tidligst vil kunne ske udstatione-
ring 8 måneder før forventet prøveløsladelse. Det gælder alle former for prø-
veløsladelse efter afsoning af tidsbestemt straf, således § 79 a, stk. 1, § 79
a, stk. 2, eller § 79 d, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven.
Der ligger for det andet en betingelse om, at der skal være en forventning
om, at den indsatte vil opfylde betingelserne for prøveløsladelse. Denne be-
tingelse vil skulle være opfyldt i hele udstationeringsperioden. Indsatte, som
først forventes løsladt ved endt straf, fordi prøveløsladelse skønnes utilrå-
delig, vil ikke kunne udstationeres efter den foreslåede bestemmelse.
Indsatte, som er udstationeret til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol eller en institution, hvor der er etableret udslusningspladser, vil dog
fortsat opfylde betingelserne for udstationering, hvis de i udstationeringspe-
rioden uden egen skyld ophører med at opfylde betingelserne for prøveløsla-
delse, selvom udstationeringsperioden derfor vil blive udstrakt til mere end
8 måneder. Hvis den indsatte derimod selv er skyld i, at betingelserne for
prøveløsladelse ikke længere er opfyldt, vil udgangspunktet være, at der skal
41
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
ske tilbagekaldelse af tilladelsen til udstationering, og at den indsatte der-
med skal tilbageføres til Færøerne Arrest med henblik på afsoning af rest-
straffen.
Såfremt forholdene ændrer sig efter afslag på prøveløsladelse, således at den
indsatte senere opfylder betingelserne for prøveløsladelse, vil betingelsen
om, at der skal være en forventning om, at den indsatte vil opfylde betingel-
serne for prøveløsladelse være opfyldt.
Det følger af den foreslåede § 50 a,
stk. 3,
at udstationering til egen bolig
under intensiv overvågning og kontrol efter stk. 1 forudsætter, at der er sik-
ret den indsatte passende beskæftigelse og underhold. Beskæftigelseskravet
er begrundet i resocialiseringshensyn. Om den dømte er beskæftiget som
lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende, studerende eller lignende er
uden betydning. Den dømtes arbejde, uddannelse eller lignende bør som ud-
gangspunkt have et tidsmæssigt omfang af minimum 20 timer og maksimalt
37 timer ugentlig.
En person, der ikke har en form for beskæftigelse, vil som udgangspunkt
ikke kunne udstationeres til egen bolig under intensiv overvågning og kon-
trol. Beskæftigelseskravet vil dog kunne anses for opfyldt ved deltagelse i
dagcenteraktiviteter, programvirksomhed i kriminalforsorgens regi eller lig-
nende. Det samme kan gøre sig gældende, hvis det f.eks. er nødvendigt at
den indsatte passer egne børn, alvorligt syge familiemedlemmer eller er be-
skæftiget med en anden aktivitet, som fastlægges i forbindelse med udsta-
tioneringen. I sådanne tilfælde kan beskæftigelseskravet anses for opfyldt,
uanset at den pågældendes beskæftigelsesaktivitet udgør mindre end 20 ti-
mer ugentlig. Under alle omstændigheder vil det være en betingelse for ud-
stationering til egen bolig med fodlænke, at den indsatte har et forsørgelses-
grundlag.
Det følger af den foreslåede § 50 a,
stk. 4,
at udstationering til egen bopæl
under intensiv overvågning og kontrol efter stk. 1 desuden forudsætter, at
den indsattes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at udstationeringen
kan gennemføres, og at personer over 18 år, der har samme bopæl som den
indsatte, meddeler samtykke dertil.
Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol er en
alternativ måde at udstå en idømt fængselsstraf på, og derfor bør denne af-
soningsform indebære stort set samme begrænsning i den dømtes bevægel-
sesfrihed som strafafsoning i et fængsel. Dette forudsætter ikke blot, at den
42
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
dømte har en bolig, hvor den pågældende kan pålægges at opholde sig under
udståelsen, men ligeledes, at boligen er af en sådan beskaffenhed, at det er
praktisk muligt at kontrollere, om den pågældende i udstationeringsperioden
opholder sig på bopælen i de tidsrum, som tilsynsmyndigheden foreskriver.
Bor den dømte f.eks. på hotel, herberg, i campingvogn eller lignende bolig-
forhold af midlertidig karakter, vil denne betingelse som udgangspunkt ikke
være opfyldt. Der må imidlertid i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret
vurdering af den dømtes boligforhold med henblik på at afklare, om udsta-
tionering kan finde sted til egen bopæl med den fornødne intensive overvåg-
ning og kontrol. Den modtager, der som led i den elektroniske overvågning
og kontrol med den dømte skal placeres i dennes hjem, skal tilsluttes strøm-
forsyningen, hvorfor det er et krav, at der i den dømtes bolig er indlagt
strøm. Er dette ikke tilfældet, kan der ikke ske udstationering til egen bopæl
under intensiv overvågning og kontrol.
Det er endvidere en betingelse for udstationering til egen bopæl, at personer,
der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler
samtykke til, at udstationering kan finde sted på den fælles bopæl. Samtykke
fra f.eks. den dømtes ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn over 18 år
m.fl., der er direkte berørt af den dømtes udstationering til bopælen, vil så-
ledes skulle indhentes. Dette skyldes, at der i boligen skal installeres elek-
tronisk overvågningsudstyr, ligesom den overvågning og kontrol, der vil
finde sted i udstationeringsperioden, bl.a. består i uanmeldte kontrolbesøg
på bopælen. Disse foranstaltninger nødvendiggør, at kriminalforsorgen har
adgang til den dømtes bopæl.
Det følger af den foreslåede
§ 50 b,
at justitsministeren fastsætter nærmere
regler om udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kon-
trol og til udslusningsplads, herunder om behandling af sager om udstatio-
nering, om vilkår, om kontrol og tilsyn mv., og om tilbagekaldelse af tilla-
delser til udstationering. Hvis lovforslaget vedtages, vil der i medfør af den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat nærmere regler om ud-
stationering. Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om behandlingen
af sager om udstationering. Der vil derudover blive fastsat regler om vilkår
for udstationering, herunder at der i den sidste halvdel af udstationeringspe-
rioden vil kunne fastsættes lempeligere vilkår.
Der vil i forbindelse med udstedelsen af regler i medfør af den foreslåede §
50 b skulle tages højde for de færøske forhold, herunder således at ordningen
43
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
indrettes under hensyntagen til de kapacitetsmæssige forhold i kriminal-
forsorgen.
Dømte, der udstationeres til en institution, hvor der er etableret udslusnings-
pladser, vil med den foreslåede ordning som udgangspunkt blive undergivet
de samme regler, som gælder for udgang fra åbent fængsel (fængselsvilkår)
i den første del af udstationeringsperioden, mens de i den sidste del af ud-
stationeringsperioden typisk vil være undergivet de regler for udgang, der
gælder for udslusningsfængslet (svarende til de gældende institutionsvil-
kår).
Dømte, der udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kon-
trol, vil med den foreslåede ordning i den første del af udstationeringsperi-
oden som udgangspunkt blive undergivet fodlænkevilkår, mens den dømte
i sidste del af perioden typisk vil være undergivet natlænkevilkår. Der vil
endvidere blive fastsat nærmere regler om tilsynet med dømte, der udstatio-
neres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol. Der vil i den
forbindelse blive fastsat nærmere regler om tilsynets gennemførelse, herun-
der om tilsynets iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning,
kontrolbesøg, foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver mv. Der vil des-
uden blive fastsat regler om tilbagekaldelse af tilladelser til udstationering,
herunder betingelser for tilbagekaldelse, samt virkningen af en tilbagekal-
delse.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1, at afgørelser, der træf-
fes af en myndighed inden for kriminalforsorgen, ikke kan påklages til hø-
jere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3. Der vil endelig i medfør af §
111, stk. 3, i loven blive fastsat en administrativ klageadgang for afslag på
udstationering efter den foreslåede § 50 a.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.2.1.
Til nr. 9 (§§ 78 a-78 f)
Til kapitel 13 a
Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol
Lovforslagets kapitel 13 a (§§ 78 a-78 f) indeholder forskellige bestemmel-
ser om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kon-
trol.
44
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
I § 78 a er det fastsat, hvilke personer der efter ansøgning kan meddeles
tilladelse til at udstå fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning
og kontrol. § 78 b regulerer spørgsmålet om, hvilke betingelser den dømte
skal opfylde for at kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen.
I § 78 c er opregnet de vilkår, som gælder for udståelse af fængselsstraf på
bopælen. § 78 d vedrører spørgsmålet om tilsyn og kontrol med den dømte
under straffuldbyrdelsen på bopælen, mens de tilfælde, hvor en tilladelse til
strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv. kan tilbagekaldes,
er reguleret i § 78 e. § 78 f regulerer spørgsmålet om overførsel, herunder
midlertidig overførsel, til fængsel eller arresthus.
Til § 78 a
Anvendelsesområde
Bestemmelsen vedrører anvendelsesområdet for fuldbyrdelse af fængsels-
straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 78 a,
stk. 1,
kan justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning fra personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 6 måneder, meddele tilladelse til, at straffen udstås på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter bestemmelserne i ka-
pitel 13 a.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen vil udelukkende kunne meddeles
personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf. Det er ikke et krav, at den
ubetingede fængselsstraf, som ansøgningen vedrører, er idømt ved samme
dom, når blot den samlede fængselsstraf, som den pågældende skal afsone,
ikke overstiger 6 måneder. Det vil endvidere være muligt at give tilladelse
til, at en person, der idømmes en såkaldt kombinationsdom, jf. straffelovens
§ 58, afsoner den ubetingede del af straffen på bopælen med elektronisk
fodlænke i det omfang, den ubetingede del ikke overstiger 6 måneder.
Er en person før, samtidig med eller efter idømmelsen af den fængselsstraf,
som den pågældende ønsker at udstå på bopælen, idømt straf af bøde eller
har pågældende vedtaget bødestraf, vil en sådan bødestraf endvidere ikke
afskære den pågældende fra at kunne blive meddelt tilladelse til at udstå
fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke mv. Tilladelse til afso-
ning på bopælen vil ikke kunne meddeles personer på 15-17 år, der som et
alternativ til fængselsstraf er idømt en såkaldt ungdomssanktion efter straf-
felovens § 74 a. Heller ikke personer, som skal afsone forvandlingsstraf, jf.
straffelovens § 53, vil kunne meddeles tilladelse til afsoning med fodlænke.
Endelig vil en person, der har flere uafsonede domme, som sammenlagt
45
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
overstiger 6 måneders fængsel, ikke kunne få tilladelse til at afsone straffen
helt eller delvist på bopælen med elektronisk fodlænke.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Kompetencen til at træffe afgørelse efter stk. 1 vil blive henlagt til kriminal-
forsorgen. Bestemmelsen i § 78 a, stk. 2, 1. pkt., bemyndiger justitsministe-
ren til at udstede regler om den administrative behandling af ansøgninger
om strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Efter
§ 78, stk. 2, 2. pkt., vil justitsministeren i forbindelse hermed kunne be-
stemme, at der kan tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte
frister opsættende virkning, således at straffuldbyrdelsen udsættes. De ad-
ministrative forskrifter, som vil blive udstedt i medfør af den foreslåede §
78 a, stk. 2, vil i vidt omfang svare til de administrative regler, der er udstedt
i medfør af de gældende bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens §§ 11 og
12 om udsættelse af straffuldbyrdelsen, jf. ovenfor under pkt. 2.2.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til § 78 b
Betingelser for meddelelse af tilladelse
§ 78 b regulerer spørgsmålet om, hvilke betingelser en person skal opfylde
for at kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol. Opfylder den dømte ikke samtlige de i bestemmel-
sens stk. 1, nr. 1-3, nævnte betingelser, vil den pågældende ikke kunne med-
deles tilladelse til strafudståelse på bopælen, jf. dog bestemmelsens stk. 2.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen skal endvidere nægtes meddelt, hvis
særegne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette, eller hvis
fuldbyrdelsesformen som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigts-
mæssig, jf. bestemmelsens stk. 3.
Efter
stk. 1, nr. 1,
er det en betingelse for meddelelse af tilladelse til strafud-
ståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, at den dømtes
boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen
kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol. Der henvises i øv-
rigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I stk. 1,
nr. 2,
er det fastsat, at en tilladelse til strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol endvidere er betinget af, at den døm-
tes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse eller lignende er af
en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under inten-
46
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
siv overvågning og kontrol. Om den dømte er beskæftiget som lønmodtager,
selvstændig erhvervsdrivende, studier eller lignende er uden betydning. Den
dømtes arbejde, uddannelse eller lignende bør som udgangspunkt have et
tidsmæssigt omfang af minimum 20 timer og maksimalt 37 timer ugentlig.
Som anført ovenfor under pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, vil en person, der er arbejdsløs, som udgangspunkt ikke kunne meddeles
tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv.
Efter stk. 1,
nr. 3,
er det endvidere en betingelse, at personer, der har samme
bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straf-
fuldbyrdelsen kan finde sted på den fælles bopæl. Som anført under pkt.
2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er samtykke bl.a. nødven-
digt, fordi der i boligen skal installeres elektronisk overvågningsudstyr, li-
gesom den overvågning og kontrol, der vil finde sted i fuldbyrdelsesperio-
den, består i uanmeldte kontrolbesøg på bopælen m.v.
Med den foreslåede § 78 b,
stk. 2,
lægges der op til, at personer, der er idømt
fængselsstraf i 30 dage eller derunder, undtages fra reglen i straffuldbyrdel-
seslovens 78 b, stk. 1, nr. 2, om, at tilladelse til afsoning i fodlænke kun kan
meddeles, hvis den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddan-
nelse el.lign. er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen
kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol. Der vil dog ikke
være noget til hinder for, at dømte er i beskæftigelse under fodlænkeafso-
ning af en straf på 30 dages fængsel eller derunder.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at der skabes mulighed for konkret at
dispensere fra beskæftigelseskravet i særlige tilfælde, hvor den dømtes be-
skæftigelsessituation taler for det. Der tænkes i den forbindelse særligt på
pensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere mv., som varigt er
uden for arbejdsmarkedet. Der tænkes endvidere på eksempelvis langtids-
sygemeldte, hvis sygemeldingen forventes at række ud over afsoningen.
Herudover vil dispensationsadgangen kunne anvendes i tilfælde, hvor den
dømte under afsoningen i fodlænke ufrivilligt bliver arbejdsløs (uforskyldt
ledighed), og det ikke er muligt at skaffe nogen form for alternativ beskæf-
tigelse. Endelig vil der kunne dispenseres fra beskæftigelseskravet i tilfælde,
hvor den dømte skal afsone op til og med 6 ugers fængselsstraf, og man ved
at lægge afsoningen i en ferieperiode, under afspadsering, under orlov
el.lign. kan forhindre, at den dømte mister sin beskæftigelse på grund af
afsoningen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i de almindelige bemærknin-
ger til lovforslaget.
47
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
I det foreslåede
stk. 3
er det fastsat, at tilladelse til udståelse af fængselsstraf
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol nægtes meddelt, hvis sæ-
regne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette, eller hvis
denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes hen-
sigtsmæssig. Om en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk
fodlænke mv. skal nægtes meddelt efter denne bestemmelse, må bero på en
konkret vurdering af den dømtes forhold i hvert enkelt tilfælde. Der henvises
i den forbindelse til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter det foreslåede
stk. 4, 1. pkt.,
foretager kriminalforsorgen til brug for
afgørelsen af, om den dømte opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, en nær-
mere undersøgelse af den dømtes forhold, herunder vedkommendes bolig-
forhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand. Undersø-
gelsen har ikke kun til formål at afdække, om den dømte opfylder de i stk.
1, nr. 1-3, nævnte betingelser, men ligeledes til formål at afdække, om den
dømtes personlige forhold gør straffuldbyrdelse på bopælen uhensigtsmæs-
sig.
Efter den foreslåede stk. 4,
2. pkt.,
kan kriminalforsorgen, hvis denne finder
det fornødent, i forbindelse med egnethedsundersøgelsen af den dømte ud-
tage udåndingsprøver og urinprøver. Udtagelse af sådanne prøver har til for-
mål at afdække, om den dømte har et behandlingskrævende alkoholmisbrug
eller andet misbrug, f.eks. misbrug af euforiserende stoffer eller lignende,
jf. pkt. 2.2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I bestemmelsen i det foreslåede
stk. 5
er det fastsat, at den dømtes nægtelse
af at deltage i den i § 78 b, stk. 4, nævnte undersøgelse kan medføre, at den
pågældende meddeles afslag på sin ansøgning om tilladelse til at udstå den
idømte fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke mv. Dette gæl-
der ikke kun i tilfælde, hvor den dømte inden undersøgelsens iværksættelse
tilkendegiver, at den pågældende ikke ønsker at medvirke ved undersøgel-
sens foretagelse, eller hvor den dømte udebliver herfra, men ligeledes i til-
fælde, hvor den dømte ikke samarbejder ved undersøgelsens foretagelse.
Til § 78 c
Vilkår
Den foreslåede bestemmelse fastlægger, på hvilke vilkår en tilladelse til
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol meddeles.
Overtrædelse af vilkårene vil efter omstændighederne kunne medføre, at
den meddelte tilladelse tilbagekaldes med den følge, at den dømte skal af-
48
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
sone den resterende del af straffen i fængsel eller arresthus, jf. bemærknin-
gerne til den foreslåede bestemmelse i § 78 e.
Efter det foreslåede
stk. 1, nr. 1,
er det et vilkår, at den dømte ikke begår
strafbart forhold i fuldbyrdelsesperioden. Dette vilkår svarer til, hvad der
f.eks. gælder for dømte, der prøveløslades, jf. straffuldbyrdelseslovens § 79
b, stk. 1, dømte, der meddeles tilladelse til udsættelse af straffuldbyrdelsen,
jf. straffuldbyrdelseslovens § 13, stk. 1, og dømte, der meddeles tilladelse
til midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden at anbringes på ho-
spital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, jf. straffuldbyrdelseslo-
vens § 78, stk. 3.
I det foreslåede stk. 1,
nr. 2,
er det fastsat, at den dømte i fuldbyrdelsesperi-
oden kun må forlade sin bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte
tidsrum. Forlader den dømte sin bopæl på tidspunkter, hvor den pågældende
har pligt til at opholde sig dér, vil den dømte efter omstændighederne kunne
straffes efter straffelovens § 124 (fangeflugt).
Efter det foreslåede stk. 1,
nr. 3,
må den dømte i fuldbyrdelsesperioden end-
videre kun forlade sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndig-
heden har godkendt. Som anført ovenfor under pkt. 2.2.6 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, skal tilsynsmyndigheden i samarbejde med den
dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse udarbejde et aktivitetsskema for
den dømte, hvoraf det vil fremgå, inden for hvilke tidsrum den dømte har
pligt til at opholde sig på bopælen, inden for hvilke tidsrum den dømte skal
befinde sig på sit arbejde, uddannelsesinstitution eller lignende, inden for
hvilke tidsrum den dømte kan forlade sin bopæl med henblik på foretagelse
af personlige indkøb, tøjvask mv., inden for hvilke tidsrum den dømte kan
forlade sin bopæl på aktivitetsfri dage, inden for hvilke tidsrum den pågæl-
dende kan forlade sin bopæl med henblik på deltagelse i resocialiserende
aktiviteter eller af humanitære eller familiære grunde, og inden for hvilke
tidsrum den dømte skal deltage i programvirksomhed, behandling og kon-
trolbesøg hos tilsynsmyndigheden mv.
Efter det foreslåede stk. 1,
nr. 4,
er det endvidere et vilkår, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller an-
dre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, herunder f.eks.
anabolske steroider.
I det foreslåede stk. 1,
nr. 5,
er det fastsat, at den dømte i fuldbyrdelsesperi-
oden ikke må udeblive helt eller delvis fra sit arbejde, uddannelse eller lig-
49
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
nende. Kan den dømte ikke møde på arbejde, f.eks. på grund af sygdom
eller lignende, skal den pågældende straks underrette tilsynsmyndigheden
herom.
Efter det foreslåede stk. 1,
nr. 6,
er det desuden et vilkår, at den dømte ef-
terkommer pålæg fra kriminalforsorgen om deltagelse i et program, der
skønnes egnet til at forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en
kriminalitetsfri tilværelse. Hvilken programvirksomhed, den dømte pålæg-
ges at deltage i, samt programvirksomhedens tidsmæssige udstrækning, af-
gøres af tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering af den dømtes be-
hov for bistand, støtte og vejledning. Programvirksomhedens tidsmæssige
omfang vil ligeledes afhænge af en konkret vurdering af den dømtes behov.
Der vil dog som udgangspunkt være tale om 8 timers programundervisning
pr. afsoning. Tilsynsmyndigheden kan også undlade at pålægge et sådant
vilkår, hvis det efter tilsynsmyndighedens skøn må antages, at den dømte
ikke vil have udbytte af at deltage i et program. Det bemærkes i den forbin-
delse, at der fortsat vil kunne fastsættes andre vilkår, som findes hensigts-
mæssige, f.eks. vilkår om at den dømte undergiver sig misbrugsbehandling
i afsoningsperioden.
Efter den foreslåede stk. 1,
nr. 7,
er det herudover et vilkår, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol,
herunder elektronisk kontrol mv., samt overholder de forskrifter, som kri-
minalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet. Om tilsynet og kon-
trollen med den dømte i fuldbyrdelsesperioden, herunder om teknikken med
den elektroniske overvågning, henvises til 2.2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
I den foreslåede stk. 1,
nr. 8,
er det fastsat som vilkår, at den dømte holder
tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyr-
delsen på bopælen samt møder op hos tilsynsmyndigheden efter dennes nær-
mere bestemmelse.
Som anført under pkt. 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan
en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv. til-
bagekaldes, hvis den dømte ikke længere opfylder betingelserne for at udstå
den idømte fængselsstraf på bopælen, f.eks. fordi den pågældende ikke læn-
gere har egnede boligforhold eller som følge af sine egne forhold af mistet
sin beskæftigelse. Det er derfor fundet nødvendigt at fastsætte som vilkår,
at den dømte skal holde tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af be-
50
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
tydning for straffuldbyrdelsen på bopælen. Ligesom det er tilfældet med an-
tallet af uanmeldte besøg, udtagelse af udåndingsprøver og urinprøver mv.,
overlades det til tilsynsmyndigheden at bestemme konkret i hvert enkelt til-
fælde, i hvilket omfang den dømte skal have pligt til at møde op hos tilsyns-
myndigheden.
I det foreslåede
stk. 2
er det fastsat, at der endvidere kan fastsættes andre
vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte under-
kaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling. Der henvises i
den forbindelse til pkt. 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 78 d
Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 78 d,
stk. 1, 1. pkt.,
fører kriminal-
forsorgen tilsyn med den dømte i fuldbyrdelsesperioden, herunder med
overholdelsen af de i § 78 c nævnte vilkår. Om tilsynet og kontrollen med
den dømte i fuldbyrdelsesperioden, herunder om teknikken med den elek-
troniske overvågning, henvises til 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
I den foreslåede stk. 2,
2. pkt.,
er det fastsat, at tilsynsmyndigheden, inden
fuldbyrdelsen iværksættes, skal vejlede den dømte om de rettigheder og
pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, her-
under om virkninger af vilkårsovertrædelser.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
bemyndiger justitsministeren til at fast-
sætte regler om tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets iværksæt-
telse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagelse
af udåndingsprøver og urinprøver mv. Bemyndigelsen skal bl.a. udnyttes til
at fastsætte nærmere regler om kriminalforsorgens forpligtelser som tilsyns-
myndighed.
Der vil i forbindelse med fastsættelsen af reglerne skulle tages højde for de
færøske forhold. Bemyndigelsen vil således bl.a. kunne udnyttes til at fast-
sætte regler om, at et ugentligt minimumskrav af uanmeldte tilsyns- og kon-
trolbesøg hos dømte, som i Danmark f.eks. er fastsat til minimum 1-3 ugent-
lige uanmeldte tilsyns- og kontrolbesøg, vil kunne fraviges i særlige til-
fælde, hvor det færøske vejrlig eller fremkommeligheden på Færøerne nød-
vendiggør det. Der vil også kunne fastsættes lempeligere krav til, hvor hur-
tigt kriminalforsorgen skal kunne reagere i tilfælde af alarmer fra overvåg-
ningssystemet. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at de ordinære
51
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
tilsyns- og kontrolbesøg kan erstattes af telefonopkald i de særlige tilfælde,
hvor vejrlig, fremkommelighed el.lign. gør det umuligt at foretage kontrol-
og tilsynsbesøg hos den dømte.
Til § 78 e
Tilbagekaldelse af tilladelse
I den foreslåede bestemmelse fastslås det, at en tilladelse til strafudståelse
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan tilbagekaldes i en
række tilfælde.
Kompetencen til at tilbagekalde en sådan tilladelse henlægges — som det er
tilfældet med kompetencen til meddelelse af tilladelse — til kriminal-
forsorgsområdet. Det forudsættes, at kriminalforsorgsområdet kort tid efter
modtagelsen af en indberetning om f.eks. en vilkårsovertrædelse træffer af-
gørelse om, hvorvidt den meddelte tilladelse skal tilbagekaldes, jf. ovenfor
under pkt. 2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter det foreslåede
stk. 1, nr. 1,
kan en tilladelse til strafudståelse på bopæ-
len under intensiv overvågning og kontrol tilbagekaldes, hvis den dømte an-
moder derom.
I det foreslåede stk. 1,
nr. 2,
er det fastsat, at en tilladelse til strafudståelse
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol endvidere kan tilbage-
kaldes, hvis den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået straf-
bart forhold. Om tilbagekaldelse bør finde sted, vil afhænge af en konkret
vurdering i hvert enkelt tilfælde, jf. ovenfor under pkt. 2.2.7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Er den begåede lovovertrædelse af bagatelagtig karakter — f.eks. en bøde
for kørsel på cykel uden lys eller lignende — bør tilbagekaldelse ikke finde
sted. Tilbagekaldelse bør i øvrigt ikke ske i tilfælde, hvor straffen for den
konkrete lovovertrædelse ikke overstiger eller vil overstige bøde, se dog pkt.
2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger om indtagelse af euforise-
rende stoffer mv. Er der tale om en overtrædelse, bør der heller ikke ske
tilbagekaldelse, medmindre den pågældende idømmes eller må antages at
ville blive idømt en fængselsstraf, der — sammenlagt med den fængsels-
straf, som den allerede meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen ved-
rører — overstiger 6 måneder, jf. ovenfor under pkt. 2.2.7.
Efter den foreslåede stk. 1,
nr. 3,
kan en tilladelse til strafudståelse på bopæ-
len med elektronisk fodlænke mv. endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte
52
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsbe-
røves af anden grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, som den med-
delte tilladelse vedrører. En sådan frihedsberøvelse kan f.eks. bestå i anhol-
delse eller varetægtsfængsling i mere end 24 timer.
I den foreslåede stk. 1,
nr. 4,
er det fastsat, at en tilladelse herudover kan
tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for straffuldbyrdelsens iværk-
sættelse eller under denne ikke længere opfylder de i § 78 b, stk. 1, nr. 1-3,
nævnte betingelser for straffuldbyrdelse på bopælen med elektronisk fod-
lænke mv. Også her vil det afhænge af en konkret vurdering, om den skete
ændring i den pågældendes forhold medfører, at det ikke længere er muligt
at gennemføre straffuldbyrdelsen på bopælen, jf. pkt. 2.2.7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Efter
stk. 2, 1. pkt.,
kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen desuden
tilbagekaldes, hvis den dømte overtræder de i § 78 c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte
vilkår. Det samme gælder efter det foreslåede stk. 2,
2. pkt.,
hvis den dømte
overtræder vilkår fastsat i medfør af § 78 c, stk. 2, eller hvis kriminalforsor-
gens tilsyn og kontrol med den dømte ikke kan gennemføres på grund af
dennes adfærd.
Som anført under pkt. 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, af-
hænger det af et konkret skøn, om der er sket en vilkårsovertrædelse, der
skal medføre tilbagekaldelse, men det forudsættes, at tolerancen over for
vilkårsovertrædelser skal være meget lav. Er den dømtes overtrædelse en-
keltstående og helt bagatelagtig, eller foreligger der i øvrigt særlige omstæn-
digheder, kan tilbagekaldelse af den meddelte tilladelse til strafudståelse på
bopælen undlades.
Der kan desuden efter et konkret skøn anlægges en vis, forhøjet tolerance
over for vilkårsovertrædelser. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor det konsta-
teres, at den dømte har overtrådt afsoningsvilkårene ved at indtage en min-
dre mængde alkohol. I sådanne tilfælde bør det således være muligt at und-
lade at tilbagekalde tilladelsen til fodlænkeafsoningen, hvis afsoningsforlø-
bet i øvrigt vurderes som velfungerende, eller hvis tilbagekaldelsen konkret
må anses for et uproportionalt indgreb sammenholdt med vilkårsovertrædel-
sen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Efter bestemmelsen i
stk. 3,
skal den dømte snarest muligt underrettes om
tilladelsens tilbagekaldelse. Det forudsættes, at den dømte så vidt muligt un-
53
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
derrettes om afgørelsen samme dag, som afgørelsen er truffet. Som anført
under pkt. 2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal den dømte,
hvis straffuldbyrdelsen på bopælen er iværksat på det tidspunkt, hvor tilla-
delsen tilbagekaldes, overføres til afsoning af den resterende del af straffen
i umiddelbar forbindelse med, at den pågældende underrettes om afgørelsen.
Er straffuldbyrdelsen endnu ikke iværksat, skal den dømte indsættes til af-
soning i fængsel eller arresthus snarest muligt.
Til § 78 f
Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om overførsel af den dømte til arrest-
hus på Færøerne efter tilbagekaldelse af en tilladelse til strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Bestemmelsen regulerer
endvidere tilsynsmyndighedens mulighed for at træffe bestemmelse om
midlertidig overførsel af den dømte til arresthus på Færøerne.
I den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
er det fastsat, at den dømte skal over-
føres til arresthus på Færøerne, hvis tilladelsen til udståelse af straf på bopæ-
len under intensiv overvågning og kontrol tilbagekaldes efter fuldbyrdelsens
iværksættelse. Det bemærkes, at der dog også vil kunne ske overførsel til
arresthus eller fængsel i Danmark efter den færøske straffuldbyrdelseslovs
§ 21, stk. 2. Som anført under pkt. 2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, er det forudsat, at der hurtigt gribes ind over for dømte, hvis tilla-
delse til strafudståelse på bopælen tilbagekaldes.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 2,
kan tilsynsmyndigheden be-
stemme, at den dømte midlertidigt skal overføres til arresthus på Færøerne,
mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles. Muligheden for at træffe
afgørelse om midlertidig overførsel har til formål at sikre, at dømte, der har
begået åbenbare og alvorlige overtrædelser af de vilkår, som gælder for
straffuldbyrdelse på bopælen, samt dømte, der ikke længere opfylder betin-
gelserne herfor eller udviser en sådan adfærd, at de nødvendige tilsyns- og
kontrolforanstaltninger ikke kan gennemføres, straks overføres til arresthus
på Færøerne. Det bemærkes, at der også i dette tilfælde vil kunne ske over-
førsel til arresthus eller fængsel i Danmark efter den færøske straffuldbyr-
delseslovs § 21, stk. 2. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen i
stk. 3
indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til
at fastsætte regler om overførsel af dømte til fængsel eller arresthus. Der kan
i forbindelse med fastsættelsen af reglerne tages hensyn til de færøske for-
hold. Der vil henset til den begrænsede kapacitet på Færøerne bl.a. kunne
54
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren
fastsættes særlige regler for overførsel til fængsel eller arrest i de tilfælde,
hvor det ikke er muligt straks at overføre den dømte.
Til nr. 9 (§ 106, stk. 3)
Efter den foreslåede § 106, stk. 3, har en dømt, der har udstået straf på bopæ-
len under intensiv overvågning og kontrol, ret til erstatning efter reglerne i
retsplejelovens § 1049, hvis den dømte uforskyldt har udstået straf i for lang
tid.
Som anført under pkt. 2.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
der tale om en obligatorisk erstatning på objektivt grundlag.
Til § 2
Til nr. 1
Lovforslagets § 2 indeholder lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.
55