REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 193
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. maj 2023

Nordatlantkontoret

Frederik Fog Samuelsen

2021-491-0110

2487791

Forslag

til

Lov om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne)

§1

I lov nr. xx af xx for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. foretages føl-

gende ændringer:

Overalt i loven ændres »pensioner« til: »udslusningspladser«.

§ 8

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

For dømte, der efter reglerne i kapitel 13 a er meddelt tilladelse

til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, iværk-

sættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den pågæl-

dende herom.«

overskriften til kapitel 7

indsættes efter »afsoningsinstitution«: »m.v.«.

§ 20

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

I særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere fuldbyrdes på den

dømtes bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78

a-78 f.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4

I § 21, stk. 1, indsættes efter »fuldbyrdelse«: »normalt«.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Orienterende lovudkast til om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne), fra justitsministeren

§ 48, stk. 2,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på bopælen, jf. stk.

3,«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 48

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Ved vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan der træffes bestemmelse

om, at reglerne i §§ 78 b-78 f eller regler udstedt i medfør heraf helt eller

delvis skal finde tilsvarende anvendelse.«

Efter § 50 indsættes:

»§

50 a.

Kriminalforsorgen bestemmer, om indsatte, der er idømt tidsbe-

stemt fængselsstraf i mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen bopæl

under intensiv overvågning og kontrol eller til udslusningspladser etableret

i eller uden for kriminalforsorgen, når

1) en tredjedel af straffen er udstået,

2) der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen og

3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstatione-

ring.

Stk. 2.

Udstationering efter stk. 1 kan tidligst ske 8 måneder før forventet

prøveløsladelse.

Stk. 3.

Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kon-

trol efter stk. 1 forudsætter, at der er sikret den indsatte passende beskæfti-

gelse og underhold.

Stk. 4.

Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kon-

trol efter stk. 1 forudsætter desuden, at den indsattes boligforhold er af en

sådan beskaffenhed, at udstationeringen kan gennemføres, og at personer

over 18 år, der har samme bopæl som den indsatte, meddeler samtykke der-

til.

§ 50 b.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om udstationering til

egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol og til udslusningspladser

etableret i eller uden for kriminalforsorgen, herunder om behandling af sager

om udstationering, om vilkår, om kontrol og tilsyn m.v. og om tilbagekal-

delse af tilladelser til udstationering.«

§ 50 a bliver herefter til § 50 c.

Efter § 78 indsættes som

nyt kapitel 13 a:

»Kapitel 13 a

Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol

Anvendelsesområde

§ 78 a.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan efter an-

søgning fra personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 6 måneder, meddele

tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol efter reglerne i lovens §§ 78 b-78 f.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om den administrative behand-

ling af ansøgninger om strafudståelse på bopælen under intensiv overvåg-

ning og kontrol. Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der

kun tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsæt-

tende virkning, således at straffuldbyrdelsen udsættes.

Betingelser for meddelelse af tilladelse

§ 78 b.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning

og kontrol kan meddeles, hvis

1) den dømtes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyr-

delse på bopælen kan gennemføres under intensiv overvågning og

kontrol,

2) den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse eller

lignende er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gen-

nemføres under intensiv overvågning og kontrol, og

3) personer, som har samme bopæl som den dømte, og som er over 18

år, meddeler samtykke til, at straffen kan fuldbyrdes på den fælles

bopæl.

Stk. 2.

Betingelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for personer, der er idømt

fængselsstraf i 30 dage eller derunder. Der kan endvidere dispenseres fra

betingelsen i særlige tilfælde, hvor den dømtes beskæftigelsessituation taler

for det.

Stk. 3.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes meddelt, hvis sæ-

regne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette, eller hvis

denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes hen-

sigtsmæssig.

Stk. 4.

Kriminalforsorgen foretager til brug for afgørelsen af, om den

dømte opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, en nærmere undersøgelse af

den dømtes personlige forhold, herunder vedkommendes boligforhold, be-

skæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand. Hvis kriminalforsor-

gen finder det fornødent, kan denne i forbindelse med undersøgelsens fore-

tagelse bestemme, at den dømte skal aflægge udåndingsprøver og urinprø-

ver.

Stk. 5.

Hvis den dømte ikke medvirker til den i stk. 4 nævnte undersø-

gelse, kan tilladelse til strafudståelse på bopælen ikke meddeles.

Vilkår

§ 78 c.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning

og kontrol meddeles på vilkår af, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden

1) ikke begår strafbart forhold,

2) kun forlader sin bopæl inden for de af kriminalforsorgsområdet fast-

satte tidsrum,

3) kun forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som kriminal-

forsorgsområdet har godkendt,

4) ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er

forbudt efter den almindelige lovgivning,

5) ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lig-

nende,

6) efterkommer pålæg fra kriminalforsorgsområdet om deltagelse i et

program, der skønnes egnet til at forbedre den dømtes muligheder for

fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse,

7) undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektro-

nisk kontrol m.v., og overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen

fastsætter til gennemførelsen af tilsynet, samt

8) holder kriminalforsorgsområdet underrettet om forhold af betydning

for straffuldbyrdelsen på bopælen og møder op hos kriminalforsorgs-

området efter dennes nærmere bestemmelse.

Stk. 2.

Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, der findes hensigtsmæs-

sige, herunder vilkår om, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster

sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.

Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.

§ 78 d.

Under fuldbyrdelsen fører kriminalforsorgen tilsyn med den

dømte, herunder med overholdelsen af de i § 78 c nævnte vilkår for tilladel-

sen. Inden fuldbyrdelsen iværksættes, skal kriminalforsorgsområdet vejlede

den dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdelsen

fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelser.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om tilsynets gennemførelse, her-

under om tilsynets iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvåg-

ning, kontrolbesøg, foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v.

Tilbagekaldelse af tilladelse

§ 78 e.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning

og kontrol kan tilbagekaldes af justitsministeren eller den, der bemyndiges

dertil, hvis

1) den dømte anmoder derom,

2) den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart

forhold,

3) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under

denne frihedsberøves af anden grund end til fuldbyrdelse af den

fængselsstraf, tilladelsen vedrører, eller

4) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under

denne ikke længere opfylder de i § 78 b, stk. 1, nr. 1-3, nævnte betin-

gelser.

Stk. 2.

En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte under

fuldbyrdelsen overtræder et eller flere af de i § 78 c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte

vilkår. Det samme gælder, hvis den dømte overtræder et vilkår fastsat i med-

før af § 78 c, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den

dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd.

Stk. 3.

Den dømte underrettes snarest muligt om tilbagekaldelsen af tilladel-

sen.

§ 78 f.

Tilbagekaldes en tilladelse til strafudståelse på bopælen under in-

tensiv overvågning og kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse, skal den

dømte overføres til fængsel eller arresthus til afsoning af reststraffen.

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at den dømte midlertidigt

skal overføres til arresthus på Færøerne, mens spørgsmålet om tilbagekal-

delse behandles.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om overførsel af dømte til

fængsel eller arresthus.«

10.

§ 106

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

En dømt, der har udstået straf på bopælen under intensiv over-

vågning og kontrol, jf. kapitel 13 a, har ret til erstatning efter reglerne i rets-

plejelovens § 1049, hvis den dømte uforskyldt har udstået straf i for lang

tid.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ...............................................................................................8

2. Etablering af fodlænkeordning på Færøerne ......................................8

2.1. Gældende ret .....................................................................................9

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .............10

2.2.2. Ordningens anvendelsesområde...............................................11

2.2.3. Iværksættelsen af straffuldbyrdelse på bopælen ......................12

2.2.4. Betingelser for afsoning med fodlænke ...................................13

2.2.5. Egnethedsundersøgelse af den dømte ......................................15

2.2.6. Vilkår under afsoning med fodlænke .......................................17

2.2.7. Tilbagekaldelse af tilladelse .....................................................23

2.2.8. Erstatning .................................................................................27

3. Etablering af udslusningsordning på Færøerne................................28

3.1. Gældende ret ...................................................................................28

3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .............29

3.2.1. Udstationering til egen bopæl eller udslusningsplads ..............29

4. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det

offentlige....................................................................................................34

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet .....34

6. Administrative konsekvenser for borgerne .......................................34

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser. .....34

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser...............................................34

8. Forholdet til EU-retten ........................................................................34

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .......................................34

10. Sammenfattende skema .....................................................................35

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker i fælles-

skab med Færøernes landsstyre at udvikle danske ansvarsområder på Færø-

erne. Regeringen vil sammen med Færøerne arbejde for, at de danske an-

svarsområder på Færøerne følger standarden i Danmark med respekt for de

forhold og forskelle, der er mellem Danmark og Færøerne. Regeringen vil i

den forbindelse arbejde for, at der igangsættes initiativer inden for kriminal-

forsorgen på Færøerne, og løbende prioritere, at lovgivningen på danske an-

svarsområder opdateres.

Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder regler om, at personer, der er

idømt fængselsstraf i indtil 6 måneder, efter omstændighederne kan med-

deles tilladelse til, at straffen udstås på bopælen med elektronisk fodlænke

under intensiv overvågning og kontrol fra kriminalforsorgen.

Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder desuden regler om udgang i

form af udslusning, hvorefter kriminalforsorgen kan bestemme, at indsatte,

der er idømt en tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder, i den sidste

del af en længevarende afsoning, kan udstationeres til egen bopæl med elek-

tronisk fodlænke under intensiv overvågning og kontrol eller til udslus-

ningsfængsel.

Tilsvarende ordninger findes ikke i lovgivningen for Færøerne.

Det er vurderingen, at indførelse af sådanne ordninger på Færøerne vil give

kriminalforsorgen mere fleksible rammer for tilrettelæggelsen af afsoningen

og dermed understøtte kriminalforsorgens muligheder for at varetage opga-

ven med fuldbyrdelse af straf på Færøerne, ligesom det vil kunne frigøre

afsoningspladser og lette kapacitetspresset hos kriminalforsorgens på Færø-

erne. Desuden kan udslusningsordningen bidrage til, at færinger, som afso-

ner længerevarende straffe i Danmark, på et tidligere tidspunkt i afsoningen

vil kunne blive overført til afsoning på Færøerne.

På denne baggrund og efter ønske fra Færøernes landsstyre har Justitsmini-

steriet udarbejdet dette lovforslag, som skal indføre en fodlænke- og udslus-

ningsordning på Færøerne, som svarer til ordningen i Danmark med de æn-

dringer, som de færøske forhold tilsiger.

2. Etablering af fodlænkeordning på Færøerne

2.1. Gældende ret

Reglerne om fuldbyrdelse af fængselsstraf, bødestraffe, betingede domme,

samfundstjeneste og forvaring på Færøerne findes i lov nr. xx af xx for

Færøerne om fuldbyrdelse af straf mv. (straffuldbyrdelsesloven)

Lovens afsnit II indeholder bestemmelser, der særligt tager sigte på fuldbyr-

delse af fængselsstraffe.

Efter lovens § 8, stk. 1, skal fuldbyrdelsen af fængselsstraf iværksættes sna-

rest muligt. For dømte, der er på fri fod efter dommen, iværksættes fuldbyr-

delsen ved den dømtes modtagelse i en institution under kriminalforsorgen,

mens fuldbyrdelsen for dømte, der er varetægtsfængslet efter dommen eller

allerede udstår fængselsstraf, iværksættes ved kriminalforsorgens meddel-

else herom til den dømte, jf. lovens § 8, stk. 2 og 3.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 1, fuldbyrdes fængselsstraf som alt-

overvejende hovedregel i fængsel eller arresthus. Fængselsstraf kan dog i

særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner

mv. uden for kriminalforsorgen, f.eks. hvis den dømte er under 18 år, eller

den dømte har behov for særlig behandling eller pleje mv., jf. lovens § 78.

Fængselsstraffe på op til 1 år og 6 måneder fuldbyrdes som udgangspunkt i

arresthus på Færøerne, jf. § 21, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven. Fængsels-

straffe på op til 1 og 6 måneder kan dog fuldbyrdes i fængsel eller arresthus

i Danmark, herunder bl.a. hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge

overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen eller som led

i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme.

Fængselsstraffe på over 1 år og 6 måneder fuldbyrdes i fængsel eller arrest-

hus i Danmark, medmindre den dømte ønsker at udstå straffen på Færøerne,

og særlige personlige forhold afgørende taler herfor, jf. lovens § 22.

Straffuldbyrdelsesloven indeholder ikke regler, der gør det muligt at afsone

en fængselsstraf på Færøerne med elektronisk fodlænke på bopælen.

Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder i lovens kapitel 13 a regler om,

at personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 6 måneder, efter omstændig-

hederne kan meddeles tilladelse til, at straffen udstås på bopælen med elek-

tronisk fodlænke under intensiv overvågning og kontrol fra kriminalforsor-

gen. Ordningen blev indført i Danmark ved lov nr. 367 af 24. maj 2005 om

ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og er siden blevet udvidet flere

gange bl.a. med henblik på at frigøre fængselspladser og lette kapacitets-

presset på kriminalforsorgens institutioner i Danmark. Der henvises bl.a. til

Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 184, som fremsat, og Folketingsti-

dende 2012-2013, tillæg A, L 133, som fremsat, side 11 ff.

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget til straffuldbyrdelsesloven

for Færøerne, jf. Folketingstidende 2022-23, tillæg A, L 29, som fremsat,

blev det besluttet ikke at medtage en fodlænkeordning svarende til den, der

gælder i Danmark.

Det fremgår af pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at

indførelse af fodlænkeordningen på Færøerne bl.a. vil forudsætte, at det er

muligt at etablere og vedligeholde den nødvendige tekniske infrastruktur til

ordningens drift samt de tilsynsforanstaltninger, som ordningen vil kræve.

Endvidere fremgår det, at disse spørgsmål skulle afklares ved en forunder-

søgelse, som kriminalforsorgen havde igangsat i begyndelsen af 2021 med

henblik på at afklare om, og i givet fald i hvilket omfang ordningen vil kunne

indføres på Færøerne.

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1. Indledning

Kriminalforsorgen har på baggrund af undersøgelser og analyser foretaget i

2021 og 2022 vurderet, at der ikke er noget til hinder for at indføre en fod-

lænkeordning på Færøerne svarende til den ordning, der gælder i Danmark.

Det er vurderingen, at ordningen vil kunne frigøre afsoningspladser og lette

kapacitetspresset på kriminalforsorgens institutioner på Færøerne.

På baggrund heraf er det Justitsministeriets vurdering, at der bør indføres en

fodlænkeordning på Færøerne svarende til den ordning, der gælder i Dan-

mark, med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det bemærkes, at nogle af de lovændringer, der er gennemført i den danske

fodlænkeordning siden dens ikrafttræden, har en nær sammenhæng med

samtidige ændringer i anden dansk lovgivning, herunder navnlig den danske

straffelov, som er overtaget af de færøske myndigheder. Ligesom med for-

slag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf mv., er de pågældende

bestemmelser i den danske straffuldbyrdelseslov ikke foreslået medtaget i

nærværende lovforslag, i det omfang tilsvarende ændringer ikke er gennem-

ført i lagtingslovgivning, herunder straffeloven som gældende for Færøerne.

Det gælder § 78 a, stk. 2, i den danske straffuldbyrdelseslov, hvorefter tilla-

delse fuldbyrdelse af straf med elektronisk fodlænke efter § 78 a, stk. 1, ikke

kan meddeles personer, der er idømt en fængselsstraf i indtil 14 dage for

overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, medmindre

straffen tillige er idømt for overtrædelser af anden lovgivning og den eller

de skete overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ikke

har været af væsentlig betydning for straffens længde. Denne ændring blev

indført ved lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven, retsplej-

eloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Dette gælder desuden § 78 a, stk. 3, 3. pkt. i den danske straffuldbyrdelses-

lov, hvorefter en ansøgning om fuldbyrdelse af straf på bopælen med elek-

tronisk fodlænke ikke kan tillægges opsættende virkning, hvis politidirektø-

ren har underrettet kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyg-

gende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder straffuldbyr-

delsen uden af afvente behandlingen af ansøgningen. Derudover gælder det

den del af § 78 b, stk. 3, i den danske straffuldbyrdelseslov, der vedrører

betingelser for tilladelse til ansøgning om fuldbyrdelse af straf på bopælen

med elektronisk fodlænke, der lyder: ”herunder

hvis der er grund til at an-

tage, at den dømte ikke vil overholde de vilkår, som gælder for fuldbyrdelse

af straf på bopælen”.

Begge disse ændringer blev indført ved lov nr. 501 af

12. juni 2009 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov

om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltnings-

loven (styrket indsats mod bandekriminalitet mv.).

2.2.2. Ordningens anvendelsesområde

Det foreslås, at der i et nyt kapitel 13 a i straffuldbyrdelsesloven indføres

regler om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol (med elektronisk fodlænke).

Efter den foreslåede § 78 a, stk. 1, vil justitsministeren eller den, der bemyn-

diges dertil, efter ansøgning fra personer, der er idømt fængselsstraf i indtil

6 måneder, kunne meddele tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i de foreslåede §§ 78 b-78 f.

Adgang til afsoning med fodlænke vil ikke være betinget af, at den fængsels-

straf, som den dømtes ansøgning vedrører, er idømt ved én dom, når blot

den samlede fængselsstraf, som den pågældende skal afsone, ikke overstiger

6 måneder. Det vil endvidere være muligt at give tilladelse til, at en person,

der idømmes en såkaldt kombinationsdom, jf. straffelovens § 58, afsoner

den ubetingede del af straffen på bopælen med elektronisk fodlænke i det

omfang, den ubetingede del ikke overstiger 6 måneder.

Da fodlænkeordningen vedrører fuldbyrdelse af fængselsstraf, vil en bøde

vedtaget eller idømt før, samtidig med eller efter den dom, som ansøgningen

om afsoning på bopælen vedrører, ikke afskære den dømte fra at få tilladelse

til at afsone den idømte fængselsstraf i fodlænke. Tilladelse til afsoning på

bopælen vil ikke kunne meddeles personer på 15-17 år, der som et alternativ

til fængselsstraf er idømt en såkaldt ungdomssanktion efter straffelovens §

74 a. Heller ikke personer, som skal afsone forvandlingsstraf, jf. straffe-

lovens § 53, vil kunne meddeles tilladelse til afsoning i fodlænke.

Regler om den administrative behandling af ansøgninger om strafudståelse

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol foreslås nærmere regule-

ret i forskrifter udstedt af justitsministeren, jf. den foreslåede § 78 a, stk. 2,

1. pkt. De administrative forskrifter vil i vidt omfang skulle svare til de ad-

ministrative forskrifter, som er udstedt i medfør af §§ 11 og 12 om udsæt-

telse af straffuldbyrdelsen i straffuldbyrdelsesloven. Justitsministeren vil i

forbindelse hermed kunne bestemme, at der kun tillægges ansøgninger ind-

givet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning, således at straf-

fuldbyrdelsen udsættes, jf. § 78 a, stk. 2, 2. pkt. Det forudsættes i øvrigt med

lovforslaget, at kriminalforsorgsområdet i et vist omfang kan tillægge en for

sent indgivet ansøgning opsættende virkning, hvis fristoverskridelsen er

undskyldelig, og det skønnes hensigtsmæssigt, at den dømte i givet fald kan

afsone straffen i fodlænke frem for i en afsoningsinstitution.

Der vil i øvrigt være mulighed for i ganske særlige tilfælde at overføre en

person fra en afsoningsinstitution til fortsat afsoning med fodlænke. Det vil

gøre sig gældende i de tilfælde, hvor ganske særlige omstændigheder af

f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig karakter eller

særligt tungtvejende hensyn til den dømtes resocialisering taler for fodlæn-

keafsoning, og der i øvrigt ikke er andre hindringer for fodlænkeafsoning

end den manglende rettidige ansøgning. Det vil samtidig være en forudsæt-

ning, at det er undskyldeligt, at den dømte ikke har ansøgt rettidigt om tilla-

delse til fodlænkeafsoning. Ved spørgsmål om, hvorvidt der kan ske over-

førsel til fortsat afsoning med fodlænke, vil det efter omstændighederne

være relevant at overveje, om den indsatte bør meddeles tilladelse til stra-

fafbrydelse, mens spørgsmålet behandles.

2.2.3. Iværksættelsen af straffuldbyrdelse på bopælen

Kompetencen til at meddele tilladelser til strafudståelse på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol foreslås henlagt til kriminalforsorgen. Når

kriminalforsorgen i overensstemmelse med reglerne om iværksættelse af

fængselsstraf har modtaget meddelelse om, at en person skal udstå fængsels-

straf, sendes et brev til den pågældende, hvis denne opfylder betingelserne i

straffuldbyrdelsesloven § 78 a, stk. 1. I brevet orienteres den pågældende

om muligheden for at ansøge om tilladelse til at udstå straffen på bopælen,

betingelserne og vilkårene for, at der kan meddeles tilladelse til at udstå

straffen på bopælen, jf. de foreslåede §§ 78 a – 78 f, samt betingelserne for

at en ansøgning tillægges opsættende virkning. Sidstnævnte betingelser skal

fastsættes ved bekendtgørelse efter den foreslåede § 78 a, stk. 2 , jf. herved

pkt. 2.2.2. Efter konstatering af, at den dømte opfylder betingelserne efter

den foreslåede § 78 a, og den dømte har indgivet ansøgning om tilladelse til

at udstå straffen på bopælen, foretager kriminalforsorgen en undersøgelse

af den dømtes egnethed til at udstå straffen på bopælen, jf. den foreslåede §

78 b, stk. 4.

Når egnethedsundersøgelsen er foretaget, vil kriminalforsorgsområdet

træffe afgørelse om, hvorvidt tilladelse til strafudståelse på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol kan meddeles, herunder om der i tilladelsen

skal fastsættes vilkår i medfør af forslagets § 78 c, stk. 2, om, at den dømte

f.eks. skal underkaste sig en kontrolleret, struktureret alkoholistbehandling

eller undergive sig psykiatrisk behandling.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 4, iværksættes straffuldbyrdel-

sen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol på det tidspunkt, hvor

kriminalforsorgen giver meddelelse herom til den pågældende. Kriminal-

forsorgen vil herefter skulle foretage en beregning af straffetiden efter den

almindelige regel i § 14 i straffuldbyrdelsesloven.

I praksis vil straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol blive iværksat ved, at tilsynsmyndigheden på en forud fastsat dato

møder op på den dømtes bopæl og installerer modtageren i den dømtes hjem

samt monterer den sender på den dømtes ankel (den elektroniske fodlænke),

som den pågældende skal bære i fuldbyrdelsesperioden. Herefter vil afprøv-

ning af det elektroniske overvågningssystem finde sted. Efter afprøvning af

det elektroniske overvågningssystem meddeles den dømte, at fuldbyrdelsen

iværksættes.

2.2.4. Betingelser for afsoning med fodlænke

I den foreslåede § 78 b fastsættes, hvilke betingelser en person skal opfylde

for at kunne meddeles tilladelse til at afsone på bopælen med fodlænke.

Boligforhold

Det er efter forslaget en betingelse, at den dømtes boligforhold er af en sådan

beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen rent praktisk kan finde sted under inten-

siv overvågning og kontrol, jf. den foreslåede § 78 b, stk. 1, nr. 1. Bor den

dømte f.eks. på hotel, herberg, i campingvogn eller lignende boligforhold af

midlertidig karakter, vil denne betingelse som udgangspunkt ikke være op-

fyldt. Der må imidlertid i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurde-

ring af den dømtes boligforhold med henblik på at afklare, om straffuldbyr-

delsen kan finde sted under den fornødne intensive overvågning og kontrol.

Den modtager, der som led i den elektroniske overvågning og kontrol med

den dømte skal placeres i dennes hjem, skal tilsluttes strømforsyningen,

hvorfor det er et krav, at der i den dømtes bolig er indlagt strøm. Er dette

ikke tilfældet, må den dømte meddeles afslag på sin ansøgning.

Beskæftigelseskrav og -forhold

Fuldbyrdelse af straf på bopælen med elektronisk fodlænke mv. er efter for-

slaget endvidere betinget af, at den dømte har beskæftigelse i form af ar-

bejde, uddannelse eller lignende, og at dette foregår under sådanne forhold,

at straffuldbyrdelsen rent praktisk kan gennemføres under intensiv overvåg-

ning og kontrol, jf. den foreslåede § 78 b, stk. 1, nr. 2. Beskæftigelseskravet

er bl.a. begrundet i resocialiseringshensyn samt hensynet til, at den dømte

ikke i fuldbyrdelsesperioden isoleres på bopælen. Kravet indebærer, at den

dømtes arbejde, uddannelse eller lignende som udgangspunkt bør have et

tidsmæssigt omfang af minimum 20 timer og maksimalt 37 timer ugentligt.

Er den dømte arbejdsløs, vil den pågældende som udgangspunkt ikke kunne

meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke.

Kriminalforsorgen bør dog i sådanne tilfælde i relevant omfang formidle

kontakt til myndigheder, institutioner eller personer, der efter anden lovgiv-

ning kan være den dømte behjælpelig med at finde et arbejde eller lignende.

Efter den foreslåede § 78 b, stk. 2, vil personer, der er idømt fængselsstraf i

30 dage eller derunder, blive undtaget fra reglen i straffuldbyrdelseslovens

§ 78 b, stk. 1, nr. 2, om, at tilladelse til afsoning i fodlænke kun kan med-

deles, hvis den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse

eller lignende er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen

kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol. Der vil dog ikke

være noget til hinder for, at den dømte er i beskæftigelse under fodlænkeaf-

soning af en straf på 30 dages fængsel eller derunder.

Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse, at der vil kunne dis-

penseres fra betingelsen i § 78 b, stk. 1, nr. 2, i særlige tilfælde, hvor den

dømtes beskæftigelsessituation taler for det. Der tænkes i den forbindelse

særligt på pensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere mv., som

varigt er uden for arbejdsmarkedet. Der tænkes endvidere på eksempelvis

langtidssygemeldte, hvis sygemeldingen forventes at række ud over afso-

ningen.

Herudover vil dispensationsadgangen kunne anvendes i tilfælde, hvor den

dømte under afsoningen i fodlænke ufrivilligt bliver arbejdsløs (uforskyldt

ledighed), og det ikke er muligt at skaffe nogen form for alternativ beskæf-

tigelse. Endelig vil der kunne dispenseres fra beskæftigelseskravet, herunder

navnlig kravet 20-37 timers ugentlig beskæftigelse, i tilfælde, hvor den

dømte skal afsone op til og med 6 ugers fængselsstraf, og man ved at lægge

afsoningen i en ferieperiode, under afspadsering, under orlov eller lignende

kan forhindre, at den dømte mister sin beskæftigelse på grund af afsoningen.

Hensyn til andre myndige personer på bopælen

Det er efter forslaget endvidere en betingelse, at personer, der har samme

bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straf-

fuldbyrdelsen kan finde sted på den fælles bopæl, jf. den foreslåede § 78 b,

stk. 1, nr. 3. Samtykke fra f.eks. den dømtes ægtefælle, samlever, hjemme-

boende børn over 18 år m.fl., der er direkte berørt af den dømtes strafud-

ståelse på bopælen, vil således skulle indhentes. Dette skyldes bl.a., at der i

boligen skal installeres elektronisk overvågningsudstyr, ligesom den over-

vågning og kontrol, der vil finde sted i fuldbyrdelsesperioden, består i uan-

meldte kontrolbesøg på bopælen. Disse fuldbyrdelsesforanstaltninger nød-

vendiggør, at kriminalforsorgen har adgang til den dømtes bopæl.

2.2.5. Egnethedsundersøgelse af den dømte

Efter den foreslåede § 78 b, stk. 3, vil en tilladelse til afsoning af fængsels-

straf på bopælen med elektronisk fodlænke kunne nægtes, hvis fuldbyrdel-

sesformen efter en konkret vurdering af den dømtes forhold i det enkelte

tilfælde ikke findes hensigtsmæssig.

Om tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv.

skal nægtes meddelt efter denne bestemmelse vil bero på en konkret vurde-

ring af den dømtes forhold i hvert enkelt tilfælde samt mulighederne for

gennemførelse af den intensive overvågning og kontrol med den dømte.

Det forudsættes, at tilladelse f.eks. nægtes meddelt, hvis der konkret er

grund til at antage, at den dømte ikke vil overholde de vilkår, der gælder for

fuldbyrdelse på bopælen, jf. nedenfor under pkt. 2.2.6, herunder fordi dette

tidligere er sket, eller hvis den dømte adskillige gange tidligere har udstået

straf på bopælen med elektronisk fodlænke

Eventuelle forstraffe vil ligele-

des skulle tillægges vægt ved vurderingen af, om den dømte må antages at

overholde vilkårene, ligesom oplysninger om verserende sager også vil

kunne tillægges betydning ved vurderingen af, om der skal meddeles tilla-

delse til afsoning i fodlænke. Verserende sager kan dog ikke automatisk af-

skære den dømte fra at afsone i fodlænke. Det bemærkes hertil, at hvis der

er meddelt tilladelse til fodlænkeafsoning, og den pågældende efterfølgende

får en ny dom, som indebærer, at den samlede straflængde overstiger 6 må-

neders fængsel, vil tilladelsen således som udgangspunkt blive tilbagekaldt.

Tilladelse bør herudover nægtes meddelt, hvis den dømte f.eks. på grund af

et massivt alkoholmisbrug eller misbrug af euforiserende stoffer eller andre

stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, må antages at være

ude af stand til at overholde de vilkår, der gælder for denne afsoningsform.

Endvidere bør tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes meddelt i til-

fælde, hvor den dømte forud for dommen direkte har erklæret sig uvillig til

at udføre samfundstjeneste eller underkaste sig en struktureret, kontrolleret

behandling mod misbrug af alkohol, og dette må antages at have haft betyd-

ning for sanktionsvalget. Baggrunden herfor er, at det ikke skal være muligt

at spekulere i at blive idømt en ubetinget dom frem for en betinget dom med

vilkår i forventning om, at den ubetingede dom vil kunne afsones med fod-

lænke.

Tilladelse til afsoning af fængselsstraf på bopælen med elektronisk fod-

lænke vil endvidere kunne nægtes i helt enkeltstående konkrete tilfælde,

hvis særegne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette. Det

vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pådømte kriminalitet er af en sådan

karakter, at afsoning af dommen i fodlænke vil være uforeneligt med hen-

synet til retshåndhævelsen, selvom den idømte straf ikke overstiger 6 måne-

der. Der vil være tale om en yderst snæver mulighed for afvisning, som ikke

tænkes anvendt, medmindre der er tale om, at særegne retshåndhævelses-

hensyn kræver, at straffen ikke afsones i fodlænke.

Til brug for afgørelsen af, om den dømte opfylder betingelserne i de fore-

slåede § 78 b, stk. 1, nr. 1-3, vil kriminalforsorgen skulle foretage en nær-

mere undersøgelse af den dømtes forhold, herunder vedkommendes bolig-

forhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand, jf. den fo-

reslåede § 78 b, stk. 4. Opfylder den dømte ikke samtlige de betingelser, der

er nævnt i de foreslåede § 78 b, stk. 1, nr. 1-3, vil den pågældende skulle

modtage afslag på sin ansøgning.

Ud over at afdække, om den dømte opfylder de betingelser, der gælder for

meddelelse af tilladelse til strafudståelse på bopælen, har egnethedsunder-

søgelsen til formål at afdække, om den dømte har et behandlingskrævende

alkoholmisbrug eller andet misbrug, f.eks. misbrug af euforiserende stoffer

eller lignende. Hvis kriminalforsorgen finder det fornødent, vil denne i for-

bindelse med undersøgelsens foretagelse kunne bestemme, at den dømte

skal aflægge udåndingsprøver og urinprøver. Om der er grundlag for at

træffe bestemmelse om aflæggelse af udåndingsprøver og urinprøver i for-

bindelse med egnethedsundersøgelsens foretagelse må bero på en konkret

vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det følger af den foreslåede § 78 b, stk. 5, at den dømtes nægtelse af at

deltage i den i § 78 b, stk. 4, nævnte undersøgelse vil medføre, at den på-

gældende meddeles afslag på sin ansøgning om tilladelse til at udstå den

idømte fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke mv. Dette vil

ikke kun gælde i tilfælde, hvor den dømte inden undersøgelsens iværksæt-

telse tilkendegiver, at den pågældende ikke ønsker at medvirke ved under-

søgelsens foretagelse, eller hvor den dømte udebliver herfra, men ligeledes

i tilfælde, hvor den dømte ikke samarbejder ved undersøgelsens foretagelse.

Ud over at opfylde betingelserne nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 78

b er det en forudsætning for at kunne afsone på bopælen med elektronisk

fodlænke mv., at der er ledig kapacitet til fuldbyrdelsens iværksættelse. En

person har således ikke, uanset at den pågældende opfylder betingelserne i

§ 78 b, et retskrav på at kunne udstå den idømte fængselsstraf på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol, hvis der ikke er ledig kapacitet i ord-

ningen. Det betyder bl.a., at i tilfælde, hvor straffen er tæt på at bortfalde

pga. ventetidsbenådning, vil den pågældende ikke kunne kræve, at fuldbyr-

delsen sker på bopælen med elektronisk fodlænke mv. Overstiger antallet af

dømte, der opfylder betingelserne for strafudståelse på bopælen med elek-

tronisk fodlænke mv., den ledige kapacitet i ordningen, vil det afgørende

kriterium være datoen for ansøgningens indgivelse.

2.2.6. Vilkår under afsoning med fodlænke

Straffuldbyrdelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv. er et alternativ

til straffuldbyrdelse i fængsel. Afsoningsformen bør derfor efter Justitsmi-

nisteriets opfattelse indrettes på en sådan måde, at den dømtes bevægelses-

frihed mv. i fuldbyrdelsesperioden stort set indskrænkes i samme omfang

som ved strafafsoning i fængsel. Bl.a. med henblik herpå foreslås en række

vilkår for straffuldbyrdelse på bopælen.

Efter den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 1, er det et vilkår, at den dømte i

fuldbyrdelsesperioden ikke begår strafbart forhold. Dette vilkår svarer til,

hvad der f.eks. gælder for dømte, der prøveløslades, jf. straffuldbyrdelses-

lovens § 79 b, stk. 1, dømte, der meddeles tilladelse til udsættelse af straf-

fuldbyrdelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 13, stk. 1, og dømte, der med-

deles tilladelse til midlertidigt, eller for hele eller resten af straffetiden an-

bringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, jf. straffuld-

byrdelseslovens § 78, stk. 3.

Efter forslaget er det endvidere et vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperio-

den kun forlader sin bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tids-

rum, jf. den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 2. Tilsynsmyndigheden vil inden

fuldbyrdelsens iværksættelse i samarbejde med den dømte udarbejde et ak-

tivitetsskema for den dømte. Af skemaet vil det bl.a. fremgå, inden for

hvilke tidsrum den dømte har pligt til at opholde sig på bopælen, inden for

hvilke tidsrum den dømte skal befinde sig på sit arbejde, uddannelsesinsti-

tution eller lignende, samt inden for hvilke tidsrum den dømte skal deltage

i programvirksomhed, behandling, kontrolbesøg hos tilsynsmyndigheden

mv.

I den dømtes aktivitetsskema vil det endvidere blive fastsat, inden for hvilke

tidsrum den dømte kan forlade sin bopæl med henblik på foretagelse af per-

sonlige indkøb, tøjvask mv. (2-4 timer ugentlig), ligesom det i aktivitetsske-

maet vil blive fastsat, at den dømte på dage, hvor den pågældende ikke har

aktiviteter uden for sin bopæl (f.eks. i weekender og på helligdage), har til-

ladelse til 2 timers dagligt ophold uden for boligen i den første måned af

afsoningen, 3 timers dagligt ophold uden for boligen i den 2. måned, 6 ti-

mers dagligt ophold uden for boligen i den 3. og 4. måned og 8 timers dagligt

ophold uden for boligen i den 5. og 6. måned.

Der vil endvidere være mulighed for at opholde sig uden for bopælen i nær-

mere afgrænsede tidsrum på dage, hvor den pågældende ikke i øvrigt har

aktiviteter uden for sin bopæl. Der vil i den forbindelse kunne meddeles

tilladelse til, at den dømte i op til to dage hver anden uge kan få adgang til

at opholde sig uden for bopælen i en række sammenhængende timer, således

at den pågældende f.eks. kan tilbringe en hel dag i en weekend uden for

bopælen eller i øvrigt fejre juleaften eller andre højtider uden for eget hjem.

Dagligt ophold uden for boligen på aktivitetsfrie dage vil – efter tilladelse –

i givet fald kunne finde sted i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00 og højst

i 2 dage om ugen. Hvis den dømte har mere end 2 aktivitetsfrie dage om

ugen, kan timerne dog fordeles på mere end 2 dage, men således at det sam-

lede antal timer, hvor den dømte har tilladelse til ophold uden for boligen,

forbliver uændret. Tilladelsen vil ikke kunne lægges sammen med den tilla-

delse, der gives til at foretage personlige indkøb, tøjvask mv., jf. ovenfor.

Der vil endvidere efter den foreslåede ordning kunne gives tilladelse til

yderligere 4 timers ugentligt ophold uden for bopælen med et resocialise-

rende formål, som i givet fald ville skulle fremgå af aktivitetsskemaet. Der

bør som udgangspunkt være tale om aktiviteter, som den dømte i forvejen

deltog i forud for afsoningen. Som eksempler kan nævnes deltagelse i reli-

giøse handlinger (gudstjenester, fredagsbøn mv.), visse aktiviteter med egne

børn (som f.eks. at deltage i skole-hjem-samtaler, følge børnene til bibliotek,

sportsaktiviteter, børnefødselsdage mv.) samt fortsat deltagelse i sports- el-

ler fritidsaktiviteter eller lignende med et resocialiserende formål. Herud-

over vil der være mulighed for at give tilladelse til at tilbringe minimum to

timer uden for bopælen på samtlige aktivitetsfrie dage.

I fuldbyrdelsesperioden vil tilsynsmyndigheden desuden kunne meddele

den dømte tilladelse til, at vedkommende forlader sin bopæl af dels huma-

nitære grunde (f.eks. med henblik på at besøge en nærtstående person, som

er alvorligt syg, eller deltagelse i en nærtstående persons begravelse) og dels

i tilfælde, hvor den dømtes tilstedeværelse er påkrævet, f.eks. med henblik

på at møde i retten som vidne. For dømte, som afsoner en fængselsstraf på

30 dage eller derover vil der i øvrigt være mulighed for at for opnå tilladelse

til at forlade sin bopæl i fuldbyrdelsesperioden med henblik på at deltage i

andre store og væsentlige familiebegivenheder, som f.eks. en nærtstående

persons 50-års fødselsdag, bryllup eller konfirmation. En tilsvarende mulig-

hed for tilladelse til udgang til at besøge nærtstående personer ved vigtige

familiebegivenheder eksisterer for indsatte i fængsler og arresthuse, der af-

soner en fængselsstraf på 30 dage eller derover.

Efter forslaget er det et vilkår, at den dømte kun forlader sin bopæl for at

deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt, jf. den foreslå-

ede § 78 c, stk. 1, nr. 3. Som anført ovenfor vil det af den dømtes aktivitets-

skema bl.a. fremgå, hvornår den dømte har tilladelse til at forlade bopælen

og med hvilket formål.

Det er efter forslaget yderligere et vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperi-

oden ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er

forbudt efter den almindelige lovgivning, herunder f.eks. dopingmidler, jf.

den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 4.

Efter den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 5, er det herudover et vilkår, at den

dømte ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lig-

nende i fuldbyrdelsesperioden.

Det er tillige et vilkår, at den dømte efterkommer eventuelle pålæg fra kri-

minalforsorgsområdet om deltagelse i et program, der skønnes egnet til at

forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri til-

værelse, jf. den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 6. Hvilken programvirksomhed,

den dømte skal pålægges at deltage i, vil blive afgjort af tilsynsmyndigheden

efter en konkret vurdering af den dømtes behov for bistand, støtte og vejled-

ning. Der kan være tale om deltagelse i et egentligt kursusprogram, hvor

elementer som f.eks. holdninger til kriminalitet, kommunikation, evne til

problemløsning og forebyggelse af tilbagefald til kriminalitet mv. indgår.

Programvirksomheden vil også kunne bestå i f.eks. deltagelse i en særlig

foredragsrække eller lignende. Programvirksomhedens tidsmæssige omfang

vil ligeledes afhænge af en konkret vurdering af den dømtes behov. Der vil

dog som udgangspunkt være tale om 8 timers programundervisning pr. af-

soning. Tilsynsmyndigheden kan også undlade at pålægge et sådant vilkår,

hvis det efter tilsynsmyndighedens skøn må antages, at den dømte ikke vil

have udbytte af at deltage i et program. Det bemærkes i den forbindelse, at

der fortsat vil kunne fastsættes andre vilkår, som findes hensigtsmæssige,

f.eks. vilkår om at den dømte undergiver sig misbrugsbehandling i afso-

ningsperioden.

Efter den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 7, er det ydermere et vilkår, at den

dømte i fuldbyrdelsesperioden undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og

kontrol, herunder elektronisk kontrol mv., samt overholder de forskrifter,

som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet med den

dømte. Tilsynet med den dømte i fuldbyrdelsesperioden vil blive gennem-

ført af kriminalforsorgen, jf. den foreslåede § 78 d, stk. 1. Tilsynsarbejdet

har generelt to funktioner, dels at støtte og vejlede den dømte med henblik

på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri

tilværelse, dels at udøve kontrol med at den dømte overholder de vilkår, som

gælder for straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kon-

trol.

Kontrollen med den dømtes overholdelse af vilkåret om at opholde sig på

bopælen i de tidsrum, hvor den pågældende har pligt hertil, vil foregå døgnet

rundt og bl.a. finde sted elektronisk. Teknikken med den elektroniske over-

vågning vil komme til at bestå af tre enheder: En batteridrevet sender, som

den dømte skal bære i hele fuldbyrdelsesperioden (elektronisk fodlænke),

en modtager med indbygget modem, der tilsluttes elforsyningen i den døm-

tes bolig, samt et centralt elektronisk overvågningssystem placeret i en

døgnbemandet overvågningscentral hos kriminalforsorgen. Det er ikke en

forudsætning, at den dømte har fastnettelefon.

Senderen monteres om den dømtes ankel i forbindelse med fuldbyrdelsens

iværksættelse. Senderen vil kontinuerligt afgive kodede signaler, som kan

opfanges af den modtager, der forud for fuldbyrdelsens iværksættelse er ble-

vet installeret på den dømtes bopæl. I modtageren vil den dømtes aktivitets-

skema, som tilsynsmyndigheden forud for fuldbyrdelsens iværksættelse har

udarbejdet i samarbejde med den dømte, være indkodet. Er den dømte ikke

i de tidsrum, hvor den pågældende har pligt til at opholde sig på sin bopæl,

inden for modtagerens rækkevidde, dvs. inden for en afstand af typisk 25-

40 meter fra modtageren, vil der straks gå en alarm til centralcomputeren.

Tilsvarende vil der gå en alarm til centralcomputeren, hvis den dømte for-

søger at fjerne eller manipulere med enten senderen eller modtageren. I cen-

tralcomputeren registreres samtlige indgående alarmer fra modtagerne pla-

ceret i de dømtes hjem. Overvågningscentralens medarbejdere vil ved mod-

tagelse af en alarm underrette den kriminalforsorgsafdeling, der fører tilsyn

med den dømte, således at tilsynsmyndigheden kan tage kontakt til den

dømte med henblik på indgriben over for eventuelle vilkårsovertrædelser.

Tilsynet med den dømte i fuldbyrdelsesperioden vil ikke blot bestå i elek-

tronisk overvågning, men ligeledes i bl.a. uanmeldte kontrolbesøg på bopæ-

len og kontrolopkald pr. telefon. Uanmeldte kontrolbesøg på bopælen har

flere formål. Dels vil tilsynsmyndigheden være i tæt kontakt med den dømte

med henblik på at yde den pågældende støtte og vejledning i fuldbyrdelses-

perioden, dels vil tilsynsmyndigheden løbende kontrollere, at det elektroni-

ske overvågningssystem fungerer, som det skal, og dels vil tilsynsmyndig-

heden kontrollere, at den dømte overholder vilkårene for fuldbyrdelsen. Der

vil således under uanmeldte kontrolbesøg kunne foretages udåndingsprøver

på den dømte, ligesom den dømte vil kunne pålægges at aflægge urinprøver

til kontrol af, at den dømte ikke indtager alkohol eller bruger euforiserende

stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning.

Hyppigheden af uanmeldte kontrolbesøg afgøres af tilsynsmyndigheden ef-

ter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det forudsættes imidlertid,

at der foretages 1-3 ugentlige uanmeldte kontrolbesøg på den dømtes bopæl

eller flere, hvis forholdene tilsiger det. I uger, hvor det færøske vejrlig eller

fremkommeligheden på Færøerne vanskeliggør foretagelsen af kontrolbe-

søg, kan dette antal dog fraviges.

Kontrolbesøg vil ligeledes kunne finde sted på den dømtes arbejdsplads, ud-

dannelsesinstitution eller lignende. Arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitu-

tionen vil som altovervejende hovedregel, inden fuldbyrdelsen iværksættes,

blive gjort bekendt med den dømtes beskæftigelsesforpligtelse i fuldbyrdel-

sesperioden. Der vil på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen blive

udpeget en kontaktperson, som kan underrette tilsynsmyndigheden, hvis den

dømte helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignende.

Underretning af arbejdsgiveren vil dog efter omstændighederne kunne und-

lades, hvis den fornødne overvågning og kontrol med, at den dømte over-

holder sin beskæftigelsesforpligtelse, i øvrigt kan finde sted på fuldt betryg-

gende vis uden underretning af arbejdsgiveren.

Efter den foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 8, er det desuden et vilkår, at den

dømte holder tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for

straffuldbyrdelsen på bopælen samt møder hos tilsynsmyndigheden efter

dennes nærmere bestemmelse. Ligesom det er tilfældet med antallet af uan-

meldte besøg, udtagelse af udåndingsprøver og urinprøver mv., overlades

det til tilsynsmyndigheden at bestemme konkret i hvert enkelt tilfælde, hvor

ofte den dømte skal møde op hos tilsynsmyndigheden.

Det følger af den foreslåede § 78 c, stk. 2, at der endvidere vil kunne fast-

sættes andre vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den

dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster sig struktureret, kontrolleret al-

koholistbehandling. Der vil som hovedregel skulle fastsættes vilkår om

struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling, hvis det i forbindelse med

egnethedsundersøgelsen af den dømte er blevet afdækket, at den dømte har

et behandlingskrævende alkoholmisbrug. Kriminalforsorgen vil herudover

f.eks. kunne fastsætte vilkår om, at en dømt, der har psykiske problemer,

underkaster sig behandling. Fastsættelse af et vilkår om behandling vil af-

hænge af, at der på det pågældende tidspunkt er relevante tilbud tilgænge-

lige. Er den idømte straf så kort, at det ikke har noget formål at fastsætte de

nævnte vilkår, vil det kunne undlades. Tilladelse til strafudståelse på bopæ-

len bør imidlertid nægtes meddelt, hvis den dømte f.eks. på grund af et mas-

sivt alkoholmisbrug eller misbrug af euforiserende stoffer eller andre stof-

fer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, vurderes at være ude af

stand til at overholde de vilkår, der gælder for denne afsoningsform.

Det følger af den foreslåede § 78 d, stk. 1, at kriminalforsorgen under fuld-

byrdelsen vil skulle føre tilsyn med den dømte, herunder med overholdelsen

af de i § 78 c nævnte vilkår for tilladelsen. Inden fuldbyrdelsen iværksættes,

vil kriminalforsorgsområdet skulle vejlede den dømte om de rettigheder og

pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, her-

under om virkninger af vilkårsovertrædelser.

Det følger endvidere af den foreslåede § 78 d, stk. 2, at justitsministeren

fastsætter regler om tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets iværk-

sættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foreta-

gelse af udåndingsprøver og urinprøver mv. Der vil i forbindelse med fast-

sættelsen af reglerne skulle tages højde for de færøske forhold. Der vil bl.a.

kunne fastsættes regler om, at et ugentligt minimumskrav af uanmeldte til-

syns- og kontrolbesøg hos dømte, som i Danmark f.eks. er fastsat til mini-

mum 1-3 ugentlige uanmeldte tilsyns- og kontrolbesøg, vil kunne fraviges i

særlige tilfælde, hvor det færøske vejrlig eller fremkommeligheden på

Færøerne nødvendiggør det. Der vil også kunne fastsættes lempeligere krav

til, hvor hurtigt kriminalforsorgen skal kunne reagere i tilfælde af alarmer

fra overvågningssystemet. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at

de ordinære tilsyns- og kontrolbesøg kan erstattes af telefon- eller vi-

deoopkald i de særlige tilfælde, hvor vejrlig, fremkommelighed eller lig-

nende gør det umuligt at foretage kontrol- og tilsynsbesøg hos den dømte.

Henset til den begrænsede kapacitet på Færøerne, vil der også kunne fast-

sættes særlige regler for overførsel til fængsel eller arresthus i Danmark i de

tilfælde, hvor tilladelse til afsoning med fodlænke tilbagekaldes, og hvor det

ikke er muligt straks at overføre den dømte til fortsat afsoning i arresthus på

Færøerne.

2.2.7. Tilbagekaldelse af tilladelse

Det følger af den foreslåede § 78 e, stk. 1, at tilladelse til strafudståelse på

bopælen med fodlænke vil kunne tilbagekaldes i en række tilfælde.

En tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol vil for det første blive tilbagekaldt, hvis den dømte — enten inden

fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne — anmoder tilsynsmyndig-

heden herom, jf. den foreslåede § 78 e, stk. 1, nr. 1.

En tilladelse kan efter den foreslåede § 78 e, stk. 1, nr. 2, endvidere tilbage-

kaldes, hvis den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået et

strafbart forhold. Tilbagekaldelse vil ikke alene kunne finde sted i tilfælde,

hvor det strafbare forhold er begået i tidsrummet mellem, at tilladelsen blev

givet og fuldbyrdelsen iværksættes, men ligeledes i tilfælde, hvor det straf-

bare forhold er begået forud for tilladelsen, herunder i tilfælde, hvor det

strafbare forhold er begået forud for den dom, som tilladelsen til strafud-

ståelse på bopælen med elektronisk fodlænke vedrører.

Bestemmelsen gælder, selv om den pågældende endnu ikke er dømt for det

strafbare forhold. Om tilbagekaldelse bør finde sted, vil afhænge af en kon-

kret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Er den begåede lovovertrædelse af ba-

gatelagtig karakter — f.eks. en bøde for kørsel på cykel uden lys eller lig-

nende — bør tilbagekaldelse ikke finde sted. Tilbagekaldelse bør ikke ske i

tilfælde, hvor straffen for den konkrete lovovertrædelse ikke overstiger eller

vil overstige bøde. Der bør heller ikke ske tilbagekaldelse, hvis der er tale

om en overtrædelse, hvor den pågældende idømmes eller må antages at ville

blive idømt en fængselsstraf, der — sammenlagt med den fængselsstraf,

som den allerede meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen vedrører

— ikke overstiger 6 måneder.

En tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv. kan

endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens

iværksættelse eller under denne frihedsberøves af anden grund end til ud-

ståelse af den fængselsstraf, som den meddelte tilladelse vedrører, jf. den

foreslåede § 78 e, stk. 1, nr. 3.

En tilladelse kan desuden tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for

straffuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke længere opfylder

de i den foreslåede § 78 b, stk. 1, nr. 1-3, nævnte betingelser for straffuld-

byrdelse på bopælen, jf. den foreslåede § 78 e, stk. 1, nr. 4. Også her vil det

afhænge af et konkret skøn, om den skete ændring i den pågældendes for-

hold medfører, at det ikke længere er muligt at fortsætte straffuldbyrdelsen

på bopælen med elektronisk fodlænke mv.

F.eks. kan tilladelsen tilbagekaldes, hvis den pågældendes boligforhold ikke

længere af en sådan beskaffenhed, at fuldbyrdelse på bopælen kan finde sted

under intensiv overvågning og kontrol, hvis en person, der har samme bopæl

som den dømte, og som er over 18 år, tilbagekalder sit samtykke til straf-

fuldbyrdelse på den fælles bopæl, eller hvis den dømte ikke længere har

beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse eller lignende.

Tilbagekaldelse vil ikke være nødvendig i tilfælde, hvor den dømte indlæg-

ges på hospital eller lignende. Den dømte vil i et sådant tilfælde kunne fort-

sætte fuldbyrdelsen under indlæggelsen, uanset at det ikke i indlæggelses-

perioden er muligt at overvåge den pågældende elektronisk. Dette svarer til,

hvad der i øvrigt gælder for udståelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens

institutioner, hvor der heller ikke sker afbrydelse i straffuldbyrdelsen, hvis

den dømte indlægges på hospital.

Efter forslaget kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektro-

nisk fodlænke herudover tilbagekaldes, hvis den dømte overtræder de i § 78

c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår, jf. den foreslåede § 78 e, stk. 2, 1. pkt. Det

samme gælder, hvis den dømte overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78

c, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke

kan gennemføres på grund af dennes adfærd, jf. den foreslåede § 78 e, stk.

2, 2. pkt. Det afhænger af et konkret skøn, om der er sket en vilkårsovertræ-

delse, der skal medføre tilbagekaldelse, men det forudsættes, at tolerancen

over for vilkårsovertrædelser skal være meget lav. Tilladelsen til strafud-

ståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv. skal som altovervejende

hovedregel tilbagekaldes, hvis den dømte f.eks. ikke opholder sig på sin

bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum, eller hvis den

dømte udebliver helt eller delvist fra sit arbejde, uddannelse eller lignende.

Det gælder endvidere, hvis den dømte ikke møder op til den programvirk-

somhed eller det behandlingsprogram, som det er blevet pålagt den pågæl-

dende at deltage i, eller hvis den dømte ikke overholder vilkåret om ikke at

indtage alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter

den almindelige lovgivning. Er den dømtes overtrædelse af vilkårene en-

keltstående og helt bagatelagtig, eller foreligger der i øvrigt særlige omstæn-

digheder, kan tilbagekaldelse af den meddelte tilladelse til strafudståelse på

bopælen dog undlades.

Der kan desuden efter et konkret skøn anlægges en vis, forhøjet tolerance

over for vilkårsovertrædelser. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor det konsta-

teres, at den dømte har overtrådt afsoningsvilkårene ved at indtage en min-

dre mængde alkohol. I sådanne tilfælde bør det således være muligt at und-

lade at tilbagekalde tilladelsen til fodlænkeafsoningen, hvis afsoningsforlø-

bet i øvrigt vurderes som velfungerende, eller hvis tilbagekaldelsen konkret

må anses for et uproportionalt indgreb sammenholdt med vilkårsovertrædel-

sen. Det vil være en forudsætning, at hensynet til det resocialiserende eller

behandlingsmæssige arbejde med den dømte taler afgørende imod tilbage-

kaldelse.

Det indebærer, at tilbagekaldelse i sådanne tilfælde vil kunne undlades, også

selv om vilkårsovertrædelsen ikke er helt enkeltstående og bagatelagtig. I

stedet vil der som alternativ reaktion være mulighed for at indskærpe vilkå-

rene for fodlænkeafsoning og reglerne om tilbagekaldelse, ligesom der vil

være mulighed for at fastsætte yderligere vilkår for afsoningen i medfør af

den foreslåede§ 78 c, stk. 2.

Kompetencen til at tilbagekalde en tilladelse vil blive henlagt til kriminal-

forsorgsområdet. Det forudsættes, at kriminalforsorgsområdet kort tid efter

modtagelsen af en indberetning om f.eks. en vilkårsovertrædelse vil træffe

afgørelse om, hvorvidt den meddelte tilladelse skal tilbagekaldes. Inden der

træffes afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelse, vil den dømte efter de al-

mindelige forvaltningsretlige regler skulle have lejlighed til at udtale sig.

Det følger af den foreslåede § 78 e, stk. 3, at den dømte snarest muligt vil

skulle underrettes om tilladelsens tilbagekaldelse. Det forudsættes, at den

dømte underrettes om tilbagekaldelsen samme dag, som afgørelsen er truf-

fet.

Tilbagekaldes en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk

fodlænke mv., skal den dømte afsone resten af fængselsstraffen på normal

vis, dvs. i arresthus. I overensstemmelse hermed foreslås det i § 78 f, stk. 1,

at den dømte skal overføres til arresthus til afsoning af reststraffen, hvis en

tilladelse til udståelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse tilbagekaldes. Det forudsættes, at

der hurtigt gribes ind over for dømte, hvis tilladelse til strafudståelse på

bopælen tilbagekaldes som følge af, at den pågældende ikke længere opfyl-

der betingelserne for denne afsoningsform, eller at den dømte har overtrådt

de vilkår, som gælder for denne afsoningsform.

Tilbagekaldelse af tilladelse inden fuldbyrdelsen er iværksat

I tilfælde, hvor en afgørelse om tilbagekaldelse træffes inden straffuldbyr-

delsens iværksættelse, bør den dømte indsættes til afsoning i arresthus sna-

rest muligt efter den almindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 1.

Tilbagekaldelse af tilladelse efter fuldbyrdelsen er iværksat

I tilfælde, hvor straffuldbyrdelsen på bopælen med elektronisk fodlænke

mv. allerede er iværksat, bør overførsel til arresthus finde sted i umiddelbar

forbindelse med, at den dømte underrettes om afgørelsen. Der vil dog i for-

bindelse med overførsel til arresthus skulle tages højde for de færøske for-

hold.

Midlertidig overførsel ved forventet tilbagekaldelse af tilladelse

I nogle tilfælde vil det allerede på indberetningstidspunktet stå klart for til-

synsmyndigheden, at den meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol skal tilbagekaldes. Dette vil f.eks.

være tilfældet, hvis tilsynsmyndigheden under et kontrolbesøg kan konsta-

tere, at den dømte er påvirket af alkohol, euforiserende stoffer eller lignende,

eller f.eks. nægter at få foretaget en udåndingsprøve eller aflægge en urin-

prøve til kontrol af, at den pågældende ikke er påvirket af alkohol, euforise-

rende stoffer eller lignende. Det samme gælder, hvis den dømte ikke længere

har et sted at bo, eller hvis den dømte uden begrundelse kommer hjem længe

efter det tidspunkt, hvor den pågældende i henhold til sit aktivitetsskema

skulle have indfundet sig på bopælen.

Med henblik på at hindre, at den dømte i sådanne tilfælde kan fortsætte stra-

fudståelsen på bopælen, indtil afgørelse om tilbagekaldelse er truffet og

overførsel til arresthus kan finde sted, foreslås det i § 78 f, stk. 2, at tilsyns-

myndigheden skal kunne bestemme, at den dømte midlertidigt skal overfø-

res til arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles. Der vil

dog skulle tages højde for de færøske forhold, herunder til kapaciteten i ar-

resten på Færøerne, hvorfor en sådan midlertidig overførsel ikke nødven-

digvis vil kunne foranstaltes inden for samme tidsrum som i Danmark. Er

der derimod tale om en vilkårsovertrædelse, hvor det ikke er åbenbart, at

den meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen skal tilbagekaldes, bør

tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse om midlertidig overførsel til

fængsel eller arresthus efter § 78 f, stk. 2.

I tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har besluttet midlertidigt at overføre

den dømte til fængsel eller arresthus, og kriminalforsorgsområdet efterføl-

gende træffer afgørelse om, at den dømtes tilladelse til strafudståelse på

bopælen skal tilbagekaldes, fortsætter den dømte strafafsoningen i fængsel

eller arresthus, indtil hele straffen er udstået. Træffer kriminalforsorgsom-

rådet omvendt afgørelse om, at den dømtes tilladelse til strafudståelse på

bopælen ikke skal tilbagekaldes, kan den dømte straks genoptage strafud-

ståelsen på bopælen med elektronisk fodlænke.

2.2.8. Erstatning

Efter straffuldbyrdelseslovens § 106 har en indsat ret til erstatning efter reg-

lerne i retsplejelovens § 1049, hvis den indsatte uforskyldt har udstået

fængselsstraf i for lang tid, uforskyldt har været anbragt i forhørscelle, straf-

celle eller sikringscelle, eller uforskyldt har været udelukket fra fællesskab.

Der er tale om en obligatorisk erstatning på objektivt grundlag.

En dømt, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol,

vil uforskyldt kunne komme til at udstå frihedsstraf i for lang tid, f.eks. i

tilfælde hvor kriminalforsorgen har foretaget en fejlagtig straffetidsbereg-

ning. Det foreslås, at også dømte, der har udstået straf på bopælen med elek-

tronisk fodlænke, skal være berettiget til erstatning på objektivt grundlag i

tilfælde af, at den pågældende uforskyldt har udstået straf i for lang tid, jf.

herved den foreslåede § 106, stk. 3, (forslagets § 1, nr. 10).

Det bemærkes, at der efter straffuldbyrdelseslovens § 107 er mulighed for

at tillægge erstatning på objektivt grundlag i anledning af andre uforskyldte

indgreb under fuldbyrdelsen af straf mv. end de i § 106 nævnte. Denne be-

stemmelse vil ligeledes finde anvendelse på dømte, der udstår straf på bopæ-

len under intensiv overvågning og kontrol.

3. Etablering af udslusningsordning på Færøerne

3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 i straffuldbyrdelsesloven at fuldbyrdelse af en straf skal

ske med fornøden hensyntagen såvel til straffens gennemførelse som til be-

hovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri

tilværelse.

En gradvis forøgelse af frihedsgraderne under straffuldbyrdelsen betragtes i

den forbindelse som et almindeligt led i resocialiseringen, idet den dømte

derved kan vænnes til en tilværelse i frihed uden for kriminalitet. Denne

gradvise forøgelse af frihedsgraderne omtales i det følgende som udslus-

ning.

Reglerne om indsattes ret til udgang findes i §§ 46 – 50 a i straffuldbyrdel-

sesloven. Af § 46 fremgår det, hvilke betingelser som skal være opfyldt, for

at der kan meddeles tilladelse til udgang. Det fremgår bl.a., at tilladelse til

udgang kan gives, når udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelses-

mæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre personlige hen-

syn, ligesom der skal lægges vægt på en række nærmere angivne kriterier,

som er oplistet i § 46, stk. 2. Af § 48 fremgår, hvilke vilkår der fastsættes

for udgangen. Det fremgår bl.a., at der skal fastsættes vilkår om, at den

dømte ikke begår nyt strafbart forhold, ligesom der kan fastsættes vilkår,

som findes formålstjenlige for at undgå misbrug, herunder vilkår om at over-

natte i arresthus, fængsel eller en af kriminalforsorgens pensioner. Der er

ikke i straffuldbyrdelsesloven givet mulighed for, at der som vilkår for ud-

gang, herunder i forbindelse frigang, kan stilles krav om, at pågældende un-

dergives intensiv overvågning og kontrol på bopælen som led i en udstatio-

nering.

Efter § 50 a kan justitsministen iværksætte forsøgsordninger med udgang i

form af frigang eller udstationering til en institution mv. på Færøerne uden

for kriminalforsorgen. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2022-23, tillæg A, L 29 som fremsat, side 79 ff., at for-

målet med bestemmelsen bl.a. er at imødekomme de udfordringer, der er

forbundet med den geografiske placering af Færøerne Arrest, hvor udgang i

form af frigang til uddannelse eller beskæftigelse vanskeligt kan gennemfø-

res. Endvidere er formålet at tage højde for, at de indsatte udstår straf i et

arresthus og dermed ikke har adgang til fjernundervisning fra arresthuset,

hvor de ikke har internetadgang, og at der ikke findes et udslusningsfængsel

på Færøerne.

3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.1. Udstationering til egen bopæl eller udslusningsplads

Med lovforslag L 893 af 21. juni 2022 om ændring af lov om fuldbyrdelse

af straf mv., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølg-

ning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder

leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet,

udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel mv.),

blev der indført en ny udslusningsmodel i Danmark, hvormed udstationering

skulle udgøre et normalt led i afsoningen af en fængselsstraf.

Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2021-

2022, tillæg A, L 180 som fremsat, side 98, at baggrunden for ordningen er,

at udstationering til egen bopæl med fodlænke eller til kriminalforsorgens

udslusningsfængsler skal bidrage til at lette overgangen til et liv uden for

murene. Kriminalforsorgen vurderer, at langt de fleste indsatte har gavn af

udslusning, samt at udstationering bidrager til at forebygge ny kriminalitet,

idet det f.eks. er muligt under faste rammer og løbende kontrol fra kriminal-

forsorgen at fastholde afsoneren i bl.a. arbejde og uddannelse og understøtte

kontakt til familie. Under udstationering vil kriminalforsorgen kunne rea-

gere, hvis afsoneren ikke møder i beskæftigelse eller forsømmer sin mis-

brugsbehandling, hvilket kan være afgørende for at undgå tilbagefald til ny

kriminalitet.

Kriminalforsorgen vurderer desuden, at udstationering til udslusningsplad-

ser eller til egen bopæl med fodlænke vil forbedre mulighederne for at fast-

holde og støtte dømte i at etablere positive sociale kontakter til f.eks. sport-

sforeninger og andre prosociale aktiviteter, der bidrager til at undgå ny kri-

minalitet. Herudover kan øget mulighed for udstationering afhjælpe på ka-

pacitetsmangler i forhold til fængselspladser mv. Kriminalforsorgen vurde-

rer derfor, at man med fordel kan forskyde belægget fra fængsler til andre

afsoningsformer, både for at sikre en bedre løsladelsesproces for de indsatte

og for at mindske belægget i fængsler og arrester.

Med lovforslaget lægges der op til, at ordningen på Færøerne hjemmels-

mæssigt indrettes på samme måde som i Danmark.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ny § 50 a, hvor det af stk.

1 fremgår, at kriminalforsorgen bestemmer, om indsatte, der er idømt tids-

bestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen

bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller til udslusningspladser

etableret i eller uden for kriminalforsorgen, når en tredjedel af straffen er

udstået, der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen og

når hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstationering.

Af den foreslåede § 50 a, stk. 2, fremgår det, at udstationering tidligst kan

ske 8 måneder før forventet prøveløsladelse. Det gælder alle former for prø-

veløsladelse efter afsoning af tidsbestemt straf, jf. straffuldbyrdelseslovens

§ 79 a, stk. 1, § 79 a, stk. 2, eller § 79 d, stk. 1. Indsatte, som forventes

løsladt på endt straf, fordi prøveløsladelse skønnes utilrådelig, vil ikke

kunne udstationeres efter den foreslåede bestemmelse. Det forudsættes, at

kriminalforsorgen yder støtte til boligsøgning mv. på et tidligt tidspunkt un-

der afsoningen for at øge chancerne for, at der kan være en bolig til rådighed,

når der resterer 8 måneder af afsoningen.

Af den foreslåede § 50 b, stk. 3, fremgår, at udstationering til egen bopæl

under intensiv overvågning og kontrol forudsætter, at der er sikret den ind-

satte passende beskæftigelse og underhold. Der foretages ikke med ordnin-

gen ændringer i de indsattes ret til at være i beskæftigelse efter § 38 i straf-

fuldbyrdelsesloven under en udstationering til en institution med udslus-

ningsplads. Udgangspunktet for beskæftigelse under udstationering til en in-

stitution med udslusningsplads vil således være, at den dømte har ret til at

være beskæftiget enten udenfor institutionen eller i institutionen, for eksem-

pel som led i arbejdstræning eller træning i sociale færdigheder. En sådan

beskæftigelse under udstationering til en institution med udslusningsplads

kan efter bestemmelsen både omfatte arbejde, uddannelse, misbrugsbehand-

ling, programvirksomhed og anden godkendt aktivitet.

Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol vil des-

uden forudsætte, at den indsattes boligforhold er af en sådan beskaffenhed,

at udstationeringen kan gennemføres, og at personer over 18 år, der har

samme bopæl som den indsatte, meddeler samtykke dertil.

I den foreslåede § 50 b lægges der op til at give justitsministeren bemyndi-

gelse til at fastsætte nærmere regler om udstationering til egen bopæl under

intensiv overvågning og kontrol og til udslusningspladser etableret i eller

uden for kriminalforsorgen, herunder om behandling af sager om udstatio-

nering og om vilkår, kontrol og tilsyn samt tilbagekaldelse af tilladelser til

udstationering. Der vil i forbindelse med udstedelsen af disse regler skulle

tages højde for de færøske forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at det

estimeres, at den foreslåede udstationeringsordning forudsætter etablering

af ca. 2-3 udslusningspladser i eller uden for kriminalforsorgen på Færøerne,

jf. nedenfor under pkt. 4.

De foreslåede bestemmelser forudsættes anvendt i lyset af de kapacitets-

mæssige forhold i kriminalforsorgen. Udstationering til en institution, hvor

der er etableret udslusningspladser forudsætter således, at der er den for-

nødne kapacitet. Det vil således kunne forekomme, at dømte – af kapacitets-

mæssige årsager – ikke vil kunne udstationeres til en institution, hvor der er

etableret udslusningspladser, og dermed forsat, såfremt den pågældende

ikke kan udstationeres med fodlænke, vil skulle afsone i Færøerne Arrest

eller fængsel eller arrest i Danmark på trods af, at de opfylder de retlige

betingelser for udstationering efter de foreslåede ordninger.

3.2.2. Udstationering på bopælen ved udgang

Det er foruden ovennævnte ordning Justitsministeriets vurdering, at der bør

etableres tilsvarende ordning som i Danmark, hvor tilladelse til udgang kan

betinges af, at den indsatte undergiver sig intensiv overvågning og kontrol

på bopælen med elektronisk fodlænke.

Det følger således af den foreslåede § 48, stk. 2, nr. 3, at tilladelse til udgang

kan betinges af, at den indsatte under udgangen undergiver sig intensiv over-

vågning og kontrol på bopælen. Af den foreslåede § 48, stk. 3, fremgår, at

der ved vilkår om at undergive sig intensiv overvågning og kontrol på bopæ-

len kan træffes bestemmelse om, at reglerne i de foreslåede §§ 78 b-78 f

eller regler udstedt i medfør heraf helt eller delvist skal finde anvendelse.

Der skabes hermed mulighed for, at indsatte kan få udgang med vilkår om,

at den pågældende undergiver sig intensiv overvågning og kontrol ved at

bære en fodlænke.

Baggrunden for at lade personer udstationere til bopælen med fodlænke i

den sidste del af afsoningen er, at det vil kunne være et formålstjenligt led i

udslusningsforløbet, hvis den pågældende har ophold på sin bopæl med fod-

lænke. Det vil bl.a. kunne være tilfældet for langtidsdømte, som har behov

for særlig støtte under udslusningen. Dette hænger sammen med, at afsoning

med fodlænke sker under intensiv overvågning og kontrol. For denne kate-

gori af dømte, som i en længere periode ikke har deltaget i det almindelige

samfundsliv, vil det således kunne være gavnligt, at prøveløsladelse ikke

sker direkte fra en institution til eget hjem under almindeligt tilsyn, men at

den dømte i en mellemliggende periode forud herfor har et ophold i eget

hjem, hvor den pågældende er undergivet intensiv overvågning og kontrol.

Også for andre end langtidsdømte vil det imidlertid kunne være formålstjen-

ligt at lette overgangen til en tilværelse i frihed ved at tillade den dømte at

opholde sig i eget hjem med fodlænke i en periode frem til løsladelsen. Mu-

ligheden efter denne bestemmelse vil kun helt undtagelsesvis kunne komme

på tale for dømte, der afsoner domme på mindre end 1 års fængsel.

Endvidere vil muligheden for ophold i eget hjem med fodlænke kunne være

relevant for indsatte, som opfylder betingelserne for frigang, men som af

geografiske årsager ikke vil kunne gennemføre frigang, fordi det ikke er mu-

ligt at tilbringe fritiden, herunder natten, i en institution tæt ved arbejds-

eller kursusstedet mv. Endelig vil det kunne være tilfældet, hvis vægtige

hensyn til den indsattes familie eller resocialisering taler for det. I den slags

tilfælde vil det være nærliggende at åbne mulighed for, at den indsatte kan

få tilladelse til at tage ophold på sin bopæl med fodlænke i den sidste del af

afsoningen. På den baggrund skabes der mulighed for at tillade udgang på

betingelse af, at den indsatte undergiver sig intensiv overvågning og kontrol

på bopælen (afsoning med fodlænke).

Det forudsættes med ordningen, at udgang skal ske i form af udstationering,

og at udstationering til fodlænkeafsoning på egen bopæl kan finde sted i et

tidsrum af maksimalt 6 måneder op til løsladelsestidspunktet. Udstatione-

ring til egen bopæl med fodlænke forudsættes således i givet fald at være

det sidste led i udslusningsfasen med forbehold for tilfælde, hvor den ind-

satte efterfølgende får tilbagekaldt tilladelsen til udstationering på egen

bopæl med fodlænke.

I en række tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt, at den indsatte har

gennemført et udstationeringsforløb ved eksempelvis en udslusningsplads

etableret i eller uden for kriminalforsorgen, inden der kan ske udstationering

til egen bopæl med fodlænke. Ordningen er imidlertid ikke til hinder for, at

udstationeringen til eget hjem med fodlænke sker direkte fra et fængsel eller

arresthus.

Det er endvidere forudsat med den foreslåede ordning i nærværende lovfor-

slag, at tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke kun kan ske

i sådanne særlige tilfælde som nævnt ovenfor, hvor den indsattes familie-

forhold, afsoningsforløb eller hensynet til den pågældendes resocialisering

taler for det. Tilladelser til udstationering til egen bopæl med fodlænke vil

kunne tilbagekaldes efter de almindelige regler om tilbagekaldelse af ud-

gangstilladelser, dvs. hvis den indsatte ikke overholder de vilkår, der er fast-

sat for udgangstilladelsen, eller hvis nye oplysninger om den indsattes for-

hold giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den

meddelte udgangstilladelse. Under samme betingelser vil vilkårene for ud-

gangstilladelsen kunne ændres.

Den foreslåede § 48, stk. 3, giver mulighed for at bestemme, at betingelser

og vilkår for fodlænkeafsoning samt reglerne om gennemførelse af tilsyn og

kontrol mv. og om tilbagekaldelse af tilladelsen helt eller delvis skal kunne

finde tilsvarende anvendelse for indsatte, der som led i udslusningen bliver

udstationeret til egen bopæl med fodlænke. Det bemærkes i den forbindelse,

at ikke alle de gældende regler om fodlænkeafsoning nødvendigvis vil have

relevans for personer, der allerede har gennemført et afsoningsforløb, og

som befinder sig i den sidste del af udslusningsfasen op til løsladelsen. Der

er i straffuldbyrdelseslovens § 50 og i den foreslåede § 78 d, stk. 3, givet

bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte administrative regler om

henholdsvis tilladelse til udgang og om gennemførelsen af tilsynet med fod-

lænkeafsonere, herunder kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kon-

trolbesøg mv. Det forudsættes med udslusningsordningen, at der admini-

strativt fastsættes nærmere bestemmelser om graduering af overvågningen

og kontrollen med dømte ved udstationering til eget hjem med fodlænke,

således at ordningen vil kunne tilpasses både tilfælde, hvor der er behov for

intensiv overvågning og kontrol, og tilfælde, hvor en mindre intensiv over-

vågning og kontrol er tilstrækkelig, f.eks. overvågning af om den pågæl-

dende er hjemme om natten (natfodlænke). Der vil i øvrigt kunne fastsættes

nærmere regler om ordningens indretning, således at ordningen vil kunne

tilpasses de færøske forhold. Der henvises i den forbindelse til bemærknin-

gerne ovenfor under pkt. 2.2.

Det forudsættes, at der ved beslutningen om at meddele tilladelse til udsta-

tionering til eget hjem med fodlænke samtidig træffes bestemmelse om in-

tensiteten af overvågningen og kontrollen i det enkelte tilfælde.

Det foreslås derudover, at pensioner overalt i straffuldbyrdelsesloven æn-

dres til udslusningspladser. Baggrunden for den foreslåede navneændring er

at tydeliggøre, at den dømtes ophold på en institution med udslusningsplad-

ser er en normal del af afsoningen. Navneændringen skal desuden tydelig-

gøre, at udslusning kan finde sted i pladser etableret både i og uden for kri-

minalforsorgen. Der er i den forbindelse ikke tiltænkt nogle indholdsmæs-

sige ændringer.

4. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det of-

fentlige

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for kriminalforsorgen ved

etableringen af fodlænke- og udslusningsordningen på i alt 6,1 mio. kr. i

2024, 6,7 mio. kr. i 2025 og frem (2023-pl). Det bemærkes, at der heri indgår

udgifter forbundet med etablering af 2-3 udslusningspladser på en institu-

tion i eller uden for kriminalforsorgen svarende til i alt 1,5 mio. kr. årligt fra

2025 og frem samt 0,8 mio. kr. i halvårseffekt i 2024.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative

konse-

ser/mindreudgifter

kvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser Ingen

6,1 mio. kr. i 2024,

for stat, kommuner og regio-

6,7 mio. kr. i 2025 og

ner

frem (2023-pl)

Implementeringskonse-

Ingen

Lovforslaget forven-

kvenser for stat, kommuner

tes at indebærer im-

og regioner

plementeringskonse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser Ingen

Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekven- Ingen

Ingen

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

Ingen

ser for borgerne

Klima- og miljømæssige Ingen

Ingen

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

Er i strid med de

fem principper for

Nej

implementering af

erhvervsrettet EU-regule-

ring

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at pensioner overalt i straffuldbyrdelsesloven ændres til ud-

slusningspladser. Baggrunden for den foreslåede navneændring er at tyde-

liggøre, at den dømtes ophold på en institution med udslusningspladser er

en normal del af afsoningen. Med forslaget vil straffuldbyrdelseslovens ter-

minologi på dette område adskille sig fra den danske straffuldbyrdelseslov,

hvor begrebet udslusningsfængsel anvendes. Denne forskel skal alene tyde-

liggøre, at udslusning kan finde sted i pladser etableret både i og uden for

kriminalforsorgen. Der er i den forbindelse ikke tiltænkt øvrige indholds-

mæssige ændringer.

Til nr. 2 (§ 8, stk. 4)

Det følger af bestemmelsen, at straffuldbyrdelse for dømte, der efter reg-

lerne i kapitel 13 a er meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen under

intensiv overvågning og kontrol, iværksættes, når kriminalforsorgen giver

meddelelse til den pågældende herom.

Som anført under pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

iværksættes den dømtes strafudståelse på bopælen i praksis ved, at krimi-

nalforsorgen efter montering af senderen (den elektroniske fodlænke) på

den dømtes ankel og efterprøvning af det elektroniske overvågningssystem

meddeler den dømte, at straffuldbyrdelsen er iværksat. Fra dette tidspunkt

skal den pågældende overholde de vilkår, der gælder for straffuldbyrdelsen

på bopælen, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 78 c.

Kriminalforsorgen skal umiddelbart herefter foretage en beregning af straf-

fetiden efter straffuldbyrdelseslovens § 14.

Til nr. 3

Ændringen af overskriften til straffuldbyrdelseslovens kapitel 7 er en kon-

sekvens af lovforslagets § 1, nr. 8 (§§ 78 a-78 f), hvorefter fængselsstraf skal

kunne fuldbyrdes ikke alene i en af kriminalforsorgens afsoningsinstitutio-

ner, men ligeledes på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

Til nr. 4 (§ 20, stk. 4)

Straffuldbyrdelseslovens § 20 indeholder en angivelse af de institutioner

mv., hvori fængselsstraf kan fuldbyrdes. Det følger af § 20, at fængselsstraf

normalt fuldbyrdes i fængsel eller arresthus. Fuldbyrdelse af fængselsstraf

kan efter lovens § 78 dog i visse særlige tilfælde ligeledes finde sted i kri-

minalforsorgens udslusningsfængsler og i institutioner mv. udenfor krimi-

nalforsorgen, ligesom fængselsstraf efter § 50 c som led i forsøgsordninger

kan fuldbyrdes i institutioner mv. på Færøerne uden for kriminalforsorgen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at fængselsstraf i særlige

tilfælde herudover kan fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv over-

vågning og kontrol efter de foreslåede regler i §§ 78 a- 78 f.

Vedrørende de nærmere betingelser for adgangen til at udstå straf på bopæ-

len under intensiv overvågning og kontrol henvises til bemærkningerne til

§§ 78 a- 78 f.

Til nr. 5 (§ 21, stk. 1)

Det fremgår af § 21, stk. 1, at fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder

fuldbyrdes i arresthus på Færøerne.

Med indførelsen af muligheden for at fuldbyrdelsen af fængselsstraf på ind-

til 6 måneders ubetinget fængsel kan ske på bopælen under intensiv over-

vågning og kontrol, er der behov for at tage forbehold for udgangspunktet i

§ 21, stk. 1. Ændringen har ikke i øvrigt noget selvstændigt indhold.

Vedrørende de nærmere betingelser for adgangen til at udstå straf på bopæ-

len under intensiv overvågning og kontrol henvises til bemærkningerne til

nr. 9.

Til nr. 6 og 7 (§ 48, stk. 2, nr. 3 og § 48, stk. 3)

Formålet med forslaget er at skabe mulighed for at tillade udgang på betin-

gelse af, at den indsatte undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på

bopælen (udstationering til egen bopæl med fodlænke). Med forslaget bliver

der i den forbindelse mulighed for at bestemme, at de foreslåede betingelser

og vilkår for fodlænkeafsoning samt reglerne om gennemførelse af tilsyn og

kontrol mv. og om tilbagekaldelse af tilladelsen helt eller delvist skal kunne

finde tilsvarende anvendelse for indsatte, der som led i udslusningen måtte

blive udstationeret til egen bopæl med fodlænke.

For nogle indsatte vil det kunne være et formålstjenligt led i udslusningsfor-

løbet, hvis den pågældende i tiden op til løsladelsen har ophold på sin bopæl

med fodlænke. Det vil bl.a. kunne være tilfældet for langtidsdømte, som har

behov for særlig støtte under udslusningen. Dette hænger sammen med, at

afsoning i fodlænke sker under intensiv overvågning og kontrol. Også for

andre end langtidsdømte vil det imidlertid kunne være formålstjenligt at

lette overgangen til en tilværelse i frihed ved at tillade den dømte at opholde

sig i eget hjem med fodlænke i en periode op til løsladelsen. Muligheden

bør dog kun helt undtagelsesvis kunne komme på tale for dømte, der afsoner

domme på mindre end 1 års fængsel.

Endvidere vil muligheden for ophold i eget hjem med fodlænke kunne være

relevant for indsatte, som opfylder betingelserne for frigang, men som af

geografiske årsager ikke vil kunne gennemføre frigang, fordi det ikke er mu-

ligt at tilbringe fritiden, herunder natten, i en institution tæt ved arbejds-

eller kursusstedet mv. Endelig vil det kunne være tilfældet, hvis vægtige

hensyn til den indsattes familie eller resocialisering taler for det.

Det forudsættes med forslaget, at udgangen i givet fald skal ske i form af

udstationering, og at udstationering til fodlænkeafsoning på egen bopæl ef-

ter bestemmelsen kan finde sted i et tidsrum af maksimalt 6 måneder op til

løsladelsestidspunktet.

I en række tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt, at den indsatte har

gennemført et udstationeringsforløb på eksempelvis en af kriminalforsor-

gens udslusningspladser etableret i eller uden for kriminalforsorgen, inden

der kan ske udstationering til egen bopæl med fodlænke. Forslaget er imid-

lertid ikke til hinder for, at udstationeringen til eget bopæl med fodlænke

sker direkte fra et fængsel eller arresthus.

Det forudsættes med forslaget, at tilladelse til udstationering til egen bopæl

med fodlænke efter bestemmelsen kun vil kunne ske i sådanne særlige til-

fælde som nævnt ovenfor, hvor den indsattes familieforhold, afsoningsfor-

løb eller hensynet til den pågældendes resocialisering taler for det.

Tilladelser til udstationering til egen bopæl med fodlænke vil kunne tilba-

gekaldes efter de almindelige regler om tilbagekaldelse af udgangstilladel-

ser, dvs. hvis den indsatte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for ud-

gangstilladelsen, eller hvis nye oplysninger om den indsattes forhold giver

bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte ud-

gangstilladelse. Under samme betingelser vil vilkårene for udgangstilladel-

sen som hidtil kunne ændres.

Det foreslås endvidere, at der i § 48 i straffuldbyrdelsesloven indsættes en

ny bestemmelse, som giver mulighed for at bestemme, at de foreslåede be-

tingelser og vilkår for fodlænkeafsoning samt reglerne om gennemførelse af

tilsyn og kontrol mv. og om tilbagekaldelse af tilladelsen helt eller delvis

skal kunne finde tilsvarende anvendelse for indsatte, der som led i udslus-

ningen måtte blive udstationeret til egen bopæl med fodlænke. Det forud-

sættes i den forbindelse, at der administrativt vil kunne fastsættes nærmere

bestemmelser om graduering af overvågningen og kontrollen med dømte

ved udstationering til eget hjem i fodlænke, således at ordningen vil kunne

tilpasses både tilfælde, hvor der er behov for intensiv overvågning og kon-

trol, og tilfælde, hvor en mindre intensiv overvågning og kontrol er tilstræk-

kelig, f.eks. overvågning af, om den pågældende er hjemme om natten (nat-

fodlænke). Der vil i øvrigt kunne fastsættes nærmere regler om ordningens

indretning, således at ordningen vil kunne tilpasses de færøske forhold. Der

henvises i den forbindelse til pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelserne i § 50 i straffuldbyrdel-

sesloven og i den foreslåede § 78 d, stk. 3, bemyndiger justitsministeren til

at fastsætte administrative regler om henholdsvis tilladelse til udgang og om

gennemførelsen af tilsynet med fodlænkeafsonere, herunder kontakthyppig-

hed, elektronisk overvågning og kontrolbesøg mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovfor-

slaget.

Til nr. 8 (§ 50 a og 50 b)

Det følger af den foreslåede § 50 a,

stk. 1,

at kriminalforsorgen bestemmer,

om indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder,

kan udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller

til en udslusningsplads etableret i eller uden for kriminalforsorgen, når en

tredjedel af straffen er udstået, der ikke skønnes at være risiko for misbrug

af udstationeringen, og hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler

imod udstationering.

Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller

til udslusningspladser etableret i eller uden for kriminalforsorgen er en ud-

gangsform. Ved udgang forstås et under straffuldbyrdelsen tilladt fravær fra

fængsel eller arresthus i et bestemt tidsrum, der medregnes i straffetiden.

Der vil udelukkende kunne træffes afgørelse om udstationering for personer,

der er idømt ubetinget fængselsstraf. Det er ikke et krav, at den ubetingede

fængselsstraf er idømt ved samme dom, når blot den samlede fængselsstraf

er mere end 6 måneder.

Der indføres med den foreslåede bestemmelse en pligt for kriminalforsorgen

til af egen drift at behandle spørgsmålet om udstationering i alle relevante

sager, dvs. sager, hvor de tidsmæssige betingelser er opfyldt, jf. ovenfor.

Udgangspunktet efter den foreslåede bestemmelse er, at udstationering skal

ske til egen bopæl med fodlænke, medmindre det vurderes mere formål-

stjenligt, at udstationering sker til udslusningspladser i eller uden for krimi-

nalforsorgen. Det kan eksempelvis være sager, hvor den indsatte ikke har

egnet bopæl, eller hvor personer i indsattes husstand ikke vil give samtykke

til, at der sker udstationering til egen bopæl med fodlænke. Der kan også

være tale om sager, hvor den indsatte har behov for pædagogisk støtte, som

personalet i en institution hvor der er etableret udslusningspladser kan give

den pågældende under udstationering.

Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvis afsoneren undtagelsesvis skal ud-

stationeres direkte fra et lukket fængsel, eller hvor den indsatte har afsonet

i lang tid, og hvor det vurderes, at den indsatte har brug for en mere gradvis

overgang fra fængsel til egen bopæl med fodlænke, og det derfor findes mest

formålstjenligt, hvis den pågældende indledningsvis udstationeres til en in-

stitution, hvor der er etableret udslusningspladser.

Selvom det på det tidspunkt, hvor der resterer otte måneder til forventet prø-

veløsladelse, vurderes mere formålstjenligt, at den indsatte udstationeres til

en institution, hvor der er etableret udslusningspladser, kan forholdene æn-

dre sig i løbet af udstationeringen, således at det på et senere tidspunkt vur-

deres, at den pågældende bør udstationeres til egen bopæl med fodlænke.

Det er for det første en betingelse for udstationering, at en tredjedel af straf-

fen er udstået. Det har i den forbindelse ikke betydning, hvor straffen er

udstået. Den tid, som den indsatte har været placeret i arresthus, herunder

som varetægtsarrestant, samt den tid, som den pågældende har været anbragt

i anden institution efter § 78 i straffuldbyrdelsesloven indgår i beregningen.

Det er for det andet en betingelse for udstationering, at der ikke skønnes at

være risiko for misbrug af udstationeringen. Der bør således f.eks. ikke træf-

fes afgørelse om udstationering, hvis den dømte, f.eks. på grund af et mas-

sivt alkoholmisbrug eller misbrug af euforiserende stoffer eller andre stof-

fer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, vurderes at være ude af

stand til at overholde de vilkår, der gælder for udstationering. Et yderligere

eksempel på en sag, hvor der vil kunne foreligge misbrugsrisiko, kan være,

hvis en indsat er dømt for vold mod sin nabo og ikke har været på fri fod

mellem dom og afsoning. I en sådan sag vil det helt klare udgangspunkt

være, at den indsatte ikke vil kunne udstationeres til samme bopæl med fod-

lænke. Tilsvarende vil en indsat, som har fået udgangskarantæne eksempel-

vis pga. ny kriminalitet begået under udgang, eller som i øvrigt har begået

kriminalitet under afsoningen, som det helt klare udgangspunkt heller ikke

kunne udstationeres på grund af risikoen for misbrug af udstationeringen.

Det er for det tredje en betingelse for udstationering, at hensynet til rets-

håndhævelsen ikke i øvrigt – dvs. ud over misbrugsrisikoen – taler imod

udstationering. I vurderingen af misbrugsrisikoen og hensynet til retshånd-

hævelsen vil bl.a. skulle indgå kriminalitetens art og straffens længde og

eventuelle tidligere straffe, disciplinærsager under afsoning, udelukkelser

fra fællesskab, overførsler fra åbent til lukket fængsel, sager om stofmisbrug

samt udgangsmisbrug med deraf følgende udgangskarantæne.

Efter den foreslåede ordning vil det ikke være et krav, at den indsatte lever

op til de almindelige betingelser for udgang efter straffuldbyrdelseslovens §

46.

Det følger af den foreslåede § 50 a,

stk. 2,

at udstationering efter stk. 1 tid-

ligst kan ske 8 måneder før forventet prøveløsladelse. Der ligger heri for det

første en tidsmæssig betingelse om, at der tidligst vil kunne ske udstatione-

ring 8 måneder før forventet prøveløsladelse. Det gælder alle former for prø-

veløsladelse efter afsoning af tidsbestemt straf, således § 79 a, stk. 1, § 79

a, stk. 2, eller § 79 d, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven.

Der ligger for det andet en betingelse om, at der skal være en forventning

om, at den indsatte vil opfylde betingelserne for prøveløsladelse. Denne be-

tingelse vil skulle være opfyldt i hele udstationeringsperioden. Indsatte, som

først forventes løsladt ved endt straf, fordi prøveløsladelse skønnes utilrå-

delig, vil ikke kunne udstationeres efter den foreslåede bestemmelse.

Indsatte, som er udstationeret til egen bopæl under intensiv overvågning og

kontrol eller en institution, hvor der er etableret udslusningspladser, vil dog

fortsat opfylde betingelserne for udstationering, hvis de i udstationeringspe-

rioden uden egen skyld ophører med at opfylde betingelserne for prøveløsla-

delse, selvom udstationeringsperioden derfor vil blive udstrakt til mere end

8 måneder. Hvis den indsatte derimod selv er skyld i, at betingelserne for

prøveløsladelse ikke længere er opfyldt, vil udgangspunktet være, at der skal

ske tilbagekaldelse af tilladelsen til udstationering, og at den indsatte der-

med skal tilbageføres til Færøerne Arrest med henblik på afsoning af rest-

straffen.

Såfremt forholdene ændrer sig efter afslag på prøveløsladelse, således at den

indsatte senere opfylder betingelserne for prøveløsladelse, vil betingelsen

om, at der skal være en forventning om, at den indsatte vil opfylde betingel-

serne for prøveløsladelse være opfyldt.

Det følger af den foreslåede § 50 a,

stk. 3,

at udstationering til egen bolig

under intensiv overvågning og kontrol efter stk. 1 forudsætter, at der er sik-

ret den indsatte passende beskæftigelse og underhold. Beskæftigelseskravet

er begrundet i resocialiseringshensyn. Om den dømte er beskæftiget som

lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende, studerende eller lignende er

uden betydning. Den dømtes arbejde, uddannelse eller lignende bør som ud-

gangspunkt have et tidsmæssigt omfang af minimum 20 timer og maksimalt

37 timer ugentlig.

En person, der ikke har en form for beskæftigelse, vil som udgangspunkt

ikke kunne udstationeres til egen bolig under intensiv overvågning og kon-

trol. Beskæftigelseskravet vil dog kunne anses for opfyldt ved deltagelse i

dagcenteraktiviteter, programvirksomhed i kriminalforsorgens regi eller lig-

nende. Det samme kan gøre sig gældende, hvis det f.eks. er nødvendigt at

den indsatte passer egne børn, alvorligt syge familiemedlemmer eller er be-

skæftiget med en anden aktivitet, som fastlægges i forbindelse med udsta-

tioneringen. I sådanne tilfælde kan beskæftigelseskravet anses for opfyldt,

uanset at den pågældendes beskæftigelsesaktivitet udgør mindre end 20 ti-

mer ugentlig. Under alle omstændigheder vil det være en betingelse for ud-

stationering til egen bolig med fodlænke, at den indsatte har et forsørgelses-

grundlag.

Det følger af den foreslåede § 50 a,

stk. 4,

at udstationering til egen bopæl

under intensiv overvågning og kontrol efter stk. 1 desuden forudsætter, at

den indsattes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at udstationeringen

kan gennemføres, og at personer over 18 år, der har samme bopæl som den

indsatte, meddeler samtykke dertil.

Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol er en

alternativ måde at udstå en idømt fængselsstraf på, og derfor bør denne af-

soningsform indebære stort set samme begrænsning i den dømtes bevægel-

sesfrihed som strafafsoning i et fængsel. Dette forudsætter ikke blot, at den

dømte har en bolig, hvor den pågældende kan pålægges at opholde sig under

udståelsen, men ligeledes, at boligen er af en sådan beskaffenhed, at det er

praktisk muligt at kontrollere, om den pågældende i udstationeringsperioden

opholder sig på bopælen i de tidsrum, som tilsynsmyndigheden foreskriver.

Bor den dømte f.eks. på hotel, herberg, i campingvogn eller lignende bolig-

forhold af midlertidig karakter, vil denne betingelse som udgangspunkt ikke

være opfyldt. Der må imidlertid i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret

vurdering af den dømtes boligforhold med henblik på at afklare, om udsta-

tionering kan finde sted til egen bopæl med den fornødne intensive overvåg-

ning og kontrol. Den modtager, der som led i den elektroniske overvågning

og kontrol med den dømte skal placeres i dennes hjem, skal tilsluttes strøm-

forsyningen, hvorfor det er et krav, at der i den dømtes bolig er indlagt

strøm. Er dette ikke tilfældet, kan der ikke ske udstationering til egen bopæl

under intensiv overvågning og kontrol.

Det er endvidere en betingelse for udstationering til egen bopæl, at personer,

der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler

samtykke til, at udstationering kan finde sted på den fælles bopæl. Samtykke

fra f.eks. den dømtes ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn over 18 år

m.fl., der er direkte berørt af den dømtes udstationering til bopælen, vil så-

ledes skulle indhentes. Dette skyldes, at der i boligen skal installeres elek-

tronisk overvågningsudstyr, ligesom den overvågning og kontrol, der vil

finde sted i udstationeringsperioden, bl.a. består i uanmeldte kontrolbesøg

på bopælen. Disse foranstaltninger nødvendiggør, at kriminalforsorgen har

adgang til den dømtes bopæl.

Det følger af den foreslåede

§ 50 b,

at justitsministeren fastsætter nærmere

regler om udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kon-

trol og til udslusningsplads, herunder om behandling af sager om udstatio-

nering, om vilkår, om kontrol og tilsyn mv., og om tilbagekaldelse af tilla-

delser til udstationering. Hvis lovforslaget vedtages, vil der i medfør af den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat nærmere regler om ud-

stationering. Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om behandlingen

af sager om udstationering. Der vil derudover blive fastsat regler om vilkår

for udstationering, herunder at der i den sidste halvdel af udstationeringspe-

rioden vil kunne fastsættes lempeligere vilkår.

Der vil i forbindelse med udstedelsen af regler i medfør af den foreslåede §

50 b skulle tages højde for de færøske forhold, herunder således at ordningen

indrettes under hensyntagen til de kapacitetsmæssige forhold i kriminal-

forsorgen.

Dømte, der udstationeres til en institution, hvor der er etableret udslusnings-

pladser, vil med den foreslåede ordning som udgangspunkt blive undergivet

de samme regler, som gælder for udgang fra åbent fængsel (fængselsvilkår)

i den første del af udstationeringsperioden, mens de i den sidste del af ud-

stationeringsperioden typisk vil være undergivet de regler for udgang, der

gælder for udslusningsfængslet (svarende til de gældende institutionsvil-

kår).

Dømte, der udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kon-

trol, vil med den foreslåede ordning i den første del af udstationeringsperi-

oden som udgangspunkt blive undergivet fodlænkevilkår, mens den dømte

i sidste del af perioden typisk vil være undergivet natlænkevilkår. Der vil

endvidere blive fastsat nærmere regler om tilsynet med dømte, der udstatio-

neres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol. Der vil i den

forbindelse blive fastsat nærmere regler om tilsynets gennemførelse, herun-

der om tilsynets iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning,

kontrolbesøg, foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver mv. Der vil des-

uden blive fastsat regler om tilbagekaldelse af tilladelser til udstationering,

herunder betingelser for tilbagekaldelse, samt virkningen af en tilbagekal-

delse.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1, at afgørelser, der træf-

fes af en myndighed inden for kriminalforsorgen, ikke kan påklages til hø-

jere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3. Der vil endelig i medfør af §

111, stk. 3, i loven blive fastsat en administrativ klageadgang for afslag på

udstationering efter den foreslåede § 50 a.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.2.1.

Til nr. 9 (§§ 78 a-78 f)

Til kapitel 13 a

Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol

Lovforslagets kapitel 13 a (§§ 78 a-78 f) indeholder forskellige bestemmel-

ser om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kon-

trol.

I § 78 a er det fastsat, hvilke personer der efter ansøgning kan meddeles

tilladelse til at udstå fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning

og kontrol. § 78 b regulerer spørgsmålet om, hvilke betingelser den dømte

skal opfylde for at kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen.

I § 78 c er opregnet de vilkår, som gælder for udståelse af fængselsstraf på

bopælen. § 78 d vedrører spørgsmålet om tilsyn og kontrol med den dømte

under straffuldbyrdelsen på bopælen, mens de tilfælde, hvor en tilladelse til

strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv. kan tilbagekaldes,

er reguleret i § 78 e. § 78 f regulerer spørgsmålet om overførsel, herunder

midlertidig overførsel, til fængsel eller arresthus.

Til § 78 a

Anvendelsesområde

Bestemmelsen vedrører anvendelsesområdet for fuldbyrdelse af fængsels-

straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 78 a,

stk. 1,

kan justitsministeren eller

den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning fra personer, der er idømt

fængselsstraf i indtil 6 måneder, meddele tilladelse til, at straffen udstås på

bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter bestemmelserne i ka-

pitel 13 a.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen vil udelukkende kunne meddeles

personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf. Det er ikke et krav, at den

ubetingede fængselsstraf, som ansøgningen vedrører, er idømt ved samme

dom, når blot den samlede fængselsstraf, som den pågældende skal afsone,

ikke overstiger 6 måneder. Det vil endvidere være muligt at give tilladelse

til, at en person, der idømmes en såkaldt kombinationsdom, jf. straffelovens

§ 58, afsoner den ubetingede del af straffen på bopælen med elektronisk

fodlænke i det omfang, den ubetingede del ikke overstiger 6 måneder.

Er en person før, samtidig med eller efter idømmelsen af den fængselsstraf,

som den pågældende ønsker at udstå på bopælen, idømt straf af bøde eller

har pågældende vedtaget bødestraf, vil en sådan bødestraf endvidere ikke

afskære den pågældende fra at kunne blive meddelt tilladelse til at udstå

fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke mv. Tilladelse til afso-

ning på bopælen vil ikke kunne meddeles personer på 15-17 år, der som et

alternativ til fængselsstraf er idømt en såkaldt ungdomssanktion efter straf-

felovens § 74 a. Heller ikke personer, som skal afsone forvandlingsstraf, jf.

straffelovens § 53, vil kunne meddeles tilladelse til afsoning med fodlænke.

Endelig vil en person, der har flere uafsonede domme, som sammenlagt

overstiger 6 måneders fængsel, ikke kunne få tilladelse til at afsone straffen

helt eller delvist på bopælen med elektronisk fodlænke.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kompetencen til at træffe afgørelse efter stk. 1 vil blive henlagt til kriminal-

forsorgen. Bestemmelsen i § 78 a, stk. 2, 1. pkt., bemyndiger justitsministe-

ren til at udstede regler om den administrative behandling af ansøgninger

om strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Efter

§ 78, stk. 2, 2. pkt., vil justitsministeren i forbindelse hermed kunne be-

stemme, at der kan tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte

frister opsættende virkning, således at straffuldbyrdelsen udsættes. De ad-

ministrative forskrifter, som vil blive udstedt i medfør af den foreslåede §

78 a, stk. 2, vil i vidt omfang svare til de administrative regler, der er udstedt

i medfør af de gældende bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens §§ 11 og

12 om udsættelse af straffuldbyrdelsen, jf. ovenfor under pkt. 2.2.3 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger.

Til § 78 b

Betingelser for meddelelse af tilladelse

§ 78 b regulerer spørgsmålet om, hvilke betingelser en person skal opfylde

for at kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv

overvågning og kontrol. Opfylder den dømte ikke samtlige de i bestemmel-

sens stk. 1, nr. 1-3, nævnte betingelser, vil den pågældende ikke kunne med-

deles tilladelse til strafudståelse på bopælen, jf. dog bestemmelsens stk. 2.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen skal endvidere nægtes meddelt, hvis

særegne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette, eller hvis

fuldbyrdelsesformen som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigts-

mæssig, jf. bestemmelsens stk. 3.

Efter

stk. 1, nr. 1,

er det en betingelse for meddelelse af tilladelse til strafud-

ståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, at den dømtes

boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen

kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol. Der henvises i øv-

rigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I stk. 1,

nr. 2,

er det fastsat, at en tilladelse til strafudståelse på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol endvidere er betinget af, at den døm-

tes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse eller lignende er af

en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under inten-

siv overvågning og kontrol. Om den dømte er beskæftiget som lønmodtager,

selvstændig erhvervsdrivende, studier eller lignende er uden betydning. Den

dømtes arbejde, uddannelse eller lignende bør som udgangspunkt have et

tidsmæssigt omfang af minimum 20 timer og maksimalt 37 timer ugentlig.

Som anført ovenfor under pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, vil en person, der er arbejdsløs, som udgangspunkt ikke kunne meddeles

tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv.

Efter stk. 1,

nr. 3,

er det endvidere en betingelse, at personer, der har samme

bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straf-

fuldbyrdelsen kan finde sted på den fælles bopæl. Som anført under pkt.

2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er samtykke bl.a. nødven-

digt, fordi der i boligen skal installeres elektronisk overvågningsudstyr, li-

gesom den overvågning og kontrol, der vil finde sted i fuldbyrdelsesperio-

den, består i uanmeldte kontrolbesøg på bopælen m.v.

Med den foreslåede § 78 b,

stk. 2,

lægges der op til, at personer, der er idømt

fængselsstraf i 30 dage eller derunder, undtages fra reglen i straffuldbyrdel-

seslovens 78 b, stk. 1, nr. 2, om, at tilladelse til afsoning i fodlænke kun kan

meddeles, hvis den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddan-

nelse el.lign. er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen

kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol. Der vil dog ikke

være noget til hinder for, at dømte er i beskæftigelse under fodlænkeafso-

ning af en straf på 30 dages fængsel eller derunder.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at der skabes mulighed for konkret at

dispensere fra beskæftigelseskravet i særlige tilfælde, hvor den dømtes be-

skæftigelsessituation taler for det. Der tænkes i den forbindelse særligt på

pensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere mv., som varigt er

uden for arbejdsmarkedet. Der tænkes endvidere på eksempelvis langtids-

sygemeldte, hvis sygemeldingen forventes at række ud over afsoningen.

Herudover vil dispensationsadgangen kunne anvendes i tilfælde, hvor den

dømte under afsoningen i fodlænke ufrivilligt bliver arbejdsløs (uforskyldt

ledighed), og det ikke er muligt at skaffe nogen form for alternativ beskæf-

tigelse. Endelig vil der kunne dispenseres fra beskæftigelseskravet i tilfælde,

hvor den dømte skal afsone op til og med 6 ugers fængselsstraf, og man ved

at lægge afsoningen i en ferieperiode, under afspadsering, under orlov

el.lign. kan forhindre, at den dømte mister sin beskæftigelse på grund af

afsoningen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget.

I det foreslåede

stk. 3

er det fastsat, at tilladelse til udståelse af fængselsstraf

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol nægtes meddelt, hvis sæ-

regne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette, eller hvis

denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes hen-

sigtsmæssig. Om en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk

fodlænke mv. skal nægtes meddelt efter denne bestemmelse, må bero på en

konkret vurdering af den dømtes forhold i hvert enkelt tilfælde. Der henvises

i den forbindelse til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede

stk. 4, 1. pkt.,

foretager kriminalforsorgen til brug for

afgørelsen af, om den dømte opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, en nær-

mere undersøgelse af den dømtes forhold, herunder vedkommendes bolig-

forhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand. Undersø-

gelsen har ikke kun til formål at afdække, om den dømte opfylder de i stk.

1, nr. 1-3, nævnte betingelser, men ligeledes til formål at afdække, om den

dømtes personlige forhold gør straffuldbyrdelse på bopælen uhensigtsmæs-

sig.

Efter den foreslåede stk. 4,

2. pkt.,

kan kriminalforsorgen, hvis denne finder

det fornødent, i forbindelse med egnethedsundersøgelsen af den dømte ud-

tage udåndingsprøver og urinprøver. Udtagelse af sådanne prøver har til for-

mål at afdække, om den dømte har et behandlingskrævende alkoholmisbrug

eller andet misbrug, f.eks. misbrug af euforiserende stoffer eller lignende,

jf. pkt. 2.2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I bestemmelsen i det foreslåede

stk. 5

er det fastsat, at den dømtes nægtelse

af at deltage i den i § 78 b, stk. 4, nævnte undersøgelse kan medføre, at den

pågældende meddeles afslag på sin ansøgning om tilladelse til at udstå den

idømte fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke mv. Dette gæl-

der ikke kun i tilfælde, hvor den dømte inden undersøgelsens iværksættelse

tilkendegiver, at den pågældende ikke ønsker at medvirke ved undersøgel-

sens foretagelse, eller hvor den dømte udebliver herfra, men ligeledes i til-

fælde, hvor den dømte ikke samarbejder ved undersøgelsens foretagelse.

Til § 78 c

Vilkår

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, på hvilke vilkår en tilladelse til

strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol meddeles.

Overtrædelse af vilkårene vil efter omstændighederne kunne medføre, at

den meddelte tilladelse tilbagekaldes med den følge, at den dømte skal af-

sone den resterende del af straffen i fængsel eller arresthus, jf. bemærknin-

gerne til den foreslåede bestemmelse i § 78 e.

Efter det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

er det et vilkår, at den dømte ikke begår

strafbart forhold i fuldbyrdelsesperioden. Dette vilkår svarer til, hvad der

f.eks. gælder for dømte, der prøveløslades, jf. straffuldbyrdelseslovens § 79

b, stk. 1, dømte, der meddeles tilladelse til udsættelse af straffuldbyrdelsen,

jf. straffuldbyrdelseslovens § 13, stk. 1, og dømte, der meddeles tilladelse

til midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden at anbringes på ho-

spital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, jf. straffuldbyrdelseslo-

vens § 78, stk. 3.

I det foreslåede stk. 1,

nr. 2,

er det fastsat, at den dømte i fuldbyrdelsesperi-

oden kun må forlade sin bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte

tidsrum. Forlader den dømte sin bopæl på tidspunkter, hvor den pågældende

har pligt til at opholde sig dér, vil den dømte efter omstændighederne kunne

straffes efter straffelovens § 124 (fangeflugt).

Efter det foreslåede stk. 1,

nr. 3,

må den dømte i fuldbyrdelsesperioden end-

videre kun forlade sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndig-

heden har godkendt. Som anført ovenfor under pkt. 2.2.6 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, skal tilsynsmyndigheden i samarbejde med den

dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse udarbejde et aktivitetsskema for

den dømte, hvoraf det vil fremgå, inden for hvilke tidsrum den dømte har

pligt til at opholde sig på bopælen, inden for hvilke tidsrum den dømte skal

befinde sig på sit arbejde, uddannelsesinstitution eller lignende, inden for

hvilke tidsrum den dømte kan forlade sin bopæl med henblik på foretagelse

af personlige indkøb, tøjvask mv., inden for hvilke tidsrum den dømte kan

forlade sin bopæl på aktivitetsfri dage, inden for hvilke tidsrum den pågæl-

dende kan forlade sin bopæl med henblik på deltagelse i resocialiserende

aktiviteter eller af humanitære eller familiære grunde, og inden for hvilke

tidsrum den dømte skal deltage i programvirksomhed, behandling og kon-

trolbesøg hos tilsynsmyndigheden mv.

Efter det foreslåede stk. 1,

nr. 4,

er det endvidere et vilkår, at den dømte i

fuldbyrdelsesperioden ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller an-

dre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, herunder f.eks.

anabolske steroider.

I det foreslåede stk. 1,

nr. 5,

er det fastsat, at den dømte i fuldbyrdelsesperi-

oden ikke må udeblive helt eller delvis fra sit arbejde, uddannelse eller lig-

nende. Kan den dømte ikke møde på arbejde, f.eks. på grund af sygdom

eller lignende, skal den pågældende straks underrette tilsynsmyndigheden

herom.

Efter det foreslåede stk. 1,

nr. 6,

er det desuden et vilkår, at den dømte ef-

terkommer pålæg fra kriminalforsorgen om deltagelse i et program, der

skønnes egnet til at forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en

kriminalitetsfri tilværelse. Hvilken programvirksomhed, den dømte pålæg-

ges at deltage i, samt programvirksomhedens tidsmæssige udstrækning, af-

gøres af tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering af den dømtes be-

hov for bistand, støtte og vejledning. Programvirksomhedens tidsmæssige

omfang vil ligeledes afhænge af en konkret vurdering af den dømtes behov.

Der vil dog som udgangspunkt være tale om 8 timers programundervisning

pr. afsoning. Tilsynsmyndigheden kan også undlade at pålægge et sådant

vilkår, hvis det efter tilsynsmyndighedens skøn må antages, at den dømte

ikke vil have udbytte af at deltage i et program. Det bemærkes i den forbin-

delse, at der fortsat vil kunne fastsættes andre vilkår, som findes hensigts-

mæssige, f.eks. vilkår om at den dømte undergiver sig misbrugsbehandling

i afsoningsperioden.

Efter den foreslåede stk. 1,

nr. 7,

er det herudover et vilkår, at den dømte i

fuldbyrdelsesperioden undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol,

herunder elektronisk kontrol mv., samt overholder de forskrifter, som kri-

minalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet. Om tilsynet og kon-

trollen med den dømte i fuldbyrdelsesperioden, herunder om teknikken med

den elektroniske overvågning, henvises til 2.2.6 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

I den foreslåede stk. 1,

nr. 8,

er det fastsat som vilkår, at den dømte holder

tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyr-

delsen på bopælen samt møder op hos tilsynsmyndigheden efter dennes nær-

mere bestemmelse.

Som anført under pkt. 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan

en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv. til-

bagekaldes, hvis den dømte ikke længere opfylder betingelserne for at udstå

den idømte fængselsstraf på bopælen, f.eks. fordi den pågældende ikke læn-

gere har egnede boligforhold eller som følge af sine egne forhold af mistet

sin beskæftigelse. Det er derfor fundet nødvendigt at fastsætte som vilkår,

at den dømte skal holde tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af be-

tydning for straffuldbyrdelsen på bopælen. Ligesom det er tilfældet med an-

tallet af uanmeldte besøg, udtagelse af udåndingsprøver og urinprøver mv.,

overlades det til tilsynsmyndigheden at bestemme konkret i hvert enkelt til-

fælde, i hvilket omfang den dømte skal have pligt til at møde op hos tilsyns-

myndigheden.

I det foreslåede

stk. 2

er det fastsat, at der endvidere kan fastsættes andre

vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte under-

kaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling. Der henvises i

den forbindelse til pkt. 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 78 d

Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 78 d,

stk. 1, 1. pkt.,

fører kriminal-

forsorgen tilsyn med den dømte i fuldbyrdelsesperioden, herunder med

overholdelsen af de i § 78 c nævnte vilkår. Om tilsynet og kontrollen med

den dømte i fuldbyrdelsesperioden, herunder om teknikken med den elek-

troniske overvågning, henvises til 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

I den foreslåede stk. 2,

2. pkt.,

er det fastsat, at tilsynsmyndigheden, inden

fuldbyrdelsen iværksættes, skal vejlede den dømte om de rettigheder og

pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, her-

under om virkninger af vilkårsovertrædelser.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

bemyndiger justitsministeren til at fast-

sætte regler om tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets iværksæt-

telse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagelse

af udåndingsprøver og urinprøver mv. Bemyndigelsen skal bl.a. udnyttes til

at fastsætte nærmere regler om kriminalforsorgens forpligtelser som tilsyns-

myndighed.

Der vil i forbindelse med fastsættelsen af reglerne skulle tages højde for de

færøske forhold. Bemyndigelsen vil således bl.a. kunne udnyttes til at fast-

sætte regler om, at et ugentligt minimumskrav af uanmeldte tilsyns- og kon-

trolbesøg hos dømte, som i Danmark f.eks. er fastsat til minimum 1-3 ugent-

lige uanmeldte tilsyns- og kontrolbesøg, vil kunne fraviges i særlige til-

fælde, hvor det færøske vejrlig eller fremkommeligheden på Færøerne nød-

vendiggør det. Der vil også kunne fastsættes lempeligere krav til, hvor hur-

tigt kriminalforsorgen skal kunne reagere i tilfælde af alarmer fra overvåg-

ningssystemet. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at de ordinære

tilsyns- og kontrolbesøg kan erstattes af telefonopkald i de særlige tilfælde,

hvor vejrlig, fremkommelighed el.lign. gør det umuligt at foretage kontrol-

og tilsynsbesøg hos den dømte.

Til § 78 e

Tilbagekaldelse af tilladelse

I den foreslåede bestemmelse fastslås det, at en tilladelse til strafudståelse

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan tilbagekaldes i en

række tilfælde.

Kompetencen til at tilbagekalde en sådan tilladelse henlægges — som det er

tilfældet med kompetencen til meddelelse af tilladelse — til kriminal-

forsorgsområdet. Det forudsættes, at kriminalforsorgsområdet kort tid efter

modtagelsen af en indberetning om f.eks. en vilkårsovertrædelse træffer af-

gørelse om, hvorvidt den meddelte tilladelse skal tilbagekaldes, jf. ovenfor

under pkt. 2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

kan en tilladelse til strafudståelse på bopæ-

len under intensiv overvågning og kontrol tilbagekaldes, hvis den dømte an-

moder derom.

I det foreslåede stk. 1,

nr. 2,

er det fastsat, at en tilladelse til strafudståelse

på bopælen under intensiv overvågning og kontrol endvidere kan tilbage-

kaldes, hvis den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået straf-

bart forhold. Om tilbagekaldelse bør finde sted, vil afhænge af en konkret

vurdering i hvert enkelt tilfælde, jf. ovenfor under pkt. 2.2.7 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Er den begåede lovovertrædelse af bagatelagtig karakter — f.eks. en bøde

for kørsel på cykel uden lys eller lignende — bør tilbagekaldelse ikke finde

sted. Tilbagekaldelse bør i øvrigt ikke ske i tilfælde, hvor straffen for den

konkrete lovovertrædelse ikke overstiger eller vil overstige bøde, se dog pkt.

2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger om indtagelse af euforise-

rende stoffer mv. Er der tale om en overtrædelse, bør der heller ikke ske

tilbagekaldelse, medmindre den pågældende idømmes eller må antages at

ville blive idømt en fængselsstraf, der — sammenlagt med den fængsels-

straf, som den allerede meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen ved-

rører — overstiger 6 måneder, jf. ovenfor under pkt. 2.2.7.

Efter den foreslåede stk. 1,

nr. 3,

kan en tilladelse til strafudståelse på bopæ-

len med elektronisk fodlænke mv. endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte

på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsbe-

røves af anden grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, som den med-

delte tilladelse vedrører. En sådan frihedsberøvelse kan f.eks. bestå i anhol-

delse eller varetægtsfængsling i mere end 24 timer.

I den foreslåede stk. 1,

nr. 4,

er det fastsat, at en tilladelse herudover kan

tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for straffuldbyrdelsens iværk-

sættelse eller under denne ikke længere opfylder de i § 78 b, stk. 1, nr. 1-3,

nævnte betingelser for straffuldbyrdelse på bopælen med elektronisk fod-

lænke mv. Også her vil det afhænge af en konkret vurdering, om den skete

ændring i den pågældendes forhold medfører, at det ikke længere er muligt

at gennemføre straffuldbyrdelsen på bopælen, jf. pkt. 2.2.7 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Efter

stk. 2, 1. pkt.,

kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen desuden

tilbagekaldes, hvis den dømte overtræder de i § 78 c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte

vilkår. Det samme gælder efter det foreslåede stk. 2,

2. pkt.,

hvis den dømte

overtræder vilkår fastsat i medfør af § 78 c, stk. 2, eller hvis kriminalforsor-

gens tilsyn og kontrol med den dømte ikke kan gennemføres på grund af

dennes adfærd.

Som anført under pkt. 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, af-

hænger det af et konkret skøn, om der er sket en vilkårsovertrædelse, der

skal medføre tilbagekaldelse, men det forudsættes, at tolerancen over for

vilkårsovertrædelser skal være meget lav. Er den dømtes overtrædelse en-

keltstående og helt bagatelagtig, eller foreligger der i øvrigt særlige omstæn-

digheder, kan tilbagekaldelse af den meddelte tilladelse til strafudståelse på

bopælen undlades.

Der kan desuden efter et konkret skøn anlægges en vis, forhøjet tolerance

over for vilkårsovertrædelser. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor det konsta-

teres, at den dømte har overtrådt afsoningsvilkårene ved at indtage en min-

dre mængde alkohol. I sådanne tilfælde bør det således være muligt at und-

lade at tilbagekalde tilladelsen til fodlænkeafsoningen, hvis afsoningsforlø-

bet i øvrigt vurderes som velfungerende, eller hvis tilbagekaldelsen konkret

må anses for et uproportionalt indgreb sammenholdt med vilkårsovertrædel-

sen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Efter bestemmelsen i

stk. 3,

skal den dømte snarest muligt underrettes om

tilladelsens tilbagekaldelse. Det forudsættes, at den dømte så vidt muligt un-

derrettes om afgørelsen samme dag, som afgørelsen er truffet. Som anført

under pkt. 2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal den dømte,

hvis straffuldbyrdelsen på bopælen er iværksat på det tidspunkt, hvor tilla-

delsen tilbagekaldes, overføres til afsoning af den resterende del af straffen

i umiddelbar forbindelse med, at den pågældende underrettes om afgørelsen.

Er straffuldbyrdelsen endnu ikke iværksat, skal den dømte indsættes til af-

soning i fængsel eller arresthus snarest muligt.

Til § 78 f

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om overførsel af den dømte til arrest-

hus på Færøerne efter tilbagekaldelse af en tilladelse til strafudståelse på

bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Bestemmelsen regulerer

endvidere tilsynsmyndighedens mulighed for at træffe bestemmelse om

midlertidig overførsel af den dømte til arresthus på Færøerne.

I den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er det fastsat, at den dømte skal over-

føres til arresthus på Færøerne, hvis tilladelsen til udståelse af straf på bopæ-

len under intensiv overvågning og kontrol tilbagekaldes efter fuldbyrdelsens

iværksættelse. Det bemærkes, at der dog også vil kunne ske overførsel til

arresthus eller fængsel i Danmark efter den færøske straffuldbyrdelseslovs

§ 21, stk. 2. Som anført under pkt. 2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, er det forudsat, at der hurtigt gribes ind over for dømte, hvis tilla-

delse til strafudståelse på bopælen tilbagekaldes.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

kan tilsynsmyndigheden be-

stemme, at den dømte midlertidigt skal overføres til arresthus på Færøerne,

mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles. Muligheden for at træffe

afgørelse om midlertidig overførsel har til formål at sikre, at dømte, der har

begået åbenbare og alvorlige overtrædelser af de vilkår, som gælder for

straffuldbyrdelse på bopælen, samt dømte, der ikke længere opfylder betin-

gelserne herfor eller udviser en sådan adfærd, at de nødvendige tilsyns- og

kontrolforanstaltninger ikke kan gennemføres, straks overføres til arresthus

på Færøerne. Det bemærkes, at der også i dette tilfælde vil kunne ske over-

førsel til arresthus eller fængsel i Danmark efter den færøske straffuldbyr-

delseslovs § 21, stk. 2. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.7 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i

stk. 3

indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til

at fastsætte regler om overførsel af dømte til fængsel eller arresthus. Der kan

i forbindelse med fastsættelsen af reglerne tages hensyn til de færøske for-

hold. Der vil henset til den begrænsede kapacitet på Færøerne bl.a. kunne

fastsættes særlige regler for overførsel til fængsel eller arrest i de tilfælde,

hvor det ikke er muligt straks at overføre den dømte.

Til nr. 9 (§ 106, stk. 3)

Efter den foreslåede § 106, stk. 3, har en dømt, der har udstået straf på bopæ-

len under intensiv overvågning og kontrol, ret til erstatning efter reglerne i

retsplejelovens § 1049, hvis den dømte uforskyldt har udstået straf i for lang

tid.

Som anført under pkt. 2.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

der tale om en obligatorisk erstatning på objektivt grundlag.

Til § 2

Til nr. 1

Lovforslagets § 2 indeholder lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.