REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 191: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af retsplejelov for Grønland (Politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser), fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 191
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. maj 2023

Nordatlantkontoret

Maria Thostrup Jakobsen

2022-490-0349

2775667

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejelov for Grønland

(Politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertræ-

delser)

§1

I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1581 af 13. december

2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 414 af 25. april 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 114, stk. 2,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand med en særlig

tjenestefunktion, og det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nød-

vendigt at hemmeligholde identiteten,«

Nr. 2-3 bliver herefter nr. 3-4.

§ 114, stk. 3,

ændres »stk. 2, nr. 3« til: »stk. 2, nr. 4«.

§ 115

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Når en polititjenestemand eller en ansat i politiet har udført for-

anstaltninger som nævnt i § 349 a, lukkes dørene under dennes forklaring,

når anklagemyndigheden anmoder om det.«

§ 144

indsættes som

stk. 4:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 191: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af retsplejelov for Grønland (Politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser), fra justitsministeren

»Stk.

I de i stk. 2, nr. 3, nævnte tilfælde kan retten endvidere pålægge

vidnet at afgive forklaring, såfremt vidnet har udført foranstaltninger som

nævnt i § 349 a, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkom-

mende part eller samfundet findes at berettige dertil.«

§ 153

indsættes efter »vidnets identitet«: », jf. dog § 458, stk. 2 og 3«

Efter kapitel 34 indsættes:

»Kapitel 34 a

Særlige efterforskningsskridt

§ 349 a.

Politiet må ikke som led i efterforskningen af en lovovertrædelse

foranledige, at der tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med hen-

blik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen, med-

mindre:

der foreligger en begrundet mistanke om, at lovovertrædelsen er ved

at blive begået eller forsøgt,

efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning

for efterforskningen, og

efterforskningen angår en særlig grov lovovertrædelse, eller en over-

trædelse af kriminallovens § 85, stk. 1 eller 2, § 104, § 105, § 108, §

111, stk. 1, eller § 111 a, af Inatsisartutlov om euforiserende stoffer

eller af våbenlov for Grønland, i det omfang overtrædelsen begås

ved brug af internettet.

Stk. 2.

Foranstaltninger, der træffes med henblik på at tilskynde nogen til

at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse, omfattes ikke af stk. 1, hvis po-

litiet ikke herved påvirker væsentlige omstændigheder ved lovovertrædel-

sen, eller hvis en sådan tilskyndelse alene består i politiets erhvervelse af

rettigheder, genstande eller andet materiale, der i et nærmere bestemt om-

fang er udbudt på internettet.

§ 349 b.

De foranstaltninger, som er nævnt i § 349 a, må ikke bevirke en

forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed.

Stk. 2.

Foranstaltningerne må alene udføres af polititjenestemænd og an-

satte i politiet med særlige efterforskningsmæssige kvalifikationer. Civile

personer kan dog efter aftale med politiet yde bistand til at udføre eller fort-

sætte den lovovertrædelse, der efterforskes, når den bistand, der ydes, er

yderst beskeden i forhold til lovovertrædelsen.

§ 349 c.

Afgørelse om foranstaltninger efter § 349 a sker efter rettens

beslutning, der skal begrundes. Spørgsmålet herom forelægges for retten på

det sted, hvor tiltale er eller kan forventes rejst, eller i øvrigt hvor politiets

beslutning om at søge foranstaltningerne gennemført er truffet.

Stk. 2.

I rettens beslutning anføres de konkrete omstændigheder i sagen,

hvorpå det støttes, at betingelserne for foranstaltningernes gennemførelse er

opfyldt. Beslutningen kan til enhver tid omgøres.

Stk. 3.

Såfremt foranstaltningernes formål ville forspildes, hvis rettens be-

slutning skulle afventes, kan politiet beslutte at gennemføre foranstaltnin-

gerne. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra for-

anstaltningernes iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved

beslutning, om foranstaltningerne kan godkendes, samt om de kan oprethol-

des. Burde foranstaltningerne efter rettens opfattelse ikke være foretaget,

skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.

§ 349 d.

Er der truffet foranstaltninger som nævnt i § 349 a, og rejses der

tiltale for lovovertrædelsen, skal der gives forsvareren underretning om for-

anstaltningerne. Hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed, til

sagens opklaring eller til tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan

politiet give forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger, som

denne har modtaget i medfør af 1. pkt.

§ 349 e.

Reglerne i §§ 349 a-349 d finder ikke anvendelse ved efterforsk-

ning af overtrædelser af kriminallovens kapitel 7 og §§ 27-35.«

§ 443

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Polititjenestemænd eller ansatte i politiet, der har udført foran-

staltninger som nævnt i § 349 a, og polititjenestemænd med en særlig tjene-

stefunktion, hvor det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødven-

digt at hemmeligholde identiteten, kan betegnes med et andet navn end deres

eget og uden angivelse af bopæl.«

§ 448, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 155, stk. 3, eller,« til: »§ 155, stk. 3,«

§ 448, stk. 1, nr. 6,

indsættes efter »stk. 1«: »eller 4, eller«.

10.

§ 448

indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) at en polititjenestemands navn og bopæl ikke skal oplyses, jf. § 458, stk.

3.«

11.

§ 458

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk.

En polititjenestemand eller en ansat i politiet, der har udført for-

anstaltninger som nævnt i § 349 a, kan afgive forklaring uden at oplyse sit

eget navn og bopæl.

Stk. 3.

Rettens formand kan bestemme, at navn og bopæl på en polititje-

nestemand, der afgiver forklaring som vidne, ikke skal oplyses, hvis afgø-

rende hensyn til vidnets særlige tjenestefunktion taler for det, og oplysnin-

gerne må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Stk. 4.

Rettens formand kan bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet,

når en polititjenestemand eller en ansat i politiet, der har udført foranstalt-

ninger som nævnt i § 349 a, eller en polititjenestemand med en særlig tjene-

stefunktion afhøres, hvis dette er påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen

af polititjenestemandens eller den ansattes identitet, og det må antages at

være uden væsentlig betydning for tiltaltes forsvar.

Stk. 5.

Rettens formand afgør, om tiltalte skal forlade retslokalet under

den forudgående forhandling om anmodninger fremsat efter stk. 3 og 4.

Stk. 6.

Afgørelse om hemmeligholdelse af en polititjenestemands eller en

ansat i politiets navn og bopæl, jf. stk. 3 og 4, træffer retten ved beslutning,

som skal begrundes. I beslutningen anføres de konkrete omstændigheder i

sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for hemmeligholdelse er opfyldt.

Beslutningen kan til enhver tid omgøres. Rettens afgørelse efter stk. 3 og 4,

kan kæres.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 7.

12.

§ 458, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«:

»eller 4«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning ...........................................................................................7

Lovforslagets hovedpunkter..............................................................8

Gældende ret ....................................................................................8

2.2.

Grænsen mellem tilladelig agentvirksomhed og almindelige efter-

forskningsskridt (den nedre grænse) ............................................................8

2.3.

Betingelser for iværksættelse af agentvirksomhed ........................13

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

Mistankekrav........................................................................14

Indikationskrav.....................................................................14

Kriminalitetskrav..................................................................15

Børnepornografi............................................................18

Bedrageri, databedrageri, afpresning og hvidvask........19

Hæleri............................................................................19

Narkotika ......................................................................20

Våben og eksplosivstoffer ............................................21

2.3.3.1.

2.3.3.2.

2.3.3.3.

2.3.3.4.

2.3.3.5.

2.4.

Politiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller andet materiale i

nærmere bestemt omfang udbudt på internettet .........................................22

2.5.

Grænsen mellem tilladelig og forbudt agentvirksomhed (den øvre

grænse) .......................................................................................................26

2.6.

2.7.

Ansatte i politiet der må udføre agentvirksomhed .........................27

Civile personer ...............................................................................28

2.8.

Forudgående beslutning fra retten og underretning af forsvareren

ved tiltale ....................................................................................................31

2.9.

Agentens forklaring i retten ...........................................................32

2.9.1.

2.9.2.

2.9.3.

2.9.4.

Politiagentens mulighed for at være anonym.......................32

Dørlukning i sager med politiagenter...................................35

Vidnepålæg ..........................................................................35

Afhøring af civile personer i retten ......................................36

2.10.

Polititjenestemænds forklaring i retten i øvrigt..............................37

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige .............................................................................................39

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v. 39

Administrative konsekvenser for borgerne ...................................39

Miljømæssige konsekvenser ............................................................39

Forholdet til EU-retten ....................................................................39

Hørte myndigheder og organisationer m.v. ...................................39

Sammenfattende skema ...................................................................40

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser .........................42

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov ......................................65

1. Indledning

Regeringen ønsker i fællesskab med Naalakkersuisut at udvikle danske an-

svarsområder i Grønland. Regeringen vil sammen med Grønland arbejde

for, at de danske ansvarsområder følger standarden i Danmark med respekt

for de særlige forhold og forskelle, der er mellem Danmark og Grønland.

Dertil vil regeringen løbende prioritere, at lovgivning på danske ansvarsom-

råder opdateres, ligesom regeringen løbende vil vurdere behovet for fortsat

udvikling af politiet i Grønland.

I den danske retsplejelov blev der ved lov nr. 319 af 4. juni 1986 om ændring

af retsplejeloven (Politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen

af lovovertrædelser) indført regler om politiets anvendelse af agenter. Reg-

lerne bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984 om Po-

litiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter. Reg-

lerne er senere ændret ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 om ændring af straf-

feloven og retsplejeloven (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden or-

ganiseret kriminalitet) og lov nr. 967 af 26. juni 2020 om ændring af rets-

plejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af krimina-

litet på internettet).

Agentreglerne indebærer, at politiet som led i efterforskningen af lovover-

trædelser – under visse nærmere angivne betingelser og begrænsninger –

kan foranledige, at der tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med

henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse.

Det er i forlængelse af lovændringen i 2020 vurderet, at anvendelse af agen-

ter også kan være et effektivt efterforskningsværktøj for politiet i Grønland.

Baggrunden herfor er bl.a. den generelle udvikling i international krimina-

litet af tiltagende grænseoverskridende karakter, samt at udfordringen med

kriminalitet begået på internettet umiddelbart ikke er mindre i Grønland end

i Danmark.

På baggrund heraf har Naalakkersuisut anmodet om, at der indføres regler

svarende til de danske agentregler i den grønlandske retsplejelov.

Lovforslaget har således til formål at styrke politiet i Grønlands muligheder

for at efterforske lovovertrædelser, herunder narkotikakriminalitet, organi-

seret kriminalitet og kriminalitet på internettet, ved at anvende agenter.

Med lovforslaget lægges der derfor op til at indføre bestemmelser om

agentvirksomhed (§§ 349 a-349 e) i den grønlandske retsplejelov svarende

til de gældende regler herom i den danske retsplejelov.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Retsplejelov for Grønland indeholder i kapitel 34 almindelige bestemmelser

om efterforskning og afhøring, herunder § 338 om bl.a. iværksættelse af ef-

terforskning af en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale.

I retsplejelov for Grønland findes der i dag ikke regler om, at politiet som

led i efterforskningen af lovovertrædelser kan tilbyde bistand til eller træffe

foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fort-

sætte en lovovertrædelse.

Det følger imidlertid af kriminallovens § 13, at den for en lovovertrædelse

givne bestemmelse også omfatter den, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har

medvirket til handlingen.

Om retstilstanden i Danmark før indførelsen af agentreglerne fremgår det af

Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984 om Politiets indgreb i

meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter, side 135, at det måtte

anses som fastslået i retspraksis, at politiet i et vist omfang (allerede) var

berettiget til at anvende agenter. Politiet måtte dog ikke ved denne handle-

måde fremkalde en forbrydelse, der ellers ikke ville være begået. Tilsva-

rende vurderes at være tilfældet efter gældende ret i Grønland.

2.2.

Grænsen mellem tilladelig agentvirksomhed og almin-

delige efterforskningsskridt (den nedre grænse)

Politiets efterforskning af grov og organiseret kriminalitet, herunder narko-

tikakriminalitet, kan være forbundet med betydelige vanskeligheder. Krimi-

nelle aktiviteter som f.eks. narkotikakriminalitet udføres i mange tilfælde af

organisationer med internationale forgreninger. Offeret vil ofte selv optræde

som led i en forhandlerkæde og vil sjældent være interesseret i at bistå poli-

tiet. Den organiserede, internationale kriminalitet kan også være af en sådan

karakter, at politiets vidner vil være bange for at træde frem og bistå i for-

bindelse med sagens opklaring og dens forfølgning i retten. Det er nødven-

digt for at bekæmpe organiseret kriminalitet, at politiet kan anvende en mere

aktiv form for efterforskning, først og fremmest i form af agentvirksomhed.

Spørgsmålet om, hvilke kategorier af sager der bør omfattes af reglerne, og

grænserne mellem tilladelig agentvirksomhed og almindelige efterforsk-

ningsskridt (den nedre grænse) og dermed spørgsmålet om, hvilke typer af

efterforskning der skal være omfattet af lovreguleringen, er i øvrigt som for-

beredelse til de danske regler om agentvirksomhed indgående drøftet i Straf-

feretsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i med-

delelseshemmeligheden og anvendelse af agenter, side 155-162.

Da det vurderes, at samme hensyn, som ligger bag agentreglerne i den dan-

ske retsplejelov, gør sig gældende for Grønland, foreslås det, at et efterforsk-

ningsskridt skal være omfattet af de foreslåede regler om agentvirksomhed

i retsplejeloven, hvis handlingen objektivt set er omfattet af medvirkensbe-

grebet i kriminallovens § 13, dvs. uden hensyntagen til om der foreligger

forsæt. Det følger af kriminallovens § 13, at den for en lovovertrædelse

givne bestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har med-

virket til handlingen. Herudover kan handlingen være kriminaliseret efter en

selvstændig kriminalretlig bestemmelse.

At et efterforskningsskridt er omfattet af agentreglerne indebærer, at foran-

staltningerne kun kan ske under visse nærmere betingelser, herunder mi-

stankekrav, indikationskrav og kriminalitetskrav, ligesom politiet som ud-

gangspunkt skal indhente en forudgående godkendelse fra retten, jf. nær-

mere herom i afsnit 2.3 og 2.8.

Selve agentvirksomheden kan efter den foreslåede bestemmelse i § 349 a,

stk. 1, forekomme på to måder. Efter bestemmelsens 1. led kan der være tale

om, at politiet tager initiativ til at foranledige, at nogen

tilbydes bistand

til

at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse. Er initiativet udgået fra den

mistænkte selv, kan det første led ikke bringe aktionen ind under agentbe-

grebet.

Den foreslåede § 349 a, stk. 1, 2. led, omfatter derimod tilfælde, hvor initi-

ativet er udgået fra den mistænkte, og hvorved politiet

træffer foranstaltnin-

ger

med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte lovover-

trædelsen. Dette led forudsætter i stedet, at der foreligger et tilrettelagt ar-

rangement og ikke en tilfældigt opstået situation, og at dette arrangement

specifikt tilsigter at fremme lovovertrædelsens udførelse eller fortsættelse

ved at tilskynde nogen hertil.

Ordvalget i § 349 a, stk. 1, viser hen til kriminallovens § 13, således at det

af reglen fremgår, at politiets adfærd for at være omfattet af begrebet

agentvirksomhed i objektiv henseende skal falde ind under de i kriminal-

lovens § 13 omhandlede medvirkensregler. Det kræves herudover, at der er

udvist en særlig aktivitet fra politiets side.

Det fremgår endvidere af Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr.

1023/1984 om Politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anven-

delse af agenter, side 159, at agentvirksomhed også omfatter den situation,

der i den juridiske teori betegnes som ”concursus neccessarius”, hvilket fo-

religger i tilfælde, hvor der til realisation af et kriminalretligt gerningsind-

hold kræves flere personers samvirken (f.eks. tilfælde af ulovlig køb og

salg), men hvor kun den ene parts (f.eks. sælgers) handlemåde er kriminali-

seret, uden at den anden part (dvs. køberen) kan betragtes som ”offer” for

lovovertrædelsen.

I forbindelse med udarbejdelsen af det danske lovforslag var det Justitsmi-

nisteriets opfattelse, at agentreglerne og de medfølgende betingelser herfor

som anført ovenfor kun bør omfatte tilfælde, hvor der er udvist en særlig

aktivitet fra politiets eller agentens side, eller hvor handlingen er led i et

tilrettelagt arrangement. De samme hensyn, som gjorde sig gældende i for-

bindelse med udarbejdelsen af det danske lovforslag, gør sig efter ministe-

riets opfattelse gældende for reglernes anvendelse i Grønland. Uden for be-

grebet agentvirksomhed bør derfor falde former for efterforskning, som ikke

består i en sådan aktivitet, som f.eks. skygning af en bestemt person, over-

vågning af bestemte adresser og andre former for observation af mistænkte

eller »holden øje« med kriminelle miljøer.

Agentbegrebet bør heller ikke finde anvendelse på personer, der efter aftale

med politiet søger kontakt i et kriminelt miljø for at kunne give politiet op-

lysninger. Dette gælder også, selv om den pågældende deltager i kriminalitet

for at gøre sig troværdig i miljøet. Hvis den pågældende imidlertid griber

ind i selve den lovovertrædelse, som efterforskningen angår, kan der dog

være tale om en foranstaltning, der ligger over den nedre grænse, og derfor

er omfattet af reguleringen. Det bemærkes i den forbindelse, at de foreslåede

regler om agentvirksomhed kun gælder, hvis der er identitet mellem den

lovovertrædelse, der efterforskes, og den lovovertrædelse, på hvilken der

ved agentvirksomheden øves indflydelse. Dette er i forslaget til § 349 a, stk.

1, udtrykt derved, at den lovovertrædelse, som agentens handlinger skal øve

indflydelse på, skal være den samme, som efterforskningen vedrører, jf. or-

dene ”som led i efterforskningen af en lovovertrædelse foranledige, at der

tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde

nogen til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen”, jf. Strafferetsplejeud-

valgets betænkning nr. 1023/1984 om Politiets indgreb i meddelelseshem-

meligheden og anvendelse af agenter, s. 160.

Meddelere vil som udgangspunkt ikke være omfattet af agentbegrebet. Ved

en meddeler forstås en person uden for politiet, der i et vist systematisk om-

fang efter aftale med politiet gennem nogen tid giver informationer til poli-

tiet om andre personers planlagte eller begåede kriminalitet eller i øvrigt om

personer, der tilhører et kriminelt miljø. I det omfang en meddeler efter af-

tale med politiet tager del i den lovovertrædelse, som efterforskningen an-

går, vil den pågældendes virksomhed imidlertid kunne karakteriseres som

agentvirksomhed.

Lovudkastet indebærer samtidig, at tilfælde, hvor politiet foranlediger, at

nogen eller noget bliver genstand for en lovovertrædelse (lokkeduesituatio-

nen), ikke omfattes af det regulerede område, fordi den pågældende person,

der jo kun er offer, ikke herved udøver en aktivitet, der er omfattet af krimi-

nallovens § 13 om medvirken.

Agentreglerne bør endvidere ikke omfatte en såkaldt kontrolleret leverance,

så længe der ikke træffes videre foranstaltninger af politiet, men blot sker

overvågning af et allerede planlagt forløb. Ved en kontrolleret leverance for-

stås, at politiet får kendskab til, at der f.eks. vil blive importeret et kvantum

narkotika, men undlader at gribe ind, f.eks. ved grænseovergangen, og i ste-

det følger stoffets videre transport ind i landet med henblik på først at slå til

på et belejligt tidspunkt, hvor det bevismæssigt er muligt at ramme en så

stor del af organisationen som muligt.

Det forekommer imidlertid, at politiet må gribe ind i et handlingsforløb, der

er fastlagt af andre end politiet. I den forbindelse er der behov for et vist

råderum for politiet, uden at det betyder, at den indgriben i det planlagte

handlingsforløb, som sker efter aftale med politiet, omfattes af agentreg-

lerne.

I forbindelse med udarbejdelsen af det danske lovforslag var det efter Ju-

stitsministeriets opfattelse væsentligt for politiets mulighed for at sikre sig

bevis – eksempelvis ved etablering af aflytning – at politiet, når f.eks. en

kurer afsløres og efterfølgende indvilger i at fortsætte sin allerede planlagte

og aftalte transport, kan medvirke til, at der med kurerens bistand sker æn-

dringer af f.eks. tid og/eller sted for selve overdragelsen, uden at denne si-

tuation anses for omfattet af agentreglerne og dermed for ulovlig agentvirk-

somhed. De samme hensyn gør sig efter ministeriets opfattelse gældende for

reglernes anvendelse i Grønland.

Aktiv efterforskning, der består i, at politiet træder ind i og deltager i et kri-

minelt handlingsforløb med det formål at afsløre gerningsmændene, inde-

bærer en potentiel risiko for overskridelse af den øvre grænse (dvs. forbud-

det mod, at agenter benyttes til fremkaldelse af en forbrydelse, der ellers

ikke ville blive begået, jf. forslagets § 349 b, stk. 1) og kan derfor give an-

ledning til betænkeligheder. I forbindelse med udarbejdelsen af det danske

lovforslag var det Justitsministeriets opfattelse, at mindre indgreb, som po-

litiet foretog i et allerede planlagt forløb, ikke ville give anledning til så-

danne betænkeligheder, under den forudsætning at politiet alene foretog

mindre ændringer, der påvirkede forløbet af forbrydelsen, men ikke forbry-

delsens omfang eller grovhed. De samme hensyn gør sig efter ministeriets

opfattelse gældende for reglernes anvendelse i Grønland.

Det er på samme vis Justitsministeriets vurdering, at politiet i Grønland bør

have mulighed for at foretage visse mindre indgreb i et forud tilrettelagt for-

løb, uden at forholdet af den grund omfattes af agentreglerne.

Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at det i det foreslåede § 349 a,

stk. 2, 1. pkt., fastsættes, at foranstaltninger, der træffes med henblik på at

tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse, ikke omfat-

tes af agentbegrebet, hvis politiet ikke herved påvirker væsentlige omstæn-

digheder ved lovovertrædelsen.

De tilfælde, der herved undtages fra agentbegrebet, er tilfælde, hvor politiet

træffer foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller

fortsætte en lovovertrædelse som led i et allerede tilrettelagt arrangement

(andet led af agentbegrebet).

Formålet med den foreslåede § 349 a, stk. 2, 1. pkt., er at sikre, at politiet

kan foretage visse mindre indgreb i et forud tilrettelagt kriminelt handlings-

forløb, uden at der herved bliver tale om agentvirksomhed. Således vil det

være muligt for politiet i begrænset omfang at påvirke gennemførelsen af

eksempelvis en narkotikaleverance, uden at aktiviteterne bliver omfattet af

agentreglerne. Politiet vil efter forslaget kunne udskifte leverancen med

ufarligt materiale, aflytte kurerens samtaler med bagmænd og lignende. Ef-

ter forslaget vil kureren endvidere på politiets foranledning også med bag-

mændene kunne drøfte detaljer, der påvirker gennemførelsen af forbrydel-

sen på mindre væsentlige punkter. Kureren vil f.eks. kunne aftale ændrede

mødetider og mødesteder samt en ny rute for transporten således, at politiets

muligheder for at afsløre bagmændene forbedres.

Den foreslåede bestemmelse i § 349 a, stk. 2, 1. pkt., giver alene politiet

mulighed for at foretage visse mindre ændringer i et allerede planlagt forløb,

uden at der herved bliver tale om agentvirksomhed, som alene må udgøres

hvis de særlige betingelser herfor er opfyldt. Politiet kan derimod ikke, uden

at forholdet omfattes af agentreglerne, foretage handlinger, hvorved der ta-

ges initiativ til ny kriminalitet, så som f.eks. at aftale en ny leverance af

narkotika via kureren.

Det er efter forslaget uden betydning, om kureren af egen drift henvender

sig til politiet, eller om den pågældende afsløres undervejs og indvilger i at

fortsætte med henblik på at afsløre bagmændene.

Det bemærkes, at det ikke efter den foreslåede bestemmelse er et krav, at

foranstaltningerne udføres som led i en politiagentaktion omfattet af § 349

a. Begrundelsen for dette er, at de handlinger, som den civile person udfører

efter aftale med politiet, er efterfølgende handlinger i forhold til den krimi-

nalretlige handling, som er aftalt med bagmanden, og aftalen med politiet

medfører ikke foranstaltningsfrihed for dette forudgående forhold. Den på-

gældende kurer vil således blive kriminalretligt forfulgt for sin kriminalret-

lige handling. Det forhold, at den pågældende har hjulpet politiet i opklarin-

gen af forbrydelsen, kan alene få betydning for fastsættelsen af foranstalt-

ningen, men ikke for spørgsmålet om, hvorvidt den handling, der ligger

forud for kontakten/aftalen med politiet kan forfølges kriminalretligt. Dette

er baggrunden for, at den civile persons handlinger helt foreslås undtaget fra

reglerne om agentvirksomhed.

Agentvirksomhed kan således afgrænses over for almindelige efterforsk-

ningsskridt (den nedre grænse). Fastsættelsen af den nedre grænse er således

afgørende for, i hvilke tilfælde politiet skal iagttage de særlige betingelser

og regler, der gælder for agentvirksomhed.

2.3.

Betingelser for iværksættelse af agentvirksomhed

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der ligger bag betingel-

serne i den danske retsplejelov for at politiet kan iværksætte agentvirksom-

hed også gør sig gældende for Grønland.

Hertil kommer, at visse typer af agentvirksomhed helt bør være forbudt (det

såkaldte provokationsforbud – i Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr.

1023/1984 om Politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anven-

delse af agenter også betegnet som den øvre grænse). Der henvises om dette

spørgsmål til pkt. 2.5 nedenfor.

2.3.1. Mistankekrav

Justitsministeriet foreslår for det første, at der, som betingelse for, at der kan

iværksættes en agentaktion, bør stilles krav til styrken af politiets mistanke.

I forbindelse med udarbejdelsen af det danske lovforslag var det Justitsmi-

nisteriets opfattelse, at der skulle stilles som betingelse for iværksættelse af

agentvirksomhed, at der er begrundet mistanke om, at lovovertrædelsen er

ved at blive begået eller forsøgt begået. De hensyn, der ligger bag betingel-

sen i den danske retsplejelov, gør sig efter ministeriets opfattelse gældende

for Grønland. Dette mistankekrav svarer i øvrigt til mistankekravet i bestem-

melsen om tilbageholdelse i retsplejelovens § 359, stk. 1, samt ved legems-

undersøgelse, jf. § 403, stk. 1, og offentliggørelse af fotografi af en formodet

gerningsmand, jf. § 434, stk. 2. Ved efterforskningsskridt som ransagning

(§ 410) og beslaglæggelse (§ 418) gælder et lempeligere mistankekrav

(”med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse”).

Mistankekravet affattes på denne måde bl.a. for at gøre brugen af agenter

mulig i de situationer, hvor politiets viden om planlægningen eller iværk-

sættelsen af en lovovertrædelse alene beror på oplysninger fra en meddeler,

hvilket ofte vil være tilfældet ved f.eks. organiseret kriminalitet.

Det bemærkes, at mistanken ikke – som i § 359 om tilbageholdelse – nød-

vendigvis retter sig mod en bestemt person, men derimod mod den omstæn-

dighed, at en lovovertrædelse er ved at blive begået eller forsøgt begået. Ved

denne angivelse fremhæves endvidere sammenhængen mellem mistanke-

kravet og den foreslåede § 349 b, stk. 1, om agentvirksomhedens såkaldte

øvre grænse. Kun hvis mistanken angår en lovovertrædelse, der er i gang

eller er på forsøgsstadiet, er det tilladeligt, at politiet iværksætter en agen-

taktion. Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at der er mistanke om, at en lo-

vovertrædelse vil blive begået, hvis der ikke er grund til at antage, at for-

søgshandlinger er påbegyndt.

2.3.2. Indikationskrav

Justitsministeriet foreslår desuden, at der ved siden af mistankekravet, som

betingelse for at politiet kan anvende agenter, bør opstilles et indikations-

krav. Det følger derfor af det foreslåede § 349 a, stk. 1, nr. 2, at agentvirk-

somhed kun må finde sted, hvis dette efterforskningsskridt må antages at

være af afgørende betydning for efterforskningen. Kravet svarer således til

formuleringen af indikationskravet i retsplejelovens § 384, stk. 1, nr. 2, om

indgreb i meddelelseshemmeligheden.

I forbindelse med udarbejdelsen af det danske lovforslag var det Justitsmi-

nisteriets vurdering, at agenter burde kunne anvendes i de situationer, hvor

der også foreligger andre efterforskningsmuligheder, men hvor disse mulig-

heder eksempelvis er usikre, risikerer at ødelægge den videre efterforskning

eller er uforholdsmæssigt ressourcekrævende. De samme hensyn gør sig ef-

ter ministeriets opfattelse gældende for reglernes anvendelse i Grønland.

2.3.3. Kriminalitetskrav

Agentvirksomhed er et vidtgående efterforskningsskridt, hvorfor det i for-

bindelse med udarbejdelsen af det danske lovforslag var Justitsministeriets

opfattelse, at der burde fastlægges et kriminalitetskrav således, at agentvirk-

somhed som udgangspunkt kun kan anvendes ved den alvorligste krimina-

litet. Det samme gør sig efter ministeriets opfattelse gældende for Grønland.

Justitsministeriet foreslår derfor, at der ved siden af mistanke- og indika-

tionskravet som betingelse for, at politiet kan anvende agent, bør opstilles

et kriminalitetskrav.

Det foreslås med det foreslåede § 349 a, stk. 1, nr. 3, at agentvirksomhed

kun skal være tilladt, hvis efterforskningen angår en særlig grov lovovertræ-

delse,

eller

efterforskningen angår en overtrædelse af kriminallovens § 85,

stk. 1 eller 2 (udbredelse eller besiddelse af børnepornografi), § 104 (bedra-

geri), § 105 (databedrageri), § 108 (afpresning), § 111, stk. 1 (hæleri), eller

§ 111 a (hvidvask), af Inatsisartutlov om euforiserende stoffer eller af vå-

benlov for Grønland, i det omfang overtrædelsen begås ved brug af inter-

nettet.

I forhold til kravet i 1. led om ”en særlig grov lovovertrædelse” bemærkes

det, at der i de tilsvarende danske regler (§ 754 a, stk. 1, nr. 3, 1. led i den

danske retsplejelov) er et krav om fængsel i 6 år eller derover. Ved bestem-

melser om andre strafprocessuelle indgreb i den danske retsplejelov, som

indeholder kriminalitetskrav med en strafferamme på mindst 6 år, er der ved

tilsvarende bestemmelser i den grønlandske retsplejelov kriminalitetskrav,

hvorefter der skal være tale om en særlig grov lovovertrædelse. Ved ”særlig

grov” lovovertrædelse forstås som hovedregel en lovovertrædelse, hvor der

konkret må forventes idømt ubetinget anstaltsanbringelse af en ikke ubety-

delig varighed, jf. pkt. 4.5.5.2 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 305

af 30. april 2008 om retsplejelov for Grønland.

I forhold til kravet i 2. led om visse kriminalitetsformer, der begås ved brug

af internettet, bemærkes, at udviklingen og udbredelsen af internettet har

medført en række nye udfordringer for politiet. Det gælder særligt ved ef-

terforskningen af visse former for kriminalitet, hvor internettet bruges som

bindeled mellem kriminelle. Ofte anvender de kriminelle falske profiler på

Facebook eller andre internetfora, ligesom det såkaldte mørke internet (dark

web) har gjort det vanskeligt for politiet at finde frem til gerningsmændene.

Det er vurderingen, at en adgang til at anvende agenter i forbindelse med

politiets efterforskningsvirksomhed på internettet kan bidrage til en mere

effektiv bekæmpelse af kriminalitet, der begås på internettet.

En mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet, der begås på internettet, vil

ligeledes have til formål at begrænse andelen af hælervarer, narkotika samt

ulovlige våben og eksplosivstoffer, der er i omløb.

Rigspolitiet har identificeret en række kriminalitetsformer, som i dag hyp-

pigt forekommer på internettet, og som typisk er vanskelige for politiet at

efterforske inden for rammerne af de gældende regler for efterforskning.

Fælles for disse kriminalitetsformer er navnlig, at de som udgangspunkt

ikke kan karakteriseres som en særlig grov lovovertrædelse, medmindre der

er tale om særligt grove og alvorlige tilfælde, og dermed falder uden for det

første led i den foreslåede § 349 a, stk. 1, nr. 3, om at efterforskningen skal

angå en særlig grov lovovertrædelse. Det drejer sig om udbredelse og besid-

delse mv. af børnepornografi samt salg af hælervarer, narkotika, våben og

eksplosivstoffer på internettet.

Det er Rigspolitiets vurdering, at disse udfordringer kan imødegås ved, at

anvendelsesområdet for agentvirksomhed omfatter disse lovovertrædelser

på internettet.

For så vidt angår bedrageri, databedrageri, hvidvask og afpresning, der be-

gås ved brug af internettet, er det vurderingen, at agentreglerne også for

disse kriminalitetsformer vil kunne være et nyttigt redskab i forhold til at få

standset igangværende kriminel aktivitet.

I forbindelse med udarbejdelsen af det danske lovforslag var det Justitsmi-

nisteriets opfattelse, at man skulle være opmærksom på en række omstæn-

digheder vedrørende brugen af agenter i politiets efterforskning. Det drejede

sig dels om de risici med hensyn til politiets integritet, der generelt er for-

bundet med, at politiet aktivt træder ind i og deltager i et kriminelt hand-

lingsforløb, dels om den konkrete risiko for, at politiet bevirker en forøgelse

af lovovertrædelsens omfang eller grovhed. De samme hensyn gør sig efter

ministeriets opfattelse gældende for reglernes anvendelse i Grønland.

Omvendt skal det sikres, at kriminelle ikke længere skal kunne ”gemme sig

bag internettets facade”. Det er således krænkende for samfundets borgere

og den almindelige retsfølelse, hvis der foregår åbenlyse ulovlige aktiviteter

på internettet, uden at politiet har effektive redskaber til at håndtere dette.

Det er fælles for salg af hælervarer, narkotika og våben, at personer tilknyt-

tet organiserede kriminelle miljøer i Grønland i vidt omfang står bag netop

disse former for kriminalitet, og internettet er en vigtig facilitator for udø-

velsen af disse kriminalitetsformer. Kriminalitetsformerne udgør således en

væsentlig del af organiserede kriminelles indtægtsgrundlag i Grønland.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at adgangen til at an-

vende agentreglerne ligesom i Danmark også skal gælde for sager om ud-

bredelse og besiddelse mv. af børnepornografi, bedrageri, databedrageri, af-

presning og hvidvask samt salg af hælervarer, narkotika, våben og eksplo-

sivstoffer på internettet.

Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 349 a, stk. 1, nr. 3, 2. led,

skal adressere udfordringerne med, at internettet anvendes som platform til

et bredt udsnit af kriminalitet. Internetkriminalitet i form af besiddelse eller

udbredelse af børnepornografi, bedrageri, databedrageri, afpresning og

hvidvask samt salg af hælervarer, narkotika, våben og eksplosivstoffer må

anses for at være tilstrækkelig krænkende for retsfølelsen, til at disse krimi-

nalitetsformer er egnede til at være omfattet af agentreglerne.

Hvad angår børnepornografi, er der tale om udbredelse og besiddelse mv. af

materiale, der udspringer af ofte grove seksualforbrydelser mod børn. En

styrket adgang til at efterforske og retsforfølge udbredelse og besiddelse af

børnepornografi kan derfor have en begrænsende effekt på efterspørgslen

efter dette materiale og dermed også på fysiske overgreb, som begås med

henblik på bl.a. at optage og udbrede børnepornografi.

Ligeledes er der tale om kriminalitet, som er rettet mod en specielt sårbar

gruppe. Børn er som følge af deres umodenhed ikke i stand til – på samme

måde som andre persongrupper – at beskytte sig selv imod at blive udsat for

kriminalitet, hvorfor der er et stærkt beskyttelsesmæssigt hensyn i forhold

til børns personlige integritet.

Fælles for de opregnede bestemmelser og love, der foreslås inkluderet i den

foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 349 a, stk. 1, nr. 3, 2. led, er så-

ledes, at de ikke nødvendigvis er omfattet af det foreslåede kriminalitetskrav

i 1. led om særlig grove lovovertrædelser.

Ved internettet forstås i dette lovforslag databaseret kommunikation, uanset

om kommunikationen sker gennem brug af computer, mobiltelefon eller an-

det elektronisk kommunikationsudstyr.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er et krav, at al kommunikation

mellem politiet og den mistænkte under hele forløbet sker ved brug af inter-

nettet, så længe den indledende kontakt mellem politiet og den mistænkte er

sket ved brug af internettet.

De lovbestemmelser og love, der foreslås omfattet af § 349 a, stk. 1, nr. 3,

er beskrevet nærmere i det følgende.

2.3.3.1.

Børnepornografi

Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve agentvirksomhed i sa-

ger om efterforskning af en overtrædelse af kriminallovens § 85, stk. 1 eller

2, om udbredelse og besiddelse af børnepornografi, hvis overtrædelsen be-

gås ved brug af internettet.

Med henvisningen til kriminallovens § 85, stk. 1, i den foreslåede bestem-

melse i retsplejelovens § 349 a, stk. 1, nr. 3, sigtes der således alene efter at

ramme tilfælde, hvor der er tale om en lovovertrædelse, som ikke udgør en

særligt grov lovovertrædelse, da særligt grove lovovertrædelser vil være

omfattet af bestemmelsens første led.

Formålet med henvisningen til kriminallovens § 85, stk. 1 og 2, er at give

politiet mulighed for at benytte agenter i efterforskningen af sager om bør-

nepornografi med henblik på f.eks. at indgå i en videre dialog med gernings-

mændene på internettet.

Det er vurderingen, at den foreslåede ordning, hvor agentreglerne også gæl-

der for sager om børnepornografi vil være et stort løft for efterforskningen i

de sager, hvor agenten ikke møder krav om udveksling af materiale for at

kunne indgå i dialog, fordi det vil kunne medvirke til en hurtigere identifi-

kation af gerningsmændene, hvorved flere overgreb vil kunne forhindres el-

ler opklares.

Politiet får med den foreslåede ordning ikke mulighed for at anvende agenter

til at udveksle eller på anden måde videredistribuere børnepornografi. Dette

skyldes, at politiet ikke må risikere at bidrage til en krænkelse eller fortsat

krænkelse af et barn, samt det forhold, at politiet ikke vil kunne føre kontrol

med eventuel videredistribuering af sådant materiale. Politiet må således

heller ikke udveksle børnepornografi i de tilfælde, hvor den mistænkte kræ-

ver dette, for at politiet overhovedet kan komme til at indgå i en dialog med

denne person.

2.3.3.2.

Bedrageri, databedrageri, afpresning og hvidvask

Efter den foreslåede ordning får politiet mulighed for at anvende agenter

som led i efterforskningen af overtrædelser af kriminallovens bestemmelser

om bedrageri (§ 104), databedrageri (§ 105), afpresning (§ 108) og hvidvask

(§ 111 a), når disse overtrædelser begås ved brug af internettet.

Den foreslåede ordning omfatter alene tilfælde af bedrageri, databedrageri,

afpresning og hvidvask, som ikke kan betegnes som særligt grove lovover-

trædelser. Det kan eksempelvis være sager om svindel med internethandel

eller hvidvask af penge, der f.eks. kan stamme fra handel med narkotika i

Grønland, når disse overtrædelser begås ved brug af internettet. Hvis over-

trædelserne kan betegnes som særligt grove lovovertrædelser, vil disse være

omfattet af første led af den foreslåede § 349 a, stk. 1, nr. 3, om efterforsk-

ning af en særlig grov lovovertrædelse.

2.3.3.3.

Hæleri

Efter den foreslåede ordning vil politiet endvidere kunne udøve agentvirk-

somhed i sager om efterforskning af en overtrædelse af kriminallovens §

111, stk. 1, om hæleri, hvis lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.

Den foreslåede ordning omfatter alene tilfælde af hæleri, som ikke kan be-

tegnes som særligt grove lovovertrædelser. Hvis overtrædelserne kan beteg-

nes som særligt grove lovovertrædelser, vil disse være omfattet af første led

af den foreslåede § 349 a, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede ordning er ikke tiltænkt anvendt ved helt bagatelagtige over-

trædelser, hvor salget vedrører hælervarer af meget lav økonomisk værdi.

Politiet vil i sådanne tilfælde ikke kunne anvende agentreglerne i den fore-

slåede ordning.

Desuden skal politiet sikre sig, at købet ikke i realiteten bliver en bestilling

af nye indbrud. Det kan f.eks. sikres ved, at politiet forinden købet af den

udbudte vare stiller krav til hæleren om, at varen skal kunne leveres med det

samme, eller at sælgeren skal sende supplerende billedmateriale af varen

under nærmere instruktion fra politiet.

Et eksempel på, hvornår politiet vil kunne anvende agentreglerne i forhold

til efterforskning af sager om hæleri – hvis de almindelige betingelser er

opfyldt – vil være i en situation, hvor politiet mistænker en person for at

ville overtræde hæleribestemmelsen ved f.eks. på vegne af en tyv at udbyde

stjålne varer til salg på internettet.

Det kan bl.a. være relevant for politiet at udøve agentvirksomhed, hvis po-

litiet ved hjælp af en falsk profil på et internetforum interagerer med den

mistænkte hæler med henblik på at indgå en aftale med hæleren om, at en

køber ønsker at aftage hælervarerne. En sådan aktiv efterforskning vil

kræve, at politiet anvender agentreglerne, da den kan siges at udgøre en

medvirkenshandling fra politiets side. Der kan i den forbindelse henvises til

en lignende situation, som forelå i Østre Landsrets dom af 14. marts 2012

som optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 2225 ff.

Omvendt vil der ikke være tale om agentvirksomhed i tilfælde, hvor politiet

foretager efterforskningsmæssige handlinger, hvor der ikke tilbydes bistand

til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at ud-

føre eller fortsætte en given lovovertrædelse. Dette vil som hidtil f.eks. være

tilfældet, hvis lovovertrædelsen på tidspunktet for politiets efterforskning

allerede er blevet fuldbyrdet.

Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i forhold til hæleri på internettet,

der ikke falder inden for den foreslåede undtagelsesbestemmelse i retsplej-

elovens § 349 a, stk. 2, jf. pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.3.3.4.

Narkotika

Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve agentvirksomhed i sa-

ger om efterforskning af en overtrædelse af Inatsisartutlov om euforiserende

stoffer, hvis lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.

Efter Inatsisartutlov om euforiserende stoffers § 5 kan overtrædelse af for-

buddet i § 2, stk. 4, medføre foranstaltninger og andre retsfølger efter reg-

lerne i kriminalloven. Dette omfatter ind- og udførsel, salg, køb, udlevering,

modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af visse stoffer, som

er forbudt i medfør af § 1.

Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i sager om salg af narkotika på

internettet, der ikke falder inden for den foreslåede bestemmelse i retspleje-

lovens § 349, a, stk. 2, jf. pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke er tiltænkt anvendt

ved helt bagatelagtige overtrædelser. Politiet vil i sådanne tilfælde ikke

kunne anvende agentreglerne i den foreslåede ordning.

Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder under bagatelgræn-

sen, kan politiet bl.a. lægge vægt på omfanget og farligheden af lovovertræ-

delsen.

Det bemærkes endvidere, at de særligt grove overtrædelser af Inatsisartutlov

om euforiserende stoffer vil være omfattet af første led af den foreslåede §

349 a, stk. 1, nr. 3.

2.3.3.5.

Våben og eksplosivstoffer

Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve agentvirksomhed i sa-

ger om efterforskning af en overtrædelse af våbenlov for Grønland, hvis lo-

vovertrædelsen begås ved brug af internettet.

Efter oplysninger fra Rigspolitiet forekommer ulovlig handel med våben

ved brug af internettet i Grønland, hvilket særligt omhandler halvautomati-

ske våben, der efter lovgivningen kun må erhverves og besiddes af erhvervs-

fangere i Grønland.

Det følger af § 13, stk. 1, i våbenlov for Grønland, at overtrædelse af en

række bestemmelser i loven samt forskrifter udstedt i medfør af loven kan

medføre foranstaltninger i henhold til kriminalloven. Dette omfatter at ind-

føre, tilvirke, erhverve, besidde, bære eller anvende visse former for våben,

ammunition og eksplosivstoffer uden tilladelse fra politiet.

Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i forhold til ulovligt salg af våben

og eksplosivstoffer mv. på internettet, der ikke falder inden for den foreslå-

ede undtagelsesbestemmelse i den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens

§ 349 a, stk. 2, jf. pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke er tiltænkt anvendt

ved helt bagatelagtige overtrædelser. Politiet vil i sådanne tilfælde ikke

kunne anvende agentreglerne i den foreslåede ordning.

Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder under bagatelgræn-

sen, kan politiet bl.a. lægge vægt på omfanget og farligheden af lovovertræ-

delsen.

Det bemærkes, at de særligt grove overtrædelser af våbenlov for Grønland

vil være omfattet af første led af den foreslåede § 349 a, stk. 1, nr. 3.

2.4.

Politiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller an-

det materiale i nærmere bestemt omfang udbudt på in-

ternettet

Politiet skal have en hurtig og effektiv adgang til at reagere ved at foretage

erhvervelse i tilfælde af åbenlyst ulovlige aktiviteter på internettet med hen-

blik på at afsløre identiteten på en gerningsmand.

Det vil derfor være et effektivt efterforskningsredskab for politiet, hvis der

indsættes en bestemmelse i den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens §

349 a, stk. 2, 2. led, som gør det muligt for politiet hurtigt at reagere og

foretage erhvervelse i tilfælde af åbenlyst ulovlige aktiviteter på internettet,

herunder ulovligt salg af varer. Som beskrevet ovenfor kan der forekomme

åbenlys kriminalitet på internettet, hvilket bl.a. omfatter ulovligt salg af hæ-

lervarer, narkotika, våben og eksplosivstoffer, men også en række andre

ulovlige aktiviteter.

Det bemærkes dog, at der allerede som følge af den foreslåede § 349 a, stk.

1, ikke vil være tale om agentvirksomhed i tilfælde, hvor politiet foretager

efterforskningsmæssige handlinger, hvor der ikke tilbydes bistand til eller

træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller

fortsætte en given lovovertrædelse. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis lo-

vovertrædelsen på tidspunktet for politiets efterforskning allerede er blevet

fuldbyrdet.

Der er derfor behov for, at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens §

349 a, stk. 2, 2. led, omfatter tilfælde, hvor en rettighed, genstand eller et

materiale allerede er udbudt på internettet i et så specifikt og utvetydigt om-

fang, at politiets eventuelle erhvervelse heraf ikke vil bevirke en forøgelse

af lovovertrædelsens omfang eller grovhed.

Eftersom gerningsmanden ved at udbyde rettigheder, genstande eller mate-

riale i nærmere bestemt omfang på internettet således allerede må antages at

have bestemt sig for at gennemføre salget eller videreoverdragelsen, er det

ikke påkrævet, at politiets erhvervelse af de pågældende rettigheder, gen-

stande eller materiale skal være omfattet af den foreslåede bestemmelse i

retsplejelovens § 349 a, stk. 1.

Det foreslås således, at der indsættes en bestemmelse i den foreslåede be-

stemmelse i retsplejelovens § 349 a, stk. 2, 2. led, hvorefter det ikke vil ud-

gøre agentvirksomhed, hvis politiets tilskyndelse til at få nogen til at udføre

eller fortsætte en lovovertrædelse alene består i politiets erhvervelse af ret-

tigheder, genstande eller andet materiale, der i et nærmere bestemt omfang

er udbudt på internettet.

Inden for den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde falder bl.a. køb

af hælervarer, narkotika, våben og eksplosivstoffer. Den foreslåede ordning

er dog ikke begrænset til bestemte rettigheder, genstande og materialer,

hvorfor også f.eks. køb af dopingmidler, ulovligt fyrværkeri, falske doku-

menter, koncertbilletter mv. vil være omfattet, ligesom varerne, genstandene

og materialerne kan være i fysisk såvel som ikke-fysisk form, herunder elek-

troniske medier, filer eller links. Ligeledes vil accept af f.eks. et tilbud om

leje af en lejlighed også falde inden for den foreslåede undtagelsesbestem-

melses anvendelsesområde.

Det bemærkes, at i det omfang lovovertrædelsen på tidspunktet for politiets

efterforskning allerede er blevet fuldbyrdet, vil politiet som hidtil kunne fo-

retage erhvervelse af genstande mv., uden at det er omfattet af agentreglerne

og det foreslåede § 349 a, stk. 2, 2. led.

Det er en forudsætning for, at foranstaltninger er omfattet af den foreslåede

bestemmelse i § 349 a, stk. 2, 2. led, at rettigheden, genstanden eller mate-

rialet er udbudt på internettet i et nærmere bestemt omfang. Herved forstås,

at det skal fremgå af udbuddet, f.eks. hvilken type rettighed, genstand eller

materiale der er tale om, ligesom udbuddet som udgangspunkt skal inde-

holde information om mængde, f.eks. vægt, antal eller type og pris. Der må

således ikke være tvivl om, hvad det er, der udbydes, hvor meget der udby-

des og til hvilken pris. Dette svarer således til tilfælde, hvor en almindelig

borger foretager handel på internettet af f.eks. tøj eller møbler, og hvor man

ikke er i tvivl om, hvilken vare man modtager ved købet. I sådanne tilfælde

vil politiet efter den foreslåede § 349 a, stk. 2, 2. led, få mulighed for at

erhverve genstandene mv., uden at agentreglerne finder anvendelse.

Politiet vil i situationer omfattet af den foreslåede § 349, stk. 2, 2. led, have

mulighed for at gennemføre en helt kortvarig og udelukkende afsøgende di-

alog med en potentiel sælger forud for erhvervelsen, hvis det fremstår tyde-

ligt, at salg eller udveksling på hjemmesiden eller lignende forudsætter, at

der forudgående udvises en vis interesse for køb.

Efter den foreslåede § 349, stk. 2, 2. led, vil der således kunne være tale om

en afsøgende dialog, som indbefatter en tilskyndelse fra politiets side til at

nogen udfører eller fortsætter en lovovertrædelse.

Den afsøgende dialog vil til enhver tid skulle vedrøre den rettighed, gen-

stand eller det materiale, der er udbudt på internettet, og må således ikke

vedrøre andre rettigheder, genstande eller materialer, som oprindeligt ikke

var omfattet af udbuddet. Derudover må den afsøgende dialog alene iværk-

sættes, når politiet med rimelig grund har mistanke om, at der foreligger en

kriminalretlig lovovertrædelse.

En afsøgende dialog kan f.eks. være nødvendig i tilfælde, hvor kun arten af

den udbudte genstand mv. fremgår af udbuddet, og hvor yderligere oplys-

ninger, herunder type, vægt, antal eller en pris, kun kan identificeres ved en

egentlig dialog med sælgeren. Den afsøgende dialog må i den forbindelse

udelukkende bruges til at fastlægge typen af den udbudte genstand mv., den

lavest mulige tilgængelige mængde eller den sædvanlige pris med henblik

på at foretage køb heraf.

Dette skal ses i lyset af, at formålet med erhvervelsen alene er at identificere

sælgeren eller andre gerningsmænd i sælgerens netværk. Det er således af-

gørende, at der ved den forudgående dialog ikke udøves nogen form for på-

virkning af hverken arten, typen, mængden eller prisen af den udbudte gen-

stand mv.

Er der eksempelvis tale om en hjemmeside, hvor der åbenlyst foregår salg

af hash, må politiet i den forudgående dialog begrænse sig til at udvise in-

teresse for køb af hash i en mængde, der efter omstændighederne må antages

at være den lavest tilgængelige mængde på den pågældende hjemmeside. Er

politiet i tvivl om, hvad der må antages at være den lavest tilgængelige

mængde eller en sædvanlig pris på den pågældende hjemmeside, kan politiet

eksempelvis rette henvendelse til sælgeren med forespørgsel om, hvilke

minimumsmængder denne kan levere, eller om denne kan sende en prisliste,

og på baggrund heraf foretage et køb af, hvad der må anses for at være den

lavest tilgængelige mængde eller den sædvanlige pris.

En forudgående afsøgende dialog vil således også kunne føre til, at politiet

bedre kan vurdere, om der til brug for sagens efterforskning i øvrigt er

grundlag for at udøve agentvirksomhed.

Det bemærkes, at der som udgangspunkt heller ikke inden for rammerne af

den foreslåede § 349 a, stk. 2, 2. led kan foretages gentagen erhvervelse af

de udbudte genstande fra samme sælger, medmindre erhvervelserne har til

formål at identificere sælgeren eller andre gerningsmænd i sælgerens net-

værk.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en af sælgerens kurérer er anholdt og

er i politiets varetægt, og yderligere køb er nødvendigt for derigennem at

identificere en anden af sælgerens kurérer. Det samme vil gøre sig gæl-

dende, når en frihedsberøvet kurér løslades og efterfølgende fortsætter sin

kurérvirksomhed.

Det bemærkes, at ulovligt salg af rettigheder, genstande og andet materiale

på internettet i praksis ofte foregår således, at udbuddet sker på internettet,

mens de nærmere omstændigheder omkring salget samt selve gennemførel-

sen af salget typisk sker uden for internettet f.eks. ved fysisk møde, telefo-

nisk kontakt mv.

Det afgørende for anvendelsen af den foreslåede undtagelsesregel er, at

selve udbuddet af rettigheden, genstanden eller materialet er sket på inter-

nettet, mens den efterfølgende kontakt omkring salget og selve gennemfø-

relsesmetoden for salget er uden betydning.

I den forbindelse bemærkes det, at kontakten til den mistænkte, f.eks. i for-

bindelse med et eventuelt fysisk møde for at afhente genstanden eller mate-

rialet, alene må vedrøre den konkrete genstand eller det materiale, der har

været udbudt på internettet. Såfremt mødet f.eks. vedrører aftale eller drøf-

telser om nye bestillinger eller lignende, vil sådanne handlinger falde inden

for de foreslåede agentregler i retsplejelovens § 349 a, stk. 1, og dermed

kræve forudgående beslutning af retten efter den foreslåede § 349 c, stk. 1.

Ligesom ved ethvert efterforskningsmæssigt arbejde skal politiet også forud

for enhver erhvervelse i medfør af den foreslåede undtagelsesmulighed sikre

sig overholdelsen af et vist mistankekrav, det vil sige, at der skal være mi-

stanke om, at der foreligger en kriminalretlig lovovertrædelse.

I tilfælde af salg af narkotika eller våben er mistankekravet allerede opfyldt

ved forholdenes åbenlyse ulovlige karakter.

I andre tilfælde, herunder navnlig salg af hælervarer, må politiet foretage en

samlet vurdering af en række parametre, før der foretages køb af den ud-

budte vare.

Ved vurderingen af, om der er tale om hælervarer, kan politiet bl.a. lægge

vægt på følgende indikatorer: Varen er udbudt til en usædvanlig lav pris.

Varen er udbudt af en sælger, der bevidst forsøger at skjule sin identitet ved

f.eks. at optræde anonymt eller ved at anvende en åbenlyst falsk profil. Po-

litiet er af en borger eller på anden vis blevet gjort bekendt med, at den ud-

budte vare er stjålet. Sælgerens telefonnummer tilhører et uregistreret tale-

tidskort. Sælgeren har tidligere udbudt varer til salg til usædvanlig lav pris.

Sælgeren har haft den samme vare til salg på internettet mange gange. Sæl-

geren anvender samme e-mailadresse, men skiftende profiler eller telefon-

numre.

Det bemærkes, at der ikke er tale om kumulative betingelser. Politiet kan

tillægge ovenstående indikatorer forskellig vægt, og hvorvidt der foreligger

tilstrækkelig mistanke, vil således bero på en konkret vurdering i hvert en-

kelt tilfælde.

2.5.

Grænsen mellem tilladelig og forbudt agentvirksom-

hed (den øvre grænse)

I forbindelse med udarbejdelsen af det danske lovforslag var det Justitsmi-

nisteriets opfattelse, at der i lovteksten burde fastsættes en grænse mellem

tilladelig og forbudt agentvirksomhed (den såkaldte øvre grænse eller pro-

vokationsforbuddet). De hensyn, der ligger bag fastsættelsen af den øvre

grænse for agentvirksomhed i den danske retsplejelov, gør sig efter ministe-

riets opfattelse gældende for Grønland.

De samme hensyn gør sig efter ministeriets opfattelse gældende for regler-

nes anvendelse i Grønland. Denne grænse er kommet til udtryk i den fore-

slåede § 349 b, stk. 1, om, at agentens indflydelse på den kriminaliserede

handlings udførelse eller fortsættelse ikke må medføre en forøgelse af lo-

vovertrædelsens omfang eller grovhed, som regulerer grænsen for, hvilke

foranstaltninger der – selv med rettens godkendelse – må foretages af poli-

titjenestemænd og ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæssige

kvalifikationer.

Grænsen mellem tilladelig og forbudt agentvirksomhed (den såkaldte øvre

grænse eller provokationsforbuddet) er beskrevet i Strafferetsplejeudvalgets

betænkning nr. 1023/1984 om Politiets indgreb i meddelelseshemmelighe-

den og anvendelse af agenter, side 162-168.

Det følger af denne grænsedragning, at politiet ikke ved agentens virksom-

hed må anstifte en lovovertrædelse, som ikke i forvejen er ved at blive be-

gået eller forsøgt. Politiet må heller ikke øve en sådan indflydelse på en lo-

vovertrædelse, der er ved at blive begået eller forsøgt, at den ændrer sig til

en lovovertrædelse af en anden art, da der herved ville ske en forøgelse af

lovovertrædelsens omfang eller grovhed.

I forbindelse med udarbejdelsen af det danske lovforslag var det Justitsmi-

nisteriets vurdering, at der – af hensyn til provokationsforbuddets overhol-

delse – i loven burde stilles særlige krav til agentens personlige forhold. Det

samme gør sig efter ministeriets opfattelse gældende for reglernes anven-

delse i Grønland.

Det kan i den forbindelse fremhæves, at der på den ene side må stilles for-

skellige kvalifikationskrav til de personer, der skal optræde som agenter,

hvilket taler for, at det er særligt udvalgte grønlandske polititjenestemænd

eller ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæssige kvalifikationer,

som anvendes som agenter. På den anden side kan det fremhæves, at der kan

forekomme en række situationer, hvor det f.eks. er nødvendigt og forsvarligt

af sprog- eller racemæssige grunde at anvende udenlandske politifolk mv.

Det kan desuden være nødvendigt at anvende civile personer til at yde en

yderst beskeden bistand efter aftale med politiet.

De nærmere krav til politiagenten er beskrevet i afsnit 2.6 nedenfor, og be-

tingelserne for anvendelse af civile personer er beskrevet i afsnit 2.7 neden-

for.

2.6.

Ansatte i politiet der må udføre agentvirksomhed

Det foreslås, at retsplejelovens § 349 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således, at

polititjenestemænd og ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæssige

kvalifikationer kan udføre agentvirksomhed i medfør af retsplejelovens §

349 a, stk. 1.

Rigspolitiet har påpeget, at kriminalitet ofte efterforskes af eller med bistand

fra ansatte i politiet med en anden uddannelsesmæssig baggrund end en po-

litimæssig, f.eks. universitetsuddannede analytikere med ekspertise inden

for relevante områder. Derfor foreslår Justitsministeriet, at det ikke kun er

polititjenestemænd, der skal kunne udøve agentvirksomhed, men også andre

ansatte i politiet, der har de fornødne efterforskningsmæssige forudsætnin-

ger herfor.

Den foreslåede ordning skal sikre, at politiets personalemæssige ressourcer

i forbindelse med bekæmpelse af kriminalitet anvendes på bedst mulig vis,

og at efterforskning altid varetages af de personer, der er bedst egnede hertil.

Dette vil gøre det muligt f.eks. at anvende ansatte i politiet med en univer-

sitetsbaggrund, der har særlige kompetencer inden for et bestemt område,

under en efterforskning af kriminalitet på eksempelvis internettet. Det er så-

ledes langt fra alle ansatte i politiet, som med lovforslaget vil kunne udføre

agentvirksomhed, idet f.eks. kontor- og servicemedarbejdere, studentermed-

hjælpere mv. i politiet ikke vil få adgang til at udføre agentvirksomhed.

Det bemærkes, at det er en forudsætning for at udføre agentvirksomhed, at

personerne, der ikke er polititjenestemænd, er ansatte i politiet og endvidere

har de rette kompetencer til at udføre sådant efterforskningsarbejde, uanset

om disse måtte være personer med politimæssig eller anden uddannelses-

mæssig baggrund. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af,

om den pågældende har de nødvendige forudsætninger for at kunne udføre

agentvirksomhed på en korrekt og hensigtsmæssig måde.

Det vil bl.a. kunne have betydning, om den pågældende har en politimæssig

baggrund og dermed allerede vil have et uddannelsesmæssigt kendskab til,

hvordan efterforskningsvirksomhed generelt bør gennemføres. Omvendt

ligger der heri også en forventning om, at der må stilles krav om særlig bag-

grund eller viden, når ansatte i politiet uden en politimæssig baggrund skal

foretage agentvirksomhed. Dette kan f.eks. være universitetsuddannede ana-

lytikere med ekspertise i såkaldt ”open source-intelligence”, dvs. efterret-

ningsarbejde i åbne kilder på internettet.

2.7.

Civile personer

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har oplyst, at det er af stor praktisk betydning

at kunne anvende meddelere og andre civile personer, som er parate til at

samarbejde med politiet i opklaringen af alvorlig kriminalitet.

I forbindelse med udarbejdelsen af det danske lovforslag var det på den bag-

grund Justitsministeriets opfattelse, at der var behov for, at reglerne affatte-

des på en sådan måde, at det sikres, at politiagenten kunne introduceres i det

kriminelle miljø. I praksis er det ofte nødvendigt, at en sådan introduktion

foregår via en civil person, der færdes i miljøet, og som kan formidle kon-

takten til bagmændene. Denne kontaktformidling kan indebære, at den ci-

vile person i begrænset omfang medvirker til den lovovertrædelse, der ef-

terforskes, herunder bestiller en vareprøve. De samme hensyn gør sig efter

ministeriets opfattelse gældende for reglernes anvendelse i Grønland.

Justitsministeriet foreslår derfor, at der indføres en mulighed for brug af ci-

vile agenter således, at visse underordnede handlinger, der falder inden for

begrebet agentvirksomhed, vil kunne foretages af civile personer som agen-

ter.

I forbindelse med udarbejdelsen af det danske lovforslag var det endvidere

Justitsministeriets vurdering, at der ikke burde indføres en adgang til at be-

nytte egentlige civile agenter. Anvendelsen af civile personer som egentlige

agenter er forbundet med en række betænkeligheder, herunder navnlig at

civile personer udsættes for en ikke ubetydelig personlig fare. Hertil kom-

mer, at det i visse tilfælde kan være vanskeligt at føre kontrol med de på-

gældende. De samme hensyn gør sig efter ministeriets opfattelse gældende

for reglernes anvendelse i Grønland. Det er imidlertid Justitsministeriets

vurdering, at der bør være mulighed for at anvende civile personer til at fo-

retage den nødvendige introduktion af politiagenten, hvilket indebærer, at

den civile person skal kunne foretage visse tillidsskabende handlinger, her-

under bestille en vareprøve. Der er tale om indledende aktiviteter, som ligger

langt fra kerneområdet for agentvirksomhed, men som på den anden side i

praksis har vist sig at være af afgørende betydning for at kunne iværksætte

en politiagentaktion.

Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at civile personer efter aftale

med politiet kan yde bistand til at udføre eller fortsætte den lovovertrædelse,

der efterforskes, når den bistand, der ydes, er yderst beskeden i forhold til

lovovertrædelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 349 b, stk. 2, 2. pkt.

Den bistand, som civile personer herved får mulighed for at udføre som

agenter, vedrører den situation, hvor politiet tager initiativ til at foranledige,

at nogen tilbydes bistand til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse (før-

ste led af agentbegrebet). Civile personer vil i denne situation efter forudgå-

ende aftale med politiet kunne yde bistand til, at bagmanden eller andre im-

plicerede udfører eller fortsætter den lovovertrædelse, der efterforskes.

For at den civile persons bistand er omfattet af den foreslåede bestemmelse

i § 349 b, stk. 2, 2. pkt., er det en betingelse, at der er tale om en bistand,

som objektivt set er kriminaliseret i medfør af kriminallovens medvirkens-

begreb i § 13. Herudover kan handlingen være kriminaliseret efter en selv-

stændig kriminalretlig bestemmelse. Falder handlingen helt uden for det kri-

minalretlige område, er bistanden ikke omfattet af de foreslåede agentregler.

Falder handlingen derimod inden for det kriminalretlige område, vil det

være afgørende, om den overtrædelse, som bistanden indebærer, kan karak-

teriseres som yderst beskeden.

Det følger endvidere både af den foreslåede bestemmelse i § 349 b, stk. 2,

2. pkt., og af selve definitionen af agentvirksomhed i den foreslåede § 349

a, at der skal være identitet mellem den lovovertrædelse, der efterforskes,

og den medvirkenshandling, som den civile person foretager, for at forhol-

det er omfattet af agentreglerne. Bestilling af en vareprøve må i den forbin-

delse anses for at være medvirken til den større lovovertrædelse (f.eks. en

narkotikaleverance), der efterforskes. Bistand med henblik på at opklare en

allerede fuldbyrdet forbrydelse falder uden for de foreslåede agentregler.

Den aktivitet, som en civil person lovligt kan udføre (dvs. den lovovertræ-

delse, som bistanden indebærer) – når betingelserne for agentvirksomhed i

øvrigt er opfyldt – skal sættes i forhold til den lovovertrædelse, der efterfor-

skes. Det følger heraf, at personens bistand (f.eks. størrelsen af vareprøven)

kan være mere omfattende ved efterforskning af meget alvorlige lovover-

trædelser, f.eks. meget betydelige kvanta narkotika. At bistanden skal være

yderst beskeden, indebærer imidlertid ikke, at bistanden ikke konkret må

være afgørende i forhold til opklaringen af den lovovertrædelse, der efter-

forskes. I sager om efterforskning af alvorlig narkotikakriminalitet vil det

efter det oplyste ofte forholde sig således, at hovedmanden ville få mistanke

til, at politiet er involveret, hvis ikke den civile person først har bestilt en

vareprøve.

Den foreslåede bestemmelse i § 349 b, stk. 2, 2. pkt., medfører i princippet,

at civile personer efter aftale med politiet kan begå lovovertrædelser. Den

civile persons bistand er imidlertid omfattet af de foreslåede agentregler.

Dette indebærer, at mistankekrav, indikationskrav og kriminalitetskrav skal

være opfyldt, førend politiet kan benytte en civil person som f.eks. vareprø-

vekøber, ligesom rettens godkendelse af foranstaltningerne som udgangs-

punkt skal foreligge, inden aktionen iværksættes, jf. § 349 c. Politiet kan

med den foreslåede bestemmelse således eksempelvis ikke benytte en med-

deler til at bestille vareprøver hos forskellige sælgere for derved at afklare,

om der er basis for en egentlig efterforskning.

De handlinger, som en civil person kan udføre i medfør af den foreslåede

bestemmelse i § 349 b, stk. 2, 2. pkt., og som objektivt set må anses som

kriminaliserede handlinger, er foretaget efter aftale med politiet, hvilket

medfører, at foranstaltninger efter kriminalloven ikke finder anvendelse ef-

ter princippet om materiel atypicitet eller manglende retsstridighed.

Den bistand, som en civil person lovligt kan udføre som agent i medfør af

den foreslåede bestemmelse i § 349 b, stk. 2, 2. pkt., skal afgrænses over for

egentlig agentvirksomhed, som fortsat kun kan udføres af polititjeneste-

mænd og ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæssige kvalifikatio-

ner. Hvis bistanden ikke kan karakteriseres som yderst beskeden i forhold

til den lovovertrædelse, der efterforskes, kan bistanden alene udføres af po-

lititjenestemænd og ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæssige

kvalifikationer. Det skal endvidere bemærkes, at den øvre grænse for

agentvirksomhed i § 349 b, stk. 1, også gælder for den civile persons bistand.

Dette betyder, at den civile persons bistand ikke må indebære en forøgelse

af lovovertrædelsens omfang eller grovhed.

2.8.

Forudgående beslutning fra retten og underretning af

forsvareren ved tiltale

Agentvirksomhed er ligesom indgreb i meddelelseshemmeligheden et så

vidtgående efterforskningsskridt, at iværksættelse deraf forudgående bør

godkendes af retten. Justitsministeriet foreslår derfor, at der (som § 349 c)

indsættes en bestemmelse i retsplejelov for Grønland om, at afgørelse om

foranstaltninger efter § 349 a sker efter rettens beslutning, der skal begrun-

des.

Idet der ofte bør handles hurtigt, tilføjes dog, svarende til reglen om indgreb

i meddelelseshemmeligheden (retsplejelovens § 391, stk. 3), en periculum

in mora-regel, således at agentvirksomhed kan iværksættes af politiet uden

forudgående beslutning fra retten, såfremt formålet ville forspildes, hvis ret-

tens beslutning skulle afventes. I så fald skal politiet snarest muligt og senest

inden 24 timer efter, at foranstaltningen iværksættes, forelægge spørgsmålet

for retten.

Formålet med en sådan domstolskontrol er dels at vurdere, om betingelserne

for aktionens iværksættelse er eller har været opfyldt, dels at kontrollere, om

provokationsforbuddet er eller vil blive overskredet. Rettens kontrol skal

omfatte en stillingtagen både til foranstaltningens formelle lovlighed, her-

under om provokationsforbuddet ville blive eller måtte være overtrådt, og

til dens betryggende udførelse, herunder med hensyn til valg af agentens

person.

Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at der i sammenhæng med

reglerne om domstolskontrol med agentvirksomhed bør indsættes (som §

349 d) en udtrykkelig regel om, at forsvareren skal have underretning, hvis

politiet har anvendt en agent.

2.9.

Agentens forklaring i retten

2.9.1. Politiagentens mulighed for at være anonym

Voldsudøvelse er et velkendt redskab i visse dele af det kriminelle miljø, og

der må antages at være en ikke ubetydelig risiko for, at der vil blive udøvet

repressalier over for agenten eller dennes nærmeste, hvis agentens identitet

bliver kendt. Der kan derfor af hensyn til sikkerheden for agenten eller den-

nes nærmeste være behov for at fritage agenten for at afgive forklaring.

Agentens forklaring i retten må imidlertid omvendt anses for et væsentligt

bevis i sagen. Det er således ved vidneafhøringen, hvorunder der gives for-

svareren adgang til at stille spørgsmål, og hvorunder der sker en konfronta-

tion med tiltaltes forklaring om begivenhedsforløbet, at det er muligt at få

et samlet billede af agentaktionen.

Efter de gældende regler i retsplejelovens § 458 kan retten beslutte, at tiltalte

skal forlade retslokalet, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når der er

særlig grund til at tro, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås.

Efter stk. 2 skal tiltalte, når denne på ny er til stede i retssalen, bl.a. have

oplysning om, hvem der har afgivet forklaring i tiltaltes fravær.

Der er imidlertid behov for at forbedre mulighederne for at sikre hemmelig-

holdelsen af politiagentens identitet i de tilfælde, hvor denne skal afgive vid-

neforklaring i retten. Det kan være vanskeligt for politiet at anvende en po-

lititjenestemand eller en ansat i politiet med særlige efterforskningsmæssige

kvalifikationer, hvis identitet er blevet kendt, som agent i andre sager. Dette

skaber problemer for politiet, idet der kun er et forholdsvis begrænset antal

polititjenestemænd eller ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæs-

sige kvalifikationer, der er særligt uddannede til at virke som agenter, eller

som har en særlig erfaring med agentvirksomhed.

Det foreslås derfor, at der i § 458 indsættes et nyt stykke om, at en polititje-

nestemand eller en ansat i politiet, der har udført foranstaltninger som nævnt

i den foreslåede § 349 a, skal kunne afgive forklaring uden at oplyse sit eget

navn og bopæl, jf. den foreslåede bestemmelse i § 458, stk. 2. Som konse-

kvens heraf foreslås et nyt stykke i § 443, hvorefter politiagenten kan anfø-

res på bevisfortegnelsen under et andet navn end sit eget og uden bopæl.

Polititjenestemanden eller den ansatte i politiet vil herefter få et ubetinget

krav på at optræde under sit alias på bevisfortegnelsen og i retten.

Det bemærkes, at et vidnes navn og adresse i praksis anføres på bevisforteg-

nelsen i kriminalsager, ligesom vidnets fulde navn – men ikke adresse –

oplyses inden afgivelse af forklaring for retten. Polititjenestemænd, der skal

afgive forklaring i retten som vidne, opføres i praksis på bevisfortegnelsen

med angivelse af tjenestested. Begrebet bopæl forstås således for polititje-

nestemænd i praksis som ensbetydende med tjenestested.

Oplysningen om, at en polititjenestemand, der har optrådt som agent, kom-

mer fra et nærmere angivet tjenestested, kan imidlertid gøre det meget nemt

at identificere den pågældende i tilfælde, hvor denne gør tjeneste i en mindre

politikreds.

De foreslåede bestemmelser medfører, at hverken tiltalte, retten eller for-

svareren vil kende politiagentens identitet. Det bemærkes, at retten kan for-

lange skriftlig dokumentation for, at den pågældende agent er polititjeneste-

mand eller ansat i politiet og dermed opfylder betingelsen i § 349 b, stk. 2,

1. pkt. En skriftlig erklæring fra den øverste politiledelse om den pågælden-

des ansættelse må i den forbindelse anses som fornøden dokumentation. Til-

svarende forudsættes en erklæring fra en overordnet udenlandsk politimyn-

dighed at udgøre tilstrækkelig dokumentation, hvis der er tale om en uden-

landsk agent.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 153, hvorefter retten, inden

vidnet afhøres, skal forvisse sig om vidnets identitet, indsættes en henvis-

ning til den foreslåede bestemmelse i § 458, stk. 2.

De foreslåede regler indebærer ikke nogen begrænsning i tiltaltes adgang til

at få kendskab til indholdet af de vidneforklaringer, som afgives i sagen mod

tiltalte. Tiltalte vil få oplyst det alias, som han i forvejen kender polititjene-

stemanden under. Det er alene polititjenestemandens eget navn og bopæl

(dvs. tjenestested), der forholdes tiltalte, og disse oplysninger vil efter Ju-

stitsministeriets opfattelse være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Det foreslås endvidere, at retsformanden kan beslutte, at tiltalte skal forlade

retslokalet, når en polititjenestemand eller ansat i politiet, der har udført for-

anstaltninger som nævnt i § 349 a, afhøres, hvis dette er påkrævet af hensyn

til hemmeligholdelsen af polititjenestemanden eller den ansattes identitet,

og hvis det må antages at være uden væsentlig betydning for tiltaltes forsvar,

jf. den foreslåede regel i § 458, stk. 4.

Det kræves for det første, at afgørende hensyn til hemmeligholdelsen af po-

litiagentens identitet skal tale for at føre tiltalte ud af retslokalet. Det vil her

have betydning, om den omstændighed, at tiltalte ser politiagenten, vil med-

føre, at politiet ikke længere kan bruge den pågældende som agent. Har den

tiltalte mere end nogle få gange mødt eller set politiagenten under dennes

efterforskning, taler dette imod at anvende reglen. Det vil endvidere være af

betydning at få fastslået, hvor vigtigt det er for politiet fortsat at kunne bruge

den pågældende polititjenestemand eller ansatte i politiet som agent, herun-

der navnlig om denne er særligt uddannet til at være agent eller har en særlig

erfaring fra tidligere agentvirksomhed. Endelig bør det overvejes, om der –

som alternativ til at føre tiltalte ud af retslokalet – kan tages forholdsregler,

som gør, at politiagenten ikke kan genkendes, f.eks. ved hjælp af forklæd-

ning.

Dernæst skal den omstændighed, at tiltalte ikke ser politiagenten, være uden

væsentlig betydning for tiltaltes forsvar. Det bemærkes i den forbindelse, at

forsvarerens ret til at overvære vidnets forklaring samt stille spørgsmål til

vidnet ikke berøres af de foreslåede regler. Der sker således ingen ændringer

i den gældende bestemmelse (§ 458, stk. 2, som bliver til stk. 7) om, at til-

talte har et ubetinget krav på at få kendskab til indholdet af vidneforklarin-

ger, der er afgivet i tiltaltes fravær.

Det foreslås desuden, at der i § 448, stk. 1, nr. 6, indsættes en henvisning til

den foreslåede § 458, stk. 4, således at retten efter anmodning fra anklage-

myndigheden, forsvareren eller et vidne kan træffe afgørelse forud for ho-

vedforhandlingen, om at tiltalte skal forlade retslokalet, når en polititjene-

stemand eller en ansat i politiet, der har udført foranstaltninger som nævnt i

§ 349 a, afhøres.

2.9.2. Dørlukning i sager med politiagenter

Bestemmelsen i retsplejelovens § 458 suppleres af lovens bestemmelser om

dørlukning. Den beskyttelse af en polititjenestemand eller ansat i politiet,

der søges opnået med forslaget om hemmeligholdelse af en politiagents

identitet og muligheden for at udelukke tiltalte fra at overvære politiagen-

tens forklaring, kan således blive illusorisk, hvis tilhørere med tilknytning

til tiltalte kan overvære og referere forklaringen.

Det foreslås derfor, at der i retsplejelovens § 115, stk. 3, indsættes en be-

stemmelse om, at dørene lukkes, når en politiagent, der har udført foranstalt-

ninger som nævnt i § 349 a, skal afgive forklaring, hvis anklagemyndighe-

den anmoder om det.

Anklagemyndigheden får herved krav på, at dørene lukkes under den på-

gældende politiagents forklaring. Med dørlukning bliver det muligt at sikre,

at politiagentens identitet ikke bliver kendt af tilhørere, eventuelt med til-

knytning til tiltalte, eller af offentligheden i øvrigt. Dette kan beskytte poli-

tiagenten mod repressalier fra eksempelvis tiltaltes venner i det kriminelle

miljø, ligesom hemmeligholdelse af politiagentens identitet er en afgørende

forudsætning for, at den pågældende kan fungere som agent i senere sager.

Forslaget om, at anklagemyndigheden skal have et ubetinget krav på dør-

lukning, er begrundet i den centrale betydning, som anvendelsen af politia-

genter har for en effektiv indsats mod organiseret kriminalitet, samt en vis-

hed for, at politiagentens identitet ikke kommer frem, normalt vil have af-

gørende betydning for politiets konkrete anvendelse af politiagenterne.

Som konsekvens af den foreslåede § 115, stk. 3, vil retten også kunne træffe

afgørelse forud for hovedforhandlingen om en anmodning om dørlukning

efter retsplejelovens § 115, jf. § 448, stk. 1, nr. 2.

For civile personer, der har udført handlinger omfattet af den foreslåede be-

stemmelse i retsplejelovens § 349 b, stk. 2, 2. pkt., gælder som nævnt oven-

for den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 114, stk. 2, nr. 2, der bli-

ver § 114, stk. 2, nr. 3, om dørlukning, hvis sagens behandling i et offentligt

retsmøde må antages at bringe vidnets sikkerhed i fare.

2.9.3. Vidnepålæg

I forbindelse med udarbejdelsen af det danske lovforslag var det Justitsmi-

nisteriets opfattelse, at der ved afgørelsen af, om en agent skal afhøres i ret-

ten, burde lægges vægt på de kriminalretsplejemæssige hensyn til, at der

sker en betryggende oplysning af alle de omstændigheder, der kan have be-

tydning for sagens udfald – herunder hvorvidt der ved agentvirksomhed er

sket overskridelse af provokationsgrænsen. De samme hensyn gør sig efter

ministeriets opfattelse gældende for reglernes anvendelse i Grønland.

På denne baggrund foreslås det, at der i retsplejelovens § 144 som et nyt

stykke 4 indføres en bestemmelse om, at retten – selv om den i stk. 2, nr. 3,

nævnte fritagelsesgrund (at forklaring vil påføre vidnet selv eller dennes

nærmeste anden væsentlig skade) er til stede – kan pålægge vidnet at afgive

forklaring, såfremt vidnet har virket som agent for politiet, og sagens be-

skaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes

at berettige dertil.

Afhøring af agenten i retten kan efter omstændighederne indebære en risiko

for agenten. Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at de hensyn, der

ligger bag, at det efter den danske retsplejelov er op til rettens konkrete vur-

dering, i hvilket omfang og på hvilken måde det bør pålægges agenten at

afgive vidneforklaring i retten, også gør sig gældende for Grønland.

Bestemmelserne om vidnefritagelse i retsplejeloven og den foreslåede ad-

gang til at pålægge et vidne at afgive forklaring er efter Justitsministeriets

opfattelse udtryk for en afbalanceret afvejning mellem hensynet til agentens

sikkerhed over for betydningen af agentens vidneforklaring.

2.9.4. Afhøring af civile personer i retten

Hensynet til at kunne anvende agenter på ny gør sig ikke på tilsvarende

måde gældende for så vidt angår civile personer, der har udført handlinger

omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 349 b, stk. 2, 2. pkt. En sådan

civil person, der normalt færdes i det kriminelle miljø, arbejder ikke på

samme måde som politiagenten under en anden identitet.

Det vil sædvanligvis være betænkeligt at tillade anonym vidneførelse i til-

fælde, hvor tiltalte og vidnet kender hinanden. Vidnet kan da have specielle

motiver eller interesser, som kan præge vidneudsagnet, og som det kan være

vanskeligt for udenforstående at afdække. Da disse betænkeligheder ikke

mindst gælder i tilfælde, hvor tiltalte og vidnet tilhører samme kriminelle

miljø, har Justitsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af det danske

lovforslag vurderet, at det vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at til-

lade anonym vidneførelse af civile agenter. Det samme gør sig efter mini-

steriets opfattelse gældende for reglernes anvendelse i Grønland.

Den civile person vil kunne påberåbe sig vidnefritagelsesreglen i retspleje-

lovens § 144, stk. 2, nr. 3, hvorefter der ikke er pligt til at afgive forklaring,

hvis forklaringen antages at ville påføre vidnet selv eller dennes nærmeste

anden væsentlig skade. Retten vil dog i disse tilfælde kunne pålægge vidnet

at afgive forklaring, hvis sagens beskaffenhed og dens betydning for ved-

kommende part eller samfundet findes at berettige dertil, jf. § 144, stk. 4.

Der vil herudover i medfør af den gældende bestemmelse i § 114, stk. 2, nr.

2, kunne træffes bestemmelse om dørlukning, hvis sagens behandling i et

offentligt retsmøde må antages at bringe vidnets sikkerhed i fare.

Som konsekvens af den foreslåede § 114, stk. 2, nr. 2, vil retten også kunne

træffe afgørelse forud for hovedforhandlingen om en anmodning om dør-

lukning efter retsplejelovens § 114, jf. § 448, stk. 1, nr. 2.

2.10. Polititjenestemænds forklaring i retten i øvrigt

I forbindelse med udarbejdelsen af det danske lovforslag var det Justitsmi-

nisteriets opfattelse, at der – også bortset fra egentlige agentaktioner – var

behov for, at der kunne træffes bestemmelse om vidneførelse af en polititje-

nestemand, således at den pågældendes civile navn ikke oplyses. Der er tale

om polititjenestemænd, hvis særlige funktion inden for politiet afhænger af,

at de pågældendes identitet ikke er kendt. Det vil bl.a. dreje sig om den me-

get lille kreds af polititjenestemænd, som er særligt uddannede til at operere

under dække som meddelere. Der kan også være tale om f.eks. polititjene-

stemænd, der installerer aflytningsudstyr eller foretager skygninger. Poli-

titjenestemænd, der har en sådan særlig funktion, har en særlig uddannelse

og ofte lang erfaring. Bliver det kendt, hvad de hedder, og eventuelt hvordan

de ser ud, vil de ofte ikke længere kunne bruges til sådanne særlige opgaver.

De samme hensyn gør sig efter ministeriets opfattelse gældende for regler-

nes anvendelse i Grønland.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stykke i retsplejelovens

§ 458, hvorefter retsformanden kan beslutte, at navn og bopæl på en poli-

titjenestemand, der afgiver forklaring som vidne, ikke skal oplyses, hvis af-

gørende hensyn til vidnets særlige tjenestefunktion taler for det, og oplys-

ningerne må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, jf. den fo-

reslåede regel i § 458, stk. 3.

Det afgørende er således, at vidnet udfører en særlig tjenestefunktion – og

at der er afgørende hensyn at tage hertil. En polititjenestemand, der udfører

almindelige politimæssige opgaver, vil derfor ikke være omfattet af den fo-

reslåede bestemmelse.

Herudover er det en betingelse, at oplysningerne om polititjenestemandens

navn og bopæl antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar. Det af-

gørende vil her være, om tiltaltes mulighed for at forholde sig til det, vidnet

afgiver forklaring om, begrænses af, at tiltalte ikke kender polititjeneste-

mandens eget navn og bopæl. Det bemærkes, at begrebet bopæl for polititje-

nestemænd i praksis forstås som ensbetydende med tjenestested.

Det foreslås som konsekvens af den foreslåede § 458, stk. 3, at der i § 448,

stk. 1, indsættes et nyt nummer således, at retten efter anmodning fra ankla-

gemyndigheden, forsvareren eller et vidne kan træffe afgørelse forud for ho-

vedforhandlingen, om at navn og bopæl på en polititjenestemand, der afgi-

ver forklaring som vidne, ikke skal oplyses, jf. den foreslåede § 448, stk. 1,

nr. 7.

Det foreslås endvidere som følge af den foreslåede § 458, stk. 4, at retten

skal kunne træffe forudgående afgørelse, om at tiltalte skal forlade retsloka-

let, når en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion skal afhøres,

jf. den foreslåede ændring i § 448, stk. 1, nr. 6.

Som yderligere konsekvens foreslås desuden et nyt stykke i § 443, således

at polititjenestemænd med en særlig tjenestefunktion – i lighed med hvad

der foreslås for så vidt angår polititjenestemænd, der har udført agentvirk-

somhed – i bevisfortegnelsen kan betegnes med et andet navn end deres eget

og uden angivelse af bopæl, jf. den foreslåede § 443, stk. 3.

Endvidere foreslås det, at der i § 153, hvorefter retten, inden vidnet afhøres,

skal forvisse sig om vidnets identitet, bl.a. indsættes en henvisning til den

foreslåede bestemmelse i § 458, stk. 3.

Tilsvarende foreslås det, at retsformanden kan beslutte, at tiltalte skal for-

lade retslokalet, når en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion

afhøres, hvis dette er påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af polititje-

nestemandens identitet, og det må antages at være uden væsentlig betydning

for tiltaltes forsvar, jf. den foreslåede bestemmelse i § 458, stk. 4.

For yderligere at forbedre beskyttelsen af polititjenestemandens identitet fo-

reslås det, at der i § 114, stk. 2, indsættes et nyt nummer om, at retten i

kriminalsager kan træffe beslutning om dørlukning, når sagens behandling

i offentligt retsmøde må antages at afsløre identiteten på en polititjeneste-

mand med en særlig tjenestefunktion.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsmini-

steriets område, som forventes at kunne holdes inden for Justitsministeriets

eksisterende økonomiske ramme.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 16. maj 2023 sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Avannaata Kom-

munia, Danske Advokater, Dansk IT, Datatilsynet, Den Danske Dommer-

forening, Det Kriminalpræventive Råd, Den Uafhængige Politiklagemyn-

dighed, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forsvarerfore-

ningen i Grønland, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Offentlige Anklagere i

Grønland, Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet, Grønlandske

Advokater, Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening, Grønlands Råd

for Menneskerettigheder, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kom-

mune Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq, Kommune Kujalleq, Kreds-

dommerforeningen, Kriminalforsorgsforeningen, Kriminalpolitisk Fore-

ning (KRIM), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforsvareren for

Grønland, Nunatsinni Advokatit, PiSiu (Det Grønlandske Kriminalpræven-

tive Råd), Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Retten i Grøn-

land, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Østre Lands-

ret, Venstre Landsret og Qeqqata Kommunia.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Negative

konse-

kvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget forven-

tes at medføre be-

grænsede merudgif-

ter på Justitsministe-

riets område, som

forventes at kunne

holdes inden for Ju-

stitsministeriets ek-

sisterende økonomi-

ske ramme.

Ingen

Implementeringskonse-

kvenser for stat, kommuner

og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Klima- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-regule-

ring / Går videre end mini-

mumskrav i EU-regulering

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 114, stk. 2)

Efter retsplejelovens § 114, stk. 2, kan retten i kriminalsager træffe bestem-

melse om dørlukning, når en sigtet (tiltalt) er under 18 år, når sagens be-

handling i et offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i

fare, eller når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på af-

gørende måde at hindre sagens oplysning.

Det foreslås i

§ 114, stk. 2,

efter nr. 1 at indsætte et nyt nummer svarende til

den danske retsplejelovs § 29, stk. 3, nr. 2, hvorefter retten kan bestemme,

at et retsmøde skal holdes for lukkede døre, når der skal afgives forklaring

af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion, og det af hensyn til

denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten.

Med begrebet en polititjenestemand med særlig tjenestefunktion sigtes

navnlig til en polititjenestemand, hvis særlige funktion inden for politiet af-

hænger af, at hans identitet ikke er kendt. Det vil bl.a. dreje sig om den me-

get lille kreds af polititjenestemænd, der er særligt uddannede til at operere

under dække som meddelere. Der kan også være tale om f.eks. polititjene-

stemænd, der installerer aflytningsudstyr eller foretager skygninger.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn-

dringer af bestemmelserne i §§ 443 og 458.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med retsplejelovens § 448,

stk. 1, nr. 2, hvorefter retten efter anmodning fra anklagemyndigheden, for-

svareren eller et vidne forud for hovedforhandlingen kan træffe afgørelse

om dørlukning efter §§ 114-115.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger og til be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, og § 1, nr. 8 og 9.

Til nr. 2 (§ 114, stk. 3)

Det foreslås som en konsekvens af den foreslåede ændring i retsplejelovens

§ 114, stk. 2, at henvisningen i

§ 114, stk. 3,

ændres til § 114, stk. 2, nr. 4.

Til nr. 3 (§ 115, stk. 3)

Det foreslås i retsplejelovens

§ 115

efter stk. 2 at indsætte et nyt stk. 3 sva-

rende til den danske retsplejelovs § 29 a, stk. 3.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at dørene lukkes, når en polititje-

nestemand eller en ansat i politiet, der har udført foranstaltninger som nævnt

i § 349 a, skal afgive forklaring, hvis anklagemyndigheden anmoder om det.

Anklagemyndigheden får herved et ubetinget krav på, at dørene lukkes, når

en polititjenestemand eller en ansat i politiet, der har udført agentvirksom-

hed i medfør af den foreslåede § 349 a i retsplejeloven skal afgive forklaring.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at politiagenten kan be-

nyttes som agent i senere sager.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af be-

stemmelserne i §§ 443 og 458.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med retsplejelovens § 448,

stk. 1, nr. 2, hvorefter retten efter anmodning fra anklagemyndigheden, for-

svareren eller et vidne forud for hovedforhandlingen kan træffe afgørelse

om dørlukning efter §§ 114-115.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger og til be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7 og § 1, nr. 8 og 9.

Til nr. 4 (§ 144, stk. 4)

Det foreslås i retsplejelovens

§ 144

efter stk. 3 at indsætte et nyt stk. 4 sva-

rende til den danske retsplejelovs § 171, stk. 4. Der henvises til de alminde-

lige bemærkninger pkt. 2.9.3 og 2.9.4 samt til Strafferetsplejeudvalgets be-

tænkning nr. 1023/1984 om Politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden

og anvendelse af agenter, side 186-193 og 204-205.

Til nr. 5 (§ 153)

Efter retsplejelovens § 153, 1. pkt., sikrer retten sig vidnets identitet, inden

vidnet afhøres, og at intet er til hinder for, at vidnet afgiver forklaringen.

Det foreslås i

§ 153

at indsætte en henvisning til de foreslåede bestemmelser

i § 458, stk. 2 og 3, hvorefter en polititjenestemand eller en ansat, der har

udført agentvirksomhed i medfør af den foreslåede § 349 a i retsplejeloven,

kan afgive forklaring uden at oplyse sit eget navn og bopæl, ligesom rettens

formand kan bestemme, at navn og bopæl på en polititjenestemand, der af-

giver forklaring som vidne, ikke skal oplyses, hvis afgørende hensyn til vid-

nets særlige tjenestefunktion taler for det, og oplysningerne må antages at

være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand eller en ansat i po-

litiet, der har udført agentvirksomhed, eller en polititjenestemand med en

særlig tjenestefunktion, hvor afgørende hensyn til denne særlige tjeneste-

funktion taler for at hemmeligholde identiteten, kan retten forlange skriftlig

dokumentation for, at den pågældende er polititjenestemand eller ansat i po-

litiet.

Der henvises til pkt. 2.9 og 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det foreslås at indsætte en række nye bestemmelser i retsplejelovens §§ 349

a-349 e svarende til §§ 754 a-754 e i den danske retsplejelov. Der er bl.a.

tale om bestemmelser, hvori fastsættes de nærmere betingelser for, at poli-

tiet kan anvende agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser.

Til § 349 a, stk. 1

Det foreslås med retsplejelovens § 349 a, stk. 1, at politiet ikke som led i

efterforskningen af en lovovertrædelse må foranledige, at der tilbydes bi-

stand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til

at udføre eller fortsætte lovovertrædelser, medmindre betingelserne i stk. 1,

nr. 1-3, er opfyldt.

Til § 349 a, stk. 1, nr. 1

Det foreslås med retsplejelovens § 349 a, stk. 1,

nr. 1,

at det er en betingelse

for politiets udøvelse af agentvirksomhed, at der skal være en begrundet mi-

stanke om, at lovovertrædelsen er ved at blive begået eller forsøgt.

Det foreslåede mistankekrav svarer til mistankekravet i bestemmelsen om

tilbageholdelse i retsplejelovens § 359, stk. 1, samt ved legemsundersøgelse,

jf. retsplejelovens § 403, stk. 1, og offentliggørelse af fotografi om en for-

modet gerningsmand, jf. retsplejelovens § 434, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 349 a, stk. 1, nr. 2

Det foreslås med retsplejelovens § 349 a, stk. 1,

nr. 2,

at det er en betingelse

for politiets udøvelse af agentvirksomhed, at efterforskningsskridtet må an-

tages at være af afgørende betydning for efterforskningen. Betingelsen in-

debærer, at politiet ikke kun kan anvende agenter, hvis dette er det eneste

mulige efterforskningsmiddel. Politiet vil også efter betingelsen kunne an-

vende agenter i de situationer, hvor der foreligger andre muligheder, men

hvor disse muligheder eksempelvis er usikre, risikerer at ødelægge den vi-

dere efterforskning eller er uforholdsmæssigt ressourcekrævende.

Det foreslåede indikationskrav svarer til formuleringen af indikationskravet

i retsplejelovens § 384, stk. 1, nr. 2, om indgreb i meddelelseshemmelighe-

den.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 349 a, stk. 1, nr. 3

Det foreslås, at der i §

349 a, stk. 1, nr. 3,

i retsplejeloven, indsættes et krav

om, at efterforskningen skal angå en særlig grov lovovertrædelse, eller at

efterforskningen skal angå en overtrædelse af lovgivning om udbredelse og

besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år (kriminallovens §

85, stk. 1 og 2), bedrageri (kriminallovens § 104), databedrageri (kriminal-

lovens § 105), afpresning (kriminallovens § 108), hæleri (kriminallovens §

111, stk. 1), hvidvask (kriminallovens § 111 a), narkotika (Inatsisartutlov

om euforiserende stoffer) samt våben og eksplosivstoffer (våbenlov for

Grønland), når disse lovovertrædelser begås ved brug af internettet.

Fælles for de opregnede bestemmelser og love, der foreslås omfattet af rets-

plejelovens § 349 a, stk. 1, nr. 3, andet led, er således, at de som udgangs-

punkt ikke kan karakteriseres som en særlig grov lovovertrædelse, medmin-

dre der er tale om særligt grove og alvorlige tilfælde.

Ved internettet forstås i dette lovforslag databaseret kommunikation, uanset

om kommunikationen sker gennem brug af computer, mobiltelefon eller an-

det elektronisk kommunikationsudstyr.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er et krav, at al kommunikation

mellem politiet og den mistænkte under hele forløbet sker ved brug af inter-

nettet, så længe den indledende kontakt mellem politiet og den mistænkte er

sket ved brug af internettet.

For så vidt angår henvisningerne til de ovenfor nævnte bestemmelser gælder

følgende:

Efter den foreslåede ordning vil politiet

for det første

kunne udøve

agentvirksomhed i sager om efterforskning af en overtrædelse af kriminal-

lovens § 85, stk. 1 eller 2, om udbredelse og besiddelse af børnepornografi,

hvis overtrædelsen begås ved brug af internettet.

Med henvisningen til kriminallovens § 85, stk. 1, i den foreslåede bestem-

melse i retsplejelovens § 349 a, stk. 1, nr. 3, sigtes der således alene efter at

ramme tilfælde, hvor der er tale om en lovovertrædelse, som ikke udgør en

særligt grov lovovertrædelse, da særligt grove lovovertrædelser vil være

omfattet af bestemmelsens første led.

Formålet med henvisningen til kriminallovens § 85, stk. 1 og 2, er at give

politiet mulighed for at benytte hemmelige agenter i efterforskningen af sa-

ger om børnepornografi med henblik på bl.a. at indgå i en videre dialog med

gerningsmændene på internettet.

Politiet får med den foreslåede ordning ikke mulighed for at anvende agenter

til at udveksle eller på anden måde videredistribuere børnepornografi. Dette

skyldes, at politiet ikke må risikere at bidrage til en krænkelse eller fortsat

krænkelse af et barn, samt det forhold, at politiet ikke vil kunne føre kontrol

med eventuel videredistribuering af sådant materiale. Politiet må således

heller ikke udveksle børnepornografi i de tilfælde, hvor den mistænkte kræ-

ver dette, for at politiet overhovedet kan komme til at indgå i en dialog med

denne person.

Efter den foreslåede ordning vil politiet

for det andet

kunne udøve

agentvirksomhed i sager om efterforskning af en overtrædelse af kriminal-

lovens § 104 om bedrageri og § 105 om databedrageri.

Den foreslåede ordning omfatter alene tilfælde af bedrageri og databedra-

geri, som ikke kan betegnes som særligt grove lovovertrædelser. Hvis lo-

vovertrædelserne derimod kan betegnes som særligt grove, vil de være om-

fattet af første led af den foreslåede § 349, stk. 1, nr. 3, om efterforskning af

en særlig grov lovovertrædelse.

Efter den foreslåede ordning vil politiet

for det tredje

kunne udøve

agentvirksomhed i sager om efterforskning af en overtrædelse af kriminal-

lovens § 108 om afpresning.

Den foreslåede ordning omfatter alene tilfælde af afpresning, som ikke kan

betegnes som særligt grove lovovertrædelser. Hvis lovovertrædelsen deri-

mod kan betegnes som særligt grov, vil den være omfattet af første led af

den foreslåede § 349, stk. 1, nr. 3.

Efter den foreslåede ordning vil politiet

for det fjerde

kunne udøve

agentvirksomhed i sager om efterforskning af en overtrædelse af kriminal-

lovens § 111, stk. 1, om hæleri, hvis lovovertrædelsen begås ved brug af

internettet.

Kriminallovens § 111, stk. 1, omfatter både hæleri af simpel, grov og særligt

grov karakter. Særligt grove tilfælde vil være omfattet af første led i den

foreslåede § 349 a, stk. 1, nr. 3, hvorimod andre tilfælde vil være omfattet

af henvisningen i andet led til kriminallovens § 111, stk. 1, når det begås

ved brug af internettet.

Den foreslåede ordning er ikke tiltænkt anvendt ved helt bagatelagtige over-

trædelser, hvor salget vedrører hælervarer af meget lav økonomisk værdi.

Politiet vil i sådanne tilfælde ikke kunne anvende agentreglerne i den fore-

slåede ordning.

Desuden skal politiet sikre sig, at købet ikke i realiteten bliver en bestilling

af nye indbrud. Det kan f.eks. sikres ved, at politiet forinden købet af den

udbudte vare stiller krav til hæleren om, at varen skal kunne leveres med det

samme, eller at sælgeren skal sende supplerende billedmateriale af varen

under nærmere instruktion fra politiet.

Et eksempel på, hvornår politiet vil kunne anvende agentreglerne i forhold

til efterforskning af sager om hæleri – hvis de almindelige betingelser er

opfyldt – vil være i en situation, hvor politiet mistænker en person for at

ville overtræde hæleribestemmelsen ved f.eks. på vegne af en tyv at udbyde

stjålne varer til salg på internettet.

Det kan bl.a. være relevant for politiet at udøve agentvirksomhed, hvis po-

litiet ved hjælp af en falsk profil på et internetforum interagerer med den

mistænkte hæler med henblik på at indgå en aftale med hæleren om, at en

køber ønsker at aftage hælervarerne. En sådan aktiv efterforskning vil

kræve, at politiet anvender agentreglerne, da den kan siges at udgøre en

medvirkenshandling fra politiets side. Der kan i den forbindelse henvises til

en lignende situation, som forelå i Østre Landsrets dom af 14. marts 2012

som optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 2225 ff.

Omvendt vil der ikke være tale om agentvirksomhed i tilfælde, hvor politiet

foretager efterforskningsmæssige handlinger, hvor der ikke tilbydes bistand

til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at ud-

føre eller fortsætte en given lovovertrædelse. Dette vil som hidtil f.eks. være

tilfældet, hvis lovovertrædelsen på tidspunktet for politiets efterforskning

allerede er blevet fuldbyrdet.

Efter den foreslåede ordning vil politiet

for det femte

kunne udøve

agentvirksomhed i sager om efterforskning af en overtrædelse af kriminal-

lovens § 111 a om hvidvask.

Den foreslåede ordning omfatter alene tilfælde af hvidvask, som ikke kan

betegnes som særligt grove lovovertrædelser. Hvis lovovertrædelsen deri-

mod kan betegnes som særligt grov, vil den være omfattet af første led af

den foreslåede § 349, stk. 1, nr. 3, om efterforskning af en særlig grov lo-

vovertrædelse.

Efter den foreslåede ordning vil politiet

for det sjette

kunne udøve agentvirk-

somhed i sager om efterforskning af en overtrædelse af Inatsisartutlov om

euforiserende stoffer, hvis lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.

Efter § 5 i Inatsisartutlov om euforiserende stoffer kan det medføre foran-

staltninger i medfør af reglerne i kriminalloven at overtræde forbuddet mod

ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejd-

ning og besiddelse af visse stoffer.

Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i sager om salg af narkotika på

internettet, der ikke falder inden for den foreslåede bestemmelse i retspleje-

lovens § 349 a, stk. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke er tiltænkt anvendt

ved helt bagatelagtige overtrædelser. Politiet vil i sådanne tilfælde ikke

kunne anvende agentreglerne i den foreslåede ordning.

Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder under bagatelgræn-

sen, kan politiet bl.a. lægge vægt på omfanget og farligheden af lovovertræ-

delsen.

De særligt grove overtrædelser af Inatsisartutlov om euforiserende stoffer

vil være omfattet af første led af den foreslåede § 349 a, stk. 1, nr. 3.

Efter den foreslåede ordning vil politiet

for det syvende

kunne udøve

agentvirksomhed i sager om efterforskning af en overtrædelse af våbenlov

for Grønland, hvis lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.

Det fremgår af § 13, stk. 1, i våbenlov for Grønland, at overtrædelse af en

række bestemmelser i loven samt forskrifter udstedt i medfør af loven kan

medføre foranstaltninger i henhold til kriminalloven. Dette omfatter at ind-

føre, tilvirke, erhverve, besidde, bære eller anvende visse former for våben,

ammunition og eksplosivstoffer uden tilladelse fra politiet.

Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i forhold til ulovligt salg af våben

og eksplosivstoffer mv. på internettet, der ikke falder inden for den foreslå-

ede bestemmelse i retsplejelovens § 349 a, stk. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke er tiltænkt anvendt

ved helt bagatelagtige overtrædelser. Politiet vil i sådanne tilfælde ikke

kunne anvende agentreglerne i den foreslåede ordning.

Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder under bagatelgræn-

sen, kan politiet bl.a. lægge vægt på omfanget og farligheden af lovovertræ-

delsen.

De særligt grove overtrædelser af våbenlov for Grønland vil være omfattet

af første led af den foreslåede § 349 a, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 349 a, stk. 2

Det foreslås med retsplejelovens § 349 a,

stk. 2,

at indføre et krav om, at

foranstaltninger, der træffes med henblik på at tilskynde nogen til at udføre

eller fortsætte en lovovertrædelse, ikke omfattes af den foreslåede § 349 a,

stk. 1, hvis politiet ikke herved påvirker væsentlige omstændigheder ved

lovovertrædelsen.

Den aktivitet, der herved undtages fra det foreslåede agentbegreb i § 349 a,

stk. 1, vedrører den situation, hvor politiet træffer foranstaltninger med hen-

blik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse som

led i et tilrettelagt arrangement (andet led af agentbegrebet).

Bestemmelsen tager navnlig sigte på de såkaldte kontrollerede leverancer.

En kontrolleret leverance kan bl.a. foreligge, hvis politiet får kendskab til,

at der vil blive importeret et kvantum narkotika, f.eks. ved at afsløre en

narkotikakurer i tolden, og i stedet for at anholde den pågældende indgår en

aftale med ham om at fortsætte sit forehavende med henblik på at afsløre

bagmændene bag transporten.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at politiet – via kureren

– kan foretage visse mindre indgreb i det forud tilrettelagte kriminelle ar-

rangement, uden at der herved bliver tale om agentvirksomhed. Herved mu-

liggøres, at politiet i begrænset omfang kan påvirke gennemførelsen af ek-

sempelvis en narkotikaleverance, uden at aktiviteterne bliver omfattet af

reglerne om agentvirksomhed. Politiet vil således efter forslaget f.eks.

kunne udskifte narkotikaleverancen med ufarligt materiale, indlogere kure-

ren på hotel samt aflytte kurerens samtaler med bagmænd og lignende.

Så længe kureren – under politiets overvågning – alene udfører, hvad han er

blevet pålagt af bagmændene for transporten, er der ikke tale om agentvirk-

somhed, men kureren vil efter forslaget på politiets foranledning også med

bagmændene kunne drøfte detaljer, der påvirker gennemførelsen af forbry-

delsen på marginal og mere teknisk måde. Afgørende er, at kureren ikke

herved påvirker væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen. Kureren

vil f.eks. kunne aftale ændrede mødetider og mødesteder samt en ny rute for

transporten, således at politiets muligheder for at afsløre bagmændene for-

bedres.

Den foreslåede bestemmelse giver alene politiet mulighed for at foretage

visse mindre ændringer i det allerede planlagte forløb. Politiet kan derimod

ikke foretage handlinger, hvorved der tages initiativ til ny kriminalitet, så

som f.eks. at aftale en ny leverance af narkotika via kureren. En sådan situ-

ation vil falde inden for rammerne for agentvirksomhed i § 349 a og kan kun

foretages, hvis betingelserne i bestemmelsen i øvrigt er opfyldt.

Det er efter forslaget uden betydning, om kureren af egen drift henvender

sig til politiet, eller om den pågældende afsløres undervejs og indvilger i at

fortsætte med henblik på at afsløre bagmændene.

Det bemærkes, at det forhold, at kureren har hjulpet politiet i opklaringen af

forbrydelsen, ikke har betydning for spørgsmålet om, hvorvidt den handling,

der ligger forud for kontakten/aftalen med politiet kan forfølges kriminal-

retligt. Det forhold, at den pågældende har hjulpet politiet, kan imidlertid få

betydning for fastsættelsen af foranstaltningen.

Der foreslås desuden en yderligere undtagelsesmulighed i § 349 a, stk. 2,

hvorefter det ikke vil udgøre agentvirksomhed, hvis politiets tilskyndelse til

at få nogen til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse alene består i po-

litiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller andet materiale, der i et

nærmere bestemt omfang er udbudt på internettet.

Inden for den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde falder bl.a. køb

af hælervarer, narkotika, våben og eksplosivstoffer. Den foreslåede ordning

er dog ikke begrænset til bestemte rettigheder, genstande og materialer,

hvorfor også f.eks. køb af dopingmidler, ulovligt fyrværkeri, falske doku-

menter, koncertbilletter mv. vil være omfattet, ligesom varerne, genstandene

og materialerne kan være i fysisk såvel som ikke-fysisk form, herunder elek-

troniske medier, filer eller links. Ligeledes vil accept af f.eks. et tilbud om

leje af en lejlighed også falde inden for den foreslåede bestemmelses anven-

delsesområde.

Det bemærkes, at i det omfang lovovertrædelsen på tidspunktet for politiets

efterforskning allerede er blevet fuldbyrdet, vil politiet som hidtil kunne fo-

retage erhvervelse af genstande mv., uden at agentreglerne finder anven-

delse. Den foreslåede undtagelsesmulighed er således ikke relevant i så-

danne tilfælde.

Det er en forudsætning for anvendelsen af den foreslåede undtagelsesregel,

at rettigheden, genstanden eller materialet er udbudt på internettet i et nær-

mere bestemt omfang.

Herved forstås, at f.eks. art skal fremgå af udbuddet og som udgangspunkt

være angivet i mængde f.eks. vægt, antal eller type. Som udgangspunkt skal

også prisen være angivet. Der må således ikke være tvivl om, hvad det er,

der udbydes, hvor meget, der udbydes og til hvilken pris. Dette svarer såle-

des til tilfælde, hvor en almindelig borger foretager handel på internettet af

f.eks. tøj eller møbler, og hvor man ikke er i tvivl om, hvilken vare man

modtager ved købet. I sådanne tilfælde vil politiet med den foreslåede ord-

ning få mulighed for at erhverve genstandene mv., uden at agentreglerne

finder anvendelse.

Politiet vil ikke være afskåret fra at gennemføre en helt kortvarig og ude-

lukkende afsøgende dialog med en potentiel sælger forud for erhvervelsen,

hvis det fremstår tydeligt, at salg eller udveksling på hjemmesiden eller lig-

nende forudsætter, at der forudgående udvises en vis interesse for køb.

Den afsøgende dialog skal til enhver tid vedrøre den rettighed, genstand el-

ler materiale, der er udbudt på internettet, og må således ikke vedrøre andre

rettigheder, genstande eller materialer, som oprindeligt ikke var omfattet af

udbuddet. Derudover må den afsøgende dialog alene iværksættes, når poli-

tiet med rimelig grund har mistanke om, at der foreligger en kriminaliseret

lovovertrædelse.