REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 185
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

18. april 2023

Sagsbeh: Anne Sofie Brix

Dok.:

2603535

2.2 Fogedforretninger

Baggrund

Fogedretten er en afdeling af byretten, som bl.a. står for tvangsfuldbyrdelse

ved at inddrive forfaldne tilgodehavender og fuldbyrde andre forpligtelser,

der ikke opfyldes frivilligt. Selve forpligtelsen skal som hovedregel være

anerkendt eller fastslået endeligt for at kunne danne grundlag for en foged-

forretning f.eks. ved dom, gældsbrev eller et frivilligt forlig.

Fredningsreglen

Fogedretten fuldbyrder pengekrav ved at foretage udlæg i skyldnerens akti-

ver. I 1976 indførte man en såkaldt fredningsregel, som i en periode skal

frede skyldner fra kreditors udlægsbegæringer. Reglen betyder, at en kredi-

tor, der ikke har fået tilstrækkeligt udlæg til at dække sin fordring, først kan

begære en ny forretning til foretagelse af udlæg, når der er forløbet 6 måne-

der siden sidste forretning. Fogedretten kan også i øvrigt afvise at foretage

udlægsforretning hos en skyldner, hvis fogedretten er bekendt med, at der

inden for de sidste 6 måneder har været afholdt en forretning, hvor det ikke

var muligt at opnå dækning.

Fredningsreglen gælder dog ikke, hvis der er rimelig grund til at antage, at

skyldneren ejer aktiver, hvori udlæg kan foretages, eller der i øvrigt forelig-

ger særlige omstændigheder, som gør det rimeligt at afholde udlægsforret-

ning.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

Retsplejelovens § 490, stk. 1.

Retsplejelovens § 490, stk. 2.

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Reglerne blev indført efter anbefaling fra et udvalg, der havde til opgave at

foretage en undersøgelse af reglerne om udlæg og udpantning mv. Af be-

tænkningen fremgår, at udvalget finder det uheldigt, at en kreditor med korte

mellemrum kan tvinge skyldneren til at møde, selv om dennes økonomiske

situation er uforandret, og han stadig ikke kan påvise flere aktiver som gen-

stand for udlæg.

Udvalget henviser til, at hvert møde i fogedretten bevirker, at de omkostnin-

ger, som pålægges skyldneren, forøges, og at skyldneren ofte vil miste ar-

bejdsfortjeneste ved at skulle møde i fogedretten. Udvalget anfører endvi-

dere, at 6 måneder skønnes at være et passende tidsrum at afvente, om skyld-

neren har erhvervet nye aktiver, hvori udlæg kan gøres. Af forarbejderne til

lovforslaget fremgår, at reglen utvivlsomt vil afskære en række udlægsfor-

retninger, som ikke tjener noget rimeligt formål.

Justitsministeriet fremsatte i folketingsåret 1972-73 et lovforslag, der skulle

udmønte udvalgets anbefaling. Bestemmelsen var dog udvidet i forhold til

betænkningen, så fredningen varede 1 år og gjaldt over for alle skyldnerens

kreditorer. Under Folketingets behandling rejstes der imidlertid kritik af

Justitsministeriets forslag.

Det blev anført, at det kan være vanskeligt for kreditor nr. 2 at acceptere

insolvenserklæring afgivet over for kreditor nr. 1, der måske ikke er gået

særlig effektivt til værks, og at ordningen muligvis kan misbruges af debi-

torerne. Kritikken fik tilslutning fra Advokatrådet, der desuden fandt, at reg-

len kan give anledning til flere konkursbegæringer. Endelig anførtes, at ord-

ningen ville medføre en forøget administrativ byrde for fogedretterne, en

konsekvens som også domstolene fremhævede. Dette skal muligvis ses i

sammenhæng med, at det blev drøftet, at fogedretterne i forbindelse med

ordningen ville skulle oprette kartoteker over insolvente skyldnere. Proble-

matikken synes ikke relevant i dag, da fogedretterne sidenhen har oprettet

insolvensregistre.

Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet inden folketingsårets ud-

løb og blev fremsat på ny i 1975. Som følge af kritikken blev 1 års-fristen i

forslaget nedsat til 6 måneder. Reglen blev desuden kun gjort ubetinget over

for samme kreditor, mens det for så vidt angår andre kreditorer blev overladt

til fogedretten at afgøre, om forretningen skal fremmes. Det blev overladt

til de enkelte retskredse at afgøre, om det ville være hensigtsmæssigt at op-

rette kartoteker.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Fredningsreglen er ikke ændret siden 1976, udover at der i 2007 blev indført

en adgang til at gennemføre udlægsforretning i fredningsperioden, når det

sker med henblik på at afbryde forældelse af et krav.

Muligheden for at foretage kontorudlæg

Har fogedretten foretaget udlæg i en skyldners aktiver med henblik på at

tvangsfuldbyrde et pengekrav, må skyldneren ikke råde over de udlagte ak-

tiver på en måde, som kan være til skade for udlægshaveren.

Det foretagne

udlæg giver kreditoren ret til at afhente og bortsælge det udlagte på tvangs-

auktion, medmindre der er fastsat en afdragsordning.

Fogedretten underretter som udgangspunkt så vidt muligt skyldneren om

tid og sted for forretningen og kan desuden tilsige skyldneren til forretnin-

gen.

Dette skal bl.a. sikre hovedreglen om, at skyldner har ret til at påvise

de aktiver, der skal foretages udlæg i.

Forretningen kan dog undtagelses-

vist foretages på rettens kontor, selv om skyldneren ikke giver møde eller

træffes, men fogedretten kan også vælge at udsætte forretningen, hvis det

findes ønskeligt, at skyldneren er til stede.

Hvis skyldneren er tilsagt for-

retningen, kan fogedretten også bestemme, at skyldneren skal tages i for-

varing af politiet, indtil skyldneren kan fremstilles i fogedretten, hvis tilsi-

gelsen er lovligt forkyndt, og skyldneren ikke har lovligt forfald.

skyldner kan lade sig repræsentere af en repræsentant.

Aktivet, der søges udlæg i, og fundamentets art afgør, hvor forretningen

kan foretages, hvis skyldneren ikke er mødt. På rettens kontor kan der fo-

retages udlæg

i fast ejendom på baggrund af pantebrev

og visse andre akti-

ver. For øvrige situationer såsom udlæg i fast ejendom, uden at det er på

baggrund et pantebrev, biler, skibe og luftfartøjer, fremstilles skyldner ved

hjælp af politiet, eller der sker udgående fogedforretning.

Populært kan

det siges, at udlæg kun kan foretages, hvis man enten har skyldneren, er

på dennes bopæl eller har den genstand, man ønsker at foretage udlæg i.

Det betyder, at fogedretten ikke kan foretage udlæg i fast ejendom på kon-

toret, hvis skyldner ikke er mødt. Hvis fogedretten, efter at have konstate-

ret at skyldner ikke er mødt, kører til skyldners bopæl, kan fogedretten

Retsplejelovens § 490, stk. 3.

Retsplejelovens § 519, stk. 1.

Retsplejelovens § 538.

Retsplejelovens §§ 493 og 494.

Retsplejelovens § 517.

Retsplejelovens § 495, stk. 1, 1. pkt.

Retsplejelovens § 494, stk. 2.

Retsplejelovens § 495, stk. 1.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

derimod foretage udlægget der, selv om skyldner ikke træffes. Fogeden

kan med fornøden magt skaffe sig adgang til skyldnerens værelser og gem-

mer, hvis dette er proportionelt med hensynet til beskyttelsen af privatli-

vets fred.

Reglerne er med visse ændringer indført på baggrund af udlægsudvalgets

anbefaling. I lovforslaget, fremsat i folketingsåret 1972-73 og igen i 1975-

76, er det

præciseret, at en fogedforretning i almindelighed kun kan foreta-

ges på rettens kontor, hvis skyldneren giver møde eller fremstilles. Det fo-

reslås desuden, at udlæg i fast ejendom i henhold til pantebrev dog foretages

på rettens kontor, selv om skyldneren ikke er mødt.

Dette begrundes med, at det i almindelighed ikke er nødvendigt, at skyldne-

ren er til stede under forretningen, og denne kan i de fleste tilfælde lige så

godt foretages på rettens kontor som på ejendommen, hvorved omkostnin-

ger spares. Det kan endvidere ses i sammenhæng

med, at skyldneren i disse

tilfælde ikke gennem sin almindelige ret til at påvise, hvilke aktiver der

skal foretages udlæg i, har mulighed for at afværge udlægget, idet udlæg

for krav, der er sikret ved pant, altid kan foretages i det pantsatte aktiv, og

at panthaveren ikke kan påtvinges en afdragsordning.

I 2003 blev reglerne udvidet, så udlæg i boligandele mv. blev sidestillet

med udlæg i fast ejendom i relation til en panthavers mulighed for på fo-

gedretskontoret at få foretaget udlæg i pantet, selv om skyldneren ikke er

til stede. Det skete efter anbefaling fra en arbejdsgruppe om pant og udlæg

i andele, der anførte, at der ved udlæg i boligandele ikke vil være tvivl om

ejerforholdene eller udlægsgenstandens identitet i lighed med panteret-

tigheder i fast ejendom.

I 2017 udvidede man ordningen for kontorudlæg til visse krav, som er sik-

ret ved lovbestemt pant i det udlagte. Dette skete efter anmodning fra

Domstolsstyrelsen for at øge sikkerheden for fogederne ved udkørende fo-

gedforretninger med henvisning til, at fogederne med udvidelsen fik

samme muligheder som pantefogeder.

Justitsministeriet fandt udvidelsen ubetænkelig henset til, at det fremgår af

tingbogen, hvor udlægsgenstanden

–

den faste ejendom

–

befinder sig, li-

gesom sikkerheden for kravet i øvrigt er særligt hjemlet ved lov. Hertil

kommer, at skyldneren i de nævnte tilfælde ikke gennem sin almindelige

Retsplejelovens § 498.

Retsplejelovens § 517, stk. 2, og § 525, stk. 3.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

ret til at påvise, hvilke aktiver der skal foretages udlæg i, har mulighed for

at afværge udlægget, idet udlæg for krav, der er sikret ved pant, altid kan

foretages i det pantsatte aktiv.

Af forarbejderne fremgår det endvidere, at det normalt ikke er påkrævet at

foretage en omkostningstung udkørende fogedforretning ved udlæg for

krav tillagt udpantningsret, som er sikret ved lovbestemt pant i en fast ejen-

dom. Ifølge forarbejderne indebar udvidelsen en ressourcemæssig bespa-

relse for såvel domstolene som sagens parter.

I 2021 blev der endvidere skabt mulighed for, at der fra rettens kontor kan

foretages udlæg i beslaglagt gods, der er i politiets besiddelse, for krav,

der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Dette

skete bl.a. for at gøre det enklere for restanceinddrivelsesmyndigheden at

foretage udlæg i beslaglagte aktiver, der er i politiets besiddelse.

Umiddelbare fogedforretninger fra rettens kontor

Fogedretten har endvidere til opgave at foretage umiddelbare fogedforret-

ninger af besiddelseskrav vedrørende fast ejendom eller rørligt gods.

umiddelbar fogedforretning kan f.eks. angå udsættelse af en lejer, der er

blevet opsagt i lejemålet.

Det er en betingelse for umiddelbare fogedforretninger, at rekvirenten (den

berettigede) kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod en person.

De umiddelbare fogedforretninger er således en undtagelse fra det normale

processystem, idet reglerne giver fogedretten en vidtgående saglig kompe-

tence til, uden at der foreligger et fundament, at foretage fuldbyrdelse af

rettigheder vedrørende

”fysiske”

genstande.

Fogedretten fastsætter tid og sted for forretningen og indkalder som ud-

gangspunkt den, kravet er rettet mod, mindst 7 dage inden mødet.

Der gælder det samme udgangspunkt for umiddelbare fogedforretninger

som for udlæg om, at sagen kun kan foretages, hvis man enten har den,

kravet er rettet mod, er på dennes bopæl eller har den genstand, man ønsker

at blive indsat i. Under en udkørende fogedforretning kan sagen således

foretages uden tilstedeværelsen af den person, kravet er rettet mod.

Retsplejelovens § 517, stk. 2.

For en fuldstændig opgørelse se retsplejelovens § 495, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Retsplejelovens § 596.

Retsplejelovens § 596, stk. 1.

Retsplejelovens § 598, stk. 2 og § 598, stk. 2, jf. § 491.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Arrestsager fra rettens kontor

Arrest er et foreløbigt retsmiddel, som anvendes til sikring af fyldestgø-

relse af pengekrav, hvor fogeden fratager skyldner retten til at disponere

over de arresterede midler og genstande. Arrest kan f.eks. være relevant

ved inddrivelse af krav, hvor der er en mistanke om, at skyldnerens aktiver

er ved at blive solgt eller overdraget til en tredjemand.

Fogedretten kan foretage arrest til sikkerhed for pengekrav, når der ikke

kan foretages udlæg for fordringen, og det må antages, at muligheden for

senere at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.

Der er ikke

et fundament for kravet, og kreditor skal derfor inden en uge anlægge rets-

sag om fordringen, for hvilken arrest er gjort.

I anmodningen om arrest skal kreditor bl.a. angive, hvordan sagen ønskes

behandlet, herunder om det skal ske ved møde på rettens kontor eller som

udkørende fogedforretning, og om skyldner skal underrettes om forretnin-

gen. Omstændighederne, som begrunder en arrest, taler ofte for, at skyld-

neren ikke underrettes om forretningen.

Der gælder det samme udgangspunkt for arrestsager som for udlæg og

umiddelbare fogedretninger om, at sagen kun kan foretages, hvis man en-

ten har skyldner, er på dennes bopæl eller har den genstand, man ønsker at

arrestere. Under en udkørende fogedforretning kan arresten således fore-

tages uden skyldnerens tilstedeværelse.

Er skyldneren ikke til stede ved forretningen, vejleder fogedretten om ar-

restens retsvirkninger ved skriftlig meddelelse eller ved tilkendegivelse til

den, der varetager skyldnerens interesser.

Skyldners deltagelse i fogedforretning via telefon

Retten kan tillade, at en part, der er repræsenteret i retten, deltager ved an-

vendelse af telekommunikation i et retsmøde, hvor der skal være mundtlig

forhandling om et omtvistet spørgsmål, medmindre sådan deltagelse er

uhensigtsmæssig.

I et retsmøde, hvor skyldneren har en særlig oplysnings-

pligt f.eks. om sine og sin husstands økonomiske forhold, kan skyldner dog

alene deltage ved anvendelse af telekommunikation, hvis det sker med bil-

lede.

Retsplejelovens § 627.

Retsplejelovens § 634, stk. 1.

Retsplejelovens § 632, stk. 2 og 3.

Retsplejelovens § 506, stk. 2.

Retsplejelovens § 506, stk. 4.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Det betyder i praksis, at skyldneren skal tilsiges til at møde for en ret, en

offentlig myndighed med bemyndigelse eller en fysisk eller juridisk person

med autorisation til at stille kommunikationsmidler til rådighed til brug for

telekommunikation med billede i retssager. Reglerne om deltagelse via te-

lefon gælder endvidere for umiddelbare fogedforretning og sager om ar-

rest.

Anvendelse i praksis

Tabel 1

viser antallet af modtagne, afsluttede og verserende fogedsager i

byretterne fordelt på sagstype i perioden 2016-2021. Af tabellen fremgår, at

byretterne i 2019 modtog samlet 347.242 fogedsager, mens der blev afslut-

tede 362.106 fogedsager.

Tabel 1

Antal modtagne, afsluttede og verserende fogedsager i byretterne fordelt på sagstype i perioden 2016-2021

Antal sager

Modtagne fogedsager

Modtagne almindelige fogedsager

Modtagne betalingspåkrav

Modtagne særlige fogedsager

Modtagne øvrige fogedsager

2016

343.423

214.151

105.466

21.657

2.149

2017

357.304

221.886

111.593

22.049

1.776

2018

343.253

208.134

109.100

24.664

1.355

2019

347.242

221.502

106.177

18.276

1.287

2020

288.503

178.387

93.445

15.490

1.181

2021

252.455

160.878

78.063

12.557

957

Afsluttede fogedsager

Afsluttede almindelige fogedsager

Afsluttede betalingspåkrav

Afsluttede særlige fogedsager

Afsluttede øvrige fogedsager

336.060

199.558

113.085

21.210

2.207

355.214

220.096

110.698

22.657

1.763

343.583

201.981

115.497

24.676

1.429

362.107

228.306

113.864

18.593

1.344

304.020

186.191

100.271

16.298

1.260

260.015

161.892

84.449

12.695

979

Verserende fogedsager

Verserende almindelige fogedsager

Verserende betalingspåkrav

Verserende særlige fogedsager

Verserende øvrige fogedsager

72.087

48.132

20.350

3.250

355

77.639

49.874

24.550

2.808

407

80.350

54.913

22.211

2.860

366

70.314

47.823

19.524

2.604

363

59.131

40.341

16.493

1.960

337

53.522

38.215

13.126

1.833

348

Kilde: Domstolsstyrelsen

Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet at forlænge skyldners fredningsperiode fra 6 må-

neder til f.eks. 1 år med henblik på at aflaste fogedretten for forretninger på

et tidspunkt, hvor der ofte ikke er sket ændringer i skyldnerens økonomiske

situation.

Retsplejelovens § 598, stk. 2, og § 631, stk. 2.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Det vurderes at kunne frigøre op til 1,3 mio. kr. årligt fuldt indfaset ved

domstolene, såfremt skyldners fredningsperiode forlænges til f.eks. 1 år. I

beregningen af de økonomiske konsekvenser er det lagt til grund, at tiltaget

kan have effekt på op til ca. 10 pct. af de almindelige fogedsager, der er

sluttet med insolvenserklæring for skyldner, svarende til en reduktion på ca.

2.100 almindelige fogedsager årligt. De økonomiske konsekvenser er be-

hæftet med betydelig usikkerhed.

Domstolsstyrelsen kan på baggrund af en høring af udvalgte forretningsspe-

cialister inden for fogedområdet oplyse, at der umiddelbart har været en stig-

ning i antallet af udlægsbegæringer efter ikrafttræden af den nye retsafgifts-

lov, der har udvidet retsafgiften i en sag til at gælde nye anmodninger ved-

rørende kravet i indtil et år efter sagens første modtagelse i fogedretten.

Domstolsstyrelsen kan endvidere oplyse, at der sjældent er kommet nye ak-

tiver i perioden.

Udvalget finder, at tvangsfuldbyrdelse af forpligtelser er en af domstolenes

kerneopgaver, og at der bør være en vid adgang til at benytte domstolene

hertil. Udvalget bemærker dog, at skyldneren erfaringsmæssigt sjældent får

nye aktiver i perioden 6-12 måneder siden sidste insolvenserklæring.

Samlet set kan udvalget anbefale, at skyldners fredningsperiode forlænges

fra 6 måneder til 1 år med henblik på at afskære udlægsforretninger, som

ikke tjener noget rimeligt formål, og som medfører øgede sagsomkostninger

for skyldner.

Udvalget bemærker, at kreditor fortsat bør have mulighed for at begære af-

holdt forretning til foretagelse af udlæg, hvis der er rimelig grund til at an-

tage, at skyldneren ejer aktiver, der kan foretages udlæg i, eller der i øvrigt

foreligger særlige omstændigheder, som gør det rimeligt at afholde udlægs-

forretning.

Udvalget har endvidere overvejet at udvide fogedrettens adgang til at fo-

retage udlæg på rettens kontor uden skyldners tilstedeværelse i aktiver regi-

streret i offentlige registre som f.eks. fast ejendom, biler, skibe og luftfartø-

jer med henblik på at sikre en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af fo-

gedrettens tid.

Retsafgiftslovens § 13, stk. 6.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Det vurderes at kunne frigøre op til 0,1 mio. kr. årligt fuldt indfaset i dom-

stolene, hvis fogedretten får en udvidet adgang til at foretage udlæg på ret-

tens kontor uden skyldners tilstedeværelse i aktiver registreret i offentlige

registre. Det er i beregningen af de økonomiske konsekvenser lagt til grund,

at tiltaget kan have en effekt på op til ca. 5 pct. af de almindelige fogedsager,

der omberammes og sendes til politifremstilling som følge af skyldners ude-

blivelse. Det svarer til en reduktion i udgifterne til omberammelse for ca.

270 almindelige fogedsager årligt. De økonomiske konsekvenser er behæf-

tet med betydelig usikkerhed. Det bemærkes, at der ligeledes forventes en

ressourcefrigørelse i politiet som følge af en reduktion i antallet af politi-

fremstillinger i fogedsager.

Udvalget finder, at det ikke er forbundet med væsentlige betænkeligheder,

at fogedretten får en udvidet adgang til at foretage udlæg på rettens kontor

uden skyldners tilstedeværelse, når det sker i aktiver, der er registreret i of-

fentlige registre. Dette skyldes, at

ikke vil være tvivl om ejerforholdene

eller udlægsgenstandens identitet.

Udvalget bemærker, at der umiddelbart ses at være meget få udkørende fo-

gedforretninger vedrørende fast ejendom, biler, skibe og luftfartøjer, men

finder at forslaget vil være tilsvarende effektivt, når det angår de specifikke

aktiver, og at udvidelsen vil være ressourcebesparende for både domstolene

og sagens parter og vil medføre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ret-

tens og parternes tid.

Derudover vurderes udvidelsen at

øge sikkerheden for fogederne ved ud-

kørende fogedforretninger,

ligesom forslaget vurderes at være mere skån-

somt over for skyldneren, hvor fogeden ikke længere vil skulle møde op på

skyldnerens bopæl og eventuelt tiltvinge sig adgang til boligen.

Samlet set anbefaler udvalget at udvide fogedrettens adgang til at foretage

udlæg på rettens kontor uden skyldners tilstedeværelse i aktiver registreret i

offentlige registre.

På samme måde har udvalget overvejet at udvide fogedrettens adgang til

at tage stilling til sagens materie i umiddelbare fogedforretninger fra rettens

kontor, ligesom fogedrettens adgang til at foretage arrest fra rettens kontor

uden skyldners tilstedeværelse er overvejet udvidet.

tabel 2

fremgår antallet af modtagne umiddelbare fogedforretninger og

anmodninger om arrest ved byretterne i perioden 2017-2021.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Tabel 2

Antal modtagne umiddelbare fogedforretninger og anmodninger om arrest ved byretterne i perioden 2017-2021

Antal sager

Umiddelbare fogedforretninger

Anmodning om arrest

2017

21.006

2018

23.432

2019

19.123

2020

16.802

2021

13.279

Kilde: Domstolsstyrelsen

Udvidelserne kan begrænses til tilfælde, hvor retten ikke finder anledning

til tvivl om ejerskabet på aktivet, eller hvor retten ikke er i tvivl om, hvorvidt

betingelserne for forretningen er opfyldt, og hvor grundlaget for forretnin-

gen ikke bestyrkes ved, at forretningen sker på skyldnerens bopæl uden

skyldnerens tilstedeværelse. Ved tvivl, og hvor det i øvrigt giver mening for

at bestyrke grundlaget, vil forretningen altid efter fogedrettens skøn kunne

ske udkørende.

På samme måde vil fogedretten også fortsat skulle være til stede på adres-

sen, hvor en lejer skal udsættes, eller låsen skiftes. Det er alene beslutningen

herom

–

som ikke altid sker samme dag som gennemførelse af udsættelsen

–

der kan træffes på kontoret. Fogedretten bør endvidere fortsat være til

stede, hvor der er behov for at gennemsøge skyldnerens bopæl mv. for akti-

ver.

Det vurderes at kunne frigøre op til 0,1 mio. kr. årligt fuldt indfaset i dom-

stolene, hvis fogedretten får udvidet adgang til at tage stilling til sagens ma-

terie i umiddelbare fogedforretninger fra rettens kontor. Det er i beregningen

af de økonomiske konsekvenser lagt til grund, at tiltaget kan have en effekt

på op til 2,5 pct. af de umiddelbare fogedforretninger, der foretages som en

udkørende fogedforretning. Dette svarer til en reduktion i udgifterne til om-

berammelse for ca. 270 særlige fogedsager årligt. De økonomiske konse-

kvenser er behæftet med betydelig usikkerhed.

Det vurderes, at der vil være en begrænset ressourcefrigørelse i domstolene,

hvis fogedrettens adgang til at foretage arrest fra rettens kontor uden skyld-

ners tilstedeværelse udvides. Vurderingen beror på, at der alene blev beram-

met 8 udkørende fogedforretninger i sager om arrest i 2022.

Udvalget finder, at begge forslag kan muliggøre en mere hensigtsmæssig

udnyttelse af fogedrettens tid, når der ikke er tvivl om ejerskabet på aktivet,

eller hvor retten ikke er i tvivl om, hvorvidt betingelserne for forretningen

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

er opfyldt, og hvor grundlaget for forretningen ikke bestyrkes ved, at forret-

ningen sker på skyldnerens bopæl uden skyldnerens tilstedeværelseretten.

Udvalget kan på den baggrund anbefale, at fogedretten får adgang til at tage

stilling til sagens materie i umiddelbare fogedforretninger og foretage arrest

fra rettens kontor.

Endelig har udvalget overvejet at indføre mulighed for, at skyldneren med

rettens tilladelse kan deltage i fogedforretninger via telefon med henblik på

at mindske behovet for udkørende fogedforretninger og fremstilling ved po-

litiet. Der kan i den forbindelse fastsættes betingelser, f.eks. at skyldneren

vanskeligt kan møde i retten på grund af dokumenterede psykiske udfor-

dringer, eller hvor skyldner bor langt fra retten. De præcise betingelse vil

blive fastlagt i forbindelse med det lovforberedende arbejde. Derudover kan

der fastsættes kontrolforanstaltninger med henblik på sikre skyldnerens

identitet.

Domstolsstyrelsen vurderer, at tiltaget ikke vil medføre en ressourcefrigø-

relse i domstolene. I vurderingen af de økonomiske konsekvenser er det lagt

til grund, at de eventuelle gevinster, der vil være forbundet med tiltaget, vil

blive modsvaret af de medarbejderressourcer, der vil skulle anvendes til at

behandle anmodninger fra skyldnere om at kunne deltage telefonisk. Foged-

retterne vil således blive belastet af en ny administrativ opgave med modta-

gelse, håndtering, stillingtagen og besvarelse af anmodninger fra skyldnere.

Det må forventes, at der kommer mange flere anmodninger herom, end der

vil skulle imødekommes. Det bemærkes endvidere, at det også må forven-

tes, at der sker udeblivelser i telefonmøder på lige fod med udeblivelse i

fysiske fogedforretninger, hvilket også vil generere en merudgift til ombe-

rammelse af sagen med efterfølgende møde i fogedretten, udkørende forret-

ning og/eller politifremstilling. De økonomiske konsekvenser vil blive en-

deligt afklaret i forbindelse med det lovforberedende arbejde, når de præcise

betingelser er fastlagt.

Udvalget finder dog, at det i visse tilfælde kan muliggøre en mere effektiv

sagsbehandling, at skyldneren

–

med rettens tilladelse

–

deltager telefonisk

i fogedforretninger. Udvalget finder dog, at muligheden navnlig bør anven-

des ved særlige persongrupper eller sagstyper såsom sager, hvor skyldneren

vanskeligt kan møde i retten på grund af dokumenterede psykiske udfor-

dringer, skyldner bor langt fra retten, fogedforretningen angår et mindre be-

løb, eller hvor det i øvrigt kan være uforholdsmæssigt byrdefuldt at politi-

fremstille skyldner.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget kan på den baggrund anbefale, at der indføres mulighed for, at

skyldneren med rettens tilladelse kan deltage i fogedforretninger via telefon.

De økonomiske konsekvenser af tiltaget er opsummeret nedenfor,

jf. tabel

Tabel 3

Potentiale ved implementering af tiltag

Mio. kr.

I alt

1. Skyldners fredningsperiode forlænges fra 6 måneder til 1 år

2. Fogedrettens adgang til at foretage udlæg på rettens kontor

uden skyldner tilstedeværelse i aktiver registret i offentlige regi-

stre udvides

3. Fogedrettens adgang til at tage stilling til sagens materie i umid-

delbare fogedforretninger fra rettens kontor samt adgangen til at

foretage arrest fra rettens kontor uden skyldners tilstedeværelse

udvides

4. Mulighed for at skylder med rettens tilladelse kan deltage i fo-

gedforretningen via telefon

Årligt potentiale, Implementerings-

fuldt indfaset

omkostninger

1,5

1,3

0,1

Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser fra 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af

sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket af covid-19.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen. Det bemærkes, at der følger en konsolidering af tilta-

gets indfasningsprofil.

Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser for den øvrige del af straf-

fesagskæden, herunder eventuelle afledte effektiviseringer, vil blive kortlagt

parallelt med udvalgets arbejde.