REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 185
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

2. maj 2023

Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz

Dok.:

2603558

3.7 Notarialforretninger

Baggrund

Notarialforretninger hører under byretterne og foretages som udgangspunkt

på dommerkontoret. Notaren kan om nødvendigt foretage notarialforretnin-

ger et andet sted. Notaren foretager notarialforretninger for enhver uanset

dennes tilknytning til retskredsen.

Private borgere skal bruge notarens bekræftelse, hvis de ønsker at oprette et

notartestamente eller en fremtidsfuldmagt. Borgerens godkendelse af testa-

mentet eller fremtidsfuldmagten skal ske i overværelse af notaren. Som ud-

gangspunkt skal borgeren derfor møde på dommerkontoret for at bekræfte

testamentet eller fremtidsfuldmagten. Hvis borgeren på grund af sygdom el-

ler svækkelse ikke kan møde på dommerkontoret, kan notaren dog i stedet

køre ud til borgeren.

Virksomheder skal bruge notarens bekræftelse, når de har behov for en of-

ficiel bekræftelse af en underskrift eller af rigtigheden af en kopi. Det kan

navnlig være nødvendigt, hvis dokumentet skal bruges i udlandet.

Juridiske personer, som ofte har behov for at få bekræftet en underskrift, kan

få bekræftet underskrifter på grundlag af underskriftsprøver, som opbevares

i byretten. De personer, hvis underskrifter skal bekræftes, skal møde person-

ligt på dommerkontoret og afgive en underskriftsprøve, som herefter er gyl-

dig i 2 år. Herefter kan dokumenter underskrevet af de pågældende bekræf-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

Bekendtgørelse om notarialforretninger § 2.

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

tes af notaren, uden at de skal møde på dommerkontoret i hvert enkelt til-

fælde.

Ordningen med underskriftsprøver blev gjort landsdækkende ved en æn-

dring af notarialbekendtgørelsen i 2013.

Dansk Industri havde i et hørings-

svar over et udkast til ændringen anført, at gyldigheden af en underskrifts-

prøve burde være længere end 2 år, men de 2 år blev fastholdt under hensyn

til notarens mulighed for at foretage løbende kontrol af de navneunder-

skriftsberettigede, hvorved risikoen for misbrug af ordningen mindskes.

Der skal betales 300 kr. i retsafgift for at få foretaget en notarialforretning,

dog 150 kr. for at få bekræftet rigtigheden af en kopi af et dokument.

Ved

udkørende notarialforretninger skal der desuden betales for notarens udgif-

ter til transport.

Anvendelse i praksis

Byretterne foretog årligt i 2019-2022 henholdsvis ca. 110.000, 115.000,

131.000 og 149.500 notarialforretninger. Af

tabel 1

fremgår en opgørelse

over antallet af notarialforretninger i perioden 2019-2022 fordelt på de en-

kelte byretterne. Byretterne er oplistet efter, hvilke byretter der gennemsnit-

ligt foretager flest notarialforretninger årligt.

Tabel 1

Notarialforretninger foretaget i perioden 2019-2022

Antal notarialforretninger

Notarialforretninger, i alt

Retten i Lyngby (*)

Københavns Byret (*)

Retten i Aarhus (*)

Retten i Kolding (*)

Retten i Roskilde

Retten i Odense (*)

Retten i Aalborg (*)

Retten i Viborg

Retten i Glostrup

Retten i Næstved

Retten i Horsens

Retten i Herning

Retten i Sønderborg

2019

110.147

15.516

15.039

6.683

5.398

6.079

4.922

4.931

4.012

5.795

4.071

3.699

3.466

3.519

2020

115.486

14.216

14.605

7.294

8.470

5.825

5.957

4.741

4.742

4.199

4.367

3.818

3.800

3.851

2021

131.209

16.320

16.911

7.584

6.887

6.294

6.465

6.368

5.044

4.206

4.830

4.388

4.672

4.556

2022

149.500

19.010

16.594

8.765

7.154

6.752

7.630

7.467

6.431

4.634

5.991

5.732

5.333

5.146

Gennemsnit

2019-2022

126.586

16.266

15.787

7.582

6.977

6.238

6.244

5.877

5.057

4.709

4.815

4.409

4.318

4.268

Bekendtgørelse om notarialforretninger § 7 a.

Bekendtgørelse nr. 1118 af 23. september 2013.

Retsafgiftslovens §§ 33 og 34.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Retten på Frederiksberg

Retten i Randers

Retten i Hillerød

Retten i Holstebro (*)

Retten i Esbjerg

Retten i Hjørring

Retten i Svendborg

Retten i Helsingør

Retten i Holbæk

Retten i Nykøbing Falster (*)

Retten på Bornholm (*)

4.116

3.027

3.194

2.549

2.892

2.411

2.631

2.216

1.825

1.651

505

3.868

3.344

3.937

2.802

3.330

2.945

2.428

2.501

1.930

1.957

559

4.441

5.026

4.114

4.133

3.537

3.563

3.208

2.985

2.702

2.267

708

4.038

5.437

5.144

5.091

4.647

4.291

3.784

3.030

3.230

2.939

1.230

4.116

4.209

4.097

3.644

3.602

3.303

3.013

2.683

2.422

2.204

751

Anm.: (*) Se mulige tiltag nedenfor.

Kilde: Domstolsstyrelsen

Det er i almindelighed byretternes kontorpersonale, der fungerer som nota-

rer.

Retten i Lyngby er den byret, der har flest notarialforretninger, og også i

forhold til indbyggertallet har Retten i Lyngby væsentligt flere notarialfor-

retninger end nogen anden byret.

Ved Retten i Lyngby kan der ikke reser-

veres tid til en notarialforretning. Notarialkunder trækker et nummer og bli-

ver betjent efter tur. Der kan således være ventetid, men man kan normalt

blive betjent samme dag.

Ved de øvrige byretter skal man i almindelighed bestille tid til en notarial-

forretning, som udgangspunkt via et bookingsystem på internettet. Retten i

Roskilde anvender dog ikke bookingsystemet. Der er stor forskel på, hvor

lang ventetid der er til næste ledige tid i bookingsystemet. Det kan svinge

fra få dage til en måned eller mere. I oktober 2022 var ventetiden mindre

end 2 uger ved 8 byretter, 2-4 uger ved 5 byretter og mere end 4 uger ved 9

byretter. Ved alle byretter vil det i særligt hastende tilfælde være muligt at

få en tidligere tid ved henvendelse til byretten uden om bookingsystemet.

Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet at forlænge gyldighedstiden for en underskrifts-

prøve til f.eks. 4, 6 eller 8 år, så der sjældnere er behov for at møde frem for

notaren og forny gyldigheden af underskriftsprøven.

På baggrund af en høring af udvalgte retter vurderer Domstolsstyrelsen, at

der vil være tale om en meget begrænset ressourcefrigørelse ved at forlænge

Folketal 1. januar 2022: Lyngby Retskreds: 230.692. Københavns Retskreds: 472.054.

Glostrup Retskreds: 421.579. Aarhus Retskreds: 382.258. Frederiksberg Retskreds:

333.348. Kolding Retskreds: 290.841.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

gyldighedsperioden for underskriftsprøver i notarialforretninger. Det skal

dels ses i lyset af, at der generelt aflægges et begrænset antal underskrifts-

prøver domstolene, og dels er der et meget begrænset ressourceforbrug for-

bundet hermed, som kan henføres til kontorfunktionærer.

Udvalget bemærker desuden, at en forlængelse af gyldighedsperioden vil

forringe notarens mulighed for at foretage løbende kontrol af de navneun-

derskriftsberettigede, hvorved risikoen for misbrug af ordningen øges. Ud-

valget bemærker endvidere, at der i mange tilfælde forventeligt vil være ud-

skiftninger i de personer, der underskriver for en juridisk person, hyppigere

end hver 8. år.

Samlet set kan udvalget ikke anbefale, at gyldighedstiden for en under-

skriftsprøve forlænges fra 2 til 8 år med henblik på at frigøre ressourcer hos

domstolene. Udvalget bemærker dog, at der i erhvervslivet kan være efter-

spørgsel på en længere gyldighedsperiode, hvorfor det kan overvejes at ar-

bejde videre med forslaget i andet regi.

Udvalget har endvidere overvejet at etablere et landsdækkende (digitalt)

Det vil betyde, at når en person ved en byret afgiver en underskriftsprøve til

brug for notarpåtegning af dokumenter, som den pågældende senere under-

skriver, vil underskriftsprøven blive indskannet i et landsdækkende it-sy-

stem. Dette er i modsætning til i dag, hvor en underskriftsprøve kun er gyl-

dig ved den byret, hvor den er afgivet, vil en underskriftsprøve dermed få

landsdækkende gyldighed.

Et landsdækkende register over underskriftsprøver vil give en servicefor-

bedring for virksomheder. Dette vil dog skulle afvejes mod de økonomiske

konsekvenser som følge af et landsdækkende register over underskriftprø-

ver, herunder eventuelle etablerings- og driftsudgifter, som vil skulle afdæk-

kes. I lyset af det begrænsede antal underskriftsprøver hos domstolene fin-

der udvalget, at udgifterne til etablering og drift af et nyt register formentligt

vil overstige ressourcefrigørelsen ved en forventelig reduktion i antallet af

underskriftsprøver.

Samlet set kan udvalget ikke anbefale at etablere et landsdækkende (digitalt)

domstolene. Udvalget bemærker dog, at der i erhvervslivet kan være

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

efterspørgsel på landsdækkende register over underskriftsprøver, hvorfor

det kan overvejes at arbejde videre med forslaget i andet regi.

Udvalget har overvejet at samle andre notarforretninger ved udvalgte by-

retter for at effektivisere domstolenes opgaveløsning med henblik på at re-

ducere sagsbehandlingstiderne.

For borgere og virksomheder vil det betyde, at de i nogle tilfælde får længere

rejsetid til notaren. Notarerne vil tilsvarende få længere rejsetid ved nogle

af de udkørende notarforretninger, medmindre udkørende notarforretninger

fortsat varetages af alle byretter. Til gengæld vil der blive mulighed for en

mere ensartet ventetid på tværs af byretterne, og målsætningen vil være at

nedbringe de længste ventetider, som opleves i dag.

Det er et generelt princip, at byretternes opgaver kan udføres af enhver by-

ret, og at borgere og virksomheder kan få behandlet enhver sag ved den lo-

kale byret.

En begrænsning af notaropgaven til visse byretter vil bryde med dette prin-

cip på et borgerrettet område, hvor personligt fremmøde er obligatorisk.

Hensynet hertil vil skulle vejes op imod hensynet til ressourcegevinsten som

følge af specialisering og stordriftsfordele mv., og kortere sagsbehandlings-

tid ved en ændret ordning.

Det bemærkes, at der er en række fravigelser fra det generelle princip. Det

gælder særligt, at Sø- og Handelsretten i København fungerer som insol-

vensskifteret i stedet for byretterne i København, Frederiksberg, Glostrup

og Lyngby. Sager om konkurs, rekonstruktion og gældssanering, som i re-

sten af landet behandles ved den lokale byret, behandles således i de fire

storkøbenhavnske retskredse ved Sø- og Handelsretten.

Dertil har Tinglysningsretten i Hobro overtaget tinglysningsopgaven fra by-

retterne. Sagsbehandlingen foregår dog digitalt over internettet og kræver

ikke personligt fremmøde. Andre undtagelser til det almindelige princip om,

at alle byretter er kompetente til at behandle sager, har typisk en særlig be-

grundelse og vedrører få sager og få borgere eller virksomheder.

Til Københavns Byret er således henlagt sager om administrativ udvisning

af hensyn til statens sikkerhed, om administrativ fratagelse af dansk

Retsplejelovens § 15, stk. 2, nr. 3, og konkurslovens § 4.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

indfødsret på grund af en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets

vitale interesser, om forbud mod en leverandør til kritisk teleinfrastruktur af

hensyn til statens sikkerhed og om forbud mv. mod udenlandske direkte in-

vesteringer af hensyn til den nationale sikkerhed mv.

For domstolene vil konsekvenserne af at henlægge notaropgaven til visse

byretter afhænge af antallet af berørte byretter. En mulighed ville være at

henlægge notaropgaven til alle eller dele af følgende ni oplistede byretter,

jf. tabel 2.

De seks førstnævnte byretter (Københavns Byret, Retten i Lyngby, Retten i

Aalborg, Retten i Aarhus, Retten i Kolding og Retten i Odense) har i dag

mange notarsager, mens de tre sidstnævnte byretter (Retten i Holstebro, Ret-

ten i Nykøbing Falster og Retten på Bornholm) er medtaget for at give en

geografisk dækning til resten af landet.

Tabel 2

Overblik over byretter som notaropgaven kan henlægges til

Embede

Københavns Byret

Retten i Lyngby

Retten i Aalborg

Retten i Aarhus

Retten i Kolding

Retten i Odense

Retten i Holstebro

Retten i Nykøbing Falster

Retten på Bornholm

Forklaring

Har mange notarsager og er trafikalt centralt placeret i Storkøbenhavn og i nærheden af

Udenrigsministeriet, som foretager den legalisering af notarens underskrift, som i nogle til-

fælde også er nødvendig, for at dokumentet kan bruges i udlandet.

Har mange notarsager og giver mulighed for at få en notarpåtegning samme dag.

Har forholdsvis mange notarsager og er trafikalt centralt placeret i Nordjylland.

Har mange notarsager og er trafikalt centralt placeret i Østjylland.

Har mange notarsager og er trafikalt centralt placeret i Sydjylland.

Har mange notarsager og er trafikalt centralt placeret på Fyn.

Med henblik på at dække Vestjylland, så der bliver fire steder i Jylland med notarer (Aal-

borg, Aarhus, Kolding og Holstebro).

Med henblik på at dække Sydsjælland og Lolland-Falster.

Med henblik på at dække Bornholm med øens særlige geografiske beliggenhed i forhold til

resten af landet.

En alternativ mulighed ville være at ophøre med at tilbyde fast notarbetje-

ning uden for de 24 byretters hovedtingsteder. Det indebærer, at de byretter,

der et vist antal dage om måneden tilbyder notarbetjening i en anden by,

ophører hermed. Udkørende notarforretninger til borgere, der på grund af

sygdom eller svækkelse ikke kan møde på notarens kontor, berøres ikke.

Modellen indebærer, at bitingstederne i Frederikshavn, Grenaa, Silkeborg,

Thisted, Vejle, Haderslev, Tønder, Nakskov og Slagelse ikke længere tilby-

der notarbetjening.

Udlændingelovens § 45 d, lov om dansk indfødsret § 8 F, lov om leverandørsikkerhed i

den kritiske teleinfrastruktur § 7 og lov om screening af visse udenlandske direkte investe-

ringer mv. i Danmark § 41.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Det vil skulle afdækkes, om der vil være en samlet ressourcefrigørelse i

domstolene, hvis notarialforretningerne f.eks. samles ved de ni byretter eller

alene afholdes ved hovedtingsstederne. Forslaget vil dog kunne medføre

flere udkørende notarialforretninger, da en eventuel afskaffelse af notarial-

forretninger på bitingstederne vil betyde større afstand mellem notarialkon-

torerne end i dag. De økonomiske konsekvenser som følge af tiltagene ude-

står.

Udvalget finder, at det vil være retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at samle

notarforretninger ved udvalgte byretter, men at det må være op til en politisk

afvejning, hvor mange steder man skal tilbyde notarbetjening og den even-

tuelle geografiske spredning heraf. Udvalget finder samtidig, at spørgsmålet

om byretternes notarbetjening har en nær sammenhæng med spørgsmålet

om retskredsstrukturen.

Udvalget kan på den baggrund anbefale, at der som led i en samlet analyse

af domstolsstrukturen arbejdes videre med at analysere konsekvenserne af

at samle byretternes notarbetjening. Udvalget bemærker dog, at notarialfor-

retninger er et borgerrettet område, hvor personligt fremmøde er obligato-

risk. Der bør derfor i de videre overvejelser tages højde for, at en væsentlig

del af notarkunderne er ældre, der kan have vanskeligere ved at transportere

sig langt, hvilket kan øge efterspørgslen på udkørende notarialforretninger.

De økonomiske konsekvenser af tiltagene er opsummeret nedenfor,

jf.

tabel 3.

Tabel 3

Potentiale ved implementering af tiltag

Mio. kr.

Årligt potentiale, Implementerings-

fuldt indfaset

omkostninger

I alt

1. Gyldighedstiden for en underskriftsprøve forlænges til 4 år

2. Etablering af landsdækkende (digitalt) register over underskriftprøver

3. Notarforretninger samles ved udvalgte byretter

3.1 Notaropgaven henlægges til 9 udvalgte byretter

3.2 Notarbetjening uden for byretternes bitingsteder ophører

Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser for 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af

sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket covid-19.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen.