REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 185
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

18. april 2023

Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz

Dok.:

2614369

3.1 Specialisering blandt eller ved byretterne

Baggrund

Domstolsstrukturen

Byretterne behandler og påkender retssager i 1. instans.

Alle straffesager

behandles i byretten i 1. instans.

Civile retssager behandles i 1. instans ved

byretten, medmindre byretten henviser sagen til landsretten eller Sø- og

Handelsretten, fordi sagen har principiel karakter, eller sagen efter sin art

kan anlægges ved Sø- og Handelsretten.

Byretterne behandler endvidere fogedsager, herunder auktioner, skiftesager

og notarialforretninger.

I Storkøbenhavn (København, Frederiksberg, Glostrup og Lyngby Rets-

kredse) hører insolvensskifte (konkurs, rekonstruktionsbehandling og

gældssanering) dog under Sø- og Handelsretten og ikke under byretterne.

Oprindelig var det alene handlendes, fabrikanters og skibsrederes konkur-

ser, der hørte under Sø- og Handelsretten, men det blev ændret i 1978 bl.a.

under henvisning til, at langt de fleste konkursboer i hovedstadsområdet

blev behandlet af Sø- og Handelsretten, der derfor opnåede den største erfa-

ring på dette felt.

Retsplejelovens § 11, stk. 1.

Retsplejelovens § 686, stk. 1.

Retsplejelovens §§ 224-227.

Retsplejelovens § 11, stk. 2.

Betænkning nr. 606/1971 side 55, og Folketingstidende 1976-77 (2. samling), tillæg A,

spalte 378.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Landet er inddelt i 24 byretskredse,

der har forskellig geografisk udstræk-

ning, befolkningsgrundlag og sagsantal. Retten på Bornholm har to ud-

nævnte dommere inkl. præsidenten, og de øvrige byretter har mindst seks

udnævnte dommere inkl. præsidenten.

Ud over de udnævnte dommere er

der ved hver byret ansat et antal andre jurister (dommerfuldmægtig og rets-

assessorer), der kan behandle og afgøre sager, i det omfang præsidenten be-

stemmer det.

Ud over det juridiske personale er der desuden ansat kontor-

og servicepersonale, der varetager administrative og praktiske opgaver og

bistår juristerne i sagsbehandlingen samt udfører fogedsager, skiftesager,

notarialforretninger og faderskabssager, hvis der ikke skal træffes afgørelse

i tvistigheder.

Ved politi- og domstolsreformen i 2007 blev de daværende 82 byretter,

hvoraf ca. halvdelen havde én udnævnt dommer, sammenlagt til de nuvæ-

rende 24 byretter. Formålet var at styrke byretterne, så de blev i stand til at

varetage alle civile sager og straffesager i 1. instans, og så borgernes rets-

sikkerhed kunne forbedres gennem tilgængelige og effektive domstole, der

kunne sikre en ensartet og kvalificeret retshåndhævelse i hele landet.

Der blev bl.a. lagt vægt på, at en fravigelse af princippet om, at alle byretter

kan behandle alle sagstyper, indebar en risiko for, at der blev mindre tillid

til kvaliteten af det arbejde, som udføres af de byretter, der er for små til at

kunne behandle alle sagstyper.

Der blev også lagt vægt på, at alle byrets-

dommere i det praktiske retsarbejde fortsat havde mulighed for at bevare og

udbygge deres generelle juridiske kompetencer med henblik på at sikre sam-

menhængen i retsanvendelsen og anvendelsen af tværgående og generelle

juridiske regler og grundprincipper på de forskellige juridiske specialområ-

der.

Der blev endvidere henvist til, at en byret med mindst 6-8 udnævnte dom-

mere bl.a. kan behandle 1-2 sager med 3 dommere (civile sager og/eller

nævningesager) sideløbende med behandlingen af rettens øvrige sager samt

give mulighed for en vis specialisering af dommerne, og at der ved en byret

af denne størrelse er grundlag for at etablere et styrket retssekretariat, for at

Retsplejelovens § 9, stk. 1.

Retsplejelovens § 9, stk. 2-11.

Retsplejelovens § 19, stk. 1.

Retsplejelovens § 19, stk. 3.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5247.

Id.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5249.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

opbygge et mere attraktivt fagligt miljø og for at give byretterne flere admi-

nistrative beføjelser.

På den anden side talte generelle nærhedshensyn for, at byretskredsene ikke

blev større, end det var nødvendigt ud fra de nævnte hensyn.

Ved den nærmere retskredsinddeling blev der lagt vægt på, at en kommune

ikke bør deles mellem flere retskredse, og at en retskreds ikke bør deles

mellem flere politikredse, idet dog Københavns Kommune blev delt mellem

to retskredse for at undgå, at Københavns Byret blev uforholdsmæssigt stor.

Herudover blev der navnlig lagt vægt på geografiske forhold.

Der blev endvidere lagt vægt på, at rettens tingsted så vidt muligt placeres i

samme by som en hovedpolitistation, dels under hensyn til, at der vil være

tale om en stor by med et stort befolkningsgrundlag, dels af ressourcemæs-

sige grunde, idet politi og anklagemyndighed ellers vil skulle anvende væ-

sentligt flere ressourcer på transport mv. I politikredse med to retskredse

blev der lagt vægt på, at det andet hovedtingsted placeres, så der sikres den

nødvendige geografiske balance i forhold til bl.a. befolkningsgrundlag, ho-

vedfærdselsårer mv.

Antallet af udnævnte dommere ved de enkelte byretter tog udgangspunkt i

en beregning fra Domstolsstyrelsen, der byggede på det vægtede antal civile

sager og straffesager ved de tidligere byretter. Med udgangspunkt i de øko-

nomiske rammer, der foresloges for domstolsreformen, indebar det oprin-

delige lovforslag, at antallet af byretsdommere blev forøget fra 210 til 227,

når reformen var fuldt gennemført.

Forhøjelsen af antallet af byretsdommere var begrundet i forslagene vedrø-

rende en ændret instansordning, mulighed for behandling med flere juridi-

ske dommere i byretten samt en ændret nævningeordning, og der blev med

det oprindelige lovforslag ikke lagt op til at ændre fordelingen af retsarbej-

det mellem udnævnte dommere og øvrige jurister ved domstolene.

Under

lovforslagets behandling i Folketinget blev der vedtaget et ændringsforslag,

som indebar, at der udnævntes yderligere 25 byretsdommere, så antallet af

byretsdommere samlet blev forhøjet til i alt 252, når reformen var fuldt gen-

nemført.

Ændringsforslaget indebar, at andelen af retssager, der varetages

Id.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5249-50.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5250.

Folketingstidende 2005-06, tillæg B, side 1488-89 og 1493.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

af udnævnte dommere, blev hævet fra de ca. 60 pct. på landsplan, som var

forudsat i det oprindelige lovforslag, til omkring 75 pct.

Anbefalingen om at forhøje andelen af retssager, der varetages af udnævnte

dommere, stammede fra domstolsreformen i 1999, hvor Domstolsstyrelsen

og Dommerudnævnelsesrådet blev oprettet for at markere domstolenes uaf-

hængige og selvstændige stilling. I forbindelse med denne reform var der

tilslutning til at konvertere en række retsassessorstillinger og evt. dommer-

fuldmægtigstillinger til dommerstillinger med henblik på at opnå, at de

dømmende funktioner i højere grad, end det dengang var tilfældet, udøves

af personer, der nyder den grundlovssikrede beskyttelse af deres uafhængig-

hed.

En nærmere angivelse af antallet af de ekstra dommerstillinger, der ville

være behov for, og ved hvilke embeder disse burde placeres, ville imidlertid

kræve en nøje gennemgang af hvert enkelt embede. Antallet af udnævnte

dommere blev derfor ikke forhøjet ved reformen i 1999, men det var forud-

sat, at en undersøgelse med henblik herpå ville blive iværksat snarest muligt

efter etableringen af Domstolsstyrelsen.

Allerede før etableringen af Domstolsstyrelsen i 1999 havde justitsministe-

ren imidlertid nedsat Domstolenes Strukturkommission, som fik til opgave

at overveje og vurdere den daværende byretsstruktur, og 1999-reformens

målsætning om en begrænsning i anvendelsen af ikke-udnævnte dommere

ved byretterne indgik på den baggrund i stedet i dette arbejde, som blev af-

sluttet med politi- og domstolsreformen i 2007.

Antallet af byretsdommere er ikke blevet ændret siden 2009, hvor den ud-

videlse af antallet af byretsdommere, som indgik i politi- og domstolsrefor-

men, var fuldt implementeret. Domstolsstyrelsen opgjorde i 2021, at ande-

len af retssager, der varetages af udnævnte dommere, i 2020 udgjorde ca. 65

pct.

Specialdomstole

Sø- og Handelsretten har siden politi- og domstolsreformen i 2007 fungeret

som en landsdækkende specialdomstol i 1. instans for navnlig visse af er-

hvervslivets sager. Afgrænsningen af Sø- og Handelsrettens kompetence

Folketingstidende 2005-06, tillæg B, side 1493.

Folketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, side 846.

Andelen blev for 2011, 2014 og 2017 opgjort til henholdsvis ca. 67, 66 og 73 pct.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

såvel som reglerne om appel af Sø- og Handelsrettens afgørelser blev juste-

ret i 2014.

Det fremgår af forarbejderne, at ordningen er fastsat efter en samlet afvej-

ning bl.a. i lyset af de erfaringer, der var indvundet efter 2007.

Der er bl.a.

lagt vægt på, at Sø- og Handelsretten har et tilstrækkeligt sagsantal til, at

retten kan fungere som en selvstændig domstol, men at sagsantallet omvendt

ikke bliver så stort, at ordningen med delt ankeadgang til landsret og Høje-

steret bliver uhensigtsmæssig. Der er også lagt vægt på, at der så vidt muligt

er en passende sammenhæng mellem de kategorier af sager, som er henlagt

til Sø- og Handelsretten. Der er endvidere lagt vægt på, at sagsantallet på

landsplan inden for de enkelte kategorier generelt er forholdsvis lavt, så det

er hensigtsmæssigt at samle sagerne hos en landsdækkende specialret med

specialiserede juridiske dommere og sagkyndige meddommere.

Indtil 1967 blev byretten betegnet ”handelsretten”, når retten blev tiltrådt af

handelskyndige medlemmer, og indtil 2007 blev byretten betegnet ”søret-

ten”, når retten blev tiltrådt

af søkyndige medlemmer. Uanset at disse beteg-

nelser ikke længere anvendes, kan byretten i civile retssager stadig tiltrædes

af sø- eller handelskyndige medlemmer og siden 2007 af fagkyndige med-

lemmer mere generelt.

Byretterne fungerer således fortsat i civile sager som fagkyndige retter, når

sagkyndige retsmedlemmer deltager i sagens afgørelse, og de sagkyndige er

udpeget for hele landsretskredsen

og har dermed mulighed for at deltage i

retssager ved en række byretter.

I sager om boliglejemål betegnes byretten boligretten.

Retten tiltrædes af

lægdommere, der er bekendt med bolig- og huslejeforhold, hvis en af par-

terne anmoder om det, eller retten bestemmer det.

Lægdommerne er ud-

peget for den pågældende retskreds med henblik på, at de har kendskab til

de lokale bolig- og huslejeforhold i retskredsen. Der medvirker to lægdom-

mere, én fra udlejerside og én fra lejerside. Der blev i 1937 oprettet en særlig

boligret for København, som i 1967 blev en del af Københavns Byret, og

der blev i 1951 etableret boligretter ved byretterne uden for København.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5261-63, og Folketingstidende 2013-14, A, L

96 som fremsat, side 6-10.

Retsplejelovens § 92.

Lov om boligforhold § 91.

Lov om boligforhold §§ 93-96.

Folketingstidende 1965-66, tillæg A, spalte 2338-39.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Sagkyndige lægdommere i straffesager

I straffesager, hvor fagkundskab til søforhold har betydning, medvirker der

søkyndige retsmedlemmer ved sagens afgørelse.

Denne ordning har eksi-

steret i København siden 1700-tallet og uden for København siden 1892.

Ordningen er historisk begrundet og adskiller sig fra, hvad der gælder i an-

dre straffesager. Hverken ved retsplejelovens gennemførelse i 1919, ved en

større revision af reglerne om sø- og handelssager i 1967 eller ved politi- og

domstolsreformen i 2007 blev der fundet anledning til at ændre på ordnin-

gen.

Specialisering inden for den enkelte byret

Retsplejeloven bestemmer, at byrettens præsident efter forhandling med ret-

tens øvrige dommere træffer bestemmelse om sagernes fordeling mellem

dommerne.

Det er dermed retspræsidenten, der har kompetence til

–

efter

forhandling med rettens øvrige dommere

–

at træffe bestemmelse om speci-

alisering mellem dommerne indbyrdes.

Det er imidlertid forudsat i forarbejderne, at en eventuel specialisering i

form af, at visse typer af sager behandles af en eller flere bestemte dommere,

skal gå hånd i hånd med, at alle dommere også er generalister, der behandler

en bred vifte af sager.

Der blev henvist til, at det er ved at kombinere rol-

lerne som generalist og specialist, at dommerne kan opnå de bedste kvalifi-

kationer. Ved en for høj grad af specialisering, hvor bestemte dommere gen-

nem flere år udelukkende eller næsten udelukkende behandler én bestemt

type sager, kan de pågældende miste følingen med generelle, tværgående

juridiske principper og regler, som det i særlig grad er domstolenes opgave

at værne om.

Det er samtidig forudsat i forarbejderne, at retsarbejdet efter den foreslåede

etablering af større byretter med flere dommere inden for den enkelte dom-

stol i højere grad end tidligere vil blive tilrettelagt sådan, at nogle dommere

vil få mulighed for at opbygge et specialkendskab til bestemte sagstyper.

Retsplejelovens § 20 b.

Betænkning nr. 368/1964 om behandling af søsager side 7-9.

Retsplejelovens § 12, stk. 1, 2. pkt.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5267-5268.

Id.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Anvendelse i praksis

Medvirken af sagkyndige retsmedlemmer

Retsplejeloven bestemmer, at sagkyndige retsmedlemmer

skal

deltage i alle

retssager ved Sø- og Handelsretten, og at de

kan

deltage i alle

civile

retssager

ved byretterne, hvor fagkundskab er af betydning. I praksis deltager sagkyn-

dige retsmedlemmer sjældent i civile retssager ved byretterne.

Domstolsstyrelsen oplyste i 2020, at byretterne skønner, at der ved den en-

kelte byret medvirker sagkyndige retsmedlemmer i 0-2 civile retssager om

året. Som eksempler på fagområder, hvor sagkyndige retsmedlemmer har

medvirket, kan nævnes søforhold, entreprise, it, transport, finans, skat og

veterinærforhold (heste).

Domstolsstyrelsens magasin ”Retten Rundt” behandlede i marts 2019 te-

maet sagkyndige retsmedlemmer. De byretsdommere, der medvirker i re-

portagen, har kun sjældent haft civile retssager, hvor der deltog sagkyndige

retsmedlemmer. En af de deltagende advokater udtalte, at han jævnligt

havde sager ved Sø- og Handelsretten og derigennem havde kendskab til

medvirken af sagkyndige retsmedlemmer, og at han altid overvejede, om

det ville være i klientens interesse, at der medvirkede sagkyndige retsmed-

lemmer i en retssag ved byretten. En anden advokat udtrykte skepsis over

for medvirken af sagkyndige retsmedlemmer. Det fremgår, at byretterne i

praksis ikke af egen drift bragte medvirken af sagkyndige retsmedlemmer

på bane.

Det samlede indtryk er, at der blandt parterne og deres advokater er stor

tilfredshed med, at der medvirker sagkyndige retsmedlemmer ved Sø- og

Handelsretten, men at det opfattes som en afvigelse fra den normale frem-

gangsmåde at anvende sagkyndige retsmedlemmer i civile retssager ved by-

retten.

straffesager,

hvor fagkundskab til søforhold har betydning,

skal

der med-

virke søkyndige retsmedlemmer ved sagens afgørelse i byretten.

Specialisering inden for den enkelte domstol

Domstolsstyrelsen gennemførte i efteråret 2021 en høring af retterne om an-

vendelsen af specialisering inden for den enkelte domstol. Høringen viste,

at der ved næsten alle byretter anvendes en eller anden grad af specialise-

ring, som

oftest en lav eller ”mild” grad af specialisering.

Der var ingen

umiddelbare sammenhænge mellem retternes størrelse, beliggenhed, speci-

aliseringsgrad og specialiserede sagsområder.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Den højeste grad af specialisering sås på familieretsområdet og på sagsom-

råder, der har med børn og unge at gøre (børne- og ungeudvalget, Ungdoms-

kriminalitetsnævnet mv.) Insolvensretsområdet var det næstmest specialise-

rede sagsområde, men i sagens natur ikke relevant for byretterne i Køben-

havn, Frederiksberg, Glostrup og Lyngby, da insolvenssager i disse rets-

kredse behandles ved Sø- og Handelsretten.

Specialer tildeltes ofte dommere efter interesse og uddannelsesmæssigt fo-

kus på området eller efter forudgående erfaring på området inden dommer-

udnævnelsen. Når et område specialiseredes, var det normalt fordelt mellem

flere dommere, idet det var meget sjældent, at én dommer havde alle sagerne

på et givet område.

Udvalgets overvejelser

Sø- og Handelsretten har landsdækkende kompetence i bestemte katego-

rier af civile retssager. Der kan ikke umiddelbart peges på kategorier af sa-

ger, som bør flyttes fra byretterne til Sø- og Handelsretten eller omvendt.

Sø- og Handelsretten vurderes at fungere godt med den nuværende sagspor-

tefølje, som er specialiseret og har en indbyrdes sammenhæng.

Der er i øvrigt en tæt sammenhæng mellem mængden og arten af sager, som

hører under Sø- og Handelsretten, og reglerne om anke af rettens domme.

Større justeringer af, hvilke typer af sager Sø- og Handelsretten behandler,

vil rejse spørgsmål, enten om retten har en bæredygtig størrelse (i tilfælde

af indskrænkning af sagsantallet), eller om appelordningen (i tilfælde af ud-

videlse af sagsantallet eller emnemæssig forskydning af sagerne). Større ju-

steringer vil dermed i realiteten kunne føre til overvejelser om enten at ned-

lægge Sø- og Handelsretten eller at afskaffe muligheden for, at visse af ret-

tens domme kan ankes direkte til Højesteret.

Det vil skulle undersøges nærmere, om der kan være et effektiviseringspo-

tentiale ved at oprette nye specialdomstole eller ved at gøre visse byretter til

specialdomstole for nærmere angivne kategorier af sager. Som eksempel

kan nævnes spørgsmålet om at samle dødsboskiftebehandling eller behand-

lingen af tvangsauktioner ved én domstol for hele landet.

Hvis kun én domstol for hele landet eller et vist antal byretter fordelt ud over

landet skal behandle nærmere angivne kategorier af sager, vil det desuden

bryde med det generelle princip, at byretternes opgaver kan udføres af en-

hver byret, og at borgere og virksomheder kan få behandlet enhver sag ved

den lokale byret. Endvidere var et af formålene med politi- og

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

domstolsreformen i 2007, at alle byretter skulle være store nok til selvstæn-

digt at behandle alle sager, dog således at Retten på Bornholm om nødven-

digt kan tiltrædes af en dommer fra Københavns Byret i konkrete sager.

Tidligere opfordringer til at øge anvendelsen af sagkyndige retsmedlem-

mer i civile retssager i forarbejderne til lovændringer er tilsyneladende ikke

slået igennem i praksis.

I lyset heraf har udvalget overvejet et forslag om at give mulighed for, at en

sag, som i dag ville blive behandlet med tre juridiske dommere, i stedet be-

handles med to juridiske dommere og en sagkyndig dommer. Som eksem-

pler på sager, hvor en sådan mulighed kunne være relevant, kan nævnes sø-

sager, skattesager og entreprisesager, forudsat at sagen i dag ville blive be-

handlet med tre juridiske dommere.

tabel 1

fremgår antallet af modtagne civile sager, der har haft kollegial

behandling ved byretterne fordelt på sagsemnerne

skattesager, transport og

søfart

samt

entreprise og håndværkere.

Tabel 1

Antal modtagne civile sager pr. sagsemne med kollegial behandling ved byretterne i perioden 2019-2021

Antal sager

Skattesager

Transport og søfart

Entreprise og håndværkere

2019

2020

2021

Anm.: Tabellen angiver antallet af modtagne sager, hvor byretterne har angivet et af ovenstående sagsemner. Det bemær-

kes, at der kan angives flere sagsemner på en sag. Der kan således være dubletter af sager. Det bemærkes endvidere, at

det er op til den enkelte at vurdere, hvorvidt det er relevant at påføre et givent sagsemne til en sag. Datatrækket er derfor

behæftet med usikkerhed.

Kilde: Domstolsstyrelsen

Det vurderes at kunne frigøre 0,2 mio. kr. årligt i domstolene i fuldt indfaset,

hvis disse sager i fremtiden vil behandles med to juridiske dommere og en

sagkyndig dommer. De økonomiske konsekvenser kan henføres til en for-

skel i udgifter til dommere og vederlag til sagkyndige dommere. Det be-

mærkes, at størrelsen af ressourcefrigørelsen vil afhænge af, hvilke og hvor

mange sagskategorier der omfattes af den eventuelle ordning. De økonomi-

ske konsekvenser vil skulle afklares nærmere i forbindelse med den eventu-

elle endelige fastlæggelse af betingelserne.

Det bemærkes, at den beskrevne ordning på den ene side potentielt vil kunne

skabe mulighed for en hurtigere og mere smidig hovedforhandling grundet

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

de sagkyndige retsmedlemmers særlige indsigt i sagerne. Omvendt vil deres

medvirken ligeledes kunne forlænge hovedforhandlingen og voteringen,

idet der muligvis er flere spørgsmål, der vil skulle drøftes og afklares.

Udvalget konstaterer, at der fra brugerside udtrykkes stor tilfredshed med

Sø- og Handelsretten og den medvirken af sagkyndige dommere, som er

kendetegnende for denne domstol. Udvalget konstaterer samtidig, at par-

terne i sager ved byretten sjældent giver udtryk for et ønske om, at der skal

medvirke sagkyndige dommere, og at dette også gælder, når retten af egen

drift spørger parterne herom.

Udvalget bemærker i øvrigt, at forslaget har sammenhæng med spørgsmålet

om vederlaget til sagkyndige dommere. Det bemærkes herved, at Retspleje-

rådet i 2001 foreslog at forhøje det daværende vederlag på 1.100 kr. til 7.200

kr. pr. retsdag,

men at vederlaget i forbindelse med politi- og domstolsre-

formen i 2007 blev fastsat til 2.400 kr. pr. retsdag efter en samlet vurdering

bl.a. af hensynet til at kunne rekruttere kvalificerede sagkyndige dommere

og af de økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Vederlaget er ikke

blevet reguleret siden 2007.

Tidligere forslag om at indføre sagkyndige lægdommere i andre straffe-

sager end søsager er ikke blevet gennemført.

Der har bl.a. været henvist til, at en udbredt anvendelse af sagkyndige læg-

dommere i realiteten ville indebære en strafferetspleje, som byggede på en

række specialdomstole. Generelt set kunne det befrygtes, at resultatet ville

blive ujævne og vilkårlige afgørelser på de enkelte lovområder og en vak-

lende proportionalitet i strafanvendelsen. I modsætning hertil skaber den nu-

værende organisation af domstolene en vis sikkerhed for, at anvendelsen af

straf er underlagt et samfundsmæssigt helhedssyn.

Der har også været henvist til, at det ikke synes nødvendigt at anvende sag-

kyndige lægdommere. Den indsigt, som domstolene naturligvis bør have i

den enkelte lovovertrædelses baggrund og grovhed, kan formidles af ankla-

gemyndigheden gennem straffesagernes tilrettelæggelse. På dette punkt er

straffesager principielt ikke forskellige fra eksempelvis komplicerede

Betænkning nr. 1401/2001 om reform af den civile retspleje I side 47.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5267.

Betænkning nr. 981/1983 om håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen side 172.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

erstatningssager, hvor det er op til sagens parter at formidle den nødvendige

viden til domstolene.

Det har i forlængelse heraf været anført, at det er et grundlæggende princip

bag lægdommerordningen, at en straffesag skal forelægges retten på en så-

dan måde, at den er forståelig for almindelige mennesker uden specialviden

eller særlige forudsætninger.

Herudover er der spørgsmålet om, hvem der i givet fald skal fungere som

sagkyndige i nærmere angivne straffesager, og hvordan de skal udpeges.

Lægdommere udtages i dag ved lodtrækning fra en samlet pulje, der dannes

af de lister, som kommunernes grundlisteudvalg udarbejder.

Personer, der

udtages, skal udgøre et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen, og der

skal tilstræbes en repræsentation af aldersgrupperne 18-30 år, 31-50 år og

51-80 år, af mænd og kvinder, og af indvandrere og efterkommere svarende

til deres andel af befolkningen i kommunen.

Sagkyndige retsmedlemmer beskikkes derimod som udgangspunkt efter

indstilling fra en kreds af godkendte organisationer,

og der er beskikket

sagkyndige inden for en række forskellige fagområder. De personer, der

fungerer som sagkyndige retsmedlemmer, er typisk erhvervsaktive, og

mange har i kraft af deres sagkundskab forholdsvis travle arbejdsliv. Det vil

på den baggrund kunne vise sig vanskeligt at rekruttere personer med for-

nøden sagkundskab til at deltage i en langvarig straffesag.

Udvalget noterer sig, at betegnelsen søret blev afskaffet ved politi- og dom-

stolsreformen i 2007, men at reglerne om medvirken af sagkyndige dom-

mere i søstraffesager blev videreført. Spørgsmålet om medvirken af sagkyn-

dige dommere i søstraffesager ses ikke at være blevet overvejet i forbindelse

med politi- og domstolsreformen eller siden da.

Sagkyndige dommere er eksperter og kan derfor antages lettere end andre at

forstå aspekter i en straffesag, som ligger inden for deres særlige sagkund-

skab. Som eksempel kan nævnes, at personer med sagkundskab i finan-

stransaktioner eller kapitalmarkeder kan antages lettere at kunne forstå,

hvad de handlinger, som straffesagen angår, indebærer.

Id.

Folketingstidende 1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte 627.

Retsplejelovens §§ 72 og 74.

Bekendtgørelse om grundlister § 4, stk. 1.

Retsplejelovens § 93.

Folketingstidende 1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte 627.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Hovedspørgsmålet i en straffesag om overtrædelse af eksempelvis den fi-

nansielle lovgivning er imidlertid ikke kun, hvad de påståede handlinger in-

debærer, men især,

tiltalte har begået de handlinger, som er angivet i

anklageskriftet,

handlingerne er strafbare i henhold til de gældende straf-

bestemmelser,

tiltalte har handlet med den tilregnelse (f.eks. forsæt eller

grov uagtsomhed), som fremgår af strafbestemmelserne, og

–

hvis tiltalte

findes skyldig

–

hvilken straf der er passende. Sagkyndige dommere vil ikke

nødvendigvis have bedre forudsætninger for at tage stilling til sådanne

spørgsmål end lægdommere.

Hertil kommer, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis retten i

kraft af de medvirkende sagkyndige dommeres ekspertviden selv udleder,

hvad de påberåbte handlinger indebærer, uden at anklageren har udtalt sig

herom, og uden at forsvareren og tiltalte har haft adgang til kontradiktion.

Der vil derfor også i straffesager med sagkyndige dommere være behov for

under hovedforhandlingen at bruge tid på at forklare sagens sammenhæng

grundigt.

En brug af sagkyndige lægdommere i straffesager bør på den baggrund være

begrænset til meget specialiserede sagsområder, hvor der kan påvises et

klart behov for et sagkyndigt element i sagen. Som et muligt eksempel kan

nævnes sager om overtrædelse af den finansielle lovgivning, dvs. lov om

finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og hvidvaskloven.

På baggrund af en høring af byretterne skønner Domstolsstyrelsen, at byret-

terne årligt modtager ca. 9 straffesager om den finansielle lovgivning, som

har en berammet retssalstid på over 2 retsdage.

Der forventes at medføre en merudgift på 1.300 kr. pr. sag pr. dag, hvis en

sagkyndig lægdommer medvirker som erstatning for en almindelig lægdom-

mer. De økonomiske konsekvenser som følge af sagkyndige lægdommeres

medvirken i straffesager om den finansielle lovgivning, der har en kompleks

karakter, vurderes derfor af begrænset betydning.

Det bemærkes endvidere, at det

–

i lighed med de beskrevne tiltag om sag-

kyndige retsmedlemmer i civile sager

–

er vanskeligt at vurdere effekten af

sagkyndige lægdommeres medvirken på sagsafviklingen. Udvalget finder

dog ikke, at hensynet til en effektiv og kvalificeret behandling af straffesa-

ger taler for at udvide brugen af sagkyndige dommere i straffesager.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget har i forlængelse heraf særskilt overvejet mulige ændringer i for-

hold til de straffesager om økonomisk kriminalitet af længere varighed, hvor

byrettens præsident har bestemt, at byretten sammensættes af 2 juridiske

dommere og 3 domsmænd.

Hovedformålet med ordningen er at udvide

retten fra 1 til 2 juridiske dommere for at styrke behandlingen af disse sager,

som kan være meget belastende for en enedommer. Udvidelsen fra 2 til 3

domsmænd er udelukkende begrundet i ønsket om, at lægdommerne skal

udgøre et flertal.

Da ordningen blev indført, blev der samtidig indført regler om, at oplæsning

af omfattende sagkyndige erklæringer eller andre dokumenter i sagen kan

undlades.

Retsformanden skal i så fald sikre, at rettens medlemmer gen-

nemlæser disse dokumenter, og det anføres i forarbejderne, at dette bør ske

ved, at rettens medlemmer mødes på aftalte tidspunkter, således at gennem-

læsningen sker i rettens lokaler.

Det var forventningen, at muligheden for

at undlade oplæsning ville spare tid for anklageren, forsvareren og tiltalte

(samt spare brug af retssale), men normalt ikke ville spare tid for dommerne

og domsmændene.

Udvalget bemærker, at de omfattende skriftlige dokumenter, der er tale om

i disse sager, f.eks. revisionsrapporter og andre regnskabstunge dokumenter,

kunne begrunde, at sagerne i såvel byretterne som landsretterne behandles

med tre juridiske dommere og uden lægdommere. De økonomiske konse-

kvenser vil i den forbindelse skulle afdækkes.

Tidligere opfordringer til at øge specialiseringen inden for den enkelte

byret i forarbejderne til lovændringer er tilsyneladende kun delvis slået igen-

nem i praksis.

Der er et betydeligt rum for at øge specialiseringen inden for den enkelte

byret

–

med fuld respekt for princippet om, at alle dommere stadig bør være

generalister og dermed ved siden af deres speciale(r) behandle en bred vifte

af forskellige kategorier af sager. Det kan som et muligt initiativ overvejes

at lovfæste, at der i retspræsidentens bestemmelser om sagernes fordeling

mellem dommerne skal indgå en vis grad af specialisering mellem dom-

merne.

Retsplejelovens § 12, stk. 8. Ved sager af længere varighed forstås som udgangspunkt

sager af en varighed på mindst 50 retsdage, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side

550.

Retsplejelovens § 871, stk. 6.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 545.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Det kan endvidere overvejes at offentliggøre specialiseringen ved den en-

kelte byret på rettens hjemmeside og løbende opdatere denne både ved fra-

trædelser og nyansættelser, ved rokering til eller fra et speciale og ved æn-

dringer i de specialiserede områder. Domstolsstyrelsen kunne endvidere én

gang årligt samle oplysningerne om specialiseringen ved de enkelte byretter

i ét dokument for at give et samlet overblik over situationen på landsplan.

Udvalget har desuden overvejet at se mere grundlæggende på byrets-

kredsstrukturen ud fra den tanke, at de øvrige tiltag eventuelt ikke fuldt ud

kan sikre, at alle de nuværende byretter kan leve op til intentionerne i politi-

og domstolsreformen fra 2007.

Det blev dengang lagt til grund, at en byret for at kunne fungere selvstændigt

skulle have mindst 6-8 udnævnte dommere inklusive præsidenten, og dette

blev gennemført på den måde, at et antal retter kun lige akkurat har 6 ud-

nævnte dommere inklusive præsidenten. Erfaringerne siden 2007 kan even-

tuelt tale for, at en byret med 6 udnævnte dommere kan opleve at være for

lille til selvstændigt at håndtere alle sager.

En mulighed ville være at sammenlægge nogle byretter under én præsident

og med en fælles administration. Der vil i den forbindelse skulle tages stil-

ling til, om begge eksisterende retsbygninger opretholdes. Retssals- og øvrig

bygningskapacitet vil i den forbindelse skulle afdækkes nærmere. Dette kan

give en større fleksibilitet i anvendelsen af de sammenlagte byretters dom-

merressourcer og øvrige personale og dermed bl.a. en større robusthed i for-

hold til at håndtere langvarige sager og bedre muligheder for intern specia-

lisering. Såfremt begge eksisterende retsbygninger opretholdes vil borgerne

hertil som udgangspunkt stadig få deres sager behandlet i den samme rets-

bygning som tidligere, men fleksibiliteten ville dog betyde, at en konkret

sag om nødvendigt kunne blive behandlet i den anden retsbygning for at

udnytte de sammenlagte byretters kapacitet bedst muligt.

En mindre vidtgående model ville være at henlægge f.eks. skifteretten i to

naboretskredse under én af retterne, men sådan at den sammenlagte skifte-

rets møder med borgerne fortsat kan holdes i begge eksisterende retsbyg-

ninger. Det ville dog gøre den ret, der ikke længere har egen skifteret, min-

dre, og nogle af den sammenlagte skifterets medarbejdere ville på nogle ar-

bejdsdage skulle rejse til den anden byret for at holde møder med borgerne.

I tilknytning til overvejelser om sammenlægning af byretter eller af visse

funktioner kan der være grund til at overveje, om der er sagsområder, som

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

bør placeres regionalt ved bestemte retter eller ved én domstol for hele lan-

det. Sådanne overvejelser vil forudsætte et nærmere analysearbejde, herun-

der af hvilke byretter eller funktioner der i givet fald ville kunne sammen-

lægges, eller hvilke sagsområder der i givet fald ville kunne henlægges til

visse byretter eller til én domstol for hele landet.

De økonomiske konsekvenser af enkelte af tiltagene er opsummeret ne-

denfor,

jf. tabel 3.

Der udestår kortlægning af de nærmere økonomiske kon-

sekvenser for forslag 1, 4 og 5.

Udvalget finder, at spørgsmålet om specialisering blandt eller ved byret-

terne, herunder forslag 1-5, kræver nærmere overvejelser og i øvrigt har

sammenhæng med overvejelserne om mere grundlæggende ændringer i

domstolsstrukturen.

Udvalget anbefaler, at der, hvis der er et politisk ønske om eventuelt at ind-

føre tiltag vedrørende specialisering blandt eller ved byretterne, i et egnet

forum arbejdes videre hermed. Det vil således kræve et længerevarende ana-

lysearbejde, herunder af de økonomiske konsekvenser, før der kan tages stil-

ling til forslagene.

Tabel 3

Potentiale ved implementering af tiltag

Mio. kr.

I alt

2. Brug af sagkyndige retsmedlemmer på visse sagsområder

3. Brug af sagkyndige lægdommere på visse sagsområder

Årligt potentiale, Implementerings-

fuldt indfaset

omkostninger

0,2

Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser fra 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af

sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket af covid-19. Potentialeberegningerne er forbundet med usikker-

hed.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen.