REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 185
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

18. april 2023

Sagsbeh: Anne Sofie Brix

Dok.:

2731735

1.7 Appelgrænsen for civile sager

Baggrund

For civile sager er det sagsværdien i den pågældende sag, som er afgørende

for ankemulighederne. I dag er beløbsgrænsen for, hvornår en civil sag kan

ankes uden godkendelse af Procesbevillingsnævnet, på 20.000 kr.

Ved en lovændring i 1990 blev der desuden indsat en appelgrænse i civile

sager på dengang 10.000 kr. med det formål at aflaste landsretterne for små-

sager. Disse sager medførte en ikke ubetydelig belastning af domstolenes

ressourcer og således blev der i 1988 anket 2.982 byretsdomme til landsret-

terne, hvoraf 437 sager (ca. 15 pct.) vedrørte krav af en økonomisk værdi på

højst 10.000 kr.

Den nuværende beløbsgrænse i civile sager på 20.000 kr. blev indsat ved en

lovændring i 2014, der baserede sig på overvejelser fra et udvalg om bedre

og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, der dog anbe-

falede en appelgrænse på 50.000 kr.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen i 2014, at udvalgets overve-

jelser bl.a. skal ses i lyset af indførelse af den såkaldte småsagsproces, som

er en særlig proces til behandling af sager om mindre pengekrav. Beløbs-

grænsen for, at sager kan behandles i småsagsprocessen, er på 50.000 kr.

Retsplejelovens § 368, stk.1.

Retsplejelovens § 400, stk. 1, nr. 1.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Ved fastlæggelsen af beløbsgrænsen for appelgrænsen måtte det ifølge ud-

valget navnlig indgå, at der i mindre sager kan være et misforhold mellem

omkostningerne ved at gennemføre en appelsag og sagens betydning. Des-

uden må behovet for aflastning af landsretterne indgå.

Udvalget var ved overvejelserne om appelgrænsen samtidig opmærksom på,

at også sager vedrørende krav på indtil 50.000-100.000 kr. kan have stor

betydning for den almindelige borger. Efter udvalgets opfattelse burde det

også indgå ved fastsættelsen af en beløbsgrænse, at hvis beløbsgrænsen fast-

sættes for højt, er der risiko for, at domstolene ikke vil blive opfattet som et

forum, hvor den almindelige borger endeligt kan få løst sine tvister efter en

sædvanlig behandling i to instanser.

Udvalget fandt endvidere, at det

–

uanset hvilket beløb appelgrænsen fast-

sættes til

–

er afgørende, at der fortsat er mulighed for at få tilladelse til at

indbringe afgørelsen for landsretten, således at der er mulighed for at få kor-

rigeret en forkert afgørelse, eller for at få landsrettens afgørelse af en sag,

som har en betydning, der rækker ud over den konkrete sag. Samlet set fandt

udvalget, at der var anledning til at hæve beløbsgrænsen udover, hvad en

pristalsregulering ville føre til, og udvalget foreslog en forhøjelse fra 10.000

kr. til 50.000 kr.

Justitsministeriet fandt imidlertid, at beløbsgrænsen alene burde forhøjes til

20.000 kr. Der blev i den forbindelse henvist til, at hvis beløbsgrænsen var

blevet opregnet med det almindelige pris- og lønindeks, ville beløbet i 2012

være på ca. 17.000 kr.

Udover de rent beløbsmæssige appelbegrænsninger fik landsretten i 2014

en mere generel adgang til at afvise at behandle civile sager i 2. instans, hvis

der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen

ikke er af principiel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at

sagen skal behandles af landsretten.

Adgangen blev indført på baggrund af en indstilling fra udvalget om bedre

og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene. Indstillingen

var bl.a. begrundet ud fra et generelt behov for at aflaste landsretterne og få

nedbragt sagsbehandlingstiderne og med, at der efter udvalgets opfattelse

skal være sammenhæng mellem de ressourcer, som anvendes på en sag, sa-

gens betydning og udsigterne til at opnå et andet resultat ved appel.

Retsplejelovens § 368 a.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Efter lovforslagets bemærkninger forudsættes det, at landsretten ikke skal

foretage en systematisk gennemgang af alle ankesager med henblik på en

vurdering af, om der skal ske afvisning efter bestemmelsen. Der er derimod

tale om en mulighed for landsretten, som navnlig forudsættes benyttet i sa-

ger, hvor det efter en overordnet umiddelbar vurdering synes nærliggende,

at betingelserne for afvisning vil kunne være opfyldt.

Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der i ankestævningen alene henvises til

samme påstande og anbringender som i byretten, og hvor der ikke afgives

svarskrift. I sådanne sager, hvor der intet anføres til støtte for, at byrettens

dom er forkert, og hvor det derfor umiddelbart forekommer åbenbart, alle-

rede når sagen modtages i landsretten, at der ikke er udsigt til, at sagen vil

få et andet udfald end i byretten, vil der således efter en konkret vurdering

kunne ske afvisning.

Bestemmelsen forudsættes efter bemærkningerne navnlig anvendt, hvor der

f.eks. er tale om rene ”kreditanker”, dvs. hvor der alene ankes med det for-

mål at udsætte afslutningen af sagen og dermed f.eks. fuldbyrdelsen af det

(betalings)krav, som sagen omhandler.

Af en besvarelse til Folketinget i forbindelse med lovforslagets behandling

fremgår, at der er tale om en helt snæver adgang for landsretten til at afvise

sager, som ikke forudsættes anvendt i et særligt stort antal sager. Det frem-

går endvidere, at formålet med forslaget ikke er at opnå et effektiviserings-

potentiale, men derimod at undgå overflødige sager ved landsretterne.

Forslaget skulle derudover bidrage til at modvirke, at en part trækker sagen

i langdrag med en åbenbart overflødig anke til skade for den part, som har

fået medhold i byretten.

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære landsrettens dom om

afvisning af anke.

Det bemærkes i litteraturen, at landsrettens adgang til at

afvise at behandle en civil sag i 2. instans, hvis der bl.a. ikke er udsigt til, at

sagen vil få et andet udfald end i byretten, synes anvendt i et videre omfang

end forudsat i forarbejderne.

Anvendelse i praksis

tabel 1

fremgår fordelingen af udvalgte civile sager i landsretterne i 2019

inden for forskellige intervaller for sagsværdier. Det fremgår, at der inden

Retsplejelovens § 391, stk. 4.

Den Civile Retspleje, 5. udgave, s. 483

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

for disse sagstyper var samlet 284 ankesager, som havde en sagsværdi under

20.000 kr., mens 652 sager havde en sagsværdi på mellem ca. 20.000-

150.000 kr. 850 af de modtagne sager i 2019 havde en sagsværdi på over

150.000 kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Udvalgte modtagne civile sager ved landsretterne i 2019 fordelt på intervaller for sagsværdi

Antal sager

Udvalgte civile sager,

i alt

Anke, økonomi mv.

Anke. Småsager

10.001-

20.001-

30.001-

40.001-

50.001- 100.001-

10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr. 40.000 kr. 50.000 kr. 100.000 kr. 150.000 kr.

248

160

250

241

159

154

>150.000

kr.

850

845

I alt

1.786

1.540

246

Kilde: Domstolsstyrelsen

Til sammenligning kan det oplyses, at det i Norge kræver landsrettens sam-

tykke at anke en civil sag med en værdi under 250.000 NOK svarende til ca.

180.000 kr. Derudover har landsretten mulighed for at nægte en anke i civile

sager, når retten vurderer det klart, at sagen ikke vil få et andet udfald. I

Sverige kræver det landsrettens tilladelse, at en civil sag prøves i 2. instans.

Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet et forslag om at hæve den nuværende beløbs-

grænse for, at en civil sag kan ankes til landsretten uden tilladelse fra Pro-

cesbevillingsnævnet, til mellem 30.000 og 150.000 kr. med henblik på at

aflaste landsretterne.

Såfremt den nuværende beløbsgrænse for civile sager hæves fra 20.000 kr.

til 30.000 kr., 40.000 kr., 50.000 kr., 100.000 kr. eller 150.000 kr., forventes

en nettoreduktion på henholdsvis ca. 60, 80, 140, 290 eller 370 civile anke-

sager årligt. Afhængigt af fastlæggelsen af grænsen vurderes det, at en for-

højelse af beløbsgrænsen for civile sager vil kunne frigøre mellem ca. 3,5-

21,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset i domstolene,

jf. tabel 2.

I skønnet over nettoreduktionen er indregnet, at en del af de sager, som i dag

kan ankes uden tilladelse, stadig vil blive anket til landsretten efter en for-

højelse af beløbsgrænsen, fordi Procesbevillingsnævnet vil give anketilla-

delse.

Det vurderes herved, at andelen af sager, hvor Procesbevillingsnævnet vil

give anketilladelse, bliver højere med en højere beløbsgrænse, fordi sagen

alt andet lige vil være mere indgribende for parterne, jo større beløb sagen

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

angår, hvilket indgår i vurderingen af, om der skal gives anketilladelse. Der

er i potentialeberegningen således indregnet merudgifter til sagsbehandling

og øvrig drift i Procesbevillingsnævnet. Skønnet er behæftet med usikker-

hed.

Toinstansprincippet er et grundlæggende princip i dansk retspleje, men hen-

synet til toinstansprincippet må efter udvalgets opfattelse også afvejes over

for hensynet til, at tvister for domstolene skal kunne løses inden for rimelig

tid og på en måde, der sikrer, at omkostningerne skal være acceptable både

for parterne og samfundet. Der bør således være sammenhæng mellem de

ressourcer, som anvendes på en sag, sagens betydning og udsigterne til at

opnå et andet resultat ved appel.

På denne baggrund finder udvalget, at ressourcemæssige hensyn og hensyn

til en hensigtsmæssig sagsafvikling ved både by- og landsretter taler for at

forhøje beløbsgrænsen på 20.000 kr. for anke uden tilladelse fra Procesbe-

villingsnævnet.

Udvalget understreger, at der ikke er tale om, at sager om beløb under en

forhøjet beløbsgrænse ikke kan ankes. Ordningen går ud på, at domme i

sager under beløbsgrænsen kan ankes med Procesbevillingsnævnets tilla-

delse.

Udvalget forudsætter i den forbindelse, at sagens værdi og dermed sagens

betydning for parterne indgår i den samlede afvejning, når Procesbevillings-

nævnet beslutter, om der skal gives anketilladelse. Procesbevillingsnævnet

har i den forbindelse oplyst, at det allerede i dag er praksis, at der bl.a. læg-

ges vægt på beløbets størrelse ved den konkrete vurdering af den enkelte

sag.

I vurderingen indgår, om sagens problem har en sådan karakter og kvalitet,

at der bør gives appeltilladelse, og det fremgår af forarbejderne, at der bl.a.

kan ske en afvejning af både sociale, økonomiske, principielle og andre

grunde. Uanset de sociale hensyn ikke ses at blive tillagt synderlig selvstæn-

dig vægt i Procesbevillingsnævnets praksis, forekommer det efter nævnets

opfattelse naturligt, at sagens betydning alt andet lige vil være større, jo hø-

jere et beløb sagen vedrører.

Udvalget kan på den baggrund anbefale, at beløbsgrænsen for anke uden

Procesbevillingsnævnets tilladelse forhøjes.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

flertal

(Thomas Rørdam, Birgitte Grønborg Juul, Christian Lundblad,

Mette Søgaard Vammen, Mikael Sjöberg, Kristian Hertz, Anne-Mette

Lyhne Jensen, Lene Steen, Jan Reckendorff, Kristoffer Krohn Nordmark

Schaldemose og Kate Kengen) anbefaler, at beløbsgrænsen forhøjes til

50.000 kr. Flertallet lægger vægt på, at en beløbsgrænse på 50.000 kr.

–

som

også anført af Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager

ved domstolene i 2013

–

giver en passende balance mellem hensynet til at

fastholde et toinstansprincip som en grundpille i dansk retspleje og hensynet

til, at der også sikres mulighed for en retssikkerhedsmæssig forsvarlig be-

handling af den enkelte sag og herunder en hurtig og effektiv sagsbehand-

ling af de sager, der indbringes for landsretten.

Efter flertallets opfattelse

sikrer muligheden for at få Procesbevillingsnævnets tilladelse retssikkerhe-

den for de borgere og virksomheder, for hvem et berettiget krav på højst

50.000 kr. har afgørende betydning.

mindretal

(Nina Palesa Bonde, Nikolaj Linneballe, Anette Høyrup og

Kim Haggren) anbefaler, at beløbsgrænsen fastholdes på 20.000 kr. eller

subsidiært, at beløbsgrænsen forhøjes til maksimalt 30.000 kr. Mindretallet

understreger, at to-instansprincippet er en fundamental retssikkerhedsga-

ranti i dansk ret, og at begrænsninger i denne adgang til at få sin sag prøvet

i to instanser skal ses i dette lys. Herunder lægger mindretallet vægt på, at

en beløbsgrænse på mere end 30.000 kr. vil afskære erhvervsdrivende og

borgere fra at få prøvet helt åbenbare berettigede sager ved landsretten. Det

skal specifikt bemærkes, at det for disse grupper ofte vil dreje sig om sager

af stor vigtighed, der afskæres ved en forhøjelse. Det kan være berettigede

krav, som har afgørende betydning for disse, eksempelvis i forbindelse med

ansættelsesretlige tvister. En afskæring af den generelle ankemulighed vil

hermed udsætte disse grupper for et retssikkerhedsmæssigt tab, der på ingen

måde står i forhold til den mulige effektiviseringseffekt, dette kan have på

domstolene.

Udvalget mener i øvrigt, at det må bero på en politisk afvejning, om beløbs-

grænsen for anke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse skal forhøjes

yderligere til f.eks. 100.000 kr. eventuelt i kombination med en samtidig

forhøjelse af beløbsgrænsen for småsagsprocessen til 100.000 kr.

Effektiviseringsudvalgets indstilling om en ankegrænse på 50.000 kr. var enstemmig. I

udvalget deltog repræsentanter for Dommerforeningen, Advokatrådet, Danske Advokater,

Domstolsstyrelsen, Finansministeriet og Justitsministeriet.

Retsplejerådet vil komme med forslag vedrørende småsagsprocessen, herunder beløbs-

grænsen.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Beløbsgrænsen angår i dag og efter en forhøjelse sager med økonomisk

værdi, og det er i den forbindelse uden betydning, om påstanden er en fuld-

byrdelsespåstand eller en anerkendelsespåstand. Den generelle ordning med

ankebegrænsning omfatter derimod ikke sager, der ikke har en økonomisk

værdi, men der findes særlige ankebegrænsninger på visse områder.

Udvalget har ikke fundet anledning til at foreslå en generel ankebegræns-

ning i forhold til sager uden økonomisk værdi. Der er tale om sager af meget

forskellig karakter og betydning, og det vil efter udvalgets opfattelse være

mere hensigtsmæssigt at fastsætte specifikke ankebegrænsninger for be-

stemte typer af sager, hvis det konstateres, at der er et betydeligt antal anke-

sager af den pågældende type, hvor en ankebehandling i landsretten ikke

står mål med sagens betydning for parterne.

Udvalget bemærker endvidere, at der parallelt til den gældende beløbs-

grænse på 20.000 kr. for anke til landsretten uden Procesbevillingsnævnets

tilladelse i dag gælder tilsvarende beløbsgrænser på 20.000 kr. for appel til

landsretten i form af kære uden Procesbevillingsnævnets tilladelse for så

vidt angår sagsomkostninger, salær til beskikkede advokater

og udlæg.

Udvalgets

flertal

finder, at beløbsgrænserne for anke og kære til landsretten

uden Procesbevillingsnævnets tilladelse fortsat bør være ens. Flertallet an-

befaler derfor, at beløbsgrænserne for kære forhøjes til det samme beløb,

som ankegrænsen måtte blive forhøjet til.

Flertallet er

–

ligesom Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af

civile sager ved domstolene

–

opmærksom på, at en beløbsgrænse for både

anke og kære på 50.000 kr. indebærer, at det i nogle sager reelt vil være op

til 100.000 kr., der ikke kan appelleres uden tilladelse, da den tabende part

hverken kan appellere afgørelsen vedrørende selve sagens genstand eller

vedrørende sagsomkostningerne, hvis begge beløb er under appelgrænsen.

Denne konsekvens indgår i flertallets samlede afvejning af, hvad der vil

være en passende beløbsgrænse.

Flertallet bemærker, at det vil være et fåtal af sager, hvor sagsomkostnin-

gerne til modparten i en sag om højst 50.000 kr. vil blive fastsat så højt som

Anke til landsretten af familierettens afgørelser om prøvelse af Familieretshusets afgørel-

ser, jf. retsplejelovens § 453, og anke til landsretten af byrettens prøvelse af Ankestyrelsens

afgørelser om tvangsfjernelse mv., jf. lov om social service § 171.

Navnlig advokater, der beskikkes for en part, der har fri proces, eller for forurettede i en

straffesag (bistandsadvokater).

Retsplejelovens § 389, stk. 2 og 3, § 391, stk. 1, § 584, stk. 2, og § 584 a, stk. 1 og 3.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

50.000 kr. Flertallet bemærker desuden, at hvis den tabende part anker en

dom om mere end 50.000 kr., kan fastsættelsen af sagsomkostningerne prø-

ves under ankesagen, også hvis sagsomkostningerne er fastsat til mindre end

50.000 kr. og ikke kunne være appelleret særskilt uden tilladelse.

Udvalgets

mindretal

finder

–

ud fra de samme argumenter som begrunder

mindretallets indstilling i forhold til beløbsgrænsen for anke

–

at beløbs-

grænsen for kære bør fastholdes på 20.000 kr. eller subsidiært, at beløbs-

grænsen forhøjes til maksimalt 30.000 kr.

Mindretallet understreger, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem beløbs-

grænsen for anke og kære, uagtet at dette historisk har fulgtes ad. Henset til

den måde hvorpå sagsomkostninger generelt set udmåles i dansk ret vil en

forhøjelse betyde, at parter i sager selv med en sagsgenstand på over

500.000 kr. vil blive nægtet den helt essentielle toinstansprøvelse og derved

udsættes langt de fleste parter for de facto begrænsning i prøvelse af rettens

beslutninger, hvilket er retssikkerhedsmæssigt problematisk.

Når der er tale om en så stor stigning, som foreslået af flertallet, finder min-

dretallet, at det kan stille en tabende part i en sag i en helt urimelig situation,

hvis denne hverken kan appellere afgørelsen vedrørende selve sagens gen-

stand eller vedrørende sagsomkostningerne, hvis begge beløb er under ap-

pelgrænsen. Derfor bør beløbsgrænsen for kære under alle omstændigheder

ikke fastsættes til højere end 30.000 kr., uanset om beløbsgrænsen for anke

måtte blive forhøjet til 50.000 kr.

Udvalget finder endvidere, at der for afgørelser, som træffes under en sag

om isoleret bevisoptagelse, bør stilles krav om Procesbevillingsnævnets til-

ladelse til at kære på linje med afgørelser under forberedelsen og hovedfor-

handlingen af en civil retssag.

Udvalget bemærker, at afgørelser om sagsomkostninger i sager om isoleret

bevisoptagelse allerede er omfattet af den generelle regel om kæretilladelse,

hvis sagsomkostningerne er fastsat til højst 20.000 kr., og dermed også er

omfattet af udvalgets forslag om, at denne beløbsgrænse skal hæves, hvis

beløbsgrænsen for anketilladelse hæves.

Retsplejelovens § 389 a.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget har overvejet et forslag om, at anke i sager, der har været be-

handlet i småsagsprocessen, skal kræve tilladelse fra Procesbevillingsnæv-

net uanset ankens værdi.

Formålet med småsagsprocessen er at give parterne en let og billig adgang

til at få behandlet krav om (i øjeblikket) højst 50.000 kr., hvis sagen ikke

angår særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål eller har særlig

betydning for en part ud over påstanden. Retten har til opgave at forberede

sagen, og bevisførelse kræver rettens tilladelse.

Ordningen er obligatorisk i den forstand, at krav om højst 50.000 kr. skal

behandles i småsagsprocessen, medmindre parterne aftaler andet, eller ret-

ten efter anmodning fra en part eller af egen drift bestemmer, at sagen ikke

skal behandles i småsagsprocessen, fordi sagen ikke er egnet til den forenk-

lede behandling, som småsagsprocessen er udtryk for.

Det vurderes, at det udover potentialet ved at hæve beløbsgrænsen samlet

vil frigøre yderligere 1,8 mio. kr., 0,3 mio. kr. eller 0,2 mio. kr. årligt fuldt

indfaset, hvis anke i sager, der har været behandlet i småsagsprocessen, skal

kræve tilladelse fra Procesbevillingsnævnet uanset ankens værdi, og beløbs-

grænsen for anke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse forhøjes til hen-

holdsvis 30.000 kr., 50.000 kr., 100.000 kr. eller 150.000 kr.,

jf. tabel 2.

Det

bemærkes, at beregningen af de økonomiske konsekvenser tager udgangs-

punkt i den nuværende småsagsgrænse på 50.000 kr.

Selv om anke i sager, der har været behandlet i småsagsprocessen, som ud-

gangspunkt behandles på skriftligt grundlag, påfører det den part, der har

fået medhold i byretten, yderligere omkostninger, hvis sagen ankes til lands-

retten. Der er en risiko for, at parternes samlede omkostninger for sagens

behandling i to instanser kommer til at stå i misforhold til det, sagen drejer

sig om.

Udvalget kan på den baggrund anbefale, at dommen i en sag, der har været

behandlet i småsagsprocessen, kun skal kunne ankes med Procesbevillings-

nævnets tilladelse. Dette vil gælde, uanset hvad beløbsgrænsen for anke i

øvrigt måtte blive fastsat til.

Udvalget er opmærksom på, at der med den nuværende beløbsgrænse for

småsagsprocessen er et betydeligt overlap mellem et forslag om en generel

beløbsgrænse på 50.000 kr. og forslaget om anketilladelse i alle sager, der

har været behandlet i småsagsprocessen. Der kan dog være anledning til at

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

genoverveje kravet om anketilladelse i alle sager, der har været behandlet i

småsagsprocessen, hvis beløbsgrænsen for småsagsprocessen forhøjes væ-

sentligt.

Forslaget vedrørende anketilladelse i småsagsprocessen skyldes imidlertid

sagernes art og den særlige behandling, disse sager får i byretten. Med det

ansvar, retten har for at forberede sagen og vejlede parterne, er der efter

udvalgets opfattelse ikke retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet

med at stille krav om tilladelse til at anke dommen i sagen, selv om parterne

kan være bl.a. mindre erhvervsdrivende eller udsatte borgere. Udvalget un-

derstreger, at hvis byretten skulle have begået en fejl i sagsbehandlingen,

som kan have haft betydning for sagens udfald, vil den tabende part kunne

få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke dommen til landsretten.

Kravet om anketilladelse bør i givet fald gælde i alle sager, der er behandlet

i småsagsprocessen, dvs. også når parterne i enighed har tilvalgt småsags-

processen i en sag om et højere beløb. Når parterne i enighed tilvælger små-

sagsprocessen, er det ubetænkeligt, at parterne derved også tilvælger en sær-

lig ankebegrænsning i småsager. Det bemærkes herved, at parterne helt ge-

nerelt, når tvisten er opstået, kan aftale, at en dom i en konkret sag ikke skal

kunne ankes.

Omvendt omfatter forslaget vedrørende anketilladelse i småsagsprocessen

ikke sager, hvor parterne i enighed har fravalgt småsagsprocessen. Parterne

har i så fald også fravalgt de begrænsninger i dækning af sagsomkostninger,

som gælder i småsagsprocessen, og sagen vil rent faktisk være behandlet af

retten i den almindelige proces, og retten vil således ikke have udøvet den

særlige styrende og vejledende rolle, som retten har i småsagsprocessen.

Endelig vil anke i sådanne tilfælde være omfattet af den almindelige beløbs-

grænse for krav om tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Udvalget bemærker, at byrettens særlige vejledningspligt i småsager også

omfatter en orientering af parterne om mulighederne for at anke en eventuel

dom i sagen. Allerede med de gældende ankeregler er det således i sager om

krav på højst 20.000 kr. relevant at vejlede om, at byrettens afgørelse i al-

mindelighed vil være den endelige afgørelse af sagen. Hvis forslaget om

anketilladelse i alle sager i småsagsprocessen gennemføres, vil denne vej-

ledning skulle gives i alle småsager.

Retsplejelovens § 370.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Udover sager, der behandles i småsagsprocessen, kan det overvejes, at anke

af samværssager ligeledes skal kræve tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Udvalget har overvejet et forslag om, at byrettens kendelser vedrørende

administrative afgørelser om afslag på prøveløsladelse eller andre afgørelser

efter straffuldbyrdelsesloven

kun skal kunne kæres med tilladelse fra Pro-

cesbevillingsnævnet.

Det vurderes at frigøre 0,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset i domstolene, hvis

byrettens kendelser vedrørende administrative afgørelser om afslag på prø-

veløsladelse eller andre afgørelse efter straffuldbyrdelsesloven kun kan kæ-

res med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. De økonomiske konsekven-

ser kan henføres til en nettoreduktion på anslået 26 sager om straffuldbyr-

delse årligt i landsretterne.

Udvalget bemærker, at den særlige udvidede adgang til domstolsprøvelse

efter straffuldbyrdelsesloven omfatter visse særligt indgribende afgørelser,

herunder afslag på prøveløsladelse. Der er tale om afgørelser, der har lighed

med straffesager eller i øvrigt har særlig indgribende betydning for den ind-

satte.

Sagerne behandles i den civile retsplejes former, men indbringes for retten

af Direktoratet for Kriminalforsorgen, og retten har ansvaret for, at sagen er

tilstrækkeligt oplyst.

Sagerne har forskellig karakter, idet nogle er enkle, mens andre kræver en

betydelig sagsoplysning og en skønsmæssig afvejning af modstående hen-

syn. Det forhold, at nogle af sagerne har en skønsmæssig karakter, kan tale

imod at afskære kære uden tilladelse.

Det vil bero på en politisk afvejning, om der skal stilles krav om tilladelse

fra Procesbevillingsnævnet for at kære byrettens kendelser om prøvelse af

administrative afgørelser efter straffuldbyrdelsesloven.

De økonomiske konsekvenser af tiltagene er opsummeret nedenfor,

jf.

tabel 2.

Straffuldbyrdelseslovens § 112.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Tabel 2

Potentiale ved implementering af tiltag

Mio. kr.

Årligt potentiale, Implementerings-

fuldt indfaset

omkostninger

3,7-21,6

3,5-21,2

3,5

6,8

10,1

17,6

21,2

I alt

1. Beløbsgrænse hæves for civile sager

1.1 Beløbsgrænse hæves til 30.000 kr.

1.2 Beløbsgrænse hæves til 40.000 kr.

1.3 Beløbsgrænse hæves til 50.000 kr.

1.4 Beløbsgrænse hæves til 100.000 kr.

1.5 Beløbsgrænse hæves til 150.000 kr.

2. Anke i sager, der har været behandlet i småsagsprocessen skal kræve

tilladelse fra Procesbevillingsnævnet uanset ankens værdi

2.1 Merprovenu ved hævelse af beløbsgrænsen til 30.000 kr.

2.2 Merprovenu ved hævelse af beløbsgrænsen til 50.000 kr.

2.3 Merprovenu ved hævelse af beløbsgrænsen 100.000 kr.

2.4 Merprovenu ved hævelse af beløbsgrænsen til 150.000 kr.

3. Byrettens kendelser vedrørende administrative afgørelser om afslag på

prøveløsladelse eller andre afgørelser efter straffuldbyrdelsesloven kan

kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse

0,2-1,8

1,8

0,3

0,2

Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser for 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af

sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket covid-19. Det antages, at andelen af sager, hvor der vil blive

søgt om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe sagen for landsretten, stiger i takt med en eventuel forhøjelse

af appelgrænsen. Hertil antages det, at andelen af sager, der får anketilladelse fra Procesbevillingsnævnet stiger i takt med

en eventuel ny appelgrænse hæves. Der er taget højde for dette og eventuelle merudgifter i Procesbevillingsnævnet til

behandling af yderligere sager i beregningen af potentialet.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen.

Det bemærkes, at tiltagene forventes at medføre en frigørelse af udgifter til

forsvarere. Der kan derfor blive foretaget justeringer i skønnet for potentia-

let ved implementering af tiltagene. Det bemærkes endvidere, at de økono-

miske konsekvenser for den øvrige del af straffesagskæden, herunder even-

tuelle afledte effektiviseringer, vil blive kortlagt parallelt med udvalgets ar-

bejde.