REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 185
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

18. april 2023

Sagsbeh: Anne Sofie Brix

Dok.:

2731634

1.6 Appelgrænsen for straffesager

Baggrund

For straffesager er det strafudmålingen, som er afgørende for ankemulighe-

derne for tiltalte.

Tiltalte kan frit anke en byretsdom til landsretten, hvis tiltalte er idømt andet

end bøde og konfiskation. Det kan være f.eks. være fængsel, foranstaltnin-

ger over for psykisk afvigende lovovertrædere eller rettighedsfrakendelse,

herunder førerretsfrakendelse. Tiltalte kan endvidere frit anke, hvis tiltalte

er idømt mere end 20 dagbøder eller en bøde på over 6.000 kr. eller konfi-

skation for mere end 6.000 kr.

Hvis tiltalte alene er idømt bøde og konfiskation, og bøden ikke overstiger

20 dagbøder eller 6.000 kr., og en eventuel konfiskation ikke overstiger

6.000 kr., kan tiltalte anke til landsretten med tilladelse fra Procesbevillings-

nævnet. Tilladelse kan gives, hvis sagen er af principiel karakter eller sær-

lige grunde i øvrigt taler for det.

Beløbsgrænsen for anke til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilla-

delse blev senest forhøjet i 1984, 1990 og 2018.

Retsplejelovens § 902. Hvis tiltalte alene er idømt bøde og konfiskation, skal tiltalte have

givet møde i byretten for frit at kunne anke.

Retsplejelovens § 903.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Ved forhøjelsen i 1984 blev der henvist til den almindelige udvikling i bø-

deniveauet, og at de mindre bøder, der var tale om, i praksis i overvejende

grad blev udmålt efter nøje fastlagte retningslinjer.

Ved en lovændring i 1990 blev appelgrænsen i straffesager hævet fra 1.000

kr. til 3.000 kr. Ved forhøjelsen i 1990 blev der henvist til, at der i de mindre

bødesager, der var tale om, sjældent var problemer med beviset eller retlige

spørgsmål, at straffen som regel udmåles takstmæssigt, og at landsretsbe-

handling medførte væsentlige omkostninger, som ikke stod i rimeligt for-

hold til bødens størrelse.

Salæret til den beskikkede forsvarer i landsretten

var f.eks. normalt 1.200-1.800 kr. med tillæg af moms. Der blev endelig

henvist til, at sager, som bevismæssigt eller retligt frembød tvivl, med tilla-

delse kunne indbringes for landsretten.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at en forhøjelse af beløbsgrænsen

til 3.000 kr. ville indebære en væsentlig ressourcebesparelse hos anklage-

myndigheden og domstolene, idet behandlingen af sådanne ankesager med-

fører et ikke ubetydeligt tidsforbrug.

En aflastning af landsretterne og anklagemyndigheden kunne efter Justits-

ministeriets opfattelse gennemføres uden retssikkerhedsmæssige betænke-

ligheder, idet det blev bemærket, at i de tilfælde, hvor det skønnes rimeligt,

at tiltalte får adgang til at få sagen prøvet i 2. instans, vil der kunne meddeles

tilladelse hertil.

Den nuværende beløbsgrænse i straffesager på 6.000 kr. blev reguleret ved

en lovændring i 2018. Ved forhøjelsen blev der henvist til, at beløbsgræn-

serne for anke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse for civile sager og

straffesager i 1990 var blevet fastsat til 3.000 kr. og 10.000 kr., og at beløbs-

grænsen for civile sager i 2014 var blevet forhøjet til 20.000 kr.

Prisudvik-

lingen frem til 2016 ville i sig selv kunne begrunde en forhøjelse af beløbs-

grænsen fra 3.000 kr. til 5.000 kr., og med en forhøjelse til 6.000 kr. blev

det relative forhold mellem ankegrænserne i civile sager og straffesager,

som var gældende i perioden 1990-2014, genetableret.

Folketingstidende 1983-84 (2. samling), tillæg A, spalte 1615-1616.

Folketingstidende 1989-90, tillæg A, spalte 768-770.

Folketingstidende 2017-18, A, L 204 som fremsat, side 16-17.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Det fremgår endvidere af forarbejderne til lovændringen i 2018, at Justits-

ministeriet havde overvejet, om beløbsgrænsen for tiltaltes anke af en straf-

fesag uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet burde forhøjes til 20.000

kr., så beløbsgrænsen blev den samme for straffesager og civile sager.

Justitsministeriet fandt imidlertid ikke grundlag for en sådan forhøjelse og

lagde vægt på, at der er væsentlige forskelle mellem civile sager, hvor be-

løbsgrænsen knytter sig den økonomiske værdi af sagens krav, og straffesa-

ger, hvor beløbsgrænsen knytter sig til størrelsen af den bøde, som tiltalte er

blevet idømt for overtrædelse af et strafbart forhold, og at forvandlingsstraf

af fængsel kan træde i stedet for en bøde.

Anvendelse i praksis

For straffesager, hvor dommen involverer et bødebeløb, viser tal fra 2019,

at ca. 86 pct. af byretssagerne vedrørte bøder på 6.000 kr. eller derunder,

mens ca. 12 pct. af sagerne vedrørte bøder på mellem 6.000-20.000 kr. Ca.

2 pct. af sagerne vedrørte bøder over 20.000 kr.

For sager i landsretterne, hvor dommen involverer et bødebeløb, vedrørte

ca. 55 pct. af sagerne bøder på under 6.000 kr., mens ca. 23 pct. af sagerne

vedrørte bøder på mellem 6.000-20.000 kr. Ca. 22 pct. af sagerne omhand-

lede bøder på over 20.000 kr.,

jf. tabel 1.

Tallene illustrerer, at sager, som føres i byretten vedrørende lavere bøde-

størrelser, ikke i samme omfang ankes til landsretten.

Tabel 1

Fordeling af straffesager på bødestørrelser, 2019

Antal sager, (andel i

pct.)

Straffesager,

byretterne

Straffesager, landsret-

terne

6.000 kr.

55.850

(86 pct.)

155

(55 pct.)

6.001-

20.000 kr.

7.662

(12 pct.)

(23 pct.)

>20.000 kr.

1.206

(2 pct.)

(22 pct.)

I alt

64.718

(100 pct.)

281

(100 pct.)

Anm.: Oplysninger trukket fra Kriminalregistret (KR). Der alene trukket oplysninger om indenretlige bøder, dvs. bøder

afgjort i retten som dom, udeblivelsesdom, dom uden retsmøde eller lignende. Inden- og udenretlige vedtagelser af bøder

er ikke omfattet af datatrækket. Der er herudover kun trukket oplysninger om sager, som er afgjort med bøde. Sager, hvor

der tillige er idømt en frihedsstraf (som eksempelvis afgørelsestypen ”betinget dom og bøde”), indgår således ikke i data-

trækket, idet en sådan afgørelse altid vil kunne ankes som følge af den idømte frihedsstraf, jf. retsplejelovens § 902.

Kilde: Rigsadvokaten

Til sammenligning kan det oplyses, at det i Norge kræver landsrettens tilla-

delse at anke straffesager, hvor det alene angår et spørgsmål om bødestraf,

konfiskation eller inddragelse af førerretten mv. Derudover har landsretten

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

mulighed for at nægte en anke i straffesager, når retten vurderer det klart, at

sagen ikke vil få et andet udfald.

I Sverige kræver det landsrettens tilladelse at anke en straffesag, når sagen

alene angår bødestraf, eller hvor der er sket frifindelse for kriminalitet, hvor

der ikke er foreskrevet en strengere straf end fængsel i 6 måneder.

Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet et forslag om at ændre reglerne for, hvornår tiltalte

i en straffesag kan anke til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilla-

delse, således at bødesager ikke kan ankes uanset bødens størrelse. Alterna-

tivt kan beløbsgrænsen for bødesager hæves fra 6.000 kr. til 20.000 kr.

Hvis reglerne ændres, således bødesager ikke kan ankes uanset bødens stør-

relse, skønnes en nettoreduktion på ca. 105 straffesager årligt. Såfremt den

nuværende beløbsgrænse for bødesager hæves fra 6.000 kr. til 20.000 kr.,

skønnes en nettoreduktion på ca. 53 straffesager årligt i landsretterne,

jf. ta-

bel 1.

Disse reduktioner skønnes at frigøre henholdsvis 1,4 mio. kr. eller 0,7

mio. kr. årligt fuldt indfaset i domstolene,

jf. tabel 2.

I skønnet over nettoreduktionen er indregnet, at en del af de sager, som i dag

kan ankes uden tilladelse, stadig vil blive anket til landsretten efter en for-

højelse af beløbsgrænsen, fordi Procesbevillingsnævnet vil give anketilla-

delse. Der er i potentialeberegningen således indregnet merudgifter til sags-

behandling og øvrig drift i Procesbevillingsnævnet. Skønnet er behæftet

med usikkerhed.

Toinstansprincippet er er et grundlæggende princip i dansk retspleje, men

hensynet til toinstansprincippet må efter udvalgets opfattelse også afvejes

over for hensynet til, at straffesager skal kunne løses inden for rimelig tid

og på en måde, der sikrer, at omkostningerne skal være acceptable for sam-

fundet. Der bør således være sammenhæng mellem de ressourcer, som an-

vendes på en sag, sagens betydning og udsigterne til at opnå et andet resultat

ved appel.

Udvalget bemærker, at det er en selvstændig betingelse for tiltaltes adgang

til at anke en bødesag uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, at tiltalte

har givet møde i byretten. Hvis tiltalte ikke har givet møde i byretten, kræves

allerede i dag Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke uanset bødens

størrelse.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget lægger vægt på, at straffesager om mindre bøder i vidt omfang

udmåles takstmæssigt, og at der i et betydeligt antal straffesager om mindre

bøder desuden ikke er væsentlig bevismæssig eller retlig tvivl.

Udvalget lægger endvidere vægt på, at der ikke er tale om, at bøder under

en eventuelt forhøjet beløbsgrænse ikke kan ankes. Ordningen går ud på, at

bøder under beløbsgrænsen kan ankes med Procesbevillingsnævnets tilla-

delse.

Udvalget forudsætter i den forbindelse, at bødens størrelse og dermed sa-

gens betydning for tiltalte indgår i den samlede afvejning, når Procesbevil-

lingsnævnet beslutter, om der skal gives anketilladelse. Procesbevillings-

nævnet har i den forbindelse oplyst, at det allerede i dag er praksis, at der

bl.a. lægges vægt på beløbets størrelse ved den konkrete vurdering af den

enkelte sag.

I vurderingen indgår, om sagens problem har en sådan karakter og kvalitet,

at der bør gives appeltilladelse, og det fremgår af forarbejderne, at der bl.a.

kan ske en afvejning af både sociale, økonomiske, principielle og andre

grunde. Uanset de sociale hensyn ikke ses at blive tillagt synderlig selvstæn-

dig vægt i Procesbevillingsnævnets praksis, forekommer det efter nævnets

opfattelse naturligt, at sagens betydning alt andet lige vil være større, jo hø-

jere et beløb sagen vedrører.

Udvalget kan på den baggrund anbefale, at beløbsgrænsen for anke af

domme i bødesager uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet forhøjes.

Udvalget finder, at det er en politisk afvejning, om den nugældende grænse

f.eks. skal forhøjes fra 6.000 kr. til 20.000 kr., eller det som en mere vidtgå-

ende ordning generelt skal fastsættes, at bødesager ikke kan ankes frit uanset

bødens størrelse.

I forhold til en ordning, hvor der kræves tilladelse fra Procesbevillingsnæv-

net ved anke af domme i bødesager uanset bødens størrelse, vil det efter

udvalgets opfattelse navnlig kunne begrundes ud fra procesøkonomiske

hensyn. Hertil kommer fordelen ved klarhed i lovgivning samt det forhold,

at en fast grænse vil kunne forekomme arbitrær, hvor f.eks. en umiddelbart

høj bøde konkret vil forekomme lav set i forhold til den pågældende ind-

komst. Desuden kræver det både i Norge og Sverige landsrettens tilladelse

at anke byrettens dom i en bødesag.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget skal dog bemærke, at hvis man udvider ordningen til alle bøder,

kommer ordningen også til at omfatte meget store bøder på 100.000 kr. eller

mere for fysiske personer og på 1 mio. kr. eller mere for juridiske personer.

Da juridiske personer kun kan straffes med bøde, vil en generel ordning des-

uden omfatte samtlige straffesager mod juridiske personer. Det kan fore-

komme vidtgående og disproportionalt, at der ikke automatisk kan ske anke

i sager med meget store bøder mod juridiske personer.

Bøder i denne størrelsesorden kan forekomme på skatte- og afgiftsområdet

og i erhvervsmæssig sammenhæng, og afhængig af sagens karakter kan der

være både væsentlige bevismæssige og retlige tvivlsspørgsmål i sagen. Hvis

det politisk besluttes at stille krav om tilladelse fra Procesbevillingsnævnet

uanset bødens størrelse, bør det efter udvalgets opfattelse præciseres i for-

arbejder, at der i tilfælde af sådanne meget store bøder som udgangspunkt

meddeles anketilladelse fra Procesbevillingsnævnet, dog under hensyn til,

hvor byrdefuld bøden er set i forhold til den pågældende borgers eller virk-

somheds situation.

Udvalget er i forlængelse heraf opmærksom på, at det for en række mindre

bøders vedkommende er et generelt princip, at bøden for personer med lav

indkomst fastsættes til halvdelen af bøden for andre personer.

Dette indebærer, at det vil forekomme, at en bøde for en person med lav

indkomst fastsættes under beløbsgrænsen med deraf følgende krav om tilla-

delse fra Procesbevillingsnævnet, selv om en anden person, der blev fundet

skyldig i samme strafbare forhold, straffes med en bøde over beløbsgrænsen

og dermed kan anke uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Denne konsekvens af tilladelsesordningen har eksisteret i mange årtier og

kan kun helt undgås, hvis man indfører et krav om tilladelse for Procesbe-

villingsnævnet i alle bødesager uanset bødens størrelse. En sådan ordning

vil således have en fordel i denne henseende.

Udvalget bemærker, at man alternativt kunne forestille sig, at udfordringen

håndteres ved, at alle indtægtsbestemte bøder uanset en beløbsgrænse på

20.000 kr. krævede anketilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Dette vil dog

kunne opfattes som vilkårligt for personer, der er idømt en ikke-indtægtsbe-

stemt bøde under beløbsgrænsen. Hertil kommer, at ordningen vil forud-

Jf. straffelovens § 51, stk. 3, om hensyntagen bl.a. til tiltaltes betalingsevne.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

sætte, at byretten i alle domme med en bødestraf under beløbsgrænsen an-

giver, om bøden er indtægtsbestemt med henblik på at undgå, at den dømte

kan være i tvivl om sine muligheder for at anke.

Udvalget bemærker i øvrigt, at beløbsgrænsen for anke i bødesager altid har

været udformet på den måde, at tiltalte, der har givet møde i byretten, kan

anke uden tilladelse, hvis tiltalte enten er idømt en bøde over beløbsgrænsen

eller er idømt konfiskation for et beløb over beløbsgrænsen.

Udvalget finder, at denne ordning er velbegrundet og forudsætter således, at

hvis beløbsgrænsen forhøjes, vil anke fortsat kunne ske uden tilladelse fra

Procesbevillingsnævnet, hvis enten bøden eller en konfiskation ligger over

beløbsgrænsen. Udvalget forudsætter tilsvarende, at hvis der i stedet frem-

over stilles krav om tilladelse fra Procesbevillingsnævnet uanset bødens

størrelse, vil kravet om tilladelse fra Procesbevillingsnævnet også gælde

uanset konfiskationens størrelse.

Udvalget bemærker derudover, at beløbsgrænsen i dag kun gælder for sum-

bøder, dvs. bøder for overtrædelse af anden lovgivning end straffeloven. For

dagbøder for overtrædelse af straffeloven gælder i stedet, at tiltalte, der har

givet møde i byretten, kan anke, hvis tiltalte er idømt mere end 20 dagbøder.

Det betyder konkret, at hvis tiltalte idømmes 10 dagbøder på hver 800 kr., i

alt 8.000 kr., kan tiltalte med den gældende beløbsgrænse ikke anke uden

tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Forskellen mellem dagbøder og sumbøder er historisk begrundet, og den

oprindelige tanke med dagbøder om, at 1 dagbøde skal svare til tiltaltes gen-

nemsnitlige dagsindtægt

–

som stadig fremgår af straffelovens ordlyd

–

gennemføres ikke længere i praksis. I stedet regner man normalt ”baglæns”

forstået på den måde, at retten reelt beslutter sig for, hvad en passende sam-

let bøde vil være, og dernæst deler den samlede bøde op i et antal dagbøder

uden hensyn til tiltaltes gennemsnitlige dagsindtægt.

En sumbøde på 8.000 kr. har samme betydning for tiltalte som 10 dagbøder

på hver 800 kr., og efter udvalgets opfattelse er det ikke rimeligt, at der er

forskel på mulighederne for at anke uden tilladelse fra Procesbevillingsnæv-

net afhængig af, om bøde er fastsat som en sumbøde eller som dagbøder.

Dog med hensyntagen til tiltaltes livsvilkår, herunder tiltaltes formue, forsørgerpligter og

andre forhold, der indvirker på betalingsevnen.

Straffelovens § 51, stk. 1.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget foreslår derfor, at den særlige ankegrænse for dagbøder afskaffes,

og at bødestraffe fastsat som dagbøder omfattes af den generelle beløbs-

grænse, således at der lægges vægt på den samlede bøde. Udvalget bemær-

ker i forlængelse heraf, at det i forbindelse med gennemførelsen af den nød-

vendige lovgivning kan overvejes generelt af afskaffe brugen af dagbøder.

Udvalget har overvejet et forslag om at ændre reglerne for, hvornår en

straffesag frit kan ankes til landsretten, så bødesager, hvor tiltalte idømmes

førerretsfrakendelse, kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre lille

knallert, fremover ikke automatisk skal kunne ankes uden Procesbevillings-

nævnets tilladelse.

Forslaget indebærer, at bødesager med førerretsfrakendelse mv. skal være

omfattet af samme regler som bødesager uden førerretsfrakendelse mv. Hvis

forslaget gennemføres, vil tiltalte med den gældende beløbsgrænse skulle

have Procesbevillingsnævnets tilladelse for at anke, hvis der ikke er idømt

mere end 20 dagbøder, en bøde på mere end 6.000 kr. eller konfiskation for

mere end 6.000 kr. Hvis beløbsgrænsen forhøjes, eller der indføres krav om

tilladelse uanset bødens eller konfiskationens størrelse, vil den nye beløbs-

grænse eller det generelle krav om tilladelse også gælde i sager om fører-

retsfrakendelse mv.

Hvis reglerne ændres, således at bødesager, hvor tiltalte idømmes førerrets-

frakendelse, kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre lille knallert,

ikke automatisk kan ankes uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, skønnes

en nettoreduktion på ca. 80 straffesager årligt i landsretterne. Denne reduk-

tion skønnes at frigøre ca. 0,9 mio. kr. årligt fuldt indfaset i domstolene,

jf.

tabel 2.

Udvalget lægger vægt på, at mange sager om førerretsfrakendelse, kørsels-

forbud eller frakendelse af retten til at føre lille knallert ikke rejser væsent-

lige bevismæssige eller retlige spørgsmål, da frakendelse sker efter faste ret-

ningslinjer på grundlag af et enkelt, let beviseligt faktum.

Det gælder bl.a., når førerretsfrakendelse mv. sker som følge af spirituskør-

sel, kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer eller ha-

stighedsoverskridelser eller som følge af klippekortordningen. Det vil også

gælde typetilfælde vedrørende tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færd-

selssikkerheden, hvor der er en fast retspraksis.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

I disse mange sager tilfører en ankebehandling i landsretten ikke sagen no-

gen større værdi og styrker dermed i realiteten ikke i nævneværdigt omfang

tiltaltes retssikkerhed og den materielt rigtige afgørelse. I betragtning af res-

sourceforbruget i landsretten er det på den baggrund efter udvalgets opfat-

telse uhensigtsmæssigt, at tiltalte har en helt fri adgang til anke i disse sager.

Udvalget foreslår derfor at ændre reglen om, at anke i bødesager kan ske

uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis tiltalte er idømt andre offent-

lige retlige følger end bøde eller konfiskation, sådan at anke i disse tilfælde

kun kan ske uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis tiltalte er idømt

andre offentlige retlige følger end bøde, konfiskation, førerretsfrakendelse,

kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre lille knallert. Forslaget

indebærer, at bødedomme med førerretsfrakendelse mv. ikke længere auto-

matisk kan ankes uden tilladelse, men at det i stedet vil afhænge af de gene-

relle regler om anke af bødedomme, om anke kan ske uden tilladelse.

Anklagemyndigheden vil tilsvarende skulle have tilladelse fra Procesbevil-

lingsnævnet for at anke en dom, hvor tiltalte er frifundet for førerretsfraken-

delse mv. (eller er idømt betinget frakendelse, hvor anklagemyndighedens

påstand var ubetinget frakendelse).

Udvalget er opmærksom på, at der også vil være bødesager med førerrets-

frakendelse mv., hvor der skal foretages en mere skønsmæssig vurdering,

eller hvor der undtagelsesvis optræder vanskelige bevisspørgsmål eller ret-

lige spørgsmål. De alvorligste frakendelsessager vil ofte medføre fængsel

og påvirkes ikke af forslaget om ankebegrænsning i bødesager, men der vil

også være bødesager med frakendelse af mere kompliceret karakter, hvor

tiltalte bør have mulighed for at anke til landsretten.

Udvalget lægger imidlertid vægt på, at der ikke er tale om, at førerretsfra-

kendelse mv. ikke kan ankes. Forslaget går ud på, at bødedomme med fø-

rerretsfrakendelse mv. sidestilles med bødedomme uden førerretsfraken-

delse mv. Det vil således også i disse sager være muligt at få Procesbevil-

lingsnævnets tilladelse til at anke, hvis dommen ikke frit kan ankes.

Udvalget forudsætter i den forbindelse, at Procesbevillingsnævnet ved sin

afgørelse herom lægger betydelig vægt på, om sagen om førerretsfraken-

delse mv. er bevismæssigt og retligt enkel eller kompliceret. Dette vil i givet

fald kunne beskrives i forarbejderne til en lovændring om sidestillelse af

bødedomme med førerretsfrakendelse mv. med bødedomme uden førerrets-

frakendelse mv.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget er opmærksom på, at der anvendes indtægtsbestemte bøder i sager

om spirituskørsel, kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer

og kørsel i frakendelsestiden.

I sager om kørsel i frakendelsestiden og kørsel under lav påvirkning af hash,

hvor der ikke er begået andre overtrædelser, som medfører førerretsfraken-

delse, er det allerede i dag sådan, at adgangen til at anke med eller uden

Procesbevillingsnævnets tilladelse afhænger af den indtægtsbestemte bødes

størrelse og dermed af tiltaltes indtægter.

Spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer,

med undtagelse af kørsel under lav påvirkning af hash, medfører altid fører-

retsfrakendelse, og der er dermed i dag altid adgang til at anke bøder for

disse overtrædelser uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Indføres krav

om Procesbevillingsnævnets tilladelse, vil adgangen til at anke bøder for

disse overtrædelser fremover afhænge af den indtægtsbestemte bødes stør-

relse og dermed af tiltaltes indtægter.

Der er tale om en konsekvens, som allerede kendes i dag for nogle indtægts-

bestemte bøder, og som i dag også generelt kendes for de bøder, der halveres

for personer med lav indtægt. Konsekvensen kan kun helt undgås, hvis man

indfører et krav om tilladelse for Procesbevillingsnævnet i alle bødesager

uanset bødens størrelse.

Udvalget har overvejet et forslag om, at byrettens afgørelser vedrørende

vederlag til beskikkede forsvarere kun skal kunne kære med Procesbevil-

lingsnævnets tilladelse.

Hvis reglerne ændres, så byrettens afgørelse vedrørende vederlag til beskik-

kede forsvarere kun skal kunne kæres med Procesbevillingsnævnets tilla-

delse, skønnes en nettoreduktion på ca. 100 kæremål årligt i landsretterne.

Denne reduktion skønnes at frigøre ca. 0,5 mio. kr. årligt fuldt indfaset i

domstolene,

jf. tabel 2.

Udvalget bemærker, at byrettens beslutninger i sager, der behandles i straf-

feretsplejens former, i dag normalt kan kæres til landsretten uden Procesbe-

villingsnævnets tilladelse.

Dette gælder også afgørelser om vederlag til en

beskikket forsvarer.

Retsplejelovens § 968.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Rettens afgørelser om vederlag til en beskikket advokat i en sag, der be-

handles i civilprocessens former, kan derimod kun kæres uden Procesbevil-

lingsnævnets tilladelse, hvis salæret er fastsat til mere end 20.000 kr.

Hvis

salæret er fastsat til højst 20.000 kr., kan afgørelsen kun kæres med Proces-

bevillingsnævnets tilladelse.

Hvervet som beskikket forsvarer og hvervet som beskikket advokat er be-

slægtede, og det er den samme kreds af beneficerede advokater, der beskik-

kes til begge hverv.

Vederlaget fastsættes i begge tilfælde på grundlag af takster, som landsrets-

præsidenterne har fastsat som udtryk for praksis på området. Vederlaget er

ofte standardiseret, men i en række konkrete tilfælde beror fastsættelsen af

vederlaget også på et skøn.

Udvalget finder, at det vil være velbegrundet at stille krav om tilladelse fra

Procesbevillingsnævnet for at kære afgørelser om vederlagt til beskikkede

forsvarere i samme omfang, som det kræves ved kære af afgørelser om salær

til beskikkede advokater i civile sager.

Udvalget foreslår på den baggrund, at der indføres krav om tilladelse fra

Procesbevillingsnævnet for at kære byrettens afgørelser om vederlag til be-

skikkede forsvarere, hvis vederlaget er fastsat til højst det beløb (i dag

20.000 kr.), som fastsættes som appelgrænse i civile sager om salær til be-

skikkede advokater. Der kan dog være anledning til at genoverveje beløbs-

grænsen for kære af afgørelser om salær til beskikkede forsvarere, hvis den

generelle beløbsgrænse forhøjes væsentligt.

Såfremt den nuværende beløbsgrænse for civile sager om salær til beskik-

kede advokater hæves fra 20.000 kr. til 30.000 kr., 40.000 kr., 50.000 kr.,

100.000 kr. eller 150.000 kr., forventes en nettoreduktion på henholdsvis ca.

6-45 kæremål årligt. Afhængigt af fastlæggelsen af grænsen vurderes det at

kunne frigøre mellem ca. 0,0-0,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset,

jf. tabel 2.

Det vil bero på en politisk afvejning, om der skal stilles krav om tilladelse

fra Procesbevillingsnævnet for at kære byrettens afgørelser om vederlag til

forsvarere uanset vederlagets størrelse.

Retsplejelovens § 389, stk. 4.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget bemærker herved, at landsretten som altovervejende hovedregel

behandler kæresager om salær til forsvarere på skriftligt grundlag, og at sa-

gerne normalt ikke er ressourcetunge. Det kan samtidig ikke udelukkes, at

beskikkede forsvarere, hvis indstilling om vederlag ikke er blevet fulgt af

byretten, ret ofte vil søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse, hvis der er

tale om et betydeligt vederlag.

Der må således påregnes et øget ressourceforbrug hos Procesbevillingsnæv-

net, hvis der stilles krav om kæretilladelse uanset vederlagets størrelse.

Udvalget har overvejet et forslag om, at byrettens afgørelse vedrørende

generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb

kun skal

kunne kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Kravet om kæretilla-

delse vil gælde for både tiltalte og anklagemyndigheden.

Hvis reglerne ændres, så byrettens afgørelse vedrørende generhvervelse af

førerretten inden frakendelsestidens udløb kun skal kunne kæres med Pro-

cesbevillingsnævnets tilladelse, skønnes en nettoreduktion på ca. 10 kære-

mål årligt i landsretterne. Denne reduktion skønnes at frigøre ca. 0,1 mio.

kr. årligt fuldt indfaset i domstolene,

jf. tabel 2.

Udvalget bemærker, at byrettens kendelser i sager, der behandles i straffe-

retsplejens former, i dag normalt kan kæres til landsretten uden Procesbe-

villingsnævnets tilladelse.

Kendelser under en hovedforhandling eller forberedelsen heraf kan dog kun

kæres, hvis kendelsen angår berammelse, udsættelse, afvisning, ophævelse,

fængsling, beslaglæggelse, ransagning eller lignende, dørlukning, referat-

forbud, navneforbud, billed- eller lydoptagelse eller tegning eller pålægger

straf eller omkostninger.

Byrettens afgørelser vedrørende generhvervelse af førerretten inden fraken-

delsestidens udløb er skønsmæssige afgørelser, hvilket kan tale imod at af-

skære muligheden for at anke uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Det vil bero på en politisk afvejning, om der specifikt på dette område skal

stilles krav om tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at kære til landsret-

ten.

Færdselslovens § 132.

Retsplejelovens § 968.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget har drøftet spørgsmålet om at indføre en adgang for landsret-

terne til at afvise en anke i en straffesag, der ikke er indbragt med Procesbe-

villingsnævnets tilladelse, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet

udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller andre

grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten.

En tilsvarende regel gælder i dag i civile ankesager. En sådan ordning vil

desuden være beslægtet med ordningen i Norge om såkaldt ankesiling, men

tilpasset at Danmark i modsætning til Norge har et Procesbevillingsnævn til

at behandle sager om anke- og kæretilladelse.

Udvalget finder, at en sådan ordning rejser så store principielle spørgsmål

om ankesystemet i straffesager, at en stillingtagen til spørgsmålet vil kræve

mere dybtgående overvejelser, end der er mulighed for inden for rammerne

af dette udvalgsarbejde. Der vil også skulle tages stilling til, hvordan ord-

ningen vil spille sammen med reglerne for anke af civile sager, som eventu-

elt vil skulle justeres som følge af en ny model efter inspiration fra Norge.

Spørgsmålet har en så omfattende og principiel karakter, at det efter udval-

gets opfattelse vil kræve et selvstændigt og længerevarende arbejde. Der

ville bl.a. være behov for at indhente mere detaljerede oplysninger om an-

vendelsen af ordningen i Norge og i eventuelle andre lande med en sam-

menlignelig ordning.

Det ville også være nødvendigt at overveje, om ordningen ville have samme

betydning i Danmark, hvor der som noget unikt er oprettet et Procesbevil-

lingsnævn, og hvor ankesager i landsretten er tilrettelagt på en væsentlig

anden måde end i Norge.

De økonomiske konsekvenser af tiltagene er opsummeret nedenfor,

jf.

tabel 2.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Tabel 2

Potentiale ved implementering af tiltag

Mio. kr.

Årligt potentiale, fuldt Implementeringsom-

indfaset

kostninger

1,7-2,9

I alt

1. Beløbsgrænse hæves for bødesager

1.1 Alle bødesager uanset bødens størrelse

1.2 Beløbsgrænse hæves til 20.000 kr.

2. Straffesager, hvor der sker førerretsfrakendelse, kørselsfor-

bud eller frakendelse af retten til at føre lille knallert, kan kun

ankes med Procesbevillingsnævnet tilladelse

3. Byrettens afgørelser vedr. vederlag til beskikkede forsvarere

kan kun kæres med Procesbevillingsbevillingsnævnets tilladelse

3.1 Byrettens afgørelser kan kun kæres med Procesbevillingsnæv-

nets tilladelse

3.2 Beløbsgrænse for civile sager hæves til 30.000 kr.

3.3 Beløbsgrænse for civile sager hæves til 40.000 kr.

3.4 Beløbsgrænse for civile sager hæves til 50.000 kr.

3.5 Beløbsgrænse for civile sager hæves til 100.000 kr.

3.6 Beløbsgrænse for civile sager hæves til 150.000 kr.

4. Byrettens afgørelse vedr. generhvervelse af førerretten inden

frakendelsestidens udløb kan kun kæres med Procesbevillings-

nævnets tilladelse

0,7-1,4

1,4

0,7

0,9

0,0-0,5

0,5

0,0

0,1

0,2

0,1

Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser for 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af

sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket covid-19. Det antages, at andelen af sager, hvor der vil blive

søgt om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe sagen for landsretten, stiger i takt med en eventuel forhøjelse

af appelgrænsen. Hertil antages det, at andelen af sager, der får anketilladelse fra Procesbevillingsnævnet stiger i takt med

en eventuel ny appelgrænse hæves. Der er taget højde for dette og eventuelle merudgifter i Procesbevillingsnævnet til

behandling af yderligere sager i beregningen af potentialet.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen.

Det bemærkes, at tiltagene forventes at medføre en frigørelse af udgifter til

forsvarere. Der kan derfor blive foretaget justeringer i skønnet for potentia-

let ved implementering af tiltagene. Det bemærkes endvidere, at de økono-

miske konsekvenser for den øvrige del af straffesagskæden, herunder even-

tuelle afledte effektiviseringer, vil blive kortlagt parallelt med udvalgets ar-

bejde.