REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 180
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Effektmåling med fokus på

recidiv

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Resumé

I 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Det konservative Folkeparti og Liberal Al-

liance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en ”Aftale om en reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet

– alle handlinger har konsekvenser”. Et af tiltagene i reformen var

lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, herunder etableringen af et Ungdomskriminalitets-

nævn, der trådte i kraft 1. januar 2019. Formålet med loven er at forebygge ungdomskrimi-

nalitet ved et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede individuelle fore-

byggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år. Ungdomskriminalitetsnævnet har

til opgave at træffe afgørelser i sager vedrørende børn og unge i alderen 10 -17 år, som er

mistænkt

eller dømt for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet.

Justitsministeriets Forskningskontor har tilrettelagt et evalueringsprogram med seks deleva-

lueringer. Tidligere er fem delevalueringer offentliggjort.

. Denne rapport vedrører den sjette

delevaluering.

Formålet med indeværende delevaluering er at belyse den kriminalpræventive effekt af at få

en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. For at få et større indblik i recidivet blandt

børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, indeholder denne

rapport ligeledes deskriptive analyser af recidivets karakter og omfang.

Denne undersøgelse udgør den første af to effektmålinger. Den anden effektmåling forventes

at udkomme i 2024. Foruden ny kriminalitet forventes det, at den kommende evaluering vil

undersøge effekten af Ungdomskriminalitetsnævnet i forhold til børnenes/de u nges skoletil-

knytning.

Indeværende undersøgelse foretages på nuværende tidspunkt med henblik på at imødekomme

en interesse for, at den kriminalpræventive effekt af Ungdomskriminalitetsnævnet undersø-

ges hurtigst muligt. I den forbindelse skal det bemærkes, at effektmålinger kræver tid, da den

indsats, der skal måles effekt af, først skal gennemføres, hvorefter der skal følge en

Begrebet

”mistænkt” anvendes for børn og unge under den kriminelle lavalder i den situation, hvor

politiet på baggrund af en efterforskning anser det for tilstrækkeligt bevist, at den rette gerningsperson er

fundet.

Rapporten

Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

er offentliggjort i maj 2021,

rapporterne

Screening og henvisning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

samt

Ungefag-

lige undersøgelser og indstillinger. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

er begge offentlig-

gjort i december 2021. Rapporten

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager. En

delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

er offentliggjort i juni 2022, og sluttelig er rapporten

Antallet

af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. En delevaluering af Ung-

domskriminalitetsnævnet

offentliggjort i april 2023.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

tidsperiode, i hvilken effekten kan måles (observationsperiode). At effektmålinger kræver tid

–

sammenholdt med at denne første effektmåling gennemføres hurtigst muligt

–

indebærer,

at der i indeværende undersøgelse er foretaget nogle afgrænsninger, herunder at det ikke vil

være alle børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, som er

omfattet af undersøgelsen, ligesom observationsperioden er relativ kort. Dette betyder, at

resultaterne fra denne undersøgelse skal betragtes med visse forbehold.

Analyserne i undersøgelsen er baseret på forskellige datakilder, herunder dataudtræk fra hen-

holdsvis Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat, ungekriminalforsorgen, Rigspolitiet, Det

Centrale Kriminalregister og registerdata fra Danmarks Statistik.

Recidiv

–

effektmåling

De børn og unge, der indgår i effektmålingen i indeværende undersøgelse (også betegnet

”eksperimentalgruppen”),

er I) henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af per-

sonfarlig kriminalitet,

II) har fået sagen behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og

III) har afsluttet eventuelle forbedringsforløb og/eller straksreaktioner senest i 2020. Om bør-

nene/de unge begår ny kriminalitet, måles i ét år,

efter

nævnsmødet for de børn og unge, som

får en afgørelse om hverken forbedringsforløb eller straksreaktion, og for de øvrige børn/unge

måles recidiv i ét år,

efter

de har afsluttet forbedringsforløb.

I indeværende undersøgelse

anvendes to afgrænsninger af recidiv: I) mistanker/sigtelser for overtrædelse af straffeloven,

lov om euforiserende stoffer, knivloven og/eller våbenloven og II) mistanker/sigtelser for

personfarlig kriminalitet. Disse afgrænsninger betyder både, at kun en del af alle de børn og

unge, der har fået en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet, vil indgå i undersøgel-

sen, og at de kan have begået ny kriminalitet, som ikke er omfattet af målingen. Sidstnævnte

gør sig blandt andet gældende, hvis den ny kriminalitet er begået uden for observationsperi-

oden.

I effektmålingen undersøges det, om børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdoms -

kriminalitetsnævnet (”eksperimentalgruppen”), har en mindre recidivrisiko end børn og unge,

som har begået tilsvarende kriminalitet og er inden for samme aldersgruppe, men som ikke

har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, da den pågældende kriminalitet er

begået,

inden Ungdomskriminalitetsnævnet blev etableret (betegnes ”kontrolgruppen”). I

denne måling tages der ved brug af logistisk regressionsanalyse højde for forskelle, der måtte

være mellem grupperne, hvad angår øvrige forhold, som kan være af betydning for

Eksperimentalgruppen omfatter ikke børn og unge, som er henvist til nævnet på grund af anden alvor-

lig kriminalitet, da det ikke er muligt at konstruere en kontrolgruppe tilsvarende disse børn og unge.

Dette skyldes, at børn/unge, som er mistænkt/dømt for anden alvorlig kriminalitet, alene skal henvises

til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis barnet/den unge i øvrigt har risikofaktorer, der gør vedkommende

særligt udsat for at begå yderligere kriminalitet, og at denne vurdering foretages konkret for hvert

barn/hver ung. En tilsvarende vurdering er ikke mulig at foretage ud fra registeroplysninger.

Dette betyder, at kriminalitet begået af børnene/de unge, mens de er underlagt et forbedri ngsforløb,

ikke indgår i opgørelserne.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

recidivrisikoen. Heri indgår alene udvalgte forhold, som fremgår af registre. Der k an natur-

ligvis eksistere andre forhold, som ikke kan udelukkes at være af betydning, herunder regi-

strerede forhold, men også faktorer der ikke fremgår af registre, såsom børnenes/de unges

sociale kompetencer eller forældrenes indstilling.

En sammenligning viser, at andelen, der begår ny kriminalitet, er større blandt børn og unge

i kontrolgruppen end i eksperimentalgruppen, dog er forskellen alene statistisk signifikant

for de 10-14-årige:

Andel som recidiverer til straffelovs-

og/eller særlovsovertrædelser

Eksperimentalgruppe

10-14 år

Kontrolgruppe

Eksperimentalgruppe

15-17 år

Kontrolgruppe

37 %

23 %

35 %

32 %

20 %

19 %

23 %

Andel som recidiverer til personfarlig

kriminalitet

13 %

Effektmålingen foretages opdelt efter henholdsvis aldersgruppe (10-14-årige og 15-17-årige)

og efter recidivkriteriet (recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser samt til person-

farlig kriminalitet). Observationsperioden for ny kriminalitet er i alle tilfælde ét år, og der

anvendes to forskellige starttidspunkter for, hvornår ny kriminalitet måles for kontrolgrup-

pen.

Samlet set foretages fire analyser for hver aldersgruppe.

Resultaterne fra regressionsanalyserne viser:

Når der

ikke er

taget højde for (udvalgte) forskelle mellem eksperimental- og kontrolgrup-

perne:

at 10-14-årige, som har fået en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet, har

en statistisk signifikant lavere risiko for recidiv til

straffelovs- og/eller særlovs-

overtrædelser

og til

personfarlig kriminalitet

end 10-14-årige, som ikke har fået

en sag behandlet af nævnet. Dog viser en af de fire analyser alene en tendens til

statistisk signifikant forskel.

at der ikke er statistisk signifikante forskelle i recidivrisikoen for de 15 -17-årige.

For børnene/de unge i kontrolgruppen anvendes to forskellige starttidspunkter for observationsperio-

den: I) tidspunktet, hvorpå det kunne forventes, at barnets/den unges nævnsmøde ville have været af-

holdt, såfremt de

skulle have haft en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet (’det estimerede

nævnsmødetidspunkt’), og II) tidspunktet, hvorpå observationsperioden gennemsnitligt set startes for ek-

sperimentalgruppen målt fra gerningsdatoen (’den gennemsnitlige observationsstart

for eksperimental-

gruppe’). Årsagen til, at der anvendes to starttidspunkter for observationsperioden er, at det ikke er muligt

at starte observationsperioden på et tidspunkt, der er identisk med starttidspunktet for eksperimental-

gruppen. De to estimerede tidspunkter udgør forsøg på at imødekomme dette. De to estimerede start-

tidspunkter udgør desuden forsøg på at imødekomme, at recidivrisikoen varierer over tid (målt fra seneste

lovovertrædelse) og efter personens alder, samt kan afhænge af en igangværende indsats.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Når der

taget højde for (udvalgte) forskelle mellem eksperimental- og kontrolgrupperne:

at 10-14-årige, som har fået en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet, har

en statistisk signifikant lavere risiko for recidiv til

straffelovs- og/eller særlovsover-

trædelser

end 10-14-årige, som ikke har fået en sag behandlet af nævnet. Dog viser

en af de to analyser alene en tendens til statistisk signifikant forskel.

at der ikke ses øvrige statistisk signifikante effekter, herunder hverken for 10 -14-

årige for så vidt angår recidiv til personfarlig kriminalitet, eller for de 15-17-årige

for så vidt angår recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser samt til per-

sonfarlig kriminalitet. Disse resultater gør sig gældende uanset starttidspunktet for

kontrolgruppens observationsperiode.

Samlet set er det ud fra ovenstående vanskeligt at komme med entydige konklusioner om

Ungdomskriminalitetsnævnets kriminalpræventive effekt. Resultaterne peger i retning af en

positiv kriminalpræventiv effekt for de 10-14-årige og ingen effekt for de 15-17-årige. Der

er dog en del forbehold knyttet til disse resultater:

Recidivet er kun målt over en etårig periode. Dette gælder for både eksperimental -

og kontrolgruppen, men det er en kort periode at måle ny kriminalitet over, og re-

sultaterne kan vise sig anderledes, når recidivet måles over en længere periode.

Det er ikke alle børn og unge, der har fået en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnæv-

net i 2019, som har afsluttet deres forbedringsforløb og/eller straksreaktioner senest

i 2020. Disse børn og unge indgår derfor ikke i eksperimentalgruppen i denne ef-

fektmåling. Da andelen, der recidiverer i denne gruppe, er større end andelen, der

recidiverer i eksperimentalgruppen, kan de overordnede resultater vise sig anderle-

des i en effektmåling, som inkluderer flere af de børn og unge, som har fået en sag

behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Flere af resultaterne viser, at recidivet er mindre blandt eksperimentalgruppen til

sammenligning med kontrolgruppen, men ikke statistisk signifikant mindre. Idet

resultatet af signifikans både afhænger af, hvor stor en forskel der er mellem resul-

taterne, men også af antallet af observationer, der ligger til grund for beregningerne,

vil en måling, der inkluderer flere børn og unge, kunne give andre resultater .

Analysen undersøger effekten af at få en sag behandlet i Ungdomskriminalitets-

nævnet i 2019, dvs. samme år som nævnet blev etableret. At inkludere børn og unge,

som har fået en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet på tværs af flere og

senere år, ville bidrage med mere solide resultater, idet en ny indsats i opstartsfasen

kan være præget af implementeringsudfordringer eller lignende, som kan have be-

tydning for indsatsens effekt.

Andre undersøgelser har vist, at der generelt har været en lavere forekomst af kri-

minalitet i perioder med nedlukninger grundet COVID-19-pandemien. Det er der-

for værd at bemærke, at observationsperioden for recidiv for børnene/de unge i

eksperimentalgruppen falder sammen med perioder med nedlukninger grundet CO-

VID-19-pandemien, mens dette ikke er tilfældet for kontrolgruppen. Justitsmini-

steriets Forskningskontor har i den forbindelse lavet en recidivanalyse for den ge-

nerelle ungdomskriminalitet. Denne viser, at hvor 42 pct. af de 10-17-årige, der er

registreret for at have begået en straffelovsovertrædelse i 2019, recidiverer til en

straffelovsovertrædelse i løbet af de efterfølgende to år, var den tilsvarende andel

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

43 pct. for henholdsvis 2017 og 2018. Der ses således

ikke

at være en markant

forskel i recidivandelen, når det generelle ungdomskriminalitetsbillede betragtes

henholdsvis før og under COVID-19.

Under dele af COVID-19-nedlukningerne i Danmark var det ikke tilladt for unge-

kriminalforsorgen at mødes fysisk med børnene/de unge for at afholde tilsynssam-

taler. I disse perioder blev der i stedet afholdt telefoniske tilsynssamtaler. Dette kan

have haft en indvirkning på relationsdannelsen mellem de ungetilsynsførende og

børnene/de unge, hvilket igen kan betyde, at intensiteten af indsatsen i en periode

under COVID-19 kan have været formindsket. Hyppigheden af tilsynssamtalerne

har dog været uændret.

Den kommende effektmåling, som forventes at udkomme i 2024, vil kunne spænde over en

længere tidsperiode og forventes derved at kunne imødekomme flere af disse problematikker,

således at resultaterne derfra vil være forbundet med færre af disse forbehold.

Recidiv

–

udvalgte resultater fra de deskriptive analyser

Analyser baseret på

alle

børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminali-

tetsnævnet i 2019, hvor recidiv måles i hele perioden, fra at de enkelte børn/unge har fået

sagen behandlet på et nævnsmøde og frem til 31. december 2021, viser at:

Andelen, der recidiverer til henholdsvis straffelovs- og/eller særlovskriminalitet

samt personfarlig kriminalitet, er størst blandt de børn/unge, der er henvist til Ung-

domskriminalitetsnævnet for

anden alvorlig kriminalitet

(hvor 77 pct. recidiverer

til straffelovs- og/eller særlovskriminalitet, og 52 pct. recidiverer til personfarlig

kriminalitet), og mindst blandt de børn/unge, der er henvist til Ungdomskriminali-

tetsnævnet

for personfarlig kriminalitet med afgørelse uden forbedringsforløb

og/eller straksreaktion

(hvor 36 pct. recidiverer til straffelovs- og/eller særlovskri-

minalitet, og 20 pct. recidiverer til personfarlig kriminalitet).

blandt de børn/unge, som er recidiveret til straffelovs- og/eller særlovskriminalitet i

perioden, er 75 pct. recidiveret mere end én gang hertil. Tilsvarende andel for så vidt

angår børn og unge, som er recidiveret til personfarlig kriminalitet, er 60 pct.

Blandt alle de børn/unge, som har begået ny kriminalitet i perioden, er omtrent en fjer-

dedel recidiveret inden for tre måneder efter observationsperiodens start.

II)

Analyser

–

hvor alene en afgrænset del af de børn og unge, som har fået en sag behandlet af

Ungdomskriminalitetsnævnet, indgår,

ligesom også recidiv måles i en afgrænset periode

–

viser, at andelen, der recidiverer:

Alene børn og unge, der har fået en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019, og som har

afsluttet eventuelle forbedringsforløb og/eller straksreaktioner senest i 2020, er inkluderet.

Recidiv måles i en periode på ét år efter nævnsmødet for de børn og unge, som får en afgørelse om

hverken forbedringsforløb eller straksreaktion, og for de øvrige børn/unge måles recidiv i en periode på

ét år efter de har afsluttet forbedringsforløb og/eller straksreaktioner.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Effektmåling med fokus på recidiv

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

er større blandt de 15-17-årige end de 10-14-årige.

er større blandt drenge end blandt piger (gælder alene recidiv til straffelovs- og/eller

særlovsovertrædelser).

ikke adskiller sig statistisk signifikant, når der opdeles efter børnenes/de unges her-

komst.

er større blandt børn og unge, der

var

anbragt uden for hjemmet forud for nævns-

mødet, end blandt børn og unge, der

ikke var.

er større blandt børn og unge med flere end én forudgående straffelovsovertrædelse

end blandt børn og unge med én forudgående straffelovsovertrædelse.

er større blandt børn og unge med debutalderen 10-12 år end blandt dem med de-

butalderen 13-17 år (gælder alene recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertræ-

delser).

er større blandt børn og unge

med

forudgående kontakt til psykiatrien end børn og

unge

uden

forudgående kontakt til psykiatrien.

En række af opgørelserne vedrører alene børn/unge henvist for personfarlig kriminalitet

med afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion. Disse viser blandt andet, at

andelen, der recidiverer:

er større blandt børn og unge, som har modtaget en afgørelse i Ungdomskriminali-

tetsnævnet om anbringelse uden for hjemmet, end blandt børn og unge, der ikke har

modtaget en sådan afgørelse (gælder alene recidiv til personfarlig kriminalitet).

er større blandt børn og unge med høj tilsynsfrekvens end blandt dem med lav til-

synsfrekvens (gælder alene recidiv til straffelovs- og særlovsovertrædelser).

ikke adskiller sig statistisk signifikant, når der opdeles efter I) om børnene/de unge

har overholdt alle deres kontroller eller ej, II) om børnene/de unge har unddraget

sig tilsyn eller ej eller III) længden på børnenes/de unges tilsynsforløb.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der for ovenstående resultater er tale om sam-

menhænge, der ikke nødvendigvis er kausale. Eksempelvis kan det ikke ud fra ovenstå-

ende konkluderes, at en anbringelse uden for hjemmet fører til en øget recidivrisiko, men

alene at børn og unge, der har været

–

og måske fortsat er anbragt uden for hjemmet

–

begår mere gentagen kriminalitet, end de øvrige børn og unge gør.

Dette er alderen på gerningstidspunktet for den lovovertrædelse, som førte til henvisning til Ungdoms-

kriminalitetsnævnet.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Indhold

Indledning

Datamateriale

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Datamateriale fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

Datamateriale fra ungekriminalforsorgen

Datamateriale fra Rigspolitiet

Datamateriale fra Det Centrale Kriminalregister

Registeroplysninger fra Danmarks Statistik

Undersøgelsesdesign

3.1

Effektmåling

3.1.1 Afgrænsning af eksperimental- og kontrolgruppe

3.1.2 Recidivkriterier og observationsperiode

3.1.3 Oversigt

3.1.4 Kontrolvariable og modelsøgning

3.2

Deskriptive analyser

3.2.1 Afgrænsning, recidivkriterier og observationsperiode

3.2.2 Oversigt

3.3

Statistisk signifikans

Analyser af recidiv

4.1

4.2

Recidiv blandt alle børn/unge, som har modtaget en afgørelse i nævnet

i 2019

Sammenligning mellem børn/unge, som henholdsvis

har

ikke har

afsluttet eventuelle forbedringsforløb og/eller straksreaktioner senest i

2020

4.3

Recidiv blandt børn/unge, som har modtaget en afgørelse i nævnet i

2019, og som har afsluttet eventuelle forbedringsforløb og/eller

straksreaktioner senest i 2020

4.3.1 Alder ved indeksgerning

4.3.2 Køn

4.3.3 Herkomst

4.3.4 Anbragt uden for hjemmet forud for nævnsmødet

4.3.5 Straffelovsovertrædelser forud for nævnsmøde

4.3.6 Debutalder for straffelovsovertrædelse

4.3.7 Kontakt til psykiatrien forud for nævnsmødet

4.3.8 Afgørelse om anbringelse uden for hjemmet

4.3.9 Antal øvrige foranstaltninger i forbedringsforløb

4.3.10 Overholdte kontroller

4.3.11 Unddragelse af tilsyn

4.3.12 Længde af tilsynsforløb

4.3.13 Tilsynsfrekvens

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Sammenligning af eksperimental- og kontrolgruppe

Effektmåling

6.1

6.2

6.3

6.4

10-14-årige: Recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser

10-14-årige: Recidiv til personfarlig kriminalitet

15-17-årige: Recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser

15-17-årige: Recidiv til personfarlig kriminalitet

Bilag 1

–

Karakteristika anvendt i deskriptiv analyse

Bilag 2

–

Kontrolvariable anvendt i effektmåling

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Indledning

I 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-

liance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en ”Aftale om en reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet

– alle handlinger har konsekvenser” (herefter ungdomskriminalitetsre-

formen).

Reformens formål er at styrke og nytænke indsatsen mod ungdomskriminalitet.

På baggrund af reformen trådte lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (herefter ung-

domskriminalitetsloven) i kraft 1. januar 2019. Formålet med loven er at forebygge ungdoms-

kriminalitet ved et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede individuelle

forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år. Ungdomskr iminalitetsnævnet

består overordnet af en dommer samt en repræsentant fra henholdsvis politiet og kommunen,

der har til opgave at træffe afgørelser i sager vedrørende børn og unge i alderen 10 -17 år,

som er mistænkt

eller dømt for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet.

De indsatser, som nævnet kan fastlægge over for barnet/den unge, kan bestå af et forbed-

ringsforløb og/eller en straksreaktion. Et forbedringsforløb omfatter en eller flere foranstalt-

ninger, herunder eksempelvis anbringelse uden for hjemmet. Forbedringsforløbet fastsættes

i form af en handleplan med en varighed på op til to år.

En straksreaktion kan bestå i, at

barnet eller den unge skal bidrage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre akti-

viteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde. Reglerne for

indsatserne er indeholdt i §§ 12-18 i ungdomskriminalitetsloven.

Ungdomskriminalitetsloven finder anvendelse for børn og unge i alderen 10 -17 år, som har

opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark. For de 15-17-årige gælder, at

de skal være idømt en betinget eller ubetinget dom for personfarlig kriminalitet eller anden

alvorlig kriminalitet, herunder overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, vå-

benloven eller knivloven. Det er i forbindelse med retssagen, at domstolene, efter påstand fra

anklagemyndigheden, træffer afgørelse om at henvise sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet.

For de 10-14- årige gælder, at de skal være mistænkt for personfarlig kriminalitet eller anden

alvorlig kriminalitet defineret på samme vis som ovenfor. Denne gruppe henvises af politiet.

De børn og unge, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af anden alvorlig

Se aftaleteksten: https://www.regeringen.dk/publikationer-og-aftaletekster/aftale-om-en-reform-af-ind-

satsen-mod-ungdomskriminalitet/

Begrebet ”mistænkt” anvendes for børn og unge under den kriminelle lavalder i den situation, hvor

politiet på baggrund af en efterforskning anser det for tilstrækkeligt bevist, at den rette gerningsperson er

fundet.

For børn og unge i alderen 10 til 14 år kan forbedringsforløbet i helt særlige tilfælde have en varighed

af op til fire år.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

kriminalitet, skal i tilknytning hertil vurderes som værende i særlig risiko for at begå yderli-

gere kriminalitet.

Ungekriminalforsorgen skal føre tilsyn med, at børn og unge, der har fået en afgørelse i Ung-

domskriminalitetsnævnet om en straksreaktion og/eller et forbedringsforløb, efterlever næv-

nets afgørelse. Dette indebærer blandt andet, at barnet/den unge og forældremyndighedsin-

dehaverne skal deltage i tilsynssamtaler hos ungekriminalforsorgen og modtage besøg af un-

gekriminalforsorgen, jf. ungdomskriminalitetslovens § 48. Ungekriminalforsorgen fører til-

syn med barnet/den unge i den periode, hvor barnet/den unge er underlagt foranstaltninger

fastsat i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. § 5 i bekendtgørelse om ungekriminal-

forsorgens tilsyn med barnets eller den unges efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævn ets

afgørelse (herefter

’bekendtgørelse

om ungekriminalforsorgens tilsyn’).

Nedenstående figur viser sagsforløbet i forenklet form.

Figur 1.

Forenklet illustration af sagsforløbet i sager, der behandles i Ungdomskriminalitetsnæv net.

Screeningen af sager vedr. anden alvorlig kriminalitet er beskrevet yderligere i delevalueringen

Scree-

ning og henvisning.

Ungekriminalforsorgens tilsyn er beskrevet yderligere i delevalueringen

Udmøntning af afgørelser, til-

syn og genindbringelse af sager.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Det fremgår af den ovenfor nævnte aftale, at der

–

når reformen er fuldt implementeret og

har virket i en passende periode

–

skal igangsættes en evaluering, der mere overordnet eva-

luerer resultaterne af indsatsen over for de børn og unge, der har fået en sag behandlet i

Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder i forhold til recidiv. På denne baggrund har Justits-

ministeriets Forskningskontor tilrettelagt et evalueringsprogram, der skal afdække forskellige

faser og aspekter ved Ungdomskriminalitetsnævnet.

Evalueringsprogrammet omfatter seks delevalueringer, som fokuserer på I) screening og hen-

visning til nævnet, II) ungefaglige undersøgelser og indstillinger, III) nævnsmødet, IV) ud-

møntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager, V) effektmåling(er) vedrørende

recidiv og VI) opfølgning på reformens økonomiske konsekvenser. De fire første delevalue-

ringer er offentliggjort i 2021 og 2022, mens den sidste er offentliggjort i april 2023.

Formålet med det samlede evalueringsprogram er at belyse centrale aktørers positive og ne-

gative erfaringer med Ungdomskriminalitetsnævnet samt at vurdere, i hvilken udstrækning

praksis i forbindelse med Ungdomskriminalitetsnævnet imødekommer de formål, som var

baggrund for etableringen af nævnet.

Formålet med indeværende delevaluering er at belyse den kriminalpræventive effekt af at få

en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Denne effektmåling laves ved at sammen-

ligne omfanget af ny kriminalitet begået af henholdsvis børn/unge, der har fået en sag be-

handlet i Ungdomskriminalitetsnævnet (eksperimentalgruppen), og børn og unge, der før op-

rettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet begik kriminalitet, som ville have medført en hen-

visning til Ungdomskriminalitetsnævnet (historisk kontrolgruppe). For at få et større indblik

i recidivet blandt børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet,

indeholder denne rapport ligeledes deskriptive analyser af recidivets karakter og omfang.

Denne undersøgelse udgør den første af to effektmålinger. Den anden effektmåling forventes

at udkomme i 2024. Indeværende undersøgelse foretages på nuværende tidspunkt med hen-

blik på at imødekomme en interesse for, at den kriminalpræventive effekt af Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet undersøges hurtigst muligt. I den forbindelse skal det bemærkes, at effektmå-

linger kræver tid, da den indsats, der skal måles effekt af, først skal gennemføres, hvorefter

der skal følge en tidsperiode, i hvilken effekten kan måles (observationsperiode). At effekt-

målinger kræver tid, sammenholdt med at denne første effektmåling gennemføres hurtigst

muligt, betyder, at der i denne undersøgelse er foretaget nogle afgrænsninger, herunder at det

ikke vil være alle børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet,

som er omfattet af indeværende undersøgelse, ligesom observationsperioden vil være relativt

kort. Eksperimentalgruppen er i denne undersøgelse afgrænset til at bestå af børn/unge, der

er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af personfarlig kriminalitet, som har

fået sagen behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019, og som har afsluttet eventuelle

Se delevalueringerne på Justitsministeriets hjemmeside: https://www.justitsministeriet.dk/forskning/

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

forbedringsforløb og/eller straksreaktioner senest i 2020. Observationsperioden for recidiv er

ét år fra datoen for nævnsmøde eller

–

for de børn/unge, som har modtaget en afgørelse om

et forbedringsforløb og/eller en straksreaktion

–

ét år fra børnene/de unge har afsluttet for-

bedringsforløb og/eller straksreaktioner og tilsynet ved ungekriminalforsorgen er ophørt .

Disse afgrænsninger

betyder

–

foruden, at det ikke vil være alle børn og unge, der har fået

en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, som indgår i undersøgelsen

–

at recidivrisi-

koen for de børn og unge, der er omfattet af undersøgelsen, er underestimeret.

I den kommende effektmåling forventes det

–

på grund af udvidelsen af tidsperioden fra, at

Ungdomskriminalitetsnævnet blev etableret til udarbejdelse af evalueringen

–

at flere børn

og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, vil kunne indgå

–

samt

at observationsperioden for recidiv vil kunne blive udvidet til at omfatte to år, hvilket kan

imødekomme dele af den ovenfor nævnte underestimering af recidiv. Foruden recidiv er det

forventet, at den kommende evaluering vil undersøge effekten af Ungdomskriminalitetsnæv-

net i forhold til børnenes/de unges skoletilknytning.

Angående COVID-19-nedlukningerne i Danmark kan det bemærkes, at andre undersøgelser

har vist, at der generelt har været en lavere forekomst af kriminalitet i disse perioder.

Derfor

er det værd at bemærke, at observationsperioden for recidiv for børnene/de unge i eksperi-

mentalgruppen falder sammen med nedlukning af samfundet grundet COVID -19, mens dette

ikke er tilfældet for kontrolgruppen. Justitsministeriets Forskningskontor har i den forbin-

delse lavet en recidivanalyse for den generelle ungdomskriminalitet. Denne viser, at hvor 42

pct. af de 10-17-årige, der er registreret for at have begået en straffelovsovertrædelse i 2019,

recidiverer til en straffelovsovertrædelse i løbet af de efterfølgende to år, var den tilsvarende

andel 43 pct. for henholdsvis 2017 og 2018. Der ses således ikke at være en markant forskel

i recidivandelen, når det generelle ungdomskriminalitetsbillede betragtes henholdsvis før og

under COVID-19.

Det bemærkes desuden, at under dele af COVID-19-nedlukningerne i Danmark var det ikke

tilladt for ungekriminalforsorgen at mødes fysisk med børnene/de unge for at afholde tilsyns-

samtaler. I disse tilfælde blev der i stedet afholdt telefoniske tilsynssamtaler. D ette kan have

Dette betyder, at kriminalitet begået af børnene/de unge, mens de er underlagt et forbedringsforløb,

ikke indgår i opgørelserne.

Også andre afgrænsninger og valg vil være med til at påvirke omfanget af ny kriminalitet, der indgår i

undersøgelsen, herunder eksempelvis at det er sat som betingelse, at både gerningsdatoen og datoen

for mistanken/sigtelsen skal placere sig inden for observationsperioden for at indgå i opgørelsen.

Se bl.a.: Balvig, Flemming, & Holmberg, Lars. (2021). Ringstedforsøget. Anno 2020. AFFORD; Ejr-

næs, Anders, Scherg, Rune Holst, Cold, Adam Elias Effersøe, & Staunstrup, Jan. (2021). Natteliv og

vold: En geografisk analyse af udviklingen i nattelivsrelateret vold under coronapandemien

(8773492116). Roskilde Universitet; Kruize, Peter, & Kyvsgaard, Britta. (2021). Effekten af COVID-19

pandemien på indbrud i privat beboelse. Center for Kriminalitetsanalyse; Mannov, Jonas, Østergaard,

Christian, & Minke, Linda Kjær. (2020). Kriminalitetsudviklingen i Danmark: Under Covid -19 Pande-

mien. Det Kriminalpræventive Råd.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

haft en indvirkning på relationsdannelsen mellem de ungetilsynsførende og børnene/de unge,

hvilket igen kan betyde, at intensiteten af indsatsen i en periode under COVID -19 kan have

været formindsket. Hyppigheden af tilsynssamtalerne har dog været uændret.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Datamateriale

Til brug for indeværende delevaluering har Justitsministeriets Forskningskontor indhentet

datamateriale fra henholdsvis Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat, ungekriminalforsor-

gen, Rigspolitiet samt fra Det Centrale Kriminalregister. Desuden har Justitsministeriets

Forskningskontor indhentet registeroplysninger fra Danmarks Statistik.

2.1

Datamateriale fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

Dataudtrækket fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat er baseret på oplysninger fra se-

kretariatets journaliserings- og sagsstyringssystem

og angår blandt andet alle sager, som er

behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden fra 1. januar 2019 til 31. december

2019. Om disse sager er der modtaget oplysninger, såsom type af kriminalitet, der har ledt til

henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet, om børnene/de unge var anbragt uden for

hjemmet forud for nævnsmødet, samt om hvilken type af afgørelse nævnet har truffet.

2.2

Datamateriale fra ungekriminalforsorgen

Dataudtrækket, der er indhentet fra ungekriminalforsorgen, er baseret på oplysninger fra un-

gekriminalforsorgens journaliserings- og sagsstyringssystem

og angår alle sager om

børn/unge, der er opstartet i tilsyn ved ungekriminalforsorgen på baggrund af en afgørelse,

som er truffet i Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019.

Dataudtrækket omfatter oplysninger om, hvornår børnenes/de unges tilsynsforløb er oprettet

og afsluttet samt oplysninger om de kontroller og tilsynssamtaler, som ungekriminalforsor-

gen har foretaget/afholdt med børnene/de unge. Oplysningerne angående kontroller og til-

synssamtaler består blandt andet i datoer for afholdelse og i information om, hvorvidt bør-

nene/de unge har efterlevet vedkommendes afgørelser/overholdt det tildelte tilsyn eller ej.

Dataudtrækket fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat er baseret på oplysninger fra journalise-

rings- og sagsstyringssystemet Workzone, som ikke er et egentligt statistiksystem, hvorfor oplysningerne

er behæftet med usikkerhed. Registreringerne i systemet er endvidere dynamisk e, således at der kan

ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtræk af oplysningerne, idet der eksempelvis kan forekomme

efterregistreringer. Dataudtrækket er foretaget i juni 2022.

Dataudtrækket fra ungekriminalforsorgen er baseret på oplysninger fra journaliserings- og sagssty-

ringssystemet Workzone, som ikke er et egentligt statistiksystem, hvorfor oplysningerne er behæftet med

usikkerhed. Registreringerne i systemet er endvidere dynamiske, således at der kan ske ændringer af-

hængigt af tidspunktet for udtræk af oplysningerne, idet der eksempelvis kan forekomme efterregistrerin-

ger frem til, at en sag afsluttes hos Ungekriminalforsorgen. Samtidig er registreringspraksis i systemet

undergået en løbende udvikling siden opstarten i 2019. Dataudtrækket er foretaget i juni 2022.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

2.3

Datamateriale fra Rigspolitiet

Fra Rigspolitiet er der indhentet et dataudtræk med oplysninger om mistanker

og sigtelser

vedrørende straffelovsovertrædelser og særlovsovertrædelser (færdselslovsovertrædelser

undtaget), som er rejst mod børn og unge i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2021.

Dataudtrækket omfatter oplysninger såsom typen af kriminalitet, gerningsdato og dato for

mistanke/sigtelse.

2.4

Datamateriale fra Det Centrale Kriminalregister

For en række af de børn og unge, som indgår i eksperimentalgruppen, har det været nødven-

digt at supplere ovenstående oplysninger med oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister

(herefter Kriminalregisteret) for at kunne afgøre, hvilken lovovertrædelse den unge er bleve t

henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af. Dette angår sager, hvor 15-17-årige

er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af anden alvorlig kriminalitet, samt

sager, hvor de 15-17-årige er sigtet for mere end én lovovertrædelse angående personfarlig

kriminalitet, som kunne have udløst henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet. I disse

sager har Kriminalregisteret udarbejdet et dataudtræk, som omfatter oplysninger om, hvilke

strafferetlige afgørelser der har ført til, at de føromtalte 15-17-årige er blevet henvist til Ung-

domskriminalitetsnævnet.

2.5

Registeroplysninger fra Danmarks Statistik

Fra Danmarks Statistik er der indhentet oplysninger om øvrige karakteristika ved børnene/de

unge og deres liv. Disse karakteristika omfatter eksempelvis herkomst, skoleskift, specialun-

dervisning og/eller skolegang i specialklasse, boligsituation, kontakt til psykiatrien, anbrin-

gelser uden for hjemmet, modtagelse af forebyggende foranstaltninger samt forældres og sø-

skendes kriminalitetshistorik. Disse forhold er udvalgt på baggrund af resultater fra rapporten

Ungdomskriminalitet

–

de mest kriminelle unge

fra 2017

og anvendes i denne undersøgelse

som kontrolvariable i forbindelse med effektmålingen, se også afsnit 3.1.4 og bilag 2.

Se fodnote 10 for

en beskrivelse af begrebet ’mistanker’.

Dataudtrækket er baseret på oplysninger fra POLSAS, som er et journalisering- og sagsstyringssystem

og ikke et egentligt statistiksystem. Opgørelsen er således baseret på dynamiske data, hvilket betyder,

at der vil kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen.

Dataudtrækket er foretaget i oktober 2022.

Dataudtrækket er udarbejdet ved manuelle opslag foretaget i POLSAS, som er et journalisering- og

sagsstyringssystem, der indeholder dynamiske data. Dette betyder, at der vil kunne ske ændringer af-

hængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen. Dataudtrækket er foretaget i august

2022.

Pedersen, Anne-Julie Boesen og Jørgensen, Tanja Tambour. (2017).

Ungdomskriminalitet

–

De mest

kriminelle.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Undersøgelsesdesign

Denne delevaluering har overordnet set fokus på at beregne den kriminalpræventive effekt af

at få en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. For at få et større indblik i recidivet

blandt børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, indeholder

rapporten desuden uddybende deskriptive analyser af recidivets karakter og omfang samt af

eventuelle sammenhænge mellem recidiv og forskellige karakteristika ved børnene/de unge.

3.1

Effektmåling

I effektmålingen undersøges effekten af at få en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet

i forhold til børns og unges recidiv. Med andre ord undersøges det, om børn og unge, som

har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet (betegnes

”eksperimentalgruppen”),

har en mindre recidivrisiko end børn og unge, som har begået tilsvarende kriminalitet og er

inden for samme aldersgruppe, men som ikke har fået en sag behandlet i Ungdomskriminali-

tetsnævnet (betegnes

”kontrolgruppen”).

For at være i stand til at måle en effekt af en indsats

(hvilket i dette tilfælde vil svare til at få sin sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet)

kræves det, at indsatsen er det eneste forhold, der adskiller eksperimental- og kontrolgruppen,

og som er af betydning for effektmålet (hvilket i indeværende undersøgelse er tilbagefald til

kriminalitet).

Det ideelle undersøgelsesdesign for en effektmåling er et randomiseret, kontrolleret forsøg,

hvor det er helt tilfældigt, om en person modtager en indsats og dermed indgår i eksperimen-

talgruppen, eller om person ikke modtager denne indsats og dermed indgår i kontrolgruppen.

Dette undersøgelsesdesign har dog ikke været muligt at anvende i denne undersøgelse, da

implementeringen af Ungdomskriminalitetsnævnet

–

og dermed indsatsen

–

skete på lands-

plan og var gældende for alle børn og unge som led i ungdomskriminalitetsloven pr. 1. januar

2019. I stedet anvendes et kvasi-eksperimentelt design, hvor eksperimental- og kontrolgrup-

pen ikke er tilfældigt udvalgt, men er søgt konstrueret på en måde, så de må forventes i ud-

gangspunktet at være sammenlignelige med hensyn til effektmålet. I denne undersøgelse er

dette søgt opnået ved brug af en

historisk kontrolgruppe.

Her anvendes en kontrolgruppe, der

lever op til alle de samme betingelser, som gælder for børn og unge, der henvises til Ung-

domskriminalitetsnævnet. Kontrolgruppen opfylder blot disse betingelser, før Ungdomskri-

minalitetsnævnet blev implementeret, hvilket betyder, at de

ikke

har modtaget indsatsen.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Oversigt:

Indsats: At få en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Eksperimentalgruppe: Gruppe af personer, der har modtaget indsatsen. Afgrænsningen af eksperimentalgruppen be-

skrives yderligere i afsnit 3.1.1.

Kontrolgruppe: Gruppe af personer, der

ikke

har modtaget indsatsen, men som i øvrigt ligner eksperimentalgruppen

med hensyn til forhold, der er af betydning for effektmålet. Afgrænsningen af kontrolgruppen beskrives yderligere i

afsnit 3.1.1.

Effektmål: Recidiv til enten straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser eller til personfarlig kriminalitet. Se yderligere

beskrivelse i afsnit 3.1.2.

3.1.1

Afgrænsning af eksperimental- og kontrolgruppe

Eksperimentalgruppen

består af børn/unge, der I) er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet

på baggrund af personfarlig kriminalitet, som II) har fået en sag behandlet i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet i 2019, og som III) har afsluttet eventuelle forbedringsforløb og/eller straks-

reaktioner senest i 2020.

Som det fremgår af ovenstående, omfatter eksperimentalgruppen alene børn/unge, der er hen-

vist til nævnet på grund af personfarlig kriminalitet og

ikke

anden alvorlig kriminalitet. Denne

afgrænsning skyldes, at børn/unge, som er mistænkt/idømt en betinget eller ubetinget fæng-

selsstraf ved dom for anden alvorlig kriminalitet, alene skal henvises til Ungdomskriminali-

tetsnævnet, hvis barnet/den unge i øvrigt har risikofaktorer, der gør vedkommende særligt

udsat for at begå yderligere kriminalitet. I bemærkningerne til ungdomskriminalitetsloven er

det angivet, at vurderingen af risikofaktorer vil skulle foretages konkret for hvert enkelt

barn/ung og navnlig vil skulle baseres på forekomsten af faktorer, der øger risikoen for at

ende i den hårde kerne af kriminelle børn/unge. Yderligere påpeges det, at det ikke er muligt

at opliste kombinationer af risikofaktorer, der uden videre vil føre til, at betingelsen om øget

risiko for fremtidig kriminalitet vil være opfyldt. Tilsvarende er det ikke muligt at sige, at et

bestemt antal risikofaktorer vil medføre, at betingelsen anses for opfyldt, da de for skellige

forhold vil kunne indgå i vurderingen med forskellig vægt. Som beskrevet ovenfor forudsæt-

ter en effektmåling, at der kan konstrueres en kontrolgruppe, som i udgangspunktet ikke ad-

skiller sig fra eksperimentalgruppen i forhold til effektmålet. For så vidt angår den individu-

elle vurdering af risikofaktorer for børn og unge, der henvises til Ungdomskriminalitetsnæv-

net for anden alvorlig kriminalitet, er det ikke muligt at lave en tilsvarende vurdering ud fra

registeroplysninger. Det er dermed ikke muligt at konstruere en kontrolgruppe tilsvarende de

børn og unge, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet for anden alvorlig kriminalitet.

At børnene/de unge har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 for per-

sonfarlig kriminalitet indebærer, at den lovovertrædelse, der har ført til, at de er blevet henvist

til nævnet (herefter ’indeksgerningen’),

også har en gerningsdato, mistanke/sigtelsesdato og

for de 15-17-årige en afgørelsesdato, der ligger i 2019.

At børnene/de unge, der indgår i eksperimentalgruppen, senest skal have afsluttet eventuelle

forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020, skyldes, at indsatsen skal afsluttes, før

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

effektmålingen kan påbegyndes, og at der til en effektmåling kræves en periode, hvor even-

tuel ny kriminalitet måles (en observationsperiode). Til brug for indeværende effektmåling

anvendes en observationsperiode på ét år, og da der er indhentet kriminalitetsdata til og med

2021, er det således nødvendigt for gennemførslen af effektmålingen, at indsatsen er afsluttet

senest ved udgangen af 2020.

Denne afgrænsning betyder, at eksperimentalgruppen ikke

omfatter de børn/unge, som i 2019 modtager afgørelser om forbedringsforløb af længere va-

righed, dvs. forbedringsforløb, der først afsluttes i 2021 eller senere.

I afsnit 4.2 præsenteres

en analyse af, hvordan de børn/unge, som frasorteres grundet denne afgrænsning, adskiller

sig fra de børn og unge, der indgår i eksperimentalgruppen.

Udgangspunktet for dannelsen af

kontrolgruppen

er børn/unge, som i politiets journalise-

rings- og sagsstyringssystem (POLSAS) er mistænkt/sigtet for kriminalitet, der falder inden

for definitionen af personfarlig kriminalitet, jf. ungdomskriminalitetslovens § 2

, og hvor

gerningstidspunktet ligger i 2017, dvs. forud for etableringen af Ungdomskriminalitetsnæv-

net. Alderen på gerningstidspunktet skal være 10-17-år, og alene personer med dansk CPR-

nummer er inkluderet i kontrolgruppen, dvs. turister og personer med ulovligt ophold er fra-

sorteret.

Med henblik på at øge sammenligneligheden med eksperimentalgruppen er kontrolgruppen

yderligere afgrænset:

For de 10-14-årige i kontrolgruppen er det sat som kriterium, at ikke alene ger-

ningsdatoen, men også tidspunktet for registrering af mistanken, skal være i 2017,

da det tilsvarende gælder for eksperimentalgruppen, at dato for både gerning og

mistanke skal være inden for samme år (2019).

I forlængelse af dette er eksperimentalgruppen desuden afgrænset til at omfatte de børn/unge, der

har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019, dvs. samme år som nævnet blev etab-

leret. At inkludere børn og unge, som har fået en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet på

tværs af flere og senere år, i evalueringen ville være at foretrække, idet en ny indsats i opsta rtsfasen

kan være præget af implementeringsudfordringer eller lignende, som kan have betydning for indsatsens

effekt.

Af afsnit 3.4 i delevalueringen

’Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager’

fremgår,

at 16 pct. af de afsluttede forbedringsforløb i perioden 1. januar 2019 til 31. oktober 2021 havde en

varighed på mindre end 6 måneder, 55 pct. havde en varighed på 6-12 måneder, 26 pct. havde varighed

på 13-24 måneder, mens 3 pct. havde en varighed på mere end 24 måneder.

Personfarlig kriminalitet er her defineret som overtrædelse af bestemmelser omfattet af straffelovens

kapitel 25 og 26 og straffelovens §§ 119, 123, 180, 216-225, 266, 281 og 288, samt fra den 28. september

2022 (hvor bestemmelsen trådte i kraft) også straffelovens § 119 b. Den lovovertrædelse, der har ført til,

at barnet/den unge er inkluderet i kontrolgruppen, benævnes ’indeksgerning’.

Denne afgrænsning skyldes, at ungdomskriminalitetsloven finder anvendelse for børn og unge i alderen

10-17 år, som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophol d i Danmark, jf. § 2.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

For de 15-17-årige er sat en række yderligere kriterier, hvor også oplysninger fra

Kriminalregisteret er anvendt i afgrænsningen. Følgende afgrænsninger er foreta-

get i overensstemmelse med kriterierne for henvisning af 15-17-årige til Ungdoms-

kriminalitetsnævnet:

•

Sigtelsen skal have ført til en betinget eller ubetinget fængselsstraf ved dom.

Tidspunktet for den endelige dom i retten skal være i 2017.

Alderen på tidspunktet for afgørelsen i retten må højst være 17 år og 9 måne-

der.

Såfremt den 15-17-årige har modtaget en ubetinget fængselsstraf ved dom, må

alderen på tidspunktet for prøveløsladelse/løsladelse højst være 17 år og 9 må-

neder.

•

Personer med domme vedrørende ungdomssanktioner er frasorteret.

329 børn/unge indgår alene i eksperimentalgruppen, mens 532 børn/unge indgår alene i kon-

trolgruppen. 11 børn/unge indgår i både i eksperimentalgruppen og kontrolgruppen.

3.1.2

Recidivkriterier og observationsperiode

I effektmålingen anvendes to mål for recidiv: I) mistanker/sigtelser for overtrædelse af straf-

feloven, lov om euforiserende stoffer, knivloven og/eller våbenloven (herefter ’recidiv til

straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser’)

og II) mistanker/sigtelser

for personfarlig krimi-

nalitet. Personfarlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng som de samme typer af lov-

overtrædelser, der kan udløse en henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet for personfarlig

kriminalitet, jf. ungdomskriminalitetslovens § 2.

Det førstnævnte recidivmål er udvalgt, da

dette svarer til ungdomskriminalitetslovens samlede anvendelsesområde , hvad angår krimi-

nalitetstyper, jf. ungdomskriminalitetslovens § 2, mens det andet recidivmål er udvalgt, dels

da dette svarer til den kriminalitet, børnene/de unge i eksperimentalgruppen er henvist til

Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af, jf. afsnit 3.1.1, dels for at inkludere et recidiv-

mål, der primært angår kriminalitet af ret alvorlig karakter.

Observationsperioden

for recidiv i effektmålingen er ét år. For at en lovovertrædelse inklu-

deres som recidiv inden for observationsperioden, er det sat som betingelse, at både

Af bemærkningerne til ungdomskriminalitetsloven fremgår, at sagen

ikke

henvises til Ungdomskrimina-

litetsnævnet, hvis der på domstidspunktet er mindre end tre måneder til, at den unge fylder 18 år.

Af bemærkningerne til ungdomskriminalitetsloven fremgår, at for så vidt angår ubetingede domme er

udgangspunktet, at sagen

ikke

henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis der på fra det forventede

prøveløsladelses- eller løsladelsestidspunkt er mindre end tre måneder til, at den unge fylder 18 år.

Ifølge Rigsadvokatmeddelelsen vedrørende behandlingen af sager mod unge lovovertrædere vil der i

en sag egnet til afgørelse med ungdomssanktion som udgangspunkt ikke nedlægges påstand om hen-

visning til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Se fodnote 24 for definitionen af personfarlig kriminalitet.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

gerningsdatoen og datoen for mistanken/sigtelsen skal placere sig inden for denne periode.

Denne betingelse medfører dog, at der vil ske en underestimering af opgørelserne af recidiv,

da flere lovovertrædelser ville indgå i opgørelserne, såfremt det alene var et krav, at gernings-

datoen skulle forekomme inden for observationsperioden. Observationsperiodens starttids-

punkt afhænger først og fremmest af, om barnet/den unge tilhører eksperimentalgruppen eller

kontrolgruppen.

Såfremt barnet/den unge tilhører eksperimentalgruppen, afhænger observationsperiodens

starttidspunkt af, om barnet/den unge har modtaget en afgørelse om et forbedringsforløb/en

straksreaktion i nævnet eller ej. For de børn/unge, som har modtaget en afgørelse om et for-

bedringsforløb/en straksreaktion, måles recidiv i en periode på ét år, fra at barnet/den unge

har afsluttet forbedringsforløbet/straksreaktionen, og tilsynet ved ungekriminalforsorgen er

ophørt. For de børn/unge, som har fået en afgørelse i nævnet om, at der ikke skal iværksættes

et forbedringsforløb/en straksreaktion, måles recidiv i en periode på ét år fra datoen for

nævnsmødet.

Tilhører barnet/den unge i stedet kontrolgruppen, anvendes to forskellige starttidspunkter for

observationsperioden. Der er flere årsager til dette. Som tidligere nævnt påbegyndes en ef-

fektmåling af en indsats,

efter

at indsatsen har fundet sted. For eksperimentalgruppen betyder

det, at der er to tidspunkter for observationsperiodens start afhængig af, om barnet/den unge

har modtaget en afgørelse uden eller med straksreaktion/forbedringsforløb indeholdende en

eller flere foranstaltninger og tilsyn ved ungekriminalforsorgen. Kontrolgruppen har per de-

finition ikke modtaget samme indsats, hvorfor et tilsvarende starttidspunkt ikke kan anven-

des. Hertil bemærkes, at børn og unge i kontrolgruppen

kan

have modtaget foranstaltninger

–

været blevet anbragt uden for hjemmet og have modtaget forebyggende foranstaltninger

efter lov om social service

–

som i vid udstrækning angår de samme typer af foranstaltninger,

som kan være indeholdt i et forbedringsforløb, jf. ungdomskriminalitetslovens §§13 og 14.

Dette vil dog alligevel ikke svare til den indsats, som eksperimentalgruppen modtager, da

eksperimentalgruppen desuden deltager i et nævnsmøde i Ungdomskriminalitetsnævnet og

eventuelt også underlægges et tilsyn fra ungekriminalforsorgen som led i indsatsen. Hertil

kommer, at det ikke muligt at afgøre, om foranstaltningerne til børnene/de unge i kontrol-

gruppen er implementeret som resultat af, at de har begået kriminalitet eller af andre grunde.

Med hensyn til recidivrisikoen (effektmålet) kan der tales for og imod de forskelli ge

Der opstilles en betingelse om, at både gernings- og mistanke-/sigtelsesdatoen skal placere sig inden

for observationsperioden af hensyn til, at kontrol- og eksperimentalgruppen skal være underlagt ensar-

tede betingelser i forhold til sene anmeldelser (dvs. anmeldelser, hvor der er lang tid mellem gerningsdato

og mistanke/sigtelsesdato). Hvis der alene blev opstillet en betingelse om, at gerningsdatoen skulle pla-

cere sig inden for observationsperioden, ville den historiske kontrolgruppe

–

fordi disse børns/unges in-

deksgerninger per definition er begået for længere tid siden end eksperimentalgruppens indeksgerninger

–

have en længere tidsperiode, hvori sene anmeldelser kunne efterregistreres, til sammenlign ing med

eksperimentalgruppen.

Såfremt barnet/den unge har fået sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet flere gange, er det

første nævnsmøde, der tages udgangspunkt i.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

starttidspunkter for observationsperioden, idet recidivrisikoen varierer over tid (målt fra se-

neste lovovertrædelse) og efter personens alder samt kan afhænge af igangværende indsats.

I) Det første starttidspunkt for observationsperioden er det tidspunkt, hvorpå det kunne for-

ventes, at barnets/den unges nævnsmøde ville have været afholdt, såfremt de skulle have haft

en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet (herefter ’det

estimerede nævnsmødetids-

punkt’).

Dette starttidspunkt afhænger af, om barnet/den unge var 10-14 år eller 15-17 år på

tidspunktet for indeksgerningen:

For de 10-14-årige påbegyndes denne observationsperioden 38 dage

efter

datoen

for mistanken. Dette skyldes, at det af bemærkningerne til ungdomskriminalitets-

loven fremgår, at politiets beslutning om at henvise en sag til behandling i Ung-

domskriminalitetsnævnet som altovervejende hovedregel skal træffes inden for 10

dage efter, at politiet har mistænkt barnet eller den unge for henvisningsberettiget

kriminalitet, samt at en sag vedrørende en 10-14-årig som udgangspunkt skal be-

handles af Ungdomskriminalitetsnævnet senest 4 uger efter politiets henvisning af

sagen til nævnet.

For de 15-17-årige afhænger denne observationsperiodes starttidspunkt af, om de

har modtaget en betinget eller ubetinget fængselsstraf ved dom for indeksgernin-

gen. Har en 15-17-årig modtaget en betinget dom for indeksgerningen, påbegyndes

observationsperioden 14 dage efter afgørelsesdatoen. Har en 15-17-årig modtaget

en ubetinget fængselsstraf ved dom for indeksgerningen, påbegyndes observati-

onsperioden 14 dage før deres prøveløsladelses- eller løsladelsesdato. Dette skyl-

des, at det af bemærkningerne til ungdomskriminalitetsloven fremgår, at 15 -17-

årige som udgangspunkt skal have deres sag behandlet af Ungdomskriminalitets-

nævnet senest 14 dage efter endelig dom, hvis denne er betinget, og at sagen som

udgangspunkt skal behandles af nævnet senest 14 dage før prøveløsladelses- eller

løsladelsestidspunktet, hvis den unge skal afsone en ubetinget fængselsstraf ved

dom.

II) Det andet starttidspunkt for kontrolgruppens observationsperiode, der anvendes i indevæ-

rende undersøgelse, er dét tidspunkt, hvorpå observationsperioden

gennemsnitligt

set startes

for eksperimentalgruppen målt fra gerningsdatoen (herefter

’den

gennemsnitlige observati-

onsstart for eksperimentalgruppe’).

Det vil sige, at det er beregnet, hvor mange dage der for

eksperimentalgruppen i gennemsnit går fra gerningsdatoen for indeksgerningen til starttids-

punktet for børnenes/de unges observationsperiode. Denne beregning er lavet samlet for

børn/unge, som har modtaget en afgørelse om et forbedringsforløb og/eller en straksreaktion

i nævnet, og de børn/unge, som ikke har. Dette gennemsnit er beregnet for henholdsvis de

10-14-årige (hvor der i gennemsnit går 301 dage fra gerningsdato for indeksgerning til start-

tidspunkt for observationsperiode), de 15-17-årige med betingede domme (hvor der i gen-

nemsnit går 359 dage) og for de 15-17-årige med ubetingede domme (hvor der i gennemsnit

går 374 dage).

Observationsperioderne og deres starttidspunkter for både eksperimental - og kontrolgruppen

er eksemplificeret ved de 10-14-årige i figur 2.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Figur 2.

Oversigt over observationsperioder og observationsstart for eksperimentalgruppe og kontrolgruppe, 10-14-årige.

Eksperimentalgruppe: 10-14-årige med afgørelse om forbedringsforløb*

Gerning

Mistanke

Nævnsmøde

Start på for-

bedringsforløb

Afslutning på forbedringsforløb

Forbedringsforløb

Observationsperiode = 1 år

Eksperimentalgruppe: 10-14-årige med afgørelse uden forbedringsforløb eller straksreaktion

Gerning

Mistanke

Nævnsmøde

Observationsperiode = 1 år

Kontrolgruppe: 10-14-årige, observationsstart ved estimeret nævnsmødetidspunkt

Gerning

Estimeret nævnsmøde

Mistanke

38 dage

Observationsperiode = 1 år

Kontrolgruppe: 10-14-årige, observationsstart ved gennemsnitlig observationsstart for eksperimentalgruppe

Gerning

Mistanke

301 dage

Gns. observationsstart for eksperimentalgruppe

Observationsperiode = 1 år

*Dette eksempel tager udgangspunkt i afgørelser med forbedringsforløb. Afgørelser kan desuden omfatte straksreaktioner

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

3.1.3

Oversigt

Ovenstående er sammenfattet i tabel 1.

Tabel

Oversigt over eksperimental- og kontrolgruppe anvendt i effektmålingen inklusive oplysninger om antal børn/unge samt ob-

servationsperiodens starttidspunkt.

Gruppe

Antal børn/unge

223 børn/unge som har modtaget

en afgørelse

med

forbedringsfor-

løb og/eller straksreaktion

117 børn/unge som har modtaget

en afgørelse

uden

forbedringsfor-

løb og straksreaktion

Observationsperiodens start-

tidspunkt

Afslutning af forbedringsforløb

og/eller straksreaktion/forløb hos

ungekriminalforsorgen.

Eksperimentalgruppen består af de børn og unge,

som er henvist på baggrund af personfarlig krimi-

nalitet, som har fået en sag behandlet i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet i 2019, og som har afsluttet

eventuelle forbedringsforløb og/eller straksreaktio-

ner senest i 2020.

Dato for nævnsmøde

1) 38 dage efter dato for mistanke

343 10-14-årige

Kontrolgruppen består af 10-17-årige børn og

unge, som er mistænkt/dømt for personfarlig kri-

minalitet med gernings-, mistanke-/sigtelses-, af-

gørelses- og (prøve)løsladelsesdato i 2017.

29 15-17-årige med

ubetingede

domme

171 15-17-årige med

betingede

domme

2) 301 dage efter indeksger-

ningens gerningsdato

1) 14 dage efter dato for endelig

afgørelse

2) 359 dage efter in-

deksgerningens gerningsdato

1) 14 dage før (prøve)løsladel-

sesdato

2) 374 dage efter in-

deksgerningens gerningsdato.

3.1.4

Kontrolvariable og modelsøgning

Som nævnt forudsætter effektevalueringen, at eksperimental- og kontrolgruppen ikke adskil-

ler sig, for så vidt angår forhold, der er af betydning for recidivrisikoen. For at kontrollere

for dette, foretages logistiske regressionsanalyser.

De forhold, der kan være af betydning for recidivrisikoen, og som er indeholdt i denne un-

dersøgelse, er udvalgt på baggrund af resultater fra rapporten

Ungdomskriminalitet

–

de mest

kriminelle unge

fra 2017.

Denne undersøgelse viser, at risikoen for at høre blandt de mest

kriminelle unge havde sammenhæng til en række forskellige faktorer. Mange af disse

Pedersen, Anne-Julie Boesen og Jørgensen, Tanja Tambour. (2017).

Ungdomskriminalitet

–

De mest

kriminelle.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

risikofaktorer er inkluderet som kontrolvariable i indeværende undersøgelse, mens enkelte er

udeladt. Derudover er enkelte

øvrige

forhold inkluderet som kontrolvariable i indeværende

undersøgelse. Baggrunden for dette er, at undersøgelsesdesignet, fokus og målgruppens alder

m.v. adskiller sig på nogle områder i de to undersøgelser.

. De anvendte variable fremgår af

regressionstabellerne i kapitel 6 og beskrives desuden i bilag 2.

En logistisk regression har den egenskab, at betydningen af alle øvrige variable holdes kon-

stant, når betydningen af en enkelt variabel beregnes. Dermed bliver det muligt at undersøge,

om andelen af børnene/de unge, der recidiverer, i henholdsvis eksperimentalgruppen og kon-

trolgruppen adskiller sig, når der tages højde for de forskelle, der måtte være mellem grup-

perne, hvad angår øvrige forhold, som kan være af betydning for recidivrisikoen. Formålet

med en sådan regressionsanalyse er at teste, om indsatsen i form af at få en sag behandlet af

Ungdomskriminalitetsnævnet har en effekt på recidivrisikoen, når der samtidig er kontrolle-

ret for øvrige relevante forhold.

En logistisk regressionsanalyse foregår blandt andet ved modelsøgning. I indeværende un-

dersøgelse er der foretaget en tovejs modelsøgning. Det vil sige, at denne modelsøgning er

foretaget ved først at inkludere den variabel, der er genstand for undersøgelsen ( om bar-

net/den unge har fået en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet)

i en såkaldt ”tom

model”. Dernæst inkluderes alle de øvrige relevante forhold, som der skal kontrolleres for, i

en samlet model,

der betegnes som ”startmodel”. Ved en ”baglæns modelsøgning”

fjernes

den mest insignifikante variabel (variablen med den højeste p-værdi)

fra modellen efter

hver regressionsanalyse. Dette fortsættes, indtil samtlige tilbageværende variable har en p-

værdi på mindre end 0,05, og dermed kan siges at have en statistisk signifikant indvirkning

på recidiv. Den eneste undtagelse hertil er indikatoren for det, der skal måles en effekt af

–

om barnet/den unge har modtaget indsatsen

–

som uanset p-værdi beholdes i modellen. Mo-

delsøgningen fortsættes herefter ved en forlæns modelsøgning, hvor hver af de variable, der

tidligere er ekskluderet fra modellen, forsøgsvis inkluderes én ad gangen for at undersøge,

om de fejlagtigt er blevet ekskluderet. I modelsøgningen i indeværende undersøgelse har

dette ikke været tilfældet. Den resulterende model betegnes

en ”slutmodel”.

Eksempelvis

indgår forholdet ”har ikke afsluttet 9. klasse” som variabel i undersøgelsen om de mest

kriminelle unge, der er baseret på data om unge, som alle er fyldt 18 år, hvilket ikke er gældende for

indeværende undersøgelse. Modsat indgår

faktorerne ”anbragt

uden for hjemmet efter lov om social ser-

vice”

og ”forebyggende

foranstaltninger efter lov om social service”

i indeværende undersøgelse, selv om

de ikke blev påvist som en udbredt risikofaktor i undersøgelsen angående de mest kriminelle unge, da

disse forhold spiller en særlig rolle i forhold til Ungdomskriminalitetsnævnet, idet det er muligt at træffe

afgørelser om anbringelser uden for hjemmet og forbedringsforløb indeholdende sociale foranstaltninger.

Se også afsnit 3.3 om statistisk signifikans.

I forbindelse hver enkel regression, der er gennemført i denne tovejs modelsøgning, er Akaike Infor-

mation Criterion (AIC) og Bayesian Information Criterion (BIC) desuden blevet undersøgt. Blandt alle de

logistiske regressionsmodeller, der er udarbejdet i forbindelse med den tovejs modelsøgning, har værdien

af BIC i alle tilfælde været lavest for slutmodellen, mens AIC-værdien oftest har været lavere for modeller,

som

ikke frasorterer

den/de sidste én til to variable, der frasorteres via den baglæns modelsøgning.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

regressionsanalyserne er der taget højde for, at den samme person kan optræde i både kontrol -

og eksperimentalgruppen. Samtlige slutmodeller er desuden undersøgt for multikollinearitet

uden tegn herpå.

Fokus for regressionsanalysen er, om der forekommer en statistisk signifikant forskel mellem

andelen, der recidiverer i henholdsvis eksperimental- og kontrolgruppen. Derudover kan den

logistiske regressionsanalyse belyse, om sammenhængen mellem indsatsen (i form af Ung-

domskriminalitetsnævnet) og recidivrisikoen er positiv eller negativ. Hertil anvendes odds

ratio-værdien: er denne lig 1, så hverken øges eller mindskes sandsynligheden for recidiv. Er

den derimod større end 1, er der tale om en øget sandsynlighed for recidiv, mens det modsatte

gør sig gældende i tilfælde, hvor værdien er mindre end 1.

I regressionsanalyserne foretages en todelt sammenligning, således at 10-14-årige i eksperi-

mentalgruppen sammenlignes med 10-14-årige i kontrolgruppen, og tilsvarende at 15-17-

årige i henholdsvis eksperimental- og kontrolgruppen sammenlignes.

3.2

Deskriptive analyser

I de deskriptive analyser beskrives omfanget og karakteren af recidivet blandt forskellige

kategorier af børn og unge, som har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Desuden beskrives recidivet ud fra, om der er sammenhæng til forskellige forhold eller ka-

rakteristika ved børnene/de unge. Disse forhold og karakteristika omfatter eksempelvis an-

bringelser uden for hjemmet og forebyggende foranstaltninger efter lov om social service

forud for nævnsmødet samt forhold angående afgørelsen, som er truffet af Ungdomskrimina-

litetsnævnet. Karakteristikaene præsenteres løbende i kapitel 4 og præsenteres samlet i bilag

3.2.1

Afgrænsning, recidivkriterier og observationsperiode

De børn/unge, som indgår i de deskriptive analyser, er overordnet inddelt i tre kategorier:

Børn og unge, som er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet på grund af person-

farlig kriminalitet, og som har modtaget en afgørelse i nævnet

med

forbedringsforløb

og/eller straksreaktion.

II.

Børn og unge, som er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet på grund af person-

farlig kriminalitet, og som har fået en afgørelse i nævnet om, at der hverken skal

iværksættes forbedringsforløb eller straksreaktion (herefter ’som har modtaget en af-

gørelse

uden

forbedringsforløb og

straksreaktion’).

III.

Børn og unge, som er henvist til nævnet på grund af anden alvorlig kriminalitet.

Multikollinearitet er undersøgt ved brug af Variance Inflation Factor (VIF). Disse tests viste ingen tegn

på multikollinearitet, da alle variable i alle slutmodeller havde VIF-værdier på mellem 1,0 og 2,0.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Hvad angår sidstnævnte kategori, er det grundet et begrænset antal børn/unge i kategorien

valgt

–

ud fra diskretionshensyn samt overvejelser om resultaternes usikkerhed og derved

manglende generaliserbarhed

–

ikke at opdele i forhold til, hvorvidt der er truffet afgørelse

med

eller

uden

forbedringsforløb og/eller straksreaktion i nævnet.

I alle opgørelser er afviste sager frasorteret.

De deskriptive analyser indledes med opgørelser over recidiv blandt alle børn/unge, som har

fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019, mens de efterfølgende analyser

afgrænses til at omfatte børn/unge, som har modtaget en afgørelse i Ungdomskriminalitets-

nævnet i 2019, og som samtidig har afsluttet eventuelle forbedringsforløb og/eller straksre-

aktioner senest i 2020. Sidstnævnte kriterium tilsvarer således afgrænsningen for eksperi-

mentalgruppen, jf. afsnit 3.1.1.

De deskriptive analyser indeholder de samme recidivkriterier og observationsperioder, her-

under længde og starttidspunkt, som der anvendes for eksperimentalgruppen i effektmålin-

gen, hvilket er beskrevet i afsnit 3.1.2. Eneste undtagelse hertil er, som nævnt ovenfor, de

indledningsvise opgørelser, der belyser recidiv for alle børn og unge, som i 2019 har fået en

sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. For disse måles recidiv i hele perioden, fra de

enkelte børn/unge har fået vedkommendes sag behandlet på et nævnsmøde til 31. december

2021, hvor både gerningsdatoen og datoen for mistanken/sigtelsen skal placere sig inden for

denne periode.

I de deskriptive analyser anvendes tests for statistisk signifikans for at vurdere , om forskelle

i resultater må betragtes som et tilfældigt udsving eller som en reel forskel, se også afsnit 3.3.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan afvise en sag, hvis nævnet vurderer, at betingelserne for henvisnin-

gen ikke er opfyldt, jf. ungdomskriminalitetslovens § 42. Fra 1. januar 2019 til 31. december 2019 er i alt

fem sager blevet afvist.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

3.2.2

Oversigt

Ovenstående er opsummeret i tabel 2.

Tabel

Oversigt over kategorierne af børn og unge anvendt i de deskriptive analyser inklusive oplysninger om antal børn/unge samt

observationsperiode

Kategori

Alle børn/unge, som har fået en sag behandlet i

Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019.

Børn og unge, der har modtaget en afgørelse i nævnet i 2019

og senest har afsluttet eventuelle forbedringsforløb og/eller

straksreaktioner i 2020

Herunder børn/unge, der har fået en sag vedrørende personfarlig

kriminalitet behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019, og som

har modtaget en afgørelse med forbedringsforløb og/eller straksre-

aktion, som er afsluttet senest i 2020.

Herunder børn/unge, der har fået en sag vedrørende personfarlig

kriminalitet behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019, og som

har modtaget en afgørelse uden forbedringsforløb og straksreaktion.

Herunder børn/unge, der har fået en sag vedrørende anden alvorlig

kriminalitet behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019, og som

har afsluttet eventuelle forbedringsforløb og/eller straksreaktioner

senest i 2020.*

Antal børn/unge

Observationsperiode

Hele perioden fra

597

nævnsmøde til 31.

december 2021.

380

1 år fra afslutning af for-

223

bedringsforløb og/eller

straksreaktion/forløb hos

ungekriminalforsorgen.

117

1 år fra nævnsmøde

1 år fra nævnsmøde/af-

slutning af forbedrings-

forløb og/eller straksre-

aktion/forløb hos unge-

kriminalforsorgen.

* Indeholder både børn og unge, som har modtaget en afgørelse med forbedringsforløb og/eller straksreaktion, og børn og

unge, som har modtaget en afgørelse uden forbedringsforløb og straksreaktion.

3.3

Statistisk signifikans

For at vurdere om forskelle i resultater må betragtes som et tilfældigt udsving eller som en

reel forskel, anvendes i indeværende undersøgelse tests for statistisk signifikans. Dette inde-

bærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for, at de fundne forskelle beror på tilfæl-

digheder frem for at afspejle reelle forskelle, skal være mindre end 5 pct. (hvilket også be-

nævnes som en p-værdi på mindre end 0,05), før forskellighederne betragtes som reelle. Så-

fremt dette er tilfældet, afrapporteres resultatet som værende

statistisk signifikant.

Såfremt

sandsynligheden for, at de fundne forskelle beror på tilfældigheder frem for at afspejle reelle

forskelle, er 5 pct. eller derover, men fortsat mindre end 10 pct. (hvilket svarer til en p -værdi

på 0,05 til 0,099), anvendes i stedet betegnelsen

tendens

til statistisk signifikant, da dette kan

indikere, at der er tale om reelle forskelle, som eksempelvis blot er baseret på for få observa-

tioner til, at forskellen er statistisk signifikant. Resultatet af en sådan test, afhænger

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

naturligvis af, hvor stor en forskel der er mellem resultaterne, men det afhænger i høj grad

også af antallet af observationer, der ligger til grund for beregningerne. Er der vældig mange

observationer, skal forskellen mellem resultaterne ikke være særlig stor for at være statistisk

signifikant. Omvendt forholder det sig, hvis antallet af observationer er få.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Analyser af recidiv

Indeværende kapitel indeholder deskriptive analyser af recidiv blandt børn/unge, der har fået

en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019.

Som tidligere beskrevet anvendes to mål for recidiv: I) recidiv til straffelovs - og/ eller sær-

lovsovertrædelser og II) recidiv til personfarlig kriminalitet. I de fleste af opgørelserne skel-

nes mellem, om børnene/de unge er henvist på baggrund af personfarlig kriminalitet eller

anden alvorlig kriminalitet

–

og for førstnævnte kategoris vedkommende opdeles yderligere

efter, om børnenes/de unges afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet indeholder forbed-

ringsforløb og/eller straksreaktioner eller ej.

4.1

Recidiv blandt alle børn/unge, som har modtaget en afgørelse i

nævnet i 2019

Dette afsnit indeholder opgørelser over recidiv blandt alle børn/unge, som har fået en sag

behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019. I disse opgørelser måles recidiv i hele peri-

oden fra, at de enkelte børn/unge har fået sagen behandlet på et nævnsmøde og frem til 31.

december 2021, hvor både gerningsdatoen og datoen for mistanken/sigtelsen skal placere sig

inden for denne periode. Det betyder, at længden af den periode, hvor der måles recidiv,

varierer alt efter, hvornår barnet/den unge har deltaget i et nævnsmøde, og at recidiv for en

del børns/unges vedkommende måles, imens de har et igangværende forbedringsforløb og/el-

ler straksreaktion.

Sager, som er afvist, indgår ikke i opgørelserne.

Tilsvarende sondring laves ikke blandt børn/unge, der er henvist for anden alvorlig kriminalitet, se også

afsnit 3.2.1.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Tabel

Børn og unge* kategoriseret efter typen af henvisningskriminalitet/afgørelse i nævnet og andelen heraf, som er registreret for

ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art.

Kategori

Personfarlig kriminalitet,

afgørelse

med

forbedrings-

forløb og/eller straksreak-

tion

Personfarlig kriminalitet,

afgørelse

uden

forbed-

ringsforløb og straksreak-

tion

Anden alvorlig kriminalitet

Antal børn og unge

Andel som recidiverer

til straffelovs- og/eller

særlovsovertrædelser

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

411

64 %

45 %

117

36 %

20 %

77 %

52 %

I alt

597

60 %

41 %

* Tabellen omfatter børn og unge, der har modtaget en afgørelse i nævnet i 2019.

Af tabel 3 fremgår, at andelen, der recidiverer, er størst blandt børn/unge, der er henvist for

anden alvorlig kriminalitet, hvor godt tre fjerdedele recidiverer til straffelovs- og/eller sær-

lovsovertrædelser og godt halvdelen recidiverer til personfarlig kriminalitet. Andelen af bør-

nene/de unge i denne kategori, som recidiverer, er statistisk signifikant større end andelen

blandt de øvrige kategorier, som recidiverer til de respektive kriminalitetsformer, dog med

undtagelse af recidivet til personfarlig kriminalitet blandt børn/unge henvist for personfarlig

kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion. Som nævnt fordeles

børn/unge henvist for anden alvorlig kriminalitet ikke i opgørelsen efter indholdet i Ung-

domskriminalitetsnævnets afgørelse, men det kan bemærkes, at langt størstedelen af disse

børn/unge (90 pct.) har fået en afgørelse

med

forbedringsforløb og/eller straksreaktion. Det

ses yderligere af tabellen, at børn/unge henvist på baggrund af personfarlig kriminalitet med

afgørelse

uden

forbedringsforløb og straksreaktion udgør kategorien med det relativt set la-

veste recidiv. Andelen, der recidiverer i denne kategori, er statistik signifikant mindre end

andelen, der recidiverer i de øvrige to kategorier, både hvad angår recidiv til straffelovs-

og/eller særlovsovertrædelser, og hvad angår recidiv til personfarlig kriminalitet.

Det skal bemærkes, at observationerne i denne kategori er forholdsvis få og derfor kan være behæftet

med statistisk usikkerhed.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

For så vidt angår omfanget af børnenes/de unges

recidiv til straffelovs- og/eller særlovskri-

minalitet fremgår det af figur 3, at blandt de børn/unge, som er recidiveret i perioden, er 25

pct. udelukkende recidiveret én gang hertil. Omvendt er 20 pct. recidiveret mindst 10 gange

til straffelovs- og/eller særlovskriminalitet i den målte periode, og knap hver tredje er recidi-

veret mindst 6 gange i perioden. Betragtes i stedet recidiv til personfarlig kriminalitet

–

som

på grund af dets afgrænsning omfatter færre lovovertrædelser end det andet recidivmål

–

viser

figur 3, at blandt de børn/unge, som er recidiveret, er 40 pct. udelukkende recidiveret én gang,

mens seks pct. er recidiveret 10 eller flere gange i perioden.

Figur 3

Børn og unge*, som er registreret for recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser eller til personfarlig kriminalitet, for-

delt efter antallet af gange, de er recidiveret til denne type kriminalitet i perioden fra nævnsmødedato til 31. december 2021.

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Recidiv til til straffelovs- og/eller

særlovsovertrædelser

(N=356)

25%

18%

10%

15%

12%

20%

Recidiv til personfarlig kriminalitet

(N=242)

40%

21%

13%

14%

1 gang

2 gange

3 gange

4-5 gange

6-9 gange

10+ gange

*Figuren omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019.

Figur 4 omfatter ligeledes udelukkende de børn og unge, som

har

begået ny kriminalitet, og

viser, hvor lang tid der går fra børnenes/de unges nævnsmødedato, til at de recidiverer (første

gang). Af figuren fremgår, at godt en fjerdedel (27 pct.) blandt de børn/unge, som i den målte

periode er recidiveret til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser, gør dette inden for de

Af diskretionshensyn er opgørelsen ikke fordelt efter, om børnene/de unge er henvist for personfarlig

kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet samt efter, om de har modtaget en afgørelse med eller uden

et forbedringsforløb eller en straksreaktion.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

første tre måneder efter nævnsmødet, og knap halvdelen (46 pct.) af disse børn/unge har be-

gået denne form for recidiv inden for et halvt år efter deltagelse i nævnsmøde.

Overordnet set er fordelingen af, hvor lang tid der går fra nævnsmødet, til barnet/den unge

recidiverer, relativt ens, når recidiv til henholdsvis straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser

og til personfarlig kriminalitet betragtes, dog med mindre variationer. Også her bør det be-

mærkes, at recidiv til personfarlig kriminalitet via dets afgrænsning omfatter færre lovover-

trædelser end det andet recidivmål, hvorfor det er forventeligt, at der er en forskel mellem de

to i tidsperioden frem til første nye lovovertrædelse.

Figur 4

Børn og unge*, som er registreret for recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser eller til personfarlig kriminalitet, for-

delt efter tidsrummet fra børnenes/de unges nævnsmøde, til at de recidiverer.

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Recidiv til til straffelovs- og/eller

særlovsovertrædelser

(N=356)

27%

19%

26%

15%

10%

Recidiv til personfarlig kriminalitet

(N=242)

24%

14%

29%

18%

11%

Op til 3 måneder

+12 til 18 måneder

+3 til 6 måneder

+18 til 24 måneder

+6 til 12 måneder

Mere end 24 måneder

* Figuren omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019.

4.2

Sammenligning mellem børn/unge, som henholdsvis

har

ikke

har

afsluttet eventuelle forbedringsforløb og/eller straksreaktio-

ner senest i 2020

Som beskrevet i kapitlet om undersøgelsens design, vil hovedparten af analyserne i denne

rapport alene inkludere de børn og unge, som har fået en sag behandlet i Ungdomskriminali-

tetsnævnet i 2019, og som har afsluttet eventuelle forbedringsforløb og/eller straksreaktioner

senest ved udgangen af 2020. Dette betyder samtidig, at en væsentlig andel (samlet set 36

pct. af i alt 597) af de børn og unge, som har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitets-

nævnet i 2019, ikke omfattes af analyserne. I dette afsnit belyses eventuelle forskelle mellem

disse to grupper af børn og unge.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

For så vidt angår andelen, der recidiverer, ses at denne er statistisk signifikant større blandt

børn/unge, der

ikke

har afsluttet forbedringsforløb og/eller straksreaktioner senest ved ud-

gangen af 2020, end børn og unge, der

har

afsluttet eventuelle

forbedringsforløb og/eller

straksreaktioner senest ved udgangen af 2020

–

både hvad angår tilbagefald til straffelovs-

og/eller særlovsovertrædelser (henholdsvis 69 pct. og 54 pct.) og til personfarlig kriminalitet

(henholdsvis 53 pct. og 34 pct.).

Med hensyn til nogle af de forhold, som vides at have sammenhæng til risikoen for krimina-

litet, ses også forskelle. Analysen viser overordnet, at der er en statistisk signifikant større

andel blandt børn/unge, der

ikke

har afsluttet forbedringsforløb og/eller straksreaktioner se-

nest ved udgangen af 2020 (n=217), end børn/unge, der

har

afsluttet eventuelle forbedrings-

forløb og/eller straksreaktioner senest i 2020 (n=380), som:

er registeret med mere end én forudgående overtrædelse af straffeloven

(hen-

holdsvis 70 pct. og 54 pct.).

har en debutalder på 10-12 år

(henholdsvis 25 pct. og 19 pct.).

var anbragt uden for hjemmet forud for nævnsmødet (henholdsvis 34 pct. og 16

pct.).

har haft forudgående kontakt til psykiatrien

(henholdsvis 42 pct. og 31 pct.).

4.3

Recidiv blandt børn/unge, som har modtaget en afgørelse i næv-

net i 2019, og som har afsluttet eventuelle forbedringsforløb

og/eller straksreaktioner senest i 2020

I de følgende opgørelser inkluderes alene børn/unge, hvis eventuelle forbedringsforløb og/el-

ler straksreaktioner er afsluttet senest i 2020. Som tidligere beskrevet måles recidiv i en pe-

riode på ét år fra nævnsmødet for børn/unge, som har fået en afgørelse i nævnet om, at der

ikke skal iværksættes hverken et forbedringsforløb eller en straksreaktion. For de børn/unge,

som har modtaget en afgørelse om et forbedringsforløb og/eller en straksreaktion, måles re-

cidiv i en periode på ét år fra at forbedringsforløbet og/eller straksreaktionen er afsluttet, og

tilsynet i ungekriminalforsorgen er ophørt. Det vil samtidig sige, at for sidstnævnte kategori

Dvs. at børn/unge, som har fået en afgørelse i nævnet om, at der ikke skal iværksættes et forbed-

ringsforløb og/ eller en straksreaktion, også er inkluderet heri.

Det bemærkes, at observationsperioden for dette afsnits recidivopgørelser strækker sig fra bar nets/den

unges deltagelse i nævnsmøde og frem til den 31. december 2021.

Betegnelsen ’forudgående overtrædelser af straffeloven’ dækker over, hvorvidt barnet/den unge er

registeret med én eller flere end én mistanke/sigtelse for overtrædelse af straffeloven forud for afgørelsen

i Ungdomskriminalitetsnævnet. Indeksgerningen indgår i denne opgørelse, dvs. alle børn/unge, der har

fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, og som er henvist for personfarlig kriminalitet, er

registeret med mindst én forudgående straffelovsovertrædelse.

Betegnelsen ’debutalder’ dækker

over alder ved første overtrædelse af straffeloven.

Betegnelsen ’forudgående kontakt til psykiatrien’ dækker over,

hvorvidt barnet/den unge har haft kon-

takt med psykiatrien forud for datoen for nævnsmødet. For yderligere uddybelse se bilag 1.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

af børn og unge vil eventuel kriminalitet begået i perioden, hvor barnet/den unge indgår i et

forbedringsforløb eller modtager en straksreaktion og er under tilsyn ved ungekriminalfor-

sorgen, ikke indgå i analyserne.

Tabel

Børn og unge* kategoriseret efter typen af henvisningskriminalitet/afgørelse i nævnet , og andelen heraf, der er registreret for

ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art.

Kategori

Personfarlig kriminalitet,

med afgørelse om forbed-

ringsforløb og/eller straks-

reaktion

Personfarlig kriminalitet,

uden afgørelse om forbed-

ringsforløb og straksreak-

tion

Anden alvorlig kriminali-

tet

I alt

Antal børn og unge

Andel som recidiverer

til straffelovs- og/eller

særlovsovertrædelser

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

223

32 %

19 %

117

18 %

380

60 %

33 %

30 %

18 %

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har afsluttet

eventuelle forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020.

I lighed med resultaterne fra afsnit 4.1 angående recidiv blandt alle børn og unge, der har

modtaget en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019, fremgår det af tabel 4, at det

laveste tilbagefald til ny kriminalitet ses blandt børn/unge henvist for personfarlig kriminali-

tet

uden

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion. Andelene blandt denne kate-

gori af børn og unge, der recidiverer til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser (18 pct.)

samt til personfarlig kriminalitet (9 pct.), er statistisk signifikant mindre, end de tilsvarende

andele for de øvrige kategorier. Den største andel, der begår ny kriminalitet, ses blandt

børn/unge henvist for anden alvorlig kriminalitet, både hvad angår tilbagefald til straffelovs -

og/eller særlovsovertrædelser (60 pct.) og tilbagefald til personfarlig kriminalitet (30 pct.).

Disse børns og unges recidiv er statistisk signifikant større end de øvrige børns og unges

recidiv til de respektive kriminalitetsformer, dog med undtagelse af børn/unge henvist for

Det bemærkes supplerende, at 83 pct. af børn/unge, som er henvist på baggrund af anden alvorlig

kriminalitet, har modtaget en afgørelse

med

forbedringsforløb og/eller straksreaktion.

Det bemærkes, at der her er tale om en numerisk lille værdi, hvorfor analyser og opgørelser baseret

herpå bør tolkes med varsomhed. Dette gør sig ikke mindst gældende for tests af statistisk signifikans,

som både afhænger af størrelsen på forskelle mellem to værdier og af antallet af observationer, der ligger

til grund for beregningerne.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion, der re-

cidiverer til personfarlig kriminalitet (19 pct.).

4.3.1

Alder ved indeksgerning

I følgende opgørelse over recidiv fordelt efter alder skelnes mellem 10 -14-årige og 15-17-

årige. Alderen angår alder ved tidspunktet for indeksgerningen (herefter indeksalder).

Af tabel 5 fremgår, at blandt de to kategorier af børn/unge med det største procentvise tilba-

gefald til ny kriminalitet

–

henholdsvis børn/unge henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion og børn/unge henvist for anden alvor-

lig kriminalitet

–

er andelen, der recidiverer, størst blandt den ældste indeksaldersgruppe på

15-17 år. For børn/unge henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedrings-

forløb og/eller straksreaktion er forskellen i andelen, der recidiverer blandt de 15-17-årige og

blandt de 10-14-årige, statistisk signifikant for både tilbagefald til straffelovs-/og eller sær-

lovsovertrædelser (henholdsvis 40 pct. og 24 pct.) og til personfarlig kriminalitet (henholds-

vis 24 pct. og 13 pct.). Børn/unge henvist for anden alvorlig kriminalitet udmærker sig ved

at udgøre kategorien med den relativt set største andel blandt 15-17-årige, der begår ny kri-

minalitet (68 pct.). For børn/unge henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om

forbedringsforløb og straksreaktion er der ikke statistisk signifikant forskel i recidivet blandt

de to aldersgrupper.

Det bemærkes desuden, at betragtes de tre kategorier af børn og unge

samlet set, så er der

en statistisk signifikant større andel blandt børn/unge med indeksalderen 15 -17 år, som reci-

diverer til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser, til sammenligning med børn/unge med

indeksalderen 10-14 år (henholdsvis 37 pct. og 23 pct.). For så vidt angår recidiv til person-

farlig kriminalitet ses en tendens til tilsvarende forskel blandt børn/unge med indeksalderen

15-17 år til sammenligning med indeksalderen 10-14-år (henholdsvis 21 pct. og 13 pct.).

Af hensyn til et spinkelt datagrundlag for de 10-14-årige henvist for anden alvorlig kriminalitet, der

recidiverer til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser, samt mikrodata for begge aldersgrupper vedrø-

rende recidiv til personfarlig kriminalitet, er det dette ikke opgjort i tabellen.

Henholdsvis børn/unge, der I) er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsfor-

løb og/eller straksreaktion, II) er henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om forbedringsforløb

og straksreaktion, og III) er henvist for anden alvorlig kriminalitet.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Tabel

Børn og unge* kategoriseret efter typen af henvisningskriminalitet/afgørelse i nævnet og andelen heraf, som er registreret for

ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art, opgjort efter alder ved indeksgerningen.

Henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion

Alder ved indeksgerningen

10 - 14 år

15 - 17 år

I alt

Antal børn og unge

105

118

223

Andel som recidiverer til

straffelovs- og/eller sær-

lovsovertrædelser

24 %

40 %

32 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

13 %

24 %

19 %

Henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om forbedringsforløb og straksreaktion

Alder ved indeksgerningen

10 - 14 år

15 - 17 år

I alt

Antal børn og unge

117

Andel som recidiverer

til straffelovs- og/eller

særlovsovertrædelser

21 %

15 %

18 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

11 %

Henvist for anden alvorlig kriminalitet

Alder ved indeksgerningen

10 - 14 år

15 - 17 år

I alt

Antal børn og unge

Andel som recidiverer

til straffelovs- og/eller

særlovsovertrædelser

68 %

60 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

30 %

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har afsluttet

eventuelle forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020.

Det bemærkes, at der her er tale om en numerisk lille værdi, hvorfor analyser og opgørelser baseret

herpå bør tolkes med varsomhed. Dette gør sig ikke mindst gældende for tests af statistisk signifikans,

som både afhænger af størrelsen på forskelle mellem to værdier og af antallet af observationer, der lig-

ger til grund for beregningerne.

Det bemærkes, at der her er tale om en numerisk lille værdi, hvorfor analyser og opgørelser baseret

herpå bør tolkes med varsomhed. Dette gør sig ikke mindst gældende for tests af statistisk signifikans,

som både afhænger af størrelsen på forskelle mellem to værdier og af antallet af observationer, der lig-

ger til grund for beregningerne.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

4.3.2

Køn

I indeværende afsnit om recidiv fordelt efter børnenes/de unges køn skelnes mellem drenge

og piger. Opgørelsen omfatter alene børn/unge henvist for personfarlig kriminalitet

med

af-

gørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion, da antallet af piger i de øvrige katego-

rier af børn og unge er så numerisk lille, at yderligere opdeling er udeladt af diskretionshen-

syn.

Af tabel 6 ses, at blandt børn/unge henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om

forbedringsforløb og/eller straksreaktion forekommer det største tilbagefald til ny kriminali-

tet blandt drenge til sammenligning med piger. Denne forskel tenderer til at være statistisk

signifikant ved recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser (henholdsvis 35 pct. og

21 pct.), mens forskellen ikke er statistisk signifikant ved tilbagefald til personfarlig krimi-

nalitet (henholdsvis 21 pct. og 12 pct.).

Det bemærkes desuden, at der for de tre kategorier af børn og unge

samlet set er en statistisk

signifikant større andel blandt drenge (33 pct.) end piger (19 pct.), der recidiverer til straffe-

lovs- og/eller særlovsovertrædelser, mens andelen, der begår ny personfarlig kriminalitet,

ikke er statistisk signifikant større blandt drenge (19 pct.) end piger (11 pct.).

Tabel

Børn og unge*, som er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion, og an-

delen heraf, som er registreret for ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art, opgjort efter køn.

Køn

Dreng

Pige

I alt

Antal børn og unge

180

223

Andel som recidiverer til

straffelovs- og/eller sær-

lovsovertrædelser

35 %

21 %

32 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

21 %

12 %

19 %

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har afsluttet

forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020.

Henholdsvis børn/unge, der I) er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsfor-

løb og/eller straksreaktion, II) er henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om forbedringsforløb

og straksreaktion, og III) er henvist for anden alvorlig kriminalitet.

Det bemærkes, at der her er tale om en numerisk lille værdi, hvorfor analyser og opgørelser baseret

herpå bør tolkes med varsomhed. Dette gør sig ikke mindst gældende for tests af statistisk signifikans,

som både afhænger af størrelsen på forskelle mellem to værdier og af antallet af observationer, der lig-

ger til grund for beregningerne.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

4.3.3

Herkomst

I indeværende opgørelse over recidiv skelnes mellem børn/unge med indvandrer -/efterkom-

merbaggrund og børn og unge med dansk oprindelse.

Det bemærkes, at

’indvandrer’ og

’efterkommer’

behandles under ét i tabellen, hvilket skyldes diskretionshensyn, da de enkelte

kategorier omfatter et lille antal børn og unge. Ligeledes af diskretionshensyn er kategorien

af børn og unge henvist for anden alvorlig kriminalitet ikke opgjort.

Af tabel 7 fremgår, at blandt børn/unge henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse

om forbedringsforløb og/eller straksreaktion er andelen, der begår ny kriminalitet

–

herunder

både straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser og til personfarlig kriminalitet

–

størst blandt

børn/unge med indvandrer-/efterkommerbaggrund til sammenligning med dansk oprindelse.

Disse forskelle er dog ikke statistisk signifikante.

Tabel

Børn og unge* kategoriseret efter typen af henvisningskriminalitet/afgørelse i nævnet og andelen heraf, som er registreret fo r

ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art, opgjort efter herkomst.

Henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion

Herkomst

Indvandrer/efterkommer

Dansk oprindelse

I alt

Antal børn og unge

130

223

Andel som recidiverer til

straffelovs- og/eller sær-

lovsovertrædelser

34 %

31 %

32 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

20 %

18 %

19 %

Henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om forbedringsforløb og straksreaktion

Herkomst

Indvandrer/efterkommer

Dansk oprindelse

I alt

Antal børn og unge

117

Andel som recidiverer til

straffelovs- og/eller sær-

lovsovertrædelser

26 %

14 %

18 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

15 %

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har afsluttet

eventuelle forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020.

Danmarks Statistiks definition af herkomstkategorierne benyttes i indeværende opgørelse. For yderli-

gere information henvises til:

https://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvali-

tetsvariable/udlaendinge/ietype.

Det bemærkes, at der her er tale om en numerisk lille værdi, hvorfor analyser og opgørelser baseret

herpå bør tolkes med varsomhed. Dette gør sig ikke mindst gældende for tests af statistisk signifikans,

som både afhænger af størrelsen på forskelle mellem to værdier og af antallet af observationer, der lig-

ger til grund for beregningerne.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Det bemærkes desuden, at der for de tre kategorier af børn og unge

samlet set ikke er stati-

stisk signifikant forskel mellem andelen af børnene/de unge med indvandrer -/efterkommer-

baggrund og andelen af børn/unge med dansk oprindelse, der recidiverer

–

hverken hvad

angår tilbagefald til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser (hvor henholdsvis 33 pct. og

29 pct. recidiverer) eller til personfarlig kriminalitet (hvor henholdsvis 19 pct. og 16 pct.

recidiverer).

4.3.4

Anbragt uden for hjemmet forud for nævnsmødet

I følgende opgørelse over recidiv indgår alene de børn og unge, der er henvist for personfarlig

kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion. Dette skyldes dis-

kretionshensyn, da der blandt de øvrige kategorier af børn og unge

er ganske få, der har

været anbragt uden for hjemmet forud for nævnsmødet.

Af tabel 8 ses, at andelen, der recidiverer, er større blandt de børn/unge, som var anbragt uden

for hjemmet forud for nævnsmødet, end børn/unge, der ikke har været anbragt uden for hjem-

met forud for nævnsmødet. Denne forskel er statistisk signifikant, både hvad angår tilbage-

fald til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser (henholdsvis 46 pct. og 29 pct.), og hvad

angår tilbagefald til personfarlig kriminalitet (henholdsvis 37 pct. og 15 p ct.).

Det bemærkes hertil, at der for de tre kategorier samlet set er en statistisk signifikant større

andel, der begår ny kriminalitet, blandt børn/unge, som var anbragt uden for hjemmet forud

for nævnsmødet, end børn/unge, der ikke var anbragt uden for hjemmet forud for nævnsmø-

det, både hvad angår recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser (henholdsvis 47

pct. og 28 pct.) og til personfarlig kriminalitet (henholdsvis 32 pct. og 14 pct.).

Henholdsvis børn/unge, der I) er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsfor-

løb og/eller straksreaktion, II) er henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om forbedringsforløb

og straksreaktion, og III) er henvist for anden alvorlig kriminalitet.

Henholdsvis børn/unge, der er henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om forbedringsforløb

og straksreaktion og for anden alvorlig kriminalitet.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Tabel

Børn og unge*, som er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion, og

andelen heraf, som er registreret for ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art, opgjort efter anbringelse uden for hjem-

met forud for nævnsmødet.

Anbringelse uden for hjem-

met forud for nævnsmødet

Har været anbragt uden for

hjemmet

Har ikke været anbragt uden for

hjemmet

I alt

Antal børn og unge

Andel som recidiverer til

straffelovs- og/eller sær-

lovsovertrædelser

46 %

29 %

32 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

37 %

15 %

19 %

182

223

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har afsluttet

forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020.

4.3.5

Straffelovsovertrædelser forud for nævnsmøde

I nedenstående opgørelse over recidiv skelnes mellem børn/unge, der er registeret med hen-

holdsvis én eller flere mistanke(r)/sigtelse(r) for overtrædelse af straffeloven forud for

nævnsmødet

(herefter ’forudgående straffelovsovertrædelser).

For så vidt angår kategorien

af børn og unge henvist for anden alvorlig kriminalitet er opdelingen udeladt grundet diskre-

tionshensyn. Indeksgerningen indgår i denne opgørelse, dvs. alle børn/unge, der har fået en

sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, og som er henvist for personfarlig kriminalitet,

er registeret med mindst én forudgående straffelovsovertrædelse.

Af tabel 9 fremgår, at andelen, der recidiverer blandt de to kategorier af børn/unge henvist

for personfarlig kriminalitet, er størst blandt børn/unge med

flere

end én forudgående straf-

felovsovertrædelse til sammenligning med børn/unge med én forudgående straffelovsover-

trædelse. For så vidt angår tilbagefald til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser er for-

skellene i recidivprocenten blandt børn/unge med henholdsvis

flere

end én og én forudgående

straffelovsovertrædelse (henholdsvis 41 pct. og 18 pct. for børn/unge henvist for personfarlig

kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion og 32 pct. og 12 pct.

for børn/unge henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om forbedringsforløb og

straksreaktion) statistisk signifikante. Når det angår recidiv til personfarlig kriminalitet, er

forskellen alene statistisk signifikant for børn/henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgø-

relse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion (henholdsvis 25 pct. og 8 pct.).

Det bemærkes, at der her er tale om en numerisk lille værdi, hvorfor analyser og opgørelser baseret

herpå bør tolkes med varsomhed. Dette gør sig ikke mindst gældende for tests af statistisk signifikans,

som både afhænger af størrelsen på forskelle mellem to værdier og af antallet af observationer, der lig-

ger til grund for beregningerne.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Det bemærkes hertil, at der for de tre kategorier

samlet set er en statistisk signifikant større

andel blandt børn/unge med

flere

end én forudgående straffelovsovertrædelse end børn/unge

med én forudgående straffelovsovertrædelser, der recidiverer til henholdsvis straffelovs-

og/eller særlovsovertrædelser (henholdsvis 44 pct. og 16 pct.) og til personfarlig kriminalitet

(henholdsvis 24 pct. og 9 pct.)

Tabel

Børn og unge* kategoriseret efter typen af henvisningskriminalitet/afgørelse i nævnet og andelen heraf, som er registreret

for ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art, opgjort efter forudgående straffelovsovertrædelser.

Henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion

Forudgående straffelovsover-

trædelser

1 overtrædelse

Flere end 1 overtrædelse

I alt

Antal børn og unge

140

223

Andel som recidiverer til

straffelovs- og/eller sær-

lovsovertrædelser

18 %

41 %

32 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

25 %

19 %

Henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om forbedringsforløb og straksreaktion

Forudgående straffelovsover-

trædelser

1 overtrædelse

Flere end 1 overtrædelse

I alt

Antal børn og unge

117

Andel som recidiverer

til straffelovs- og/eller

særlovsovertrædelser

12 %

32 %

18 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

12 %

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har afsluttet

eventuelle forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020.

4.3.6

Debutalder for straffelovsovertrædelse

I nedenstående tabel over recidiv fordelt efter debutalder skelnes mellem børn/unge , som var

10-12 år eller 13-17 år på gerningstidspunktet for den første straffelovsovertrædelse, de er

registreret med en mistanke/sigtelse for. Grundet diskretionshensyn er debutalderen alene

Henholdsvis børn/unge, der I) er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsfor-

løb og/eller straksreaktion, II) er henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om forbedringsforløb

og straksreaktion, og III) er henvist for anden alvorlig kriminalitet.

Det bemærkes, at der her er tale om en numerisk lille værdi, hvorfor analyser og opgørelser baseret

herpå bør tolkes med varsomhed. Dette gør sig ikke mindst gældende for tests af statistisk signifikans,

som både afhænger af størrelsen på forskelle mellem to værdier og af antallet af observationer, der lig-

ger til grund for beregningerne.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

opgjort for børn/unge henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsfor-

løb og/eller straksreaktion. De øvrige kategorier af børn og unge er udeladt af tabellen grun-

det et lille antal børn/unge med debutalderen 10-12 år.

Af tabel 10 ses, at der er en ganske lille eller ingen forskel på de to debutaldersgruppers

recidivandele.

En analyse af de tre kategorier

samlet set viser, at andelen, som recidiverer til straffelovs-

og/eller særlovsovertrædelser, er statistisk signifikant større blandt børn/unge med debutal-

deren 10-12 år end 13-17 år (henholdsvis 40 pct. og 29 pct.), mens der ikke er statistisk

signifikant forskel mellem debutaldersgrupperne, hvad angår recidiv til personfarlig krimi-

nalitet (henholdsvis 23 pct. og 16 pct.).

Tabel

Børn og unge*, som er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion, og an-

delen heraf, som er registreret for ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art, opgjort efter debutalder for første straffelovs-

overtrædelse.

Debutalder

10-12 år

13- 17 år

I alt

Antal børn og unge

185

223

Andel som recidiverer til

straffelovs- og/eller sær-

lovsovertrædelser

32 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

21 %

18 %

19 %

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har afsluttet

forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020.

4.3.7

Kontakt til psykiatrien forud for nævnsmødet

I dette afsnit vedrørende recidiv skelnes mellem, om barnet/den unge har været i kontakt med

psykiatrien forud for nævnsmødet eller ej.

Kategorien af børn og unge henvist for anden

alvorlig kriminalitet er udeladt grundet diskretionshensyn.

Henholdsvis børn/unge, der I) er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsfor-

løb og/eller straksreaktion, II) er henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om forbedringsforløb

og straksreaktion, og III) er henvist for anden alvorlig kriminalitet.

Det bemærkes, at der her er tale om en numerisk lille værdi, hvorfor analyser og opgørelser baseret

herpå bør tolkes med varsomhed. Dette gør sig ikke mindst gældende for tests af statistisk signifikans,

som både afhænger af størrelsen på forskelle mellem to værdier og af antallet af observationer, der lig-

ger til grund for beregningerne.

Kontakt til psykiatrien er opgjort efter sygesikringskontakt med læger, der har specialer vedrørende

psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri og/eller kontakt med psykiatriske afdelinger på offentlige eller

private hospitaler i Danmark. For yderligere uddybelse se bilag 1.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Af tabel 11 fremgår, at det største procentvise tilbagefald til ny kriminalitet ses blandt

børn/unge, der har været i kontakt med psykiatrien forud for nævnsmødet. For så vidt angår

børn og unge, der er henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om forbedringsforløb

og/eller straksreaktion, er forskellene statistisk signifikante, både hvad angår recidiv til straf-

felovs- og/eller særlovsovertrædelser (henholdsvis 41 pct. og 13 pct.) og til personfarlig kri-

minalitet (henholdsvis 27 pct. og 5 pct.), mens der for børn/unge henvist for personfarlig

kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion alene er tendens til

en statistisk signifikant forskel i andelen, der recidiverer til straffelovs- og/eller straffelovs-

overtrædelser (henholdsvis 40 pct. og 28 pct.), og ingen statistisk signifikant forskel med

hensyn til recidiv til personfarlig kriminalitet.

Tabel

Børn og unge* kategoriseret efter typen af henvisningskriminalitet/afgørelse i nævnet og andelen heraf, som er registreret

for ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art, opgjort efter forudgående kontakt til psykiatrien.

Henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion

Forudgående kontakt til

psykiatrien

Kontakt

Ingen kontakt

I alt

Antal børn og unge

143

223

Andel som recidiverer til

straffelovs- og/eller sær-

lovsovertrædelser

40 %

28 %

32 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

24 %

16 %

19 %

Henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om forbedringsforløb og straksreaktion

Forudgående kontakt til

psykiatrien

Kontakt

Ingen kontakt

I alt

Antal børn og unge

117

Andel som recidiverer

til straffelovs- og/eller

særlovsovertrædelser

41 %

13 %

18 %

Andel som recidiverer

til personfarlig kriminali-

tet

27 %

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har af-

sluttet eventuelle forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020.

Det bemærkes desuden, at der for de tre kategorier

samlet set er en statistisk signifikant

større andel blandt børn/unge

med

forudgående kontakt til psykiatrien end børn/unge uden

Det bemærkes, at der her er tale om en numerisk lille værdi, hvorfor analyser og opgørelser baseret

herpå bør tolkes med varsomhed. Dette gør sig ikke mindst gældende for tests af statistisk signifikans,

som både afhænger af størrelsen på forskelle mellem to værdier og af antallet af observationer, der lig-

ger til grund for beregningerne.

Henholdsvis børn/unge, der I) er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsfor-

løb og/eller straksreaktion, II) er henvist for personfarlig kriminalitet

uden

afgørelse om forbedringsforløb

og straksreaktion, og III) er henvist for anden alvorlig kriminalitet.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

forudgående kontakt til psykiatrien, der recidiverer til henholdsvis straffelovs - og/eller sær-

lovsovertrædelser (henholdsvis 44 pct. og 25 pct.) og til personfarlig kriminalitet (henholds-

vis 27 pct. og 13 pct.).

4.3.8

Afgørelse om anbringelse uden for hjemmet

I dette afsnit opgøres recidiv efter, hvorvidt barnet/den unge har modtaget en afgørelse om

anbringelse uden for hjemmet

fra Ungdomskriminalitetsnævnet eller ej. På denne baggrund

er det således alene børn/unge henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbed-

ringsforløb og/eller straksreaktion, der indgår i opgørelsen.

Af tabel 12 fremgår, at der er en større andel af børn/unge med

–

end uden

–

afgørelse om

anbringelse uden for hjemmet, der er registeret for tilbagefald til straffelovs - og/eller sær-

lovsovertrædelser (henholdsvis 41 pct. og 30 pct.). Denne forskel er dog ikke statistisk sig-

nifikant. For så vidt angår andelen, der begår ny personfarlig kriminalitet, er forskellen blandt

børn/unge henholdsvis med og uden afgørelse om anbringelse uden for hjemmet statistisk

signifikant (henholdsvis 31 pct. og 15 pct.).

Tabel

Børn og unge*, som er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion og

andelen heraf, som er registreret for ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art, opgjort efter afgørelse om anbringelse

uden for hjemmet afgivet af Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. ungdomskriminalitetslovens § 14.

Afgørelse om anbringelse

uden for hjemmet

Afgørelse om anbringelse uden

for hjemmet

Ingen afgørelse om anbringelse

uden for hjemmet

I alt

Antal børn og unge

Andel som recidiverer til

straffelovs- og/eller sær-

lovsovertrædelser

41 %

30 %

32 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

31 %

15 %

19 %

172

223

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har afslut-

tet forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020.

Et forbedringsforløb omfatter en eller flere foranstaltninger, hvilket kan angå anbringelse uden for hjem-

met af barnet/den unge uden for hjemmet jf. § 14 i ungdomskriminalitetsloven.

Som tidligere angivet opdeles kategorien af børn og unge, der er henvist til nævnet på baggrund af

anden alvorlig kriminalitet, grundet diskretionshensyn ikke efter, hvilken type afgørelse de har modtaget

i nævnet.

Denne kategori omfatter børn og unge, som har modtaget en afgørelse udelukkende bestående af et

forbedringsforløb, jf. ungdomskriminalitetslovens § 13, og/eller en straksreaktion.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

4.3.9

Antal øvrige foranstaltninger i forbedringsforløb

I det følgende opdeles recidivet efter antallet af foranstaltninger indeholdt i det forbedrings-

forløb, som børnene/de unge har modtaget afgørelse om, jf. ungdomskriminalitetslovens §

13.

Det vil sige, at nedenstående tabel

ikke

opgør afgørelser udelukkende bestående af

straksreaktioner og/eller anbringelser uden for hjemmet.

Alene børn/unge henvist for per-

sonfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og en eventuel yderligere straks-

reaktion indgår i opgørelsen.

Af tabel 13 ses et større recidiv blandt børn/unge, som modtager en afgørelse om flere end

én foranstaltning end blandt børn og unge med afgørelse om én foranstaltning, hvilket er

statistisk signifikant for tilbagefald til både straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser (hen-

holdsvis 36 pct. og 18 pct.) og til personfarlig kriminalitet (henholdsvis 21 pct. og 10 pct.).

Tabel

Børn og unge*, som er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og eventuel yderligere

straksreaktion, og andelen heraf, som er registreret for ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art, opgjort efter antal

foranstaltninger, jf. ungdomskriminalitetslovens § 13.

Antal foranstaltninger jævn-

før ungdomskriminalitetslo-

vens § 13

1 foranstaltning jf. § 13

Flere end 1 foranstaltning jf. §

I alt

Andel som recidiverer til

straffelovs- og/eller sær-

lovsovertrædelser

18 %

36 %

30 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

10 %

21 %

18 %

Antal børn og unge

136

203

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har afslut-

tet forbedringsforløb og eventuelle yderligere straksreaktioner i 2020.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan som tidligere beskrevet fastsætte et forbedringsforløb i form af en

handleplan med en varighed på op til to år, jf. ungdomskriminalitetslovens § 13. Handleplanen skal angive

en eller flere konkrete foranstaltninger, som vurderes egnede for barnet/den unge i forhold til dennes

problemer og behov.

Det skal bemærkes, at 18 pct. af dem, der har modtaget mindst én foranstaltning efter ungdomskrimi-

nalitetslovens § 13, også har modtaget en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

Som tidligere angivet opdeles kategorien af børn og unge, der er henvist til nævnet på baggrund af

anden alvorlig kriminalitet, grundet diskretionshensyn ikke efter, hvilken type afgørelse de har modtaget

i nævnet.

Det bemærkes, at foruden de børn og unge, som er inkluderet i tabellen, er der yderligere 20 børn og

unge, som er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksre-

aktion, og som ikke har modtaget nogen foranstaltninger, jf. ungdomskriminalitetslovens § 13. Der er en

relativ stor andel blandt disse, som begår gentagen kriminalitet. Det skal bemærkes, at blandt disse 20

børn og unge har hovedparten modtaget en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. ungdomskri-

minalitetslovens § 14, mens de øvrige har modtaget en afgørelse om en straksrea ktion, jf. ungdomskri-

minalitetslovens § 12.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

4.3.10

Overholdte kontroller

I dette afsnit vedrørende recidiv skelnes mellem, om barnet/den unge har overholdt alle kon-

troller gennemført af ungekriminalforsorgen eller ej

. Da det kun er børn og unge, som mod-

tager en afgørelse

med

forbedringsforløb og/eller straksreaktion, som får et tilsynsforløb ved

ungekriminalforsorgen, er det alene børn/unge henvist for personfarlig kriminal itet

med

af-

gørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion, der indgår i opgørelsen.

Af tabel 14 fremgår, at det største procentvise tilbagefald til ny kriminalitet forekommer

blandt børn/unge, der

ikke

har overholdt alle kontroller, til sammenligning med børn/unge,

som har overholdt alle kontroller. Der er dog ikke tale om statistisk signifikant e forskelle,

hverken for recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser (henholdsvis 37 pct. og 29

pct.) eller til personfarlig kriminalitet (henholdsvis 21 pct. og 17 pct.).

Tabel

Børn og unge*, som er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion, og

andelen heraf, som er registreret for ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art, opgjort efter overholdte kontroller.

Antal børn og

unge

128

223

Andel som recidiverer

til straffelovs- og sær-

lovsovertrædelser

29 %

37 %

32 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

17 %

21 %

19 %

Overholdte kontroller

Alle kontroller er overholdt

Ikke alle kontroller er overholdt

I alt

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har afslut-

tet forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020.

Ungekriminalforsorgen skal mindst én gang om ugen kontrollere, at barnet/den unge efterlever Ung-

domskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens tilsyn § 11. Hvis bar-

nets/den unges efterlevelse af afgørelsen forløber uproblematisk, kan kontrollen efter de første to måne-

der tilrettelægges således, at ungekriminalforsorgen alene kontrollerer én foranstaltning om ugen, dog

skal alle foranstaltninger kontrolleres mindst én gang om måneden, jf. bekendtgørelse om ungekriminal-

forsorgens tilsyn § 15, stk. 1 og 2.

Som tidligere angivet opdeles kategorien af børn og unge, der er henvist til nævnet på baggrund af

anden alvorlig kriminalitet, grundet diskretionshensyn ikke efter, hvilken type afgørelse de har modtaget

i nævnet.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

4.3.11

Unddragelse af tilsyn

I følgende opgørelse skelnes mellem, hvorvidt barnet/den unge har unddraget sig tilsyn gen-

nemført af ungekriminalforsorgen eller ej

. Da det kun er børn og unge, som modtager en

afgørelse

med

forbedringsforløb og/eller straksreaktion, som får et tilsynsforløb ved ungekri-

minalforsorgen, er det alene børn/unge henvist for personfarlig kriminalitet med afgørelse

om forbedringsforløb og/eller straksreaktion, der indgår i opgørelsen.

Af tabel 15 ses, at der overordnet ikke er stor forskel på børn/unges tilbagefald til ny krimi-

nalitet, når det kommer til, hvorvidt de har unddraget sig tilsyn eller ej. De mindre forskelle,

der ses, er ikke statistisk signifikante.

Tabel

Børn og unge*, som er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion, og an-

delen heraf, som er registreret for ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art, opgjort efter, om tilsyn er unddraget eller ej.

Antal børn og

unge

168

223

Andel som recidiverer

til straffelovs- og sær-

lovsovertrædelser

31 %

36 %

32 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

19 %

20 %

19 %

Unddraget tilsyn

Ingen tilsyn unddraget

Tilsyn unddraget

I alt

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har afsluttet

forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020.

Ungekriminalforsorgen skal føre tilsyn med, at børn og unge, der har fået en afgørelse i Ungdomskri-

minalitetsnævnet om en straksreaktion og/eller et forbedringsforløb, efterlever nævnets afgørelse. Dette

indebærer blandt andet, at barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne skal deltage i tilsyns-

samtaler hos ungekriminalforsorgen og modtage besøg af ungekriminalforsorgen, jf. ungdomskriminali-

tetslovens § 48.

Som tidligere angivet opdeles kategorien af børn og unge, der er henvist til nævnet på baggr und af

anden alvorlig kriminalitet, grundet diskretionshensyn ikke efter, hvilken type afgørelse de har modtaget

i nævnet.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

4.3.12

Længde af tilsynsforløb

I nedenstående tabel 16, hvor recidiv er opgjort efter længden af barnets/den unges tilsyns-

forløb

, skelnes mellem forløb kortere end 6 måneder, forløb fra 6-12 måneder og forløb fra

13-24 måneder. Da det kun er børn og unge, som modtager en afgørelse

med

forbedringsfor-

løb og/eller straksreaktioner, som får et tilsynsforløb ved ungekriminalforsorgen, er det alene

børn/unge henvist for personfarlig kriminalitet med afgørelse om forbedringsforløb og/eller

straksreaktion, der indgår i opgørelserne.

Som det fremgår af tabel 16, er der kun mindre forskelle i andelen, der begår ny kriminalitet,

når denne opgøres efter længden af barnets/den unges tilsynsforløb. Ingen af disse forskelle

er statistisk signifikante.

Tabel

Børn og unge*, som er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion, og an-

delen heraf, som er registreret for ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art, opgjort efter længde på tilsynsforløb.

Længde på tilsynsforløb

Antal børn og

unge

Andel som recidiverer

til straffelovs- og/eller

særlovsovertrædelser

33 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

Kortere end 6 måneder

14 %

–

12 måneder

35 %

22 %

13- 24 måneder

111

30 %

17 %

I alt

223

32 %

19 %

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har afsluttet

forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020.

Ungekriminalforsorgen fører tilsyn med barnet/den unge i den periode, hvor barnet/den unge er under-

lagt foranstaltninger fastsat i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. bekendtgørelse om ungekrimi-

nalforsorgens tilsyn § 5. Dermed svarer tilsynsforløbets varighed til varigheden af forbedringsforlø-

bet/straksreaktionen, som barnet/den unge har modtaget afgørelse om.

Som tidligere angivet opdeles kategorien af børn og unge, der er henvist til nævnet på baggrund af

anden alvorlig kriminalitet, grundet diskretionshensyn ikke efter, hvilken type afgørelse de har modtaget

i nævnet.

Det bemærkes, at der her er tale om en numerisk lille værdi, hvorfor analyser og opgørelser baseret

herpå bør tolkes med varsomhed. Dette gør sig ikke mindst gældende for tests af statistisk signifikans,

som både afhænger af størrelsen på forskelle mellem to værdier og af antallet af observationer, der lig-

ger til grund for beregningerne.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

4.3.13

Tilsynsfrekvens

I dette afsnit vedrørende recidiv sondres mellem en høj og en lav tilsynsfrekvens.

Med en

høj tilsynsfrekvens menes gennemsnitligt set kort tid mellem hvert tilsyn, altså relativt hyp-

pige tilsyn, mens der med lav tilsynsfrekvens er tale om mindre hyppige tilsyn.

Da det kun

er børn og unge, som modtager en afgørelse

med

forbedringsforløb og/eller straksreaktioner,

som får et tilsynsforløb ved ungekriminalforsorgen, er det alene børn/unge henvist for per-

sonfarlig kriminalitet med afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion, der indgår

i opgørelserne.

Af tabel 17 fremgår, at det største tilbagefald til kriminalitet forekommer blandt børn/unge

med en høj tilsynsfrekvens. Andelen, der i denne kategori recidiverer, er statistisk signifikant

større end andelen, der recidiverer blandt børn og unge med lav tilsynsfrekvens, hvad angår

tilbagefald til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser (henholdsvis 48 pct. og 28 pct.), men

ikke hvad angår tilbagefald til personfarlig kriminalitet (henholdsvis 27 pct. og 17 pct.).

Hvor ofte ungekriminalforsorgen skal føre tilsyn med barnet/den unge i de første to måneder efter

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, er beskrevet i bekendtgørelse om ungekriminalforsorgens til-

syn. Efter de to første måneder efter nævnets afgørelse, fastlægges tilsynsfrekvensen dog ud fra en

konkret vurdering. Hvis barnet/den unge vurderes at være i lav risiko for at begå ny kriminalitet, er til-

synsfrekvensen efter de første to måneder som udgangspunkt én gang om måneden, hvis barnet/den

unge vurderes at være i mellemrisiko, er tilsynsfrekvensen ligeledes én gang om måneden (dog med

mulighed for opfølgninger imellem disse), og hvis barnet/den unge vurderes at være i høj risiko for ikke

at overholde nævnets afgørelser, er tilsynsfrekvensen som udgangspunk t hver 14. dag. Tilsynsfrekvens

er beskrevet yderligere i delevalueringen

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager.

Tilsynsfrekvensen er opgjort som det gennemsnitlige antal dage mellem hvert tilsyn

efter

de første 60

dage efter afgørelsen i nævnet, da der, som beskrevet ovenfor, er særlige regler for denne periode. Børn

og unge med gennemsnitligt set mindre end 25 dage mellem hvert tilsyn er kategoriseret med en høj

tilsynsfrekvens, mens børn og unge, der gennemsnitligt set har mere end 25 dage mellem hvert tilsyn, er

kategoriseret med en lav tilsynsfrekvens.

Som tidligere angivet opdeles kategorien af børn og unge, der er henvist til nævnet på baggrund af

anden alvorlig kriminalitet, grundet diskretionshensyn ikke efter, hvilken type afgørelse de har modtaget

i nævnet.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Tabel

Børn og unge*, som er henvist for personfarlig kriminalitet

med

afgørelse om forbedringsforløb og/eller straksreaktion, og an-

delen heraf, som er registreret for ny kriminalitet, fordelt efter kriminalitetens art, opgjort efter tilsynsfrekvens.

Tilsynsfrekvens

Antal børn og

unge

Andel som recidiverer

til straffelovs- og sær-

lovsovertrædelser

48 %

Andel som recidiverer til

personfarlig kriminalitet

Høj tilsynsfrekvens

27 %

Lav tilsynsfrekvens

162

28 %

17 %

I alt

206

32 %

19 %

* Tabellen omfatter børn og unge, der har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i 2019 og senest har afsluttet

forbedringsforløb og/eller straksreaktioner i 2020.

Det bemærkes, at der her er tale om en numerisk lille værdi, hvorfor analyser og opgørelser baseret

herpå bør tolkes med varsomhed. Dette gør sig ikke mindst gældende for tests af statistisk signifikans,

som både afhænger af størrelsen på forskelle mellem to værdier og af antallet af observationer, der lig-

ger til grund for beregningerne.

At det samlede antal af børn og unge i denne gruppe er 206

–

og ikke 223 som i de øvrige tabeller

under afsnit 4.3

–

skyldes, at tilsynsfrekvensen udregnes på baggrund af tilsynsmøder, der afholdes mere

end 60 dage efter afgørelsen i nævnet, jf. beskrivelsen i fodnote 82. For 17 børn og unge gælder, at

tilsynsforløbet enten afsluttes i løbet af disse 60 dage, eller at der kun forekommer én tilsynssamtale efter

de 60 dage, hvorfor det ikke er muligt at beregne et gennemsnit. Disse 17 indgår derfor ikke i opgørelsen.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Sammenligning af eksperimental- og

kontrolgruppe

Som beskrevet i afsnit 3.1, undersøges det i effektmålingen, om Ungdomskriminalitetsnæv-

net har en effekt i forhold til børns og unges recidiv. Dette undersøges ved en kvasi -eksperi-

mentel tilgang, hvor eksperimentalgruppen, som har modtaget indsatsen (hvilket i dette til-

fælde svarer til at få sin sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet), sammenlignes med

kontrolgruppen i forhold til recidivrisiko. For at være i stand til at måle en effekt af indsatsen,

kræves det, at indsatsen er det eneste forhold, der adskiller eksperimental- og kontrolgruppen,

og som er af betydning for effektmålet, hvilket i indeværende undersøgelse er recidivrisikoen.

Betragtes recidivet

blandt henholdsvis eksperimental- og kontrolgruppen ses, at en stati-

stisk signifikant mindre andel i eksperimentalgruppen end i kontrolgruppen recidiverer til

straffelovs- og særlovsovertrædelser (henholdsvis 27 pct. og 36 pct.). Endvidere er der er

tendens til statistisk signifikant forskel mellem eksperimentalgruppen og kontrolgruppen,

hvad angår recidiv til personfarlig kriminalitet, hvor en mindre andel af børn/unge i eksperi-

mentalgruppen (16 pct.) end kontrolgruppen (21 pct.) recidiverer hertil. Opdeles disse resul-

tater efter aldersgruppe, er forskellene med hensyn til recidiv til straffelovs- og særlovsover-

trædelser statistisk signifikante for de 10-14-årige (henholdsvis 23 pct. for eksperimental-

gruppen og 35 pct. blandt kontrolgruppen), men ikke for de 15-17-årige (32 pct. og 37 pct.).

For så vidt angår recidiv til personfarlig kriminalitet ses ligeledes statistisk signifikante for-

skelle for de 10-14-årige (henholdsvis 13 pct. for eksperimentalgruppen og 20 pct. blandt

kontrolgruppen), men ikke for de 15-17-årige (19 pct. og 23 pct.).

Eksperimental- og kontrolgruppen er, som beskrevet i afsnit 3.1.1, søgt konstrueret på en

måde, så de må forventes i udgangspunktet at være sammenlignelige med hensyn til effekt-

målet. Dette udelukker dog ikke, at der alligevel

kan

være forskelle mellem de to grupper.

En analyse af forskelle i udvalgte karakteristika

viser overordnet, at der er statistisk signi-

fikant forskel på eksperimentalgruppen (n=340) og kontrolgruppen (n=543), idet:

Det bemærkes, at observationsperioden for dette afsnits recidivopgørelser er ét år, svarende til den

observationsperiode der anvendes i effektmålingen. For eksperimentalgruppens vedkommende er obser-

vationsperioden ét år fra datoen for nævnsmøde eller

–

for de børn/unge, som har modtaget en afgørelse

om et forbedringsforløb og/eller en straksreaktion

–

ét år efter fra børnene/de unge har afsluttet forbed-

ringsforløb og/eller straksreaktioner. I dette afsnits recidivopgørelse anvendes en observationsstart for

kontrolgruppen på det estimerede nævnsmødetidspunkt.

Disse karakteristika er lig de forhold, som indgår i undersøgelsens effektmåling som kontrolvariable.

Eneste undtagelse hertil er aldersfordelingen, der ikke inkluderes i effektmålingen, f ordi denne foretages

særskilt for de to aldersgrupper. Se også beskrivelse af karakteristika i bilag 2.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

større

andel af børn/unge i eksperimentalgruppen (51 pct.) end i kontrolgruppen

(37 pct.) er

15-17 år

frem for

10-14 år.

større

andel af børn/unge i eksperimentalgruppen (61 pct.) end i kontrolgruppen

(54 pct.) er af

dansk oprindelse frem for indvandrer/efterkommer.

større

andel af de 15-17-årige i eksperimentalgruppen (94 pct.) end i kontrol-

gruppen (86 pct.) har modtaget

en betinget fængselsstraf ved dom frem for en ube-

tinget fængselsstraf ved dom.

mindre

andel af børn/unge i eksperimentalgruppen (28 pct.) end i kontrolgrup-

pen (34 pct.) har gået i

specialklasse eller har modtaget specialundervisning.

mindre

andel af børn/unge i eksperimentalgruppen (51 pct.) end i kontrolgrup-

pen (65 pct.) har

en mor, der ikke er i arbejde frem for en mor, der er i arbejde.

mindre

andel af børn/unge i eksperimentalgruppen (8 pct.) end i kontrolgruppen

(12 pct.) har

biologiske søskende med en ubetinget fængselsstraf ved dom.

Analysen viser ydermere, at der

ikke

er statistisk signifikant forskel på eksperimental- og

kontrolgruppen, hvad angår børnenes/de unges køn, om de har haft forudgående kontakt til

psykiatrien, om hvorvidt børnenes/de unges forældre har modtaget en ubetinget fængselsstraf

ved dom eller ej, om børnene/de unge bor i leje- eller ejerbolig, om de har været anbragt uden

for hjemmet, om de har modtaget (øvrige) forudgående forebyggende foranstaltninger, om

de har skiftet skole, om de bor med to biologiske forældre, børnenes/de unges debutalder og

om de har begået forudgående straffelovsovertrædelser.

Overordnet fremgår det således, at eksperimentalgruppen og kontrolgruppen adskiller sig fra

hinanden på en række karakteristika, der kan være af betydning for recidivrisikoen. Dette

understøtter behovet for, at effektmålingen foretages som en regressionsanalyse, hvor der er

mulighed for at tage højde for sådanne forskelle.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Effektmåling

Effektmålingen foretages ved brug af logistiske regressionsanalyser, der er opdelt efter hen-

holdsvis alder på tidspunkt for indeksgerningen (aldersgrupperne 10-14-årige og 15-17-årige)

og efter recidivkriteriet (recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser samt til person-

farlig kriminalitet).

I nedenstående afsnit er resultaterne fra udvalgte modeller fra modelsøgningen vist:

tom model,

som udelukkende omfatter sammenhængen mellem, om børnene/de

unge har fået en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, og om de er recidi-

veret. Denne model viser, hvordan effekten af at få en sag behandlet i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet ser ud, når der ikke kontrolleres for betydningen af øvrige re-

levante forhold.

startmodel,

som omfatter den tomme model

samtlige kontrolvariable, der er

udvalgt til denne undersøgelse.

Startmodellen giver et samlet overblik over be-

tydningen af de forhold, som det indledningsvist vurderes at være relevant at kon-

trollere for, og som modelsøgningen tager udgangspunkt i.

slutmodel,

som indeholder den tomme model plus de kontrolvariable, der gen-

nem modelsøgningen har vist sig at have en statistisk signifikant betydning for

børnenes/de unges recidivrisiko. Denne model giver et overblik over, om det at få

sin sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet har en effekt på recidivrisikoen,

når der samtidig er kontrolleret for øvrige udvalgte relevante forhold.

Regressionstabellerne nedenfor omfatter resultater baseret på to forskellige starttidspunkter

for observationsperioden for kontrolgruppen:

Observationsperioden for kontrolgruppen startes på det tidspunkt, hvorpå det kunne

forventes, at barnets/den unges nævnsmøde ville have været afholdt, såfremt de

skulle have haft en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet (’det estimerede

nævnsmødetidspunkt’).

II.

Observationsperioden for kontrolgruppen startes på det tidspunkt, hvorpå observati-

onsperioden gennemsnitligt set startes for eksperimentalgruppen målt fra gernings-

datoen

(’den gennemsnitlige observationsstart for eksperimentalgruppe’).

For beskrivelse af disse variable se bilag 2. Enkelte af de anvendte kontrolvariable (herkomst, bor i

lejebolig og mor i arbejde) har manglet oplysninger for

nogle

af børnenes/de unges vedkommende. Ek-

sempelvis har der for enkelte af børnene/de unge ikke været oplysninger om, hvorvidt de boede i lejebolig

eller

ikke

boede i lejebolig forud for deres indeksgerning. Som en metodisk løsning på dette, er der op-

rettet ekstra kontrolvariable, som angiver, om børnene/de unge

ikke

er blevet placeret i et udfald (også

betegnet som ’missing-værdier’) for de pågældende variable. Disse variable kaldes ’missing-værdi

på

herkomst’, ’missing-værdi på lejebolig’ og ’missing-værdi på mor i arbejde’.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Regressionstabellerne indeholder oplysninger om, hvilke variable de forskellige modeller

omfatter, og hvorvidt disse variable har statistisk signifikant sammenhæng med recidivet i

den pågældende model (angivet ved * såfremt variablen tenderer til at være statistisk signi-

fikant (10 procents signifikansniveau), ** såfremt variablen er signifikant på et 5 procents

signifikansniveau, eller *** såfremt variablen er signifikant på et 1 procents signifikansni-

veau). Tabellerne viser yderligere variablenes odds ratio-værdi og standardafvigelse (sidst-

nævnte skrevet i parentes).

6.1

10-14-årige: Recidiv til straffelovs- og/eller

særlovsovertrædelser

Af tabel 18 fremgår, at der i de tomme modeller

–

hvor der ikke er kontrolleret for øvrige

forhold

–

er en statistisk signifikant sammenhæng mellem, om de 10-14-årige har fået en sag

behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet eller ej og recidiv til straffelovs- og/eller særlovs-

overtrædelser. Da odds ratio-værdierne er mindre end 1, vil det sige, at de 10-14-årige, som

har fået en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet, er mindre tilbøjelige til at recidi-

vere til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser, end børn og unge, der ikke har fået en sag

behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Når der kontrolleres for betydningen af øvrige forhold, peger odds ratio -værdierne i samme

retning, for så vidt angår regressionen, der omfatter observationsstart for kontrolgruppen på

det estimerede nævnsmødetidspunkt, men sammenhængen ses dog at være tenderende til sta-

tistisk signifikant i slutmodellen.

Ligeledes viser resultaterne fra regressionen, der omfatter observationsstart for kontrolgrup-

pen ved den gennemsnitlige observationsstart for eksperimentalgruppen, at når der kontrol-

leres for betydningen af øvrige forhold, er odds-ratio værdierne fortsat mindre end 1 i slut-

modellen. Derudover fremgår det, at sammenhængen er statistisk signifikant.

Samlet set peger disse resultater i retning af, at 10-14-årige, som har fået en sag behandlet af

Ungdomskriminalitetsnævnet, har en lavere risiko for recidiv til straffelovs- og/eller særlovs-

overtrædelser, end 10-14-årige, som ikke har fået en sag behandlet af nævnet har, når det

senere tidspunkt for kontrolgruppens observationsstart anvendes, mens der ses en tendens til

det samme, når den anden og tidligere observationsstart anvendes.

P-værdien er i dette tilfælde 0,057, dvs. tæt på at være statistisk signifikant.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Tabel 18

Regressionstabel over logistisk regression for recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser for 10-14-årige med to for-

skellige tidspunkter for observationsstart for kontrolgruppen. Odds ratio og standardafvigelse. N=510.

Gennemsnitlig observations-

start for eksperimentalgruppe

Tom

model

0,514***

(0,111)

Start-

model

0,626**

(0,148)

1,291

(0,377)

1,127

(0,277)

-†

1,698**

(0,353)

1,825**

(0,456)

1,670

(0,525)

0,890

(0,234)

0,804

(0,217)

1,443

(0,402)

0,796

(0,237)

2,044

(1,178)

1,274

(0,309)

0,775

(0,193)

0,251*

(0,184)

0,695

(0,177)

3,871***

(0,836)

1,902***

(0,462)

2,915***

(0,664)

0,932

(0,246)

1,342

(0,468)

0,209***

(0,040)

0,573***

(0,064)

0,186***

(0,080)

0,282***

(0,049)

2,779***

(0,573)

1,946***

(0,389)

Slutmo-

del

0,590**

(0,135)

Observationsstart for kontrolgruppen ved:

Variabel

Sag behandlet af

Ungdomskriminalitetsnævnet

(eksperimentalgruppe ift. kontrolgruppe)

Estimeret nævnsmødetidspunkt

Tom

model

0,554***

(0,120)

Start-

model

0,718

(0,174)

1,679

(0,545)

0,977

(0,249)

0,591

(0,689)

1,807**

(0,466)

1,380

(0,450)

0,957

(0,267)

0,812

(0,234)

1,178

(0,333)

0,854

(0,258)

3,090

(2,126)

0,920

(0,233)

1,070

(0,284)

0,284

(0,227)

0,564**

(0,156)

4,495***

(1,055)

2,041***

(0,512)

1,614

(0,580)

0,531***

(0,060)

0,121***

(0,057)

Slutmo-

del

0,640*

(0,150)

Køn

(Drenge ift. piger)

Herkomst

(Indvandrer/efterkommer ift. dansk oprindelse)

Missing-værdi på herkomst

(Missing ift. ikke-missing)

Forebyggende foranstaltninger efter

lov om social service

(Har modtaget ift. har ikke modtaget)

Anbragt uden for hjemmet efter

lov om social service

(Har været ift. har ikke været)

Kontakt med psykiatrien

(Har været ift. har ikke været)

Specialundervisning og/eller -klasse

(Har modtaget ift. har ikke modtaget)

Skoleskift

(Har skiftet skole mindst én gang ift. har ikke skiftet

skole)

Bor i lejebolig

(Bor i lejebolig ift. bor ikke i lejebolig)

Missing-værdi på lejebolig

(Missing ift. ikke-missing)

Bor sammen med to forældre

(Bor med to forældre ift. bor ikke sammen med to

forældre)

Mor i arbejde

(Mor er ift. mor er ikke i arbejde)

Missing-værdi på mor i arbejde

(Missing ift. ikke-missing

)

Debutalder for straffelovsovertrædelser

(10-12 år ift. 15-17 år)

Forudgående straffelovsovertrædelser

(Er registreret ift. er

ikke

registreret for forudgående

straffelovsovertrædelser)

Forælder med ubetinget dom

(Mindst

én

ift.

ingen

biologiske forældre har modta-

get en ubetinget dom)

Søskende med ubetinget dom

(Mindst

én

ift.

ingen

biologiske søskende har mod-

taget en ubetinget dom)

Konstant

*p<0,10; ** p<0,05; *** p<0,01

† Variablen ”Missing-værdi på herkomst”

er udeladt i denne regression, da variablen ikke varierer over den afhængige variabel.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

6.2

10-14-årige: Recidiv til personfarlig kriminalitet

Af den regression i tabel 19, hvori der anvendes observationsstart for kontrolgruppen på det

estimerede nævnsmødetidspunkt, fremgår, at der i den tomme model

–

hvor der ikke er kon-

trolleret for øvrige forhold

–

ses at være en statistisk signifikant sammenhæng mellem, om

den 10-14-årige har fået en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet eller ej og recidiv

til personfarlig kriminalitet.

Af den regression i tabel 19, hvori der anvendes observationsstart for kontrolgruppen ved den

gennemsnitlige observationsstart for eksperimentalgruppen, fremgår, at der i den tomme mo-

del ses at være en

tendens

til statistisk signifikant sammenhæng mellem, om den 10-14-årige

har fået en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet eller ej og recidiv til personfarlig

kriminalitet.

Med odds ratio-værdier på mindre end 1, vil det sige, at de 10-14-årige, som har fået en sag

behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet, er mindre tilbøjelige til at recidivere til person-

farlig kriminalitet, end børn og unge, der ikke har fået en sag behandlet af Ungdomskrimina-

litetsnævnet.

Når der kontrolleres for betydningen af øvrige forhold i slutmodellen, peger odds ratio-vær-

dierne i samme retning

–

men sammenhængen ses ikke at være statistisk signifikant.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Tabel 19

Regressionstabel over logistisk regression for recidiv til personfarlig kriminalitet for 10 -14-årige med to forskellige observati-

onsstart for kontrolgruppen. Odds ratio og (standardafvigelse). N=510.

Gennemsnitlig observations-

start for eksperimentalgruppe

Tom

model

0,604*

(0,163)

Start-

model

0,837

(0,245)

1,412

(0,529)

1,316

(0,383)

-†

1,404

(0,466)

2,198**

(0,814)

0,931

(0,299)

0,906

(0,310)

2,701***

(1,025)

1,932*

(0,739)

1,107

(0,398)

7,012***

(4,419)

3,090**

(1,631)

0,817

(0,244)

1,464

(0,460)

1,026

(0,897)

0,911

(0,281)

3,288***

(0,811)

1,971**

(0,534)

2,320***

(0,598)

1,546

(0,480)

1,797

(0,692)

0,050***

(0,019)

0,238***

(0,033)

0,032***

(0,018)

0,073***

(0,026)

2,458***

(0,591)

2,106**

(0,754)

2,296***

(0,657)

Slutmo-

del

0,735

(0,207)

Observationsstart for kontrolgruppen ved:

Variabel

Sag behandlet af

Ungdomskriminalitetsnævnet

(eksperimentalgruppe ift. kontrolgruppe)

Estimeret nævnsmødetidspunkt

Tom

model

0,582**

(0,157)

Start-

odel

0,819

(0,253)

1,568

(0,625)

1,126

(0,333)

1,723

(1,933)

1,576

(0,525)

1,082

(0,428)

1,327

(0,427)

1,131

(0,373)

2,179*

(0,910)

0,679

(0,272)

8,511***

(5,761)

0,732

(0,227)

1,084

(0,354)

0,278

(0,249)

0,714

(0,248)

3,447***

(0,966)

2,048**

(0,612)

1,993*

(0,802)

0,247***

(0,034)

0,031***

(0,019)

Slutmo-

del

0,720

(0,207)

Køn

(Drenge ift. piger)

Herkomst

(Indvandrer/efterkommer ift. dansk oprindelse)

Missing-værdi på herkomst

(Missing ift. ikke-missing)

Forebyggende foranstaltninger efter

lov om social service

(Har modtaget ift. har ikke modtaget)

Anbragt uden for hjemmet efter

lov om social service

(Har været ift. har ikke været)

Kontakt med psykiatrien

(Har været ift. har ikke været)

Specialundervisning og/eller -klasse

(Har modtaget ift. har ikke modtaget)

Skoleskift

(Har skiftet skole mindst én gang ift. har ikke skiftet

skole)

Bor i lejebolig

(Bor i lejebolig ift. bor ikke i lejebolig)

Missing-værdi på lejebolig

(Missing ift. ikke-missing)

Bor sammen med to forældre

(Bor med to forældre ift. bor ikke sammen med to

forældre)

Mor i arbejde

(Mor er ift. mor er ikke i arbejde)

Missing-værdi på mor i arbejde

(Missing ift. ikke-missing

)

Debutalder for straffelovsovertrædelser

(10-12 år ift. 13-17 år)

Forudgående straffelovsovertrædelser

(Er registreret ift. er

ikke

registreret for forudgående

straffelovsovertrædelser)

Forælder med ubetinget dom

(Mindst

én

ift.

ingen

biologiske forældre har modta-

get en ubetinget dom)

Søskende med ubetinget dom

(Mindst

én

ift.

ingen

biologiske søskende har mod-

taget en ubetinget dom)

Konstant

*p<0,10; ** p<0,05; *** p<0,01

† Variablen ”Missing-værdi på herkomst” er udeladt i denne regression, da variablen ikke varierer over den afhængige

variabel.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

6.3

15-17-årige: Recidiv til straffelovs- og/eller

særlovsovertrædelser

Af tabel 20 fremgår, at sammenhængen mellem, om 15-17-årige har fået en sag behandlet af

Ungdomskriminalitetsnævnet eller ej og recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser,

ikke

er statistisk signifikant, hverken i de tomme modeller eller når der kontrolleres for be-

tydningen af øvrige forhold i slutmodellen. Disse resultater gælder, uanset om observations-

perioden for kontrolgruppen startes ved det estimerede nævnsmødetidspunkt eller ved den

gennemsnitlige observationsstart for eksperimentalgruppen.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Tabel 20

Regressionstabel over logistisk regression for recidiv til straffelovs- og/eller særlovsovertrædelser for 15-17-årige med to for-

skellige observationsstart for kontrolgruppen. Odds ratio og (standardafvigelse). N= 373.

Gennemsnitlig observations-

start for eksperimentalgruppe

Tom

model

0,794

(0,174)

Start-

model

0,754

(0,188)

1,893*

(0,620)

2,237***

(0,635)

1,277

(0,401)

0,834

(0,264)

2,467***

(0,668)

1,899**

(0,585)

1,309

(0,405)

2,439**

(1,093)

1,579

(0,702)

0,797

(0,241)

7,783***

(5,979)

3,730**

(2,350)

1,566

(0,487)

1,164

(0,308)

0,870

(0,787)

1,357

(0,654)

3,334***

(0,913)

1,935**

(0,521)

2,232***

(0,611)

1,674*

(0,452)

0,760

(0,294)

1,184

(0,466)

0,022***

(0,012)

0,587***

(0,086)

0,041***

0,025

0,084***

(0,033)

2,731***

(0,695)

1,868**

(0,490)

4,267**

(2,608)

2,496***

(0,654)

Slutmo-

del

0,748

(0,177)

1,905**

(0,619)

2,248***

(0,579)

Observationsstart for kontrolgruppen ved:

Variabel

Sag behandlet af

Ungdomskriminalitetsnævnet

(eksperimentalgruppe ift. kontrolgruppe)

Estimeret nævnsmødetidspunkt

Tom

model

0,794

(0,174)

Start-

model

0,763

(0,196)

2,918***

(1,034)

2,073**

(0,613)

1,082

(0,339)

0,948

(0,308)

2,290***

(0,715)

1,011

0,308)

2,419*

(1,179)

0,805

(0,245)

7,181**

(5,697)

1,340

(0,424)

1,308

(0,359)

0,784

(0,617)

1,251

(0,600)

2,830***

(0,827)

1,750**

(0,487)

0,929

(0,330)

1,692

(0,633)

0,587***

(0,086)

0,018***

(0,011)

Slutmo-

del

0,730

(0,181)

2,917***

(1,037)

2,313***

(0,615)

Køn

(Drenge ift. piger)

Herkomst

(Indvandrer/efterkommer ift. dansk oprindelse)

Forebyggende foranstaltninger efter

lov om social service

(Har modtaget ift. har ikke modtaget)

Anbragt uden for hjemmet efter

lov om social service

(Har været ift. har ikke været)

Kontakt med psykiatrien

(Har været ift. har ikke været)

Specialundervisning og/eller -klasse

(Har modtaget ift. har ikke modtaget)

Skoleskift

(Har skiftet skole mindst én gang ift. har ikke skiftet

skole)

Bor i lejebolig

(Bor i lejebolig ift. bor ikke i lejebolig)

Missing-værdi på lejebolig

(Missing ift. ikke-missing)

Bor sammen med to forældre

(Bor med to forældre ift. bor ikke sammen med to

forældre)

Mor i arbejde

(Mor er ift. mor er ikke i arbejde)

Missing-værdi på mor i arbejde

(Missing ift. ikke-missing

)

Debutalder for straffelovsovertrædelser

(10-12 år ift. 13-17 år)

Forudgående straffelovsovertrædelser

(Er registreret ift. er

ikke

registreret for forudgående

straffelovsovertrædelser)

Forælder med ubetinget dom

(Mindst

én

ift.

ingen

biologiske forældre har modta-

get en ubetinget dom)

Søskende med ubetinget dom

(Mindst

én

ift.

ingen

biologiske søskende har mod-

taget en ubetinget dom)

Ubetinget dom

(Har modtaget ubetinget dom ift. betinget dom)

Konstant

*p<0,10; ** p<0,05; *** p<0,01

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

6.4

15-17-årige: Recidiv til personfarlig kriminalitet

I lighed med resultaterne fra analyserne vedrørende de 15-17-åriges recidiv til straffelovs-

og/eller særlovsovertrædelser, ses også af tabel 21, at der heller ikke for så vidt angår recidiv

til personfarlig kriminalitet er en statistisk signifikant sammenhæng til, om de 15-17-årige

har fået en sag behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet eller ej. Dette ses både af de tomme

modeller og slutmodellerne, hvor der er kontrolleret for betydningen af øvrige forhold, og

gælder, uanset om observationsperioden for kontrolgruppen startes ved det estimerede

nævnsmødetidspunkt eller ved den gennemsnitlige observationsstart for eksperimentalgrup-

pen.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Tabel 21

Regressionstabel over logistisk regression for recidiv til personfarlig kriminalitet for 15-17-årige med to forskellige observati-

onsstart for kontrolgruppen. Odds ratio og (standardafvigelse). N=373.

Gennemsnitlig observations-

start for eksperimentalgruppe

Tom

model

0,908

(0,238)

Start-

model

0,950

(0,295)

3,966***

(1,838)

1,446

(0,509)

2,624**

(1,064)

1,215

(0,427)

2,260***

(0,684)

1,988**

(0,682)

1,027

(0,362)

1,820

(1,274)

0,550

(0,214)

5,255**

(4,185)

4,526**

(3,251)

0,947

(0,374)

1,368

(0,416)

0,877

(1,251)

2,253

(1,158)

1,976**

(0,621)

2,062*

(0,788)

0,937

(0,323)

0,701

(0,358)

2,928***

(1,156)

0,018***

(0,010)

0,250***

(0,044)

2,591**

(1,103)

0,007***

(0,005)

2,587**

(1,094)

0,014***

(0,009)

2,410**

(0,840)

0,464**

(0,175)

4,340**

(2,802)

2,017**

(0,611)

3,068***

(1,200)

Slutmo-

del

0,929

(0,274)

4,168***

(1,973)

Observationsstart for kontrolgruppen ved:

Variabel

Sag behandlet af

Ungdomskriminalitetsnævnet

(eksperimentalgruppe ift. kontrolgruppe)

Estimeret nævnsmødetidspunkt

Tom

model

0,782

(0,204)

Start-

model

0,822

(0,252)

3,623***

(1,615)

1,632

(0,548)

1,783

(0,665)

1,525

(0,498)

2,168**

(0,727)

0,844

(0,289)

4,422

(3,993)

0,775

(0,297)

3,859*

(3,093)

0,750

(0,289)

1,335

(0,395)

2,150

(2,122)

1,915

(0,808)

1,725

(0,608)

1,108

(0,357)

0,721

(0,337)

2,860**

(1,180)

0,290***

(0,049)

0,006***

(0,006)

Slutmo-

del

0,806

(0,236)

3,359***

1,514)

1,782**

(0,520)

2,248**

(0,782)

Køn

(Drenge ift. piger)

Herkomst

(Indvandrer/efterkommer ift. dansk oprindelse)

Forebyggende foranstaltninger efter

lov om social service

(Har modtaget ift. har ikke modtaget)

Anbragt uden for hjemmet efter

lov om social service

(Har været ift. har ikke været)

Kontakt med psykiatrien

(Har været ift. har ikke været)

Specialundervisning og/eller -klasse

(Har modtaget ift. har ikke modtaget)

Skoleskift

(Har skiftet skole mindst én gang ift. har ikke skiftet

skole)

Bor i lejebolig

(Bor i lejebolig ift. bor ikke i lejebolig)

Missing-værdi på lejebolig

(Missing ift. ikke-missing)

Bor sammen med to forældre

(Bor med to forældre ift. bor ikke sammen med to

forældre)

Mor i arbejde

(Mor er ift. mor er ikke i arbejde)

Missing-værdi på mor i arbejde

(Missing ift. ikke-missing

)

Debutalder for straffelovsovertrædelser

(10-12 år ift. 13-17 år)

Forudgående straffelovsovertrædelser

(Er registreret ift. er

ikke

registreret for forudgående

straffelovsovertrædelser)

Forælder med ubetinget dom

(Mindst

én

ift.

ingen

biologiske forældre har modta-

get en ubetinget dom)

Søskende med ubetinget dom

(Mindst

én

ift.

ingen

biologiske søskende har mod-

taget en ubetinget dom)

Ubetinget dom

(Har modtaget ubetinget dom ift. betinget dom)

Konstant

*p<0,10; ** p<0,05; *** p<0,01

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Bilag 1

–

Karakteristika anvendt i

deskriptiv analyse

Tabel 22

Oversigt over operationalisering af karakteristika, der er anvendt i den deskriptive analyse, herunder deres udfaldsrum, kilde

og operationalisering.

Karakteristika

Alder ved indeks-

gerning

Udfald

10-14 år

15-17 år

Dreng

Pige

Kilde

Dataudtræk fra Ung-

domskriminalitets-

nævnets sekretariat

Dataudtræk fra

Rigspolitiet

Operationalisering

Alder i år på gerningstidspunkt for

indeksgerning inddelt i kategorierne

10-14 år og 15-17 år.

Køn opgøres efter det 10. ciffer i person-

nummeret, hvor et lige ciffer indikerer at

personen er pige og et ulige ciffer indikerer

at personen er dreng.

Udfaldet ”indvandrer/efterkommer” omfatter

børn/unge, der enten kan kategoriseres

som indvandrere eller efterkommere. Ind-

vandrere defineres jf. Danmarks Statistik

som personer, der er født i udlandet, hvor

ingen af forældrene er både danske stats-

borgere og født i Danmark. Efterkommere

defineres som personer, der er født i Dan-

mark, hvor ingen af forældrene er både

danske statsborgere og født i Danmark.

Danmarks Statistik,

registeret ”BEF”

Personer med dansk oprindelse defineres

jf. Danmarks Statistik som personer

–

uan-

set fødested

–

der har mindst én forælder,

der både er dansk statsborger og født i

Danmark.

For yderligere oplysninger henvises til:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumenta-

tion/Times/moduldata-for-befolkning-og-

valg/ie-type

Børnenes/de unges herkomst er opgjort

ved udgangen af 2019.

Udfaldet ”Har

været anbragt uden for hjem-

met”

indikerer, at barnet/den unge har væ-

ret anbragt uden for hjemmet forud for mø-

det i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Udfaldet ”Har

ikke været anbragt uden for

hjemmet”

indikerer, at barnet/den unge ikke

har været anbragt uden for hjemmet forud

for mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Udfaldet ”1 overtrædelse” indikerer, at bar-

net/den unge er registreret med én mis-

tanke/sigtelse for overtrædelse af straffelo-

ven forud for nævnsmødet.

Udfaldet ”Flere end 1 overtrædelse” indike-

rer, at barnet/den unge er registreret med

flere end én mistanke/sigtelse for overtræ-

delse af straffeloven forud for nævnsmødet.

Denne afgrænsning medfører, at indeksger-

ningen er inkluderet i opgørelsen, såfremt

denne udgør en straffelovsovertrædelse.

Alle børn og unge, der har fået en sag be-

handlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, og

som er henvist for personfarlig kriminalitet,

er således registeret med mindst én forud-

gående straffelovsovertrædelse.

Køn

Herkomst

Indvandrer/efterkommer

Dansk oprindelse

Anbringelse uden

for hjemmet forud

for nævnsmødet

Har været anbragt uden for

hjemmet

Har ikke været anbragt

uden for hjemmet

Dataudtræk fra Ung-

domskriminalitets-

nævnets sekretariat

Forudgående straf-

felovsovertrædelser

1 overtrædelse

Flere end 1 overtrædelse

Dataudtræk fra

Rigspolitiet

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Debutalder

10-12 år

13-17 år

Dataudtræk fra Rigs-

politiet

Udfaldet ”10-12 år” indikerer, at barnet/den

unge var 10-12 år på gerningstidspunktet

for den første straffelovsovertrædelse, bar-

net/den unge er registreret med (som på-

gældende desuden er registreret med en

mistanke for).

Udfaldet ”13-17 år” indikerer, at

barnet/den

unge var 13-17 år på gerningstidspunktet

for den første straffelovsovertrædelse, bar-

net/den unge er registreret med (som på-

gældende desuden er registreret med en

mistanke/sigtelse for).

Udfaldet ”kontakt”, indikerer at barnet/den

unge forud for nævnsmødet er registreret

med sygesikringskontakt med læger, der

har specialer vedrørende psykiatri eller

børne- og ungdomspsykiatri og/eller kontakt

med psykiatriske afdelinger på offentlige el-

ler private hospitaler i Danmark.

Udfaldet ”ingen

kontakt”

indikerer, at bar-

net/den unge ikke har nogen af ovenstå-

ende registreringer forud for nævnsmødet.

*Fra marts 2019 er registeret PSYK_ADM

ændret til LPR3, hvorfra kontakt til psyki-

atrien afgrænses vha. af SOR-enhedens

hovedspeciale i psykiatri eller børne- og un-

gepsykiatri svarende til patientkontakt hvor

en psykiatrisk eller børne- og ungdomspsy-

kiatrisk afdeling har kontaktansvar.

Afgrænset til gruppen af børn/unge henvist

for personfarlig kriminalitet med afgørelse

om forbedringsforløb og/eller straksreak-

tion.

Forudgående

kontakt til

psykiatrien

Kontakt

Ingen kontakt

Danmarks Statistik,

registrene

”SSSY”,

”PSYK_ADM” og

”LPR3”*.

Afgørelse om an-

bringelse uden for

hjemmet

Afgørelse om anbringelse

uden for hjemmet

Ingen afgørelse om anbrin-

gelse uden for hjemmet

Dataudtræk fra Ung-

domskriminalitets-

nævnets sekretariat

Udfaldet ”Afgørelse om anbringelse uden

for hjemmet” indikerer, at barnet/den unge

ved nævnsmødet i Ungdomskriminalitets-

nævnet har modtaget afgørelse efter ung-

domskriminalitetslovens § 14.

Udfaldet ”Ingen afgørelse om anbringelse

uden for hjemmet” indikerer, at barnet/den

unge ved nævnsmødet i Ungdomskriminali-

tetsnævnet

ikke

har modtaget afgørelse ef-

ter ungdomskriminalitetslovens § 14.

Afgrænset til gruppen af børn/unge henvist

for personfarlig kriminalitet med afgørelse

om forbedringsforløb og/eller straksreak-

tion.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte

et forbedringsforløb i form af en handleplan

med en varighed på op til to år, jf. ung-

domskriminalitetslovens § 13. Handlepla-

nen skal angive

en eller flere konkrete for-

anstaltninger,

som vurderes egnede for bar-

net/den unge i forhold til dennes problemer

og behov.

Antal foranstaltnin-

ger jf. ungdomskri-

minalitetslovens

§ 13

1 foranstaltning jf. § 13

Flere end 1 foranstaltning

jf. § 13

Dataudtræk fra Ung-

domskriminalitets-

nævnets sekretariat

Udfaldet ”1

foranstaltning jf. § 13”

indikerer,

at barnet/den unge ved nævnsmødet har

modtaget en afgørelse om et forbedrings-

forløb, som indeholder én foranstaltning ef-

ter § 13 i ungdomskriminalitetsloven.

Udfaldet ”Flere end

1 foranstaltning jf. § 13”

indikerer, at barnet/den unge ved nævns-

mødet har modtaget en afgørelse om et for-

bedringsforløb, som indeholder flere end én

foranstaltning efter § 13 i ungdomskriminali-

tetsloven.

Nogle børn og unge, som har modtaget af-

gørelse om forbedringsforløb og/eller

straksreaktion har ikke har modtaget nogle

foranstaltninger, jf. ungdomskriminalitetslo-

vens § 13. Disse børn og unge har i stedet

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

alene modtaget en afgørelse om anbrin-

gelse uden for hjemmet, jf. ungdomskrimi-

nalitetslovens § 14 og/eller en afgørelse om

en straksreaktion, jf. ungdomskriminalitets-

lovens § 12.

Afgrænset til gruppen af børn/unge henvist

for personfarlig kriminalitet med afgørelse

om forbedringsforløb og/eller straksreaktion

(og som dermed har haft et tilsynsforløb

ved ungekriminalforsorgen).

Ungekriminalforsorgen skal kontrollere at

barnet/den unge efterlever Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelse.

Overholdte

kontroller

Alle kontroller overholdt

Ikke alle kontroller

overholdt

Dataudtræk fra unge-

kriminalforsorgen

Udfaldet ”Alle kontroller overholdt” indike-

rer, at barnet/den unge har overholdt alle

kontroller gennemført af ungekriminalforsor-

gen.

Udfaldet ”Ikke alle kontroller overholdt” indi-

kerer, at barnet/den unge har undladt at

overholde én eller flere kontroller gennem-

ført af ungekriminalforsorgen.

Formen og omfanget af ungekriminalforsor-

gens kontrol er beskrevet i bekendtgørelse

om ungekriminalforsorgens tilsyn §§ 11-15.

Afgrænset til gruppen af børn/unge henvist

for personfarlig kriminalitet med afgørelse

om forbedringsforløb og/eller straksreaktion

(og som dermed har haft et tilsynsforløb

ved ungekriminalforsorgen).

Ungekriminalforsorgen fører tilsyn med, at

barnet/den unge efterlever Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelse.

Udfaldet ”Ingen tilsyn unddraget” indikerer,

at barnet/den unge samt forældremyndig-

hedsindehaverne har deltaget i alle tilsyns-

samtaler hos og besøg af ungekriminalfor-

sorgen.

Udfaldet ”Tilsyn unddraget” indikerer, at

barnet/den unge samt forældremyndigheds-

indehaverne har undladt at deltage i en/et

eller flere tilsynssamtaler hos og/eller be-

søg af ungekriminalforsorgen.

Ungekriminalforsorgens tilsyn er beskrevet i

ungdomskriminalitetslovens § 48 samt i be-

kendtgørelse om ungekriminalforsorgens

tilsyn §§ 4-10.

Afgrænset til gruppen af børn/unge henvist

for personfarlig kriminalitet med afgørelse

om forbedringsforløb og/eller straksreaktion

(og som dermed har haft et tilsynsforløb

ved ungekriminalforsorgen).

Ungekriminalforsorgen fører tilsyn med bar-

net eller den unge i den periode, hvor bar-

net eller den unge er undergivet foranstalt-

ninger fastsat i Ungdomskriminalitetsnæv-

nets afgørelse jf. bekendtgørelse om unge-

kriminalforsorgens tilsyn § 5.

Udfaldet ’Kortere end 6 måneder’ indikerer,

at barnet/den unge har haft et tilsynsforløb

med en varighed på mindre end 6 måneder.

Udfaldet ’6-12 måneder’ indikerer, at bar-

net/den unge har haft et tilsynsforløb med

en varighed på 6-12 måneder.

Udfaldet ”13-24 måneder” indikerer, at bar-

net/den unge har haft et tilsynsforløb med

en varighed på 13-24 måneder.

Unddraget tilsyn

Ingen tilsyn unddraget

Tilsyn unddraget

Dataudtræk fra unge-

kriminalforsorgen

Længde på tilsyns-

forløb

Kortere end 6 måneder

–

12 måneder

13- 24 måneder

Dataudtræk fra unge-

kriminalforsorgen

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Afgrænset til gruppen af børn/unge henvist

for personfarlig kriminalitet med afgørelse

om forbedringsforløb og/eller straksreaktion

(og som dermed har haft et tilsynsforløb

ved ungekriminalforsorgen).

Tilsynsfrekvensen er opgjort som det gen-

nemsnitlige antal dage mellem hvert tilsyn i

barnets/den unges tilsynsforløb efter de før-

ste 60 dage efter afgørelsen i nævnet, da

der gælder særlige regler for denne peri-

ode, jf. bekendtgørelse om ungekriminalfor-

sorgens tilsyn §§ 6, 8 og 10.

Udfaldet ’Høj tilsynsfrekvens” indikerer, at

barnet/den unge har gennemsnitligt mindre

end 25 dage mellem hvert tilsyn.

Udfaldet ”Lav tilsynsfrekvens” indikerer,

barnet/den unge har gennemsnitligt mere

end 25 dage mellem hvert tilsyn.

Hyppigheden og timingen af ungekriminal-

forsorgens tilsyn er beskrevet i bekendtgø-

relse om ungekriminalforsorgens tilsyn §§

6, 8 og 10. Tilsynsfrekvens er beskrevet

yderligere i delevalueringen

”Udmøntning

afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sa-

ger.”

Tilsynsfrekvens

Høj tilsynsfrekvens

Lav tilsynsfrekvens

Dataudtræk fra unge-

kriminalforsorgen

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Bilag 2

–

Kontrolvariable anvendt i

effektmåling

Tabel 22

Oversigt over karakteristika, der er anvendt som kontrolvariable i effektmålingen, herunder deres udfaldsrum, kilde og opera-

tionalisering.

Karakteristika

Alder

Udfaldsrum

10-14 år

15-17 år

Kilde

Dataudtræk fra

Rigspolitiet

Operationalisering

Alder i år på gerningstidspunkt for indeks-

gerning, udregnet som differencen mellem

fødselsdato og gerningsdato. Inddelt i

kategorierne 10-14 år og 15-17 år.

Køn opgøres efter det 10. ciffer i person-

nummeret, hvor et lige ciffer indikerer at

personen er pige og et ulige ciffer indikerer

at personen er dreng.

Udfaldet ”indvandrer/efterkommer” omfatter

børn/unge, der enten kan kategoriseres

som indvandrere eller efterkommere. Ind-

vandrere defineres jf. Danmarks Statistik

som personer, der er født i udlandet, hvor

ingen af forældrene er både danske stats-

borgere og født i Danmark. Efterkommere

defineres som personer, der er født i Dan-

mark, hvor ingen af forældrene er både

danske statsborgere og født i Danmark.

Herkomst

Indvandrer/efterkommer

Dansk oprindelse

Danmarks Statistik,

registeret ”BEF”

Personer med dansk oprindelse defineres

jf. Danmarks Statistik som personer

–

uan-

set fødested

–

der har mindst én forælder,

der både er dansk statsborger og født i

Danmark.

For yderligere oplysninger henvises til:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumenta-

tion/Times/moduldata-for-befolkning-og-

valg/ie-type

Børnenes/de unges herkomst er opgjort

ved udgangen af 2017 for kontrolgruppens

vedkommende og ved udgangen af 2019

for eksperimentalgruppens vedkommende.

Udfaldet ”missing” indikerer, at barnet/den

unge

ikke

kan kategoriseres som hverken

”indvandrer/efterkommer” eller med ”dansk

oprindelse” i variablen ”herkomst”.

Dette

skyldes, at der ikke findes oplysninger om

barnets/den unges herkomst i befolknings-

data for det pågældende år.

Udfaldet ”ikke-missing” indikerer, at bar-

net/den unge

kan

kategoriseres som enten

”indvandrer/efterkommer” eller

med

”dansk

oprindelse”

i variablen ”herkomst”.

Udfaldet ”har modtaget” indikerer, at bar-

net/den unge har modtaget en forebyg-

gende foranstaltning efter lov om social ser-

vice forud for gerningsdatoen for indeksger-

ningen. Forebyggende foranstaltninger om-

fatter de paragrafkoder, som jf. Danmarks

Statistik hører under kategorien ”forebyg-

gende foranstaltninger”.

Udfaldet ”har ikke modtaget” indikerer at

barnet/den unge

ikke

har modtaget en

Køn

Dreng

Pige

Dataudtræk fra

Rigspolitiet

Missing-værdi på

herkomst

Missing

Ikke-missing

Danmarks Statistik,

registeret

”BEF”

Forebyggende for-

anstaltninger efter

lov om social ser-

vice

Har modtaget

Har ikke modtaget

Danmarks Statistik,

registeret ”BUFO”

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

sådan forebyggende foranstaltning forud for

gerningsdatoen for indeksgerningen.

For yderligere oplysninger henvises til:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumenta-

tion/Times/moduldata-for-sociale-forhold--

sundhedsvaesen--retsvaesen/pgf

Udfaldet ”har været” indikerer,

at bar-

net/den unge har været anbragt uden for

hjemmet jf. lov om social service med et

starttidspunkt før gerningsdatoen for in-

deksgerningen.

Udfaldet ”har ikke været” indikerer, at bar-

net/den unge

ikke

har været anbragt uden

for hjemmet jf. lov om social service med et

starttidspunkt før gerningsdatoen.

Udfaldet ”kontakt”, indikerer at barnet/den

unge forud for gerningsdatoen for indeks-

gerningen er registreret med sygesikrings-

kontakt med læger, der har specialer vedrø-

rende psykiatri eller børne- og ungdoms-

psykiatri og/eller kontakt med psykiatriske

afdelinger på offentlige eller private hospita-

ler i Danmark.

Udfaldet ”ingen

kontakt”

indikerer, at

bar-

net/den unge ikke har nogen af ovenstå-

ende registreringer forud for gerningsda-

toen for indeksgerningen.

*Fra marts 2019 er registeret PSYK_ADM

ændret til LPR3, hvorfra kontakt til psyki-

atrien afgrænses vha. af SOR-enhedens

hovedspeciale i psykiatri eller børne- og un-

gepsykiatri svarende til patientkontakt hvor

en psykiatrisk eller børne- og ungdomspsy-

kiatrisk afdeling har kontaktansvar

Udfaldet ”har modtaget” indikerer, at bar-

net/den unge har modtaget mindst 15 ti-

mers specialundervisning (gennemsnitligt)

om ugen og/eller at barnet den unge har

gået i en specialklasse, begge med et start-

tidspunkt før gerningsdatoen for indeksger-

ningen.

Danmarks Statistik,

registeret ”UDSP”

Udfaldet

”har ikke modtaget” indikerer, at

barnet/den unge ikke har modtaget special-

undervisning eller har gået i specialklasse

jf. beskrivelsen ovenfor.

For yderligere oplysninger henvises til:

https://www.dst.dk/extranet/ForskningVaria-

bellister/UDSP%20-%20Specialundervis-

ning.html

Udfaldet ”har skiftet skole mindst en gang”

indikerer, at barnet/den unge har skiftet

skole mindst én gang i perioden fra bar-

nets/den unges første registrering som elev

indtil 10 år senere

eller

indtil gerningsda-

toen for indeksgerningen (afhængigt af hvil-

ken dato, der er den tidligste).

Udfaldet ”har ikke skiftet skole” indikerer, at

barnet/den unge

ikke

har skiftet skole i peri-

oderne beskrevet ovenfor.

Udfaldet ”bor i lejebolig” indikerer, at bar-

net/den unge den 31. december 2016 for

kontrolgruppens vedkommende og den 31.

december 2018 for eksperimentalgruppens

vedkommende boede på en adresse, der i

hhv. 2016 og 2018 var registreret som

lejebolig.

Udfaldet

”bor

ikke

i lejebolig” indikerer, at

barnet/den unge den 31. december 2016

for kontrolgruppens vedkommende og den

31. december 2018 for

Anbragt uden for

hjemmet efter lov

om social service

Har været

Har ikke været

Danmarks Statistik,

registeret ”BUAF”

Kontakt med psyki-

atrien

Har været

Har ikke været

Danmarks Statistik,

registrene

”SSSY”,

”PSYK_ADM” og

”LPR3”*.

Specialundervis-

ning og/eller

-klasse

Har modtaget

Har ikke modtaget

Skoleskift

Har skiftet skole mindst en

gang

Har ikke skiftet skole

Danmarks Statistik,

registeret ”KOTRE”

Bor i lejebolig

Bor ikke i lejebolig

Danmarks Statistik,

registrene

”BE-

FADR”, ”BEFBOP”

og ”BBRENHED”.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

eksperimentalgruppens vedkommende bo-

ede på en adresse, der i hhv. 2016 og

2018

ikke

var registreret som lejebolig.

Udfaldet ”missing” indikerer, at barnet/den

unge

ikke

kan kategoriseres med hverken

”bor i lejebolig” eller ”bor ikke i lejebolig” i

variablen

”bor i lejebolig”.

Dette skyldes en-

ten mangelfulde oplysninger om bar-

nets/den unges adresse eller mangelfulde

oplysninger om adressens udlejningsfor-

hold.

Udfaldet ”ikke-missing” indikerer, at bar-

net/den unge

kan

kategoriseres med enten

”bor i lejebolig” eller ”bor ikke i lejebolig” i

variablen ”bor i lejebolig”.

Udfaldet ”bor med to forældre” indikerer, at

barnet/den unge samt barnets to forældre

er registreret som bosat på samme adresse

på tidspunktet for gerningsdatoen for in-

deksgerningen.

Udfaldet ”bor ikke med to forældre” indike-

rer, at barnet/den unge

ikke

er registreret

som bosat på samme adresse som to for-

ældre på tidspunktet for gerningsdatoren for

indeksgerningen.

Udfaldet ”mor

i arbejde” indikerer, at bar-

nets/den unges mor er registeret som væ-

rende selvstændig, medarbejdende ægte-

fælle eller lønmodtager.

Udfaldet ”mor er ikke i arbejde” indikerer, at

barnets/den unges mor er registeret som

værende arbejdsløs, modtager af sygedag-

penge, uddannelsesgodtgørelse, orlovs-

ydelser mm., under uddannelse, førtidspen-

sionist, folkepensionist, efterlønsmodtager

mv., kontanthjælpsmodtager eller andet.

Om moren er i arbejde eller ej er opgjort

ved udgangen af 2016 for kontrolgruppens

vedkommende og ved udgangen af 2018

for eksperimentalgruppens vedkommende.

Udfaldet ”missing” indikerer, at barnet/den

unge

ikke

kan kategoriseres med hverken

”mor er i arbejde” eller ”mor er ikke i ar-

bejde” i variablen ”mor i arbejde”.

Dette

skyldes enten mangelfulde oplysninger om

barnets/den unges mor eller mangelfulde

oplysninger om morens socioøkonomiske

klassifikation i registeret for det pågæl-

dende år.

Udfaldet ”ikke-missing” indikerer, at bar-

net/den unge

kan

kategoriseres med enten

”mor er i arbejde” eller ”mor er ikke i ar-

bejde” i variablen ”mor i arbejde”.

Udfaldet ”10-12 år” indikerer, at barnet/den

unge var 10-12 år på gerningstidspunktet

for den første straffelovsovertrædelse, bar-

net/den unge er registreret med (som på-

gældende desuden er registreret med en

mistanke for).

Udfaldet ”13-17 år” indikerer, at

barnet/den

unge var 13-17 år på gerningstidspunktet

for den første straffelovsovertrædelse, bar-

net/den unge er registreret med (som på-

gældende desuden er registreret med en

mistanke/sigtelse for).

Udfaldet ”er registeret for forudgående

straffelovsovertrædelser” indikerer, at bar-

net/den unge er registreret med mindst én

overtrædelse af straffeloven forud for ger-

ningsdatoen for indeksgerningen.

Missing-værdi på

lejebolig

Missing

Ikke-missing

Danmarks Statistik,

registrene ”BE-

FADR”, ”BEFBOP”

og ”BBRENHED”.

Bor sammen med

to forældre

Bor med to forældre

Bor ikke med to forældre

Danmarks Statistik,

registrene ”BE-

FADR”

”BE-

FBOP”.

Mor i arbejde

Mor er i arbejde

Mor er ikke i arbejde

Danmarks Statistik,

registeret

”AKM”

Missing-værdi på

mor i arbejde

Missing

Ikke-missing

Danmarks Statistik,

registeret ”AKM”

Debutalder for

straffelovsovertræ-

delser

10-12 år

13-17 år

Dataudtræk fra Rigs-

politiet

Forudgående straf-

felovsovertrædelser

Er registreret for forudgå-

ende straffelovsovertrædel-

ser

Dataudtræk fra Rigs-

politiet

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Er ikke registreret for forud-

gående straffelovsovertræ-

delser

Udfaldet ”er

ikke registreret for forudgående

straffelovsovertrædelser”

indikerer, at bar-

net/den unge ikke er registreret med nogen

overtrædelser af straffeloven forud for ger-

ningsdatoen for indeksgerningen.

Udfaldet ”mindst

én biologisk forælder har

modtaget en ubetinget

dom” indikerer, at

barnet/den unge har mindst én biologisk

forælder, som er idømt en ubetinget dom

forud for gerningsdatoen for deres barns in-

deksgerning.

Udfaldet ”ingen

biologiske forældre har

modtaget en ubetinget

dom” indikerer, at

barnet/den unge ikke har en biologisk for-

ælder, som er idømt en ubetinget dom

forud for gerningsdatoen for deres barns in-

deksgerning.

Udfaldet ”mindst

én biologisk søskende har

modtaget en ubetinget

dom” indikerer, at

barnet/den unge har mindst én biologisk

søskende, som er idømt en ubetinget dom

forud for gerningsdatoen for barnets/den

unges egen indeksgerning.

Udfaldet ”ingen

biologiske søskende har

modtaget en ubetinget

dom” indikerer, at

barnet/den unge ikke har en biologisk sø-

skende, som er idømt en ubetinget dom

forud for gerningsdatoen for barnets/den

unges egen indeksgerning.

Afgrænset til gruppen af unge, som var 15-

17 år på gerningstidspunktet for indeksger-

ningen.

Udfaldet ”har

modtaget ubetinget dom”

indi-

kerer, at den 15-17-årige har modtaget en

ubetinget dom for indeksgerningen.

Forælder med ube-

tinget dom

Mindst én biologisk foræl-

der har modtaget en ube-

tinget dom

Ingen biologiske forældre

har modtaget en ubetinget

dom

Danmarks Statistik,

registeret ”KRAF”

Søskende med

ubetinget dom

Mindst én biologisk sø-

skende har modtaget en

ubetinget dom

Ingen biologiske søskende

har modtaget en ubetinget

dom

Danmarks Statistik,

registeret ”KRAF”

Ubetinget dom

Har modtaget ubetinget

dom

Har modtaget betinget dom

Danmarks Statistik,

registrene

”KRAF”

”KRKO”.

Udfaldet ”har

modtaget betinget dom”

indi-

kerer, at den 15-17-årige har modtaget en

betinget dom for indeksgerningen.

Udfaldsrummet omfatter udelukkende ube-

tingede eller betingede domme, da 15-17-

årige skal være idømt en betinget eller ube-

tinget dom for personfarlig kriminalitet eller

anden alvorlig kriminalitet, for at kunne blive

henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf.

ungdomskriminalitetslovens § 2.

Effektmåling med fokus på recidiv

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 180: Rapporten Effekt-måling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, fra justitsministeren

Effektmåling med fokus på recidiv

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

Forfatter

Tine Fuglsang

Signe Bechmann Hansen

Cecilie Fjeldberg Hjarsen

Dato

Maj 2023

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-94425-00-1

Effektmåling med fokus på recidiv