REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 17
Offentligt

DOMSTOLE I KNÆ

Hvad vil det koste at reducere

sagsbehandlingstiderne?

ADVOKATRÅDET

OKTOBER 2022

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

FORFATTERE

Henrik Ballebye Okholm

Henrik Rothe

Torben Thorø Pedersen

Karoline Thor

Julian Valdman

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

FORORD

Analyse af finansieringsbehovet for de danske domstole

I en retsstat som Danmark er velfungerende og effektive domstole af afgørende betydning for rets-

sikkerheden.

I Danmark er domstolenes sagsbehandlingstider generelt vokset i de senere år. Sagsbehandlingsti-

derne for både straffesager og civile sager er nået et niveau, som i stigende grad opleves som uac-

ceptabelt af domstolssystemets brugere. Det ses tydeligt af den offentlige debat. Samtidig er der sket

en stor stigning i antallet af modtagne straffesager, mens antallet af almindelige civile sager er fal-

det.

I efteråret 2022 var der planlagt politiske forhandlinger mellem regeringen og folketingets partier

om en flerårsaftale om domstolenes fremtidige bevillinger. Af Finanslovsforslaget for 2023 kan det

udledes, at disse forhandlinger nu er udskudt til 2023. Hensigten med de udskudte forhandlinger er

at opnå en politisk aftale, der kan løse de aktuelle problemer med lange sagsbehandlingstider.

Samtidig med, at Justitsministeriet har udskudt forhandlingerne, har ministeriet nedsat et udvalg

med højesteretspræsident Thomas Rørdam som formand, der skal undersøge mulighederne for ef-

fektiviseringer ved domstolene.

Advokatrådet ønsker at bidrage til de politiske drøftelser om domstolenes fremtidige økonomi og

har på den baggrund bedt Copenhagen Economics undersøge, hvad det vil kræve af øget finansie-

ring at afvikle den eksisterende sagsbunke inden for overskuelig tid, og samtidig opretholde rime-

lige sagsbehandlingstider fremadrettet.

Denne rapport indeholder vores analyse. I kapitel 1 giver vi en status på den nuværende situation

for de danske domstole. Derefter følger kapitel 2 med resultaterne af vores analyse og metoden bag.

Advokatsamfundet har bedt os lave analysen med udgangspunkt i domstolene, som de er i dag. Det

betyder, at vi tager afsæt i domstolenes nuværende økonomiske rammer, produktionsapparat og

den gældende lovgivning. Vi hverken analyserer eller indregner mulige, fremtidige effektiviseringer

gennemført af domstolene selv, effekten af kommende IT-systemer, mulige påvirkninger af lovæn-

dringer på den fremtidige drift, eller ændringer i sagstypers kompleksitet.

I rapportens tekstafsnit gør vi opmærksom på nogle forhold, som må overvejes, når mulighederne

for at ændre i domstolens produktivitet skal overvejes. Fx har det betydning, at både dommere og

dommerfuldmægtige har ansættelsesværn, og at antallet af dommere er fastlagt ved lov. Det har

desuden betydning, at en persons udnævnelse til dommer forudsætter, at personen først har været

konstitueret dommer i landsretten i 9 måneder og fået en tilfredsstillende bedømmelse. Det bety-

der, at antallet af dommere ved domstolene ikke kan øges på én gang, og at antallet af dommerkon-

stitutionsstillinger ved landsretterne kan blive en flaskehals.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Endelig bemærker vi, at rapportens analyser tager udgangspunkt i konkrete målsætninger for frem-

tidige sagsbehandlingstider, som er opstillet af Advokatrådet på baggrund af anbefalinger fra Advo-

katrådets Strafferetsudvalg og Procesretsudvalg. Disse målsætninger er opdelt i konkrete målsæt-

ninger for henholdsvis udvalgte straffesager og udvalgte hovedforhandlede civile sager.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord

Sammenfatning

1

Status for de danske domstoles

sagsbehandlingstider og ressourcer

Indledning og konklusioner

De danske domstole og deres sager

Domstolenes sagbehandlingstider er steget

0

9

15

15

15

18

1.1

1.2

1.3

1.4

Domstolenes strategiske målsætninger har ikke

haft den ønskede virkning

22

Midlertidige løsninger har ikke virket på længere

sigt

24

Flaskehalse komplicerer en løsning af domstolenes

ressourceproblemer

25

Sammenlignet med andre lande har danske

domstole få ressourcer

Lange sagsbehandlingstider er et problem for

sagens parter

Opgørelse af domstolenes finansieringsbehov

Advokatrådets målsætninger for

sagsbehandlingstid

1.5

1.6

1.7

29

1.8

33

36

2

2.1

37

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

2.2

Den økonomiske model og de centrale antagelser

38

Analysens tre scenarier

41

59

2.3

Litteraturliste

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

OVERSIGT OVER TABELLER

Tabel 1 Mål for og faktiske sagsbehandlingstider for de

udvalgte hovedforhandlede straffesager, som analysen

fokuserer på .......................................................................... 37

Tabel 2 Mål for og faktiske sagsbehandlingstider for de

udvalgte hovedforhandlede straffesager og civile

sager, som analysen fokuserer på ...................................... 38

Tabel 3 Fremskrivning af antallet af modtagne sager baseret på

historisk udvikling (udvalgte sagstyper) .............................. 43

Tabel 4 Baseline scenariet: Fremskrivning af

sagsbehandlingstider for udvalgte hovedforhandlede

straffesager og for udvalgte hovedforhandlede civile

sager ..................................................................................... 45

Tabel 5 Scenarie 1: Tilførsel af ekstra byretsdommere,

dommerfuldmægtige i byretterne og landsdommere

for at nå målsætninger i 2030 ............................................. 48

Tabel 6 Scenarie 2: Tilførsel af ekstra byretsdommere,

dommerfuldmægtige i byretterne og landsdommere

for at nå målsætninger i 2030 ............................................. 53

Tabel 7 Samlede ekstrabevillinger og prisen for overkapacitet .... 58

Tabel 8 Oprindelige sagsvægte og opdelte sagsvægte .............. 63

Tabel 9 Baseline scenariet: Fremskrivning af antallet af

modtagne sager ud fra historisk udvikling fra 2012 til

2019 ....................................................................................... 65

Tabel 10 Baseline scenariet: Fremskrivning af

sagsbehandlingstider ........................................................... 66

Tabel 11 Scenarie 1: Fremskrivning af antallet af modtagne

sager ud fra historisk udvikling fra 2012 til 2019 .................. 67

Tabel 12 Scenarie 1: Fremskrivning af sagsbehandlingstider ......... 68

Tabel 13 Scenarie 1: Finansieringsbehov frem mod 2030 ............... 69

Tabel 14 Scenarie 2: Fremskrivning af antallet af modtagne

sager ud fra historisk udvikling fra 2012 til 2019 .................. 70

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Tabel 15 Scenarie 2: Fremskrivning af sagsbehandlingstider ......... 71

Tabel 16 Scenarie 2: Finansieringsbehov frem mod 2030 ............... 72

Tabel 17 Eksempel med sen dommeropskalering frem mod 2030

og overkapacitet ................................................................. 73

Tabel 18 Sen dommeropskalering: Pris for overkapacitet i årene

2031-2033 .............................................................................. 74

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

OVERSIGT OVER FIGURER

Figur 1 Overblik over faktiske og målsætninger for

sagsbehandlingstider for de udvalgte

hovedforhandlede straffesager og civile sager ................ 10

Figur 2 Udvikling i sagsbehandlingstider uden øget finansiering

og baseret på at trend for antal indkomne sager

fortsætter som fra 2012 til 2019 ........................................... 11

Figur 3 Overblik over det samlede finansieringsbehov for at

realisere målsætninger for sagsbehandlingstiderne ......... 12

Figur 4 Sådan er Danmarks almindelige domstole organiseret ..... 16

Figur 5 Beskrivelse af almindelige straffesager ................................ 17

Figur 6 Beskrivelse af civile sager ...................................................... 18

Figur 7 Sagsbehandlingstid for udvalgte hovedforhandlede

straffesager ........................................................................... 19

Figur 8 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for udvalgte

hovedforhandlede civile sager .......................................... 20

Figur 9 Udvikling i udvalgte modtagne straffesager ....................... 21

Figur 10 Udvikling i udvalgte modtagne civile sager ...................... 22

Figur 11 Udgifter til domstole i procent af BNP ................................ 30

Figur 12 Udgifter til domstole pr. indbygger ..................................... 31

Figur 13 Dommere pr. 100.000 indbyggere...................................... 32

Figur 14 Ikke-dommere pr. 100.000 indbyggere i 2018 ................... 33

Figur 15 Oversigt over de tre scenarier der undersøges i

analysen................................................................................ 41

Figur 16 Baseline scenariet: Udviklingen antallet af modtagne

sager målt i jurist-årsværk .................................................... 43

Figur 17 Baseline scenariet: Udvikling i sagsbehandlingstider, hvis

der ikke tilføres ekstra ressourcer ......................................... 44

Figur 18 Baseline scenariet: Sagsbehandlingstider for udvalgte

sager ..................................................................................... 45

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 19 Scenarie 1: Finansieringsbehov for at realisere

målsætninger ved stigende antal straffesager og

konstant antal civile sager .................................................. 46

Figur 20 Scenarie 1: Udviklingen antallet af modtagne sager

målt i jurist-årsværk............................................................... 47

Figur 21 Scenarie 1: Sagsbehandlingstider for udvalgte sager ...... 49

Figur 22 Scenarie 1: Samlede ekstrabevillinger til og med 2030 .... 50

Figur 23 Scenarie 1: Årlige ekstrabevillinger til byretterne og

landsretterne for at nå målsætningerne i 2030 ................. 51

Figur 24 Scenarie 2: Finansieringsbehov for at realisere

målsætninger ved stigende antal straffesager og fald i

antal civile sager .................................................................. 51

Figur 25 Scenarie 2: Udviklingen antallet af modtagne sager

målt i jurist-årsværk............................................................... 52

Figur 26 Scenarie 2: Sagsbehandlingstider for udvalgte sager ...... 54

Figur 27 Scenarie 2: Samlede ekstrabevillinger frem mod 2030 ..... 55

Figur 28 Scenarie 2: Årlige ekstrabevillinger for at nå

målsætningerne i 2030 ........................................................ 56

Figur 29 Modtagne og afsluttede straffesager fra 2008 til 2013 ..... 60

Figur 30 Modtagne og afsluttede fogedsager fra 2008 til 2013 ..... 60

Figur 31 Bortset fra for nævningesager, er den gennemsnitlig

sagsbehandlingstid for straffesager faldt i årene efter

ekstrabevillingerne ............................................................... 61

Figur 32 Også den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

fogedsager faldt gradvist .................................................... 61

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

OVERSIGT OVER BOKSE

Boks 1 Domstolenes mål for straffesagers sagsbehandlingstider ... 24

Boks 2 Forklaring af de seks mest centrale antagelser i analysen . 40

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

SAMMENFATNING

Rimelige sagsbehandlingstider i de danske domstole vil frem mod

2030 kræve en yderligere finansiering på ca. 1.400 mio. kr.

OPGAVE

Advokatrådet har bedt Copenhagen Economics undersøge, hvad det vil kræve af ekstra finansiering,

hvis domstolene skal nedbringe sagsbehandlingstiderne til et rimeligt niveau inden 2030.

1

Baggrunden for rapporten er de seneste års udvikling, hvor domstolenes sagsbehandlingstider

gradvist er vokset, og hvor både borgere og erhvervsorganisationer har klaget over, at situationen er

uacceptabel, samt skadelig for retssikkerheden og for samfundets generelle udvikling.

Advokatrådet har opstillet nogle konkrete målsætninger for fremtidige sagsbehandlingstider i byret-

terne. Målsætningerne er opdelt i målsætninger for udvalgte straffesager og udvalgte civile sager.

Målsætningerne er opstillet ud fra, hvad Advokatrådet finder er både realistiske og rimelige sagsbe-

handlingstider. I forhold til de faktiske sagsbehandlingstider i 2021 er målsætningerne generelt

mellem 40 procent og 50 procent lavere, se også

Figur 1.

1

År 2030 er valgt som en passende afgrænsning af to grunde. Dels fordi mange andre, større politiske initiativer har 2030

som tidsramme. Dels fordi denne tidsramme skønnes at være både overskuelig og realistisk.

9

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 1

Faktiske sagsbehandlingstider og målsætninger for de udvalgte hovedforhandlede

straffesager og civile sager i analysen

Måneder

20,6

18,9

14,5

12,0

9,8

8,6

7,7

4,9

7,1

6,0

4,5

4,5

4,1

4,6

4,9

Nævningesager

Domsmandssager

Sager uden domsmand

Almindelige civile sager

2012

2021

Målsætning

Civile småsager

Note:

Kilde:

Mål for straffesagers sagsbehandlingstider er baseret på niveauet i 2012. For straffesager er Advokatrådets

målsætninger fastsat af Advokatrådets Strafferetsudvalg, mens det for de civile sager er fastsat af Advo-

katrådets Procesretsudvalg.

Advokatrådet og Domstolsstyrelsen.

VORES ANALYSER

Denne rapport indeholder resultaterne af vores undersøgelse for Advokatrådet. Der er overordnet

tale om

to delanalyser.

Første delanalyse

omfatter en aktuel status for de danske domstole. Her har vi dels kortlagt den

faktiske udvikling i sagsbehandlingstiderne, og dels sammenholdt de danske domstoles aktuelle si-

tuation med situationen i sammenlignelige lande i EU.

Anden delanalyse

er vores økonomiske analyse af, hvad det kræver af ekstra finansiering til

domstolene, hvis de skal realisere de konkrete målsætninger for sagsbehandlingstiderne i byret-

terne, som Advokatrådet har opstillet.

Analysen bygger på en økonomisk model, der tager direkte udgangspunkt i byretternes historiske

og forventede fremtidige forhold, herunder navnlig deres økonomiske rammer, antallet af dommere

og dommerfuldmægtige, mængden af indkomne og verserende sager og selve systemet for udnæv-

nelse af nye dommere.

Landsretterne indgår desuden indirekte i analysen, da vi forudsætter, at en konstant andel af byret-

ternes domme ankes til landsretten. Det betyder, at flere afsluttede sager i byretten også giver flere

ankesager i landsretten.

10

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

For byretternes fremtidige mængde af indkomne sager, som i sagens natur er usikker, har vi i analy-

sen lagt to forskellige scenarier til grund. Vi har dog i høj grad skelet til de seneste års udvikling,

hvor især mængden af ressourcekrævende straffesager har været kraftigt stigende.

VORES KONKLUSIONER

Vi har på baggrund af vores to delanalyser draget

tre konklusioner

om de danske domstoles

sagsbehandlingstider og finansieringsbehov.

Vores

første konklusion

er, at situationen bliver endnu værre, hvis domstolenes økonomiske

rammer ikke forbedres. Vores økonomiske analyse viser, at frem mod 2030 kan vi forvente mindst

en fordobling af de nuværende lange sagsbehandlingstider på hovedforhandlede civile sager, hvis

domstolene ikke tilføres yderligere økonomiske ressourcer. Dette er under forudsætning af, at an-

tallet af indkomne sager i byretterne udvikler sig fremad med samme trend som i årene 2012 til

2019.

Konkret betyder det, at uden en forbedring af domstolenes økonomiske rammer kan vi forvente, at

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en hovedforhandlet almindelig civil sag stiger fra de om-

kring 21 måneder i 2021 til over 4 år i 2030. Tilsvarende kan sagsbehandlingstiden for en hovedfor-

handlet småsag forventes at stige markant fra 14,5 måneder i 2021 til næsten 3 år i 2030. Denne ud-

vikling er baseret på en fortsat politisk prioritering af straffesagsområdet, så sagsbehandlingsti-

derne for straffesager ikke stiger yderligere frem mod 2030, se

Figur 2.

Figur 2

Udvikling i sagsbehandlingstider uden øget finansiering og hvor trenden for antal ind-

komne sager fortsætter som fra 2012 til 2019

Måneder

+143%

50,1

+143%

35,3

20,6

0%

8,5

8,5

0%

0%

14,5

7,5

7,7

7,7

7,5

Nævningesager

Domsmandssager

Sager uden domsmand

2021

2030

Almindelige civile sager

Civile småsager

Note:

Kilde:

Sager uden domsmand er ekskl. bødesager. Figuren viser alene sagsbehandlingstider for hovedforhand-

lede sager.

Copenhagen Economics

11

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Vores

anden konklusion

er, at de danske domstole skal tilføres samlet set 1.400 mio. kr. frem

mod 2030, hvis Advokatrådets opstillede målsætninger skal realiseres. Det har som forudsætning,

at antallet af modtagne civile sager kan fastholdes på niveauet for 2019.

Konkret viser vores analyse, at det samlet set vil kræve 64 ekstra dommere frem mod 2030, som

skal fordeles på de danske by- og landsretter. De årlige meromkostninger stiger gradvist frem mod

2026 og 2027, hvor de topper og når 226 mio. kr., se

Figur 3.

Vores analyse viser også, at selv hvis antallet af civile sager fortsætter med at falde markant, vil der

være et ekstra finansieringsbehov på omkring 600 mio. kr.

Figur 3

Overblik over det samlede finansieringsbehov for at realisere målsætninger for sags-

behandlingstiderne

Mio. kr.

56

113

169

226

226

216

192

182

1.228

1.228

1.228

1.228

1.228

1.228

1.228

1.228

2023

2024

2025

2026

Ekstrabevillinger

2027

2028

2029

2030

Nuværende omkostninger

Note:

Kilde:

Beløb opgjort i 2021 priser. De nuværende omkostninger er baseret på hhv. byretternes og landsretternes

forbrug af lønsumsmidler og øvrige driftsmidler i 2021. For byretterne medtager vi alene den del af forbru-

get, der skønnes at gå til straffe- og civilsagsområderne.

Domstolsstyrelsen og Copenhagen Economics.

Analysen understreger samtidig vigtigheden af, at domstolenes ressourcer øges hurtigst muligt. Jo

længere tid der går, inden der tages fat på problemerne, desto større er risikoen for, at der senere

kan opstå flaskehalse i processen med at udnævne nye dommere. Den centrale begrænsning er her,

at dommere skal gennemgå et konstitutionsforløb i landsretten, hvor der en begrænset kapacitet.

Vores

tredje konklusion

er, at finansieringsbehovet også tydeligt understreges ved en internatio-

nal sammenligning af de danske domstoles forhold.

Sammenligninger af domstole på tværs af lande skal generelt tages med forbehold, fordi systemerne

er skruet forskelligt sammen. De økonomiske forhold for de danske domstole adskiller sig dog i en

12

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

sådan grad, at det er usandsynligt, at forskelle mellem systemerne forklarer det hele. Dels er Dan-

mark det land i hele EU, der bruger færrest udgifter pr. indbygger til domstolene, dels er vi (bortset

fra Irland) det land i EU, der har færrest dommere pr. indbygger.

13

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

KAPITEL 1

STATUS FOR DE DANSKE DOMSTOLES

SAGSBEHANDLINGSTIDER OG RESSOURCER

1.1

INDLEDNING OG KONKLUSIONER

I de senere år har der været betydelig fokus på stigende sagsbehandlingstider i de danske domstole.

Både borgere, interesseorganisationer og advokater udtrykker jævnligt deres bekymringer over de

længere og længere ventetider.

2

I dette kapitel analyserer vi udviklingen og den nuværende situation ud fra det tilgængelige talmate-

riale om de danske domstoles sager og ressourcer.

Hovedkonklusionen i kapitlet er, at der er brug for en langsigtet løsning, hvis problemet med sti-

gende sagsbehandlingstider skal løses. Analysen bekræfter, at sagsbehandlingstiderne er steget, og

at en stigning i særligt de ressourcetunge straffesager kan være en medvirkende, men ikke den ene-

ste, forklaring. Analysen viser samtidig, at historiske, midlertidige ressourcetilførsler alene har vir-

ket kortvarigt, samt at vi i Danmark, trods ekstrabevillinger, har færre ressourcer til vores domstole,

end de lande vi normalt sammenligner os med. Slutteligt understreger det behovet for en varig løs-

ning, at analysen viser, at lange sagsbehandlingstider har negative konsekvenser for de involverede

sagsparter.

1.2

DE DANSKE DOMSTOLE OG DERES SAGER

Domstolene i Danmark har tre instanser, som udgør de grundlæggende tre niveauer i det danske

retssystem.

3

Første instans er byretten, og alle retssager starter som udgangspunkt i en af de 24 by-

retter, der er fordelt over 24 retskredse. Landsretten er anden instans, og de to landsretter, Vestre

Landsret i Viborg og Østre Landsret i København, behandler primært sager, der er appelleret fra by-

retten.

4

Endelig er Højesteret tredje instans og den øverste domstol i Danmark. Højesteret behand-

ler kun domme, der har været behandlet af landsretten, og en anke til Højesteret kræver som ud-

gangspunkt tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

5

I denne analyse fokuserer vi primært på byretternes sagsbehandling, da byretten behandler mere

end 97 procent af alle sager ved de danske domstole. Vi noterer dog, at også Landsretten indgår in-

direkte i vores analyse, da sagerne og sagsbehandlingen i byretten påvirker mængden af indkomne

sager i Landsretten. Under forudsætning af en uændret ankefrekvens, vil et øget antal afsluttede sa-

ger i byretterne føre til øget sagstilgang til landsretterne og i et vist omfang også til Højesteret

6

, se

også

Figur 4.

2

3

4

5

6

Se fx

Berlingske.dk, Danske domstole under pres: Ventetiderne er eksploderet’, 26. juli 2022, eller Rigsrevisionens beret-

ning 16/2022, ’Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager’, 16. maj 2022.

Danmarks Domstole består også af en række andre institutioner med hver sin særlige funktion, se bl.a. https://retgod-

tatvide.dk/.

Byretten kan dog henvise en sag direkte til Landsretten, hvis byretten vurderer, at en sag er af principiel karakter, eller hvis

sagen kan få stor betydning for andre end parterne. En sag er af principiel karakter, hvis den har en særlig samfundsmæssig

interesse, eller at sagens afgørelse kan få betydning for, hvordan lignende sager bliver afgjort i fremtiden.

Civile sager, som efter henvisning fra en byret er behandlet i en landsret som første instans, og visse sager fra Sø- og Han-

delsretten, kan dog ankes til Højesteret uden tilladelse. Generelt behandler Højesteret kun sager, der er af principiel karak-

ter eller har særlig samfundsmæssig interesse.

Vores model omfatter ikke en eventuel påvirkning på Højesteret.

15

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 4

Sådan er Danmarks almindelige domstole organiseret

7

Højesteret

Vestre Landsret

Østre Landsret

Byretterne

Note:

Kilde:

Pilene illustrerer sagsflowet, dvs. hvordan retssager typisk bevæger sig gennem de forskellige instanser.

Copenhagen Economics på baggrund af Domstolsstyrelsen

Retssager hos Danmarks byretter er overordnet opdelt i straffesager og civile sager. Straffesager er

sager, der rejses af anklagemyndigheden, og hvor retten skal afgøre, om en person har overtrådt

straffeloven. Civile sager er sager, hvor en privatperson eller en virksomhed ønsker at gennemføre

et krav overfor en anden part eller en myndighed, eksempelvis en kommune.

Figur 5

og

Figur 6

beskriver de forskellige sagstyper inden for hhv. straffesagsområdet og civilsagsområdet.

I rapporten fokuserer vi på fem udvalgte typer af straffesager og civile sager. Samtidig fokuserer vi

på de sager, der gennemgår hovedforhandling. Det skyldes, at hovedforhandlede sager tager langt

størsteparten af byretternes ressourcer.

8

Når en sag er hovedforhandlet, har den været gennem det

sidste og endelige retsmøde, som fører til en domsafsigelse.

9

7

8

9

Både Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten er også en del af Danmarks domstole, men indgår ikke i denne analyse.

De hovedforhandlede sager er de vigtigste sager, og det er her, at sagsbehandlingstiden har størst betydning for samfundet.

Vi inddrager kun de ikke-hovedforhandlede sager, fogedsager og konkurssager i mindre grad. Se også Danmarks Domstole,

’Endnu længere sagsbehandlingstider i 2021’,

https://domstol.dk/aktuelt/2022/3/endnu-laengere-sagsbehandlingstider-i-

2021/.

Civile sager kan også slutte på andre måder end ved domsafsigelse, fx efter retsmægling eller forlig. Straffesager afsluttes

overvejende med retsmøde og derfor er langt størstedelen af straffesager hovedforhandlede og ender med en dom.

16

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 5

Beskrivelse af almindelige straffesager

Sagstyper der fokuseres på i analysen

Nævningesager

Disse er de alvorligste straffesager, hvor anklageren kræver mindst 4

års fængsel, eller hvor der kan idømmes forvaring eller anden anbrin-

gelse. Det er fx drabssager eller særligt grove tilfælde af røveri og

voldtægt.

Ved retsmøder deltager, foruden tiltalte og vidner, mindst én ankla-

ger, mindst én forsvarer, 3 dommere og 6 nævninge.

Alle typer af straffesager følger generelt den samme procesform. Sa-

gerne forberedes af anklagemyndigheden og indleveres til retten,

som herefter berammer et retsmøde eller en hovedforhandling. For-

svareren modtager sagsmaterialet fra anklagemyndigheden.

Sagerne er straffesager, hvor anklageren kræver frihedsstraf på op til

4 års fængsel, sager hvor der kan dømmes frakendelse af rettigheder,

narkosager og sager om grov økonomisk kriminalitet. Domsmandssa-

ger er fx sager om simpel vold.

Ved retsmøder deltager, foruden tiltalte og vidner, mindst én ankla-

ger, mindst én forsvarer, en dommer og to domsmænd.

Sagerne omhandler sager, hvor anklagemyndigheden ikke kræver fri-

hedsstraf, herunder bødesager fra politiet, hvor den sigtede

har ønsket at få skyldsspørgsmålet prøvet ved en domstol.

Ved retsmøde deltager, foruden tiltalte og vidner, mindst én anklager,

mindst én forsvarer og en dommer.

Andre typer af straffesager

Tilståelsessager

Der er tale om sager, hvor den tiltalte erkender skyldsspørgsmålet

–

uanset arten af kriminalitet og straframmen.

Ved retsmøde deltager, foruden tiltalte, mindst én anklager, mindst

én forsvarer og en dommer.

Sagerne er bødesager, hvor den sigtede ikke har erkendt forholdet på

baggrund af bødeforlægget fra politiet, men heller ikke udtrykkeligt

har anmodet om, at sagen behandles ved et retsmøde.

Sagerne afgøres ved, at en dommer − eller andet juridisk personale −

læser og underskriver politiets bødeforlæg, som dermed bliver til dom.

Sagerne omfatter grundlovsforhør, fristforlængelser og andre retsskridt,

inden der rejses tiltale.

Nogle gange afholdes der retsmøde, hvor både sigtede, forsvarer og

anklagemyndigheden deltager. Andre gange sker der fx fristforlæn-

gelser på skriftligt grundlag.

Note:

er en undersagstype til sager uden domsmænd og afgøres som oftest uden retsmøde. I ana-

lysen antager vi, at alle bødesager afgøres uden retsmøde. Det skyldes, at vi ikke har tilstrækkelige data til

at foretage en opdeling.

Copenhagen Economics på baggrund af Rigsrevisionens beretning, maj 2022.

1)

Bødesager

Domsmandssager

Sager uden domsmænd

(herunder bødesager,

hvor der afholdes rets-

møde)

1)

Bødesager efter den for-

enklede bødesagsproces

(bødesager afgjort uden

retsmøde)

Grundlovssager

Kilde:

17

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 6

Beskrivelse af civile sager

Sagstyper der fokuseres på i analysen

Almindelige civile sager

Der er tale om sager, hvor borgere, virksomheder eller offentlige myn-

digheder anlægger sag mod en anden part for at få rettens hjælp til

at afgøre en konflikt.

Ved retsmøderne deltager foruden sagens parter og deres advoka-

ter, oftest én dommer. Retten kan i principielle eller meget omfat-

tende sager sættes med tre dommere. Derudover kan retten tilkalde

sagkyndige dommere, men det sker kun i meget begrænset omfang.

Sagerne forberedes af parternes advokater og retten i forening. Par-

terne oplyser sagerne og afgiver processkrifter om sagens faktiske og

juridiske forhold. Retten fastsætter frister for processkrifter, berammer

hovedforhandlingen og afgør sagen efter hovedforhandlingens afgø-

relse

1)

.

Småsager er civile sager, der ikke har økonomisk værdi eller en værdi

på under 50.000 kr.

Ved retsmøderne deltager, foruden sagens parter, én dommer. Det er

som udgangspunkt ikke nødvendigt for sagens parter at lade sig re-

præsentere af advokat.

Procesformen er forenklet i forhold til alm. civile sager, og det er ret-

ten, der forbereder sagen. Mulighederne for at tilkende den vindende

part sagsomkostninger er begrænsede.

Andre typer af civile sager

Boligretssager

Boligretssager omhandler lejeforhold i

”hus

og husrum”, hvor lejer og

udlejer er uenige.

Ved retsmøderne deltager, foruden sagens parter og deres advoka-

ter, én dommer. Retsmøderne afvikles i vidt omfang på samme måde

som almindelige civile sager, men rettes juridiske dommer suppleres i

disse sager af sagkyndige dommere, som repræsenterer henholdsvis

lejere og udlejere.

Konkurskarantænesager er en særlig form for civile sager, hvor retten

tager stilling til, om den sagsøgte skal idømmes konkurskarantæne.

Sagerne forberedes i vidt omfang som civile sager. Der er dog den

store forskel, at en stor del af sagerne afgøres på skriftligt grundlag,

dvs. uden en egentlig mundtlig hovedforhandling.

Øvrige civile sager dækker over mange forskellige sagstyper med for-

skellige forløb.

Småsager

Konkurskarantænesager

Øvrige civile sager

Note:

Kilde:

sager kan også slutte på andre måder end ved domsafsigelse, fx efter retsmægling eller forlig.

Copenhagen Economics.

1)

Civile

1.3

DOMSTOLENES SAGBEHANDLINGSTIDER ER STEGET

Der ses indledningsvist på udviklingen i sagsbehandlingstiderne ved de danske byretter. Som nævnt

har både borgere, interesseorganisationer og advokater konstateret en stigning i sagsbehandlingsti-

derne, og særligt for de hovedforhandlede sager, der typisk er de mest ressourcekrævende.

18

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

1.3.1 Sagsbehandlingstiderne er steget siden 2012

Straffesager omfatter flere forskellige sagstyper, og særligt for tre typer af hovedforhandlede straffe-

sager er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steget markant siden 2012. Det drejer sig om næv-

ningesager, domsmandssager og sager uden domsmænd.

10

I 2012 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle tre sagstyper under 5 måneder. I 2021 var

sagsbehandlingstiden for en hovedforhandlet nævningesag steget til 8,5 måneder. For en hovedfor-

handlet domsmandssag var den steget til 7,7 måneder og for en hovedforhandlet sag uden doms-

mand var den steget til 7,5 måneder, se

Figur 7.

Figur 7

Sagsbehandlingstid for udvalgte hovedforhandlede straffesager

Måneder

8,5

8,5

8,0

7,5

7,0

6,5

6,7

6,6

6,1

5,7

5,1

4,7

4,2

4,1

3,8

3,7

2014

4,4

4,3

4,2

2015

4,2

2016

4,6

5,9

7,7

7,5

6,0

5,5

5,0

4,5

4,0

4,9

4,5

4,9

4,4

4,9

4,8

5,3

5,2

4,6

4,2

2017

2018

2019

2020

2021

0,0

2012

2013

Nævningesag

Domsmandssag

Sag uden domsmænd

Note:

Kilde:

Figuren viser den gennemsnitlig sagsbehandlingstid for hovedforhandlede nævningesager, hovedfor-

handlede domsmandssager og hovedforhandlede sager uden domsmænd i byretterne.

Copenhagen Economics baseret på Domstolsstyrelsens Årsnøgletal 2016, Årsnøgletal 2020 og Årsnøgletal

2021

Civile sager dækker også over flere typer af sager og sagsbehandlingstiden for de forskellige sager

adskiller sig markant. I vores analyse har vi alene fokus på hovedforhandlede almindelige sager og

hovedforhandlede småsager.

11

For disse udvalgte hovedforhandlede civile sager er sagsbehandlingstiderne endnu længere end for

straffesagerne. Samtidig er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steget de senere år, og lå i 2021

på det højeste niveau i ti år. Sagsbehandlingstiden for hovedforhandlede almindelige sager var 20,6

måneder i 2021, mens den var 14,5 måneder for hovedforhandlede småsager, se

Figur 8.

10

11

Tilståelsessager og øvrige straffesager indgår også i gruppen af straffesager. For hovedforhandlede tilståelsessager og øvrige

straffesager var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hhv. 4,1 og 3,7 måneder i 2021.

De typer af civile sager vi ikke har med, er konkurskarantænesager og boligretssager.

19

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 8

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for udvalgte hovedforhandlede civile sager

Måneder

Note:

Kilde:

Figuren viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hovedforhandlede almindelige civile sager og for

hovedforhandlede civile småsager i byretterne.

Copenhagen Economics baseret på datafiler fra Domstolsstyrelsens hjemmeside og Domstolsstyrelsens

Årsnøgletal 2021.

1.3.2 Markant flere straffesager, men færre civile sager

Som det fremgik af foregående afsnit, er der siden 2012 sket en markant stigning i den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid for de udvalgte hovedforhandlede straffesager og for de udvalgte hovedfor-

handlede civile sager. Udviklingen er særlig markant for nævningesager, domsmandssager og sager

uden domsmænd, men også den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hovedforhandlede alminde-

lige sager og hovedforhandlede småsager ligger på et højt niveau.

I dette afsnit ser vi på, om stigningen i gennemsnitlig sagsbehandlingstid har en direkte forklaring i,

at antallet af indkomne sager er steget. Helt logisk vil en stigning i antallet af indkomne sager med-

føre en længere sagsbehandlingstid, hvis der ikke tilsvarende tilføres flere ressourcer, idet det for-

udsættes, at der ikke er ledig kapacitet andre steder i domstolssystemet. Samtidig kan det forventes,

at en stigning i antal indkomne sager vil betyde, at bunken af verserende sager øges.

12

For de hovedforhandlede straffesager er der samlet set sket en voldsom stigning i antallet af mod-

tagne sager fra 2012 til 2021, mens niveauet i 2021 var omtrent det samme som i 2016, se

Figur 9.

Situationen med stigende sagsbehandlingstider, som beskrevet i foregående afsnit, havde derfor

været endnu værre, hvis ikke domstolene i flere omgange havde fået tilført yderligere ressourcer til

behandling af sager inden for straffesagsområdet.

13

12

13

En verserende sag er en sag, der er modtaget ved domstolene, men endnu ikke afsluttet.

Jf. nedenfor i afsnit 1.5.

20

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Vi ser desuden, at udviklingen i antallet af sager ikke har været ens for de tre typer af straffesager.

14

Antallet af modtagne sager uden domsmænd er faldet med ca. 3 procent siden 2012. For de særligt

ressourcekrævende nævningesager ses imidlertid en stigning i modtagne sager på 25 procent fra

2012 til 2021. For domsmandssager, som også er relativt ressourcetunge, er der sket en stigning på

11 procent i samme periode, se

Figur 9.

Figur 9

Udvikling i udvalgte modtagne straffesager

Antal

-3%

+11%

+25%

21.000

20.000

19.000

20.265

18.000

17.000

16.000

15.237

15.000

14.000

13.000

172

0

2012

150

13.933

16.007

15.488

14.823

15.197

17.137

17.378

16.881

15.884

15.752

15.499

16.615

13.777

13.087

12.952

112

13.133

147

125

13.125

190

268

179

209

13.552

215

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Nævningesager

Domsmandssager

Sager uden domsmand

Note:

Kilde:

Figuren viser indkomne straffesager i byretterne og sager uden domsmand vises eksklusiv bødesager. I

figuren skelnes der ikke mellem modtagne sager, der endte med en hovedforhandling og sager, der ikke

endte med en hovedforhandling.

Copenhagen Economics baseret på Domstolsstyrelsens Årsnøgletal 2016, Årsnøgletal 2020 og Årsnøgletal

2021.

På civilsagsområdet er der fra 2012 til 2021 sket et fald i antallet af modtagne småsager på 31 pro-

cent. Faldet har været endnu større for de almindelige civile sager, som er faldet fra 15.061 i 2012 til

9.276 i 2021, svarede til et fald på 38 procent, se

Figur 10.

14

Vores analyse tager udgangspunkt i det data, som fremgår af Domstolsstyrelsens hjemmeside. Vi er opmærksomme på, at

der i flere tilfælde er afvigelser fra data, som fremgår af Rigsrevisionens rapport, som angiveligt er dataudtræk fra domstole-

nes sagsbehandlingssystem, DSI Straffe.

21

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 10

Udvikling i udvalgte modtagne civile sager

Antal

Note:

Kilde:

Figuren viser indkomne civile sager i byretterne. I figuren skelnes der ikke mellem modtagne sager, der

endte med en hovedforhandling og sager, der ikke endte med en hovedforhandling.

Copenhagen Economics baseret på Domstolsstyrelsens Årsnøgletal 2016, Årsnøgletal 2020 og Årsnøgletal

2021.

1.4

DOMSTOLENES STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER HAR

IKKE HAFT DEN ØNSKEDE VIRKNING

Domstolene har længe haft kortere sagsbehandlingstider som et strategisk mål. Konkret har Dom-

stolsstyrelsens bestyrelse hvert år fastsat strategiske mål for både straffesager og civile sager. Må-

lene skal ses i lyset af, at domstolene ser korte sagsbehandlingstiderne som væsentlige for at sikre

borgernes retssikkerhed og oplevede retfærdighed.

15

De strategiske målsætninger er ændret over tid. Fra 2016 til 2019 blev målene for de enkelte sagsty-

per fastsat, så en bestemt procentdel af de forskellige sager, fx domsmandssager eller almindelige

civile sager, skulle være afsluttet inden en fastsat frist, som var valgt af bestyrelsen. Fra 2019 æn-

drede domstolsstyrelsen måden, hvorpå de strategiske mål for de enkelte sagstyper blev fastsat. Det

skete efter drøftelser med byretterne. Siden 2019 er der kun blevet målt på de 80 procent af sa-

gerne, som har de korteste sagsbehandlingstider. De er suppleret med årlige mål for afviklingen af

denne del af sagerne, se

Boks 1

.

15

Se fx side 19 Rigsrevisionens beretning ’Byretternes sagsbehandlingstider i straffesager’, 16. maj 2022.

22

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Boks 1 Domstolenes mål for straffesagers sagsbehandlingstider

Nævningesager og domsmandssager

•

2016: 74 procent af alle sagerne skal være afgjort inden for 4 måneder (ca. 120 dage).

•

2019: De 80 procent hurtigste sager skal have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på

maks. 88 dage.

Tilståelsessager

•

2016: 76 procent af alle sagerne skal være afgjort inden for 4 måneder (ca. 120 dage).

•

2019: De 80 procent hurtigste sager skal have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på

maks. 43 dage.

Sager uden domsmænd

–

bødesager

•

2016: 76 procent af alle sagerne skal være afgjort inden for 4 måneder (ca. 120 dage).

•

2019: De 80 procent hurtigste sager skal have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på

maks. 10 dage.

Sager uden domsmænd

–

øvrige sager

•

2016: 76 procent af alle sagerne skal være afgjort inden for 4 måneder (ca. 120 dage).

•

2019: De 80 procent hurtigste sager skal have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på

maks. 93 dage

Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af

Rigsrevisionens beretning ’Byretternes sagsbehandlingstider i straffe-

sager’, 16. maj 2022

Ændringen fra 2019 gør det svært at vurdere målopfyldelsen over tid og dermed også effekten af de

forskellige tiltag til at reducere sagsbehandlingstiderne. Tallene fra 2019 og fremad vil ikke kunne

sammenlignes med tallene tilbage i tiden. Fra og med 2019 er det desuden ikke muligt at fastslå, om

målet for sagsbehandlingstiden er opfyldt for de 20 procent langsomste sager, fordi de ikke er om-

fattet af det fastsatte mål. Dette er en kritik, som er fremført af Rigsrevisionen i beretningen fra

2022. Rigsrevisionen udtaler i sin beretning:

’Ændringen

i målemetoden indebærer for det første, at domstolene fra 2019 kun medta-

ger de 80 % af sagerne, som har de korteste sagsbehandlingstider, når de skal opgøre

målopfyldelsen. Fastsættelsen af de 80 % skete ikke på baggrund af systematiske analy-

ser af årsagerne til lange sagsbehandlingstider, men på baggrund af, at byretterne vur-

derede, at 20 % af sagerne havde et atypisk og uhensigtsmæssigt forløb på grund af om-

stændigheder, som byretterne kun vanskeligt kunne styre. Byretterne vurderede derfor,

at det ville skævvride den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, hvis disse sager skulle

indgå i opgørelsen.

Derudover betyder den ændrede målemetode, at byretterne fra 2019 ikke længere bliver

målt på, hvor mange af straffesagerne der lever op til målet for sagsbehandlingstid, men

i stedet på, om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 80 % hurtigste sager lever

op til målet. Baggrunden for denne ændring var, at Domsstolsstyrelsen og retterne vur-

derede, at metoden, hvor de 80 % hurtigste sager gennemsnitligt skal være afsluttet in-

den for et vist antal dage, i højere grad end den gamle metode understøttede retternes

incitament til at sikre kortest mulige sagsbehandlingstider for alle sager, inkl. de sager,

der havde overskredet målet.

23

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Dermed betyder den ændrede målemetode for det første, at 20 % af byretternes sager

slet ikke er omfattet af mål for sagsbehandlingstider. For det andet betyder ændringen,

at der fra 2019 kan være byretter, der har opfyldt målene for sagsbehandlingstider, selv

om der blandt de 80 % af sagerne, de er blevet målt på, er sager med en længere sagsbe-

handlingstid end måltallet.

[...]

Konsekvensen af domstolenes ændrede mål og målemetoder er, at det ikke er muligt at

sammenligne udviklingen i domstolenes mål over perioden, og at der ikke er nogen klar

sammenhæng mellem udviklingen i målopfyldelsen og udviklingen i den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid, idet målopfyldelsen i byretterne er steget siden 2018, samtidig med

at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffesager også er steget.’

16

De betragtninger, Rigsrevisionen her har anført om straffesager, lader sig også overføre på civile sa-

ger. Vi kan samlet konstatere, at de årlige strategiske mål formentlig ikke har haft nogen indflydelse

på hverken de konkrete, gennemsnitlige sagsbehandlingstider eller ophobningen af sager.

Vi har til brug for vores analyse forsøgt at få data til belyse virkningen af de strategisk mål yderli-

gere. Vi har derfor anmodet Domstolsstyrelsen om indsigt i det materiale, der danner grundlag for

Domstolsstyrelsens bestyrelses årlige fastlæggelse af måltal. Vores anmodning blev afslået, fordi

Domstolsstyrelsen anser det som internt materiale. I lyset af Rigsrevisionens kritiske tilgang til

domstolenes målstyring, har vi ikke inddraget domstolenes egne måltal i vores analyse.

1.5

MIDLERTIDIGE LØSNINGER HAR IKKE VIRKET PÅ

LÆNGERE SIGT

Stigende sagsbehandlingstider er et tilbagevendende problem for de danske domstole. Domstolene

har gennem årene fået flere midlertidige bevillinger til at bekæmpe sagspukler og nedbringe sagsbe-

handlingstiderne. I dette afsnit gennemgår vi kort de seneste års tiltag og deres effekt, i det omfang

det er muligt.

1.5.1 Domstolene har fået ekstrabevillinger til at mindske sagsbunken

Historisk set ser vi klare tegn på, at midlertidige bevillinger har virket på kort sigt, og at de har bi-

draget til at nedbringe antallet af verserende sager og ikke mindst sagsbehandlingstiderne. På læn-

gere sigt står det dog også klart, at midlertidige løsninger ikke har været tilstrækkelige. Det typiske

billede er, at sagsbunker og sagsbehandlingstider over tid er steget igen.

Et konkret eksempel er fra foråret 2009. Her fik domstolene tilført en ekstrabevilling på 110 mio.

kr. til bunkebekæmpelse i 2009 og 2010, hvilket muliggjorde ansættelse af yderligere personale ved

domstolene. Bevillingen blev fulgt op på finansloven for 2011, og der blev i 2012 gjort brug af seks

midlertidige stillinger som såkaldte bunkebekæmpelsesdommere. Sådanne midlertidige dommer-

stillinger er tidsbegrænsede stillinger som konstitueret dommer, der typisk besættes med dommer-

fuldmægtige.

16

Se Rigsrevisionens beretning ’Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager’, 16. maj 2022, afsnit 1.2.1, https://rigsrevi-

sionen.dk/Media/637882905540371446/SR1621.pdf

24

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

1.5.2 Ekstrabevillingernes effekt har været midlertidig

I årene efter disse bevillinger var der en klar stigning i antallet af afsluttede sager, og samtidig var

der et markant fald i antallet af verserende sager, herunder navnlig straffesager og fogedsager. Af-

ledt heraf så vi for flere sagstyper et fald i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

17

, se også

Figur

29

-

Figur 32

i Bilag A.

Et andet eksempel er den administrative flerårsaftale for domstolenes økonomi, der blev lavet for

årene 2019 til 2022. Her blev der tilført yderligere ressourcer til hurtigere sagsbehandling af straffe-

sager, hhv. 6 mio. kr. i 2019, 12 mio. kr. i 2020 og 2021, samt 16 mio. kr. i 2022.

18

Årsagen var dels

et øget antal store sagskomplekser om bandekriminalitet og økonomisk kriminalitet, og dels en stig-

ning i de særlige, prioriterede straffesager (de såkaldte VVV-sager).

19

Desuden er der i både 2021 og

i 2022 tilført fire konstituerede dommere til COVID-19-bunkebekæmpelse.

Det er endnu for tidligt at vurdere den fulde effekt heraf, da de aktuelle data i analysen slutter med

2021. Vurderingen vil samtidig blive vanskeliggjort af, at 2020 og 2021 har været stærkt påvirket af

COVID-19-nedlukninger, som bl.a. medførte mange aflysninger og udsættelser af planlagte retssa-

ger.

20

Samlet er der visse tegn på, at de midlertidige løsninger virker, men alene kortvarigt. Udviklingen i

sagsbehandlingstiderne over tid viser netop, at der ingen langsigtet effekt er. En løsning med vedva-

rende kortere sagsbehandlingstider vil kræve en langsigtet og permanent løsning, der blandt andet

vil kræve en permanent stigning i domstolenes ressourcer.

1.6

FLASKEHALSE KOMPLICERER EN LØSNING AF

DOMSTOLENES RESSOURCEPROBLEMER

Domstolenes aktuelle ressourceproblemer kan på kort sigt ikke blot løses med øget finansiering. Det

skyldes, at retsplejelovens nuværende regler medfører mindst fire flaskehalse eller strukturelle ud-

fordringer:

•

•

•

•

Uddannelses- og evalueringskrav for nye dommere

Ansættelsesvilkår for dommere

Ansættelsesvilkår for dommerfuldmægtige

Udveksling af sagerne mellem retterne

Disse flaskehalse og strukturelle udfordringer sætter dels grænser for, hvor hurtigt domstolenes

samlede kapacitet kan øges, og dels begrænser de mulighederne for at optimere ressourceanvendel-

sen ved at flytte dommere, dommerfuldmægtige eller sager mellem de forskellige retter.

17

18

19

20

I perioden fra 2009 til 2013 faldt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid straffesager (sager med domsmænd, sager uden

domsmænd og tilståelsessager) med 19-66 procent, mens fogedsager (almindelige fogedsager, betalingspåkrav, særlige fo-

gedsager og tvangsauktioner) faldt med 20-44 procent. Sagsbehandlingstiden for nævningesager steg dog med 37 procent i

samme periode.

Se Finansministeriet, Finanslov 2109, side 718, https://fm.dk/media/13843/fl19a.pdf.

Domstolsstyrelsen, ’220705 Notat oplysninger Copenhagen Economics’.

Derudover etablerede Domstolsstyrelsen i 2020 en forsøgsordning med 5 midlertidigt beskikkede dommere, som skulle

indsættes ved byretter med akut behov for bistand til behandling af straffesager. Ordningen blev ikke videreført i 2021, da

styrelsen og retspræsidenterne vurderede, at ordningen overvejende flyttede rundt på eksisterende kræfter og derfor ikke

afhjalp på den tilsigtede måde.

25

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Konsekvensen er, at en varig løsning kræver tid og tålmodighed, og samtidig bør en tilførsel af eks-

tra økonomiske midler ske målrettet. En generel forøgelse af samtlige budgetter kan ikke forventes

at løse alle problemerne.

21

1.6.1 Uddannelses- og evalueringskrav for nye dommere

Dommernes uddannelseskrav er den første strukturelle udfordring, der skal tages højde for i en løs-

ning af domstolenes ressourceproblemer. Med de nuværende regler om uddannelse og evaluering af

dommere i retsplejeloven

22

er der på kort sigt nogle klare begrænsninger på, hvor mange ekstra

dommere der kan tilføres domstolene.

Der er to formelle krav, som alle dommere skal opfylde.

23

Udover at en dommer skal have bestået en

juridisk kandidateksamen, skal dommere gennemgå og bedømmes egnet under en såkaldt uddan-

nelseskonstitution. En uddannelseskonstitution har en varighed af 9 måneder. Begrænsningen er

her, at den kun kan foregå i de to landsretter, og at de begge har et begrænset antal stillinger.

Aktuelt er der afsat 7 årsværk i Vestre Landsret og 14 årsværk i Østre landsret til uddannelsesstillin-

ger.

24

Varigheden på 9 måneder betyder dermed, at det maksimale antal dommere, der kan uddan-

nes, er 28 dommere om året.

Af to grunde har det faktiske antal af nye dommere, der tilgår domstolene, dog været mindre.

Den første grund er, at kapaciteten med uddannelseskonstitutioner ikke har været udnyttet fuldt

ud. I de fem år fra 2017 til 2021 har der været besat 116

25

uddannelseskonstitutionsstillinger i de 2

landsretter svarende til ca. 23 pr. år.

Den anden grund er, at det ikke er alle personer, der gennemgår en uddannelseskonstitution, som

også bliver udnævnt som dommere. Alle, der gennemgår en uddannelseskonstitution, får en be-

dømmelse af deres egnethed. For nogle er bedømmelsen ikke god nok til, at de kan udnævnes til

dommere.

26

I de fem år fra 2017 til 2021 blev der samlet set ansat 92 nye dommere

27

ved domsto-

lene, heraf 80 i byretten og 12 i landsretten. Det indikerer, at der i løbet af de fem år har været en

pulje på 24

28

personer, der har gennemgået en uddannelseskonstitution, men som ikke efterføl-

gende blev ansat som dommer ved domstolene.

29

Kravet om en forudgående konstitution i landsretten er at sikre, at det kun er højt kvalificerede kan-

didater, der bliver udnævnt til dommere. Det er selvsagt med til, at domstolenes afgørelser har høj

kvalitet. Kravet skal samtidig ses i sammenhæng med, at dommere har et ansættelsesværn, der i

21

22

23

24

25

26

27

28

29

De fire strukturelle forhold indgår ikke direkte i vores analyse i kapitel 2 af behovet for de fremtidige ressourcer, som er

nødvendige for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Dog bygger analysen på en forudsætning om, at landsretternes kapa-

citet for uddannelseskonstitutioner kan øges, da det er nødvendigt for at øge antallet af dommere, se afsnit 1.6.2 nedenfor.

Vi henviser til retsplejelovens § 42, stk. 3 og § 43, stk. 4.

Det gælder både i landsretterne, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten og byretterne.

Tallene er oplyst af Domstolsstyrelsen.

Dette tal dækker over personer, der ikke allerede besidder en dommerstilling.

Det har ikke været muligt at tilvejebringe nærmere oplysninger om den faktiske fordeling af de givne bedømmelser.

Det vil sige personer, som ikke i forvejen var udnævnte dommere eller landsdommere.

De 116 uddannelseskonstitutionsstillinger fratrukket de 92 dommere, der blev ansat ved domstolene.

Det skal dog bemærkes, at der blandt de 24 kan nogle, der er blevet eller bliver udnævnt på et senere tidspunkt. Omvendt

kan der blandt de 92 udnævnte dommere også være nogle, der har have gennemgået en uddannelseskonstitution før 2017.

26

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

praksis gør det umuligt at afskedige en udnævnt dommer, se afsnit 1.6.2 nedenfor. Ansættelsesvær-

net gør det ekstra vigtigt at sikre, at de udnævnte dommere er højt kvalificerede.

Konsekvensen er imidlertid også, at det nuværende antal konstitutionsstillinger i landsretterne ud-

gør en barriere for hurtigt at øge antallet af nyudnævnte dommere. Antallet af dommere ved såvel

Højesteret, landsretterne, Sø- og Handelsretten og byretterne er fastlagt i retsplejeloven. For hver

enkelt ret er det fastsat i retsplejeloven, hvor mange dommere der mindst skal være ansat. Retsple-

jeloven fastslår desuden, at byretterne samlet kan ansætte op til 25 dommere, ud over de byrets-

dommere som efter retsplejeloven kan henføres til en bestemt byret. Disse ekstra dommere kaldes

også for puljedommere. Puljedommere fordeles mellem byretterne ud fra forskellige sagsvægte,

som er udarbejdet af Domstolsstyrelsen. Hvis ikke der sker en stigning i antallet af uddannelseskon-

stitutionsstillinger i landsretterne, hjælper det ikke at øge antallet af dommere i retsplejeloven. En

varig stigning i antallet af dommere i byretten vil også kræve flere konstitutionsstillinger i landsret-

terne, således at antallet af nyudnævnte dommere overstiger den naturlige afgang af nuværende

dommere.

1.6.2 Ansættelsesvilkår for dommere

Dommernes ansættelsesvilkår er den anden strukturelle udfordring, der skal tages højde for i en

løsning af domstolenes ressourceproblemer.

Her er navnlig dommernes ansættelsesværn relevant. Dommeres ansættelsesværn følger af grund-

lovens § 64. Dette indebærer, at en dommer kun kan afskediges efter ansøgning eller ved dom og

indebærer desuden, at en dommer ikke mod sit ønske kan forflyttes, medmindre det sker som led i

en generel ændring af domstolens forhold fx en retskredsreform. Denne beskyttelse gælder også for

de såkaldte puljedommere. Det er Den Særlige Klageret, der træffer disse afgørelser.

Konsekvensen af ansættelsesværnet er, at heller ikke udnævnte puljedommere ufrivilligt kan forflyt-

tes til en anden ret. Hvis Retten i Lyngby får tildelt en puljedommer som følge af en stor belastning,

kan denne dommer ikke uden videre forflyttes til anden byret, selvom Retten i Lyngbys belastning

senere falder. Retsplejelovens § 9, stk. 12 bestemmer, at det først er ved ledighed i en dommerstil-

ling i Retten i Lyngby, at Domstolsstyrelsen kan overflytte puljedommerstillingen til en anden ret.

Falder arbejdsbyrden for dommerne ved Retten i Lyngby, kan Retten i Lyngby dermed i en kortere

eller længere periode have overkapacitet. Det kan medvirke til, at der ses ikke-ubetydelige forskelle i

sagsbehandlingstiderne ved de enkelte byretter.

I denne rapport tager vi imidlertid udgangspunkt i byretternes forhold under ét. De forskelle, der

kan være i de enkelte byretters sagsbehandlingstider, og de deraf afledte behov for ressourcer, ind-

går ikke i rapporten. Med dette udgangspunkt kan antallet af dommere ved de danske domstole,

herunder antallet af puljedommere ved byretterne, kun reguleres gennem lovændringer.

Ud over de faste dommerstillinger er der i retsplejelovens § 44 b hjemmel til, at Justitsministeren

kan meddele midlertidig beskikkelse som landsdommer eller byretsdommer ud over det antal dom-

mere, der er fastsat i loven. Der er tale om tidsbegrænsede beskikkelser af højest et års varighed.

Disse dommerstillinger

–

ofte kaldet bunkebekæmpelsesdommere

–

besættes i vidt omfang med

dommerfuldmægtige.

27

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Konsekvensen af dommernes ansættelsesværn er, at mulighederne for sikre en effektiv ressource-

udnyttelse i domstolene begrænses. Et eventuelt problem med overkapacitet af dommere i en byret

kan ikke blot løses ved at flytte en eller flere dommere til andre byretter. Det understreges af, at an-

sættelsesværnet gælder for både faste dommere og puljedommere.

1.6.3 Ansættelsesvilkår for dommerfuldmægtige

Dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår er den tredje strukturelle udfordring, der skal tages højde

for i en løsning af domstolenes ressourceproblemer.

Modsat antallet af dommere er antallet af dommerfuldmægtige i de forskellige byretter ikke fastlagt

i retsplejeloven. Ved ny ansættelse skal en dommerfuldmægtig gennemgå en grunduddannelse. Her

beskæftiger dommerfuldmægtige sig især med fogedsager og skiftesager, men kommer gradvist til

at behandle alle typer af retssager.

Efter 9-12 års tjeneste tilbydes dommerfuldmægtige en uddannelseskonstitution i landsretten med

henblik på at vurdere deres egnethed til dommerudnævnelse. Nogle dommerfuldmægtige slutter

karriereforløbet med en dommerudnævnelse. Andre ansættes som funktionschefer. Andre igen for-

bliver dommerfuldmægtige frem til pensionering.

Dommerfuldmægtige har også et ansættelsesværn, som fremgår af retsplejelovens § 54. Det er

knapt så vidtgående som for dommerne. Da dommerfuldmægtige i vidt omfang udøver dømmende

myndighed, har det til formål at sikre dommerfuldmægtiges uafhængighed.

Ansættelsesværnet medfører, at dommerfuldmægtige som udgangspunkt ikke kan afskediges eller

forflyttes af ressourcemæssige hensyn.

30

Dommerfuldmægtige kun kan afskediges på grund af syg-

dom, uegnethed og ved en omorganisering af domstolene. Desuden kan forflytning af dommerfuld-

mægtige ikke ske imod eget ønske, medmindre der er uddannelsesmæssige hensyn, eller hvis hen-

syn til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse ved domstolene gør en forflyttelse nødvendig.

Konsekvensen af de dommerfuldmægtiges ansættelsesværn er en yderligere begrænsning i mulighe-

derne for sikre en effektiv ressourceudnyttelse i domstolene. En eventuel overkapacitet af dommer-

fuldmægtige i en byret kan ikke umiddelbart løses ved at flytte de overskydende dommerfuldmæg-

tige til andre byretter, der omvendt mangler dommerfuldmægtige.

1.6.4 Udveksling af sager mellem retterne

Endelig er reglerne for udveksling af sager mellem retterne en fjerde strukturel udfordring, der skal

tages højde for i en løsning af domstolenes ressourceproblemer.

En gennemgang af salgstallene for de enkelte byretter udviser, at der er ganske betydelige forskelle i

sagsbehandlingstiderne fra ret til ret. Dette gælder både civile sager og straffesager.

Nogle af disse forskelle kan søges udlignet med tildeling af puljedommere til særligt belastede by-

retter. Muligheden herfor er dog begrænset af dommernes ansættelsesværn, der betyder, at dom-

mere ikke han forflyttes mod sit eget ønske, se afsnit 1.6.2 ovenfor.

30

Både sager om uansøgt afskedigelse og forflyttelse af dommerfuldmægtige afgøres af Den Særlige Klageret.

28

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Muligheden for at udligne forskellene begrænses desuden af retsplejelovens regler om omfordeling

af sager. En oplagt løsning på de meget forskellige sagsbehandlingstider ville være at flytte sager fra

byretter med en meget lang sagsbehandlingstid til byretter med kortere sagsbehandlingstider. Rets-

plejeloven åbner imidlertid kun meget begrænsede muligheder herfor. Der er slet ikke mulighed for

at en central enhed, fx Domstolsstyrelsen, kan omfordele sager mellem byretterne. Derudover er de

konkrete regler for at flytte sager mellem byretter forskellige for civile sager og straffesager.

I civile sager kan en byret med stor sagstilgang og lange sagsbehandlingstider henvise en sag til be-

handling i tilstødende byret, hvis en afgørelse ved denne ret kan forventes truffet væsentligt hurti-

gere. En sådan henvisning kræver dog, at to betingelser er opfyldt. Den ene er, at henvisningen sker

efter aftale med den byret, der skal modtage sager. Den anden er, at der er sket en høring af sagens

parter, før afgørelsen om henvisning træffes. I praksis er det en tung procedure, og reglen bruges så

vidt vides kun i meget begrænset omfang.

I straffesager er muligheden endnu mere begrænset. Retsplejelovens § 702, stk.2 fastslår, at en by-

ret kan anmode retspræsidenten for den relevante landsrets

31

om at overføre en straffesag til en an-

den byret i landsretskredsen. Inden den relevante landsretspræsident afgør en sådan anmodning

ved beslutning, skal både tiltalte, anklagemyndigheden og den byret, hvortil sagen påtænkes over-

ført til, have haft lejlighed til at udtale sig. Afgørelsen kan herefter kæres til Højesteret af både til-

talte og anklagemyndigheden. I praksis er proceduren tung og omstændelig, og den anvendes kun

sjældent.

Konsekvensen er igen en begrænsning i mulighederne for sikre en effektiv ressourceudnyttelse i

domstolene. En eventuel overkapacitet i en byret kan derfor ikke blot løses ved at flytte sagerne til

andre byretter, som har overskydende kapacitet.

1.7

SAMMENLIGNET MED ANDRE LANDE HAR DANSKE

DOMSTOLE FÅ RESSOURCER

Generelt er det vanskeligt at sammenligne domstoles ressourcer og sagsbehandlingstider på tværs

af lande. En årsag hertil er, at landes retssystemer er bygget forskellige op. Fx afgøres de fleste ad-

ministrative sager i Danmark af uafhængige nævn og ikke af domstolene, hvilket betyder, at be-

handlingen af disse sager ikke henhører under domstolene i Danmark. En anden årsag er, at der

kan være forskel på, hvilke statistikker der laves og måles på. Fx er de gennemsnitlige sagsbehand-

lingstider i flere lande kun baseret på de almindelige sager, mens fx de 20 procent eller 30 procent

mest komplicerede sager ikke indgår.

I det efterfølgende ser vi på fire indikatorer, som antages at være relativt sammenlignelige på tværs

af landegrænser. Vi vurderer således udgifter til domstolene i procent af det samlede bruttonatio-

nalprodukt, udgifter pr. indbygger, antallet af dommere og antallet af ikke-dommere.

Sammenligningsgrundlaget kommer dels fra Eurostat og dels fra EU Justice Scoreboard. På EU-

niveau er EU Justice Scoreboard et ofte brugt sammenligningsgrundlag for domstole.

32

EU Justice

Scoreboard, der i 2022 udkom for tiende gang, sammenligner de europæiske retssystemer, herun-

der domstolene, på en række indikatorer for ressourcer og performance. Den er et af EU-Kommissi-

onens vigtigste værktøjer til at understøtte og følge landenes udvikling indenfor retssikkerhed.

31

32

Enten Vestre Landsret eller Østre Landsret.

EU Justice Scoreboard 2022 er opdateret med tal for 2020, mens kun enkelte tal for 2021 indgår.

29

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

1.7.1 Danske domstole har relativt få ressourcer

Det generelle billede fra EU Justice Scoreboard 2022 er, at de danske domstole har relativt få res-

sourcer. Det ses både i en sammenligning med EU samlet (EU-27) og i sammenligning med fire

lande, som Danmark ofte holdes op mod, nemlig Norge, Sverige, Finland og Holland.

33

Billedet af relativt få ressourcer ses for det første, når vi sætter de økonomiske udgifter til domsto-

lene i forhold til det samlede bruttonationalprodukt (BNP). Det fremgår, at vi bruger en relativ lille

andel af vores BNP på domstolene. Vi har i de senere år brugt 0,15-0,2 procent af det nationale BNP

på domstolene. Til sammenligning er gennemsnittet for EU-27 på over 0,3 procent, og både Hol-

land, Sverige og Finland bruger med henholdsvis 0,29 procent, 0,27 procent og 0,24 procent en

markant større andel end Danmark. I Norge

34

er andelen på samme lave niveau som i Danmark, se

Figur 11.

Figur 11

Udgifter til domstole i procent af BNP

Procent

0,35

EU27

0,30

NL

SE

0,25

FI

0,20

0,20%

0,17%

0,16%

0,15%

0,17% NO

DK

0,00

2012

2014

2016

2018

2020

Note:

Kilde:

I hele EU-27 er det kun Cypern, der udover Danmark har en andel på under 0,2%.

Copenhagen Economics på baggrund af data fra Eurostat.

Billedet af få ressourcer ses for det andet, når sammenligningen sker ud fra af landenes absolutte

udgifter til domstolene. I Danmark har vi siden 2012 brugt 80-90 euro pr. indbygger på vores dom-

stole. Gennemsnittet for EU-27 er i samme periode vokset fra ca. 85 til ca. 100 euro pr. indbygger.

Relativt set ligger Danmark under niveauet i både Norge, Sverige, Finland og Holland, se

Figur 12.

33

34

Vi bemærker, at flere tal for Holland kun er opgjort fra 2016, mens der for Norge mangler flere tal efter 2018.

I Norge er der dog de såkaldte Forliksråd, og udgifterne til disse Forliksråd hører under kommunerne. Der er et forliksråd i

alle kommuner, og de agerer førsteinstans for en hel del sager. Forlikerådene behandler udelukkende civile sager, primært

sager af økonomisk karakter under 200.000 NOK. De almindelige domstole i Norge er Tingrett, Lagmannsrett og Høyeste-

rett., se bl.a. https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2005-06-17-90/KAPITTEL_2-2#%C2%A76-2

30

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 12

Udgifter til domstole pr. indbygger

Euro

135

130

125

120

115

110

105

NL

SE

100

95

90

85

0

2012

90

89

80

81

80

FI

EU-27

NO

DK

2014

2016

2018

2020

Note:

Kilde:

Norge ligger over Danmark på absolutte udgifter, men på samme niveau på udgifter i procent af BNP,

fordi Norges BNP pr. indbyggere er højere end Danmarks.

Copenhagen Economics på baggrund af data fra Eurostat.

For det tredje ses billedet af, at de danske domstole får tilført få ressourcer ved antallet af dommere

i forhold til den samlede befolkning. Siden 2012 har der i Danmark været omkring 6,5 dommere pr.

100.000 indbyggere. Gennemsnittet for EU-27 var i samme periode over 20 dommere, og i Norge,

Sverige, Finland og Holland var der mellem 11 og 18 dommere pr. 100.000 indbyggere, se

Figur

13.

31

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 13

Dommere pr. 100.000 indbyggere

Antal

22

21

20

19

EU-27

FI

18

17

16

15

14

13

12

11

10

9

SE

NO

NL

8

7

6,6

6,0

2014

6,5

6,5

6,6

DK

2020

0

2012

2016

2018

Note:

Kilde:

I EU-27 var det i hele perioden kun Irland, der havde færre dommere pr. 100.000 indbyggere end Dan-

mark. Tilsvarende var det udover Danmark kun Irland og Malta, som havde færre end 10 dommere pr.

100.000 indbyggere.

Copenhagen Economics på baggrund af EU Justice Scoreboard 2022.

Vi bemærker, at det relativt lave antal dommer ikke opvejes af, at de danske domstole har ansat et

større antal ikke-dommere, dvs. dommerfuldmægtige, retsassessorer og administrativt personale,

end i de andre lande. I 2018 var der i de danske domstole ansat 28,5 ikke-dommere pr. 100.000

indbyggere, hvilket var markant lavere end gennemsnittet på 60,9 for EU-27 og niveauet i Sverige,

Holland og Finland, hvor det var hhv. 59,1, 43,4 og 38,6. Kun Norge lå med 16,0 ikke-dommere pr.

100.000 indbygger under niveauet i Danmark, se

Figur 14.

35

35

Dette nøgletal er ikke en del af EU Justice Scoreboard 2022, men findes frem til 2018 i en database som European Commis-

sion for the Efficiency of Justice (CEPEJ) har på deres hjemmeside, se https://www.coe.int/en/web/cepej/cepej-stat.

32

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 14

Ikke-dommere pr. 100.000 indbyggere i 2018

Antal

60,9

59,1

43,4

38,6

28,5

16,0

Norge

Danmark

Finland

Holland

Sverige

EU-27

Note:

Kilde:

Ikke-dommere dækker over dommerfuldmægtige, retsassessorer og administrativt personale.

Copenhagen Economics på baggrund af database fra European Commission for the Efficiency of

Justice, se https://www.coe.int/en/web/cepej/cepej-stat.

Gennemgangen ovenfor viser en forskel i ressourcer så markant, at vi vurderer, at den ligger ud

over den generelle usikkerhed ved de internationale sammenligninger. Vores vurdering er støttet af

EU-kommissionens seneste rapport om retsstatssituationen i Danmark, som er fra 2021. EU-kom-

missionen skriver i afsnit I om Retssystemet bl.a. følgende:

36

'Ressourcesituationen og det lave antal dommere er fortsat en udfordring. De midler, der

afsættes til retssystemet i procent af BNP, er fortsat meget lave i Danmark (0,17 % af

BNP), og det samme gælder antallet af dommere pr. 100 000 indbyggere (6,6 pr. 100

000 indbyggere), hvilket udgør en udfordring på lang sigt.

[…]’

Samlet set er der indikationer på, at de relativt få ressourcer spiller en rolle i de vedvarende proble-

mer, vi i Danmark har oplevet de senere år med lange sagsbehandlingstider og stigende sagsbunker.

De lande som Danmark normalt sammenlignes med, bruger alle relativt flere ressourcer på domsto-

lene og har flere dommere i forhold til indbyggertallet.

1.8

LANGE SAGSBEHANDLINGSTIDER ER ET PROBLEM

FOR SAGENS PARTER

Lange sagsbehandlingstider i domstolene har ofte direkte negative konsekvenser for sagens parter.

Dette understreger igen, at der behov for en langsigtet og permanent løsning, der kan sikre vedva-

rende lavere sagsbehandlingstider.

Lange sagsbehandlingstider kan have negative konsekvenser på forskellige måder, der til dels af-

hænger af, om der er tale om en straffesag eller en civil sag.

36

Se Rapport om retsstatssituationen 2022, Landekapitel om Danmark, dateret 13. juli 2022. I afsnit I om Retssystemet hen-

viser vi til underafsnittet om ’Kvalitet’. Henvisning til fodnoter er udeladt.

https://ec.europa.eu/info/sites/default/fi-

les/15_1_193981_coun_chap_denmark_da.pdf

33

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Generelt vil lange sagsbehandlingstider have menneskelige omkostninger i form af frustration og

afmagt. I både straffesager og civile sager vil det ofte svække retsfølelsen, når borgere og virksomhe-

der oplever, at der går for lang tid før en sag finder sin afgørelse ved dom. Desuden kan lange sags-

behandlingstider gør det vanskeligere at få truffet en korrekt afgørelse, idet vidneudsagn og beviser

generelt svækkes over tid, i takt med at parters og vidners hukommelse svækkes, beviser slettes,

vidner afgår ved døden og virksomheder går konkurs.

Lange sagsbehandlingstider har ofte også økonomiske omkostninger for sagens parter. I straffesa-

ger kan uskyldigt anklagede miste deres job med nedgang i indtægterne til følge. I civile sager vil

parternes sagsomkostninger typisk stige, og i retssager om betydelige beløb kan det have store øko-

nomiske konsekvenser for virksomheder, hvis en sag trækker ud. I værste fald kan virksomhederne

gå konkurs, hvis de ikke får deres tilgodehavende indenfor en rimelig tid. Konsekvensen kan være,

at virksomheder opgiver at føre civile sager, så der sker et utilsigtet fald i antallet af indkomne civile

sager. Parter, der har misligholdt en kontrakt, kan dermed også se en mulighed i at bruge domsto-

lene strategisk til at skade modparten med en lang og opslidende retssag.

Problemerne med byretternes voksende sagsbehandlingstider i straffesager er behandlet af Rigsre-

visionen i deres beretning af 16. maj 2022. Rigsrevisionen sammenfatter blandt andet sine observa-

tioner på følgende måde:

”Statsrevisorerne

finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet og domstolene

ikke har formået at realisere Folketingets og egne mål om at nedbringe byretter-

nes sagsbehandlingstider for straffesager i perioden 2016-2021.

Byretternes sagsbehandlingstider er steget i perioden og er så lange, at det i nogle

tilfælde har medført, at den dømte har fået strafrabat. Det har negative konse-

kvenser for borgernes retsfølelse. Statsrevisorerne finder det i den forbindelse be-

kymrende, at Domstolsstyrelsen ikke har fulgt op på udviklingen i tildelingen af

strafrabat.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet og domstolene

ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingsti-

der. Domstolsstyrelsen har heller ikke undersøgt årsagerne til den stigende for-

skel mellem byretternes sagsbehandlingstider, eller om styrelsens resursetildeling

til retterne i tilstrækkelig grad kompenserer for strukturelle forskelle mellem ret-

terne. Sådanne undersøgelser ville have kvalificeret grundlaget for Justitsmini-

steriets og domstolenes indsats for at nedbringe sagsbehandlingstid.”

37

Andre har peget på, at vi i Danmark har fået en situation i de senere år, hvor de lange sagsbehand-

lingstider for de civile sager har medført et uheldigt fald i antallet af modtagne sager.

Tænketanken Justitia har i en analyse fra 2020

38

fundet indikationer på, at faldet i antallet af civile

sager ved domstolene i vidt omfang skyldes, at erhvervsvirksomheder fravælger at anlægge sager

ved domstolen på grund af de meget lange sagsbehandlingstider.

37

38

Rigsrevisionen, ’Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager’, 16/2021 https://rigsrevisionen.dk/Me-

dia/637882905540371446/SR1621.pdf

Se Justitia, ’Erhvervslivets adgang til domstolene’, offentliggjort 25. maj 2020,

https://justitia-int.org/wp-content/uplo-

ads/2020/05/Analyse-Erhvervslivets-adgang-til-domstolene.pdf

34

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Flere erhvervsorganisationer, herunder Dansk Industri, har i en artikel i det elektroniske medie Ad-

vokatWatch fra august 2022 udtrykt samme bekymring.

39

Her peger de på, at antallet af civile sager

om erhvervslivets forhold siden 2017 er faldet med 20 procent ved landets byretter. De fremhæver,

at det ikke skyldes færre konflikter. I stedet vurderer de, at en del virksomheder fravælger at føre en

sag ved domstolene, simpelthen fordi lange sagsbehandlingstider betyder, at det ikke kan betale sig.

Vi bemærker, at Justitsministeren allerede den 20. maj 2020 bad Retsplejerådet om at undersøge

mulige årsager til faldet i antallet af civile sager. Herunder opfordrede ministeren til at fremkomme

med forslag, som kunne gøre domstolene til et mere attraktivt forum for løsning af civile tvister. Rå-

det skulle have afsluttet sine overvejelser inden udgangen af 2021, men på grund af pandemien er

fristen senere forlænget til udgangen af 2023.

40

39

40

Vi henviser til artikel fra 10. august 2022, ’ Erhvervsorganisationer revser domstolenes behandlingstider’,

https://advokat-

watch.dk/Advokatnyt/Domstole/article14294371.ece

Vi henviser til Justitsministeriets hjemmeside: https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2020/09/Anmod-

ning-til-Retsplejeraadet.pdf

35

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

KAPITEL 2

OPGØRELSE AF DOMSTOLENES

FINANSIERINGSBEHOV

I dette kapitel analyserer vi, hvad det vil kræve af ekstra ressourcer at løse de nuværende problemer

med lange sagsbehandlingstider i de danske domstole. Ved at tilføre ekstra dommere, dommerfuld-

mægtige og kontorpersonale kan sagsbehandlingstiden nedbringes, fordi antallet af sager der afslut-

tes, alt andet lige stiger.

Vi begynder med at beskrive de målsætninger, som Advokatrådet har opstillet. Herefter forklarer vi

vores model og modellens centrale antagelser. Vi bruger modellen til at analysere tre scenarier.

•

•

Først analyserer vi, hvordan sagsbehandlingstiderne vil udvikle sig, hvis der ikke tilføres

yderligere ressourcer og antallet af civile sager fortsætter med at falde drastisk.

Dernæst undersøger vi hvor mange dommere og hvor meget ekstra finansiering, der skal

tilføres for at nå de opstillede målsætninger, hvis det nuværende lave antal civile sager

fastholdes i alle år frem til 2030.

Endelig undersøger vi hvor mange dommere og hvor meget ekstra finansiering, der skal

tilføres for at nå målsætningerne, hvis antallet af civile sager fortsætter med at falde lige så

drastisk som det er sket fra 2012 til 2021.

•

Vores analyser er baseret på en økonomisk model for udviklingen i antal modtagne sager, sammen-

hængen mellem antal dommere og antal afsluttede sager, og for sammenhængene mellem antal ver-

serende sager og sagsbehandlingstid. Modellen forudsiger overordnet set, at der frem mod 2030 vil

være et større ressourcebehov ved de danske byretter.

Ud fra analysen drager vi tre vigtige konklusioner:

•

Hvis der ikke tilføres ekstra ressourcer, vil sagsbehandlingstiderne for civile sager stige

markant. Selv med et lavt antal civile sager kan sagsbehandlingstiden på almindelige sa-

ger, der hovedforhandles, forventes at stige til over 4 år. For hovedforhandlede småsager

vil sagsbehandlingstiden stige til næsten 3 år. Denne udvikling er baseret på, at straffe-

sagsområdet fortsat prioriteres fremadrettet.

•

Sagsbehandlingstiderne for både straffesager og civile sager kan dog sænkes og Advokatrå-

dets opstillede målsætningerne nås. Hvis antallet af civile sager fastholdes på det nuvæ-

rende lave niveau, vil det imidlertid kræve, at antallet af dommere øges år for år frem mod

år 2027. Der skal i alt tilføres 64 ekstra dommere i by- og landsretter, hvilket svarer til en

stigning på omkring 18 procent. De årlige meromkostninger øges gradvist frem mod 2026

og 2027, hvor de topper på 226 mio. kr. Samlet set vil det koste 1.400 mio. kr. frem mod

2030 at nå målsætningerne.

•

Selv hvis antallet af civile sager falder yderligere frem mod 2030, vil det kræve et ekstra

finansieringsbehov på 600 mio. kr. at nå Advokatrådets målsætninger.

36

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

2.1

ADVOKATRÅDETS OPSTILLEDE MÅLSÆTNINGER FOR

SAGSBEHANDLINGSTID

Der er ikke noget objektivt svar på, hvad der er de ideelle sagsbehandlingstider i byretterne. Det er

dog vigtigt at huske, at alle sager vil have en minimum sagsbehandlingstid, samt at nogle sager ta-

ger længere tid at behandle end andre. Overordnet er der dog bred enighed om, at sagsbehandlings-

tiderne skal ned. Her er spørgsmålet så, hvad det ønskede niveau er.

Advokatrådet har til brug for vores analyse opstillet, hvad Advokatrådet ser som acceptable og reali-

stiske målsætninger for henholdsvis udvalgte straffesager og udvalgte civile sager. De sagstyper,

hvor Advokatrådet har opstillet målsætninger, er hovedfokus for vores analyse og samtidig de sags-

typer, som dommere primært beskæftiger sig med. Udviklingen for øvrige straffesager og øvrige ci-

vile sager indgår også i modellen og i vores beregninger, men vi omtaler dem ikke eksplicit i analy-

sens hovedtekst.

For straffesagers sagsbehandlingstider finder Advokatrådet det relevant at bruge niveauet i 2012. I

den forbindelse bemærker Advokatrådet, at sagsbehandlingstiderne i 2012 vurderes at være repræ-

sentative, da de lå på et tilsvarende niveau i perioden 2013 til 2016, se også

Figur 7.

I 2012 var sagsbehandlingstiderne for hovedforhandlede nævningesager, hovedforhandlede doms-

mandssager og hovedforhandlede sager uden domsmænd henholdsvis 4,5 måneder, 4,1 måneder og

4,9 måneder. Det er særligt for de krævende nævningesager og domsmandssager, at sagsbehand-

lingstiderne i 2021 ligger på et højt niveau ift. målsætningen, se

Tabel 1.

Tabel 1

Mål for og faktiske sagsbehandlingstider for de udvalgte hovedforhandlede straffe-

sager, som analysen fokuserer på

SAGSBEHANDLINGSTID 2021

Straffesager

Hovedforhandlet nævningesag

Hovedforhandlet domsmandssag

Hovedforhandlet sag uden domsmand

Note:

8,5 måneder

7,7 måneder

7,1 måneder

4,5 måneder

4,1 måneder

4,9 måneder

MÅLSÆTNING FOR 2030

Kilde:

For straffesager svarer målsætningerne til niveauet for sagsbehandlingstiderne i 2012. Til analysen har vi

også lavet antagelser om sagsbehandlingstiderne for de øvrige typer af straffesager, hvor der ikke er

fastsat konkrete målsætninger. For de øvrige typer af straffesager antager vi, at også deres sagsbe-

handlingstider falder til niveauet for deres respektive sagsbehandlingstid i 2012.

Advokatrådet og Domstolsstyrelsen.

For de civile sager vurderer Advokatrådet, at niveauet for 2012 ikke er relevant. Særligt for de ho-

vedforhandlede almindelige sager var sagsbehandlingstiderne i 2012 næsten på niveau med 2021,

se afsnit 1.3 ovenfor. Advokatrådet vurderer, at dette niveau var og fortsat er alt for højt. Samtidig

bemærker Advokatrådet, at Domstolsstyrelsens bestyrelse i hele perioden har haft en målsætning

om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for civile sager uden at dette er lykkedes.

37

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Advokatrådet finder, at målsætningen fremad bør være en sagsbehandlingstid på 12 måneder for de

hovedforhandlede almindelige sager uden syn og skøn og 6 måneder for hovedforhandlede småsa-

ger.

Advokatrådet har ved opstillingen af målsætningerne for almindelige sager taget udgangspunkt i

Retsplejerådets overvejelser i bet. 1401/2001 om

”Reform

af den civile retspleje I”, herunder især

bilag 10 til denne betænkning, som indeholder Retsplejerådets eksempel på en tidsplan for forløbet

af en civil sag med syn og skøn. For så vidt angår småsager forberedes disse af retten og sagsbe-

handlingen er i det hele taget meget forenklet i forhold til en almindelig civil sag. Advokatrådet

skønner, at det er en realistisk målsætning, at sagsbehandlingstiden for en civil småsag bør være

den halve af sagsbehandlingstiden for en almindelig civil sag, se også

Tabel 2.

41

Tabel 2

Mål for og faktiske sagsbehandlingstider for de udvalgte hovedforhandlede civile

sager, som analysen fokuserer på

SAGSBEHANDLINGSTID 2021

Civile sager

Hovedforhandlet almindelig sag

Hovedforhandlet småsag

Note:

20,6 måneder

14,5 måneder

12 måneder

6 måneder

MÅLSÆTNING FOR 2030

Kilde:

Til analysen har vi også lavet antagelser om sagsbehandlingstiderne for de øvrige typer af civile sager,

hvor der ikke er fastsat konkrete målsætninger. For de øvrige typer af civile sager antager vi, at deres

respektive sagsbehandlingstider skal falde med 41,7 procent fra 2021 til 2030, hvilket svarer til det, som

sagsbehandlingstiden for en gennemsnitlig hovedforhandlet almindelig civil sag skal falde med for at nå

målsætningen. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en hovedforhandlet småsag skal falde med

58,6 procent for at nå målsætningen.

Advokatrådet og Domstolsstyrelsen.

2.2

DEN ØKONOMISKE MODEL OG DE CENTRALE

ANTAGELSER

I vores analyse tager vi udgangspunkt i en økonomisk model, som vi har lavet specifikt til dette for-

mål. Overordnet bruger vi modellen til at beregne hvor mange dommere og dommerfuldmægtige,

der skal tilføres til domstolene, og hvad det vil kræve af ekstra finansiering frem mod 2030, hvis

domstolene skal realisere de konkrete målsætninger opstillet af Advokatrådet.

I modellen tager vi udgangspunkt i den konkrete situation for domstolene i dag med hensyn til antal

dommere, antal dommerfuldmægtige, antallet af sager og domstolenes finansiering. Vores analyse

bygger på data fra Domstolsstyrelsen.

Ud fra disse data laver vi en fremskrivning frem mod 2030. Vi fremskriver, hvordan antallet af

modtagne sager udvikler sig baseret på den historiske udvikling fra 2012 til 2019

42

. Efterfølgende

bruger vi denne fremskrivning til at beregne det fremtidige ressourcebehov i byretterne.

41

42

Retsplejerådets forudsætninger for hvorledes og hvor hurtigt civile sager skal behandles er udførligt behandlet i Justitias

analyse ”Erhvervslivets adgang til domstolene”, s. 71-78.

Ved fremskrivningen ser vi bort fra 2020 og 2021, fordi disse to år har været præget af specielle omstændigheder som følge

af COVID-19-nedlukninger.

38

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Vi anvender modellen på flere måder.

For det første kan vi med modellen undersøge, hvordan sagsbehandlingstiderne for de forskellige

sagstyper udvikler sig frem mod 2030.

For det andet beregner vi med modellen, hvad det vil kræve af ekstra dommere og dommerfuld-

mægtige, når det antages, at domstolene med det forudsatte antal indkomne sager skal realisere de

konkrete målsætninger opstillet af Advokatrådet. Her ser vi ikke alene på antallet af sager, men bru-

ger Domstolsstyrelsens sagsvægte for forskellige sagstyper til at udlede produktiviteten for dom-

mer-årsværk i byretterne.

43

Fra dette kan vi udlede hvor mange sager, der kan afsluttes i et givent år,

hvordan bunken af verserende sager udvikler sig og derigennem sagsbehandlingstiderne for de for-

skellige sagstyper.

I vores analyse tager vi desuden højde for, at nye dommere skal suppleres af dommerfuldmægtige,

som også behandler både straffesager og civile sager. Vi fastholder i beregningerne den nuværende

forholdsmæssige fordeling mellem dommere og dommerfuldmægtige i byretterne. Konkret øger vi

altså også antallet af dommerfuldmægtige, når vi øger antallet af byretsdommere i modellen. Videre

tager vi også med i modellen, at flere sager i byretterne giver flere indkomne ankesager i Landsret-

ten, hvilket øger behovet for dommere og dommerfuldmægtige i landsretterne. Vi beregner således,

hvor mange ekstra landsdommere der skal tilføres i et givent år.

44

For det tredje kan modellen give et skøn over, hvad det vil koste domstolene ekstra frem mod 2030,

dvs. finansieringsbehovet, at tilføre de ekstra byretsdommere, dommerfuldmægtige og landsdom-

mere. Det gør vi ved at beregne, hvor meget det vil øge lønningerne (lønsumsmidler) og de øvrige

driftsudgifter i både byretterne og landsretterne.

Vi har i modellen indbygget en række antagelser og de seks mest centrale er beskrevet i

Boks 2.

43

44

Ved at bruge Domstolsstyrelsens sagsvægte tager vi højde for, hvor ressourcekrævende de forskellige sager er. Er de mere

ressourcekrævende end en gennemsnitlig sag, vil ressourcebehovet stige mere end antallet af indkomne sager. Modsat kan

ressourcebehovet falde, selvom antallet af modtagne sager stiger, hvis sagerne i gennemsnit bliver mindre ressourcekræ-

vende.

Da vi ikke har årsværksdata for landsretterne, kan vi dog ikke direkte udlede antallet af ekstra dommerfuldmægtige.

39

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Boks 2 Forklaring af de seks mest centrale antagelser i analysen

•

Domstolsstyrelsens sagsvægte benyttes til at beregne ressourcebehovet

Vi beregner ressourcebehovet for hver sagstype i analysen. Her tager vi udgangspunkt i

Domstolsstyrelsens sagsvægte for straffesager og civile sager pr. 1. januar 2020. Domstolssty-

relsen bruger sagsvægtene til at allokere ressourcer mellem byretterne og vægtene indgår i

Domstolsstyrelsens sagsvægtningsmodel. Vægtene viser, hvor mange Jurist-point hver sags-

type kræver.

45

Ud fra sagsvægtene kan vi tage højde for, at nogle sager er mere ressource-

krævende at behandle for byretterne end andre. For udvalgte sagstyper i analysen laver vi,

baseret på Domstolsstyrelsens vægte, en opdeling på hhv. hovedforhandlede og ikke-ho-

vedforhandlede sager.

46

•

Konstant produktivitet ved ændring i antallet af dommere

Vores analyse tager udgangspunkt i den nuværende produktivitet i domstolene. Der findes

forskellige produktivitetsmål for hhv. straffesags- og civilsagsområdet. Ved at beregne pro-

duktiviteten kan vi udlede hvor mange jurist-point, som ét jurist-årsværk kan afslutte på et år.

Dette benytter vi til at beregne bunken af verserende sager i et givent år.

•

Antal dommere og dommerfuldmægtige

Modellen tager udgangspunkt i det nuværende antal dommere. Der er 280 byretsdommere,

hvoraf 24 er retspræsidenter, som helt primært beskæftiger sig med ledelse og administra-

tion. Det betyder, at der er 256 byretsdommere, der arbejder med straffesager og civile sa-

ger. Dommerfuldmægtige arbejder med straffesager, civile sager samt en række andre om-

råder. Vi bruger data fra Domstolsstyrelsen, som viser fordeling af jurist-årsværk (dommere og

dommerfuldmægtige) til at udlede antal dommere på de enkelte sagsområder.

•

Sammenhæng mellem sagsbehandlingstid, antallet af verserende og afsluttede sager

Antallet af verserende sager divideret med antallet af afsluttede sager viser, hvor mange år

det ville tage at afvikle alle sager, hvis der ikke kommer nye sager til. Ved at se hvordan for-

holdet mellem verserende og afsluttede sager udvikler sig, kan vi derfor forudsige hvordan

sagsbehandlingstiderne ændres.

•

Jurist-årsværk arbejder på tværs af de to sagsområder

Jurist-årsværk kan flyttes mellem straffesagsområdet og civilsagsområdet. Det betyder i prak-

sis, at jurist-årsværk bruger deres tid på at behandle både straffesager og civile sager. Derfor

kan årsværksforbruget inden for hhv. straffesager og civile sager svinge fra år til år, selvom

det samlede antal årsværk er konstant.

•

Konstant ankeprocent til Landsretterne

Helt konkret betyder det, at vi forudsætter samme procentvise stigning i antallet af dom-

mere i byretter og landsretter. Det betyder, at vi regner med, at der sker samme procentvise

ændring i antal dommere i hhv. byretter og landsretter.

Kilde: Copenhagen Economics.

45

46

Sagsvægtene måles i såkaldte jurist-point, som vi omregner til dommer-årsværk. En beskrivelse af hvordan vi omregner

jurist-point til dommer-årsværk, fremgår af Bilag A.

Se beskrivelse af opdeling i hhv. hovedforhandlede og ikke-hovedforhandlede i Bilag A.

40

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

2.3

ANALYSENS TRE SCENARIER

Vi bruger modellen til at analysere tre forskellige scenarier, se også

Figur 15.

Forskellen mellem

dem afspejler især, at den fremadrettede udvikling i antallet af indkomne sager er usikker, hvilket

gør det relevant at se på forskellige udfald.

Figur 15

Oversigt over de tre scenarier der undersøges i analysen

Baseline

•

•

•

Stigning i straffesager

og

fald i antal modtagne civile sager

frem mod 2030

Udvikling i sagsbehandlingstider, hvis der ikke tilføres ekstra ressourcer til byretterne

Straffesager er et prioriteret område og sagsbehandlingstiderne holdes på 2021-niveau

Scenarie 1

•

•

Stigning i straffesager

og

konstant antal modtagne civile sager

frem mod 2030

Vi undersøger, hvor mange dommere der skal tilføres for at nå målsætninger, samt det

nødvendige finansieringsbehov

Scenarie 2

•

•

Stigning i straffesager

og

fald i antal modtagne civile sager

frem mod 2030

Vi undersøger, hvor mange dommere der skal tilføres for at nå målsætninger, samt det

nødvendige finansieringsbehov

Kilde:

Copenhagen Economics på baggrund af drøftelser med Advokatrådet.

I Baseline scenariet starter vi med alene at fokusere på udviklingen i sagsbehandlingstiderne for de

civile sager. Det gør vi ud fra tre centrale antagelser. Den ene er, at antallet af modtagne sager (både

straffesager og civile sager) udvikler sig med samme trend som i perioden fra 2012 til 2019. I for-

hold til det nuværende niveau betyder det, at antallet af hovedforhandlede almindelige civile sager

falder med mere end 45 procent frem mod 2030, mens antallet af hovedforhandlede civile småsager

falder med mere end 81 procent. Den anden er, at der ikke tilføres ekstra ressourcer til domstolene.

For det tredje antager vi, at straffesagsområdet prioriteres, hvilket følger den hidtidige politiske pri-

oritering. Det betyder konkret, at sagsbehandlingstiden for straffesagerne holdes konstant på det

niveau, de lå på i 2021. Dermed vil ressourcemanglen kun øge sagsbehandlingstiden for civile sager.

I Scenarie 1 beregner vi, hvor mange ekstra dommere, der skal tilføres byretterne, hvis vi skal nå de

konkrete målsætninger opstillet af Advokatrådet. Her antager vi, at antallet af modtagne straffesa-

ger stiger med samme trend som i perioden fra 2012 til 2019, men at antallet af modtagne civile sa-

ger fastholdes på niveauet i 2019. Dette er ifølge Advokatrådet en realistisk udvikling for de civile

sager, som allerede i 2021 er faldet til et meget lavt niveau. Vi beregner først antallet af dommere,

der skal tilføres for at nå målsætningerne. Derefter beregner vi det nødvendige finansieringsbehov.

Som nævnt medregner vi i finansieringsbehovet ikke alene de dommere, der tilføres til byretterne,

men også det øgede behov for landsdommere, samt dommerfuldmægtige i byretter og landsretter.

I Scenarie 2 beregner vi igen, hvor mange ekstra dommere, der skal tilføres byretterne, hvis vi skal

nå de konkrete målsætninger foreslået af Advokatrådet. I dette scenarie går vi imidlertid tilbage til

antagelserne fra Baseline scenariet, dvs. at antallet af modtagne sager (både straffesager og civile

41

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

sager) udvikler sig med samme trend som i perioden fra 2012 til 2019 (dvs. et markant fald i antal-

let af modtagne civile sager frem til 2030). Derudover beregner vi igen det nødvendige finansie-

ringsbehov.

Grundet det markante fald i antallet af civile sager, kan Scenarie 2 ses som et mere konservativt

skøn for finansieringsbehovet, og bruges som en nedre grænse herfor. Ifølge Advokatrådet er en så-

dan udvikling i antallet af civile sager dog urealistisk. For det første, fordi Advokatrådet vurderer, at

antallet af modtagne civile sager allerede i 2021 er faldet til et meget lavt niveau og ikke kan forven-

tes at falde yderligere. For det andet, fordi den nedadgående trend i fremskrivningen medfører, at

antallet af modtagne sager

–

for nogle af undersagstyperne

–

reelt går mod 0.

47

2.3.1 Baseline scenariet: Udvikling i sagsbehandlingstider uden ekstra

ressourcer, hvor antal civile sager falder drastisk

I Baseline scenariet undersøger vi, hvordan sagsbehandlingstiden udvikler sig frem mod 2030. Vi

antager, at antallet af modtagne straffesager og civile sager udvikler sig med samme trend som i pe-

rioden fra 2012 til 2019, at der ikke tilføres ekstra ressourcer til domstolene, samt at straffesagsom-

rådet fortsat prioriteres.

Selve fremskrivningen af antallet af indkomne sager er derfor baseret på faktiske historiske data fra

2012 til 2019

48

, opdelt i forskellige straffesager og forskellige civile sager. Fremskrivningen forudsi-

ger, at byretterne frem mod 2030 vil modtage flere straffesager samlet set, og at de vil modtage

færre civile sager samlet set.

De tre typer af straffesager, der fremhæves i denne analyse, forudsættes i perioden fra 2021 til 2030

at stige med mellem 20 procent og 46 procent. Omvendt vil byretterne modtage 45 procent færre

hovedforhandlede almindelige civile sager, og 81 procent færre hovedforhandlede civile småsager,

se

Tabel 3.

47

48

Fx fremskriver vores modellen, baseret på perioden 2012-2019, at der i 2028 vil være 0 modtagne boligretssager, der ikke

skal hovedforhandles, samt at der i 2030 kun modtages 93 boligretssager, som skal hovedforhandles.

Ved fremskrivningen ser vi bort fra 2020 og 2021, fordi disse to år har været præget af specielle omstændigheder som følge

af COVID-19-nedlukninger.

42

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Tabel 3

Fremskrivning af antallet af modtagne sager baseret på historisk udvikling (ud-

valgte sagstyper)

2021

Straffesager

Hovedforhandlet nævningesag

Hovedforhandlet domsmandssag

Hovedforhandlet sag uden domsmand

Civile sager

Hovedforhandlet almindelig sag

Hovedforhandlet småsag

Note:

2,520

2.435

1.376

455

-45

-81

215

16.881

13.552

315

20.180

19.667

46

20

45

2030

PROCENTVIS

ÆNDRING

Kilde:

Fremskrivningen er baseret på historisk data for perioden 2012 til 2019. Årene 2020 og 2021 er ikke brugt til

fremskrivningen, da de to var præget af specielle omstændigheder som følge af COVID-19-nedluknin-

ger. Se Bilag B for fremskrivning af alle de forskellige sagstyper, og ikke kun de fem der fremhæves i ana-

lysen.

Copenhagen Economics.

Antallet af modtagne sager kan også vises som ressourcebehov målt i jurist-årsværk. Her ses det, at

der har været en gradvis stigning i ressourcebehovet siden 2012. Det fremgår også, at denne stig-

ning primært skyldes et øget behov i straffesagsområdet, se

Figur 16.

Figur 16

Baseline scenariet: Udviklingen antallet af modtagne sager målt i jurist-årsværk

Jurist-årsværk

400

350

300

250

200

150

100

50

0

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Straffesagsområdet

Civilsagsområdet

Begge sagsområder

Note:

Kilde:

Jurist-årsværk dækker over både dommere og dommerfuldmægtige. Udviklingen fra 2012 til 2021 viser

faktiske jurist-årsværk, mens udviklingen fra 2022 og frem til 2030 er fremskrivninger.

Copenhagen Economics

43

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

I Baseline scenariet beregner vi, hvordan sagsbehandlingstiderne for hovedforhandlede almindelige

civile sager og hovedforhandlede civile småsager udvikler sig, hvis sagsbehandlingstiderne for straf-

fesager skal ligge på samme niveau som i 2021. Det betyder i praksis, at straffesager prioriteres, og

at eksisterende ressourcer overføres fra civilsagsområdet til straffesagsområdet, se

Figur 17.

Figur 17

Baseline scenariet: Udvikling i sagsbehandlingstider, hvis der ikke tilføres ekstra

ressourcer

Baseline

•

•

•

Stigning i straffesager

og

fald i antal modtagne civile sager

frem mod 2030

Udvikling i sagsbehandlingstider, hvis der ikke tilføres ekstra ressourcer til byretterne

Straffesager er et prioriteret område og sagsbehandlingstiderne holdes på 2021-niveau

Kilde:

Copenhagen Economics på baggrund af drøftelser med Advokatrådet

Vi ser, at i Baseline scenariet hvor antallet af modtagne straffesager fortsætter med at stige, mens

civile sager falder frem mod 2030, vil der samlet set mangle ressourcer i byretterne. De manglende

ressourcer giver udelukkende udslag i længere sagsbehandlingstider for civile sager, fordi vi har lagt

til grund i analysen, at straffesagerne prioriteres, og at sagsbehandlingstiderne for straffesager fast-

holdes på 2021-niveau.

Helt konkret viser beregningerne, at hvis der ikke tilføres yderligere ressourcer til byretterne, kan vi

forvente gennemsnitlige sagsbehandlingstider for hovedforhandlede almindelige sager på hele 50

måneder, mens hovedforhandlede civile småsager vil have en sagsbehandlingstid på 35 måneder, se

Tabel 4.

Det vil sige, at det vil tage ca. 4 år at få en almindelig civil sag afgjort i byretten, og ca. 3 år

hvis det er en småsag

49

.

49

Sag der ikke har økonomisk værdi eller en værdi på under 50.000 kr.

44

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Tabel 4

Baseline scenariet: Fremskrivning af sagsbehandlingstider for udvalgte hovedfor-

handlede straffesager og for udvalgte hovedforhandlede civile sager

SAGSBEHAND-

LINGSTIDER 2021

Straffesager

Hovedforhandlet nævningesag

Hovedforhandlet domsmandssag

Hovedforhandlet sag uden doms-

mand

Civile sager

Hovedforhandlet almindelig sag

Hovedforhandlet småsag

Note:

Kilde:

20,6 måneder

14,5 måneder

50,1 måneder

35,3 måneder

12 måneder

6 måneder

8,5 måneder

7,7 måneder

7,5 måneder

8,5 måneder

7,7 måneder

7,5 måneder

4,5 måneder

4,1 måneder

4,9 måneder

SAGSBEHAND-

LINGSTIDER 2030

MÅLSÆTNINGER

FOR 2030

Sagsbehandlingstiden for de øvrige typer af straffesager og civile sager fremgår af Bilag B.

Copenhagen Economics.

Sagsbehandlingstider for hovedforhandlede almindelige sager og hovedforhandlede småsager i hele

perioden fra 2012 til 2030 fremgår af

Figur 18.

Heraf ses det også, at straffesager er et prioriteret

område, hvorfor sagsbehandlingstiderne for de udvalgte straffesager ikke stiger efter 2021.

Figur 18

Baseline scenariet: Sagsbehandlingstider for udvalgte sager

Måneder

55

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Hovedforhandlet almindelig sag

Hovedforhandlet småsag

Hovedforhandlet nævningesag

Hovedforhandlet domsmandssag

Hovedforhandlet sag uden domsmand

Note:

Kilde:

Udviklingen fra 2012 til 2021 er faktiske sagsbehandlingstider, mens udviklingen fra 2022 og frem til 2030 er

fremskrivninger.

Copenhagen Economics

45

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

2.3.2 Scenarie 1: Finansieringsbehov for at realisere målsætninger, når

antal civile sager fastholdes på 2019-niveau

I Scenarie 1 undersøger vi, hvor mange dommere der skal tilføres frem mod 2030 for at nå målsæt-

ningerne opstillet af Advokatrådet.

Advokatrådet har samtidig bedt os fremskrive udviklingen i antallet af modtagne civile ud fra ni-

veauet i 2019. Det skyldes, at Advokatrådet anser det som urealistisk, at antallet af civile sager fal-

der i en sådan grad, som deres historiske udvikling for perioden 2012 til 2019 ellers tilsiger. Antallet

af modtagne civile sager er allerede i 2021 faldet til et lavt niveau, og for de civile sager set under ét,

er der sket en nedgang i antallet af modtagne sager på 34 procent fra 2012 til 2021.

Det betyder, at vi i Scenarie 1 forudsætter at antallet af civile sager er konstant frem mod 2030. Om-

vendt vil udviklingen for modtagne straffesager være tilsvarende Baseline scenariet, hvor vi ser et

stigende antal modtagne sager frem mod 2030, se

Figur 19.

Figur 19

Scenarie 1: Finansieringsbehov for at realisere målsætninger ved stigende antal

straffesager og konstant antal civile sager

Scenarie 1

•

•

Stigning i straffesager

og

konstant antal modtagne civile sager

frem mod 2030

Vi undersøger, hvor mange dommere der skal tilføres for at nå målsætninger, samt det

nødvendige finansieringsbehov

Note:

Kilde:

En fremskrivning af alle sagstyper målt fremgår af Bilag C.

Copenhagen Economics på baggrund af drøftelser med Advokatrådet

Som tidligere, kan antallet af modtagne sager også vises som et ressourcebehov målt i jurist-års-

værk. Sammenlignet med Baseline scenariet ses, at det samlede ressourcebehov nu stiger mere end

tidligere, hvilket skyldes at antallet af modtagne civile sager holdes konstant i fremskrivningen,

Fi-

gur 20.

46

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 20

Scenarie 1: Udviklingen antallet af modtagne sager målt i jurist-årsværk

Jurist-årsværk

400

350

300

250

200

150

100

50

0

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Straffesagsområdet

Civilsagsområdet

Begge sagsområder

Note:

Kilde:

Jurist-årsværk dækker over både dommere og dommerfuldmægtige. Udviklingen fra 2012 til 2021 viser

faktiske jurist-årsværk, mens udviklingen fra 2022 og frem til 2030 er fremskrivninger.

Copenhagen Economics

Givet udviklingen i antallet af sager og ressourcebehovet, kan vi beregne hvor mange dommere, der

skal indsættes for at nå de opstillede målsætninger. Samtidig tager vi højde for, at det også vil være

nødvendigt at tilføre ekstra dommerfuldmægtige i byretterne, ekstra landsdommere og ekstra dom-

merfuldmægtige i landsretterne.

For byretsdommere viser modellen, at der hvert år fra 2023 til 2026 skal tilføres ca. 12 ekstra by-

retsdommere for at nå målsætningerne i 2030. Det svarer til 47 dommere i alt. Fra 2027 og frem vil

det ikke være nødvendigt at tilføre flere byretsdommere, men der vil i perioden være ekstra dom-

mere i byretterne udover den oprindelige dommerbestand. Disse ekstra byretsdommere vil gradvist

forlade byretterne i takt med pensionsfrafaldet.

50

I 2030 vil det dog være nødvendigt med en dom-

merbestand i byretterne, der er lidt højere end den oprindelige. På den måde vil byretternes kapaci-

tet være tilpasset til et højere fremtidigt behov, selv efter puklerne af verserende sager er afviklet. I

praksis svarer det til, at der givet antallet af dommere er nøjagtig nok ressourcer til at behandle by-

retternes indkomne sager fremadrettet.

51

I samme periode vil det være nødvendigt at øge antallet af dommerfuldmægtige i byretterne. Det

skyldes, at dommerfuldmægtige også behandler straffesager og civile sager i de danske byretter, og

derfor skal antallet af dommerfuldmægtige ligeledes opskaleres, når antallet af dommere stiger.

52

50

51

52

I modellen antager vi, at 32 procent af den oprindelige dommerbestand inden for byretterne går på pension frem mod

2030. Vi antager fast afgang hvert år således, at 10,24 pensioneres. Pensionsfrafaldet er baseret på informationer fra Dom-

stolsstyrelsen, der viste dommernes aldersfordeling. Heraf fremgik at 32 procent var 60 år eller derover ved ultimo 2022.

Dette er baseret på, at byretterne i 2031 og fremadrettet modtager lige så mange sager, som de modtog i 2030.

Baseret på data fra perioden 2012 til 2021 har vi fundet fordeling mellem byretsdommere og dommerfuldmægtige. Analy-

sen tilsiger, at der skal tilføres 0,35 dommerfuldmægtige per byretsdommer.

47

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Til sidst, har vi fundet antallet af ekstra landsdommere. Det har vi fundet ved at forudsætte en kon-

stant ankeprocent fra byretten til landsretten, hvormed flere sager i byretten medfører flere sager i

landsretten. Vi antager dermed, at behovet for ekstra landsdommere stiger med samme rate som

behovet for dommere i byretterne, se

Tabel 5.

I modellen har vi antaget, at de ekstra dommere i modellen tilføres gradvist, da flaskehalse i det nu-

værende system betyder, at domstolenes samlede kapacitet ikke kan øges på én gang, se også afsnit

1.6. Her er det værd at bemærke, at der frem mod 2030 ikke alene skal tilføres ekstra dommere til

at sænke sagsbehandlingstiderne, men at der også skal tilføres dommere grundet pensionsfrafald i

den oprindelige dommerbestand.

Tabel 5

Scenarie 1: Tilførsel af ekstra byretsdommere, dommerfuldmægtige i byretterne og

landsdommere for at nå målsætninger i 2030

2023

Byretsdommere

Primo dommerbestand (1/1)

Årets brutto dommertilførsel

Årets pensionsfrafald

Ultimo dommerbestand (31/12)

Akkumuleret nettotilførsel af

dommere (efter pensionsfrafald)

256

22

-10

268

12

268

22

-10

280

24

280

22

-10

291

35

291

22

-10

303

47

303

10

-10

303

47

303

8

-10

301

45

301

5

-10

296

40

296

8

-10

294

38

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Dommerfuldmægtige

Primo bestand af dommerfuld-

mægtige (1/1)

Ultimo bestand af dommerfuld-

mægtige (31/12)

Akkumuleret tilførsel af dommer-

fuldmægtige

90

94

98

102

106

106

105

104

94

98

102

106

106

105

104

103

4

8

12

16

16

16

14

13

Landsdommere

Primo dommerbestand (1/1)

Årets brutto dommertilførsel

Årets pensionsfrafald

Ultimo dommerbestand (31/12)

Akkumuleret nettotilførsel af

dommere (efter pensionsfrafald)

Note:

Kilde:

93

8

-4

97

4

97

8

-4

102

9

102

8

-4

106

13

106

8

-4

110

17

110

4

-4

110

17

110

3

-4

109

16

109

2

-4

108

15

108

3

-4

107

14

Vær opmærksom på, at grundet afrunding summerer de enkelte år ikke. Vi kender ikke antallet af dom-

merfuldmægtige i landsretterne, så de fremgår ikke af tabellen.

Advokatrådet og Domstolsstyrelsen.

48

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Sagsbehandlingstider for de udvalgte straffesager og civile sager fremgår af

Figur 21.

Heraf ses det

også, at i takt med at der tilføres flere ressourcer til byretterne, vil sagsbehandlingstiderne falde og

nå deres respektive målsætninger i 2030.

Figur 21

Scenarie 1: Sagsbehandlingstider for udvalgte sager

Måneder

24

22

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Hovedforhandlet almindelig sag

Hovedforhandlet småsag

Hovedforhandlet nævningesag

Hovedforhandlet domsmandssag

Hovedforhandlet sag uden domsmand

Note:

Kilde:

Udviklingen fra 2012 til 2021 er faktiske sagsbehandlingstider, mens udviklingen fra 2022 og frem til 2030 er

fremskrivninger. Til analysen har vi også lavet antagelser om sagsbehandlingstiderne for de øvrige typer af

straffesager og civile sager, hvor der ikke er fastsat konkrete målsætninger. For de øvrige typer af straffe-

sager antager vi, at også de falder til niveauet for deres respektive sagsbehandlingstid i 2012. For de øv-

rige typer af civile sager antager vi, at de hver især skal falde med 41,7 procent fra 2021 til 2030, hvilket

svarer til det, som en hovedforhandlet almindelig civil sag skal falde med for at nå målsætningen. En ho-

vedforhandlet småsag skal falde med 58,6 procent for at nå målsætningen.

Copenhagen Economics

Spørgsmålet er dernæst, hvad det vil koste at øge ressourcerne. For at beregne dette, har vi taget

udgangspunkt i forbruget af lønsumsmidler og øvrige driftsmidler ved byretterne og landsretterne i

2021.

53

I vores beregninger har vi antaget, at der for hver ekstra dommer også er behov for en række støtte-

funktioner i form af øvrigt personale, og at der ligeledes er forskellige driftsomkostninger. Finansie-

ringsbehovet medregner derfor ikke alene lønomkostningerne til dommeren, men også lønomkost-

ninger til øvrigt personale og generelle driftsmidler, som er nødvendige for, at en dommer effektivt

kan udføre sit virke. Vi forudsætter derfor, at den procentvise stigning i antal dommere udløser en

53

I beregningerne medtager vi alene den del af forbruget, der i 2021 skønnes at gå til straffe- og civilsagsområderne i byret-

terne. Vi kan ikke lave samme opdeling for landsretterne, så der tager vi udgangspunkt i det samlede forbrug.

49

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

lige så stor procentvis stigning i lønudgifter og driftsomkostninger ved byretterne og ved landsret-

terne. Det betyder, at selvom vi ikke direkte har udregnet antallet af dommerfuldmægtige i lands-

retterne, indgår de i beregningen af samlede ekstrabevillinger.

54

Samlet set viser vores beregninger, at der vil være et finansieringsbehov på 1.400 mio. kr. frem mod

2030. Beløbet omfatter både finansieringsbehovet i byretterne og i landsretterne, se

Figur 22.

Figur 22

Scenarie 1: Samlede ekstrabevillinger til og med 2030

Mio. kr.

1.400

300

1.100

Byretter

Landsretter

Samlede ekstrabevillinger

Note:

Kilde:

Beløb opgjort i 2021 priser. I figuren er ekstrabevillingerne til både byretter og landsretter afrundet til nær-

meste 100 mio. kr.

Copenhagen Economics

Det samlede finansieringsbehov dækker over, at der i modellen løbende tilføres flere ressourcer til

både byretter og landsretter. Det betyder, at ekstrabevillingerne øges år for år og topper i 2026 og

2027, hvor de når op på 226 mio. kr., se

Figur 23.

54

Vi antager i vores beregninger, at retssalskapaciteten ikke skal øges. Domstolsstyrelsen har oplyst, at de overordnet set vur-

derer, at der vil være den fornødne kapacitet i den nuværende lejemålsportefølje til at øge aktivitetsniveauet i forbindelse

med en længerevarende bunkebekæmpelsesindsats.

50

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 23

Scenarie 1: Årlige ekstrabevillinger til byretterne og landsretterne for at nå målsæt-

ningerne i 2030

Mio. kr.

56

113

169

226

226

216

192

182

1.228

1.228

1.228

1.228

1.228

1.228

1.228

1.228

2023

2024

2025

2026

Ekstrabevillinger

2027

2028

2029

2030

Nuværende omkostninger

Note:

Kilde:

Beløb opgjort i 2021 priser. Finansieringsbehovet opdelt på byretter og landsretter fremgår af Bilag C. Det

oprindelige forbrug er baseret på hhv. byretternes og landsretternes forbrug af lønsumsmidler og øvrige

driftsmidler i 2021. For byretterne medtager vi alene den del af forbruget, der skønnes at gå til straffe- og

civilsagsområderne. Vi finder andelen af det samlede jurist-årsværk, der arbejder inden for disse to områ-

der, og ganger det med byretternes samlede forbrug af lønsumsmidler og øvrige driftsmidler. Da 78 pro-

cent af jurist-årsværkene beskæftiger sig med straffe- eller civilsagsområdet, svarer forbruget til 962 mio. kr.

I landsretterne kan vi ikke lave samme opdeling. Vi antager dog, at de to retspræsidenter i landsretterne

ikke beskæftiger sig med de to sagsområder.

Copenhagen Economics

2.3.3 Scenarie 2: Finansieringsbehov for at realisere målsætninger, når

antal civile fortsætter faldet

I Scenarie 2 undersøger vi, hvad der skal tilføres af ressourcer for at nå målsætningerne i 2030 i det

tilfælde, hvor antallet af modtagne civile sager falder frem mod 2030. Det svarer til den fremskriv-

ning, som modellen forudsiger, men som ifølge Advokatrådet er urealistisk, se

Figur 24.

Figur 24

Scenarie 2: Finansieringsbehov for at realisere målsætninger ved stigende antal

straffesager og fald i antal civile sager

Scenarie 2

•

•

Stigning i straffesager

og

fald i antal modtagne civile sager

frem mod 2030

Vi undersøger, hvor mange dommere der skal tilføres for at nå målsætninger, samt det

nødvendige finansieringsbehov

Kilde:

Copenhagen Economics på baggrund af drøftelser med Advokatrådet.

Udviklingen i modtagne sager målt i jurist-årsværk fremgår af

Figur 25.

Som ved Baseline scena-

riet ses en gradvis stigning i ressourcebehovet siden 2012, hvilket primært skyldes et øget ressour-

cebehov inden for straffesagsområdet.

51

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 25

Scenarie 2: Udviklingen antallet af modtagne sager målt i jurist-årsværk

Jurist-årsværk

400

350

300

250

200

150

100

50

0

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Straffesagsområdet

Civilsagsområdet

Begge sagsområder

Note:

Kilde:

Jurist-årsværk dækker over både dommere og dommerfuldmægtige. Udviklingen fra 2012 til 2021 viser

faktiske jurist-årsværk, mens udviklingen fra 2022 og frem til 2030 er fremskrivninger.

Copenhagen Economics

På samme måde som ved tidligere, kan vi beregne antallet af ekstra byretsdommere, antallet af eks-

tra dommerfuldmægtige og antallet af ekstra landsdommere, der skal tilføres for at nå målsætnin-

gerne.

For byretsdommere viser modellen, at der skal tilføres ca. 6 ekstra byretsdommere hvert år fra 2023

til 2025, og 7 ekstra byretsdommere i 2026 for at nå målsætninger i 2030. Fra 2027 og frem vil det

ikke være nødvendigt at tilføre flere dommere til byretterne, men der vil i perioden være ekstra

dommere i byretterne udover den oprindelige dommerbestand. Disse ekstra byretsdommere vil

gradvist forlade byretterne i takt med pensionsfrafaldet.

55

I 2030 vil det dog være nødvendigt med

en dommerbestand i byretterne, der er lidt højere end den oprindelige fordi der vil være væsentligt

flere straffesager. På den måde vil byretternes kapacitet være tilpasset et højere fremtidigt behov,

selv efter puklerne af verserende sager er afviklet. I praksis svarer det til, at der givet antallet af

dommere er nøjagtig nok ressourcer til at behandle byretternes indkomne sager fremadrettet.

56

I samme periode vil det være nødvendigt at øge antallet af dommerfuldmægtige i byretterne. Det

skyldes, at dommerfuldmægtige også behandler straffesager og civile sager i de danske byretter, og

derfor skal antallet af dommerfuldmægtige ligeledes opskaleres, når antallet af dommere stiger.

57

55

56

57

I modellen antager vi, at 32 procent af den oprindelige dommerbestand inden for byretterne går på pension frem mod

2030. Vi antager fast afgang hvert år således at 10,24 pensioneres. Pensionsfrafaldet er baseret på informationer fra Dom-

stolsstyrelsen, der viste dommernes aldersfordeling. Heraf fremgik at 32 procent var 60 år eller derover ved ultimo 2022.

Dette er baseret på, at byretterne i 2031 og fremadrettet modtager lige så mange sager, som de modtog i 2030.

Baseret på data fra perioden 2012 til 2021 har vi fundet fordeling mellem byretsdommere og dommerfuldmægtige. Analy-

sen tilsiger, at der skal tilføres 0,35 dommerfuldmægtige per byretsdommer.

52

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Til sidst har vi fundet antallet af ekstra landsdommere. Det har vi igen fundet ved at forudsætte en

konstant ankeprocent fra byretten til landsretten, hvormed flere sager i byretten medfører flere an-

kesager i landsretten. Vi antager dermed, at behovet for ekstra landsdommere stiger med samme

rate som behovet for dommere i byretterne, se

Tabel 6.

Tabel 6

Scenarie 2: Tilførsel af ekstra byretsdommere, dommerfuldmægtige i byretterne og

landsdommere for at nå målsætninger i 2030

2023

Byretsdommere

Primo dommerbestand (1/1)

Årets brutto dommertilførsel

Årets pensionsfrafald

Ultimo dommerbestand (31/12)

Akkumuleret nettotilførsel af

dommere (efter pensionsfrafald)

256

16

-10

262

6

262

16

-10

268

12

268

16

-10

273

17

273

17

-10

280

24

280

10

-10

280

24

280

8

-10

278

22

278

3

-10

271

15

271

2

-10

263

7

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Dommerfuldmægtige

Primo bestand af dommerfuld-

mægtige (1/1)

Ultimo bestand af dommerfuld-

mægtige (31/12)

Akkumuleret tilførsel af dommer-

fuldmægtige

90

92

94

96

98

98

97

95

92

94

96

98

98

97

95

92

2

4

6

8

8

8

5

2

Landsdommere

Primo dommerbestand (1/1)

Årets brutto dommertilførsel

Årets pensionsfrafald

Ultimo dommerbestand (31/12)

Akkumuleret nettotilførsel af

dommere (efter pensionsfrafald)

Note:

Kilde:

93

2

-4

95

2

95

4

-4

97

4

97

6

-4

99

6

99

9

-4

102

9

102

9

-4

102

9

102

8

-4

101

8

101

5

-4

98

5

98

3

-4

96

3

Vær opmærksom på, at grundet afrunding summerer de enkelte år ikke. Vi kender ikke antallet af dom-

merfuldmægtige i landsretterne, så de fremgår ikke af tabellen.

Strafferetsudvalget, Procesretsudvalget og Domstolsstyrelsen.

Igen ses det, at når der tilføres ekstra dommere til byretterne, vil sagsbehandlingstiderne for de ud-

valgte sager gradvist falde og ramme de opstillede målsætninger, se

Figur 26.

53

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 26

Scenarie 2: Sagsbehandlingstider for udvalgte sager

Måneder

24

22

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Hovedforhandlet almindelig sag

Hovedforhandlet småsag

Hovedforhandlet nævningesag

Hovedforhandlet domsmandssag

Hovedforhandlet sag uden domsmand

Note:

Kilde:

Udviklingen fra 2012 til 2021 er faktiske sagsbehandlingstider, mens udviklingen fra 2022 og frem til 2030 er

fremskrivninger. Til analysen har vi også lavet antagelser om sagsbehandlingstiderne for de øvrige typer af

straffesager og civile sager, hvor der ikke er fastsat konkrete målsætninger. For de øvrige typer af straffe-

sager antager vi, at også de falder til niveauet for deres respektive sagsbehandlingstid i 2012. For de øv-

rige typer af civile sager antager vi, at de hver især skal falde med 41,7 procent fra 2021 til 2030, hvilket

svarer til det, som en hovedforhandlet almindelig civil sag skal falde med for at nå målsætningen. En ho-

vedforhandlet småsag skal falde med 58,6 procent for at nå målsætningen.

Copenhagen Economics

Vores model viser, at selv hvis vi antager en voldsom nedgang i antallet af modtagne civile sager, vil

der være et ekstra finansieringsbehov på ca. 600 mio. kr. for at nå de opstillede målsætninger i

2030. Finansieringsbehovet er størst hos byretterne, se

Figur 27.

54

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 27

Scenarie 2: Samlede ekstrabevillinger frem mod 2030

Mio. kr.

600

100

500

Byretter

Landsretter

Samlede ekstrabevillinger

Note:

Kilde:

Beløb opgjort i 2021 priser. Ekstrabevillingerne til både byretter og landsretter er i figuren afrundet til nær-

meste 100 mio. kr.

Copenhagen Economics

Det samlede finansieringsbehov dækker over, at der i modellen løbende tilføres flere ressourcer til

både byretter og landsretter. Det betyder, at meromkostningerne øges år for år og topper i 2026 og

2027, hvor de når op på 115 mio. kr., se

Figur 23.

55

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 28

Scenarie 2: Årlige ekstrabevillinger for at nå målsætningerne i 2030

Mio. kr.

28

55

83

115

115

106

72

34

1.228

1.228

1.228

1.228

1.228

1.228

1.228

1.228

2023

2024

2025

2026

Ekstrabevillinger

2027

2028

2029

2030

Nuværende omkostninger

Note:

Kilde:

Beløb opgjort i 2021 priser. For at se finansieringsbehovet opdelt på hhv. byretter og landsretter, se Bilag D.

For byretterne medtager vi alene den del af forbruget, der skønnes at gå til straffe- og civilsagsområ-

derne. Vi finder andelen af det samlede jurist-årsværk, der arbejder inden for disse to områder, og ganger

det med byretternes samlede forbrug af lønsumsmidler og øvrige driftsmidler. Da 78 procent af jurist-års-

værkene beskæftiger sig med straffe- eller civilsagsområdet, svarer forbruget til 962 mio. kr. I landsretterne

kan vi ikke lave samme opdeling. Vi antager dog, at de to retspræsidenter i landsretterne ikke beskæfti-

ger sig med de to sagsområder.

Copenhagen Economics

2.3.4 Løsningen af domstolenes finansieringsbehov bør iværksættes

snarest muligt

Vi har i Scenarie 1 og Scenarie 2 taget udgangspunkt i en løsning, hvor vi tilfører dommere løbende

over en årrække. Antallet er fastsat, så domstolene kan opfylde Advokatrådets opstillede målsætnin-

ger for sagsbehandlingstider, givet de to scenariers forudsatte udvikling i antallet af sager.

Konkret tilfører vi ca. 12 ekstra byretsdommere fra 2023 til 2026 i Scenarie 1, hvor vi forudsætter,

at antallet af modtagne straffesager forudsætter med at stige frem mod 2030, men at antallet af

modtagne civile sager holdes på 2019-niveau.

I Scenarie 2, hvor vi forudsætter et stigende antal modtagne straffesager frem mod 2030, men færre

civile sager, tilfører vi modsat kun ca. 6 byretsdommere fra 2023 til 2025, og ca. 7 byretsdommere i

2026. Denne tilførsel af dommere er tilstrækkelig til at opfylde Advokatrådets opstillede målsætnin-

ger for sagsbehandlingstiderne.

I både Scenarie 1 og Scenarie 2 fokuserer vi på perioden frem til og med 2030. Det fremgår dog

også, at vi i modellen tilfører alle de ekstra dommere tidligt i perioden over de fire første år. Med

den løsning sikrer vi, at målsætningerne er nået i 2030. Samtidig sikrer vi med både Scenarie 1 og

Scenarie 2, at domstolene ikke kommer til at stå med overkapacitet af dommere i 2030, når den nu-

værende sagsbunke er fjernet, og der dermed er brug for mindre kapacitet. Rent teknisk reduceres

56

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

kapaciteten gennem den automatiske pensionsafgang af dommere, som sker i dag og som fortsat vil

ske fremad. Der er altså ikke tale om afskedigelser af dommere.

58

Konsekvensen af den tidlige opskalering af antallet af dommere er, at det i de næste år frem til 2026

og 2027 er muligt at fintune og tilpasse antallet af dommere. Hvis det viser sig, at vores forudsæt-

ninger om et stigende antal straffesager og et uændret antal civile sager ikke holder, eller hvis even-

tuelle effektiviseringstiltag slår igennem, vil det være muligt at reducere den konkrete opskalering

af dommerkapaciteten i byretterne. En tidlig opskalering muliggør dermed en vis fleksibilitet.

Omvendt vil det være sværere at øge kapaciteten, hvis ikke vi starter tidligt. En sådan senere opska-

lering vil være risikabel af to årsager.

Den ene årsag er, at vi øger risikoen for, at udnævnelsen af nye dommere via konstitutionsstillinger

vil blive en afgørende flaskehals, som kan forhindre en realisering af målsætningerne i 2030. Jo se-

nere vi begynder at opskalere antallet af dommere, jo flere dommere vil der skulle tilføres og der-

med udnævnes i de senere år i perioden. Selv i Scenarie 1 vil der dog være behov for at øge antallet

af konstitutionsstillinger, da det er nødvendigt brutto at tilføre mere end 21 dommere om året.

59

Den anden årsag er, at vi med en sen opskalering kan komme til at stå med overkapacitet i årene

efter 2030. Hvis vi udskyder en del af opskalering i forhold til vores grundscenarie (Scenarie 1), vil

det kræve, at der udnævnes væsentligt flere dommere senere i perioden for at nå de konkrete mål-

sætninger. Konsekvensen af dette vil være, at vi i 2030 kan have flere byretsdommere end der er be-

hov for i forhold til antallet af indkomne sager i 2030 og årene derefter.

60

I forhold til at realisere

Advokatrådets målsætninger kan det ses som overkapacitet, der har to konsekvenser. Den ene kon-

sekvens er, sagsbehandlingstiderne i årene efter 2030 bliver endnu lavere end de fastsatte målsæt-

ninger. Det kan selvsagt ses som en fordel. Den anden konsekvens er imidlertid, at de samlede om-

kostninger til domstolene vil være højere efter 2030. Set i forhold til de forudsatte målsætninger vil

vi stå med en overkapacitet, som kræver finansiering og dermed øger omkostningerne mere, end

målsætninger reelt kræver.

Det kan illustreres med et eksempel. I eksemplet antager vi et stigende antal straffesager frem mod

2030, og et konstant antal civile sager. Dette svarer til udviklingen i Scenarie 1. Men i stedet for at

tilføre 12 ekstra byretsdommere i hvert år fra 2023 til 2026, tilfører vi blot 6 ekstra byretsdommere

i hvert år fra 2023 til 2025 og 7 ekstra byretsdommere i 2026.

Ved ovennævnte lavere tilførsel af ekstra dommere i perioden 2023 til 2026, vil vi i 2026 ikke have

tilført et tilstrækkeligt antal dommere til at nå målsætningerne i 2030. Hvis målsætningerne skal

realiseres i 2030, vil det være nødvendigt i stedet at øge antallet af dommere også i de efterfølgende

år fra 2027 til 2030. Konsekvensen af dette er, at der i 2030 vil være en overkapacitet på 32 byrets-

dommere.

61

Da det årlige pensionsfrafald i byretterne svarer til ca. 10 dommere, vil det tage omkring

58

59

60

61

Dette er baseret på, at byretterne i 2031 og fremadrettet modtager lige så mange sager, som de modtog i 2030.

I Scenarie 2 skal der tilføres 30 dommere årligt fra 2023 til 2026, hvilket forventes at kræve 12 ekstra konstitutionsstillinger

hvert år. Det svarer til omkring 12 mio. kr. årligt i omkostninger, hvis lønomkostningerne per uddannelsesdommer er 1 mio.

kr. De 12 ekstra konstitutionsstillinger er baseret på følgende: For nuværende kan der maksimalt uddannes 28 dommere

om året. Hvis vi antager, at 75 procent af de uddannede dommere kan ansættes efterfølgende, kommer der 21 nye dommere

årligt. For at nå op på de 30 nye dommere årligt, vil det således kræve 40 konstitutionsstillinger.

Se Bilag E for udvikling i dommerbestanden i situationen med sen dommeropskalering.

Vi antager i beregningen, at overkapaciteten i landsretterne falder med samme rate som i byretterne.

57

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

tre år for dommerbestanden at nå ned på det niveau, hvor antallet er tilpasset udviklingen i antallet

af modtagne sager, der kommer ind til byretterne.

62

Vores beregningerne viser, at merregningen for denne overkapacitet vil udgøre omkring 170 mio.

kr. fra 2031 til 2033, og at den samlede pris for en sen dommeropskalering dermed er højere end i

Scenarie 1, se

Tabel 7.

Tabel 7

Samlede ekstrabevillinger og prisen for overkapacitet

Mio. kr.

SAMLEDE EKSTRA-

BEVILLINGER 2023-2030

Sen dommeropskalering

Scenarie 1: Opskaling med ca. 12

dommere årligt fra 2023-2026

Note:

1.300

1.400

PRIS FOR OVER-

KAPACITET 2031-2033

170

0

I ALT

1.470

1.400

Kilde:

Beløb opgjort i 2021 priser. Tabellen indeholder afrundede beløb. Se hele udregningen for eksemplet

med sen dommeropskalering i Bilag 5. Samlede ekstrabevillinger dækker over både bevillinger til byret-

terne og til landsretterne.

Copenhagen Economics

Samlet set vurderer vi på den baggrund, at den mest hensigtsmæssige løsning er en, hvor vi opska-

lerer antallet af dommere hurtigt. Fordelen vil her også være, at vi har mulighed for at nedjustere

senere, hvis antallet af indkomne sager viser sig lavere, end vi har forudsat.

62

Vi har i beregningerne her lagt til grund, at byretterne i 2031, 2032 og 2033 modtager lige så mange sager, som de modtog i

2030.

58

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

LITTERATURLISTE

Europa-Kommissionen (2022), Rapport om retsstatssituationen 2022,

Landekapitel om Danmark

Implement (2018), Bruger- og interessentanalyse

Justitia (2020), Erhvervslivets adgang til domstolene

Justitsministeriet (2022), Virksomheders og borgeres håndtering af ret-

lige konflikter

Rigsrevisionens beretning (2022), Byretternes sagsbehandlingstider for

straffesager

Rambøll (2015), Domstolsstyrelsen, Markedsanalyse for domstolene

59

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

A

BILAG A

Figurer til afsnit 1.5.2.

Figur 29

Modtagne og afsluttede straffesager fra 2008 til 2013

Antal sager

200.000

150.000

100.000

50.000

0

2008

2009

Modtagne straffesager

2010

2011

2012

Verserende straffesager

2013

Afsluttede straffesager

Kilde:

Domstolsstyrelsen

Figur 30

Modtagne og afsluttede fogedsager fra 2008 til 2013

Antal sager

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

0

2008

2009

Modtagne fogedsager

2010

2011

2012

Verserende fogedsager

2013

Afsluttede fogedsager

Kilde:

Domstolsstyrelsen

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Figur 31

Bortset fra for nævningesager, er den gennemsnitlig sagsbehandlingstid for straffe-

sager faldt i årene efter ekstrabevillingerne

Måneder

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2008

2009

Alm fogedsager

2010

Betalingspåkrav

2011

Særlige fogedsager

2012

Tvangsauktioner

2013

Note:

Kilde:

Ekstrabevillingerne kom i foråret 2009 og i 2010. 2009 er indikeret med den stiplede linje.

Domstolsstyrelsen

Figur 32

Også den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for fogedsager faldt gradvist

Måneder

6,0

5,5

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2008

2009

Sager med domsmænd

2010

2011

Tilståelsessager

2012

Nævningesager

2013

Sager uden domsmænd

Note:

Kilde:

Ekstrabevillingerne kom i foråret 2009 og i 2010. 2009 er indikeret med den stiplede linje.

Domstolsstyrelsen

61

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Opdeling af sagsvægte i hovedforhandlede og ikke-hovedforhandlede

Domstolsstyrelsens sagsvægte viser, hvor mange såkaldte jurist-point en given sagstype kræver re-

lativt til andre. Jurist-point kan ikke sammenlignes på tværs af straffesagsområdet og civilsagsom-

rådet.

For hver sagstype er der én vægt, selvom sagstypen i realiteten indeholder både hovedforhandlede

og ikke-hovedforhandlede sager, eksempelvis Småsager. Da analysen tager afsæt i sagsbehandlings-

tiderne for hovedforhandlede og ikke-hovedforhandlede sager separat, er det nødvendigt at opdele

sagsvægtene i to: Én vægt for de hovedforhandlende sager og en vægt for de ikke-hovedforhandlede.

Med andre ord tager vi nu eksempelvis højde for, at en hovedforhandlet småsag kræver flere jurist-

point end en ikke-hovedforhandlet småsag.

For hver sagstype finder vi de to nye grundvægte ved at gøre følgende: Først udregner vi, hvor stor

en andel, de hovedforhandlede og ikke-hovedforhandlede sager udgør af det samlede antal sager

inden for denne sagstype (summen af de to andele skal altså give 100 procent). Dernæst laver vi en

antagelse om, at de hovedforhandlede sager eksempelvis kræver 3 gange flere jurist-point end de

ikke-hovedforhandlede, således at de hovedforhandlede sagers vægt er 3 gange højere.

For civile sager antager vi, at hovedforhandlede sager kræver 3 gange flere jurist-point end ikke-ho-

vedforhandlede sager og for bødesager og sager uden domsmænd antager vi, at de hovedforhand-

lede sager kræver 5 gange flere jurist-point end de ikke-hovedforhandlede sager. Slutteligt udregner

vi det sæt sagsvægte inden for hver sagstype, som opfylder, at det vægtede gennemsnit af de to nye

sagsvægte med ovenstående andele, er lig den oprindeligt vægt for sagstypen.

Følgende eksempel viser udregning af de to vægte for almindelige civile sager. I 2020 var 23 procent

af de afsluttede sager hovedforhandlede, mens 77 procent var ikke-hovedforhandlede. Vi antager

dernæst, at de hovedforhandlede sager er 3 gange mere ressourcekrævende og dermed har en sags-

vægt 3 gange højere end de ikke-hovedforhandlede. Den oprindelige sagsvægt for almindelige civile

sager var 13,8 jurist-point i 2020, hvilket medfører at sagsvægtene for de hovedforhandlede almin-

delige civile sager er 28,47 og de ikke-hovedforhandlede sager er 9,49. Det er de to sagsvægte som

opfylder følgende udtryk: 0,23 * (3 * 9,49) + 0,77 * (9,49) = 13,8.

Se de forskellige sagsvægte i

Tabel 8.

62

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Tabel 8

Oprindelige sagsvægte og opdelte sagsvægte

OPRINDELIGE SAGSVÆGTE

Nævningesager

Sager med domsmænd

Sager uden domsmænd

Tilståelsessager

Grundlovssager mv..*

Øvrige straffesager**

Almindelige sager/bet.påkrav

Boligretssager

Småsagsproces

Særlige civile sager

Konkurskarantæne

JURISTER

131,7

24,4

3,1

7,4

10,0

3,1

13,8

13,8

4,5

7,6

18,0

OPDELTE SAGSVÆGTE

Nævningesag

Domsmandssag

Tilståelsessag

Bødesag

Sag uden domsmænd

Øvrige

Grundlovssag

Foranstaltning under efterforskning

Beskikkelsessag og diverse

Almindelige sager - HF

Almindelige sager - Ikke HF

Boligretssager - HF

Boligretssager - Ikke HF

Småsager - HF

Småsager - Ikke HF

Konkurskarantænesage

Øvrige

Note:

Kilde:

131,7

24,4

7,4

2,1

10,6

3,1

10,0

10,0

3,1

28,5

9,5

24,7

8,2

10,4

3,5

18,0

7,6

* Indeholder også "Foranstaltning under efterforskning", ** Indeholder også beskikkelse og diverse.

’HF’

står for hovedforhandlet,

’Ikke HF’ står for ikke-hovedforhandlet.

Domstolsstyrelsen og Copenhagen Economics

63

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Jurist-point, jurist-årsværk, dommere og dommerfuldmægtige

Vi omregner antal sager til jurist-årsværk, da jurist-årsværk gør det muligt at sammenligne på tværs

af de to sagsområder.

Det foregår ved, at vi først ganger antallet af sager med deres sagsvægte for at finde antallet af sager

målt i jurist-point. Dernæst divideres dette tal med produktiviteten for at få opgjort antal sager i ju-

rist-årsværk. Produktiviteten er fundet ved at dividere det samlede antal jurist-point, som er blevet

afsluttet i et givent år, med antallet af jurist-årsværk.

Baseret på data for Domstolsstyrelsen kan vi se, at der i perioden 2012-2021, er 0,3 dommerfuld-

mægtige for hver byretsdommer inden straffe- og civilsagsområdet. Dette kan forstås på to måder;

enten at hver gang man har 3 byretsdommere i systemet, skal man også have en dommerfuldmæg-

tig eller, at 4 juristårsværk udføres af 3 dommere og 1 dommerfuldmægtig. Dette kan bruges til at

udlede behovet for dommere og dommerfuldmægtige, når man kender behovet opgjort i jurist-års-

værk.

Et simpelt eksempel kan bruges til at illustrere dette: 1000 modtagne sager kræver 4.000 jurist-po-

int. Det svarer til 400 jurist-årsværk, herunder 300 byretsdommere og 100 dommerfuldmægtige. I

dette taleksempel har man antaget en gennemsnitlig sagsvægt på 4, en produktivitet på 10 og den

ovenstående relative fordeling mellem dommere og dommerfuldmægtige.

64

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

B

BILAG B: BASELINE SCENARIET

–

FIGURER OG TABELLER

Tabel 9

Baseline scenariet: Fremskrivning af antallet af modtagne sager ud fra historisk

udvikling fra 2012 til 2019

2021

2030

PROCENTVIS ÆN-

DRING

315

20.180

-

152.944

19.667

2.601

6.730

25.571

50.345

278.351

46

20

-100

48

45

29

4

42

40

38

Nævningesag

Domsmandssag

Tilståelsessag

Bødesag

Sag uden domsmænd

Øvrige

Grundlovssag

Foranstaltning under efterforskning

Beskikkelsessag og diverse

Alle straffesager

215

16.881

5.218

103.484

13.552

2.018

6.500

17.992

35.867

201.727

Almindelige sager - HF

Almindelige sager - Ikke HF

Boligretssager - HF

Boligretssager - Ikke HF

Småsager - HF

Småsager - Ikke HF

Konkurskarantænesager

Øvrige

Alle civile sager

2.520

6.756

397

1.000

2.435

14.039

1.259

14.693

43.099

1.376

4.466

93

-

455

20.444

2.056

9.884

38.774

-45

-34

-77

-100

-81

46

63

-33

-10

Note:

Kilde:

Fremskrivningen er baseret på historisk data for perioden 2012 til 2019. Årene 2020 og 2021 er ikke brugt til

fremskrivningen, da de to var præget af specielle omstændigheder som følge af COVID-19-nedluknin-

ger. Bemærk at modellen ikke har en nedre grænse for antallet af modtagne sager.

’HF’ står for hovedforhandlet, og ’Ikke HF’ står for ikke-hovedforhandlet.

Copenhagen Economics.

65

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Tabel 10

Baseline scenariet: Fremskrivning af sagsbehandlingstider

2021

Nævningesag

Domsmandssag

Tilståelsessag

Bødesag

Sag uden domsmænd

Øvrige

8,50

7,70

4,10

1,30

7,50

3,70

2030

8,50

7,70

4,10

1,30

7,50

3,70

4,9

MÅLSÆTNINGER

4,5

4,1

Almindelige sager - HF

Almindelige sager - Ikke HF

Boligretssager - HF

Boligretssager - Ikke HF

Småsager - HF

Småsager - Ikke HF

Konkurskarantænesager

Kilde:

Copenhagen Economics.

20,60

9,75

19,40

6,97

14,50

3,61

4,93

50,12

23,73

47,20

16,96

35,28

8,79

11,99

12,0

6,0

66

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

C

BILAG C: SCENARIE 1

–

FIGURER OG TABELLER

Tabel 11

Scenarie 1: Fremskrivning af antallet af modtagne sager ud fra historisk udvikling

fra 2012 til 2019

2021

2030

PROCENTVIS ÆN-

DRING

315

20.180

-

152.944

19.667

2.601

6.730

25.571

50.345

278.351

46

20

-100

48

45

29

4

42

40

38

Nævningesag

Domsmandssag

Tilståelsessag

Bødesag

Sag uden domsmænd

Øvrige

Grundlovssag

Foranstaltning under efterforskning

Beskikkelsessag og diverse

Alle straffesager

215

16.881

5.218

103.484

13.552

2.018

6.500

17.992

35.867

201.727

Almindelige sager - HF

Almindelige sager - Ikke HF

Boligretssager - HF

Boligretssager - Ikke HF

Småsager - HF

Småsager - Ikke HF

Konkurskarantænesager

Øvrige

Alle civile sager

Note:

2.520

6.756

397

1.000

2.435

14.039

1.259

14.693

43.099

2.897

8.418

385

903

1.490

21.795

853

11.031

47.772

15

25

-3

-10

-39

55

-32

-25

11

Kilde:

Fremskrivningen er baseret på historisk data for perioden 2012 til 2019. Årene 2020 og 2021 er ikke brugt til

fremskrivningen, da de to var præget af specielle omstændigheder som følge af COVID-19-nedluknin-

ger. Bemærk at modellen ikke har en nedre grænse for antallet af modtagne sager.

’HF’ står for hovedforhandlet, og ’Ikke HF’ står for ikke-hovedforhandlet.

Copenhagen Economics.

67

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Tabel 12

Scenarie 1: Fremskrivning af sagsbehandlingstider

Måneder

2021

Nævningesag

Domsmandssag

Tilståelsessag

Bødesag

Sag uden domsmænd

Øvrige

8,50

7,70

4,10

1,30

7,50

3,70

2030

4,50

4,10

2,90

1,10

4,90

3,70

4,9

MÅLSÆTNINGER

4,5

4,1

Almindelige sager - HF

Almindelige sager - Ikke HF

Boligretssager - HF

Boligretssager - Ikke HF

Småsager - HF

Småsager - Ikke HF

Konkurskarantænesager

Kilde:

Copenhagen Economics.

20,60

9,75

19,40

6,97

14,50

3,61

4,93

12,01

5,68

11,31

4,06

6,00

2,10

2,87

12,0

6,0

68

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Tabel 13

Scenarie 1: Finansieringsbehov frem mod 2030

Mio. kr.

2023

Oprindeligt

finansieringsbehov

Samlede

ekstrabevillinger

Oprindeligt finansie-

ringsbehov i byretterne

Ekstra finansieringsbe-

hov i byretterne

Oprindeligt finansie-

ringsbehov i landsret-

terne

Ekstra finansieringsbe-

hov i landsretterne

Note:

1227,61

2024

1227,61

2025

1227,61

2026

1227,61

2027

1227,61

2028

1227,61

2029

1227,61

2030

1227,61

I alt

9820,88

56,39

112,79

169,18

225,57

225,57

215,98

192,01

182,42

1379,91

962,56

962,56

962,56

962,56

962,56

962,56

962,56

962,56

7700,48

44,22

88,44

132,65

176,87

176,87

169,35

150,55

143,03

1081,98

265,05

265,05

265,05

265,05

265,05

265,05

265,05

265,05

2120,40

12,18

24,35

36,53

48,70

48,70

46,63

41,46

39,38

297,93

Kilde:

Det oprindelige finansieringsbehov er baseret på hhv. byretternes og landsretternes forbrug af lønsums-

midler og øvrige driftsmidler i 2021. For byretterne medtager vi alene den del af forbruget, der skønnes at

gå til straffe- og civilsagsområderne. Vi finder andelen af det samlede jurist-årsværk, der arbejder inden

for disse to områder, og ganger det med byretternes samlede forbrug af lønsumsmidler og øvrige drifts-

midler. Da 78 procent af jurist-årsværkene beskæftiger sig med straffe- eller civilsagsområdet, svarer for-

bruget til 962 mio. kr. I landsretterne kan vi ikke lave samme opdeling. Vi antager dog, at de to retspræsi-

denter i landsretterne ikke beskæftiger sig med de to sagsområder.

Copenhagen Economics

69

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

D

BILAG D: SCENARIE 2 - FIGURER OG TABELLER

Tabel 14

Scenarie 2: Fremskrivning af antallet af modtagne sager ud fra historisk udvikling

fra 2012 til 2019

2021

Nævningesag

Domsmandssag

Tilståelsessag

Bødesag

Sag uden domsmænd

Øvrige

Grundlovssag

Foranstaltning under efterforskning

Beskikkelsessag og diverse

Alle straffesager

215

16.881

5.218

103.484

13.552

2.018

6.500

17.992

35.867

201.727

2030

315

20.180

-

152.944

19.667

2.601

6.730

25.571

50.345

278.351

PROCENTVIS ÆNDRING

46

20

-100

48

45

29

4

42

40

38

Almindelige sager - HF

Almindelige sager - Ikke HF

Boligretssager - HF

Boligretssager - Ikke HF

Småsager - HF

Småsager - Ikke HF

Konkurskarantænesager - HF

Konkurskarantænesager - Ikke HF

Øvrige - HF

Øvrige - Ikke HF

Alle civile sager

Note:

2.520

6.756

397

1.000

2.435

14.039

-

1.259

-

14.693

43.099

1.376

4.466

93

-

455

20.444

-

2.056

-

9.884

38.774

-45

-34

-77

-100

-81

46

-

63

-

-33

-10

Kilde:

Fremskrivningen er baseret på historisk data for perioden 2012 til 2019. Årene 2020 og 2021 er ikke brugt til

fremskrivningen, da de to var præget af specielle omstændigheder som følge af COVID-19-nedluknin-

ger. Bemærk at modellen ikke har en nedre grænse for antallet af modtagne sager.

’HF’ står for hovedforhandlet, og ’Ikke HF’ står for ikke-hovedforhandlet.

Copenhagen Economics.

70

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Tabel 15

Scenarie 2: Fremskrivning af sagsbehandlingstider

2021

Nævningesag

Domsmandssag

Tilståelsessag

Bødesag

Sag uden domsmænd

Øvrige

8,50

7,70

4,10

1,30

7,50

3,70

2030

4,49

4,09

2,89

1,10

4,89

3,70

4,9

MÅLSÆTNINGER

4,5

4,1

Almindelige sager - HF

Almindelige sager - Ikke HF

Boligretssager - HF

Boligretssager - Ikke HF

Småsager - HF

Småsager - Ikke HF

Konkurskarantænesager - HF

Konkurskarantænesager - Ikke HF

Kilde:

Copenhagen Economics.

20,60

9,75

19,40

6,97

14,50

3,61

-

4,93

11,97

5,67

11,28

4,05

5,98

2,10

12,0

6,0

2,87

71

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Tabel 16

Scenarie 2: Finansieringsbehov frem mod 2030

Mio. kr.

2023

Oprindeligt

finansieringsbehov

Samlede

ekstrabevillinger

Oprindeligt finansie-

ringsbehov i byretterne

Ekstra finansieringsbe-

hov i byretterne

Oprindeligt finansie-

ringsbehov i landsret-

terne

Ekstra finansieringsbe-

hov i landsretterne

Note:

1227,6

2024

1227,6

2025

1227,6

2026

1227,6

2027

1227,6

2028

1227,6

2029

1227,6

2039

1227,6

I alt

9820,9

27,62

55,24

82,86

115,28

115,28

105,69

72,12

33,76

607,9

962,56

962,56

962,56

962,56

962,56

962,56

962,56

962,56

7700,5

21,66

43,32

64,97

90,39

90,39

82,87

56,55

26,47

476,6

265,1

265,1

265,1

265,1

265,1

265,1

265,1

265,1

2120,4

5,96

11,93

17,89

24,89

24,89

22,82

15,57

7,29

131,2

Kilde:

Det oprindelige finansieringsbehov er baseret på hhv. byretternes og landsretternes forbrug af lønsums-

midler og øvrige driftsmidler i 2021. For byretterne medtager vi alene den del af forbruget, der skønnes at

gå til straffe- og civilsagsområderne. Vi finder andelen af det samlede jurist-årsværk, der arbejder inden

for disse to områder, og ganger det med byretternes samlede forbrug af lønsumsmidler og øvrige drifts-

midler. Da 78 procent af jurist-årsværkene beskæftiger sig med straffe- eller civilsagsområdet, svarer for-

bruget til 962 mio. kr. I landsretterne kan vi ikke lave samme opdeling. Vi antager dog, at de to retspræsi-

denter i landsretterne ikke beskæftiger sig med de to sagsområder.

Copenhagen Economics

72

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

E

BILAG E: LØSNING BØR IVÆRKSÆTTES SNAREST MULIGT

Tabel 17

Eksempel med sen dommeropskalering frem mod 2030 og overkapacitet

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

Byretsdommere

Primo dommerbestand

(1/1)

Årets brutto dommertil-

førsel

Årets pensionsfrafald

Ultimo dommerbestand

(31/12)

Akkumuleret nettotilfør-

sel af dommere (efter

pensionsfrafald)

256

262

268

273

280

292

304

315

326

316

306

16

16

16

17

22

22

22

21

0

0

0

-10

262

-10

268

-10

273

-10

280

-10

292

-10

304

-10

315

-10

326

-10

316

-10

306

-10

295

6

12

17

24

36

48

59

70

60

50

39

Landsdommere

Primo dommerbestand

(1/1)

Årets brutto dommertil-

førsel

Årets pensionsfrafald

Ultimo dommerbestand

(31/12)

Akkumuleret nettotilfør-

sel af dommere (efter

pensionsfrafald)

Note:

Kilde:

93

95

97

99

102

106

110

115

118

115

111

2

4

6

9

13

17

22

25

22

18

14

-4

95

-4

97

-4

99

-4

102

-4

106

-4

110

-4

115

-4

118

-4

115

-4

111

-4

107

2

4

6

9

13

17

22

25

22

18

14

Vær opmærksom på, at grundet afrunding summerer de enkelte år ikke. Vi antager i beregningen, at

overkapaciteten i landsretterne falder med samme rate som i byretterne.

Copenhagen Economics

73

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

Tabel 18

Sen dommeropskalering: Pris for overkapacitet i årene 2031-2033

Mio. kr.

OVERKAPACITET

2023

Samlede

ekstrabevillinger

Ekstra finansierings-

behov i byretterne

Ekstra finansierings-

behov i landsret-

terne

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

IALT

28

55

83

115

172

228

284

336

105

55

6

166

22

43

65

90

135

179

223

264

82

43

5

130

6

12

18

25

37

49

61

73

23

12

1

36

Note:

Kilde:

Det oprindelige finansieringsbehov er baseret på hhv. byretternes og landsretternes forbrug af lønsums-

midler og øvrige driftsmidler i 2021. For byretterne medtager vi alene den del af forbruget, der skønnes at

gå til straffe- og civilsagsområderne. Vi finder andelen af det samlede jurist-årsværk, der arbejder inden

for disse to områder, og ganger det med byretternes samlede forbrug af lønsumsmidler og øvrige drifts-

midler. Da 78 procent af jurist-årsværkene beskæftiger sig med straffe- eller civilsagsområdet, svarer for-

bruget til 962 mio. kr. I landsretterne kan vi ikke lave samme opdeling. Vi antager dog, at de to retspræsi-

denter i landsretterne ikke beskæftiger sig med de to sagsområder.

Copenhagen Economics

74

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Rapport fra Advokatsamfundet: DOMSTOLE I KNÆ - Hvad vil det koste at reducere sagsbehandlingstiderne?

F

BILAG F: BESKRIVELSER

COPENHAGEN ECONOMICS

Copenhagen Economics er et uafhængigt økonomisk konsulenthus med speciale i samfundsøko-

nomi (economics) og økonomiske analyser, blandt andet i retssager og tvister. Alle Copenhagen

Economics’ ca. 70 konsulenter har en kandidatgrad i økonomi, og flere har oveni Ph.d.-grader.

Copenhagen Economics blev etableret i 2000 og har i dag kontorer i København, Stockholm, Bru-

xelles og Helsinki. Copenhagen Economics er partnerejet og har otte i dag partnere.

Copenhagen Economics rådgiver private og offentlige kunder i Danmark og andre lande, herunder

statslige myndigheder i Danmark og udlandet, EU-Kommissionen og det Europæiske parlament.

Copenhagen Economics har tidligere lavet flere rapporter om konkurrenceforholdene i advokatsek-

toren.

HENRIK OKHOLM

Henrik Okholm er managing partner i Copenhagen Economics og ekspert i konkurrenceøkonomi.

Henrik har et indgående kendskab til advokatbranchen, og har af flere omgange (i 2006, 2014 og

2016) hjulpet Advokatrådet med at analysere regulering og konkurrence i advokatbranchen.

Alle disse rapporter har været vigtige indspil til diverse regeringers diskussioner om liberalisering

af advokatbranchen.

Henrik har været sagkyndig dommer hos Sø- og Handelsretten siden 2015.

Henrik har en Ph.D. i jordbrugsøkonomi.

HENRIK ROTHE

Henrik Rothe var fra 1. januar 2010 til udgangen af januar 2019 retspræsident i Sø- og Handelsret-

ten. Som retspræsident var han ansvarlig for embedets drift og udvikling, men samtidig sad han

også selv i retten i vidt omfang. Han deltog som retspræsident desuden i domstolenes koncernle-

delse og en del koncerninterne udvalg og udviklingsprojekter, ligesom han var initiativtager til og

medforfatter af Sø- og Handelsrettens strategiplan fra 2016, www.shret.dk.

Forud herfor virkede Henrik som dommerfuldmægtig fra 1978 til 1989, hvorefter han var Kriminal-

dommer i Slagelse fra 1989 til 1995. Desuden har Henrik fra 1995 til udgangen af 2009 været Gene-

ralsekretær i Det Danske Advokatsamfund. Han har en betydelig erfaring som voldgiftsdommer i

både nationale og internationale voldgiftssager og er tillige certificeret mediator.

Siden 2018 har Henrik Rothe været adjungeret professor på CBS og fra 1. februar 2019 har han vir-

ket som senior associate i Copenhagen Economics.

Fra 1. august 2019 til 1 august 2022 var Henrik Rothe projektleder på halv tid i tænketanken Justi-

tia, og siden 1. januar 2020 har han været formand for Ankenævnet for patenter og Varemærker.

For fuldstændigt cv og liste over publikationer se www.henrikrothe.dk.

75