Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 169
Offentligt
2697655_0001.png
Årsberetning 2022
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0002.png
Side 2 af 56
Årsberetning 2022
INDHOLDSFORTEGNELSE
I henhold til medieansvarslovens § 51 afgiver Pressenævnet herved
å
­ rsberetning­til­justitsministeren.­Årsberetningen­offentliggøres.
A
1
2
3
4
5
6
B
C
1
2
Nævnets virke mv.
Sagsantal og sagsbehandlingstid mv.
Retssag anlagt mod Pressenævnet
Mødet­mellem­de­nordiske­pressenævn
Fælleseuropæisk­møde
Besøg­og­internationale­forhold­mv.
Medieansvarsudvalget
Nævnets medlemmer og sekretariat
Statistik 2022
10-årsoversigt
Realitetskendelser afsagt i 2022
Realitetskendelser fordelt på type
Sagsfordeling­efter­afgørelsesområde
Resultat af realitetskendelser
Sagsbehandlingstider, realitetskendelser
Sagsbehandlingstider, formalitetskendelser
Nævnets praksis
1
Principielle­spørgsmål
s. 4
s. 4
s. 8
s. 8
s. 9
s. 10
s.12
s. 13
s. 15
s. 15
s. 17
s. 20
s. 21
s. 22
s. 23
s. 23
s. 24
s. 24
1.6
1.5
1.3
1.4
1.1
Kompetence – mediers interne klagesystem
Klage­over­DRs­omtale­af­afgørelse­fra­brugernes­
redaktør­blev­realitetsbehandlet­af­Pressenævnet
Sletning på digitale platforme
Generelt om B.8
Praksis om B.8
Statistik om B.8
Søgemaskiner­–­ret­til­afindeksering
Robotjournalistik­–­omtale­af­boligkøb
Boligkøbere­måtte­gerne­blive­nævnt­ved­navn­uden­
samtykke
Navn og adresseoplysninger kunne oplyses i forbindelse
med omtale af boligsalg
Egen drift
DRs nyhedsindslag om situationen i Ukraine blev ikke
behandlet af egen drift
Retlig interesse
Brancheforening­fik­behandlet­klage­over­Magasinet­
Bolius
Landbrug­&­Fødevarer­fik­klage­afvist­på­grund­af­
manglende retlig interesse
Organisations klage over Fyens Stiftstidende for omtale
af etnicitet kunne behandles
Klage fra forening blev afvist på grund af manglende
retlig interesse
En persons klage over TV 2-udsendelse om
demensplejehjem blev behandlet af nævnet
s. 24
s. 24
s. 24
s. 24
s. 25
s. 26
s. 26
s. 26
s. 27
s. 27
s. 28
s. 28
s. 29
s. 29
s. 30
s. 30
s. 30
s. 31
1.2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0003.png
Side 3 af 56
Årsberetning 2022
2
Resumé af væsentlige konkrete sager
Aftalegrundlag
DR­fik­kritik­for­at­bringe­udsendelsen­Ellen­Imellem­
uden informeret samtykke
24syv­fik­kritik­for­at­bringe­kritisk­kulturudsendelse­
med forkert præmis
Korrekt information
Frederiksberg LIV bragte misvisende overskrift
En lydoptager anses for et almindeligt journalistisk
arbejdsredskab
Ekstra Bladet bragte misvisende forsideoverskrift til
omtale
Dagbladet Arbejderen kunne ikke lade videreformidlet
fakta fremstå som citater
Forelæggelse
Oplysninger om politiske reaktioner burde være forelagt
af Altinget
Ugebladet­Hørsholm­måtte­gerne­omtale­lokalpolitikere­
uden forudgående forelæggelse
TV­2­fik­kritik­for­brug­af­konfrontationsoptagelse
Redigering
DR­kunne­bruge­lydoptagelser­men­fik­kritik­for­
redigering af bragt vagtlægeopkald
Oplysning­om­afsender­af­læserbrev­burde­tilføjes­som­
redaktionel bemærkning (dissens)
Privatlivets fred
2.1 Sager om god presseskik
s. 31
s. 31
s. 31
s. 31
s. 31
s. 32
s. 32
s. 32
s. 32
s. 33
s. 33
s. 33
s. 33
s. 33
s. 34
s. 34
s. 34
s. 35
Bilag
E
Frihedens­Stemme­fik­alvorlig­kritik­for­grov­krænkelse­
af 12-årig
Ekstra Bladet krænkede privatlivets fred ved at
bringe mail med tidligere dirigents omtale af en
operasangerindes bryster
Optagelser fra demensplejehjem måtte bringes i
udsendelse
Ekstra Bladet brugte billede af lokalpolitikere i
misvisende sammenhæng
TV­2­havde­foretaget­tilstrækkelig­sløring­i­udsendelse­
om psykisk vold
Retsreportage
Fyens­Stiftstidende­fik­kritik­for­at­offentliggøre­navnet­
på­en­person­idømt­fængselsstraf
Viborg Stifts Folkeblad kunne bringe navnet på en
person­idømt­2­års­fængsel
2.2 Genmæle
Genmæle - generelt
Genmæle­–­konkrete­afgørelser
Værkstedskæde­fik­ret­til­genmæle­for­oplysninger­af­
faktisk karakter i DR-udsendelse
B.T.­fik­ikke­kritik­for­at­afslå­genmæle­til­
parkeringsselskab
Register for emner omtalt i årsberetningerne
1992-2022
Vejledende regler for god presseskik
s. 35
s. 36
s. 36
s. 37
s. 37
s. 38
s. 38
s. 38
s. 38
s. 38
s. 39
s.39
s. 39
s.40
s. 54
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0004.png
Side 4 af 56
Årsberetning 2022
A. NÆVNETS VIRKE M.V.
1 Sagsantal og sagsbehandlingstid mv.
I 2022 modtog Pressenævnet 181 klagesager mod 163 i 2021. Nævnet traf
realitetsafgørelse­ i­ 147­ sager,­ hvilket­ er­ en­ pæn­ stigning­ i­ forhold­ til­ de­
foregående­år,­hvor­der­i­2020­og­2021­blev­truffet­henholdsvis­114­og­136­
realitetsafgørelser
1
.
I 2022 blev 19 sager afvist af nævnets formand på grund af formalia. Antallet
af formandsafvisninger var på et lidt lavere niveau end i 2021, hvor 24 sager
blev afvist, og det var samtidig det laveste antal formandsafvisninger de
seneste 10 år.
Af de 19 sager, der blev afvist af nævnets formand, blev seks sager afvist
på grund af manglende retlig interesse. Der er tale om manglende retlig
interesse, når klageren ikke direkte eller indirekte er omtalt i en artikel, en
tv-­eller­radioudsendelse­eller­er­afbildet­på­et­fotografi,­som­er­bragt­i­et­
medie.
Tre ud af de 19 sager faldt uden for nævnets område og blev derfor afvist
af nævnets formand på grund af manglende kompetence, hvilket i to
tilfælde skyldtes, at en hjemmeside ikke var anmeldt til Pressenævnet
efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 3, i et tredje
tilfælde,­ fordi­ uredigerede­ debatindlæg/kommentarer­ ikke­ hører­ under­
medieansvarsloven. Fire klagesager blev afvist, fordi klagefristen på 12 uger
var overskredet. To klager over afvisning på at få bragt et læserbrev blev
afvist­som­åbenbart­grundløs.
Det­ praktiske­ forløb­ i­ forbindelse­ med­ håndtering­ af­ klagebehand-
lingen i nævnets sekretariat er reguleret nærmere i Pressenævnets
forretningsorden­ (bekendtgørelse­ nr.­ 86­ af­ 9.­ februar­ 1998­ om­
forretningsorden for Pressenævnet), der kan læses på nævnets hjemmeside
www.pressenævnet.dk
eller linket
her.
Antallet af modtagne klager er ikke identisk med antallet af afsagte kendelser i et kalenderår.
Ved­afslutningen­af­et­kalenderår­overføres­ubehandlede­sager­til­afgørelse­i­det­følgende­år.
1
Genoptagelse
Efter­ §­ 14,­ stk.­ 1,­ i­ Pressenævnets­ forretningsorden­ træffer­ de­
nævnsmedlemmer,­ der­ har­ afgjort­ en­ sag,­ også­ afgørelse­ vedrørende­
spørgsmål­om­eventuel­genoptagelse­af­sagen.­Efter­bestemmelsens­stk.­2­
kan formanden afvise en anmodning om genoptagelse i tilfælde, hvor det er
åbenbart,­at­anmodningen­ikke­bør­imødekommes.­
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0005.png
Side 5 af 56
Årsberetning 2022
En part har krav på genoptagelse af en sag, såfremt der fremkommer
nye­oplysninger­af­betydning­for­sagens­afgørelse.­Nævnet­kan­også­have­
pligt til at genoptage en sag, hvis der er begået ikke uvæsentlige fejl i
sagsbehandlingen.
Nævnet behandlede i 2022 11 sager, hvor klager havde indgivet anmodning
om­ genoptagelse.­ Otte­ af­ sagerne­ vedrørte­ realitetsbehandlede­ klager,­ og­
tre­sager­vedrørte­en­formalitetsafgørelse.­Anmodningen­om­genoptagelse­
blev­imødekommet­i­syv­af­sagerne,­da­der­var­fremkommet­nye­oplysninger­
af­ betydning­ for­ sagens­ afgørelse.­ Heraf­ vedrørte­ seks­ sager­ samme­
sagskompleks, som er omtalt nærmere under afsnit D punkt 1.2 på side 26
(2022-80-0787
- 0792).
Egen drift
I­ medfør­ af­ medieansvarslovens­ §­ 44,­ stk.­ 2,­ og­ §­ 7,­ stk.­ 2­ og­ stk.­ 3,­ i­
forretningsorden for Pressenævnet kan nævnet af egen drift tage en sag op
til behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. Sagen
optages­til­behandling,­hvis­et­flertal­af­samtlige­nævnsmedlemmer­stemmer­
for.
Pressenævnet­behandlede­i­2022­en­sag­med­spørgsmål­om­egen­drift.­Nævnet­
besluttede, at der ikke var grundlag for at tage sagen op til behandling. Sagen
er omtalt nærmere under afsnit D punkt 1.5 på side 28 (2022-80-0916).
Figur 1. Antal indkomne klager og antal afgjorte sager
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Indkomne klager
19
Sager afgjort ved
formandens kendelse
Afgjorte sager
181
147
Figur 2. Klager afsluttet ved en formalitetsafgørelse
Egen drift
Ej retlig interesse
Ej kompetence
Åbenbart grundløs
Genoptaget
Intet nyt
Klagefrist overskredet
2
2
1
6
3
2
0
3
4
Anmodning om genoptagelse.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0006.png
Side 6 af 56
Årsberetning 2022
Hævede sager
Pressenævnet oplevede i 2022, at klagesager blev hævet i 14 tilfælde. Det vil
sige sager, hvor klageren tilbagekaldte sin klage. Antallet af hævede sager
var således på nogenlunde samme niveau som i 2021, hvor 16 sager blev
hævet af klageren.
Sagerne­har­typisk­haft­det­forløb,­at­mediet,­når­Pressenævnet­beder­om­
en­ udtalelse­ til­ nævnet­ som­ led­ i­ klagebehandlingen,­ har­ imødekommet­
klagerens­ ønske­ i­ en­ sådan­ grad,­ navnlig­ ved­ at­ korrigere­ eller­ slette­ den­
påklagede­artikel,­at­klageren­efterfølgende­har­besluttet­at­hæve­sagen.­Et­
par­af­sagerne­blev­efter­klagers­ønske­hævet­af­andre­årsager.
Som eksempel kan nævnes sag nr. 2021-80-0642, hvor en person henvendte
sig til Pressenævnet, fordi et medie havde bragt et bryllupsbillede, som
personen­ønskede­slettet.­Da­mediet­efterfølgende­indvilligede­i­at­fjerne­det­
påklagede­billede,­blev­klagesagen­hævet­efter­klagerens­ønske.­Tilsvarende­
kan nævnes sag nr. 2022-80-0774, hvor klageren hævede sagen, efter at
mediet­havde­imødekommet­klagerens­ønske­om­rettelse.
Udfaldet af sagerne
I­2022­har­nævnet­taget­klagen­helt­eller­delvist­til­følge­i­42­af­de­147­sager,­
hvor­nævnet­traf­realitetsafgørelse.­Det­vil­sige,­at­ca.­29­pct.­af­klagerne­fik­
helt­ eller­ delvis­ medhold.­ Den­ procentvise­ del­ af­ sager,­ hvor­ klagerne­ fik­
medhold,­svarer­stort­set­til­2021,­hvor­klagerne­fik­medhold­i­ca.­30­pct.­
af klagesagerne. Hvis man sammenligner med de seneste ti år, var andelen
af­ realitetsafgørelser,­ hvor­ klager­ fik­ medhold,­ som­ de­ foregående­ to­ år­
forholdsvis lav.
Som foregående år er der i 2022 sket en stigning i antallet af sager, hvor
nævnet­ traf­ realitetsafgørelse.­ Således­ traf­ nævnet­ realitetsafgørelse­ i­ 147­
sager i 2022, i 136 sager i 2021 og i 114 sager i 2020.
I ni
3
­­af­afgørelserne­blev­der­afgivet­dissens,­dvs.­at­ét­eller­to­medlemmer­
var­ uenige­ med­ flertallet­ (sag­ nr.­
2021-80-0752, 2022-80-0785, 2022-
80-0780, 2022-80-0828, 2022-80-0829, 2022-80-0830, 2022-80-0831,
2022-80-0832
og
2022-80-0833).
3
Heraf­vedrørte­seks­sager­samme­sagskompleks.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0007.png
Side 7 af 56
Årsberetning 2022
Nævnet udtalte alvorlig kritik i et tilfælde (Frihedens Stemme). Sagen er
omtalt nærmere under afsnit D punkt 2 på side 35 (2021-80-0734)
Som de foregående år fordelte klagerne sig over mange forskellige medier. I
2022 var der 9 forskellige medier, der blev indklaget i mere end tre tilfælde,
og­to­medier­(DR­og­TV­2)­var­indklaget­hele­14­gange,­som­var­det­højeste­
antal­ klager­ mod­ medier­ i­ 2022,­ hvor­ henholdsvis­ fem­ og­ tre­ klagere­ fik­
medhold. Herudover fordeler klagerne, hvor nævnet har udtalt kritik, sig
over mange forskellige mediehuse. Samtidig oplevede to medier (Ekstra
Bladet og Frihedens Stemme) i henholdsvis seks og fem tilfælde, at klager
fik­medhold­i­de­indgivne­klager­mod­medierne.­I­alt­oplevede­seks­medier,­
at­klagerne­fik­medhold­i­flere­end­to­sager.­Dette­skal­ses­i­forhold­til,­at­
der­i­2021­kun­var­et­medie,­hvor­klagerne­havde­fået­medhold­i­flere­end­
to sager.
Der henvises til oversigten på side 15 under punkt C. Statistik.
Figur 3. Sager, hvor klager fik helt eller delvist medhold
70
62
60
53
50
41
32
27
27
42
Sagsbehandlingstid
Nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid
4
for­ realitetsafgørelser­ for­
2022 er faldet til 108 dage efter at have ligget på 146 dage i 2021 og 166 tilbage
i­2020.­Den­månedligt­opgjorte­sagsbehandlingstid­for­realitetsafgørelser­
har i 2022 ligget i et niveau på mellem 96 dage og 132 dage.
Det har således været en positiv udvikling med en faldende sagsbehandlings-
tid i både 2021 og 2022.
Nævnet lægger vægt på, at sagerne behandles så hurtigt som muligt, så
klagere­snarest­muligt­kan­få­offentlig­oprejsning­i­mediet­i­de­tilfælde,­hvor­
der er grundlag for at udtale kritik.
Nævnet arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere.
For sager, der er afvist af formanden på grund af formalia, er sagsbe-
handlingstiden steget fra 12 dage i 2021 til 21 dage i 2022.
40
35
38
33
30
20
10
0
4
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Pressenævnet medregner alle nævnets kendelser i sagsbehandlingstiden for henholdsvis
formalitet­og­realitetsafgørelser.­
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0008.png
Side 8 af 56
Årsberetning 2022
2 Retssag anlagt mod Pressenævnet
I årsberetningen 2021 er omtalt en sag anlagt mod Pressenævnet. Sagen
drejede sig om artikler bragt af henholdsvis Nordjyske og TV 2 Nord med
omtale­af­blandt­andet­retssager­mod­en­person­efter­dennes­konflikter­med­
en kommune og en tidligere borgmester (Pressenævnets sag nr.
2020-80-
0449
og
2020-80-0440).
Pressenævnet fandt, at de indklagede medier ikke
havde handlet i strid med god presseskik, hvorfor der ikke var anledning til
at­udtale­kritik.­Klageren­var­uenig­i­nævnets­afgørelser,­hvorefter­klageren­
i januar 2021 udtog stævning mod Pressenævnet, Justitsministeriet, TV
2­ Nord­ og­ Nordjyske­ Medier­ A/S.­ Søgsmålet­ var­ anlagt­ ved­ Københavns­
Byret, og i forhold til Pressenævnet var det grundlæggende nævnets
kendelser,­som­klageren­ville­have­prøvet­ved­retssagen.­Pressenævnet,­der­
var repræsenteret ved Kammeradvokaten, nedlagde principalt påstand om
afvisning,­jf.­Højesterets­dom­af­15.­oktober­2002­(gengivet­i­Ugeskrift­for­
Retsvæsen­2003,­side­71),­og­subsidiært­påstod­Pressenævnet­frifindelse.­
Københavns­ Byret­ afsagde­ den­ 26.­ april­ 2022­ dom­ (BS-501/2021-KBH)­
i sagen. En række af klagerens påstande blev afvist, og derudover blev
Pressenævnet frifundet.
Klageren ankede dommen og gentog sine påstande for landsretten.
Pressenævnet påstod heroverfor principal påstand om, at anken skulle
afvises efter retsplejelovens § 368 a, hvorefter landsretten kan afvise at
behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et
andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter, eller
andre­grunde­ikke­i­øvrigt­taler­for,­at­sagen­skulle­behandles­af­landsretten.­
Den 6. juli 2022 afviste Østre Landsret ved dom (BS-15971/2022-OLR)
ankesagen­i­medfør­af­retsplejelovens­§­368­a.­
Klageren­ indgav­ efterfølgende­ ansøgning­ om­ tilladelse­ til­ appel­ til­
Højesteret­til­Procesbevillingsnævnet,­der­den­1.­december­2022­meddelte,­
at­ansøgningen­om­appeltilladelse­ikke­var­imødekommet.
3 Mødet mellem de nordiske pressenævn
Mødet­ mellem­ de­ nordiske­ pressenævn,­ som­ grundet­ coronasituationen­
blev udsat i både 2020 og 2021, blev afholdt den 19.-20. maj 2022 med
Finland­ som­ vært­ og­ med­ deltagelse­ af­ de­ nordiske­ lande.­ Mødet­ blev­
afholdt­i­det­svensk/finske­kulturcenter­”Hanaholmen”­beliggende­i­Espoo­
ved Helsinki.
Første­emne­på­dagsordenen­var­”hvordan­bidrager­vi­til­højere­presseetisk­
standard­i­medierne?”,­hvor­det­danske­pressenævn­holdt­oplæg­og­fortalte­
nærmere om det danske system.
Det norske pressenævn (Pressens Faglige Utvalg (PFU)) holdt oplæg om
deres­arbejde­med­nye­måder­at­skrive­afgørelser­på­samt­krav­til­publicering­
heraf, og de fortalte om deres arbejde med etablering af en ny database med
mulighed­for­intelligent­søgning.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0009.png
Side 9 af 56
Årsberetning 2022
Den svenske medieombudsmand fortalte om sin rolle og gennemgik en case,
der angik en efterlysning, hvor der ikke var nævnt navn, men personlige
oplysninger,­ som­ gjorde­ den­ omtalte­ identificerbar­ som­ følge­ af­ tidligere­
omtale­i­andre­medier.­Casen­blev­drøftet­i­forhold­til­de­presseetiske­regler­
i hver af de nordiske lande.
Til­det­sidste­emne­om­­sponsoreret­journalistik­holdt­det­finske­pressenævn­
(Julkisen sanan neuvosto (JSN)) et oplæg om håndteringen heraf og
vanskelighederne med at behandle sager, hvor der var tale om delvis
sponsorering­ i­ forhold­ til­ de­ finske­ presseetiske­ regler.­ De­ overvejer­ at­
indføre­en­ny­regel­om­sponsoreret­journalistik.
Mødet­ afsluttedes­ med­ et­ fælles­ besøg­ til­ mediehuset­ Yle,­ hvor­ der­ var­
to­ oplæg­ af­ medarbejdere­ fra­ Yles­ News­ Lab­ afdeling­ ”Demokrati­ og­
Digitalisering”­ om­ Yles­ arbejde­ med­ brugen­ af­ data­ og­ algoritmer­ til­
produktionen af artikler og udsendelser, blandt andet i forbindelse med
valg.
Sverige­er­vært­for­næste­møde,­der­afholdes­i­Stockholm­i­2024.
4 Fælleseuropæisk møde
I­ 2022­ var­ Cypern­ vært­ for­ det­ årlige­ møde­ for­ europæiske­ pressenævn­ i­
forummet Alliance of Independent Press Councils of Europe (AIPCE). Årets
konference blev afholdt den 19.-21. oktober 2022 i Aiya Napa og blev, efter
nogle­år­uden­fysiske­møder­grundet­corona-restriktioner,­gennemført­med­
fysisk deltagelse kombineret med online-deltagelse fra nogle lande.
Til­mødet­blev­aktuelle­emner­blandt­pressenævn­fra­hele­verden­drøftet.­
Årets­temaer­omhandlede­blandt­andet­EU-projektet­”Media­Councils­in­the­
Digital­Age”,­det­tyske­pressenævns­overgang­til­fuld­digital­sagsbehandling­
med et nyudviklet elektronisk sagsbehandlingssystem, hate speech, sexisme
i nyhedsdækningen af voldtægter, kvindedrab mv. samt brugen af satire.
Konferencen sluttede af med afholdelse af generalforsamlingen, hvor der
blev behandlet forslag fra det ukrainske pressenævn om at ekskludere det
russiske pressenævn grundet krigen mellem Ukraine og Rusland.
Det­ ukrainske­ forslag­ blev­ stemt­ ned­ af­ et­ flertal­ på­ generalforsamlingen­
med den konsekvens, at det ukrainske pressenævn trak deres medlemskab
af AIPCE, da de ikke kunne acceptere, at det russiske pressenævn kunne
bibeholde medlemsstatus som associeret medlem.
På baggrund af generalforsamlingens prioritering af det russiske pressenævn
så pressenævnene i de nordiske lande samt Armenien, Estland, Georgien,
Irland­og­Moldova,­sig­nødsaget­til­straks­at­suspendere­deres­medlemskab­
af AIPCE, indtil det ukrainske pressenævn har mulighed for at deltage igen.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0010.png
Side 10 af 56
Årsberetning 2022
5 Besøg og internationale forhold mv.
Pressenævnet deltog igen i 2022 i en videokonference med Europa-
Kommissionens­repræsentation­i­København­med­henblik­på­forberedelse­
af Europa-Kommissionens årlige retsstatsrapport (Annual Rule of Law
Report),­ som­ blev­ offentliggjort­ den­ 13.­ juli­ 2022­ og­ kan­ læses­ på­ dette­
link.
Formålet med rapporten er at se nærmere på de vigtigste – positive og
negative­–­udviklingstendenser­i­hele­EU­såvel­som­den­specifikke­situation­
i de enkelte medlemsstater. Rapporten sigter mod at indkredse eventuelle
retsstatsproblemer og kortlægge bedste praksis. De områder, rapporten
dækker, omfatter blandt andet retssystemer, rammerne for bekæmpelse
af korruption, mediepluralisme og mediefrihed samt andre institutionelle
spørgsmål­i­tilknytning­til­kontrolmekanismerne.­
Pressenævnet­ fik­ i­ april­ 2022­ besøg­ fra­ af­ repræsentanter­ fra­ Oslo­
Metropolitan­ University,­ der­ var­ interesseret­ i­ oplysninger­ til­ brug­ for­ et­
forskningsprojekt om fremvæksten af alternative medier, og hvordan den
journalistiske grænse mellem etablerede medier og alternative medier skal
defineres­i­en­national­kontekst.­
I­2022­holdt­Pressenævnet­to­gange­oplæg­hos­International­Media­Support­
(IMS),­hvor­grupper­af­journalister­mv.­fra­henholdsvis­Libanon,­Marokko,­
Palæstina­og­Tunesien­samt­Armenien,­Moldova,­Ukraine­og­Georgien­var­
i­København­for­blandt­andet­at­få­information­om­Pressenævnets­arbejde­
som inspiration til deres videre arbejde.
Det danske Pressenævn er – modsat mange andre pressenævn – oprettet
ved­lov­(medieansvarsloven),­hvilket­gør­det­danske­nævn­særligt­i­forhold­
til andre, der er oprettet på aftaleretligt grundlag. Delegationerne ville
gerne­have­en­generel­introduktion­til­det­danske­system­og­høre­nærmere­
om,­hvilke­slags­sager­nævnet­træffer­afgørelse­i.
I­ oktober­ 2022­ aflagde­ OSCE’s­ Office­ for­ Democratic­ Institutions­ and­
Human­ Rights­ (ODIHR)­ forud­ for­ folketingsvalget­ et­ såkaldt­ ”Needs­
Assessment­Mission”­besøg­hos­relevante­aktører­i­Danmark,­her­i­blandt­
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0011.png
Side 11 af 56
Årsberetning 2022
Pressenævnet. Formålet var at vurdere behovet for at udsende OSCE-
valgobservatører­i­forbindelse­med­valget.
Som­ i­ de­ øvrige­ år­ har­ Pressenævnet­ i­ 2022­ besøgt­ den­ danske­
journalistuddannelse for at fortælle de studerende om nævnets arbejde og
de vejledende regler for god presseskik.
Som også omtalt i årsberetningerne for de foregående år har nævnet gennem
et samarbejde mellem AIPCE (Alliance of Independent Press Councils of
Europe) og pressenævnet i Belgien gennem de seneste år bidraget med
oplysninger­ til­ det­ EU-finansierede­ forskningsprojekt­ ”Media­ Councils­ in­
the­ Digital­ Age”,­ som­ Dr.­ Raymond­ A.­ Harder,­ Universiteit­ Antwerpen,­
har­ forestået.­ Der­ er­ gennemført­ et­ komparativt­ studie­ vedrørende­ 49­
landes pressenævn. Databasen er tilgængelig via dette
link
og ved at trykke
“Mapping­the­core­principles”.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0012.png
Side 12 af 56
Årsberetning 2022
6 Medieansvarsudvalget
Som led i den forhenværende regerings medieudspil i februar 2022 og
det­efterfølgende­medieforlig­i­maj­2022­blev­det­besluttet,­at­der­skulle­
nedsættes­ et­ udvalg,­ som­ skal­ undersøge,­ hvordan­ rammerne­ omkring­
mediernes­ansvar­kan­gøres­mere­tidssvarende­med­henblik­på­at­styrke­
borgernes retssikkerhed i en digital virkelighed.
Af udvalgets kommissorium af 20. juni 2022 fremgår i forhold til
Pressenævnet, at udvalget overordnet skal overveje, om de nuværende
rammer for nævnets virke er tidssvarende, og hvordan nævnets rolle skal
se ud fremover.
Det er nærmere præciseret, at udvalget i den forbindelse kan
undersøge,­ hvordan­ de­ vejledende­ regler­ for­ god­ presseskik­ udmøntes­
i Pressenævnets praksis, f.eks. hvad angår retten til at blive glemt i de
digitale medier og beskyttelsen af privatlivet. Udvalget kan desuden
undersøge,­i­hvilket­omfang­medierne­efterlever­Pressenævnets­afgørelser­
om god presseskik, og overveje, om der er behov for at give nævnet
yderligere­ reaktionsbeføjelser.­ Udvalget­ kan­ derudover­ undersøge,­ om­
sagsbehandlingstiden ved Pressenævnet kan nedbringes, og om der er
behov­for­øget­vejledning­af­borgere­og­virksomheder­om­muligheden­for­
at­indbringe­en­sag­for­Pressenævnet.­Udvalget­skal­endvidere­undersøge,­
hvordan der kan etableres en medieombudsmand efter svensk forbillede,
som­kan­undersøge­sager­på­eget­initiativ­og­har­til­opgave­at­bidrage­til­
god publicistisk praksis gennem meningsdannelse, medieetisk debat og
initiativer.
Ifølge­kommissoriet­skal­udvalget­derudover­løbende­overveje­inddragelse­
af relevante myndigheder og organisationer, herunder Pressenævnet.
Kulturministeriet­ offentliggjorde­ i­ august­ 2022­ nedsættelsen­ af­
medieansvarsudvalget, der har bestyrelsesformand i Danish Cyber
Defence­og­tidligere­minister­Søren­Pind­som­formand.­Også­journalist­på­
Jysk­Fynske­Medier­(nu­JFM)­og­journalistrepræsentant­i­Pressenævnet­
Lene­ Sarup­ er­ udpeget­ som­ medlem.­ Udvalgets­ sammensætning­ i­ øvrigt­
fremgår af Kulturministeriets pressemeddelelse om nedsættelse af
Medieansvarsudvalget:­
Kulturminister nedsætter medieansvarsudvalg
(kum.dk)
Pressenævnet­ ser­ frem­ til­ at­ bidrage­ til­ udvalgsarbejdet­ og­ imødeser­
udvalgets overvejelser om, hvorvidt medieansvarsloven, der trådte i kraft
tilbage i 1992, fortsat er tidssvarende.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0013.png
Side 13 af 56
Årsberetning 2022
B. NÆVNETS MEDLEMMER OG SEKRETARIAT
Efter medieansvarslovens § 41 består Pressenævnet af en formand, en
næstformand og seks andre medlemmer. Alle otte medlemmer har en
stedfortræder.
Medlemmerne­ beskikkes­ af­ justitsministeren.­ Formanden­ og­ næstfor-
manden,­ der­ skal­ være­ jurister,­ beskikkes­ efter­ udtalelse­ fra­ Højesterets­
præsident. To medlemmer beskikkes efter udtalelse fra Dansk Journalist-
forbund, og to medlemmer beskikkes til at repræsentere de redaktionelle
ledelser i den trykte presse og radio og fjernsyn efter udtalelse fra disse.
Endelig­ beskikkes­ to­ medlemmer­ som­ offentlighedens­ repræsentanter­
efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Stedfortræderne beskik-
kes efter de samme regler.
Redaktører
Medlem:­
­
Forhenværende­chefredaktør­Jørn­Mikkelsen,­
Jyllands-Posten
Chefredaktør­Mads­Sandemann,­JydskeVestkysten
Etikchef­Anja­Lundberg­Andersen,­DR
Chefredaktør­Hans­Peter­Blicher,­TV­2|DANMARK­
Stedfortræder:­­
Medlem:­
­
Stedfortræder:­
­
Repræsentanter for offentligheden
Medlem:­
­
Projektleder­Marlene­Borst­Hansen,­Frirummet­
Forhenværende­direktør­Otto­Juhl­Nielsen,­FOF’s­­ ­
Landsorganisation
Direktør­John­Meinert­Jacobsen,­AOF­Danmark
Chefkonsulent­Michael­Voss,­Dansk­Folke­
-
oplysnings Samråd
Pressenævnets medlemmer og deres stedfortrædere beskikkes for en 4-årig
periode.­Denne­periode­udløber­31.­december­2023.­
Ved nævnets behandling af en konkret sag medvirker i henhold til
medieansvarslovens­§­42­en­formand­eller­næstformand­samt­en­redaktør,­
en­journalist­og­en­repræsentant­for­offentligheden.­Er­der­ved­afgørelsen­af­
en sag stemmelighed (to stemmer for og to stemmer imod), er formandens
stemme­afgørende.­
Stedfortræder:­
­
Medlem:­
­
Pressenævnet har i 2022 haft følgende sammensætning
Formandskab
Formand:­
­
Højesteretsdommer­Jens­Kruse­Mikkelsen­­
Højesteretsdommer­Anne­Louise­Bormann­­
Advokat­Jesper­Rothe
Advokat­Martin­Lavesen
Stedfortræder:­
­
Næstformand:­­
Stedfortræder:­
­
Stedfortræder:­
­
Journalister
Medlem:­
Medlem:­
­
­
Journalist­Lene­Sarup,­Fyens­Stiftstidende­
Freelance­pressefotograf­Lars­Lindskov
Journalist­Ulrik­Holmstrup,­tvDOKfilm
Journalist­Maria­Becher­Trier,­Folkeskolen­­­
Stedfortræder:­
­
Stedfortræder:­
­
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0014.png
Side 14 af 56
Årsberetning 2022
Der­har­i­2022­været­afholdt­11­møder­til­behandling­af­konkrete­sager.­Her­
deltager­fire­medlemmer­–­en­fra­formandskabet,­en­journalist,­en­redaktør­
og­en­repræsentant­for­offentligheden.­Endvidere­har­der­været­afholdt­et­
plenarmøde,­hvor­alle­medlemmer­og­stedfortrædere­deltager.
DPO:­ ­
­
­
Fuldmægtig­Nicoline­Elverdam-Mattsson,­­ ­
indtil 30. juli 2022
Fuldmægtig Lise Wittrup fra 1. august til 18.
september 2022
Anna-Louise Damsgaard Fink, fra 19.
september 2022
Sekretariat
Sekretariatsleder:­­
Fuldmægtige:­ ­
­
­
­
­
Lisbeth­Feldvoss
Nicoline­Elverdam-Mattsson­(30­timer),­­
indtil 30. juli 2022
­
Pressenævnet­har­siden­1.­februar­2019­haft­lokaler­beliggende:­
Landgreven 4, 4.
1301­København­K
Tlf. 33 15 55 64
www.pressenaevnet.dk
[email protected]
­­­­­­­­­­ ­
Latifa­Mahdaoui­(30­timer,­p.t.­midlertidigt­­­
37 timer)
Lise Wittrup (25 timer)
Anna-Louise Damsgaard Fink (30 timer), fra
19. september 2022
Kontorfuldmægtig:­
­
Merete­Skovgaard­Olsen­(orlov­fra­1.­
septem ber til og med 8. november 2022)
Telefontid:­mandag-fredag­kl.­10-14
Studentermedhjælper:­
Anna­Sonneby­Utzon
Caroline Alstrup Jensen, fra 26. oktober
2022
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0015.png
Side 15 af 56
Årsberetning 2022
C. STATISTIK 2022
1 10-årsoversigt
Pressenævnet har i lighed med de tidligere år opgjort antallet af konkrete sager fordelt efter sager afgjort ved kendelse i nævnet (realitetskendelser), samt sager
afvist­af­formanden­(formalitetskendelser)­og­sager,­der­enten­er­hævet­af­klageren­eller­henlagt­af­sekretariatet.­På­de­følgende­sider­gennemgås­herudover­
kendelser fordelt over medier, sagsbehandlingstiderne og klagernes baggrund.
2013
Registrerede konkrete sager/indkomne
Sager afgjort ved kendelse i nævnet
Heraf sager om presseetik
Heraf sager om genmæle
Heraf sager om både presseetik og genmæle
Heraf begæringer om genoptagelse
Heraf sager om off. informationsdatabaser
Heraf sager behandlet af egen drift
Begæringer om egen drift afvist af nævnet
Sager afvist ved formandens kendelse
På grund af manglende retlig interesse
På grund af nævnets manglende kompetence
På grund af fristoverskridelse
Klagen åbenbart grundløs
191
131
75
5
43
8
-
-
-
66
12
14
23
14
2014
155
131
91
1
31
8
-
-
-
28
12
5
8
2
2015
158
111
79
0
22
7
-
0
2
29
14
6
3
2
2016
156
108
79
4
20
4
-
0
1
50
28
11
4
5
2017
186
101
78
0
19
4
-
0
1
52
16
19
4
8
2018
160
89
70
5
4
5
10
5
-
0
0
30
11
8
4
4
2019
201
128
114
5
2
5
9
3
-
0
2
52
18
4
15
7
2020
158
114
98
1
10
5
-
0
3
22
13
3
1
1
2021
163
136
126
2
4
1
3
0
1
23
14
2
2
4
2022
181
147
127
1
5
8
4
0
1
19
6
3
4
2
5
Tallene i punkterne "Heraf sager om presseetik" samt "Heraf sager om genmæle" er tilrettet.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0016.png
Side 16 af 56
Årsberetning 2022
Begæringer om genoptagelse
Sager hævet af klageren
Sager henlagt af sekretariatet
Klagerens undladelse af at besvare sekretariatet
Henvist til rette klagemyndighed
Henlagt af andre grunde
Sager, hvor klagen blev taget helt
6
eller delvist
7
til
følge
8
I sager om presseetik
I sager om genmæle
Pålæg om offentliggørelse
3
4
2
2
0
0
62
51
21
57
1
6
3
0
1
2
53
44
9
35
4
9
3
2
1
0
35
35
5
31
2
13
2
2
0
0
33
28
6
23
4
10
2
1
0
1
38
36
8
7
9
3
9
0
0
0
0
32
28
4
26
6
14
7
4
1
2
27
27
1
25
1
11
5
3
1
1
27
27
1
26
1
16
9
8
0
1
41
40
2
31
3
14
2
2
0
0
42
42
2
28
6
7
En­klage­betragtes­som­taget­"helt­til­følge",­­hvis­klageren­har­fået­medhold­i­alle­sine­klagepunkter.­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
En­klage­betragtes­som­taget­"delvist­til­følge",­hvis­klageren­har­fået­medhold­i­et­eller­flere­af­sine­klagepunkter.­
Tallet dækker alene perioden 1. september 2017 til 31. december 2017 grundet skifte af sagsstyringssystem.
8
9
Der­kan­forekomme­klagesager,­hvor­sagen­vedrører­både­presseetik­og­genmæle,­hvorfor­dette­tal­ikke­nødvendigvis­er­identisk­med­en­sum­af­tallet­fra­presseetik­og­tallet­fra­genmæle.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0017.png
Side 17 af 56
Årsberetning 2022
2 Realitetskendelser afsagt i 2022
10 11
Massemedier
B.T.
Berlingske
Dagbladet Arbejderen
Dagbladet Ringkøbing-Skjern
Ekstra Bladet
Fredericia Avisen
Fredericia Dagblad
FrederiksbergLiv
Fyens Stiftstidene/ Fyns Amts Avis/
Fyens.dk
Horsens Folkeblad
JP Horsens (Jyllands Postens Lokala-
viser)
JydskeVestkysten
Jyllands-Posten
Jysk Fynske Medier (JFM)
12
Kristeligt Dagblad
Lokalavisen Favrskov (Jyllands Pos-
tens Lokalaviser)
NORDJYSKE
Nordjyske Stiftstidende
10
11
12
Klager fik medhold
Helt
Delvist
1
1
4
1
2
4
2
I alt
1
0
1
0
6
0
1
2
4
0
0
0
2
2
2
0
2
0
2
1
1
3
1
Klager fik ikke
medhold
5
8
1
7
1
I alt
6
8
1
1
13
1
1
2
6
1
1
2
2
1
1
2
10
1
1
2
4
0
3
1
5
1
Der­kan­forekomme­klagesager,­hvor­sagen­vedrører­både­presseetik­og­genmæle,­hvorfor­dette­tal­ikke­nødvendigvis­er­identisk­med­en­sum­af­tallet­fra­presseetik­og­tallet­fra­genmæle.
Genoptagelsessager er ikke omfattet.
Jysk­Fynske­Medier­er­angivet,­når­en­artikel­er­bragt­i­avisernes­fællessektion,­og­således­har­været­bragt­i­alle­mediets­aviser­(Danmarks­Sektion).
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0018.png
Side 18 af 56
Årsberetning 2022
Nordvestnyt
Politiken
Randers Amtsavis
Ritzaus Bureau
Ugebladet Hørsholm
Vejle Amts Folkeblad
Viborg Stifts Folkeblad
Weekendavisen
Århus Stiftstidende
Aviser/netaviser i alt:
DR
13 14
24Syv
TV 2 Bornholm
TV 2 Danmark A/S
TV 2 Lorry
TV2 Nord
TV2 Østjylland
Radio- og tv-medier i alt
A4 Arbejdsmiljø
Altinget
Avisen.dk
Dagens.dk
Finans
1
1
7
1
1
4
2
1
19
3
1
9
2
1
2
1
2
0
2
0
1
0
2
0
0
0
28
5
2
0
3
0
0
1
11
1
1
0
1
0
1
2
1
1
1
1
1
2
48
11
1
1
11
1
1
1
27
2
2
1
1
1
4
1
2
1
2
1
1
2
76
14
3
1
14
1
1
2
36
1
3
2
2
1
13
14
Note­2­sager­fremgår­ikke,­da­spørgsmål­om­retlig­interesse,­men­behandlet­af­nævn­og­ikke­formand.
Genoptaget sager.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0019.png
Side 19 af 56
Årsberetning 2022
Fagbladet Journalisten
Frihedens Stemme
Frihedsbrevet
Her & Nu
HLTV.org
Hverdagsnyt
MediaWatch
Motormagasinet
Netavisen Pio
Olfi.dk
Redox.dk
Se og Hør
Ude og Hjemme
Videncentret Bolius
Øvrige i alt
5
3
4
1
0
5
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
8
2
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
23
2
7
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
31
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0020.png
Side 20 af 56
Årsberetning 2022
Figur 4. Realitetskendelser fordelt på type
Heraf begæringer om egen drift
1
Heraf begæringer om genoptagelse
8
Heraf sager om både presseetik og genmæle
5
Heraf sager om genmæle
1
Heraf sager om presseetik
127
Heraf sager om off. informationsdatabaser
4
Sager afgjort ved kendelse i nævnet
0
20
40
60
80
100
120
140
147
160
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0021.png
Side 21 af 56
Årsberetning 2022
Figur 5. Sagsfordeling efter afgørelsesområde
Sager henlagt af sekretariatet
2
Sager hævet af klageren
14
Sager afvist ved formandens kendelse
19
Sager afgjort ved kendelse i nævnet
0
20
40
60
80
100
120
140
147
160
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0022.png
Side 22 af 56
Årsberetning 2022
Figur 6. Resultat af realitetskendelser
15
Klager fik ikke medhold
95
Pålæg om offentliggørelse
28
Klager fik helt eller delvist medhold
42
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
15
Der­kan­forekomme­klagesager,­hvor­sagen­vedrører­både­presseetik­og­genmæle,­hvorfor­dette­tal­ikke­nødvendigvis­er­identisk­med­en­sum­af­
tallet fra presseetik og tallet fra genmæle.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0023.png
Side 23 af 56
Årsberetning 2022
Figur 7. Sagsbehandlingstider, realitetskendelser
2013
30 dage eller mindre
31-40
41-50
51-60
61-70
71-80
81-90
91-100
Mere end 100 dage
I alt
Gennemsnit i dage
17
4
18
8
10
18
4
8
45
131
85
2014
14
8
16
8
10
18
4
8
45
131
85
2015
6
10
10
19
14
13
18
6
15
111
71
2016
17
4
13
3
9
16
6
14
26
108
79
2017
13
11
20
11
10
4
9
7
16
101
66
2018
0
2
2
1
3
4
3
1
73
89
150
2019
0
0
1
2
1
0
2
0
122
128
183
2020
2
1
2
2
2
1
4
2
98
114
166
2021
1
1
2
3
5
3
9
4
108
136
146
2022
3
2
9
3
17
4
12
19
78
147
108
Figur 8. Sagsbehandlingstider, formalitetskendelser
2013
Gennemsnit i dage
11
2014
9
2015
26
2016
13
2017
11
2018
25
2019
18
2020
22
2021
12
2022
21
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0024.png
Side 24 af 56
Årsberetning 2022
D. NÆVNETS PRAKSIS
1 Principielle spørgsmål
1.1 Kompetence – mediers interne klagesystem
Pressenævnet­ træffer­ afgørelse­ i­ sager­ om,­ hvorvidt­ der­ er­ sket­
offentliggørelse­i­strid­med­god­presseskik,­jf.­medieansvarslovens­§­34­og­
de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter
reglerne­i­medieansvarslovens­kapitel­6­er­forpligtet­til­at­offentliggøre­et­
genmæle.
Mediers­interne­klagesystem­arbejder­uafhængigt­af­Pressenævnet,­og­det­
falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om mediers egne
interne etiske retningslinjer er overholdt.
Redigeret­ omtale­ af­ afgørelser­ fra­ mediets­ interne­ klagesystem­ bragt­ på­
mediets platform anser Pressenævnet imidlertid som omfattet af nævnets
kompetence:
Klage over DRs omtale af afgørelse fra brugernes
redaktør blev realitetsbehandlet af Pressenævnet
DR bragte i april 2022 en artikel med omtale af DRs lytternes og seernes
redaktørs­udtalelse­om­DRs­overholdelse­af­DRs­etiske­retningslinjer­i­en­
konkret sag. Omtalen i artiklen udgjorde et resumé af sagen. Artiklen blev
bragt­på­dr.dk­under­bjælken­”BRUGERNES­REDAKTØR”.­Brugeren­i­den­
omtalte sag klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte
oplysninger. dr.dk er anmeldt til Pressenævnet i overensstemmelse med
kravet i medieansvarslovens § 8, stk. 1. Pressenævnet fandt, at artiklen måtte
betragtes­som­et­redigeret­indlæg,­og­at­der­var­tale­om­en­offentliggørelse­
omfattet af Pressenævnets kompetence, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 3.
Kendelse af 23. august 2022 i sag nr.
2022-80-0862
1.2 Sletning på digitale platforme
Generelt om B.8
Behovet­ for­ at­ hindre­ tilgængelighed­ af­ digitale­ oplysninger­ førte­ til­
justering af de presseetiske regler i 2013, hvor punkt B.8 blev indsat. Det
følger­herefter­af­de­vejledende­regler­for­god­presseskik,­at­meddelelser,­
som­ er­ offentliggjort­ i­ digitale­ medier,­ ofte­ vil­ være­ tilgængelige­ længe­
efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden
af­ sådanne­ tidligere­ offentliggjorte,­ følsomme­ eller­ private­ oplysninger­
hindres,­i­det­omfang­det­er­muligt­og­skønnes­rimeligt.
I forlængelse af ændringen af de vejledende presseetiske regler fremsendte
Dansk­ Journalistforbund­ og­ Danske­ Medier­ i­ 2013­ ”Notat­ om­ justering­
af­ de­ vejledende­ regler­ for­ god­ presseskik”­ til­ Pressenævnet­ som­
mediebranchens bidrag til fortolkning af punkt B.8. Dette blev i 2016 fulgt
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0025.png
Side 25 af 56
Årsberetning 2022
op­af­et­præciserende­notat­fra­Danske­Medier,­Danske­Journalistforbund,­
DR­og­TV­2­vedrørende­anvendelsesområdet­for­punkt­B.8­i­de­vejledende­
presseetiske regler.
Disse­ notater­ beskriver,­ at­ medier­ har­ tre­ muligheder,­ hvis­ de­ ønsker­ at­
hindre­tilgængeligheden­af­oplysninger­i­en­artikel:
1.­ Afindeksere,­ dvs.­ ændre­ instruksen­ til­ søgemaskiner,­ så­ søgemaskiner­
ophører­med­at­henvise­til­artiklen.
2. Anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten, så eksempelvis et personnavn
anonymiseres.
3. Afpublicere, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Efter punkt B.8 i de vejledende regler kan Pressenævnet udtale kritik
af­ et­ medie­ for­ ikke­ at­ imødekomme­ en­ anmodning­ om­ afindeksering,­
anonymisering eller afpublicering. I forhold til nævnets anledning til at
meddele et medie kritik, er det nævnets opfattelse, at muligheden som
udgangspunkt­kun­bør­anvendes,­når­der­er­tale­om­oplysninger,­som­er­
private­eller­følsomme,­og­som­er­særligt­belastende­for­den­person,­der­er­
omtalt.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at der af punkt B.8 i de vejledende
presseetiske regler ikke fremgår en frist for, hvornår en anmodning om
sletning,­anonymisering­eller­afindeksering­tidligst­må­fremsættes.­
Det­ følger­ i­ tråd­ hermed­ af­ Pressenævnets­ praksis,­ at­ nævnet­ finder­
det i overensstemmelse med de presseetiske regler at tage stilling til
anmodninger efter punkt B.8 i tilfælde, hvor der primært er klaget over
tilsidesættelse­af­god­presseskik­og­med­en­”afledet”­klage­efter­punkt­B.8.­
Det har ud fra de for Pressenævnet foreliggende oplysninger fra 2013, hvor
reglen i punkt B.8 blev indsat i de vejledende regler for god presseskik,
været nævnets opfattelse, at ovennævnte tre muligheder for at hindre
tilgængeligheden­kunne­gradueres,­således­at­afindeksering­fremstod­som­
det mildeste.
Pressenævnet­ blev­ imidlertid­ i­ foråret­ 2022­ af­ Danske­ Medier­ gjort­
opmærksom­på,­at­nogle­medier,­som­har­opsat­deres­søgefunktion­med­
Google, ikke aktuelt har teknisk mulighed for at foretage en konkret
afindeksering,­ uden­ at­ det­ i­ praksis­ medfører­ en­ form­ for­ afpublicering,­
idet­ omtalen­ efterfølgende­ kun­ kan­ søges­ frem­ via­ URL-koden.­ Dansk­
Journalistforbund­har­over­for­Pressenævnet­tilsluttet­sig­Danske­Mediers­
opfattelse.
Dette­ har­ rejst­ spørgsmål­ ved­ nævnets­ hidtidige­ graduering,­ som­ er­
indgået i nævnets afvejning ved klagesager over afvisning på at hindre
tilgængeligheden­ af­ omtale.­ Spørgsmålet­ er­ derfor­ blevet­ drøftet­ på­
nævnets­ plenarmøde­ i­ efteråret­ 2022,­ idet­ afindeksering­ herefter­ næppe­
fortsat generelt kan siges at fremstå som den mildeste af de ovennævnte tre
muligheder for at hindre tilgængeligheden.
Praksis om B.8
Nævnets­ overvejelser­ om­ praksis­ afspejles­ af­ afgørelserne­ i­ klagesager­
mod­ seks­ forskellige­ medier,­ hvor­ en­ person­ ønskede­ at­ få­ hindret­
tilgængeligheden­ af­ omtalen­ af­ en­ straffedom­ fra­ 2005,­ hvor­ personen­
var­ blevet­ idømt­ otte­ års­ fængsel­ for­ i­ forbindelse­ med­ sit­ arbejde­ som­
sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at
have­ forsøgt­ at­ dræbe­ patienten­ ved­ ildspåsættelse­ af­ patientens­ hjem.­
Personen­fik­endvidere­forbud­mod­at­udøve­sit­hverv­som­sygeplejerske.
Pressenævnet havde oprindeligt ved kendelser af 12. oktober 2021 (med
dissens)­ truffet­ afgørelse­ om,­ at­ det­ efter­ en­ samlet­ vurdering­ ville­ have­
været­rimeligt­at­hindre­tilgængeligheden­ved­at­foretage­afindeksering­af­
artiklerne.
Efterfølgende­ anmodede­ Danske­ Medier­ på­ vegne­ af­ medierne­ om­
genoptagelse­af­sagen­med­henvisning­til,­at­afindeksering­ikke­var­teknisk­
muligt, uden at det indebar afpublicering. I den forbindelse rettede
Pressenævnet henvendelse til Dansk Journalistforbund, der tilsluttede sig
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0026.png
Side 26 af 56
Årsberetning 2022
det­synspunkt,­der­var­anført­af­Danske­Medier.
Ved kendelser af 7. marts 2022 besluttede nævnet at genoptage sagerne til
ny realitetsbehandling, da det ikke kunne udelukkes, at de nye oplysninger
om­den­tekniske­virkning­af­en­afindeksering­kunne­have­været­af­betydning­
for­sagernes­afgørelse.­
Efter ny realitetsbehandling fandt nævnet (igen med dissens) ved kendelser
af 11. maj 2022 efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt
at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af
kvindens­navn­i­artiklerne­eller­ved­at­afindeksere­artiklerne.­Nævnet­lagde­
vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke
indtog­en­fremtrædende­stilling­i­samfundet,­at­hun­ikke­var­en­offentlig­
person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske.
Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning
til at kritisere medierne.
Som det fremgår af nævnets begrundelse i kendelserne, har nævnet ladet
det være op til det indklagede medie selv at vælge, på hvilken måde mediet
vil hindre tilgængeligheden i forhold til klagers navn, således at tekniske
foranstaltninger ikke skal være en hindring, og idet alle medier –uanset
opsætning­af­hjemmeside­og­søgefunktion­–­i­givet­fald­vil­kunne­vælge­at­
foretage anonymisering.
Kendelser i sagerne nr.
2022-80-0828, 2022-80-0829, 2022-80-0830,
2022-80-0831, 2022-80-0832
og
2022-80-0833
Også i 2022 har Pressenævnet behandlet en række klager efter punkt B.8 i
de presseetiske regler.
Antallet er steget en smule i forhold til 2021, da nævnet i 2022 behandlede
37 klager efter punkt B.8. I 25 ud af de 37 klager var der udelukkende klaget
over en afvisning efter punkt B.8, hvorimod der i 12 tilfælde var tale om
en­klage­primært­over­tilsidesættelse­af­god­presseskik­og­med­en­”afledet”­
klage efter punkt B.8.
Nævnet udtalte i 2022 kritik i 10 af sagerne, hvoraf de seks sager dog
vedrørersamme­omtale­i­forskellige­medier­som­nævnt­ovenfor.­
1.3 Søgemaskiner – ret til afindeksering
Pressenævnet henleder opmærksomheden på, at eventuelle klagere i visse
tilfælde­som­privatperson­har­ret­til,­at­søgemaskiner­som­f.eks.­Google,­
Bing­ mv.­ afindekserer­ et­ søgeresultat,­ som­ fremkommer­ ved­ søgning­ på­
ens­ navn.­ Hvis­ virksomheden­ bag­ søgemaskinen­ afviser­ anmodningen­
om­ at­ afindeksere­ (slette)­ et­ bestemt­ søgeresultat,­ kan­ man­ klage­ til­
Datatilsynet. Se eventuelt mere i Datatilsynets vejledning om retten til
sletning­af­søgeresultater­hos­søgemaskiner.
1.4 Robotjournalistik – omtale af boligkøb
Medierne­ anvender­ i­ større­ og­ større­ udstrækning­ forskellige­ former­
for automatisering som bidrag til den redaktionelle proces. Hvis de
automatiserede processer, for eksempel ved brug af algoritmer, overtager
redaktionelle opgaver, som tidligere blev varetaget af medarbejderne på
redaktionerne, karakteriseres det som robotjournalistik.
Det er det enkelte medie, der til enhver tid har ansvaret for det, de bringer,
uanset hvor oplysningerne stammer fra.
Robotjournalistik ses i stor grad anvendt ved omtale af handel med fast
Statistik om B.8
Pressenævnet behandlede i 2017 31 sager, i 2018 14
16
sager, i 2019 38
sager,­i­2020­31­sager­og­i­2021­35­sager­om­punkt­B.8.­Det­hører­dog­med­
til­opgørelsen­for­2017,­at­11­sager­var­en­del­af­et­sagskompleks­med­samme­
problemstilling.
16
I Pressenævnets årsberetning for 2018 er antallet ved en fejl angivet til 12 sager.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0027.png
Side 27 af 56
Årsberetning 2022
ejendom,­ hvor­ oplysningerne­ kan­ genereres­ automatisk­ fra­ offentlige­
registre.
Pressenævnet­ finder­ som­ udgangspunkt,­ at­ det­ ikke­ er­ i­ strid­ med­ god­
presseskik­at­bringe­offentligt­tilgængelige­ejendomsoplysninger,­som­kan­
fremsøges­via­den­digitale­tingbog­og­BBR-registret.
Pressenævnet­modtager­jævnligt­henvendelser­–­og­klager­–­hvor­købere­
af­ en­ fast­ ejendom­ føler­ sig­ krænkede­ over­ at­ være­ nævnt­ ved­ navn­ og­
ofte­ begrundet­ med,­ at­ de­ pågældende­ købere­ på­ købstidspunktet­ havde­
beskyttet adresse.
Nævnet henleder derfor opmærksomheden på, at navne- og
adressebeskyttelse skal registreres i Det Centrale Personregister, og at
den­sædvanligvis­bortfalder­efter­et­år.­Købere­af­fast­ejendom­skal­sikre­
sig, at en eventuel navne- og/eller adressebeskyttelse er registreret som
aktiv, hvis man vil undgå, at disse oplysninger genereres til medierne
fra­ offentlige­ registre.­ Man­ kan­ ansøge­ om­ registrering­ eller­ fornyelse­ af­
navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister via borger.dk.
Også i 2022 har Pressenævnet behandlet klagesager, hvor der er tale om
omtale­ved­navns­nævnelse­i­forbindelse­med­køb­af­fast­ejendom:
Pressenævnet fandt, at JydskeVestkysten ikke havde handlet i strid med
god­ presseskik­ i­ forbindelse­ med­ offentliggørelsen­ af­ artiklen.­ Nævnet­
lagde vægt på, at oplysningen om, hvem der ejer den omtalte bolig, er
offentligt­tilgængelig,­hvorfor­offentliggørelsen­heraf­ikke­var­krænkende­
i presseetisk forstand. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere
JydskeVestkysten for at have afvist at anonymisere klagerne i artiklen på
jv.dk.
Kendelse af 15. marts 2022 i sag nr.
2022-80-0796
Navn og adresseoplysninger kunne
forbindelse med omtale af boligsalg
oplyses
i
I en artikel bragt i oktober 2021 omtalte Fyens Stiftstidende en række
lokale bolighandler. En af sælgerne klagede til Pressenævnet over, at Fyens
Stiftstidende havde bragt hans navn i forbindelse med adresseoplysninger,
selv om han havde adressebeskyttelse. Fyens Stiftstidende havde oplyst,
at det ikke var teknisk muligt for avisen at få og dermed heller ikke
at­ bringe­ oplysninger­ om­ ejendomshandler,­ hvis­ ejere­ havde­ ”aktiv”­
adressebeskyttelse.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og bemærkede, at oplysninger
om,­ hvem­ der­ er­ ejere­ af­ fast­ ejendom,­ som­ udgangspunkt­ er­ offentligt­
tilgængelige, og at videregivelse af disse oplysninger i sammenhængen ikke
kunne anses for krænkende eller for at være et brud på privatlivets fred.
Kendelse af 1. marts 2022 i sag nr.
2021-80-0746
Boligkøbere måtte gerne blive nævnt ved navn uden
samtykke
JydskeVestkysten bragte i december 2021 omtale af en bolighandel. Det
fremgik, at omtalen, som blandt andet nævnte adresse og handelspris,
samt­sælgernes­og­købernes­fulde­navne,­var­skrevet­af­Ritzaus­tekstrobot.­
Køberne­ af­ boligen­ klagede­ til­ Pressenævnet­ over,­ at­ JydskeVestkysten­
havde omtalt dem ved navn i artiklen uden forinden at have indhentet
deres­ samtykke­ hertil.­ Køberne­ klagede­ også­ over,­ at­ JydskeVestkysten­
efterfølgende­ havde­ afvist­ at­ anonymisere­ deres­ navne­ i­ artiklen,­ som­
fortsat var tilgængelig på jv.dk.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0028.png
Side 28 af 56
Årsberetning 2022
1.5 Egen drift
I­ medfør­ af­ medieansvarslovens­ §­ 44,­ stk.­ 2,­ og­ §­ 7,­ stk.­ 2­ og­ stk.­ 3,­ i­
Pressenævnets­forretningsorden­(bekendtgørelse­nr.­86­af­9.­februar­1998)­
kan nævnet af egen drift tage en sag op til behandling, hvis sagen er af
væsentlig eller principiel betydning. Sagen optages til behandling, hvis et
flertal­af­samtlige­otte­nævnsmedlemmer­stemmer­for.
Nævnets praksis var fra nævnets oprettelse meget restriktiv. I 2015 beslut-
tede­ nævnet­ imidlertid­ fremover­ at­ udvise­ større­ åbenhed­ i­ forhold­ til­
muligheden for at behandle sager af egen drift, og nævnet udsendte et no-
tat om, hvilke typer sager der er egnet hertil. Hele notatet kan læses på
nævnets­hjemmeside­under­”egen­drift”.
Sammenfattende­ har­ nævnet­ oplistet­ følgende­ tilfælde,­ hvor­ det­ navnlig­
kan­komme­på­tale­at­tage­en­sag­op­til­behandling­af­egen­drift:
•
•
Sager­ om­ krænkelse­ af­ børn,­hvor­der­ kan­være­ modsætning­ mellem­
forældrenes og barnets interesser.
Sager om krænkelse af personer, der midlertidigt eller mere varigt
ikke er i stand til at varetage deres interesser, f.eks. på grund af sorg,
sygdom, mentalt handicap, svækkelse eller lignende, eller hvor de
pågældende ikke er i stand til at overskue rækkevidden af udtalelser til
pressen.
Sager­om­krænkelse­af­afdøde­personer.
Sager­om­krænkelse­af­ofre­i­straffesager­eller­personer,­der­er­mistænkte,­
sigtede,­tiltalte­eller­dømte­i­straffesager,­og­hvor­den­pågældende­kan­
være i en sådan belastet situation, at han eller hun ikke har overskud til
at klage til Pressenævnet. I sådanne tilfælde kan der dog være grundlag
for at indhente en udtalelse fra de pågældende eller eventuelt disses
værge­eller­pårørende,­inden­nævnet­tager­endelig­stilling­til,­om­sagen­
skal behandles.
•
Sager, hvor der er sket krænkelse af minoriteter eller en anden ubestemt
kreds af personer, og hvor der ikke er omtale af konkrete personer, der
kan klage til nævnet.
Sager om skjult reklame.
•
Pressenævnet­har­løbende­opmærksomheden­rettet­mod,­om­der­er­grund-
lag­for­at­rejse­sag­af­egen­drift­mod­en­offentliggørelse­i­et­medie.­
I 2022 modtog nævnet en anmodning fra en borger om at tage en sag op
til­ behandling­ af­ egen­ drift­ i­ medfør­ af­ medieansvarslovens­ §­ 44,­ stk.­ 2,­
under henvisning til, at god presseskik var tilsidesat. Pressenævnet afviste
anmodningen,­så­sagen­blev­ikke­vurderet­i­forhold­til­god­presseskik:
DRs nyhedsindslag om situationen i Ukraine blev ikke
behandlet af egen drift
DR­ bragte­ i­ oktober­ 2022­ et­ indslag­ i­ nyhedsudsendelsen­ ”21­ SØNDAG”­
om­ blandt­ andet­ regeringens­ beslutning­ om­ at­ øge­ Danmarks­ bidrag­ af­
våben til Ukraine. En person anmodede Pressenævnet om at behandle en
klage af egen drift. Personen henviste til, at nyhedsværten i et interview
med den daværende forsvarsminister ikke spurgte til regeringens ageren
i forhold til blandt andet Atlantpagten, og at han var bekymret for, at en
forlængelse­af­krigen­kunne­medføre­atomkrig,­der­ville­gå­ud­over­både­
hans familie og store dele af menneskehedens fremtid. Pressenævnet
fandt,­at­spørgsmålet­om,­hvorvidt­DR­havde­tilsidesat­god­presseskik­ved­
at­bringe­indslaget,­ikke­kunne­anses­for­at­være­et­spørgsmål­af­væsentlig­
eller principiel betydning. Der var derfor ikke grundlag for at tage sagen op
til behandling af egen drift.
Kendelse af 2. november 2022 i sag nr.
2022-80-0916
•
•
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0029.png
Side 29 af 56
Årsberetning 2022
1.6 Retlig interesse
Pressenævnet modtager hvert år en del klager, som afvises, fordi nævnet
ikke har kompetence til at behandle klagen. En stor del af disse afvises,
fordi klageren ikke har retlig interesse i den sag, de klager over.
Efter medieansvarslovens § 43, stk. 2, kan Pressenævnets formand afvise
klager,­som­åbenbart­ikke­hører­under­nævnets­kompetence,­jf.­stk.­1,­eller­
som­er­åbenbart­grundløse,­og­klager­fra­personer,­virksomheder­mv.,­der­
er uden retlig interesse i det påklagede forhold.
Det er således som udgangspunkt en betingelse for at få behandlet en klage
af Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages
over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller
lignende­ skal­ være­ omtalt,­ afbildet­ eller­ på­ anden­ måde­ identificeret­ i­
mediet. Klageren skal være direkte eller indirekte omtalt i en artikel eller
en­tv-­eller­radioudsendelse­eller­være­afbildet­på­et­fotografi,­som­er­bragt­
i et medie. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have generel faglig eller politisk
interesse i det emne, der er behandlet af mediet.
Formandens mulighed for at afvise klager fra personer, virksomheder mv.,
der er uden retlig interesse i det påklagede, er fakultativ, og det er nævnets
opfattelse, at en sag kan tages op, hvis den har væsentlig samfundsmæssig
interesse, uanset klageren ikke selv er nævnt i forhold til de påklagede
forhold (udvidet retlig interesse).
Pressenævnet­ afgør,­ om­ klager­ har­ retlig­ interesse­ efter­ en­ konkret­
vurdering­i­den­enkelte­sag­ud­fra­de­foreliggende­oplysninger:
Brancheforening fik behandlet klage over Magasinet
Bolius
Magasinet­Bolius­bragte­i­januar­2022­en­artikel­med­en­gennemgang­af­
syv forskellige former for isoleringsmateriale. En brancheforening klagede
til Pressenævnet over omtalen af et af de syv gennemgåede materialer.
Brancheforeningen klagede blandt andet over, at Bolius havde afvist
at berigtige nogle tal, som efter brancheforeningens opfattelse ikke var
korrekte. Bolius henviste til, at tallene stammede fra en troværdig kilde
og­ afviste­ at­ berigtige­ tallene,­ før­ kilden­ eventuelt­ måtte­ gøre­ dette.­
Brancheforeningen var ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede
artikel. Brancheforeningen repræsenterede efter det oplyste en række
producenter af et af de omtalte former for isoleringsmateriale. På denne
baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete
omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til
brancheforeningen.
Kendelse af 10. maj 2022 i sag nr.
2022-80-0802
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0030.png
Side 30 af 56
Årsberetning 2022
Landbrug & Fødevarer fik klage afvist på grund af
manglende retlig interesse
DR bragte i januar 2022 et indslag i TV Avisen om et tysk vandinitiativ
og grundvandsbeskyttelse i Danmark, hvor der blev foretaget en
sammenkobling af dansk og tysk drikkevand, herunder i forhold til
vandkvaliteten og regelgrundlaget herfor. Erhvervsorganisationen
Landbrug­&­Fødevarer­klagede­til­Pressenævnet­og­henviste­blandt­andet­
til, at indslaget indeholdt ukorrekte oplysninger, og at DR ikke havde
foretaget­ en­ tilstrækkelig­ berigtigelse.­ Landbrug­ &­ Fødevarer­ var­ ikke­
omtalt i indslaget og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet
fandt,­henset­til­omtalens­indhold­og­karakter,­at­Landbrug­&­Fødevarer­
ikke havde en sådan interesse i sagen, at der var grundlag for at behandle
klagen­i­forhold­til­Landbrug­&­Fødevarer,­uanset­den­manglende­retlige­
interesse.
Kendelse af 23. august 2022 i sag nr.
2022-80-0846
formål­ at­ nuancere­ den­ ensidige­ offentlige­ debat­ vedrørende­ somaliere.­
På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den
konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i
forhold til organisationen.
Kendelse af 5. april 2022 i sag nr.
2022-80-0785
Klage fra forening blev afvist på grund af manglende
retlig interesse
Ritzau­bragte­i­april­2022­en­artikel­om,­at­ventetiden­hos­Familieretshuset­
var nedbragt. En forening klagede til Pressenævnet og henviste blandt
andet­ til,­ at­ artiklen­ fremstod­ som­ ”plantet”­ af­ enten­ Socialdemokratiet­
eller Familieretshuset, og at de lovgivningsmæssige ventetider fortsat ikke
blev overholdt i henhold til lovgivningen. Foreningen var ikke omtalt i
artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Selv om foreningen blandt
andet­har­til­formål­at­virke­for,­at­børn­i­videst­muligt­omfang­kan­have­en­
tæt­kontakt­til­begge­forældre,­findes­klagen­–­henset­til­artiklens­indhold­
og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse,
at der var grundlag for at behandle klagen, uanset den manglende retlige
interesse.
Kendelse af 16. maj 2022 i sag nr.
2022-80-0859
Organisations klage over Fyens Stiftstidende for
omtale af etnicitet kunne behandles
I en artikel bragt i januar 2022 omtalte Fyens Stiftstidende politiets
anholdelse af otte personer efter forlydender om skyderi i bydelen
Vollsmose.­Det­fremgik­af­artiklen,­at­skyderiet­ifølge­avisens­oplysninger­
var­et­tilfældigt­møde­mellem­to­rivaliserende­grupperinger­med­somaliere­
fra Vollsmose på den ene side og personer med tilknytning til den såkaldte
Korsløkkegruppe­på­den­anden.­En­organisation­klagede­til­Pressenævnet­
over, at Fyens Stiftstidende havde fremhævet en grupperings etnicitet som
somaliere. Organisationen var ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede
artikel. Organisationen var efter det oplyste en interesseorganisation
bestående af dansk-somaliere, som repræsenterer personer af somalisk
herkomst i Danmark. Organisationen havde oplyst at have det primære
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0031.png
Side 31 af 56
Årsberetning 2022
En persons klage over TV 2-udsendelse
demensplejehjem blev behandlet af nævnet
om
2.1 Sager om god presseskik
Aftalegrundlag
DR fik kritik for at bringe udsendelsen Ellen Imellem
uden informeret samtykke
DR bragte i foråret en programserie, hvor de medvirkende i udsendelserne
blev interviewet af en tv-vært om forskellige emner inden for hver af deres
faglige­område.­De­medvirkende­havde­inden­gennemførelse­af­interviewet­
blandt­ andet­ fået­ oplyst,­ at­ programmet­ ville­ indeholde­ ”satiriske­
elementer”.­Interviewpersonerne­vidste­dog­ikke,­at­værten­fik­dikteret­alle­
spørgsmål­af­en­person­med­et­fagligt­eller­personligt­modsætningsforhold­
til de pågældende interviewpersoner. Tre personer, som havde medvirket
i hver deres udsendelse i programserien, klagede til Pressenævnet og
henviste til, at de havde givet samtykke til at deltage i udsendelserne på et
misvisende og vildledende grundlag. Pressenævnet var enig med klagerne
i, at de medvirkende interviewpersoner ikke kunne anses for at have fået
tilstrækkelig information til at kunne vurdere, hvorvidt de ville deltage i
programmet. Nævnet udtalte derfor kritik af DR for at bringe de påklagede
udsendelser uden klagernes samtykke.
Kendelse af 13. december 2022 i sag nr.
2022-80-0868
TV 2 bragte i september 2021 en udsendelse om et friplejehjem for
mennesker med svær demens. I udsendelsen fulgte man en række af
beboerne med demens i forskellige hverdagssituationer, hvor de optrådte
uslørede.­En­person­klagede­til­Pressenævnet­blandt­andet­over,­at­TV­2­
havde krænket de medvirkende plejehjemsbeboeres privatliv ved at have
filmet­dem­og­bragt­optagelserne,­selv­om­de­ikke­var­i­stand­til­at­give­et­
informeret samtykke til deres medvirken. Personen var ikke selv omtalt
eller afbildet i udsendelsen. Henset til den samfundsmæssige interesse
i at afdække den presseetiske grænse for, i hvilke situationer et medie
kan­vise­uslørede­optagelser­af­demente­personer­i­en­udsendelse,­fandt­
Pressenævnet grundlag for at behandle klagen over udsendelsen.
Kendelse af 1. marts 2022 i sag nr.
2021-80-0735
2 Resumé af væsentlige konkrete sager
Til belysning af nævnets praksis i sager om god presseskik og genmæle
gengives resuméer af en række konkrete sager nedenfor. Disse samt
de­ øvrige­ klagesager,­ som­ nævnet­ har­ truffet­ afgørelse­ i,­ kan­ også­
ses på nævnets hjemmeside (pressenaevnet.dk) under fanebladet
”Kendelser”­ og­ i­ Retsinformations­ afgørelsesdatabase.­ Retsinformations­
afgørelsesdatabase­ findes­ på­
retsinformation.dk.­
Afgørelsesdatabasen­
findes­ ved­ at­ klikke­ på­ ikonerne­ ”Ministerier”,­ ”Justitsministeriet”­ og­
”Afgørelser”­-­eller­klik­her.
24syv fik kritik for at bringe kritisk kulturudsendelse
med forkert præmis
I november 2021 omtalte 24syv (daværende Radio Loud) i en udsendelse
af­ kulturprogrammet­ ”BABYLON”,­ at­ en­ kunstner­ havde­ modtaget­
et legat fra Statens Kunstfond samtidig med, at hun stillede op som
kandidat til kommunalvalget, som blev afholdt dagen efter udsendelsens
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0032.png
Side 32 af 56
Årsberetning 2022
offentliggørelse.­ Kunstneren,­ som­ havde­ medvirket­ live­ i­ udsendelsen,­
klagede til Pressenævnet. Kunstneren henviste til, at hun var inviteret til
at deltage i udsendelsen på forkert grundlag, og at udsendelsen var vinklet
på en ukorrekt præmis. Nævnet udtalte kritik af 24syv for ikke at have
oplyst kunstneren nok om udsendelsens reelle indhold og omfang, inden
hun besluttede sig for at medvirke. I forhold til indholdet af udsendelsen
fandt nævnet, at det lå inden for 24syvs redigeringsret at vælge at
bringe en udsendelse, hvori det debatteres, hvorvidt Statens Kunstfond
burde­ tage­ højde­ for­ kunstnernes­ oplysninger­ om­ fremtidige­ projekter,­
når arbejdslegater uddeles. Det burde dog have fremgået tydeligere
af udsendelsen, at præmissen for udsendelsen var 24syvs subjektive
vurdering­på­baggrund­af­ordlyden­i­kunstnerens­konkrete­legatansøgning.­
Nævnet kritiserede derfor også 24syv for, at det af udsendelsen fremstod
som­ et­ faktum,­ at­ Statens­ Kunstfond­ aktivt­ havde­ støttet­ kunstnerens­
valgkampagne, selv om dette ikke var korrekt.
Kendelse af 21. juni 2022 i sag nr.
2022-80-0799
En lydoptager anses for et almindeligt journalistisk
arbejdsredskab
I januar 2022 bragte Ekstra Bladet en artikel om en læge, der havde
afvist en patient, fordi denne ikke ville underskrive en vælgererklæring
til­ støtte­ for­ et­ politisk­ parti.­ Lægen­ klagede­ til­ Pressenævnet­ over,­ at­
artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var blevet tilstrækkelig
efterprøvet.­Lægen­klagede­også­over,­at­Ekstra­Bladet­havde­kontaktet­ham­
på patienttelefonen, og at journalisten hverken havde oplyst ham om, at der
var tale om et interview, eller at samtalen ville blive optaget. Pressenævnet
fandt,­at­beskyldningerne­var­blevet­forelagt­for­lægen,­der­fik­mulighed­for­
at kommentere disse, og udtalte ikke kritik. Nævnet udtalte endvidere ikke
kritik af, at telefonsamtalen var blevet optaget, da en lydoptager i dag anses
for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og journalisten
havde præsenteret sig som journalist fra indledningen af telefonsamtalen.
Kendelse af 15. marts 2022 i sag nr.
2022-80-0781
Korrekt information
Frederiksberg LIV bragte misvisende overskrift
Frederiksberg LIV bragte i november 2021 omtale af en pakkeshop på
Frederiksberg, der var blevet misbrugt til distribution af narkotika.
Indehaveren af pakkeshoppen klagede til Pressenævnet over, at
Frederiksberg LIV havde formuleret overskriften, så læseren kunne
efterlades med det indtryk, at de kriminelle handlinger relaterede sig
til pakkeshoppens ejere eller ansatte. Pressenævnet udtalte kritik af
overskriften­ og­ lagde­ ved­ afgørelsen­ vægt­ på,­ at­ det­ hverken­ fremgik­
af artiklens overskrift, underrubrik eller billedtekst, at der var tale om
misbrug. På den måde efterlod artiklens overskrift i sammenhæng med et
billede af pakkeshoppens facade et misvisende indtryk.
Kendelse af 18. januar 2022 i sag nr.
2021-80-0749
Ekstra Bladet bragte misvisende forsideoverskrift
til omtale
I februar 2022 bragte Ekstra Bladet en artikel om interne
uoverensstemmelser i et politisk parti. Artiklen blev omtalt på forsiden,
hvor­der­blandt­andet­var­angivet­ordet­”swinger-sex”­ved­et­billede­af­en­
af stifterne bag partiet. Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Ekstra
Bladets forsideoverskrift med billedet af partistifteren var misvisende, da
de­omtalte­beskyldninger­ikke­vedrørte­ham.­Uanset,­at­det­fremgik­af­brød-­
og billedtekst, at de omtalte beskyldninger ikke var rettet mod politikeren,
fandt nævnet, at forsideoverskriften i sammenhæng med visningen af
billedet kunne efterlade læseren med et forkert indtryk, og nævnet udtalte
derfor kritik.
Kendelse af 21. juni 2022 i sag nr.
2022-80-0812
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0033.png
Side 33 af 56
Årsberetning 2022
Dagbladet Arbejderen kunne ikke lade videreformidlet
fakta fremstå som citater
Dagbladet Arbejderen omtalte i september 2021, at et universitet havde
investeret i virksomheder, der opererede i ulovlige israelske bosættelser. I
artiklen fremkom udtalelser, der fremstod som kommentarer til de konkrete
investeringer fra en koncerncontroller ved det pågældende universitet.
Koncerncontrolleren klagede til Pressenævnet over, at hun var blevet citeret
i artiklen. Nævnet fandt, det kunne lægges til grund, at koncerncontrolleren
alene havde videreformidlet oplysninger om de konkrete investeringer
fra universitetets kapitalforvaltere til Dagbladet Arbejderen. Nævnet
kritiserede derfor, at Dagbladet Arbejderen i artiklen ukorrekt havde
fremstillet oplysningerne fra universitetets kapitalforvaltere som udtalelser
fra koncerncontrolleren.
Kendelsen af 18. januar 2022 i sag nr.
2021-80-0740
om­ historiske­ arbejdsmiljømæssige­ forhold­ fra­ 2019-2020.­ Pressenævnet­
fandt, at oplysningerne kunne være skadelige, krænkende og virke
agtelsesforringende for foreningen, og at oplysningerne endvidere havde
en sådan karakter, at foreningen burde have fået mulighed for at forholde
sig til den kritiske omtale. Nævnet udtalte derfor kritik af Altinget for at
have bragt de påklagede oplysninger uden forudgående forelæggelse for
foreningen.
Kendelse af 20. september 2022 i sag nr.
2022-80-0874
Ugebladet Hørsholm måtte gerne omtale lokal-
politikere uden forudgående forelæggelse
Ugebladet­Hørsholm­bragte­i­januar­2022­en­klumme­om­ekskluderingen­
af et medlem fra et lokalparti og partiets gruppeformands samt formanden
for lokalpartiets ageren i den forbindelse. De blev blandt andet omtalt som
”bødlerne”­ og­ ”kujonagtige”,­ og­ gruppeformanden­ var­ blevet­ omtalt­ som­
”opkomlingen”.­ Den­ omtalte­ gruppeformand­ og­ formand­ for­ lokalpartiet­
klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at klummen indeholdt
krænkende­oplysninger,­som­de­ikke­var­blevet­forelagt­før­publiceringen.­
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet udsagnene klart
fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer
for frisprog i en klumme.
Kendelse af 21. juni 2022 i sag nr.
2022-80-0782
Forelæggelse
Oplysninger om politiske reaktioner burde være
forelagt af Altinget
I­juni­2022­bragte­Altinget­en­artikel­om­arbejdsmiljøet­i­en­forening,­efter­
at en række tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer i et åbent brev fra
marts­2022­havde­kritiseret­arbejdsmiljøet.­I­omtalen­indgik­en­udtalelse­
fra et medlem af socialudvalget i en kommune, som tilkendegav at ville stille
en­ række­ spørgsmål­ til­ socialforvaltningen­ om­ kommunens­ samarbejde­
med foreningen. Foreningen klagede til Pressenævnet blandt andet
over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at foreningen ikke
havde fået forelagt oplysningerne om de politiske reaktioner. Foreningen
henviste endvidere til, at såfremt Altinget havde forelagt foreningen
omtalen, ville foreningen blandt andet have understreget, at der er tale
TV 2 fik kritik for brug af konfrontationsoptagelse
TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X, som handlede om
retssagerne mod et teleselskabs tidligere ejere og kapitalfondes metoder
til at undgå beskatning. Udsendelsen fokuserede særligt på en dansk
erhvervspersons rolle i konsortiet, som var hovedaktionær i teleselskabet.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0034.png
Side 34 af 56
Årsberetning 2022
I­ udsendelsen­ blev­ erhvervspersonen­ omtalt­ som­ tidligere­ direktør­ for­
konsortiet, og der blev vist optagelser fra TV 2s konfrontation med ham.
Den omtalte erhvervsperson klagede til Pressenævnet blandt andet over, at
TV 2 uberettiget konfronterede ham på åben gade, uden forudgående varsel
og uden forinden at have bedt ham om et interview. Erhvervspersonen
henviste endvidere til, at TV 2 i udsendelsen havde omtalt ham på en måde,
der gav seerne et indtryk af, at han indtog en styrende og operativ rolle i
konsortiet og i de verserende skattesager, hvilket ikke var korrekt.
Pressenævnet udtalte kritik af TV 2 for konfrontationsoptagelsen. Nævnet
lagde blandt andet vægt på, at TV 2 ikke inden konfrontationen havde
forsøgt­ at­ kontakte­ erhvervspersonen­ med­ henblik­ på­ at­ stille­ ham­ de­
spørgsmål,­som­TV­2­ønskede­at­få­svar­på­ved­konfrontationen,­og­at­der­
ikke­ fremkom­ nye­ oplysninger­ eller­ oplysninger­ i­ øvrigt­ på­ optagelserne,­
som belyste den konkrete sag. Nævnet udtalte også kritik af TV 2s anvendelse
af­ stillingsbetegnelsen­ direktør,­ da­ det­ var­ med­ til­ at­ efterlade­ seerne­ et­
ukorrekt indtryk af, at erhvervspersonen havde ansvaret for den daglige
ledelse af selskabets samlede virksomhed.
Kendelse af 15. november 2022 i sag nr.
2022-80-0854
de medvirkende lægers stemmer, og at optagelserne efter deres opfattelse
skulle sidestilles med skjulte optagelser. De klagede også over, at DR havde
klippet­ i­ et­ vagtlægeopkald­ i­ et­ omfang,­ der­ fik­ vagtlægen­ til­ at­ fremstå­
uempatisk og forhastet.
I forhold til lydoptagelserne fandt Pressenævnet, at disse ikke
udgjorde skjulte optagelser i de presseetiske regler punkt B.7s forstand.
Offentliggørelsen­ af­ de­ påklagede­ lydoptagelser­ behandles­ således­ efter­
punkt B.1 om beskyttelse af privatlivets fred. Nævnet udtalte ikke kritik af DR
for at anvende lydoptagelserne og lagde blandt andet vægt på, at disse blev
anvendt­til­at­illustrere­de­medvirkende­patienters­kritiske­sygdomsforløb­
og­ møde­ med­ autoriserede­ sundhedspersoner,­ at­ lydoptagelserne­ ikke­
indeholdt­private­eller­følsomme­oplysninger­om­lægerne,­og­at­lægerne­ikke­
kunne­anses­for­at­have­en­sådan­underordnet­stilling,­at­sløring­af­deres­
stemmer burde være sket. Nævnet fandt imidlertid, at DRs redigering af det
ene vagtlægeopkald over for seerne gav et misvisende indtryk af vagtlægens
håndtering af opkaldet i sit sundhedsfaglige virke som vagtlæge, således at
DR ved den anvendte redigering fremstillede vagtlægen på en ufordelagtig
måde. Nævnet fandt derfor, at DR havde overskredet rammerne for redi
gering i forhold til det pågældende vagtopkald og udtalte kritik af DR.
Kendelse af 15. november 2022 i sag nr.
2022-80-0815
Redigering
DR kunne bruge lydoptagelser men fik kritik for
redigering af bragt vagtlægeopkald
DR bragte i september 2021 en programserie om patienters og de
pårørendes­ oplevelser­ med­ for­ sen­ diagnosticering­ og­ behandling­ af­ den­
sjældne­og­livstruende­infektionssygdom­benævnt­”kødædende­bakterier”.­I­
udsendelserne afspillede DR blandt andet lydoptagelser af vagtlægeopkald,
hvor­lægernes­stemmer­var­uslørede.­Lægeforeningen,­Praktiserende­Lægers­
Organisation og to af de medvirkende læger klagede til Pressenævnet over
blandt­andet,­at­DR­havde­anvendt­vagtlægeopkaldene­uden­at­have­sløret­
Oplysning om afsender af læserbrev burde tilføjes som
redaktionel bemærkning (dissens)
FrederiksbergLIV bragte i oktober 2021 et læserbrev om en boligfond,
herunder om forhandlinger om hel eller delvis opgivelse af kommunens
forkøbsret­ til­ boligfondens­ ejendomme.­ Ud­ over­ angivelsen­ af­ navnet­ på­
skribenten,­havde­avisen­tilføjet­oplysning­om,­at­skribenten­var­medlem­af­
den omtalte boligfonds bestyrelse. Skribenten klagede til Pressenævnet over
tilføjelsen­og­henviste­til,­at­han­havde­afsendt­læserbrevet­som­privatperson,­
og­at­han­ikke­ønskede­at­skabe­tvivl­herom.­Pressenævnet­(flertallet)­fandt,­
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0035.png
Side 35 af 56
Årsberetning 2022
at oplysningen om bestyrelsesposten var relevant i sammenhængen med
indholdet­ af­ læserbrevet,­ men­ kritiserede­ FrederiksbergLIV­ for­ at­ tilføje­
det som en oplysning, der kom fra afsenderen. Nævnet bemærkede i den
forbindelse,­at­oplysningen­i­stedet­kunne­have­være­blevet­tilføjet­som­en­
redaktionel bemærkning.
Kendelse af 1. marts 2022 i sag nr.
2021-80-0752
i­de­tilfælde,­hvor­børn­bliver­omtalt­eller­afbildet­uden­at­have­medvirket­i­
et egentligt interview.
Herefter fandt Pressenævnet, at artiklerne udgjorde en grov tilsidesættelse
af god presseskik, fordi artiklerne med den krænkende omtale samlet set
fremstod­som­et­forsøg­fra­Frihedens­Stemme­på­at­kritisere­drengens­mor­
ved at bringe krænkende omtale af drengen. Nævnet fandt, at drengens
forældre burde havde været forelagt artiklernes krænkende oplysninger, så
de­ havde­ haft­ mulighed­ for­ at­ forholde­ sig­ dertil­ inden­ offentliggørelsen.­
Nævnet fandt også, at en 12-årig ikke kunne betragtes som at have været
så bevidst om sin optræden ved en sådan begivenhed, at Frihedens
Stemme kunne bringe de pågældende fotos uden forældrenes samtykke,
og kritiserede derfor Frihedens Stemme for at have bragt krænkende
fotos af drengen, der var let genkendelig, uden forinden at have indhentet
forældrenes samtykke hertil, samt for at have krænket drengens privatlivs
fred ved at have bragt private oplysninger om ham. Endelig kritiserede
nævnet Frihedens Stemme for at have afvist at slette artiklernes oplysninger
om og fotos af drengen. Nævnet udtalte alvorlig kritik af Frihedens Stemme
for at bringe de påklagede artikler.
Kendelse af 15. marts 2022 i sag nr.
2021-80-0734
Privatlivets fred
Frihedens Stemme fik alvorlig kritik for grov krænkelse
af 12-årig
I efteråret 2021 bragte Frihedens Stemme en reportage fra en politisk
begivenhed.­ Reportagen­ indeholdt­ flere­ billeder­ af­ letgenkendelige­ unge­
drenge,­ som­ var­ mødt­ op­ til­ begivenheden.­ De­ følgende­ dage­ bragte­
Frihedens Stemme en række artikler om én af de unge drenge. Disse artikler
indeholdt­ flere­ krænkende­ udsagn­ og­ private­ oplysninger­ om­ drengen­ og­
hans mor. Samtidig indeholdt artiklerne mange billeder, hvor drengen
var let genkendelig og fremstillet i krænkende situationer. Drengens
forældre klagede på vegne af drengen til Pressenævnet over, at Frihedens
Stemme på en række punkter havde handlet i strid med god presseskik ved
i de påklagede artikler at have bragt krænkende fotos og oplysninger om
drengen, som hans forældre burde have fået mulighed for at forholde sig
til­inden­offentliggørelsen.­De­henviste­videre­til,­at­der­i­alle­de­påklagede­
artikler­var­medtaget­krænkende­fotos­af­sønnen­i­kombination­med­hans­
fulde navn.
Pressenævnet fandt, at det havde almen interesse at bringe en omtale,
såfremt­ en­ gruppe­ store­ børn­ måtte­ have­ forsøgt­ at­ forstyrre­ en­ politisk­
begivenhed. Samtidig fandt nævnet, at der samtidig generelt skal udvises
varsomhed,­når­børn­gøres­til­genstand­for­medieomtale.­Dette­gælder­også­
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0036.png
Side 36 af 56
Årsberetning 2022
Ekstra Bladet krænkede privatlivets fred ved at
bringe mail med tidligere dirigents omtale af en
operasangerindes bryster
I­ april­ 2022­ bragte­ Ekstra­ Bladet­ flere­ artikler­ vedrørende­ en­ tidligere­
dirigent. I artiklerne omtalte Ekstra Bladet blandt andet en mail fra den
tidligere dirigent, hvor han omtalte en operasangerindes bryster. Ekstra
Bladet oplyste i artiklerne, at mailen var fremkommet i en professionel
sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation
og med udgangspunkt i en koncertvideo. Den tidligere dirigent klagede
til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklerne indeholdte
ukorrekte­ oplysninger­ om­ den­ offentliggjorte­ mailkorrespondance,­ og­
at­ Ekstra­ Bladets­ offentliggørelse­ af­ artiklerne­ udgjorde­ en­ krænkelse­ af­
den tidligere dirigents privatliv. Den tidligere dirigent henviste også til, at
mailkorrespondancen skete i privat sammenhæng og ikke var relevant for
hans­professionelle­virke,­hvorfor­den­ikke­var­i­offentlighedens­interesse.­
Pressenævnet­anførte,­at­det­er­nævnets­opfattelse,­at­offentlige­personer­–­
i forhold til andre – må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af deres
person, og de handlinger, de foretager, og samtidig, at afdækningen af mulig
krænkende­adfærd­generelt­har­klar­offentlig­interesse.
I den konkrete sag fandt nævnet, at den tidligere dirigent måtte anses for
at­ være­ en­ offentlig­ person,­ og­ at­ han­ havde­ haft­ en­ rolle,­ hvor­ han­ i­ en­
årrække­havde­haft­ansvar­for­at­tilrettelægge­og­gennemføre­korarbejdet­
med­ både­ piger­ og­ drenge.­ Nævnet­ fandt­ videre,­ at­ offentliggørelsen­ af­
mailkorrespondancen om operasangerinden og den sammenhæng, som
det fremgår af artiklerne, at mailkorrespondancen er fremkommet i,
samlet set var egnet til at krænke den tidligere dirigent og hans personlig
anseelse. Nævnet fandt derfor, at Ekstra Bladet – udover at have bragt
ukorrekte oplysninger - havde krænket den tidligere dirigents privatliv ved
at­offentliggøre­indholdet­af­mailen.­Pressenævnet­udtalte­derfor­kritik­af­
Ekstra Bladet.
Kendelse af 13. december 2022 i sag nr.
2022-80-0879
Optagelser fra demensplejehjem måtte bringes i
udsendelse
TV 2 bragte i september 2021 en udsendelse om et friplejehjem for
mennesker med svær demens. I udsendelsen fulgte man en række af
beboerne med demens i forskellige hverdagssituationer, hvor de optrådte
uslørede.­En­person­klagede­til­Pressenævnet­over,­at­TV­2­havde­krænket­de­
medvirkende­plejehjemsbeboeres­privatliv­ved­at­have­filmet­dem­og­bragt­
optagelserne, selv om de ikke var i stand til at give et informeret samtykke til
deres medvirken. Personen var ikke selv omtalt eller afbildet i udsendelsen.
Henset til den samfundsmæssige interesse i at afdække den presseetiske
grænse­ for,­ i­ hvilke­ situationer­ et­ medie­ kan­ vise­ uslørede­ optagelser­ af­
demente personer i en udsendelse, fandt Pressenævnet grundlag for at
behandle klagen over udsendelsen.
Udover punkt B.1 om krænkelse af privatlivets fred henviste Pressenævnet
til punkt B.5 og B.6 i de vejledende regler for god presseskik, hvoraf det
fremgår,­at­der­bør­udvises­særligt­hensyn­over­for­børn­og­andre­personer,­
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0037.png
Side 37 af 56
Årsberetning 2022
som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller
anden­ medvirken.­ Ved­ indsamling­ eller­ offentliggørelse­ af­ information­
bør­ andres­ tillid,­ følelser,­ uvidenhed,­ manglende­ erfaring­ eller­ svigtende­
herredømme­ ikke­ udnyttes.­ I­ den­ forbindelse­ fremhævede­ Pressenævnet­
videre,­ at­ et­ gyldigt­ samtykke­ skal­ være­ frivilligt,­ specifikt­ og­ informeret.­
Det vil sige, at personen ikke må have afgivet sit samtykke under tvang eller
pres, ligesom vedkommende skal være vidende om, at der gives samtykke
til­offentliggørelse­og­være­klar­over,­hvad­udsendelsen­omhandler.­
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at
optagelserne af beboerne ikke viste personlige og intime forhold af en
sådan­ karakter,­ at­ optagelserne­ ikke­ kunne­ offentliggøres­ med­ samtykke­
fra beboerne, som havde svækkede kognitive funktioner, og fra eventuelle
værger­og­pårørende.­Ud­fra­en­presseetisk­betragtning­havde­TV­2­derfor­
udvist tilstrækkeligt hensyn over for de medvirkende beboere i forbindelse
med udsendelsen.
Kendelse af 1. marts 2022 i sag nr.
2021-80-0735
Pressenævnet, at brugen af billedet, hvor fokus var rettet mod en enkelt
partigruppe i byrådet, kunne efterlade læseren med det indtryk, at omtalen
alene eller i særlig grad angik de tre politikere. Nævnet udtalte derfor kritik
af Ekstra Bladet for at bringe billedet i den misvisende og krænkende
sammenhæng.
Kendelse af 23. august 2022 i sag nr.
2022-80-0850
TV 2 havde foretaget tilstrækkelig sløring i udsendelse
om psykisk vold
TV 2 bragte i juni 2021 en udsendelse om tre kvinders individuelle oplevelser
af at have levet i et psykisk voldeligt parforhold med en mand. I udsendelsen
optrådte­manden­på­en­række­billeder,­hvor­hans­ansigt­var­sløret.­Manden­
blev­ omtalt­ som­ ”Jesper”,­ og­ hans­ navn­ var­ enten­ klippet­ ud­ eller­ bippet­
over, når det blev nævnt af de medvirkende i udsendelsen. Det blev oplyst i
udsendelsen, at manden arbejdede som socialrådgiver i en kommune.
Den omtalte mand klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet
til, at TV 2 havde krænket hans ret til privatlivets fred, idet han ikke var
tilstrækkeligt anonymiseret i udsendelsen.
Nævnet fandt, at omtale af psykisk vold i nære relationer har klar almen
interesse. Nævnet fandt samtidig, at manden i udsendelsen blev udsat
for grove beskyldninger om psykisk vold af de medvirkende, og da
beskyldningerne om mandens private forhold kunne være krænkende,
påhvilede det TV 2 at anonymisere manden i udsendelsen. Efter en samlet
vurdering fandt nævnet, at TV 2 havde foretaget tilstrækkelig anonymisering
af manden på de viste optagelser, og lagde blandt andet vægt på, at mandens
ansigt­og­navn­var­sløret,­så­han­ikke­fremstod­identificerbar­for­en­bredere­
kreds, medmindre man på forhånd havde kendskab til ham. Nævnet fandt
derfor ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2.
Kendelse af 18. januar 2022 i sag nr.
2021-80-0708
Ekstra Bladet brugte billede af lokalpolitikere i
misvisende sammenhæng
Ekstra Bladet bragte i april 2022 en artikel om, at et byråd havde afholdt
et­introseminar­på­et­hotel,­og­at­byrådet­i­den­forbindelse­havde­indkøbt­
alkohol­ for­ et­ betydeligt­ beløb.­ Til­ artiklen­ var­ bragt­ et­ billede­ af­ tre­
politikere fra et af de deltagende partier. Ekstra Bladet fjernede billedet
samme dag fra netavisen efter politikernes henvendelse. De tre politikere
klagede­ efterfølgende­ til­ Pressenævnet­ over,­ at­ det­ bragte­ billede­ rettede­
en særlig kritik mod dem, idet det kunne fremstå som om, at der var en
særlig sammenhæng mellem de afholdte udgifter til introseminaret og
dem. De tre politikere henviste blandt andet til, at Ekstra Bladet havde
anvendt­ forsideomtale­ som­ ”Druk-seminar”­ og­ ”Politikere­ festede­ på­ din­
regning”.­Selv­om­omtalen­med­kritik­omhandlede­det­samlede­byråd,­fandt­
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0038.png
Side 38 af 56
Årsberetning 2022
Retsreportage
Fyens Stiftstidende fik kritik for at offentliggøre navnet
på en person idømt fængselsstraf
I­artikler­bragt­i­april­2022­omtalte­Fyens­Stiftstidende­en­straffesag,­hvor­
en­person­blev­idømt­en­fængselsstraf­på­1­år­og­6­måneder­for­at­have­påført­
sit­nyfødte­barn­alvorlige­skader.­I­omtalen­nævnte­Fyens­Stiftstidende­den­
dømte­ persons­ navn.­ Personen­ klagede­ til­ Pressenævnet­ over,­ at­ Fyens­
Stiftstidende havde nævnt hans navn i artiklerne i strid med kravet om
en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage. Pressenævnet udtalte
med henvisning til punkt C.6 i de vejledende presseetiske regler kritik af
Fyens Stiftstidende og lagde vægt på, at avisen i den konkrete sag ikke havde
fulgt­mediets­faste­praksis­om­ikke­at­nævne­navn­på­den­dømte­i­sager­om­
alvorlige­overgreb­på­børn,­hvis­den­dømtes­navn­kan­tjene­til­identificering­
af­ofret,­som­det­var­tilfældet­i­den­omtalte­straffesag.
Kendelse af 20. september 2022 i sag nr.
2022-80-0860
2.2 Genmæle
Genmæle - generelt
Et­“genmæle”­betyder,­at­man­som­klager­selv­får­lejlighed­til­at­korrigere­
oplysninger i en sag, der har været omtalt i et medie. Reglerne fremgår af
medieansvarslovens §§ 36-40.
For­at­have­krav­på­genmæle­skal­alle­disse­betingelser­være­opfyldt:
•
Oplysningerne­skal­vedrøre­én­selv­som­person,­virksomhed,­forening,­
organisation,­ eller­ lignende.­ Man­ har­ ikke­ krav­ på­ genmæle,­ hvis­ de­
oplysninger,­ der­ er­ bragt,­ vedrører­ andre­ eller­ vedrører­ en­ ubestemt­
gruppe.
De bragte oplysninger skal være forkerte.
Oplysningerne­ skal­ være­ af­ faktisk­ karakter.­ Man­ har­ altså­ ikke­ krav­
på genmæle over for artiklens eller udsendelsens vurderinger eller
meningstilkendegivelser.
Oplysningerne skal indebære en risiko for, at den omtalte person,
organisation­eller­virksomhed­kan­lide­en­økonomisk­eller­anden­skade­
af­betydning­(skaden­behøver­dog­ikke­være­dokumenteret).­Er­der­tale­
om mere bagatelagtige skader eller risici, har man ikke krav på genmæle.
Indholdet­ af­ det­ genmæle,­ der­ ønskes­ bragt,­ skal­ være­ begrænset­ til­
faktiske oplysninger. Genmælet må altså ikke indeholde vurderinger
eller kommentarer, og man kan ikke kræve, at mediet beklager eller
undskylder­de­oplysninger,­der­er­offentliggjort.
•
•
•
Viborg Stifts Folkeblad kunne bringe navnet på en
person idømt 2 års fængsel
Viborg­Stifts­Folkeblad­bragte­i­juli­2022­en­artikel­om­en­straffesag,­hvor­
en­kvinde­var­blevet­idømt­to­års­fængsel­i­byretten­for­salg­af­narkotika.­
Kvinden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun var nævnt ved
navn i artiklen, som hun mente indeholdt ukorrekt information. Nævnet
fandt, at Viborg Stifts Folkeblad i artiklen havde fulgt en klar og saglig
linje­ for­ omtale­ af­ navne­ på­ dømte­ personer­ i­ overensstemmelse­ med­ de­
presseetiske reglers punkt C.6, og at de oplysninger, der fremgik i artiklen,
havde dækning i faktiske forhold. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Kendelse af 15. november 2022 i sag nr.
2022-80-0888
•
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0039.png
Side 39 af 56
Årsberetning 2022
Genmæle – konkrete afgørelser
Værkstedskæde fik ret til genmæle for oplysninger af
faktisk karakter i DR-udsendelse
DR Kontant bragte i august 2021 en udsendelse med kritisk omtale af en
værkstedskæde,­ som­ blev­ beskyldt­ for­ at­ sælge­ unødvendige­ reparationer­
til kunderne. Udsendelsen omhandlede en række kundeoplevelser om dyre
og­ unødvendige­ bilreparationer,­ og­ DR­ omtalte­ en­ ældre­ værkstedstest­
på­ flere­ af­ værkstedskædens­ værksteder,­ som­ indgik­ i­ en­ retssag­ om­
værkstedskædens­markedsføring.­Ejerne­af­kæden­klagede­til­Pressenævnet­
over, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om værkstedstesten, at
udsendelsen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev
efterprøvet­tilstrækkeligt­inden­offentliggørelsen,­samt­at­DR­havde­afvist­at­
bringe et genmæle. I forhold til genmælet henviste ejerne af værkstedskæden
til, at der var bragt tre udsagn i udsendelsen om henholdsvis kvaliteten af
værkstedsydelserne, prisen for et bilsyn og en defekt kobling.
Pressenævnet fandt i forhold til tilsidesættelse af god presseskik blandt
andet, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om de omtalte
værkstedstests og udtalte kritik af DR for redigeringen og for at bringe
ukorrekte oplysninger. Nævnet udtalte også kritik af DR for utilstrækkelig
forelæggelse. Pressenævnet fandt desuden grundlag for at give ejerne
et genmæle over for to af de påklagede udsagn, idet oplysningerne var
af faktisk karakter, som ikke var dokumenteret som utvivlsom rigtige af
mediet,­og­da­oplysningerne­kunne­være­egnet­til­at­påføre­værkstedsejerne­
økonomisk­eller­anden­skade­af­betydning,­var­klagerne­berettiget­til­at­få­
bragt et genmæle i forhold til de to udsagn.
Kendelse af 10. maj 2022 i sag nr.
2021-80-0728
B.T. fik ikke kritik for at afslå genmæle til parkerings-
selskab
I december 2021 bragte B.T. en artikelserie, som indeholdt kritisk omtale af
et privat parkeringsselskab, herunder en række parkanters oplevelser med
opkrævning af kontrolafgifter. Parkeringsselskabet klagede til Pressenævnet
og henviste til, at B.T. havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en
række­ukorrekte­oplysninger,­der­var­egnet­til­at­påføre­parkeringsselskabet­
økonomisk­skade­eller­anden­skade­af­betydning.­
Nævnet fandt, at B.T. ikke havde bragt faktuelt forkerte oplysninger, der
kunne­berettige­til­at­få­et­genmæle­i­medfør­af­medieansvarslovens­§­36,­og­
allerede af den grund udtalte nævnet ikke kritik af B.T.
Kendelse af 23. august 2022 i sag nr.
2022-80-0841
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0040.png
Side 40 af 56
Årsberetning 2022
E. REGISTER
Registret indeholder emner omtalt i årsberetningerne 1992-2022.
Emne
112-udsendelser
Adresseændring, klagefrist
Advarsler
Afdød, partsevne
Afindexering
Afindeksering, internet
Agent provocateur
Anmeldelse, ansvarshavende redaktør
År
2001
2005
2007
2002
2013
2014
2015
1998
1995
1996
1997
Anmeldelse, hjemmeside
Anmeldelse, virkningstidspunkt
Anmeldelser, af film, bøger etc.
Annoncer, forelæggelse
Annoncer, mærkning
Anonymisering, billedmateriale
Anonymisering, internet
Arkivmateriale
Artikelserie
1997
2020
2006
2001
1997
2021
2006
2013
2015
2004
2000
Side
12
19
20
5
20
20
20
8
9
7
14
14
20
22
15
9
21
21
20
20
20
11
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0041.png
Side 41 af 56
Årsberetning 2022
Artikelserie, klagefrist
Berigtigelse
Berigtigelse, definition
Berigtigelse, fast rubrik
Berigtigelse, indhold
Bevis, modstridende forklaringer
Billedbrug, identifikation
Billedmanipulation
Billedmateriale
Billedmateriale, anonymisering
Billedmateriale, samtykke
Blogs
Bøde, dom
Båndede samtaler
2005
2000
2004
1998
1998
2001
2003
1996
2002
2000
1996
2006
1994
2004
1998
1997
1997
2004
19
10
22
10
5
13
21
6
8
11
7
21
5
19
14
10
10
21
19
21
11
21
20
20
65
83
20
Båndede samtaler, telefoninterview
Båndede samtaler, telefonsamtale
Citat
Citathistorier, forelæggelse
Citathistorier, Ritzaus Citattjeneste
Database, Lov om massemediers informationsdatabaser
Datatilsynet, sletning
2006
2005
2002
2003
2007
2006
1993
1994
2009
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0042.png
Side 42 af 56
Årsberetning 2022
Debatindlæg
Debatindlæg, forelæggelse
Debatindlæg, Internettet
Debatindlæg, redigering
Debatindlæg, sprogbrug
Dokumentarprogrammer
E-mail, klage
2000
2004
1997
2006
1993
1996
2001
2001
1999
2000
2002
12
20
9
21
7
6
17
12
8
8
4
9
7
23
7
6
5
28
19
13
7
23
7
22
6
7
18
Egen drift
1995
1999
2017
Egen drift, forretningsorden
Egen drift, inhabilitet
Egen drift, konkrete sager
Egen drift, ny praksis
Elektroniske debatfora
Elektroniske medier, anmeldelse
Elektroniske medier, mærkningsordning
Ensidighed
Erhvervsjournalistik
Erstatning
Etniske minoriteter, sigøjnere
Etniske tilhørsforhold
Facebook
1994
1997
1997
2015
2004
1998
2019
2003
1995
2010
1993
2002
2009
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0043.png
Side 43 af 56
Årsberetning 2022
Facebook, Folketingets Ombudsmand
Fiktion, fiktiv sammenhæng
Fogedforbud
Forelæggelse
Forelæggelse, citathistorier
Forelæggelse, flere medier
Forelæggelse, forsøg
Forening, partsevne
Formkrav, e-mail
2011
2001
2009
2002
2007
1998
1997
2002
1999
2000
2002
20
16
20
10
20
9
9
5
8
8
4
11
19
10
12
7
6
6
7
13
7
7
5
11
18
13
18
Foto
Fremmedsprog
Genmæle, definition
Genmæle, faktiske oplysninger
Genmæle, klagevejledning
Genmæle, offentliggørelse
Genmæle, redaktionelle bemærkninger
Genmæle, straffesag
Genmæle, udformning
2000
2004
1998
2000
1996
1997
1998
1997
1997
1993
1994
1996
Genmæle, vejledning
Genoptagelse
Gentagelse, krænkelse
Genudsendelse
1999
2008
1998
2008
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0044.png
Side 44 af 56
Årsberetning 2022
God presseskik, massemediernes handlemåde
Grundloven § 63
Helligdage, klagefrist
Hjemmeside, anmeldelse
Høring, krænkende oplysninger
Identitet, efterprøvelse
Informationsdatabaser, Lov om massemediers
Injurier, kompetence
Interne klagesystemer
Internetmedier, anmeldelse
Internettet, debatindlæg og ledere
Internettet, klagefrist
Internettet, offentliggørelse
Internettet, sletning
Interview
Interview, mindreårige
Interview, radio og tv
Journalisters adfærd
Journalistisk arbejdsmetode, massemediernes handlemåde
Journalnumre, nye
Kanal 4, kompetence
1993
1998
2005
1997
1998
1995
2003
1993
1994
2006
2022
1997
1998
2006
2007
2005
2009
1998
2003
2004
1996
1997
1993
2010
2008
6
7
19
14
13
5
22
65
83
21
24
14
13
21
19
23
20
9
21
21
5
13
6
6
20
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0045.png
Side 45 af 56
Årsberetning 2022
Kendelsesresumé, offentliggørelse
1995
1997
1998
5
6
6
19
5
5
9
11
7
20
19
19
22
19
19
19
20
20
22
20
9
20
7
7
20
Kendelsesresumé, ordlyd
Kendelsesresumé, placering
Kendelsesresumé, udformning
Kilde, betalt
Kildekreditering
Klage, medie under konkurs
Klage, videregivelse
Klagefrist, adresseændring
Klagefrist, artikelserie
Klagefrist, beregning
Klagefrist, helligdage
Klagefrist, Internettet
Klagefrist, manglende klagevejledning
Klagefrist, mediernes behandling
Klagefrist, mediernes interne klageorganer
Klagefrist, noninformation
Klagevejledning
Klagevejledning, genmæle
Kompetence, erhvervsjournalistik
Kompetence, fogedforbud
2006
1995
1996
2016
2001
2002
2006
2005
2005
2017
2018
2005
2007
2003
2003
2011
2005
1999
2003
1996
1995
2009
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0046.png
Side 46 af 56
Årsberetning 2022
Kompetence, god presseskik og genmæle
Kompetence, injurier
Kompetence, Kanal 4
Kompetence, mediestøtte
Kompetence, navneforbud
Kompetence, ophavsret
Kompetence, retsplejeloven
Kompetence, sletning
Kompetence, straffeloven
Kompetence, TV 3
Konkurs, mediet under konkurs
Krænkelse, gentagelse
Krænkende oplysning
Krænkende oplysning, høring
Lokalradio- og tv-virksomhed, ansvarshavende redaktør
Læserbreve
1992
2006
2008
2019
1997
2001
1993
2009
1993
1995
2002
1998
2002
1995
1996
2000
2003
2004
5
21
20
22
12
11
6
20
5
7
7
13
10
5
7
12
21
20
9
7
6
17
6
6
13
14
20
Læserbreve, forelæggelse
Læserbreve, redigering
Læserbreve, sprogbrug
Manglende offentliggørelse, straffesag
1997
1993
1996
2001
1995
1996
1997
1998
Medieansvarsloven § 1, nr. 2
2008
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0047.png
Side 47 af 56
Årsberetning 2022
Medieansvarsloven § 5
Medieansvarsloven § 5, redaktørskifte
Medieansvarsloven § 8
1995
1996
1997
1998
2006
2019
9
7
14
13
22
22
7
7
5
6
7
7
13
7
8
5
24
9
5
7
4
6
28
7
Medieansvarsloven § 38
1993
1994
1996
Medieansvarsloven § 39
Medieansvarsloven § 39, placering
Medieansvarsloven § 39, redaktionelle bemærkninger
Medieansvarsloven § 39, straffesag
Medieansvarsloven § 40
Medieansvarsloven § 43
1997
1997
1997
1997
1996
1998
1999
2017
Medieansvarsloven § 44
1995
1997
1999
2002
Medieansvarsloven § 44, inhabilitet
Medieansvarsloven § 44, stk. 2, ny praksis
Medieansvarsloven § 46
1997
2015
1995
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0048.png
Side 48 af 56
Årsberetning 2022
Medieansvarsloven § 49
1995
1997
1998
1998
1999
2000
2002
2006
5
6
6
14
10
8
5
19
6
7
7
20
21
23
5
7
6
19
21
9
21
7
12
6
20
13
20
Medieansvarsloven § 49, bøde
Medieansvarsloven § 49, kommenterende tilføjelse
Medieansvarsloven § 49, placering
Medieansvarsloven § 49, placering i magasiner
Medieansvarsloven § 49, retningslinjer
Medieansvarsloven § 49, udformning
Medieansvarsloven § 53
Medieansvarsloven eller retsplejeloven
Mediekoncern, samtykke
Mindreårige, interview
Mindreårige, samtykke
Modstridende forklaringer
Nationalitet, etniske tilhørsforhold
Navneforbud
Noninformation
Noninformation, klagefrist
Nyhedsbureau
Nyhedsbureau, offentliggørelse
1997
1997
1997
2010
2011
2015
1996
1998
1993
2008
2004
2000
2003
2002
1997
1995
2005
1998
2006
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0049.png
Side 49 af 56
Årsberetning 2022
Offentlige personer, forhåndstilkendegivelser
Offentlige personer, privatlivets fred
Offentliggørelse
Offentliggørelse, bøde
Offentliggørelse, båndede samtaler
Offentliggørelse, elektronisk medie
Offentliggørelse, genmæle og kendelsesresumé
Offentliggørelse, Internettet
Offentliggørelse, kommenterende tilføjelse
Offentliggørelse, nyhedsbureau
Offentliggørelse, ordlyd
Offentliggørelse, placering
2001
2002
1999
2002
1997
2004
1998
1997
2005
1997
2006
2006
1997
1998
2010
15
8
10
5
6
21
8
6
23
7
20
19
7
6
20
21
23
22
6
9
8
20
6
11
19
5
Offentliggørelse, placering i magasiner
Offentliggørelse, retningslinjer
Offentliggørelse, straffesag
Offentliggørelse, tidspunkt
Ofre, vejledning til ofre for forbrydelser og ulykker
Ophavsret, kompetence
Oversættelse
Partsevne, afdød
2011
2015
2020
1996
1999
2000
2012
2018
2001
2004
2002
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0050.png
Side 50 af 56
Årsberetning 2022
Partsevne, arbejdsgivere
Partsevne, fagforening
Partsevne, Forbrugerombudsmanden
Partsevne, grupperinger
Partsevne, ophørt forening
Partsindlæg
Pressekort
Pressenævnet, artikler
Privatlivets fred
Privatlivets fred, Facebook
Privatlivets fred, offentlige personer
Privatlivets fred, private oplysninger
Privatlivets fred, reality-tv
Radio- og tv-virksomhed, anmeldelse
Reality-tv, privatlivets fred
Redaktørskifte, anmeldelse
Redigering, debatindlæg
Redigeringsret
Redigeringsret, læserbreve
Redigeringsret, navn
Reklamer, forelæggelse
Religiøse tilhørsforhold
Retlig interesse
2007
1999
1998
1994
2002
2003
2010
2001
1994
1999
2009
2001
2002
2003
2005
2002
1997
2002
1995
1993
2000
2000
1999
1997
1993
2012
2017
19
5
8
6
5
23
7
5
6
5
18
15
8
22
22
8
14
8
9
7
10
12
8
9
6
22
25
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0051.png
Side 51 af 56
Årsberetning 2022
Retlig interesse, afdød
Retlig interesse, arbejdsgivere
Retlig interesse, enkeltpersoner i grupper
Retlig interesse, fagforening
Retlig interesse, familiemedlemmer
Retlig interesse, Forbrugerombudsmanden
Retlig interesse, grupperinger
Retlig interesse, interesseorganisationer
Retlig interesse, ophørt forening
Retlig interesse, udviklingen i nævnets praksis
2002
2007
2012
1999
2012
1998
1994
2012
2002
2012
2020
2021
2022
5
19
24
5
23
8
6
25
5
25
26
27
29
6
6
7
24
14
13
8
7
4
17
5
20
21
21
Retsplejeloven eller medieansvarsloven
Retsplejeloven, kompetence
Retsreportage
Retsreportage, saglig linje
Retssag anlagt mod Pressenævnet
1993
1993
1999
2021
1999
2000
2021
2022
Retssag mod Pressenævnet (U.2003.71H)
Retssag mod Pressenævnet (Østre Landsrets dom)
Rettelse, fast rubrik
Rettelse, fast rubrik, Danske Dagblades Forening
Rettelse, fast rubrik, Dansk Magasinpresses Udgiverforening
Robotjournalistik
2002
2001
1998
2010
2011
2020
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0052.png
Side 52 af 56
Årsberetning 2022
Robotjournalistik, boligkøb
Råbånd
Sagsbehandling
Samtykke, gyldigt
Samtykke, mediekoncern
Samtykke, skjult kamera
Samtykke, umyndige
Satire
Scandinavian Star-sagen, sprogbrug
SE OG HØR-sagen
Singler
Skjult kamera
2022
2010
1995
2009
2008
2008
2000
2012
2001
2000
2016
2013
1997
1999
2000
26
11
7
19
19
19
9
21
14
5
9
21
11
12
9
8
21
19
12
9
12
10
21
11
19
21
Skjult kamera, anonymisering
Skjult kamera, forelæggelse
Skjult kamera, samtykke
Skjult kamera og mikrofon
Skjult kamera og mikrofon, anonymisering
Skjult mikrofon
Skjult mikrofon, retningslinjer
Skjult mikrofon, telefoninterview
Skjult mikrofon, telefonsamtale
1998
2005
2008
1999
2000
1997
1997
2004
1997
2006
2005
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0053.png
Side 53 af 56
Årsberetning 2022
Sletning, internet
2013
2015
2017
2018
2019
20
20
18
19
23
7
17
5
21
22
5
13
6
6
14
7
20
20
23
21
7
7
6
21
21
”Somalier-sagen”, etniske tilhørsforhold
Sprogbrug, debatindlæg
Sprogbrug, Scandinavian Star-sagen
Straffedom, oplysning om tidligere
Straffeloven
Straffeloven, kompetence
Straffesag, genmæle
Straffesag, manglende offentliggørelse
2002
2001
2000
2003
2010
1993
1997
1995
1996
1998
Straffesager, god presseskik
Søgemaskiner
Søgemaskiner, afindeksering
Telefonsamtaler, offentliggørelse
TV 3
TV 3, kompetence
Udenlandsk sendetilladelse
Umyndige, eksponering af børn,
Umyndige, interview
1999
2009
2015
2022
2005
1996
1995
2011
2012
2004
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0054.png
Side 54 af 56
Årsberetning 2022
BILAG: GOD PRESSESKIK
Massemediernes­ indhold­ og­ handlemåde­ skal­ være­ i­ overensstemmelse­
med god presseskik (medieansvarslovens § 34, stk. 1).
Pressenævnet­afgør,­om­medierne­har­handlet­i­strid­med­god­presseskik.­
Afgørelsen­ tager­ udgangspunkt­ i­ ”Vejledende­ regler­ for­ god­ presseskik”,­
som­indgik­i­forslaget­til­medieansvarsloven­fra­1991,­men­standarden­”god­
presseskik”­følger­udviklingen­i­opfattelsen­af,­hvad­der­er­uetisk,­og­tager­
stilling til nye situationer, der opstår.
De vejledende regler for god presseskik er blevet justeret den 22. maj 2013.
uafhængige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en
journalist pålægges opgaver, som er i strid med nærværende presseetiske
regler.
En­journalist­bør­ikke­pålægges­opgaver,­der­strider­mod­vedkommendes­
samvittighed og overbevisning.
Reglerne­ omfatter­ det­ redaktionelle­ stof,­ som­ offentliggøres­ i­ medierne.­
Reglerne omfatter også redigerede debatindlæg. I det omfang der bringes
uredigeret­ debat,­ bør­ der­ offentliggøres­ synlige­ og­ klare­ retnings­ injer­
l
h
­ erfor­samt­gives­effektiv­adgang­til­at­klage­til­mediet­over­indlæg.­­ eglerne­
R
omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i
de­ øvrige­ medier­ i­ det­ omfang,­ der­ ikke­ er­ fastsat­ særlige­ regler­ herom.­
R
­ eglerne­ omfatter­ omtalte­ og­ afbildede­ personer,­ herunder­ også­ afdøde­
personer, juridiske personer og lignende.
”Vejledende regler for god presseskik”
Som­ vedtaget­ på­ Dansk­ Journalistforbunds­ delegeretmøde­ 23.-24.­ april­
2013­samt­på­Danske­Mediers­generalforsamling­22.­maj­2013.
Grundlæggende synspunkter
Sikringen­ af­ ytringsfriheden­ i­ Danmark­ står­ i­ nøje­ forbindelse­ med­
mediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at
offentliggøre­ dem­ så­ korrekt­ som­ muligt.­ Den­ frie­ kommentar­ er­ en­ del­
af­ ytringsfrihedens­ udøvelse.­ Under­ varetagelse­ af­ disse­ opgaver­ bør­
medierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for
den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse
mod­ ­ beføjet­ krænkelse.­ Medierne­ bør­ stille­ synlig­ og­ klar­ vejledning­
u
om, hvorledes der kan klages over mediernes indhold og handlemåde, til
rådighed.
Under­brud­på­god­presseskik­henhører­også­hindring­af­berettiget­offentlig-
gørelse­ af­ informationer­ af­ væsentlig­ betydning­ for­ offentlig­ eden,­ samt­
h
eftergivenhed­over­for­udenforståendes­krav­om­indflydelse­på­­ ediernes­
m
indhold,­ hvis­ eftergivenheden­ kan­ medføre­ tvivl­ om­ mediernes­ frie­ og­
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0055.png
Side 55 af 56
Årsberetning 2022
Reglernes indhold
A. Korrekte meddelelser
1. Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så
langt­det­er­muligt,­bør­det­kontrolleres,­om­de­oplysninger,­der­gives­
eller gengives, er korrekte.
2. Kritik­ bør­ udvises­ over­ for­ nyhedskilderne,­ i­ særdeleshed­ når­ ­ isses­
d
udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende
hensigt.
3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelses-
forringende­for­nogen,­skal­efterprøves­i­særlig­grad,­inden­de­bringes,­
først­og­fremmest­ved­forelæggelse­for­den­pågældende.­Forelæggelse­
bør­ske­således,­at­der­gives­den­adspurgte­rimelig­tid­til­at­svare.­
4. Angreb­ og­ svar­ bør,­ hvor­ det­ er­ rimeligt,­ bringes­ i­ sammenhæng­ og­
på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige
udsagn.
5. Det­skal­gøres­klart,­hvad­der­er­faktiske­oplysninger,­og­hvad­der­er­
kommentarer.
6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i
den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte
spisesedler.
7. Berigtigelse­ af­ urigtige­ meddelelser­ skal­ finde­ sted­ på­ redaktionens­
eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte
meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at
læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom
på berigtigelsen.
B. Adfærd i strid med god presseskik
1. Meddelelser,­der­kan­krænke­privatlivets­fred,­skal­undgås,­med­ indre­
m
klar­almen­interesse­kræver­offentlig­omtale.­Det­enkelte­menneske­har­
krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
2. Selvmord­ eller­ selvmordsforsøg­ bør­ ikke­ omtales,­ medmindre­ klar­
a
­ lmen­ interesse­ kræver­ eller­ begrunder­ offentlig­ omtale,­ og­ i­ så­ fald­
bør­omtalen­være­så­skånsom­som­mulig.­
3. Ofre­for­forbrydelser­eller­ulykker­skal­vises­det­størst­mulige­­ ensyn.­
h
Det­ samme­ gælder­ vidner­ og­ pårørende­ til­ de­ implicerede.­ Ved­
i s
­ nd­ amling­og­formidling­af­billedmateriale,­herunder­amatørbilleder,­
skal der vises hensynsfuldhed og takt.
4. Der­ bør­ opretholdes­ en­ klar­ skillelinje­ mellem­ annoncering­ og­
redaktionelt indhold. Tekst, lyd og billeder foranlediget af direkte
eller­ indirekte­ kommercielle­ interesser­ bør­ kun­ bringes,­ hvis­ et­ klart­
j
­ ournalistisk­kriterium­taler­for­offentliggørelse.­
5. Der­bør­udvises­særligt­hensyn­over­for­børn­og­andre­personer,­som­
ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller
anden­medvirken.­Ved­offentliggørelse­af­interview­eller­lignende­bør­
forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges
alder taler herfor.
6. Ved­indsamling­eller­offentliggørelse­af­information­bør­andres­tillid,­
følelser,­ uvidenhed,­ manglende­ erfaring­ eller­ svigtende­ herredømme­
ikke udnyttes.
7. Offentliggørelse­af­skjulte­optagelser­bør­kun­ske,­hvis­de­­ ed­ irkende­
m v
har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse
klart­ ­ verstiger­ den­ enkeltes­ krav­ på­ beskyttelse,­ og­ den­ fornødne­
o
journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan
s
­ kaffes­på­anden­måde.­
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Pressenævnets årsberetning 2022
2697655_0056.png
Side 56 af 56
Årsberetning 2022
8. Meddelelser­ offentliggjort­ i­ digitale­ medier­ vil­ ofte­ være­ tilgængelige­
længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan
tilgængeligheden­ af­ sådanne­ tidligere­ offentliggjorte,­ følsomme­ eller­
private­ oplysninger­ hindres,­ i­ det­ omfang­ det­ er­ muligt­ og­ skønnes­
rimeligt.
C. Retsreportage
1. De­under­A­og­B­anførte­almindelige­presseetiske­regler­gælder­også­for­
retsreportagen.
2. Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse,
herunder­straffesagers­behandling­hos­politi­og­anklagemyndighed.­
3. Retsreportagen­ bør­ være­ objektiv.­ På­ ethvert­ stadium­ af­ ­ agernes­
s
forberedelse­ og­ ved­ behandlingen­ i­ retten­ bør­ ­ ournalisten­
j
t
­ ilstræbe­ en­ kvalitativ­ ligelig­ gengivelse­ af­ parternes­ –­ i­ straffe-
sager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.
En­ omtale­ af­ en­ straffesag­ bør­ følges­ op­ med­ et­ referat­ af­ sagens­
a
­ fslutning,­ hvad­ enten­ denne­ finder­ sted­ i­ form­ af­ tiltalefrafald,­
f fi
­ ri­ ndelse­eller­domfældelse.­
4. Familiemæssige forhold, race, etnicitet, nationalitet, trosbekendelse,
seksuel­ orientering­ eller­ organisationsforhold­ bør­ alene­ nævnes,­ når­
det er relevant for sagen.
5. Så­længe­en­straffesag­ikke­er­endeligt­afgjort­eller­bortfaldet,­må­der­
ikke­ offentliggøres­ meddelelser,­ der­ kan­ lægge­ hindringer­ i­ vejen­ for­
sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er
skyldig.­Ved­omtale­af­en­straffesag­skal­det­klart­fremgå,­om­sigtede/
tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.
6. Der­skal­i­videst­muligt­omfang­følges­en­klar­saglig­linje­ved­afgørelsen­
af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede
nævnes.­ En­ sigtets­ eller­ tiltalts­ navn­ eller­ anden­ identi­ cering­ bør­
fi
u
­ delades,­når­ingen­almen­interesse­taler­for­at­offentliggøre­navnet.­
7. Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse
er­indgivet­mod­en­navngiven­person.­Meddelelser­­ erom­bør­som­­ egel­
h
r
ikke­ bringes,­ før­ anmeldelse­ har­ medført­ ind­ riben­ fra­ politiets­ eller­
g
anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som
den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen
er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det
efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er
solidt underbygget.
8. En­sigtet,­tiltalt­eller­domfældt­person­bør­forskånes­for­at­få­­ rem­ raget­
f
d
pågældendes­ tidligere­ straffedom,­ hvis­ den­ er­ uden­ betydning­ for­
de­ forhold,­ vedkommende­ nu­ er­ sigtet,­ tiltalt­ eller­ dømt­ for.­ I­ anden­
n
­ yhedssammenhæng­bør­de­mod­en­person­tidligere­rejste­straffesager­
som regel ikke omtales.
Billeder og illustrationer krediteres fotograf Rie Neuchs og Pressenævnets egne
fotografer.­Rettigheder­tilhører­Pressenævnet.­