Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 166
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
26. april 2023
Koncerndigitaliserings-
kontoret
Sagsbeh: Freja Kirstine Kjær
Sagsnr.: 2022-010-0233
Dok.:
2772753
Orientering om politiets afdækning af udfordringen med blokerede
meddelelser fra politiets sagsstyringssytem
Jeg orienterer hermed Folketingets Retsudvalg om politiets afdækning af
udfordringen med politikredsenes utilstrækkelige arbejdsgang vedr. bloke-
ring af meddelelser fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).
Retsudvalget blev den 7. september 2022 orienteret om, at politiets arbejds-
gange ikke i tilstrækkelig grad har understøttet advisering af sagsbehand-
lere, når meddelelser med følsomt indhold sendt til eksterne samarbejdspart-
nere fra POLSAS er blevet blokeret i politiets it-sikkerhedskompleks,
jf.
REU Alm. del
–
bilag 364.
Retsudvalget blev ligeledes orienteret om, at po-
litiet ville igangsætte en afdækning af problemets alvor og omfang.
I forbindelse med Rigspolitiets afdækning vurderede politiet, at 714 sager
skulle gennemgås manuelt med henblik på at afklare, om den manglende
afsendelse kunne give anledning til kritiske forhold, og om der var behov
for at genfremsende meddelelsen til den eksterne samarbejdspartner.
Rigspolitiet har den 20. marts 2023 fremsendt vedhæftede redegørelse til
Justitsministeriet.
Som det fremgår af redegørelsen, har Rigspolitiet vurderet, at meddelelser
for 20 sager, der alle vedrørte underretninger af mindre alvorlig karakter,
skulle genfremsendes til den eksterne samarbejdspartner. Genfremsendel-
sen blev tilendebragt den 13. januar 2023.
Side 1/2