REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Orientering om rapporten Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 165
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Antallet af behandlede sa-

ger og indholdet i Ung-

domskriminalitetsnævnets

afgørelser

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Orientering om rapporten Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Antallet af behandlede sager og indholdet i

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

Resumé

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (herefter ungdomskriminalitetsloven) trådte i

kraft 1. januar 2019, og som følge heraf blev Ungdomskriminalitetsnævnet etableret. Justits-

ministeriets Forskningskontor har tilrettelagt et evalueringsprogram med seks delevaluerin-

ger vedrørende Ungdomskriminalitetsnævnet. Denne delevaluering har fokus på reformens

økonomiske konsekvenser, hvilket belyses ved at følge op på udviklingen i antallet af be-

handlede sager i Ungdomskriminalitetsnævnet og indholdet i nævnets afgørelser i 2019, 2020

og 2021.

Delevalueringen er baseret på oplysninger fra et dataudtræk vedrørende sager behandlet i

Ungdomskriminalitetsnævnet. Desuden inddrages resultater fra tidligere delevalueringer af

Ungdomskriminalitetsnævnet.

En sammenfatning af analysernes resultater:

Samlet set er der i 2019, 2020 og 2021 behandlet 2.488 hovedsager og 1.176 gen-

indbringelsessager i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Opgøres i stedet antallet af personer, svarer det til, at i alt 2.398 børn/unge har fået

en hovedsag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet mindst én gang i løbet af de

tre undersøgte år. 86 børn og unge har fået en hovedsag behandlet to gange, mens to

børn/unge har fået en hovedsag behandlet tre gange.

Forinden Ungdomskriminalitetsnævnet blev etableret, foretog Justitsministeriet et

estimat af det forventede antal børn og unge, der skulle have deres sag behandlet af

nævnet. For de tre første år efter oprettelsen af nævnet lyder dette estimat på 2.450

børn og unge. Der er således stor overensstemmelse mellem det estimerede og det

faktiske antal.

91 pct. af hovedsagerne er henvist på baggrund af mistanke/dom vedrørende person-

farlig kriminalitet, mens ni pct. er henvist på baggrund af anden alvorlig kriminalitet.

Fordelingen mellem antallet af hovedsager vedrørende henholdsvis 10-14-årige og

15-17-årige har ændret sig lidt i løbet af de tre undersøgte år. I 2019 udgjorde sager

vedrørende 10-14-årige 51 pct. af det samlede antal hovedsager, i 2020 var denne

andel 46 pct., og i 2021 var andelen 41 pct.

I mere end to tredjedele af hovedsagerne er der truffet afgørelse om et forbedrings-

forløb, mens der i mindre end to pct. af hovedsagerne er truffet afgørelse om en

straksreaktion. I 29 pct. af hovedsagerne er der truffet afgørelse om, at der hverken

skal iværksættes forbedringsforløb eller en straksreaktion, hvilket ofte angår sager, hvor

det vurderes enten at være unødvendigt eller ikke gavnligt for barnet/den unge at iværk-

sætte sådanne tiltag. Den førstnævnte grund angår børn/unge, der ikke vurderes at være

i mistrivsel eller i risiko for at begå yderligere kriminalitet. Den anden grund angår

børn/unge, som i forvejen modtager en omfattende social indsats efter lov om social

service, og hvor en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet med dertilhørende tilsyn

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

fra Ungekriminalforsorgen ikke vurderes at være gavnlig for barnet/den unge og/eller

den allerede etablerede indsats.

Afgørelser om forbedringsforløb i hovedsager:

Knap en tredjedel af forbedringsforløbene indeholder en afgørelse om an-

bringelse uden for hjemmet, og heraf angår hovedparten en anbringelse på

en åben institution. I 81 pct. af det samlede antal af afgørelser om anbrin-

gelse uden for hjemmet var barnet/den unge anbragt forud for nævnsmødet.

I de forbedringsforløb, der alene indeholder foranstaltninger efter ungdoms-

kriminalitetslovens § 13, stk. 1, modtager barnet/den unge hyppigt afgørelse

om at få en støttekontaktperson (73 pct.), at modtage familiebehandling/be-

handling af egne problemer (55 pct.) eller om at tage ophold i en ungdoms-

klub, deltage i fritidsaktiviteter, uddannelse eller lignende (48 pct.). Det fo-

rekommer hyppigst, at afgørelserne indeholder foranstaltninger inden for 1-

3 bestemmelser.

Der er stor overensstemmelse mellem kommunernes indstillinger til, at et

barn/en ung skal anbringes uden for hjemmet, og Ungdomskriminalitets-

nævnets afgørelser om samme. I 92 pct. af de hovedsager, hvor nævnet har

truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, har kommunen indstillet

hertil. Der er således i 8 pct. af sagerne truffet afgørelse om anbringelse,

uden at kommunen har indstillet hertil. Modsat har kommunen indstillet til

anbringelse i 43 sager, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet ikke har truffet

afgørelse herom.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

Indhold

Indledning

Datagrundlag

Antal behandlede sager i Ungdomskriminalitetsnævnet

3.1

3.2

Behandlede hovedsager fordelt efter henvisningstype

Behandlede hovedsager fordelt efter alder

Indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

4.1

4.2

4.3

Afgørelser om forbedringsforløb med anbringelse uden for hjemmet

Afgørelser om forbedringsforløb med foranstaltninger efter

ungdomskriminalitetslovens § 13

Kommunernes indstillinger sammenlignet med

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

Indledning

I 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-

keparti),

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en ”Aftale om en reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet

– alle handlinger har konsekvenser” (herefter ungdomskriminalitetsre-

formen).

Reformens formål er at styrke og nytænke indsatsen mod ungdomskriminalitet.

På baggrund af reformen trådte lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (herefter ung-

domskriminalitetsloven) i kraft 1. januar 2019. Formålet med loven er at forebygge ungdoms-

kriminalitet ved et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede indiv iduelle

forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år, jf. ungdomskriminalitetslovens

§ 1. Ungdomskriminalitetsnævnet består af en dommer samt en repræsentant fra henholdsvis

politiet og kommunen, der har til opgave at træffe afgørelser i sager vedrørende børn og unge

i alderen 10-17 år, som er mistænkt

eller dømt for personfarlig eller anden alvorlig krimina-

litet. Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om en straksreaktion eller et forbed-

ringsforløb af op til to års varighed.

Nedenstående figur viser sagsforløbet i forenklet form.

Se aftaleteksten:

https://www.regeringen.dk/publikationer-og-aftaletekster/aftale-om-en-reform-af-ind-

satsen-mod-ungdomskriminalitet/

Begrebet

”mistænkt”

anvendes for børn og unge under den kriminelle lavalder i den situation, hvor

politiet på baggrund af en efterforskning anser det for tilstrækkeligt bevist, at den rette gernings person er

fundet.

For børn og unge i alderen 10 til 14 år kan forbedringsforløbet i helt særlige tilfælde have en varighed

af op til fire år.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

Figur 1.

Forenklet illustration af sagsforløbet i sager, der behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det fremgår af aftalen, at der

–

når reformen er fuldt implementeret og har virket i en pas-

sende periode

–

skal igangsættes en evaluering, der mere overordnet evaluerer resultaterne af

indsatsen over for de børn og unge, der har fået deres sag behandlet i Ungdomskriminalitets-

nævnet, herunder i forhold til recidiv. På denne baggrund har Justitsministeriets Forsknings-

kontor tilrettelagt et evalueringsprogram, der skal afdække forskellige faser og aspekter ved

Ungdomskriminalitetsnævnet.

Evalueringsprogrammet omfatter seks delevalueringer, som fokuserer på 1) screening og hen-

visning til nævnet, 2) ungefaglige undersøgelser og indstillinger, 3) nævnsmødet, 4) udmønt-

ning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager, 5) effektmåling vedrørende recidiv og

6) opfølgning på reformens økonomiske konsekvenser. De fire første delevalueringer er of-

fentliggjort i 2021 og 2022.

Se delevalueringerne på Justitsministeriets hjemmeside:

https://www.justitsministeriet.dk/forskning/

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

Denne rapport er den delevaluering, som har fokus på reformens økonomiske konsekvenser.

Det fremgår af

aftalen om kommunernes økonomi for 2020,

”Regeringen og KL er enige

om, at der skal foretages en evaluering af ungdomskriminalitetsreformen, som blandt andet

skal se på, om reformens økonomiske konsekvenser lever op til det forudsatte. Evalueringen

skal bl.a. følge

op på udviklingen i antallet af sager og indholdet i nævnets afgørelse”.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget om ungdomskriminalitetsloven og til brug for

forhandlinger om den økonomiske kompensation til blandt andre kommunerne som følge af

ungdomskriminalitetsreformen blev der i Justitsministeriet i 2018 udarbejdet et estimat af det

forventede antal børn og unge i målgruppen for Ungdomskriminalitetsnævnet.

I estimatet

blev det skønnet, at der i 2019 ville være ca. 750 børn og unge i målgruppen fo r Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, mens det for 2020 og frem blev skønnet, at ca. 850 børn og unge årligt

vil være i målgruppen. Til finansieringen af ungdomskriminalitetsreformen blev der afsat en

reserve på 162,3 mio. kr. i 2019, 159,3 mio. kr. i 2020 og 158,3 mio. kr. årligt i 2021 og frem

(2019-pl).

Det bemærkes, at der var tale om et skøn med betydelig usikkerhed. Skønnet var baseret på kriminali-

tetsregistre fra 2015-2017 fra Danmarks Statistik, og beregningerne indeholdt ikke en egentlig fremskriv-

ningsfaktor.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

Datagrundlag

Justitsministeriets Forskningskontor har til brug for undersøgelsen indhentet et dataudtræk

fra Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat, som er baseret på oplysninger fra sekretariatets

journaliserings- og sagsstyringssystem, Workzone. Dette er ikke et egentligt statistiksystem,

hvorfor oplysningerne kan være behæftet med usikkerhed. Registreringerne i systemet er

endvidere dynamiske, således at der kan ske ændringer afhængigt af tidspunktet fo r udtræk

af oplysningerne, idet der eksempelvis kan forekomme efterregistreringer. Dataudtrækket er

foretaget i juni måned i 2022. Dataudtrækket angår alle sager, som er behandlet af Ungdoms-

kriminalitetsnævnet i 2019, 2020 og 2021.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

Antal behandlede sager i

Ungdomskriminalitetsnævnet

I tabel 1 nedenfor ses omfanget af hoved- og genindbringelsessager behandlet i Ungdomskri-

minalitetsnævnet i 2019, 2020 og 2021. Hovedsagerne vedrører tilfælde, hvor et barn eller

en ung henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet via politiet eller domstolene uden i forvejen

at være underlagt en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, mens genindbringelsessager

vedrører behandlede sager, hvor barnet/den unge i forvejen er underlagt en afgørelse fra næv-

net.

Tabel 1

Hovedsager og genindbringelsessager fordelt efter året for behandling af sagen, 2019 -2021.

2019

2020

2021

I alt

Hovedsager

608

910

970

2.488

Genindbringelsessager

420

673

1.176

I alt

691

1.330

1.643

3.664

I tabel 1 opgøres antal sager og ikke antal personer. Betragtes antallet af personer har i alt

2.398 børn/unge fået en hovedsag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet mindst én gang

i løbet af de tre undersøgte år. 86 børn og unge har fået en hovedsag behandlet to gange, mens

Ungdomskriminalitetsnævnet har udgivet

årsberetninger

for 2019, 2020 og 2021, som bl.a. indeholder

oplysninger om omfanget af behandlede sager i nævnet. Der er mindre uoverensstemmelser mellem

tabel 1 og oplysningerne i årsberetningerne. Dette skyldes dels forskelle i tidspunktet for udtræk af data,

dels forskelligartet kategorisering af 67 sager i 2021. Disse 67 sager angår unge i alderen 15 -17 år, der

er henvist til nævnet ved dom for kriminalitet, som er begået under et igangværende forbedringsforløb . I

disse sager vurderer nævnet, om der skal fastsættes et nyt forbedringsforløb, eller om det eksisterende

forbedringsforløb skal fastholdes eller ændres. I 40 ud af de 67 sager traf nævnet afgørelse om, at det

iværksatte forbedringsforløb skulle fortsætte (enten uændret eller med ændringer), i 21 sager traf nævnet

afgørelse om at iværksætte et nyt forløb, og i seks sager afviste nævnet sagen. I Ungdomskriminalitets-

nævnets årsberetning for 2021 er disse 67 sager kategoriseret som hovedsager. I denne rapport er det

valgt at kategorisere disse sager som genindbringelsessager ud fra et hensyn til sammenlignelighed, idet

tilsvarende sager er kategoriseret på denne måde i 2019 og 2020, således at det er ensartet i de tre

undersøgte år.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

to børn/unge har fået en hovedsag behandlet tre gange. Som det fremgår af kapitel 1, blev det

i forbindelse med beregningerne til forslaget om ungdomskriminalitetsloven estimeret, at der

i 2019 ville være ca. 750 børn og unge i målgruppen for Ungdomskr iminalitetsnævnet, mens

det for 2020 og frem blev skønnet, at ca. 850 børn og unge årligt vil være i målgruppen. Det

svarer til samlet set 2.450 børn og unge i 2019, 2020 og 2021. Der er således stor overens-

stemmelse mellem det estimerede og det faktiske antal børn og unge, der har fået en sag

behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet i løbet af de tre første år efter oprettelsen af nævnet.

Det er primært forhold vedrørende hovedsagerne, som belyses i denne rapport, men det kan

oplyses, at de tre hyppigst forekommende årsager til, at sager genindbringes for Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, er, 1) at barnet/den unge unddrager sig tilsyn og/eller undlader at efter-

leve Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, 2) at barnet/den unge er mistænkt (10-14-

årige) eller dømt (15-17-årige) for ny personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, og 3) at

Ungekriminalforsorgen, den ansvarlige kommune, barnet/den unge, der er fyldt 12 år, eller

forældremyndighedsindehaverne anmoder Ungdomskriminalitetsnævnet om ændring eller

ophør af et forbedringsforløb.

I stort set alle hovedsagerne (samlet set 98 pct.) er afgørelsen truffet på et nævnsmø de, mens

der i de resterende sager er truffet en skriftlig afgørelse af nævnet eller en formandsafgørelse.

De afgørelser af hovedsager, som ikke er truffet på et nævnsmøde, vedrører primært afvis-

ninger. For så vidt angår genindbringelsessagerne er der i 40 pct. af tilfældene truffet afgø-

relse på et nævnsmøde, mens der i 22 pct. af sagerne er truffet en skriftlig afgørelse af næv-

net

, og i 38 pct. af sagerne er truffet en formandsafgørelse, jf. ungdomskriminalitetslovens

§ 21, stk. 3.

Det kan i forlængelse af ovenstående bemærkes, at et flertal i Folketinget den 9. juni 2022

stemte for et lovforslag om ændring af bl.a. lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der

bl.a. indebærer, at flere afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffes på skriftligt

grundlag. Gældende fra den 1. juli 2022 kan nævnets formand eller en næstformand således

på skriftligt grundlag træffe afgørelse om, at et barn eller en ung med svært nedsat psykisk

funktionsevne skal undtages nævnsbehandlingen. Desuden er der indført mulighed for, at

formanden eller en næstformand på skriftligt grundlag kan træffe afgørelse om afvisning af

en sag på baggrund af den unges alder.

Se mere vedrørende genindbringelsessager i rapporten Fuglsang, T. og Hansen, S. B. 2022.

Udmønt-

ning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

København. Justitsministeriets Forskningskontor.

Skriftlige afgørelser er blandt andet anvendt i sager, hvor nævnet har modtaget henvisning eller oplys-

ning om ny kriminalitet eller en indberetning fra Ungekriminalforsorgen, men hvor hverken Ungekriminal-

forsorgen eller kommunen har anmodet om genoptagelse af sagen, og hvor nævnet ved enighed herefter

har besluttet ikke at genoptage sagen. Skriftlige afgørelser er desuden anvendt i sager, hvor nævnet har

besluttet at tage orientering til følge om kommunalbestyrelsens afgørelse vedrørende henholdsvis at

hjemgive et barn eller en ung anbragt efter ungdomskriminalitetslovens § 14, stk. 1, jf. § 22, stk. 5, eller

§ 14, stk. 4, jf. § 22, stk. 6, eller at ændre anbringelsessted, jf. ungdomskriminalitetslovens § 24, stk. 3.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

3.1

Behandlede hovedsager fordelt efter henvisningstype

Der er forskel på sagens forløb afhængigt af, om sagen er henvist på baggrund af personfarlig

eller anden alvorlig kriminalitet. I tilfælde af mistanke/dom for anden alvorlig kriminalitet

skal barnet/den unge alene henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis barnet/den unge i

øvrigt har risikofaktorer, der gør vedkommende særligt udsat for at begå yderligere krimina-

litet. Screeningsmedarbejdere ved politiet skal vurdere risikoen for recidiv i sager vedrørende

anden alvorlig kriminalitet, hvilket bl.a. sker ved indhentning af oplysninger fra kommunen

om barnets/den unges sociale forhold.

Denne vurdering af recidivrisikoen gør sig ikke gæl-

dende i sager vedrørende personfarlig kriminalitet. Tabel 2 viser fordelingen af hovedsager

vedrørende personfarlig og anden alvorlig kriminalitet.

Tabel 2

Hovedsager fordelt efter om sagen er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet grundet personfarlig eller anden alvorlig krimi-

nalitet, 2019-2021.

2019

2020

2021

I alt

Personfarlig kriminalitet

536

(88 %)

837

(92 %)

900

(93 %)

2.273

(91 %)

Anden alvorlig kriminalitet

(12 %)

(8 %)

(7 %)

215

(9 %)

I alt

(procent)

608

(100 %)

910

(100 %)

970

(100 %)

2.488

(100 %)

Sager, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet på grund af personfarlig kriminalitet ,

udgør 88-93 pct. af de behandlede hovedsager.

Se mere herom i rapporten Fuglsang, T. og Hansen, S. B. 2021.

Screening og henvisning. En deleva-

luering af Ungdomskriminalitetsnævnet.

København. Justitsministeriets Forskningskontor.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

3.2

Behandlede hovedsager fordelt efter alder

Der er forskel på sagens forløb afhængigt af, om barnet/den unge er over eller under den

kriminelle lavalder. Hvad angår de 10-14-årige, er det politiet, som henviser sager, der op-

fylder betingelserne for behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet, mens de 15-17-årige hen-

vises via domstolene efter påstand fra anklagemyndigheden. Tabel 3 nedenfor viser omfanget

af behandlede hovedsager fordelt efter alderstrin.

Tabel 3

Hovedsager fordelt efter barnets/den unges alder på gerningstidspunktet, 2019 -2021.

2019

10-årige

11-årige

12-årige

13-årige

14-årige

I alt 10-14-årige

15-årige

16-årige

17-årige

I alt 15-17-årige

I alt

(procent)

(1 %)

(3 %)

(6 %)

(15 %)

166

(27 %)

313 (51 %)

111

(18 %)

131

(22 %)

(9 %)

295 (49 %)

608

(100 %)

2020

(1 %)

(2 %)

(6 %)

107

(12 %)

228

(25 %)

416 (46 %)

189

(21 %)

218

(24 %)

(10 %)

494 (54 %)

910

(100 %)

2021

(0 %)

(1 %)

(5 %)

112

(12 %)

217

(22 %)

394 (41 %)

247

(25 %)

252

(26 %)

(8 %)

576 (59 %)

970

(100 %)

I alt

(1 %)

(2 %)

135

(5 %)

310

(12 %)

611

(25 %)

1.123 (45 %)

547

(22 %)

601

(24 %)

217

(9 %)

1.365 (55 %)

2.488

(100 %)

Fordelingen mellem antallet af hovedsager vedrørende henholdsvis 10-14-årige og 15-17-

årige har ændret sig lidt i løbet af de tre undersøgte år. I 2019 udgjorde sager vedrørende 10-

14-årige 51 pct. af det samlede antal hovedsager behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, i

2020 var denne andel 46 pct., og i 2021 var andelen 41 pct.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

Indholdet i

Ungdomskriminalitetsnævnets

afgørelser

Som det er beskrevet i denne rapports indledning, har Ungdomskriminalitetsnævnet til op-

gave at træffe afgørelser i de sager, der bliver henvist til nævnet. Omfanget af forskellige

typer af afgørelser fremgår af tabel 4.

Tabel 4

Hovedsager fordelt efter afgørelsestype, 2019-2021.

2019

2020

2021

I alt

Afvisning

(1 %)

(3 %)

(2 %)

Forbedringsforløb

458

(75 %)

550

(60 %)

658

(68 %)

1.666

(67 %)

Straksreaktion og forbedrings-

forløb

(2 %)

(1 %)

Straksreaktion

(1 %)

(0 %)

(1 %)

(0 %)

Hverken forbedringsforløb

eller straksreaktion

Ungefaglig undersøgelse på

institution

127

(21 %)

326

(36 %)

275

(28 %)

728

(29 %)

(0 %)

I alt

(procent)

608

(100 %)

910

(100 %)

970

(100 %)

2.488

(100 %)

I de fleste sager er der truffet en afgørelse om et forbedringsforløb. En analyse i rapporten

Ud-

møntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager. En delevaluering af Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet

viser, at mere end halvdelen af de afsluttede forbedringsforløb i perioden 1.

januar 2019 til 31. oktober 2021 har varet 6-12 måneder, og at godt en fjerdedel har varet 13-24

Fuglsang, T. og Hansen, S. B. 2022.

Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager.

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.

København. Justitsministeriets Forskningskontor.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgør elser

måneder. En mindre andel

–

3 pct.

–

af forbedringsforløbene har varet mere end 24 måneder,

mens de resterende 16 pct. har varet mindre end 6 måneder.

I en del af sagerne (21-36 pct.) er der truffet afgørelse om, at der hverken iværksættes forbed-

ringsforløb eller straksreaktion. I rapporten

Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskrimina-

litetsnævnet

fremgår, at de interviewede nævnsmedlemmer beskriver to typer af sager, hvor

der typisk træffes afgørelse om ikke at iværksætte et forbedringsforløb/en straksreaktion. Den

ene type angår børn/unge, der ikke vurderes at være i social mistrivsel eller ikke at være i

risiko for at begå yderligere kriminalitet, og hvor en afgørelse om et forbedringsforløb/ en

straksreaktion anses som unødvendigt. Den anden type angår børn/unge, der i forvejen mod-

tager en omfattende social indsats efter lov om social service, og hvor en afgørelse i Ung-

domskriminalitetsnævnet med dertilhørende tilsyn fra Ungekriminalforsorgen ikke vurderes

at være gavnlig for barnet/den unge og/eller den allerede etablerede indsats.

I få sager er der truffet afgørelse om en straksreaktion efter ungdomskriminalitetslovens § 12.

Samlet set er der i løbet af de tre undersøgte år truffet afgørelse om straksreaktioner i 40

sager. I 11 af disse sager er der alene truffet afgørelse om en straksreaktion, mens der i de

øvrige 29 sager foruden en straksreaktion er truffet afgørelse om et forbedringsforløb. De 40

straksreaktioner vedrører i alle tilfælde, at barnet/den unge skal deltage i konfliktmægling

eller i et møde med en konfliktrådsmægler/en konfliktmægler med henblik på at undersøge

muligheden for at etablere konfliktmægling. Forskellige fagpersoners opfattelser af barrierer

for indstillinger til og afgørelser vedrørende straksreaktioner ses i afsnit 7.1 i rapporten

Un-

gefaglige undersøgelser og indstillinger. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

samt i afsnit 8.5 i rapporten

Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnæv-

net.

Det kan i forlængelse af ovenstående bemærkes, at et flertal i Folketinget den 9. juni 2022

stemte for et lovforslag om ændring af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der bl.a.

havde til formål at fjerne visse barrierer for brug af straksreaktioner i Ungdomskriminalitets-

nævnet. Ændringerne medfører, at det ikke længere er en betingelse for at pålægge en straks-

reaktion, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer

eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den

unges udvikling er i fare. I stedet vil en straksreaktion skulle pålægges, hvis barnets eller den

unges udviste adfærd giver grundlag herfor. Ændringerne trådte i kraft den 1. juli 2022.

Justitsministeriet er også

–

i samarbejde med KL, Ungdomskriminalitetsnævnet og Social-

Fuglsang, T. og Hansen, S. B. 2021.

Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.

København. Justitsministeriets Forskningskontor.

Se også afsnit 1.3 i

Ungdomskriminalitetsnævnets årsberetning for 2020.

Fuglsang, T. og Hansen, S. B. 2021.Ungefaglige

undersøgelser og indstillinger. En delevaluering af

Ungdomskriminalitetsnævnet.

København. Justitsministeriets Forskningskontor.

Fuglsang, T. og Hansen, S. B. 2021.

Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.

København. Justitsministeriets Forskningskontor.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

og Ældreministeriet

–

ved at udarbejde et idékatalog med en række nye bud på mulige straks-

reaktioner, som kan bruges i forbindelse med behandlingen af sager i Ungdomskriminalitets-

nævnet. Formålet med idékataloget er at gøre straksreaktioner til et mere anvendeligt værktøj

for kommunerne, idet der i praksis alene er gjort brug af konfliktmægling. Idékataloget skal

derfor give kommunerne en række konkrete bud på straksreaktioner, der vil kunne anvendes

udover konfliktmægling.

Samlet set har nævnet i 53 sager truffet afgørelse om at afvise sagen. Ungdomskriminalitets-

nævnet kan afvise en sag, hvis nævnet vurderer, at betingelserne for henvisning ikke er op-

fyldt, jf. ungdomskriminalitetslovens § 42.

I nedenstående afsnit belyses indholdet i afgørelser om forbedringsforløb.

4.1

Afgørelser om forbedringsforløb med anbringelse uden for

hjemmet

Af tabel 5 fremgår en opgørelse over, hvor stor en andel af afgørelserne om forbedringsfor-

løb der indeholder afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

Tabel 5

Hovedsager fordelt efter afgørelser om forbedringsforløb, herunder anbringelse uden for hjemmet, 2019-2021.

2019

Antal afgørelser om forbed-

ringsforløb i alt

Heraf antal afgørel-

ser om anbringelse

uden for hjemmet

2020

2021

I alt

471

558

666

1.695

145

187

213

545

Andel afgørelser om anbrin-

gelse uden for hjemmet

31 %

34 %

32 %

Som det fremgår af tabel 5, er der samlet set i knap en tredjedel af afgørelserne om forbed-

ringsforløb truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

Heri indgår både afgørelser om forbedringsforløb samt afgørelser om forbedringsforløb og straksre-

aktion.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

Af de i alt 545 sager, hvor der er truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, er der i

41 pct. af sagerne alene truffet afgørelse om anbringelse, mens der i de resterende sager også

er truffet afgørelse om øvrige foranstaltninger, jf. ungdomskriminalitetslovens §§ 12 -13.

Samlet set angår 63 pct. af de i alt 545 afgørelser om anbringelse uden for hjemmet en frivillig

anbringelse, mens de resterende 37 pct. angår en tvangsanbringelse.

Ud af de i alt 545 afgørelser om anbringelse var barnet/den unge i 443 tilfælde allerede an-

bragt forud for nævnsmødet, hvilket svarer til 81 pct. af sagerne.

Betragtes afgørelser om anbringelse i genindbringelsessagerne, er det samlet set otte pct. af

de 1.176 sager, hvor barnet/den unge

ikke

var anbragt i forvejen, men hvor der i forbindelse

med genindbringelse af sagen træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

Nedenstående tabel 6 viser for hovedsagerne, hvilke anbringelsestyper der er truffet afgø-

relse om.

Tabel 6

Hovedsager med afgørelse om anbringelse uden for hjemmet fordelt efter anbringelsestype, 2019-2021.

2019

2020

2021

I alt

Åben institution (§ 14)

109

(75 %)

155

(83 %)

186

(87 %)

450

(83 %)

Delvist lukket institution (§ 15)

Sikret døgninstitution (§ 16)

og særligt sikret afdeling

(§ 17)

I alt

(procent)

(8 %)

(5 %)

(6 %)

(17 %)

(12 %)

(8 %)

(11 %)

145

(100 %)

187

(100 %)

213

(100 %)

545

(100 %)

Af tabel 6 fremgår, at langt størsteparten af hovedsagerne med afgørelse om anbringelse uden

for hjemmet vedrører anbringelser på åbne institutioner.

En analyse viser, at der ikke er forskel på fordelingen med hensyn til anbringelsestype for

sager vedrørende henholdsvis 10-14-årige og 15-17-årige. Det kan desuden bemærkes, at der

ikke er truffet afgørelser vedrørende anbringelse på delvist lukket institution eller sikret

døgninstitution/særlig sikret afdeling for børn i alderen 10-12 år.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

4.2

Afgørelser om forbedringsforløb med foranstaltninger efter ung-

domskriminalitetslovens § 13

Samlet set er der i 1.467 hovedsager truffet afgørelse om et forbedringsforløb med foranstaltnin-

ger efter ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 1, nr. 1-9. Figur 2 nedenfor viser omfanget af de

forskellige foranstaltningstyper. Figuren summerer ikke til 100 pct., da et forbedringsforløb kan

indeholde flere foranstaltningstyper.

Figur 2.

Andel hovedsager, hvor der er truffet afgørelse om et forbedringsforløb efter ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 1, nr. 1-9,

fordelt efter foranstaltningstype, 2019-2021.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

73%

48%

55%

13%

§ 13 stk. 1, nr. 3

(Støtte i hjemmet)

§ 13 stk. 1, nr. 4

(Familiebehandling/behand-

ling af egne problemer)

§ 13 stk. 1, nr. 7

(Støttekontaktperson)

§ 13 stk. 1, nr. 1

(Hjemmetidspunkt)

§ 13 stk. 1, nr. 5

(Døgnophold)

§ 13 stk. 1, nr. 6

(Aflastning)

§ 13 stk. 1, nr. 8

(Praktiktilbud)

N=1.467

I 73 pct. af sagerne er der truffet afgørelse om en støttekontaktperson. I 55 pct. af sagerne er der

truffet afgørelse om familiebehandling eller behandling af barnets/den unges problemer, f.eks.

psykologbehandling eller misbrugsbehandling, mens der i knap halvdelen af sagerne

–

48 pct.

–

er truffet afgørelse om at tage ophold i en ungdomsklub, deltage i fritidsaktiviteter, uddannelse

eller lignende.

Andelene af afgørelser vedrørende de forskellige foranstaltninger er stort set ensartede i 2019,

2020 og 2021, om end der ses en tendens til relativt set færre afgørelser vedrørende familiebe-

handling eller behandling af barnets/den unges problemer i 2021 i forhold til de to foregående

år, mens der omvendt ses en tendens til flere afgørelser vedrørende støttekontaktperson i 2021.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

§ 13 stk. 1, nr. 2

(Ungdomsklub, fritidsaktivitet,

skole mv.)

§ 13 stk. 1, nr. 9

(Andet)

Barnet eller den unge kan modtage en afgørelse om et forbedringsforløb, som indeholder mere

end én foranstaltningstype. Figur 3 viser sagerne, hvori Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet

afgørelse om et forbedringsforløb efter ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 1, nr. 1-9, fordelt

efter antallet af bestemmelser, der er truffet afgørelse om.

Figur 3.

Andel hovedsager, hvor der er truffet afgørelse efter ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 1, nr. 1-9, fordelt efter antallet af

bestemmelser, der er truffet afgørelse om, 2019-2021.

45%

37%

35%

30%

25%

27%

33%

40%

36%

41%

23%

20%

15%

10%

2019

2020

2021

21%

11%

0,2%

N=418 (2019), 479 (2020), 570 (2021).

Det forekommer hyppigst, at afgørelserne indeholder foranstaltninger inden for 1-3 bestemmel-

ser, men der er også enkelte eksempler på afgørelser med foranstaltninger inden for op til seks

bestemmelser. Det bemærkes i den forbindelse, at en afgørelse kan omfatte flere foranstaltninger

inden for samme bestemmelse. F.eks. kan ungdomskriminalitetslovens § 13, stk. 1, nr. 4 inde-

holde både familiebehandling og behandling af barnets/den unges problemer. Antallet af bestem-

melser er derfor ikke nødvendigvis lig antallet af foranstaltninger i afgørelserne.

For en opgørelse af antallet af foranstaltninger i forbedringsforløb i perioden 1. januar 2019 til 31.

august 2020 henvises til afsnit 8.2.2. rapporten Fuglsang, T. og Hansen, S. B. 2021.

Nævnsmødet. En

delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.

København. Justitsministeriets Forskningskontor. Det er

grundet en ændring i registreringsmulighederne i Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariats journalise-

rings- og sagsstyringssystem ikke muligt at opgøre antallet af foranstaltninger for alle de tre undersøgte

år.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

0,0%

4.3

Kommunernes indstillinger sammenlignet med Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelser

Som det fremgår af tabel 5, er der i samlet set 545 hovedsager truffet afgørelse om anbringelse

af barnet/den unge. I 502 af disse sager har kommunen indstillet til anbringelse, hvilket svarer

til 92 pct. Omvendt er der således i otte pct. af tilfældene truffet afgørelse om anbringelse,

uden at kommunen har indstillet til dette. Modsat har kommunen indstillet til anbringelse i

43 sager, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet ikke har truffet afgørelse herom.

Det er på baggrund af det tilgængelige datamateriale ikke muligt at opgøre kommunernes ind-

stillinger til Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse for så vidt angår øvrige foranstaltninger

end anbringelse. I forbindelse med rapporten

Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet

(afsnit 8.3) er der foretaget en manuel sagsgennemgang, som viser, at kommu-

nernes indstillinger i vidt omfang følges ved afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Fuglsang, T. og Hansen, S. B. 2021.

Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.

København. Justitsministeriets Forskningskontor.

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

Antallet af behandlede sager og indholdet i

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet

Forfatter

Tine Fuglsang

Cecilie Fjeldberg Hjarsen

Dato

Marts 2023

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-93469-92-1

Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser