Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 156
Offentligt
2727334_0001.png
Børsen | DK-1217 | København K | www.danskerhverv.dk
Detailhandlen efterlyser
hjælp i kampen mod
butikskriminalitet
Stigningen i mængden og grovheden af kriminalitet i detailhandlens butik-
ker kræver handling. Butikkerne føler sig ikke i tilstrækkelig grad hjulpet
af myndighederne og ønsker sig desuden en række konkrete værktøjer, der
kan hjælpe til både forebyggelse og opklaring af tyverier, røverier og ver-
bale overfald.
Den stigende kriminalitet i detailhandlens butikker vækker
bekymring. Det drejer sig især om mængden af butikstyve-
rier, men også om kriminalitetens karakter. Flere melder
om stadigt 'frækkere' tricktyve, og samstemmende tales
der om generelt grovere adfærd - ikke bare fra kriminelle,
men også ’normale’ kunder, der i stigende grad har en ag-
gressiv, truende og generelt utryghedsskabende adfærd
overfor personalet.
Butikskriminalitet er sammenlignet med meget andet kri-
minalitet ikke blandt de værste forbrydelser. Men især de
tyverier, der udvikler sig til røverier, er ubehagelige for den
medarbejder, det går ud over - psykisk og i værste fald
også fysisk. Det er derfor et problem, at butikker og perso-
nale føler, at denne form for kriminalitet ikke bliver priori-
teret af politi og anklagemyndighed.
Butikker oplever, at Politiet ikke altid har tid til at kigge på
sagerne, og at videomateriale ikke altid bliver afhentet.
Dette er selvfølgelig et spørgsmål om ressourcer og priori-
tering, hvilket detailhandlen også har forståelse for.
Dertil kommer, at domstolene er pressede, hvorfor sagsbe-
handlingstiderne for de sager, der skal for en dommer, kan
være meget lange
nogle gange flere år.
PolMedia er udviklet af politiet til at modtage bl.a. video-
materiale, men er endnu ikke rullet ud til offentligheden,
og der er ingen tidshorisont på systemet. Derudover er sy-
stemet ikke umiddelbart beregnet til at blive benyttet med
andre systemer, som fx Crimestat. Det gør, at butikkerne
skal anmelde et tyveri via én platform og uploade via en
anden - det er uhensigtsmæssigt og uigennemtænkt.
Udover video, så har forsøg vist, at foretagelse af lydopta-
gelser i butikkerne kan have en forbyggende effekt på
trusler, grim tale osv. Derfor efterlyser Dansk Erhverv, at
butikkerne får mulighed for
mod behørig skiltning
at
optage lyd i butikken. Især i og omkring kasseområdet, vil
dette kunne have en stor effekt, da det er her, hovedpar-
ten af de ubehagelige oplevelser finder sted.
Problemer med gengangere
Mange butikker har problemer med gengangere, der igen
og igen begår kriminalitet og skaber utryghed i forskellige
butikker. Muligheden for at kunne dele billeder af ger-
ningsmænd kan have en forebyggende effekt. Selvom lov-
givningen har åbnet for at dele billeder via systemet
Crimestat, har Datatilsynet opstillet en række krav, der de
facto gør delingen af billeder umuligt.
Flere butikker efterlyser også muligheden for at kunne
søge om opholdsforbud til bestemte personer, for at
komme problemet med gengangere til livs. Dette har en-
kelte butikker haft succes med, mens andre oplever det
som umuligt at få udstedt.
De mere konkrete forslag er uddybet på næste side.
Konkrete tiltag som kan hjælpe butikkerne
Derfor efterlyser detailhandlen en række tiltag, der kan
hjælpe med at minimere problemet.
Et af dem er bedre samarbejde med politiet - fx ved en mu-
lighed for at kunne uploade videodokumentation direkte til
politiet, så det ikke er nødvendigt for politiet at skulle af-
hente det fysisk i butikken. Videomateriale må ikke gå til
spilde, da det er et af de vigtigste redskaber i opklaringen
af butikskriminalitet.
KONTAKT: HENRIK LUNDGAARD SEDENMARK PÅ [email protected] ELLER PÅ TLF. 40916949
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 156: Henvendelse af 21/4-23 fra Dansk Erhverv vedr. butikstyveri
2727334_0002.png
Børsen | DK-1217 | København K | www.danskerhverv.dk
1. Deling af billeder internt mellem butikkerne
Lovgivningen blev ændret i 2018, så det blev muligt at dele
billeder under visse forudsætninger. Dansk Erhverv fik i
2020 tilladelse til at anvende denne løsning via systemet
Crimestat. Imidlertid var tilladelsen knyttet op på en
række betingelser og krav, der de facto gør det umuligt at
anvende tilladelsen. Dansk Erhverv har haft systemet klar
siden 2020, men har
grundet kravene i tilladelsen
ikke
haft mulighed for at anvende systemet.
Der er derfor behov for, at der sker en tilpasning af tv-
overvågningslovens § 4 c, stk. 3.
6. Større indsats ift. forebyggelse
Grundlæggende ønsker ingen at blive udsat for en forbry-
delse. Forebyggelse er derfor en meget bedre investering,
end at straffe gerningsmanden efterfølgende. Den økono-
miske gevinst ved forebyggelsen vil også være større, og
det vil øge trygheden for alle. Forebyggelse kan samtidig
være med til at afværge en kriminel løbebane.
Der er derfor behov for, at der afsættes midler til at poli-
tiet og andre myndigheder kan prioritere en forebyggel-
sesindsats.
2. Upload af videomateriale direkte til politiet
Optagelser fra videoovervågning er uvurderligt i opklarin-
ger af en række forbrydelser
fra butikskriminalitet i form
af butikstyverier, røverier, indbrud, bedrageri etc. og til
mere alvorlige forbrydelser, som kidnapninger, mord og
terror. Imidlertid findes der i dag ikke et system, hvormed
politiet elektronisk kan modtage sådanne optagelser på en
hurtig, sikker og ensartet måde. Optagelser skal derfor
sendes eller afhentes af betjente i en patruljebil fx på en
USB-stick. Det er utidssvarende og en uhensigtsmæssig
brug af politiets ressourcer
Der er behov for, at der bliver prioriteret midler og ressour-
cer til at få udrullet PolMedia hurtigst muligt.
7. Skærpet fokus på hælermarkedet
En række af de varer, der stjæles i detailhandlen, stjæles
til videresalg. Det er alt fra kød og fisk, til kaffe, slik og
barberblade. Nogle videresælger til professionelle, andre
sælges videre til private på fx Facebook Marketplace.
Der er behov for, at indsatsen mod hælere styrkes
både
på nettet og i den fysiske handel. Gerne i et samarbejde
på tværs af myndighederne, herunder Fødevarestyrelsen,
Skat, Politiet, Sikkerhedsstyrelsen etc.
3. Mulighed for at optage lyd i butikkerne
Tonen i butikkerne er gradvist blevet meget grovere over
de seneste par år. Det går fra almindelige kunder, der taler
grimt, til reelle trusler og andre kriminelle ytringer. Det er i
dag den almindelige opfattelse blandt myndighederne, at
optagelser af lyd i almindelighed ikke er tilladt
uanset
om der skiltet klart og tydeligt med det.
Der er derfor behov for at tilpasse lovgivningen, så det bli-
ver muligt at foretage lydoptagelser mod behørig skiltning.
8. Hurtig sagsbehandling hos politiet
En hurtig sagsbehandling af butikskriminalitet hos politiet
er alfa omega. Jo hurtigere en kriminel mærker konse-
kvenserne af sine handlinger, desto større sandsynlighed
er der for, at den pågældende ikke fortsætter den krimi-
nelle løbebane. Det har også en betydning ift. retsfølel-
sen, at sagen bliver behandlet hurtigt.
Der er derfor behov for, at det sikres, at politiet har til-
strækkelige ressourcer og i tilstrækkelig grad prioriterer
sagsbehandlingen af disse sager.
4. Opholdsforbud til gengangere
Visse kriminelle personer har tendenser til at opsøge de
samme butikker igen og igen. Det skaber utryghed og ud-
fordringer for butikspersonalet og kunderne i butikkerne.
Butikspersonalet kan vise den kriminelle ud af butikken
men den pågældende vender ufortrødent tilbage.
Der er derfor behov for, at butikkerne får mulighed for at
give kriminelle gengangere et opholdsforbud, som politiet
skal sikre håndhævelsen af.
9. Færre sager skal afsluttes med tiltalefrafald, påtale-
opgivelse, henlæggelse og opgivelse af sigtelse
Selvom langt de fleste anmeldte butikstyverisager, en-
der med, at tyven får en straf
typisk i form af en bøde
er der stadig en oplevelse hos butikkerne af, at alt for
mange sager ender med tiltalefrafald, påtaleopgivelse,
henlæggelse og opgivelse af sigtelse.
Der er derfor behov for, at det sikres, at politiet foreta-
ger en tilstrækkelig grundig efterforskning, til at sikre,
at antallet af sager, der ikke fører til straf, holdes til et
absolut minimum
10. Flere ressourcer til domstolene til hurtigere sags-
behandling
Jo flere butikstyverier der sker, desto flere sager skal for
domstolene. Hvis ikke der tilføres ressourcer til domsto-
lene, bliver sagsbehandlingstiden for butikskriminalitet
forlænget, hvilket er utilfredsstillende for såvel foruret-
tede, som den tiltalte.
Der er derfor behov for, at der afsættes flere ressourcer til
domstolene.
5. Tidssvarende strafferamme ift. butikstyverier
Bødestraffen står i dag ikke mål med værdien af de varer,
der stjæles. Dermed har straffen for det første ikke en til-
strækkelig afskrækkende effekt og for det andet er det
krænkende for retsfølelsen, at bøden er lavere end vær-
dien af det, som tyven har stjålet for.
Der er derfor behov for en tilpasning af straffen for butiks-
tyveri.
KONTAKT: HENRIK LUNDGAARD SEDENMARK PÅ [email protected] ELLER PÅ TLF. 40916949