REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland), fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 15
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. januar 2023

Nordatlantkontoret

Astrid Boesen

2022-490-0337

2459550

Udkast til forslag

til

Lov om ændring af retsplejelov for Grønland

(National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland mv.)

§1

I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1581 af 13.

december 2016, som senest ændret ved lov nr. 572 af 10. maj 2022

foretages følgende ændringer:

§ 61 e

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Rigsadvokaten kan bemyndige National Enhed for Særlig

Kriminalitet til i et nærmere bestemt omfang at varetage udførelsen af

kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands

Landsret i sager omfattet af § 62 h, stk. 1.«

Efter § 62 g indsættes:

»§ 62 h.

National Enhed for Særlig Kriminalitet varetager for Grønland

efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning af forbrydelser, hvor

der er grund til at antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt

omfang, er et led i organiseret kriminalitet, indebærer komplekst

samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er udført

ved anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af særlig

kvalificeret karakter. Sager efter kriminallovens § 26 anses for omfattet

af 1. pkt., medmindre sagen behandles af Politiets Efterretningstjeneste.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Orienterende lovudkast til forslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland), fra justitsministeren

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke

kriminalitetsområder der er omfattet af stk. 1, og under hvilke betingelser

efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning i stedet kan varetages

af Grønlands Politi.

§ 62 i.

Det operative samarbejde, som er oprettet i medfør af § 110 b,

stk. 1, i den danske retsplejelov, til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering og andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk.

8, fungerer ligeledes i Grønland.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheder i henhold til lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme som sat i

kraft for Grønland ved kongelig anordning samt told- og

skattemyndigheder i Grønland deltager i det operative samarbejde.

National Enhed for Særlig Kriminalitet afgør i tvivlstilfælde, hvilke

myndigheder, jf. 1. pkt., som deltager i det operative samarbejde, jf. stk.

1. National Enhed for Særlig Kriminalitet kan endvidere beslutte, at

andre myndigheder end dem, der er nævnt i 1. pkt., og virksomheder og

personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme som sat i kraft for Grønland ved

kongelig anordning kan deltage i et operativt samarbejde, jf. stk. 1.

Advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, i lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask og finansiering af terrorisme som sat i kraft for Grønland

ved kongelig anordning, kan ikke deltage i et operativt samarbejde.

Stk. 3.

De myndigheder, der er nævnt i stk. 1 og 2, kan uanset

tavshedspligt fastsat i anden lovgivning videregive oplysninger til

myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et operativt

samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven

med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller

andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.

Stk. 4.

Virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning kan

uanset § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning og § 26 i anordning om ikrafttræden

for Grønland af lov om statsautoriserede og registrerede revisorer

videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der

deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have

betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og

terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk.

Stk. 5.

Personer, der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, er

under ansvar efter kriminallovens §§ 50-54 forpligtet til at

hemmeligholde oplysninger, som modtages i forbindelse med

samarbejdet, jf. dog stk. 7.

Stk. 6.

Tavshedspligten i stk. 5 gælder også videregivelse til den fysiske

eller juridiske person, som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel

retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i

henhold til anden lovgivning, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Oplysninger omfattet af stk. 5 kan efter samtykke fra den

myndighed, der har afgivet oplysningerne, inddrages i den modtagende

myndigheds sagsbehandling. Foreligger der samtykke, finder de regler,

som i almindelighed gælder for den modtagende myndighed, og som i

medfør af stk. 5 og 6 er fraveget, på ny anvendelse. Virksomheder eller

personer, der i medfør af stk. 2 medvirker i et operativt samarbejde, jf.

stk. 1, kan efter samtykke fra den myndighed, som har afgivet

oplysningerne, inddrage oplysninger omfattet af stk. 5 i deres indsats med

at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre

kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.

Stk. 8.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at det

operative samarbejde kan behandle sager vedrørende andre

kriminalitetsområder end hvidvask og terrorfinansiering, hvis

kriminalitetsområdet er omfattet af National Enhed for Særlig

Kriminalitets område, jf. § 62 h.«

§2

I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 812 af 112. august

2019, som ændret ved anordning nr. 956 af 17. maj 2021 og anordning nr.

2627 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 26

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Virksomheder og personer skal undlade at gennemføre

transaktioner, indtil der er sket underretning efter stk. 1, og de har indhentet

godkendelse fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis de har viden om,

mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører

hvidvask og er af større eller særlig mistænkelig karakter.

Hvidvasksekretariatet for Grønland foranstalter hurtigst muligt og senest

inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at have modtaget

underretning beslutningen om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.

Stk. 5.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en

transaktion anses for omfattet af stk. 4.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

§ 26, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »beslutter« til:

»foranstalter«, og efter »underretning« indsættes: »beslutningen om«.

§ 37

ændres »§ 26, stk. 3 og 4« til: »§ 26, stk. 3, 4 og 6«.

Efter § 38 indsættes i

kapitel 8:

»§

38 a.

Personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, er under

ansvar efter kriminallovens §§ 50-54 forpligtet til at hemmeligholde

oplysninger, som hidrører fra en underretning efter § 26.

Stk. 2.

Forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt, § 19 om partshøring, §

24 om begrundelsespligt og §§ 28 og 31 om videregivelse af oplysninger

mellem forvaltningsmyndigheder som sat i kraft for Grønland ved kongelig

anordning og tilsvarende bestemmelser i landstingslov om sagsbehandling i

den offentlige forvaltning finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er

nævnt i stk. 1.«

§ 55, stk. 3, § 62, stk. 3, § 68, stk. 3,

§ 78, stk. 1, 2. pkt.,

stk.

ændres »§ 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.,« til: »§ 26, stk. 1 og 3, stk. 4,

1. pkt., og stk. 6, 1. pkt.,«.

§3

Loven træder i kraft den […].

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. National Enhed for Særlig Kriminalitet

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Organisatoriske bestemmelser om politi og anklagemyndighed

2.1.1.2. Behandlingen af de mest komplekse straffe- og kriminalsager i

Danmark og Grønland

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Styrkelse af indsatsen mod hvidvask mv.

2.2.1. Operativt samarbejde mellem myndigheder og udvalgte

virksomheder og personer om bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.1.3.1. Myndigheders videregivelse af oplysninger til et operativt

samarbejde

2.2.1.3.2. Virksomheders og personers videregivelse af oplysninger til et

operativt samarbejde

2.2.1.3.3.Tavshedspligt for myndigheder

2.2.1.3.4. Tavshedspligt for virksomheder

2.2.1.3.5. Bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om et

operativt samarbejdes behandling af andre sager end hvidvask og

terrorfinansiering

2.2.2. Fast track-ordning for hvidvaskunderretninger om større og andre

særligt mistænkelige transaktioner

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3. Tavshedspligt for underretninger efter hvidvasklovens § 26

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med afsæt i aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-

2023 blev National Enhed for Særlig Kriminalitet etableret i Danmark ved

lov nr. 2601 af 28. december 2021 med virkning fra 1. januar 2022. Samtidig

blev der oprettet en ny statsadvokatur, Statsadvokaten for Særlig

Kriminalitet.

National Enhed for Særlig Kriminalitet efterforsker og strafforfølger nogle

af de mest ressourcetunge og komplekse sager, hvor der er grund til at

antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, indebærer

komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er

et led i organiseret kriminalitet, er udført ved anvendelse af særegne metoder

eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.

Med loven blev der desuden i medfør af § 110 b, stk. 8, i den danske

retsplejelov oprettet et operativt samarbejde til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering og andre kriminalitetsområder. Samarbejdet er placeret

under National Enhed for Særlig Kriminalitets ledelse og består navnlig af

tilsynsmyndigheder i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme samt told- og skatteforvaltningen.

Herudover er der mulighed for, at visse virksomheder og personer omfattet

af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme kan deltage i samarbejdet.

I forbindelse med oprettelsen af National Enhed for Særlig Kriminalitet i

Danmark og et operativt samarbejde til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering er der opstået et behov for ændringer af retsplejelov for

Grønland, således at National Enhed for Særlig Kriminalitet og et operativt

samarbejde kan fungere i Grønland på tilsvarende måde som i Danmark med

de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Herved sikres det, at det

grønlandske samfund i forhold til efterforskning og forfølgning af

komplekse forbrydelser betjenes på samme måde som i Danmark.

Lovforslaget gennemfører desuden ændringer i lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

(hvidvaskloven), som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning,

herunder at udstrække tavshedspligten vedrørende oplysninger, som

hidrører fra underretninger efter § 26 i hvidvaskloven som sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning, til ansatte ved alle offentlige

myndigheder.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. National Enhed for Særlig Kriminalitet

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Organisatoriske bestemmelser om politi og anklagemyndighed

De centrale bestemmelser om politiet og anklagemyndighedens

organisation og virksomhed findes i retsplejelovens kapitel 3 om politiet

og anklagemyndigheden (§§ 61-62 g).

Ved lov nr. 572 af 10. maj 2022 gennemføres den største reform af

politiets og anklagemyndighedens forhold i Grønland i nyere tid, og i den

forbindelse ligestilles Grønlands Politi med de øvrige politikredse i riget.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2023 med undtagelse af bestemmelserne i

retsplejelovens kapitel 3, som trådte i kraft den 1. januar 2023. Med loven

fik en af de eksisterende regionale statsadvokater ansvaret for de

opgaver, som statsadvokaterne varetager i forhold til de øvrige

politikredse, men som i forhold til Grønlands Politi blev varetaget af

Rigsadvokaten. Dette indebærer, at statsadvokaterne er en del af de

offentlige anklagere i Grønland. Statsadvokaterne er underordnet

Rigsadvokaten og overordnet politidirektøren i Grønland.

Statsadvokaten i København varetager forretningerne vedrørende

Grønlands Politi, jf. bekendtgørelse nr. 1557 af 19. december 2022 for

Grønland om fordeling af forretningerne mellem statsadvokaterne.

Grønlands Politi udgør en politikreds, der ledes af politidirektøren, jf.

retsplejelovens § 62 b.

Det følger af retsplejelovens § 61, at de offentlige anklagere er

Rigsadvokaten, statsadvokaterne, politidirektøren samt de personer, der

er antaget til bistand for disse ved den retlige behandling af

kriminalsager.

Det følger af § 61 h, stk. 1, at politidirektøren og de offentlige anklagere,

der er ansat hos denne, og andre ansatte, der bemyndiges hertil, varetager

udførelsen af kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland og

Grønlands Landsret, jf. dog § 61 e, stk. 1, og § 61 g, stk. 2.

Statsadvokaten kan i særlige tilfælde bestemme, at udførelsen af en

kriminalsag skal varetages af statsadvokaten.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til retsplejelovens kapitel 3, jf.

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 126 som fremsat.

Derudover henvises der til lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 62 h og § 62 i) samt

bemærkningerne hertil.

2.1.1.2. Behandlingen af de mest komplekse straffe- og kriminalsager i

Danmark og Grønland

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet varetog

frem til sin nedlæggelse de mest komplekse straffesager om økonomisk

kriminalitet i Danmark.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet havde

ikke kompetence i Grønland, og det var – og er fortsat – Grønlands Politi,

der varetager disse sagstyper i Grønland.

Med aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 i

Danmark blev det besluttet, at der som led i videreudviklingen af politiet og

anklagemyndigheden skulle etableres en ny National Enhed for Særlig

Kriminalitet, hvor de mest specialiserede politi- og anklagerfaglige

kompetencer i politiet og anklagemyndigheden forenes og samles i én

enhed. National Enhed for Særlig Kriminalitet blev etableret i Danmark med

virkning pr. 1. januar 2022 ved lov nr. 2601 af 28. december 2021. National

Enhed for Særlig Kriminalitet blev ikke i den forbindelse tillagt kompetence

til at fungere i Grønland.

National Enhed for Særlig Kriminalitet efterforsker og strafforfølger nogle

af de mest ressourcetunge og komplekse sager, hvor der er grund til at

antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, indebærer

komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er

et led i organiseret kriminalitet, er udført ved anvendelse af særegne metoder

eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter. Derudover bistår

enheden politikredsene i kredsenes efterforskninger med specialiserede

kriminaltekniske ydelser og særlige kompetencer mv. Det bemærkes i den

sammenhæng, at National Enhed for Særlig Kriminalitet i dag kan bistå

Grønlands Politi i kredsens efterforskninger.

National Enhed for Særlig Kriminalitet er organisatorisk forankret på niveau

med politikredsene i Danmark, og enheden er organiseret som politikreds

med egen anklagemyndighed med kompetencer til håndtering af den

landsdækkende og komplekse opgaveportefølje.

Med afsæt i aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-

2023 blev der endvidere i Danmark oprettet en ny statsadvokatur,

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, som fører tilsyn med National

Enhed for Særlig Kriminalitets komplekse straffesagsbehandling, fører

legalitetskontrol, hjælper med styring og tilskæring af enhedens sager og

fører ankesager for landsretterne, jf. dog § 101, stk. 3, i den danske

retsplejelov.

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet har således i et vist omfang

overtaget nogle af de opgaver, der hidtil lå hos Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet.

Henset til de kompetencer, der er samlet i National Enhed for Særlig

Kriminalitet, og for at sikre størst mulig fleksibilitet ved

anklagemyndighedens behandling af komplekse straffesager, har

Rigsadvokaten i Danmark kompetence til at bemyndige National Enhed

for Særlig Kriminalitet til i et nærmere bestemt omfang at varetage

udførelsen af straffesager ved landsretterne i sager omfattet af enhedens

område. Dette indebærer, at enheden har adgang til at føre visse

ankesager i landsretterne i Danmark.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet finder, at National Enhed for Særlig Kriminalitet

overordnet set bør varetage de opgaver i Grønland, som enheden

varetager i Danmark. Formålet hermed er at sikre, at der også i Grønland

sker en effektiv behandling af de helt særlige sager, som hører under

enheden – navnlig på hvidvaskområdet – og at det grønlandske samfund

således betjenes på samme niveau som i Danmark, hvad angår

efterforskning og kriminalretlig forfølgning af de sagstyper, som hører

under National Enhed for Særlig Kriminalitet.

Justitsministeriet finder endvidere, at der på grund af de grønlandske

forhold bør være adgang til at overføre en konkret sag, der falder ind

under National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence til

behandling hos Grønlands Politi, hvis visse betingelser er opfyldt. Det

gælder særligt i de tilfælde, hvor indsigt i lokale forhold er af særlig

betydning.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at retsplejelov for Grønland ændres således, at National

Enhed for Særlig Kriminalitet får kompetence til at udføre opgaver i

Grønland. Dette indebærer, at National Enhed for Særlig Kriminalitet for

Grønland varetager efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning

af forbrydelser, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen har et

særligt betydeligt omfang, er led i organiseret kriminalitet, indebærer

komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder,

eller er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på anden måde

er af særlig kvalificeret karakter. Dette gælder både for så vidt angår

efterforskning og varetagelse af kriminalsager ved kredsretterne, Retten

i Grønland og Grønlands Landsret.

Det foreslås endvidere, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler

om, hvilke kriminalitetsområder der er omfattet af National Enhed for

Særlig Kriminalitets område, og under hvilke betingelser

efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning i stedet kan varetages

af Grønlands Politi. Dette vil navnlig være tilfælde, hvor indsigt i de

lokale forhold er af særlig betydning for en konkret sag, jf. nærmere

bemærkningerne til § 62 h.

2.2. Styrkelse af indsatsen mod hvidvask mv.

2.2.1. Et operativt samarbejde

terrorfinansiering m.v.

2.2.1.1. Gældende ret

Regeringen oprettede i efteråret 2019 Operativt Myndighedsforum med

det formål at etablere et tættere og fast operationelt samarbejde, der kan

styrke

myndighedernes

indsats

på

hvidvask-

terrorfinansieringsområdet.

Med afsæt i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi

2021-2023 blev der ved lov nr. 2601 af 28. december 2021 oprettet et

operativt samarbejde i Danmark, hvor relevante myndigheder og

udvalgte virksomheder og personer kan arbejde tæt sammen om at

bekæmpe og forebygge alvorlig og kompleks hvidvask og

terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af den

danske retsplejelovs 110 b, stk. 8. Det operative samarbejde er under

ledelse af National Enhed for Særlig Kriminalitet. Med loven blev der

tilvejebragt et lovgrundlag, således at udvalgte virksomheder og personer

omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme kan videregive fortrolige oplysninger til og

deltage i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering. Det fremgår af den danske retsplejelovs § 110 b, stk.

til

bekæmpelse

hvidvask,

2, 1. pkt., at tilsynsmyndighederne i henhold til lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme samt told-

og skatteforvaltningen deltager i et operativt samarbejde.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af det eksisterende

Operative Myndighedsforum i Danmark med en selvstændig juridisk

ramme i den danske retsplejelov.

Det operative samarbejde blev ikke tillagt kompetence til at fungere i

Grønland.

Et operativt samarbejde har til formål at tilvejebringe et samarbejde, hvor

myndighederne og de udvalgte virksomheder og personer omfattet af lov

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme hurtigere vil kunne identificere relevante og nødvendige

oplysninger af betydning for bekæmpelse og forebyggelse af hvidvask

og terrorfinansiering. Derudover kan de udvalgte virksomheder og

personer bibringe politiet et mere målrettet og kvalificeret

efterretningsbillede til brug for efterforskning af hvidvask og terror-

finansiering og underliggende forbrydelser. Efterretningerne kan

endvidere medvirke til, at igangværende kriminelle aktiviteter hurtigere

opdages, standses og forfølges. Herved er der større sandsynlighed for,

at udbyttet fra kriminelle aktiviteter beslaglægges. Efterretningerne kan

yderligere medvirke til optrevling af kriminelle netværk, der f.eks.

benytter sig af komplekse virksomhedskonstruktioner til hvidvask.

Herudover vil samarbejdet særligt kunne styrke de finansielle

virksomheders indsats med at forebygge hvidvask og terrorfinansiering,

idet virksomhederne i højere grad kan advares mod mistænkelige

forhold. De finansielle virksomheder har dermed mulighed for at tage

deres

forholdsregler,

herunder

eksempelvis

skærpede

kundekendskabsprocedurer og udvidet overvågning af kundens

transaktioner.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 101, stk. 3, og §§ 110 a-

110 b i den danske retsplejelov, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,

L 14 som fremsat.

Ved et operativt samarbejde skal de relevante regler om tavshedspligt og

videregivelse af oplysninger iagttages. De relevante regler om

tavshedspligt og videregivelse af oplysninger findes bl.a. i

forvaltningsloven

kriminalloven

samt

generelle

databeskyttelsesretlige regler.

Forvaltningsloven gælder for rigsmyndighedernes videregivelse af

oplysninger i Grønland, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, som ændret

ved lov nr. 347 af 6. juni 1991, og som sat i kraft for Grønland ved

anordning nr. 1188 af 27. december 1994 om ikrafttræden af

forvaltningsloven i Grønland.

Behandling, herunder videregivelse, af personoplysninger for

rigsmyndighederne i Grønland og grønlandske myndigheder er i

almindelighed reguleret af reglerne i lov om behandling af

personoplysninger som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1238

af 14. oktober 2016 (persondataloven). Persondatalovens §§ 5-8

fastsætter grundlæggende principper og betingelser for videregivelse og

anden behandling af personoplysninger. Endvidere fastsætter lovens

kapitel 8-10 en række regler om rettigheder for de personer,

oplysningerne vedrører. Det omfatter bl.a. som udgangspunkt en

oplysningspligt (dvs. ret til information om, at der indsamles og

videregives oplysninger om den pågældende), samt en ret til indsigt i

oplysningerne. Det bemærkes, at bl.a. bestemmelserne om

oplysningspligten ikke finder anvendelse på behandlinger, der foretages

af politi eller anklagemyndighed inden for det kriminalretlige område, jf.

herved lovens § 2, stk. 4, 2. pkt.

Rigsmyndighedernes videregivelse af andre oplysninger end

personoplysninger er, når de er af fortrolig karakter, reguleret af

forvaltningslovens § 28, stk. 2. Efter denne bestemmelse må

videregivelse kun ske, når den, oplysningen vedrører, er afskåret fra at

give samtykke, såfremt videregivelsen utvivlsomt sker til varetagelse af

den pågældendes interesser. Derudover kan der efter forvaltningslovens

§ 28 a lovligt ske videregivelse af oplysninger til andre, herunder

grønlandske myndigheder, hvis dette er nødvendigt af hensyn til det

kriminalitetsforebyggende samarbejde.

For de grønlandske myndigheder er disse spørgsmål bl.a. reguleret i

landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om forvaltning og kriminallov for

Grønland. Der kan i den forbindelse henvises til landstingslovens kapitel

8 og kriminallovens §§ 50-54.

2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

I forlængelse af vedtagelsen af lov nr. 2601 af 28. december 2021 finder

Justitsministeriet, at et operativt samarbejde som led i bekæmpelsen af

hvidvask og terrorfinansiering og andre kriminalitetsområder skal kunne

fungere i Grønland i samme omfang, som det i dag er tilfældet i

Danmark, med de ændringer som de grønlandske forhold tilsiger. Herved

sikres det, at det grønlandske samfund i forhold til efterforskning og

forfølgning af komplekse forbrydelser betjenes på samme måde som i

Danmark.

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

På samme måde som i Danmark lægges der op til en fleksibel ordning

for et operativt samarbejde, således at samarbejdet kan fungere på den

mest hensigtsmæssige måde. Det indebærer, at National Enhed for

Særlig Kriminalitet kan beslutte at nedsætte et operativt samarbejde

specifikt i forhold til en konkret sag, et givet geografisk område eller nye

risici og tendenser på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet eller

andre kriminalitetsområder omfattet af samarbejdet i henhold til den

foreslåede § 62 i, stk. 8.

Det forudsættes i den sammenhæng, at grønlandske told- og

skattemyndigheder kan deltage i et operativt samarbejde, når der

behandles sager om grønlandske forhold, ligesom andre grønlandske og

danske myndigheder kan deltage, hvis National Enhed for Særlig

Kriminalitet beslutter dette. På denne måde sikres det, at samtlige

relevante aktører deltager i et operativt samarbejde.

Det foreslås endvidere, at National Enhed for Særlig Kriminalitet som

leder af det operative samarbejde ved tvivlstilfælde bestemmer, hvilke

kompetente myndigheder der deltager heri.

2.2.1.3.1. Myndigheders videregivelse af oplysninger til et operativt

samarbejde

For at sikre klare regler på området foreslås det med den foreslåede § 62

i, stk. 3, at indsætte en bestemmelse om myndighedernes videregivelse

af oplysninger til de øvrige myndigheder, virksomheder og personer, der

deltager i Grønland i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af

den foreslåede § 62 i, stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at medarbejdere i grønlandske og

danske tilsynsmyndigheder inden for områderne for hvidvask og

terrorfinansiering og told- og skatteforhold uanset tavshedspligt fastsat i

anden lovgivning, herunder Inatsisartutlovgivning, kan videregive

oplysninger til et operativt samarbejde, jf. § 62 i, stk. 1.

For en nærmere gennemgang af reglerne om videregivelse og behandling

af personoplysninger henvises til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til

databeskyttelseslovgivningen.

2.2.1.3.2. Virksomheders og personers videregivelse af oplysninger til et

operativt samarbejde

For at sikre et optimalt samarbejde mellem myndighederne og de

udvalgte virksomheder og personer tilvejebringes med den foreslåede §

62 i, stk. 4, en lovhjemmel, der sikrer, at virksomheder og personer

omfattet af § 1 i lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som sat i

kraft for Grønland ved anordning nr. 812 af 12. august 2019, og som

senest ændret ved anordning nr. 2627 af 28. december 2021, kan dele

fortrolige oplysninger som led i samarbejdet.

Endeligt foreslås det, at de personer, som deltager i et operativt

samarbejde, underlægges tavshedspligt efter kriminallovens §§ 50-54,

for så vidt angår de oplysninger, som modtages i forbindelse med

samarbejdet.

Det forudsættes i den forbindelse, at virksomheders og personers

deltagelse i et operativt samarbejde sker således, at det sikres, at de

databeskyttelsesretlige regler overholdes i Grønland såvel som i

Danmark.

For en nærmere gennemgang af reglerne om videregivelse og behandling

af personoplysninger henvises til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til

databeskyttelseslovgivningen.

2.2.1.3.3. Tavshedspligt for myndigheder

Det fremgår endvidere af den forslåede § 62 i, stk. 5, at personer, der

deltager i et operativt samarbejde, jf. den foreslåede § 62 i, stk. 1, er

forpligtet til under ansvar efter kriminallovens §§ 50-54 at

hemmeligholde oplysninger, som modtages i forbindelse med

samarbejdet.

Den foreslåede bestemmelse skal bl.a. sikre, at myndigheder, der

modtager oplysninger som led i et operativt samarbejde, har

tavshedspligt herom. Det gælder bl.a. i forhold til oplysninger, som andre

myndigheder måtte modtage fra National Enhed for Særlig Kriminalitet,

oplysninger fra den grønlandske skattestyrelse, skatteforvaltningen i

Danmark, Spillemyndigheden i Danmark eller grønlandske

myndigheder, som er underlagt en almindelig eller særlig tavshedspligt.

Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 62 i, stk. 6, at

tavshedspligten i § 62 i, stk. 5, også gælder videregivelse til den fysiske

eller juridiske person, som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel

retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i

henhold til anden lovgivning, jf. dog den foreslåede § 62 i, stk. 7. Dette

drejer sig navnlig om forvaltningsretlige og databeskyttelsesretlige

regler.

Den foreslåede § 62 i, stk. 7, 1. pkt., indeholder en undtagelse til

tavshedspligten i stk. 5 og 6. Bestemmelsen indebærer, at oplysninger

omfattet af tavshedspligten i stk. 5 efter samtykke fra den myndighed,

der har afgivet oplysningerne, kan inddrages i den modtagende

myndigheds sagsbehandling.

Den foreslåede § 62 i, stk. 7, 2. pkt., medfører, at de pågældende

myndigheder f.eks. vil kunne videregive oplysninger i henhold til § 56,

stk. 3, § 63, stk. 3 og § 69, stk. 3, i lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som sat i kraft for Grønland

ved kongelig anordning, på baggrund af en konkret vurdering i forhold

til den enkelte modtager, hvis den afgivende myndighed har givet

samtykke hertil.

For en nærmere gennemgang af myndighedernes respektive

tavshedspligter henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (§

62 i).

2.2.1.3.4. Tavshedspligt for virksomheder

I medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 2, 2. pkt., vil virksomheder og

personer omfattet af § 1 i lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

(hvidvaskloven), som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 812 af

12. august 2019, og som senest ændret ved anordning nr. 2627 af 28.

december 2021, som nævnt ovenfor dog kunne deltage i et operativt

samarbejde. Tavshedspligten i den foreslåede § 62 i, stk. 5, omfatter også

de virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som sat i

kraft for Grønland ved kongelig anordning, der deltager i et operativt

samarbejde om hvidvask og terrorfinansiering eller andre

kriminalitetsområder fastsat i medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.

Tavshedspligten indebærer, at virksomheder og personer omfattet af § 1

i hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning,

der modtager oplysninger gennem deltagelse i et operativt samarbejde,

er underlagt en absolut tavshedspligt for så vidt angår den umiddelbare

behandling af oplysningerne. Tavshedspligten vil således omfatte den

helt umiddelbare deling og anvendelse af oplysninger, som finder sted

under og i direkte tilknytning til arbejdet i et operativt samarbejde. Det

indebærer navnlig, at de udvalgte virksomheder og personer ikke

bilateralt må dele oplysninger mellem sig uden for egentlige møder i et

operativt samarbejde. Det indebærer endvidere, at virksomheden og

personen som udgangspunkt ikke kan dele oplysninger inden for

virksomhedens eller personens egen organisation eller koncern, jf. dog

den foreslåede § 62 i, stk. 7, 3. pkt.

Bestemmelsen fastslår desuden, at tavshedspligten også finder

anvendelse over for de personer og virksomheder, som oplysningerne

vedrører. Dette indebærer, at oplysningerne er undtaget fra

oplysningspligten og indsigtsretten efter de databeskyttelsesretlige

regler. Der henvises til pkt. 3.1 og 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Det følger således af den foreslåede § 62 i, stk. 7, 3. pkt., at oplysninger

omfattet af tavshedspligten i den foreslåede § 62 i, stk. 5, efter samtykke

fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, kan inddrages i

virksomhedens eller personens indsats med at forebygge og bekæmpe

hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i

medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.

For en nærmere gennemgang af virksomhedernes respektive

tavshedspligter henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (§

62 i).

2.2.1.3.5. Bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om et

operativt samarbejdes behandling af andre sager end hvidvask og

terrorfinansiering

Det fremgår endvidere af den foreslåede § 62 i, stk. 8, at justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at et operativt samarbejde kan behandle

sager vedrørende andre kriminalitetsområder end hvidvask og

terrorfinansiering, hvis kriminalitetsområdet er omfattet af National

Enhed for Særlig Kriminalitets område, jf. § 62 h.

Bestemmelsen skal sikre, at et operativt samarbejde også kan anvendes i

andre sammenhænge, hvor det måtte vise sig at være relevant for

forebyggelsen eller bekæmpelsen af kriminalitet, der henhører under

National Enhed for Særlig Kriminalitets område.

Justitsministeriet forventer i den forbindelse at udstede en

bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse,

hvorved der i et operativt samarbejde bliver mulighed for at drøfte og

dele oplysninger om mistænkelige forhold vedrørende fjernovergreb, der

er karakteriseret ved, at internettet bruges til at bestille og livestreame

seksuelle overgreb på børn i udlandet.

Baggrunden for at udvide det operative samarbejde til også at omfatte

sager om fjernovergreb på børn i udlandet er, at denne type kriminalitet

er svær at opdage for politiet, da det oftest vil være afdækningen af

transaktionen mellem bestilleren i Grønland og krænkeren i udlandet, der

er afgørende for, om der iværksættes en efterforskning.

Der lægges der op til en fleksibel ordning for det operative samarbejde,

hvor deltagerkredsen kan variere fra møde til møde afhængig af emnet

for drøftelsen. Det forudsættes således, at en given myndighed eller

privat aktør ikke deltager i det operative samarbejde, hvis det konkrete

område ikke er af umiddelbar relevans for myndigheden eller den private

aktør.

Det bemærkes i den forbindelse, at de private aktørers deltagelse i

samarbejdet forudsætter, at det bærende element i kriminaliteten er

relateret til en given transaktion.

2.2.2. Fast track-ordning for hvidvaskunderretninger om større og andre

særligt mistænkelige transaktioner

2.2.2.1. Gældende ret

Virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

(hvidvaskloven), som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 812 af

12. august 2019, og som senest ændret ved anordning nr. 2627 af 28.

december 2021, er underlagt en række krav og pligter i henhold til loven.

Det fremgår bl.a. af § 26, stk. 1, i hvidvaskloven, som sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning, at virksomheder og personer

omgående skal underrette Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis

virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller

rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet

har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Det samme gælder ved mistanke, der er opstået i forbindelse med

kundens forsøg på at foretage en transaktion eller en henvendelse fra en

mulig kunde med ønske om gennemførelse af en transaktion eller

aktivitet.

Hvis underretningen omhandler hvidvask, skal virksomheder og

personer undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket

underretning efter § 26, stk. 1, hvis de har viden om, mistanke om eller

rimelig grund til at formode, at transaktionen har tilknytning til hvidvask,

og transaktionen ikke allerede er gennemført, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt. i

hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Hvis underretningen omhandler terrorfinansiering, skal virksomheder og

personer undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket

underretning efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven, som sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning, og de har indhentet godkendelse fra

Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis de har viden om, mistanke om

eller rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører finansiering

af terrorisme. Hvidvasksekretariatet for Grønland beslutter i den

forbindelse hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende

bankdag efter at have modtaget underretning, hvorvidt der skal ske

beslaglæggelse, jf. § 26, stk. 4, i hvidvaskloven, som sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning.

Som det fremgår af de ovenfor nævnte bestemmelser, er der forskel på,

hvordan virksomheder og personer omfattet af § 1 i hvidvaskloven, som

sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, skal reagere, alt efter om

de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at

transaktionen har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Med afsæt i aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-

2023 blev der ved lov nr. 2601 af 28. december 2021 etableret en fast

track-ordning hos Hvidvasksekretariatet for Danmark med henblik på at

styrke indsatsen mod hvidvask mv., herunder ved at sikre at de kriminelle

ikke har mulighed for at gemme de værdier, de har snydt sig til ved deres

kriminalitet.

Fast

track-ordningen

indebærer

således,

hvidvaskunderretninger fra banker mv. vedrørende større og andre

særligt mistænkelige transaktioner underkastes en særlig behandling i

Hvidvasksekretariatet i Danmark. Dette kombineres med en pligt for den

underretningspligtige til at fastfryse transaktionen, indtil der senest ved

udgangen af den efterfølgende bankdag er modtaget en tilbagemelding

fra sekretariatet om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.

Justitsministeriet finder, at en sådan fast track-ordning skal kunne

fungere i Grønland i samme omfang, som det er tilfældet i Danmark, med

de ændringer som de grønlandske forhold tilsiger. Herved sikres det, at

større og andre særligt mistænkelige transaktioner underkastes en særlig

behandling i Hvidvasksekretariatet for Grønland, kombineret med en

pligt for den underretningspligtige til at fastfryse transaktionen.

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

På samme måde som i Danmark lægges der op til, at forpligtelsen til at

fastfryse en transaktion højst skal gælde indtil udgangen af den

efterfølgende bankdag, og at fast track-ordningen afgrænses til de mere

alvorlige situationer. Det vil særligt være transaktioner vedrørende større

pengebeløb og transaktioner, der med høj sandsynlighed er en del af et

kendt kriminalitetsmønster, hvor der er behov for hurtig indgriben, før

udbyttet går tabt. Dette er af hensyn til de gener, ordningen vil kunne

indebære for de underretningspligtige, deres kunder og kundernes

samarbejdspartnere mv. I lyset af skiftende kriminalitetsmønstre lægges

der op til en fleksibel ordning, hvor justitsministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om transaktionsstørrelsen og øvrige kriterier

for, hvornår transaktioner skal anses for særligt mistænkelige. I første

omgang lægges der op til, at mistænkelige aktiviteter vedrørende

indestående pengebeløb på over 1 mio. kr. skal betragtes som særligt

mistænkelige.

For en nærmere gennemgang af fast track-ordningen henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 (§§ 26, stk. 4 og 5).

2.2.3. Tavshedspligt for underretninger efter hvidvasklovens

§ 26

2.2.3.1. Gældende ret

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), som sat i kraft

for Grønland ved anordning nr. 812 af 12. august 2019, og som senest

ændret ved anordning nr. 2627 af 28. december 2021, at virksomheder

og personer omfattet af loven omgående skal underrette

Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis virksomheden eller personen er

vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en

transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til

hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven, som sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning, ledelse og ansatte i disse

virksomheder og hos disse personer samt revisorer eller andre, der

udfører eller har udført særlige hverv for virksomheden eller personen,

har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning til

Hvidvasksekretariatet for Grønland, eller at dette overvejes, eller at der

vil blive iværksat en undersøgelse med henblik på at afklare, om der skal

ske underretning, jf. herved § 38, stk. 1, i hvidvaskloven som sat i kraft

for Grønland ved kongelig anordning.

Oplysningen herom kan dog efter anmodning videregives til de

myndigheder og organisationer, der påser hvidvaskloven som sat i kraft

for Grønland ved kongelig anordnings overholdelse, eller til

retshåndhævelsesformål, jf. § 38, stk. 2, i hvidvaskloven som sat i kraft

for Grønland ved kongelig anordning.

Hvidvasksekretariatet for Grønland har til opgave at modtage, analysere

og videreformidle oplysninger om mistænkelige transaktioner, og

videregivelsen sker i praksis til både politiet og en række

særmyndigheder, herunder i særdeleshed skatteforvaltningen.

Det bemærkes i den forbindelse, at skatteforvaltningen i dag modtager

underretninger fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis sekretariatet

vurderer, at underretningerne ikke omhandler hvidvask af udbytte fra

kriminaliseret forhold eller finansiering af terrorisme, men har en skatte-

og afgiftsmæssig interesse. Formålet med at sende oplysningerne til

skatteforvaltningen er, at oplysningerne vurderes af skatteforvaltningen

med henblik på regulering/ændring af den pågældendes skatte- og

afgiftsmæssige

tilsvar/ansættelse.

Oplysningerne

fra

Hvidvasksekretariatet for Grønland er som udgangspunkt ikke

tilstrækkelige til, at skatteforvaltningen kan træffe afgørelse på baggrund

af oplysningerne. Når skatteforvaltningen har modtaget oplysningerne

fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, bliver de gennemgået med

henblik på at vurdere, om oplysningerne kan danne grundlag for

opstarten af en egentlig skatte- og/eller momskontrol. Når en oplysning

modtaget fra Hvidvasksekretariatet for Grønland er blevet udvalgt som

grundlag for en sagsbehandling, indhenter skatteforvaltningen de

relevante oplysninger, der skal danne grundlag for en eventuel ændring

af den pågældendes skatteansættelse og/eller afgiftstilsvar. De

oplysninger,

der

indhentes,

eksempelvis

relevante

bankkontooplysninger, kontoudtog for et helt indkomstår, regnskabs- og

bogføringsmateriale mv. Oplysningerne søges indhentet hos personen

eller virksomheden selv. I det omfang personen eller virksomheden ikke

imødekommer skatteforvaltningens anmodning om at indsende de

relevante oplysninger, indhentes kontoudtog direkte fra pengeinstitutter

og andre relevante aktører

I forbindelse med denne videregivelse kan det være problematisk, hvis

en særmyndighed efterfølgende videregiver en kopi af en

hvidvaskunderretning, da dette kan afdække, at eksempelvis en

tilsynssag er indledt på baggrund af en underretning fra f.eks. et

pengeinstitut.

Med de nuværende regler kan oplysningerne fra Hvidvasksekretariatet

for Grønland være genstand for partsaktindsigt efter reglerne herom i

forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, som ændret ved

lov nr. 347 af 6. juni 1991, og som sat i kraft for Grønland ved anordning

nr. 1188 af 27. december 1994 om ikrafttræden af forvaltningsloven i

Grønland, og landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i

den offentlige forvaltning, for de myndigheder, som ikke er underlagt en

særskilt tavshedspligt vedrørende § 26 i hvidvaskloven som sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning, hvis den pågældende person eller

virksomhed anmoder herom.

2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Oplysningerne fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, herunder

oplysninger om underretning efter § 26 i hvidvaskloven som sat i kraft

for Grønland ved kongelig anordning, danner som udgangspunkt alene

grundlag for en eventuel sagsudvælgelse og er ikke i sig selv

tilstrækkelige til, at myndighederne kan træffe en given afgørelse.

Oplysningerne fra Hvidvasksekretariatet for Grønland vil derfor som

udgangspunkt ikke indgå i det grundlag, der træffes en afgørelse på. Det

vil som udgangspunkt alene være de oplysninger, som myndighederne

efterfølgende indhenter, der danner grundlag for afgørelsen, og som den

registrerede har interesse i at blive gjort bekendt med. Disse oplysninger

vil indgå i det grundlag, der partshøres om efter § 19 i forvaltningsloven

som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning og § 19 i

landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige

forvaltning.

Aktindsigten kan dog efter § 15 i forvaltningsloven som sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning og § 15 i landstingslov nr. 8 af 13. juni

1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning begrænses. Ved en

begrænsning efter reglerne i § 15 vil oplysninger fra

Hvidvasksekretariatet for Grønland kunne undtages fra aktindsigt, og

parten vil kunne få indsigt i dokumenternes øvrige oplysninger gennem

ekstrahering og delvis aktindsigt.

Det vil dog på trods af begrænsningen i størstedelen af tilfældene være

muligt at identificere, hvem der har foretaget underretningen, uanset om

de omhandlede oplysninger om eventuelle navne, adresser mv. på

personer/virksomheder er udeladt ved ekstraheringen. Dette hænger bl.a.

sammen med, at oplysningen i sig selv kun kan stamme et sted fra. Det

vil således være muligt alene på baggrund af oplysningens karakter at

henføre oplysningen til f.eks. vedkommendes pengeinstitut. Når der

gives aktindsigt i oplysningerne fra Hvidvasksekretariatet for Grønland

efter de nuværende regler, er der således ikke en generel beskyttelse i

forhold til dem, der foretager indberetning til Hvidvasksekretariatet for

Grønland.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at denne mulige direkte

identifikation af bankrådgiveren kan være problematisk, idet rådgiveren

risikerer at blive konfronteret eller truet af deres kunder i anledning af

underretningen.

Der er derfor behov for en udvidelse af rækkevidden af tavshedspligten

forhold

til

modtagere

hvidvaskunderretninger

fra

Hvidvasksekretariatet for Grønland.

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

På samme måde som i Danmark lægges der op til at udstrække

tavshedspligten vedrørende oplysninger, som hidrører fra underretninger

efter § 26 i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig

anordning, til ansatte ved alle offentlige myndigheder i Grønland.

Med lovforslaget skabes et entydigt retsgrundlag med henblik på at

undgå, at der foretages underretning af de pågældende borgere herom,

eller at der meddeles partsaktindsigt i de pågældende oplysninger.

For en nærmere gennemgang af fast track-ordningen henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4 (§ 38 a).

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger for danske myndigheder samt

virksomheder og personer etableret i Danmark er i almindelighed

reguleret

reglerne

databeskyttelsesforordningen

databeskyttelsesloven. Politiets og anklagemyndighedens behandling af

personoplysninger til retshåndhævelsesformål er derimod i

almindelighed reguleret af reglerne i retshåndhævelsesloven.

Behandling af personoplysninger i Grønland er reguleret af reglerne i lov

om behandling af personoplysninger som sat i kraft for Grønland ved

anordning nr. 1238 af 14. oktober 2016 (persondataloven).

[Det bemærkes, at det forventes, at retshåndhævelsesloven sættes i kraft

ved kongelig anordning for Grønland med virkning fra den 1. juli 2023.]

Som anført ovenfor under pkt. 2.2.1. er der efter § 110 b, stk. 1, i den

danske retsplejelov under ledelse af National Enhed for Særlig

Kriminalitet oprettet et operativt samarbejde til bekæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering mv.

3.1. Nationale særregler for behandling af personoplysninger i Danmark

Efter § 110 b, stk. 3 og 4, i den danske retsplejelov kan myndigheder,

virksomheder og personer i det operative samarbejde uanset

tavshedspligt fastsat i anden lovgivning videregive oplysninger til

myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et operativt

samarbejde, jf. samme bestemmelses stk. 1, hvis oplysningerne kan have

betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og

terrorfinansiering mv.

Som det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, er de fastsat som

nationale særregler inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 2 og 3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra g, og

artikel 10, 1. pkt. For politiets og anklagemyndighedens behandling af

personoplysninger inden for et operativt samarbejde, er bestemmelserne

fastsat inden for rammerne af retshåndhævelseslovens § 9 og § 10, stk.

2. Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr.

L 14 af 6. december 2021, Folketingstidende 2021-22, tillæg A.

Med den foreslåede bestemmelse i § 62 i i retsplejeloven lægges der op

til en udvidelse af det operative samarbejde om grønlandske forhold og

med deltagere fra Grønland. Med de foreslåede bestemmelser i § 62 i,

stk. 3 og 4, lægges der således bl.a. op til at udvide den kreds af

myndigheder, virksomheder og personer, som deltagende myndigheder,

virksomheder og personer, der deltager i samarbejdet – uanset

tavshedspligt i anden lovgivning – kan videregive oplysninger til i

forhold til de gældende bestemmelser i § 110 b, stk. 3 og 4, i den danske

retsplejelov.

Bestemmelserne i de foreslåede § 62 i, stk. 3 og 4, vurderes – ligesom §

110 b, stk. 3 og 4, i den danske retsplejelov – at kunne fastsættes som

nationale særregler inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 2 og 3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra g, og

artikel 10, 1. pkt. For politiets og anklagemyndighedens behandling af

personoplysninger inden for et operativt samarbejde vurderes

bestemmelserne at kunne fastsættes inden for rammerne af

retshåndhævelseslovens § 9 og § 10, stk. 2.

Når der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede

bestemmelser,

skal

øvrige

bestemmelser

databeskyttelsesforordningen og -loven samt retshåndhævelsesloven,

herunder de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 og

retshåndhævelseslovens § 4, iagttages.

Det er forventningen, at der som led i det operative samarbejde inden for

det retshåndhævende område, jf. retshåndhævelseslovens § 1, kan blive

behov for at udveksle personoplysninger mellem Danmark og Grønland.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der på nuværende tidspunkt i

konkrete, enkeltstående tilfælde i nødvendigt omfang vil kunne

videregives personoplysninger fra Danmark til grønlandske deltagere af

et operativt samarbejde med hjemmel i retshåndhævelseslovens § 35, stk.

1, nr. 4. På sigt bør hjemmelsgrundlaget til overførelse af

personoplysninger i det operative samarbejde skulle findes i

retshåndhævelseslovens § 34, stk. 1, nr. 2. I medfør af § 34, stk. 1, nr. 2,

kan der ske overførsel, hvis den dataansvarlige har vurderet alle forhold

i forbindelse med overførslen af personoplysninger og konkluderet, at

der findes de fornødne garantier for beskyttelsen af personoplysninger

samt underrettet Datatilsynet herom.

I det omfang behandlingen indebærer overførsel af personoplysninger fra

Danmark til Grønland uden for det retshåndhævende område, jf.

retshåndhævelseslovens § 1, vil dette skulle ske under iagttagelse af

reglerne om tredjelandsoverførsler i databeskyttelsesforordningens

kapitel V.

3.2. Begrænsning af den registreredes rettigheder i Danmark

Efter § 110 b, stk. 5 og 6, i den danske retsplejelov er personer, der

deltager i et operativt samarbejde, forpligtede til at hemmeligholde

oplysninger, som modtages i forbindelse med samarbejdet også ved

videregivelse til den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne

vedrører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videregive

oplysningerne til den pågældende i henhold til anden lovgivning.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelserne, medfører det

bl.a., at oplysningerne er undtaget fra oplysningspligten i

databeskyttelsesforordningens artikel 14 og retshåndhævelseslovens §

13, stk. 2.

Bestemmelserne medfører ligeledes, at oplysningerne er undtaget fra

retten til indsigt i databeskyttelsesforordningens artikel 15 og

retshåndhævelseslovens § 15. Som det endvidere fremgår af

bemærkningerne til § 110 b, stk. 5 og 6, i den danske retsplejelov, er

disse begrænsninger i oplysningspligten og indsigtsretten fastsat inden

for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d,

og artikel 23, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, samt

retshåndhævelseslovens § 14 og § 16. Der henvises til pkt. 3 i de

almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 14 af 6. oktober 2021,

Folketingstidende 2020-21, tillæg A.

Med de foreslåede bestemmelser i § 62 i, stk. 5 og 6, i retsplejeloven,

lægges der på tilsvarende vis op til, at personer, der deltager i et operativt

samarbejde efter den foreslåede § 62 i, stk. 1, forpligtes til at

hemmeligholde oplysninger, som modtages i forbindelse med

samarbejdet.

Bestemmelserne i den foreslåede § 62 i, stk. 5 og 6, vurderes – ligesom

§ 110 b, stk. 5 og 6, i den danske retsplejelov – at kunne fastsættes inden

for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d,

og artikel 23, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, samt

retshåndhævelseslovens § 14 og § 16.

3.3. Grønlandske regler om behandling af personoplysninger

Behandling af personoplysninger i Grønland efter de foreslåede

bestemmelser skal ske under iagttagelse af de grundlæggende principper

efter persondataloven.

De foreslåede bestemmelser i § 62 i, stk. 3 og 4, vurderes – ligesom § 110

b, stk. 5 og 6, i den danske retsplejelov – at udgøre hjemlerne for de

deltagende myndigheders, virksomheders og personers behandling af

personoplysninger i et operativt samarbejde, jf. den foreslåede § 62, i, stk.

1. De deltagende myndigheder, virksomheder og personer i Grønland vil

således i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 62 i, stk. 5 og 6, kunne

behandle personoplysninger (herunder følsomme personoplysninger,

oplysninger om strafbare forhold og oplysninger om personnummer), uanset

tavshedspligt fastsat i anden lovgivning, når oplysningerne kan have

betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og

terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af den

foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 62 i, stk. 8.

Persondatalovens kapitel 8-10 fastsætter en række regler om rettigheder for

de personer, oplysningerne vedrører. Det omfatter bl.a. som udgangspunkt

en oplysningspligt (dvs. ret til information om, at der indsamles og

videregives oplysninger om den pågældende), samt at den registrerede

person har ret til indsigt i personoplysningerne om vedkommende.

De foreslåede bestemmelser i § 62 i, stk. 5 og 6, om tavshedspligt for

oplysninger modtaget i forbindelse med et operativt samarbejde, jf. den

foreslåede § 62 i, stk. 1, medfører, at oplysningspligten efter

persondatalovens § 28 og 29 samt indsigtsretten efter persondatalovens § 31

ikke finder anvendelse. De foreslåede bestemmelser udgør således en

fravigelse fra persondatalovens regler om oplysningspligt og indsigtsret for

de oplysninger, der modtages i forbindelse med et operativt samarbejde.

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv betydning for opfyldelsen af

delmål 16.4 i FN’s verdensmål om væsentlig reducering af ulovlige penge-

og våbenstrømme inden 2030 og styrkelse af indsatsen for inddrivelse og

tilbagelevering af stjålne værdier og bekæmpelse af alle former for

organiseret kriminalitet i Grønland.

5. Økonomiske

konsekvenser

konsekvenser for det offentlige

Under konsolidering.

implementerings-

6. Økonomiske og

erhvervslivet m.v.

administrative

konsekvenser

for

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for

borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter ud over det i afsnit 3

anførte.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den dd.mm.åååå til den

dd.mm.åååå været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

12. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Under konsolidering

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Ingen

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Miljø-

konsekvenser

naturmæssige Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering

erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering (sæt X)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelov for Grønland § 61 h, stk. 1, 1. pkt., at

politidirektøren og de offentlige anklagere, der er ansat hos denne, og andre

ansatte, der bemyndiges hertil, varetager udførelsen af kriminalsager ved

kredsretterne, Retten i Grønland og ved Grønlands Landsret. Det fremgår af

§ 61 h, stk. 1, 2. pkt., at statsadvokaten i særlige tilfælde kan bestemme, at

udførelsen af en kriminalsag skal varetages af statsadvokaten.

Rigsadvokaten kan herudover bestemme, at statsadvokaterne inden for et

nærmere afgrænset sagsområde indtil videre varetager udførelsen af

kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland eller Grønlands

Landsret, jf. § 61 e, stk. 1, ligesom rigsadvokaten beskikker de fornødne

juridiske medhjælpere for statsadvokaterne ved udførelsen af kriminalsager

ved kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret, jf. § 61 g, stk.

Det foreslås, at der i § 61 e indsættes et

stk. 3,

hvorefter Rigsadvokaten kan

bemyndige National Enhed for Særlig Kriminalitet til i et nærmere bestemt

omfang at varetage udførelsen af kriminalsager ved kredsretterne, Retten i

Grønland og ved Grønlands Landsret i sager omfattet af § 62 h, stk. 1.

Forslaget er begrundet i et hensyn til udnyttelse af de kompetencer, der er

samlet i National Enhed for Særlig Kriminalitet, og for at sikre størst mulig

fleksibilitet ved anklagemyndighedens behandling af komplekse

kriminalsager.

Dette indebærer, at National Enhed for Særlig Kriminalitet vil få adgang til

at føre visse ankesager for Grønlands Landsret. Statsadvokaten for Særlig

Kriminalitet vil i den forbindelse, på samme måde som i Danmark, skulle

være særlig opmærksom på tilsynsforpligtelsen i forhold til de ankesager,

som enheden er bemyndiget til at varetage.

For en nærmere gennemgang af disse sager henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Til § 62 h

Det følger af retsplejelovens § 62 b, stk. 1, 1. pkt., at Grønland udgør én

politikreds. Justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sine

beføjelser gennem rigspolitichefen og politidirektørerne, jf. retsplejelovens

§ 62, 1. pkt. Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksomhed i Grønland

og fører tilsyn med politidirektøren, jf. retsplejelovens § 62 a, stk. 1.

Justitsministeren er de offentlige anklagere overordnet og fører tilsyn med

disse, jf. retsplejelovens § 61 c, stk. 1.

Det følger af retsplejelovens § 61, at de offentlige anklagere er

rigsadvokaten, statsadvokaterne, politidirektøren samt de personer, der er

antaget til bistand for disse ved den retlige behandling af kriminalsager.

Rigsadvokaten varetager udførelsen af kriminalsager ved Højesteret og

virker ved Den Særlige Klageret, jf. retsplejelovens § 61 d, stk. 1.

Politidirektøren og de offentlige anklagere, der er ansat hos denne, og andre

ansatte, der bemyndiges hertil, varetager udførelsen af kriminalsager ved

kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret. Rigsadvokaten kan

dog bestemme, at statsadvokaterne inden for et nærmere afgrænset

sagsområde indtil videre skal varetage udførelsen af disse kriminalsager, jf.

§ 61 e, stk. 1.

De nærmere regler om politiets og anklagemyndighedens opgavevaretagelse

og organisatoriske struktur findes bl.a. i retsplejelovens kapitel 3.

Det fremgår af den foreslåede

§ 62 h, stk. 1, 1. pkt.,

at National Enhed for

Særlig Kriminalitet, jf. den danske retsplejelovs § 110 a, stk. 1, skal varetage

efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning af forbrydelser for

Grønland, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen har et særligt

betydeligt omfang, er et led i organiseret kriminalitet, indebærer komplekst

samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er udført ved

anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret

karakter.

Hermed får National Enhed for Særlig Kriminalitet kompetence til at udføre

opgaver i Grønland, som enheden i dag har kompetence til i Danmark.

I den forbindelse fremgår det af den foreslåede

§ 63 h, stk. 1, 2. pkt.,

at sager

efter kriminallovens § 26 anses for omfattet af 1. pkt., medmindre sagen

behandles af Politiets Efterretningstjeneste. Dermed kommer det til eksplicit

at fremgår af bestemmelsen, at National Enhed for Særlig Kriminalitet er

enekompetent til at behandle denne type sager, medmindre sagen behandles

af Politiets Efterretningstjeneste.

Endelig foreslås det i

§ 62 h, stk. 2,

at justitsministeren kan fastsætte

nærmere regler om, hvilke kriminalitetsområder der er omfattet af National

Enhed for Særlig Kriminalitets område i Grønland, og under hvilke

betingelser efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning i stedet kan

varetages af Grønlands Politi.

Der lægges i den forbindelse op til, at National Enhed for Særlig

Kriminalitet også for Grønland bl.a. skal varetage efterforskningen og den

kriminalretlige forfølgning af sager om overtrædelse af kriminallovens §§

104-111, §§ 113-116 eller af lovgivning, der regulerer erhvervslivets eller

de finansielle markeders forhold, når der kan være grund til at antage, at

overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, er et led i organiseret

kriminalitet, er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på anden

måde er af særlig kvalificeret karakter.

Det vil endvidere medføre, at enheden også i Grønland vil kunne varetage

sager om overtrædelse af kriminallovens § 26, grove internationale

kriminalsager, herunder navnlig sager om folkedrab, forbrydelser mod

menneskeheden, krigsforbrydelser og andre alvorlige forbrydelser begået i

udlandet, hvor efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning som

følge af sagens kompleksitet og internationale aspekt forudsætter en særlig

viden om og indsigt i forholdene i udlandet og forudsætter, at der etableres

et samarbejde med myndigheder i andre lande, internationale institutioner,

organisationer mv.

National Enhed for Særlig Kriminalitet kommer derfor i et vist omfang til i

Grønland

varetage

forretningerne

vedrørende

komplekse

kriminalitetsområder

som

f.eks.

bandekriminalitet,

organiseret

narkotikahandel og -smugling, ulovlig våbenhandel, hvidvask, organiseret

skatteunddragelse samt organiseret menneskehandel og menneskesmugling.

Der lægges med den foreslåede § 62 h, stk. 2, op til en fleksibel ordning,

hvor justitsministeren inden for rammerne af § 62 h, stk. 1, kan fastsætte de

kriminalitetsområder, som National Enhed for Særlig Kriminalitet skal

varetage. Det forudsættes i den forbindelse, at justitsministeren kan

bemyndige rigspolitichefen efter drøftelse med rigsadvokaten til at fastsætte

den nærmere fordeling mellem National Enhed for Særlig Kriminalitet og

Grønlands Politi. Opstår der tvivl om, hvorvidt en konkret sag henhører

under enheden, forudsættes det, at spørgsmålet afgøres af Statsadvokaten

for Særlig Kriminalitet.

Dette berører ikke den adgang, som statsadvokaterne i øvrigt har til at

overføre en konkret sag fra politidirektøren i Grønland til en politidirektør

for en dansk politikreds efter retsplejelovens § 61 h, stk. 3, hvis der

eksempelvis er tilfælde af inhabilitet hos enheden eller i bestemte typer af

sager, hvor der af efterforskningsmæssige grunde kan være behov for, at en

politikreds efterforsker kriminelle aktiviteter, der omfatter flere kredse. I

sådanne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at sagerne afsluttes af den

samme politidirektør.

Der lægges endvidere med den foreslåede § 62 h, stk. 2, op til, at

justitsministeren kan fastsætte regler om, at en sag, der falder ind under

National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence, under visse

betingelser kan overføres til Grønlands Politi.

Det vil blandt andet for det første blive fastsat som en betingelse for

tilbageførsel af en konkret sag, der ellers ville være omfattet af National

Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence, at indsigt i de lokale forhold er

af særlig betydning.

For det andet vil det blive fastsat som en betingelse, at behandlingen af den

konkrete sag ved Grønlands Politi ikke kan antages at påvirke de øvrige dele

af rigsfællesskabet i nævneværdig grad, herunder tilfælde omfattet af § 61

h, stk. 3.

For det tredje vil det blive fastsat som betingelse, at der indgås individuel

aftale om tilbageførsel af sagen mellem Grønlands Politi og National Enhed

for Særlig Kriminalitet. Af hensyn til dokumentations- og kontrolkrav vil

denne aftale skulle foreligge på skrift.

Hvis en konkret sag i henhold hertil er tilbageført til Grønlands Politi,

forudsættes det endvidere, at National Enhed for Særlig Kriminalitet efter

de hidtil gældende regler kan bistå Grønlands Politi i kredsens

efterforskninger. Det bemærkes i den sammenhæng, at det forudsættes, at

Grønlands Politi ligeledes kan bistå National Enhed for Særlig Kriminalitet

i de sager, hvor det er National Enhed for Særlig Kriminalitet, der har

kompetencen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62 i

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det bl.a. at indsætte en ny § 62 i i

retsplejeloven, svarende til § 110 b i den danske retsplejelov med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår af den foreslåede § 62 i,

stk. 1,

at et operativt samarbejde, jf.

den danske retsplejelovs § 110 b, stk. 1, ligeledes fungerer i Grønland.

Herved sikres det, at efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning af

særligt komplekse forbrydelser i Grønland sker på samme måde som i

Danmark med deltagelse af særligt specialiserede myndigheder med høj

faglig ekspertise.

Det fremgår videre af den foreslåede § 62 i,

stk. 2, 1. pkt.,

tilsynsmyndighederne i Grønland og i Danmark i henhold til lov nr. 651 af

8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), som sat i kraft for Grønland ved

anordning nr. 812 af 12. august 2019, og som senest ændret ved anordning

nr. 2627 af 28. december 2021, samt told- og skatteforvaltningerne deltager

i et operativt samarbejde.

Endvidere fremgår det af den foreslåede § 62 i, stk. 2,

2. pkt.,

at National

Enhed for Særlig Kriminalitet ved tvivlstilfælde afgør, hvilke myndigheder,

jf. 1. pkt., der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1. Denne beføjelse

er begrundet dels i operative hensyn til et smidigt og effektivt samarbejde,

dels i hensynet til at forskåne relevante myndigheder i andre dele af

rigsfællesskabet, hvis deres rolle er af mere begrænset karakter. Det foreslås

således, at National Enhed for Særlig Kriminalitet som formand for et

operativt samarbejde ved tvivlstilfælde bestemmer, hvilke kompetente

myndigheder der deltager heri.

Det fremgår af den foreslåede § 62 i, stk. 2,

3. pkt.,

at National Enhed for

Særlig Kriminalitet kan beslutte, at andre myndigheder end de, der er nævnt

i 1. pkt., og virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme som sat i kraft

for Grønland ved kongelig anordning kan deltage i et operativt samarbejde,

jf. stk. 1.

Det forudsættes i den forbindelse, at myndighedernes, virksomhedens eller

personens deltagelse har betydning for opgaven med at forebygge eller

bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder

fastsat i medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.

I overensstemmelse med § 110 b, stk. 2, i den danske retsplejelov lægges

der op til en fleksibel ordning for et operativt samarbejde, hvor National

Enhed for Særlig Kriminalitet kan beslutte at nedsætte et operativt

samarbejde specifikt i forhold til en konkret sag, et givent geografisk område

eller nye risici og tendenser på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet eller

andre kriminalitetsområder omfattet af samarbejdet i henhold til den

foreslåede § 62 i, stk. 8. Deltagerkredsen kan derfor variere fra møde til

møde alt efter enhedens skøn. Det er således ikke en forudsætning, at en

given myndighed, virksomhed eller person automatisk deltager i et operativt

samarbejde, hvis området ikke er af umiddelbar relevans for myndigheden,

virksomheden eller personen.

Af hensyn til grundlæggende principper om fortrolighedsforholdet mellem

advokat og klient og klienternes retssikkerhed i øvrigt fremgår det af den

foreslåede

§ 62 i, stk. 2, 4. pkt.,

at advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, i lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, ikke kan deltage i et

operativt samarbejde uanset bestemmelsens stk. 2, 2. pkt.

For at sikre klare regler på området foreslås det at indsætte en bestemmelse

om myndighedernes videregivelse af oplysninger til de øvrige myndigheder,

virksomheder og personer, der deltager i et operativt samarbejde vedrørende

Grønland om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering eller andre

kriminalitetsområder fastsat i medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.

Det fremgår derfor af den foreslåede § 62 i,

stk. 3,

at de myndigheder, der

er nævnt i stk. 1 og 2, kan uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgivning,

videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der

deltager i samarbejdet, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven

med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre

kriminalitetsområder fastsat i medfør af den foreslåede stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medarbejdere i

tilsynsmyndigheder inden for områderne for hvidvask og terrorfinansiering

og told og skat (herunder spille- og hasardområdet) uanset tavshedspligten

fastsat i anden lovgivning, herunder Inatsisartutlovgivning, kan videregive

oplysninger til et operativt samarbejde, jf. § 62 i, stk. 1. Udveksling af

oplysninger mellem myndigheder, jf. § 62 i, stk. 3, kan ske på tværs af

samtlige deltagende myndigheder. Der vil således, inden for rammerne af

databeskyttelsesreglerne, kunne ske overførsel af oplysninger fra en

grønlandsk myndighed til en dansk myndighed og omvendt.

I det omfang behandlingen indebærer overførsel af personoplysninger fra

Danmark til Grønland, vil dette endvidere skulle ske under iagttagelse af

reglerne om tredjelandsoverførsler i databeskyttelsesforordningens kapitel

V eller retshåndhævelseslovens afsnit VII. Der henvises til lovforslagets pkt.

3.1.

Videregivelse af oplysninger efter det foreslåede stk. 3 vil f.eks. kunne ske

på møder i et operativt samarbejde. Oplysningerne vil kunne videregives,

selv om de ud fra en konkret vurdering ikke vil være relevante for alle de

myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et operativt

samarbejde.

Med bestemmelsen er det vurderet, at hvis en myndighed er med i

samarbejdet, er den pågældende myndighed allerede af den grund en

relevant og legitim modtager af oplysningen. Spillemyndigheden og told-

og skatteforvaltning vil eksempelvis ikke skulle foretage en konkret

vurdering af, om der vil være hjemmel til at videregive oplysningen af egen

drift til alle de i samarbejdet deltagende myndigheder. Myndighederne vil

således alene skulle vurdere, om oplysningen er omfattet af bestemmelsen i

§ 62 i, stk. 3. Det vil ikke i praksis være en forudsætning for videregivelse

af oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt, at der foreligger en

konkret mistanke om en lovovertrædelse, og at videregivelse må forventes

at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller at der foreligger

andre lovbestemmelser, der giver andre myndigheder hjemmel til at

indhente fortrolige oplysninger.

For at sikre et optimalt samarbejde mellem myndighederne og de udvalgte

virksomheder og personer tilvejebringes en lovhjemmel, der sikrer, at

virksomheder og personer omfattet af § 1 i hvidvaskloven som sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning, kan dele oplysninger som led i

samarbejdet.

Det foreslås derfor i § 62 i,

stk. 4,

at virksomheder og personer omfattet af

§ 1 i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning,

uanset § 117, stk. 1, i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved

kongelig anordning og § 26 i lov nr. 302 af 30. april 2003 om

statsautoriserede og registrerede revisorer, som ændret ved lov nr. 245 af 27.

marts 2006 og lov nr. 538 af 8. juni 2006, som sat i kraft for Grønland ved

anordning nr. 623 af 23. juni 2008, kan videregive oplysninger til

myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et operativt

samarbejde, jf. den foreslåede § 62 i, stk. 1, hvis oplysningerne kan have

betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og

terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af den

foreslåede stk. 8.

Det foreslåede vil medføre, at virksomheder og personer omfattet af § 1 i

lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, uanset

tavshedspligt vil kunne videregive oplysninger til myndigheder,

virksomheder og personer, der deltager i samarbejdet. Videregivelsen af

oplysningerne vil dog skulle have betydning for opgaven med at forebygge

eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre

kriminalitetsområder fastsat i medfør af den foreslåede stk. 8. Den

foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at revisorer og

revisionsvirksomheder uanset bestemmelsen i § 26 i anordning om

ikrafttræden for Grønland om statsautoriserede registrerede revisorer kan

dele fortrolige oplysninger.

Det fremgår endvidere af den forslåede § 62 i,

stk. 5,

at personer, der deltager

i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, er forpligtet til under ansvar efter

kriminallovens §§ 50-54 at hemmeligholde oplysninger, som modtages i

forbindelse med samarbejdet, jf. dog den foreslåede § 62 i, stk. 7.

For så vidt angår oplysninger, der allerede er offentligt tilgængelige eller

ikke i sig selv er fortrolige, vil det foreslåede indebære, at deltagerne i et

operativt samarbejde vil være forpligtiget til at bevare tavshed om det

forhold, at der er sket en behandling af de pågældende oplysninger som led

i samarbejdet.

Den foreslåede bestemmelse vil udgøre en særlig tavshedsforskrift i forhold

til oplysninger, der deles i forbindelse med et operativt samarbejde, og

indebærer, at oplysningerne som udgangspunkt ikke må videregives, jf. dog

den foreslåede § 62 i, stk. 7. Dette vil gælde også inden for myndighedens

egen koncern eller organisation.

Det foreslåede vil også medføre, at der som hovedregel ikke kan ske

videregivelse efter § 56, stk. 3, § 63 stk. 3, og § 69 stk. 3, i lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Den særlige

tavshedsforskrift vil bl.a. indebære en begrænsning i retten til aktindsigt i

sådanne oplysninger efter § 14 i lov nr. 572 af 19. december 1985 om

offentlighed i forvaltning, som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991 og lov

nr. 504 af 30. juni 1993, og som sat i kraft for Grønland ved kongelig

anordning nr. 1187 af 27. december 1994. Den særlige tavshedsforskrift vil

herudover indebære begrænsninger i adgangen til at anvende og videregive

de oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten i den foreslåede § 62 i,

stk. 5, i forhold til oplysninger, der er omfattet af den almindelige

tavshedspligt, jf. § 27 i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december

1985, som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991, og som sat i kraft for

Grønland ved anordning nr. 1188 af 27. december 1994 om ikrafttræden af

forvaltningsloven i Grønland.

Tavshedspligten i den foreslåede § 62 i, stk. 5, vil også omfatte de

virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme som sat i kraft

for Grønland ved kongelig anordning, der deltager i et operativt samarbejde

om hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i

medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.

Tavshedspligten vil indebære, at virksomheder og personer omfattet af § 1 i

lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, der

modtager oplysninger gennem deltagelse i et operativt samarbejde, er

underlagt en absolut tavshedspligt for så vidt angår den umiddelbare

behandling af oplysningerne. Tavshedspligten vil således omfatte den helt

umiddelbare deling og anvendelse af oplysninger, som finder sted under og

i direkte tilknytning til arbejdet i et operativt samarbejde. Det indebærer

navnlig, at de udvalgte virksomheder og personer ikke bilateralt må dele

oplysninger mellem sig uden for egentlige møder i et operativt samarbejde.

Det vil endvidere indebære, at virksomheden og personen som

udgangspunkt ikke kan dele oplysninger inden for virksomhedens eller

personens egen organisation eller koncern, jf. dog den foreslåede § 62 i, stk.

7, 3. pkt.

Det følger af den foreslåede § 62 i,

stk. 6,

at tavshedspligten i § 62 i, stk. 5,

også gælder videregivelse til den fysiske eller juridiske person, som

oplysninger vedrører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videregive

oplysningerne til den pågældende i henhold til anden lovgivning, jf. dog stk.

den foreslåede § 62 i, stk. 7. Dette drejer sig navnlig om forvaltningsretlige

og databeskyttelsesretlige regler.

Det foreslåede vil medføre, at tavshedspligten også vil finde anvendelse

over for de personer og virksomheder, som oplysningerne vedrører. Dette

vil navnlig dreje sig om de forvaltningsretlige og databeskyttelsesretlige

regler. Herved fraviges bl.a. § 9 om partsaktindsigt, § 19 om partshøring og

§ 24 om begrundelsespligt i forvaltningsloven som sat i kraft for Grønland

ved kongelig anordning.

De foreslåede bestemmelser i § 62 i, stk. 5 og 6, om tavshedspligt vil

endvidere medføre, at oplysningspligten i §§ 28 og 29 efter persondataloven

som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, samt indsigtsretten

efter § 31 ikke finder anvendelse. De foreslåede bestemmelser vil således

udgøre en fravigelse fra persondatalovens regler om oplysningspligt og

indsigtsret for de oplysninger, der modtages i forbindelse med et operativt

samarbejde.

De foreslåede bestemmelser om tavshedspligt medfører endvidere, at

oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4, ikke

finder anvendelse, jf. forordningens artikel 14, stk. 5, litra d, for så vidt angår

oplysninger, som de pågældende myndigheder, virksomheder og personer

modtager i forbindelse med deltagelsen i det operative samarbejde. Desuden

kan sådanne oplysninger i medfør af databeskyttelseslovens § 22, stk. 3,

undtages fra indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningens artikel 15,

stk. 1.

Bestemmelserne vil endvidere medføre, at oplysningspligten i

retshåndhævelseslovens § 13 ikke vil finde anvendelse, jf.

retshåndhævelseslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Desuden vil sådanne oplysninger

i medfør af retshåndhævelseslovens § 16, jf. § 14, stk. 1, nr. 2, kunne

undtages fra indsigtsretten efter retshåndhævelseslovens § 15. [Det

bemærkes, at det forventes, at retshåndhævelsesloven sættes i kraft ved

kongelig anordning for Grønland den 1. juli 2023.]

Ordningen vil sikre den nødvendige fortrolighed omkring oplysningerne,

der kan være af sensitiv og personhenførbar karakter eller omhandle enkelte

virksomheders eller kunders forhold, og hvor fortrolighed som

udgangspunkt vil være nødvendigt af hensyn til myndighedernes opgave

med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre

kriminalitetsområder fastsat i medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.

Den foreslåede § 62 i,

stk. 7, 1. pkt.,

indeholder en undtagelse til

tavshedspligten i den foreslåede § 62 i, stk. 5 og 6. Bestemmelsen indebærer,

at oplysninger omfattet af tavshedspligten i stk. 5 efter samtykke fra den

myndighed, der har afgivet oplysningerne, kan inddrages i den modtagende

myndigheds sagsbehandling. Herefter vil tavshedspligten efter

bestemmelsens stk. 5 og 6 ikke længere finde anvendelse for de pågældende

oplysninger, og den videre behandling af oplysningerne vil i stedet være

omfattet af de almindelige regler, der gælder for den modtagende

myndighed. Endvidere vil de fravigelser af forvaltningsprocessuelle

rettigheder, som den særlige tavshedsforskrift indebærer, ikke længere

gælde. Eksempelvis vil National Enhed for Særlig Kriminalitets videre

behandling af oplysninger om mistænkelige transaktioner, virksomheder

eller personer mv. modtaget fra tilsynsmyndigheder på spille- og

hasardområdet eller på det finansielle område alene være reguleret af den

lovgivning, politiet er underlagt, herunder navnlig forvaltningsloven som sat

i kraft for Grønland ved kongelig anordning, retsplejeloven og

[retshåndhævelsesloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig

anordning].

Tilsvarende vil bl.a. regler om partshøring, partsaktindsigt, begrundelse mv.

efter forvaltningsloven som sat i kraft for Grønland samt oplysningspligt og

indsigtsret efter databeskyttelsesreglerne finde anvendelse for

myndighedernes videre behandling af oplysningerne

Den foreslåede § 62 i, stk. 7,

2. pkt.,

medfører, at de pågældende

myndigheder f.eks. vil kunne videregive oplysninger i henhold til § 56, stk.

3, § 63, stk. 3 og § 69, stk. 3, i lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme som sat i kraft for Grønland ved

kongelig anordning på baggrund af en konkret vurdering i forhold til den

enkelte modtager, hvis den afgivende myndighed har givet samtykke hertil.

Den afgivende myndigheds samtykke efter bestemmelsen er ikke underlagt

særlige formkrav. Samtykke vil således bl.a. kunne meddeles mundtligt,

f.eks. på et møde i regi af et operativt samarbejde, jf. den foreslåede § 62 i,

stk. 1. De relevante myndigheder vil herefter kunne sikre den fornødne

dokumentation af samtykket og dets omfang ved at gøre notat herom som

led i deres respektive sagsbehandling.

Det følger således af den foreslåede § 62 i, stk. 7,

3. pkt.,

at oplysninger

omfattet af tavshedspligten i den foreslåede § 62 i, stk. 5, efter samtykke fra

den myndighed, der har afgivet oplysningerne, kan inddrages i

virksomhedens eller personens indsats med at forebygge og bekæmpe

hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i

medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.

De deltagende virksomheder og personer kan herved benytte oplysningerne

til inden for virksomhedens eller personens egen organisation at styrke

indsatsen med at forebygge hvidvask og terrorfinansiering, herunder

eksempelvis ved skærpede kundekendskabsprocedurer og udvidet

overvågning af kundens transaktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det fremgår endvidere af den foreslåede § 62 i,

stk. 8,

at justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at et operativt samarbejde kan behandle

sager vedrørende andre kriminalitetsområder end hvidvask og

terrorfinansiering, hvis kriminalitetsområdet er omfattet af National Enhed

for Særlig Kriminalitets område, jf. § 62 h.

Bestemmelsen skal sikre, at et operativt samarbejde, jf. den foreslåede § 62

i, stk. 1, også kan anvendes i andre sammenhænge, hvor det måtte vise sig

at være relevant for forebyggelsen eller bekæmpelsen af kriminalitet, der

henhører under National Enhed for Særlig Kriminalitets område.

Udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen forudsætter endvidere, at det

drøftes med det relevante ressortministerium eller departement, om et

kriminalitetsområde, som ministeriets myndigheder forventes at bidrage

med oplysninger til, skal omfattes af den foreslåede § 62 i, stk. 8.

Der lægges der op til en fleksibel ordning for et operativt samarbejde, hvor

deltagerkredsen kan variere fra møde til møde afhængig af emnet for

drøftelsen. Det forudsættes således, at en given myndighed eller privat aktør

ikke deltager i et operativt samarbejde, hvis området ikke er af umiddelbar

relevans for myndigheden eller den private aktør.

Det bemærkes i den forbindelse, at de private aktørers deltagelse i

samarbejdet forudsætter, at det bærende element i kriminaliteten er relateret

til en given transaktion.

Til § 2

Til nr. 1

Med henblik på at etablere en fast track-ordning for underretninger

vedrørende hvidvask af større eller særligt mistænkelig karakter foreslås det

i lovforslagets § 2, nr. 1, at der indsættes et nyt stk. 4 herom i § 26 i

hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Det følger således af den foreslåede

§ 26, stk. 4, 1. pkt.,

at virksomheder og

personer skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket

underretning efter § 26, stk. 1, og de har indhentet godkendelse fra

Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis de har viden om, mistanke om eller

rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører hvidvask og er af

større eller særligt mistænkelig karakter.

Det følger videre af den foreslåede

§ 26, stk. 4, 2. pkt.,

Hvidvasksekretariatet for Grønland hurtigst muligt og senest inden udløbet

af den efterfølgende bankdag efter at have modtaget underretning

foranstalter beslutningen om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.

Med henblik på at sikre en fleksibel ordning foreslås det endvidere, at der

indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i § 26. Det følger derfor af den

foreslåede

§ 26, stk. 5,

at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvornår en transaktion anses for omfattet af § 26, stk. 4.

Hvidvasklovens § 26, stk. 4-6, som sat i kraft for Grønland ved kongelig

anordning, ændres på baggrund af ovenstående til § 26, stk. 6-8.

Overtrædelse af den foreslåede § 26, stk. 4, vil være belagt med

kriminalretligt ansvar, jf. den foreslåede ændring af hvidvasklovens § 78,

stk. 2, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning jf. lovforslagets

§ 2, nr. 5.

Til nr. 2

Det fremgår af § 26, stk. 4, 1. pkt., i hvidvaskloven som sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning, at virksomheder og personer skal

undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket underretning efter §

26, stk. 1, og de har indhentet godkendelse fra Hvidvasksekretariatet for

Grønland, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at

formode, at transaktionen vedrører finansiering af terrorisme.

Det fremgår videre af bestemmelsens 2. pkt., at Hvidvasksekretariatet for

Grønland hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende

bankdag efter at have modtaget underretning beslutter, hvorvidt der skal ske

beslaglæggelse.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det at ændre i § 26, stk. 4, 2. pkt. i

hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning (der med

lovforslagets § 2, nr. 1, bliver til § 26, stk. 6, 2. pkt.), så det fremgår, at

Hvidvasksekretariatet for Grønland foranstalter beslutningen om

beslaglæggelse.

Ændringen er udelukkende en præcisering af gældende ret, idet det er

politiet eller retten, der kan foretage en beslaglæggelse efter reglerne i

retsplejelovens

kapitel

beslaglæggelse

edition.

Hvidvasksekretariatet for Grønland foranstalter således allerede i dag

beslutningen om beslaglæggelse til politiet, der indbringer sagen for retten,

hvis ikke indgrebet kan foretages på øjemedet.

Til nr. 3

Det fremgår af § 37, stk. 1, 1. pkt. i hvidvaskloven som sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning, at de underretninger og oplysninger, som

virksomheder og personer omfattet af denne lov giver i god tro i medfør af

§ 26, stk. 1 og 2, og ved standsning af transaktioner i medfør af § 26, stk. 3

og 4, ikke påfører virksomheden eller personen, dens ansatte eller ledelse

nogen form for ansvar.

Som en konsekvens af etableringen af fast track-ordningen for

hvidvaskunderretninger af større eller særligt mistænkelig karakter, jf.

lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det med lovforslagets § 2, nr. 3, at der

ændres i § 37, stk. 1, 1. pkt., således at standsning af transaktioner i medfør

af § 26, stk. 3, 4 og 6, ikke påfører virksomheden eller personen, dens ansatte

eller ledelse nogen form for ansvar.

Til nr. 4

Med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås det at udstrække tavshedspligten

vedrørende oplysninger, som hidrører fra underretninger efter § 26 i

hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, til

ansatte ved alle offentlige myndigheder i Grønland.

Det fremgår således af den foreslåede

§ 38 a, stk. 1,

at personer, der virker

inden for den offentlige forvaltning, er forpligtet til under ansvar efter

kriminallovens §§ 50-54 at hemmeligholde oplysninger, som hidrører fra en

underretning efter § 26.

Det fremgår endvidere af den foreslåede § 38 a, stk. 2, at forvaltningslovens

§ 9 om partsaktindsigt, § 19 om partshøring, § 24 om begrundelsespligt og

§§ 28 og 31 om videregivelse af oplysninger mellem

forvaltningsmyndigheder som sat i kraft for Grønland ved kongelig

anordning og tilsvarende bestemmelser i landstingslov om sagsbehandling i

den offentlige forvaltning ikke finder anvendelse på de oplysninger, der er

nævnt i stk. 1.

De oplysninger, som bestemmelsen omhandler, og som myndighederne ikke

må videregive, er oplysninger, der er foretaget underretning om efter § 26 i

hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Ved denne særlige tavshedspligt sker der således bl.a. en fravigelse af

partsrettigheder i forvaltningsloven som sat i kraft for Grønland ved

kongelig anordning og landstingslov om sagsbehandling i den offentlige

forvaltning, som ellers ville indebære, at oplysningerne skulle udleveres til

de pågældende.

Herudover er den foreslåede § 38 a en særlig tavshedspligtsbestemmelse

omfattet af offentlighedslovens § 14, jf. lov nr. 572 af 19. december 1985,

som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991 og lov nr. 504 af 30. juni 1993,

som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1187 af 27. december 1994,

og § 14 i landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen.

Oplysninger omfattet af § 14 i offentlighedsloven som er sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning og § 14 i landstingslov om offentlighed i

forvaltningen undtaget fra egenacces efter § 4, stk. 2, i offentlighedsloven

som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning og § 4, stk. 2, i

landstingslov om offentlighed i forvaltningen, og undtaget fra retten til

indsigt § 32, stk. 2, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af

personoplysninger, som ændret ved lov nr. 1245 af 18. december 2012, som

sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1237 af 14. oktober 2016.

Herved sikres en beskyttelse af de ansatte hos virksomheder i Grønland

omfattet af hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig

anordning, der er forpligtet til

Hvidvasksekretariatet for Grønland.

foretage

underretninger

til

Den foreslåede tavshedspligt er selvsagt ikke til hinder for, at

underretningerne efterfølgende videregives fra en myndighed til politiet i

forbindelse med en anmeldelse.

Til nr. 5

Det fremgår af § 55, stk. 3, § 62, stk. 3, og § 68, stk. 3, i hvidvaskloven som

sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, at tilsynsmyndighedernes

reaktioner, der omfatter en fysisk persons navn, i henhold til loven kan

offentliggøres ved gentagne overtrædelser af underretningspligten i § 26,

stk. 1, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt. i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland

ved kongelig anordning.

Det fremgår endvidere af § 78, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven som sat i kraft

for Grønland ved kongelig anordning, at forsætlig eller grov uagtsom

overtrædelse af underretningspligten i § 26, stk. 1, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., i

hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning,

foranstaltes med bøde, medmindre anden foranstaltning er forskyldt efter

kriminallov for Grønland. Ved særligt grove eller omfattende forsætlige

overtrædelser af underretningspligten i § 26, stk. 1, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.,

i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, kan

der idømmes foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, jf. § 78, stk.

2, i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Det fremgår af § 78, stk. 5, i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved

kongelig anordning, at kriminallovens regler om påtalefrister finder

anvendelse for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i

medfør af loven.

Med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det som en konsekvens af etableringen

af fast track-ordningen for hvidvaskunderretninger af større eller særligt

mistænkelig karakter, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, at der ændres i de nævnte

bestemmelser, således at det fremadrettet er overtrædelser af § 26, stk. 1,

stk. 3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt. i hvidvaskloven som sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning, der kan udløse de ovenfor nævnte

retsvirkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den […].