Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 148
Offentligt
2691708_0001.png
Retsplejerådet
Katalog med anbefalinger til nedbringelse af
sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene
Afgivet den 17. april 2023
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ................................................................................................5
2. Forhøjelse af beløbsgrænsen for småsagsprocessen mv. .......................10
2.1. Konklusion ......................................................................................10
2.2. Baggrund .........................................................................................10
2.3. Anvendelse i praksis .......................................................................12
2.4. Retsplejerådets overvejelser............................................................15
2.5. Økonomiske konsekvenser..............................................................20
2.6. Lovudkast ........................................................................................21
3. Initiativer med henblik på at fremme brugen af retsmægling ................25
3.1. Konklusion ......................................................................................25
3.2. Baggrund .........................................................................................25
3.3. Anvendelse i praksis .......................................................................26
3.4. Retsplejerådets overvejelser............................................................28
3.5. Økonomiske konsekvenser..............................................................30
4. Styrket sagsforberedelse.........................................................................31
4.1. Konklusion ......................................................................................31
4.2. Baggrund .........................................................................................32
4.2.1. Sagens forberedelse
.................................................................32
4.2.2. Særligt hurtig proces (”fast track-procedure”)
.......................34
4.3. Anvendelse i praksis .......................................................................36
4.4. Retsplejerådets overvejelser............................................................38
4.4.1. Lovregel om rettens selvstændige ansvar for at fremme sagen38
4.4.2. Frist for svarskrift
....................................................................39
4.4.3. Mere aktiv retsledelse under sagsforberedelsen
......................40
4.4.4. Forberedelsens slutning
...........................................................44
4.4.5. Antallet af processkrifter..........................................................45
4.4.6. Sammenfatning af parternes påstande og anbringender
.........46
4.4.7. Frist for hovedforhandlingen
...................................................47
4.4.8. Særligt hurtig proces (”fast track-procedure”)
.......................49
4.4.9. Ankesager
.................................................................................51
4.5. Økonomiske konsekvenser..............................................................52
2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
5. Skriftlig behandling i 1. instans .............................................................55
5.1. Konklusion ......................................................................................55
5.2. Baggrund .........................................................................................55
5.3. Anvendelse i praksis .......................................................................56
5.4. Retsplejerådets overvejelser............................................................56
5.5. Økonomiske konsekvenser..............................................................59
6. Skriftlige parts- og vidneerklæringer .....................................................60
6.1. Konklusion ......................................................................................60
6.2. Baggrund .........................................................................................60
6.3. Anvendelse i praksis .......................................................................61
6.4. Retsplejerådets overvejelser............................................................61
6.5. Økonomiske konsekvenser..............................................................64
7. Effektiv behandling af meget store civile retssager ...............................66
7.1. Konklusion ......................................................................................66
7.2. Baggrund og anvendelse i praksis...................................................66
7.3. Retsplejerådets overvejelser............................................................70
7.4. Økonomiske konsekvenser..............................................................72
8. Parts- og vidneforklaringer via video- og telefonforbindelse ................73
8.1. Konklusion ......................................................................................73
8.2. Baggrund .........................................................................................73
8.3. Anvendelse i praksis .......................................................................75
8.4. Retsplejerådets overvejelser............................................................75
8.5. Økonomiske konsekvenser..............................................................77
9. Forhåndsafvisning af åbenbart grundløse krav ......................................78
9.1. Konklusion ......................................................................................78
9.2. Baggrund og anvendelse i praksis...................................................78
9.3. Retsplejerådets overvejelser............................................................81
10. Præklusions- og udeblivelsesvirkning ved for sen eller manglende ind-
levering af visse processkrifter...................................................................82
10.1. Konklusion ....................................................................................82
10.2. Baggrund og anvendelse i praksis.................................................82
10.3. Retsplejerådets overvejelser..........................................................84
11. Koordinering af behandlingen af et stort antal ensartede sager ...........86
3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
11.1. Konklusion ....................................................................................86
11.2. Baggrund .......................................................................................86
11.3. Anvendelse i praksis .....................................................................87
11.4. Retsplejerådets overvejelser..........................................................88
Bilag 1:
Bilag 2:
Bilag 3:
Bilag 4:
Justitsministeriets brev til Retsplejerådet af 30. september 2022
Justitsministeriets brev til Retsplejerådet af 20. maj 2020
Retsplejerådets sammensætning
Justitsministeriets Forskningskontors undersøgelse af virksom-
heders og borgeres håndtering af retlige konflikter
4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0005.png
1. Indledning
1.1. Justitsministeriet har anmodet Retsplejerådet om til brug for forberedel-
sen af en ny flerårsaftale om domstolenes økonomi at fremskynde behand-
lingen af nogle emner, som rådet var i færd med at behandle inden for ram-
merne af sit generelle kommissorium (bilag
1),
jf. nedenfor. Disse emner
angår mulige tiltag, der vil kunne medvirke til at nedbringe sagsbehandling-
stiden i civile sager ved domstolene.
Retsplejerådets arbejde med denne opgave er foregået sideløbende med ar-
bejdet i Justitsministeriets ad hoc-udvalg for forberedelse af ny flerårsaftale
for domstolene (”Rørdam-udvalget” efter formanden, fhv. højesteretspræsi-
dent Thomas Rørdam). Retsplejerådet har i forbindelse med den aktuelle
opgave undladt at behandle nogle emner, som vedrører mere generelle or-
ganisatoriske forhold ved domstolene, og som vil blive behandlet af Rør-
dam-udvalget.
1.2. Civile sager ved domstolene er bl.a. private retstvister mellem borgerne
og afgørelser om, hvorvidt forvaltningens afgørelser er lovlige. I en demo-
kratisk retsstat er det centralt at have velfungerende domstole som et let til-
gængeligt tvistløsningsorgan, idet det bl.a. medvirker til samfundets relative
stabilitet, at der er en almindelig tillid til, at uvildige domstole kan kontrol-
lere de øvrige statsmagter og sikre f.eks., at indgåede aftaler bliver over-
holdt.
De danske domstole scorer (også i international sammenligning) meget højt
i tillidsundersøgelser i befolkningen.
1
Det er vigtigt for at bevare denne til-
lid, at retssystemet er indrettet sådan, at borgere og virksomheder ikke i re-
aliteten er afskåret fra at kunne gennemføre retssager om velbegrundede
krav eller velbegrundede indsigelser mod krav. Derfor må det hverken tage
for lang tid eller være for dyrt at få sin ret samtidig med, at sagsbehandlingen
skal være retssikkerhedsmæssigt forsvarlig med henblik på korrekte afgø-
relser. Efter Retsplejerådets opfattelse er det afgørende vigtigt, at retspleje-
reglerne rammer dette balancepunkt, hvor sagsbehandlingen ved domsto-
lene er så grundig, som det er nødvendigt, samtidig med, at sagsbehandlin-
gen foregår så hurtigt, smidigt og effektivt som muligt.
Et af målene med domstolsreformen i 2007 og en opfølgende lovpakke i
2014 var da også at skabe et bedre grundlag for at kunne forkorte sagsbe-
handlingstiden ved domstolene, uden at det gik ud over retssikkerheden.
1
For den seneste undersøgelse kan der henvises til EU Justice Scoreboard 2022 (afsnit 3.3).
5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0006.png
Problemet med lange sagsbehandlingstider er imidlertid ikke løst. Det skyl-
des efter Retsplejerådets vurdering først og fremmest manglende persona-
leressourcer i forhold til domstolenes opgaver, og hovedproblemet er, at der
mangler personaleressourcer til at gennemføre hovedforhandlingerne tidli-
gere, end det kan ske i dag. Efter de nævnte reformer er de civilprocessuelle
regler om sagsforberedelse og afvikling af hovedforhandlingen således i det
store og hele gode nok i den forstand, at de giver retten og sagens parter
redskaberne til at få sagerne effektivt afviklet, og problemet er snarere, at
de muligheder, som reglerne giver, ikke bliver brugt bedst muligt. Det skyl-
des i vidt omfang, at der også i alvorlig grad mangler personaleressourcer
ved retterne til i alle tilfælde at kunne afsætte den dommertid, som er nød-
vendig for at gennemføre den vigtige forberedelse af de civile retssager op-
timalt.
I Danmark bruges der i international sammenligning få ressourcer, herunder
personaleressourcer, på driften af landets domstole.
2
Efter Retsplejerådets
opfattelse kan dette i sig selv være et yderligere argument for nu at få af-
hjulpet ressourcemanglen, sådan at de muligheder, som de civilprocessuelle
regler giver – med de yderligere forbedringer, der ligger i rådets anbefalin-
ger i det følgende – kan blive brugt så effektivt som muligt.
1.3. Justitsministeriet anmodede i 2020 Retsplejerådet om som led i sit ge-
nerelle kommissorium at undersøge årsagerne til, at antallet af civile sager
ved domstolene har været vigende i de senere år, og overveje, om den vi-
gende tendens kalder på ændringer af den civile retspleje (bilag
2).
En del af forklaringen på det vigende sagsantal er indførelse af nye proces-
former mv., som indebærer, at visse sagstyper ikke længere behandles som
civile sager ved domstolene (det gælder navnlig den forenklede inkassopro-
ces (betalingspåkrav)). Tallene kan på den måde ”snyde” lidt, men for at få
afdækket andre mulige årsager har Justitsministeriets Forskningskontor
gennemført en undersøgelse for Retsplejerådet af virksomheders og borge-
res håndtering af retlige konflikter.
3
Undersøgelsens resultater blev offent-
liggjort i september 2022 (bilag
4).
Undersøgelsen viser lidt forenklet, at der
blandt virksomheder og borgere gennemgående er stor tilfredshed med kva-
liteten af domstolenes afgørelser, og at der er to hovedårsager, hvis borgere
og virksomheder undlader at bruge domstolene som tvistløsningsorgan. Den
ene er, at det tager for lang tid at få afgjort sin sag. Den anden er, at det
Jf. EU Justice Scoreboard 2022 (afsnit 3.2.2).
Ved retlige konflikter forstås i undersøgelsen uenigheder mellem privatpersoner, virk-
somheder og/eller offentlige myndigheder m.fl., som kan afgøres juridisk.
2
3
6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
opfattes som for dyrt at føre en civil retssag, selv om man har en forventning
om at vinde sagen.
1.4. Retsplejerådets afrapportering til brug for forberedelsen af en ny flerår-
saftale om domstolenes økonomi sker i form af et katalog med anbefalinger
mv. Kataloget adresserer alene problemet med sagsbehandlingstiden, mens
rådet ikke i denne omgang har beskæftiget sig med de rent omkostnings-
mæssige aspekter ved at føre en civil retssag. Der er dog den sammenhæng
mellem sagsbehandlingstid og omkostninger, at det alt andet lige er mere
omkostningsfuldt at gennemføre en retssag, jo længere tid den tager.
Rådet vil tage omkostningsspørgsmålet op som led i sit generelle kommis-
sorium.
Retsplejerådet bemærker, at når det som ovenfor nævnt forholder sig sådan,
at lang sagsbehandlingstid er en af hovedårsagerne til, at virksomheder og
borgere undlader at bruge domstolene til at få afgjort deres civile retstvister,
må det alt andet lige forventes, at sagsantallet vil stige, hvis sagsbehandling-
stiden bliver kortere. Dette vil – igen alt andet lige – trække i retning af på
ny at forøge sagsbehandlingstiden ved domstolene. En netto-nedbringelse
af sagsbehandlingstiden vil efter Retsplejerådets vurdering under alle om-
stændigheder forudsætte, at der bliver tilført de nødvendige ekstra persona-
leressourcer til domstolene, og virkningerne heraf skal derefter også have
en vis tid til at slå fuldt ud igennem.
I kataloget er der både anbefalinger om lovændringer og anbefalinger om
tiltag, der kan gennemføres administrativt og/eller ved ændret praksis. En
række af disse mulige tiltag har været foreslået i analyser eller rapporter mv.
eller i den offentlige debat. Kataloget behandler også en række mulige tiltag,
som Retsplejerådet af forskellige grunde, der er nærmere omtalt under de
enkelte punkter, fraråder at gå videre med.
Som det nærmere fremgår af kataloget, har Retsplejerådet i nogle tilfælde
fundet, at et muligt tiltag kræver grundigere retlige overvejelser eller mere
omfattende undersøgelser – herunder af udenlandske erfaringer – end det
har været muligt inden for den snævre tidsfrist for dette arbejde. Rådet vil
arbejde videre med de emner, det ikke har været muligt at færdigbehandle
nu, som led i rådets generelle kommissorium. Med andre ord er rådet ikke
færdig med at overveje mulige ændringer af regler eller praksis, som vil
kunne medvirke til at forkorte sagsbehandlingstiden i civile retssager. Rådet
finder derfor at burde nævne, at de yderligere forslag, som rådet senere
7
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0008.png
måtte fremkomme med, vil kunne forudsætte, at domstolene tilføres yderli-
gere personaleressourcer.
4
1.5. Kataloget indeholder en pakke af tiltag, der tilsammen vil kunne med-
virke til en vis yderligere effektivisering eller smidiggørelse af domstolenes
behandling af civile sager. Retsplejerådet har ikke forsøgt at prioritere de
enkelte anbefalinger. Rådet bemærker, at de anbefalinger og mere langsig-
tede initiativer, som tager sigte på at styrke den vigtige sagsforberedelse,
efter rådets vurdering kun vil kunne virke effektivt, hvis der forinden er til-
ført domstolene flere personaleressourcer.
I kataloget har Retsplejerådet med bistand fra Domstolsstyrelsen og Justits-
ministeriet så vidt muligt estimeret de økonomiske konsekvenser af hvert
enkelt tiltag, herunder dets skønsmæssige effekt på sagsantal, frigjort res-
sourceforbrug for dommere mv. Skønnene tager udgangspunkt i relevante
opgørelser fra 2019, idet domstolenes aktiviteter, sagsantal mv. i 2020 og
2021 vurderes at have været påvirket af konsekvenserne af covid-19 pande-
mien.
De økonomiske konsekvenser er for de fleste tiltags vedkommende forbun-
det med betydelig usikkerhed. Dette skyldes navnlig, at Domstolsstyrelsen
ikke råder over data for en række af de forudsætninger, der ligger til grund
for beregningerne. En række beregningsforudsætninger har måttet opstilles
alene på grundlag af Retsplejerådets medlemmers erfaringsbaserede skøn.
Hertil kommer, at de foretagne beregninger er baseret på f.eks. Domstols-
styrelsens sagsvægtningssystem og tidsfordelingsdata, der i sig selv er for-
bundet med en vis usikkerhed.
1.6. Retsplejerådet har flere gange i denne indledning nævnt, at nogle af
rådets anbefalinger om nye tiltag forudsætter tilførsel af yderligere persona-
leressourcer til domstolene, hvis tiltagene som tilsigtet skal kunne medvirke
effektivt til at få sagsbehandlingstiden bragt ned. At anbefalingerne mulig-
vis ikke samlet set indebærer markante besparelser for det offentlige, er for-
eneligt med den opgave, rådet har fået, idet anbefalingerne vil kunne med-
virke til, at parterne sparer tid og omkostninger eller får gavn af en øget
fleksibilitet.
Af det generelle kommissorium, jf.
bilag 2,
fremgår det, at Retsplejerådet anmodes om
som minimum at udarbejde et løsningsforslag, der kan gennemføres inden for de eksiste-
rende økonomiske rammer.
4
8
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0009.png
1.7. Hvis de initiativer, som Retsplejerådet anbefaler i dette katalog, bliver
gennemført, forventes de at ville medføre et årligt besparelsespotentiale på
ca. 7,7 mio. kr. fuldt indfaset, jf.
tabel 1.1.
Hvis initiativet vedrørende skrift-
lig behandling i 1. instans, som Retsplejerådet fraråder (jf. nærmere neden-
for i afsnit 5), skulle blive gennemført, vil det medføre et yderligere bespa-
relsespotentiale på ca. 1,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset.
Tabel 1.1
Potentiale ved implementering af Retsplejerådets anbefalinger
Mio.kr.
Årligt potentiale, fuldt indfaset
Potentiale i alt
Forhøjelse af beløbsgrænsen for småsagsprocessen mv.
Initiativer med henblik på at fremme brugen af retsmægling
Skriftlige parts- og vidneerklæringer
Effektiv behandling af meget store civile retssager
Parts- og vidneforklaringer via video- og telefonforbindelse
Koordinering af behandlingen af et stort antal ensartede sager
7,7
6,6
0,5
0,6
-
-
-
Kilde: Domstolsstyrelsen
1.8. Retsplejerådet har ved denne afrapportering haft den sammensætning,
der fremgår af
bilag 3.
9
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0010.png
2. Forhøjelse af beløbsgrænsen for småsagsprocessen mv.
2.1. Konklusion
Retsplejerådet anbefaler,
at beløbsgrænsen for småsager ved en lovændring forhøjes til 100.000 kr.
kombineret med en justering af reglen om, at komplekse sager, der derfor er
uegnede til denne procesform, kan løftes ud af småsagsprocessen,
at den gængse betegnelse ”småsagsprocessen” samtidig ændres til ”den for-
enklede proces”, herunder i overskriften til retsplejelovens kapitel om
småsagsprocessen, i bekendtgørelser mv.,
at det med en lovregel afklares, at retten kan give et advokatpålæg (påbud
om at antage en advokat) i småsager/den forenklede proces,
at der altid skal være opdaterede brugervejledninger om forløbet af den for-
enklede proces,
at der indføres hjemmel til, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte blanketkrav
i den forenklede proces,
at det overvejes at digitalisere sagsgangene vedrørende betalingspåkrav.
Retsplejerådet vil behandle følgende spørgsmål nærmere som led i sit gene-
relle kommissorium:
- omkostningsfastsættelse, herunder om den vindende parts eventuelle ud-
gifter til advokatbistand under hovedforhandlingen fortsat bør erstattes som
sagsomkostning,
- om retsplejelovens regel om advokatpålæg bør suppleres med en lovregel
om, at retten kan beskikke en advokat for en part i småsagsprocessen/den
forenklede proces.
2.2. Baggrund
Reglerne om behandlingen af sager om mindre krav (småsager) i retspleje-
lovens kapitel 39 anvendes navnlig på byretssager om krav, der ikke har
økonomisk værdi, eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr.
5
Beløbsgrænsen for småsagsprocessen har været 50.000 kr., siden småsags-
processen blev indført ved en lovændring, der trådte i kraft i 2008.
6
Ved
forslaget om, at beløbsgrænsen skulle være 50.000 kr., blev der bl.a. lagt
vægt på, at grænsen ikke skulle sættes for højt henset til, at der endnu ikke
var praktiske erfaringer med en forenklet småsagsproces, og at en grænse
Retsplejelovens § 400, stk. 1, nr. 1.
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi-
og domstolsreform).
5
6
10
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0011.png
på 50.000 kr. ville omfatte en meget betydelig andel af de sager, der på da-
værende tidspunkt blev anlagt ved byretterne.
7
Retten kan i visse tilfælde, f.eks. hvis sagen angår særlig komplicerede fak-
tiske eller retlige spørgsmål, efter anmodning fra en part eller af egen drift
bestemme, at sagens videre behandling ved retten skal ske uden anvendelse
af reglerne om småsagsprocessen.
8
I sådanne tilfælde løftes sagen ud af
småsagsprocessen og henvises til behandling efter retsplejelovens alminde-
lige procesregler. Reglen bygger på det synspunkt, at beløbsgrænsen på
50.000 kr. ikke bør stå alene, eftersom også værdimæssigt små sager kan
være så komplicerede, at småsagsprocessen ikke bør anvendes.
9
Det er i forarbejderne forudsat, at parterne i småsager ikke vil have behov
for advokatbistand under sagens forberedelse.
10
Det skal bl.a. ses i lyset af,
at retten ved behandlingen af en småsag skal bistå med sagens forberedelse.
Det betyder dog ikke, at der er et forbud mod at anvende advokatbistand
under forberedelsen. En part kan desuden også frit vælge at lade sig bistå af
en advokat under hovedforhandlingen.
Retsplejelovens almindelige regel om, at retten kan give en part et advokat-
pålæg
11
, er ikke udtrykkeligt fraveget ved reglerne om småsagsprocessen,
men i retspraksis er det uafklaret, om – og i givet fald i hvilke tilfælde – der
er hjemmel for retten til at give advokatpålæg i småsager. Den seneste rets-
praksis peger dog mod, at retten ikke kan give advokatpålæg i småsager, og
at sådanne sager i stedet må løftes ud af småsagsprocessen og behandles
efter de almindelige procesregler.
12
Retsplejelovens kapitel 44 a indeholder regler om betalingspåkrav (den for-
enklede inkassoproces). I modsætning til småsagsprocessen omfatter den
forenklede inkassoproces krav, der har en økonomisk værdi på højst
100.000 kr. Før den 1. oktober 2011 gjaldt en fælles beløbsgrænse på 50.000
kr. for både den forenklede inkassoproces og småsagsprocessen.
Den forenklede inkassoproces har – i tråd med småsagsprocessen – til for-
mål at opnå en enklere, hurtigere og billigere inddrivelse af krav. De to pro-
Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004, side 449.
Retsplejelovens § 402, stk. 1.
9
Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 5293.
10
Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 5294.
11
Retsplejelovens § 259, stk. 2.
12
U.2016.3096 VLD. Der kan også henvises til Kommenteret Retsplejelov, 10. udg., 2018,
bind I, side 1229-1230.
7
8
11
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0012.png
cesformer adskiller sig fra hinanden ved, at småsagsprocessen inden for be-
løbsgrænsen er den almindelige procesform for alle civile – typisk tvistige
– sager, mens inkassoprocessen alene angår sager, hvor der ikke forventes
indsigelser og dermed heller ikke tvist om kravet og dets størrelse.
Da anvendelse af småsagsprocessen som udgangspunkt – inden for denne
procesforms anvendelsesområde – er obligatorisk, vil en sag med en økono-
misk værdi på højst 50.000 kr., der er startet som betalingspåkrav, men som
på baggrund af indsigelser fra skyldneren henvises til behandling som civil
sag, også som udgangspunkt blive omfattet af småsagsprocessen. Har en
sag, der er startet som betalingspåkrav, derimod en økonomisk værdi på
mere end 50.000 kr., overgår sagen i tilfælde af indsigelser til behandling
efter de almindelige procesregler.
13
Domstolene og Domstolsstyrelsen har i 2022 nedsat en fælles reference-
gruppe med underliggende arbejdsgrupper, der har haft til opgave at se på
initiativer, der kan gøre processen mere fleksibel og brugbar for målgruppen
generelt og for særligt velegnede sagstyper specifikt. Domstolsstyrelsen har
oplyst over for Retsplejerådet, at referencegruppen har anbefalet, at Dom-
stolsstyrelsen arbejder for, at der indføres hjemmel til, at Domstolsstyrelsen
kan beslutte at gøre det obligatorisk at anvende blanketter til stævninger og
svarskrifter i småsager vedrørende bestemte emner eller generelt.
2.3. Anvendelse i praksis
Byretterne modtog i 2022 46.645 civile sager, hvoraf 20.102 af sagerne var
småsager. Småsagerne udgjorde således i 2022 ca. 43 pct. af det samlede
antal modtagne civile sager. Byretterne afsluttede i 2022 43.111 civile sager.
Heraf udgjorde 15.393 af sagerne småsager, svarende til ca. 36 pct. af det
samlede antal afsluttede civile sager.
Ser man isoleret på udviklingen i antallet af småsager ved byretterne, er an-
tallet af modtagne småsager faldet fra 23.283 sager i 2018 til 20.102 sager i
2022 svarende til et fald på ca. 14 pct., mens antallet af afsluttede småsager
er faldet fra 20.411 sager i 2018 til 15.393 sager i 2022 svarende til et fald
på ca. 25 pct. Sammenholdes det procentvise fald i antallet af modtagne og
afsluttede småsager med øvrige sagsområder, hvor der er sket et fald, her-
under eksempelvis almindelige civile sager, er småsager det område, hvor
der er sket det største fald i antallet af sager, jf.
tabel 2.1.
13
Der kan også henvises til Kommenteret Retsplejelov, 10. udg., 2018, bind II, side 10.
12
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0013.png
Tabel 2.1
Udviklingen i antal modtagne og afsluttede civile sager i byretterne, 2018-2022
Stig-
ning/fald i
2022
pct. (2018-
2022)
46.645
9.771
5
1.374
20.102
1.086
8.778
1.073
1.006
940
859
1.651
43.111
10.069
5
1.390
15.393
1.157
9.423
905
1.061
957
953
1.798
0,98
-10,05
0,00
-4,32
-13,66
-6,3
93,05
17,8
37,06
12,0
-4,45
9,0
0,53
-12,44
-28,6
-4,20
-24,6
11,57
102,3
6,35
65,5
76,89
2,4
37,04
Sagsområde og sagstype / år
2018
2019
2020
2021
Modtagne sager
- heraf almindelige civile sager
- heraf gruppesøgsmål
- heraf boligretssager
- heraf småsager
- heraf konkurskarantænesager
- heraf familieretlige sager
-
heraf tvangsfjernelsessager
- heraf værgemål
- heraf isoleret bevisoptagelse
- heraf mortifikation/ejendomsdom
- heraf øvrige civile sager
Afsluttede sager
- heraf almindelige civile sager
- heraf gruppesøgsmål
- heraf boligretssager
- heraf småsager
- heraf konkurskarantænesager
- heraf familieretlige sager
- heraf tvangsfjernelsessager
- heraf værgemål
- heraf isoleret bevisoptagelse
- heraf mortifikation/ejendomsdom
- heraf øvrige civile sager
46.191
10.863
5
1.436
23.283
1.159
4.547
911
734
839
899
1.515
43.341
11.500
7
1.451
20.411
1.037
4.659
851
641
541
931
1.312
53.958
11.304
5
1.289
29.475
853
6.332
957
1.052
774
843
1.074
49.813
10.505
2
1.264
26.372
947
6.057
970
995
717
897
1.087
44.889
10.763
5
1.315
18.324
1.042
8.749
1.014
938
888
945
906
47.925
9.970
5
1.244
22.796
976
8.537
919
946
806
829
897
43.197
9.427
7
1.439
16.353
1.259
9.744
954
1.179
1.025
947
863
41.297
9.712
6
1.357
15.396
1.223
8.833
1.027
1.117
842
944
840
Kilde: Domstolsstyrelsen
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved byretterne for småsager er ste-
get fra 3,7 måneder i 2018 til 5,9 måneder i 2022 svarende til en stigning på
2,2 måneder. Ser man alene på den andel af småsagerne, der er afsluttet med
en hovedforhandling, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steget fra
9,3 måneder i 2018 til 17,4 måneder i 2022 svarende til en stigning på 8,1
måneder. De største stigninger i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
småsager ses fra 2020 til 2022, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
for eksempelvis hovedforhandlede småsager er steget med 5,6 måneder. Det
er uvist, hvor stor en del af stigningen der kan tilskrives covid-19 pande-
mien.
Retten kan som beskrevet i visse tilfælde løfte en sag ud af småsagsproces-
sen og henvise sagen til behandling efter retsplejelovens almindelige pro-
cesregler. Sammenholder man sagsbehandlingstiderne for småsager og al-
13
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0014.png
mindelige civile sager, kan det konstateres, at det i 2022 har taget byretterne
6,9 måneder længere at behandle almindelige civile sager, og for hovedfor-
handlede sager isoleret set har det taget 4,6 måneder længere, jf.
tabel 2.2.
Tabel 2.2
Udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved byretterne for civile sager, 2018-2022
Stig-
ning/fald i
2022
mdr.
(2018-
2022)
7,4
12,8
9,8
5,9
5,1
3,9
4,9
3,7
12,1
10,9
7,1
13,5
22,0
18,6
17,4
-
6,9
5,2
3,9
-
11,3
10,1
1,3
2,2
-0,7
2,2
-0,3
-1,0
0,4
-0,0
5,2
0,1
4,4
2,7
5,2
1,0
8,1
-
1,1
0,4
-0,2
-
0,4
4,8
Sagsområde og sagstype / år
2018
2019
2020
2021
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (mdr.) for
civile sager
Almindelige civile sager
Boligretssager
Småsager
Konkurskarantænesager
Familieretlige sager
Tvangsfjernelsessager
Værgemål
Isoleret bevisoptagelse
Mortifikation/ejendomsdom
Øvrige civile sager
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (mdr.) for
hovedforhandlede civile sager
Almindelige civile sager
Boligretssager
Småsager
Konkurskarantænesager
Familieretlige sager
Tvangsfjernelsessager
Værgemål
Isoleret bevisoptagelse
Mortifikation/ejendomsdom
Øvrige civile sager
6,1
10,6
10,5
3,7
5,4
4,9
4,5
3,7
6,9
10,8
2,7
10,8
16,8
17,6
9,3
-
5,8
4,8
4,1
-
10,9
5,3
5,7
10,6
9,0
3,9
5,8
3,7
4,4
3,7
9,6
10,8
3,8
10,3
17,6
14,7
9,3
-
6,0
4,6
3,9
-
11,0
7,5
6,3
10,9
10,0
5,2
4,9
3,2
5,0
3,8
11,0
10,9
4,3
11,0
18,4
15,8
11,8
-
5,9
5,2
4,0
-
11,4
8,6
7,0
12,8
10,6
5,2
4,9
3,5
4,9
3,5
11,1
10,9
4,7
12,5
20,6
19,4
14,5
-
6,4
4,9
3,7
-
12,2
9,5
Kilde: Domstolsstyrelsen
Det fremgår af undersøgelsen udarbejdet af Justitsministeriets Forsknings-
kontor
14
, jf.
bilag 4,
at en større andel af de adspurgte virksomheder med
krav på højst 50.000 kr. eller mere end 100.000 kr. er tilfredse med håndte-
ringen og udfaldet af sager ved domstolene, end tilfældet er for virksomhe-
der med krav i størrelsesordenen 50.001-100.000 kr. En mulig forklaring på
dette er, at virksomheder med krav på højst 50.000 kr. kan anlægge og føre
sagerne som småsager med forenklet sagsgang og mere begrænsede udgifter
til eventuel advokatbistand. Virksomheder med større krav kan som ud-
Justitsministeriets Forskningskontors rapport ”Virksomheders og borgeres håndtering af
retlige konflikter”, offentliggjort den 8. september 2022, side 40.
14
14
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0015.png
gangspunkt ikke anlægge sagerne i småsagsprocessen, og behandlingen af
sagerne tager derfor typisk længere tid, og udgifterne til advokatbistand bli-
ver større. Virksomheder med krav over 100.000 kr. mener muligvis i højere
grad, at omkostningerne står mål med kravets størrelse, end virksomheder
med krav i størrelsesordenen 50.001-100.000 kr.
2.4. Retsplejerådets overvejelser
Beløbsgrænsen for småsagsprocessen har været 50.000 kr., siden ordningen
blev indført i 2008, og beløbsgrænsen reguleres ikke løbende. En regulering
i forhold til udviklingen i forbrugerprisindekset i perioden 2006-2022 ville
afrundet til hele tusinde kroner føre til en beløbsgrænse på ca. 66.000 kr.
Beløbsgrænsen for småsager bør ikke ændres ofte og bør fortsat være et
rundt beløb.
Småsagsprocessen indebærer en forenklet og dermed hurtigere og billigere
behandling ved retten, idet retten hjælper med sagens forberedelse, og der
gælder strengere krav om, at bevisførelsen skal være relevant for sagens af-
gørelse, forenklede regler om sagkyndig oplysning af sagen og en enklere
proces for hovedforhandlingen og også for appelbehandlingen. Samtidig fo-
religger der nu så gode erfaringer med småsagsprocessen, at rådet anbefaler
at forhøje beløbsgrænsen for småsagsprocessen med henblik på at udvide
ordningens anvendelsesområde.
15
Et væsentligt argument herfor er, at Ju-
stitsministeriets Forskningskontors rapport fra september 2022, ”Virksom-
heders og borgeres håndtering af retlige konflikter”, som nævnt i indlednin-
gen har bekræftet den udbredte opfattelse, at domstolssystemets brugere ser
det som hovedproblemer ved retternes behandling af civile retssager, at det
går for langsomt og er for dyrt (selv om man vinder sagen). En øget anven-
delse af småsagsprocessen kan – kombineret med bestræbelser for yderli-
gere at forbedre domstolenes vejledning af parterne – bidrage til at adressere
begge disse hovedproblemer, som det efter Retsplejerådets opfattelse er
uomgængeligt nødvendigt at gøre noget ved, hvis domstolene skal vedblive
at være det centrale tvistløsningsorgan.
Retsplejerådet anbefaler, at beløbsgrænsen for småsager forhøjes til 100.000
kr. Rådet anbefaler også, at den gængse betegnelse ”småsagsprocessen”
15
I Norge blev beløbsgrænsen for småsagsprocessen i 2020 forhøjet fra 125.000 NOK til
250.000 NOK (aktuelt ca. 162.500 DKK). Til brug for Retsplejerådets arbejde har det nor-
ske justis- og beredskapsdepartement oplyst, at der ikke er foretaget en evaluering af for-
højelsen af beløbsgrænsen, men at det er opfattelsen, at domstolene har oplevet forhøjelsen
af beløbsgrænsen som et ressourcebesparende og effektiviserende tiltag.
15
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0016.png
samtidig ændres til ”den forenklede proces”, herunder i overskriften til rets-
plejelovens kapitel om småsagsprocessen, i bekendtgørelser mv., eftersom
det med en sådan forhøjelse af beløbsgrænsen er misvisende at tale om
”små”/”mindre” krav.
Det er usikkert, hvor mange sager der præcist vil være omfattet af en forhø-
jelse af beløbsgrænsen.
Tabel 2.3
nedenfor giver imidlertid en indikation
baseret på antallet af sager ved byretterne de seneste år inden for forskellige
sagsværdier.
Tabel 2.3
Sagsværdi for modtagne almindelige civile sager ved byretterne, jf. retsplejelovens kapitel 33-35
Gns.
(2018-
2022)
985
2.415
1.536
962
637
466
349
284
221
291
1.028
1.252
Sagsværdi / år
2018
2019
2020
2021
2022
0-50.000
50.001-100.000
100.001-150.000
150.001-200.000
200.001-250.000
250.001-300.000
300.001-350.000
350.001-400.000
400.001-450.000
450.001-500.000
500.001-1 mio.
> 1 mio.
1.231
2.671
1.656
967
625
422
342
277
222
320
1.050
1.080
1.380
2.547
1.664
976
647
491
392
304
245
273
1.047
1.338
900
2.510
1.604
1.009
700
494
331
276
248
320
1.057
1.314
813
2.119
1.311
913
599
472
316
275
186
264
968
1.191
602
2.229
1.443
947
616
451
362
287
205
278
1.016
1.335
Kilde: Domstolsstyrelsen
En forhøjelse af beløbsgrænsen kan forventes at medføre et mindre tids- og
ressourceforbrug for retterne sammenholdt med, hvis sagerne skulle be-
handles i den almindelige proces, fordi sagerne vil blive behandlet efter en
mere forenklet procesform. En forhøjelse af beløbsgrænsen vil dog samtidig
medføre et øget tids- og ressourceforbrug for retterne til i højere grad at
bistå med sagsforberedelsen, idet det som ovenfor nævnt er forudsat, at par-
terne ikke har behov for advokatbistand under sagens forberedelse. Det er
trods dette forventningen, at en forhøjelse af beløbsgrænsen samlet set vil
være en tids- og ressourcemæssig gevinst for domstolene.
Der er nogle mere lovtekniske argumenter for ved en forhøjelse af grænsen
at vælge 100.000 kr. som beløb, uden at nogen af dem kan anses for afgø-
rende.
16
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0017.png
Med den nye retsafgiftslov, der trådte i kraft den 1. oktober 2021, vil en
forhøjelse af beløbsgrænsen for småsagsprocessen til 100.000 kr. således
kunne gennemføres uden ændring i retsafgiftsloven, idet den nye retsafgifts-
lov opererer med en enhedsafgift i alle sager med en økonomisk værdi på
højst 100.000 kr. En forhøjelse af beløbsgrænsen for småsagsprocessen til
et højere beløb end 100.000 kr. ville derimod nødvendiggøre enten en æn-
dring af retsafgiftsloven eller en fravigelse af det hidtil gældende princip, at
der betales én fast lav retsafgift i sager, der efter sagens værdi behandles i
småsagsprocessen.
En forhøjelse af beløbsgrænsen for småsagsprocessen til 100.000 kr. vil
også have den nyttige virkning, at der igen vil komme til at gælde samme
beløbsgrænse for småsagsprocessen og den forenklede inkassoproces (beta-
lingspåkrav), sådan som det var tilfældet indtil den 1. oktober 2011, hvor
beløbsgrænsen for inkassoprocessen blev forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000
kr. Betalingspåkrav, der overgår til retssagsbehandling, og som angår sager
med en økonomisk værdi på mellem 50.001-100.000 kr., vil således blive
omfattet af småsagsprocessen, og fordringshavere vil derfor kunne lade sig
repræsentere af andre rettergangsfuldmægtige end advokater.
16
Også efter en forhøjelse af beløbsgrænsen vil de gældende regler kunne
være tilstrækkelige til at sikre, at sager, der ikke er egnede til at blive be-
handlet i småsagsprocessen, typisk fordi de er for komplekse til den forenk-
lede behandling, bliver løftet ud af småsagsprocessen og behandlet i den
almindelige procesform. Retsplejerådet anbefaler alligevel at justere be-
stemmelsen herom i retsplejelovens § 402, dels for at tydeliggøre, at sager,
der angår komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål, kan løftes ud af
småsagsprocessen, uanset om de drejer sig om beløb under eller over den
nuværende beløbsgrænse på 50.000 kr., dels for særligt at fremhæve, at
f.eks. sager om lejeretlige spørgsmål, sager hvor en forenklet sagkyndig er-
klæring ikke er tilstrækkelig, men hvor der er behov for et egentligt syn og
skøn, og personskadesager mv. – som der med en forhøjelse af beløbsgræn-
sen vil blive flere af – ofte vil skulle løftes ud af småsagsprocessen. Det
bemærkes, at der med den nuværende beløbsgrænse i perioden fra 2018 til
2022 i gennemsnit blev løftet 985 sager ud af småsagsprocessen årligt, jf.
tabel 2.3.
Retsplejerådet anbefaler dog samtidig, at det med en lovændring også afkla-
res, at retten kan give advokatpålæg i småsager i de tilfælde, hvor særlige
16
Retsplejelovens § 260, stk. 5.
17
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
grunde taler for at fortsætte med at behandle sagen i den forenklede proces-
form, selv om advokatbistand til en part skønnes at være nødvendig, for at
sagen kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde.
Retsplejerådet finder det afgørende at fastholde den grundlæggende forud-
sætning om, at parterne i en småsag ikke har behov for advokatbistand, og
reglen om advokatpålæg bør derfor udformes sådan, at retten kun kan give
advokatpålæg, hvis det er nødvendigt, fordi parten ikke skønnes selv at ville
kunne føre sagen på en hensigtsmæssig måde, selv om retten bistår med
forberedelsen og har vejledningspligt over for selvmødere. Men i så fald vil
et pålæg også mindske behovet for rettens bistand under sagsforberedelsen.
Der vil kunne være tilfælde, hvor det – selv om den nævnte ”nødvendig-
hedsbetingelse” er opfyldt – efter sagens samlede omstændigheder vil være
mere hensigtsmæssigt, at sagen løftes ud af småsagsprocessen i medfør af
retsplejelovens § 402, når betingelserne herfor er opfyldt, end at der gives
et advokatpålæg. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor sagens øvrige
part(er) har valgt at have advokatbistand.
Småsagsprocessen kan kun virke efter hensigten som en attraktivt forenklet
og hurtigere proces, hvis borgerne får tilstrækkelig vejledning om den. Rets-
plejerådet anbefaler på den baggrund, at det sikres, at der altid er opdaterede
vejledninger om brug af småsagsprocessen, herunder i form af hjælpetekster
på den digitale sagsportal og infotekster på www.domstol.dk. Samtidig er
det vigtigt, at småsager som absolut hovedregel bliver behandlet af en dom-
mer eller erfaren dommerfuldmægtig, idet procesformen skærper kravene
til dommerens optræden som følge af vejlednings- og bistandspligten sam-
menholdt med behovet for materiel procesledelse.
Retsplejerådet anbefaler desuden, at der indføres en lovhjemmel til, at Dom-
stolsstyrelsen kan fastsætte blanketkrav i småsager vedrørende bestemte
emner eller generelt. Det kan sikre, at sagerne oplyses hurtigt og på en ens-
artet måde og vil dermed yderligere fremme en hurtig og smidig behandling
af sådanne sagstyper.
Endelig anbefaler Retsplejerådet, at fordele og ulemper ved at digitalisere
sagsgangene vedrørende betalingspåkrav bliver overvejet grundigt. Beta-
lingspåkrav behandles i dag i Fogedsystemet, men ved integrering i Civil-
systemet er der mulighed for en mere effektiv sagsgang. Integrering i Civil-
systemet vil betyde, at manuelle opgaver bortfalder, eksempelvis sagsopret-
telse, print, fristopfølgning og dermed manuel afsigelse af udeblivelsesdom
samt tjek af retsafgift. Domstolsstyrelsen har dog oplyst, at det vil være for-
18
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0019.png
bundet med betydelige udgifter at udvikle og implementere en sådan løs-
ning, hvis det overhovedet er muligt i systemets nuværende kritiske tilstand.
Det er et almindeligt vilkår i retshjælpsforsikringerne, at de ikke dækker
advokatudgifter under forberedelsen af en småsag. Det kan formentlig i
praksis afholde en del fra at indlede en retssag, uanset at retten skal bistå
aktivt med sagsforberedelsen, hvis en småsag er anlagt. Efter Retsplejerå-
dets opfattelse er der et stærkt behov for at få overvejet spørgsmålet om
retshjælpsforsikringernes dækning, og behovet bliver større med den forhø-
jelse af småsagsgrænsen, som rådet anbefaler.
17
Justitsministeriet har op-
lyst, at arbejdet i det udvalg under Justitsministeriet, som er nedsat med hen-
blik på revision af reglerne om retshjælp og fri proces, af ressourcemæssige
grunde ikke har været i fremdrift i den seneste tid, og at det er forventningen,
at mødeaktiviteten i udvalget ikke vil blive genoptaget, før arbejdet med en
ny aftale om domstolenes økonomi er færdiggjort.
18
Det noterer rådet sig,
men opfordrer til, at der i forbindelse med en ny flerårsaftale sættes mere
præcise mål for en påkrævet revision af reglerne.
Retsplejerådet bemærker, at rådets ovennævnte anbefalinger aktualiserer
overvejelser om omkostningsfastsættelse, herunder hvorvidt den vindende
parts eventuelle udgifter til advokatbistand under hovedforhandlingen fort-
sat bør erstattes som en sagsomkostning. I den forbindelse vil der være sær-
lige spørgsmål i relation til bl.a. tilkendelse af inkassosalær, når betalings-
påkrav overgår til retssagsbehandling. Det vil også være aktuelt at overveje,
om reglen om advokatpålæg bør suppleres med en lovregel om, at retten kan
beskikke en advokat for en part i småsagsprocessen, og hvordan en beskik-
kelsesordning i givet fald kan indrettes mest hensigtsmæssigt, også under
hensyn til grundforudsætningen om, at der normalt ikke vil være behov for
advokatbistand under sagsforberedelsen. Der er tale om vanskelige spørgs-
mål, der kræver bredere overvejelser, og som Retsplejerådet ikke kan nå at
fuldføre inden for de tidsmæssige rammer, der er lagt for rådets opgave med
at udarbejde et forslagskatalog til brug for en ny flerårsaftale for domsto-
lene. Retsplejerådet vil arbejde videre med disse spørgsmål som led i rådets
generelle kommissorium.
Retsplejerådet har tidligere behandlet spørgsmål, der berører retshjælpsforsikringernes
betydning for den almindelige adgang til domstolene, jf. betænkning nr. 1436/2004, kapitel
9 og 11 og Redegørelse om retshjælp ved advokater mv. af 27. juni 2012. Der blev foreslået
nogle tiltag, jf. redegørelsens kapitel 7, som der ikke er fulgt op på.
18
Justitsministeriets brev af 28. marts 2023 til Retsudvalget (Retsudvalget 2022-23 (2. sam-
ling) Alm. del – bilag 128).
17
19
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0020.png
2.5. Økonomiske konsekvenser
En forhøjelse af beløbsgrænsen til 100.000 kr. for småsager forventes på det
foreliggende grundlag at medføre et årligt besparelsespotentiale på ca. 6,6
mio. kr. fuldt indfaset, jf.
tabel 2.4.
Tabel 2.4
Potentiale ved implementering af tiltag
Mio. kr.
Ved byretterne
Ved landsretterne
Ved fri proces, advokathjælp og øvrige sagsrelaterede udgifter
I alt
Årligt potentiale, fuldt indfaset
4,8
0,7
1,1
6,6
Anm.: Retsplejerådet har antaget, at ca. 25 pct. af sagerne i beløbsintervallet 50.001-100.000 kr. fortsat vil være alminde-
lige civile sager efter en forhøjelse af beløbsgrænsen. Herudover er det antaget, at den gennemsnitlige udgift for en småsag
med en sagsværdi i intervallet 50.001-100.000 kr. udgør halvdelen af den gennemsnitlige udgift forbundet med en almin-
delig civil sag, mens den gennemsnitlige udgift forbundet med en småsag med en sagsværdi på op til 50.000 kr. udgør ca.
en tredjedel af prisen for en almindelig civil sag. Det er hertil antaget, at den gennemsnitlige udgift for almindelige civile
sager i intervallet fra 50.000-100.000 kr. vil være anslået ca. 80 pct. af den gennemsnitlige udgift for alle almindelige
civile sager. Endelig er det lagt til grund, at en forhøjelse af beløbsgrænsen for småsager vil medføre en stigning i antallet
af småsager på anslået 20 pct., ligesom der i skønnet er inkluderet et øget antal ankede småsager og et fald i antallet af
civile ankesager ved landsretterne.
Kilde: Domstolsstyrelsen
Det bemærkes, at der kan forekomme merudgifter til implementering/udar-
bejdelse af blanketter i Domstolsstyrelsen. Eventuelle merudgifter er dog
ikke mulige at beregne på det foreliggende grundlag. Domstolsstyrelsen har
endvidere oplyst, at det på grund af den digitale sagsportals nuværende kri-
tiske tilstand ikke vil være muligt at integrere blanketterne direkte på sags-
portalen, men blanketter vil kunne findes på domstol.dk og skal indleveres
digitalt på sagsportalen.
20
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2.6. Lovudkast
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Undertitel)
§1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022, fore-
tages følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 39 affattes således:
»Kapitel 39
Den forenklede proces«
2.
I
§ 400, stk. 1, nr. 1,
ændres »50.000« til: »100.000«.
3.
I
§ 402, stk. 1, nr. 1,
udgår ”særlig”.
4.
I
§ 402
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.
3.
Retten kan pålægge en part at lade sagen udføre af en advokat,
hvis retten ikke finder det muligt at behandle sagen på en hensigtsmæssig
måde, uden at parten har sådan bistand, og retten finder, at særlige grunde
taler for at give et sådant pålæg. Pålægget kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 4.
§ 259, stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
5.
I
§ 406, stk. 1,
ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.
6.
I
§ 406
indsættes som
stk. 7:
»Stk.
7.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at stævninger, jf. §
348, og svarskrifter, jf. § 351, skal indleveres på særlige blanketter.«
21
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ændre
overskriften
til kapitel 39 fra »Behandling af sager om
mindre krav« til »Den forenklede proces«.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at beløbsgrænsen for sager, der
kan behandles efter reglerne i kapitel 39, foreslås forhøjet til 100.000 kr., jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, og det derfor kan blive opfattet som misvisende at
tale om ”små”/”mindre” krav. Med ændringen fremhæves også det aspekt,
at kapitlet indeholder bestemmelser om en forenklet procesform.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring indebærer, at reglerne om en forenklet domstolsbe-
handling i kapitel 39 finder anvendelse på byretssager, herunder boligrets-
sager, om krav, der ikke har økonomisk værdi, eller har en økonomisk værdi
på højst 100.000 kr. Som hidtil vil parterne i sager med en økonomisk værdi
over beløbsgrænsen for denne procesform, efter at tvisten er opstået, kunne
aftale, at reglerne i kapitel 39 skal finde anvendelse, og som hidtil vil er-
hvervsdrivende indbyrdes kunne aftale, allerede før tvisten er opstået, at de
vil bruge småsagsprocessen, jf. retsplejelovens § 400, stk. 1, nr. 2, som ikke
foreslås ændret.
Det er en afledt konsekvens af den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen
for den forenklede proces, at andre end personer omfattet af retsplejelovens
§ 260, stk. 2 og 3, vil kunne repræsentere parterne i sager med en værdi op
til 100.000 kr., herunder eksempelvis i sager om betalingspåkrav, der over-
går til retssagsbehandling, jf. § 260, stk. 5, som ikke foreslås ændret.
Til nr. 3
Bestemmelsen i retsplejelovens § 402, stk. 1, giver retten mulighed for at
skønne over om sagen, til trods for at den er omfattet af § 400, efter sin
karakter ikke egner sig til behandling under den forenklede procesform.
Der foreslås en mindre udvidelse af rettens mulighed for at bestemme, at en
sag skal overføres til almindelig proces, selv om dens økonomiske værdi er
under beløbsgrænsen for den forenklede proces.
22
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Henvisning til almindelig proces bør som hidtil f.eks. normalt ske i sager,
hvor et egentligt syn og skøn med et ikke helt enkelt spørgetema er nødven-
digt. Også at der er mere end to parter i sagen (subjektiv kumulation), kan
som hidtil tale for, at sagen bør henvises til den almindelige proces. Det må
imidlertid herudover forventes, at relativt flere sager vil angå faktiske eller
retlige forhold af en kompliceret beskaffenhed, som sammenholdt med sa-
gens økonomiske værdi vil tale for, at sagen ikke egner sig til den forenklede
procesform, men i stedet bør behandles efter de almindelige procesregler,
eventuelt med videregående advokatbistand på begge sider også under sags-
forberedelsen.
Ud over i de nævnte sager med syn og skøn vil f.eks. sager om lejeretlige
spørgsmål og personskadesager i lyset af komplekse regler og bevistemaer
og sagernes karakter i øvrigt ofte være uegnede til at blive behandlet i den
forenklede procesform. Det gælder uanset rettens forpligtelse til at hjælpe
parterne med sagsforberedelsen.
Til nr. 4
Det foreslåede
stk. 3
går ud på, at retten i særlige tilfælde skal kunne give et
advokatpålæg til en part i en sag, selv om sagen behandles i den forenklede
proces, hvor det er forudsat, at sagsforberedelsen normalt kan gennemføres,
uden at der er behov for advokatbistand, idet retten har en vejlednings- og
bistandspligt i særdeleshed over for borgere, der ikke er bistået af en advo-
kat, og som har begrænset kendskab til, hvordan man anlægger og fører en
sag ved domstolene.
Den foreslåede bestemmelse svarer som udgangspunkt til den gældende be-
stemmelse i retsplejelovens § 259, stk. 2, om advokatpålæg i den alminde-
lige proces, men med den begrænsning, der ligger i, at behovet for at give
et sådant pålæg, for at retten kan behandle sagen på en hensigtsmæssig
måde, må vurderes både i lyset af rettens øgede vejledningspligt og i lyset
af, at retten af egen drift kan bestemme, at sagen skal behandles i den almin-
delige proces, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. retsplejelovens § 402,
stk. 1, og bemærkningerne til nr. 2 ovenfor.
Det foreslås derfor, at et advokatpålæg i sager omfattet af den forenklede
proces kun kan gives, hvis retten finder, at den vejledning, den skal og kan
give, ikke er tilstrækkelig til, at sagen vil kunne gennemføres på forsvarlig
måde, og hvis retten finder, at særlige grunde taler for at fortsætte med den
forenklede procesform, selv om advokatbistand til parten skønnes at være
nødvendig. Bestemmelsen forudsættes således at have et snævert anvendel-
sesområde. Særlige grunde kan være, at nødvendigheden af advokatbistand
23
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
angår et begrænset tema, og at der skønnes at ville være væsentlige tids-
eller omkostningsmæssige fordele forbundet med fortsat at behandle sagen
i den forenklede proces.
Det foreslås, at advokatpålægget ikke kan indbringes for højere ret.
Det foreslåede
stk. 4
indebærer, at hvis et advokatpålæg efter det foreslåede
stk. 3 ikke efterkommes, vil det have den samme retsvirkning som i almin-
delige sager, nemlig at processkrifter, der indgives af parten efter at pålæg-
get er meddelt, betragtes som ikke indgivne, og at parten anses for udeblevet
fra de retsmøder, der afholdes efter, at pålægget er meddelt. Hvis en part
ikke efterkommer et advokatpålæg, vil det således have udeblivelsesvirk-
ning.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt
stykke i retsplejelovens § 406, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 6
Når der indgives stævning, jf. retsplejelovens § 348, eller svarskrift, jf. rets-
plejelovens § 351, har retten behov for en række oplysninger, herunder
navn, adresse, cpr. nr., eller cvr. nr. på sagsøger og sagsøgte. Domstolssty-
relsen kan ikke i dag fastsætte regler om anvendelse af blanketter i småsager.
Det foreslås, at der i § 406 indsættes et nyt
stk. 7,
hvorefter Domstolsstyrel-
sen kan fastsætte regler om, at stævninger og svarskrifter skal indleveres på
særlige blanketter. Det medfører, at Domstolsstyrelsen kan bestemme, at
stævninger eller svarskrifter skal indleveres på særlige blanketter, der vil
kunne være forskellige for forskellige sagskategorier. Hermed vil der blive
mulighed for bedre at sikre, at retten med det samme får alle relevante op-
lysninger, og at retten hurtigt kan finde frem til oplysningerne.
Særligt i de tilfælde, hvor parterne ikke er repræsenteret af en advokat, kan
det lette retternes sagsbehandling, hvis stævning og svarskrift er udformet i
et ensartet format, så det sikres, at sagen fra starten er tilstrækkeligt belyst.
Samtidig kan det øge brugervenligheden, da blanketten vil erstatte en del af
de procestrin, som brugerne i dag skal igennem på minretssag.dk. Blanket-
kravet kan efter bestemmelsen være generelt for alle sager, der behandles
efter retsplejelovens kapitel 39, eller det kan udformes sådan, at kravet kun
gælder i sager, der angår bestemte emner, f.eks. hvor retterne modtager et
stort antal sager med samme grundlæggende juridiske og bevismæssige
spørgsmål.
24
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0025.png
3. Initiativer med henblik på at fremme brugen af retsmægling
3.1. Konklusion
Retsplejerådet anbefaler,
at der ved en lovændring indføres en ordning, som indebærer, at retten kan
indkalde til et indledende retsmøde alene med henblik på at drøfte, om sagen
kan overgå til retsmægling,
at det i lovforslagets bemærkninger forudsættes, at retten – i tilfælde, hvor
sagen ikke er overgået til retsmægling – ca. tre måneder før en berammet
hovedforhandling overvejer, om der er anledning til – evt. på ny – at foreslå
parterne at lade sagen overgå til retsmægling,
at det i lovforslagets bemærkninger tilkendegives, at det ikke som hidtil skal
være forudsat, at retsmægleren er meget tilbageholdende med at foreslå kon-
krete løsninger på parternes konflikt, og at rammer herfor beskrives vejle-
dende,
at Domstolsstyrelsen overvejer behov og praktiske muligheder for at øge
kendskabet til retsmægling som et alternativ til en retssag blandt advokater
og parter og eventuelt også i befolkningen generelt.
Retsplejerådet vil behandle følgende spørgsmål nærmere som led i sit gene-
relle kommissorium:
- om der bør indføres hjemmel til isoleret retsmægling, når parterne er enige
herom (dvs. retsmægling uden at der først er anlagt en retssag),
- om der er behov for at ændre fremgangsmåden ved udmåling af sagsom-
kostninger i sager, der retsmægles,
- erfaringerne i Norge med en ordning med såkaldte forligsråd.
3.2. Baggrund
Ved retsmægling
19
hjælper en mægler parterne i en civil sag, der er indbragt
for domstolene, med selv at finde frem til konfliktens kerne og derefter blive
enige om en holdbar løsning på striden. Retsmægleren kan ikke træffe nogen
afgørelse i sagen, og forløbet kan til enhver tid afbrydes uden en løsning,
hvis en af parterne ønsker det.
Hovedformålet med retsmægling er at give parterne i civile retssager mulig-
hed for, hvis de ønsker det, at søge tvisten løst på en anden måde end ved
Reglerne om retsmægling findes i retsplejelovens kapitel 27. Retsmægling blev indført
som en landsdækkende og permanent ordning i 2008 på baggrund af en forsøgsordning i
en årrække ved udvalgte retter. En arbejdsgruppe under Domstolsstyrelsen har i 2016 ud-
arbejdet etiske retningslinjer for retsmæglere (retningslinjerne er tilgængelige på
www.domstol.dk).
19
25
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
traditionel forligsmægling eller ved en dom. Ved traditionel forligsmægling
tages udgangspunkt i parternes krav og de juridiske aspekter ved konflikten,
og forlig indgås typisk efter forslag fra retten normalt med det indhold, som
en dom ville have haft. Ved retsmægling fokuseres i stedet på de interesser
og behov, kravene afspejler, og man kan ved retsmægling inddrage andre
interesser og behov end dem, som umiddelbart kan udledes af de rejste krav.
I Retsplejerådets betænkning nr. 1481/2006, som dannede baggrund for ind-
førelsen af en permanent ordning med retsmægling, anførte rådet (side 155-
156), at retsmægleren som det klare udgangspunkt bør være tilbageholdende
med at blande sig i den indholdsmæssige løsning af konflikten, idet rets-
mægleren derved bedst kan fremme parternes kommunikation med hinan-
den, så de selv kan finde frem til en løsning, som er god for begge parter.
Retsplejerådet fandt dog, at retsmægleren for at sikre, at mæglingsprocessen
kan være smidig, ikke bør være helt afskåret fra at fremsætte forslag til løs-
ning af sagen eller pege på styrker og svagheder i parternes argumentation
mv., men at retsmægleren dog bør være meget tilbageholdende hermed, og
at det alene bør ske, hvis parterne anmoder om det, og retsmægleren finder
det hensigtsmæssigt og forsvarligt.
3.3. Anvendelse i praksis
Retsmægling kan gennemføres, så snart sagen er anlagt ved retten. I forbin-
delse med sagens anlæg på den digitale sagsportal er der et felt, hvor sagsø-
geren kan angive, om retsmægling ønskes. Sagsøgte har en tilsvarende mu-
lighed ved indlevering af svarskrift på sagsportalen. Feltet om retsmægling
på sagsportalen er et ja/nej-spørgsmål, der er forudfyldt med
”nej”.
Såfremt
parterne i forbindelse med sagsanlægget eller senere ønsker at gøre brug af
retsmægling, udpeger retten en retsmægler, og sagen overgår til retsmæg-
ling.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at Københavns Byret og Retten i Lyngby har
taget særlige initiativer for at fremme brugen af retsmægling. Når en civil
sag modtages, sendes som udgangspunkt et tilbud om at indlede retsmæg-
ling til parterne (selv om parterne har svaret
”nej”
til retsmægling på sags-
portalen). Hvis der ikke tages imod tilbuddet om retsmægling, vil sagen
blive forberedt på sædvanlig vis, dvs. at parterne bliver indkaldt til et tele-
fonisk forberedende møde, hvor muligheden for retsmægling på ny bliver
taget op (som ét blandt flere emner, jf. retsplejelovens § 353, stk. 1, nr. 20).
Hvis parterne er interesserede i retsmægling, berammes der både en tid til
dette og til hovedforhandling, så parterne kan vide sig sikre på, at de ikke
får et længere sagsforløb, hvis retsmæglingen ikke ender med en aftale. Hvis
26
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0027.png
retsmægling ikke er blevet tilvalgt, ser rettens dommerretsmægler ca. tre
måneder før hovedforhandlingen sagen igennem med henblik på igen at vur-
dere, om retsmægling bør overvejes. Dommerretsmægleren sender i så fald
et brev til parterne med forslag herom og eventuelt konkrete datoer, hvor
retsmæglingen kan gennemføres. Domstolsstyrelsen har oplyst, at begge ret-
ter oplever, at de iværksatte tiltag medfører, at retsmægling bliver gennem-
ført i flere sager.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at nogle retsmæglere bidrager aktivt til at
identificere mulige løsninger, mens andre praktiserer en mere tilbagehol-
dende rolle. Det ser altså ud til at være noget personafhængigt, hvordan
mægleren forvalter rollen.
Tal fra Domstolsstyrelsen viser, at antallet af civile sager ved byretterne med
retsmægling er faldet i de senere år. I 2017 var der 993 sager med retsmæg-
ling, mens der i 2022 var 516 sager med retsmægling. Mere end halvdelen
af retsmæglingssagerne sluttes med en aftale mellem parterne. I 2017 blev
51,1 pct. af det samlede antal sager med retsmægling sluttet med en aftale,
mens det i 2022 var 62,6 pct. af sagerne, jf.
tabel 3.1.
Tabel 3.1
Udvikling i antallet af civile sager ved byretterne med retsmægling
Sager med retsmægling / år
Antal sager med retsmægling
Antal civile sager med påbegyndt retsmæg-
ling uden aftale
- Heraf retsmægling ved advokater
- Heraf retsmægling ved dommer
Andel af det samlede antal sager med retsmæg-
ling (pct.)
Antal civile sager sluttet med aftale ved rets-
mægling
- Heraf retsmægling ved advokater
- Heraf retsmægling ved dommer
Andel af samlede antal sager med retsmægling
(pct.)
2017
993
2018
836
2019
617
2020
594
2021
560
2022
516
485
254
231
48,8
378
212
166
45,22
234
113
121
37,9
174
84
90
29,3
190
121
69
33,9
193
121
72
37,4
508
262
246
51,1
458
275
183
54,8
383
199
184
62,1
420
247
173
70,7
370
202
168
66,1
323
186
137
62,6
Kilde: Domstolsstyrelsen
En undersøgelse fra 2015
20
viste, at der var en høj grad af tilfredshed med
retsmægling blandt dem, som har prøvet det.
20
Implement, Analyse af rets- og forligsmægling, 2015.
27
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0028.png
Retsmægling er i praksis ofte en billigere og hurtigere løsning for parterne
end at gennemføre en retssag. Domstolsstyrelsen har oplyst, at retsmægling
bidrager til at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene, fordi rets-
mægling foregår uden de samme formelle sagsskridt, som indgår i retssager,
selv i sager, der behandles i småsagsprocessen, og i de fleste tilfælde afslut-
tes retsmægling med en aftale og erstatter dermed en retssagsbehandling.
3.4. Retsplejerådets overvejelser
Erfaringen er som nævnt, at retsmægling modtages positivt af de parter, som
prøver det, og i 2/3 af de tilfælde, hvor retsmægling gennemføres, bliver
sagen også løst. Der er ingen umiddelbar forklaring på den faldende tendens
i brugen af retsmægling, som imidlertid falder sammen med den generelt
vigende tendens i antallet af civile sager ved domstolene. Erfaringen fra to
byretter med at sætte mere fokus på muligheden for retsmægling ser ud til
at virke befordrende. Retsmægling som alternativ til sædvanlig retssagsbe-
handling bidrager til at nedbringe sagsbehandlingstiden ved retterne.
Retsplejerådet anbefaler på den anførte baggrund, at der bliver gjort noget
for yderligere at fremme brugen af retsmægling.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at den digitale sagsportal vil blive ændret, så-
ledes at afkrydsningsfeltet om retsmægling bliver forudfyldt med
”ja”
i ste-
det for
”nej”.
Det er efter Retsplejerådets opfattelse et nyttigt tiltag, som
kan være med til at afværge, at retsmægling bliver fravalgt uden nærmere
overvejelser.
Retsplejerådet anbefaler, at der herudover ved en lovændring
21
indføres en
ordning, hvorefter retten i sager, der vurderes egnede til retsmægling, kan
indkalde til et indledende retsmøde alene med henblik på at drøfte, om sagen
kan overgå til retsmægling. Et sådant indledende møde vil skulle finde sted
efter det forberedende retsmøde
22
, og i indkaldelsen til mødet skal parterne
opfordres til selv at møde op (gerne sammen med en eventuel advokat). Mø-
det bør som udgangspunkt være et fysisk møde, men det bør også – hvis
dette konkret er mest hensigtsmæssigt, f.eks. af praktiske grunde – kunne
afholdes som et telefonisk retsmøde. Udebliver en eller begge parter fra mø-
det, må sagen som udgangspunkt gå den sædvanlige gang ved retten uden
retsmægling, idet det efter rådets opfattelse ville være vanskeligt at be-
grunde, at udeblivelse fra et møde om at indlede en mægling, som i sidste
Retsplejerådets forslag vil kunne gennemføres ved indsættelsen af en særskilt hjemmel i
retsplejelovens kapitel 33 (om sagsforberedelse i 1. instans).
22
Retsplejelovens § 353.
21
28
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0029.png
ende forudsætter frivillighed, skulle mødes med sanktioner over for den
part, der udebliver.
Retsplejerådet anbefaler, at det i lovforslagets bemærkninger forudsættes, at
retten – i tilfælde, hvor sagen ikke overgik til retsmægling – ca. tre måneder
før en berammet hovedforhandling overvejer, om der er anledning til – evt.
på ny – at foreslå parterne at lade sagen overgå til retsmægling. En sådan
ordning praktiseres i dag ved visse byretter, jf. pkt. 3.3 ovenfor. Sagen kan
på dette tidspunkt være ”modnet” hos parterne, sådan at de nu er klar til at
gøre et reelt forsøg på at nå frem til en fælles løsning ved brug af retsmæg-
ling.
Retsplejerådet anbefaler desuden, at det i lovforslagets bemærkninger anfø-
res, at det ikke som hidtil forudsættes, at retsmægleren er meget tilbagehol-
dende med at foreslå konkrete løsninger på parternes konflikt, når det kan
ske, uden at retsmægleren kommer til at fremstå partisk. Retsplejerådet an-
erkender således, at det i mange tilfælde kan forekomme såvel retsmægleren
som parterne nærliggende og naturligt, at retsmægleren bidrager aktivt til
løsningen og ikke udelukkende fokuserer på at belyse parternes underlig-
gende behov og interesser og at fremme deres indbyrdes kommunikation.
23
Den hidtidige forudsætning har da også vist sig ikke altid at blive fulgt i
praksis.
Det er væsentligt, at retsmæglerens løsningsforslag i givet fald tager ud-
gangspunkt i parternes reelle interesser og behov, som retsmæglingen har
afdækket, og retsmægleren må selvsagt ikke begrunde løsningsforslag med
vurderinger af parternes retsstilling eller med retsmæglerens egen opfattelse
af, hvad der ville være en rimelig løsning. Retsmægleren bør være opmærk-
som på risikoen ved, at en mæglers løsningsforslag kan fremstå med en sær-
lig autoritet, og retsmægleren bør derfor sikre, at vedkommendes løsnings-
forslag bliver drøftet og vurderet på samme måde som parternes egne løs-
ningsforslag, sådan at parternes ret til selv at træffe beslutningerne står klart.
Retsplejerådet anbefaler, at Domstolsstyrelsen overvejer behov og mulighe-
der for at øge kendskabet til retsmægling blandt advokater og parter og
eventuelt også mere bredt i befolkningen. Der kan f.eks. overvejes informa-
tion på hjemmesiden www.domstol.dk og egentlige undervisningstiltag. Af-
hængigt af hvilke tiltag der vurderes at ville være effektive, vil gennemfø-
Det bemærkes, at der i faglitteraturen er forskellige syn på, om mægleren bør kunne have
en mere aktiv rolle og selv komme med løsningsforslag.
23
29
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
relse af denne anbefaling kunne kræve øgede ressourcer, som ikke er med-
regnet i skønnet nedenfor under pkt. 3.5.
Efter Retsplejerådets opfattelse vil det herudover være relevant at overveje,
om der bør skabes hjemmel til såkaldt isoleret retsmægling, når parterne er
enige herom, dvs. at der kan indledes retsmægling, uden at der først er anlagt
en retssag. Dette ville være en markant nyskabelse, som med stor sandsyn-
lighed ville kunne fremme brugen af retsmægling betragteligt. Erfaringen er
også, at parter ofte udtrykker undren over, at en sådan mulighed ikke findes.
Isoleret retsmægling rejser imidlertid efter rådets opfattelse en række van-
skelige spørgsmål, dels af praktisk art, dels om retsmægling i forhold til pri-
vate mæglingstilbud i andet regi og til voldgift. Rådet kan ikke nå at fuldføre
overvejelser om disse spørgsmål inden for de tidsmæssige rammer, der er
lagt for rådets opgave med at udarbejde et forslagskatalog til brug for en ny
flerårsaftale for domstolenes økonomi. Retsplejerådet vil tage disse spørgs-
mål op i forbindelse med rådets generelle kommissorium. I forbindelse her-
med vil rådet også overveje behovet for at ændre fremgangsmåden ved ud-
måling af sagsomkostninger.
Som led i sit generelle kommissorium vil rådet også nærmere undersøge
erfaringerne i Norge med en ordning med såkaldte forligsråd.
3.5. Økonomiske konsekvenser
Gennemførelse af de initiativer vedrørende retsmægling, som Retsplejerådet
anbefaler, jf. ovenfor, forventes på det ovenfor nævnte grundlag at medføre
et besparelsespotentiale hos domstolene på ca. 0,5 mio. kr. årligt. Dette er
navnlig baseret på rådets skøn over antallet af indledende retsmøder særskilt
om retsmægling, andelen af disse møder, der ender med, at retsmægling for-
søges, og dernæst andelen af disse retsmæglinger, der fører til, at sagen slut-
tes med en aftale mellem parterne.
30
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0031.png
4. Styrket sagsforberedelse
4.1. Konklusion
Retsplejerådet anbefaler,
at fristen for indlevering af svarskrift i almindelige civile sager ved en
lovændring forlænges fra normalt mindst 2 uger til normalt mindst 4 uger,
at loven ændres, således at forberedelsen i tilfælde, hvor retten ikke har truf-
fet anden bestemmelse, slutter 8 uger i stedet for 4 uger før hovedforhand-
lingen,
at der iværksættes en analyse af sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og Retslægerådet i sager, hvor disse afgiver udtalelser til brug
for civile retssager, med henblik på at identificere mulige initiativer, som
kan nedbringe sagsbehandlingstiden væsentligt.
Retsplejerådet bemærker, at de nedenfor under pkt. 4.4.3 nævnte initiativer
med hensyn til en mere aktiv retsledelse mv. samlet set vurderes at medføre
kortere sagsbehandlingstider og lavere omkostninger for parterne. Initiati-
verne skønnes imidlertid – på det begrænsede grundlag, som det inden for
tidsrammen har været muligt for Retsplejerådet at skaffe – at medføre så
store merudgifter for domstolene især i en implementeringsfase, jf. nedenfor
om de økonomiske konsekvenser, at en ressourcetilførsel ud fra en rent øko-
nomisk betragtning vil være givet bedre ud til en ren tilførsel af persona-
leressourcer, sådan at der bliver flere hænder til at behandle de civile sager.
De nedenfor nævnte initiativer må derfor ses i et længere perspektiv, idet
det ud fra et ønske om hurtigt at få nedbragt sagsbehandlingstiden i civile
sager ikke vil være hensigtsmæssigt at øge den tid, dommerne bruger på
sagsforberedelsen, når sagsbehandlingstiden kan nedbringes til et rimeligt
niveau med andre virkemidler.
Det ligeledes under pkt. 4.4.1 nævnte initiativ med at indsætte en regel i
retsplejeloven om rettens selvstændige ansvar for at fremme en civil retssag
må som følge af det anførte også ses i et længere perspektiv. Det vil nemlig
stort set ikke have nogen praktisk betydning at indsætte en sådan regel, der
i sig selv kun vil have signalværdi, hvis man ikke i bemærkningerne til et
lovforslag herom kan beskrive god praksis med hensyn til den mere aktive
retsledelse under sagsforberedelsen, der er brug for, og en sådan beskrivelse
vil først være meningsfuld, når der er det fornødne ressourcemæssige grund-
lag for at følge den op.
En lovregel om rettens selvstændige ansvar for at fremme sagen kombineret
med en beskrivelse af god praksis med hensyn til mere aktiv retsledelse un-
31
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0032.png
der sagsforberedelsen vil efter Retsplejerådets opfattelse være et stærkt in-
strument i bestræbelserne for en varig nedbringelse af sagsbehandlingstiden.
Disse initiativer bør derfor ses som det nærliggende næste skridt, når de res-
sourcemæssige betingelser kan opfyldes.
Retsplejerådet fraråder,
at det ved lov reguleres nærmere, hvor mange processkrifter en sags parter
må udveksle under forberedelsen,
at der i loven fastsættes bestemte sagsbehandlingsfrister for civile retssager,
at der indføres generelle lovregler om en særligt hurtig proces (”fast track-
procedure”) i visse sager.
Retsplejerådet vil behandle følgende spørgsmål nærmere som led i sit gene-
relle kommissorium:
- om der ved en lovændring bør indføres en ordning, hvorefter retten i til-
knytning til det forberedende møde i civile sager i 1. instans (og eventuelt
også i ankesager) skal udarbejde en fortegnelse over parternes påstande og
anbringender,
- om retsplejelovens regel om rettens afskæring af overflødig bevisførelse
(§ 341) bør justeres, så hjemlen også omfatter afskæring af uproportional
bevisførelse,
- sagsbehandlingen i civile ankesager.
Retsplejerådet vil i forbindelse med disse videre overvejelser inddrage de
tanker om en selvstændig lovregel om rettens selvstændige ansvar for at
fremme sagen med en tilhørende beskrivelse af god praksis for en mere aktiv
retsledelse under sagsforberedelsen, som er omtalt ovenfor og nærmere be-
skrevet under pkt. 4.4 nedenfor.
4.2. Baggrund
4.2.1. Sagens forberedelse
Retsplejeloven indeholder en hel del regler om sagens forberedelse frem
mod hovedforhandlingen efter modtagelse af svarskrift.
24
Det fremgår af de
enkelte bestemmelser, hvad henholdsvis retten eller parterne enten skal eller
kan gøre.
24
Retsplejelovens §§ 353-360.
32
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0033.png
Efter retsplejeloven har parterne bl.a. pligt til at fremme sagen med fornøden
hurtighed.
25
Parter kan pålægges at bære omkostninger, som de har forårsa-
get ved ikke at opfylde denne pligt.
26
Retsplejeloven indeholder ikke en lovregel, der fastslår rettens ansvar for at
fremme en civil sag med fornøden hurtighed, men det er dog lagt til grund i
forarbejderne, at retten har en almindelig pligt til at sørge for, at sagsbe-
handlingstiden i civile sager ikke bliver for langvarig.
27
En udtrykkelig regel
findes derimod for straffesager.
Der gælder desuden en regel for både civile sager og straffesager, hvorefter
retsformanden skal drage omsorg for så vidt muligt at ”fjerne alt, hvad der
til unytte trækker forhandlingen i langdrag”.
28
Retten indkalder i 1. instans parterne til et forberedende møde, medmindre
retten finder det overflødigt.
29
Det fremgår af forarbejderne til denne regel,
at mødet som udgangspunkt skal afholdes senest ca. 3 uger efter indleverin-
gen af svarskriftet.
30
Det forberedende møde skal bl.a. bruges til at afklare parternes stilling til
sagens faktiske og retlige omstændigheder og spørgsmål, herunder hvilke
faktiske omstændigheder der skal være genstand for bevisførelse. I det for-
beredende møde skal retten efter drøftelse med parterne så vidt muligt fast-
lægge sagens videre forløb, herunder tidsrammerne for en eventuel yderli-
gere forberedelse. Retten skal også så vidt muligt fastsætte tidspunktet for
hovedforhandlingen.
31
Er tidsrammerne for en yderligere forberedelse eller tidspunktet for hoved-
forhandlingen ikke blevet fastsat på det forberedende møde, skal retten sna-
rest muligt træffe bestemmelse herom.
32
Retten kan ændre tidsrammerne for en yderligere forberedelse eller tids-
punktet for hovedforhandlingen, hvis det er påkrævet for at sikre en forsvar-
lig behandling af sagen.
33
Retsplejelovens § 336 a.
Retsplejelovens § 318, stk. 2.
27
Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 3752 og 3758.
28
Retsplejelovens § 150, 4. pkt.
29
Retsplejelovens § 353, stk. 1, 1. pkt.
30
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5377.
31
Retsplejelovens § 353, stk. 5.
32
Retsplejelovens § 354, stk. 1.
33
Retsplejelovens § 354, stk. 2.
25
26
33
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0034.png
Retten kan indkalde parterne til yderligere forberedende møder, hvis der er
særlig anledning til det, og retten kan når som helst under forberedelsen be-
stemme, at en part skal indlevere et processkrift om et bestemt spørgs-
mål.
34
Har retten ikke bestemt andet, anses sagsforberedelsen for sluttet 4 uger før
det tidspunkt, hvor hovedforhandlingen er bestemt til at begynde.
35
Retten kan bestemme, at parterne skal indlevere et endeligt påstandsdoku-
ment før hovedforhandlingen, og retten kan opfordre parterne til at indlevere
et sammenfattende processkrift.
36
Det fremgår af forarbejderne, at endelige
påstandsdokumenter og sammenfattende processkrifter i givet fald som ud-
gangspunkt bør indleveres af begge parter samtidig og senest 14 dage før
hovedforhandlingen.
37
I småsagsprocessen forbereder byretten sagen og skal herunder udarbejde
en fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser, medmindre
retten finder det forsvarligt at afholde hovedforhandling på det foreliggende
grundlag.
38
Det fremgår af forarbejderne, at retten kan undlade at udarbejde
en fortegnelse f.eks. i sager, hvor parterne har valgt selv at udarbejde pro-
cesskrifter, og disse må anses for at være fyldestgørende.
39
4.2.2. Særligt hurtig proces (”fast track-procedure”)
På Justitias konference om erhvervslivets adgang til domstolene (i septem-
ber 2020) foreslog professor Peter Arnt Nielsen at indføre en ”fast track-
procedure” i civile retssager med en sagsbehandlingstid på (højst) 3 måne-
der.
Retsplejelovens regler om behandlingen af civile retssager giver retten og
parterne en meget omfattende fleksibilitet i, hvordan og hvor hurtigt sagen
skal behandles. Desuden kan retten efter anmodning i visse tilfælde ved et
forbud eller påbud bestemme, at en part midlertidigt skal foretage, undlade
eller tåle bestemte handlinger, når dette er nødvendigt for at bringe en rets-
stridig tilstand til ophør.
40
Retsplejelovens § 355.
Retsplejelovens § 356, stk. 1.
36
Retsplejelovens § 357, stk. 1 og 2.
37
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5382.
38
Retsplejelovens § 406.
39
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 178 som fremsat, side 124.
40
Retsplejelovens kapitel 40.
34
35
34
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0035.png
Retsplejerådet har tidligere overvejet, om der bør udformes særskilte pro-
cesformer for forskellige typer af sager. Rådet anførte, at fordelen ved at
anvende en særlig procesform til en bestemt type af sager er, at procesfor-
men kan skræddersys til den pågældende sagstype, men der er ikke meget
vundet ved at bruge tid på at indplacere sagen i en bestemt kategori, hvis der
er behov for mange individuelle beslutninger med hensyn til sagsbehandlin-
gen. Desuden kan en sag ændre karakter, således at det undervejs kan blive
nødvendigt med et ”sporskifte”, og så kan der gå tid blot med at tage stilling
til det.
41
Reglerne om behandling af sager om mindre krav (småsagsprocessen)
42
, om
den forenklede inkassoproces
43
og om gruppesøgsmål
44
er da også de eneste
særlige procesformer, der er blevet indført for dispositive sager.
45
Sammenlignet med den almindelige proces har småsagsprocessen karakter
af en hurtigere proces, bl.a. fordi retten hjælper med sagens forberedelse, og
der gælder strengere krav om, at bevisførelsen skal være relevant for sagens
afgørelse. I sager om større krav har parterne som udgangspunkt mulighed
for at vælge, at sagen behandles i småsagsprocessen.
46
For parter, der begge
ønsker det, tilbyder retsplejeloven således allerede en hurtigere proces, for-
udsat at sagen ikke er for kompliceret.
I England behandles civile retssager i et af tre spor (”tracks”): Small claims
track, fast track og multi track. Sagens værdi er udgangspunktet for en sags
indplacering i sporene (henholdsvis under GBP 10.000, GBP 10.000-25.000
og over GBP 25.000)
47
, men sagens kompleksitet kan begrunde, at retten
konkret beslutter at flytte sagen ”opad” i sporene. Retten kan kun med begge
parters samtykke flytte en sag nedad i forhold til, hvor den efter sin sags-
værdi skulle placeres. Standardforløbet af en fast track-sag i England er ca.
30 uger fra sagens fordeling til dette spor til hovedforhandlingen. Fra sagens
anlæg til hovedforhandlingen vil det efter det oplyste typisk dreje sig om ca.
9 måneder.
Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001, side 270.
Retsplejelovens kapitel 39 indeholder regler om behandlingen af sager om mindre krav.
Småsagsprocessen gælder for krav, der ikke har økonomisk værdi, eller som har en økono-
misk værdi af højst 50.000 kr.
43
Retsplejelovens kapitel 44 a indeholder regler om den forenklede inkassoproces.
44
Retsplejelovens kapitel 23 a indeholder regler om gruppesøgsmål.
45
Dvs. sager, hvor parterne frit kan indgå aftaler om det eller de spørgsmål, som tvisten
omhandler.
46
Retsplejelovens § 400, stk. 1, nr. 2.
47
Efter kursen den 3. februar 2023 svarer de to beløbsgrænser til ca. 83.400 kr. og 208.500
kr.
41
42
35
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0036.png
4.3. Anvendelse i praksis
Civile retssager anlægges og behandles ved anvendelse af en digital sags-
portal, minretssag.dk, som domstolene stiller til rådighed. Det interne sags-
behandlingssystem, som retterne anvender ved behandlingen af civile sager,
er Civilsystemet.
Den nærmere tilrettelæggelse af sagsbehandlingen i civile retssager fastlæg-
ges af den pågældende retspræsident efter drøftelse med dommerne. Der er
forskellig praksis ved forskellige retter.
Den indledende kontrol af formalia efter en part eller partsrepræsentant har
anlagt sagen på minretssag.dk, gennemføres typisk af rettens kontorperso-
nale, således at sagen på dette stadium kun forelægges for en dommer (dom-
stolsjurist), hvis kontorpersonalet finder det nødvendigt. Kontorpersonalet
sørger for forkyndelse og for at fastsætte en frist for svarskrift og kan even-
tuelt også efter anmodning forlænge fristen for svarskrift.
Indleveres der ikke svarskrift, genererer det digitale system automatisk et
udkast til udeblivelsesdom, som forelægges en dommer. Disse sager sluttes
herefter som altovervejende hovedregel med en udeblivelsesdom.
Indleveres der svarskrift, er det almindeligt, at sagen, hvis det ikke allerede
er sket, tildeles en dommer som sagsansvarlig. Det er herefter typisk den
samme dommer, der behandler sagen under hele forberedelsen, mens det
varierer, om den forberedende dommer også har hovedforhandlingen i sa-
gen.
Det er forskelligt, i hvilket omfang kontorpersonalet er involveret efter mod-
tagelsen af svarskriftet.
Når svarskrift er modtaget, afholdes der som det klare udgangspunkt et for-
beredende møde med parterne. Ved nogle retter indkaldes til møde samtidig
med, at der meddeles frist til svarskrift, mens andre retter indkalder, når
svarskrift er modtaget, og endnu andre retter indkalder først efter modta-
gelse af et senere processkrift. Når der indkaldes til mødet, anvendes nor-
malt en standardiseret dagsorden med seks punkter.
48
Mødet afholdes typisk
Retsplejelovens § 353, stk. 1, indeholder en ikke udtømmende liste med 20 punkter, som
retten kan angive i indkaldelsen til retsmødet. Konceptet for indkaldelse til det forbere-
dende møde, som ligger i Civilsystemet, indeholder punkterne 1) Parternes stilling til sa-
gens faktiske og retlige omstændigheder, 2) Forligsmuligheder, 3) Retsmægling og even-
48
36
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0037.png
1-4 uger efter indleveringen af svarskriftet, men hvis det bliver nødvendigt
at ændre det første mødetidspunkt, vil mødet undertiden først kunne afhol-
des 6-8 uger eller mere efter modtagelsen af svarskriftet. Det er almindeligt,
at der afsættes mellem 30 og 45 minutter til det forberedende møde. Dom-
meren vil ofte have berammet flere forberedende møder i forskellige sager
i umiddelbar forlængelse af hinanden.
Om dommeren på det forberedende møde lægger op til at drøfte en mulig
”tilskæring” af sagen afhænger formentlig ikke kun af den konkrete sags
omstændigheder og parternes ageren, men også af den pågældende byrets
praksis og aktuelle personalesituation og sagspres samt af den enkelte dom-
mers erfaring mv. Det kan således være noget personafhængigt, men hoved-
problemet er ofte, at der mangler tid til den grundige forberedelse forud for
mødet, som er nødvendig, hvis det skal være muligt for dommeren at med-
virke konstruktivt til at få skåret sagen til.
Som udgangspunkt vil dommeren fastsætte tidspunktet for hovedforhand-
lingen på det forberedende møde. Hvis parterne eller en af disse ikke mener
at kunne tage stilling til bevisførelsens omfang på det foreliggende grundlag,
vil dommeren dog normalt ikke fastsætte tidspunktet for hovedforhandlin-
gen, da der i så fald kan være for stor usikkerhed om, hvor lang tid der bør
afsættes til hovedforhandlingen. For at udnytte dommernes tid mest effek-
tivt, bør der selvsagt hverken afsættes for meget eller for lidt tid til en ho-
vedforhandling.
Normalt undlader dommeren at fastsætte tidspunktet for hovedforhandlin-
gen, hvis der skal indhentes en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring eller Retslægerådet – hvilket er jævnligt forekommende navnlig i sager
om person-/arbejdsskadeerstatning – fordi det under de nuværende forhold
må forventes, at der skal ventes meget længe på en sådan udtalelse.
I almindelige civile retssager pålægger retten næsten altid parterne at indle-
vere endelige påstandsdokumenter 14 dage før hovedforhandlingen. Deri-
mod opfordrer retten sjældent parterne til at indlevere sammenfattende pro-
cesskrifter.
tuel nævnsbehandling, 4) Sagens videre forløb, 5) Tidspunkt for hovedforhandling og 6)
Omkostninger, som sagen vil kunne give anledning til. Konceptet lægger endvidere op til
at anmode sagsøgeren om at fremkomme med eventuelle bemærkninger til svarskriftet in-
den mødet (i praksis sættes fristen ofte til 1 uge før mødet).
37
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0038.png
Et endeligt påstandsdokument skal indeholde partens påstande og anbrin-
gender, og det skal anføres, hvilke dokumenter parten vil påberåbe sig, og
hvilken bevisførelse, parten vil fremkomme med under hovedforhandlin-
gen.
49
I praksis ses en stigende tendens til, at endelige påstandsdokumenter
indeholder en hel del mere end dette. Det forekommer forholdsvis ofte, at et
påstandsdokument indeholder en længere sagsfremstilling og/eller citater
fra sagens dokumenter. Fremfor at give et kort, letlæst overblik, som det er
intentionen, bliver påstandsdokumentet dermed nærmere en skriftlig proce-
dure eller et sammenfattende processkrift.
4.4. Retsplejerådets overvejelser
4.4.1. Lovregel om rettens selvstændige ansvar for at fremme sagen
Retsplejerådet finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der på et tids-
punkt indsættes en regel i retsplejeloven om, at retten har et selvstændigt
ansvar for at fremme en civil retssag. En tilsvarende regel gælder i Norge
og Sverige, og det vil også være i overensstemmelse med, hvad der fremgår
af de europæiske modelregler for den civile retspleje.
50
En lovregel om rettens pligt til at fremme en civil retssag vil ikke have egent-
lige nye retsvirkninger, eftersom retten allerede i dag antages at have et al-
mindeligt ansvar for, at civile retssager behandles så hurtigt, som det er for-
svarligt, og som domstolenes ressourcer tillader. En ny lovregel herom vil
således ikke give retten beføjelser, som retten ikke allerede har i dag.
En lovregel om rettens pligt til at fremme en civil retssag vil således alene
have en signalværdi, men det kan i bemærkningerne til et lovforslag beskri-
ves nærmere, hvad der mere konkret ligger i, at retten har en sådan generel
pligt til at fremme en civil retssag.
At ansvaret er ”selvstændigt” skal understrege, at retten har pligt til at an-
vende sine beføjelser efter retsplejeloven til at fremme sagen, uanset om en
part anmoder om det.
Efter omstændighederne skal retten også have en pligt til at anvende sine
beføjelser, selv om parterne måtte være enige om at bruge meget lang tid på
behandlingen af sagen. Rationalet bag en dommers beslutninger i denne si-
tuation kan være den samfundsmæssige interesse i et effektivt domstolssy-
stem – det betyder f.eks., at parterne, selv om de måtte være enige om det,
ikke skal have lov til at udveksle flere processkrifter eller føre flere vidner,
49
50
Retsplejelovens § 357, stk. 1.
Model European Rules of Civil Procedure, Rule 2, Rule 3 og Rule 4.
38
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0039.png
end hvad der reelt er behov for, og tvistens karakter og betydning kan be-
grunde. Det koster ikke kun tid og medfører omkostninger for parterne, men
belaster også domstolene (og dermed indirekte parterne i andre sager), hvis
en retssag svulmer unødigt op og får et større omfang og tager længere tid,
end tvistens omfang og karakter kan begrunde. Rationalet kan også være
hensynet til en part, som ikke har styrken til at protestere mod anmodninger
fra den anden part, der medfører en unødig forsinkelse eller fordyrelse af
sagen. Partens advokat kan have været for eftergivende over for modpartens
advokat, fordi de har en fælles interesse i en slap praksis i forhold til tidsfri-
ster, eller parten kan selv have følt sig presset til at acceptere en udsættelse,
som parten egentlig ikke har råd til.
Efter Retsplejerådets opfattelse er det imidlertid en aktiv retsledelse under
hele sagsforberedelsen, som (ved siden af tilstrækkelig plads i rettens kalen-
der) er nøglen til at understøtte rettens effektive fremme af sagerne. Derfor
må spørgsmålet om, hvornår det i givet fald vil ”flytte noget” i retternes
praktiske virkelighed at indføre den nævnte lovregel, vurderes i sammen-
hæng med spørgsmålet om en mere aktiv – og dermed mere ressourcekræ-
vende – retsledelse under sagsforberedelsen, jf. nærmere nedenfor.
4.4.2. Frist for svarskrift
I praksis fastsættes der normalt en frist på 2 uger for indlevering af svar-
skrift. Denne frist er i større eller mere komplekse sager ofte for kort til, at
sagsøgte kan nå på en fyldestgørende måde at forklare de faktiske og retlige
omstændigheder, som sagsøgtes påstand(e) støttes på. Sagsøgte kan også
være uvidende om sagen og skal derfor have tid til at inddrage en advokat.
I praksis fører det til, at sagsøgte enten anmoder om udsættelse af fristen,
hvilket rutinemæssigt imødekommes, eller at sagsøgte indleverer et forelø-
bigt svarskrift og samtidig anmoder om frist til at indlevere et mere fyldest-
gørende svarskrift, hvilket i realiteten kommer ud på ét.
For at undgå unødvendigt arbejde, der blot ender i fristudsættelse, bør fristen
for svarskrift fremover som udgangspunkt fastsættes til 4 uger i almindelige
civile sager.
51
Til gengæld bør retten fremover ikke standardmæssigt efter
anmodning udsætte fristen, men kritisk vurdere, om sagsøgte har en accep-
tabel grund til ikke at kunne nå at indlevere et svarskrift inden for fristen.
Dette vil efter rådets opfattelse alt i alt fremme en hurtigere behandling af
sagerne. Retsplejerådet anbefaler, at retsplejeloven ændres, sådan at reglen
I småsager bør fristen stadig normalt fastsættes til 2 uger. Det bør i forbindelse med en
gennemførelse af anbefalingen overvejes nærmere, hvad den normale frist bør være i andre
sager, der behandles efter særlige processuelle regler, jf. retsplejelovens kapitel 42-43 b.
51
39
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0040.png
herom (§ 351, stk. 1) angiver, at den normale frist (i almindelige sager) vil
være 4 uger.
4.4.3. Mere aktiv retsledelse under sagsforberedelsen
Efter Retsplejerådets opfattelse bør der på længere sigt søges tilført byret-
terne og landsretterne flere personaleressourcer særligt til at styrke sagsfor-
beredelsen i civile retssager i 1. instans. Formålet skal være at skabe grund-
lag for at få den forudsætning om rettens aktive styring af sagens forbere-
delse, som blev formuleret allerede i forarbejderne til politi- og domstolsre-
formen i 2007
52
og revisionen heraf i 2014, til at slå stærkere igennem i
praksis. Det er Retsplejerådets vurdering, at dette – ud over en ren tilførsel
af ekstra personaleressourcer til at behandle sagerne (”flere hænder”) – må
være et af de vigtigste midler, hvis sagsbehandlingstiden i de civile sager
skal nedbringes markant. En grundig sagsforberedelse har væsentlig betyd-
ning for at opnå en mere effektiv samlet ressourceudnyttelse, fordi sagerne
så erfaringsmæssigt ofte kan afsluttes hurtigere og med et mindre ressour-
ceforbrug senere i sagsforløbet.
Når de fornødne personaleressourcer er til stede (eller vil blive tilført), bør
der efter Retsplejerådets opfattelse ved en ændring af retsplejeloven indsæt-
tes en bestemmelse om rettens almindelige pligt til at fremme sagerne, jf.
ovenfor, og i bemærkningerne til et lovforslag herom bør der efter Retsple-
jerådets opfattelse anføres nogle tilkendegivelser om god praksis med hen-
syn til sagsforberedelsen, i givet fald f.eks. efter en model som anført i grove
træk nedenfor:
Forberedelse af det forberedende møde
At skulle fokusere mere på sagsforberedelsen vil indebære, at den sags-
ansvarlige dommer (domstolsjurist) straks efter modtagelsen af svarskriftet
skal danne sig en foreløbig opfattelse af sagens faktiske og retlige tviste-
punkter. Dommeren bør med henblik herpå sætte sig grundigt ind i stævnin-
gen og svarskriftet med henblik på at identificere de vigtigste faktiske og
retlige tvistepunkter mellem parterne og danne sig en foreløbig opfattelse af
dels deres mulige retlige holdbarhed, dels hvad der i givet fald vil skulle
bevises. Det er imidlertid oplyst over for rådet, at det i den nuværende pres-
sede situation ofte reelt er umuligt for dommerne at finde den tid, det tager
at forberede sig så grundigt forud for det forberedende møde, som det var
ønskeligt. Rådet understreger derfor på ny, at det er en forudsætning for at
kunne styrke sagsforberedelsen i almindelighed og dommernes forberedelse
Denne del af domstolsreformen byggede på Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001
om reform af den civile retspleje I.
52
40
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0041.png
af de forberedende retsmøder i særdeleshed, at retterne bliver tilført flere
personaleressourcer, navnlig dommerressourcer.
53
At skulle fokusere mere på sagsforberedelsen vil også indebære, at den sags-
ansvarlige dommer skal fastlægge dagsordenen for det forberedende møde
efter de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Indkaldelsen vil stadig
kunne tage udgangspunkt i det nuværende koncept for indkaldelse, der lig-
ger i Civilsystemet, men dommeren bør tilpasse konceptet til den konkrete
sags omstændigheder. Dommeren bør også fastsætte varigheden af det for-
beredende møde ud fra sagens omstændigheder og de emner, der skal drøf-
tes.
Dommeren vil også før det forberedende møde skulle overveje, om der er
behov for et yderligere processkrift, og hvad det i givet fald skal angå. Hvis
sagsøgeren ikke før det forberedende møde har svaret på modkrav eller pro-
cessuelle anmodninger eller opfordringer i svarskriftet, bør det som ud-
gangspunkt ske mundtligt i det forberedende møde og gengives i retsbogen.
Retten bør derfor forberede sagsøgeren herpå, så vedkommende kan være i
stand til på mødet at svare på opfordringer i svarskriftet, som ikke nødven-
diggør større undersøgelser.
Hvis der er ubesvarede opfordringer til at fremlægge bestemte dokumenter,
bør parten også være kraftigt ansporet til at få fremskaffet disse dokumenter
før det forberedende møde, hvis det kan ske uden større besvær. Det vil
fremme processen, at dokumenterne enten straks kan fremlægges, eller at
det i hvert fald kan afklares, hvilken relevans de har for sagen. Et enkelt
kortfattet og afgørende dokument kan eventuelt indlæses på sagsportalen
under det forberedende møde, så dommeren og modparten kan se dokumen-
tet, som så kan indgå i en drøftelse om at skære sagen til.
Retsplejerådet bemærker, at det er vigtigt for at fremme effektiviteten, at
også parterne og deres advokater er godt forberedte til det forberedende
møde. Parterne har efter retsplejeloven bl.a. pligt til allerede før sagsanlæg
at undersøge muligheden for en forligsmæssig løsning,
54
og de bør derfor
allerede før sagens anlæg have søgt afklaret, hvad der er de reelle tviste-
punkter. Når der er indleveret stævning og svarskrift, bør parterne uden pro-
blemer kunne forberede sig på en nærmere afklaring af sagens faktiske og
retlige tvistepunkter på det forberedende møde, herunder mulighederne for
Dommerressourcer omfatter både udnævnte dommere og andre domstolsjurister (dom-
merfuldmægtige og retsassessorer).
54
Retsplejelovens § 336 a.
53
41
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0042.png
tilskæring af sagen, og de bør som udgangspunkt også være klar til at anslå
bevisførelsens omfang.
Som situationen er i øjeblikket, hvor der er stor forskel på, hvor aktiv dom-
meren er under det forberedende møde, kan advokater ikke nødvendigvis
forudse, hvor meget de skal forberede sig til det forberedende møde, og det
forekommer, at advokaterne ikke er tilstrækkeligt forberedte til, at det for-
beredende møde kan opfylde sit formål. Efter en lovændring, der har til for-
mål at styrke sagsforberedelsen, og når domstolene er blevet tilført de nød-
vendige personaleressourcer, kan og bør retten imidlertid forvente af alle
mødende advokater, at de forbereder sig i fuldt omfang til alle forberedende
møder. Når dommerne efter en lovændring og med flere ressourcer i ryggen
generelt kan udøve en mere aktiv procesledelse, vil det efter rådets opfat-
telse have en ”opdragende” effekt på advokaterne, og retsplejeloven inde-
holder de fornødne beføjelser til, at dommeren kan tvinge sagen videre, selv
i tilfælde af, at en advokat ikke er tilstrækkeligt forberedt.
55
I yderste kon-
sekvens kan dette skade advokatens klients sag, men dette gælder i forvejen
for alt advokatarbejde af mindre god kvalitet og bør ikke føre til, at retten
afstår fra at anvende beføjelserne i retsplejeloven med henblik på at fremme
sagen af hensyn til modparten og/eller af hensyn til parter i andre sager, der
venter på at få afgjort deres sag ved domstolene.
Tilskæring af sagen
Med forbehold for fornøden tilførsel af personaleressourcer, jf. ovenfor, skal
dommeren på det forberedende møde i videre omfang, end der gennemgå-
ende er praksis for i dag, med spørgsmål og kommentarer medvirke aktivt
til en tilskæring af sagen. Tilskæringen har navnlig til formål at få sagen og
dermed sagsbehandlingen fokuseret på de faktiske og retlige spørgsmål,
som parterne reelt er uenige om.
Det kan konkret gå ud på, at en part indskrænker sin påstand eller frafalder
et anbringende, der er svagt funderet, og som eventuelt nødvendiggør en
bekostelig og/eller tidskrævende bevisførelse. Parterne kan også aftale at
lægge bestemte faktiske omstændigheder til grund for sagens afgørelse, så
der ikke skal være bevisførelse herom. Parterne kan også i øvrigt begrænse
Bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, prækluderes på det forbe-
redende møde, jf. retsplejelovens § 358, stk. 3. Retten kan pålægge en part at indlevere et
processkrift om et nærmere angivet spørgsmål, og processtof vedrørende det pågældende
spørgsmål prækluderes ved udløbet af fristen for at indlevere processkriftet, jf. retspleje-
lovens § 355, stk. 2, og § 358, stk. 4. Foretager en part ikke rettidigt processkridt, som det
ifølge den af retten lagte plan påhviler den pågældende at foretage, kan retten slutte forbe-
redelsen, jf. retsplejelovens § 356, stk. 2, hvorefter der indtræder præklusion, jf. retspleje-
lovens § 358, stk. 1. Se nærmere om disse regler i katalogets pkt. 10.
55
42
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0043.png
bevisførelsens omfang, så den f.eks. koncentreres om centrale dokumenter
og centrale vidner, og så en eventuel sagkyndig bevisførelse bliver så foku-
seret som muligt.
En tilskæring kan f.eks. komme i stand ved, at dommeren går i dialog med
en part om et fremført synspunkt for at afprøve, om det behøver at blive
fremført. Der kan f.eks. være tale om, at synspunktet ikke synes at kunne få
betydning for sagens udfald, eller at synspunktet fremstår uden faktuelt be-
læg og meget vanskeligt at bevise. En tilskæring kan også komme i stand
ved, at retten – med respekt for sin neutrale rolle – går i dialog med parterne
om, hvorvidt et faktisk forhold i sagen, der umiddelbart er plausibelt, kan
lægges til grund for sagens afgørelse, sådan at der ikke skal bruges tid på
bevisførelse herom.
I nogle tilfælde vil en tilskæring af sagen kunne føre til, at parterne forliger
sagen under forberedelsen, mens den i andre tilfælde fører til, at der kan
gennemføres en mere koncentreret hovedforhandling.
Rettens aktive indsats for at tilskære sagen skal ikke rokke ved forhandlings-
princippet. I dispositive civile sager har parterne fri rådighed over sagens
genstand, og de bør derfor også fortsat have fri rådighed over, hvad de vil
have retten til at træffe afgørelse om og på hvilket grundlag. Retten kan dog
naturligvis fortsat komme ud for at måtte afvise påstande og anbringender,
f.eks. fordi de er uklare, er uegnede til at indgå i en dom eller ikke kan på-
kendes af domstolene.
Det kan også fortsat blive aktuelt at nægte bevisførelse, der skønnes at være
uden betydning for sagen.
56
Retsplejerådet bemærker, at den norske lov om
den civile retspleje indeholder en regel om begrænsning af bevisførelse ud
fra proportionalitetshensyn.
57
Retsplejelovens regel om afskæring af bevis-
førelse, der skønnes at være uden betydning for sagen, angiver ikke udtryk-
keligt noget om proportionalitet, og der ses heller ikke at være retspraksis,
som afskærer bevisførelse med den begrundelse, at bevisførelsen ville være
uproportional. Men det er antaget i den juridiske litteratur, at proportionali-
tetshensyn kan spille en rolle ved anvendelsen af reglen.
58
Retsplejelovens § 341.
Tvistelovens § 21-8.
58
Gomard og Kistrup, Civilprocessen, 8. udg., 2020, side 555, anfører, at relevanskriteriet
har en vis elasticitet og kan strammes, hvis en bevisførelse er særlig omstændelig eller tids-
røvende, som f.eks. en vidneafhøring i udlandet, der vil kræve udsættelse af sagen.
56
57
43
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0044.png
Afskæring af bevisførelse kræver selvsagt nøje overvejelse, idet det poten-
tielt kan påvirke sagens udfald. En eventuel ændring af reglerne herom, så
der bliver sikker hjemmel til at lægge vægt på proportionalitetshensyn, ville
have til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden, men bør overvejes nær-
mere, og Retsplejerådet foreslår derfor ikke en sådan ændring på nuværende
tidspunkt. Rådet vil som led i sit generelle kommissorium overveje fordele,
ulemper og formodet effekt på sagsbehandlingstid og sagsomkostninger ved
en lovregel om afskæring af bevisførelse i tilfælde, hvor tidsforbruget og/el-
ler omkostningerne står i misforhold til det, sagen angår.
Den videre forberedelse
Rettens aktive styring af sagens forberedelse skal også imødegå, at parterne
inddrager overflødigt processtof. Det betyder f.eks., at retten i tilfælde af, at
en part anmoder om mere omfattende bevisførelse, af egen drift skal over-
veje, om bevisførelsen er relevant i forhold til det, sagen drejer sig om.
Rettens aktive styring skal desuden sikre, at parterne selv fremmer sagen
behørigt. Retten skal navnlig mere aktivt, end det gennemgående synes at
ske i dag, håndhæve de frister, retten har sat for parternes processkridt. Der
kan herunder være behov for, at den forberedende dommer får forelagt lidt
flere anmodninger om fristudsættelse, end det ofte sker i dag. I dag fore-
kommer det, at en anmodning om udsættelse af en frist imødekommes, selv
om anmodningen ikke angiver nogen begrundelse for, at fristen ikke kan
overholdes. Fremover bør retten afslå anmodninger, der ikke angiver en god
begrundelse, og parterne skal forvente at få nej, når anmodningen – hvilket
desværre ofte sker i praksis – fremsættes samme dag, som fristen udløber.
Som anført ovenfor bør alle advokater fremover være forberedt på rettens
mere aktive procesledelse, og eventuelle negative konsekvenser for klien-
ten, hvis advokaten ikke lever op til det, må håndteres på samme måde som
andre advokatfejl.
4.4.4. Forberedelsens slutning
Det forekommer, at en part kort før forberedelsens slutning ændrer sine på-
stande, anbringender eller beviser i en sådan grad, at hensynet til modparten
nødvendiggør, at modparten får tilladelse til at ændre
sine
påstande, anbrin-
gender eller beviser efter forberedelsens slutning. Når forberedelsen som det
normale slutter 4 uger før hovedforhandlingen, er der ikke altid tid nok til,
at sagen herefter kan blive færdigforberedt, og hovedforhandlingen vil der-
for i nogle tilfælde blive aflyst og udskudt til et senere tidspunkt.
44
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
For at undgå udsættelser af hovedforhandlingen, som kunne og burde være
undgået, med den deraf følgende længere sagsbehandlingstid, anbefaler
Retsplejerådet, at retsplejeloven ændres, så forberedelsen slutter 8 uger før
hovedforhandlingen, hvis retten ikke har bestemt andet. Retten vil fortsat i
konkrete tilfælde afhængig af sagens karakter og sagsforberedelsens omfang
kunne slutte forberedelsen tidligere eller senere end 8 uger før hovedfor-
handlingen. En sådan ændring kan umiddelbart synes at trække i den for-
kerte retning, men vil som nævnt efter rådets opfattelse i højere grad ramme
det realistiske i forhold til forberedelsens slutning og dermed medvirke til
at sikre, at flere hovedforhandlinger bliver gennemført på det berammede
tidspunkt.
4.4.5. Antallet af processkrifter
Retsplejerådet fraråder en yderligere lovregulering af parternes udveksling
af processkrifter.
Det er ganske vist Retsplejerådets indtryk, at der i civile retssager i dag gen-
nemgående udveksles flere processkrifter end nødvendigt, når der f.eks.
sammenlignes med praksis i voldgiftssager og i retssager i andre lande.
Men retsplejeloven bestemmer ikke, at der
skal
indleveres yderligere pro-
cesskrifter ud over stævning og svarskrift. Parterne kan udveksle yderligere
processkrifter, indtil forberedelsen slutter. Det vil ikke være hjælpsomt at
sætte en grænse ved f.eks. to processkrifter (ét fra hver part) ud over stæv-
ning og svarskrift, for i mange tilfælde er der slet ikke behov for yderligere
processkrifter, mens der i andre tilfælde kan være god grund til to, tre eller
flere yderligere processkrifter. Antallet af processkrifter er heller ikke et
problem i sig selv, hvis det ikke forlænger rettens sagsbehandlingstid (ofte
har en del af skriftvekslingen karakter af kommunikation parterne imellem,
som ikke forlænger rettens sagsbehandlingstid).
Retsplejerådet bemærker, at god praksis for udveksling af processkrifter er
søgt beskrevet i Advokatsamfundets vejledning ”Den gode proces” (2019).
Heri er anført bl.a., at det bør tilstræbes at oplyse sagen fuldt ud i stævningen
og svarskriftet, og hvis en part mener, at der er behov for syn og skøn, bør
dette fremgå af stævningen eller svarskriftet, og et udkast til skønstema bør
i så fald vedlægges.
45
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
4.4.6. Sammenfatning af parternes påstande og anbringender
Retsplejerådet finder, at det bør overvejes at indføre en regel om, at retten i
almindelige civile retssager i forlængelse af det første forberedende møde
skal udarbejde en fortegnelse over parternes påstande og anbringender.
Det kan således være en mulighed, at dommeren efter det forberedende
møde – eventuelt med bidrag fra parterne – skal udarbejde en fortegnelse
over parternes påstande og anbringender, som disse ser ud efter en afklaring
på det forberedende møde og eventuel tilskæring af sagen. Under rådets
drøftelser er det blevet anført, at en sådan ordning, hvis den bruges rigtigt,
vil kunne fremme en dialog mellem retten og parterne og deres advokater
om at identificere og derefter fastholde fokus på de reelle tvistepunkter i
sagen.
Rettens fortegnelse ville have karakter af en sammenfatning, der skal give
retten og parterne et overblik, og der kunne være mulighed for, at parterne
kunne komme med deres eventuelle bemærkninger under den fortsatte for-
beredelse.
En ordning af denne type er indført i Sverige. Erfaringer fra Sverige kan
tyde på, at rettens fortegnelse over parternes påstande og anbringender tid-
ligt under forberedelsen – i forlængelse af det forberedende møde – kan
medvirke til en mere effektiv behandling af sagen i det videre forløb. For-
tegnelsen bidrager således til, at det på et tidligt tidspunkt bliver klargjort,
hvilke væsentlige tvistepunkter sagen rejser, og den bidrager til at fokusere
den videre sagsforberedelse. Fortegnelsen kan også i visse tilfælde lette par-
ternes forligsdrøftelser. Fortegnelsen kan endvidere bidrage til at forkorte
hovedforhandlingen, og endelig vil fortegnelsen kunne lette domsskrivnin-
gen. Nogle svenske dommere har dog oplyst, at det er en svær og tidskræ-
vende opgave at udarbejde en god fortegnelse, som udreder de tvistige
spørgsmål og ikke blot består i at sammenklippe parternes indlæg. Forteg-
nelserne kan således let blive for omfattende og dermed mindre hjælp-
somme, og de kan desuden hurtigt blive uaktuelle. Ændrer en part sin på-
stand eller sine anbringender under forberedelsen, må rettens sammenfat-
ning således også ændres. Disse problemer kan bl.a. være relevante at over-
veje i meget store sager, også dem hvor landsretten er første instans.
Parternes påstandsdokumenter udarbejdes kort før hovedforhandlingen,
men hvis der indføres en regel om, at retten skal udarbejde en fortegnelse
over parternes påstande og anbringender i forlængelse af det forberedende
møde, vil det være nærliggende at overveje, hvordan ordningen med, at par-
46
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0047.png
terne indgiver endelige påstandsdokumenter, bør anvendes, hvis der ikke
står noget nyt i forhold til dommerens fortegnelse.
På den anførte baggrund bemærker Retsplejerådet, at det vil kræve en ikke
ubetydelig ekstra arbejdsindsats af dommerne, hvis der skal udarbejdes en
sådan fortegnelse efter svensk mønster, og det er efter rådets opfattelse et
åbent spørgsmål, om gevinsten i form af en mere koncentreret og dermed
hurtigere afvikling af sagerne vil kunne stå mål med de ekstra personaleres-
sourcer, det vil kræve. I småsagsprocessen er der en ordning med rettens
udarbejdelse af en fortegnelse over parternes påstande og anbringender, men
denne ordning er båret af det særlige hensyn, at småsagsprocessen bl.a. har
til formål at give en part mulighed for at spare udgiften til advokat under
sagens forberedelse, og fortegnelsen er et led i, at retten i småsagsprocessen
har ansvaret for sagens forberedelse.
59
Retsplejerådet anbefaler derfor ikke på nuværende tidspunkt at indføre en
sådan ordning efter svensk forbillede. Rådet vil arbejde videre med spørgs-
målet som led i sit generelle kommissorium og vil bl.a. indhente nærmere
oplysninger om de svenske erfaringer og om erfaringer fra andre lande med
lignende ordninger, som eventuelt er led i mere dialogprægede procesfor-
mer.
4.4.7. Frist for hovedforhandlingen
Retsplejerådet fraråder at indføre lovbestemte frister for, hvor lang tid efter
sagens anlæg hovedforhandlingen senest skal afholdes.
Det burde ideelt set ikke kunne forekomme, at manglende tid i rettens ka-
lender medfører en væsentlig forlængelse af den samlede sagsbehandlings-
tid. Hensynet til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse ved domstolene
medfører, at der nødvendigvis vil være en vis ventetid – berammelsestid –
før der er plads i rettens kalender til at hovedforhandle en civil retssag, men
berammelsestiden bør være så kort, at den ikke i sig selv medfører en væ-
sentlig forlængelse af den samlede sagsbehandlingstid.
Retsplejerådet finder, at en sagsbehandlingstid på 6 måneder fra sagsanlæg
til hovedforhandling i almindelige civile sager uden syn og skøn eller ind-
hentelse af andre udtalelser mv. er rimelig. I sager med syn og skøn er en
sagsbehandlingstid på op imod 1 år fra sagsanlæg til hovedforhandling ri-
melig. Skal der indhentes udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
59
Retsplejelovens § 406, stk. 2, 1. pkt.
47
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
eller Retslægerådet – typisk f.eks. i sager om personskadeerstatning, som
kan have overordentlig stor betydning for den skadelidte – forlænges sags-
behandlingstiden imidlertid typisk med mindst 1 år yderligere for hver fo-
relæggelse. Dette udgør efter rådets vurdering et meget betydeligt problem
for bestræbelserne for at nedbringe domstolenes sagsbehandlingstider i ci-
vile sager. Retsplejerådet finder imidlertid ikke på det foreliggende grundlag
at kunne udtale sig om, hvilke konkrete løsningsmuligheder der kunne være
for effektivt og permanent at nedbringe den tid, det tager at indhente disse
udtalelser til brug for verserende retssager. Retsplejerådet anbefaler derfor,
at der iværksættes en analyse af sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og Retslægerådet i sager, hvor disse afgiver udtalelser til brug
for civile retssager, med henblik på at identificere mulige initiativer, som
kan nedbringe sagsbehandlingstiden væsentligt.
Efter Retsplejerådets opfattelse vil det ikke gavne parterne eller retsplejen i
almindelighed at indføre lovbestemte frister for sagsbehandlingstiden sva-
rende til de rimelige sagsbehandlingstider, som er anført ovenfor. En lovbe-
stemt sagsbehandlingsfrist vil ikke kunne være absolut, men må altid kunne
fraviges i den enkelte sag, når det er nødvendigt for at kunne behandle rets-
sagen forsvarligt. Det vil heller ikke være muligt i en lovregel at fastsætte
præcise og objektive kriterier for, hvornår sagsbehandlingsfristen kan fravi-
ges. Det måtte i sidste ende bero på et konkret skøn, om sagen og dens forløb
begrunder, at sagsbehandlingsfristen fraviges.
De enkelte sagsskridt undervejs i sagsforløbet kan tage meget tid, men retten
bør fastsætte de fornødne frister herfor og så vidt muligt medvirke aktivt til
sagens tilskæring. Civile sager er imidlertid meget forskellige. Desuden er
retten i praksis også nødt til at tage hensyn til parternes situation og forud-
sætninger samt til deres advokater ved fastsættelsen af frister.
Den samlede sagsbehandlingstid afhænger også af rettens ressourcesitua-
tion, dvs. hvornår retten overhovedet har en ledig retsdag i kalenderen til at
hovedforhandle sagen, ligesom der inden for rimelige grænser må tages hen-
syn til, om en parts advokat på grund af andre forpligtelser er afskåret fra at
deltage i hovedforhandling på en given dato.
Risikoen for, at manglende plads i rettens og parternes advokaters kalendere
forsinker sagen væsentligt, bliver mindre, jo tidligere under sagen retten
fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen. Det er derfor, at tidspunktet
for hovedforhandlingen som det klare udgangspunkt bliver fastsat på det
forberedende møde. Det betyder i praksis, at i sager, hvor der er behov for
48
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
en lang forberedelsesfase, vil ventetiden mellem forberedelsens slutning og
hovedforhandlingen normalt ikke være lang, når hovedforhandlingen er
fastsat tidligt under forberedelsen. I sager, som allerede på det forberedende
møde eller efter nogle få yderligere sagsskridt er klar til hovedforhandling,
kan ventetiden derimod ofte forekomme uforholdsmæssigt lang. Dette un-
derstreger efter Retsplejerådets opfattelse behovet for at få afhjulpet den ge-
nerelt pressede situation ved domstolene.
Som situationen er, er der ved mange byretter ikke tilstrækkeligt mange le-
dige tider i rettens kalender til, at man som generel retningslinje kan opfylde
en målsætning – endsige en lovregel – om en maksimal sagsbehandlingstid
fra sagsanlæg til hovedforhandling på 6 måneder i sager uden behov for tids-
krævende forberedelsesskridt.
Efter Retsplejerådets opfattelse er der behov for generelt at få forkortet be-
rammelsestiden i civile retssager, men en lovbestemt sagsbehandlingsfrist
vil ikke være et egnet middel til at nå dette mål. Sagstyperne og de enkelte
sager er meget forskellige, og en frist, der i forhold til én sagstype kan anses
for rimelig, kan være urimelig i forhold til en anden. En almindeligt gæl-
dende frist måtte derfor være så lang, at den i mange sager ville fremstå som
helt uambitiøs. Det er heller ikke realistisk at opstille forskellige lovbe-
stemte frister for forskellige sagstyper, allerede fordi det ville afføde en i sig
selv ret formålsløs debat om den rette prioritering af de forskellige sagsty-
per. Sagernes indbyrdes prioritering sker efter rådets opfattelse bedst ved, at
retterne som hidtil løbende vurderer de konkrete sager, der kommer ind, her-
under i lyset af eventuelle anmodninger fra parterne.
Samlet set er det som nævnt Retsplejerådets opfattelse, at en lovbestemt frist
for hovedforhandlingen ikke er et egnet middel til at opnå en kortere sags-
behandlingstid i civile retssager.
4.4.8. Særligt hurtig proces (”fast track-procedure”)
Efter Retsplejerådets opfattelse er det positivt, hvis parterne i civile sager
forsøger at forenkle sagen med henblik på at opnå et hurtigt sagsforløb.
Domstolene bør støtte parterne i et sådant ønske, f.eks. ved aktiv bistand på
det forberedende møde til at få sagen skåret til. Dette vil også kunne spare
ressourcer ved domstolene.
Domstolsbehandlingen skal altid samlet set være forsvarlig med henblik på
at kunne nå frem til en materielt rigtig afgørelse, og tiltag for at fremskynde
49
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
behandlingen skal vurderes i sammenhæng med dette grundkrav. Der er så-
ledes grænser for, hvor hurtigt en sag kan behandles ved domstolene.
Med dette forbehold kan en særligt hurtig proces opnås ved at forenkle et
eller flere sagsskridt, ved kortere frister mellem de enkelte sagsskridt eller
ved hurtigere handling/indgriben fra rettens side – eller ved en kombination
heraf.
I dag kan der inden for retsplejelovens rammer i vidt omfang vælges de mid-
ler, som er mest hensigtsmæssige i den enkelte sag. I nogle sager kan det
være færre processkrifter og/eller kortere frister for indlevering af proces-
skrifter. I andre sager kan det være skriftlige parts- og vidneerklæringer med
henblik på at begrænse behovet for vidneførsel under hovedforhandlingen
og dermed begrænse længden af hovedforhandlingen. I atter andre sager kan
det være en afgørelse af sagen på skriftligt grundlag, dvs. uden at afholde en
mundtlig hovedforhandling. Hertil kommer som ovenfor nævnt under pkt.
4.2.2, at parterne som udgangspunkt kan vælge at gennemføre sagen inden
for rammerne af den forenklede småsagsproces. Herudover kan retten af
egen drift eller efter anmodning fra en part sørge for, at en sag behandles
særligt hurtigt, f.eks. ved at pålægge parterne og en eventuel skønsmand
kortere frister end i andre sager.
Det er imidlertid væsentligt at bemærke, at det i praksis forekommer sjæl-
dent, at parterne er enige om at bruge de nævnte muligheder og indgår afta-
ler, som medfører en væsentlig forenkling af processen eller afgørende for-
korter sagsbehandlingstiden. Hertil kommer, at sagsbehandlingstiden i alle
tilfælde vil afhænge af rettens kalender, hvilket navnlig i sager med mundt-
lig hovedforhandling kan medføre en væsentlig forlængelse af sagsbehand-
lingstiden på grund af domstolenes nuværende ressourcemæssige situation,
selv om parterne måtte have forsøgt at forenkle processen.
Retsplejerådet har på den baggrund overvejet, om der bør indføres generelle
lovregler i retsplejeloven om en særskilt og særligt hurtig proces, så der ved
lov indføres tidsfrister og forskellige begrænsninger, som parterne og retten
i relevante sager er pålagt at følge (”fast track-procedure”).
Retsplejerådet fraråder en sådan løsning.
Den engelske fast track-ordning medfører som ovenfor nævnt under pkt.
4.2.2 standardforløb på ca. 30 uger fra sagens fordeling til fast track til ho-
vedforhandlingen og ca. 9 måneder fra sagens anlæg til hovedforhandlin-
50
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
gen. Et sådant forløb er efter danske forhold ikke meget hurtigt, medmindre
det drejer sig om sager, hvor der skal indhentes syn og skøn.
Hvis afgrænsningen af de sager, der kan eller skal behandles særligt hurtigt,
ikke skal ske efter en beløbsgrænse – som det er tilfældet for småsagerne i
dag – men efter nogle ”materielle” kriterier, måtte sagerne være meget ens
for at passe ind i en bestemt model for særligt hurtig behandling. Dette er
sjældent tilfældet, og en hensigtsmæssig (og rimelig) afgrænsning ville være
vanskelig at fastlægge og ville kunne blive et (nyt) selvstændigt tvistepunkt.
En afgrænsning efter, hvor lang tid hovedforhandlingen skønnes at skulle
vare, vil kunne forekomme formalistisk. Medmindre der afsættes specifikke
ekstra ressourcer til en sådan særskilt proces, ville ordningen desuden med-
føre, at de sager, som behandles efter denne proces, prioriteres frem for an-
dre sager, som dermed alt andet lige forsinkes.
Retsplejerådet bemærker, at retten allerede kan beslutte det, der i givet fald
ville være en retsvirkning af en beslutning om særskilt hurtig behandling, jf.
ovenfor. Som nævnt under pkt. 4.2.2 kan retten efter de gældende regler
også ved et forbud eller påbud gribe midlertidigt ind over for en retsstridig
tilstand. Ved ikke at etablere en lovbestemt særligt hurtig proces som en
”kasse”, sagen skal passes ind i, vil man bevare rettens frihed til konkret at
vurdere, hvilke midler som er mest hensigtsmæssige i den enkelte sag. Des-
uden vil retten fortsat kunne beslutte, at en enkelt sag skal prioriteres frem
for andre, hvis der er et særligt konkret behov for det.
Retsplejerådet finder, at der næppe er et stærkt behov for, at Domstolssty-
relsen tager initiativ til, at der udarbejdes en vejledning om, hvordan man
bedst kan gennemføre en særligt hurtig proces (”fast track-procedure”) in-
den for rammerne af retsplejelovens almindelige regler. Reglerne om småsa-
ger sammenholdt med rådets anbefalinger herom og om en styrket sagsfor-
beredelse i øvrigt må efter rådets opfattelse antages at være tilstrækkeligt.
4.4.9. Ankesager
Reglerne om behandlingen af civile ankesager er meget fleksible. Bl.a. kan
retten – hvilket i landsretterne er det klare udgangspunkt – beramme sagen
til hovedforhandling og bestemme, at forberedelsen sluttes 4 uger før ho-
vedforhandlingen, hvorefter parterne uden involvering af landsretten kan
udveksle yderligere processkrifter i perioden indtil forberedelsens slutning.
Retten kan også efter modtagelse af svarskrift særskilt bestemme, om for-
beredelsen af anken skal fortsætte ved udveksling af yderligere processkrif-
ter eller afholdelse af retsmøder, eller om forberedelsen skal sluttes og sagen
51
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0052.png
straks berammes til hovedforhandling. Retten kan senere ændre trufne be-
stemmelser om disse sagsskridt.
60
Sagsbehandlingen i civile ankesager har ikke været nærmere overvejet siden
1970’erne, og med få undtagelser stammer retsplejelovens regler herom fra
1980.
61
Reglerne blev heller ikke ændret ved politi- og domstolsreformen i
2007
62
eller revisionen heraf i 2014. Der er i ankesager f.eks. ikke indført
regler om forberedende retsmøde, forberedelsens slutning eller endelige på-
standsdokumenter.
Efter Retsplejerådets opfattelse kan der være grund til at overveje potentialet
for nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile ankesager ved lov- og/eller
praksisændringer. Ankesager adskiller sig imidlertid væsentligt fra sager i
1. instans, allerede fordi grundlaget for sagen er den indankede dom, og det
vil kræve nærmere overvejelser og nærmere undersøgelser af den praksis,
der følges, at tage stilling til behovet for og i givet fald udformningen af nye
regler og/eller praksis.
Retsplejerådet kommer derfor ikke nu med anbefalinger vedrørende sags-
behandlingen i ankesager, men vil vende tilbage hertil på et senere tids-
punkt.
4.5. Økonomiske konsekvenser
En mere aktiv retsledelse under sagsforberedelsen vil i givet fald medføre,
at den dommer (domstolsjurist), der har ansvaret for forberedelsen af en ci-
vil retssag, skal bruge mere tid på denne opgave, end det gennemgående
sker i dag. Der forventes samtidig at være en vis lettelse af arbejdet med
hovedforhandlede civile retssager (inkl. domsskrivning), fordi flere sager
vil blive forligt, og fordi hovedforhandlingen i nogle sager vil blive kortere.
Disse modgående virkninger vil være forskudt i tid, således at behovet for
at bruge mere dommertid på sagsforberedelsen opstår med det samme, mens
den sparede dommertid til hovedforhandlinger først viser sig på længere
sigt.
De økonomiske konsekvenser ved implementering af initiativerne vedrø-
rende en mere aktiv retsledelse under sagsforberedelsen vil i givet fald af-
Retsplejelovens § 378.
Lov nr. 260 af 8. juni 1979, som byggede på bl.a. Retsplejerådets betænkning nr.
698/1973 om behandling af borgerlige sager.
62
Der blev dog indført mulighed for deltagelse i retsmøder ved telekommunikation, og
reglerne om skriftlig behandling blev lidt mere udførlige.
60
61
52
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0053.png
hænge af, hvor meget ekstra tid det – efter en ”indkøringsfase” – er nødven-
digt at bruge på dommernes styrkede sagsforberedelse, hvis styrkelsen skal
have maksimal effekt på sagsbehandlingstiden. Dommerforeningens repræ-
sentanter i Retsplejerådet har anslået, at der gennemsnitligt bør afsættes 2,5
timers ekstra tid hertil i almindelige civile sager. Lægges dette til grund,
forventes implementering af initiativerne med betydelig usikkerhed at med-
føre årlige merudgifter hos domstolene på skønsmæssigt ca. 4,4 mio. kr.
fuldt indfaset, jf.
tabel 4.1.
Tabel 4.1
Potentiale ved implementering af tiltag, når den ekstra forberedelsestid er 2,5 timer
Mio. kr.
Merudgifter ved implementering af initiativerne
Mindreudgifter ved implementering af initiativerne
I alt
Årligt potentiale, fuldt indfaset
-11,2
6,8
-4,4
Anm.: Retsplejerådet har antaget, at der i gennemsnit vil skulle bruges 2,5 timers ekstra forberedelse per sag. Dette skøn-
nes at medføre, at 200 ekstra sager kan afgøres inden hovedforhandling, mens der i 20 pct. af de resterende sager vil kunne
spares en halv time på hovedforhandlingen. Det er desuden forudsat, at initiativerne om at hæve beløbsgrænsen for
småsagsprocessen til 100.00 kr. bliver fulgt. Det er lagt til grund, at initiativerne med de anvendte forudsætninger vil
medføre ekstra forberedelsestid i 5.890 sager og forkortet hovedforhandling i 341 sager.
Kilde: Domstolsstyrelsen
Det bemærkes, at den besparelse, der fremgår af tabellen ovenfor, først for-
ventes at udmønte sig efter en implementeringsfase. Det må derfor antages,
at de samlede merudgifter som følge af initiativerne i de første år vil over-
stige 4,4 mio. kr. I den første del af implementeringen må merudgifterne
forventes at være tæt på 11,2 mio. kr. årligt.
Det er i beregningen ovenfor forudsat, at rådets anbefaling om at forhøje
beløbsgrænsen for småsagsprocessen til 100.000 kr. bliver fulgt. Hvis det
ikke sker, forventes implementering af initiativerne vedrørende en mere ak-
tiv retsledelse under sagsforberedelsen at medføre årlige merudgifter hos
domstolene på ca. 5,6 mio. kr. fuldt indfaset, hvis det lægges til grund, at
der skal afsættes 2,5 timer ekstra til dommernes øgede forberedelse, jf.
tabel
4.2.
I de første år, hvor initiativerne ikke er fuldt indfaset, forventes merud-
gifterne i givet fald at udgøre ca. 14,3 mio. kr. årligt.
53
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0054.png
Tabel 4.2
Potentiale ved implementering af tiltag, når den ekstra forberedelsestid er 2,5 timer (uden forhøjelse af beløbs-
grænsen for småsagsprocessen)
Mio. kr.
Merudgifter ved implementering af initiativerne
Mindreudgifter ved implementering af initiativerne
I alt
Årligt potentiale, fuldt indfaset
-14,3
8,7
-5,6
Anm.: Retsplejerådet har antaget, at der i gennemsnit vil skulle bruges 2,5 timers ekstra forberedelse per sag. Dette skøn-
nes at medføre, at 200 ekstra sager kan afgøres inden hovedforhandling, mens der i 20 pct. af de resterende sager vil kunne
spares en halv time på hovedforhandlingen. Det er lagt til grund, at initiativerne med de anvendte forudsætninger vil
medføre ekstra forberedelsestid i 7.534 sager og forkortet hovedforhandling i 436 sager.
Kilde: Domstolsstyrelsen
54
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0055.png
5. Skriftlig behandling i 1. instans
5.1. Konklusion
Retsplejerådet fraråder
at indføre mulighed for, at en almindelig civil sag i 1. instans skal kunne
afgøres uden mundtlig hovedforhandling mod en parts ønske.
5.2. Baggrund
Civile retssager i 1. instans afgøres som udgangspunkt efter en mundtlig
hovedforhandling.
63
Udeblivelsesdomme og domme, hvor den ene part tager bekræftende til gen-
mæle, kan dog afsiges uden hovedforhandling, og processuelle spørgsmål
kan også afgøres uden mundtlig forhandling.
Retten kan desuden med parternes samtykke bestemme, at sagens realitet
afgøres uden mundtlig hovedforhandling, når særlige grunde taler herfor.
64
Denne mulighed blev indført ved politi- og domstolsreformen i 2007 og
byggede på et forslag fra Retsplejerådet.
Det fremgår af forarbejderne, at rettens eventuelle beslutning om at undlade
at afholde en mundtlig hovedforhandling kan træffes efter en konkret vur-
dering af, om det er nødvendigt at afholde en mundtlig hovedforhandling i
den pågældende sag.
65
Hvis bevisførelse i form af forklaringer har væsentlig
betydning for sagen, vil en mundtlig hovedforhandling normalt være påkræ-
vet. I vurderingen indgår også, om sagen har en særlig offentlig interesse.
Det er forudsat, at retten anvender beføjelsen til at bestemme, at der ikke
skal afholdes en mundtlig hovedforhandling, med varsomhed.
Det er lagt til grund i forarbejderne til denne regel, at en part altid bør kunne
forlange, at der afholdes en mundtlig hovedforhandling i tvistige sager i 1.
instans. Det fremhæves, at det imidlertid er retten, der på grundlag af sagens
karakter bestemmer, hvor lang tid der skal sættes af til hovedforhandlingen.
Familieretlige sager kan behandles i en forenklet proces, hvor sagen afgøres
på skriftligt grundlag, hvis retten finder det ubetænkeligt at undlade mundt-
lig forhandling.
66
Retsplejelovens § 365.
Retsplejelovens § 366.
65
Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5276.
66
Retsplejelovens §§ 451 og 452.
63
64
55
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0056.png
5.3. Anvendelse i praksis
Muligheden for med parternes samtykke at afgøre en tvistig sags realitet
uden mundtlig hovedforhandling anvendes i praksis sjældent i byretterne.
5.4. Retsplejerådets overvejelser
Drøftelse på det forberedende møde af muligheden for skriftlig behandling
Skriftlig behandling kan i nogle tilfælde være en hensigtsmæssig måde at
behandle sagen på ud fra et hensyn til at spare tid og omkostninger.
I byretterne kan det især være relevant, at dommeren tager spørgsmålet om
skriftlig behandling op på det forberedende møde i mindre komplicerede
sager, hvor det væsentlige faktum synes at ligge fast bedømt ud fra stævning
og svarskrift. I disse sager er der ofte ikke behov for mundtlige parts- og
vidneforklaringer.
I småsager, hvor der holdes et telefonisk forberedende møde, kan det være
relevant, at retten mere rutinemæssigt tager initiativ til at drøfte muligheden
for at afgøre sagen uden mundtlig hovedforhandling, hvis sagen skønnes
egnet, efter at retten på det forberedende møde har bistået parterne med at
få klarlagt, hvad de er uenige om, og hvilken forenklet bevisførelse der er
nødvendig.
Udvidet adgang til at afgøre civile sager i 1. instans på rent skriftligt grund-
lag
Retsplejerådet har tidligere frarådet at give retten hjemmel til mod en parts
ønske at bestemme, at en sag skal afgøres uden en mundtlig hovedforhand-
ling. Rådet lagde herved vægt på det principielle synspunkt, at en part i en
tvistig sag bør kunne kræve at få mulighed for at forklare sig direkte over
for den/dem, der skal afgøre sagen, idet det ellers for den pågældende part
kan fremstå sådan, at parten er afskåret fra at komme ordentligt til orde.
67
I lyset af det væsentlige behov, der er for at finde forsvarlige måder at ned-
bringe retternes sagsbehandlingstider på, har rådet imidlertid nu på ny over-
vejet, om der ved en lovændring bør skabes hjemmel til, at retten i et be-
grænset antal sager kan bestemme, at sagen eller en del af sagen skal afgøres
på rent skriftligt grundlag, selv om parterne eller en af dem ikke ønsker det.
67
Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001, side 306.
56
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Det vil afhænge af den enkelte sags karakter, om der samlet set er noget
vundet tidsmæssigt ved at afgøre sagen uden en mundtlig hovedforhandling.
I nogle sager kan en (kort) mundtlig hovedforhandling således være mere
effektiv end en rent skriftlig behandling, fordi man på stedet kan få afklaret
eventuelle tvivlsspørgsmål og uklarheder. Men især hvor tvisten angår rent
juridiske spørgsmål, og hvor der er enighed om, hvilket faktum der kan læg-
ges til grund, kan en rent skriftlig behandling af sagen være det mest effek-
tive. I så fald kan der også være et relevant hensyn til modparten, hvis sagen
kan blive afgjort meget hurtigere eller med væsentligt lavere sagsomkost-
ninger på skriftligt grundlag.
I praksis ses der dog også adskillige eksempler på, at de procedureindlæg,
som parterne skal indlevere i en sag, der behandles skriftligt, bliver så om-
fattende, at dommeren af den grund ender med at bruge mindst lige så meget
tid på sagen samlet set, som hvis sagen var blevet mundtligt forhandlet. I
nogle tilfælde vil parternes advokater også have anvendt lige så meget tid,
som hvis sagen havde været forhandlet mundtligt, mens der i andre tilfælde
kan synes at være tale om, at procedureindlæggenes omfang nok så meget
skyldes, at det med udbredelsen af den digitale teknologi er blevet særdeles
let at indføje omfangsrige tekstpassager andre steder fra i procesindlæggene.
Det må samtidig tages i betragtning, at det erfaringsmæssigt ofte forekom-
mer mere nærliggende for parterne at overveje en forligsmæssig løsning på
sagen efter en mundtlig hovedforhandling end efter en skriftlig procedure.
En forligsmæssig løsning sparer ressourcer til domsskrivning og forkorter
rettens sagsbehandlingstid med den tid, der går fra hovedforhandling til
domsafsigelse, typisk op til 1-2 måneder.
Omvendt vil det alt andet lige øge rettens muligheder for at udnytte tiden
fleksibelt, når en sag falder bort eller må udsættes, hvis retten har en vis
beholdning af civile sager, der er klar til behandling på skriftligt grundlag.
Det må dog herved tages i betragtning, at byretterne har mange andre typer
af skriftligt behandlede afgørelser, som kan træffes i de ”huller”, der opstår,
når en sag falder bort eller må udsættes med kort varsel.
En regel om skriftlig behandling af almindelige civile sager mod en parts
ønske måtte desuden nødvendigvis gives et forholdsvis begrænset anven-
delsesområde.
Det måtte således være forudsat, at der ikke træffes afgørelse om skriftlig
behandling, hvis parterne er uenige om en faktisk omstændighed, som har
57
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0058.png
betydning for resultatet, og hvor der er behov for bevisførelse ved mundtlige
parts- eller vidneforklaringer.
Hvis en part bestrider de faktiske omstændigheder, som en part eller et vidne
har afgivet skriftlig erklæring om, eller hvis der er afgivet modstridende
skriftlige erklæringer fra forskellige parter eller vidner, må en part også
kunne forlange mundtlig bevisførelse for retten, hvis det drejer sig om fak-
tiske omstændigheder, som må antages at have betydning for resultatet.
Desuden måtte det efter Retsplejerådets opfattelse være forudsat, at en sag
ikke er egnet til behandling på skriftligt grundlag, hvis sagen har en særlig
betydning for en part, eller hvis en parts personlige forhold eller situation
har betydning for sagen, og parten ønsker at forklare herom umiddelbart for
den dømmende ret.
Muligheden for mod en eller begge parters ønske at bestemme, at sagen skal
behandles skriftligt, ville således navnlig kunne bruges i sager, der ikke er
alt for omfattende eller komplicerede, hvor retten alene skal tage stilling til
retlige spørgsmål, og hvor en part ikke med rimelig grund ønsker at forklare
sig umiddelbart for den dømmende ret.
Skriftlig behandling mod en parts ønske ville i givet fald også kunne være
relevant ved afgørelsen af et delspørgsmål, som er udskilt til særskilt afgø-
relse,
68
eksempelvis forældelse, hvis delspørgsmålet kan afgøres forsvarligt
på skriftligt grundlag uden mundtlig bevisførelse. Afhængigt af udfaldet af
afgørelsen vedrørende delspørgsmålet kunne sagen derefter enten være slut,
eller sagen kunne fortsætte med mundtlig hovedforhandling vedrørende de
øvrige spørgsmål i sagen. I begge tilfælde ville muligheden for at afgøre
delspørgsmål, der angår sagens realitet,
69
uden mundtlig hovedforhandling
bidrage til en mere effektiv behandling af den samlede sag.
Efter en samlet vurdering af de ovenfor nævnte aspekter og perspektiver
fraråder Retsplejerådet, at der åbnes mulighed for, at retten kan bestemme,
at en almindelig civil sag skal afgøres uden mundtlig hovedforhandling
imod en eller begge parters ønske. Efter Retsplejerådets vurdering vil den
mulige tidsmæssige gevinst for retterne ved at indføre en sådan lovregel
være meget begrænset og vil ikke stå mål med de principielle betænkelig-
Retsplejelovens § 253.
Muligheden foreligger allerede for så vidt angår delspørgsmål, der hører til sagens for-
malitet, da processuelle spørgsmål efter rettens skøn inden for rammerne af EMRK artikel
6 allerede efter gældende ret kan afgøres på skriftligt grundlag.
68
69
58
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0059.png
heder, der vil være selv ved en bestemmelse med et begrænset anvendelses-
område.
5.5. Økonomiske konsekvenser
Hvis der – uanset at Retsplejerådet fraråder det – måtte blive indført en lov-
hjemmel til, at retten mod en eller begge parters ønske kan bestemme, at en
civil sag skal behandles på rent skriftligt grundlag, vil det indebære, at lidt
flere sager i 1. instans end i dag kan forventes at ville blive afgjort på skrift-
ligt grundlag, dvs. uden mundtlig hovedforhandling.
På det foreliggende grundlag forventes initiativet, hvis det måtte blive im-
plementeret, at ville medføre et årligt besparelsespotentiale på ca. 1,2 mio.
kr. fuldt indfaset, jf.
tabel 5.1.
Tabel 5.1
Potentiale ved implementering af tiltag (som Retsplejerådet fraråder)
Mio. kr.
Merudgifter ved implementering af initiativerne
Mindreudgifter ved implementering af initiativerne
I alt
Årligt potentiale, fuldt indfaset
-3,0
4,3
1,2
Anm.: Retsplejerådet har antaget, at initiativet vil føre til, at ca. 100 ekstra almindelige civile sager hos byretterne årligt
vil kunne afgøres på skriftligt grundlag.
Kilde: Domstolsstyrelsen
59
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0060.png
6. Skriftlige parts- og vidneerklæringer
6.1. Konklusion
Retsplejerådet anbefaler,
at skriftlige parts- og vidneerklæringer anvendes i videre omfang end nu,
at det i Domstolsstyrelsens regi nærmere overvejes, om det i forhold til ret-
tens brugere vil være formålstjenligt at udarbejde en vejledning om, hvordan
en skriftlig parts- eller vidneerklæring kan udformes, og at styrelsen i givet
fald tager initiativ hertil.
Anbefalingerne vurderes at medføre kortere sagsbehandlingstider, uæn-
drede sagsomkostninger for parterne og mindreudgifter for domstolene på
0,6 mio. kr. årligt fuldt indfaset.
Retsplejerådet fraråder at indføre en
obligatorisk
ordning med skriftlige er-
klæringer.
6.2. Baggrund
I civile retssager råder parterne som hovedregel frit over sagens genstand,
og parterne kan aftale, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til
grund ved sagens afgørelse. Der er i udgangspunktet fri bevisførelse, men
der gælder et princip om bevisumiddelbarhed, hvilket betyder, at bevis i
form af, at en person beretter om, hvad han eller hun har set og/eller hørt,
som hovedregel skal føres ved, at personen afgiver mundtlig forklaring
umiddelbart for den dømmende ret som part eller vidne.
I kraft af parternes rådighed over, hvilke faktiske omstændigheder der skal
lægges til grund, kan parterne imidlertid frit aftale at erstatte en mundtlig
forklaring fra en part eller et vidne med en skriftlig erklæring fra parten eller
vidnet.
Retten kan endvidere efter anmodning fra en af parterne og efter høring af
modparten tillade, at der indhentes en skriftlig erklæring fra en part eller fra
en person, der ville kunne afhøres som vidne under sagen, hvis det findes
ubetænkeligt.
70
Denne regel blev indført ved politi- og domstolsreformen i
2007.
Det fremgår af forarbejderne til denne regel, at ved den konkrete vurdering
af, om det vil være ubetænkeligt at indhente en skriftlig parts- eller vidneer-
70
Retsplejelovens § 297, stk. 1.
60
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0061.png
klæring, skal der bl.a. lægges vægt på forklaringens betydning for sagen og
karakteren af de spørgsmål, parts- eller vidneerklæringen i givet fald skal
angå.
71
Retten kan bl.a. tage stilling til formuleringen af spørgsmålene.
Retten kan ikke tillægge den, der afgiver en skriftlig erklæring, godtgørelse
eller anden betaling herfor, men hvis en part betaler den, der afgiver erklæ-
ring, kan retten tage stilling til, om udgiften kan henregnes til sagsomkost-
ningerne.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at en tilladelse til at indhente en
skriftlig parts- eller vidneerklæring ikke udelukker, at den pågældende også
afgiver mundtlig forklaring for retten. En part vil altid selv kunne vælge at
afgive mundtlig forklaring for retten, selv om den pågældende tillige har
afgivet en skriftlig partserklæring.
Retten kan også af egen drift henstille til parterne, at der indhentes en skrift-
lig erklæring fra et vidne, hvis forklaringen uden betænkeligheder vil kunne
afgives skriftligt.
72
Denne regel blev indført ved en lovændring i 2014. Der
blev samtidig indført krav om, at der skal angives et tema for, hvad et vidne
skal forklare om, og en begrundelse for, hvorfor vidnet ønskes ført,
73
hvilket
understøtter, at retten vil kunne drøfte med parterne, om det er relevant med
skriftlige vidneerklæringer om et eller flere temaer.
6.3. Anvendelse i praksis
Skriftlige parts- og vidneerklæringer anvendes trods de ovenfor nævnte
lovændringer stadig sjældent.
6.4. Retsplejerådets overvejelser
Skriftlige parts- og vidneerklæringer har både fordele og ulemper i relation
til hurtigere sagsbehandling.
I nogle tilfælde er en part eller et vidne forhindret i at møde under hoved-
forhandlingen, og hvis deltagelse via telekommunikation heller ikke er en
praktisk mulighed, er en skriftlig erklæring den eneste mulighed for, at den
pågældendes forklaring kan indgå som bevis i sagen, uden at hovedforhand-
lingen skal omberammes. Alternativerne til en skriftlig erklæring er altså
her, at sagen omberammes med forlængelse af sagsbehandlingstiden til
følge, eller at beviset ikke kan føres med deraf følgende ringere beslutnings-
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5372.
Retsplejelovens § 297, stk. 2.
73
Retsplejelovens § 353, stk. 3, 4. pkt.
71
72
61
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
grundlag og mulighed for appel, hvis den tabende part mener, at sagen kan
vindes, hvis beviset bliver ført for appelinstansen.
Skriftlige parts- eller vidneerklæringer kan, hvis de indhentes tidligt i forbe-
redelsesfasen, også medvirke til en tilskæring af sagen, sådan at sagen even-
tuelt lettere kan forliges, eller sådan at hovedforhandlingen kan gennemfø-
res på kortere tid.
Skriftlige parts- og vidneerklæringer giver bedre mulighed for at forberede
mod- og yderligere spørgsmål og modbeviser til hovedforhandlingen. Sagen
kan dermed afgøres på et mere oplyst grundlag, men kan også blive mere
omfattende.
Skriftlige parts- og vidneerklæringer som alternativ til mundtlige forklarin-
ger giver mulighed for at forkorte hovedforhandlingen eller eventuelt helt at
undlade en mundtlig hovedforhandling og afgøre sagen på skriftligt grund-
lag. Skriftlige parts- og vidneerklæringer giver imidlertid ikke mulighed for
gennem spørgsmål at få afklaret tvivl om forståelsen af det, som er forklaret,
og giver heller ikke retten samme mulighed for at danne sig et umiddelbart
indtryk af partens eller vidnets troværdighed. Disse problemer kan løses
med en supplerende mundtlig forklaring, men så går noget af tidsbesparel-
sen naturligvis fløjten.
Skriftlige parts- og vidneerklæringer skal skrives, hvorefter parterne, deres
advokater og retten også skal bruge tid på at sætte sig ind i dette yderligere
skriftlige materiale i sagen.
Indholdet af en parts- eller vidneerklæring skal hidrøre fra den pågældende,
men der er ikke noget forbud mod, at en parts advokat bistår med at sam-
menfatte den pågældendes mundtlige eller skriftlige udsagn i én samlet er-
klæring. Der vil på den baggrund kunne forekomme tilfælde, hvor modpar-
ten bør tillades en mere nærgående modafhøring, end det ellers er sædvan-
ligt, for at afdække, om erklæringens indhold eventuelt kan være blevet ”far-
vet”.
Retsplejerådet finder det på den anførte baggrund velbegrundet at fastholde,
at civilprocessens udgangspunkt er mundtlighed og bevisumiddelbarhed,
men det er samtidig også velbegrundet at sikre, at de processuelle regler er
så fleksible, at skriftlige parts- og vidneerklæringer kan bruges i de tilfælde,
hvor fordelene skønnes at overstige ulemperne.
62
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Retsplejerådet vil således fraråde at indføre en obligatorisk ordning med
skriftlige erklæringer, som netop ikke vil give den fornødne mulighed for at
afveje fordele og ulemper i det enkelte tilfælde.
Det er bedre at blive stående ved, at retten som led i en intensiv drøftelse på
det forberedende møde om sagens faktiske og retlige spørgsmål også kan
tage spørgsmålet om skriftlige erklæringer op af egen drift, hvis der er an-
ledning til det. Ofte vil det være hurtigere først at afdække, om parterne kan
blive enige om, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund
ved sagens afgørelse.
Selv om Retsplejerådet fraråder en obligatorisk ordning, er det efter rådets
opfattelse relevant at overveje, hvordan de gældende muligheder for at be-
nytte skriftlige parts- og vidneerklæringer kan blive brugt noget mere. Det
er rådets klare indtryk, at skriftlige erklæringer uden retsplejemæssige be-
tænkeligheder kunne bruges en del mere, end det nu sker i praksis. Det må
antages, at der her er et uudnyttet potentiale for at spare tid under hovedfor-
handlingen og for at skære sagen til og dermed begrænse tidsforbruget og
sagsomkostningerne. Det kan bl.a. nævnes, at en skriftlig erklæring fra et
vidne, der skal forklare om komplicerede tekniske eller økonomiske forhold
dels kan modvirke misforståelser eller opklarende mundtlige spørgsmål,
fordi vidnet med egne ord kan redegøre for tekniske nuancer og detaljer,
som anses for vigtige for sagen, dels kan være en god og tidsbesparende
støtte for advokaterne og retten, når vidnet afgiver forklaring under hoved-
forhandlingen.
Som det gælder på flere andre punkter, som Retsplejerådet har overvejet, er
reglerne principielt gode nok, som de er. Reglerne er rummelige og giver
som nævnt retten og parterne vide muligheder for en god og effektiv be-
handling af den enkelte civile sag ud fra forholdene i sagen.
Retsplejerådet har således overvejet, hvordan man på en hensigtsmæssig
måde kan motivere til i flere sager end i dag at bruge skriftlige parts- og
vidneerklæringer. Rådet finder, at det vil være hensigtsmæssigt i bemærk-
ningerne til et lovforslag om en lovregel om rettens selvstændige ansvar for
at fremme sagen (jf. ovenfor pkt. 4.4) at beskrive, hvordan den fleksible
sagsbehandling, der blev indført med politi- og domstolsreformen i 2007 og
justeret i 2014, bør praktiseres ikke kun af retten, men også af parterne og
deres advokater i lyset af de erfaringer, der nu er gjort med brugen af reg-
lerne. Endvidere bør det anføres som en forudsætning, at retten på det for-
beredende møde af egen drift bringer spørgsmålet om skriftlige parts- og
63
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0064.png
vidneerklæringer på bane, hvis drøftelserne om sagens faktiske og retlige
spørgsmål viser, at det kunne være relevant.
74
Herudover anbefaler Retsplejerådet, at det i Domstolsstyrelsens regi over-
vejes, om det vil være hensigtsmæssigt i lyset af brugernes behov at udar-
bejde en vejledning om, hvordan en skriftlig parts- eller vidneerklæring kan
stilles op. Der er ikke i dag en ensartet praksis for, hvordan man udformer
en sådan erklæring, og det er rådets indtryk, at der blandt parter og advoka-
ter råder en vis usikkerhed om, hvordan man mest hensigtsmæssigt griber
en sådan erklæring an. Det vil i sig selv kunne bidrage til en øget – og hur-
tigere – brug af skriftlige parts- og vidneerklæringer, hvis en vejledning,
som eventuelt kan indeholde eksempler, gør det lettere at udforme en sådan
erklæring. Hvis det vurderes, at en vejledning vil være formålstjenlig, vil
dens nærmere udformning kunne drøftes med repræsentanter for retter og
advokatorganisationer, og den vil i givet fald kunne indgå i domstolenes
vejledninger på hjemmesiden domstol.dk, som Domstolsstyrelsen står for.
6.5. Økonomiske konsekvenser
Anbefalingen må forventes at føre til en øget anvendelse af skriftlige parts-
og vidneerklæringer i forhold til den aktuelle situation. Dette vil kunne bi-
drage til en tilskæring af sagen på et tidligt tidspunkt, hvis parterne på grund-
lag af erklæringerne kan enes om, hvilke faktiske omstændigheder der kan
lægges til grund i sagen. En sådan tilskæring kan øge mulighederne for for-
lig.
På det foreliggende grundlag forventes en implementering af anbefalingerne
om øget brug af skriftlige parts- og vidneerklæringer at medføre et årligt
besparelsespotentiale på ca. 0,6 mio. kr. fuldt indfaset, jf.
tabel 6.1.
Tabel 6.1
Potentiale ved implementering af tiltag
Mio. kr.
Merudgifter ved implementering af initiativerne
Mindreudgifter ved implementering af initiativerne
I alt
Årligt potentiale, fuldt indfaset
-0,5
1,1
0,6
Anm.: Retsplejerådet har antaget, at der vil blive afgjort 70 flere sager ved forlig før hovedforhandling.
Kilde: Domstolsstyrelsen
Indhentelse af skriftlige parts- eller vidneerklæringer er nævnt i retsplejelovens § 353,
stk. 1, nr. 15, som et muligt spørgsmål til drøftelse på det forberedende møde.
74
64
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
I det omfang parternes advokater medvirker til udarbejdelsen af skriftlige
parts- og vidneerklæringer, vil en øget brug heraf kunne medføre øgede ud-
gifter til sagsomkostninger for parterne. De øgede udgifter modsvares af la-
vere sagsomkostninger i sager, som forliges. Det er vanskeligt at skønne
over initiativets samlede virkning på parternes sagsomkostninger. Det må
dog antages, at initiativet hverken vil medføre en stigning eller et fald af
større betydning i de gennemsnitlige sagsomkostninger.
65
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0066.png
7. Effektiv behandling af meget store civile retssager
7.1. Konklusion
Retsplejerådet anbefaler,
at der udarbejdes vejledende retningslinjer om effektiv behandling af meget
store civile retssager ved byretterne, og at det i Domstolsstyrelsens regi
overvejes, hvordan sådanne retningslinjer nærmere bør udarbejdes og ajour-
føres,
at Domstolsstyrelsen på et passende tidspunkt undersøger, om og i givet fald
hvordan den digitale sagsportal kan udvides med en funktion, hvor alle sa-
gens bilag løbende bliver emnemæssigt sorteret og ensartet struktureret på
en måde, der er tilgængelig for sagens parter, dommere mv.
7.2. Baggrund og anvendelse i praksis
Meget store civile retssager lægger beslag på betydelige ressourcer hos ret-
ten (og parterne). Ved ”meget store” sager forstås i denne sammenhæng sa-
ger, hvor hovedforhandlingen vil eller må formodes at ville strække sig over
mange retsdage på grund af særligt omfattende og/eller komplekse bevis-
problemer og bevismateriale samt i visse sager på grund af mange
krav/modkrav og/eller mange parter.
Retterne har i de seneste år modtaget adskillige meget store civile sager,
f.eks. banksagerne med erstatningskrav mv. i kølvandet på finanskrisen.
Retsplejeloven indeholder ikke særskilte regler for behandlingen af meget
store civile sager. Sagerne behandles således efter retsplejelovens alminde-
lige regler for behandlingen af civile sager.
Meget store civile sager medfører imidlertid særlige problemer med hensyn
til sagsforberedelsen og hovedforhandlingens omfang, som for så vidt er
uafhængige af rettens berammelsestider i øvrigt. Sagerne kan desuden let-
tere end mindre og mere overskuelige sager ”svulme op” under forberedel-
sen og indebære en unødigt langvarig hovedforhandling. Uden en stram sty-
ring er der således en forøget risiko for, at der udveksles flere processkrifter
end nødvendigt, og at det enkelte processkrift bliver unødigt omfattende.
Østre Landsret nedsatte i 2019 en intern arbejdsgruppe, som skulle overveje,
hvordan landsretten mest effektivt kan forberede og gennemføre hovedfor-
handling i store civile sager.
66
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0067.png
Arbejdsgruppens arbejde mundede ud i nogle interne vejledende retnings-
linjer (”guidelines”) for god styring af sagsforberedelsen og tilrettelæggel-
sen af hovedforhandlingen i store civile sager. Retningslinjerne tager sigte
på civile sager, hvor hovedforhandlingen skønnes at ville vare mindst 10
dage. I
tabel 7.1
er en oversigt over de dele af retningslinjerne, som retter
sig mod parterne eller har særlig betydning for dem.
Tabel 7.1
Guidelines for god styring af forberedelsen og tilrettelæggelsen af
hovedforhandlingen i store civile sager
Fastsættelse
af frist for
proces-
skrift/svar-
skrift ved
sagens
modtagelse
Når det i en 1. instanssag er besluttet, at sagen skal
forblive henvist, opfordres parterne allerede i forbin-
delse med fastsættelsen af frist for første processkrift
til at forholde sig til de processuelle spørgsmål/an-
modninger mv., som er rejst eller fremsat af modpar-
ten, f.eks. en anmodning om præjudiciel forelæg-
gelse, sambehandling, syn og skøn mv.
Landsretten søger at sikre, at sagen hurtigst muligt
koncentreres, således at den samlede sagsbehand-
lingstid kan begrænses mest muligt. Til det formål af-
holder landsretten af egen drift som udgangspunkt 3-
4 forberedende møder årligt med henblik på at få ta-
get stilling til de processuelle tvister, der typisk op-
står, og for at holde snor i sagens fremdrift.
Hurtigst muligt efter modtagelsen af det første pro-
cesskrift (1. instanssager)/svarskrift (ankesager) ind-
kaldes til et indledende forberedende møde. Samtidig
med, at der indkaldes til det første forberedende
møde, kan det være hensigtsmæssigt at udsende en
mødeplan med 3-4 møder årligt mindst 1 �½ år frem i
tiden.
I det første forberedende møde lægges en detaljeret
plan for forberedelsen.
Plan for
forberedel-
sen, inkl.
tidsfrister
med præ-
klusions-
virkning
Der bør herunder fastsættes frister for de næste pro-
cesskrifter, og navnlig bør der fastsættes så vidt mu-
ligt præklusive frister for eventuel adcitation, anmod-
ning(er) som syn og skøn, anmodning om præjudiciel
forelæggelse, anmodning om sagkyndige dommere,
editionsbegæringer og lignende tidskrævende pro-
cessuelle skridt. Samtidig bør der ligeledes fastsættes
så vidt muligt præklusive frister for modpartens/-er-
nes eventuelle indsigelser mod sådanne anmodnin-
ger.
67
Forbere-
dende mø-
der
Indkaldelse
til forbere-
dende mø-
der
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0068.png
Tidlig for-
håndsbe-
rammelse
og tidlig
frist for af-
slutning af
forberedel-
sen
Under det første møde gøres det klart for advoka-
terne, at landsretten forventer, at de tilrettelægger ho-
vedforhandlingen effektivt, således at den kan afvik-
les inden for rimelig tid. Det er under de løbende for-
beredende møder normalt et fast punkt på dagsorde-
nen, om der er grund til at justere det afsatte antal
dage til hovedforhandlingen (i nedadgående retning).
Der er desuden som udgangspunkt mindst 6 måneder
før den berammede hovedforhandling frist for en
mere endelig tidsplan, således at eventuel overflødig
forhåndsberammet tid kan frigøres til andre formål.
Det søges aftalt, at forberedelsen sluttes nogen tid før
hovedforhandlingen, f.eks. 8 uger før, og at dette som
udgangspunkt indebærer, at nye påstande, anbringen-
der og beviser ikke kan fremlægges efter denne frist.
I forbindelse med forhåndsberammelsen under forbe-
redelsen angives nærmere, hvilke ønsker landsretten
har til indholdet af og strukturen for de sammenfat-
tende processkrifter. Som led i forhåndsberammelsen
bør det endvidere kræves, at den digitale ekstrakt skal
være elektronisk søgbar og kopierbar, og de enkelte
filer (bind) skal indeholde en klikbar indholdsforteg-
nelse. Det kan være hensigtsmæssigt at aftale, at fri-
sten for de sammenfattende processkrifter og ekstrak-
ten fastsættes noget tidligere end i almindelige sager,
dvs. mindst 2 uger før og gerne 3-4 uger før hoved-
forhandlingen. Inden for samme frist som for de sam-
menfattende processkrifter og ekstrakt bør der også
kræves indleveret en endelig tidsplan for hovedfor-
handlingen.
Tilrettelæggelsen af hovedforhandlingen er et fast
punkt på de løbende forberedende møder.
Under det første forberedende møde drøftes mulighe-
den for at begrænse antallet af dage til hovedforhand-
lingen ved brug af skriftlige parts- og vidneforklarin-
ger.
Det kan være nærliggende allerede under det første
forberedende møde at drøfte, om afhøring af f.eks.
vidner i udlandet kan gennemføres via videolink.
Forberedelsesdommeren kan ofte med fordel benytte
de forberedende møder til at søge at få advokaterne
til at samarbejde om at fastlægge de nærmere tviste-
punkter, og hvad der bevismæssigt og retligt er enig-
68
Sammen-
fattende
processkrif-
ter og ek-
strakt samt
håndtering
af proces-
materialet
Tilrettelæg-
gelse af ho-
vedfor-
handling
Parts- og
vidnefor-
klaringer
Tilskæring
af sager
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0069.png
hed om. Det kan herunder være nyttigt under hvert
møde at have et fast dagsordenspunkt om ”sagens
faktiske og retlige omstændigheder – enigheder og
uenigheder”.
Ved sagens indledning gives hver partsrepræsentant
mulighed for kort at præsentere klientens syn på sa-
gen, således at retten får præsenteret de overordnede
tvistepunkter i sagen. Partsrepræsentanterne opfor-
dres til at forsyne landsretten og de øvrige parter med
en disposition for forelæggelsen af et givent emne.
Med henblik på at begrænse forelæggelsen og oplæs-
ningen gøres advokaterne opmærksom på, at de un-
der den mundtlige forelæggelse og den digitale fore-
visning af ekstraktens dokumenter i mindre grad bør
læse højt, men i stedet overordnet skal redegøre for
indholdet og betydningen af de dokumenter, der næv-
nes/vises, og således at de centrale elementer frem-
hæves.
Parterne opfordres til at udarbejde støttebilag og støt-
tebilagssamlinger.
Advokaterne anmodes om for hver part og hvert
vidne at sende en liste over de emner, som afhøringen
vil dreje sig om, herunder med en liste over de doku-
menter med ekstrakthenvisninger, som vil blive ind-
draget under afhøringen.
Disposition
for forelæg-
gelsen
Oplæs-
ning/rede-
gørelse
Anvendelse
af støttebi-
lag
Brug af
støttebilag
til afhørin-
ger
I de meget store 1. instanssager, hvor hovedforhand-
lingen strækker sig over en længere periode, kan det
være hensigtsmæssigt at anmode parterne om at ud-
arbejde dels foreløbige sammenfattende processkrif-
ter forud for hovedforhandlingens påbegyndelse, dels
endelige sammenfattende processkrifter i passende
Procedure
tid forud for proceduren. Hvis der i en stor civil an-
og sammen-
kesag er ny og mere omfattende bevisførelse, kan det
fattende
også være hensigtsmæssigt at aftale, at der indgives
processkrif-
opdaterede sammenfattende processkrifter, når be-
ter
visførelsen er afsluttet. Med henblik på koncentration
af hovedforhandlingen kan der være anledning til at
begrænse tiden til procedure, idet advokaterne ikke
behøver at gengive ethvert synspunkt i deres sam-
menfattende processkrifter under den mundtlige pro-
cedure.
Kilde: Østre Landsret
69
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Medlem af Folketinget Preben Bang Henriksen (V) har i en liste med forslag
til effektivisering af civilprocessen, som den daværende justitsminister har
videresendt til Retsplejerådet, anført, at det er med til at forlænge sagsbe-
handlingstiden, at civile sager ”pustes op”. Preben Bang Henriksens be-
mærkninger er ikke specielt møntet på de meget store sager, men angår mere
generelt en oplevet tendens til, at civile retssager bliver unødigt omfattende
og tidskrævende. Han mener bl.a., at antallet af processkrifter, processkrif-
ternes længde, påstandsdokumenternes omfang og formulering mv. er
mindst femdoblet inden for de senere år. Han anfører, at det ganske vist
efter retsplejeloven kan få omkostningsmæssige konsekvenser for den, der
bringer overflødigt processtof ind i sagen, men det er sjældent, at retten gør
brug af denne regel.
7.3. Retsplejerådets overvejelser
Efter Retsplejerådets opfattelse er en effektiv styring af forløbet i meget
store civile sager en forudsætning for at undgå, at de i forvejen meget tids-
krævende sager svulmer unødigt op og tager endnu længere tid, end det er
nødvendigt. Stram styring er dog erfaringsmæssigt ikke altid nok, idet en
smidig indstilling og ”fornemmelse” hos retten og sagens parter og deres
advokater også er vigtig for, at forløbet bliver så effektivt, som det er for-
svarligt og muligt.
Under Retsplejerådets drøftelser har nogle medlemmer særligt om sagsfor-
beredelsen anført, at det er hensigtsmæssigt, hvis dommeren mere aktivt ta-
ger stilling til f.eks., hvilke emner processkrifter og/eller den mundtlige pro-
cedure bør koncentreres om. Efter rådets opfattelse er det nærliggende, at
dommeren spørger ind til temaer, der vedrører fremdriften, således at der
bliver en aktiv dialog med parterne herom.
Efter Retsplejerådets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at der udar-
bejdes vejledende retningslinjer om effektiv behandling af meget store ci-
vile retssager, som kan tjene til inspiration for sagernes behandling ved by-
retterne. Retningslinjerne/vejledningen bør ad modum Østre Landsrets være
koncentreret om, hvordan retterne mest effektivt kan forberede og gennem-
føre hovedforhandling i disse sager. Dele af Østre Landsrets ovenfor omtalte
vejledende retningslinjer vil efter rådets opfattelse med fornødne tilpasnin-
ger kunne være relevante også for byretterne. Retsplejerådet anbefaler imid-
lertid, at det i Domstolsstyrelsens regi overvejes, hvordan sådanne retnings-
linjer nærmere bør udarbejdes og ajourføres.
70
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Efter Retsplejerådets opfattelse vil retningslinjer om den optimale brug af
retsplejelovens regler være den bedst egnede metode til at fremme en effek-
tiv styring og gennemførelse af de meget store civile retssager. Retsplejerå-
det kan f.eks. ikke pege på lovændringer, der på en forsvarlig måde kan
sikre, at forelæggelse og/eller mundtlig procedure i højere grad, end det el-
lers ville ske, bliver koncentreret om de punkter, som er afgørende for sagen,
eller at skriftlige vidneerklæringer bliver brugt i alle tilfælde, hvor det kunne
være relevant.
Retsplejerådet bemærker, at det er vigtigt for en optimal forberedelse af de
meget store sager, at retterne har de personaleressourcer, som er nødvendige
for, at der kan afsættes nok tid til dommerens grundige forberedelse af de
forberedende retsmøder. Under domstolenes nuværende forhold tager en
højere prioritering af sagsforberedelsen i de meget store sager imidlertid res-
sourcer fra behandlingen af rettens øvrige sager.
Der synes at være en tendens til, at meget store civile retssager ”pustes op”,
bl.a. som en følge af den lette adgang til at indgive processkrifter mv. på den
digitale sagsportal. Initiativerne med hensyn til en mere aktiv retsledelse
mv., jf. pkt. 4 ovenfor, vil i givet fald forbedre grundlaget for en mere vel-
informeret og forberedt dialog mellem retten og parterne om sagens fremme,
og de vil også forbedre grundlaget for at få skåret sagerne effektivt til. Hvis
initiativerne på et senere tidspunkt bliver gennemført, vil de sammen med
de her anbefalede retningslinjer møntet på byretterne efter rådets opfattelse
medvirke til at mindske problemet med, at i forvejen meget store civile sager
bliver pustet unødigt op med yderligere tidsforbrug til følge. I øvrigt har
spørgsmålet sammenhæng med rådets overvejelser om afvisning af åbenbart
grundløse krav, jf. pkt. 9 nedenfor.
Fremlæggelse af processkrifter og bilag mv. sker i praksis ved, at parterne
uploader disse dokumenter på den digitale sagsportal. Sagsportalen er et vig-
tigt og centralt værktøj i civile retssager. Efter rådets opfattelse vil det øge
nytten af sagsportalen i meget store civile sager, hvis sagsportalen udvides
med en funktion, der kan tilvælges, hvor alle sagens bilag løbende bliver
emnemæssigt sorteret og ensartet struktureret på en måde, der er tilgængelig
for sagens parter, dommere mv. Retsplejerådet anbefaler, at Domstolssty-
relsen på et passende tidspunkt undersøger, om og i givet fald hvordan sags-
portalen kan udvides med en sådan funktion, hvilket i givet fald vil indebære
en ekstraudgift for domstolene. Domstolsstyrelsen har dog oplyst, at blot det
at undersøge, om en sådan funktion kan udvikles og implementeres, vil være
forbundet med betydelige udgifter, og at undersøgelsen vil bruge af leveran-
71
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
dørernes tid, som ellers skal anvendes til at sikre systemets stabilitet og ge-
nerelle ”performance”.
7.4. Økonomiske konsekvenser
Retsplejerådet forventer, at anbefalingerne vil medføre et besparelsespoten-
tiale. Det er imidlertid ikke muligt at beregne omfanget heraf på det forelig-
gende grundlag. Rådet forventer, at anbefalingerne vil kunne medvirke til,
at sagsbehandlingstiden kan nedbringes i disse sager.
72
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0073.png
8. Parts- og vidneforklaringer via video- og telefonforbindelse
8.1. Konklusion
Retsplejerådet anbefaler,
at der ved en lovændring indføres mulighed for, at retten – hvis parterne er
enige, og retten finder det forsvarligt – kan tillade, at en part eller et vidne
afgiver forklaring via videolink fra et andet sted end en ret, en bemyndiget
offentlig myndighed eller hos en autoriseret person.
Retsplejerådet fraråder,
at der lempes på reglerne om, hvornår en part eller et vidne skal afgive for-
klaring via en video- eller telefonforbindelse,
at der etableres en generel ordning med mulighed for udkørende afhørings-
forretning, når en part eller et vidne skal afgive forklaring fra et andet sted
end foreskrevet.
8.2. Baggrund
Medlem af Folketinget Preben Bang Henriksen (V) har i en liste med forslag
til effektivisering af civilprocessen, som den daværende justitsminister har
videresendt til Retsplejerådet, anført, at der hver dag aflyses adskillige sager
ved de danske domstole på grund af sygdom til enorm gene for domstolenes
effektivitet. Det bør overvejes at indføre regler, der sikrer, at sagen kan fort-
sætte på trods af sygdom hos en part eller et vidne, der om fornødent even-
tuelt kan afhøres telefonisk eller via FaceTime.
Vidneforklaringer skal som udgangspunkt afgives for den ret, hvor sagen
behandles. Et vidne, der skal afgive forklaring, skal derfor som udgangs-
punkt møde personligt i retten.
Retten kan tillade, at et vidne, i stedet for at møde personligt i retten, afgiver
forklaring via videoforbindelse. Retten kan desuden, hvis det er uforholds-
mæssigt vanskeligt for et vidne at møde personligt i retten eller at afgive
forklaring via en videoforbindelse, tillade, at vidnet afgiver forklaring via
en telefonforbindelse, når forklaring uden billede skønnes at være forsvar-
ligt
75
.
Reglerne om forklaring via video- eller telefonforbindelse er ens for straf-
fesager og civile sager, men der er i forarbejderne lagt op til en mere restrik-
75
Retsplejelovens § 174.
73
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0074.png
tiv praksis i straffesager end i civile sager. Adgangen til at benytte vi-
deokommunikation mv. er således videre i civile sager end i straffesager.
Med hensyn til videoforklaring skal det efter forarbejderne afvejes konkret,
om fordelen ved at få forklaringen gennemført opvejer ulempen ved, at vid-
net ikke møder fysisk for den dømmende ret.
Er der tale om telekommunikation uden billede fremgår det af forarbejderne,
at dette kun bør tillades undtagelsesvis. Tilladelse bør ikke gives imod en
rimeligt begrundet protest. Tilladelse kan f.eks. være velbegrundet, hvis det
drejer sig om supplerende spørgsmål til en syn- og skønsmand, der tidligere
har afgivet forklaring, og hvor der uventet opstår behov for at få afklaret
enkelte yderligere spørgsmål. Det fremgår af forarbejderne, at det i civile
sager kun med begge parters samtykke bør komme på tale, at en vidnefor-
klaring af afgørende betydning for sagen afgives ved anvendelse af telekom-
munikation uden billede.
Hvis et vidne skal afgive forklaring via videoforbindelse, skal der føres kon-
trol med vidnets deltagelse og afgivelse af forklaring.
76
Det betyder, at vid-
net skal møde op ved en ret eller en anden offentlig myndighed, der er be-
myndiget til at stille kommunikationsmidler til rådighed, herunder eksem-
pelvis politiet, kriminalforsorgen eller en kommune. Det er også muligt at
møde op ved en person, der har en særlig autorisation til at stille kommuni-
kationsmidler til rådighed, eksempelvis en advokat. Det pågældende sted
stilles en videoforbindelse til rådighed, som vidnet kan afgive forklaring fra.
Disse foranstaltninger skal sikre mod, at vidnets forklaring kan blive påvir-
ket udefra. Det skal endvidere sikre mod, at retsmødet bliver lyd- eller bil-
ledoptaget eller transmitteret.
77
Endelig bidrager en vis grad af formalise-
ring til at sikre domstolsbehandlingens autoritet.
78
Retsplejelovens regler om vidneforklaringer finder tilsvarende anvendelse
på forklaringer, der afgives af parter
79
og syns- og skønsmænd
80
samt for
vidneforklaringer, der afgives i Danmark til brug for en udenlandsk straf-
fesag.
81
Retsplejelovens § 192.
Retsplejelovens § 32.
78
Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 5282.
79
Retsplejelovens §§ 305, 353, stk. 6, 365, stk. 4 og 5, 378, stk. 3, 386 a, 398 og 506.
80
Retsplejelovens §§ 206 og 207.
81
Retsplejelovens § 190.
76
77
74
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
8.3. Anvendelse i praksis
I dag anvender retterne Video4 videokonferenceudstyr, når der skal afgives
forklaring via videoforbindelse. Byretterne råder tilsammen over 67 retssale
med videokonferenceudstyr, og landsretterne har hver én retssal med vi-
deoudstyr. Videokonferenceudstyret er sikkert og med en forbindelse, der
prioriteres. Det er ikke testet, om Video4 kan bruges mod private computere,
og dette må først undersøges, før en sådan løsning kan implementeres (hvis
muligt).
8.4. Retsplejerådets overvejelser
I retsplejen gælder et grundlæggende princip om bevisumiddelbarhed. Dette
princip går ud på, at bevisførelse og procedure foregår umiddelbart for den
eller de personer, som skal træffe afgørelse i sagen. Formålet med bevisu-
middelbarhed er på en effektiv måde at sikre retten det bedst mulige grund-
lag for at træffe afgørelsen.
Bevisumiddelbarhed kan også opfattes som et princip om det bedste bevis,
hvor forklaring ved fremmøde i retten er det bedste bevis, forklaring over
en videoforbindelse er næstbedst, og forklaringer over en telefonforbindelse
uden billede er tredjebedst. Når mundtlige forklaringer afgives umiddelbart
for den dømmende ret, får retten mulighed for direkte at danne sig et indtryk
af parters og vidners sikkerhed og pålidelighed. Desuden kan retten straks
stille supplerende spørgsmål, hvis der er behov herfor. Det personlige frem-
møde i selve retslokalet kan endvidere medvirke til at understrege situatio-
nens alvor og forebygge falsk forklaring. Bevisumiddelbarhedsprincippet
bidrager derved til at give retten det bedst mulige grundlag for at bedømme
forklaringernes troværdighed og betydning.
Efter Retsplejerådets opfattelse er bevisumiddelbarheden et centralt princip
i retsplejen. Det bør fortsat være udgangspunktet, at parter og vidner møder
i retten og afgiver forklaring umiddelbart for den dømmende ret. Det gælder
især i de tilfælde, hvor den pågældendes tilstedeværelse i retten kan være
afgørende for rettens bedømmelse af hele sagen og for, at retten kan nå frem
til en korrekt afgørelse. Det er også væsentligt, at reglerne samtidig er så
fleksible, at der inden for rammerne af, hvad der er forsvarligt, kan tages
hensyn til, hvor stort besvær der vil være forbundet med de forskellige af-
høringsformer for den part eller det vidne, der skal afgive forklaring.
Retsplejerådet finder på denne baggrund, at reglerne om, hvornår en part
eller et vidne kan afgive forklaring via en video- eller telefonforbindelse, i
75
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
det væsentlige er udformet på en hensigtsmæssig måde, fordi de rummer
den nødvendige fleksibilitet.
En part eller et vidne kan imidlertid, som reglerne er i dag, ikke afgive for-
klaring via videoforbindelse fra et andet sted end de foreskrevne, herunder
eksempelvis fra sit hjem. Det vil efter Retsplejerådets opfattelse være for-
svarligt at gøre reglerne mere fleksible på dette punkt, hvilket også vil kunne
indebære et vist beskedent værn mod, at retsmøder må udsættes og ombe-
rammes.
Retsplejerådet anbefaler derfor, at der ved en lovændring indføres mulighed
for, at retten – når betingelserne for at afgive forklaring via en videoforbin-
delse er opfyldt – kan tillade, at en part eller et vidne afgiver forklaring via
videoforbindelse fra et andet sted end de foreskrevne ”autoriserede” steder.
Det bør være en betingelse, at parterne er enige, og at retten efter en konkret
vurdering finder det forsvarligt. Det bør bl.a. være muligt, at en part eller et
vidne, som f.eks. passer et sygt barn, kan afgive forklaring fra sit hjem, hvis
retten finder det forsvarligt i forhold til, hvad der skal forklares om, og for-
klaringens forventede betydning.
Anbefalingen ændrer ikke ved, at sygdom er lovligt forfald. Er en part eller
et vidne for syg til at møde og afgive forklaring i retten, vil udgangspunktet
selvsagt være, at parten eller vidnet heller ikke skal afgive forklaring via
video- eller telefonforbindelse. Der kan dog være tilfælde, hvor en part eller
et vidne føler sig rask nok til at afgive forklaring, men hvor det vil være
forbundet med uforholdsmæssigt besvær eller risiko for den pågældende el-
ler andre personer, hvis parten eller vidnet skal transportere sig. Retten bør
i sådanne tilfælde, der dog vil være sjældne, kunne tillade, at parten eller
vidnet afgiver forklaring fra hjemmet.
I praksis vil anbefalingen indebære, at en part eller et vidne afgiver forkla-
ring via et videolink fra eksempelvis Microsoft Teams (det bemærkes dog,
at Microsoft Teams ikke har den samme sikkerhedsmæssige opsætning som
Video4, og at Domstolsstyrelsen ikke har testet det tekniske set-up med an-
vendelse af Microsoft Teams til afgivelse af forklaringer i retten).
Der vil således ikke være den samme kontrol, som hvis parten eller vidnet
møder ved og afgiver forklaring fra et autoriseret sted. For at varetage de
hensyn, der ligger bag den gældende ordning om myndighedskontrol, navn-
lig at parten ikke bliver påvirket udefra, må det forudsættes, at retten forud
for afhøringen f.eks. beder parten eller vidnet panorere med kameraet, så
76
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
retten kan få et indtryk af stedet og se, om der er andre til stede. Det vil
skulle indskærpes over for parten eller vidnet, at optagelse af retsmødet er
forbudt, og at overtrædelse af dette forbud er strafbart.
Det må forventes, at lempelsen af reglerne vil få stigende betydning – dels i
takt med, at rettens aktører vænner sig til og bliver trygge ved at bruge lem-
pelserne, når det er forsvarligt, dels i takt med, at berammelsestiderne bliver
kortere, fordi det så alt andet lige vil forekomme oftere, at et vidne har et
praktisk problem med at møde fysisk op et bestemt sted, som ikke kan nå at
blive løst på anden måde.
Retsplejerådet har overvejet, om der alternativt nu bør indføres mulighed
for at gennemføre de ovenfor nævnte videoafhøringer på andre end de fore-
skrevne steder ved ”udkørende” afhøringsforretninger. Det ville i givet fald
foregå sådan, at en medarbejder fra den nærmeste ret drager hen, hvor parten
eller vidnet befinder sig, med rettens videokamera og/eller kommunika-
tionsudstyr.
Rådet har tidligere overvejet denne mulighed (i betænkning nr. 1401/2001),
men fandt på daværende tidspunkt, at løsningen formentlig ville være for
dyr. En sådan ordning ville imødekomme det ovenfor omtalte behov for
kontrol, men den vil være mere ressourcetung, navnlig fordi retternes per-
sonale skal bruge tid på at køre ud og eventuelt sætte udstyr op. I mange
tilfælde vil den tid, der kan spares ved at undgå at skulle udsætte et rets-
møde, ikke kunne stå mål hermed. Det ville formentlig være mest praktisk
at anvende udkørende afhøringsforretninger i tilfælde af sygdom, men da
sygdom som nævnt er lovligt forfald, er det tvivlsomt, om det i praksis vil
have en mærkbar effektiviseringseffekt at indføre udkørende afhøringsfor-
retninger. Efter Retsplejerådets opfattelse bør de betænkeligheder, der vil
være ved at tillade afhøringer via video- eller telefonforbindelse uden for de
foreskrevne steder, imødegås ved en forsigtig praksis og de praktiske sik-
kerhedsforanstaltninger, som er nævnt ovenfor.
8.5. Økonomiske konsekvenser
På det foreliggende grundlag skønnes det, at gennemførelse af initiativer,
hvorefter retten kan tillade, at en part eller et vidne afgiver forklaring via
videolink fra et andet sted end de foreskrevne ”autoriserede” steder, kun vil
medføre et beskedent besparelsespotentiale for domstolene, men vil med-
føre en vis tids- og omkostningsbesparelse for parterne.
77
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0078.png
9. Forhåndsafvisning af åbenbart grundløse krav
9.1. Konklusion
Retsplejerådet fraråder på det foreliggende grundlag at indføre en hjemmel
i retsplejeloven til, at retten kan forhåndsafvise åbenbart grundløse krav.
Rådet vil arbejde videre med spørgsmålet om, hvorvidt der bør indføres en
sådan hjemmel, som led i sit generelle kommissorium. Rådet vil i forbin-
delse hermed bl.a. indhente oplysninger fra Norge om erfaringerne med en
såkaldt forenklet domstolsproces.
9.2. Baggrund og anvendelse i praksis
Krav kan afvises fra behandling ved domstolene, hvis opfyldelse af kravet
vil stride mod ”lov og ærbarhed”.
Krav kan også afvises, hvis kravet – efter at retten har stillet afklarende
spørgsmål – er uklart eller i øvrigt uegnet til at danne grundlag for sagens
afgørelse.
Krav kan derimod ikke afvises med den begrundelse, at kravet er ӌbenbart
grundløst”, og det samme gælder for modkrav. Retten har imidlertid en vid
skønsbeføjelse ved udøvelsen af sin formelle procesledelse, herunder ved
beslutninger om, hvorvidt der skal indleveres yderligere processkrifter og i
givet fald inden for hvilken frist, om hovedforhandlingens placering og
længde samt under hovedforhandlingen om, hvornår et givet spørgsmål kan
anses for uddebatteret. Retten har således mulighed for i praksis at behandle
påstande og anbringender, der fremstår som åbenbart grundløse, mere sum-
marisk.
82
Landsretten kan afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt
til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel
karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af
landsretten.
83
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal afvise en klage, når dom-
stolen anser den for at være ”åbenbart grundløs”.
84
Sprogligt dækker denne
betingelse over klager, hvor det ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl,
at klagen ikke rejser spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskeret-
Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001, kapitel 8, afsnit 3.6.
Retsplejelovens § 368 a.
84
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 35, stk. 3, litra a.
82
83
78
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0079.png
tighedskonvention, og at den derfor skal afvises. I praksis har Menneskeret-
tighedsdomstolen givet bestemmelsen et meget bredt anvendelsesområde.
Åbenbart grundløse klager kan således dække over meget forskellige klager.
I den ene yderlighed kan der være tale om klager, hvor det er helt åbenbart,
at klagen ikke rejser spørgsmål i forhold til konventionen, f.eks. når en per-
son klager over en irriterende nabo. I den anden yderlighed kan der være
tale om klager, hvor Domstolen på grundlag af skriftlige og mundtlige be-
mærkninger fra både klager og den indklagede regering og eventuelle tred-
jeparter og efter en indgående vurdering og med en meget detaljeret og om-
fattende begrundelse når frem til, at klagen er ”åbenbart grundløs”.
85
Der gælder en lignende afvisningsmulighed ved klager til Forbrugerklage-
nævnet
86
og de fleste godkendte private klage- og ankenævn.
I Norge findes en regel i tvisteloven
87
om, at retten, hvis det er klart, at der
ikke kan gives medhold i et krav, eller hvis det er klart, at indsigelserne mod
et krav er uholdbare, på begæring kan afgøre kravet ved dom efter en såkaldt
forenklet domstolsbehandling og med en relativt summarisk dom.
Retsplejerådet har tidligere overvejet, om der burde indføres en regel om
afvisning af åbenbart grundløse krav (Retsplejerådets betænkning nr.
1401/2001, kapitel 8, afsnit 3.6.). Rådet fandt, at der må sondres mellem
tilfælde, hvor selve kravet (påstanden) eller begrundelsen (anbringenderne)
materielt er åbenbart grundløs, og tilfælde, hvor påstande eller anbringender
er formuleret på en uegnet måde. Er der tale om, at påstande eller anbrin-
gender er uklare eller i øvrigt uegnede til at danne grundlag for sagens af-
gørelse, må retten søge påstandene eller anbringenderne præciseret ved
spørgsmål til den pågældende part (jf. ovenfor). Fastholder parten herefter
sine påstande og anbringender, må påstandene eller anbringenderne afvises,
men med den begrundelse, at de er uklare eller i øvrigt uegnede til at danne
grundlag for sagens afgørelse, ikke fordi de er åbenbart grundløse.
Efter Retsplejerådets opfattelse ville en eventuel regel om afvisning af åben-
bart grundløse krav således i givet fald omfatte klart formulerede påstande
Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere, 6.
udgave, 2023, side 183.
86
Det følger af forbrugerklagelovens § 21, stk. 2, at Forbrugerklagenævnet kan afvise at
behandle en klage, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren med-
hold i klagen.
87
Tvistelovens § 9-8 om forenklet domstolsbehandling. Af forarbejderne til bestemmelsen
fremgår det, at når en part har begæret forenklet domstolsbehandling, bør retten som mini-
mum sikre sig, at den anden part får mulighed for at udtale sig om begæringen og sit syn
på sagen.
85
79
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
og anbringender, som også i øvrigt er egnede til at danne grundlag for sagens
afgørelse. En sådan regel ville efter rådets opfattelse ikke være forbundet
med særligt store fordele, men derimod med en del ulemper. Rådet anførte
følgende herom (betænkningen side 282-283):
”Behandlingen af åbenbart grundløse (men klart formulerede) på-
stande og anbringender er ikke efter den gældende ordning udtryk for
noget stort ressourcespild. Som nævnt har retten allerede i dag mulig-
hed for at behandle en sag mere summarisk, hvis påstande og anbrin-
gender fremstår som åbenbart grundløse.
Hertil kommer, at en egentlig forhåndsafvisning, uanset hvor velbe-
grundet den er ud fra en nøgtern vurdering, vil kunne opfattes som et
signal om, at man bliver stoppet i sin sag på forhånd – uden at blive
hørt, uden at få ”sin dag i retten” (one’s
day in court).
Endvidere er der stor forskel på, om anbringender findes åbenbart
grundløse af bevismæssige eller retlige grunde. Uanset hvor usand-
synlig et anbringende virker, vil det være forkert at skride til forhånds-
afvisning og dermed afskæring af enhver bevisførelse om det pågæl-
dende forhold. Hvis anbringendet som sådant er juridisk holdbart og
relevant for påstanden, bør der være adgang til relevant bevisførelse
om de faktiske omstændigheder, som begrunder anbringendet. Der
findes trods alt også en del eksempler på, at anbringender, som umid-
delbart fremstod som lidet sandsynlige, senere har vist sig at kunne
bevises eller i hvert fald sandsynliggøres.
Fremstår et anbringende som åbenbart grundløst af retlige grunde, er
der for så vidt mindre betænkeligheder ved en forhåndsafvisning. Der
er imidlertid også mindre behov herfor. Retten vil således allerede ef-
ter gældende ret kunne afskære bevisførelse til støtte for et anbrin-
gende, som åbenbart er uden betydning for afgørelsen, jf. retspleje-
lovens § 341 om bevisførelse, der skønnes at være uden betydning for
sagen. Tilbage står således alene argumentationen (proceduren) ved-
rørende det pågældende anbringende, som om nødvendigt også kan
begrænses i kraft af rettens formelle procesledelse.
Hvis en part fremsætter et stort antal af retlige grunde åbenbart grund-
løse anbringender, vil det føre til gener for modparten og belaste dom-
stolene unødigt. Sådanne sager er imidlertid meget sjældne, og det er
meget vanskeligt at opstille en regel, som kan ramme sådanne mis-
brugstilfælde uden samtidig at have negative konsekvenser for opfat-
telsen af domstolenes tilgængelighed for alle borgere.”
80
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
9.3. Retsplejerådets overvejelser
Krav, som retten anser for åbenbart grundløse, kan i dag ikke afvises fra
behandling ved domstolene. Skønt retten efter omstændighederne kan tilret-
telægge sagsforløbet sådan, at sådanne krav bliver behandlet mere summa-
risk, skal retten dog fortsat bruge tid og ressourcer på at behandle sagen. Det
må derfor antages, at der alt andet lige vil være et økonomisk potentiale i
helt at kunne afvise sådanne krav fra at blive behandlet.
Imidlertid er Retsplejerådets principielle opfattelse den samme som refere-
ret ovenfor under pkt. 2 (betænkning nr. 1401/2001). Det er således et væ-
sentligt hensyn, at domstolene fremstår som et tilgængeligt og uvildigt
forum for at få prøvet sin sag. Hertil kommer, at rådet er skeptisk over for,
om det forekommer særligt ofte, at et klart formuleret krav/modkrav uden
videre kan forhåndsafvises uden risiko for, at der vil blive brugt omtrent lige
så mange ressourcer på at tage stilling til, om kravet er ”åbenbart grundløst”
og derfor kan forhåndsafvises, som der ville blive brugt på at tage stilling til
kravet.
Retsplejerådet fraråder derfor på det foreliggende grundlag, at der indføres
en lovhjemmel til at afvise ”åbenbart grundløse” krav. Rådet finder imidler-
tid, at der er grund til nærmere at overveje mindre vidtgående løsninger i
lyset af relevante udenlandske erfaringer, navnlig de norske erfaringer med
den ovenfor omtalte hjemmel til i visse tilfælde efter anmodning og høring
af modparten at træffe afgørelser på skriftligt grundlag og med en summa-
risk dom.
Retsplejerådet vil behandle dette spørgsmål som led i sit generelle kommis-
sorium.
81
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0082.png
10. Præklusions- og udeblivelsesvirkning ved for sen eller manglende
indlevering af visse processkrifter
10.1. Konklusion
Retsplejerådet fraråder at stramme reglerne om præklusion og udeblivelses-
virkning på nuværende tidspunkt.
Retsplejerådet vil arbejde videre med spørgsmålet som led i sit generelle
kommissorium.
10.2. Baggrund og anvendelse i praksis
I den civile retspleje gælder forhandlingsprincippet
88
, som betyder, at par-
terne har ansvaret for at fremskaffe og forelægge påstande, anbringender og
beviser for retten. Det er altså som udgangspunkt parterne, der oplyser sagen
og skaber det grundlag, retten skal træffe afgørelse på.
Udgangspunktet er derfor også, at processkrifter mv. kan indleveres, indtil
sagsforberedelsen er afsluttet. Retten har imidlertid også pligt til at sikre en
god og hurtig sagsbehandling, og det sker bl.a. ved at fastsætte frister under
sagsforberedelsen, herunder for at indlevere processkrifter om bestemte em-
ner.
Indleverer en part ikke et processkrift inden for den frist, som retten har
fastsat, er der grundlæggende to sanktionsmuligheder: præklusions- eller
udeblivelsesvirkning. Præklusionsvirkning indebærer, at parten afskæres fra
at fremlægge nye beviser eller komme med nye påstande og anbringender
vedrørende det pågældende emne. Udeblivelsesvirkning indebærer, at sagen
enten afvises (hvis sagsøger overskrider fristen) eller hæves (hvis begge par-
ter overskrider fristen), eller at der afsiges udeblivelsesdom (hvis sagsøgte
overskrider fristen).
Præklusion indtræder i modsætning til udeblivelsesvirkning automatisk
(uden rettens beslutning) og som udgangspunkt ved forberedelsens afslut-
ning, men kan også indtræde tidligere.
Udeblivelsesvirkning er kun hjemlet ved visse nærmere angivne proces-
skrifter og afhænger i nogle tilfælde af, om retten på forhånd har tilkende-
givet, at for sen indlevering kan medføre udeblivelsesvirkning.
88
Retsplejelovens § 338.
82
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0083.png
Den primære sanktion ved for sen indlevering af processkrifter er i dag præ-
klusionsvirkning. Udeblivelsesvirkning anvendes således kun i nærmere an-
givne tilfælde, hvor retten på forhånd har tilkendegivet, at det kan føre til
udeblivelsesvirkning, hvis processkriftet ikke indleveres til tiden. Men ud-
gangspunktet var udeblivelsesvirkning fra 1997 og indtil politi- og dom-
stolsreformens
89
ikrafttræden i 2007.
I praksis indebærer reglerne, at hvis en stævning er mangelfuld, så den ikke
er egnet til at danne grundlag for en afgørelse, bliver sagen afvist (udebli-
velsesvirkning). Hvis svarskrift ikke indleveres til tiden, fører udeblivelses-
virkning til, at der bliver afsagt udeblivelsesdom. Fremsender en part ikke
et processkrift til tiden efter den plan, som retten har lagt på det forbere-
dende møde, kan retten afslutte forberedelsen, hvis hensynet til modparten
ikke taler imod, hvorefter der indtræder præklusion. Fremsender en part, der
af retten er blevet pålagt at indlevere et processkrift om et
bestemt
spørgs-
mål, ikke processkriftet inden for den frist, retten har fastsat, indtræder der
præklusion ved udløbet af fristen med hensyn til det spørgsmål, processkrif-
tet skulle angå. Retten har også mulighed for at tillægge dette udeblivelses-
virkning, hvis retten på forhånd har tilkendegivet, at det kan medføre ude-
blivelsesvirkning, hvis parten ikke indleverer processkriftet til tiden.
Reglerne om præklusion og udeblivelsesvirkning har til formål at sikre en
effektiv domstolsprøvelse, så sagen ikke strækker sig over unødigt lang tid.
Det er vigtigt for en hurtig behandling af en sag, at det på et tidligt tidspunkt
under sagsforberedelsen bliver klart, hvilke påstande og anbringender der
gøres gældende, og hvilke beviser der skal føres. Uden reglerne om præklu-
sion ville parterne når som helst under sagen kunne fremlægge nye beviser
eller komme med nye påstande og anbringender, hvilket ville øge risikoen
for, at en berammet hovedforhandling må udsættes.
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi-
og domstolsreform).
89
83
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0084.png
I
tabel 10.1
er der en oversigt over de gældende regler.
Tabel 10.1
Forsinkelse med processkrifter
Udeblivelses-
Retsskridt (man- Præklusion fra Præklusion virkning (af-
gelfuldt, for sent
et særligt tids- (forberedelsen visning, op-
eller manglende)
punkt
sluttes)
hævelse, u-
dom)
Afvisning (§
Stævning
-
-
349)
Udeblivelses-
Svarskrift
-
-
dom (§ 352)
Forberedelsens
afslutning (§
Processkrift efter
-
356, stk. 2, jf.
-
rettens tidsplan
353, stk. 5 og §
354)
Afvisning, op-
Afgivelsesfristens
hævelse eller
Processkrift om
udløb
-
udeblivelses-
særlige spørgsmål
(§ 358, stk. 4, jf.
dom
§ 355, stk. 2)
(§ 360, stk. 5)
Kilde: Gomard og Kistrup, Civilprocessen, 8. udg., 2020, side 325.
10.3. Retsplejerådets overvejelser
Retsplejerådet har overvejet, om konsekvensen af ikke at indlevere et pro-
cesskrift til tiden, når retten har fastsat en frist, i videre omfang end i dag
bør være udeblivelsesvirkning frem for præklusionsvirkning.
En øget anvendelse af udeblivelsesvirkning vil formentlig føre til, at flere
parter vil overholde de frister, retten fastsætter for indlevering af proces-
skrifter, fordi udeblivelsesvirkning sammenlignet med præklusionsvirkning
har mere alvorlige konsekvenser for parterne: Udeblivelsesvirkning fører
som nævnt til, at sagen afvises eller hæves, eller at der bliver afsagt udebli-
velsesdom, hvilket indebærer, at sagsøgers påstand (eller sagsøgtes mod-
krav) uden nærmere prøvelse bliver taget til følge. Sagen vil dermed være
afgjort. Præklusionsvirkning begrænser derimod alene parternes mulighed
for at fremlægge nyt processtof.
Har sagsøger fået afvist sagen, eksempelvis fordi sagsøger ikke har indleve-
ret et processkrift om et nærmere angivet spørgsmål til tiden, kan sagsøger
84
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
imidlertid vælge at anlægge sagen på ny. Sagsøger vil i så fald ”blot” skulle
betale en ny retsafgift. Det er dog ikke alle afviste sager, der bliver anlagt
igen. Er sagsøgte blevet dømt som udeblevet, eksempelvis fordi sagsøgte
ikke har indleveret svarskrift til tiden, kan sagsøgte under visse betingelser
kræve, at sagen genoptages, hvorved sagsøgte normalt vil skulle betale eller
stille sikkerhed for de sagsomkostninger, der er pålagt sagsøgte. I disse til-
fælde vil udeblivelsesvirkning umiddelbart føre til, at sagsbehandlingstiden
forlænges.
Det er omvendt heller ikke uproblematisk at afskære parterne fra at frem-
lægge nyt processtof. Det kan resultere i, at relevant processtof ikke bliver
fremlagt og taget i betragtning ved sagens behandling, hvilket kan få betyd-
ning for sagens udfald og føre til, at dommen ankes, hvis den tabende part
mener, at relevant processtof ikke er blevet taget med i vurderingen. En part
kan ikke frit inddrage nyt processtof i ankeinstansen, men der vil ofte være
grund til at tillade det. Præklusionsvirkning kan derfor også i nogle tilfælde
føre til, at sagen trækker ud med en anke, der kunne være undgået.
Efter Retsplejerådets opfattelse er de gældende regler om præklusion i by-
retten hensigtsmæssigt udformet. Antallet af processkrifter er kun proble-
matisk i forhold til sagsbehandlingstid, hvis denne bliver forlænget. Det kan
ses som et problem, at reglerne om præklusion ikke bruges nok af byret-
terne, når berammelsestiden er meget lang, men det er nærliggende at an-
tage, at årsagen eller i hvert fald en væsentlig del af årsagen er, at der i dag
gælder mere lempelige regler om præklusion i ankesager.
Retsplejerådet fraråder at ændre reglerne om præklusion og udeblivelses-
virkning i civile sager uden en nærmere analyse af, hvordan en ændring vil
virke i praksis sammenholdt med ankereglerne. Der kan være grund til at
overveje behovet for at skærpe reglerne herom, men da det vil kunne aktu-
alisere overvejelser om også at ændre den almindelige ankeordning, således
at den fulde prøvelse af byrettens afgørelse i anken begrænses, finder rådet,
at det er nødvendigt med bredere overvejelser som led i rådets generelle
kommissorium.
85
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0086.png
11. Koordinering af behandlingen af et stort antal ensartede sager
11.1. Konklusion
Retsplejerådet anbefaler,
at det i regi af Domstolsstyrelsen undersøges, hvordan man kan formalisere
og forbedre erfaringsudvekslingen og sagskoordineringen inden for og mel-
lem de enkelte retter.
11.2. Baggrund
Det er flere gange forekommet, at der over nogle år er blevet anlagt et stort
antal sager, der rejser de samme juridiske og bevismæssige spørgsmål. I
flere tilfælde har sagerne rejst nye problemstillinger, der ikke tidligere har
været behandlet i retspraksis. Som eksempler kan nævnes sager om down-
load og fildeling af ophavsretligt beskyttet materiale og sager om digitale
krænkelser, herunder i relation til spørgsmålet om principper for udmåling
af tortgodtgørelse.
Retsplejeloven indeholder ikke regler om koordinering af behandlingen af
sådanne sager. Sagerne behandles som udgangspunkt hver for sig. På et tids-
punkt sker der typisk det, at en eller flere af sagerne bliver anket til en højere
retsinstans, som herefter kan træffe en eller flere retningsgivende afgørelser.
Retsplejeloven indeholder hjemmel til, at de retter, der behandler de enkelte
sager, kan udsætte behandlingen af en sag, hvis det er påkrævet for at af-
vente afgørelsen af en eller flere andre sager, der vil kunne få indflydelse på
sagens udfald.
90
Retterne kan således eksempelvis udsætte en sag for at afvente, at der træffes
afgørelse i en eller flere ”prøvesager”. Begrebet prøvesager anvendes ikke i
loven, men i domstolenes praksis. Det fungerer på den måde, at en eller flere
sager betragtes som prøvesager, idet tilsvarende sager, som afgørelsen af
prøvesagen eller prøvesagerne vil kunne have betydning for, bliver udsat.
Det er således beslutninger i andre sager – eventuelt verserende ved forskel-
lige domstole – der gør en sag til en prøvesag. Prøvesager behandles efter
retsplejelovens almindelige regler.
90
Retsplejelovens § 345.
86
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
11.3. Anvendelse i praksis
Domstolsstyrelsen har i en udtalelse til brug for besvarelse af 2. november
2021 af spørgsmål nr. 1660 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg oplyst
følgende om de såkaldte piratbrevs-/fildelingssager:
”[…]. Ved Københavns Byret har Copyright Management Ser-
vices Ltd. (CMS) og M.I.C.M. Mircom International Content
Management & Consulting Ltd. (MIRCOM) til sammen anlagt
339 civile sager, som alle er afsluttede. Ved Retten på Frede-
riksberg er der af samme sagsøgere anlagt 205 civile sager,
hvoraf kun én fortsat er verserende. Begge retter har oplyst, at
de har anvendt et stort antal jurist- og sekretærtimer på behand-
ling af sagerne.
Domstolenes systemer til henholdsvis sagsregistrering og tids-
fordeling muliggør ikke en præcis opgørelse af, hvad der indtil
videre er medgået af ressourcer til at behandle de såkaldte pirat-
brevs-/fildelingssager. Udtalelserne fra Københavns Byret og
Retten på Frederiksberg synes dog at vise, at der er medgået et
ikke-ubetydeligt ressourcetræk til at behandle sagerne.
Selv om der er tale om sager, som indeholder de samme grund-
læggende juridiske og bevismæssige spørgsmål, medfører mas-
sesøgsmål et stort antal domsafsigelser, som hver for sig bliver
afgjort på baggrund af en lang række individuelle præmisser, da
det tager tid at få afklaret retstilstanden ved landsretterne og Hø-
jesteret.
Retten på Frederiksberg og Københavns Byret har bemærket, at
det med fordel kan overvejes at tilvejebringe en hjemmel i rets-
plejeloven, hvorved sagerne i fremtidige tilsvarende sagskom-
plekser bliver ens og hurtigt oplyst, og der i de første anlagte
sager sker en hurtigere prøvelse for lands- og Højesteret med
henblik på en afklaring af retstilstanden. De øvrige sager i kom-
plekset ville i en sådan situation blive udsat på en endelig afgø-
relse af ”prøvesagerne”. Det vil formentlig både gøre behand-
lingen af sager i sagskomplekserne hurtigere og mere ensartet.
[…]”
For så vidt angår ressourceforbruget har Retten på Frederiksberg med et for-
sigtigt skønt estimeret ikke at have anvendt under 1.000 juristtimer på de
sager, der er omtalt i besvarelsen af spørgsmål nr. 1660, i perioden fra som-
meren 2019 frem til afgivelsen af udtalelsen i 2021. Hertil kommer, at sa-
gerne også har medført ressourcetræk hos rettens administrative medarbej-
dere.
87
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
11.4. Retsplejerådets overvejelser
Når hver enkelt sag behandles for sig, selv om der er et stort antal ensartede
tilfælde, er der risiko for, at sager trods de ensartede problemstillinger bliver
afgjort forskelligt, indtil der foreligger nogle retningsgivende præjudikater
fra landsretterne eller Højesteret. Det skaber retsusikkerhed. Det kan efter
omstændighederne tage ret lang tid at få et tilstrækkeligt antal egnede sager
igennem de to, eventuelt tre instanser, som er nødvendige for at få retstil-
standen afklaret, så nye sager enten kan blive forligt eller kan blive ensartet
bedømt og afgjort.
Retsplejerådet har tidligere overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at
indføre udtrykkelige lovregler om ”prøvesager” (betænkning nr.
1468/2005). Rådet anførte dengang følgende (betænkningen side 192):
”Retsplejerådet har overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt
at indføre udtrykkelige lovregler om, at når der verserer en eller
flere sager om flere ensartede krav, kan ét af kravene udskilles
til forlods behandling som en prøvesag.
Det er dog rådets opfattelse, at den ovenfor foreslåede regel om
henvisning af sager til samlet behandling på tværs af retskredse
sammenholdt med reglerne i retsplejelovens § 254 (hvorefter
retten kan bestemme, at flere sager, der verserer ved retten mel-
lem samme eller forskellige parter, skal forhandles i forbindelse
med hinanden), § 253 (om rettens behandling af sager omfat-
tende flere krav) og § 345 (hvorefter retten kan udsætte behand-
lingen af en sag, når dette findes påkrævet, herunder f.eks. for
at afvente en retlig afgørelse, der vil kunne få indflydelse på sa-
gens indhold) vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag for en hen-
sigtsmæssig gennemførelse af eventuelle prøvesager, og rådet
foreslår derfor ikke regler herom”.
Retsplejerådet finder fortsat, at de gældende regler – herunder om henvis-
ning af sager på tværs af retskredse, sammenlægning af sager, udskillelse af
dele af en sag til særskilt afgørelse og udsættelse for at afvente afgørelsen
af en eller flere andre sager – er tilstrækkelige til, at det er muligt at gen-
nemføre prøvesager med den fornødne fleksibilitet. Det vil ikke i sig selv
betyde noget at indføre begrebet ”prøvesag” i retsplejeloven, eftersom an-
vendelsen af begrebet som nævnt allerede er en realitet i praksis.
Retsplejerådet har overvejet, om ændrede lovregler kan være egnet til at be-
fordre, at egnede ”prøvesager” identificeres hurtigere og bliver hurtigere
indbragt for og afgjort ved ankeinstanserne. Lovregler herom vil imidlertid
næppe kunne udformes på en måde, der vil fungere hensigtsmæssigt i prak-
sis. En lovregel måtte i givet fald gribe ind i retternes mulighed for at prio-
88
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
ritere, og det kan i praksis være vanskeligt at vurdere, om et større antal
ensartede sager om et uafklaret spørgsmål er under opsejling, før der alle-
rede er blevet anlagt og afgjort et vist antal sager – rettens erkendelse må
ofte komme noget på bagkant, så at sige, idet det kan være meget svært at
vide, at de første sager, som anlægges og afgøres, blot er de første af mange.
Der kan være et stort behov for koordinering i praksis, men efter Retspleje-
rådets opfattelse er det tvivlsomt, om dette behov kan afhjælpes på en hen-
sigtsmæssig måde ved yderligere lovregulering af ”prøvesager”. Behovet
for ”prøvesager” kan opstå på mange måder, og ofte har det også betydning,
at parterne og deres advokater selv er opmærksomme på, om deres sag er
blandt mange ensartede sager, der er på vej.
Retsplejerådet bemærker, at retternes mulighed for at henvise en sag til en
anden retskreds kræver, at en part anmoder om det (retsplejelovens § 254),
og retterne kan således ikke af egen drift henvise sager til behandling på
tværs af retskredse. Retsplejerådet finder, at hensyn til parternes disposi-
tionsfrihed taler imod at ændre denne regel.
Efter Retsplejerådets opfattelse vil den bedste løsning være, at landets dom-
mere sørger for at udveksle erfaringer om nye typer af sager, der dukker op,
navnlig når der synes at være mange af dem, og når de rejser ensartede
spørgsmål, der endnu ikke er afklaret i retspraksis fra en højere retsinstans.
En sådan erfaringsudveksling sker allerede i dag, både inden for den enkelte
ret og mellem retterne, men efter rådets opfattelse kan det overvejes, om
sagskoordineringen bør foregå i fastere rammer, så der i endnu højere grad
bliver fokuseret på, at retterne så tidligt som muligt skal blive opmærk-
somme på behovet for at udvælge og prioritere egnede prøvesager. En bedre
koordinering kan også modvirke, at byretsdommere henviser ”prøvesager”
til landsretterne i tilfælde, hvor det er unødvendigt, fordi andre byretter al-
lerede har gjort det.
Hvordan sådanne rammer nærmere skal være, bør i Domstolsstyrelsens regi
drøftes med dommerne med inddragelse af advokaterne. Det bør bl.a. over-
vejes, om det vil være hensigtsmæssigt at søge udviklet nye funktioner til
domstolenes digitale løsninger, herunder Domsdatabasen og Civilsystemet,
hvilket i givet fald vil kræve, at der bliver tilført yderligere ressourcer til
domstolene, fordi det er udgiftskrævende at ændre søgemulighederne i it-
systemerne.
89
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Retsplejerådet anbefaler på den anførte baggrund, at det i regi af Domstols-
styrelsen undersøges, hvordan man bedst kan sikre en hensigtsmæssig erfa-
ringsudveksling og sagskoordinering inden for og mellem de enkelte retter.
90
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0091.png
Bilag 1
Retsplejerådets formand
Højesteretsdommer Lars Hjortnæs
Højesteret
Prins Jørgens Gård 13
1218 København K
30. september 2022
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh
Sagsnr.: 2019-4007-0013
Dok.:
2575060
Dato:
Kontor:
Justitsministeriet anmodede ved brev af 20. maj 2020 Retsplejerådet om
–
i
forbindelse med behandlingen af kommissoriet om en generel reform af den
civile retspleje
–
at undersøge årsagerne til faldet i antallet af civile sager
ved domstolene. Ministeriet anmodede samtidig Retsplejerådet om på bag-
grund af denne undersøgelse at overveje, om faldet i sagsantallet giver an-
ledning til ændringer af den civile retspleje.
Fristen for Retsplejerådet til at afslutte arbejdet blev i maj 2022 forlænget
til udgangen af 2023.
Det vurderes, at der i forbindelse med de politiske drøftelser om en flerårs-
aftale for domstolenes økonomi 2024-2027 vil være betydeligt fokus på mu-
lige tiltag, som under hensyntagen til bl.a. retssikkerhedsmæssige overve-
jelser kan medvirke til at smidiggøre eller effektivisere domstolsbehandlin-
gen af bl.a. civile sager.
Justitsministeriet skal på den baggrund anmode Retsplejerådet om
–
inden
for rammerne af ministeriets anmodning fra maj 2020
–
så vidt muligt at
fremskynde behandlingen af de delemner, som rådet vurderer, vil kunne
være af relevans for forhandlingerne om en ny flerårsaftale for domstolene,
herunder navnlig tiltag, der kan medvirke til at smidiggøre eller effektivisere
sagsbehandlingen ved domstolene. Det er i den forbindelse ministeriets for-
ventning, at Retsplejerådet bl.a. vil behandle spørgsmålet om at fremme bru-
gen af retsmægling og behovet for ændringer i småsagsprocessen samt ret-
tens prioritering af forberedelsen i civile sager og rettens selvstændige an-
svar for fremme af civile sager.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Justitsministeriet anmoder om, at rådet færdiggør den ovennævnte del af sit
arbejde inden udgangen af januar 2023. Afrapportering på denne del vil ek-
sempelvis kunne ske i form af et katalog over forslag og anbefalinger. Der
vil i den forbindelse
–
ud over behandling af de juridiske og retssikkerheds-
mæssige forhold
–
i videst muligt omfang skulle foretages et skøn over de
økonomiske konsekvenser af mulige tiltag. I det omfang Retsplejerådet fin-
der det relevant og hensigtsmæssigt, kan der desuden udarbejdes lovudkast
mv. i tilknytning til de omhandlede forslag og anbefalinger.
For så vidt angår den resterende del af Retsplejerådets arbejde, dvs. behand-
lingen af eventuelle emner, der ikke fremskyndes til brug for flerårsaftale-
forhandlingerne, anmoder ministeriet fortsat om, at denne del så vidt muligt
afsluttes inden udgangen af 2023.
Med henblik på at sikre det bedst mulige grundlag for en ny flerårsaftale for
domstolene er det blevet besluttet per 1. november 2022 at nedsætte et sær-
ligt ad hoc-udvalg, som skal identificere og kvalificere realistiske tiltag, der
adresserer domstolenes udfordringer. Udvalget vil ikke skulle behandle
samtlige elementer af den kommende flerårsaftale, men alene tiltag der kræ-
ver et særligt juridisk og retssikkerhedsmæssigt analysearbejde, ligesom ud-
valget ikke vil skulle behandle de spørgsmål, der efter det ovenfor anførte
behandles i Retsplejerådet.
Det bemærkes, at udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domsto-
lene vil kunne anbefale, at overvejelser om tiltag, der henset til kompleksi-
teten mv. ikke vil kunne analyseres til ende inden for den korte tidsramme,
der er til rådighed for udvalgets arbejde, bør undergives yderligere behand-
ling i eksempelvis et af Justitsministeriets stående udvalg.
Hvis der er anledning til det, f.eks. som følge af arbejdet i udvalget for for-
beredelse af ny flerårsaftale for domstolene og/eller de politiske forhandlin-
ger om en ny flerårsaftale, vil Justitsministeriet overveje, om der mest hen-
sigtsmæssigt bør udarbejdes en ny anmodning til Retsplejerådet med angi-
velse af de emner, rådet skal behandle. Justitsministeriet vil i den forbindelse
tage stilling til fristen for Retsplejerådets afslutning af arbejdet.
Mattias Tesfaye
/
Lisbeth Gro Nielsen
2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0093.png
Bilag 2
Retsplejerådets formand
Højesteretsdommer Lars Hjortnæs
Højesteret
Prins Jørgens Gård 13
1218 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
20. maj 2020
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz
Sagsnr.: 2019-4007-0013
Dok.:
1377068
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Antallet af modtagne civile retssager ved domstolene har set over en periode
været faldende. Eksempelvis indtrådte der for ca. 5-10 år siden et væsentligt
fald i de almindelige civile sager. Sagsantallet er efterfølgende stabiliseret.
Der foreligger ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger om årsagerne til
faldet i antallet af civile retssager ved domstolene. Eksempelvis har Vold-
giftnævnet Byggeri og Anlæg og Voldgiftsinstituttet oplevet et varierende
sagsantal i de seneste 10 år, og sagsantallet ved nævnet og instituttet er nu
lavere end for 10 år siden. Endvidere ses interessen for mægling at være
øget betragteligt i de seneste 10-15 år, men der er ikke umiddelbart tilgæn-
gelige oplysninger om, i hvilket omfang retstvister, som tidligere ville være
blevet indbragt for domstolene, er blevet løst ved mægling.
Justitsministeriet skal på den baggrund anmode om, at Retsplejerådet i for-
bindelse med behandlingen af kommissoriet om en generel reform af den
civile retspleje undersøger årsagerne til faldet i antallet af civile sager ved
domstolene.
Retsplejerådet anmodes om på baggrund af denne undersøgelse at overveje,
om faldet i sagsantallet giver anledning til ændringer af den civile retspleje,
eksempelvis med henblik på at gøre domstolene til et mere attraktivt forum
for løsning af civile retstvister eller med henblik på at fremme domstolenes
rolle som en institution, der understøtter, at civile retstvister kan løses i an-
dre fora end ved domstolene.
Såfremt Retsplejerådet finder, at der er anledning til at foreslå ny eller æn-
dret lovgivning, anmodes rådet om at udarbejde et lovudkast. Retsplejerådet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
kan udarbejde et eller flere løsningsforslag, men rådet anmodes om som mi-
nimum at udarbejde et løsningsforslag, der kan gennemføres inden for de
eksisterende økonomiske rammer.
Retsplejerådet anmodes om så vidt muligt at afslutte sine overvejelser inden
udgangen af 2021.
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0095.png
Bilag 3
Retsplejerådet
Dato:
Dok.:
17. april 2023
2810192
Retsplejerådets sammensætning
Retsplejerådet havde ved afgivelsen af dette katalog følgende sammensæt-
ning:
Kst. funktionschef René Bergfort
Professor, ph.d. Lasse Højlund Christensen
Advokat Karen Dyekjær
Højesteretsdommer Lars Hjortnæs (formand)
Afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen
Landsdommer Michael Kistrup
Chef for Jura og Forretning i Domstolsstyrelsen Laila Lindemark
Dommer Mette Fuglsang Mortensen
Landsdommer Ole Græsbøll Olesen
Professor, ph.d. Clement Salung Petersen*
Advokat Jens Rostock-Jensen
Professor, dr.jur. Eva Smith
*Professor, ph.d. Clement Salung Petersen har været forhindret i at deltage
i Retsplejerådets arbejde i perioden primo februar 2023 til katalogets afgi-
velse.
Som sekretær for rådet har fungeret chefkonsulent Katarina Lundh og fuld-
mægtig Sofie Dahl-Larsen, Justitsministeriet. Chefkonsulent Line Lyk-
kegaard, Domstolsstyrelsen, har ydet bistand til sekretariatet.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0096.png
Bilag 4
Justitsministeriets
FORSKNINGSKONTOR
Virksomheders og
borgeres håndtering af
retlige konflikter
En undersøgelse for Retsplejerådet
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0097.png
Resumé
Denne rapport omhandler en undersøgelse af virksomheders og borgeres håndtering af retlige
konflikter, dvs. uenigheder mellem privatpersoner, virksomheder og/eller offentlige myndig-
heder m.fl., som kan afgøres juridisk. Undersøgelsens fokus er, om borgere og virksomheder
undlader at benytte domstolene i sådanne konklifter, og i så fald hvilke årsager der er til dette
fravalg, hvordan konflikten håndteres i stedet, og om der (for virksomheder) er nogen kon-
sekvenser deraf.
Undersøgelsen er udarbejdet af Justitsministeriets Forskningskontor for Retsplejerådet i for-
bindelse med rådets behandling af kommissoriet om en generel reform af den civile retspleje.
Rapportens analyser er baseret på to spørgeskemaundersøgelser blandt 1) et repræsentativt
udsnit af virksomheder i Danmark, i alt 6.042 virksomheder, og 2) 983 advokater og 32 rets-
hjælpsinstitutioner. Besvarelser fra virksomheder er indsamlet af Danmarks Statistik, og be-
svarelserne fra advokater er indsamlet i samarbejde med Advokatsamfundet.
I spørgeskemaundersøgelserne er der udelukkende spurgt ind til virksomheders og borgeres
håndtering af retlige konflikter i tilfælde, hvor virksomhederne/borgerne har ment at have et
krav hos modparten.
Resultater fra delanalyse 1: Virksomheders håndtering af retlige konflikter
•
17 pct. af virksomhederne har afsluttet mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år.
Yderligere 4 pct. har ikke afsluttet en retlig konflikt i perioden, men var på undersøgel-
sestidspunktet involveret i en igangværende retlig konflikt.
•
I 50 pct. af konflikterne var modparten en anden virksomhed, mens modparten i 29 pct.
af konflikterne var en privatperson, f.eks. en kunde. I de resterende konflikter var mod-
parten en anden type, f.eks. en offentlig myndighed m.v.
•
40 pct. af virksomhederne søgte rådgivning eller hjælp til at få løst den seneste retlige
konflikt hos en upartisk tredjepart, mens 32 pct. løste konflikten i fællesskab med mod-
parten uden hjælp fra en upartisk tredjepart. 10 pct. af virksomhederne fik ikke løst kon-
flikten og søgte heller ikke hjælp hos en upartisk tredjepart til at få den løst, mens yder-
ligere 17 pct. angiver, at konflikten stadig er i gang, og at det endnu ikke er besluttet, om
virksomheden vil søge rådgivning eller hjælp til at få konflikten løst hos e n upartisk
tredjepart.
•
Blandt de virksomheder, som har søgt rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart,
har 64 pct. i den seneste retlige konflikt benyttet domstolene, 10 pct. har benyttet en
voldgiftsret, 5 pct. har benyttet en mediator, mens 25 pct. har benyttet en anden type
upartisk tredjepart. Bemærk at hver virksomhed kan have benyttet flere forskellige typer
af upartiske tredjeparter til at håndtere/løse den samme konflikt.
•
Ud fra besvarelser fra virksomheder, som
ikke
har søgt rådgivning eller hjælp hos dom-
stolene til at løse den seneste retlige konflikt, ses, at de forhold, der i gennemsnit har haft
størst betydning for fravalget af domstolene, er ’de økonomiske omkostninger ved en
retssag’, ’lang sagsbehandlingstid hos domstolene’, ’arbejdsmængden
internt i virksom-
2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0098.png
heden med en retssag’ og ’vanskeligheden ved at føre en retssag’. Forhold, som ’mang-
lende tiltro til at domstolene kan løse den retlige konflikt på retfærdig vis
’,
og at
’offent-
ligheden kan få indblik i sagen’, er af mindre betydning for fravalget af domstolene.
•
De virksomheder, som søgte rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart til at løse
den seneste retlige konflikt, har angivet deres tilfredshed med en række forhold relateret
til konflikthåndteringen og -udfaldet. Andelen af virksomheder, som er
utilfredse eller
meget utilfredse
med sagens økonomiske udfald, sagsbehandlingstiden og mængden af
tid og kræfter virksomheden brugte på sagen, er større blandt virksomheder, som har søgt
rådgivning eller hjælp hos domstolene, end blandt virksomheder, som har anvendt en
anden type upartisk tredjepart.
•
Virksomheder, der ofte har benyttet domstolene til at løse en retlig konflikt, er spurgt til,
hvor tilfredse de generelt er med forhold ved domstolene, som er relateret til konflikt-
håndteringen og udfaldet. Andelen af
tilfredse
virksomheder er større end andelen af util-
fredse, hvad angår sagernes økonomiske udfald
–
og dette til trods for, at flere blandt de
virksomheder, der valgte at søge hjælp til håndteringen af den retlige konflikt ved dom-
stolene, er utilfredse med sagens økonomiske udfald til sammenligning med virksomhe-
der, der anvendte andre typer upartiske tredjeparter i konflikthåndteringen, jf. ovenfor.
Endvidere er andelen af tilfredse virksomheder større end andelen af utilfredse, hvad
angår retfærdigheden af afgørelserne/udfaldet. Andelen af
utilfredse
virksomheder er
omvendt større end andelen af tilfredse, hvad angår sagsbehandlingstiderne, mængden af
tid og kræfter virksomheden brugte på sagerne og forsinkelser eller udskydelser af virk-
somhedens arbejde.
•
Nogle virksomheder oplyser, at de ikke fik løst den seneste retlige konflikt, og at de ikke
søgte rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart til at få den løst. 88 pct. af disse
virksomheder angiver, at virksomheden har lidt et økonomisk tab som følge af den uløste
konflikt. 9 pct. angiver, at det ingen konsekvenser har haft for virksomheden, mens 11
pct. svarer, at virksomhedens arbejde blev forsinket eller udskudt, og 9 pct. svarer, at
virksomheden har oplevet et tab af anseelse eller renommé. 6 pct. svarer, at det har haft
andre konsekvenser. Bemærk at hver virksomhed kan have angivet flere forskellige typer
af konsekvenser.
Resultater fra delanalyse 2: Borgeres håndtering af retlige konflikter
•
•
66 pct. af de adspurgte advokater og stort set alle retshjælpsinstitutioner har rådgivet en
privatperson i en retlig konflikt inden for de seneste 3 år.
Tages der udgangspunkt i den seneste retlige konflikt, som advokaterne har rådgivet en
privatperson i, var modparten en anden privatperson i 44 pct. af tilfældene og en virk-
somhed i 43 pct. af tilfældene. De resterende oplyser, at modparten var en offentlig myn-
dighed, forening, fond eller andet. I de retlige konflikter, som retshjælpsinstitutioner har
rådgivet i, var modparten oftere en anden privatperson og sjældnere en virksomhed.
•
I den seneste retlige konflikt, som advokaterne har rådgivet i, angiver 73 pct. at have
rådgivet klienten til at benytte en upartisk tredjepart til konflikthåndtering/ -løsning. Stort
set samme andel ses blandt retshjælpsinstitutioner.
•
Både advokater og retshjælpsinstitutioner rådgiver markant oftere klienterne til at benytte
domstolene end til at benytte andre typer af upartiske tredjeparter (voldgiftsret, mediator,
klage- eller ankenævn m.v.).
3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0099.png
•
44 pct. af advokaterne beskriver, at deres seneste klient i en retlig konflikt fik løst kon-
flikten hos en upartisk tredjepart, 19 pct. angiver, at klienten endte med selv at løse kon-
flikten i fællesskab med modparten uden hjælp fra upartisk tredjepart, mens 28 pct. an-
giver, at konflikten ikke blev løst. Størstedelen af retshjælpsinstitutionerne er uvidende
om, hvorvidt den retlige konflikt, som de rådgav i, blev løst.
•
Blandt de advokater, hvis klient fik løst konflikten hos en upartisk tredjepart, angiver 90
pct., at konflikten blev håndteret/løst hos domstolene, mens markant færre angiver, at
konflikten blev håndteret/løst hos en anden type upartisk tredjepart.
•
De advokater, som
ikke
rådede deres klient til at benytte domstolene, har angivet, hvor
stor betydning forskellige forhold har haft for, at de ikke gjorde dette. De forhol d, som
gennemsnitligt betyder mest, er henholdsvis de økonomiske omkostninger ved en retssag
og lang sagsbehandlingstid hos domstolene. Retshjælpsinstitutioner tillægger ligeledes
de økonomiske omkostninger ved en retssag størst betydning. Derefter følger, at klienten
formentlig ikke ville kunne bevise kravet.
•
Advokaterne har vurderet klienternes tilfredshed med en række forhold relateret til kon-
flikthåndteringen og udfaldet. Det er ifølge advokaterne en mindre andel blandt de kli-
enter, der har benyttet domstolene, sammenlignet med de klienter, som har benyttet en
anden type upartisk tredjepart, som er
tilfredse
med sagsbehandlingstiden og mængden
og tid og kræfter, klienten brugte på sagen. Samtidig er en større andel af de klienter,
som har benyttet domstolene, ifølge advokaterne
utilfredse
med det økonomiske udfald,
sagsbehandlingstiden, og behandlingen af sagen alt i alt.
•
Advokater, som har haft en del sager, hvor klienten har fået løst konflikten ved domsto-
lene, har vurderet klienternes
generelle tilfredshed
med forhold relateret til konflikthånd-
teringen og udfaldet. Hvad angår sagsbehandlingstiden angiver advokaterne, at en langt
større andel af klienterne er utilfredse end tilfredse. Omvendt ses det, at en større andel
af klienterne ifølge advokaterne er tilfredse end utilfredse, når det kommer til sagens
økonomiske udfald, retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet, sagens afslutning/udfald alt i
alt og behandlingen af sagen alt i alt.
•
De advokater, som har haft en del sager, hvor klienten ikke fik løst konflikten, selv om
advokaten vurderede, at klienten havde et berettiget krav hos modparten, er blevet spurgt
om, hvad årsagerne gennemgående er til, at klienterne ikke søgte hjælp hos domstolene
til at få løst konflikterne. 88 pct. af advokaterne angiver, at det skyldes de økonomiske
omkostninger ved en retssag, mens 61 pct. angiver, at det skyldes lange sagsbehandlings-
tider hos domstolene. Andre årsager, såsom at det ville være for vanskeligt for klienterne
at føre en retssag, det ville kræve for meget arbejde for klienterne eller manglende tiltro
til at domstolene kan løse konflikterne på retfærdig vis, fremgår markant sjældnere.
4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Indhold
1
Indledning
1.1
1.2
Udviklingen i antallet af civile sager ved domstolene
Tidligere undersøgelser på området
7
7
9
2
Data og metode
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
Afgrænsning af retlige konflikter
Beskrivelse af datamaterialet: Virksomhedsundersøgelsen
Beskrivelse af datamaterialet: Advokatundersøgelsen
Undersøgelsernes muligheder og begrænsninger
Metode
2.5.1 Statistisk signifikans
11
11
11
14
14
16
16
3
Del 1: Virksomheders håndtering af retlige konflikter
3.1
3.2
Forekomsten af retlige konflikter blandt virksomheder
Oplysninger om den seneste retlige konflikt
3.2.1 Konfliktens modpart
3.2.2 Konfliktens årsager
3.2.3 Kravets økonomiske værdi
3.2.4 Retshjælpsforsikring
3.3
Virksomhedernes håndtering af den seneste retlige konflikt
3.3.1 Rådgivning om konflikthåndtering
3.3.2 Hjælp til konfliktløsning hos en upartisk tredjepart
3.3.3 Hvilke typer af upartiske tredjeparter har hjulpet virksomhederne
med at løse retlige konflikter?
3.3.4 Årsager til at fravælge domstolene
3.4
Virksomhedernes tilfredshed med håndteringen og udfaldet af den
seneste retlige konflikt
3.4.1 Tilfredse virksomheder
3.4.2 Utilfredse virksomheder
3.4.3 Sammenligning af konflikter der behandles henholdsvis ved
domstolene, en anden type upartisk tredjepart eller løses i
fællesskab med modparten
3.4.4 Vil virksomhederne gøre brug af samme type upartiske tredjepart
ved en lignende konflikt i fremtiden?
3.4.5 Tilfredshed med domstolene fordelt efter kravets økonomiske
værdi
3.5
Den generelle tilfredshed med domstolene blandt virksomheder med
mange retlige konflikter
3.5.1 Generel tilfredshed/utilfredshed blandt virksomheder som ofte
har benyttet domstolene i retlige konflikter
3.6
Konsekvenser for virksomheder, som ikke fik løst konflikten og ikke
søgte rådgivning eller hjælp til at få den løst
18
19
21
21
23
25
26
28
28
30
31
32
35
35
37
38
39
39
42
43
44
5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
4
Del 2: Borgeres håndtering af retlige konflikter
4.1
4.2
Rådgivning af privatpersoner i retlige konflikter
Oplysninger om den seneste retlige konflikt
4.2.1 Konfliktens modpart
4.2.2 Konfliktens årsager
4.2.3 Kravets økonomiske værdi
4.2.4 Retshjælpsforsikring
4.3
Rådgivning om og håndtering af retlige konflikter
4.3.1 Rådgivning om konfliktløsning hos en upartisk tredjepart
4.3.2 Hvilke typer af upartiske tredjeparter har advokaterne rådet
klienterne til at benytte for at få hjælp til at løse den retlige
konflikt?
4.3.3 Fik klienten løst den retlige konflikt hos en upartisk tredjepart?
4.3.4 Hvilken type upartisk tredjepart behandlede/løste konflikten?
4.3.5 Årsager til ikke at råde privatpersoner til at benytte domstolene til
løsning af retlige konflikter
4.4
Klienternes tilfredshed med håndteringen og udfaldet af den seneste
retlige konflikt
4.4.1 Tilfredse klienter
4.4.2 Utilfredse klienter
4.4.3 Sammenligning af konflikter der behandles ved domstolene, en
anden type upartisk tredjepart eller løses i fællesskab med
modparten
4.5
Den generelle tilfredshed med domstolene ifølge advokater og
retshjælpsinstitutioner
4.5.1 Antal sager ført ved domstolene
4.5.2 Generel tilfredshed/utilfredshed blandt klienter som har benyttet
domstolene
4.5.3 Antal sager, hvor klienten ikke fik løst den retlige konflikt, selvom
klienten havde et berettiget krav hos modparten
4.5.4 Årsager til at klienterne ikke søgte hjælp hos domstolene
46
47
49
49
50
51
52
53
53
54
55
56
57
59
59
62
63
63
64
64
66
66
5
Litteratur
69
70
71
Bilag 1: Udviklingen i antallet af civile sager
Bilag 2: Spørgeskema til virksomheder
Bilag 3: Spørgeskema til advokater og
retshjælpsinstitutioner
80
6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0102.png
1
Indledning
Retlige konflikter er uenigheder mellem privatpersoner, virksomheder og/eller offentlige
myndigheder m.fl., som kan afgøres juridisk. I denne rapport undersøges det via to spørge-
skemaundersøgelser med 1) virksomheder og 2) advokater og retshjælpsinstitutioner, hvor-
dan virksomheder og borgere håndterer retlige konflikter, herunder om de vælger at inddrage
en upartisk tredjepart, såsom domstolene, en voldgiftsret eller mediator, i konfliktløsningen,
samt årsagerne til at nogle virksomheder/borgere fravælger domstolene.
Baggrunden for undersøgelsen er, at der flere gange over en årrække er sket et større fald i
antallet af civile sager ved domstolene som beskrevet i afsnittet nedenfor.
1.1
Udviklingen i antallet af civile sager ved domstolene
Antallet af civile sager ved domstolene er faldet over årene. Det viser en opgørelse, som
Justitsministeriet har modtaget fra Domstolsstyrelsen, jf. figur 1.
Figur 1.
Antal modtagne civile sager og almindelige civile sager ved byretterne, 2004-2021.*
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Modtagne civile sager
heraf almindelige civile sager
* Det nøjagtige antal sager pr. år fremgår af Bilag 1, bilagstabel 1.
Figuren viser, at antallet af modtagne civile sager faldt kraftigt fra 131.409 sager i 2004 til
67.560 sager i 2005 (49 pct. fald). Derefter lå antallet af modtagne civile sager på nogenlunde
samme niveau frem til 2010, hvorefter antallet af sager igen faldt fra 68.310 sager i 2010 til
46.229 sager i 2014 (32 pct. fald). Fra 2014 til 2018 var antallet af sager nogenlunde konstant,
7
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0103.png
mens antallet steg fra 46.190 sager i 2018 til 53.920 sager i 2019 (17 pct. stigning). Fra 2019
til 2021 er sagsantallet faldet til 43.099 i 2021 (20 pct. fald), hvilket er det laveste antal sager
i hele den målte periode.
1
Udviklingen i antallet af almindelige civile sager
2
viser nogenlunde samme tendenser, dog
med et ekstra fald i 2008 og uden en stigning i 2019. Antallet af almindelige civile retssager
faldt kraftigt fra 110.232 sager i 2004 til 51.415 sager i 2005 (53 pct. fald), hvorefter antallet
lå på nogenlunde samme niveau frem til 2007. Fra 2007 til 2008 faldt antallet af almindelige
civile sager igen kraftigt fra 50.819 sager i 2007 til 23.284 sager i 2008 (54 pct. fald), hvor-
efter udviklingen stagnerede frem til 2010. Fra 2011 til 2014 faldt antallet af almindelige
civile sager fra 17.884 sager i 2011 til 11.754 sager i 2014 (34 pct. fald). Fra 2014 til 2019
har det årlige sagsantal været på nogenlunde samme niveau, hvorefter der er sket et fald fra
11.315 sager i 2019 til 9.276 sager i 2021 (18 pct. fald).
En del af faldet i antallet af civile sager ved domstolene kan formentlig forklares med indfø-
relsen af nye procesordninger.
Den
forenklede inkassoproces
–
betalingspåkrav
–
blev indført den 1. januar 2005, hvilket
kan forklare det store pludselige fald i antallet af civile sager og i antallet af almindelige
civile sager i 2005. Før indførelsen af betalingspåkrav var det nødvendigt at gennemfø re en
civil retssag, som typisk blev afgjort ved udeblivelsesdom, for at få et grundlag for tvangs-
fuldbyrdelse i sager om ubestridte krav (medmindre skyldneren underskrev et forlig om for-
falden gæld med tvangsfuldbyrdelsesklausul). Beløbsgrænsen for betalingspåkrav var i 2005
50.000 kr., så alle ubestridte krav under denne beløbsgrænse kunne fra det tidspunkt gennem-
føres uden retssag.
Småsagsprocessen
blev indført den 1. januar 2008 ligeledes med en beløbsgrænse på 50.000
kr. Ordningen går ud på, at krav under denne beløbsgrænse behandles i en forenklet proces,
medmindre parterne efter tvistens opståen aftaler andet, eller retten efter anmodning fra en
part eller af egen drift bestemmer andet. Retten kan træffe sådan bestemmelse, hvis sagen
angår særligt komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål eller har særlig betydning for en
part ud over påstanden. I småsager behøver parterne typisk ikke en advokat, da retten hjælper
parterne med at forberede sagen og skære den til. Det betyder, at småsager tit kan løses lettere
1
De indhentede tal fra Domstolsstyrelsen er opgjort på en anden måde i 2004-2006 end i 2007-2021.
Tallene fra 2004-2006 er baseret på låste statistikrapporter, hvilket vil sige, at tallene ikke opdateres,
selvom der sker ny sagsbehandling i disse ældre sager. Fra og med 2007 er tallene ikke længere baseret
på låste data. I praksis har ændringen i opgørelsesmetoden meget lille indflydelse på antallet af opgjorte
sager i det enkelte år, hvorfor tallene godt kan sammenlignes over tid.
2
Almindelige civile sager er sager, som ikke behandles efter særlige processuelle regler. Sager om krav,
som har en økonomisk værdi på mere end 50.000 kr., skal anlægges som en almindelig civil sag. Sager
om krav, som har en økonomisk værdi på højst 50.000 kr., kan derimod anlæ gges som en såkaldt små-
sag, jf. nærmere ovenfor
afsnit 1.1. Der er desuden særlige regler for behandlingen af familieretlige sager
(f.eks. sager om separation/skilsmisse, forældremyndighed og faderskab). Disse sager kan ikke anlæg-
ges som en almindelig civil sag.
8
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
og billigere end almindelige civile sager. Ordningen indebærer, at hovedparten af retssager
om krav på højst 50.000 kr. behandles i småsagsprocessen og ikke som en almindelig civil
sag. Indførelsen af småsagsprocessen kan være med til at forklare det store pludselige fald i
antallet af almindelige civile sager i 2008.
Endelig må det antages, at i hvert fald en del af faldet i antallet af civile sager og almindelige
civile sager i 2011 og 2012 skyldes
forhøjelsen pr. 1. oktober 2011 af beløbsgrænsen
for
betalingspåkrav fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Med denne ændring var det således ikke længere
nødvendigt at gennemføre en retssag om ubestridte krav på 50.001-100.000 kr. Ændringen
havde virkning i sidste kvartal af 2011, og 2012 var det første år, hvor ændringen havde
helårsvirkning.
1.2
Tidligere undersøgelser på området
Tidligere gennemførte undersøgelser har belyst mulige årsager til faldet i antallet af civile
sager ved domstolene samt mulige årsager til, at virksomheder og borgere fravælger domsto-
lene til at løse retlige konflikter. Indeværende undersøgelse adskiller sig fra de tidligere un-
dersøgelser ved at være baseret på et andet grundlag, herunder at der er indhentet besvarelser
fra et repræsentativt udsnit af virksomheder i Danmark, samt ved at belyse andre spørgsmål
relateret til emnet, herunder eventuelle konsekvenser af at virksomheder og borgere fravælger
domstolene til at løse retlige konflikter.
I 2015 udarbejdede Rambøll en markedsanalyse for Domstolsstyrelsen, der bygger på for-
skellige kilder, herunder blandt andet opgørelser fra Domstolsstyrelsen i perioden 2007-2014
og interviews med fagpersoner og erhvervsvirksomheder. Analysen peger på, 1) at der blandt
interviewpersonerne er en generel opfattelse af, at sagsbehandlingstiderne i civile sager er for
lange, samt at nogle sager, der kunne være anket, ikke er blevet det grundet lange sagsbe-
handlingstider, 2) at en stigning i retsafgift/sagsomkostninger for sager med sagsværdier på
mere end 50.000 kr. kan have medført, at erhvervsdrivende ud fra økonomiske hensyn i højere
grad vurderer, at det ikke kan betale sig at føre sager ved domstolene, og 3) at private virk-
somheder ofte oplever, at de tildelte sagsomkostninger til den vindende part ikke modsvarer
de faktiske omkostninger: ”De
tilkendte omkostninger opleves som regel kun at udgøre 1/3
af de faktiske omkostninger”
(Rambøll 2015). I markedsanalysen fremhæver Rambøll desu-
den en række væsentlige udviklinger i samfundet, som kan have påvirket antallet af civile
sager. Rambøll fremhæver blandt andet, at de makroøkonomiske tendenser i perioden 2010-
2014 peger på stigende aktivitet i samfundet, hvilket kunne tænkes at øge antallet af retlige
konflikter. Modsat fremhæver Rambøll et fald i antallet af private nybyggerier, et fald i pri-
vatforbruget inden for fritid og underholdning, transportmidler og rejser, et fald i antallet af
fyringsvarsler og et fald i antallet af solgte ejendomme, hvilket kunne tænkes at medføre det
faktisk observerede fald i antallet af retlige konflikter (Rambøll 2015).
Implement Consulting Group udgav i 2018 en bruger- og interessentanalyse for Domstols-
styrelsen. Analysen bygger på interviews med forskellige typer af brugere og interessenter,
herunder blandt andet fagforeninger, brancheorganisationer, advokater, en række statslige
myndigheder, samt på erfaringer fra workshops omhandlende blandt andet de nære interes-
9
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
senters behov og perspektiver med deltagelse af repræsentanter fra straffesagskæden, Dom-
stolenes Samarbejdsforum og forskellige retter (Implement Consulting Group 2018). Ud fra
interviewene og workshopsene blev der identificeret en række te maer og problematikker,
herunder eksempelvis en oplevelse af manglende brugerorientering, og at domstolene tager
mere hensyn til indre anliggender end brugernes behov. Implement Consulting Group adres-
serer også problematikker som for lange sagsbehandlingstider, samt at nogle brugere af dom-
stolene erfarer, at de ikke får deres penge, selv om brugeren får medhold, fordi pengene ikke
bliver inddrevet. Det pointeres desuden, at det er uklart, hvorvidt den faldende sagsmængde
ved domstolene skyldes, at der er færre retlige konflikter i samfundet, eller om konflikterne
løses på anden vis eller hos andre institutioner (Implement Consulting Group 2018).
I 2020 udgav Justitia en undersøgelse af erhvervslivets adgang til domstolene med fokus på
årsagerne til faldet i antallet af civile sager. Analysen baserer sig på en række forskellige
metoder og datakilder, herunder interviews med repræsentanter fra erhvervslivet og advoka-
ter og en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af Advokatrådets Proces-
retsudvalg og bestyrelsen for Foreningen af Procedureadvokater. Derudover gennemgås og
analyseres gældende ret og praksis på området samt de retssikkerhedsmæssige problemer,
der knytter sig dertil. Undersøgelsen omfatter også en analyse af domstolenes strategiplaner
m.v. På baggrund af analyserne konkluderer Justitia ligesom Rambøll, at der er en række
udfordringer ved det nuværende system, som kan betyde, at virksomheder fravælger domsto-
lene, blandt andet at sagsbehandlingstiderne er meget lange, samt at domstolenes tilkendelse
af sagsomkostninger til den vindende part langt fra dækker dennes faktiske omkostninger.
Justitia konstaterer derudover, at de retshjælpsforsikringer, der tilbydes erhvervsvirksomhe-
der, ikke dækker virksomhedernes behov (Rothe et al. 2020).
Der findes desuden undersøgelser, som kaster lys over den danske retshjælpsmodel i forhold
til faktorer, der kan have betydning for, om borgere opsøger hjælp til konflikthåndtering . I
en rapport udarbejdet af Justitia undersøges borgerens formelle og praktiske adgang til rets-
hjælp, retshjælpsforsikringer og fri proces (Eiriksson 2019). En rapport udgivet på Syddansk
Universitet belyser ligeledes faktorer af betydning for borgernes adgang til hjælp og juridisk
bistand (Hammerslev & Nielsen 2020). Begge rapporter påpeger blandt andet, at ikke alle
borgere formår at tænke og kommunikere deres problematikker på den rigtige måde i forhold
til deres retlige karakter, hvilket særligt gælder for de mest udsatte borgere i samfundet. De
peger herudover på, at retshjælpsinstitutionernes tilgængelighed har væsentlig betydning for,
om borgerne i praksis opsøger hjælp til konflikthåndtering. Dette gælder både tilgængelighe-
den af information om institutionerne og den geografiske nærhed (Eiriksson 2019; Hammer-
slev & Nielsen 2020).
10
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2
Data og metode
I dette kapitel forklares det først, hvilke typer af konflikter der er inkluderet i undersøgelsen.
Dernæst beskrives datagrundlaget til undersøgelsen af henholdsvis virksomheders og borge-
res håndtering af retlige konflikter, mulighederne og begrænsningerne ved disse to undersø-
gelser samt den strategi, der anvendt i analysen af undersøgelsernes resultater.
2.1
Afgrænsning af retlige konflikter
Undersøgelsen omfatter ’retlige konflikter’.
Retlige konflikter er som tidligere nævnt i rap-
porten defineret som uenigheder mellem privatpersoner, virksomheder og/eller offentlige
myndigheder m.fl., der kan afgøres juridisk. Denne undersøgelse omfatter ikke offentlige
straffesager, hvor politiet opkræver en bøde for et strafbart forhold, eller hvor anklagemyn-
digheden rejser tiltale med krav om idømmelse af bøde eller fængsel.
Er der uenighed om et eller flere vilkår under en forhandling om at indgå en aftale, kan uenig-
heden normalt ikke afgøres juridisk. En sådan uenighed er derfor ikke en retlig konflikt. I
tilfælde hvor uenigheden derimod angår, om der er indgået en aftale, eller hvad der er aftalt,
er der tale om en retlig konflikt, fordi uenigheden kan afgøres juridisk. Angår uenigheden,
om en indgået aftale er overholdt, er der også tale om en retlig konflikt. Det samme gælder
uenighed om betalinger, erstatning, kompensation, hjælpepakker, myndighedskrav osv.
I rapporten er det for læsevenlighedens skyld valgt at anvende betegnelsen ’retlig konflikt’
om alle konflikter, uanset om konflikterne behandles ved domstolene eller andre typer upar-
tiske tredjeparter, herunder voldgiftsret, mediator eller klage- eller ankenævn.
I spørgeskemaet til virksomhederne anvendes betegnelsen ’retlig konflikt’.
I spørgeskemaet
til advokater og retshjælpsinstitutioner anvendes betegnelsen
’civil
tvist’ synonymt med
’ret-
lig konflikt’, da sidstnævnte er en gængs betegnelse i branchen.
I begge spørgeskemaer spørges respondenterne alene til de retlige konflikter, hvor virksom-
heden/borgeren har ment at have et krav hos modparten. Det kan f.eks. være et krav om be-
taling eller om udførelse af et arbejde eller levering af en vare eller en tjenesteydelse. Det
kan også være et krav om, at en aftale ophæves, eller om at modparten skal undlade at gøre
noget, f.eks. holde op med at sælge et bestemt produkt eller bruge et bestemt navn eller logo.
Det kan desuden være et krav om at få udstedt en tilladelse eller om at få del i en hjælpepakke.
2.2
Beskrivelse af datamaterialet: Virksomhedsundersøgelsen
Virksomheders håndtering af retlige konflikter er undersøgt via en webbaseret spørgeskema-
undersøgelse blandt virksomheder (herefter: virksomhedsundersøgelsen). Danmarks Statistik
(DST) Survey har stået for dataindsamlingen og udtrukket en stikprøve på 19.900 virksom-
heder i Danmark. Stikprøven er udtrukket på baggrund af oplysninger i Det Erhvervsstatisti-
ske Register (ESR). Virksomhederne er udtrukket på juridisk niveau på deres CVR-nummer.
11
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Alle virksomhederne er under det private område med aktivitet: For at indgå i målgruppen
skal virksomhederne være registreret med minimum ét årsværk og en årsomsætning på mere
end 300.000 kr. Holdingselskaber indgår ikke i undersøgelsens population og er derfor heller
ikke udtrækket til stikprøven.
Stikprøven er stratificeret på baggrund af virksomhedsstørrelse og branchegruppe og udtruk-
ket tilfældigt inden for hvert strata. Der er udvalgt relativt mange virksomheder med et stort
antal ansatte (100 årsværk eller flere), da denne gruppe af virksomheder internt forventes at
være mere forskelligartet, hvad angår antal årsværk og andre forhold, som kan være relevant
for virksomhedens håndtering af retlige konflikter, end virksomheder med færre ansatte. Af
samme årsag er der udtrukket færre virksomheder i strata for virksomheder med få ansatte.
Det har været nødvendigt at oversample de større virksomheder for at sikre et tilstrækkeligt
stort datagrundlag til at kunne udtale sig generelt om større virksomheder i Danmark. DST
Survey har efterfølgende udarbejdet en designvægt, der korrigerer for den varierende udvæl-
gelsessandsynlighed mellem de forskellige strata. Denne vægtning af datamaterialet sikrer,
at fordelingen af virksomhederne i undersøgelsen er repræsentativ for fordelingen af virk-
somheder i hele populationen, hvad angår antal årsværk og branchegruppe.
Virksomhederne er inddelt i fire størrelsesgrupper og seks hovedbranchegrupper, i alt 24
strata. I tabel 1 præsenteres kontaktgrundlaget, antallet af spørgeskemabesvarelser og svar-
procenten i de forskellige strata. Kontaktgrundlaget er det antal virksomheder, som spørge-
skemaerne er sendt til. Det fremgår endvidere af tabellen, at det samlet set er 30 pct. af de
adspurgte virksomheder, der deltager i undersøgelsen ved at have besvaret hele spørgeske-
maet. En mindre andel af virksomhederne er påbegyndt en besvarelse af spørgeskemaet, men
har ikke fuldført besvarelsen. Disse virksomheder indgår ikke i undersøgelsen. Danmarks
Statistik oplyser, at anvendelse af vægtene bidrager til at genskabe repræsentativiteten, så det
er muligt at udtale sig generelt om de virksomheder, der indgår i populationen.
Spørgeskemabesvarelserne fra virksomheder er indsamlet i perioden 20. oktober 2021 til 3.
januar 2022.
12
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0108.png
Tabel 1
Antal spørgeskemabesvarelser fra virksomheder og svarprocenten inden for hvert strata.
Strata
Kontakt-
grundlag
Landbrug, skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
2.101
2.035
4.522
1.608
2.618
1.161
722
628
1.468
397
574
253
186
130
234
101
113
102
248
100
248
126
132
93
19.900
Gennem-
førte svar*
785
402
1.161
450
735
286
261
220
499
151
202
115
69
55
84
42
43
52
105
47
113
58
58
49
6.042
Svar-
procent
37 %
20 %
26 %
28 %
28 %
25 %
36 %
35 %
34 %
38 %
35 %
45 %
37 %
42 %
36 %
42 %
38 %
51 %
42 %
47 %
46 %
46 %
44 %
53 %
30 %
1-9 årsværk
10-49 årsværk
50-99 årsværk
100+ årsværk
I alt
13
Handel og transport mv.
Information/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning
Erhvervsservice
Offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service
Landbrug, skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Information/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning
Erhvervsservice
Offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service
Landbrug, skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Information/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning
Erhvervsservice
Offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service
Landbrug, skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Information/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning
Erhvervsservice
Offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service
*Tallene udgør det
uvægtede
antal gennemførte besvarelser
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0109.png
2.3
Beskrivelse af datamaterialet: Advokatundersøgelsen
Borgeres håndtering af retlige konflikter er undersøgt via en spørgeskemaundersøgelse blandt
advokater og retshjælpsinstitutioner (herefter: advokatundersøgelsen). I denne undersøgelse
har respondenterne besvaret spørgsmål om den seneste retlige konflikt, som de har rådgivet
en privatperson i, hvor deres klient har ment at have et krav hos modparten, og enkelte andre
spørgsmål af mere generel karakter. Der er således ikke som for virksomheder gennemført
en repræsentativ undersøgelse i befolkningen, da det antages at være en relativt lille andel af
befolkningen, der har haft en retlig konflikt med f.eks. en anden borger eller en virksomhed.
I rapporten henviser betegnelsen ’borgere’ i alle tilfælde til privatpersoner.
Spørgeskemaet i advokatundersøgelsen er sendt via Advokatsamfundet til alle aktive advo-
kater i Danmark, i alt ca. 7.100 advokater.
3
Af disse indgår 983 advokater i undersøgelsen,
idet de har besvaret hele spørgeskemaet.
Spørgeskemaet er herudover sendt til retshjælpsinstitutioner, dvs. retshjælpskontorer og ad-
vokatvagter. Justitsministeriet har fremsøgt e-mailadresser på 55 retshjælpskontorer og via
Civilstyrelsen modtaget en liste med e-mailadresser på de i alt 45 godkendte advokatvagter i
2021. Samlet set indgår 32 af de i alt 100 retshjælpsinstitutioner i undersøgelsen, da de har
udfyldt hele spørgeskemaet.
I spørgeskemaet til retshjælpsinstitutionerne anmodes en repræsentant fra institutionen om at
besvare spørgsmålene i skemaet på vegne af hele institutionen. I enkelte tilfælde har flere
personer fra samme institution besvaret spørgeskemaet. I disse tilfælde har den enkelte re-
spondent svaret ud fra den seneste retlige konflikt, som respondenten selv har rådgivet en
borger i, og ikke den seneste retlige konflikt, som institutionen har rådgivet en borger i. Dette
kan have betydning for tolkningen af nogle af resultaterne i rapportens del 2 om advokatun-
dersøgelsen og nævnes derfor specifikt i teksten, hvor det er relevant.
Spørgeskemabesvarelserne fra advokater og retshjælpsinstitutioner er indsamlet i perioden 9.
november 2021 til 28. december 2021.
Analyserne i advokatundersøgelsen er baseret på uvægtede data.
2.4
Undersøgelsernes muligheder og begrænsninger
Da undersøgelsen har til formål at lave en bred afdækning af virksomheders og borgeres
håndtering af retlige konflikter, er der gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt et re-
præsentativt udsnit af virksomheder i Danmark samt et stort antal advokater og r etshjælpsin-
stitutioner. Dette skyldes, at spørgeskemaundersøgelser gør det muligt at indhente informa-
tioner om virksomheders og borgeres oplevelser og erfaringer, som ikke er tilgængelige andre
3
Oplyst af Advokatsamfundet den 15. december 2021.
14
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
steder. Gennem en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder er det end-
videre muligt at indhente viden, som kan generaliseres til samtlige virksomheder i Danmark,
som falder inden for undersøgelsens afgrænsning, jf. afsnit 2.2 ovenfor.
Generelt om begrænsninger ved spørgeskemaundersøgelser:
•
Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er udvalg/udtrukket til at deltage i en
spørgeskemaundersøgelse. Der er altid nogen, som ikke ønsker at deltage. Dette ud-
gør en risiko for, at dem, man ikke får med, er et skævt udsnit af alle, og at besva-
relserne derfor forvrides i den ene eller den anden retning. Dette kompenseres der
dog i nogen grad for i virksomhedsundersøgelsen ved at vægte besvarelserne. Væg-
tene tager så vidt muligt højde for virksomhedernes baggrundskarakteristika, jf. af-
snit 2.2, hvilket gør resultaterne mere præcise. Det er imidlertid ikke muligt at tage
højde for alle baggrundskarakteristika, der potentielt kan have betydning og fordele
sig anderledes blandt virksomhederne i undersøgelsen end blandt virksomhederne i
hele populationen af virksomheder i Danmark. Det bemærkes desuden, at uanset om
der vægtes for skævheder i datamaterialet til en undersøgelse eller ej, så er undersø-
gelsens resultater stadig forbundet med en vis statistisk stikprøveusikkerhed, da det
alene er et udsnit af i dette tilfælde virksomheder, der er omfattet af virksomhedsun-
dersøgelsen.
•
Besvarelserne i et spørgeskema er subjektive og kan derfor være påvirket af svar-
personernes tolkning og forståelse af spørgsmålene og de dertilhørende svarkatego-
rier. Risikoen for forskelle i subjektive forståelser kan være øget i internetbaserede
spørgeskemaer, da svarpersonerne ikke har mulighed for at få uddybet spørgsmålene
af en interviewer. Det kan dog på den anden side anses som en fordel, at der ikke er
en interviewer til stede, da besvarelserne derved er mere anonyme, hvilket formo-
dentlig vil øge sandsynligheden for mere ærlige svar. Det bemærkes desuden, at
selvrapporterede holdninger og oplevelser ikke nødvendigvis stemmer overens med,
hvordan en persons faktiske adfærd er i forhold det givne emne. I den virksomheds-
undersøgelse, der beskrives i rapporten, er det f.eks. ikke sikkert, at alle virksomhe-
derne med sikkerhed kan vurdere, hvordan de vil håndtere en konkret retlig konkret
i fremtiden.
•
Spørgeskemaundersøgelser kan også påvirkes af hukommelsesproblemer. I virksom-
hedsundersøgelsen kan respondenterne f.eks. have glemt omstændighederne om-
kring en specifik retlig konflikt, eller de kan have glemt en konflikt helt , formentlig
afhængig af konfliktens karakter, tid siden hændelsen, og hvem der besvarer spør-
geskemaet på vegne af virksomheden og lignende. Hukommelsesfaktorens indvirk-
ning på undersøgelsens resultater søges begrænset ved alene at spørge om hændelser
inden for en forholdsvis kort tidsperiode forud for undersøgelsen. I denne undersø-
gelse spørges der ind til retlige konflikter inden for de seneste 5 år (for virksomhe-
der) og 3 år (for advokater og retshjælpsinstitutioner). Endvidere angår størstedelen
af spørgsmålene den seneste retlige konflikt, som den enkelte virksomhed eller ad-
vokat/retshjælpsinstitution har været involveret i, i den angivne periode.
15
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
•
Ved introduktion af en afgrænset tidsperiode kan det såkaldte teleskoperingsproblem
forekomme, dvs. at man ganske vist husker selve hændelsen
–
i dette tilfælde kon-
flikten
–
men fejlhusker tidspunktet. Man taler om fremadteleskopering for de til-
fælde, som reelt er sket forud for tidsperioden, og bagudteleskopering for de tilfælde,
man ikke beretter om, fordi man fejlagtigt tidsmæssigt placerer dem uden for den
tidsperiode, der er angivet i undersøgelsen. Problemet ved dette er, at fremad- og
bagudteleskopering ikke nødvendigvis går lige op i sidste ende hverken antalsmæs-
sigt eller med hensyn til hændelserne/konflikternes karakteristika.
Der er særlige usikkerheder forbundet med advokatundersøgelsen, da spørgeskemaet til ad-
vokater og retshjælpsinstitutioner har til formål at afdække borgernes håndtering af retlige
konflikter. Advokaterne og retshjælpsinstitutionerne svarer således på vegne af deres klienter
(borgerne), hvis holdninger og erfaringer de ikke nødvendigvis er fuldt ud bekendt e med.
2.5
Metode
I begge spørgeskemaundersøgelser er respondenterne spurgt til deres erfaring med retlige
konflikter. Derefter er de blevet bedt om at tage udgangspunkt i den seneste retlige konflikt,
de har været involveret i, og hvor de eller deres klient har ment at have et krav hos modparten.
Denne spørgeteknik er blandt andet anvendt for, at de retlige konflikter så vidt mul igt udgør
et repræsentativt udsnit. Spørgsmålene vedrørende den seneste retlige konflikt omhandler
forskellige karakteristika ved konflikten (modpart, årsager, kravets størrelse m.m.) samt virk-
somhedernes/borgernes håndtering af den, herunder om de i konfliktløsningen gjorde brug af
en upartisk tredjepart, f.eks. domstolene, voldgift eller en mediator, og hvorfor de eventuelt
ikke benyttede domstolene. Derudover indeholder de to spørgeskemaer en række spørgsmål
om virksomhedernes/borgernes tilfredshed med håndteringen og udfaldet af konflikten.
Der henvises til de to spørgeskemaer i Bilag 2 og 3 for yderligere oplysninger om de konkrete
spørgsmål og spørgsmålsformuleringer.
I analysen af besvarelserne fra virksomhedsundersøgelsen undersøges det særskilt, om der er
en sammenhæng mellem virksomhedernes svar på de enkelte spørgsmål og antal årsværk i
virksomhederne samt branchegruppe.
2.5.1
Statistisk signifikans
I analysearbejdet er der anvendt tests for statistisk signifikans for at vurdere, om en given
forskel i resultater for virksomheder og borgere må betragtes som et tilfældigt udsving eller
en reel forskel. Disse tests indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for , at de
fundne forskelle beror på tilfældigheder frem for at afspejle reelle forand ringer, skal være
mindre end 5 pct., før forskellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette resultat fremkommer
af testene, afhænger naturligvis af, hvor stor forskel der er mellem resultaterne, men det af-
hænger også af antallet af observationer (besvarelser), der ligger til grund for beregningerne.
Hvis beregningerne er baseret på mange observationer, skal forskellen mellem resultaterne
være mindre for at opnå en statistisk signifikant sammenhæng, end hvis beregningerne er
baseret på få observationer, da få observationer skaber større statistisk usikkerhed.
16
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Det angives i rapporten, når resultaterne er statistisk signifikante. Enkelte steder fremgår det,
at der er en ’tendens til’ eller ’indikation af’ en sammenhæng mellem eksempelvis antal års-
værk i virksomheden og dét at benytte domstolene til at løse retlige konflikter. Dette betyder,
at sandsynligheden for, at resultatet beror på en tilfældighed, er større end 5 pct., men at
materialet samlet set stadig peger i retning af, at der er tale om en reel sammen hæng.
17
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0113.png
3
Del 1: Virksomheders håndtering af
retlige konflikter
I den første delanalyse rettes fokus mod resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt
virksomheder i Danmark. Først præsenteres enkelte karakteristika ved virksomhederne, samt
hvorvidt virksomhederne har været involveret i en retlig konflikt inden for de seneste 5 år,
hvor de har ment at have et krav hos modparten. Dernæst præsenteres karakteristika ved den
seneste retlige konflikt, som virksomhederne har været involveret i, herunder blandt andet
hvordan virksomhederne håndterede konflikten og spørgsmål relateret dertil.
I figur 3.1 vises fordelingen af virksomheder, som indgår i undersøgelsen, efter henholdsvis
antal årsværk i virksomheden og virksomhedens branchegruppe. Da besvarelserne er vægtet
statistisk for at opnå repræsentativitet, svarer fordelingerne vist i figuren til fordelingerne af
virksomheder i populationen.
Figur 3.1
Virksomheder fordelt efter henholdsvis antal årsværk og branche (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
85%
33%
12%
1,5%
1,3%
16%
14%
11%
18%
8%
10-49 årsværk
1-9 årsværk
50-99 årsværk
Handel og transport
mv.
Bygge og anlæg
Information/kommunikation,
finans/forsikring,
ejendomshandel og udlejning
Erhvervsservice
100+ årsværk
N = 6.042
Det fremgår af figuren, at langt størstedelen
–
85 pct.
–
af virksomhederne har mindre end 10
årsværk i virksomheden, 12 pct. af virksomhederne har 10-49 årsværk i virksomheden, mens
de resterende virksomheder har 50 årsværk eller flere. Det fremgår også, at en tredjedel af
18
Offentlig administration,
undervisning og sundhed,
kultur, fritid og anden service
Landbrug,
skovbrug og fiskeri/Industri,
råstofindvinding og
forsyningsvirksomhed
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0114.png
virksomhederne er i branchegruppen
’Handel og transport
m.v.’,
mens de resterende
virk-
somheder er mere ligeligt fordelt i de øvrige branchegrupper. Den mindste andel findes i
branchen ’Offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service’.
I analysen af virksomheder er alle resultater vægtet med en designvægt, således at virksom-
hedernes besvarelser er repræsentative for virksomheder i Danmark, hvad angår antal årsværk
og branchegruppe. Dette gælder også i figur 3.1, dvs. at fordelingen af virksomheder afspejler
den faktiske fordeling af virksomheder i Danmark, som hører ind under den afgrænsning, der
anvendes i undersøgelsen, jf. afsnit 2.2.
3.1
Forekomsten af retlige konflikter blandt virksomheder
Langt størstedelen
–
78 pct.
–
af virksomhederne i undersøgelsen angiver, at de
ikke
har haft
en retlig konflikt inden for de seneste 5 år fra undersøgelsestidspunktet, jf. figur 3.2.
I alt 17 pct. af virksomhederne angiver, at de har afsluttet mindst én retlig konflikt inden for
de seneste 5 år, hvor de har ment at have et krav hos modparten. Dette svarer til 22.000-
24.500 virksomheder i Danmark. Yderligere 4 pct. af virksomhederne i undersøgelsen angi-
ver, at de ikke har afsluttet en retlig konflikt inden for de seneste 5 år, men at de aktuelt er
involveret i en retlig konflikt, hvor de mener at have et krav hos modparten.
Figur 3.2
Virksomheder fordelt efter om de har afsluttet mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
17%
4%
Ja
Virksomheden har en
Nej, virksomheden har ikke
igangværende retlig
haft retlige konflikter i
konflikt, ingen afsluttede
perioden
0,4%
Ved ikke
78%
20%
10%
0%
N = 6.042
19
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0115.png
Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksomheden, og om
virksomheden har afsluttet en retlig konflikt inden for de seneste 5 år. Jo flere årsværk virk-
somheden har, desto større er sandsynligheden for, at virksomheden enten har afsluttet en
retlig konflikt eller har en igangværende retlig konflikt.
Sammenhængen mellem virksomhedens branchegruppe, og om virksomheden har afsluttet
en retlig konflikt inden for de seneste 5 år, er ligeledes statistisk signifikant. Virksomheder i
branchen ’Bygge og anlæg’ har den højeste sandsynlighed for enten at have afsluttet en retlig
konflikt eller at have en igangværende konflikt.
I figur 3.3 er virksomheder, der har afsluttet mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5
år, fordelt efter antallet af afsluttede, retlige konflikter i perioden. Figuren viser, at 44 pct. af
disse virksomheder har afsluttet en enkelt retlig konflikt inden for de seneste 5 år, mens 46
pct. har afsluttet 2-5 retlige konflikter, og 5 pct. af virksomhederne har afsluttet henholdsvis
6-10 retlige konflikter og flere end 10 retlige konflikter i perioden.
Figur 3.3
Virksomheder, der har afsluttet mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år, fordelt efter antal afsluttede, retlige konflikter
(pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1 konflikt
2-5 konflikter
6-10 konflikter
Flere end 10
konflikter
5%
5%
0,3%
Ved ikke
44%
46%
N = 1.311
Der er også en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksomheden og
antallet af afsluttede retlige konflikter. Jo flere årsværk virksomheden har, desto større er
sandsynligheden for, at virksomheden har afsluttet flere retlige konflikter inden for de seneste
5 år.
20
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0116.png
Tilsvarende er der en statistisk signifikant sammenhæng mellem virksomhedens branche-
gruppe og antallet af afsluttede
retlige konflikter. Virksomhederne i brancherne ’Informa-
tion/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning’
og ’Bygge og anlæg’
har således størst sandsynlighed for at have afsluttet mere end én retlig konflikt inden for de
seneste 5
år, mens virksomheder i branchen ’Offentlig
administration, undervisning og sund-
hed, kultur, fritid og anden service’
har den laveste
sandsynlighed.
3.2
Oplysninger om den seneste retlige konflikt
I det følgende afsnit fokuseres der på virksomhedernes seneste afsluttede retlige konflikt. For
virksomheder, der endnu ikke har afsluttet en retlig konflikt, men som på undersøgelsestids-
punktet var involveret i en retlig konflikt, tages der i stedet udgangspunkt i den igangværende
konflikt.
I afsnittene anvendes betegnelsen ’seneste retlige konflikt’ som samlet betegnelse.
3.2.1
Konfliktens modpart
Figur 3.4 viser, at virksomhedernes modpart i den seneste retlige konflikt i halvdelen af til-
fældene er en anden virksomhed, mens modparten i knap 3 ud af 10 tilfælde er en privatper-
son, f.eks. en kunde. I de øvrige tilfælde er modparten hyppigst en offentlig myndighed eller
en medarbejder, men der er også eksempler på konflikter med fagforeninger, interesseorga-
nisationer m.v.
Figur 3.4
Virksomheder med mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år, fordelt efter type modpart i den seneste konflikt (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
50%
29%
9%
7%
2%
2%
1%
0,3%
N = 1.627
Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksomheden og typen
af modpart. Jo flere årsværk, desto lavere er sandsynligheden for, at konfliktens modpart er
21
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
en privatperson. Sandsynligheden for, at modparten er en anden virksomhed, er højest for
virksomheder med mindst 50 årsværk. Virksomheder med 100 årsværk eller flere er desuden
oftere involveret i retlige konflikter med en fagforening end virksomheder med færre års-
værk.
Der er ligeledes en statistisk signifikant sammenhæng mellem virksomhedernes branche og
typen af modparten. Virksomheder i branchegruppen
’Bygge og anlæg’
er ofte involveret i
retlige konflikter med privatpersoner, mens det modsatte gør sig gældende for virksomheder
i branchegruppen ’Landbrug,
skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvinding og forsynings-
virksomhed’. Disse virksomheder har til gengæld højere sandsynlighed for at være involveret
i en retlig konflikt med en offentlig myndighed som modpart end virksomheder i de øvrige
branchegrupper. Blandt virksomheder i
branchegruppen ’Offentlig
administration, undervis-
ning og sundhed, kultur, fritid og anden service’ er sandsynlighed for at være involveret i en
retlig konflikt med en medarbejder højere, end det er tilfældet for virksomheder i andre bran-
cher.
22
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0118.png
3.2.2
Konfliktens årsager
Årsagerne til virksomhedernes retlige konflikter er præsenteret i figur 3.5. Da en konflikt
både kan omhandle f.eks.
’manglende betaling af en regning’ og ’konflikt med kunde’ har
virksomhederne kunnet vælge flere svarmuligheder, og andelene summerer derfor til mere
end 100 pct. Figur 3.5 viser, at de hyppigste årsager til virksomhedernes retlige konflikter er
1) ’manglende betaling af regning’, 2) ’konflikt med kunde’ og 3) ’uenighed
om overholdelse
af aftale’. De resterende svarmuligheder optræder betydeligt sjældnere
og gør sig i alle til-
fælde gældende for mindre end 10 pct. af konflikterne. Det skal i forlængelse heraf bemærkes,
at 12 pct. af virksomhederne har svaret, at baggrunden for konflikten helt eller delvist skyldes
noget andet end de nævnte svarmuligheder.
Figur 3.5
Virksomheder med mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år, fordelt efter årsagerne til den seneste konflikt (flere
svarmuligheder).
Manglende betaling af en regning
Konflikt med kunde
Uenighed om overholdelse af en aftale
Konflikt med leverandør
Erstatning for skade
Konflikt med medarbejder
Uenighed om overholdelse af myndighedskrav
Konflikt med konkurrent
Uenighed om tilskud eller støtte
Konflikt med långiver
Andet
Ved ikke
0%
N = 1.625
39%
25%
21%
9%
8%
8%
5%
4%
1%
0,3%
12%
0,3%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
Der er i nogle tilfælde en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksom-
heden og årsagerne til virksomhedernes seneste retlige konflikt. Virksomheder med mindst
50 årsværk har f.eks. større sandsynlighed for, at den retlige konflikt omhandler en konflikt
med en kunde, end virksomheder med færre årsværk har. Derudover gælder det, at jo flere
årsværk, der i virksomheden, desto større er sandsynligheden for, at den retlige konflikt om-
handler en konflikt med en leverandør, eller at konflikten drejer sig om en uenighed om over-
holdelse af en aftale. Sandsynligheden for, at konflikten omhandler en uenighed om overhol-
delse af myndighedskrav, eller at konflikten omhandler en medarbejder i virksomheden, er
desuden højere blandt virksomheder med 100 årsværk eller flere end blandt virksomheder
med færre årsværk. Omvendt er sandsynligheden for, at konflikten angår manglende betaling
af en regning lavere, jo flere årsværk der er i virksomheden.
23
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
I nogle tilfælde er der ligeledes statistisk signifikante sammenhænge mellem virksomheder-
nes branchegruppe og årsagerne til virksomhedernes seneste retlige konflikt. Sandsynlighe-
den for, at årsagen til den retlige konflikt er en konflikt med en kunde, er således højere for
virksomheder i branchegrupperne ’Information/kommunikation,
finans/forsikring, ejen-
domshandel og udlejning’
og ’Bygge og anlæg’ end for virksomheder i de resterende bran-
chegrupper. Tilsvarende er sandsynligheden for, at årsagen til den retlige konflikt er en kon-
flikt med en medarbejder i virksomheden, størst
for virksomheder i branchegruppen ’Offent-
lig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service
’,
mens sandsyn-
ligheden for, at konflikten drejer sig om manglende betaling af en regning, er størst for virk-
somheder i branchegruppen
’Bygge og anlæg’, hvor
mere end halvdelen af virksomhederne
har angivet denne årsag til konflikten. Hvad angår uenighed om overholdelse af myndigheds-
krav, er sandsynligheden for, at den retlige konflikt er relateret til denne årsag, større blandt
virksomheder i branchegruppen ’Landbrug,
skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvinding og
forsyningsvirksomhed’
end blandt virksomheder i andre branchegrupper.
24
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0120.png
3.2.3
Kravets økonomiske værdi
Figur 3.6 viser virksomhederne fordelt efter den anslåede økonomiske værdi af det krav, som
de har ment at have hos modparten. I 38 pct. af tilfældene har kravet en økonomisk værdi på
1-50.000 kr., og i de fleste tilfælde angår kravet højst en halv mio. kr.
4
I alt 4 pct. af de
virksomheder, der har haft mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år, oplyser, at
kravets økonomiske værdi ikke var opgjort eller ukendt, mens 1 pct. oplyser, at kravet ikke
havde nogen økonomisk værdi.
Figur 3.6
Virksomheder med mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år, fordelt efter den anslåede, økonomiske værdi af virksom-
hedernes krav hos modparten (pct.).
1-50.000 kr.
50.001-100.000 kr.
100.001-500.000 kr.
500.001 - 1 mio kr.
Mere end 1 mio. kr. op til og med 5 mio. kr.
Mere end 5 mio. kr.
Kravet havde ikke nogen økonomisk værdi
Værdien var ikke opgjort eller ukendt
Ved ikke
0%
N = 1.625
38%
17%
21%
7%
8%
4%
1%
4%
0,3%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
Yderligere analyser viser, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antallet af
årsværk i virksomhederne og den anslåede økonomiske værdi af virksomhedernes krav hos
modparten. Overordnet set gælder det, at jo flere årsværk, der er i virksomheden, desto større
er den økonomiske værdi af kravet hos modparten i konflikten.
Der er også en statistisk signifikant sammenhæng mellem virksomhedernes branchegruppe
og den økonomiske værdi af virksomhedernes krav hos modparten. Sandsynligheden for, at
kravet har en økonomisk værdi på 1-50.000 kr., er højere for virksomheder i branchegrup-
perne ’Offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service’ og
4
Sager med et krav på højst 50.000 kr. kan anlægges som småsager ved domstolene, jf. også beskrivelse
i afsnit 1.1. Småsager har en forenklet sagsgang og kan derfor løses nemmere og billigere end alminde-
lige civile sager. Se evt.
Danmarks Domstoles hjemmeside
for yderligere oplysninger herom.
25
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0121.png
’Handel og
transport mv.’ end for virksomheder i de øvrige branchegrupper. Omvendt er
sandsynligheden for, at den økonomiske værdi af kravet er på 500.001 kr. eller mere størst
for
virksomheder i branchegrupperne ’Landbrug, skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvin-
ding og forsyningsvirksomhed’ og ’Information/kommunikation, finans/forsikring,
ejen-
domshandel og udlejning’.
3.2.4
Retshjælpsforsikring
I spørgeskemaet er virksomhederne spurgt til, hvorvidt de havde en retshjælpsforsikring, og
om denne dækkede udgifterne til den pågældende konflikt. Figur 3.7 viser, at 15 pct. af virk-
somhederne fik dækket enten alle udgifter eller nogle af udgifterne til konflikten gennem en
retshjælpsforsikring. 40 pct. af virksomhederne angiver, at de ikke har en retshjælpsforsik-
ring, mens 31 pct. angiver, at de har en retshjælpsforsikring, men at den konkrete konflikt
ikke var dækket af forsikringen. En lille andel af virksomhederne (0,4 pct.) kunne ikke finde
en advokat, som ville tage sagen som en retshjælpsforsikringssag, selvom virksomhederne
havde en sådan forsikring. De resterende virksomheder svarer, at det endnu ikke er afgjort,
om konflikten er dækket af en retshjælpsforsikring, eller
’Ved ikke’.
Figur 3.7
Virksomheder med mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år fordelt efter, om virksomheden havde en retshjælpsforsik-
ring, og om forsikringen dækkede udgifterne til den seneste konflikt (pct.)
Forsikringsselskabet dækkede alle udgifterne til
konfliktløsning (bortset fra selvrisiko)
Forsikringsselskabet dækkede nogle af udgifterne til
konfliktløsning
Konflikten var dækket af en retshjælpsforsikring, men
virksomheden kunne ikke finde en advokat, som ville
tage sagen som en retshjælpsforsikringssag
Virksomheden har en retshjælpsforsikring, men den
konkrete konflikt var ikke dækket af forsikringen
Virksomheden har ikke en retshjælpsforsikring
Det er endnu ikke afgjort, om konflikten er dækket af en
retshjælpsforsikring
Ved ikke
1%
0,4%
6%
9%
31%
40%
13%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
N = 1.624
26
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
En analyse af eventuelle sammenhænge mellem antal årsværk i virksomhederne og virksom-
hedernes svar på spørgsmålet om en retshjælpsforsikring viser resultater, som ikke er enty-
dige.
Det forholder sig anderledes i analysen af eventuelle sammenhænge mellem virksomhedernes
branchegruppe og spørgsmålet om retshjælpsforsikring, da sandsynligheden for, at virksom-
heden
ikke
har en retshjælpsforsikring, er størst
blandt virksomheder i branchegruppen ’In-
formation/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning’. Omvendt er
sandsynligheden for, at virksomheden har en retshjælpsforsikring, der dækkede alle udgif-
terne til konfliktløsningen (bortset fra selvrisiko) i den seneste konflikt, størst for virksom-
heder i branchegruppen ’Bygge og anlæg’.
27
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0123.png
3.3
Virksomhedernes håndtering af den seneste retlige konflikt
I det følgende afsnit fokuseres der på virksomhedernes håndtering af den seneste retlige kon-
flikt, som de har været involveret i. Hvis virksomheden ikke har afsluttet en retlig konflikt
inden for de seneste 5 år, men havde en igangværende retlig konflikt på undersøgelsestids-
punktet, tages der i stedet udgangspunkt i denne. I forlængelse af virksomhedernes håndtering
af retlige konflikter undersøges det, hvorfor nogle virksomheder fravælger domstolene til
løsning af sådanne konflikter.
3.3.1
Rådgivning om konflikthåndtering
I figur 3.8 er virksomhederne fordelt efter, om
–
og hos hvem
–
de eventuelt har søgt rådgiv-
ning eller sparring til brug for håndteringen af den seneste retlige konflikt.
Figur 3.8
Virksomheder med mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år fordelt efter, om
–
og hos hvem
–
virksomhederne eventuelt
har søgt rådgivning eller sparring om håndteringen af den seneste konflikt (flere svarmuligheder)
Ja, en ekstern advokat
Ja, en intern jurist/advokat i virksomheden
Ja, en brancheorganisation eller lignende
Ja, en anden virksomhed
Ja, en privat ven eller bekendt
Ja, et familiemedlem
Ja, andet
Nej
Ved ikke
0%
N = 1.624
64%
13%
11%
3%
2%
2%
5%
11%
0,1%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Virksomhederne har kunnet vælge flere svarmuligheder, og andelene summerer derfor til
mere end 100 pct. Det fremgår af figuren, at langt de fleste virksomheder har søgt rådgivning
eller spurgt nogen til råds om, hvordan de skulle håndtere den retlige konflikt. De fleste har
søgt rådgivning eller sparring hos en ekstern advokat, idet det gælder to tredjedele af virk-
somhederne. Dernæst har flest
–
men markant færre
–
virksomheder søgt rådgivning eller
sparring hos en intern jurist/advokat i virksomheden eller hos en brancheorganisation eller
lignende. En relativt lille andel af virksomhederne har søgt rådgivning eller sparring hos en
anden virksomhed, en ven, et familiemedlem eller et andet sted. Der er dog også virksomhe-
der, som ikke har spurgt nogen til råds. Dette gælder 11 pct. af virksomhederne.
28
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Der er i nogle tilfælde en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksom-
heden, og om virksomheden søgte rådgivning eller spurgte nogen til råds om, hvordan den
retlige konflikt skulle håndteres. Jo flere årsværk der er i virksomheden, desto større er sand-
synligheden for, at virksomheden spurgte en intern jurist/advokat til råds. På samme måde er
sandsynligheden for, at virksomheden har spurgt en ekstern advokat til råds, større for virk-
somheder med 50 årsværk eller flere end for virksomheder med færre årsværk. I overens-
stemmelse hermed er der et omvendt proportionalt forhold mellem antallet af årsværk i virk-
somheden og sandsynligheden for, at virksomheden
ikke
har søgt rådgivning eller spurgt no-
gen til råds om, hvordan konflikten skulle håndteres. Det er således oftest de små virksom-
heder, der ikke har søgt rådgivning eller spurgt nogen til råds om konflikten.
Der er en række statistisk signifikante sammenhænge mellem virksomhedernes branche-
gruppe, og om virksomheden har søgt rådgivning eller spurgte nogen til råds om, hvordan
den retlige konflikt skulle håndteres. Sandsynligheden for, at virksomheden har spurgt en
intern jurist/advokat til råds,
er størst for virksomheder i branchegrupperne ’Informa-
tion/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning’ og ’Erhvervsservice’.
På samme måde er sandsynligheden for, at virksomhederne har spurgt en brancheorganisation
eller lignende til råds,
størst for virksomheder i branchegrupperne ’Landbrug, skovbrug og
fiskeri/Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed’ og ’Offentlig administration, un-
dervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service’,
mens sandsynligheden for dette er
relativt lav i branchegrupperne
’Information/kommunikation, finans/forsikring, ejendoms-
handel og udlejning’ og ’Erhvervsservice’.
29
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0125.png
3.3.2
Hjælp til konfliktløsning hos en upartisk tredjepart
Figur 3.9 viser, at 40 pct. af virksomhederne oplyser, at de har søgt rådgivning eller hjælp
hos en upartisk tredjepart, f.eks. domstolene, en voldgiftsret eller mediator, til at få løst den
seneste retlig konflikt, som virksomheden har været involveret i. Knap en tredjedel af virk-
somhederne løste konflikten i fællesskab med modparten, mens 10 pct. af virksomhederne
ikke fik løst konflikten og ikke søgte rådgivning eller hjælp til konfliktløsning hos en upartisk
tredjepart. 17 pct. af virksomhederne oplyser, at de aktuelt er involveret i en retlig konflikt
og endnu ikke har besluttet, om de vil søge rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart
til at få løst konflikten.
Figur 3.9
Virksomheder med mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år fordelt efter, om virksomhederne har søgt rådgivning eller
hjælp hos en upartisk tredjepart til at løse den seneste konflikt (pct.).
Ja
40%
Nej, virksomheden løste konflikten i fælleskab med den
anden part uden hjælp fra en upartisk tredjepart
Nej, konflikten blev ikke løst, og virksomheden søgte
ikke hjælp til at få den løst hos en upartisk tredjepart
Nej, konflikten er stadig i gang, og virksomheden har
endnu ikke besluttet, om den vil søge hjælp til at få den
løst hos en upartisk tredjepart
Ved ikke
0%
N = 1.624
32%
10%
17%
1%
5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
Der er i nogle tilfælde en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksom-
heden, og hvad virksomheden har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de har søgt rådgivning
eller hjælp hos en upartisk tredjepart til konfliktløsning. Dette ses blandt andet ved, at sand-
synligheden for, at en virksomhed med færre end 10 årsværk selv løser konflikten i fællesskab
med modparten, er relativ lille sammenlignet med virksomheder med flere årsværk. Der er til
gengæld ikke specielt stor variation i sandsynligheden for, at virksomheder af forskellig stør-
relse har svaret
’Ja’ til,
at de har søgt rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart til at
få løst den seneste retlige konflikt, som de har været involveret i.
Der er ikke statistisk signifikant sammenhæng mellem virksomhedernes branchegruppe, og
om virksomhederne søgte rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart til at få de retlige
konflikter løst.
30
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0126.png
3.3.3
Hvilke typer af upartiske tredjeparter har hjulpet virksomhederne med at løse retlige
konflikter?
De virksomheder, som har søgt rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart til at løse
den retlige konflikt, er yderligere blevet spurgt, om de har søgt rådgivning/hjælp hos dom-
stolene, en voldgiftsret, mediator eller en anden type upartisk tredjepart. Virksomhederne har
kunnet vælge flere svar, da virksomhederne f.eks. kan have forsøgt først at få konflikten løst
med hjælp fra en mediator, hvorefter de har taget sagen videre til en voldgiftsret eller til
domstolene. Derfor summerer tallene i figur 3.10 ikke til 100 pct.
Figur 3.10 viser, at 64 pct. af de virksomheder, som har søgt rådgivning eller hjælp hos en
upartisk tredjepart til at få løst den seneste retlige konflikt, har søgt rådgivning/hjælp hos
domstolene, mens henholdsvis 10 pct. og 5 pct. af virksomhederne har søgt rådgivning/hjælp
hos en voldgiftsret eller en mediator. En fjerdedel af virksomhederne angiver, at de har søgt
rådgivning eller hjælp hos en anden type upartisk tredjepart til at få løst konflikten.
Figur 3.10
Virksomheder, der har søgt rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart til at få løst den seneste retlige konflikt, fordelt
efter type upartisk tredjepart (flere svarmuligheder).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Domstolene
Voldgiftsret
Mediator
Anden upartisk
tredjepart
Ved ikke
10%
5%
1%
25%
64%
N = 646
I spørgeskemaet er der ikke spurgt direkte ind til, hvilken anden type upartisk tredjepart der
er tale om, men at dømme ud fra de åbne tekstsvar til andre spørgsmål menes der i nogle
tilfælde bestemte klage- eller ankenævn, mens der i andre kan være tale om eksterne advo-
kater, som har forhandlet en løsning på plads for virksomheden. Det vides ikke med sikker-
hed, hvorvidt disse advokater i realiteten er upartiske (f.eks. mediatorer). Der kan være til-
fælde, hvor det er virksomhedens egen advokat og modpartens advokat, som har forhandlet
en løsning på plads, og hvor virksomheden opfatter advokaterne som upartiske tredjeparter.
Enkelte virksomheder oplyser, at de har benyttet en brancheorganisation eller fagforening,
31
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
som de opfatter som en upartisk tredjepart. Enkelte andre oplyser, at konflikten blev håndteret
af deres inkassopartner. Det er også muligt, at nogle virksomheder refererer til andre typer af
upartiske tredjeparter, som det ikke er muligt at identificere på baggrund af de åbne svar.
Der er en tendens til, at virksomheder med 50 årsværk eller flere oftere benytter
domstolene
til at løse retlige konflikter end virksomheder med færre årsværk. Denne sammenhæng er dog
ikke statistisk signifikant. Der er til gengæld en statistisk signifikant sammenhæng mel lem
antal årsværk i virksomheden, og hvorvidt virksomheden har benyttet en
voldgiftsret,
da
sandsynligheden for dette er størst for virksomheder med 100 årsværk eller flere og mindst
for virksomheder med færre end 10 årsværk. Der er ikke umiddelbart sammenhæng mellem
antallet af årsværk i virksomheden, og hvorvidt virksomheden har benyttet en
mediator
i
konfliktløsningen.
Sandsynligheden for, at virksomheden har benyttet en
voldgiftsret,
er desuden størst for virk-
somheder i branchegruppen ’Bygge og anlæg’ og derefter ’Erhvervsservice’. Der er ikke
øv-
rige signifikante sammenhænge mellem virksomhedernes branchegruppe og den type uparti-
ske tredjepart, som virksomhederne har søgt rådgivning eller hjælp hos.
3.3.4
Årsager til at fravælge domstolene
Samlet set oplyser 372 virksomheder, at de ikke har søgt rådgivning eller hjælp hos domsto-
lene til at få løst virksomhedens seneste retlige konflikt. Disse virksomheder er efterfølgende
blevet spurgt, hvor stor betydning en række forskellige forhold har haft for deres fravalg af
domstolene. Virksomhederne har for hvert forhold præsenteret i figur 3.11 kunnet svare på
en skala fra 1 ’Ingen betydning’ til 7 ’Stor betydning’. Det har desuden været muligt
for
virksomhederne
at svare ’Ikke relevant/ikke aktuelt” til hvert
enkelt forhold, hvis de eksem-
pelvis ikke har spurgt en ekstern advokat til råds, og forholdet vedrører betydningen af
’an-
befaling fra ekstern advokat om ikke at gå til domstolene’.
Det har ligeledes været muligt for
virksomhederne at svare ’Ved ikke’ til betydningen af de enkelte forhold.
I figur 3.11 præsenteres virksomhedernes gennemsnitlige vurdering af, hvor stor betydning
de forskellige forhold har haft for fravalget af domstolene til løsning af virksomhedernes
seneste retlige konflikt. Jo højere tallet er, desto større betydning har forholdet haft for fra-
valget af domstolene.
32
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0128.png
Figur 3.11
Virksomhedernes gennemsnitlige vurdering af de nævnte forholds betydning for at fravælge domstolene til løsning af den se-
neste retlige konflikt (skala fra
1 ’Ingen betydning til 7 ’Stor betydning’).
5
De økonomiske omkostninger ved en retssag
Lang sagsbehandlingstid hos domstolene
Arbejdsmængden internt i virksomheden med en retssag
Vanskeligheden ved at føre en retssag
Anbefaling fra ekstern advokat om ikke at gå til domstolene
Det fremgik af kontrakten, at den retlige konflikt skulle løses på
anden måde end ved domstolene
Anbefaling fra intern jurist/advokat om ikke at gå til domstolene
Manglende tiltro til at domstolene kan løse den retlige konflikt på
retfærdig vis
Det kan skabe dårlig omtale for virksomheden
Anbefaling fra brancheorganisation om ikke at gå til domstolene
Offentligheden kan få indblik i sagen
5,4
5,2
4,9
4,8
3,6
3,5
3,3
3,2
2,9
2,8
2,5
1
2
3
4
5
6
7
Stor betydning
Ingen betydning
Det fremgår af figuren, at
’De økonomiske omkostninger ved en retssag’ er det forhold, som
gennemsnitligt set har haft størst betydning for virksomhedernes fravalg af domstolene. Tæt
derefter følger ’Lang sagsbehandlingstid ved domstolene’, ’Arbejdsmængden internt i virk-
somheden med
en retssag’ og ’Vanskeligheden ved at føre en retssag’. Disse fire forhold er
alle relateret til tid eller ressourcer og har gennemsnitligt set markant større betydning for
virksomhedernes fravalg af domstolene end de resterende forhold.
6
5
Figur 3.11 er baseret på et varierende antal besvarelser, da der er forskel på andelen af virksomheder,
der har svaret
’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’
på spørgsmålene om de enkelte forhold, jf.
fodnote 4. Anskues forholdene i samme prioriterede rækkefølge som i figuren, er antallet af besvarelser,
hvor de enkelte virksomheder har angivet betydningen af forholdet på en skala fra 1 -7, følgende: 292,
280, 283, 285, 266, 271, 259, 203, 194, 224 og 199.
6
Virksomheder,
som har svaret ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’
til de enkelte forhold, er ikke
inkluderet i udregningen af gennemsnittene i figur 3.11. Anskues forholdene i samme prioriterede ræk-
kefølge som i figuren, er andelen
af virksomheder, der har svaret ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved
ikke’
til de enkelte forhold følgende: 20 pct., 26 pct., 24 pct., 24 pct., 39 pct., 49 pct., 46 pct., 29 pct., 27
pct., 49 pct. og 28 pct.
33
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Yderligere analyser af sammenligninger mellem virksomheder med forskellige antal årsværk
viser, at de mindste virksomheder (1-9
årsværk) vurderer ’De økonomiske omkostninger ved
en retssag’ som havende en større betydning for fravalg af domstolene end de største virk-
somheders (100 årsværk eller flere). Forskellen er statistisk signifikant. En lignende statistisk
signifikant forskel gør sig gældende, hvad angår ’Arbejdsmængden internt i virksomheden
med en retssag’, ’Vanskeligheden ved at føre en retssag’ og ’Manglende
tiltro til at domsto-
lene kan løse den retlige konflikt på retfærdig
vis’.
Omvendt ses der en tendens til, at jo flere
årsværk der er i virksomhed, desto større betydning har dét forhold, at ’Offentligheden kan
få indblik i sagen’, samt at ’Det kan skabe dårlig omtale for virksomheden’ for virksomhe-
dernes fravalg af domstolene. Betydningen af disse to forhold er dog kun statistisk signifikant
større for virksomheder med 100 årsværk eller flere sammenlignet med virksomheder med
under 10 årsværk.
Sammenlignes virksomheder med 100 årsværk eller flere med virksomheder med færre års-
værk gælder det, at forholdet ’Det fremgik af kontrakten, at den retlige konflikt skulle løses
på anden måde end ved domstolene’ betyder statistisk signifikant mere for fravalget af
dom-
stolene for virksomheder med 100 årsværk eller flere end for virksomheder med færre års-
værk. Resultaterne indikerer, at dette forhold er det enkeltstående forhold, som betyder mest
for de største virksomheders fravalg af domstolene. Det kan i den forbindelse nævnes, at de
virksomheder, der har angivet, at ’Det fremgik af kontrakten, at den retlige konflikt skulle
løses på anden måde end ved domstolene’, i alt 108 virksomheder, efterfølgende er blevet
spurgt, hvorfor dette fremgik af kontrakten. Godt halvdelen af disse virksomheder angiver,
at ’Det er fast praksis i branchen’, mens henholdsvis hver 5. og hver 10. virksomhed angiver,
at det er ’Fordi virksomheden selv ønskede det’ og ’Fordi modparten ønskede det”. En fjer-
dedel af virksomhederne angiver, at der var en anden grund til, at det fremgik af kontrakten.
Der er også foretaget analyser af eventuelle sammenhænge mellem virksomhedernes bran-
chegruppe og betydningen af de nævnte forhold for virksomhedernes fravalg af domstolene.
Hvad angår de fleste forhold, er der ikke store forskelle mellem virksomheder i de forskellige
branchegrupper. Virksomheder i branchegruppen
’Landbrug, skovbrug og fiskeri/Industri,
råstofindvinding og forsyningsvirksomhed’
vurderer dog flere forhold som havende en større
betydning for fravalget af domstolene end virksomhederne i de andre branchegrupper. Det
gælder
’Arbejdsmængden internt i virksomheden med en retssag’, ’Manglende tiltro til at
domstolene kan løse den retlige konflikt på retfærdig vis’, ’Anbefaling fra intern
jurist/advo-
kat om ikke at gå til domstolene,
’Anbefaling fra brancheorganisation om ikke at gå til dom-
stolene’,
’Anbefaling fra ekstern advokat om ikke at gå til domstolene’
og
’Det fremgik af
kontrakten, at den retlige konflikt skulle løses på anden måde
end ved domstolene’.
De virksomheder, der
ikke
har søgt rådgivning eller hjælp hos domstolene, har kunnet uddybe
årsagerne hertil i et åbent tekstfelt. 201 virksomheder har benyttet sig af denne mulighed.
Om de økonomiske omkostninger ved en retssag skriver disse virksomheder, at udgifterne til
blandt andet advokatsalær er for store sammenlignet med det beløb, som konflikten drejer sig
om. Nogle virksomheder nævner i forlængelse heraf, at selvom den økonomiske værdi af
kravet hos modparten er for lille til, at det kan svare sig økonomisk at anlægge en retssag, så
er er det ikke ensbetydende med, at beløbet er uden betydning for virksomheden. Der er des-
uden en del virksomheder, der giver udtryk for, at de ikke har nogen tro på, at kravet hos
34
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0130.png
modparten kan inddrives ved at føre en retssag, enten fordi modparten er gået konkurs, fordi
sagen er sendt til inkasso, eller fordi modparten forventes at ville kunne omgå betalingskravet
på anden vis.
Nogle virksomheder skriver, at konflikten kunne løses ved at indgå et forlig med modparten.
Disse virksomheder har af forskellige årsager vurderet, at det bedre kunne svare sig at finde
en mindelig løsning i stedet for at føre en sag ved domstolene.
I det åbne tekstfelt angiver også en del af disse virksomheder, at de har fravalgt domstolene
på grund af lange sagsbehandlingstider, at arbejdsmængden med en retssag vil være for stor
internt i virksomheden, eller at det er vanskeligt at føre en retssag.
Der er også virksomheder, som skriver, at de er usikre på, om de ville vinde sagen, hvis den
blev ført ved en domstol, f.eks. grundet manglende beviser.
3.4
Virksomhedernes tilfredshed med håndteringen og udfaldet af
den seneste retlige konflikt
I spørgeskemaet er virksomhederne blevet spurgt, hvor tilfredse de er med flere forskellige
forhold, hvilket præsenteres i figurer nedenfor. Dertil har virksomhederne
kunnet svare ’Me-
get tilfreds’, ’Tilfreds’, ’Hverken tilfreds eller utilfreds’, ’Utilfreds’, ’Meget utilfreds’, ’Ikke
relevant’
eller
’Ved ikke’.
I den første figur fokuseres der på andelen af virksomheder, som
er
meget tilfredse
eller
tilfredse
med de pågældende forhold, mens der i den anden figur fo-
kuseres på andelen, der er
utilfredse
eller
meget utilfredse.
Resultaterne er fordelt efter, om
virksomhederne har fået behandlet/løst konflikten hos henholdsvis domstolene, en anden type
upartisk tredjepart (voldgiftsret, mediator eller andet) eller løst i fællesskab med modparten.
7
3.4.1
Tilfredse virksomheder
Figur 3.12 viser andelen af virksomheder, som er enten
meget tilfredse
eller
tilfredse
med
det enkelte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet af konflikten.
8
7
Det bemærkes, at en virksomhed kan have fået behandlet den samme retlige konflikt ved flere forskel-
lige typer af upartiske tredjeparter. I de følgende analyser er virksomhederne opdelt således, at virksom-
heder, som har anlagt sag ved domstolene, men som eventuelt også har fået sagen behandlet ved andre
upartiske tredjeparter, er inkluderet i kategorien ’Domstolene’.
Det skyldes, at sagen vil være afsluttet
ved denne instans. Kategorien ’Anden upartisk tredjepart’ består således kun af virksomheder, som har
været ved mindst én af disse typer af upartiske tredjeparter, og som samtidig
ikke
har været ved dom-
stolene.
8
Virksomheder, som har svaret ’Ikke relevant’ eller ’Ved ikke’ til de enkelte forhold, er ikke inkluderet i
udregningen af andelen af meget tilfredse/tilfredse virksomheder. Dette skyldes, at andelen af virksom-
heder, der har svaret
’Ikke relevant’ eller ’Ved ikke’ varierer alt efter, om virksomhederne har benyttet
henholdsvis domstolene, en anden type upartisk tredjepart, eller om de har løst konflikten i fællesskab
med modparten. Anskues de enkelte forhold i samme rækkefølge som i figur 3.12, er andelen af virksom-
heder, som har benyttet
’Domstolene’ og svaret ’Ikke relevant’/’Ved ikke’, følgende: 11 pct., 5, pct., 10
pct., 4 pct., 23 pct., 39 pct., 10 pct. og 6 pct. Tilsvarende for
’Anden
upartisk tredjepart’: 22 pct., 20 pct.,
35
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0131.png
Figur 3.12
Virksomheder, som er
meget tilfredse
eller
tilfredse
med de nævnte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet af den seneste
retlige konflikt, fordelt efter om virksomheden benyttede domstolene, en anden type upartisk tredjepart eller løste konflikten i
fællesskab med modparten (pct.).
9
43%
40%
46%
28%
27%
Det økonomiske udfald
Sagsbehandlingstiden
Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet
Mængden af tid og kræfter virksomheden brugte på sagen
Forsinkelser eller udskydelser af virksomhedens arbejde
Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagen
Sagens afslutning/udfald alt i alt
20%
21%
20%
16%
17%
39%
49%
43%
44%
23%
26%
31%
30%
49%
45%
43%
36%
41%
44%
Behandlingen af sagen alt i alt
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Domstolene
Anden upartisk tredjepart
Løst i fællesskab med modparten
Der ses ikke for nogen af forholdene statistisk signifikante forskelle mellem andelen af meget
tilfredse eller tilfredse virksomheder, som har søgt rådgivning eller hjælp hos henholdsvis
domstolene eller en
anden type upartisk tredjepart
til at løse konflikten. Andelen af meget
tilfredse eller tilfredse virksomheder med forholdene ’Sagsbehandlingstiden’, ’Forsinkelser
eller udskydelser af virksomhedens arbejde’ og ’Behandlingen af sagen alt i alt’ er til gengæld
statistisk signifikant større blandt dem, som har
løst konflikten i fællesskab med modparten,
end blandt dem, som har benyttet domstolene. Modsat er andelen af virksomheder, der er
enten meget tilfredse eller tilfredse med ’Sagens afslutning/udfald alt i alt’ statistisk signifi-
kant større blandt de virksomheder, der har benyttet
domstolene.
17 pct., 32 pct., 50 pct., 16 pct. og 17 pct. Tilsvarende for
’Løst i fællesskab med modparten’:
6 pct., 8
pct., 7 pct., 26 pct., 49 pct., 5 pct. og 7 pct.
9
Virksomheder, som har svaret ’Ikke relevant’ eller ’Ved ikke’ til det enkelte forhold
i figuren, er som
nævnt ikke inkluderet i udregningen af andelen af meget tilfredse/tilfredse virksomheder, jf. fodnote 6.
Anskues de enkelte forhold i samme rækkefølge som i figuren, er antallet af virksomheder, som har
benyttet
’Domstolene’,
og som indgår i udregningen, følgende: 373, 400, 376, 400, 317, 253, 376, 392.
Tilsvarende for
’Anden upartisk tredjepart’:
174, 181, 179, 189, 151, 111, 184 og 184. Tilsvarende for
’Løst i fællesskab med modpart’:
516, 502, 506, 520, 415, 295, 525, 517.
36
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
3.4.2
Utilfredse virksomheder
Figur 3.13 er bygget op på samme måde som figur 3.12 med den forskel, at der i figur 3.13
fokuseres på andelen af virksomheder, der er
utilfredse
eller
meget utilfredse
med håndterin-
gen og udfaldet af deres seneste retlige konflikt.
Hvor figur 3.12 viser mindre forskelle i tilfredsheden blandt virksomheder, der har benyttet
henholdsvis domstolene, en anden upartisk tredjepart, eller som har løst konflikten i fælles-
skab med modparten, viser figur 3.13 en mere entydig tendens i retning af, at en større andel
af de virksomheder, der har benyttet domstolene, end af de øvrige virksomheder, er meget
utilfredse eller utilfredse med de nævnte forhold.
Andelen af meget utilfredse eller utilfredse virksomheder er statistisk signifikant større blandt
virksomheder, som har benyttet domstolene, end blandt virksomheder, der har benyttet en
anden upartisk tredjepart,
hvad angår følgende forhold: Det økonomiske udfald, sagsbehand-
lingstiden og mængden af tid og kræfter virksomheden brugte på sagen.
Tilsvarende er andelen af meget utilfredse eller utilfredse virksomheder statistisk signifikant
større blandt virksomheder, der har benyttet domstolene, end blandt virksomheder, der har
løst konflikten
i fællesskab med modparten,
hvad angår følgende forhold: Det økonomiske
udfald, sagsbehandlingstidens og behandlingen af sagen alt i alt.
’Mængden af tid og kræfter virksomheden brugte på sagen’ er det forhold, hvor
flest virk-
somheder er utilfredse. Dette gælder uanset, hvordan konflikten er håndteret/løst.
37
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0133.png
Figur 3.13
Virksomheder, som er
utilfredse
eller
meget utilfredse
med de nævnte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet af den
seneste retlige konflikt, fordelt efter om virksomheden benyttede domstolene, en anden upartisk tredjepart eller løste konflikten
i fællesskab med modparten (pct.).
10
39%
Det økonomiske udfald
Sagsbehandlingstiden
Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet
Mængden af tid og kræfter virksomheden brugte på sagen
Forsinkelser eller udskydelser af virksomhedens arbejde
Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagen
Sagens afslutning/udfald alt i alt
17%
14%
11%
27%
29%
30%
41%
53%
36%
31%
34%
47%
36%
41%
59%
53%
29%
34%
30%
29%
27%
24%
35%
Behandlingen af sagen alt i alt
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Domstolene
Anden upartisk tredjepart
Løst i fællesskab med modparten
Sammenlignes resultaterne i figur 3.12 og 3.13 vedrørende de meget tilfredse eller tilfredse
virksomheder på den ene side og de meget utilfredse eller utilfredse virksomheder på den
anden ses en større polarisering i tilfredsheden blandt de virksomheder, der har benyttet dom-
stolene, end blandt de øvrige.
3.4.3
Sammenligning af konflikter der behandles henholdsvis ved domstolene, en anden type
upartisk tredjepart eller løses i fællesskab med modparten
Forskellene i tilfredsheden og utilfredsheden blandt virksomheder, der har benyttet henholds-
vis domstolene, en anden type
upartisk tredjepart eller løst konflikten i fællesskab med mod-
parten, kan potentielt hænge sammen med andet end selve den upartiske tredjepart. Dette kan
eksempelvis være, at der er forskel på karakteren af de retlige konflikter, som løses ved de
forskellige typer tredjeparter eller slet ikke løses ved en tredjepart. I forlængelse heraf kan
det nævnes, at 47 pct. af virksomhederne, som har løst konflikten i fællesskab med modpar-
ten, havde et økonomisk krav hos modparten på 1-50.000 kr., mens den tilsvarende andel for
10
Se fodnote 7 for informationer om antallet af besvarelser, der ligger til grund for figuren.
38
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
virksomheder, som har benyttet domstolene eller en anden type upartisk tredjepart , er hen-
holdsvis 39 og
32 pct. Forskellen i tilfredshed
kan
således også være et udtryk for forskelle i
sagens karakter
3.4.4
Vil virksomhederne gøre brug af samme type upartiske tredjepart ved en lignende kon-
flikt i fremtiden?
Svar på spørgsmål om virksomhederne vil gøre brug af samme type upartiske tredjepart ved
en lignende konflikt i fremtiden, kan også ses som en indikator for virksomhedernes tilfreds-
hed/utilfredshed. Knap halvdelen af virksomhederne angiver, at de
helt sikkert
vil gøre brug
af samme type upartiske tredjepart ved en lignende konflikt i fremtiden, mens en lidt mindre
andel angiver, at de
måske
vil gøre det. Omtrent hver 10. virksomhed angiver, at de
ikke
ville
gøre brug af samme type upartisk tredjepart ved en lignende konflikt i fremtiden. Dette gæl-
der uanset, om virksomhederne har benyttet domstolene eller en anden type upartisk tredje-
part til at løse virksomhedens seneste retlige konflikt.
De virksomheder, som har svaret, at de ikke vil anvende den samme type upartiske tredjepart
ved en lignende konflikt i fremtiden, er efterfølgende blevet spurgt,
hvorfor
de ikke vil det.
Hertil svarer en større andel af de virksomheder, der har benyttet do mstolene, at det skyldes
følgende forhold: ’Det kan ikke svare sig økonomisk’, ’Konfliktens
udfald/afgørelse var ikke
retfærdig’, og ’Det kræver for meget arbejde’. Omvendt svarer en større andel af de virksom-
heder, der har benyttet en anden type upartisk tredjepart end domstolene, at de ikke vil benytte
samme type ved en lignende konflikt i fremtiden, fordi ’Det er for vanskeligt’.
Det skal dog
understreges, at denne analyse af virksomheder, der har gjort brug af en anden type upartisk
tredjepart end domstolene, er baseret på ganske få besvarelser, og at resultaterne derfor er
forbundet med betydelig usikkerhed.
3.4.5
Tilfredshed med domstolene fordelt efter kravets økonomiske værdi
Som tidligere beskrevet kan en retlig konflikt, hvor kravet enten ikke har nogen økonomisk
værdi, eller hvor den økonomiske værdi er på højst 50.000 kr., anlægges som en småsag ved
domstolene. Småsager har en forenklet proces. I småsager behøver parterne typisk ikke en
advokat, da retten hjælper parterne med at forberede sagen og skære den til. Det indebærer,
at småsager tit kan løses lettere og billigere end almindelige civile sager.
Nedenfor undersøges det, om andelen af
tilfredse
eller
meget tilfredse
virksomheder ved
domstolene kan hænge sammen med, om virksomhedernes sager potentielt har kunnet anlæg-
ges som småsager.
39
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0135.png
Figur 3.14
Virksomheder, som er
tilfredse
eller
meget tilfredse
med de nævnte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet af den seneste
retlige konflikt, fordelt efter kravets størrelse (pct.)
11
Det økonomiske udfald
Sagsbehandslingstiden
Retfærdigheden afgørelsen/udfaldet
Mængden og tid og kræfter virksomheden brugte på
sagen
Forsinkelser eller udskydelser af virksomhedens arbejde
Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagen
Sagens afslutning/udfald alt i alt
Behandlingen af sagen alt i alt
19%
11%
16%
31%
49%
42%
43%
17%
19%
34%
30%
55%
50%
9%
22%
14%
17%
29%
26%
29%
43%
36%
56%
51%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ingen økonomisk værdi eller højst 50.000 kr.
50.001-100.000 kr.
Mere end 100.000 kr
Figur 3.14 viser en generel tendens til, at en mindre andel af virksomhederne med krav i
størrelsesordenen
’50.001-100.000 kr.’ er tilfredse
eller meget tilfredse med håndteringen og
udfaldet af sagerne ved domstolene, end det er tilfældet for virksomheder med et krav i kate-
gorien ’Ingen økonomisk værdi eller
højst
50.000 kr.’ og ’Mere end 100.000 kr.’.
Det er med
andre ord oftest virksomheder med de mindste og de største krav, der er tilfredse. Forskellene
er dog ikke statistisk signifikante i alle tilfælde.
12
En mulig forklaring på dette er, at virksom-
heder med krav på højst 50.000 kr. i mange tilfælde kan føre sagerne som småsager, hvor
11
Som beskrevet ved figur 3.12 og 3.13 varierer antallet af besvarelser for de enkelte forhold relateret til
konflikthåndteringen og udfaldet, hvilket skyldes frasorteringen
af de virksomheder, som har svaret ’Ikke
relevant’ eller ’Ved ikke’. Anskues de enkelte forhold i samme rækkefølge som i figuren, er antallet af
virksomheder med et krav i kategorien
’Ingen økonomisk værdi eller
højst
50.000 kr.’,
og som indgår i
udregningen af den enkelte andel, følgende: 129, 133, 126, 130, 102, 80, 126, 129. Tilsvarende for
’50.001-100-000 kr.’:
76, 78, 76, 79, 64, 53, 76 og 79. Tilsvarende for
’Mere end 100.000 kr.’:
162, 179,
166, 180, 144, 117, 166, 174.
12
I) Andelen af tilfredse eller meget tilfredse virksomheder er statistik signifikant større blandt virksom-
heder med krav i kategorien ’Ingen økonomisk værdi eller højst 50.000 kr.’ end i kategorien ’50.001
-
100.000 kr.’ på alle de nævnte forhold i figur 3.14 med undtagelse af ’Offentlighedens mulighed for at få
indblik i sagen’. II) Tilsvarende er andelen af tilfredse eller meget tilfredse virksomheder statistisk signifi-
kant større blandt virksomheder med krav i kategorien ’Ingen økonomisk værdi eller højest 50.000 kr.’
40
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0136.png
sagsgangen er forenklet, og de eventuelle udgifter til advokatbistand er mere begrænsede,
hvorfor disse virksomheder gennemsnitligt set er mere tilfredse med konflikthåndtering og -
udfald.
13
Virksomheder med større krav kan ikke anlægge sagerne som småsager, hvorfor
udgifterne til advokatbistand typisk bliver større. I disse tilfælde vil virksomheder med krav
over 100.000 kr. muligvis i højere grad mene, at omkostningerne står mål med kravets stør-
relse, end virksomheder med krav i størrelsesordenen 50.001-100.000 kr., hvorfor virksom-
hederne med de største krav er mere tilfredse.
end i kategorien ’Mere end 100.000 kr.’, hvad angår ’Sagsbehandlingstiden’ og ’Mængden og tid og kræf-
ter virksomheden brugte på sagen’. For de resterende forhold er forskellene ikke statistisk signifikante.
III) Sammenlignes virksomheder med krav
i kategorien ’50.001-100.000 kr.’ med virksomheder med krav
i kategorien ’Mere end 100.000 kr.’ er andelen af tilfredse eller meget tilfredse virksomheder statistisk
signifikant større blandt virksomhederne med de største krav, hvad angår ’Retfærdighed
en af afgørel-
sen/udfaldet’, ’Sagen afslutning/udfald alt i alt’ og ’Behandlingen af sagen alt i alt’. De øvrige forskelle er
ikke statistisk signifikante.
13
Domstolsstyrelsen har oplyst til Justitsministeriet, at langt hovedparten af de civile sager med et øko-
nomisk krav på højst 50.000 kr. føres som småsager.
41
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0137.png
3.5
Den generelle tilfredshed med domstolene blandt virksomheder
med mange retlige konflikter
Nogle virksomheder bruger hyppigere domstolene til at løse retlige konflikter end andre. Ne-
denfor er det undersøgt, hvor tilfredse virksomheder, der har afsluttet mere end 5 retlige kon-
flikter ved domstolene inden for de seneste 5 år, generelt er med domstolenes håndtering/løs-
ning af konflikterne. For at undersøge dette er virksomheder, der har afsluttet mere end 5
retlige konflikt inden for de seneste 5 år, jf. figur 3.3, blevet spurgt, hvor mange af disse
konflikter, der er håndteret/løst ved domstolene.
Antal sager ført ved domstolene
Figur 3.15 viser, at godt halvdelen af de virksomheder, som har afsluttet mere end 5 retlige
konflikter inden for de seneste 5 år, har ført højst 5 sager ved domstolene, mens de resterende
har ført mere end 5 sager.
Figur 3.15
Virksomheder med mere end 5 retlige konflikter inden for de seneste 5 år, fordelt efter antallet af retlige konflikter, der e r
håndteret/løst ved domstolene (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0-5
N = 213
54%
22%
9%
11%
5%
26-50
Flere end 50
6-10
11-25
Som beskrevet under figur 3.3, er sandsynligheden for at have afsluttet flere retlige konflikter
inden for de seneste 5 år større, jo flere årsværk der er i virksomheden. Derfor er svargrund-
laget i figur 3.15 baseret på forholdsvis mange virksomheder med et stort antal årsværk. Der
er dog ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk, og hvor mange sager
virksomheden har afsluttet ved
domstolene
inden for de seneste 5 år, når der alene fokuseres
på de virksomheder, som har afsluttet mere end 5 retlige konflikter i perioden.
42
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0138.png
Tilsvarende er der ikke en statistisk signifikant forskel mellem branchegruppe, og hvor
mange sager virksomheden har afsluttet ved domstolene inden for de seneste 5 år, n år der
alene fokuseres på de virksomheder, som har afsluttet mere end 5 retlige konflikter i perioden.
3.5.1
Generel tilfredshed/utilfredshed blandt virksomheder som ofte har benyttet domstolene
i retlige konflikter
De virksomheder, som har ført mere end 5 retlige konflikter
ved domstolene
inden for de
seneste 5 år, er spurgt til, hvor tilfredse de generelt er med sagernes forløb ved domstolene.
Figur 3.16 viser tilfredsheden blandt disse virksomheder. Andelen af tilfredse og utilfredse
er udregnet på samme måde som angivet ved figur 3.12 og 3.13.
Figur 3.16
Virksomheder med mere end 5 afsluttede retlige konflikter ved domstolene inden for de seneste 5 år, fordelt efter graden af
tilfredshed med de nævnte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet af konflikten (pct.).
Det økonomiske udfald
42%
19%
46%
13%
11%
15%
39%
37%
33%
48%
41%
29%
23%
49%
27%
41%
27%
14%
27%
27%
30%
4%
3%
Sagsbehandlingstiden
Retfærdigheden af afgørelserne/udfaldet
Mængden af tid og kræfter virksomheden brugte på
sagerne
Forsinkelser eller udskydelser af virksomhedens arbejde
Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagerne
Sagernes afslutning/udfald alt i alt
Behandlingen af sagerne alt i alt
23%
3%
8%
25%
39%
21%
29%
3%
3%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Tilfreds/Meget tilfreds
N = 97
Hverken tilfreds eller utilfreds
Utilfreds/Meget utilfreds
Ikke relevant
Det fremgår af figuren, at der er flere forhold, hvor andelen af tilfredse /meget tilfredse virk-
somheder er større end andelen af utilfredse/meget utilfredse. Dette gælder særligt forhold
relateret til sagernes udfald
(’Det
økonomiske udfald’,
’Retfærdigheden
af afgørelserne/ud-
faldet’ og
’Sagernes
afslutning/udfald alt i alt’)
samt
forholdet
’Behandlingen
af sagerne alt
i alt’.
Hvad angår forhold, der særligt relaterer sig til mængden af tid, der bruges på sagerne, er
andelen af utilfredse/meget utilfredse virksomheder dog større end andelen af tilfredse/meget
43
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
tilfredse. Det gælder
’Sagsbehandlingstiden’, ’Mængden
af tid og kræfter virksomheden
brugte på sagerne’ og
’Forsinkelser
eller udskydelser af virksomhedens arbejde’.
Hvad angår
’Offentlighedens
mulighed for at få indblik i sagerne’, finder en stor del af virk-
somhederne forholdet irrelevant.
Bemærk at resultaterne i figur 3.16 bygger på relativt få besvarelser, og at de derfor er for-
bundet med en vis usikkerhed.
En analyse af hvorvidt der er sammenhæng til virksomhedens størrelse
indikerer, at utilfreds-
heden med en lang række forhold er størst blandt virksomheder med mindre end 10 årsværk
og mindst blandt virksomheder med mindst 100 årsværk. Det gælder
’Det
økonomiske ud-
fald’,
’Retfærdigheden
af afgørelserne/udfaldet’,
’Offentlighedens
mulighed for at få indblik
i sagerne’,
’Sagernes
afslutning/udfald alt i alt’ og
’Behandlingen
af sagerne alt i alt’.
Det er ikke muligt at undersøge eventuelle sammenhænge mellem virksomhedernes branche-
gruppe og graden af tilfredshed/utilfredshed med de nævnte forhold vedrørende konflikthånd-
teringen og -udfaldet grundet få observationer i de enkelte kategorier.
3.6
Konsekvenser for virksomheder, som ikke fik løst konflikten og
ikke søgte rådgivning eller hjælp til at få den løst
I dette afsnit belyses de mulige konsekvenser for de 10 pct. af virksomhederne, som har haft
mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år, og som angiver, at de ikke fik løst konflik-
ten og ikke søgte rådgivning eller hjælp til at få den løst hos en upartisk tredjepart.
Figur 3.17 viser andelen af virksomheder, der har oplevet forskellige konsekvenser som følge
af den uløste konflikt. Figuren summerer ikke til 100 pct., da det har været muligt at vælge
flere svar, medmindre virksomheden har svaret ’Ingen konsekvenser’ eller ’Ved ikke’.
I alt 9 pct. af virksomhederne angiver, at det ingen konsekvenser har haft for virksomheden,
at konflikten ikke blev løst. Langt hovedparten af virksomhederne
–
88 pct.
–
har imidlertid
oplevet et økonomisk tab som følge deraf. 11 pct. har oplevet, at virksomhedens arbejde blev
forsinket eller udskudt, 9 pct. har oplevet et tab af anseelse eller renommé, og 6 pct. har
oplevet andre konsekvenser. Virksomhederne har i et åbent tekstfelt kunne uddybe, hvilke
andre konsekvenser det eventuelt har haft for virksomheden, at konflikten ikke blev løst. 50
virksomheder har benyttet sig af denne mulighed.
En del virksomheder beskriver det økonomiske tabs størrelse i det åbne tekstfelt. Enkelte
virksomheder nævner i den forbindelse, at virksomhedens økonomiske tab var lille, mens
andre nævner relativt store økonomiske tab for virksomheden som konsekvens af, at konflik-
ten ikke blev løst.
Der er også virksomheder, der nævner tabt arbejde, afskedigelse af medarbejdere eller mi-
stede licitationer som konsekvenser af, at konflikten ikke blev løst.
44
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0140.png
Enkelte virksomheder nævner mental belastning eller frygt for lignende sager i fremtiden
som en konsekvens af konflikten.
Figur 3.17
Virksomheder, som ikke fik løst den seneste retlige konflikt og som ikke søgte rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart
til at få den løst, fordelt efter mulige konsekvenser for virksomheden (flere svarmuligheder).
Ingen konsekvenser
Økonomisk tab
Virksomhedens arbejde blev forsinket eller udskudt
Tab af anseelse eller renommé
Andet
Ved ikke
0%
N = 147
9%
88%
11%
9%
6%
0,4%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksomheden og sand-
synligheden for at have lidt et økonomisk tab som konsekvens af, at konflikten ikke blev løst.
Virksomheder med 1-9 årsværk, som ikke fik løst den seneste retlige konflikt, har større
sandsynlighed for at have lidt et økonomisk tab end virksomheder med flere årsværk. Hvad
angår de resterende konsekvenser, er der ikke en statistisk signifikant sammenhæng med antal
årsværk.
Der er ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem virksomhedens branchegruppe og
sandsynligheden for at have oplevet konsekvenser af ikke at få løst konflikten.
45
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0141.png
4
Del 2: Borgeres håndtering af retlige
konflikter
I rapportens anden del analyseres spørgeskemabesvarelser fra henholdsvis advokater og rets-
hjælpsinstitutioner, herunder retshjælpskontorer og advokatvagter. Undersøgelsen har til for-
mål at give et indblik i borgeres (privatpersoners) håndtering af retlige konflikter.
Figur 4.1 viser respondenterne fordelt efter beskæftigelse. Halvdelen af respondenterne er
partnere eller ansatte advokater i et advokatfirma, mens godt en fjerdedel er advokater i eget
advokatfirma. 14 pct. af respondenterne er advokater ansat i en erhver vsvirksomhed, og 5
pct. er advokater i en interesseorganisation, fagforening eller lignende. De resterende er re-
præsentanter for advokatvagter og retshjælpskontorer.
Figur 4.1
Respondenter fordelt efter beskæftigelse (pct.).
Selvstændig advokat i eget enkeltmandsfirma
Partner eller ansat advokat i et advokatfirma
Advokat ansat i en erhvervsvirksomhed
Advokat i en interesseorganisation, fagforening eller
lignende
Advokat i anden ansættelse eller uden ansættelse
Repræsentant for en advokatvagt
Repræsentant for et retshjælpskontor
0%
N = 1.015
28%
50%
14%
5%
0%
1%
2%
5%
10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
46
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0142.png
4.1
Rådgivning af privatpersoner i retlige konflikter
Figur 4.2 viser andelen af advokater og retshjælpsinstitutioner, som inden for de seneste 3 år
har rådgivet privatpersoner i retlige konflikter, hvor klienten har ment at have krav hos mod-
parten. Det fremgår af figuren, at to tredjedele af advokaterne har rådgivet privatpersoner i
sådanne konflikter, mens det samme gør sig gældende for næsten samtlige retshjælpsinstitu-
tioner.
Figur 4.2
Respondenter, som inden for de seneste 3 år har rådgivet privatpersoner i retlige konflikter, hvor klienten har ment at have et
krav hos modparten, fordelt efter respondenttype (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Har rådgivet
Advokat
N = Advokater: 983
Retshjælpsinstitutioner: 32
97%
66%
Retshjælpsinstitution
Det er således hovedparten af både advokater og retshjælpsinstitutioner, der har rådgivet pri-
vatpersoner i retlige konflikter inden for de seneste 3 år, men der er relativt stor forskel på,
hvor mange sager de enkelte advokater og retshjælpsinstitutioner har rådgivet i.
47
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0143.png
I figur 4.3 er advokaterne, som har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden
for de seneste 3 år, inddelt efter antallet af konflikter, de har rådgivet i. Blandt advokaterne
er andelen størst for dem, der har rådgivet privatpersoner i 2-5 retlige konflikter inden for de
seneste 3 år, men der ses en relativt stor spredning i, hvor mange konflikter den enkelte ad-
vokat har rådgivet privatpersoner i.
Figur 4.3
Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter antallet af konflikter
(pct.)
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
1
N = 644
23%
21%
13%
14%
13%
12%
3%
2-5
6-10
11-25
26-50
51-100
101-500
1%
Flere end 500
Der er for få retshjælpsinstitutioner til at foretage den samme inddeling som for advokaterne,
men retshjælpsinstitutionerne udmærker sig generelt ved at have rådgivet privatpersoner i
mange retlige konflikter relativt til advokaterne. Det er f.eks. knap halvdelen af retshjælps-
institutionerne, der har rådgivet privatpersoner i mere end 100 retlige konflikter inden for de
seneste 3 år. Det skal i den forbindelse bemærkes, at advokaterne har besvaret spørgeskemaet
på egne vegne, mens repræsentanterne for retshjælpsinstitutioner er blevet bedt om svare på
vegne af institutionen, jf. afsnit 2.2-2.3.
48
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0144.png
4.2
Oplysninger om den seneste retlige konflikt
Advokaterne og retshjælpsinstitutionerne er spurgt nærmere ind til omstændighederne ved-
rørende deres seneste
afsluttede
rådgivning af en privatperson i en retlig konflikt, hvor deres
klient (privatpersonen) har ment at have et krav hos modparten.
4.2.1
Konfliktens modpart
Ifølge oplysningerne fra advokaterne sker det oftest og næsten lige hyppigt, at advokater
rådgiver privatpersoner i retlige konflikter, hvor modparten er en anden privatperson eller en
virksomhed, da det er tilfældet i henholdsvis 44 og 43 pct. af konflikterne/rådgivningerne, jf.
figur 4.4. I 10 pct. af tilfældene angiver advokaterne, at modparten er en offentlig myndighed,
mens det forekommer relativt sjældent, at modparten er en forening eller en fond.
Figur 4.4
Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter type modpart i den
seneste konflikt (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2%
10%
1%
1%
44%
43%
En anden
privatperson
N = 644
En virksomhed
En forening eller
en fond
En offentlig
myndighed
Andet
Ved ikke
Blandt retshjælpsinstitutionerne angiver størstedelen, at modparten i den seneste retlige kon-
flikt, som de har rådgivet en privatperson i, er en anden privatperson, dernæst at modparten
er en virksomhed, mens kun få retshjælpsinstitutioner angiver, at modparten er en offentlig
myndighed, en forening eller fond eller andet.
49
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0145.png
4.2.2
Konfliktens årsager
Figur 4.5. viser årsagerne til den retlige konflikt, som advokaterne senest har rådgivet privat-
personer i. Det har været muligt for advokaterne at vælge flere årsager, hvorfor andelene ikke
summerer til 100 pct. De tre hyppigste årsager til konflikterne er ifølge advokaterne
’Køb af
varer eller tjenester’, ’Køb af fast ejendom’ og ’Familieforhold eller arv’.
En relativ stor andel
blandt advokaterne
svarer ’andet’
som årsag til konflikten. Det vides ikke, hvad denne kate-
gori omfatter.
Figur 4.5
Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter årsagerne til konflik-
ten (flere svarmuligheder) (pct.).
Køb af varer eller tjenester
Køb af fast ejendom
Familieforhold eller arv
Overholdelse af en aftale
15%
14%
11%
9%
1%
1%
0,5%
14%
0,3%
20%
19%
18%
Erstatning for skade
Ansættelsesforhold
Leje af fast ejendom
En social ydelse
Investering
Behandling i sundhedsvæsenet
Andet
Ved ikke
0%
N = 644
5%
10%
15%
20%
25%
Retshjælpsinstitutionerne oplyser, at de retlige konflikter, som de rådgiver privatpersoner i,
hyppigst angår
’Familieforhold eller arv’ og ’Leje af fast ejendom’.
50
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0146.png
4.2.3
Kravets økonomiske værdi
Advokaterne og retshjælpsinstitutionerne er spurgt til den økonomiske værdi af klientens
krav hos modparten i den seneste retlige konflikt, som de har rådgivet en privatperson i.
Det fremgår af figur 4.6, at 14 pct. af advokaterne har rådgivet privatpersoner i konflikter,
hvor kravet hos modparten havde en økonomisk værdi på 1-50.000 kr. mens 8 pct. af advo-
katerne oplyser, at deres klients krav ikke havde nogen økonomisk værdi. Dette skal ses i
lyset af, at en sag med et krav på højst 50.000 kr. kan anlægges som en småsag, hvor parterne
typisk ikke behøver en advokat. En femtedel af advokaterne oplyser, at kravet havde en øko-
nomisk værdi på 50.001-100.000 kr., godt en tredjedel oplyser en værdi på 100.001-500.000
kr., mens sammenlagt godt en femtedel oplyser en værdi større end 500.000 kr. Desuden
oplyser 2 pct. af advokaterne, at kravets økonomiske værdi ikke er opgjort eller ukendt.
Figur 4.6
Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter den anslåede øko-
nomiske værdi at klientens krav hos modparten i den seneste konflikt (pct.).
1-50.000 kr
14%
20%
35%
9%
12%
8%
2%
1%
50.001-100.000 kr.
100.001-500.000 kr.
500.001-1 mio. kr.
Mere end 1 mio. kr.
Kravet havde ikke nogen økonomisk værdi
Værdien var ikke opgjort eller ukendt
Ved ikke
0%
N = 643
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
Sammenlignet med advokaterne angiver retshjælpsinstitutionerne generelt lavere økonomi-
ske krav hos modparten i de retlige konflikter, som retshjælpsinstitutionerne har rådgivet
privatpersoner i. Det er således knap halvdelen af retshjælpsinstitutionerne, d er angiver, at
kravets økonomiske værdi var på højst 50.000 kr. Enkelte retshjælpsinstitutioner angiver li-
gesom advokaterne, at klientens krav hos modparten var uden økonomisk værdi.
51
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0147.png
4.2.4
Retshjælpsforsikring
I figur 4.7 præsenteres andelen af advokater, der angiver, at deres klient havde en retshjælps-
forsikring, samt om forsikringen dækkede udgifterne til konflikten. 31 pct. af advokaterne
angiver, at deres klient havde en retshjælpsforsikring, og at forsikringen dækkede udgifterne
til konflikten. En næsten ligeså stor andel angiver dog, at klienten
ikke
havde en retshjælps-
forsikring, dernæst at klienten havde en retshjælpsforsikring, men at forsikringen ikke dæk-
kede udgifterne til den konkrete konflikt. En mindre andel af advokaterne angiver, at det
endnu ikke er afgjort, om konflikten er dækket af en retshjælpsforsikring (8 pct.), eller at
klienten havde en retshjælpsforsikring, men at klienten ikke kunne finde en advokat, der ville
tage sagen som en retshjælpsforsikringssag (5 pct.).
Figur 4.7
Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter, om klienten i den
seneste konflikt havde en retshjælpsforsikring, og om klientens udgifter til konflikten var dækket af forsikringen (pct.).
Forsikringsselskabet dækkede udgifterne til tvistløsning
(bortset fra selvrisiko)
Tvisten var dækket af en retshjælpsforsikring, men klienten
fandt ikke en advokat, som ville tage sagen som
retshjælpsforsikringssag
Klienten havde en retshjælpsforsikring, men den konkrete
tvist var ikke dækket af forsikringen
31%
5%
21%
Klienten havde ikke en retshjælpsforsikring
30%
Det er endnu ikke afgjort, om tvisten er dækket af en
retshjælpsforsikring
8%
Ved ikke
0%
5%
5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
N = 643
Blandt retshjælpsinstitutionerne svarer knap en fjerdedel ’Ved ikke’ på spørgsmålet om,
hvorvidt deres klient har en retshjælpsforsikring, mens en tredjedel oplyser, at det endnu ikke
er afgjort, om udgifterne til konflikten er dækket af en retshjælpsforsikring. De øvrige oplyser
hyppigst, at klienten enten havde en retshjælpsforsikring, men at forsikringen ikke dækkede
udgifterne til konflikten, eller at klienten ikke havde en retshjælpsforsikring.
52
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0148.png
4.3
Rådgivning om og håndtering af retlige konflikter
I det følgende afsnit undersøges advokaters og retshjælpsinstitutioners rådgivning af privat-
personer i retlige konflikter, og hvordan klienterne håndterer konflikterne. Der tages igen
udgangspunkt i den seneste retlige konflikt, som advokaterne og retshjælpsinstitutionerne har
rådgivet en privatperson i, og hvor klienten har ment at have et krav hos modparten.
4.3.1
Rådgivning om konfliktløsning hos en upartisk tredjepart
Figur 4.8 viser, at omtrent tre fjerdedele af advokaterne (73 pct.) og retshjælpsinstitutionerne
(77 pct.) angiver, at de har rådgivet deres klient til at søge konflikten behandlet/løst hos en
upartisk tredjepart, f.eks. hos domstolene, voldgiftsret eller en mediator.
Figur 4.8
Respondenter, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter om de i den
seneste konflikt rådede klienten til at benytte en upartisk tredjepart (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
73%
77%
40%
30%
20%
10%
0%
Ja
Advokat
N = Advokater: 643
Retshjælpsinstitutioner: 31
24%
23%
2%
Nej
Retshjælpinstitution
0%
Ved ikke
53
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0149.png
4.3.2
Hvilke typer af upartiske tredjeparter har advokaterne rådet klienterne til at benytte
for at få hjælp til at løse den retlige konflikt?
Langt de fleste, i alt 84 pct., af de advokater, der har svaret bekræftende på spørgsmålet om
at have rådgivet deres klient til at benytte en upartisk tredjepart, angiver, at de har rådgivet
klienten til at benytte domstolene, jf. figur 4.9. 14 pct. af advokaterne har rådgivet klienten
til at henvende sig til henholdsvis et klage- eller ankenævn eller en mediator. En relativt lille
andel
–
4 pct.
–
har rådgivet deres klient til at benytte henholdsvis voldgift eller en anden
type upartisk tredjepart. Det bemærkes i den forbindelse, at advokaterne har kunnet vælge
flere svarmuligheder, og at andelene i figuren derfor ikke summerer til 100 pct. Dette skyldes,
at advokaterne kan have rådgivet deres klient til at kontakte flere typer af upartiske tredje-
parter.
Figur 4.9
Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, og som i den seneste konflikt
rådgav klienten til at benytte en upartisk tredjepart af den nævnte type (flere svarmuligheder) (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
84%
40%
30%
20%
10%
0%
Domstolene
Klage- eller ankenævn
Voldgiftsret
Mediator
Anden upartisk
tredjepart
14%
4%
14%
4%
N = 472
Fordelingen blandt retshjælpsinstitutioner svarer til fordelingen blandt advokater. Det er så-
ledes størstedelen af retshjælpsinstitutionerne, der angiver, at de har rådgivet deres klient til
at benytte domstolene, mens den næststørste andel har rådgivet klienten til at henvende sig
til et klage- eller ankenævn. Der er for få retshjælpsinstitutioner til, at det er meningsfuldt at
vise de nøjagtige andele i en figur.
54
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0150.png
4.3.3
Fik klienten løst den retlige konflikt hos en upartisk tredjepart?
Figur 4.10 viser, at 44 pct. af advokaterne angiver, at deres klient fik løst den retlige konflikt
hos en upartisk tredjepart. Af de resterende advokater oplyser 19 pct., at konflikten blev løst
af klienten i fællesskab med modparten, 28 pct. at konflikten
ikke
blev løst, mens de øvrige
oplyser, at de er uvidende om, hvorvidt og hvordan konflikten er afsluttet.
Figur 4.10
Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter om klienten i den
seneste konflikt fik konflikten løst hos en upartisk tredjepart (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ja
Nej, klienten endte med at Nej, tvisten blev ikke løst
løse tvisten i fælleskab med
den anden part uden hjælp
fra en upartisk tredjepart
Ved ikke
28%
19%
8%
44%
N = 643
Blandt retshjælpsinstitutionerne svarer langt størstedelen, at de er uvidende om konfliktens
afslutning. Dette er sandsynligvis et udtryk for, at retshjælpsinstitutioner i mange tilfælde
rådgiver klienter tidligere i forløbet end advokater, og at retshjælpsinstitutionerne derfor ikke
nødvendigvis har kendskab til, om
–
og eventuelt hvordan
–
konflikten er afsluttet.
55
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0151.png
4.3.4
Hvilken type upartisk tredjepart behandlede/løste konflikten?
Advokaterne er efterfølgende blevet spurgt, hvilken type upartisk tredjepart deres klient fik
behandlet/løst den retlige konflikt hos, hvis konflikten blev behandlet/løst hos en sådan.
Langt størstedelen
–
90 pct.
–
af advokaterne angiver, at klienten fik behandlet/løst konflikten
ved domstolene, mens 8 pct. angiver, at konflikten blev behandlet/løst ved et klage- eller
ankenævn, jf. tabel 4.11. Dette skal formentlig ses i lyset af, at det ofte ikke er nødvendigt at
søge rådgivning hos en advokat, hvis en konflikt behandles ved et klage - eller ankenævn.
Ydermere oplyser 6 pct. af advokaterne, at den retlige konflikt blev behandlet/løst hos en
mediator, og 2 pct. at konflikten blev behandlet/løst hos henholdsvis en voldgiftsret eller en
anden type upartisk tredjepart. Figuren summerer ikke til 100 pct., da advokaterne har kunnet
vælge flere svarmuligheder. Dette skyldes, at en retlig konflikt kan være behandlet flere ste-
der, før der eksempelvis er anlagt en civil sag ved domstolene.
Figur 4.11
Advokater fordelt efter hvilken type upartisk tredjepart deres klient fik behandlet/løst deres konflikt hos (Flere svarmuligheder).
100%
90%
80%
70%
60%
90%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Domstolene
Klage- eller ankenævn
Voldgiftsret
Mediator
Anden upartisk
tredjepart
8%
2%
6%
2%
N = 285
Der kan ikke siges noget generelt om de retlige konflikter, som retshjælpsinstitutionerne har
rådgivet privatpersoner i, da det som nævnt i afsnittet ovenfor er relativt få af retshjælpsin-
stitutionerne, der ved, hvordan konflikterne er behandlet/løst.
56
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0152.png
4.3.5
Årsager til ikke at råde privatpersoner til at benytte domstolene til løsning af retlige
konflikter
De advokater og retshjælpsinstitutioner, som angiver, at de
ikke
rådede deres klient til at
benytte domstolene, er blevet spurgt, hvor stor betydning en række forhold havde for den
beslutning.
For hvert forhold præsenteret i figur 4.12 har advokaterne og retshjælpsinstitutionerne kunnet
svare på en skala fra 1 ’Ingen betydning’ til 7 ’Stor betydning’.
Figur 4.12
Advokaternes gennemsnitlige vurdering af de nævnte forholds betydning for ikke at råde deres klient til at benytte domstolene
til løsning af den retlige konflikt (skala fra 1 ’Ingen betydning til 7 ’Stor betydning’).
14
De økonomiske omkostninger ved en retssag
Lang sagsbehandlingstid hos domstolene
Det ville være for vanskeligt for klienten at føre en retssag
Det ville kræve for meget arbejde for klienten
Klienten ville formentlig ikke kunne bevise kravet
Tvisten kunne indbringes for et klage- eller ankenævn
Klientens krav var formentlig ikke berettiget
Tvisten kunne indbringes for en administrativ myndighed
Manglende tiltro til at domstolene kan løse tvisten på
retfærdig vis
Der var indgået en voldgiftsaftale
At offentligheden kan få indblik i sagen
1
Ingen betydning
1,5
2,1
2,0
1,9
3,1
2,9
2,7
3,4
3,3
4,5
5,2
2
3
4
5
6
7
Stor betydning
14
I alt 234 advokater har vurderet betydningen af de enkelte forhold. Der er dog kun de advokater, som
har svaret, at de enkelte forhold havde en form for betydning, der indgår i beregningen af genne msnittene,
jf. fodnote 10. Antallet af besvarelser, som lægger til grund for beregningerne for de enkelte forhold, er
som følger:
’De økonomiske omkostninger ved en retssag’
196.,
’Lang sagsbehandlingstid hos domsto-
lene’
197.,
’Det ville være for vanskeligt for klienten at føre en retssag’
189.,
’Det ville kræve for meget
arbejde for klienten’
191.,
’Klienten ville formentlig ikke kunne bevise kravet’
173.,
’Tvisten kunne indbrin-
ges for et klage-
eller ankenævn’
145.,
’Klientens krav var formentlig ikke berettiget’
165.,
’Tvisten kunne
indbringes for en administrativ myndighed’
135.,
’Manglende tiltro til at domstolene kan løse tvisten på
retfærdig vis’
185,
’Der var indgået en voldgiftsaftale’
133.,
’At offentligheden kan få indblik i sagen’
183.
57
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0153.png
Det er advokaternes gennemsnitlige vurdering af, hvor stor betydning de enkelte forhold
havde for, at de
ikke
rådgav deres klient til at benytte domstolene, der præsenteres i figuren.
Jo højere tallet er, desto større betydning havde forholdet. Foruden skalaværdierne 1-7 har
advokaterne (og retshjælpsinstitutionerne) kunnet
svare ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ og ’Ved
ikke’.
15
’De økonomiske omkostninger ved en retssag’ er det enkeltstående forhold, som ad-
vokaterne tillægger størst betydning for, at de ikke rådgav deres klient til at benytte domsto-
lene til at løse den retlige konflikt. Dernæst følger
’Lang
sagsbehandlingstid ved domstolene’.
’De økonomiske omkostninger ved en retssag’
er også det forhold, som de 15 retshjælpsin-
stitutioner, der har besvaret spørgsmålet, tillægger størst betydning i forhold til ikke at råde
deres klienter til at benytte domstolene. Dernæst følger
’Klienten ville formentlig ikke kunne
bevise kravet’, ’Tvisten kunne indbringes for en administrativ myndighed’, og ’Tvisten
kunne indbringes for et klage-
eller ankenævn’.
De advokater og retshjælpsinstitutioner, som oplyser, at de ikke rådede deres klient til at
benytte domstolene, har haft mulighed for at uddybe årsagerne hertil i tekst. I alt 139 advo-
kater/retshjælpsinstitutioner har benyttet sig af denne mulighed.
En del af svarene angår allerede eksisterende svarkategorier, jf. figur 4.1 2, herunder de øko-
nomiske omkostninger, lange sagsbehandlingstider, muligheden for i stedet at indbringe sa-
gen for et klage- eller ankenævn eller en administrativ myndighed, eller at der var indgået en
aftale om voldgift. Mange af de advokater/retshjælpsinstitutioner, som omtaler de økonomi-
ske omkostninger ved en retssag beskriver, at værdien af klientens krav hos modparten ikke
havde en størrelse, der stod mål med sagsomkostningerne, og at det derfor ikke gav mening
at råde klienterne til at benytte domstolene. Lidt sjældnere nævnes det, 1) at det var muligt at
indgå et forlig med modparten, og 2) at det ikke var muligt for klienten af få økonomisk støtte
til at føre en retssag, f.eks. fordi klienten ikke kunne få retshjælp eller kun begrænset rets-
hjælp, eller fordi det ikke var muligt at få fri proces.
15
Advokater,
som har svaret ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’,
er ikke inkluderet i udregningen
af gennemsnittene i figur 4.12. Andelen af advokater,
der til de enkelte forhold har svaret ’Ikke rele-
vant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’
er følgende:
’De økonomiske omkostninger ved en retssag’ 16 pct., ’Lang
sagsbehandlingstid hos domstolene’ 16 pct., ’Det ville være for vanskeligt for klienten at føre en retssag’
19 pct., ’Det ville kræve for meget arbejde for klienten’ 18 pct., ’Klienten ville formentlig
ikke kunne bevise
kravet’ 26 pct., ’Tvisten kunne indbringes for et klage- eller ankenævn’ 38 pct., ’Klientens krav var for-
mentlig ikke berettiget’ 29 pct., ’Tvisten kunne indbringes for en administrativ myndighed’ 42 pct., ’Mang-
lende tiltro til at domstolene
kan løse tvisten på retfærdig vis’ 21 pct., ’Der var indgået en voldgiftsaftale’
43 pct., ’At offentligheden kan få indblik i sagen’ 22 pct..
58
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0154.png
4.4
Klienternes tilfredshed med håndteringen og udfaldet af den se-
neste retlige konflikt
I det følgende afsnit belyses klienternes tilfredshed med en række forhold relateret til hånd-
teringen og udfaldet af den retlige konflikt. Resultaterne er forbundet med en vis usikkerhed,
da det er advokaterne og retshjælpsinstitutionerne, som har besvaret spørgsmålene ud fra
deres viden om klienternes tilfredshed.
Nedenfor præsenteres advokaternes vurdering af klienternes tilfredshed med forskellige for-
hold vedrørende håndteringen og udfaldet af den seneste retlige konflikt, som advokaterne
har rådgivet
en privatperson i. Om hvert forhold har advokaterne kunnet svare ’Meget til-
freds’, ’Tilfreds’, ’Hverken tilfreds eller utilfreds’, ’Utilfreds’, ’Meget utilfreds’, ’Ikke rele-
vant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’.
16
Resultaterne er fordelt efter, om klienten har fået behandlet/løst konflikten hos henholdsvis
domstolene, en anden type upartisk tredjepart eller i fællesskab med modparten.
17
Det be-
mærkes i den forbindelse, at relativt få advokater angiver, at deres klient fik behandlet/løst
konflikten hos en anden upartisk tredjepart end domstolene, og at resultaterne for denne
gruppe derfor er forbundet med stor statistisk usikkerhed.
4.4.1
Tilfredse klienter
Figur 4.15 viser, at andelen af advokater, der oplyser, at deres klienter er
meget tilfredse
eller
tilfredse
med de nævnte forhold, enten er mindre blandt dem, der har benyttet domstolene,
end blandt de øvrige, eller på samme niveau. Andelen af meget tilfredse/tilfredse klienter,
der har benyttet domstolene, er særligt lille,
når der spørges til ’Sagsbehandlingstiden’.
16
Advokater, som har svaret ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’ til det enkelte forhold, er i
kke
inkluderet i beregningerne af andelene af tilfredse/utilfredse klienter i til figur 4.15 og 4.16. Dette skyldes,
at andelene varierer alt efter, om klienterne har benyttet en upartisk tredjepart og i så fald hvilken type.
Anskues de enkelte forhold i samme rækkefølge som i figurerne, er andelen af advokater, hvis klienter
har benyttet ’Domstolene’, og svaret ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’, følgende i figur 4.15): 12
pct., 4 pct., 3 pct., 13 pct., 51. pct., 3. pct. og 4 pct. Tilsvarende for
’Anden upartisk tredjepart’ er som
følger: 14 pct., 4 pct., 4 pct., 11 pct., 54 pct., 4 pct. og 4 pct. Tilsvarende for ’Løst i fællesskab med anden
part’ er som følger: 6 pct., 8 pct., 7 pct., 13 pct., 68 pct., 6 pct. og 6 pct.
17
Klienterne kan som tidligere nævnt have fået behandlet den samme konflikt ved flere forskellige typer
af upartiske tredjeparter. I de følgende analyser er besvarelserne kategoriseret på den måde, at advoka-
ter, hvis klienter har været ved domstolene, men eventuelt også ved andre typer af upartiske tredjeparter,
er inkluderet i kategorien ’Domstolene’. Det skyldes,
at sagen vil være afsluttet ved denne instans. Be-
svarelserne
inkluderes kun i kategorien ’Anden upartisk tredjepart’, hvis
konflikterne har været behandlet
ved mindst én anden type upartisk tredjepart end domstolene og samtidig
ikke
har været behandlet ved
domstolene.
59
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0155.png
Figur 4.15
Klienter, som ifølge advokaterne, er
meget tilfredse
eller
tilfredse
med de nævnte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet
af den seneste retlige konflikt, fordelt efter om konflikten er behandlet/løst ved domstolene, en anden type upartisk tredjepart
eller i fællesskab med modparten (pct.).
18
Det økonomiske udfald
23%
69%
71%
78%
Sagsbehandlingstiden
48%
59%
65%
67%
69%
Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet
38%
43%
32%
Mængden af tid og kræfter klienten brugte på sagen
60%
Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagen
38%
38%
69%
67%
Sagens afslutning/udfald alt i alt
81%
Behandlingen af sagen alt i alt
0%
Domstolene
67%
81%
83%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Løst i fællesskab med anden part
Anden upartisk tredjepart
Andelen af meget tilfredse eller tilfredse klienter er statistisk signifikant mindre blandt dem,
som har benyttet domstolene, end blandt dem, som har benyttet en
anden type upartisk tred-
jepart,
hvad angår ’Sagsbehandlingstiden’ og ’Mængden
af tid og kræfter klienten brugte på
sagen’.
Tilsvarende er andelen af meget tilfredse eller tilfredse klienter statistisk signifikant mindre
blandt dem, der har benyttet domstolene, end blandt dem, der har
løst konflikten i fællesskab
med modparten,
hvad angår ’Sagsbehandlingstiden’, ’Sagens afslutning/udfald alt i alt’ og
’Behandlingen af sagen alt i alt’.
18
Advokater,
som har svaret ’Ikke relevant/ikke
aktuelt’
eller ’Ved ikke’ til det enkelte forhold
i figuren, er
som nævnt ikke inkluderet i udregningen af andelen af meget tilfredse/tilfredse klienter, jf. fodnote 12.
Anskues de enkelte forhold i samme rækkefølge som i figuren, er antallet af advokater, hvis klient har
benyttet
’Domstolene’,
og som indgår i udregningen af de enkelte andele, følgende: 227, 247, 250, 230,
125, 250, 248. Tilsvarende for
’Anden upartisk tredjepart’:
24, 27, 27, 25, 13, 27 og 27. Tilsvarende for
’Løst
i fællesskab med modparten’: 116, 114, 115, 108, 40, 117 og 117.
60
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Der er generelt en stor andel meget
tilfredse/tilfredse klienter med forholdene ’Det økonomi-
ske udfald’, ’Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet’, ’Sagens afslutning/udfald alt i alt’ og
’Behandlingen af sagen alt i alt’. Dette gælder uanset, hvordan klienten har valgt at håndtere
konflikten.
Antallet af retshjælpsinstitutioner, som har besvaret spørgsmålene om klienternes tilfredshed,
er for lavt til at lave en analyse af generelle trends.
61
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0157.png
4.4.2
Utilfredse klienter
Figur 4.16 vedrører andelen af klienter, der ifølge advokaterne er enten
utilfredse
eller
meget
utilfredse
med de nævnte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet af den retlige konflikt.
Andelen af utilfredse eller meget utilfredse klienter er større blandt dem, der har benyttet
domstolene, end blandt dem, der har benyttet en
anden type upartisk tredjepart,
hvad angår
’Det økonomiske udfald’, ’Sagsbehandlingstiden’ og ’Behandlingen af sagen alt i alt’. For-
skellene er dog ikke statistisk signifikante og kan dermed bero på en tilfældighed.
Andelene af utilfredse eller meget utilfredse klienter er til gengæld statistisk signifikant større
blandt dem, som har benyttet domstolene, end blandt dem, som har
løst konflikten i fællesskab
med modparten,
hvad angår ’Det økonomiske udfald’, ’Sagsbehandlingstiden’, 'Retfærdig-
heden af afgørelsen/udfaldet’,
’Sagens afslutning/udfald alt i alt’ og ’Behandlingen af sagen
alt i alt’.
Tabel 4.16
Klienter, som ifølge respondenterne, er
utilfredse
eller
meget utilfredse
med de nævnte forhold vedrørende konflikthåndtering-
og udfald i respondentens senest afsluttede retlige konflikt, fordelt efter om konflikten er håndteret ved domstolene, en anden
upartisk tredjepart eller uden indblanding af en upartisk tredjepart (pct.).
19
Det økonomiske udfald
4%
13%
19%
Sagsbehandlingstiden
18%
22%
22%
44%
59%
Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet
8%
Mængden af tid og kræfter klienten brugte på sagen
4%
8%
8%
19%
26%
28%
Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagen
Sagens afslutning/udfald alt i alt
7%
19%
19%
Behandlingen af sagen alt i alt
0%
Domstolene
7%
4%
14%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Løst i fællesskab med anden part
Anden upartisk tredjepart
19
Se fodnote 15 for informationer om antallet af besvarelser, der ligger til grund for figuren.
62
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Som tidligere nævnt er antallet af retshjælpsinstitutioner, som har besvaret spørgsmålene om
klienternes tilfredshed/utilfredshed, for lavt til at lave en analyse af generelle trends.
4.4.3
Sammenligning af konflikter der behandles ved domstolene, en anden type upartisk
tredjepart eller løses i fællesskab med modparten
Forskellene i klienterne tilfredshed og utilfredshed med de forskellige forhold, som er nævnt
i figur 4.15 og 4.16, kan potentielt hænge sammen med karakteren af de konflikter, som be-
handles/løses ved henholdsvis domstolene, en anden type upartisk tredjepart og i fællesskab
med modparten. Det kan eksempelvis nævnes, at modparten oftere er en anden privatperson
i retlige konflikter, hvor klienter har benyttet domstolene (53 pct.), sammenlignet med ko n-
flikter, hvor klienten har benyttet en anden type upartisk tredjepart (19 pct.) eller løst kon-
flikten i fællesskab med modparten (30 pct.). Forskellen i tilfredshed
kan
således også være
et udtryk for forskelle i sagens karakter
4.5
Den generelle tilfredshed med domstolene ifølge advokater og
retshjælpsinstitutioner
Med henblik på at afdække nogle generelle tendenser er det undersøgt, hvordan advokater og
retshjælpsinstitutioner med flere klienter med civile sager ved domstolene generelt vurderer
klienternes tilfredshed med domstolene på en række forhold vedrørende konflikthåndteringen
og udfaldet.
63
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0159.png
4.5.1
Antal sager ført ved domstolene
Advokater og retshjælpsinstitutioner, der har rådgivet mere end 5 privatpersoner i retlige
konflikter inden for de seneste 3 år, er yderligere spurgt, i hvor mange af disse sager klienten
er endt med at få behandlet/løst konflikten ved
domstolene.
Figur 4.17 viser, at godt tre fjer-
dedele af de advokater, som har rådgivet privatpersoner i mere end 5 af sådanne konflikter i
tidsperioden, har rådgivet i mere end 5 sager, hvor klienten har benyttet
domstolene.
Figur 4.17
Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mere end 5 retlige konflikter inden for de seneste 3 år, fordelt efter antallet af
konflikter som blev behandlet/løst ved
domstolene
(pct.).
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
0-5
N = 477
24%
21%
18%
18%
14%
4%
6-10
11-25
26-50
Flere end 50
Ved ikke
En relativt stor andel af retshjælpsinstitutioner ved ikke, i hvor mange tilfælde klienten har
fået behandlet/løst konflikten ved domstolene.
4.5.2
Generel tilfredshed/utilfredshed blandt klienter som har benyttet domstolene
De advokater og retshjælpsinstitutioner, som har rådgivet privatpersoner i mere end 5 retlige
konflikter inden for de seneste 3 år, og hvor klienten har fået behandlet/løst konflikten ved
domstolene,
er blevet spurgt, hvor tilfredse klienterne generelt er med en række forhold rela-
teret til håndteringen og udfaldet af konflikten.
Antallet af besvarelser fra retshjælpsinstitutioner er ikke tilstrækkeligt stort til at foretage
analyser af klienternes tilfredshed/utilfredshed generelt. Advokaternes besvarelser er præsen-
teret i figur 4.18.
Figur 4.18 viser, at for flere af de oplistede forhold er andelen af
meget tilfredse
eller
tilfredse
klienter markant større end andelen af
utilfredse
eller
meget utilfredse
klienter. Dette gælder
64
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0160.png
i forhold til
’Det
økonomiske udfald’,
’Retfærdigheden
af afgørelsen/udfaldet’,
’Sagens
af-
slutning/udfald alt i alt’ og
’Behandlingen
af sagen alt i alt’.
Hvad angår
’Sagsbehandlingstiden’
er en langt større andel af klienterne ifølge advokaterne
dog utilfredse/meget utilfredse end meget tilfredse/tilfredse. Tilsvarende er andelen af util-
fredse/meget utilfredse klienter større end andelen af meget tilfredse/tilfredse med hensyn til
’Mængden
af tid og kræfter som klienten brugte på sagen’. Forskellen er dog væsentligt min-
dre end
for ’Sagsbehandlingstiden’.
’Offentlighedens
mulighed for at få indblik i sagen’ er det forhold, som flest advokater vur-
derer som irrelevant for klienternes tilfredshed med konflikthåndteringen og udfaldet af kon-
flikten, idet knap halvdelen
svarer ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’.
Figur 4.18
Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mere end 5 retlige konflikter inden for de seneste 3 år, og hvor konflikten blev
behandlet/løst ved
domstolene,
fordelt efter graden af klienternes tilfredshed med de nævnte forhold vedrørende håndteringen
og udfaldet af konflikten (pct.).
Det økonomiske udfald
48%
28%
12%
11%
Sagsbehandlingstiden
11%
11%
76%
2%
Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet
59%
25%
13% 3%
13%
Mængden af tid og kræfter klienten brugte på sagen
23%
35%
28%
Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagen
14%
33%
4%
49%
Sagens afslutning/udfald alt i alt
57%
27%
11% 5%
Behandlingen af sagen alt i alt
0%
Meget tilfreds/Tilfreds
N = 372
44%
37%
15%
4%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Utilfreds/Meget utilfreds
Ikke relevant/Ved ikke
Hverken tilfreds eller utilfreds
65
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0161.png
4.5.3
Antal sager, hvor klienten ikke fik løst den retlige konflikt, selvom klienten havde et
berettiget krav hos modparten
De advokater og retshjælpsinstitutioner, som har rådgivet privatpersoner i mere end 5 retlige
konflikter inden for de seneste 3 år, er ligeledes blevet spurgt, i hvor mange sager klienten
ikke
fik løst konflikten, selvom advokaten/retshjælpsinstitutionen vurderede, at klienten
havde et berettiget krav hos modparten. Advokaternes svar er afbilledet i figur 4.19, som bl.a.
viser, at godt en tredjedel af de adspurgte vurderer, at de har rådgivet i flere end 5 konflikter,
hvor klienten havde et berettiget krav hos modparten, men hvor konflikten ikke blev løst.
Figur 4.19
Advokater, der har rådgivet i mere end én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter antal sager , hvor klienten ikke fik
løst konflikten, selvom advokaten vurderede, at klienten havde et berettiget krav hos modparten (pct.).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0-5
N = 477
47%
16%
12%
5%
3%
Flere end 50
17%
6-10
11-25
26-50
Ved ikke
Størstedelen af retshjælpsinstitutioner ved ikke, hvor mange af de omtalte sager de har råd-
givet i.
4.5.4
Årsager til at klienterne ikke søgte hjælp hos domstolene
Advokater og retshjælpsinstitutioner
–
som har rådgivet privatpersoner i mere end 5 retlige
konflikter inden for de seneste 3 år, hvor klienten ikke fik løst konflikten, selvom advoka-
ten/retshjælpsinstitutionen vurderede, at klienten havde et berettiget kr av hos modparten
–
er
blevet spurgt, hvad de gennemgående årsager er til, at klienterne
ikke
søgte hjælp til konflikt-
løsning hos
domstolene.
Fordelingen af advokaternes besvarelser er vist i figur 4.20. Figuren
summerer ikke til 100 pct., da det har været muligt at vælge flere årsager.
Der er igen for få besvarelser fra retshjælpsinstitutioner til at sige noget om de gennemgående
årsager til, at deres klienter ikke er gået til domstolene.
66
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0162.png
Figur 4.20. viser, at langt størstedelen
–
88 pct.
–
af de adspurgte advokater
vurderer, at ’De
økonomiske omkostninger ved en retssag’
er en gennemgående årsag til, at klienterne ikke
søgte hjælp hos domstolene. Den næsthyppigste årsag
–
som angives af 61 pct.
– er ’Lang
sagsbehandlingstid hos
domstolene’. Derefter følger ’Det ville være for vanskeligt for klien-
terne at føre en retssag’ og ’Det ville kræve for meget arbejde for klienterne’, som
henholds-
vis 28 pct. og 26 pct. af advokaterne angiver som en gennemgående årsag. En noget mindre,
men stadig væsentlig andel
–
12 pct.
– oplyser, at ’Manglende tiltro til at domstolene kan løse
tvisterne på retfærdig vis’ er en gennemgående årsag til, at klienterne ikke søgte hjælp hos
domstolene. De øvrige årsager nævnes langt mindre hyppigt.
Figur 4.20
Advokater fordelt efter de gennemgående årsager til, at klienterne
ikke
søgte hjælp hos
domstolene,
selvom klienterne ifølge
advokaterne havde et berettiget krav hos modparten (flere svarmuligheder) (pct.).
De økonomiske omkostninger ved en retssag
Lang sagsbehandlingstid hos domstolene
Det ville være for vanskeligt for klienterne at føre en
retssag
Det ville kræve for meget arbejde for klienterne
Manglende tiltro til at domstolene kan løse tvisterne på
retfærdig vis
Der var indgået voldgiftsaftaler
At offentligheden kan få indblik i sagerne
Andet
Ved ikke
4%
12%
28%
26%
61%
88%
4%
11%
2%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
N = 170
Advokaterne og retshjælpsinstitutionerne har haft muligheden for at uddybe de gennemgå-
ende årsager til, at klienterne ikke søgte hjælp til konfliktløsning hos domstolene. I alt 77
advokater/retshjælpsinstitutioner har benyttet sig af denne mulighed, og en stor del af dem
beskriver, at de økonomiske omkostninger, der er forbundet med en retssag, ofte ikke står
mål med kravets økonomiske værdi. Dette gælder ikke så overraskende særligt i konflik-
ter/sager, hvor det økonomiske krav er relativt lille. Det er uklart, hvor denne grænse går,
men enkelte respondenter nævner en grænse ved ca. 150.000 kr.
67
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Nogle advokater og retshjælpsinstitutioner nævner i forbindelse med de lange sagsbehand-
lingstider ved domstolene, at klienterne kan risikere at skulle vente i flere år på en afgørelse,
og at det kan afholde dem fra at gå til domstolene.
En del advokater/retshjælpsinstitutioner nævner desuden, at mangel på retshjælp eller be-
grænset retshjælp samt at der ikke er mulighed for fri proces som nogle gennemgående årsa-
ger til at klienterne fravælger domstolene. Flere respondenter nævner i den forbindelse, at en
del af forklaringen på dette relaterer sig til processen for småsager, hvor advokaten alene får
betaling for at deltage i hovedforhandlingerne. Det nævnes også, at retshjælpsforsikringerne
dækker et alt for lille beløb, og at advokaterne derfor ville skulle arbejde for et langt lavere
honorar end normalt. Om fri proces nævner nogle af respondenterne, at reglerne er for re-
striktive, mens andre beskriver, at betalingen i sagerne er for lav.
68
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
5
Litteratur
Eiriksson, Birgitte A. (2019), Den danske retshjælpsmodel. Retshjælp, retshjælpsforsikring og fri proces.
Justitia.
Hammerslev, Ole & Nielsen, Stine P. P. (2020). Veje til retshjælp fra et borgerperspektiv - En rapport om
borgeres adgang til hjælp og juridisk
Bistand. Syddansk Universitet. Juridisk Institut.
Implement Consulting Group (2018). Analyse til brug for domstolenes
digitaliseringsstrategi. Bruger- og interessentanalyse Danmarks Domstole.
Rambøll (2015). Domstolsstyrelsen
Markedsanalyse for domstolene.
Rothe, H., et al. (2020). Erhvervslivets adgang til domstolene. København, Justitia.
mål,
indsatser og
69
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0165.png
Bilag 1: Udviklingen i antallet af civile
sager
Bilagstabel 1
Antal civile sager i byretterne, 2004-2021.
Modtagne civile sager
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
131.409
67.560
63.171
65.032
64.873
68.576
68.310
58.958
50.879
48.776
46.229
45.893
45.713
45.115
46.190
53.920
44.881
43.099
heraf
almindelige civile sager
110.232
51.415
46.889
50.819
23.284
24.189
22.819
17.884
15.061
12.955
11.754
11.417
11.184
12.072
10.865
11.315
10.752
9.276
Kilde: Domstolsstyrelsen
70
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0166.png
Bilag 2: Spørgeskema til virksomheder
Intro 1
Tak fordi du vil hjælpe os med vores undersøgelse om virksomheders håndtering af retlige konflikter.
Danmarks Statistik gennemfører undersøgelsen med Justitsministeriet og Retsplejerådet.
Vi behandler virksomhedens svar fortroligt, og resultaterne bruges på en måde, så ingen kan se, hvad den enkelte
virksomhed har svaret.
På forhånd tak for hjælpen.
Intro 2
De første spørgsmål handler om de retlige konflikter, som jeres virksomhed har afsluttet inden for de seneste fem
år. Det er også muligt at svare, at virksomheden ikke har haft nogen retlige konflikter i perioden.
Med
konflikt
menes, at jeres virksomhed har været uenig med en modpart om noget. Modparten kan f.eks. være en
anden virksomhed, en privatperson eller en offentlig myndighed.
Med
retlig
konflikt menes, at uenigheden kan afgøres juridisk, hvis jeres virksomhed eller modparten ø nsker det.
Hvis man forhandler om at indgå en aftale og er uenige om et eller flere vilkår, kan uenigheden normalt ikke afgøres
juridisk. En sådan uenighed er derfor
ikke
en retlig konflikt.
Hvis uenigheden derimod angår, om der er indgået en aftale, eller hvad der er aftalt,
er
der tale om en retlig konflikt,
fordi uenigheden
kan
afgøres juridisk. Hvis uenigheden angår, om en indgået aftale er overholdt, er der også tale
om en retlig konflikt. Det samme gælder uenighed om betalinger, erstatning, kompens ation, hjælpepakker, myndig-
hedskrav osv.
I undersøgelsen spørger vi
kun
til de retlige konflikter, hvor jeres virksomhed har ment at have et krav hos modparten.
Det kan f.eks. være et krav om betaling eller om udførelse af et arbejde eller levering af en vare eller en tjeneste-
ydelse. Det kan også være et krav om, at en aftale ophæves, eller om at modparten skal undlade at gøre noget
(f.eks. holde op med at sælge et bestemt produkt eller bruge et bestemt navn eller logo). Det kan også være et krav
om at få udstedt en tilladelse eller om at få del i en hjælpepakke.
Vi spørger altså ikke til tilfælde, hvor det kun er modparten, der mener at have et krav hos jeres virksomhed.
Spørgsmål
nummer
S1
Spørgsmål
Har virksomheden inden for de seneste
fem år afsluttet en eller flere retlige kon-
flikter med f.eks. en anden virksomhed,
en privatperson eller en offentlig myn-
dighed?
Svarkategori
1
2
Ja
Nej, men virksomheden
har en igangværende retlig
konflikt
Nej, virksomheden har ikke
haft retlige konflikter i peri-
oden
Ved ikke
1 sag
2-5 sager
6-10 sager
Flere end 10 sager
Ved ikke
Filter
3
9
S2
Hvor mange retlige konflikter skønner
du, at virksomheden har afsluttet inden
for de seneste fem år?
1
2
3
4
9
S1=1
71
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0167.png
Intro 3
I de næste spørgsmål skal du svare ud fra virksomhedens seneste afsluttede retlige konflikt eller
den seneste igangværende retlige konflikt, hvis virksomheden ikke har afsluttet nogen retlige kon-
flikter.
S3
Hvem var modparten i den senest afslut-
tede retlige konflikt (eller den igangvæ-
rende konflikt, hvis virksomheden ikke
har afsluttet nogen konflikter)?
1
2
3
4
5
6
7
9
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
99
S5
Hvad var den anslåede økonomiske
værdi af virksomhedens krav i den ret-
lige konflikt?
1
2
3
4
5
6
7
8
9
S6
Var den retlige konflikt dækket af en
retshjælpsforsikring?
1
En anden virksomhed
En privatperson, f.eks. en
kunde
En offentlig myndighed
En interesseorganisation
En medarbejder
En fagforening
Andet
Ved ikke
Konflikt med kunde
Konflikt med leverandør
Konflikt med långiver
Konflikt med konkurrent
Konflikt med medarbejder
Manglende betaling af en
regning
Uenighed om overholdelse
af en aftale
Erstatning for skade
Uenighed om overholdelse
af myndighedskrav
Uenighed om tilskud eller
støtte
Andet
Ved ikke
1-50.000 kr.
50.0001-100.000 kr.
100.001-500.000 kr.
500.001 - 1 mio. kr.
Mere end 1 mio. kr. op til
og med 5 mio. kr.
Mere end 5 mio. kr.
Kravet havde ikke nogen
økonomisk værdi
Værdien af kravet var ikke
opgjort eller ukendt
Ved ikke
Ja, forsikringsselskabet
dækkede alle udgifterne til
konfliktløsning (bortset fra
selvrisiko)
Ja, forsikringsselskabet
dækkede nogle af udgif-
terne til konfliktløsning
Ja, men virksomheden
kunne ikke finde en advo-
kat, som ville tage sagen
som en retshjælpsforsik-
ringssag
Nej, virksomheden har ikke
en retshjælpsforsikring
Nej, virksomheden har en
retshjælpsforsikring, men
den konkrete konflikt var
ikke dækket af forsikringen
Det er endnu ikke afgjort,
om konflikten er dækket af
en retshjælpsforsikring
Ved ikke
S1=1, 2
S1=1, 2
S4
Hvad drejede den retlige konflikt sig om?
S1=1, 2
S1=1, 2
S1=1, 2
2
3
4
5
6
9
72
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0168.png
S7
Søgte virksomheden rådgivning eller
spurgte nogen til råds om, hvordan den
retlige konflikt skulle håndteres?
(Vælg gerne flere svar)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Ja, en intern jurist/advokat i
virksomheden
Ja, et familiemedlem
Ja, en privat ven eller be-
kendt
Ja, en anden virksomhed
Ja, en brancheorganisation
eller lignende
Ja, en ekstern advokat
Ja, andet
Nej
Ved ikke
Ja
Nej, virksomheden løste
konflikten i fællesskab med
den anden part uden hjælp
fra en upartisk tredjepart
Nej, konflikten blev ikke
løst, og virksomheden
søgte ikke hjælp til at få
den løst hos en upartisk
tredjepart
Nej, konflikten er stadig i
gang, og virksomheden har
endnu ikke besluttet, om
den vil søge hjælp til at få
den løst hos en upartisk
tredjepart.
Ved ikke
Domstolene
Voldgiftsret
Mediator
Anden upartisk tredjepart
Ved ikke
S1=1, 2
S8
Søgte virksomheden rådgivning eller
hjælp hos en upartisk tredjepart til at
løse den retlige konflikt?
Med upartisk tredjepart menes domsto-
lene, voldgiftsret, mediator eller anden
type af upartisk tredjepart.
1
2
3
4
99
S9
Hvilken upartisk tredjepart søgte virk-
somheden rådgivning eller hjælp hos til
at løse den retlige konflikt?
(Vælg gerne flere svar)
Hvilken betydning havde de nævnte for-
hold for, at virksomheden valgte ikke at
søge hjælp hos domstolene til at løse
den retlige konflikt?
S10_1
De økonomiske omkostninger ved en
retssag
1
2
3
4
5
6
7
88
99
S10_2
Lang sagsbehandlingstid hos domsto-
lene
1
2
3
4
5
6
7
88
99
1
2
3
4
99
S8=1
S8=3 OR
(S9 IS NOT
1,9)
1. Ingen betydning
S8=3
OR
(S9 IS NOT
1,9)
7. Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktuelt
Ved ikke
1. Ingen betydning
S8=3
OR
(S9 IS NOT
1,9)
7. Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktuelt
Ved ikke
73
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0169.png
S10_3
Arbejdsmængden internt i virksomhe-
den med en retssag
1
2
3
4
5
6
7
88
99
1. Ingen betydning
S8=3
OR
(S9 IS NOT
1,9)
7. Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktuelt
Ved ikke
1. Ingen betydning
S8=3
OR
(S9 IS NOT
1,9)
S10_4
Vanskeligheden ved at føre en retssag
1
2
3
4
5
6
7
88
99
7. Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktuelt
Ved ikke
1. Ingen betydning
S8=3
OR
(S9 IS NOT
1,9)
S10_5
At offentligheden kan få indblik i sagen
1
2
3
4
5
6
7
88
99
7. Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktuelt
Ved ikke
1. Ingen betydning
S8=3
OR
(S9 IS NOT
1,9)
S10_6
At det kan skabe dårlig omtale for virk-
somheden
1
2
3
4
5
6
7
88
99
7. Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktuelt
Ved ikke
1. Ingen betydning
S8=3
OR
(S9 IS NOT
1,9)
S10_7
Manglende tiltro til at domstolene kan
løse den retlige konflikt på retfærdig vis
1
2
3
4
5
6
7
88
99
7. Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktuelt
Ved ikke
74
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0170.png
S10_8
Anbefaling fra intern jurist/advokat om
ikke at gå til domstolene
1
2
3
4
5
6
7
88
99
1. Ingen betydning
S8=3
OR
(S9 IS NOT
1,9)
7. Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktuelt
Ved ikke
1. Ingen betydning
S8=3
OR
(S9 IS NOT
1,9)
S10_9
Anbefaling fra brancheorganisation om
ikke at gå til domstolene
1
2
3
4
5
6
7
88
99
7. Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktuelt
Ved ikke
1. Ingen betydning
S8=3
OR
(S9 IS NOT
1,9)
S10_10
Anbefaling fra ekstern advokat om ikke
at gå til domstolene
1
2
3
4
5
6
7
88
99
7. Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktuelt
Ved ikke
1. Ingen betydning
S8=3
OR
(S9 IS NOT
1,9)
S10_11
Det fremgik af kontrakten, at den retlige
konflikt skulle løses på anden måde end
ved domstolene
1
2
3
4
5
6
7
88
99
7. Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktuelt
Ved ikke
Det er fast praksis i bran-
chen
Fordi modparten ønskede
det
Fordi virksomheden selv
ønskede det
Andet
Ved ikke
S8=3
OR
(S9 IS NOT
1,9)
S10_11=2-7
S11
Hvorfor fremgik det af kontrakten, at
konflikten skulle løses på en anden
måde
end
ved
domstolene?
(Vælg gerne flere svar)
1
2
3
4
9
S12
Uddyb gerne årsagerne til, at virksom-
heden valgte ikke at søge hjælp hos
domstolene til at løse konflikten.
Hvor tilfreds er virksomheden med
håndteringen af den retlige konflikt i re-
lation til de nævnte punkter?
75
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0171.png
S13_1
Det økonomiske udfald
1
2
3
4
5
6
9
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
S8=1,2
S13_2
Sagsbehandlingstiden
1
2
3
4
5
6
9
S8=1,2
S13_3
Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet
1
2
3
4
5
6
9
S8=1,2
S13_4
Mængden af tid og kræfter virksomhe-
den brugte på sagen
1
2
3
4
5
6
9
S8=1,2
S13_5
Forsinkelser eller udskydelser af virk-
somhedens arbejde
1
2
3
4
5
6
9
S8=1,2
S13_6
Offentlighedens mulighed for at få ind-
blik i sagen
1
2
3
4
5
6
9
S8=1,2
S13_7
Sagens afslutning/udfald alt i alt
1
2
3
4
5
6
9
S8=1,2
76
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0172.png
S13_8
Behandlingen af sagen alt i alt
1
2
3
4
5
6
9
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
Ja, helt sikkert
Ja, måske
Nej
Ved ikke
S8=1,2
S14
Vil virksomheden gøre brug af samme
type upartiske tredjepart, som den ret-
lige konflikt endte ved, hvis virksomhe-
den får en tilsvarende retlig konflikt i
fremtiden?
Med upartisk tredjepart menes domsto-
lene, voldgiftsret, mediator eller anden
type af upartisk tredjepart.
1
2
3
9
S9=1,2,3,4
S15
Hvorfor vil virksomheden ikke gøre brug
af samme type upartiske tredjepart igen
i fremtiden?
(Vælg gerne flere svar)
Med upartisk tredjepart menes domsto-
lene, voldgiftsret, mediator eller anden
type af upartisk tredjepart.
1
2
3
4
5
6
7
8
99
Det kan ikke svare sig øko-
nomisk
Det tager for lang tid at få
sin sag behandlet/afgjort
Det kræver for meget ar-
bejde
Det er for vanskeligt
Offentligheden vil nemt
kunne få indblik i sagen
Det kan skabe dårlig om-
tale af virksomheden
Konfliktens udfald/afgø-
relse var ikke retfærdig
Andet
Ved ikke
S14=3
S16
Hvilke andre grunde er der til, at virk-
somheden ikke vil gøre brug af samme
type upartiske tredjepart igen i fremti-
den?
Hvilke konsekvenser har det haft for
virksomheden, at konflikten ikke blev
løst?
(Vælg gerne flere svar)
1
2
3
4
5
99
Ingen konsekvenser
Økonomisk tab
Virksomhedens arbejde
blev forsinket eller udskudt
Tab af anseelse eller re-
nommé
Andet
Ved ikke
S15=8
S17
S8=3
S18
Uddyb gerne, hvilke konsekvenser det
har haft for virksomheden, at konflikten
ikke blev løst
Hvor mange sager har virksomheden
ført ved domstolene inden for de sene-
ste fem år?
1
2
3
4
5
9
Hvor tilfreds er virksomheden generelt
med sagernes forløb ved domstolene på
de nævnte punkter?
0-5
6-10
11-25
26-50
Flere end 50
Ved ikke
S17=2,3,4,5
S19
S2=3,4
S19=2-5
77
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0173.png
S20_1
Det økonomiske udfald
1
2
3
4
5
6
9
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
S19=2-5
S20_2
Sagsbehandlingstiden
1
2
3
4
5
6
9
S19=2-5
S20_3
Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet
1
2
3
4
5
6
9
S19=2-5
S20_4
Mængden af tid og kræfter virksomhe-
den brugte på sagerne
1
2
3
4
5
6
9
S19=2-5
S20_5
Forsinkelser eller udskydelser af virk-
somhedens arbejde
1
2
3
4
5
6
9
S19=2-5
S20_6
Offentlighedens mulighed for at få ind-
blik i sagerne
1
2
3
4
5
6
9
S19=2-5
S20_7
Sagernes afslutning/udfald alt i alt
1
2
3
4
5
6
9
S19=2-5
78
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0174.png
S20_8
Behandlingen af sagen alt i alt
1
2
3
4
5
6
9
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller util-
freds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant
Ved ikke
S19=2-5
Outro
Mange tak for din besvarelse.
Outro 2
Det var det eneste spørgsmål, vi havde, da de øvrige spørgsmål omhandler virksomheders hånd-
tering af deres retlige konflikter. Vi takker mange gange for din besvarelse, da det er vigtigt for
undersøgelsen at vide, hvor mange virksomheder der ikke har haft retlige konflikter inden for de
seneste fem år.
S1=1,2
S1=3,4,9
79
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0175.png
Bilag 3: Spørgeskema til advokater og
retshjælpsinstitutioner
Tak
fordi
du
vil
hjælpe
os
med
vores
undersøgelse
af
borgeres
håndtering
af
retlige
konflikter.
Justitsministeriet gennemfører undersøgelsen for Retsplejerådet. Vi behandler dine svar fortroligt, og resultaterne
præsenteres på en måde, så ingen kan se, hvad den enkelte har svaret.
Spørgs-
mål
nummer
S_1
Spørgsmål
Svarkategori
Filter
I hvilken egenskab besvarer du
spørgsmålet?
1
2
3
4
5
6
7
Som selvstændig advo-
kat i mit eget enkelt-
mandsfirma
Som partner eller ansat
advokat i et advokat-
firma
Som advokat ansat i en
erhvervsvirksomhed
Som advokat ansat i en
interesseorganisation,
fagforening eller lig-
nende
Som advokat i anden
ansættelse eller uden
ansættelse
Som repræsentant for
en advokatvagt
Som repræsentant for et
retshjælpskontor
S_1=1-5
De næste spørgsmål handler om civile tvister, hvor en privatperson har ment at have et
krav hos modparten, og hvor du som advokat har rådgivet personen inden for de seneste
tre år. Det kan f.eks. være om et krav om betaling, om levering af en vare eller tjeneste-
ydelse, om ophævelse af en aftale, om forældremyndighed eller samvær eller om æn-
dring af en forvaltningsafgørelse. Vi spørger altså ikke til tilfælde, hvor det kun er mod-
parten, der mener at have et krav hos din klient.
Du bedes svare vedrørende klienter, som du selv har rådgivet.
S_2
Har du rådgivet en eller flere privat-
personer om en civil tvist inden for de
seneste tre år?
Tænk alene på sager, hvor klienten
har ment at have et krav hos modpar-
ten.
S_3
I hvor mange civile tvister skønner du
at have rådgivet en privatperson in-
den for de seneste tre år?
Tænk alene på sager, hvor klienten
har ment at have et krav hos modpar-
ten.
1
2
3
4
5
6
7
8
1
2
Ja
Nej, jeg har ikke rådgi-
vet privatpersoner, som
mente at have et krav
hos modparten
S_1=1-5
1
2-5
6-10
11-25
26-50
51-100
101-500
Flere end 500
S_2=1
80
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0176.png
De næste spørgsmål handler om civile tvister, hvor en privatperson har ment at have et
krav hos modparten, og hvor retshjælpsinstitutionen (advokatvagten/retshjælpskontoret)
har rådgivet personen inden for de seneste tre år. Det kan f.eks. være om et krav om
betaling, om levering af en vare eller tjenesteydelse, om ophævelse af en aftale, om
forældremyndighed eller samvær eller om ændring af en forvaltningsafgørelse. Vi spør-
ger altså ikke til tilfælde, hvor det kun er modparten, der mener at have et krav hos rets-
hjælpsinstitutionens klient.
S_20
Har institutionen rådgivet en eller
flere privatpersoner om en civil tvist
inden for de seneste tre år?
Tænk alene på sager, hvor klienten
har ment at have et krav hos modpar-
ten.
S_21
I hvor mange civile tvister skønner in-
stitutionen at have rådgivet en privat-
person inden for de seneste tre år?
Tænk alene på sager, hvor klienten
har ment at have et krav hos modpar-
ten.
1
2
3
4
5
6
7
8
1
2
Ja
Nej, institutionen har
ikke rådgivet privatper-
soner, som mente at
have et krav hos mod-
parten
S_1=6,7
S_1=6,7
1
2-5
6-10
11-25
26-50
51-100
101-500
Flere end 500
S_20=1
I de næste spørgsmål skal du svare ud fra den seneste afsluttede rådgivning, hvori du/in-
stitutionen har rådgivet en privatperson, som mente at have et krav hos modparten, om
en civil tvist.
S_4
Hvem var modparten i den senest af-
sluttede rådgivning?
1
2
3
4
5
99
S_5
Hvad drejede tvisten sig om?
(Der kan vælges flere svar)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
99
S_6
Hvad var den anslåede økonomiske
værdi af klientens krav i tvisten?
1
2
3
4
5
6
7
99
En anden privatperson
En virksomhed
En forening eller en
fond
En offentlig myndighed
Andet
Ved ikke
Familieforhold eller arv
Køb af varer eller tjene-
ster
Leje af fast ejendom
Køb af fast ejendom
Investering
Ansættelsesforhold
En social ydelse
Behandling inden for
sundhedsvæsenet
Uenighed om overhol-
delse af en aftale
Erstatning for skade
Andet
Ved ikke
1-50.000 kr.
50.001-100.000 kr.
100.001-500.000 kr.
500.001-1 mio. kr.
Mere end 1 mio. kr.
Kravet havde ikke no-
gen økonomisk værdi
Værdien af kravet var
ikke opgjort eller ukendt
Ved ikke
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_2=1 eller S_20=1)
81
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0177.png
S_7
Var tvisten dækket af en retshjælps-
forsikring?
1
2
3
4
5
Ja, forsikringsselskabet
dækkede udgifterne til
tvistløsning (bortset fra
selvrisiko)
Ja, men klienten kunne
ikke finde en advokat,
som ville tage sagen
som en retshjælpsfor-
sikringssag
Nej, klienten havde ikke
en retshjælpsforsikring
Nej, klienten havde en
retshjælpsforsikring,
men den konkrete tvist
var ikke dækket af for-
sikringen
Det er endnu ikke af-
gjort, om tvisten er
dækket af en rets-
hjælpsforsikring
Ved ikke
Ja
Nej
Ved ikke
(S_2=1 eller S_20=1)
99
S_8
Rådede du/institutionen klienten til at
søge tvisten behandlet hos en upar-
tisk tredjepart?
Med upartisk tredjepart menes dom-
stolene, klage- eller ankenævn, vold-
giftsret, mediator eller lignende.
1
2
99
(S_2=1 eller S_20=1)
S_9
Hvilken upartisk tredjepart rådede du
klienten til at søge tvisten behandlet
hos?
(Der kan vælges flere svar)
1
2
3
4
5
99
Domstolene
Klage- eller ankenævn
Voldgiftsret
Mediator
Anden upartisk tredje-
part
Ved ikke
Ja
Nej, klienten endte med
at løse tvisten i fælles-
skab med den anden
part uden hjælp fra en
upartisk tredjepart
Nej, tvisten blev ikke
løst
Ved ikke
Domstolene
Klage- eller ankenævn
Voldgiftsret
Mediator
Anden upartisk tredje-
part
Ved ikke
(S_2=1 eller S_20=1)
S_8=1
S_10
Fik klienten løst tvisten hos en upar-
tisk tredjepart?
1
2
(S_2=1 eller S_20=1)
3
99
S_11
Hvilken upartisk tredjepart fik klien-
ten behandlet tvisten hos?
(Der kan vælges flere svar)
1
2
3
4
5
99
Hvilken betydning havde de nævnte
forhold for, at du/institutionen ikke rå-
dede klienten til at søge hjælp hos
domstolene til at løse tvisten?
(S_2=1 eller S_20=1)
S_10=1
(S_2=1 eller S_20=1)
S_8=1,2
S_9=2-5
82
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0178.png
S_12a
Klientens krav var formentlig ikke be-
rettiget
88
1
Ingen betydning
2
3
4
5
6
7
Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktuelt
99
Ved ikke
Ingen betydning
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_8=2 eller (S_8=1
og S_9=2-5)
S_12b
Klienten ville formentlig ikke kunne
bevise kravet
1
2
3
4
5
6
7
88
99
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_8=2 eller (S_8=1
og S_9=2-5)
Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
Ingen betydning
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_8=2 eller (S_8=1
og S_9=2-5)
S_12c
De økonomiske omkostninger ved en
retssag
1
2
3
4
5
6
7
88
99
Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
Ingen betydning
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_8=2 eller (S_8=1
og S_9=2-5)
S_12d
Lang sagsbehandlingstid hos dom-
stolene
1
2
3
4
5
6
7
88
99
Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
Ingen betydning
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_8=2 eller (S_8=1
og S_9=2-5)
S_12e
Det ville kræve for meget arbejde for
klienten
1
2
3
4
5
6
7
88
99
Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
Ingen betydning
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_8=2 eller (S_8=1
og S_9=2-5)
S_12f
Det ville være for vanskeligt for klien-
ten at føre en retssag
1
2
3
4
5
6
7
88
99
Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
83
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0179.png
S_12g
At offentligheden kan få indblik i sa-
gen
1
2
3
4
5
6
7
88
99
Ingen betydning
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_8=2 eller (S_8=1
og S_9=2-5)
Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
Ingen betydning
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_8=2 eller (S_8=1
og S_9=2-5)
S_12h
Manglende tiltro til at domstolene kan
løse tvisten på retfærdig vis
1
2
3
4
5
6
7
88
99
Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
Ingen betydning
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_8=2 eller (S_8=1
og S_9=2-5)
S_12i
Der var indgået en voldgiftsaftale
1
2
3
4
5
6
7
88
99
Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
Ingen betydning
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_8=2 eller (S_8=1
og S_9=2-5)
S_12j
Tvisten kunne indbringes for en ad-
ministrativ myndighed
1
2
3
4
5
6
7
88
99
Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
Ingen betydning
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_8=2 eller (S_8=1
og S_9=2-5)
S_12k
Tvisten kunne indbringes
klage- eller ankenævn
for
et
1
2
3
4
5
6
7
88
99
Stor betydning
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_8=2 eller (S_8=1
og S_9=2-5)
(S_2=1 eller S_20=1)
S_10=1,2
(S_2=1 eller S_20=1)
S_10=1,2
S_13
Uddyb gerne årsagerne til, at du/in-
stitutionen ikke rådede klienten til at
søge hjælp hos domstolene til at løse
tvisten.
Det næste spørgsmål handler om klientens tilfredshed med sagens forløb. Svar så godt
du kan, ud fra den viden du har.
Hvor tilfreds er klienten efter din op-
fattelse med sagens forløb i relation
til de nævnte punkter?
84
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0180.png
S_14a
Det økonomiske udfald
1
2
3
4
5
88
elt
99
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
(S_2=1 eller S_20=1)
S_10=1,2
S_14b
Sagsbehandlingstiden
1
2
3
4
5
88
elt
99
(S_2=1 eller S_20=1)
S_10=1,2
S_14c
Retfærdigheden af afgørelsen/udfal-
det
1
2
3
4
5
88
elt
99
(S_2=1 eller S_20=1)
S_10=1,2
S_14d
Mængden af tid og kræfter klienten
brugte på sagen
1
2
3
4
5
88
elt
99
(S_2=1 eller S_20=1)
S_10=1,2
S_14e
Offentlighedens mulighed for at få
indblik i sagen
1
2
3
4
5
88
elt
99
(S_2=1 eller S_20=1)
S_10=1,2
S_14f
Sagens afslutning/udfald alt i alt
1
2
3
4
5
88
99
(S_2=1 eller S_20=1)
S_10=1,2
85
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0181.png
S_14g
Behandlingen af sagen alt i alt
1
2
3
4
5
88
99
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
0-5
6-10
11-25
26-50
Flere end 50
Ved ikke
(S_2=1 eller S_20=1)
S_10=1,2
S_15
Hvor mange sager med privatperso-
ner i civile tvister har du/institutionen
haft inden for de seneste tre år, hvor
klienten efter rådgivningen søgte
hjælp hos domstolene til at få løst tvi-
sten?
1
2
3
4
5
99
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_3=2-8
S_21=2-8)
eller
Det følgende spørgsmål handler om dine/institutionens klienters tilfredshed med sager-
nes forløb hos domstolene. Svar så godt du kan, ud fra den viden du har.
Hvor tilfredse er klienterne generelt
med sagernes forløb hos domstolene
på de nævnte punkter?
S_16a
Det økonomiske udfald
1
2
3
4
5
88
99
S_16b
Sagsbehandlingstiden
1
2
3
4
5
88
99
S_16c
Retfærdigheden af afgørelsen/udfal-
det
1
2
3
4
5
88
99
S_16d
Mængden af tid og kræfter klienten
brugte på sagen
1
2
3
4
5
88
99
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
(S_2=1 eller S_20=1)
S_15=2-5
(S_2=1 eller S_20=1)
S_15=2-5
(S_2=1 eller S_20=1)
S_15=2-5
(S_2=1 eller S_20=1)
S_15=2-5
(S_2=1 eller S_20=1)
S_15=2-5
(S_2=1 eller S_20=1)
S_15=2-5
86
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0182.png
S_16e
Offentlighedens mulighed for at få
indblik i sagen
1
2
3
4
5
88
99
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ikke relevant/ikke aktu-
elt
Ved ikke
0-5
6-10
11-25
26-50
Flere end 50
Ved ikke
De økonomiske omkost-
ninger ved en retssag
Lang sagsbehandlings-
tid hos domstolene
Det ville kræve for me-
get arbejde for klien-
terne
Det ville være for van-
skeligt for klienterne at
føre en retssag
At offentligheden kan få
indblik i sagerne
Manglende tiltro til at
domstolene kan løse
tvisterne på retfærdig
vis
Der var indgået vold-
giftsaftaler
Andet
Ved ikke
(S_2=1 eller S_20=1)
S_15=2-5
S_16f
Sagens afslutning/udfald alt i alt
1
2
3
4
5
88
99
(S_2=1 eller S_20=1)
S_15=2-5
S_16g
Behandlingen af sagen alt i alt
1
2
3
4
5
88
99
(S_2=1 eller S_20=1)
S_15=2-5
S_17
Hvor mange sager med privatperso-
ner i civile tvister har du/institutionen
haft inden for de seneste tre år, hvor
klienten ikke fik løst tvisten, selv om
du/institutionen vurderede, at klien-
ten havde et berettiget krav mod
modparten?
Hvad var gennemgående årsagen til,
at klienterne ikke søgte hjælp hos
domstolene til at løse tvisten?
(Der kan vælges flere svar)
1
2
3
4
5
99
1
2
3
(S_2=1 eller S_20=1)
(S_3=2-8
S_21=2-8)
eller
S_18a
(S_2=1 eller S_20=1)
S_17=2-5
4
5
6
7
8
99
S_19
Uddyb gerne årsagerne til, at klien-
terne ikke søgte hjælp hos domsto-
lene til at løse tvisten
(S_2=1 eller S_20=1)
S_17=2-5
(S_2=2 eller S_20=2)
Det var de eneste spørgsmål vi havde, da de øvrige spørgsmål omhandler privatperso-
ners håndtering af deres retlige konflikter og din/institutionens rådgivning i forbindelse
med konflikterne. Vi takker mange gange for din besvarelse, da det er vigtigt for under-
søgelsen at vide, hvor mange advokater/retshjælpsinstitutioner der ikke har haft klienter
med civile tvister inden for de seneste tre år.
87
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
2691708_0183.png
Vi takker mange gange for din besvarelse.
(S_2=1 eller
S_20=1)
88
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene, fra justitsministeren
Virksomheders og borgeres håndtering af retlige konflikter
En undersøgelse for Retsplejerådet
Forfattere
Mikkel Møller Okholm
Maria Libak Pedersen
Dato
September 2022
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon
72 26 84 00
Email
[email protected]
ISBN
978-87-93469-91-4
89