REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 147
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

30. marts 2023

Sagsbeh: Anne Sofie Brix

Dok.:

2580051

1.1 Domsmandssager

Baggrund

Domsmandsordningen blev indsat i lovgivningen i 1936 og var motiveret af

et ønske om at sikre borgernes medvirken ved afgørelse af straffesager og

–

i lyset af den daværende politiske situation

–

at øge tilliden til domstolene

hos befolkningen. Ordningen var ikke genstand for almindelig revision før

en lovændring i 1984, hvor domsmandsordningen blev udvidet til at omfatte

de vigtigere politisager, hvor der bliver spørgsmål om idømmelse af højere

straf end bøde.

I 1993 blev sondringen mellem de såkaldte statsadvokatsager og politisager

ophævet, men man fastholdt udgangspunktet om, at domsmænd skal med-

virke i byretssager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller

som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller

af særlig offentlig interesse. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen i

1984, at udvidelsen af domsmandsordningen til de vigtigere politisager hvi-

lede på en betænkning fra Retsplejerådet om domsmandsordningen.

Af Retsplejerådets betænkning fremgår det, at hensynet til tiltalte taler for,

at sagen afgøres under medvirken af domsmænd, hvor der er spørgsmål om

idømmelse af straffe af ikke ubetydelig størrelse. Dette gælder i særlig grad,

hvor frihedsstraf kan påregnes.

Retsplejerådet var opmærksom på den øgede belastning af domstolene som

følge af udvidelsen. Således bemærkes det i betænkningen, at en ordning

Retsplejerådets betænkning nr. 994/1983.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

med domsmænds deltagelse i sager, hvor der er spørgsmål om frihedsstraf,

vil betyde, at domsmænd i modsætning til den nugældende ordning vil

skulle medvirke i et betydeligt antal sager om visse lovovertrædelser.

Justitsministeriet var enig med Retsplejerådet i, at anvendelsesområdet for

domsmænd burde udvides til at omfatte de mere betydningsfulde politisa-

ger. Bødegrænsen for domsmandssager er fortsat gældende.

I færdselssager gælder et tilsvarende udgangspunkt om domsmænds med-

virker i sager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde. Udgangs-

punktet er dog i færdselssager undergivet væsentlige modifikationer, der

bl.a. indebærer, at domsmænd

–

uanset strafpåstanden

–

hverken skal med-

virke i sager om spirituskørsel, kørsel under påvirkning af hash mv. eller

kørsel uden at have erhvervet førerret.

Undtagelserne for færdselssager blev behandlet ved en lovændring i 2007,

hvor spørgsmålet om domsmænds medvirken i færdselssager havde været

genstand for nærmere overvejelser i et udvalg. Det fremgår af forarbejderne,

at udvalget ud fra ressourcemæssige betragtninger havde peget på, at det

kunne være hensigtsmæssigt at begrænse domsmænds medvirken i sager om

overtrædelse af færdselsloven.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at udvalgets opfattelse var, at en

sådan begrænsning ikke må kunne opleves som en svækkelse af retssikker-

heden. Udvalget bemærkede i forlængelse heraf, at baggrunden for, at doms-

mænd ikke medvirker ved behandlingen af sager om kørsel i frakendelses-

tiden og rene spiritussager, uanset om der bliver spørgsmål om frihedsstraf,

er, at disse sager som udgangspunkt afgøres efter helt faste retningslinjer.

Heller ikke for så vidt angår bevisbedømmelsen var der efter udvalgets vur-

dering anledning til at lade domsmænd medvirke i disse sager, da den tvivl,

der vil kunne opstå i sager om spirituskørsel, i almindelighed vil være af

meget teknisk karakter, hvilket efter udvalgets opfattelse ikke taler for

domsmænds medvirken. På samme måde fandt udvalget, at der for så vidt

angår kørsel i frakendelsestiden er tale om en meget enkel bevisvurdering,

idet der i mange tilfælde er tale om, at politiet har standset tiltalte under

kørsel og har konstateret, at tiltalte er frakendt førerretten.

Retsplejelovens § 686, stk. 2.

Færdselslovens § 119, stk. 2 og 3.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Domsmænd virker med samme beføjelse som dommere under hovedfor-

handlingen og de i forbindelse med denne stående afgørelser, men deltager

ikke i andre under sagen forefaldende retshandlinger eller afgørelser. Doms-

mænd medvirker således ikke i afgørelser på forberedelsesstadiet, men med-

virker som udgangspunkt i alle afgørelser, som retten skal træffe under ho-

vedforhandlingen, herunder afgørelser om bevisførelse og vidneførsel.

Domsmænd deltager ikke i afgørelser vedrørende borgerlige krav, der rejses

under straffesager, eller i visse andre afgørelser bl.a. vedrørende afvisning

af anklagemyndighedens anke af en frifindende dom.

Til sammenligning deltager nævningerne alene i afgørelsen af skylds-

spørgsmålet og i fastsættelsen af sanktionen, men ikke i andre retshandlin-

ger eller afgørelser under sagen.

Nævninger medvirker således ikke ved

de kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen ved-

rørende processuelle spørgsmål, f.eks. afgørelser om dørlukning eller re-

feratforbud, afgørelser om hemmeligholdelse af et vidnes bopæl eller ken-

delser om bevisførelsen.

Retsplejerådet overvejede i betænkning om nævningesager fra 1998, om

nævninger

–

i lighed med domsmænd

–

bør medvirke sammen med dom-

merne, når der skal træffes afgørelser under hovedforhandlingen om en

række spørgsmål, herunder om bevisførelsen. Her pegede et flertal bl.a. på,

at det må antages, at det kunne medføre betydelige forsinkelser af hoved-

forhandlingen, hvis afgørelser f.eks. om dørlukning eller om, hvorvidt et

dokument kan bruges som bevis i sagen, skulle træffes af 2 dommere og 6

nævninger i fællesskab.

Endvidere blev der i 2006 efter anbefaling fra Retsplejerådet indført mu-

lighed for, at tiltalte kan beslutte, at en straffesag, der skal behandles under

medvirken af nævninger, i stedet skal behandles under medvirken af doms-

mænd.

Fravalget beror alene på tiltaltes egen beslutning og skal hverken

tiltrædes af anklagemyndigheden eller retten.

Det fremgår af Retsplejerådets betænkning om nævningesager fra 1998, at

den tiltalte kan have en interesse i at fravælge nævningebehandling, her-

under for at få sin sag afgjort hurtigere. Ordningen begrundes desuden ud

fra et hensyn til, at en nævningesag er væsentlig mere ressourcekrævende

Retsplejelovens § 91, stk. 2 og 3.

Retsplejelovens § 86 a.

Retsplejerådets betænkning nr. 1352/1998.

Retsplejelovens § 687.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

for retten og for anklagemyndigheden end en domsmandssag, og det vil

derfor ofte vare væsentlig længere tid, før sagen kan gennemføres og af-

gøres.

Anvendelse i praksis

Antallet af modtagne domsmandssager i by- og landsretterne er fra 2012 til

2021 steget med 1.487 sager fra 17.559 sager i 2012 til 19.046 sager i 2021

svarende til en stigning på ca. 8 pct. Udviklingen dækker over, at antallet af

modtagne domsmandssager har været forholdsvist stabilt i perioden 2012 til

2016. Fra 2016 til 2019 steg antallet af modtagne sager fra 17.286 til 19.791,

mens udviklingen toppede i 2020 med 22.439 modtagne domsmandssager,

hvilket skal ses i lyset af anklagemyndighedens bunkeafvikling under covid-

19.

Antallet af afsluttede domsmandssager har været relativt stabilt set over en

længere årrække. Det samlede antal afsluttede sager ved by- og landsretterne

var således 18.861 i 2011 mod 18.547 i 2021,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Udvikling i antal domsmandssager i by- og landsretter, 2011-2021

Antal afsluttede sager

2012

2013

2014

2015 2016 2017

2018 2019 2020

2021

Modtagne domsmandssager, i alt

Modtagne dommandssager i byretterne

Modtagne domsmandssager i landsretterne

17.559 17.711 17.586 16.896 17.286 18.157 19.577 19.791 22.439 19.046

15.237 15.499 15.488 14.823 15.197 16.007 17.137 17.378 20.265 16.881

2.322 2.212 2.098 2.073 2.089 2.150 2.440 2.413 2.174 2.165

Afsluttede domsmandssager, i alt

Afsluttede domsmandssager i byretterne

Afsluttede domsmandssager i landsretterne

18.617 17.640 17.033 16.962 17.109 17.048 18.626 18.655 18.632 18.547

16.382 15.550 14.906 14.732 14.930 15.011 16.377 16.425 16.547 16.413

2.235 2.090 2.127 2.230 2.179 2.037 2.249 2.230 2.085 2.134

Verserende domsmandssager, i alt

Verserende domsmandssager i byretterne

Verserende domsmandssager i landsretterne

5.729 5.800 6.353 6.287 6.464 7.573 8.524 9.660 13.467 13.966

4.660 4.609 5.191 5.282 5.549 6.545 7.305 8.258 11.976 12.444

1.069 1.191 1.162 1.005

915 1.028 1.219 1.402 1.491 1.522

Anm.: I landsretterne dækker antal afsluttede domsmandssager over udmålingsankesager med domsmænd og bevisanke-

sager med domsmænd.

Kilde: Domstolsstyrelsen

Generelt bemærkes det, at der særligt fra 2017 ikke har været balance mel-

lem antallet af modtagne og afsluttede domsmandssager. Det har betydet, at

antallet af verserende domsmandssager

–

dvs. sager der er modtaget, men

endnu ikke afsluttet i domstolene

–

er steget fra 6.464 sager i 2016 til 13.966

sager i 2021 svarende til en stigning på ca. 116 pct. Fra 2012 til 2019 er

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

antallet af verserende domsmandssager steget fra 5.729 sager til 9.660 sager

svarende til en stigning på ca. 69 pct.

I en undersøgelse fra Domstolsstyrelsen fremgår det endvidere, at den gen-

nemsnitlige berammede retssalstid for domsmandssager i byretterne er ste-

get med ca. 25 pct. fra 2012 til 2021,

jf. tabel 2.

Ifølge Domstolsstyrelsen illustrerer det, at kompleksiteten i domsmandssa-

ger ved byretterne er forøget betragteligt i undersøgelsesperioden, så byret-

terne bruger væsentligt flere ressourcer på at behandle en gennemsnitlig

domsmandssag i 2021, end de gjorde i 2012.

Tabel 2

Udvikling i den gennemsnitlige berammede retssalstid (timer) pr. domsmandssag i byretterne, 2012-2021

Retssalstid opgjort i timer pr. doms-

mandssag

Domsmandssag

Domsmandssag med 1 tiltalt

Domsmandssag med mere end 1 tiltalt

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

4,4

3,6

8,4

4,6

3,7

8,9

4,5

3,6

8,8

4,8

3,7

10,5

4,9

3,9

10,5

4,8

4,0

9,8

4,9

4,0

10,0

4,9

4,1

10,2

5,0

4,1

10,2

5,5

4,4

11,4

Kilde: Domstolsstyrelsen

Det fremgår af Danmarks Domstoles årsrapport for 2021, at den øgede rets-

salstid bl.a. kan have baggrund i, at muligheden for at fastsætte andre rets-

følger end straf i de senere år er udvidet. Dette omfatter bl.a. muligheden for

at fastsætte opholdsforbud i nattelivet eller ved bandekriminalitet i tillæg til

en frihedsstraf.

Domstolene peger derudover på, at der er udvisningspå-

stand i en øget andel af sagerne, hvilket også medfører øget kompleksitet og

dermed behov for øget ressourceanvendelse i de enkelte sager.

Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet et forslag om at ændre domsmandsordningen, så

domsmænds medvirken undtages i alle sager, hvor der ikke bliver spørgsmål

om højere straf end fængsel op til en vis grænse. Grænsen kunne f.eks. sæt-

tes til 30, 40 eller 60 dage. I dag medvirker der uanset fængselsstraffens

længde ikke domsmænd i bl.a. sager om spirituskørsel, kørsel under påvirk-

ning af bevidsthedspåvirkende stoffer, kørsel uden at have erhvervet køre-

kort og kørsel i frakendelsestiden.

Straffelovens § 79 a vedrører bandekriminalitet og blev indført i 2017, og straffelovens §

79 c vedrører opholdsforbud i nattelivszoner og blev indført i 2021.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Ligesom den gældende domsmandsgrænse indebærer forslaget, at anklage-

myndighedens strafpåstand vil være afgørende for, om der skal medvirke

domsmænd ved sagens behandling, og at der under en sag, der behandles

uden medvirken af domsmænd, ikke vil kunne idømmes en strengere straf

end den fastsatte grænse. I de færdselsstraffesager, hvor der i dag ikke med-

virker domsmænd, vil der dog fortsat kunne idømmes en længere fængsels-

straf. Endvidere vil sigtede i alle sager fortsat kunne aflægge fuldstændig

tilståelse og give samtykke til, at sagen behandles som tilståelsessag, med

den virkning, at der uden medvirken af domsmænd kan idømmes fængsel

uden øvre grænse.

tabel 3

fremgår et skøn over antallet af afsluttede domsmandssager med

betinget og ubetinget frihedsstraf på op til 20, 30 og 50 dage ved byretterne

og landsretterne i perioden 2019-2021. Det skønnes, at der i forhold til et

estimat over antallet af sager med påstand om frihedsstraf på op til 30, 40

og 60 dage kan tages udgangspunkt i antallet af afsluttede domsmandssager

med betinget og ubetinget frihedsstraf på op til henholdsvis 20, 30 og 50

dage.

Tabel 3

Skøn over afsluttede domsmandsager med frihedsstraf på op til 20, 30 og 50 dage ved by- og landsretterne, 2019-2021

Antal sager i byretterne

Afsluttede domsmandssager, i alt

Afsluttede domsmandssager, byretterne

- heraf estimeret afsluttede domsmandssager med frihedsstraf

på op til 20 dage (andel i pct.)

- heraf estimeret afsluttede domsmandssager med frihedsstraf

på op til 30 dage (andel i pct.)

- heraf estimeret afsluttede domsmandssager med frihedsstraf

på op til 50 dage (andel i pct.)

Afsluttede domsmandssager, landsretterne

- heraf estimeret afsluttede domsmandssager med frihedsstraf

på op til 20 dage (andel i pct.)

- heraf estimeret afsluttede domsmandssager med frihedsstraf

på op til 30 dage (andel i pct.)

- heraf estimeret afsluttede domsmandssager med frihedsstraf

på op til 50 dage (andel i pct.)

2019

18.655

16.425

2.215

(13 pct.)

3.854

(23 pct.)

5.600

(34 pct.)

2.230

126

(6 pct.)

268

(12 pct.)

422

(19 pct.)

2020

18.632

16.547

2.094

(13 pct.)

3.809

(23 pct.)

5.559

(34 pct.)

2.085

171

(8 pct.)

293

(14 pct.)

444

(21 pct.)

2021

18.547

16.413

1.866

(11 pct.)

3.519

(21 pct.)

5.070

(31 pct.)

2.134

131

(6 pct.)

267

(13 pct.)

414

(19 pct.)

Kilde: Domstolsstyrelsen

Det vurderes, at en ændring af domsmandsordningen forventes at frigøre 6,1

mio. kr., 10,8 mio. kr. eller 15,9 mio. kr. årligt fuldt indfaset, hvis grænsen

sættes ved sager med påstand om frihedsstraf på op til henholdsvis 30, 40

eller 60 dage,

jf. tabel 3.

De økonomiske konsekvenser kan henføres til en

reduktion af de gennemsnitlige udgifter til lægdommere i henholdsvis ca.

2.350, 4.100 eller 6.000 domsmandssager i by- og landsretterne. Det kan

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

ikke udelukkes, at retten i et øget antal sager vil finde, at sagen i øvrigt skøn-

nes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offent-

lig interesse, som begrunder domsmænds medvirken. Det er dog den umid-

delbare vurdering, at der vil være tale om et begrænset antal sager. Det be-

mærkes hertil, at ressourcefrigørelsen i et vist omfang vil være afhængig af,

at domstolene tager højde for anvendelsen og planlægningen af lægdom-

mernes medvirken i retssager i forbindelse med berammelsesprocessen, her-

under fordi lægdommere modtager vederlag pr. hele retsdage.

tabel 4

fremgår et overblik over eksempler på kriminalitet, der kan straf-

fes med op til henholdsvis 30, 40 eller 60 dages fængsel.

Tabel 4

Eksempler på kriminalitet der kan straffes med op til henholdsvis 30, 40 og 60 dages fængsel

værtshusvold i form af et knytnæveslag i ansigtet uden væsentlige skader

blufærdighedskrænkelse i form af beføling

brugstyveri af motorkøretøj

indbrudstyveri

groft hærværk

urigtig erklæring ved ansøgning om opholdstilladelse eller indfødsret

dokumentfalsk i form af falsk lægeerklæring brugt over for studiested

ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted under skærpende omstændig-

heder eller som 2. gangstilfælde

besiddelse til eget forbrug af f.eks. 200 gram hash eller 10 gram amfetamin

vold uden for nattelivet i form af et knytnæveslag i ansigtet uden væsentlige skader

4. gangstilfælde af brugstyveri af motorkøretøj

bedrageri for f.eks. 25.000 kr.

dokumentfalsk i form af falsk pas brugt ved indrejse, falsk eksamensbevis brugt ved

ansøgning om studieplads eller falsk kørekort brugt ved politiets færdselskontrol eller

ved ansøgning om kørekort.

3. gangstilfælde af ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted

vold i 2. gangstilfælde i form af et knytnæveslag i ansigtet uden væsentlige skader

5. gangstilfælde af brugstyveri af motorkøretøj

indbrudstyveri i 2. gangstilfælde

underslæb for 15.000 kr.

falsk forklaring for retten

grov vold

seksualforbrydelser bortset fra blufærdighedskrænkelse

røveri

indbrudstyveri i 3. gangstilfælde

underslæb eller bedrageri for 50.000 kr.

Op til 30 dages fængsel

40 dages fængsel

Mellem 50-60 dages

fængsel

Mere end fængsel i 60

dage

Udvalget bemærker, at det overvejende er et politisk spørgsmål, hvor græn-

sen for anvendelse af domsmænd skal gå. Udvalget er opmærksom på, at

begrundelsen for lægdommernes medvirken har udviklet sig over tid.

Ifølge grundlovens § 65, stk. 2, skal der medvirke lægmænd i strafferetsple-

jen, og det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne

medvirken skal finde sted. Det anføres i den retsvidenskabelige litteratur, at

de begrundelser for lægmands medvirken, som blev fremført på Den Grund-

lovgivende Rigsforsamling, også fremføres i nutiden.

Det blev bl.a. frem-

ført, at afgørelsen af, om de handlinger, der udgør en forbrydelse, er bevist,

Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 2015, side 401.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

mindre forudsætter juridiske studier end en rigtig dømmekraft, og at ”den

sunde men dog dannede Forstand som med et uhildet og redeligt Blik be-

tragter Forholdene vil komme til det rigtige Resultat”.

Det blev også frem-

ført, at ”den som udelukkende helliger sig til eet Fag let forledes til Eensi-

dighed”.

Udvalget anerkender den langvarige tradition for brug af lægdommere ved

de danske domstole og har noteret sig, at der ved indførelsen af domsmænd

i 1936 blev lagt vægt på deres bidrag til at skabe øget tillid til domstolenes

virksomhed som repræsentanter for befolkningen og på, at lægdommermed-

virken ydede den bedste garanti for den virkelige gennemførelse af moderne

retsplejeprincipper, særlig bevisumiddelbarhedsprincippet og anklage-

grundsætningen. Udvalget lægger særlig vægt på, at lægdommerne tilfører

relevante perspektiver i forhold til navnlig bevisbedømmelsen ved voterin-

gen med de juridiske dommere.

Samlet set finder udvalget, at lægdommere udgør en væsentlig retssikker-

hedsmæssig garanti for den tiltalte og som det helt klare udgangspunkt bør

medvirke i straffesager af en vis alvor. Udvalget bemærker, at retten konkret

vil kunne træffe beslutning om medvirken af domsmænd, hvis sagen skøn-

nes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offent-

lig interesse.

Udvalget finder, at det må være en politisk afvejning, om domsmandsord-

ningen skal ændres, så domsmænds medvirken undtages ved sager med på-

stand om fængselsstraf på op til f.eks. 30, 40 eller 60 dage. Udvalget be-

mærker dog, at sådanne sager

–

uanset de omhandler mindre alvorlig krimi-

nalitet

–

ikke nødvendigvis vil have en mindre skønspræget bevisbedøm-

melse end alvorlige straffesager.

Udvalget har overvejet en alternativ eller supplerende model, hvor doms-

mænds medvirken undtages ved alle sager efter færdselsloven, lov om eu-

foriserende stoffer eller øvrig særlovgivning. Der vil ved en sådan ordning

være tale om et betydeligt overlap med sagerne omfattet af en ordning om-

fattende sager med påstand om frihedsstraf på op til 30, 40 eller 60 dage.

Der kan ikke identificeres procesøkonomiske grunde for en sådan alternativ

eller supplerende model, ligesom sager efter særlovgivningen med påstand

på frihedsstraf over 30, 40 eller 60 dage, hvor der ikke er overlap mellem

A.S. Ørsted, Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1848-49 spalte 2488.

N.F.S. Grundtvig, Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1848-49 spalte 2492.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

ordningerne, ikke generelt kan siges at være karakteriseret ved at have en

mindre skønspræget bevisbedømmelse. Behovet for medvirken af lægdom-

mere i disse sagstyper kan dermed ikke antages at være mere begrænset.

Udvalget bemærker herved, at de færdselslovsovertrædelser, der kan straf-

fes med fængsel og ikke er undtaget fra domsmandsbehandling, omfatter

undladelse af efter et færdselsuheld at yde hjælp til tilskadekomne, kørsel i

en tilstand, hvor føreren ikke er i stand til at føre køretøjet på fuldt betryg-

gende måde, særlig hensynsløs kørsel og kapkørsel.

Udvalget har overvejet et forslag om, at domsmænd på samme måde som

nævninger fremover alene vil skulle deltage i afgørelsen af skyldsspørgsmå-

let og i fastsættelse af sanktionen og ikke i andre retshandlinger eller afgø-

relser under sagen, herunder spørgsmål om sagsomkostninger.

Til illustration vil det kunne frigøre op til 0,5 mio. kr. årligt fuldt indfaset i

domstolene, hvis det antages, at der vil være en tidmæssig besparelse på 5

minutter pr. sag for byretsdommeren i 50 pct. af alle domsmandssager sva-

rende til ca. 8.200 domsmandssager. Det bemærkes dog, at tidsbesparelsen

ikke nødvendigvis vil kunne omsættes til dommerårsværk.

Efter udvalgets opfattelse vil der ikke være retssikkerhedsmæssige betæn-

keligheder forbundet med at sidestille lægdommerordningerne for hen-

holdsvis nævninger og domsmænd. Udvalget bemærker, at de yderligere

kompetencer for domsmænd har yderst begrænset betydning i praksis. Ud-

valget vurderer dog, at tiltaget i et vist omfang kan smidiggøre hovedfor-

handlingen, da visse spørgsmål i så fald vil kunne afgøres af dommeren,

som ikke vil skulle trække sig tilbage for at vurdere spørgsmålet sammen

med domsmændene.

Udvalget anbefaler på den baggrund, at domsmænd på samme måde som

nævninger fremover alene vil skulle deltage i afgørelsen af skyldsspørgsmå-

let og i fastsættelse af sanktionen og ikke i andre retshandlinger eller afgø-

relser under sagen, herunder spørgsmål om sagsomkostninger.

Udvalget har overvejet et forslag om generelt at begrænse lægdommeres

kompetence, så disse alene medvirker i afgørelsen om skyld og straf samt

foranstaltninger over for psykisk afvigende lovovertrædere, men ikke i for-

hold til andre retsfølger, herunder udvisning, rettighedsfrakendelse, konfi-

skation og opholdsforbud.

Herudover er der hjemmel til at idømme fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af

EU-reglerne om køre- og hviletid, men sådanne overtrædelser straffes i praksis med bøde.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Til illustration vil det kunne frigøre op til 0,1 mio. kr. årligt fuldt indfaset i

domstolene, hvis det antages, at der vil være en tidsmæssig besparelse på 5

minutter pr. sag for byretsdommeren i de domsmandssager, hvor der har

været påstand om udvisning svarende til ca. 1.700 domsmandssager årligt.

Det bemærkes dog, at tidsbesparelsen ikke nødvendigvis vil kunne omsættes

til dommerårsværk.

Udvalget bemærker, at spørgsmål om udvisning, rettighedsfrakendelse og

opholdsforbud ofte for den tiltalte opleves som en mere indgribende konse-

kvens end fængselsstraf. Også for lægdommerne vil disse spørgsmål jævn-

ligt blive anset som det afgørende.

I lyset heraf kan lægdommere efter udvalgets opfattelse siges at udgøre en

retssikkerhedsmæssig garanti for den tiltalte ved fastsættelsen af retsfølger

som udvisning, rettighedsfrakendelse og opholdsforbud. Det vil således

kunne svække tilliden til domstolens afgørelser i disse spørgsmål hos såvel

tiltalte og domsmænd som bredt i befolkningen, hvis lægdommere afskæres

fra at deltage heri.

Samtidig påpeger udvalget, at spørgsmålet om lægdommeres kompetence i

vidt omfang er udtryk for en politisk afvejning. Udvalget er opmærksom på,

at der historisk set har været bred opbakning til lægdommernes medvirken i

straffesager.

Udvalget bemærker i øvrigt, at lægdommernes funktion særligt knytter sig

til bevismæssige vurderinger og balancen i strafudmålingen. Spørgsmål om

f.eks. udvisning

–

uanset det måtte være indgribende for den pågældende

–

indebærer imidlertid en juridisk vurdering af, om praksis fra Den Europæi-

ske Menneskerettighedsdomstol eller EU-regler er til hinder for udvisning.

Samlet set kan udvalget ikke anbefale at begrænse lægdommeres kompe-

tence, så disse alene medvirker i afgørelsen om skyld og straf samt foran-

staltninger over for psykisk afvigende lovovertrædere, men ikke i forhold til

andre retsfølger. Ved en politisk afvejning af, om der alligevel skal ske en

afgrænsning af lægdommernes kompetence, bør det efter udvalgets opfat-

telse navnlig indgå, i hvilket omfang de grundlæggende hensyn bag læg-

dommerordningen vil kunne opretholdes.

De økonomiske konsekvenser er opsummeret nedenfor,

jf. tabel 5.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren

Tabel 5

Potentiale ved implementering af tiltag

Mio. kr.

I alt

1. Grænsen for domsmænds medvirken hæves til sager med frihedsstraf på

mere 30-60 dage

1.1 Grænse hæves til sager med frihedsstraf på mere end 30 dage

1.2 Grænse hæves til sager med frihedsstraf på mere end 40 dage

1.3 Grænse hæves til sager med frihedsstraf på mere end 60 dage

2. Domsmænd deltager på samme måde som nævninger ikke i andre rets-

handlinger eller afgørelser i sagen end skyldsspørgsmålet og fastsættelse af

sanktionen

3. Domsmænd medvirker i afgørelsen om skyld og straf samt foranstaltnin-

ger over for psykisk afvigende lovovertrædere, men ikke i forhold til andre

retsfølger

Årligt potentiale Implementerings-

fuldt indfaset

omkostninger

6,7-16,5

6,1-15,9

6,1

10,8

15,9

0,5

0,1

Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser fra 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af

sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket af covid-19. Potentialeberegningerne er forbundet med usikker-

hed.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen.

Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser for den øvrige del af straf-

fesagskæden, herunder eventuelle afledte effektiviseringer, vil blive kortlagt

parallelt med udvalgets arbejde.