Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 147
Offentligt
2691001_0001.png
Udvalg for forberedelse af ny flerårs-
aftale for domstolene
Dato:
30. marts 2023
Sagsbeh: Anne Sofie Brix
Dok.:
2603535
2.3 Mortifikation og ejendomsdomme
Baggrund
Reglerne om mortifikation handler om muligheden for at erklære f.eks. bort-
komne dokumenter døde og magtesløse for at beskytte indehaverens ret-
tigheder. Et dokument, f.eks. et pantebrev, er rettighedsindehaverens eneste
bevis for sin ret. Hvis dokumentet er forsvundet, kan den, der skylder penge,
reelt undlade at betale.
Mortifikation genopretter rettighedshaverens legitimation, som den var, da
rettighedshaveren havde dokumentet i sin besiddelse.
Der kan ske mortifikation af omsætningsgældsbreve eller -papirer og af pan-
tebreve, aktier og andre andelsbeviser, der ikke er omsætningspapirer, for-
udsat at det er påkrævet, at dokumentet mortificeres.
1
I praksis er det største
område for mortifikation ved dom pantebreve i fast ejendom.
Mortifikation kan kun ske, hvis dokumentet må antages at være tilintetgjort
eller bortkommet.
2
Hvis der er tale om pantebreve, aktier eller andre andels-
beviser, der ikke er omsætningspapirer, er det endvidere en betingelse, at
mortifikation må anses som nødvendig.
3
En mortifikationssag skal som udgangspunkt anlægges ved byretten på det
sted, hvor dokumentet er udstedt. Hvis udstedelsesstedet ikke kan oplyses
eller er i udlandet, anlægges sagen ved udstederens hjemting eller tidligere
1
2
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Mortifikationslovens §§ 1 og 2.
Mortifikationslovens § 1, stk. 1.
3
Mortifikationslovens § 2, stk. 1.
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren
2691001_0002.png
hjemting.
4
Mortifikationssager om pantebreve i fast ejendom anlægges dog
ved byretten på det sted, hvor ejendommen ligger.
5
Eventuelle værnetings-
aftaler, der er gengivet i pantebrevet, er bindende.
Reglerne om værneting ved mortifikations- og ejendomsdomme har med
visse sproglige moderniseringer været gældende siden 1938. Indtil 2006
blev sager om ejendomsdom vedrørende et skib eller en skibspart behandlet
hos Sø- og Handelsretten, hvilket dog ophørte i forbindelse med ændringen
af Sø- og Handelsrettens saglige kompetence ved politi- og domstolsrefor-
men.
Hvis betingelserne for at indlede en sag om mortifikation er til stede, afsiger
retten en kendelse om offentlig indkaldelse til et retsmøde på et bestemt
tidspunkt.
6
Når retten indleder en mortifikationssag, giver retten meddelelse om morti-
fikationen til Tinglysningsretten, der noterer meddelelsen på ejendommens
blad i tingbogen. Derudover skal der ske en indkaldelse i Statstidende, hvor
alle, der mener at have ret til pantebrevet eller ret til betaling herfor, opfor-
dres til at give møde til det fastsatte retsmøde, hvor sagen vil blive behand-
let.
7
Når retsmødet har fundet sted, og retten har kunnet konstatere, at der ikke
er rettighedshavere, der har bedre ret end den anmodende part, bliver der
afsagt en mortifikationsdom.
8
Ejendomsdom
En ejendomsdom indebærer, at den, som gør krav på at være ejer af en fast
ejendom, et værdipapir eller et skib, kan få sin påståede ret anerkendt med
bindende virkning for enhver. Det kan f.eks. være relevant, hvis en person
ikke kan dokumentere sin ejendomsret med et skøde eller lignende.
Når nogen vil søge ejendomsdom efter forudgående offentlig indkaldelse,
finder de processuelle regler for mortifikation af værdipapirer anvendelse
med de lempelser, der følger af forholdenes forskellighed.
9
4
5
Mortifikationslovens § 3.
Retsplejelovens § 476, stk. 2.
6
Mortifikationslovens § 6.
7
Mortifikationslovens § 6, stk. 2-4.
8
Mortifikationslovens § 7, stk. 2.
9
Retsplejelovens § 476, stk. 1.
2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren
2691001_0003.png
Dette indebærer bl.a., at sagen, hvis den angår fast ejendom, anlægges ved
byretten på det sted, hvor ejendommen ligger. Sagsøgeren skal ligeledes
først anmode retten om tilladelse til at foretage offentlig indkaldelse af mu-
ligt berettigede. En sådan tilladelse gives kun, hvis sagsøgeren gør det sand-
synligt, at sagsøgeren er den rette ejer, og hvis der er mulighed for, at der
blandt en ubestemt kreds af personer kan være andre, der gør krav på ejen-
domsretten.
Sker offentlig indkaldelse, uden at nogen derefter godtgør en bedre ret end
sagsøgerens, afsiger retten ejendomsdom. Dommen kan bruges til at få ting-
lyst en ejendomsret.
Anvendelse i praksis
Tinglysningsretten har oplyst, at der erfaringsmæssigt ofte tegner sig et bil-
lede af, at der forud for anlæggelse af sager om mortifikations- eller ejen-
domsdom ved byretten er afvist en eller flere digitale anmeldelser ved Ting-
lysningsretten, der har henvist anmelder til at anlægge sag ved byretten.
Der blev anlagt 843 sager i 2019, 944 sager i 2020 og 945 sager i 2021 om
mortifikations- og ejendomsdom ved byretterne,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Antal modtagne og afsluttede sager om mortifikations- og ejendomsdom ved byretterne i perioden 2012-2021
Antal sager
Modtagne sager
Afsluttede sager
Verserende sager
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid
(dage)
2012
1.525
1.645
1.569
333
2013
1.795
1.628
1.736
324
2014
1.260
1.738
1.258
326
2015
1.255
1.330
1.183
330
2016
1.062
1.173
1.072
329
2017
908
1.050
930
323
2018
899
931
898
328
2019
843
897
844
327
2020
944
829
959
331
2021
945
930
974
332
Kilde: Domstolsstyrelsen
Udvalgets overvejelser
1.
Udvalget har overvejet et forslag om, at Tinglysningsretten fremover skal
behandle sager om mortifikations- og ejendomsdom med henblik på at an-
vende domstolenes ressourcer mere effektivt og sikre en ensartet praksis.
Der er afsluttet 897 sager i 2019, 829 sager i 2020 og 930 sager i 2021 om
mortifikations- og ejendomsdom ved byretterne,
jf. tabel 1.
Det vurderes at kunne frigøre samlet 2,9 mio. kr. årligt fuldt indfaset i dom-
stolene, hvis Tinglysningsretten skal behandle sager om mortifikation- og
3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren
ejendomsdom. De økonomiske konsekvenser kan henføres til, at løn- og
driftsudgifter til at behandle sager om mortifikations- og ejendomsdom ved
byretterne forventes reduceret, hvis opgaven omkring mortifikations- og
ejendomsdom henlægges til Tinglysningsretten. Der er i beregningerne ta-
get højde for implementerings- og driftsudgifter i Tinglysningsretten. Det
bemærkes, at det i beregningerne er forudsat, at det fremover er en jurist
samt en kontorfunktionær, der vil behandle sagerne ved Tinglysningsretten.
Tinglysningsretten behandler i forvejen sager, der indeholder tilsvarende
problemstillinger, og en samling af opgaven vurderes af Tinglysningsretten
at kunne have betydelige stordriftsfordele, ligesom der vil kunne opnås en
højere grad af digital sagsbehandling. Derudover må der forventes en øget
brugertilfredshed, da Tinglysningsretten oplever, at det giver anledning til
stor frustration hos brugerne, når deres sager afvises ved Tinglysningsretten
med oplysning om, at sagen i stedet skal anlægges ved byretten.
Tinglysningsretten har oplyst, at det digitale tinglysningssystem med få æn-
dringer og begrænsede ressourcer vil kunne indrettes således, at anlæggelse
af sagerne sker ved anmelders digitale oprettelse på den korrekte ejendoms
matrikelnummer eller det korrekte datoløbenummer for pantet.
Flere af de oplysninger, der kontrolleres ved byretten, vil være givet, hvis
sagen anlægges ved Tinglysningsretten. Tinglysningsretten vil i vidt om-
fang kunne gennemføre sager om mortifikations- og ejendomsdom på skrift-
ligt grundlag og ved afholdelse af telefonretsmøder, ligesom der vil kunne
afholdes fysiske retsmøder i Hobro. I de få sager, hvor der under sagen måtte
opstå en tvist, kan sagen henvises til civilretten i den relevante retskreds, der
vil kunne foranstalte sædvanlig bevisførelse med vidneafhøringer mv. I
disse tilfælde vil sagen få karakter af en almindelig civil sag.
Udvalget kan tilslutte sig, at det vil være en forbedring for borgerne at samle
sager om mortifikation og ejendomsdom ved Tinglysningsretten, da behovet
for at rejse en sådan sag i praksis ofte opstår i forbindelse med en tinglys-
ningsekspedition.
Udvalget lægger vægt på, at der i langt de fleste sager ikke vil være behov
for at holde et retsmøde, hvor sagsøgeren eller andre interesserede parter vil
skulle møde. Udvalget forudsætter, at der i det fåtal af sager, hvor en inte-
resseret part vil skulle give møde i et retsmøde ved Tinglysningsretten for
at varetage sine interesser, gives mulighed for deltagelse i retsmødet ved
anvendelse af telekommunikation. Det vil kunne være en telefonisk
4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Første afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, fra justitsministeren
2691001_0005.png
deltagelse, eller det vil kunne være en deltagelse via en videoforbindelse til
den byret, som ligger tættest på den interesseredes bopæl.
Udvalget forudsætter, at afgørelsen om mortifikation eller ejendomsdom
også ved Tinglysningsretten vil blive truffet af en jurist, efter at sagen er
blevet forberedt til juristen af rettens kontorpersonale.
Udvalget finder, at der under disse forudsætninger ikke er retssikkerheds-
mæssige betænkeligheder ved forslaget, og udvalget kan på den baggrund
anbefale, at opgaven med mortifikation og ejendomsdom flyttes fra byret-
terne til Tinglysningsretten. Udvalget bemærker, at man i forbindelse med
det lovforberedende arbejde kan være opmærksom på eventuelle justerin-
ger, der kan smidiggøre processerne for mortifikation og ejendomsdomme.
2.
De økonomiske konsekvenser af tiltaget er opsummeret nedenfor,
jf. tabel
2.
Tabel 2
Potentiale ved implementering af tiltag
Mio. kr.
I alt
1. Behandling af sager om mortifikations- og ejen-
domsdom
Årligt potentiale,
Implementeringsomkostninger
fuldt indfaset
2,9
2,9
0,9
0,9
Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser fra 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af
sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket af covid-19.
Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen. Det bemærkes, at der følger en konsolidering af tilta-
gets indfasningsprofil.
Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser for den øvrige del af straf-
fesagskæden, herunder eventuelle afledte effektiviseringer, vil blive kortlagt
parallelt med udvalgets arbejde.
5